Korruption underminierer verdensøkonomien by Morten Steen

TEMA

Ifølge tal fra Transparency International vil ubekæmpet korruption øge omkostningerne for at indfri FN’s 2015-mål om at udbrede rent vand og sanitet til hele verdens befolkning, med 296 milliarder kroner, hvilket svarer til næsten halvdelen af den årlige globale udviklingshjælp.

korruption

Korruption

underminerer verdensøkonomien Amerikanske politikere, multinationale selskaber og endda vores fællesgarant for menneskerettigheder FN. Korruption plager samfund over hele verden og koster os alle milliarder af kroner hvert år. Heller ikke danske virksomheder har holdt sig tilbage for at udnytte korruptionskarrusellens noget-for-noget-tankegang.

tekst morten steen

»J

eg har denne her ting, og den er fucking gylden, og jeg har ikke tænkt mig at forære den væk for fucking ingenting.« Ordene er Rod Blagojevichs, guvernør for den amerikanske stat Illinois. De faldt i en telefonsamtale med en af hans rådgivere i november, og det var hverken familievirksomheden eller en værdifuld investering, som Blagojevich havde tænkt sig at sælge til højestbydende. Det var såmænd en plads i det amerikanske senat, USA’s lovgivende forsamling. 9. december sidste år blev Blagojevich arresteret og anklaget for korruption. Sagen har sendt chokbølger gennem det amerikanske politiske system, der måske nok er vant til sexskandaler og andre saftige historier, men trods alt ikke plejer at se en plads i landets folkevalgte forsamling bliver sat til salg.

foto istockphoto

JP MASTER MAGAZINE NUMMER 08/ MARTS 2009

At netop guvernøren fra Illinois forsøgte at sælge det sæde, som blev ledigt, da Barack Obama vandt præsidentvalget, er ikke overraskende. Han var allerede under mistanke for korruption i anden sammenhæng, og forsøget på at sælge stillingen som senator blev opdaget, fordi agenter aflyttede hans telefon. Blagojevic og det amerikanske politiske system er dog langtfra det eneste sted, korruptionen viser sit grimme ansigt for tiden. Blot seks dage efter anholdelsen af Illinois’ guvernør præsenterede det amerikanske justitsministerium den tyske elektronikgigant Siemens for en bøde på intet mindre end 1,6 milliarder dollars, godt 9,5 milliarder kroner. Det var den foreløbige kulmination på en skandale, hvor den tyske virksomhed gennem årtier har bestukket sig til kontrakter over hele verden. Samlet set har Siemens betalt 1,4 milliarder dollars i bestikkelse mod tildeling af kontrakter og arbejdsopgaver. Ud over bø-

den fra det amerikanske justitsministerium trækker korruptionsskandalen spor til tilsvarende sager i Norge og koncernens hjemby, München. Sagerne med Blagojevich og Siemens er seneste – opsigtsvækkende – eksempler på korruptionens tilsyneladende evige tilstedeværelse i nærheden af beslutningstagere. Derudover kommer alle de steder i verden, hvor bestikkelse og returkommissioner hører til dagens orden.

Korruptionens konsekvenser Konsekvenserne er enorme. Susan Rose-Ackerman, der er professor i jura og statskundskab på Yale University, peger på, at korruption ødelægger konkurrencen mellem markedskræfterne og øger ineffe ktiviteten, når vinderne af en udbudsrunde ikke udgør den bedste eller billigste løsning, men derimod den som putter mest i beslutningstagernes egne lommer.

JP MASTER MAGAZINE NUMMER 08 / MARTS 2009

der er store økonomiske gevinster at hente ved at bekæmpe korruption. »Tal viser, at en forbedring på ét point på korruptionsindeksets ti-point skala øger et lands bruttonationalprodukt med 0,5 procent og hæver den gennemsnitlige indkomst med op til fire procent,« konstaterer professor Jo-

»Korruption skaber ineffektivitet, der reducerer konkurrenceevnen. Den kan begrænse antallet af bud på en kontrakt, begrænse information for byderne og skabe ekstraomkostninger.« Susan Rose-Ackerman

hann Graf Lambsdorff fra Passau Universitet i forbindelse med seneste udgave af Transparency Internationals seneste korruptionsindeks

Saddams rænkespil

foto jassim mohammed-ap

Benon Sevan var leder af FN’s Olie-for-mad-program. En uafhængig undersøgelseskommission fastslog, at Sevan modtog godt 150.000 dollars i bestikkelse, og i 2005 blev han suspenderet fra sin position i FN og formelt anklaget for korruption. Dagen før offentliggørelsen af den uafhængige undersøgelse opsagde Sevan sit job og flygtede til Cypern, da hans diplomatisk immunitet blev ophævet.

JP MASTER MAGAZINE NUMMER 08/ MARTS 2009

I korruptionens centrum I alt 4.500 firmaer, heriblandt 73 danske, deltog i programmet fra december 1996 til november 2003. Næsten 2.300 af disse firmaer betalte returkommission til Saddam Husseins diktatur. Formålet med Olie-for-mad-programmet, der var det største i FN’s historie, var at tillade Irak at sælge olie, mod at man brugte indtægterne til at købe mad til den sultende irakiske befolkning. En af præmisserne for aftalen med Saddan Hussein var, at diktatoren selv kunne vælge sine forretningspartnere. Det betød, at det i høj grad var venligstemte lande som Rusland, Kina og Frankrig, der fik de største kontrakter. Derudover udstedte Saddam Hussein såkaldte oliegarantibeviser til nuværende og tidligere politikere, lobbyister og diplomater – herunder FN’s leder af Olie-for-mad-programmet Benon Sevan. Garantibeviserne var en værdifuld vare på det internationale marked for råolie. I centrum af begivenhederne stod Michael Soussan. Som 24-årig blev han udnævnt til koordinator og kommunikationsansvarlig for Olie-for-mad-programmet. Han var i FNsammenhæng en grønskolling uden kendskab til, hvordan systemet fungerede. Han skulle dog hurtigt blive klogere på det internationale diplomatis studehandler. Michael Soussan kom til at spille en central rolle i oprulningen af Olie-for-mad-skandalen. I en kronik i Wall Street Journal argumenterede han som den første tidligere FN-medarbejder, der havde været involveret i programmet, for, at det var nødvendigt at gennemføre en uafhængig undersøgelse for at afdække korruptionen, som der allerede dengang svirrede rygter om. En uafhængige undersøgelse skulle siden afsløre, at returkommissioner og bestikkelse havde gennemsyret Olie-for-mad-programmet på en måde, som selv ikke den tidligere medarbejder havde forestillet.

foto tina fineberg-ap

En af de mest opsigtsvækkende korruptionsskandaler verden endnu har set – både i forhold til de økonomiske summer og de menneskelige omkostninger – fandt sted i Irak i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af det nye årtusind med FN som bedrageriets omdrejningspunkt. 14. april 1995 vedtog FN’s Sikkerhedsråd re-

solution 986, hvilket var begyndelsen på Oliefor-mad-programmet. Det blev startskuddet til, hvad der siden skulle munde ud i snyd for over 10 milliarder kroner i form af bestikkelse og overbetaling for varer og få fatale konsekvenser for titusinder af irakere. Alt imens Saddam Hussein byggede sine paladser større og mere luksuriøse, og virksomheder over hele verden spillede med på præmisserne, vendte FN-embedsmænd i bedste fald det blinde øje til – og i andre tilfælde var de aktive medspillere i korrumperingen af programmet, der som udgangspunkt skulle sikre humanitær hjælp til Iraks befolkning. Olie-for-mad-programmet kom til at vare i mere end syv år og omsatte for over 592 milliarder kroner. Det irakiske regimes salg af olie genererede indtægter for 379 milliarder kroner, hvoraf 231 af disse milliarder blev brugt til at købe mad, som skulle brødføde den irakiske befolkning. Størstedelen af de resterende milliarder gik til Kuwait, som kompensation for skader Irak forvoldte under Golfkrigen i 1991. Programmet viste sig dog at være gennemplaget af korruption.

foto david karp-ap

Firmaer bestikker for at opnå konkurrencefordele, men i sidste ende resulterer det i, at omkostninger på projekter stiger, mens effektiviteten daler. På samme måde underminerer korruption befolkningens tro på det politiske system, når politikere uretmæssigt rager til sig. Det er i sidste ende ødelæggende for økonomien og sammenhængskraften i samfundet, hvis beslutningstagerne forsøger at skumme fløden for egen vindings skyld. »Korruption skaber ineffektivitet, der reducerer konkurrenceevnen. Den kan begrænse antallet af bud på en kontrakt, begrænse information for byderne og skabe ekstraomkostninger. Korrupte embedsmænd kan favorisere ineffektive investeringer. Korrupte regeringer gennemfører forkerte investeringsprojekter, som de bruger for mange penge på. De accepterer for små beløb, når de privatiserer og tildeler koncessioner. Købere, der har benyttet bestikkelse, opnår ofte monopollignende fordele, der i sig selv er ineffektive,« skriver Susan Rose-Ackerman i en analyse af korruptionens konsekvenser i Forbes. Ifølge Ackerman underminerer korruption det frie markeds grundlæggende konkurrenceparametre som pris, effektivitet og kvalitet. Derfor lider hele samfundet, når bestikkelser og returkommissioner hærger. For at komme international korruption til livs i forretningsverdenen har OECD, organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, skabt en anti-korruptions konvention. Målet er at mindske antallet af bestikkelser, som virksomheder betaler, når de forsøger at vinde udbud på internationale markeder. Og

Amerikaneren Paul Volcker stod i spidsen for den uafhængige kommission, der afdækkede korruptionen i Olie-for-mad-programmet. I den afsluttende rapport konkluderede han, at » [Olie-for-mad]-programmets gatekeepere, dets sekretariat, Sikkerhedsrådet og FN’s samarbejdspartnere fejlede alvorligt i deres ansvar for at overvåge programmet integritet.«

JP MASTER MAGAZINE NUMMER 08 / MARTS 2009

Åbenlyst snyd Korrumperingen og forbigåelsen af FN’s sanktioner over for Irak var ifølge Michael Soussan åbenlyse. Alligevel fortsatte ulovlighederne, primært fordi interesser helt ind i FN’s Sikkerhedsråd nød godt af sidegesjæfterne med Saddam. »Det var nærmest ikke muligt at købe benzin i Irak, fordi Saddam solgte det til nabostater som Tyrkiet. Vi kunne se lastbilerne køre over grænsen og de tyrkiske soldater modtage dem på den anden side.« »Samtidig kunne vi konstatere uregelmæssigheder på priserne, som irakerne fik for deres olie. Olie-for-mad-programmet havde et kontrolsystem, der skulle sørge for, at den iraki-

Olie-for-mad-programmet blev iværksat af FN med Sikkkerhedsrådets resolution 986 den 14. april 1995 og afsluttedes 21. november 2003. Programmet havde til formål at yde humanitær bistand til Irak, indtil landet overholdt sine forpligtigelser over for FN. Programmet blev finansieret af Iraks indtægter fra olieeksporten, som gennem programmet anvendtes til indkøb af humanitære varer. FN’s daværende generalsekretær Kofi Annan oprettede i april 2004 en uafhængig undersøgelseskommission, også kaldet Volckerkommissionen, for at undersøge korruption i forbindelse med administrationen af Oliefor-mad-programmet. 27. oktober 2005 afleverede Volcker-kommissionen en rapport, hvori 2.253 virksomheder blev beskyldt for at have bestukket og betalt returkommission til Saddam Hussein og hans styre. 22 af de nævnte virksomheder var danske. En af dem var pumpefabrikanten Grundfos, der fyrede adskillige medarbejdere som konsekvens af, at de havde bestukket det irakiske regime i forbindelse med flere handler.

Michael Soussan

ske olie blev købt til markedspris, men i sidste ende viste det sig, at en russisk embedsmand, som overvågede den del af systemet, selv var en del af korruptionen, så Saddam kunne tjene penge ad den vej,« fortæller Michael Soussan. Det var ikke kun på gadeniveau, at bestikkelsessager var iøjnefaldende. På et tidspunkt blev sekretariatet, der administrerede programmet, sågar ringet op af en svensk virksomhed, der fortalte, at den var blevet bedt om

Afsløring i irakisk avis Kimen til afsløringen af korruptionsskandalen blev ikke lagt inden for FN-systemet. Det var derimod den irakiske avis al Mada, der fik kendskab til og offentliggjorde Saddam Husseins egen liste over bestikkelserne. Oversigten, der blev kendt som al Mada-listen, indeholdt en lang række kendte internationale personligheder så som den forhenværende franske indenrigsminister Charles Pasqua og det britiske parlamentsmedlem George Galloway. Olie-for-mad-programmet fungerede i et spillerum mellem korrupte stater, firmaer og enkeltpersoner. Derfor var systemets misbrugere i stand til at tage korruptionens omfang »to the max«, som Michael Soussan udtrykker det. »Korruption er mere end en accepteret del

foto ap-ina

OLIE-FOR-MAD-PROGRAMMET

»Korruption er mere end en accepteret del af systemet. Det ER systemet. Som organisation er FN designet med betydelige kompromisser, hvilket fremgår alene af det faktum, at nogle stater er medlemmer uden ansvar.«

at betale returkommission i forbindelse med en handel, og svenskerne ville vide, hvordan de skulle forholde sig til situationen. Fra 2000 blev det standardprocedurer for det irakiske regime at forlange en returkommission på 10 procent i forbindelse med alle handler. Pengene gik til Saddam og hans ledere – hvilket blev stiltiende accepteret af FN.

foto m. spencer green-ap

»Da jeg skrev artiklen i Wall Street Journal og argumenterede for en uafhængig undersøgelse, forventede jeg, at det ville rense min chef (Benon Sevon, red.). Jeg havde ikke forestillet mig, at korruptionen gik hele vejen til toppen af FN,« fortæller Michael Soussan, der er født i Danmark, opvokset i Frankrig og uddannet på Brown University i USA. I dag underviser han på Center for Global Affairs på New York University og skriver blandt andet for New York Times.

Guvernøren for Illinois, Rod Blagojevich, blev i begyndelsen af december anholdt for korruption. Han er anklaget for forsøg på at sælge statens Illinois’ sæde i Senatet mod et større pengebeløb eller attraktive stillinger til ham selv eller hans kone. Derudover er han anklaget for afpresning, da han forsøgte at få Chicago Tribunes debatredaktør fyret på grund af en række kritiske indlæg om Blagojevichs person.

af systemet. Det ER systemet. Som organisation er FN designet med betydelige kompromisser, hvilket fremgår alene af det faktum, at nogle stater er medlemmer uden ansvar. Når nogle medlemsstater ikke engang står til ansvar overfor sin egen befolkning, eksisterer der allerede en iboende korruption af systemet. Det svarer til at bede en blind hund om at fange en frisbee.« Skandalen i forbindelse med FN’s Olie-formad-program er langtfra et enestående eksempel, men det viser, at korruption rammer selv internationale prestigeprojekter, der overvåges af uafhængige observatører. »Det, som vi oplevede som del af Olie-formad-programmet, er den slags korruption, som forekommer hver dag. Den store forskel er, at det foregik under overvågning af en institution, der skulle stå for at håndhæve international lov,« fortæller Michael Soussan.

deks ligger Danmark på en delt førsteplads sammen med Sverige og New Zealand. Til sammenligning lå Irak helt i bund med en placering som nummer 178 ud af de 180 lande, der var med i Transparency Internationals indeks. Ikke desto mindre var 22 danske virksomheder ifølge den uafhængige Volcker-kommission, som efterforskede korruptionen i Olie-

»Det, som vi oplevede som del af Olie-for-mad-programmet, er den slags korruption, som forekommer hver dag.« Michael Soussan

Den danske forbindelse Herhjemme bryster vi os gerne af placeringen som et af verdens mindst korrupte samfund. På den seneste udgave af den uafhængige NGO Transparency Internationals korruptionsin-

JP MASTER MAGAZINE NUMMER 08/ MARTS 2009

for-mad-programmet, involveret i skandalen. Bestikkelsen af det irakiske regime førte blandt andet til, at en af de involverede virksomheder, Grundfos, fyrede to salgsmedarbejdere.

Den uafhængige undersøgelse viste, at firmaerne, der betalte ulovlige returkommissioner til styret, kom fra 66 forskellige medlemslande. Tallene understreger, at korruption i sandhed er et globalt fænomen. »Det er en del af den menneskelige natur. Korruption går helt tilbage til den vestlige civilisations allerførste fortællinger. Adam og Eva skal kun efterleve én regel – lade være med at spise æblet – og det første, der sker, er, at de bryder den. Adam giver Eva skylden, og hun skyder den over på slangen. Det er en form for korruption. Spørgsmålet er, hvordan vi behandler det. Vi kan forsøge at institutionalisere internationale love og samarbejder, men i sidste ende det kun gennemsigtighed, der kan afsløre korruption,« siger Michael Soussan. Hvis korruptionens historie går lige så langt tilbage som menneskehedens, er der næppe udsigt til, at den forsvinder lige med det samme. Til gengæld kan man glæde sig over, at politikere som Rod Blagojevich og virksomheder som Siemens bliver fanget og anklaget for at have haft fingrene i honningkrukken. For Saddam Hussein er det under alle omstændigheder for sent.

JP MASTER MAGAZINE NUMMER 08 / MARTS 2009