2 minute read
De snakker om os på
from VA 288
Seks beboere fra Plejehjemmet Øst i Vollsmose har konkurreret mod og vundet over 49 andre plejehjemsbeboere fra Odense i at bygge Lego.
Tekst: Anna Stærbo
Advertisement
Det er sjovere at vinde end at tabe.
Sådan lyder påstanden Kirsten Hansen, som er én af seks plejehjemsbeboere fra Plejehjemmet Øst i Vollsmose, som forleden blev kåret som vinder i Odenses Lego Masters konkurrence. Her deltog i alt 55 beboere fra forskellige plejehjem i Odense Kommune.
Og det blev altså beboerne fra Vollsmose, Kirsten Hansen, Anne Bentsen, Berit Jennifer Lønberg Jensen, Leif Heiselberg, John Schou og Jimmy Halstrøm som løb med sejren.
- Da vi kom tilbage fra konkurrencen, var personalet her meget begejstrede, fortæller Leif Heiselberg, og Kirsten Hansen supplerer: - De snakker om os på hele plejecenteret.
Ligesom Sepp Piontek
Temaet for konkurrencen var dansk sommer, og beboerne fra Plejehjemmet Øst løb med sejren for deres livlige byggeri med referencer til både Nyborg og velkendte sange som ’Under den hvide bro’ og ’To hjerter i brand’. Andenpladsen gik til Plejehjemmet Herluf Trolle, mens tredjepladsen gik til Plejehjemmet Villestofte.
Vinderholdet kom både hjem med Lego-guldmedaljer om halsen, diplomer i favnen og brede smil i ansigtet.
Christian Pedersen er en af dem, der har fået det hele til at ske. Han er ansat i OK-Aktiv, som er Odense Kommunes aktivitetsenhed for plejehjem og bosteder. Det er ham, der har rekrutteret holdet.
Han fortæller, at stemningen var høj i bussen på vej hjem fra konkurrencen:
- Jeg sagde til dem, at ”nu ved I, hvordan Sepp Piontek og Morten Olsen havde det dengang i 1980’erne”.
Der skal ske noget Beboerne på plejehjemmet holder sig ikke tilbage med roser til Christian Pedersen.
- Han er blevet rost på Facebook, og det synes jeg, du skal gentage. Han gør sgu et relativt stort arbejde, siger Leif Heiselberg. På plejehjemmet bliver der for tiden holdt OL, og konkurrencen er ganske velbesøgt. Beboerne er i hvert fald ikke i tvivl om, at Christian Pedersens arbejde med at lave aktiviteter er godt for centeret. Det er godt, at der sker noget.
- Ellers ville det ikke være til at holde ud at være her. Nu har jeg ikke været her så længe, men jeg er glad for at være her. Hvis ikke der skete noget, så ville jeg ikke kunne holde det ud. Jeg skal være, hvor der sker noget, siger Kirsten Hansen.
- Det er nemlig rigtigt. Det skal du, tilføjer Christian Pedersen.
- Og du forstår at sætte os i gang, supplerer hun.
En del af samfundet Formålet med Lego Masters turneringen er blandt andet at skabe nye fællesskaber på tværs af plejehjemmene i Odense, aktivere de ældres finmotorik og fantasi og at indlemme dem i et kreativt samarbejde omkring udformningen af Lego-værkerne.
- Der er rigtig mange plejehjemsbeboere, der ikke længere selv kan være udfarende og tage del i det omkringliggende samfund. Derfor er det vigtigt for os at udtænke aktiviteter, der bringer samfun-