30
31
XXX
XXX TEMA
xxx
xxxog den politiske forbruger csr
Den gode viljes vakkelvorne fundament Forbrugere med forkærlighed for regnskov, økologiske gulerødder og bæredygtige kaffebønner har sat etik på dagordenen hos virksomheder i løbet af de seneste årtier. Det sociale ansvar risikerer dog at komme under pres, hvis den globale økonomi ramler ind i en afmatning. tekst sisse andersen og morten steen foto edward parker
E Firmaet CIB blev i begyndelsen af 2006 opkøbt af det danske firma DLH. Gennem CIB råder det over 1.4 mio. hektar regnskov i det nordlige Congo.
JP MASTER MAGAZINE NUMMER 02 / DECEMBER 2007
n lille gruppe mennesker hakker sig vej gennem regnskoven i det nordlige Congo. Macheternes metalliske hug føjer sig til lyden af insekternes summen og bladenes raslen. I det fjerne kommunikerer et par aber med skingre skrig. I en lille lysning finder de deres mål. Foran dem står et højt slankt træ. Rundt om stammen er malet to ringe i en skærende pink farve, der ville have passet perfekt ind i Barbies drømmehus, men som ser underligt akavet ud midt i skovens grønne farve. Men det er også meningen, at man skal lægge mærke til træet. Den lyserøde markering betyder nemlig, at her er tale om et helligt træ
for det seminomadiske Mbendjele-folk. Et træ, som ikke må fældes. »Det er vigtigt for os at få lov til at bevare træer som dette. De har en stor betydning for vores kultur,« forklarer Madeleine Sampoumbeh. Hun er en af de indbyggere fra den nærliggende landsby Ibamba, der har arbejdet sammen med træfirmaet CIB, et datterselskab til det danske DLH, om at kortlægge den lokale befolknings brug af skoven. Ved hjælp af håndholdte GPS’er har hun og tre andre udpeget og markeret hellige træer, gravsteder, jagtområder og landsbyer. Oplysningerne er ført ind på CIB’s kort over skoven, og trævirksomheden har skrevet under på at holde træfældningen væk fra de afmærkede områder.
»Det er egentlig meget enkelt. Vi deler skovene med den oprindelige befolkning, så det er vigtigt for os at høre deres mening,« siger Lucas Van der Walt, der er DLH’s regionale miljøchef for Afrika og den ansvarlige for miljøcertificeringen i CIB.
Dyr og træer beskyttes Samarbejdet med og hensynet til den oprindelige befolkning er en af grundene til, at CIB i maj 2006 opnåede det eftertragtede FSC-certifikat for en af virksomhedens fem skovconcessioner i det nordlige Congo. Indtil videre er området på omkring 300.000 hektar skov det eneste i tropisk Afrika, der kan smykke sig med det internationalt anerkendte mærke for
JP MASTER MAGAZINE NUMMER 02 / DECEMBER 2007
32
33 Congo-bassinet er verdens næststørste regnskov. CIB er landets største private arbejdsgiver med mere end 2.200 medarbejdere.
“
Vi har jo en kommerciel interesse i, at der også er træ til de kommende generationer. Vi lever af at handle med træ, og forsvinder træet, så er der heller ikke noget, der hedder DLH om 20-30 år
Erik Albrechtsen
”
bæredygtig træproduktion. Forud er gået en lang proces og masser af arbejde med at leve op til FSC-kravene, der blandt andet går ud på at tage initiativ til at beskytte dyrelivet, at planlægge træfældningen, så de enkelte træsorter ikke udryddes, og at overholde de lokale love. Ting, som langtfra er en selvfølge i træbranchen, der af samme grund er voldsomt udskældt af især NGO’er som Greenpeace og Nepenthes, som tidligere har opfordret til boykot af tropisk træ. Men boykot er ikke vejen frem, mener Scott Poynton, administrerende direktør i Tropical Forest Trust, der har fungeret som ekstern konsulent for CIB i deres vej mod certifikatet. »Hvis man boykotter træet, så vil skoven bare blive fældet og omdannet til en palmeplantage, eller også vil træet blive solgt andre steder, hvor man ikke går op i miljøhensyn,« siger han, og mener, at man i stedet bør beløn-
ne træindustrien for at tage miljøhensyn og på den måde gøre det attraktivt at beskytte og bevare verdens regnskove.
Kommerciel interesse Motorsaven skærer sig langsomt ind i den brede træstamme. Det røde savsmuld står som et springvand fra stammen, indtil en stor trekantet kile falder tungt til jorden. Fældernes råb giver genlyd i skoven. Et øjeblik er der helt stille. Så læner træet sig langtsomt forover og falder til jorden med en lyd, der mest af alt minder om et meget højt knirk. Endnu et sapellitræ har ladet livet. Det ser voldsomt ud, når et 100 meter højt træ fældes. Men når man hører, at der kun fældes 1-2 træer på et område svarende til to fodboldbaner hvert 30. år, virker det mindre dramatisk. En træfældningstaktik, der er en del af en langsigtet plan, som skal sikre, at der også er tropisk regnskov i fremtiden. DLH’s miljøchef Erik Albrechtsen indrømmer gerne, at trævaregiganten ikke kun er blevet miljøvenlig af idealistiske grunde. »Vi har jo en kommerciel interesse i, at der også er træ til de kommende generationer. Vi lever af at handle med træ, og forsvinder træet, så er der heller ikke noget, der hedder DLH om 20-30 år,« siger Erik Albrechtsen, der også er overbevist om, at markedet for miljøcertificeret træ bliver større og større. »Der er en stigende efterspørgsel på FSCcertificeret træ, og vi forventer, at den tendens fortsætter i fremtiden. Det er ikke en døgnflue, det her. Vi har investeret mange penge i miljøhensyn, men vi tror på, at det er det rigtige tidspunkt at gå ind i det her,« understreger han. Det er især europæerne, der har fået øjnene op for det certificerede træ, men tendensen smitter også af på andre verdensdele, hvor DLH afsætter tropisk træ. »Selv i et land som Kina er der så småt ved at komme interesse for det certificerede træ, fordi mange træindustrier producerer møbler, der skal eksporteres til Europa.«
Risiko for recession Udsigten til fortjeneste og sikring af forretningens fremtid er centrale argumenter for DLH’s projekt i Congo. Forbrugerne vil gerne have bæredygtigt træ, men udviklingen kan hurtigt vende, hvis den globale økonomi bliver ramt af en global afmatning, som visse økonomer ser tegn på. Det vil betyde en dalende efterspørgsel på dyrere, bæredygtige varer. Dermed forsvinder en central del af virksomhedernes incitament for at satse på CSR. »I begyndelsen af 1990’erne oplevede USA en mindre recession, hvilket dæmpede forbrugernes interesse i bæredygtige produkter. Når de mister deres job og udsigten til en fast indtægt, er forbrugere ikke længere nær så villige til at betale en ekstra pris for bæredygtige produkter,« siger Kai Hockerts. Han har beskæftiget sig med CSR i 20 år, bl.a. som lektor på en
JP MASTER MAGAZINE NUMMER 02 / DECEMBER 2007
FSC FSC står for Forest Stewardship Council og er en international mærkningsordning, der sikrer, at det certificerede træ kommer fra skove, hvor der ikke fældes mere træ, end der vokser op i skoven hvert år. Derudover stiller FSC også en række sociale krav, så lokalområdet får glæde af indtægterne fra skoven. Samtidig kræves, at arbejderne i skoven bliver uddannet og bruger sikkerhedsudstyr. FSC blev grundlagt i 1993 på initiativ fra miljøorganisationer, skovejere og menneskerettigheds- og miljøorganisationer fra 26 forskellige lande. FSC-plantager gennemgås af uafhængige kontrolinstanser. I september 2007 var ca. 91 millioner hektar skov FSC-certificeret på verdensplan. Det svarer cirka til 21 gange Danmarks areal. Den nyeste bog i Harry Potter-serien er trykt på papir fra FSC-certificeret træ.
af Europas førende handelshøjskoler, Insead, og på Center for CSR på Copenhagen Business School. Virksomheders sociale ansvar er tæt forbundet med forbrugernes lyst til at købe bæredygtige varer. Engagementet i CSR skyldes primært risk management overfor kunderne. Det er simpelthen for kostbart at blive hængt ud for miljøsvineri og brug af børnearbejde. »Når virksomhederne ikke bruger børnearbejdere, er det ikke nødvendigvis, fordi de vil gøre noget godt for børnene. Det er først og fremmest et spørgsmål om ikke at ryge i fælden over for forbrugerne og blive hængt ud i medierne,« siger Mads P. Sørensen, der er forfatter til bogen ”Den politiske forbruger”. Tendensen siden midten af 1990’erne har ifølge Mads P. Sørensen gået i retning af, at den politiske forbruger er gledet mere i baggrunden. Samtidig har virksomhederne indoptaget de politiske forbrugeres kritik og arbejder nu proaktivt med CSR - simpelthen for at beskytte forretningen. Det sociale ansvar fungerer således som bolværk, så virksomhederne kan forsvare deres handlinger over for forbrugere, investorer og medarbejdere. »Virksomhederne satser ikke hele butikken på økologiske varer. Det er typisk blot en lille del af produktionen, men den grønne profil er ofte ansigtet udadtil. Den virkelige test på, om virksomhederne reelt set er blevet grønne i deres handlemåde, kommer, når der er lavvande i kassen. Det er lettere at have en positiv profil, når der er højkonjunktur, og det går godt på de fleste markeder,« siger Mads P. Sørensen. 70 procent af de danske virksomheder arbejder allerede med CSR, viser tal fra Center for Samfundsansvar i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det er dog kun 22 procent af virksomhederne, der gør omverdenen opmærksom på deres aktiviteter på CSR-området. Dermed
JP MASTER MAGAZINE NUMMER 02 / DECEMBER 2007
Forhandler anvises på telefon 7565 4 30 0 og w w w.festina.dk
34
CIB er verdens førende producent af FSC-certificeret tropisk hårdttræ. Firmaet har bl.a. modtaget et lån på 50 mio. kroner i støtte af IFU, Industrialiseringsfonden for Udviklingslande. IFU har til formål at støtte erhvervsprojekter i udviklingslande i samvirke med danske virksomheder.
indeholder mange virksomheder et uudnyttet potentiale, der kunne gøre dem mere interessante, hvis de kommunikerede deres initiativer over for forbrugerne. Ifølge Kai Hockerts er der langt færre af dem, der ser CSR som en mulighed for at tjene penge. Det er som regel kun markedslederne, der opdager de innovative muligheder. »Da Toyota byggede en hybridbil, skabte den massiv opmærksomhed, og firmaet tjente mange penge på den. Hvis General Motors
“
Virksomhederne satser ikke hele butikken på økologiske varer. Det er typisk blot en lille del af produktionen, men den grønne profil er ofte ansigtet udadtil. MADS P. SØRENSEN
”
JP MASTER MAGAZINE NUMMER 02 / DECEMBER 2007
bygger en hybridbil, kan de muligvis også tjene penge på den, men det skaber ikke samme opmærksomhed. Hvis Ford beslutter sig for også at bygge en hybridbil, vil forbrugerne efterhånden tænke ”hva’ så?”, og så tjener firmaet ikke ekstra penge på den,« forklarer Kai Hockerts. I løbet af de seneste 20 år er interessen for CSR vokset. Begrebet er efterhånden blevet institutionaliseret i virksomhederne. Derfor vil fokuset ifølge Kai Hockerts ikke forsvinde helt, selv om der sker en afmatning af økonomien. Så længe forbrugerne vil betale for bæredygtige produkter, vil virksomhederne have fokus på deres sociale ansvar - både af hensyn til bevidste forbrugere og for at sikre deres eksistensberettigelse i fremtiden. DLH arbejder i øjeblikket på at få resten af de skovområder, man råder over i Congo, certificeret. Miljøchef Erik Albrechtsen forventer, at det vil ske i løbet af 2008. Når det falder på plads, vil cirka 20 procent af DLH’s tropiske træsalg være certificeret. Og det tal skal ifølge virksomhedens miljøchef Erik Albrechtsen gerne blive større i fremtiden. »Vi vil gerne gentage det, der er sket i vores
DLH i Congo CIB (Congolaise industrielle des bois) blev i starten af 2006 opkøbt af det danske firma Dalhoff, Larsen og Hornemann, DLH. CIB råder over 1,4 millioner hektar regnskov i det nordlige Congo. Indtil videre er knap 300.000 hektar FSC-certificeret. Området er befolket af cirka 27.000 mennesker. Heraf er cirka 8.000 oprindelige folk.
CSR CSR kan ifølge EU defineres som et begreb, der bruges, når virksomheder beslutter frivilligt at bidrage til et bedre samfund og en renere verden.
skov i Congo, andre steder. Først og fremmest skal vi sikre, at vores leverandører overholder den lokale lovgivning og siger ja til vores værdigrundlag. Herefter kan vi så langsomt arbejde os hen imod den egentlige FSC-certificering.«