VA 283

AffaldsAvisen

Bliv ekspert i sortering

Vi guider dig til at sortere dit affald korrekt. Brug siderne til at slå op i.

side 6-7

Foto: Jørgen Gregersen

Ankeldisser og hjemmesko

Mød Jette der strikker for at holde varmen og passe bedre på miljøet.

side 9

Ketchup og Rocky Road

Rene Agergaard inspirerer dig til at lave mad for at undgå madspild. side 11

Genbrug er guld for Ghania

Ghania Aldrkhabani er Miljøambassadør og medlem af Infokvinderne, som hjælper beboere med at informere om blandt andet korrekt affaldssortering.

Side 6-7

VollsmoseAvisen

er en boligsocial avis og udgives af BoligSocialt Hus, der arbejder i Vollsmose, Rising, Korsløkken og Ejerslykke.

Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve og stræber efter at være beboernes avis - både som troværdig kilde til oplysning og som et medie, hvor beboerne selv kan bidrage aktivt med idéer, artikler og billeder. Avisen er finansieret af midler fra Landsbyggefonden, boligorganisationer og Odense Kommune.

ANNA STÆRBO

Redaktør og journalist, DJ anst@boligsocialthus.dk Tlf. 51 27 94 46

OLE JENSEN

Ansvarshavende chefredaktør olj@boligsocialthus.dk

BIDRAG I DENNE UDGAVE

Rene Agergaard

Jørgen Gregersen

Metha Aagé Maul

Marianne Skyt-Pedersen

KOMMENDE AVISER OG DEADLINE

Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg eller omtale af arrangementer. Materiale sendes til Vollsmose Avisen på anst@boligsocialthus.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Udgivelsesdato: Onsdag den 21. december Deadline: Onsdag den 14. december

REDIGERING OG LAYOUT

Bjarne Kjær Simonsen og Anna Stærbo

TRYK

Grafisk Produktion Odense

OPLAG

9.350

DISTRIBUTION

FK Distribution

HVIS DU IKKE FÅR DIN AVIS

Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen senest fredag kl. 21.00, så kontakt FK Distribution på www.fk.dk/reklamation. Du kan også sende en mail til kvalitetvest@fk.dk eller ringe på telefon 70 10 40 00 mandag til torsdag fra kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 14.30.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Skraldemanden er fremtidens helt

HVAD SKER DER MED DENNE AVIS, når du er færdig med at læse den? Ser du avisen som noget skrald, du skal af med, eller anser du papiret i avisen som en ressource, der har potentiale til at blive brugt igen? I denne måned handler avisen om affald. Og i den anledning udkommer avisen for uden i Vollsmose også i Korsløkken, Rising og Ejerslykke. For indholdet skulle gerne kunne bruges alle steder.

HAR DU TÆNKT OVER, HVAD AFFALD BETYDER? I bo gen ”Afskaf Affald” af videnskabsjournalist og forfatter Tor Nørretranders kan man læse, at der var engang, hvor ordet ”affald” betød noget helt andet, end det gør i dag.

”AFFALD BETØD ENGANG BLADE, der var faldet af træ erne. De var affaldet – faldet af – og endt på jorden. Så affald er et ord, som engang beskrev noget meget optimistisk og livskraftigt. Når træerne om efteråret smider deres blade, daler de ned og bliver omdannet til muld, som der kan vokse nye træer i. En nøgtern beskrivelse af en meget positiv pro ces, hvor noget falder af fra noget andet, for at det kan blive til noget nyt. Et blad vil videre til en ny fase i tilværelsen og bliver derfor til affald. Smukt og enkelt.”

MED TIDEN FÅR ORDET AFFALD en negativ betydning, som bruges i moderne dansk: ”materiale eller ting som er smidt væk, kasseret eller udskilt på grund af ringe (brugs) værdi”, som det lyder i Den Danske Ordbog. Efter min me ning burde man smide den moderne definition af ordet af fald i småt brændbart. I stedet skulle vi genbruge ordet efter den gamle, mere positive betydning.

I DISSE TIDER, HVOR VI BÅDE HAR KLIMAKRISE og energikrise, er vi nødt til at passe på de ressourcer, vi har. Vi har ikke råd til andet - hverken økonomisk eller miljømæs sigt. Vi kunne starte med at blive rigtig gode til at sortere vores affald. I denne avis kan du derfor læse vores store sor teringsguide, der gerne skal klæde dig på til at sortere kor rekt. Og på side 3 kan du læse, hvorfor driftsmedarbejderne i boligområderne vil blive så glade, hvis du sorterer dit af fald efter bogen.

I AVISEN KAN DU OGSÅ FØLGE en kartoffelskræls rejse, fra den først bliver skrællet, til den ender sine dage på de evige marker. Vi tager dig også med forbi Ghania, der går op i genbrug, ligesom du kan møde Jette, der strikker ”ankel disser” som Miljøambassadør.

DER ER MEGET, VI KAN GØRE for at passe på miljøet –og affaldssortering burde ligge lige til højrebenet. Det er et vigtigt skridt på vejen til den fremtid, Tor Nørretranders tror på. Han mener nemlig, er affald ikke vil eksistere i fremtiden, ligesom det ikke gjorde det i fortiden. Som han skriver:

”AFFALD, SOM VI KENDER DET, er en historisk parentes. I fremtiden vil en skraldemand være et menneske, der skaf fer ressourcer til samfundet, snarere end én, der skaffer os af med det, vi ikke aner, hvad vi skal stille op med. Skralde manden bliver fremtidens helt.”

VIL DU VÆRE EN DEL AF REDAKTIONEN?

Bor du i Vollsmose, og vil du blive bedre til at skrive og fotografere, styrke dit cv og være med i et fællesskab af beboere, som brænder for deres bydel?

Så bliv frivillig borgerjournalist eller -fotograf for Vollsmose Avisen.

Jørgen Gregersen borgerfotograf

- Jeg er borgerfotograf, fordi jeg så kan være med til at afbilde de positive historier i Vollsmose.

Elena Stefan borgerjournalist

- Jeg er borgerjournalist, fordi jeg gerne være med til at nedbryde fordomme ved at fortælle om bydelen på en konstruktiv måde.

Amina Keynan borgerjournalist

- Det er fedt at være med, for jeg har altid interesseret mig for at skrive. Jeg håber også, at jeg kan bruge det, når jeg skal videre på en uddannelse.

Kontakt redaktør Anna Stærbo på anst@boligsocialthus.dk for at høre mere.

Af Anna Stærbo

Leder

Affaldssortering kan aflæses i huslejen

Driften i boligorganisationerne i Civica og FAB har store udfordringer med at få folk til at sortere affaldet korrekt. Der er god grund til at tage affaldsudfordringen alvorligt, for hvis alle bliver bedre til at sortere, vil det afspejle sig i huslejen.

til affaldet. Her møder avi sens udsendte Tommy DM, som er driftsmester i Birke parken og Fyrreparken.

Ved en af øerne står syv containere til restaffald og to containere til madaffald. Umiddelbart ser det nyde ligt ud denne torsdag efter middag, men ved nærmere eftersyn er der alligevel kommet lidt malurt i bæge ret - eller rettere en glasfla ske i madaffaldet. Og kigger man ned i de grønne affalds poser, bliver det tydeligt, at der også er andet end ma daffald i poserne.

- Det her er vores helt sto re udfordring. Der er meget få som vælger at sortere kor rekt, siger Tommy.

Snart kommer container ne til hård og blød plast til affaldsøen.

dring med udrulningen af de ti sorteringsfraktionerog det er det i alle boligafde linger, men nogen mere end andre, siger Mads Holmga ard.

I nogle afdelinger - hvor der fx er rækkehuse som i Ejerslykke - er problemet mindre, fordi folk har deres egne beholdere. Men der hvor der er fælles sorte ringspladser, er sortering en stor udfordring, fortæller Mads Holmgaard.

- Den ene del handler om, at der ikke bliver sorteret korrekt. I nogle tilfælde sæt tes tingene også ved siden af affaldsbeholderen, siger han.

Udfordringerne med af faldet har altid været der, men de er gradvist blevet større i takt med, at man har skullet sortere í flere frakti oner eller dele.

Penge at spare Driften drømmer om, at der bliver sorteret så korrekt som muligt fra begyndel sen, så der bliver brugt så få ressourcer som muligt for at passe på beboernes hus leje.

- Beboerne er selv med til at betale for driftsmedarbej dere, og det er vel en om kostning, man hellere end gerne vil spare, siger Mads Holmgaard.

Nu kan beboere udskyde elregning

Alle danskere kan nu få inde frosset deres ekstraregning for el og gas, så de kan betale regningen på et senere tids punkt.

Den 1. november 2022 trådte indefrysningsordnin gen i kraft. Det betyder, at borgere og virksomheder kan få indefrosset deres eks traregning til el og gas fra 1. november 2022 til betaling på et senere tidspunkt. Det skriver fagbladet Boligen.

Indefrysningsordningen er et resultat af den aftale om vinterhjælp, som et bredt flertal i Folketinget indgik i september, og som nu er god kendt af EU-Kommissionen.

Dog skal man være op mærksom på, at det kan va riere, hvornår det enkelte energiselskab er klar til at ekspedere tilmeldinger til indefrysningsordningen, oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er beboeren selv og ikke boligorganisationen,

som skal tilmelde sig ord ningen hos forsyningssel skabet.

Hvis man vælger at inde fryse sine energiregninger, skal man afdrage lånet til energivirksomheden over en årrække.

Indefrysningsordningen giver beboere mulighed for midlertidigt at få indefros set en del af deres regning for el, gas og fjernvarme, hvis prisen er over en fastsat grænse. Grænsen omtales som ”prisloft” i ordningen. Beboere skal altså fortsat betale den del af regningen, der er under prisloftet.

Det vil også være muligt at få indefrosset en del af sin fjernvarmeregning fra den 1. januar 2023. Ordningen

starter senere, fordi fjern varmeselskaber afregner kvartalsvist, men vil fortsat gælde i et år.

Man tilmelder sig inde frysningsordningen på sit energiselskabs hjemmeside.

Kom

Det er godt for miljøet og for pengepungen at sortere sit affald korrekt fra starten. Alligevel er der store udfor dringer med at ramme de rigtige huller, når man skal af med sit affald.

I Birkeparken er driften i gang med at opsætte over dækning over skraldøerne, så mågerne ikke kan komme

- Det bliver et problem, konstaterer driftsmesteren, og tilføjer, at det ikke kun er her i Birkeparken eller Volls mose, den er gal.

- Det er hele byen, der skal lære at omstille sig.

Mindre problem i rækkehuse

Samme melding kommer fra Mads Holmgaard, som er driftschef i Civica

- Generelt er det en udfor

I Vollsmose og til dels også i Rising er der også ud fordringer med, at der ligger løst affald og inventar fra boliger rundt omkring udenfor, forklarer han.

- Hver gang vi sætter en container op til en bestemt ting, ender der alle mulige andre ting i, som ikke skul le være der. Det er en meget stor udfordring i Vollsmo se, siger Mads Holmgaard, der ikke er i tvivl om, at Vollsmose er det boligom råde, hvor Civica bruger flest kræfter på affaldssor tering.

Ønskescenariet er, at be boerne selv sorterer affaldet korrekt, og at Odense Reno vation henter affaldet, uden Civica, FAB eller andre boli gorganisationer skal have medarbejdere ind over.

Og som beboer bør det også være et ønskescenarie, da det vil afspejle sig i husle jen.

- Hvis vi synligt kan redu cere den her opgave, vil man kunne slippe for huslejestig ninger, fordi man vil kunne få en billigere drift i den af deling, man bor i, siger Mads Holmgaard.

forbi og byt en bog

Tekst og foto: Marie Ingeman Sørensen, forebyggelsesrådgiver i BoligSocialt Hus

I BoligSocialt Hus vil vi fra i år og de kommende år arbej de aktivt med bæredygtighed i ordets bredeste forståelse. I samarbejde med beboere, foreninger og samarbejds partnere vil vi opstarte og ud vikle initiativer under den samlende overskrift ”Fælles om Bæredygtighed”.

Et af de første tiltag, som allerede er oprettet, er to ”Byt-en-bog”-skabe, som er placeret udendørs ved Bo ligSocialt Hus’ kontorer i Rising og Ejerslykke. Her er børnebøger, ungdomsbøger, voksenlitteratur, hobbybø ger, kogebøger og meget mere.

Byt-en-bog-skabene er et samarbejde mellem Odense Renovation og BoligSocialt Hus, hvor Odense Renovation har doneret bøger til at starte skabene op. De blev taget i brug 1. november på valgda gen, og allerede nu har der været stor aktivitet ved begge skabe og fra alle aldersgrup per. Eksempelvis kom en ung mor en dag glad og fortalte, at hun både havde fundet en børnebog til sit barn og en bog, hun selv kunne bruge til sin skolegang på VUC.

Alle er velkommen til at komme forbi og tage en bog med hjem. Og hvis man har egne bøger hjemme, man ikke læser i længere, kan man stil le dem i bogskabene og bytte til andre. Skabene står i Ejerslykke på Carl Blochs Vej 30 i Rising ved Femkanten.

Tekst: Anna Stærbo

Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

Beboerne betaler selv for driftsmedarbejdere, og det er vel en omkostning, man hellere end gerne vil spare.

AffaldsSpørge Jørgen

Efter der er kommet nye retningslinjer for sortering af affald i hjemmet, er der også opstået en række spørgsmål. Vi har i den forbindelse spurgt Odense Renovation, om de kunne hjælpe os med at svare på vores spørgsmål.

Julie Hvid Borre, Civilsamfundsrådgiver, BoligSocialt Hus

Hvorfor må de grønne pla stikposer gerne komme ned sammen med madaffald, når andet plastik ikke må?

- Madaffaldet er nødt til at blive emballeret, ellers bliver det noget være svineri – spe cielt om sommeren. Så ma daffald er nødt til at være i poser. Anlægget, som genan vender madaffaldet, sorterer de grønne poser fra. Faktisk må man gerne aflevere ma daffald i almindelige skral deposer, hvis man hellere vil det. Det vigtigste er blot, at der kun er madaffald i poser ne. Hvis poserne med mad, også er fyldt med emballage og andet, der ikke er madaf fald, kan anlægget selvfølge lig ikke bruge og genanvende affaldet.

Hvor kan man få fat i de grønne poser til madaffald?

- De grønne poser til madaf fald skal man have af sin vi cevært, som bestiller hos os. Det er også muligt at hente nye grønne poser på gen brugsstationen på Snapind vej (det er den eneste gen brugsstation, hvor tilbuddet gælder)

Hvorfor skal plast, mad- og drikkekartoner i samme skraldespand?

- Hård plast, blød plast og mad- og drikkekartoner skal afleveres sammen, og efter følgende sorteres det fra hin anden – det er på samme måde som med for eksempel

glas/metal, som også afleve res sammen. Det gøres på denne måde af pladshensyn. På den måde kan vi sortere mere affald til genanvendel se, uden der skal være en særskilt beholder til hård plast, blød plast og mad- og drikkekartoner. Ellers ville det blive til rigtig mange be holdere ved borgerne.

Skal jeg vaske mit skrald af, hvis der har været mad på det?

- Nej, du skal ikke vaske dit affald af, hvis der har været mad på. Men du skal huske at tømme emballager for indhold og/eller skrabe dem rene.

Hvorfor må man ikke smide papir, der har været mad på ud i ”pap og papir”?

- Papir eller pap, der har væ ret i kontakt med mad, har oftest madolie og madrester på, og madrester og madolie gør den uegnet til genanven delse. Det gælder fx pizza bakken eller posen med ka ger fra bageren.

Hvorfor må man ikke lægge sit pap og papir i en pose og så smide det i en container?

- Pap og papir skal afleveres løst i beholderen – det må altså ikke blive afleveret i en pose. Det samme gælder for metal og glas. Anlægget, der modtager affaldet, kan ikke håndtere det, hvis det ligger i poser.

Hvor skal man smide skrald ud, der er halv pap og halv plast?

- Hvis du kan skille plast og papir fra hinanden, kan du aflevere materialerne hver for sig, men hvis materialer ne ikke kan skilles fra hinan den, skal det afleveres i re staffald.

Hvor skal man henvende sig, hvis man har spørgsmål til sorteringen af skrald?

- Man er altid velkommen til at kontakte Odense Renova tion på kundeservice@oden serenovation.dk. Vi er altid klar til at hjælpe!

Man kan genbruge næsten alt affald, eksempelvis bliver metal lavet om til et nyt metalprodukt som for eksempel en dåse

Ghania Aldrkhabani

Spande bliver til

Avisens udsendte har besøgt Ghania Aldrkhabani, som er passioneret omkring at sortere sit affald. Hun er medlem af foreningen Infokvinderne, som hjælper med at informere beboere om gode råd til at passe på miljøet.

Tekst: Julie Hvid Borre, Civilsamfundsrådgiver, BoligSocialt Hus Foto: Jørgen Gregersen, beboerfotograf

Jeg har taget kontakt til Gha nia Aldrkhabani, fordi jeg

har hørt, hun er god til at sortere sit affald. Ghania er meget bevidst om miljøet. Hun blev i 2008 uddannet som Miljøambassadør i Vollsmose, og har i oktober 2022 været på et genopfrisk ningskursus blandt andet for

at forstå de nye regler om skraldesortering.

Ghania vil gerne give sin viden videre. Derfor har hun tilsluttet sig Infokvinderne i Vollsmose, der er en for ening, som hjælper beboere med alt lige fra info om af faldssortering til info om, hvordan man kan spare på el og varme. De holder til i Fyr reparkens Beboerhus hver torsdag fra 16 - 19, så der kan man komme forbi, hvis man har brug for nogle gode råd.

Uden for Ghanias lejlighed kan jeg se, at der står en ræk

ke affaldscontainere med de nye affaldslogoer på. Alle i Odense skal i løbet af 2022 begynde at sortere skrald på en ny måde, og den nye skral deordning er på nuværende tidspunkt ved at blive rullet ud i hele Odense.

Dårlig samvittighed Fotografen Jørgen og jeg banker på døren til Ghanias lejlighed og bliver mødt af en frisk kvinde med et stort smil. Vi bliver budt på en række småkager og drikkel se, og vi føler os med det

Tekst:

potter

samme velkomne. Ghania Aldrkhabani har også invite ret et par af Infokvinderne på besøg, og snakken går ly stigt om affaldssortering, og hvorfor det er vigtigt at sor tere sit affald.

Jeg spøger Ghania, om det er svært at sortere sit affald, og hun svarer:

- Nej, og når jeg smider alt muligt ud, uden at jeg sorte rer det, så får jeg dårlig sam vittighed, fordi jeg ved godt, at affald er genanvendeligt. Det er ligesom guld, siger hun.

For Ghania betyder det meget, at hun får sorteret sit skrald.

- Man kan genbruge næ sten alt affald, eksempelvis bliver metal lavet om til et nyt metalprodukt som for eksempel en dåse.

Spande under vasken Da Ghania Aldrkhabani be gynder at fortælle om, hvor dan hun sorterer sit affald, spørger jeg hende, om vi må se, hvordan hun gør det. Vi går sammen ud i hendes lyse køkken, og hun trækker en

stor køkkenskuffe ud under vasken med flere affalds spande i.

Ghania sorterer sit affald i forhold til de affaldscontaine re, hun har stående uden for sin lejlighed, så hun er forbe redt på at smide sit affald ud i de rigtige containere:

- Vi har for eksempel en container til plastik og til mad- og drikkekartoner og en til metal og glas og en til restaffald, og en til madaf fald og en til papir og pap kasser, fortæller hun.

Genbruger plastikbøtter

Under vasken har hun en skraldespand til madaffald, en til plastik, en til madsamt drikkekartoner og en til restaffald. Hun og hen des mand tager løbende me

tal, glas, pap og papir med ud fra lejligheden og kom mer i hver deres container.

For Ghania er det nemlig vigtig at have et pænt og rent hjem. Derfor går hun jævnligt ned med sit affald.

Udover at være god til at sortere sit affald er Ghania også god til at selv at gen bruge det. Eksempelvis bruger hun gamle plastik bøtter fra blandt andet slik til at plante urter i, og hun

sætter kerner fra klementi ner, citroner og lime i vand til de slår rod, hvorefter hun planter dem. På den måde har hun skabt en lille oase af urter og frugttræer på sin vestvendte altan.

Ghania genbruger plastikbøtter til at dyrke krydderurter og små lime- og citrontræer.

og/eller eller i

Hvis er du i tvivl om, hvordan affald skal sorteres - og søg i sorte ringsguiden fra Odense Renovation.

at sortere affald i fem affaldscontainere: restaffald, madaffald, papir og småt pap, glas og metal samt plast og madog drikkekartoner. Den udvidede affaldssortering sker på baggrund af den

nationale klimaplan fra 2020, der blandt andet foreskriver, at der i alle danske kommuner skal sorteres mere affald, og at dette skal gøres på samme måde.

Hensigten med den øgede og mere strømlinede af faldssortering er, at det skal nedbringe affaldsmængden

Mad- & drikkekartoner skal være tømt og/eller skrabet rene. Mad- & drikkekartoner må afleveres løst eller i poser.

Mad- & drikkekartoner skal være tømt og/eller skrabet rene. Mad- & drikkekartoner må afleveres løst eller i poser.

METAL

METAL

Madaffald skal i poser.

Madaffald skal i poser.

Husk at binde knude på posen.

Husk at binde knude på posen.

Restaffald skal i poser. Husk at binde knude på posen.

Restaffald skal i poser. Husk at binde knude på posen.

PAPIR SMÅT PAP

PAPIR SMÅT PAP

Scan mig

til forbrænding og sikre mere genanvendelse. Nogle affaldstyper kommer i samme container, selvom de ikke er af samme materi ale - for eksempel plast og mad- og drikkekartoner. Det er fordi, at de er lette at skille fra hinanden hos Odense Renovation efter følgende. Odense Renovati

Hvis er du i tvivl om, hvordan noget skal sorteres -og søg i sorteringsguiden.

skal

og/eller skal

Metal skal være tømt og/eller skrabet rent.

Metal skal være tømt og/eller skrabet rent.

Plast skal være tømt og/eller skrabet rent.

Metal skal ikke i poser - det skal ligge løst i beholderen.

Madaffald skal i poser. Husk at binde knude på posen.

Metal skal ikke i poser - det skal ligge løst i beholderen.

Plast må afleveres løst eller i poser.

Papir skal være rent og tørt.

Pap foldes og mases sammen -eller rives i mindre stykker.

Mad- & drikkekartoner skal være tømt og/eller skrabet rene.

Papir skal være rent og tørt.

Papir skal ikke i poser - det skal ligge løst i beholderen.

Pap foldes og mases sammen -eller rives i mindre stykker.

Pap skal være rent og tørt.

Pap skal være rent og tørt.

Papir skal være rent og tørt.

Papir skal ikke i poser - det skal ligge løst i beholderen.

Mad- & drikkekartoner må afleveres løst eller i poser.

Papir skal ikke i poser - det skal ligge løst i beholderen.

Pap skal ikke i poser.

Pap foldes og mases sammen - eller rives i mindre stykker.

Pap skal ikke i poser.

Pap skal være rent og tørt.

Madaffald skal i poser. Husk at binde knude på posen.

Pap skal ikke i poser.

Restaffald skal i poser. Husk at binde knude på posen.

Restaffald skal i poser.

Husk at binde knude på posen.

on har en maskine, der sor terer de forskellige typer af fald fra hinanden, så delene til sidst kan blive genan vendt.

Hvis du er i tvivl om, hvor dan du skal sortere dit af fald, kan du bruge Odense Renovations online sorte ringsguide. Du kan logge ind på Odense Renovation

på nettet og søge på sorte ringsguiden. Du kan også scanne QR-koden på dette opslag med din telefon for at søge i sorteringsguiden. Det gør du eksempelvis ved at tænde dit kamera på tele fonen og holde din telefon over QR-koden, som hvis du ville tage et billede af QRkoden. Der vil efterfølgende

poppe et felt op på din tele fon, som du kan trykke på for at komme ind på sorte ringsguiden.

I sorteringsguiden kan du søge på affaldstyper, som du er i tvivl om, hvordan du skal sortere, og så vil du kunne få at vide, hvor affal det skal hen. Det vil også fremgå i sorteringsguiden,

om affaldet skal afleveres i dine skraldespande i hjem met, eller om det skal smi des ud på en genbrugsstati on. Eksempelvis kan du søge på chipspose, og så vil der i sorteringsguiden stå, at du skal smide chipspo sen ud i hjemmet i beholde ren til at bortskaffe restaf fald.

Regler for affaldssortering

I 2018 vedtog EU et direktiv der siger, at vi skal genan vende 60 procent af vores affald i 2030.

Som følge af det vedtog en bred vifte af Folketingets par tier i 2020 som en del af ”Klimaplan for en grøn affalds sektor og cirkulær økonomi”, at vi i Danmark skal sortere 10 fraktioner af husholdningsaffald, og at reglerne skal være ensrettede fra kommune til kommune.

Selvom antallet af fraktioner for affaldet skal være 10, bliver nogle dele opsamlet i samme container. Eksempel vis har beboerne i de fleste boligorganisationer i Odense fem containere med otte forskellige fraktioner. Den niende fraktion er farligt affald, som kan bortskaffes på genbrugsstationer.

Scan mig

De nye regler skal efter planen træde i kraft ved udgan gen af 2022 for ni fraktioner og 1. juli 2023 for alle ti fraktioner, som vil inkludere tekstiler.

Plast skal være tømt og/eller skrabet rent.

Plast skal være tømt og/eller skrabet rent.

Plast må afleveres løst eller i poser.

Plast må afleveres løst eller i poser.

Mad- & drikkekartoner skal være tømt og/eller skrabet rene.

Mad- & drikkekartoner skal være tømt og/eller skrabet rene.

Mad- & drikkekartoner må afleveres løst eller i poser.

Mad- & drikkekartoner må afleveres løst eller i poser.

METAL GLAS

METAL GLAS

MADAFFALD RESTAFFALD

Madaffald Husk

Glas skal være tømt og/eller skrabet rent.

Plast skal være tømt og/eller skrabet rent.

Plast skal være tømt og/eller skrabet rent.

Plast må afleveres løst eller i poser.

Plast må afleveres løst eller i poser.

Mad- & drikkekartoner skal være tømt og/eller skrabet rene.

Mad- & drikkekartoner skal være tømt og/eller skrabet rene.

Mad- & drikkekartoner må afleveres løst eller i poser.

Mad- & drikkekartoner må afleveres løst eller i poser.

Glas skal være tømt og/eller skrabet rent.

Glas skal være tømt og/eller skrabet rent.

Madaffald skal i poser. Husk at binde knude på posen.

Glas skal ikke i poser - det skal ligge løst i beholderen.

Glas skal ikke i poser - det skal ligge løst i beholderen.

Glas skal ikke i poser - det skal ligge løst i beholderen.

Metal skal være tømt og/eller skrabet rent.

Metal skal være tømt og/eller skrabet rent.

Restaffald skal i poser. Husk at binde knude på posen.

Metal skal være tømt og/eller skrabet rent.

Metal skal ikke i poser - det skal ligge løst i beholderen.

Metal skal ikke i poser - det skal ligge løst i beholderen.

Metal skal ikke i poser - det skal ligge løst i beholderen.

SMÅT PAP

Husk Papir Papir ligge

Papir Papir ligge

Kartoflerne bliver skrællet.

Skrællerne kommer i posen til madaffald. Posen bliver smidt i affaldscontainer. Skraldemanden tømmer containeren.

Kartoffelskrællens rejse

Hvad sker der egentligt med vores affald, og gør det virkelig en forskel at sortere det? For at undersøge dette er vi taget med på kartoffelskrællens rejse - fra ”vugge til grav”, når den er sorteret korrekt.

Tekst: Julie Hvid Borre, Civilsamfundsrådgiver, BoligSocialt Hus. Illustration: Marianne SkytPedersen, beboerillustrator

Annette Hansen fra Korsløkken skal holde fødselsdagsfest og har inviteret familien på besøg. Hun laver de bedste flødekartofler fra bunden og har planlagt, at hun blandt andet vil servere det for sin familie til sin fødselsdag. Hun går derfor ned i den lokale Coop og køber en pose kartofler. Hun har en lille familie, så portionen bli ver ikke så stor, men skrælles skal de.

Skrald i posen

Efter hun har skrællet kartoflerne, smider hun kartoffelskrællerne i spanden til madaffald. Annette har lavet meget mad på det seneste, så posen til madaffald er ved at være godt fyldt. Derfor tager hun posen med ned til affaldscontainerne og smider madaffaldsposen i den af faldscontainer, hvor mærkatet ”ma daffald” står på.

Skraldemanden kommer

Senere kommer skraldemanden Lars fra Odense Renovation og tømmer affaldscontaineren til madaffald ned i skraldevognen i det rum, der kun er til madaffald.

Bliver kørt til forbehandling

Derefter bliver kartoffelskræller ne kørt til anlægget Gemidan i

Gassen bliver til energi, og restproduktet bliver spredt ud på markerne som gødning.

Holsted. Her vil kartoffelskræl lerne sammen med andet madaf fald blive behandlet i et forbe handlingsanlæg.

Skræller og poser bliver adskildt På forbehandlingsanlægget vil ma daffaldet og de plastikposer, som madaffaldet er i, blive adskilt. Det gøres ved, at Per fra Gemidan skov ler poserne med madaffald over i en skruepresser, der er en maskine, som åbner poserne og presser det organiske madaffald igennem en sigte. Sigten frasorterer plastikpo serne, som bliver sendt videre til genanvendelse. Når madaffaldet er kommet igennem sigten, bliver der hældt vand i det, hvilket gør det til en grød, der kaldes biopulp.

Bliver afhentet til biogasanlæg

Biopulpen bliver efterfølgende af hentet af forskellige biogasanlæg i en tankbil. Et af de biogasanlæg er Nature Energy. På biogasanlægget bliver grøden pumpet ind i en gæ ringstank, hvor det blandes med andet organisk affald eksempelvis gylle, som er afføring fra dyr.

Nedbrudt i gæringstanke

I gæringstankene bliver det organi ske materiale nedbrudt af bakteri er. Det er på den måde, at der bliver udviklet biogas. Biogassen bliver brugt til brændstof og til produkti on af el og varme. Selvom bakteri erne nedbryder det organiske mate riale, vil der stadig være en restpro duktion tilbage af grødmassen.

Denne restproduktion bliver kørt ud på markerne som gødning, som hjælper til, at nye afgrøder kan vok se på markerne.

Næring og energi bliver udnyttet Det vil sige, at man på den måde både kan udnytte energien og næ ringen i det madaffald, der bliver sorteret. Kort og godt betyder det, at når man afleverer sit madaf fald, er man med til at returnere nærrigsstoffer til naturen samti dig med, at man skaber energi.

Kilder: Odense Renovation, ARCAmager Ressource Center og Ge midan i Holsted.

Hvad sker der med affaldet?

Hvis du vil se, hvordan de forskellige affaldstyper bliver behandlet, efter du har smidt dem ud, kan du scanne denne QR-kode og få mere informa tion fra Odense Renovation.

Gode råd

om varme

I de kommende måneder vil Miljøambassadørerne have en fast klumme i Vollsmose Avisen. Her vil de dele deres viden og gode råd om at spare på el, vand, varme m.m. Så det både er godt for din øko nomi og for klimaet.

Denne gang handler det om råd til at spare på varmen:

1

Tænd alle radiatorer i din lej lighed, så de står ens. Alle termostater skal stå på mini mum to for at varme og give en stabil temperatur. Du an befales at have mindst 18 graders varme i din bolig for at undgå skimmel.

2

Undgå at dække radiatorer til. Dæk ikke radiatorerne med tøj, møbler eller lange gardi ner, for så kan radiatorerne ikke komme af med varmen, og du bruger meget ekstravar me på at varme rummet op.

3

Luft ud med gennemtræk to til tre gange om dagen. Åben vinduer i alle rum samtidig i fem til ti minutter, så der kommer frisk luft i lejlighe den, og luftfugtigheden hol des nede. Husk at slukke for alle radiatorer, imens du luf ter ud. Tænd igen, når du har lukket vinduerne.

4

Hold fødderne varme. Brug sutsko.

For mere information

Hvis du ønsker flere gode råd af Miljøambas sadørerne, kan du f.eks. tale med Infokvinderne/ Miljøambassadørerne hver torsdag kl. 16-19 i Fyrreparkens Beboer hus. Alle er velkomne.

I Korsløkken kan Jette og andre hjælpe med in formation til bedre brug af el, vand, varme m.m.

Kontakt BoligSocialt Hus, Marie Ingeman Sø rensen på mail: mas@ boligsocialthus.dk, tlf. 61229249 for yderligere kontakt til Miljøambas sadørerne. De vil gerne hjælpe andre beboere med praktiske råd om forbrugsvaner, indekli ma, miljøvenlig rengø ring, affaldssortering.

Jette fra Korsløkken er ambassadør for miljøet

Miljøambassadører hjælper andre beboere med affaldssortering, gode råd om brug af el, vand, varme, godt indeklima og rengøring uden kemikalier. Det giver positiv effekt for egen økonomi og miljøet. En af ambassadørerne er Jette Bogaard, som blandt andet strikker sutsko og ankeldisser for at holde på varmen.

skånsom for miljø og klima. Underviserne, som i sin tid var med til at udvikle Miljø ambassadørkonceptet i Volls mose, havde planlagt et ambi tiøst program for dagen, hvor deltagerne kom igennem em nerne el, vand, varme, inde klima, rengøring uden kemi kalier og affaldssortering.

Som den ene underviser indledningsvist sagde: ”Mil jøet kalder på handling.” Og i 2022 mærker alle også, at pri vatøkonomien kalder på handling grundet stigende priser særligt på el og varme.

Sutsko og ’ankeldisser’

flere ressourcer end højst nødvendigt.

Det er en livsstil for hende og noget, som hun også har givet videre til børn og børne børn. Og Jette strikker sut sko, som holder fødderne var me om vinteren, både når man går rundt i sin bolig og sidder stille i sofaen. Hun strikker også ’ankeldisser’, som er et strikket bælte, man kan tage på anklerne, lige hvor strømpe- og buksekant mødes, og hvor man ofte bli ver kold om vinteren.

kurset for første gang. Hun fik mange aha-oplevelser i løbet af dagen. Eksempelvis hvor dan kemikalier i rengøring som klorin er unødvendigt, og i stedet kan erstattes af klar eddike og bagepulver. El ler hvad det koster at lade led ninger og opladere til el-appa

rater side i tændte stikkon takter, selvom man ikke be nytter dem.

Nogle uger efter mødte jeg samme kvinde i Fyrrepar kens Beboerhus, hvor hun iv rigt fortalte bekendte og na boer, om det hun har lært, og hvordan det med det samme har ændret hendes egen ad færd.

Livlige samtaler om apps, hvor man kan følge med i pri ser på el og følge sit daglige forbrug, fløj rundt i lokalet, og hvor spørgsmål og erfaringer blev udvekslet med stor entu siasme.

Hun vendte sig mod mig på et tidspunkt, storsmilende og sagde: ”Kan du se, hvor meget jeg har lært på den ene dag?!” Det kunne jeg kun nikke ja til.

Forbrug og miljø

Kurset i Birkeparken den lørdag i oktober nærmede sig sin afslutning. Dagens sidste emne var affaldssor tering. Flere har spørgsmål til den nyeste måde at sorte re på og spørgsmål om em ballager.

Dagens deltagere sagde farvel med hovedet fyldt med nyeste viden, som de ville hjem og prøve af i bo ligen med det samme godt hjulpet på vej af stuetermo meter, køleskabstermome ter, æggeur og ikke mindst egen lyst til at gøre en for skel for eget forbrug, inde klima og miljøet. Og dette involverer ikke kun dem selv men også deres fami lie, venner, naboer – ja, alle. For gode vaner og øko nomisk brug af ressourcer er aktuelt for alle menne sker. Og jorden kalder på handling.

Miljøambassadørerne

En lørdag i slutningen af ok tober var en gruppe beboere fra flere boligområder samlet i Birkeparken til undervis ning. Flere af dem havde tidli gere deltaget på kursus i at være Miljøambassadør, og andre var her for første gang. Men fælles for dem var et øn ske om at lære den bedste måde at bruge el, vand, varme i deres bolig. En måde som både er økonomisk korrekt og

Efterårets kolde vejr betyder stor interesse for varme i bo ligen. Her kan man have lidt forskellige behov afhængigt af, hvor kuldskær man er. Et godt råd er sutsko. Hjemme strikkede sutsko. De blev en del af miljøkufferten i for bindelse med et kursus i Korsløkken for otte år siden, hvor Jette Bogaard var del tager.

Jette var med på kursus igen i Birkeparken, og jeg mødtes med hende senere til en snak om gode varmerådog sutsko. Når man taler med Jette, bliver det hurtigt tyde ligt, at hun har stort fokus på at undgå spild og ikke bruge

Jette har mange flere tips til at undgå spild - også inden for mad: Hvis man bor alene, så kan man købe frugt og grønt i løsvægt, så man kun får købt det, man skal bruge. Et andet tip er at købe et sæt små plasticbøtter til madop bevaring, så når man har en rest piskefløde, kokosmælk, flåede tomater m.m., så kan man hælde det i en lille bøtte og i fryseren til brug ved an den lejlighed.

I Korsløkken vil Jette og andre, som har været på Mil jøambassadørkursus også gerne dele deres viden og gode råd til alle som har lyst til at lære det.

Ændret adfærd En af deltagerne var med på

I 2006 startede Odenses første Miljøambassadører i Odense. Den daværende beboerrådgivning og drift i Vollsmose så et behov for en ekstra indsats for prak tisk og fængende formidling om disse emner. Det blev til undervisningsforløbet ”Miljøambassadører”, hvor deltagere lærte korrekt brug af vand, varme, el, godt indeklima og rengøring uden kemikalier.

Siden har mange været på kursus både i Vollsmose og i Korsløkken. I 2022 er alles opmærksomhed igen på brug af el, vand og varme ud fra et økonomisk og miljømæssigt behov.

Tidligere har Miljøambassadørerne tilbudt hjemme besøg, hvor de havde en kuffert med indeholdende forskellige ting og anbefalinger til at arbejde de gode vaner ind. Eksempelvis et æggeur, som kan indstilles til at ringe efter fem minutter, når man er i bad, klar ed dike og opvaskemiddel med svanemærke og bagepul ver til rengøring, hjemmestrikkede sutsko, eksempler på led-pærer, strømspareskinne, stuetermometer, køleskabstermometer m.m.

På nuværende tidspunkt kan man møde op i Fyrrepar ken hver torsdag kl. 16 – 19 og få gode råd, eller man kan henvende sig til BoligSocialt Hus, som formidler kontakt til Miljøambassadørerne.

Tekst og foto: Marie Ingeman Sørensen, forebyggelsesrådgiver, BoligSocialt Hus

Det sker i Vollsmose

Indskolingsfilm

Vollsmose Bibliotek viser forskellige korte film for børn fra de lokale skolers indskolingsklasser.

Hvor ligger juleland?, Hunden Ib - Ib holder lillejuleaften. Vi tello køber en vidunderlig julegave. Cirkeline - højt fra træets grønne top.

Tid: Onsdag den 14. december kl. 10.00

Sted: Vollsmose Bibliotek, Risingsvej 122, Odense NØ

Entré: Gratis, men kræver tilmeldelse på bibliotekets hjemmeside.

Børnehavefilm

Vollsmose Bibliotek viser forskellige korte film for småbørn fortrinsvist fra de lokale børnehuse.

Lillefinger – lillebror. Den lille fugl og bladet. Rita og Kroko dille – jul. Hunden Ib - Ib holder lillejuleaften. Vitello køber en vidunderlig julegave. Cirkeline - højt fra træets grønne top

Tid: Torsdag den 15. december kl. 9.30 og 10.30

Sted: Vollsmose Bibliotek, Risingsvej 122, Odense NØ

Entré: Gratis, men kræver tilmeldelse på bibliotekets hjemmeside.

Lektiehjælp Korsløkken

Nørregaards Teater: Mariehønen Evigglad

Mangler du hjælp til skolen? Få hjælp til lektier, opgaver eller noget helt tredje ved Dansk Flygtningehjælps lektiecaféer i Odense.

Tid: Onsdag den 7. december kl. 16.00 - 17.30, onsdag den 14. december kl. 16.00 - 17.30 og onsdag den 21. december kl. 16.00 – 17.30

Sted: Johannes Larsen Vej 45, 1. sal, Odense SØ

Entré: Gratis, kræver ingen tilmelding.

Lektiehjælp Birkeparken

Mangler du hjælp til skolen? Få hjælp til lektier, opgaver eller noget helt tredje ved Dansk Flygtningehjælps lektiecaféer i Odense.

Tid: Torsdag den 1. december kl. 16.00 - 18.00, torsdag den 8. december kl. 16.00 - 18.00, torsdag den 22. december kl. 16.0018.00 og torsdag den 22. december kl. 16.00 - 18.00

Sted: Birkeparken 146, Odense NØ

Entré: Gratis, kræver ingen tilmelding.

Børneforestilling for børn fra to år. Alle kender Marie. Hun er glad. Evigglad. Bare ikke når det regner! Så får hun kolde, våde tæer. Og slet ingen har ly til Marie. Hverken fuglen eller græshoppen, musen eller fiskene som elsker regnvejr. Jo Søren har selvfølgelig. Men han er så slimet og sneglesnasket. Hos ham kan hun da ikke

Lektiehjælp Vollsmose Bibliotek

Mangler du hjælp til skolen? Få hjælp til lektier, opgaver eller noget helt tredje ved Dansk Flygtningehjælps lektiecaféer i Odense.

Tid: Onsdag den 7. december kl. 16.00 - 18.00, mandag den 5. december kl. 16.00 - 18.00, onsdag den 7. december, kl. 16.0018.00, mandag den 12. december kl. 16.00 - 18.00, onsdag den 14. december kl. 16.00 - 18.00, mandag den 19. december kl. 16.00 - 18.00 og onsdag den 21. december kl. 16.00 - 18.00

Sted: Risingsvej 122, Odense NØ

Entré: Gratis, kræver ingen tilmelding.

drikke te … med mindre det ligefrem brager og tordner.

Tid: Lørdag den 10. december kl. 10.00 og 12.00

Sted: Nørregaards Teater, Vollsmose, Risingsvej 122

Entré: 0 - 140 kroner, bestilles på Nørregaards Teaters hjem meside.

OBS:

Vær opmærksom på, at der kan ske ændringer i arrange menter. Derfor opfordrer Vollsmose Avisen til, at man altid selv holder sig ajour om den enkelte begivenhed gennem den konkrete arrangør. Vollsmose Avisen er ikke ansvarlig for arrangementer på listen.

Har du et arrangement, som du gerne vil have på næste ”det sker-liste” i Vollsmose Avisen, hører vi gerne fra dig på redaktion@boligsocialthus.dk

Til foråret 2023 uddanner BoligSocialt Hus igen Bydelsløftere for kvinder, og du kan allerede nu tilmelde dig.

Som Bydelsløfter får du kompetencer inden for frivilligt arbejde. Du lærer om mental sundhed og bliver del af et fællesskab med andre kvinder.

Hvis du har lyst til at være Bydelsløfter, kan du kontakte:

Signe Schmidt

Unge- og familiementor sigs@boligsocialthus 61 38 42 22

Opskrifter til at undgå madspild

Det skal du bruge:

Ketchup 500 g. tomat 150 g. blommetomater 1 persillerod i tern 1 gulerod i tern

Agergaard, beboerjournalist

Madspild er et stort problem. I Danmark bliver der spildt over 500.000 tons mad. Det koster også mange pengeca. 8.4 milliarder. Det drejer sig både om madspild i pro duktion, salgsled og ved slut forbrugeren, så det er store mængder.

Man kan gøre en del selv. Husk hygiejneråd, så holder varerne længere. Sæt varerne på køl, brug ikke beskidt kniv i madvarer eller samme kniv i flere ting. Vask fingre, og hold køkkenet og skabe rent.

Man kan bruge sine sanser til at se, om en vare kan bru ges endnu. Smag, lugt, se.

Hold orden i dit køleskab og skabe, så du nemt kan fin de de produkter, der snart skal bruges.

Planlæg, så du får brugt rester.

Stop med at følge opskrifter slavisk. Man kan erstatte madvarer med ting, man har.

Tit er det, man har, jo også noget, man kan lide - det kan gælde grønsager, krydderier, krydderurter m.m.

Rocky Road 225 g. mørk chokolade (hakket groft) 100 g. smør

Sådan gør du:

Ketchup

2 æbler, skåret i tern 1 stort løg, finthakket 1 hvidløg, finthakket En rest taco sauce 1 spsk. honning

En rest nougat ca. 25 g. 2 spsk. sirup 50 g. cocktailbær i sirup 100 g. marshmallows

1 spsk. sirup 0,25 dl. æblecidereddike 1 tsk. salt sort peber, friskkværnet

(skåret i små stykker) 100 g. hasselnødder 1 dl. rosiner

Udover tomater kan man bruge, lige hvad man har af rester. Det hele kommes i en gryde med lidt vand og koges op, og så skal det simre i cirka en time. Husk at røre lidt i det. Det glemte jeg, så det brændte lidt på, men gør ikke så meget. da det skal over i en ny gryde, og så tager man bare ikke lige det i bunden med.

Efter en time blendes det til en konsistens, man kan lide, og det sigtes over i en ny gryde og koges ind, til det har den tykkelse, man kan lide. Hvis man bedre kan lide den lidt grov i det, lader man bare hver med at sigte det. Hæld det i et glas, der slutter tæt, og opbevar det på køl.

Rocky Road

Kom smør, chokolade og sirup i en gryde, og smelt det langsomt, mens der røres i det ind imellem. Tilsæt resten af ingredienserne, og rør godt rundt, så det hele er dækket af choko ladeblandingen. Kom det herefter i en lille, firkantet form beklædt med bagepapir. Stil det på køl i mindst et par timer, inden det skæres ud til den ønskede størrelse. Drys eventuelt med lidt flormelis inden servering.

Der kan bruges alle mulige rester fra slik - fast frugt til diverse nødder. Kun fantasien sætter grænser, bare ikke mere end chokoladen kan dække og ikke noget alt for blødt eller for meget flydende.

Der findes diverse apps, der kan hjælpe med at finde mad, som er på vej til at blive smidt ud, eller som er billigt.

I dag vil jeg lave to opskrif ter, som kan hjælpe på mad spild. Den første er ketchup, da en af de ting, som smides

mest ud, er tomater. Her kan man bruge dem, selvom de ikke er helt fine længere, og man kan putte andre grønsa ger i også. Jeg synes, den smager skønt - man kan sty re smagen, så den passer til ens smagsløg.

Den anden opskrift er rocky road. Det er simpel konfekt, som i mange lande laves op til jul. Det er et rigtig smart sted at komme af med rester af de søde ting. Grund reglen er, at der skal bruges chokolade og skumfiduser.

RÅDGIVNING OM TRYGHED OG KRIMINALITETSFOREBYGGELSE

· Har du set eller hørt noget, der bekymrer dig?

· Vil du være med til at skabe mere tryghed i dit boligområde?

· Vil du mødes med andre beboere og myndigheder om at skabe gode fællesskaber og støtte børn og unge i et liv uden kriminalitet?

I BoligSocialt Hus kan du få en uformel snak om tryghed og forebyggelse af kriminalitet. Du kan også blive en del af et netværk, der arbejder på at skabe mere tryghed i henholdsvis Vollsmose, Korsløkken, Rising og Ejerslykke. Hvis du gerne vil høre mere, kan du henvende dig til:

BoligSocialt Hus tilbyder forskellig rådgivning, hjælp og aktiviteter i Vollsmose, Ejerslykke, Korsløkken og Rising.

Tekst og foto: Rene

VANDRET

2) Når du smider pap- og papiraffald ud i en affaldscontainer, må det ikke komme i en?

4) Plastikaffald, der har indeholdt mad, be høver ikke blive vasket før det bliver smidt ud, det skal?

5) Hos hvem kan man få hjælp til spørgsmål om blandt andet affaldssortering i Vollsmose?

7) Hvad må du fx ikke smide ud sammen med madaffald?

8) Hvad kan madaffald fx blive omdannet til?

9) Hvor kan man blive oplyst om, hvordan man affaldssorterer?

11) Hvad har været afgørende for, at beboerne i Odense Kommune skal sortere mere?

LODRET

1) Hvor bliver madaffaldet kørt hen for at blive omdannet?

3) Hvem henter dit affald?

6) Hvem skal betale for affald, der ikke bliver sorteret?

10) Hvad kalder Ghania affald for?

12) Hvad kan Miljøambassadørerne være be hjælpelige med?

Udfyld kryds og tværs’en, tag et billede af den eller klip den ud og send den til jhb@boligsocialthus.dk eller til BoligSocialt Hus, Birkeparken 124B, 5240 Odense NØ. Vi trækker lod blandt dem, der har svaret rigtigt på flest spørgsmål og trækker en vinder, som får tilsendt præmien. Svarene på spørgsmålene bliver offentliggjort sammen med navnet på vinderen i avisen, som udkommer 21. december 2022.

Hvem henter dit affald?

Til siden: Ned ad: 2) Når du smider pap og papiraffald ud i en affaldscontainer, må det ikke komme i en? 1) Hvor bliver madaffaldet kørt hen for at blive omdannet? 4) Plastikaffald der har indeholdt mad, behøver ikke blive vasket før det bliver smidt ud, det skal?

Affald.... Det er noget, vi alle har og producerer en del af...al tid. Og det skal vi jo af med.

Hos hvem kan man få hjælp til spørgsmål om blandt andet affaldssortering i Vollsmose?

Tekst: Metha Aagé Maul, beboerjournalist

Nu er alle de ’nye’ sorteringscontainere opstillet i alle parker og haver, og så vidt jeg kan se og forstå, er det med meget skiftende held, hvordan der bliver sorteret, og om det bliver smidt i de rigtige containere.

Hvem skal betale for affald, der ikke bliver sorteret?

Men det er faktisk ikke så svært at gøre rigtigt - man skal blot bruge 10 minutter på at læse retningslinjerne for affaldssortering og så følge dem. Og dermed er vi alle med til at tage ansvar for vores fælles affald.

Jeg har nu snart boet her i Mosen i ti år, og det affald, jeg faktisk bliver mest ked af, er det, man bare smiderfordi man ikke gider vente på den næste skraldespand. Og alt det storskrald, der bliver sat i kældre og uden for op gangene - fordi man ikke gider fjerne det derhen, hvor det hører hjemme.

Dette gjorde mig lidt nysgerrig, for hvad koster det egentlig, at vi er så ligeglade? Så jeg kontaktede Civica, og bad dem om et overslag på, hvor mange mandskabstimer de cirka bruger på opsamling af affald per år - og jeg fik dette chokerende svar:

”Efter bedste evne er dette vores vurdering af vores tidsforbrug til renhold/opsamling af henkastet affald og inventar. Samt oprydning og sortering af affald ved af faldsøer og containere:

* Lærkeparken - ca. 800 timer pr. år.

* Granparken - ca. 250 timer pr. år.

* Bøgeparken - ca. 2.600 timer pr. år.

* Egeparken - ca. 2.600 timer pr. år.”

Det, synes jeg, er helt vildt! Det kan vi virkelig ikke være bekendt over for vores område! Alle disse mandskabsti mer løber jo op i rigtig mange penge! Ham jeg talte med hos Civica, sagde til mig:

”Helt ærligt - alle disse timer og penge ville vi jo langt hellere bruge på andre og mere fornuftige ting.”

Jeg ved godt, at dette måske lyder som en opsang - men ærligt talt, jeg synes, det ville klæde os alle sammen at tænke os noget mere om og tage ansvar for vores eget af fald - dét er det bedste sted at starte - og holde op med at tænke: ”Alle de andre gør det jo også!”

Hverdagsglimt

Illustration: Marianne Skyt-Pedersen, beboerillustrator