FOOD+ENERGY TOURS
Oplev ildsjælene, der har skabt det bornholmske fødevaremirakel: Kokken, mølleren, pølsemageren, bryggeren. Smag på Bornholm. Kom tættere på Bornholms Bright Green Island-strategi, hvor solen, vinden, bøndernes halm og skovfogedens træ skaber grønne resultater. Mærk den sunde fornuft, når grisegylle bliver til strøm, til varme og til gødning, som igen bliver til mel, der bliver til pasta. Kom. Tættere på.
BORNHOLM
FOOD+ENERGY TOURS
Sådan gør vi... Vi henter Jer med en bus og kører til Bornholm. I tager bus og færge - vi henter jer på havnen i Rønne. Hvis i allerede er på Bornholm, så finder vi jer. Skal I bruge en eller flere overnatninger, så fixer vi også det.
Hvad skal der ske på Jeres tur... FOOD+ENERGY TOURS kan skræddersyes. Kom med jeres ønsker, så strikker vi en tur sammen. Lad Jer evt. inspirere af turen på næste side - eller se flere turforslag på www.food+energy.dk
Eksempelvis: Vi begynder i Aakirkeby hos Biokraft. Mesterkokken Mikkel Marschall sætter scenen for resten af dagen. Vi får historien om grisegyllen, der bliver til strøm og varme samt afgasset, kemikaliefri gødning. Gødningen bliver til raps. Den gule raps bliver til gyldne dråber. Hans Hansen fra Lehnsgaard viser de gyldne dråber frem og fortæller om den sunde fornuft i at have en fabrik, der er næsten ikke udleder noget CO2. Langt - langt - ude på landet møder vi Jørgen Christensen fra Hallegaard, der laver nogle af de bedste pølser af noget af det bedste kød, der kan fremskaffes. Og lur mig om vi ikke undervejs også når en frokost med masser af Bornholm på tallerkenen. Vi suser omkring Bryghuset i Svaneke, hvor en af Danmarks vildeste bryggere tryller. PS. Svaneke er et godt sted at shoppe. Vi slutter dagen af i den sunde fornufts navn - og ser måske en bison undervejs - og finder ud af, hvordan målrettet affaldssortering og effektiv forbrænding dels får has på affaldsmængderne, men også sikrer, at der er varme i radiatorerne i Rønne. Og lur mig om der ikke undervejs bliver plads til en snak om vores strøm og vores varme, som bare bliver grønnere og grønnere.
FOOD+ENERGY TOURS
FOOD+ENERGY TOURS er et samarbejde mellem bornholmernes eget elselskab Østkraft, og mesterkokken Mikkel Marschall, som også arrangerer gourmet-kokke-dysten ’Sol over Gudhjem’. Kontakt Marshall Food Event, telefon 21 61 54 76,
Kom. Tættere på Få inspiration til Jeres food and energy-tur på Bornholm. Her finder du korte præsentationer af de forskellige ildsjæle og projekter - og en liste over aktuelle ture.
www.food-energy.dk
BORNHOLM