Vollsmose Avisen www.vollsmose.dk
Udgives af Mediehus Vollsmose • Januar 2009 • Udgave nr. 16
Bibliotekets historie
Nyt bageri og café Bilal Hamden (billedet) og Abo
Bibliotekets historie er tæt knyttet til Vollsmoses udvikling. Læs om de skiftende tider og om verdens mindste bibliotek i børnebyen.
Hamdan har åbnet Quick House Food på Vollsmose Allé 2. Her sælges både dansk brød, kager og mellemøstlige specialiteter.
Side 4
Side 6
Butikker lukker på stribe Mens centret venter på at få sin skæbne afgjort ved en tvangsauktion den 19. marts, lukker den ene butik efter den anden.
Af Pernille Poulsen Det kan snart ikke gå hurtigt nok med den tvangsauktion, hvis Vollsmoses indkøbscenter skal overleve. I starten af 2009 lukkede Katrines bageri, så tøjbutikken Clamal, og i slutningen af februar planlægger møbelbutikken Star 2000 at flytte. Ferhat Yurdaer fra Star 2000 begrunder flytningen: - Der er flere faktorer, der har påvirket vores beslutning om at flytte. For det første har der gennem en længere periode foregået møbelsalg fra centrets kælder, som har været med til at underminere vores salg.
(Dette salg skulle ifølge varmemester Erling Haas været stoppet for et par måneder siden, red.) Derudover synes vi lejen er for høj, når man tager i betragtning, hvor tomt centret er. Vi får de samme kvadratmeter på Grønløkkevej til en tredjedel af den pris, som vi betaler her. Hvis der når at komme en ny ejer, inden vi flytter, håber jeg, at han vil tage sig tid til at komme og snakke med os om årsagen til, at vi flytter. Jeg tror, en ny ejer skal ud og gøre meget mere reklame for centret. Centret har stadig et dårligt ry, alene fordi det ligger i Vollsmose. Og så skal rengøring og almindelig vedligeholdelse prioriteres højere. >>Vi får de samme kvadratmeter på Grønløkkevej til en tredjedel af den pris, som vi betaler her<< Mohammad Al-Badri, der ejer Jasmin Frugt, synes også, at huslejen er for høj
i forhold til antallet af kunder. Men han overvejer ikke at flytte. - De varer, jeg sælger, er efterspurgt af de mennesker, der bor i Vollsmose. Jeg ville ikke kunne drive min forretning andre steder. Jeg vil råde den nye ejer til at opdele de store butikker i mindre lejemål. Jeg har flere venner, der gerne vil starte butik, men som ikke har råd til de store butikker. Desuden tror jeg, det ville være godt at få sat overvågningskameraer op og hyre et privat vagtværn.
Ferhat Yurdaer fra møbelbutikken Star 2000 flytter ud af Outlet Fyn i februar. Huslejen er for dyr, og kunderne er for få, lyder begrundelsen.
Outlet Fyn er ikke kun et center - men centrum i Vollsmose Ra Ranunkel er bekymret for centrets overlevelse, men han har også et par gode råd til en ny ejer. Af Pernille Poulsen Ra Ranunkel er ikke i tvivl om, at centret spiller en meget central rolle i Vollsmose. - Det er jo ikke kun et indkøbscenter, men også centrum i Vollsmose. Ud over at være eneste indkøbsmulighed for en stor gruppe af borgere, er centret også et socialt mødested. Et velfungerende center er af afgørende betydning for, at Vollsmose fungerer som en helhed. De fleste har nok svært ved at forestille sig et Vollsmose uden centret. Af samme grund er jeg overbevist om, at Vollsmoses borgere glæder sig til, at centret igen bliver et aktivt
sted , og at de vil støtte op om nye tiltag, fortæller Ra Ranunkel. Samarbejdsrådsformanden er desuden bekymret for, at det kan skabe en negativ spiral, hvis ikke der bliver skabt et levende og aktivt center igen. Folk ønsker ikke bo i et område uden indkøbsmuligheder, og det vil gøre det svært at leje Vollsmoses boliger ud. Centrets nuværende navn Outlet Fyn stammer fra dengang, hvor man gjorde forsøg med at trække kunder til centret ved at gøre det til et billigt sted, hvor hele Fyn ville handle. Men sådan gik det som bekendt ikke. Ra Ranunkel mener, at man nu skal gå i den modsatte retning: - Centret skal være helt lokalt. Målgruppen bør være borgerne i Vollsmose. Der
skal være fokus på det, som man har brug for i dagligdagen. Altså først og fremmest billige dagligvarer samt specialbutikker så som ostehandler, isenkram, bager, café, skohandler, grønthandler og cykelbutik, siger han og fortsætter: - Jeg vil desuden opfordre en eventuel ny ejer til at oprette et bruger/kunderåd, der kan hjælpe med at skabe et center, der møder de lokale behov. Andre indkøbscentre har indset, at kunderne vil have oplevelser. Det skal vores center også tilbyde. Vollsmose har mange lokale kunstnere, der måske vil levere forskellige former for underholdning. Eller hvad med at lave Vollsmose X-faktor, eller en Vollsmose revy, eller spille musik fra de mange forskellige lande, der er repræsenteret herude. Der er muligheder nok.
Hugger frikendt
Tomme butikker præger Outlet Fyn. Centret kommer på tvangsauktion den 19. marts. Spørger man de nuværende butiksejere, er der nok at tage fat på for en ny ejer, blandt andet skal centrets dårlige ry have et gevaldigt løft.
Topbokseren Anders Hugger Nielsen, der i november sidste år modtog en dom på 60 dages ubetinget fængsel for vold mod to 12-årige drenge i en fritidsklub i Vollsmose, er blevet frikendt ved Østre Landsret. Anders Hugger Nielsen stod blandt andet anklaget for at have taget en dreng på 68 kg om halsen og løftet ham fra gulvet i strakt arm. Anders Hugger Nielsen havde i retten medtaget håndvægte, som dommerne fik lov at prøve. Den øvelse fik dommerne til at indse det umulige i, at Anders Hugger Nielsen skulle kunne løfte en dreng på den måde. Anders Hugger Nielsen er glad for frifindelsen og fortæller, at han gerne vil tilbage til arbejdet i Vollsmose, hvor han er et forbillede for mange unge. Kilde: Fyens Stiftstidende den 23. januar 2009.
2
• Vollsmose Avisen
•
Januar 2009
Om Vollsmose Avisen Leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård (ansvarshavende) E-mail: leder@vollsmose.dk Tlf. 51 50 96 83 Redaktør for Vollsmose Avisen Pernille Poulsen E-mail: avis@vollsmose.dk Tlf. 40 2314 40
Slut med kamphunde i Tjørnehaven På afdelingsmødet i Tjørnehaven den 14. januar 2009 blev der vedtaget forbud mod at holde muskel- og kamphunde. Flere racer var beskrevet på det indkomne forslag som uønskede. Der var desuden genvalg til bestyrelsen, og Erik Boldt blev kåret som årets beboer 2008 for sin indsats for at redde sin nabo ud af en brændende bolig.
Redaktør for web og net-tv Katrine Hallgren Frederiksen E-mail: web@vollsmose.dk Tlf. 29 42 32 64 Tak for hjælpen Til produktionen af denne avis har følgende borgere medvirket: Johan Rasmussen, Jens Rasmussen, René Agergaard og Heidi Jensen.
Mediehus Vollsmose Mediehus Vollsmose er en del af Helhedsplanen 2008 - 2012 for Vollsmose. Mediehus Vollsmose er finansieret af Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBolig forening og Fyns almennyttige Boligselskab.
Vision Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen skal være beboernes avis både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne aktivt kan bidrage med ideer, med at skrive og tage billeder. Avisen skal være mangfoldig, troværdig og uafhængig. Læs mere på: www.vollsmose.dk
Indlevering Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Avisen ønsker at afspejle det område den udgives i, og alle interesserede opfordres derfor til at henvende sig, hvis de vil skrive artikler eller har en god historie, de synes, vi skal skrive om. Materiale indleveres til Vollsmose Mediehus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ, postboks 49 eller indsendes på avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i det indsendte materiale. Annoncering og deadlines Ønsker du at annoncere i avisen, kontakt da venligst Pernille Poulsen, tlf. 40 23 14 40. Har du en annonce, et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Udgivelsesdato: Onsdag den 11. februar 2009. Deadline: Tirsdag den 3. februar 2009. Udgivelsesdato: Onsdag den 4. marts 2009. Deadline: Tirsdag den 24. februar 2009. Udgivelsesdato: Onsdag den 18. marts 2009. Deadline: Tirsdag den 10. marts 2009.
Afdelingsbestyrelsen i Tjørnehaven har på sit seneste møde forbudt de såkaldte muskelhunde. Her ses en Pittbull - en af den slags racer, som nu er forbudt i Tjørnehaven.
LEDER
Et riskorn, der blev til flere Sund og varieret mad hos alle dagplejere i Vollsmose har fået ellers kræsne børn til at spise. Og individuel vejledning i sund kost til 54 familier med anden etnisk baggrund har fået en del af dem til at tabe sig. Det er gode eksempler på, at det nytter at fokusere på kosten.
Af Benthe Vestergård, leder af Mediehus Vollsmose
Layout: Pernille Poulsen Tryk: Fynske Mediers trykkeri. Oplag: 17.766. Distribution: Tryksagsomdelingen Fyn. Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen, ring til: 66 14 19 84.
Bliv borgerjournalist! Har du lyst til at skrive, fotografere eller lave net-tv? Så er det dig, vi har brug for. Vollsmose Avisen, www.vollsmose.dk og Vollsmose net-tv skal handle om og gerne være skrevet og fortalt af Vollsmoses egne beboere. Derfor søges borgere, der har lyst til at bidrage med historier, fotos, baggrundsviden og indsigt fra Vollsmose. Det eneste vi forventer er, at du har lyst til at være med, og at du bor i Vollsmose. Du kan enten komme til os med en idé til en historie, du synes, vi skal skrive, eller du kan komme til os, hvis du selv har lyst til at skrive eller tage fotos. Vi hjælper dig gerne med at skrive og redigere billeder, så du også får en masse gode erfaringer. Vi arrangerer løbende workshops i journalistik, net-tv og fotografering, hvor alle er velkomne.
Først tog han et enkelt riskorn og puttede i munden. I dagene derefter serverede dagplejemor ris hver dag, og det ene riskorn blev til mange flere. Derefter gik det fremad med at smage på mere og mere forskellig slags mad. Situationen er hentet fra en dagplejemor i Vollsmose. Den lille dreng på halvandet år var ellers opgivet af selv sin mor, som sagde, at dagplejemoren lige så godt kunne opgive at gøre noget ved problemet. Men drengen blev hjulpet ud af sin kræsenhed og ind i nogle sunde spisevaner, fordi alle dagplejemødre i samarbejde med sundhedscentret i Vollsmose har indført en ugentlig maddag, hvor børnene er med til at lave og spise sund og varieret varm mad. Vollsmose net-tv har netop lavet et indslag fra et par dagplejemødre, som laver mad med nogle herlige unger. Se det på www.
vollsmose.dk Sundhedscentret har også gennemført et projekt med deltagelse af 54 familier i Vollsmose med anden etnisk baggrund. Familierne har fået individuel vejledning i at lave sund kost. Hensigten har været at få dem til at bruge mindre olie i køkkenet, indtage mindre sukker og spise mere fiberrigt. Resultatet er, at børnene ikke længere bliver tykkere og tykkere – og de voksne familiemedlemmer har generelt tabt sig. Jamen, hvor svært kan det være, vil nogle sikkert spørge. Vi kender da alle kostrådene og ved, at vi skal spise så lidt fedt og sukker som muligt for at holde os sunde og fri af sygdom – for det er jo desværre ofte følgesvenden, når kiloene bliver rigelige – sukkersyge og sygdomme i hjertet og blodkarrene selv hos rela-
tivt unge personer. Det er svært for rigtigt mange at holde vægten uanset etnisk baggrund. Det taler statistikken sit tydelige sprog om – vi bliver generelt tykkere og tykkere. Siden 1987 er forekomsten af overvægt steget med 75 procent. I tal vejer 1,3 millioner voksne for meget. Man kan spise forkert og for meget af så mange årsager. Hvis humøret er dårligt, fordi jobafslag på jobafslag dumper ind ad brevsprækken, hvis man ikke har nogen at spise sammen med, og hvis man som indvandrer skal tilpasse sig det danske samfund, både når det gælder sprog, kultur, socialt liv og mad – ja, så er det bare vanskeligere at sørge for at holde den sunde og slanke linje. Det kræver nemlig selvdisciplin at gå forbi alle de sukkerholdige varer, der står længst fremme og i big-size ud-
gaver i butikkerne. Og det kræver en indsats at lave den sunde mad. Så det kan være rigtigt svært. Derfor er det rigtigt godt, at vi har et sundhedscenter i Vollsmose. Et center med ansatte med forskellig etnisk baggrund og med hver deres specielle viden, og som er gode til at formidle den til alle uanset baggrund. Det er også vigtigt, at vi har en masse gode tilbud, når det gælder motion – og det har vi i Vollsmose – boldklub, svømmehal, bokseklub, gymnastik delt op i køn, dans og ikke mindst nogen fantastiske snart grønne områder, som man kan løbe, cykle, kravle og lege i. Tilbuddene findes – der er hjælp at hente til både en sundere kost og mere motion – brug dem og vær med til at gøre dig selv, din familie og Vollsmose sundere.
Vidste du at...
>>rygning giver dårlig hukommelse? Har man røget, siden man var ung, risikerer man at få en dårligere hukommelse, end hvis man aldrig har røget. En mulig forklaring kan være, at rygning medfører en form for åreforkalkning. (Kilde: Politiken den 30. juni 2008).
Januar 2009 • Vollsmose Avisen • 3
Rundt i Vollsmose: Lærkeparken Rundt i Vollsmose. Vollsmose Avisen har bedt en person fra hver af Vollsmoses ni parker og haver om at være guide for en dag. Serien vil blive bragt i løbet af 2009.
Vores guide til Lærkeparken er den 53-årige Kaja Vigtoft. Tidligere taxachauffør og pædagogmedhjælper, nu førtidspensionist. Kaja bor alene med datteren Ditte. Af Pernille Poulsen Hvor længe har du boet i Lærkeparken? - I snart 15 år. Hvad er der specielt ved Lærkeparken? - Der er mange gode legepladser og fritidsklubben Pyramiden ligger tæt på. Det er et stort plus, at dem, der bor i stueplan har
mulighed for at få en have. Haven er godt nok på størrelse med et frimærke, men den er bedre end ingenting. Da Ditte var lille, brugte vi haven hele sommeren. Nu deler jeg gerne min have med de af mine naboer, der ikke selv har have. Vi har et godt naboskab. Jeg passer fx min nabos lejlighed, når de er ude og rejse. Og min nabo til den anden side, der er pakistaner, kommer tit med smagsprøver til os, når de fejrer højtider. Til gengæld får hun en buket blomster af mig af og til. Hvilke tre steder er du mest stolt af? - Jeg synes skulpturen, der hedder det flyvende tæppe, ved vores indkørsel er flot. Kunstværket symboliserer, at her bor mange forskellige folkeslag. Vi har også et flot arkitekttegnet beboerhus, og så er der den grønne plads ovre i hjørnet, hvor man kan møde nabo-
erne og grille om sommeren. Hvad kan man bruge fritiden på? - Beboerklubben Lærkereden er meget aktiv. Der kan man gå til banko og komme med på udflugter. Jeg er ikke selv så god til at komme ud om aftenen, men jeg har da været til fester og generalforsamlinger dernede. Findes der et kælenavn for Lærkeparken? - Nej, men jeg spurgte min datter, og hun ville kalde den parabolhaven. Hvad ville du bruge 500.000 kroner på i Lærkeparken? - Så ville jeg holde en stor fest for alle beboere. Og så skulle der bruges penge på en skulptur, der på en eller anden måde symboliserer de trosretninger, der er repræsenteret i Lærkeparken.
To af Kaja Vigtofts yndlingsteder i Lærkeparken er legepladsen bag blokken (billedet herover) og det grønne område med de overdækkede huse og plads til at grille (billedet herunder).
Fødselsdag i Værestedet Øst Af borgerjournalisterne René Agergaard og Heidi Jensen Vi har deltaget i Værestedet Øst's fødselsdag.Det skal jo fejres, når vores alle sammens café fylder 12 år. Det blev fejret fra kl. 15.00 med kaffe, boller og lagkage. Der var rigtig mange mennesker, ca. 30. Senere til spisning var vi lidt færre, men vi var stadig flere end til hverdag. Menuen var oksesteg og islagkage. Alt i alt var det rigtig hyggeligt.
4
• Vollsmose Avisen • Januar 2009
Mere end bøger Alle bydele har deres helt egen historie - bare tænk på H.C. Andersenkvarteret, Skibhuskvarteret eller havnen for den sags skyld. Vollsmose har også en historie, og det er den, som Johan Rasmussen og Katrine Frederiksen går på opdagelse i. Således er turen rundt for at finde folk med historier fra det gamle Vollsmose nu kommet til Vollsmose Bibliotek, hvor vi snakker med Anne Lauridsen, Peter Thorsen og Mogens Wind.
Af Katrine Frederiksen i samarbejde med borgerjournalist Johan Rasmussen At Vollsmose Bibliotek er en institution i bydelen, er en kendt sag for de fleste. Her lægger gymnasieelever vejen forbi og svinger med huen efter endt eksamen. Her besøger unge familiefædre biblioteket med næste generation på armen, så den lille kan møde bibliotekaren fra fars barndom. At vokse med en ny bydel Vollsmose Bibliotek blev etableret i 1973 og åbnede først i en butik inde i centret. Indtil da havde beboerne haft mulighed for at låne bøger i centrum eller i Bogbussen, der havde fast stop i Vollsmose hver lørdag. Mange valgte at bruge bogbussen, som Peter Thorsen fortæller: - Der var en milliard unger i de to timer, bussen holdt i Vollsmose. Udlånet var ikke særligt stort, det var nok mest tegneserier. Men hold op hvor var der mange børn. Da centrets anden etape stod færdigt i 1978, flyttede biblioteket ind i sine egne lokaler.
I ringer, vi bringer 1980´erne var præget af en vis pioneerånd. Landets statsminister Anker Jørgensen kom på besøg for at sælge sine erindringer. Verdens mindste bibliotek blev oprettet i børnebyen. Det blev endda optaget i Guiness Rekordbog. I det hele taget var der plads til alle på biblioteket. Lige fra de helt unge brugere til de ældre lånere. Efterhånden som flere ældre bebo-
ere flyttede ind i ældreboligerne og det daværende plejehjem, så biblioteket et behov for udbringning af bøger. Det påtog Anne Lauridsen og Viggo Madsen sig med fornøjelse og entusiasme. - Viggo Madsen er nu fuldtids forfatter, men arbejdede dengang på biblioteket, fortæller Peter Thorsen. - Det var en anden tid dengang, fortæller Anne Lauridsen og fortsætter: - Det var som om, man var mindre fortravlet. Men det var helt ekstraordinært, at vi kørte rundt med bøger, det var der ikke andre i byen, der gjorde. Vi gjorde det jo både fordi, der var et behov, og fordi vi syntes, det var sjovt. Det har vel altid kendetegnet Vollsmose Bibliotek, at vi har været meget opmærksomme på det område vi ligger i og derfor søger at tilpasse vores tilbud efter de behov, der er.
Klarita Libohova har travlt ved skranken. Men Vollsmose Bibliotek er meget mere end bogudlån. Det tilbyder også en lang række services, der rækker ud over udlån af bøger. Biblioteket hjælper med andet end gode bøger 1990´erne var et årti, der bød på udfordringer for biblioteket. Man lavede sjove ting som ”Fotosafari” og ”Kunstner med Kamera” med prominente gæstefotografer som Klaus Rifbjerg og Per Højholt. Men man oplevede man også, at mange kom med spørgsmål, der ikke havde med bøger at gøre. Fra bibliotektets ene nabo, Områdekontor Øst, kom flere og flere med breve fra de offentlige myndigheder, der krævede ”oversættelse”. Fra den anden nabo, Restaurant Mosen, kom børn, hvis forældrene valgte at bruge biblioteket som opholdsted for børnene, når de selv skulle have en enkelt
eller to. Tilstrømningen af gæstearbejdere og senere flygtninge betød, at sproget og hjælp til at begå sig i det danske samfund kom i fokus. Dengang var midlerne til bibliotekerne bestemt af udlånstal, og de var ikke så høje. Så det var først, da man fik opsat en besøgstæller, at man fik øje på, hvor mange der i virkeligheden brugte biblioteket, og så tog tingene fart.
De erfaringer, som Vollsmose Bibliotek har, danner baggrund for en helt ny tankegang inden for biblioteksvæsenet. Siden 2000 har man talt om biblioteket som læringsrum eller som værksted for læring. Det første læringscenter bliver indviet i 2001 i Vollsmose. Her kan alle komme og sætte sig ved en pc. Nogle gange fungerer det uformelt, andre gange er der undervisning. Fra læringscentret knopskyder flere forskellige tilbud: Pigernes aktivitetsrum, læsekredse for 60+, mosekonerne, experimentarium for integration og senest indfødsretskurser. Peter Thorsen, Mogens Wind og Anne Lauridsen på det nye bibliotek. En ting er de enige om. Det er aldrig kedeligt at gå på arbejde.
Fortsat central placering I dag har Vollsmose Bibliotek fundet sin fysiske form i Vollsmose Kulturhus som en central institution i det medborgerhus, der har været så længe undervejs. - Jeg har slet ikke tal på alle de tegninger over kulturhuse, jeg har set på eller været ude og besøge, fortæller Anne Lauridsen. Mogens Wind er også begejstret for de nye rammer. - Før havde vi en fornemmelse af, at vi ”mistede” folk, når vi viste dem retningen til Fritidsbutikken eller til Ungdomsvejledningen. Nu tager vi dem simpelthen ved hånden, og følger dem helt hen til det rigtige sted. Det er en dejlig service at kunne give folk. Indholdsmæssigt finder Vollsmose Bibliotek forhåbentlig aldrig helt sin form. Det vil, som det altid har gjort, ændre sig efterhånden som samfundet og den omkringliggende bydel ændrer sig. Deri ligger det unikke, for Vollsmose Bibliotek har, med skiftende personale bestående af fynboer, arabere, somaliere, jyder, nordmænd m.fl., i 35 år bevist, at de kan holde trit med selv det mest omskiftelige samfund. Én ting er både Anne Lauridsen, Mogens Wind og Peter Thorsen helt enige i, og det er, at det aldrig er kedeligt at gå på arbejde.
Vidste du at...
>>Integrationsministeriet nu sætter ind med en ekstra indsats mod æresrelaterede konflikter. Der skal etableres et bosted for unge par, der er i risiko for æresrelaterede konflikter, og der skal etableres en rådgivnings- og informationsenhed og et mæglerkorps vedrørende æresrelaterede konflikter. (Kilde: Nyt fra Ny I Danmark 23.12.08)
Januar 2009
•
Vollsmose Avisen
• 5
Be of those who create tomorrow Pigernes Aktivitetsforening inviterer foreninger og private til seminar om networking og aktivitetsplanlægning i Vollsmose Kulturhus. Kræver tilmelding. Se kalenderen for yderligere detaljer.
Generalforsamling i Fyrreparken Torsdag den 5. februar kl.19.00 afholdes Fyrreparkens generalforsamling i Vollsmose Kulturhus. På dagsorden er blandt andet valg af dirigent, nedsættelse af stemmeudvalg, afdelingsbestyrelsens beretning og godkendelse af budget frem til den 30. juni 2010. En detaljeret dagsorden kan ses på www.vollsmose.dk. Afdelingsbestyrelsen er vært ved en kop kaffe/the. Øl og vand kan købes. Adgang til afdelingsmødet og stemmeret har lejere i afdelingen, disses ægtefæller eller hermed sidestillede personer. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Lone Kühlmann er journalist og forfatter. I en årrække har hun været udenrigspolitisk medarbejder på TV-avisen. Senere redaktør af TV-avisen og Søndagsavisen. Hun har endvidere været chefredaktør på ugebladet Alt for Damerne og formand for TV2’s bestyrelse.
Vi bliver ikke yngre - så fat det dog! Hold på hat og briller når Lone Kühlmann folder sig ud i dette foredrag, baseret på sin nye bestseller Vi bliver ikke yngre – fat det! Hun kaster et skarpt blik på sine jævnaldrende og den udbredte fornægtelse af, at det er menneskets lod at blive ældre. Med udsagn som ”Livskvaliteten afhænger af indsatsen”, og emner som ”Skal vi lægge os under kniven eller gå i terapi?”, er der lagt op til provokerende indfald og udfald, der giver et nyt syn på det at blive gammel. Med humor, engagement og stærke meninger giver Lone Kühlmann et inspirerende og tankevækkende indspark til debatten om de ældre, som hun selv er ved at blive en del af. Det handler om power, personligt ansvar og om at lære at leve med livet. Tid og sted: Se kalenderen herunder.
Venlig hilsen Fyrreparkens Afdelingsbestyrelse
Mit liv som dansk muslim i Irak Foredrag med Saliha Marie Fettah i Vollsmose Kulturhus den 28. januar kl 12.00. Saliha Marie Fettah vil fortælle om sit liv som dansk muslim i Irak og her i Danmark. Hvad vil det sige at være muslim, veluddannet, aktiv, enlig og udadvendt kvinde, og samtidig skulle leve op til både de danske og de muslimske normer? Og hvilke forventninger har omverdenen til en muslimsk kvinde her i landet og i Mellemøsten? Alle kvinder er velkomne til dette foredrag, som er arrangeret af Mosekonerne i Vollsmose. Flere oplysninger om kvindegruppen Mosekonerne fås hos bibliotekar Bente Weisbjerg på email: blw@odense.dk eller tlf. 40909671.
Kalenderen - fra den 28. januar til den 11. februar 2009 Frem til den 15. februar Fra nær og fjern Fotoudstillingen ved Odense Fotografiske Amatørklub. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1 sal. Åbent alle hverdage fra 10.00-15.00. Den 28. januar kl 12.00-14.00 Foredrag med Saliha Marie Fettah - se omtalen Den 29. januar kl. 9.30, 10.30 og 11.30. Film for de mindste Biblioteket viser film for børnehaver og dagplejere. Fri entré | Pladsbestilling tlf. 65514331. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1 sal. Den 30. januar kl. 14.00-17.00 Fredagscafé Vollsmose Kulturhus har kaffe på kanden og lokal musik til at få den gode stemning frem. Tag din nabo, din spade eller din bedste løgnehistorie med. Alle er velkomne. Er du en ørn på guitar, en haj på harmonika eller australsk
mester på en didgeridoo så kom til fredagscaféen og giv et nummer. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1 sal. Den 31. januar kl. 9.00-16.00 Be of those who create tomorrow Seminar om networking og aktivitetsplanlægning for foreninger og organisationer. Arrangør: Pigernes Aktivitets Forening. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1 sal. Alle er velkomne, men der er begrænset antal pladser, så husk tilmelding på e-mail. Safaa_abdol@hotmail.com. Den 4. februar kl.19.00-21.30 Banko i Tjørnehaven Bankospil afholdes den første onsdag i hver måned. I pausen kan der købes kaffe og franskbrød. Har du et arrangement til kalenderen? Skriv da til avis@vollsmose.dk
Sted: Beboerhuset, Tjørnehaven 238. Pris: Deltagelse kræver medlemsskab, og det koster 25 kroner om året. Man kan også deltage med et gæstekort, der fås til fem kroner. Den 4. februar kl. 10.00-12.40 Foredrag med Lone Kühlmann - se omtalen Mød en af Danmarks ”skrappeste” damer. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1 sal. Den 5. februar kl 19.00 Fyrreparkens Generalforsamling - se omtalen Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1 sal. Den 11. februar kl. 16.00 Brugermøde i Værestedet Øst Valg af brugergruppe. Vi håber, mange har lyst til at deltage eller måske selv stille op til valg. Alle kan deltage. Yderligere information: Gitte Winkler tlf. 65514994. Sted: Værestedet Øst, Egeparken 158 B.
6
• Vollsmose Avisen
•
Januar 2009
Opskrift | Vegetarisk lasagne Alberta Leissner, der bor i Slåenhaven, har bidraget med denne opskrift på en vegetarisk lasagne. Ingredienser 300 gram frossen spinat i hele blade 2 mellemstore løg 2 fed hvidløg Lidt salt 25 gram smør Lasagneplader 200 gram revet ost (parmesan, emmenthaler eller lignende) Bechamelsauce 25 gram smør 3 spiseskefulde mel 4 dl mælk Salt og peber Revet muskatnød Fremgangsmåde Hak løg og hvidløg. Kom smørret i en gryde og lad det bruse op. Kom løg og hvidløg ved og lad dem klare. Tilsæt en smule salt og kom spinaten i. Damp det hele indtil spinaten falder sammen. Vend det hele godt og tag gryden af ilden. Bechamelsaucen: Smelt smørret i en gryde og rør melet i så du har en fast og sammenhængende masse. Tilsæt mælken og pisk godt i blandingen indtil sovsen tykner. Der krydres med salt og peber og revet muskat efter smag. I et smurt ildfast fad lægges først et lag spinat så et lag bechamelsauce og derefter lasagneplader. Forsæt på samme måde indtil der ikke er mere at fortsætte med. Slut af med bechamelsauce. Drys med revet ost. Bages i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter indtil osten er gylden. Spis straks. NB: I stedet for selv at tilberede en bechamelsauce kan man købe færdiglavet mornaysauce, der kan købes i et supermarked. Hvis man gør det, skal man huske at krydre spinatblandingen med revet muskat.
Har du en god ide? Fyns bedste idé skal nu frem i lyset og sættes i produktion. Med en konkurrence vil Udviklingsforum Odense have fynske opfindelser op af skuffen. Så hvis du går med en lille opfinder i maven, så har du nu chancen for at vinde 10.000 kroner og få din ide ført ud i livet med hjælp fra professionelle rådgivere. Læs mere på www.udviklingsforumodense.dk
Sympati for borgere i Odense, der er berørt af krigen i Gaza Indsendt af Odense Integrationsråd | Odense Integrationsråd ønsker at udtrykke sympati for alle borgere i Odense, hvis familier og venner er berørt af krigen i Gaza. - Vi i integrationsrådet vil gerne opfordre til, at alle vi borgere i Odense står sammen i ønsket om at styrke mulighederne for vores fælles fremtid, uanset religiøst, politisk eller kulturelt ståsted, siger formand Abdulahi Bashir Egal og fortsætter: - Integrationsrådet i Odense er et levende bevis på, at samarbejde på tværs af kulturelle og religiøse skel er muligt. Vi kommer fra forskellige områder i verden, og tilhører forskellige etniske grupper, som tidligere har ligget i konflikt med hinanden. I Integrationsrådet står vi sammen omkring vores fælles ambition: At sikre en god fremtid for Odense, og det bliver vi ved med.
Nyt bageri og café i Vollsmose Bilal Hamdan har åbnet bageri og frokostcafé på Vollsmose Allé.
Af Pernille Poulsen Egentlig er den 26-årige Bilal Hamdan fødevaregrossist og har i halvandet år drevet firmaet Al-Hamdan Foods. Men så en dag sad Bilal Hamdan over en kop kaffe i Katrines Bageri i Outlet Fyn, og ejeren fortalte, at hun overvejede at lukke. Det satte tankerne i gang hos Bilal Hamdan, der straks kontaktede sin onkel Abo Hamdan, der tidligere har haft grillbar, og også er en dygtig bager. Abo Hamdan synes, at det
var en god ide, så de købte al inventaret fra Katrines Bageri og åbnede Quick House Food den 12. januar. De har haft en forrygende start, fortæller Bilal Hamdan: - Vi har en rigtig god placering her. Vi er meget synlige, og der er masser af parkeringspladser. Vi har allerede haft mange kunder, og både den lokale post og ansatte fra banken kommer jævnligt og køber brød og
kager. Vi har også mange, der sidder og får en snak over kaffen. Abo Hamdan, der står for selve bageriet og madlavningen på stedet, tilføjer: - Vi synes, der manglede ét sted, hvor man udover dansk brød og kager også kunne få arabiske specialiteter. Hos os står det danske franskbrød side om side med arabiske småkager og de pizzalignende manaish. Det hele fås til absolut rimelige priser, smiler han.
Bilal Hamdan satser på kombinationen af café, dansk brød og arabiske retter i sin nye butik.
Januar 2009
•
Vollsmose Avisen
• 7
Nyt fra Vollsmose net-tv Så er der igen produceret nye spændende net-tv indslag, som kan ses på www. vollsmose dk. I denne uge kan du blandt andet se indslag fra Vollsmoses dagplejere om sund kost og glade børn. Der er også billeder fra åbningen af Kulturmaskinen i centrum af Odense, og så kan du se interviews med de tre nye beboerkonsulenter.
Flere unge indvandrere uddanner sig Af Katrine Hallgren Frederiksen Det går rigtig godt på uddannelsesområdet for de 16-19-årige indvandrere. I perioden fra 2007 til 2008 er både flere unge af begge køn begyndt på en ungdomsuddannelse. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Det betyder at 68 procent af de unge mænd er i gang med en ungdomsuddannelse og 72 procent af kvinderne. Blandt de unge med anden etnisk baggrund, der er født i Danmark, ses ligeledes en samlet stigning i andelen,
der er i gang med en uddannelse. Især blandt kvinderne hvor stigningen fra 2007 til 2008 på tre procentpoint betyder at hele 80 procent af de 16-19-årige kvinder nu er i gang med en ungdomsuddannelse. Ifølge regeringens plan skal Danmark være et førende videnssamfund med en befolkning, hvor næsten alle som minimum har en ungdomsuddannelse. Målet hedder 95 procent i år 2015. Mere statistik se vollsmose.dk
I Grundtvigs ånd Af Jens Rasmussen, borgerjournalist Onsdag den 14 januar fik den nydannede forening Seniorhøjskole NØ den bedst tænkelige start. Temaet på denne dag var ”Grundtvigs liv og tanker”. Der var mødt 32 veloplagte og meget interesserede deltagere op. Om formiddagen holdt domprovst, cand.theol. og ph. d. Henrik Wigh-Poulsen et meget inspirerende foredrag, hvor han løftede sløret for, hvorfor Grundtvig stadig spiller en rolle i den moderne danskers liv og dagligdag. Under det efterfølgende gruppearbejde blev der diskuteret livligt om blandt andet udsagnet ”det levende ord” samt ”sanddru hedning, tyrk og jøde, dem
har Gud i grunden kær”. Om eftermiddagen spillede og fortalte tidligere højskoleforstander Jesper Moesbøl om Grundtvigs sange, og hele forsamlingen sang med af hjertens lyst. Gurli Buch-Hansen fortalte levende om myterne om Asken Yggdrasil og muren omkring Asgård. Afslutningsvis gennemgik formand Per Brochstedt programmet for resten af foråret. Han udtrykte på bestyrelsens vegne stor glæde over, at så mange var mødt op, og at der var blevet taget så godt imod initiativet Seniorhøjskolen NØ. Det lover godt for fremtiden.
Et kort fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at gennemsnitlig 26,5 procent af en ungdomsårgang ikke får en ungdomsuddannelse.
Lokal udstiller i Vollsmose Kulturhus Preben Hansen, der bor på Kildegårdsvej i Vollsmose, er en af de amatørfotografer, der lige nu udstiller i Vollsmose Kulturhus sammen med andre medlemmer fra Odense Fotografiske Amatørklub. - Jeg har fotograferet, siden jeg var barn og har været medlem af flere forskellige klubber. Jeg har nok været medlem af Odense Fotografiske Amatørklub siden 2002. Medlemsskabet og interessen for at fotografere giver mig en masse god fritid, og jeg lærer meget ved at komme i klubben og snakke med de andre fotografer. De billeder, jeg har bidraget med, er en blanding af portrætter, nærfotos af natur og nogle temabilleder.
Børnebyen og Yggdrasil reddet Børn og institutioner kan nu igen se frem til den årlige børnefestival. Kommunen har fundet pengene, så besparelserne er droppet. Af Katrine Frederiksen Både Børnebyen og morbarn-projektet Yggdrasil kan ånde lettet op. Odense Kommunes spareplaner er taget af bordet. Faktisk er samtlige spareplaner på børn- og ungeområdet samt den kollektive trafik droppet. Det var et enigt byråd, der besluttede at friholde børn- og ungeområdet og dermed redde de to projekter i Vollsmose.
Børnebyen fortsætter. Foto fra børnefestival 2008.
8
• Vollsmose Avisen • Januar 2009
Mød din nabo: Claude Mallat
Savner stadig Libanon efter 20 år i Danmark Claude Mallat husker stadig den dag i 1991, hvor hun som 21-årig kom til Danmark fra Libanon. Hun var ængstelig, og hun hundefrøs, selv om det var august. Det eneste menneske, hun kendte, var hendes kommende mand. I dag er det en smilende og selvsikker kvinde, der på flydende dansk fortæller om sit liv i Vollsmose med mand, fire børn og fuldtidsjob.
Af Pernille Poulsen
- som portrætoffer
Claude Mallat havde kun været i Danmark i en måned, da en sygdom sendte hende på Slagelse Sygehus. Det blev en lettere traumatisk oplevelse. Hun var næsten lige ankommet, kunne ikke et eneste dansk ord, og ingen på sygehuset forstod hende. - Jeg følte mig meget isoleret og bange og kunne ikke kommunikere med nogen. Det var i det øjeblik, at jeg besluttede mig for, at jeg skulle lære dansk så hurtigt som muligt, fortæller Claude Mallat.
Og så kunne hun ligeså godt tage til Danmark og gifte sig.
Måtte droppe studierne
Claude Mallat opgav farmakologien og fulgte i stedet en anden interesse, nemlig børn, og uddannede sig til pædagog. Hun arbejder nu som pædagog i Østre Børnehave. Hun har tidligere været ansat i Børnehaven Fyrrenålen i Vollsmose, og der er stor forskel på børnene, fortæller hun. - Det er, som om børn med anden etnisk baggrund har lidt sværere ved at følge de spilleregler, der er i danske institutioner. De er ikke så gode til at lege roligt med hinanden. De kræver hele tiden, at der er en voksen, der holder øje. Og når man
Claudes mand Chawki Mallat, som hun kendte fra Libanon, havde på det tidspunkt boet alene i Danmark nogle år. De to kendte hinanden fra deres tidlige ungdom i Libanon, og de havde holdt kontakten, mens de boede i hver sit land. Claude Mallat var anden års studerende i farmakologi på et universitet i Beirut, da hendes far pludselig døde i 1990. Uddannelse var meget dyrt i Libanon og uden en far til at forsørge familien, måtte hun droppe sine studier.
Meld din nabo Vollsmose Avisen har allerede bragt mange portrætter af folk, der bor eller arbejder i Vollsmose. Vi vil forsat bringe portrætter af borgere fra Vollsmose under overskriften mød din nabo. Har du lyst til at være den næste? Eller synes du, vi skal skrive om din mor/nabo/kollega? Så er du velkommen til at kontakte avisredaktør Pernille Poulsen på tlf. 40 23 14 40 eller e-mail: avis@vollsmose.dk.
Det unge ægtepar boede først nogle år i Slagelse, dernæst i Seden Syd, og nu har de boet i Lærkeparken siden 1994. De er blevet forældre til fire børn. Najwa på 16 år, tvillingerne Ragide og Rajan på 14 og efternøleren Hadi på 2 år. Deres første datter sendte de på Abildgårdskolen, men der var problemer med mobning, og de har siden sendt alle deres børn på skoler uden for Vollsmose.
Claude Mallat drømmer om eget hus med have, men det skal være tæt på Vollsmose.
prøver at opdrage på dem kan de finde på at sige: ”Du er ikke min mor eller far, og det er dem, der bestemmer over mig, ikke dig”. De etnisk danske børn er opdraget til at høre efter, hvad alle voksne siger, ikke kun deres egne forældre, fortæller Claude Mallat.
Kvindehygge i Lærkereden Claude Mallat bruger det meste af sin fritid i hjemmet sammen med mand og børn. Tirsdag og torsdag går hun til gymnastik sammen med andre kvinder i Lærkeparkens beboerhus. Efter gymnastikken er der tid til at hygge og spise ka-
ger. Nogle enkelte kvinder ryger vandpibe, og snakken går. Claude Mallat håber, at familien snart får råd til at købe eget hus. Men det skal være i nærheden af Vollsmose, for det er her, alle hendes venner bor.
Bliv ikke bange hvis denne kvinde banker på din dør. Måske vil hun bare lave et portræt af dig. Du kan komme hende i forkøbet ved at melde dig selv eller din nabo som næste portræt.
I Claude Mallats hjem mikses dansk med arabisk og fortid med nutid. Først i reolen står arabiske bøger og billeder af børnene. På væggen hænger et portræt af Claude Mallats svigerfar, og på det tredje billede er det Claude Mallat og hendes mand, da hun ventede tvillingerne. På det sidste billede læner en minikoran sig op af et dansk modelskib i familiens dagligstue.