VA279

VollsmoseAvisen

Dramaskole flytter ind Odense Dramaskole flytter til Vollsmose og skal fremover samarbejde med Nørregaards Teater.

side 3

Avisen lukker til sommer

Den 28. juni bliver sidste gang, Vollsmose Avisen udkommer. Herefter satses der på podcasts.

side 4

Tænder trænger til hjælp

I Vollsmose har børnenes tænder langt større tendens til huller end andre steder i Odense.

side 5

Odinskolen satser stort på robotter

3. klasseeleverne Ali og Ismail skal være med til at gøre Odinskolen til verdens bedste robotskole. Og undervisningen hitter blandt elever på alle klassetrin, fordi leg og læring smelter sammen, og fordi eleverne får noget fysisk i hænderne.

Side 6-8

VollsmoseAvisen

er en boligsocial avis og udgives af BoligSocialt Hus, der arbejder i Vollsmose, Rising, Korsløkken og Ejerslykke.

Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve og stræber efter at være beboernes avis - både som troværdig kilde til oplysning og som et medie, hvor beboerne selv kan bidrage aktivt med idéer, artikler og billeder. Avisen er finansieret af midler fra Landsbyggefonden, boligorganisationer og Odense Kommune.

ANNA STÆRBO

Redaktør og journalist, DJ anst@boligsocialthus.dk

Tlf. 51 27 94 46

OLE JENSEN

Ansvarshavende chefredaktør olj@boligsocialthus.dk

BIDRAG I DENNE UDGAVE

Rene Agergaard

Jørgen Gregersen

Xanna Hussein

Alice R. Kristensen

Marianne Skyt-Pedersen

Elan Rahman

Metha Aagé Maul

KOMMENDE AVISER OG DEADLINE

Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg eller omtale af arrangementer.

Materiale sendes til Vollsmose Avisen på anst@boligsocialthus.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Udgivelsesdato:

Onsdag den 24. maj

Deadline:

Onsdag den 17. maj

REDIGERING OG LAYOUT

Bjarne Kjær Simonsen og

Anna Stærbo

TRYK

Grafisk Produktion Odense

OPLAG

6.850

DISTRIBUTION

FK Distribution

HVIS DU IKKE FÅR DIN AVIS

Vollsmose Avisen husstandsomdeles

gratis. Modtager du ikke avisen

senest fredag kl. 21.00, så kontakt FK

Distribution på www.fk.dk/reklamation. Du kan også sende en mail til kvalitetvest@fk.dk eller ringe på telefon 70 10 40 00 mandag til torsdag fra kl.

8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 14.30.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Verdens bedste til robotter?

DA JEG FØRSTE GANG HØRTE, at Vollsmoses nye skole skulle være verdens bedste robotskole, var jeg ikke sikker på, at det var verdens bedste idé. Umiddelbart tænkte jeg, at det lød som noget, nogen fra rådhuset i Odense havde fundet på uden den store lokale forankring.

TORSDAG DEN 13. APRIL blev åbningen af verdens bedste robotskole markeret. Og her blev det tydeligt for mig, at det der med at være verdens bedste til robotter slet ikke er så virkelighedsfjernt, som jeg tidligere havde troet.

FOR DET FØRSTE ER ODENSE altså virkelig godt i gang med at gøre sig internationalt bemærket inden for robotteknologi. I en artikel i Robotics Business Review bliver Odense for eksempel sammenlignet med amerikanske robot ”hubs” som Boston og Silicon Valley. Og til åbningen af robotskolen mødte jeg blandt andet Birthe Ritter fra WRO (World Robot Olympiad), der sagde, at ingen i den internationale robotverden er i tvivl om, hvem Odensevirksomheden Universal Robotics er - for blot at nævne én af de mange kendte virksomheder, som holder til i den fynske hovedstad.

I DAG ER DER IFØLGE fagbladet Boligen cirka 130 virksomheder i Odense og på Fyn, der arbejder med udvikling og produktion af robotter og droner. På landsplan er der cirka 300. De fynske robot- og dronevirksomheder beskæftigede i 2019 over 4.000 ansatte. På landsplan arbejdede godt 8.500 i nicheindustrien.

DET SKYLDES FORMENTLIG blandt andet, at Syddansk Universitets Institut for Teknologi og Innovation var

blandt de første, der startede robotforskning i Danmark. Desuden skal en del af succesen nok tildeles det samarbejde, der foregår mellem erhvervslivet, kommunerne og investeringspartnere.

DA DER KOMMER TIL AT MANGLE arbejdskraft inden for robotindustrien, giver det også rigtig god mening at få skoleelever helt fra indskolingsniveau med på robotteknologien. Men hvorfor er det netop Vollsmose nye folkeskole Odinskolen, der skal være verdens bedste robotskole? Jo, det giver faktisk også mening.

92 PROCENT AF DE ELEVER, der nu er samlet på Odinskolen, er af anden etnisk oprindelse end dansk. Det er en af grundene til, at skolen i længere tid har prioriteret undervisning i naturfaglige fag som fysik og matematik. I et interview med fagbladet Boligen har den tidligere skoleleder Allan Feldskou blandt andet udtalt:

”DET ER IKKE NYT, at vi gør meget ud af de naturvidenskabelige fag. Mange af vores elever er ikke vokset op med dansk som primært sprog. Derfor er de udfordret i forhold til sproglære, hvor udgangspunktet er dansk. Matematik og naturfaglige sprog har i højere grad et fælles udgangspunkt for de fleste.”

ALT I ALT LADER DER TIL at være mange gode grunde til at satse på at blive blandt de bedste i verden til robotteknologi - både i Odense og på Odinskolen.

VIL DU VÆRE EN DEL AF

REDAKTIONEN?

Bor du i Vollsmose, og vil du blive bedre til at skrive og fotografere, styrke dit cv og være med i et fællesskab af beboere, som brænder for deres bydel?

Så bliv frivillig borgerjournalist eller -fotograf for Vollsmose Avisen.

Jørgen Gregersen borgerfotograf

- Jeg er borgerfotograf, fordi jeg så kan være med til at afbilde de positive historier i Vollsmose.

- Jeg er borgerjournalist, fordi jeg gerne vil være med til at nedbryde fordomme ved at fortælle om bydelen på en konstruktiv måde.

borgerjournalist

- Det er fedt at være med, for jeg har altid interesseret mig for at skrive. Jeg håber også, at jeg kan bruge det, når jeg skal videre på en uddannelse.

Kontakt redaktør Anna Stærbo på anst@boligsocialthus.dk for at høre mere.

Elena Stefan borgerjournalist

Amina Keynan

Af Anna Stærbo

Leder

Dramaskole flytter sammen med teater

Der skal skabes synergi, nu hvor Odense

Dramaskole er flyttet til Vollsmose i lokaler, der deles med børneteatret Nørregaards Teater.

Tekst: Anna Stærbo

Foto: Nørregaards Teater

Nu er det muligt både at se teater og gå til teater samme sted i Vollsmose. I februar rykkede Odense Dramaskole til Vollsmose, hvor de deler lokaler med Nørregaards Teater. Men det handler om meget mere end blot nogle fælles lokaler, fortæller Mira Erik, der er administrator på Nørregaards Teater.

- Det drejer sig både om at skabe frie og sjove fællesskaber rundt om dét at lave teater. At bruge sin fantasi, at lege, at skabe, at lave forestil-

linger, der fortæller gode historier - og at gøre det hele sammen med sine venner. At have det sjovt, at udvikle sig, at blive modig sammen med nogen, man er tryg sammen med. At blive klogere på sig selv og på verden igennem de universer og fortællinger, vi kan skabe og opføre for andre gennem teatrets form og kunstneriske udtryk, siger Mira Erik.

Hun mener, det er oplagt at prøve at opnå den synergi, der er mellem et professionelt teater med professionelle kunstnere og dramaskoleundervisning for børn, unge og voksne. For når teateret og dramaskolen ligger skulder ved skulder, kan energien flyde på tværs.

- Mens man går til dramaundervisning, kan man samtidig se en masse teater. Man kan måske lave noget piratteater af det teater, man ser –efterligne scenerne eller spille dem på nye måder. Man

Hvis man synes, teater er sjovt, skal man bare skynde sig at stikke herned. Så kan man tage et par prøvetimer. Småbørnsholdene er meget legende med udklædning og sådan noget. For de børn, som er lidt større, er det decideret undervisning i teaterøvelser med en forestilling i enden af halvåret. Det samme gælder de voksne, og forhåbentlig starter vi også et fysisk teaterhold, som er mere kropsligt

kan også have gæsteundervisning af forskellige skuespillere fra de gæstespil som er igennem Nørregaards Teater, siger Mira Erik.

Gnubber skuldre Nørregaards Teater har omkring 40 forskellige titler om året med cirka 400 opførelser/visninger. Teateret har både en scene i Vollsmose og i centrum af Odense, men dramaskolen vil have base i Vollsmose.

- Vi ville meget gerne lave

en dramaskole i centrum også, men det har vi ikke kapacitet til. Vi har simpelthen ikke plads, siger Mira Erik. Odense Musikskole er også til stede på teatret en gang om ugen i form af Generationsorkesteret.

- Det er fedt, at de æstetiske fag er her og kan gnubbe skuldre med hinanden. Måske kunne man på sigt lave visninger sammen. Det kunne være helt vildt sjovt at lave en forestilling med fuldt orkester for eksempel. Den

slags sker bare nemmere, hvis man bor sammen, påpeger Mira Erik.

Kom forbi

For tiden er der dramahold tre dage om ugen. Der er både hold for de mindste fra 0. til 3. klasse, for de mellemste mellem 4. og 10. klasse samt et hold for voksne over 18 år.

- Med tiden skulle holdene gerne vokse mere, så de kan blive delt lidt mere op aldersmæssigt.

Mira Erik opfordrer alle, som er nysgerrige på drama og teater, til at komme og se stedet an.

- Hvis man synes, teater er sjovt, skal man bare skynde sig at stikke herned. Så kan man tage et par prøvetimer. Småbørnsholdene er meget legende med udklædning og sådan noget. For de børn, som er lidt større, er det decideret undervisning i teaterøvelser med en forestilling i enden af halvåret. Det samme gælder de voksne, og forhåbentlig starter vi også et fysisk teaterhold, som er mere kropsligt.

Selvom Odense Dramaskole er flyttet ind, er alle stadig velkomne til at bruge salen og foyeren på Nørregaards Teater, når de er ledige. Det kan bookes ved at ringe til teateret for at høre, hvornår lokalerne er ledige. Det koster 400 kroner om dagen at leje salen - inkl. brug af lys, lyd, projektor, osv.

Mira Erik, administrator på Nørregaards Teater

Odense Dramaskoles flytning til Vollsmose blev fejret tilbage i februar. Her ses administrator Mira Erik til markeringen.

Gode råd om rengøring –uden kemikalier

Tekst: Miljøambassadørerne

1. Begræns brugen af produkter med parfume og kemikalier ved at vælge svanemærkede rengøringsprodukter og toiletartikler.

Mindre avis og mere podcast

Tekst og foto: Signe PorsmoseAndersen

I december 2022 blev det meldt ud, at der ikke længere ville være midler til at finansiere Vollsmose

Avisen efter september 2024, og at avisen derfor ville lukke ned med udgangen af den nuværende helhedsplan. Efter grundige overvejelser er det besluttet og godkendt i bestyrelsen for BoligSocialt Hus, at Vollsmose Avisens sidste udgivelse er den 28. juni 2023, hvorefter der vil være

mere fokus på at producere podcasts.

Beslutningen bygger på flere overvejelser:

- Først og fremmest har BoligSocialt Hus ikke længere mandskabet til at drive Vollsmose Avisen videre på tilfredsstillende vis. Der er ganske enkelt færre ressourcer i den nuværende helhedsplan til at fremstille avisen.

- Derudover er det en bekostelig affære at trykke avisen og at omdele den i Vollsmose. De penge

MIT FØRSTE JOB

kan bruges anderledes til større gavn for beboerne i området.

- I beboerredaktionen er der et stærkt ønske om at fortælle beboernes historier og meninger, og det er langt mere tilgængeligt via podcast. Beboerne kan selv være med til at producere deres historier og lyd.

- Slutteligt passer skiftet fra trykte medier til lydmedier godt ind i den bæredygtige dagsorden, som BoligSocialt Hus indfører i flere og flere aktiviteter. Podcastmediet kræver færre ressourcer i

form af medarbejdere, omdeling, avispapir og tryksværte.

BoligSocialt Hus vil fortsat bringe organisationsnyheder på www.boligsocialthus.dk.

Fra juli 2023 og fremover kommer beboere i Vollsmose derfor til at søge informationer gennem andre medier og nyhedsmedier. Når lukningen nærmer sig, vil beboerredaktionen naturligvis sørge for at bringe forslag til, hvilke medier man som beboer kan benytte sig af for at finde relevant information om udviklingen i Vollsmose.

Andre skriver

Sjælden fugl i Vollsmose

Normalt ser man den kun i centralasiatiske lande som Kirgisistan, Tadsjikistan og Pakistan, men i slutningen af marts blev den spottet på Fyn – nærmere bestemt på Kildegårdsvej i Vollsmose.

Den sjældne fugl er en såkaldt sortstrubet jernspurv. Og fuglen var akkurat så sjælden, at den fik folk til at rejse med kikkert, trappestige og kamera helt fra Tyskland, Polen og England for at se den med egne øjne.

Fuglen er ifølge Dansk Ornitologisk Forening aldrig set i Danmark før, men nu er den altså set på Fyn.

Ifølge Fyens Stiftstidende fik havens ejere, Leif Knudsen og Lone Hedvig Hansen, øje på fuglen og vidste straks, at der var tale om et sjældent fund og et vildt syn.

- Jeg måtte have fat i først en og så to fuglebøger, men det var først i den tredje, den nye udgave af ’Europas fugle’, at jeg kunne finde den, sagde Leif Knudsen til Stiften.

Selvom mange mennesker fandt vej til haven, var det langt fra alle, der fik øje på den sortstrubede jernspurv. Den er nemlig ikke altid så nem at få øje på.

En sortstrubet jernspurv er en diskret fugl, der holder af at holde sig tæt ved jorden og forsvinde ind i krat og buskads.

Og lige så overraskende det var at se den sjældne fugl på fyn, lige så overrasket virkede naboerne på Kildegårdsvej til være over at se de mange fugleinteresserede mennesker på vejen.

- Jeg troede, at der var guldbryllup eller et større arrangement som en fodboldkamp, men det var fuldstændig vildt. Vi kunne ikke komme ud af vores indkørsel for biler, sagde Bjarne Schytte, der bor på vejen, til TV2 Fyn.

2. Få dråber opvaskemiddel og rent vand er ofte nok til at pudse vinduer og klare overflader, som kun er lidt snavsede.

3. Rent vand med universalrengøringsmiddel kan bruges til mere snavsede flader.

4. Brug ikke klorin, idet det er skadeligt for både mennesker og miljø.

5. Afkalk håndvasken, badeværelsesfliser og elkedel med klar husholdningseddike. OBS! Vær opmærksom på, at nogle materialer ikke tåler eddike.

6. Brug bagepulver til rengøring af blanke flader.

7. Almindeligt køkkensalt/natron/bagepulver fjerner mærker efter te i krus og kopper.

8. Brug en microfiberklud til at tørre støv af undtagen på polerede overflader, som kan få ridser af dette.

9. Brug miljømærkede rengøringsmidler, og husk ikke at overdosere.

10. Vask af med Rodalon til indendørs brug, hvis der er skimmelsvamp i din bolig.

11. Luft ud med gennemtræk to - tre gange om dagen. Åbn vinduer i alle rum samtidig i fem til ti minutter pr. gang, så der kommer frisk luft i boligen, og luftfugtigheden holdes nede. OBS! Husk at slukke for alle radiatorer, imens du lufter ud. Tænd igen, når du har lukket vinduerne.

12. Læs mere om rengøring uden kemikalier på www.bolius.dk.

For mere information

Hvis du ønsker flere gode råd af Miljøambassadørerne, kan du f.eks. tale med Infokvinderne/Miljøambassadørerne hver torsdag kl. 16.00 - 19.00 i Fyrreparkens Beboerhus. Alle er velkomne.

Kontakt

BoligSocialt Hus, Marie Ingeman Sørensen på mail: mas@boligsocialthus.dk, tlf. 61 22 92 49 for yderligere kontakt til Miljøambassadørerne. De vil gerne hjælpe andre beboere med praktiske råd om forbrugsvaner, indeklima, miljøvenlig rengøring, affaldssortering, genbrug m.m.

Miljøambassadørerne

I de kommende måneder vil Miljøambassadørerne have en fast klumme i Vollsmose Avisen. Her deler de deres viden og gode råd om at spare på el, vand, varme m.m. Så det både er godt for din økonomi og for miljøet.

Hjælp dit barn til at undgå huller i tænderne

Børn i Vollsmose har tre gange flere huller i tænderne end deres jævnaldrende i resten af Odense. Men der er hjælp at hente.

Tekst: Alice R. Kristensen, klinikdriftleder og koordinerende tandplejer, Center for tandpleje Odense, Odin Tandklinik

De nye tal for tandsundheden 2022 er lige kommet ind ad døren. Tallene viser, at 5-årige og 7-årige børn, der bor i Vollsmose og er tilknyttet Odin tandklinik, har tre gange så mange huller som resten af Odense. De 5-årige har i gennemsnit 3,3 tandflader med huller, hvor gennemsnittet i Odense er 1,2, og landsgennemsnittet er 0,8. På de 7-årige har børn i Vollsmose 7,5 tandflader med huller, Odense her i total 2,8, og landsgennemsnittet er 1,8.

Kan jeg hjælpe mit barn så det ikke får huller? - det korte svar er ja. Huller i tænderne opstår, når tandens overflade går i opløsning.

Når bakterier på tænderne får lov at sidde uden at blive forstyrret af tandbørsten, dannes en biofilm. Fodrer man denne biofilm med sukker, danner bakterierne syre, som opløser tanden hårde overflade.

Jo flere gange om dagen bakterierne fodres med sukker - jo hurtigere bliver hullerne store.

Ved børn i tre til seksårsalderen tager det kun ét lille år fra hullet starter, til det når ind i nerven. Når hullet nærmer sig nerven, gør det ondt på barnet, der kan opstå tandbyld, og tanden må trækkes ud.

Når du børster tænder på dit barn, fjerner du de farlige bakterier, der kan give huller. Tandplejen anbefaler, at du børster to gange om dagen. Måske det kan være svært at børste morgen og aften, da barnet kan være træt. Man må

gerne børste på andre tidspunkter, når du tænker det passer bedre ind i jeres rytme.

Er fluoridtandpasta giftigt?det korte svar er nej.

Fluorid i tandpasta er et kemisk fremstillet fluorid salt som indeholder fluoridionen F-. Fluorid i tandpasta beskytter tænderne mod huller og gør overfladen stærk.

Det giver en del forvirring, at navnet for ”fluoredede stoffer”, også kaldet PFAS eller PFC, hedder næsten det samme. Disse fremstilles kunstigt og anvendes til blandt andet fødevareremballage og imprænering, og kan på ingen måde sammenlignes med fluorid i tandpasta.

Tandplejen anbefaler, at du børster dit barns tænder med fluorid tandpasta med 1450 ppm, som står i indholdsfortegnelsen.

Fluorid i tandpasta er et kemisk fremstillet fluorid salt som indeholder fluoridionen F-. Fluorid i tandpasta beskytter tænderne mod huller og gør overfladen stærk. Det giver en del forvirring af navnet for ”fluoredede stoffer”, også kaldet PFAS eller PFC, hedder næsten det samme. Disse fremstilles kunstigt og anvendes til blandt andet fødevareremballage og imprænering, og kan på ingen måde sammenlignes med fluorid i tandpasta.

Odinskolen og Odense vil være verdens

Drømmen om at blive verdens bedste robotskole lever i bedste velgående. Det blev slået fast, da Odinskolen markerede den officielle åbning af robotskolen, hvor både skolens elever, medarbejdere, kommunen, uddannelser og virksomheder demonstrerede den store interesse i at sætte skolen og byen på verdenskortet.

I Odinskolens spritnye robotlab er Ali og Ismail fra 3. klasse i gang med at få deres selvbyggede robot til at flytte en blå bold fra et område til et andet. Ved hjælp af et computerprogram kan de få robotten, der blandt andet består af Lego, til at bevæge sig rundt på bordet. Og selvom de dybt koncentrerede drenge virker, som var det hvilken som helst skoledag, er det altså ikke tilfældet i dag.

I skolens forhal ankommer flokkevis af mennesker, der er mødt op denne torsdag i april for at markere den officielle åbning af robotskolen, som altså har ambitioner om at være den bedste i verden.

- Vi skal være verdens bedste robotskole. Det er noget af en opgave, vi har fået. Vi er kommet i gang med at bruge nogle af de remedier, vi har fået. Vi har rammerne, alt elektronikken og gode partnerskaber - både robotvirksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Og vi er i gang med at lave strukturer, som underbygger, at vi skal lave verdens bedste robotskole, siger skoleleder Lars Breinholt Søndergaard i sin åbningstale til forsamlingen.

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) kalder åbningen i dag er en stor milepæl –både for skolen, området og Odense - og for den ambition, der er i Odense om at være verdens bedste robotby.

Vi skaber en skole, der ligger i Danmarks fattigste postnummer, som alle børn i Vollsmose skal være stolte af. Odinskolen skal være vartegn for vores by, og den skal gøre os internationalt bemærket. Og det er en temmelig stor ting at bede børn fra Vollsmose om at sætte en by på verdenskortet. Ikke desto mindre er det det, vi gør, siger Susanne Crawley, der medgiver, at det selvfølgelig ikke alle børn på Odinskolen, der bliver robotingeniører og softwareudviklere

og

- Der sætter vi barren højt, men vi har også noget at have det i. Vi er på mange måder allerede verdens bedste robotby. Og er der noget, der fortjener, at vi sætter barren højt, er det vores børn – vores fremtid.

Derfor er det på alle måder klogt at have ambitioner om at gøre Odinskolen til verdens bedste robotskole, ly-

der det fra borgmesteren.

World Robot Olympiad I robotlaboratoriet er Ali og Ismail stadig i gang med at flytte bolden. Efter et par forsøg lykkes det, men der er ikke tid til at dvæle ved sejren. Drengene går hurtigt videre til næste udfordring.

Ved bordet står Birthe Ritter og observerer. Hun fortæl-

ler drengene, at det faktisk er hende, der har designet banen, de dyster på - sammen med nogle medarbejdere fra Vietnam. Birthe Ritter er national organiser for WRO - World Robot Olympiad, som er et læringsforløb i teknologiforståelse og en international konkurrence i konstruktion og programmering af robotter.

Sidste år lykkedes det elever fra Odinskolen at gå videre til den internationale finale i WRO, hvor de repræsenterede Danmark. Og til september 2023 skal Odense være værtsby for et andet af WRO’s internationale events, World Robot Olympiad Friendship Invitational Tournament, hvor 1200 børn fra hele verden mødes om robotter i Odense.

Ifølge Birthe Ritter, som samarbejder med mennesker fra hele verden, viser det tydeligt, at Odense faktisk er godt i gang med at markere sig som internationalt anerkendt robotby.

Behov for arbejdskraft

Rådkvinde for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense

Kommune Susanne Crawley

Tekst: Anna Stærbo

Foto: Jørgen Gregersen

Susanne Crawley (R), rådkvinde for Børn-

Ungeforvaltningen i Odense Kommune

verdens bedste til robotter

(R) kalder dagen i dag for vigtig.

- Vi skaber en skole, der ligger i Danmarks fattigste postnummer, som alle børn i Vollsmose skal være stolte af. Odinskolen skal være vartegn for vores by, og den skal gøre os internationalt bemærket. Og det er en temmelig stor ting at bede børn fra Vollsmose om at sætte en by

på verdenskortet. Ikke desto mindre er det det, vi gør, siger Susanne Crawley, der medgiver, at det selvfølgelig ikke er alle børn på Odinskolen, der bliver robotingeniører og softwareudviklere.

- Og det er heller ikke meningen, for i den danske folkeskole uddanner man ikke til erhverv, men til fremtidige uddannelser. Det handler

om lyst til læring og mod på en god fremtid. Og det er også det, der skal ske her, siger hun.

Søren Elmer Kristensen, der er project director fra Odense Robotics, slår fast, at det på ganske få år er lykkes Odense at blive verdenskendt for forskning og udvikling inden for robotteknologi.

- Byen er hjemsted for

højspecialiseret robotforskning, som sikrer ny viden til fremtidens udvikling. Og så er Odense hjemsted for verdensledende robotvirksomheder. Man finder også mange stærke nystartede robotvirksomheder og en stor underskov af underleverandører. Nu er vi også på vej med verdens bedste robotskole. Det kan virke helt uvirkeligt,

at store dele af verden kigger mod Odense, men det er faktisk, sådan det er, siger han.

Og på trods af at, det sikkert ikke er alle børn fra Odinskolen, som ender i jobs i robotindustrien, håber Søren Elmer Kristensen, at nogle af børnene gør – for der bliver behov for arbejdskraften.

- Den hastigt voksende ro -

botindustri i Odense og Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft. Vi ved, at nogle virksomheder taber omsætning, fordi de mangler arbejdskraft. Og derfor er den nye Odinskole et vigtigt tiltag og bidrag, til at flere børn kan blive interesserede i robotteknologi for måske en dag at gøre karriere inden for det, siger Søren Elmer Kristensen.

Med robotteknologi smelter leg og læring sammen

På Odinskolen har man ambitioner om at blive verdens bedste robotskole. Selvom det stadig er nyt at arbejde med robotteknologi –både for elever og lærere – er motivationen høj. Og det er blandt andet fordi, leg og læring smelter sammen i undervisningen.

Tekst: Anna Stærbo

Foto: Jørgen Gregersen

En greenscreen, selvkørende robotter, en lasercutter, 3Dprinter og masser af programmeringsudstyr. Det er nogle af de ting, der er købt for at gøre Odinskolen til verdens bedste robotskole.

Odense Kommune har investeret i alt 75 millioner kroner i at renovere skolen og give den det udstyr og de faciliteter, der skal til.

På skolen bliver alle lærere opkvalificeret til at kunne inddrage teknologiforståelse i hele skoledagen og på alle årgange fra forårs-sfo til 9. klasse. Der er ansat én dedikeret robot- og teknologivejleder på fuldtid, der alene har til opgave at få medarbejdere og børn med på vejen mod målet. Han hedder Kasper Fallesen, og han er ikke i tvivl om, hvorfor det er fedt at arbejde med robotter.

- Vi kan se, at eleverne reagerer og er virkelig interesserede i det. Det er ikke kun

drenge, men også pigerne. Det er noget, der virkelig motiverer at arbejde med robotter, fordi de er fysiske, siger Kasper Fallesen.

Lærer gennem leg

En stor del af grunden til, at teknologien vækker elevernes interesse, er, at leg og læring hænger sammen.

- Den måde, man lærer på, hænger også sammen med, hvordan man leger. Det er de samme processer. Børn har en fantastisk indbygget egenskab, idet at de elsker at lære nyt gennem leg. Mange af de her ting omkring teknologien

er netop bygget op omkring leg.

Leg og læring kan godt være modpoler, men ifølge Kasper Fallesen er man heldigvis blevet god til at kigge på, hvordan de komplimenterer hinanden inden for den her type teknologiundervisning.

- Det kræver, at lærerne er virkelig gode til at forstå og formidle, hvorfor vi gør, som vi gør. For målet må ikke være leg – det skal være læring. Derfor skal undervisningen være let tilgængelig, og outputtet skal være større end inputtet, mener han.

Den måde, man lærer på, hænger også sammen med, hvordan man leger. Det er de samme processer. Børn har en fantastisk indbygget egenskab, idet at de elsker at lære nyt gennem leg. Mange af de her ting omkring teknologien er netop bygget op omkring leg.

Kasper Fallesen, robot- og teknologivejleder

hvad de har været vant til. Det er der selvfølgelig nogle udfordringer i. Vi skal forstå, hvad det er, teknologi kan, og hvordan vi skal navigere i det.

Men der er ingen tvivl om, at teknologiforståelse både i arbejdslivet og livet generelt bliver en vigtig ting.

I et af robotlaboratorierne er matematiklærer Josephine Young i gang med at undervise nogle 8. klasser.

- Jeg tror, især det skærper opmærksomheden for de elever, som synes, matematik er svært. Det bliver nemmere for dem, fordi de kan mærke forholdene i hænderne, siger hun.

- Vi skal have en lav indstigning i undervisningen. Du skal blive overtalt til at komme ind i det på den gode måde. Ikke gennem sved og tårer – men gennem smil og leg. Der skal være et direkte, hurtigt output, så man kan forstå, hvorfor det giver mening, siger Kasper Fallesen.

En stor omvæltning

For lærerne på Odinskolen har man ifølge robotvejlederen skullet vænne sig til, at teknologiforståelse er blevet en stor del af undervisningen.

- Det har været en stor omvæltning for dem i forhold til,

- Jeg synes, det giver megagod mening i matematikundervisningen, og eleverne kan se, at det giver mening, fordi det også bliver brugt ude i virkeligheden, siger Josephine Young.

Hvorvidt eleverne bliver bedre til matematik af den integrerede teknologiundervisning, er dog for tidligt at spå om.

- Spørg mig igen om en måned, når vi er færdige med forløbet. Men altså, det tror jeg, at de gør – for de får noget mere konkret i hænderne.

Vil bruge det i fremtiden Eleverne virker optagede af undervisningen, og den observation er matematiklæreren enig i.

Ifølge 8. klasseelev Basmalah er undervisningen blevet mere levende, idet eleverne skal beregne og derefter printe deres matematiske figurer i 3D med en lasercuttermaskine. Hun er ikke i tvivl om, at undervisningen er blevet mere interessant af, at robotteknologien er blevet integreret i timerne.

- Undervisningen er spændende og det bliver sjovere på den her måde. Vi er glade for at være den første robotskole, og vi glæder os til at se, hvordan vi skal bruge robotteknologien endnu mere i fremtiden og til vores eksaminer, siger Basmalah. Hun er åben for at tage en uddannelse inden for robotteknologi eller at bruge det i hendes fremtidige arbejdsliv.

- Det kunne godt være en mulighed for mig, siger Basmalah, der overvejer at læse til bygningsingeniør.

Kvindelandsholdet varmede op i Vollsmose

Tekst: Anna Stærbo

Foto: Elan Rahman

Inden det danske kvindelandshold i fodbold slog Japan

1-0 på Odense Stadion, blev fodboldbenene varmet op i Vollsmose. Kvindelandsholdet

indtog nemlig B1909’ernes 3F

Gillested Park mandag den 10. april til den sidste træning inden venskabskampen mod Japan. Fra B1909’erne blev der sendt god energi til landsholdslejren. Og om det var det, der gjorde udfaldet, er ikke til at sige, men kan i hvert fald ikke have gjort skade. For vandt gjorde de danske kvinder. På billedet ses pigeholdet fra B1909, der mødte op til landsholdstræningen mandag for at støtte op.

KOM MED PÅ FISKETUR

Bydelsløfterne arrangerer i samarbejde med Den lille fiskeskole en fisketur til Tarup Davinde

Det sker i Vollsmose

Børnehavefilm

Biblioteket viser forskellige korte film for småbørn der fortrinsvis kommer fra de lokale børnehuse. Der vises følgende film: Safari Europa - ræv, Min lille hund Mester - Dagens helt, Mis med de blå øjne, Hunden Ib hjælper en træt knopsvane, Rita og krokodillen og Den lille grå ulv.

Tid: Torsdag den 20. april kl. 9.30 – 10.15 og torsdag den 20. april kl. 10.30 – 11.15

Sted: Vollsmose Bibliotek, Risingsvej 122, Odense NØ

Entré: Gratis, men kræver tilmelding på bibliotekets hjemmeside.

Røde Sols Kvindecafé

Røde Sols kvindecafé er et fællesskab åbent for kvinder af alle herkomster. Der er møde i Respect hver uge, hvor der hygges, og der er ofte andre arrangementer på programmet.

Tid: Fredag den 21. april kl. 16.00 – 19.30, fredag den 28. april kl. 16.00 – 19.30, fredag den 12. maj kl. 16.00 – 19.30, fredag den 19. maj kl. 16.00 – 19.30.

Sted: Respect, Risingsvej 132

Entré: Alle er velkomne, og tilmelding sker hos Aysel Hagi på telefon 50 24 50 70.

Infomøde om mænds mødesteder

Line synger sange og laver fakter med børnene. Der er både koncert med sange for børn og familier, ligesom der er rig mulighed for at lære nye sange og klappe og trampe med på nogle gode rytmer. Det bliver ultra hyggeligt, og Line glæder sig altid, når børnene er med på sjov!

Tid: Lørdag den 22. april kl. 11.00

Sted: Vollsmose Bibliotek, Risingsvej 122, Odense NØ

Entré: Gratis

Gymnastik

Hver mandag (undtagen i ferieperioder) er der gymnastik fra klokken 13.30 til 14.30. Alle har mulighed for at deltage. Det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Der kan købes kaffe og kage i caféen efter gymnastikken.

Tid: Mandag den 24. april kl. 13.30 – 14.30, mandag den 1. maj kl. 13.30 – 14.30, mandag den 8. maj kl. 13.30 – 14.30, mandag den 15. maj kl. 13.30 – 14.30 og mandag den 22. maj kl. 13.30 – 14.30.

Sted: Vollsmose Kirke, Risingsvej 140, Odense NØ

Entré: Gratis

Stavgang

Der motioneres hver mandag (undtagen i ferieperioder). Ruten bestemmes efter vejret. Vores mål er at komme så meget som muligt rundt i vores smukke område. Der startes fra caféen i Vollsmose Kirke og afsluttes samme sted med en kop kaffe.

Tid: Mandag den 24. april kl. 11.00 – 12.00, mandag den 1. maj kl. 11.00 – 12.00, mandag den 8. maj kl. 11.00 – 12.00, mandag den 15. maj kl. 11.00 – 12.00 og mandag den 22. maj kl. 11.00 – 12.00.

Sted: Vollsmose Kirke, Risingsvej 140, Odense NØ

Entré: Gratis

Eventyrlige onsdagsfortællinger

Eventyr og film. Lone Karstensen fortæller historien om Rødhætte, og afslutningsvis vises et filmatiseret eventyr.

Tid: Onsdag den 26. april kl. 10.00 – 10.50

Sted: Vollsmose Bibliotek, Risingsvej 122, Odense NØ

Entré: Gratis, men kræver tilmelding på bibliotekets hjemmeside.

Fællesskab er det stærkeste værn mod ensomhed og de hertil relaterede sygdomme - både psykiske og fysiske. Mænds Mødesteder er udviklet af Forum for Mænds Sundhed og findes i hele Danmark. Det første mødested blev etableret i 2015. Mænds Mødesteder fungerer som selvstændige enheder, men er samtidig en del af et nationalt og internationalt netværk af mandefællesskaber. Fra netvær-

Seniorkor

Seniorkoret øver hver torsdag fra klokken 13.30 til 15.30 (undtagen i ferieperioder). Koret er under ledelse af Bent Pedersen. Koret vil gerne have flere mænd med.

Tid: Torsdag den 27. april kl. 13.30 – 15.30, torsdag den 4. maj kl. 13.30 – 15.30 og torsdag den 11. maj kl. 13.30 – 15.30.

Sted: Vollsmose Kirke, Risingsvej 140, Odense NØ

Entré: Gratis, kontakt Bent Pedersen på telefon 42 41 03 39

Sygruppen

Hver torsdag (undtagen i ferieperioder) er der en gruppe meget flittige piger/kvinder, der syr og strikker forskellige ting og sager i kirken. Har du mod på at deltage i aktiviteterne og det gode samvær, så kig ind. Sygruppen giver en kop kaffe. Alle kan deltage uanset hvilken etnisk baggrund. Der er også plads til mænd. Der holdes basar over det, der er lavet. Basaren afholdes altid lørdagen før 1. søndag i advent. Pengene går til socialt arbejde i Vollsmose sogn.

Tid: Torsdag den 27. april kl. 10.00 – 13.00, torsdag den 4. maj kl. 10.00 – 13.00 og torsdag den 11. ma kl. 10.00 – 13.00.

Sted: Vollsmose Kirke, Risingsvej 140, Odense NØ

Entré: Gratis, kontakt Else-Marie Klixbüll på telefon 66 10 32 80

OBS:

Vær opmærksom på, at der kan ske ændringer i arrangementer. Derfor opfordrer Vollsmose Avisen til, at man altid selv holder sig ajour om den enkelte begivenhed gennem den konkrete arrangør. Vollsmose Avisen er ikke ansvarlig for arrangementer på listen.

Har du et arrangement, som du gerne vil have på næste ”det sker-liste” i Vollsmose Avisen, hører vi gerne fra dig på redaktion@boligsocialthus.dk

ket kan man hente inspiration, hjælp og samarbejde om aktiviteter. Læs mere på www.mmdanmark.dk

Til informationsmødet bliver der serveret kaffe, vand og en lille snack til de fremmødte.

Tid: Torsdag den 27. april kl. 17.30.

Sted: Respect, Risingsvej 132

Entré: Gratis.

Jens Petersen fortæller historier, der er inspireret af sin opvækst i en lille sønderjysk by.

Hovedpersonen i fortællingerne hedder Hr. Guldbæk, og historierne handler om hans hverdag med hunden Buller. Kærlighed, mad, hestekræfter og masser af temperament er gennemgående overskrifter for historierne.

Udover fortællinger vises der en kort film.

Tid: Fredag den 28. april kl. 10.00 – 10.45 og fredag den 2. juni kl. 10.00 – 10.45

Sted: Vollsmose Bibliotek, Risingsvej 122, Odense NØ

Entré: Gratis, men kræver tilmelding på bibliotekets hjemmeside.

De noble herrer

De Noble Herrers klub er mødestedet for mandlige seniorer. De mødes den 2. onsdag i måneden. Her debatteres aktuelle emner over en kop kaffe, eller der planlægges kommende aktiviteter. Aktiviteterne har blandt andet været en rundvisning på Odense Rådhus, besøg på Lindø Industripark, Fynsværket, Forsorgsmuseet i Svendborg, Møntergården og besøg af spændende foredragsholdere.

Gruppen består i øjeblikket af en snes modne mænd og der er plads til flere. Der er ingen medlemstvang, man skal blot have lysten til at være sammen med andre.

Tid: Onsdag den 10. maj kl. 13.30 – 14.30.

Sted: Vollsmose Kirke, Risingsvej 140, Odense NØ

Entré: Gratis, kontakt Hardy Käehne på telefon

Musik med Line Rosenlund

Hr. Guldbæk og historier fra Udkanten

Foto: Mogens Wind Jensen

RÅDGIVNING OM TRYGHED OG

KRIMINALITETSFOREBYGGELSE

· Har du set eller hørt noget, der bekymrer dig?

· Vil du være med til at skabe mere tryghed i dit boligområde?

· Vil du mødes med andre beboere og myndigheder om at skabe gode fællesskaber og støtte børn og unge i et liv uden kriminalitet?

I BoligSocialt Hus kan du få en uformel snak om tryghed og forebyggelse af kriminalitet. Du kan også blive en del af et netværk, der arbejder på at skabe mere tryghed i henholdsvis Vollsmose, Korsløkken, Rising og Ejerslykke. Hvis du gerne vil høre mere, kan du henvende dig til:

Jan Johnny Sørensen Tryghedsrådgiver 20 35 14 30 jjs@boligsocialthus.dk

Fordansket fish and chips

Det skal du bruge:

(Til to personer)

300 g torskefilet, eller lyssej, mørk sej eller kuller. Mulighederne er mange.

Tekst og foto:

Rene Agergaard, beboerjournalist

Fish and chips er faktisk en jødisk tradition, der er kommet til England i 1500-tallet med de spanske jøder, der kom til landet. Retten blev rigtig populær i krigstid, da det var billigt. I gamle dage blev det serveret i gårsdagens avis, men det er man holdt op med af helbredsgrunde.

Der findes mange udgaver af fish and chips, men den helt rigtige er dybstegt fisk i en form for dej (ofte bare mel og øl), og så serveret med

1,5 dl mørk øl

Sådan gør du:

90 g mel

½ spsk majsstivelse

½ tsk bagepulver

1 tsk salt

Cirka 1,5 dl rasp

Olie og lidt smør

Lidt groft salt

Grov rodfrugt til fritter En mayo dip

Sæt fritterne over i ovnen. Jeg snød og lavede nogle færdigkøbte.

Skær fisken i gode tykke stykker - cirka 6-7 cm i længden og 2-3 cm i bredden.

BoligSocialt Hus tilbyder forskellig rådgivning, hjælp og aktiviteter i Vollsmose, Ejerslykke, Korsløkken og Rising.

Er du vidne, offer, pårørende eller involveret i banderelateret kriminalitet?

Er du vidne, offer, pårørende eller involveret i banderelateret kriminalitet?

Tilbuddet er til alle uanset alder, hvis du er:

• Offer, der har været udsat for banderelateret kriminalitet.

Tilbuddet er til alle uanset alder, hvis du er:

• Vidne til banderelateret kriminalitet. Herunder også vidne i en retssag.

•Offer, der har været udsat for banderelateret kriminalitet

•Vidne til banderelateret kriminalitet. Herunder også vidne i en retssag.

Øldej: Kom øllet i en skål og sigt mel, bagepulver, majsstivelse og salt heri. Pisk til du har en ensartet og lind øldej. Gør en tallerken med rasp klar.

• Pårørende til en person, som er invovleret i bandekriminalitet.

•Pårørende til en person, som er invovleret i bandekriminalitet

• Involveret eller nylig ude af bandemiljøet

•Involveret eller nylig ude af bandemiljøet

Vend først fisken i øldejen, herefter i raspen. Dejen må ikke løbe alt for let af fisken –dejen skal være lidt tyk. Hvis dejen er for tynd, kan du komme lidt mere mel i dejen.

•Fagperson, som arbejder med målgruppen

• Fagperson, som arbejder med målgruppen.

Vi tilbyder psykologsamtaler, rådgivning og vejvisning til andre tilbud.

pomfritter, eddike og ærtemos. Eddiken især skal man som dansker vænne sig til. Fritterne er engelske, som er tykke og bløde inden i, til for-

skel fra amerikanske pomfritter.

Man bruger gerne et stykke fisk fra torskefamilien, men det kan også laves med flad-

fisk. Til min lettere fordanskede udgave har jeg brugt mørksej, som har et lidt mørkt kød, er meget fedtfattigt, og som jeg synes, smager rigtig godt.

Vi tilbyder psykologsamtaler, rådgivning og vejvisning til andre tilbud. Hjælpen er gratis og anonym. Læs mere på odense.dk/psykologteamet

Hjælpen er gratis og anonym. Læs mere på: odense.dk/psykologteamet

Billedet

SAMMENHOLD. Ramadan er en hellig måned for muslimer. Det er den måned, hvor flere millioner af muslimer faster fra solopgang til solnedgang i 30 dage. Men Ramadan handler ikke kun om at holde sig væk fra mad og drikke men også om at pleje og styrke ens spiritualitet samt reflektere over koranen og livet. Ramadan fejres sammen med familie, venner eller ens nærmeste og er derfor en smuk fejring af så mange gode ting som naboskab, fællesskab, sammenhold. På billedet ser man en typisk arabisk salat kaldet Fattoush, der er en mix af salat med forskellige grønsager samt stegte små fladbrøds chips. Ved siden af er der dadler og små arabiske småkager med fyld. Maden blev serveret ved et arrangement, som Mellemfolkeligt Samvirke Odense og foreningen Respect holdt. Det handlede om, hvordan det er at være ung i Odense, samt hvordan man kan bruge sin stemme. De holdt så en Iftar middag, som er måltidet, man spiser, når man bryder fasten. Foto og tekst: Xanna Hussein

Hverdagsglimt

At SE hinanden er vigtigt for dermed at blive anerkendt socialt, og det giver tryghed.

Noget af det, jeg holder rigtig meget af, når jeg bevæger mig rundt i vores ”Cirkus Volle”, er at se, hilse på, smile til og måske få en lille snak med de mennesker, jeg møder på min vej.

Tekst: Metha Aagé Maul, beboerjournalist

En gå- eller handletur kan ofte tage længere tid end beregnet - men jeg er jo også selv et ”snakkehoved”.

En kvinde, jeg ofte møder, og jeg fik netop en snak om dette den anden dag.

Illustration:

Marianne Skyt-Pedersen, beboerillustrator

Hun sagde blandt andet: ”Et smil, en hilsen, en lille snak er jo gratis - men det kan give et andet menneske en stor værdi, og måske give det menneske en ekstra god dag. Verden er et svært sted at leve i, men det nytter ikke noget, at man går og vrisser af hinanden, eller går med nedslået blik og ikke ser, at verden og mennesker også er og kan være venlige og smukke. Vi har selv evnen og måske pligten til at forsøge at se selv den mindste positive ting.

Jeg kan huske vores Dronning Margrethe for nogle år siden sagde i sin nytårstale: ”…vi skal tale mennesker OP - ikke tale dem NED…”

Pas godt på jer selv derude - og giv et lille smil, et nik og et ’hej’.