14 skriftlig beretning issuu by Michael Løgtholt

ÅRSMØDE ‘14 - skriftlig beretning

N D S KR

RSTUD

ENDES LA

LÆ

Årsmøde 2014 - skriftligt beretning er udgivet af Lærerstuderendes Landskreds Vandkunsten 3, 3. 1467 København K Telefon: 33 93 94 24 E-post: ll@llnet.dk Web: www.llnet.dk Sats, billedbehandling og layout: Simplicity Design Billede, grafik: Simplicity Design

Indholdsfortegnelse Arbejdsprogram ’13’/’14

Politisk arbejde

Rekruttering 8 Medlemsaktiviteter 10 Organisationsarbejde 12 Sekretariatet 16 Kommunikation 17 Danmarks Lærerforening

Nationalt samarbejde

Bestyrelsen pr. årsmøde ’14

Arbejdsprogram ’13-’14 Lærerstuderendes Landskreds skal i det kommende år fastholde den meget skarpe prioritering og fokusering på kerneopgaver, der blev lagt som linje på årsmøde ’12. Det er væsentligt, at organisationen har nogle meget klare mål og indsatsområder, der kan arbejdes på i fællesskab. Dette giver styrke, og det skaber enhed. Herudover ligger der i forlængelse af ’12’s begivenheder også flere opgaver, der skal løftes. Internt har organisationen været i gang med en større udvikling, ligesom der på medlemsfronten er sket flere ting, der påvirker lærerstuderende i det daglige. Derfor er det nødvendigt at arbejde med følgende opgaver i det kommende år:

• Organisationen skal internt fremtidssikres og udvikles. Der må ikke ligge forhindringer for de aktives arbejde i organisationens opbygning, og organisationen skal understøtte både medlemmerne, de frivillige og de ansatte.

• Organisationen skal have særligt fokus på organisering af medlemmer og opbygning af klubber på campus, da disse dukker op flere og flere steder og medfører nye udfordringer, organisationen ikke tidligere har mødt.

• Lærerstuderendes Landskreds skal vurdere eksisterende medlems-

fordele og afsøge muligheden for at skabe nye. Der kan være mange årsager til at vælge et medlemskab i Lærerstuderendes Landskreds, og organisationen skal kunne tilbyde noget for alle medlemmer.

Også eksternt og politisk er der fokusområder. Det uddannelsespolitiske landskab er i høj grad åbent og i forandring i denne tid, og det er der mange, der har interesse i. Derfor skal Lærerstuderendes Landskreds have en skarp og klar politik og være klar til at tage indflydelse i forhold til både læreruddannelsen og den generelle uddannelsespolitik.

• Lærerstuderendes Landskreds skal udbrede kendskabet til den

samlede politik til både politikere og andre beslutningstagere, sam-

arbejdspartnere og ikke mindst medlemmerne. Organisationen skal stå samlet omkring politikken og arbejde målrettet for at gøre den gældende. Lærerstuderendes Landskreds skal følge processen omkring implementering af den nye læreruddannelse tæt og sørge for at påvirke processen, både centralt, i professionshøjskolerne og på det enkelte uddannelsessted, og søge at påvirke den til de studerendes bedste.

Politisk arbejde Ny læreruddannelse

Den 9. marts ’13 kom bekendtgørelsen om den nye læreruddannelse. Lige siden har Lærerstuderendes Landskreds haft travlt med at være i dialog med samtlige mulige partnere om udviklingen af uddannelsen, ligesom organisationen har været meget aktiv i forskellige medier, både lokalt og nationalt. Den endelige bekendtgørelse så ikke meget anderledes ud end forslaget, der kom i ’12. I løbet af ’13 har både klubberne, bestyrelsen, forretningsudvalget og formandskabet arbejdet med de forskellige dele af den nye uddannelse, som organisationen har kunnet få indflydelse på. Lærerstuderendes Landskreds har blandt andet haft repræsentanter siddende med til optagelsessamtalerne og udformningen af de forskellige lokale studieordninger. En væsentlig del af Lærerstuderendes Landskreds’ arbejde har i mange år været arbejdet for en mere landsdækkende uddannelse. Det har vi nu endelig fået med den nye læreruddannelses nationale moduler, som fylder cirka halvdelen af uddannelsen. Den nye uddannelse indeholder mange elementer, som organisationen ikke tidligere har haft politiske holdninger til. Derfor har bestyrelsen i år arbejdet med udvikling af politik på disse områder, så alle led i organisationen har kunnet indgå i det politiske arbejde.

Overflytninger En væsentlig ændring, som oprørte mange af Lærerstuderendes Landskreds’ medlemmer var, at lærerstuderende blev tvunget over på den nye læreruddannelse og i forlængelse heraf iværksatte organisationen en lang række møder og protester på forskellige niveauer for at stoppe tvangsoverflytningen. Resultatet af arbejdet blev, at fire uddannelsessteder helt droppede overflytningen, mens andre nøjedes med at gennemføre den for den kommende 2. årgang. Lærerstuderendes Landskreds fik ministeren til at ændre loven, således at studerende, der er tvangsoverflyttet, kan få ekstra ECTS, så de er sikret at kunne få alle de fag og moduler, de skal have i overgangen til ny læreruddannelse, uden at miste faglighed. Optagelsessamtaler Da Lærerstuderendes Landskreds blev bekendt med optagelsessamtalerne på læreruddannelsen gik mange lokale aktive med det samme ind i arbejdet med samtalerne. Det betød, at organisationen havde en finger på pulsen over alt i landet, og derfor konstruktivt har kunnet indgå i både regionale og nationale dialoger om udviklingen af optagelsessamtalerne, ligesom det har skabt grundlag for en ny politik på området. Praktik En af de vigtigste ændringer i den nye læreruddannelse er praktikken. Den er blevet skåret fra fire til tre perioder og fra 36 til 30 ECTSpoint og hermed fra 24 til 18 ugers praktik. Og som noget nyt skal hver praktikperiode nu afsluttes med en praktikeksamen. I forlængelse af disse ændringer lavede KL (tidligere Kommunernes Landsforening) og Uddannelsesministeriet nye regler for arbejdstid i praktikken, så lærerstuderende ikke længere kan vide sig sikre på et minimum af undervisningstimer eller vejledning. Lærerstuderendes Landskreds har i løbet af året siddet med i arbejdsgrupper og haft møder med mange forskellige interessenter for at sikre ordentlige rammer og vilkår i vores praktikperioder. Derudover har organisationen udarbejdet flere forslag til, hvordan praktikken kan reddes, så vi får en læreruddannelse med kvalitetsfyldt praksiskobling. Der er lang vej igen, før lærerstuderende kan sikres faste praktiklærere, minimumstimer til vejledning og undervisning, afskaffelse af de intetsigende eksaminer og genindførelsen af en praktikperiode på hvert år, men Lærerstuderendes Landskreds har fået tydeliggjort de mange mangler og har lagt en klar vej og strategi for at få målet opfyldt. 6

Igen i ’13 skulle der på finanslovsforslaget skæres ned på uddannelsesområdet. Ud over samarbejdet i Elev- og Studenterbevægelsen, arbejdede Lærerstuderendes Landskreds også selvstændigt med at sætte fokus på studerendes økonomi. Efter SU-reformen får lærerstuderende det økonomisk endnu sværere, og derfor satte Lærerstuderendes Landskreds fokus på og forslag om billigere transport for studerende, billigere boliger og flere tilskud til studerende, så de kan bruge tiden på at studere fremfor at arbejde.

Studieintensitet Gennem mange år har Lærerstuderendes Landskreds kæmpet mod det lave timetal på læreruddannelserne. I år tog organisationen skridtet videre og oprettede en arbejdsgruppe, der skulle se på hele studieintensiteten og samtidig tage udgangspunkt i Danske Professionshøjskolers studieaktivitetsmodel. Lærerstuderendes Landskreds’ arbejde har været med til at sætte nye standarder for, hvad organisationen mener et fuldtidsstudie er og skal være. Arbejdet er mundet ud i Lærerstuderendes Landskreds’ egen studieaktivitetsmodel, som ikke blot går ud på timetælleri, men som rent faktisk kan bruges som værktøj til at hæve studieintensiteten, skabe bedre sammenhæng imellem aktiviteterne og dermed direkte være med til at hæve kvaliteten i vores uddannelse. Modellen er blevet modtaget positivt fra alle parter.

Rekruttering Rekrutteringskursus Organisationen afholdt i starten af juni måned ’13 rekrutteringskursus for de aktive. Kurset fandt sted på Lærerstuderendes Landskreds’ sekretariat og repræsentanter fra fem klubber deltog. Kurset indeholdt oplæg omkring Lærerstuderendes Landskreds som organisation med fokus på medlemsfordele samt gode råd og argumenter til rekrutteringssituationen. Derudover deltog organisationens samarbejdspartnere fra henholdsvis Lån og Spar Bank, Forbrugsforeningen og Lærernes a-kasse med oplæg som uddybede, hvad de hver især kunne tilbyde de studerende. Der var desuden mulighed for, at klubberne kunne erfaringsudveksle og få ideer til at lave lokale rekrutteringsarrangementer i forbindelse med studiestart ’13.

Rekrutteringskampagne Lærerstuderendes Landskreds’ rekrutteringskampagne bestod i ’13 af et velkomstblad i både trykt og elektronisk version, en informationspjece med indmeldelsesblanket, visitkort med information om sms-indmeldelse, kridtholdere, kuglepenne og skuldertasker. Velkomstbladet blev på de fleste uddannelsessteder delt det ud til de studerende ved studiestart eller sendt ud sammen med optagelsesbrevet. Uddannelsesstederne gør desuden mere og mere brug af kommunikation via intranet og mange steder efterspørger derfor også den elektroniske version af velkomstbladet. Informationspjecen og det øvrige merchandise blev delt ud til de nye studerende i forbindelse med oplæg og holdrunder afholdt af Lærerstuderendes Landskreds. Ved studiestart ’13 blev opgaven med at planlægge og koordinere oplæg i forhold til studiestedernes intro-program varetaget af sekretariatet. Denne opgavefordeling har dels har frigjort ressourcer i forretningsudvalget og skal desuden sikre, at Lærerstuderendes Landskreds fremover har en stabil kontakt til det administrative personale på uddannelsesstederne. Som en del af rekrutteringskampagnen blev der i november givet et tilbud om en spilpakke bestående fem backgammon-spil med Lærerstuderendes Landskreds’ logo. Alle uddannelsessteder kunne rekvirere pakken til deres fredagsbar ved at få den lokale repræsentant for fest- eller caféudvalget til at kontakte Lærerstuderendes Landskreds. Intentionen var at skabe kontakt til flere aktive studerende på de lokale uddannelsessteder og lidt over en tredjedel af uddannelsesstederne har benyttet sig af tilbuddet.

Medlemssituation Lærerstuderendes Landskreds’ medlemstal holder sig stabilt i forhold til samme tidspunkt sidste år. Organisationen er desuden, i forbindelse med vinteroptag i januar/februar, i færd med at gennemføre en rekrutteringskampagne, som både henvender sig til de nye studerende samt studerende på andre årgange. Kampagnen ligner den, som blev gennemført i foråret ’13 med stor succes.

Vinteroptag Flere og flere uddannelsessteder har indført vinteroptag i januar/februar, hvilket stiller nye krav til Lærerstuderendes Landskreds’ strategi for rekruttering af nye medlemmer. Sekretariatet er i løbende dialog med uddannelsesstedernes administration med henblik på planlægning af studiestartsoplæg samt udsending af materiale til de studerende, som starter på læreruddannelsen i årets første måneder.

Medlemsaktiviteter Oktoberkursus ’13: Inklusion i folkeskolen? Temaet for oktoberkursus ’13 var ’Inklusion i folkeskolen?’ og weekenden var, i lighed med de sidste par år, bygget op omkring to spor med fokus på henholdsvis debat og faglig opkvalificering. Derudover var der en fælles paneldebat for alle deltagere. Målet med kursusweekenden var, som de andre år, at få nye medlemmer, nye aktive og at give medlemmerne en positiv oplevelse med Lærerstuderendes Landskreds, som de kunne fortælle deres medstuderende om. Set i lyset af den overvældende interesse for Oktoberkursus ’13 er det tydeligt, at denne ambassadøreffekt efter to års vellykkede oktoberkurser nu fungerer rigtig godt. I år var der således tilmeldt 203 deltagere til weekenden fra 15 af landets 17 uddannelsessteder. Det er det højeste antal tilmeldte i Lærerstuderendes Landskreds’ historie. Weekendens mål må siges at være blevet opfyldt, eftersom samtlige deltagere i evalueringen udtrykte tilfredshed med kurset og det desuden resulterede i nye aktive i et par af klubberne.

Kursusweekend I maj ’13 gennemførte Lærerstuderendes Landskreds første kursusweekend i den nye organisationsuddannelse. Weekenden henvendte sig til studerende, som gerne ville engagere sig i foreningslivet på deres uddannelsessted og have input til det frivillige arbejde – men ikke nødvendigvis i forhold til Lærerstuderendes Landskreds. De 12 deltagere viste sig at være sammensat af aktive i Lærerstuderendes Landskreds samt studerende med interesse i mulighederne som aktiv i organisationen, og kurset dannede derfor grobund for en masse erfaringsudveksling og idéudvikling. I november ’13 skulle kursusweekend nummer to i organisationsuddannelsen, ’Frivillig på dit uddannelsessted’, have været gennemført, men den måtte desværre aflyses på grund af for få tilmeldte. 10

Organisationsarbejde Ny struktur Nye klubber Årsmødets vedtagelse om en ny sammensætning af bestyrelsen har naturligvis påvirket klubbernes arbejde. En af de nye udfordringer, organisationen har arbejdet med i løbet af året, er at få defineret klubbens nye rolle i organisationen. Som led i denne proces er klubbernes formandskab blevet tilbudt et klubformandskursus, som efterfølgende er blevet fulgt op af et klubseminar. I ’13 er stort set alle klubgenerelforsamlingerne i de aktive klubber blevet afholdt inden den 1.november. Eneste undtagelse er LL-klub Silkeborg, som afholdte ekstraordinær generelforsamling i midten af december måned. Delegeretmøder Som følge af årsmødets beslutning om ny struktur, blev der i november ’13 afholdt delegeretmøder med henblik på at få valgt en repræsentant fra hver af de syv professionshøjskoler til Lærerstuderendes Landskreds bestyrelse. Valget af delegerede foregik på klubbernes generalforsamling og antallet af delegeret fulgte samme retningslinjer som antallet af delegerede til årsmødet. Delegeretmøderne var en engangsforestilling, som skulle fungere som overgangsordning og de kommende ordinære valg til bestyrelsen vil således blive afholdt på årsmødet.

Aktivitetspulje (ikke klub men projekter) I året der er gået, har blot ét projekt har fået bevilget tilskud fra aktivitetspuljen. Der har været et par ansøgninger mere men disse har ikke levet op til kravet om, at aktivitetspuljen ikke yder støtte til drift. Forhåbentlig vil den nye struktur og dermed klubbernes ændrede fokus være medvirkende til, at vi i det kommende år vil se langt flere ansøgninger, som lever op til kriterierne for at modtage støtte fra aktivitetspuljen.

Visionstur Siden ’10 er formandskabet og sekretariatet taget på visionstur for at tilrettelægge arbejdet efter årsmødet og lære hinanden bedre at kende.

Grundet ansættelsen af en ny medarbejder samt den nye struktur, blev formen på visionsturen efter årsmøde ’13 taget op til revision, hvilket resulterede i, at forretningsudvalget var med de sidste to dage. Dette gav nogle produktive dage, hvor forretningsudvalget og sekretariatet arbejdede med nogle af de praktiske spørgsmål omkring den daglige drift af Lærerstuderendes Landskreds.

Klubformandskursus og klubseminar Som noget helt nyt blev der i november ’13 afholdt et to-dages klubformandskursus. Dette første klubformandskursus var som noget særligt for både klubformænd og – næstformænd for at støtte arbejdet med klubbens nye rolle. Kurset er fremover for klubformænd og skal erstatte bestyrelseskurset grundet de nye roller og opgaver, som klubberne varetager i organisationens nye struktur. Klubformandskurset blev arrangeret i tæt samarbejde mellem Danmarks Lærerforenings kursusafdeling og Lærerstuderendes Landskreds’ sekretariat og fokus var på klubledelsens rolle og kompetencer samt på værktøjer til ledelse og samarbejde. Klubformandskurset blev afholdt på Danmarks Lærerforenings kursusejendom, Sinatur Gl. Avernæs på Sydfyn. I januar ’14 blev klubformandskurset fulgt op af endnu et nyt tiltag; klubseminaret, hvor der var plads til fire deltagere fra hver klub. Klubseminaret skabte rammer for samarbejdet mellem klubberne og bestyrelsen og satte desuden gang i en debat om medborgerskab og værdier i det frivillige arbejder. Derudover blev klubberne klædt på til at bruge Facebook professionelt.

Forretningsudvalget Forretningsudvalget har i ’13 udelukkende afholdt møder i weekenden. Arbejdet i forretningsudvalget i har været præget af, at der med den nye struktur er færre til at løfte opgaverne. Dette har blandt andet betydet, at forretningsudvalget har måttet prioritere skarpere. Det har været en udfordring at få tingene til at hænge sammen, men via samtaler og løbende forventningsafstemning har det kunne lade sig gøre.

Forretningsudvalget har i ’13 været en stor del af det mellemorganisatoriske arbejde i blandt andet FTF’s studiepolitiske netværk. Forretningsudvalget har igen i år gennemgået et coachingforløb, her var det værdier internt i forretningsudvalget, som udgjorde en stor del af forløbet.

Bestyrelsen Året i bestyrelsen har været præget af den nye struktur, da bestyrelsesmøderne 1304 til 1306 blev afholdt med den ’gamle’ bestyrelse, mens bestyrelsesmøderne 1307 til 1403 er blevet afholdt med den nyvalgte bestyrelse. Derudover er der blevet eksperimenteret med forskellige mødetyper. 1304 blev således afholdt som workshop-møde, hvor repræsentanter fra klubberne blev inviteret med for komme med inputs til udformningen af de beslutninger, som bestyrelsen skulle tage omkring en række årsmødevedtagelser i forbindelse med den nye struktur. Bestyrelsesmøde 1306 var sidste gang, bestyrelsen i den gamle form trådte sammen. Lærerstuderendes Landskreds takker dem, som herefter ikke længere er en del af bestyrelsen for deres arbejde. Bestyrelsesmøde 1307 var første gang, den nye bestyrelse trådte sammen. Her blev der afholdt møde, samt en coachingsession, hvor forventninger og værdier blev sat i spil hos den nye bestyrelse. Det er lykkedes at få en repræsentant for næsten alle professionshøjskolerne – undtagelsen er pladsen for VIA, som er vakant.

Arbejdsgrupper Arbejdsgrupper har igen i år været et vigtigt redskab for bestyrelsens arbejde med udvikling af politik og udvikling af interne processer. I år har der været nedsat arbejdsgrupper til at arbejde med henholdsvis ’Den gode fortælling’ og ’Studieintensitet’. Arbejdsgrupperne har fungeret godt og har været en stor hjælp for bestyrelsens løbende arbejde. Det er bestyrelsens forventning at arbejdet med arbejdsgrupper kommer til at blive anvendt yderligere i det kommende år og vil tillige være en mulighed for at lokale aktive kan få indflydelse på det politiske arbejde.

Sekretariatet Personalet Som følge af årsmødets beslutning om at afsætte ekstra midler til sekretariatspersonale blev der i april ’13 ansat en sekretær i fast stilling. Sekretæren varetager diverse administrative og regnskabsmæssige opgaver og har derudover gjort det muligt for sekretariatet at overtage ansvaret for organisationens medlemssystem samt serviceringen af medlemmerne. Begge studentermedhjælpere, som var ansat ved årsmøde ’13 sagde op i løbet af foråret ’14. Stillingerne blev ikke genopslået, da det grundet ansættelsen af en sekretær vurderes, at der ikke umiddelbart er et behov for studentermedhjælpere på sekretariatet pt. Behovet bliver løbende vurderet. Organisationens kommunikationsmedarbejder går på barsel ultimo marts og sekretariatslederen går på barsel ultimo april. Bemanding og opgaver overvejes i den henseende.

Medlemssystemet Lærerstuderendes Landskreds’ medlemmer har længe haft en meget svingende oplevelse af Danmarks Lærerforenings medlemsservice. Den første kontakt efter indmeldelse har været ustabil, ligesom mange har oplevet at blive sendt videre i systemet gentagne gange i stedet for at få hjælp. Derfor har Lærerstuderendes Landskreds’ sekretariat længe ønsket at overtage opgaven med at servicere medlemmerne, og med ansættelsen af en ny sekretariatsmedarbejder er det nu endelig blevet en realitet. Sekretariatet har fået en grundig indføring i medlemssystemet og er derudover i løbende dialog med medlemsservice hos Danmarks Lærerforening. Overtagelsen er stadig i opstartsfasen, men sekretariatet har allerede en oplevelse af at kunne yde meget bedre service til medlemmerne. Blandt andet er det velkomstbrev, som alle nye medlemmer modtager, blevet opdateret og der bliver fremover sendt to årlige mails til alle medlemmer med relevant information samt en opfordring til at opdatere personlige oplysninger i medlemssystemet, så Lærerstuderendes Landskreds altid kan komme i kontakt med sine medlemmer.

Renovering af sekretariatet Efter årsmødets beslutning om at forny belysningen på sekretariatet blev der i løbet af marts ’13 indhentet tilbud og derefter sat nye lamper op i forhuset i forbindelse med, at personale og formandskab var ude af huset på visionstur i april ’13. Med den nye og mindre bestyrelse bestående af 12 repræsentanter inklusive forretningsudvalget er det af pladsmæssige årsager naturligt, at sekretariatets baghus fremover benyttes til at afholde bestyrelsesmøder. Dette er desuden med til at sikre, at bestyrelsen får en større tilknytning til sekretariatet. For at klargøre baghuset til mødeaktivitet er der i efteråret ’13 blevet foretaget indretningsmæssige justeringer for at skabe plads til hele bestyrelsen. I starten af ’14 bliver der desuden sat ny belysning op i baghuset, da den nuværende løsning ikke er egnet til at fungere som arbejdsbelysning.

Oplæg for kredsene I november ’13 holdt sekretariatet oplæg for de seks største kredse i Danmarks Lærerforening på Sinatur Hotel Storebælt. Kredsene efterspurgte et oplæg med fokus på medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds og deres behov i forhold til blandt andet kommunikation og service samt en karakteristik af et typisk medlem. Dette for bedre at kunne tilgodese og komme i dialog med nyuddannede medlemmer af Danmarks Lærerforening. Derudover gav flere kredse udtryk for et ønske om at samarbejde med de lokale klubber.

Kommunikation Nyhedsbrev Lærerstuderendes Landskreds har fortsat haft fokus på videreudviklingen af organisationens nyhedsbrev, som i ’13 er blevet opdateret visuelt, så det nu følger organisationens designlinje. Nyhedsbrevet sendes nu ud til ca. 7.000 lærerstuderende og andre interessenter på området. På baggrund af en mini-brugerundersøgelse blandt nyhedsbrevets læsere er der i løbet af ’13 blevet etableret et nyt samarbejde med magasinet Asterisk, som udgives af DPU. Asterisk leverer hver måned en artikel til nyhedsbrevet, som sætter fokus på den nyeste forskning om skolen. Organisationen arbejder løbende på at indgå samarbejder med eksterne partnere med henblik på at forbedre indholdet og tilpasse sig medlemmernes ønsker. 17

Bogkonkurrencer er blevet et fast månedligt indslag i nyhedsbrevet, som tiltrækker mange læsere og skaber interaktion. Tiltaget har desuden medført, at forlaget Klim har tilbudt sig som bogsponsor. Der linkes til Lærerstuderendes Landskreds’ nyhedsbrev både via hjemmeside og Facebook-side.

Facebook Lærerstuderendes Landskreds har haft succes med at ’booste’ organisationens Facebook-side samt enkeltopslag. Det vil sige, at der er blevet betalt for, at opslag og side når ud til flere Facebook-brugere end dem, som har liket siden. I alt har denne strategi betydet, at organisationens side er gået fra at have knap 2.000 til nu at have lidt over 4.000 likes. Dette er blevet fulgt op af en ny Facebook-strategi og statistikkerne viser tydeligt, at organisationens Facebook-side nu når ud til mange flere brugere. Udover at have fokus på den centrale Facebook-side har Lærerstuderendes Landskreds også arbejdet med at udvikle de lokale Facebooksider. Intentionen med disse sider er at målrette kommunikationen til de studerende på et mere lokalt plan.

Klubmateriale Med den nye struktur er der i årets løb blevet sat ekstra fokus på, hvordan sekretariatet kan understøtte klubbernes arbejde. De resurser, som reformen har frigjort i klubberne er flere steder mundet ud i et øget aktivitetsniveau i forhold til lokale arrangementer, hvilket blandt andet har betydet, at sekretariatet i langt højere grad end tidligere har lavet pr-materialer skræddersyet klubbernes ønsker. I den forbindelse er der desuden blevet udarbejdet et sæt retningslinjer for arbejdsfordelingen mellem henholdsvis sekretariat og klubber i forhold til udarbejdelse af materialer.

Publikationer For at sikre en målrettet kommunikation til medlemmerne af Lærerstuderendes Landskreds har organisationen i årets løb udarbejdet en række publikationer, der adresserer specifikke problemstillinger, man kan komme ud for som lærerstuderende. Publikationerne har overskrifterne ’Klage over eksamen? – Sådan gør du’, og ’Praktik i læreruddannelsen (jf. 2013-reform)’. Der linkes til publikationerne via både nyhedsbrev, Facebook og hjemmeside. Det har desuden været muligt for de lokale LL-klubber at få printet publikationerne, hvis de har ønsket at give dem til de studerende i fysisk udgave. Lærerstuderendes Landskreds har desuden udarbejdet publikationer henvendt til aktive i organisationen. Publikationen ’Har du styr på din studieordning?’ indeholder konkret information om, hvordan man som studerende kan bruge studieordningen til at sikre sine rettigheder, mens publikationen ’Bliv klædt på til at rekruttere’, ridser medlemsfordele op og svarer på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med rekrutteringssituationen.

Micro-sites Som supplement til Lærerstuderendes Landskreds’ hjemmeside er organisationen begyndt at arbejde med micro-sites, som fungerer som en slags mini-hjemmesider i forbindelse med nationale arrangementer. Første micro-site blev oprettet i forbindelse med årsmøde ’13, og siden er der blevet lavet micro-sites til kursusweekenden ’Frivillighed og kampagne’ samt til Oktoberkursus ’13:’Inklusion i folkeskolen’. Disse sites har fungeret som en udvidet virtuel pjece med diverse informationer om arrangementet samt mulighed for tilmelding via formular. Senest har organisationen oprettet et julekalender-micro-site med daglig mulighed for at vinde bog-præmier. Julekalenderen blev lanceret med henblik på at skabe positiv opmærksomhed omkring Lærerstuderendes Landskreds og tiltrække potentielle medlemmer, da deltagelse var åben for alle.

Danmarks Lærerforening Hovedstyrelsen Hovedstyrelsens arbejde har gennem hele året været præget af overenskomstforhandlinger, lockout, skolereform og derefter en ny strategi for Danmarks Lærerforenings arbejde, i lyset af forårets resultater med førstnævnte. Overenskomstforhandlinger om en ny arbejdstidsaftale havde fra starten været gennemarbejdet mellem KL, finansministeriet og børne- og undervisningsministeriet. Der var en tydeligt sammenhæng i alle tre parters udspil og strategi, så Danmarks Lærerforening blev ’kørt over’ i både udviklingen af skolereformen og i arbejdstidsaftalen. Målet var at få lærerne til at undervise flere timer om ugen, så man ’gratis’ kunne hæve undervisningstimetallet for eleverne. Ligeledes ønskede man at gøre mere brug af pædagoger i folkeskolen, da de dels er billigere og dels kan udvikle børnene på andre måder end lærerne. Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening var under hele forløbet meget enige om strategien. Ingen ville således være med til at lave aftaler eller udspil, som ville forringe undervisningen eller børnenes læring og trivsel. Da forhandlingerne ikke kom nogen vegne mellem KL og Danmarks Lærerforening, endte forhandlingerne i forligsinstitutionen. Her var der ingen hjælp at hente ej heller konkrete forhandlinger, selvom lærerforeningen gav sig på nogle få områder. Det hele endte i en lockout hvor alle landets folkeskolelærere m.fl. blev lukket ude fra deres arbejde. Efter fire uger greb regeringen ind og lavede en arbejdstidslov, som var lig med det udspil KL havde fremlagt. Da skolereformen kom et par uger efter, blev timetallet hævet og det samlede mål for regeringen var nået. Hovedstyrelsen gik i gang med en ny strategi. Det var et svært arbejde, der dels handlede om at holde fast i professionsidealet, hvor lærere er forpligtet til at gøre deres bedste for eleverne, samtidig med at lærerne ikke længere har en arbejdstidsaftale og blev kørt over i hele forhandlingsforløbet. Hovedstyrelsens strategi har derfor været vendt på møder mellem Hovedstyrelsen og tillidsmænd, samt en masse møder med alle kredsformænd.

Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg I hovedstyrelsens faste udvalg, Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg har fokus i høj grad været på skolereformen og dens mange konsekvenser. I forlængelse af skolereformen er der også blevet nedsat en række ministerielle arbejdsgrupper, som skal udarbejde helt nye fælles mål for alle fag i folkeskolen. Disse arbejdsgrupper har ofte været til debat i Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg. Udvalget har desuden i løbet af året diskuteret forskning i folkeskolen og forskningens placering. Både i Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg og i andre fora i lærerforeningen har Lærerstuderendes Landskreds prøvet at få ændret strategien og få åbnet op for, at man også i Danmarks Lærerforening vil arbejde for mere forskning og bedre forskningsinddragelse på læreruddannelsen.

Kongres Det blev til tre kongresser i Danmarks Lærerforening i ’13 - to ekstraordinære og en ordinær. Fælles for alle tre var, at de blev overskygget af ét emne; lærernes overenskomst. Specielt de to ekstraordinære kongresser handlede i høj grad om at samle hele lærerforeningen bag den retning man vil gå i. Ingen var interesseret i at lave en aftale og dermed hæfte for de mange problemer, det vil skabe i skolen, hvis man fjernede forberedelsestiden. Den anden ekstraordinære kongres skulle give tilladelse til den økonomiske løsning på konflikten, hvor medlemmerne kunne optage konfliktlån i stedet for at modtage konfliktstøtte. På den ordinære kongres skulle Danmarks Lærerforening vedtage den nye strategi med en ny skolereform og manglende aftale om arbejdstid. Lærerstuderendes Landskreds havde specielt ét ønske på kongres ’13; at få skrevet arbejdet med ernærings- og sundhedsstuderende ud af organisationens opgave. Dette kom dog allerede i stand på et fælles forretningsudvalgsmøde mellem Lærerstuderendes Landskreds’ og Danmarks Lærerforenings forretningsudvalg, og der var derfor ingen grund til at stille forslaget på kongressen. I forlængelse af skolereformen lavede hovedstyrelsen en resolution på kongressen, som satte fokus på, at skolen ikke måtte miste dannelsesmålet, og eleverne ikke måtte blive soldater i konkurrencestaten. Lærerstuderendes Landskreds fik gennemført et ændringsforslag, som fik Danmarks Lærerforening til at støtte op om en generel modstand mod at gøre hele skole- og uddannelsespolitikken til beskæftigelsespolitik og mod at individualisere systemet yderligere.

Nationalt samarbejde Partier og politikere Det forløbne år har Lærerstuderendes Landskreds igen haft et stærkt og godt samarbejde med partierne på Christiansborg, både i oppositionen og regeringspartierne. Som en forlængelse af lærerkonflikten har samarbejdet i år også involveret ordførere fra skoleområdet. I løbet af året har forretningsudvalget og formandskabet på møder med ordførerne forsøgt at lave aftaler og processer for at forbedre vilkår eller undgå forringelser. Specielt Enhedslisten og Venstre har været vigtige samarbejdspartnere i forhold til eksempelvis at få stoppet forringelser på finansloven og at få ændringer gennemført i læreruddannelsen. Det gode samarbejde har blandt andet betydet, at uddannelsesminister, Morten Østergaard, ofte refererer til Lærerstuderendes Landskreds og organisationens medlemmer som dygtige og aktive studerende. Ligeledes har ministeren flere gange inviteret Lærerstuderendes Landskreds til at komme med forslag til kommende reformer, så de studerendes syn kan blive hørt på forhånd. I ’13 blev Lærerstuderendes Landskreds inviteret til Uddannelsesministerens sommermøde på Hotel Koldingfjord. Her deltog også Danske Studerendes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende og Sygeplejerstuderendes Landssammenslutning. Sammen prøvede organisationerne at sætte fokus på den manglende kvalitet i uddannelserne og kom med forslag til, hvordan man kan skabe bedre sammenhænge for studerende. Generelt er Lærerstuderendes Landskreds blevet inviteret til, og har deltaget i, en lang række arrangementer, konferencer og paneldebatter med ministre og ordførere i løbet af året, hvilket kan ses som en anderkendelse af organisationens store viden, dygtige arbejde og stærke kompetencer på hele skole- og uddannelsesområdet.

Elev- og studenterbevægelsen Arbejdet i Elev- og studenterbevægelsen har i ’13 haft tre hovedområder. Året startede med et landsdækkende arbejde imod SU-reformen. Lærerstuderendes Landskreds deltog i mobilisering og aktiviteter i hele landet. Resultatet blev, at vi som studerende stod stærkt samlet, men

desværre fik vi ikke stoppet reformen. Lærerstuderendes Landskreds forsøgte sig, ligesom flere andre organisationer i bevægelsen, med at søge foretræde for folketingets udvalg for forskning, innovation og videregående uddannelser. Heller ikke her fik vi stoppet reformen, men fik dog enkelte små ændringer i den endelige tekst, så det blev tydeligere, at lærerstuderende m.fl. ikke vil blive frataget SU, før de er 30 ECTSpoint bagefter. Som konsekvens af mange års erfaringer og historik med bevægelsen satte vi os i løbet af året for at skærpe det interne samarbejde. Lærerstuderendes Landskreds har involveret sig dybt i dette arbejde, da organisationen ønsker at prioritere i stærke og professionelle samarbejder. Arbejdet for at skærpe samarbejdet har resulteret i en fælles samarbejdsaftale, mere skriftlighed, fastere rammer for fælles projekter samt en årlig fællesdag med forretningsudvalgene for at sikre en større integration af bevægelsen i organisationerne. Specielt samarbejdet med Danske Studerendes Fællesråd og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har i ’13 været meget stærkt. I efteråret ’13 lavede bevægelsen en samlet indsats mod besparelserne på finanslovsforslaget fra regeringen. I ’13 valgte Elev- og studenterbevægelsen at droppe den klassiske demonstration foran Christiansborg på folketingets åbningsdag. I stedet blev der skrevet en fælles kronik samt en happening med elefanter og kameler. Specielt kronikken gav meget presseomtale og en tv-debat med Uddannelsesministeren, hvor ministeren erkendte de store problemer med kvaliteten i vores uddannelser. Elev- og studenterbevægelsen fik hermed ændret uddannelsesdagsordenen fra at handle om kvantitet til kvalitet. Siden finanslovsarbejdet har bevægelsen arbejdet videre med at skabe en kvalitetsdagsorden på uddannelsesområdet. Ministeren har flere gange nedsat udvalg og kommet med reformforslag, der skal ændre hele måden, man tænker uddannelse. Som bevægelse har vi råbt vagt i gevær mod at gøre uddannelse til en del af beskæftigelsespolitikken og indsatsen, men har også internt været uenige om flere af ministerens udspil og tiltag.

MVU-netværket MVU-netværket har det seneste år ikke haft de store fælles projekter. Det meste af arbejdet har været en del af projekterne i Elev- og Studenterbevægelsen, hvor MVU-netværket har lavet egne mindre projekter målrettet studerende på de mellemlange videregående uddannelser. Desuden har MVU-netværket arbejdet en del med høringssvar på de mange nye lovforslag og bekendtgørelser, der er kommet set seneste år. Efter pres fra både uddannelsesministeren og Danske Professionshøjskoler (tidligere rektorkollegiet) har netværket det seneste år arbejdet med analyser og processer for det nationale samarbejde med studenterpolitik på Professionshøjskolerne. Der har været et stort ønske om at have en fælles organisation, som interessenterne kan snakke med. Lærerstuderendes Landskreds har derfor også prøvet at analysere fordele og ulemper, som har resulteret i nye opdelinger og visioner for det fælles studiepolitiske samarbejde, både i MVU-netværket, men også i FTF’s studiepolitiske netværk. Det har betydet, at MVU-netværket i år har haft fællesmøde med Studenterrådene fra Professionshøjskolerne, et møde der skulle sikre mere og bedre samarbejde fremover og at de faglige studieorganisationer ikke mister indflydelse på de vigtige uddannelsespolitiske områder. MVU-netværket har desuden i ’13 arbejdet meget med det nye akkrediteringssystem, hvor netværket blandt andet har deltaget i flere møder med akkrediteringsinstitutionen, fået valgt en repræsentant i akkrediteringsrådet og generelt arbejdet for at få mere studenterindflydelse i kvalitetssikringen.

Repræsentationer I løbet af året har Lærerstuderendes Landskreds overtaget MVU-netværkets repræsentationer i både Dansk Center for Undervisningsmiljø, baggrundsgruppen for Akkrediteringsrådet, følgegruppen for Bolognaarbejdet samt de studerendes plads i uddannelsesministerens nærmeste råd; Rådet for Erhvervsakademier og Professionshøjskoler. Derudover er Lærerstuderendes Landskreds blevet repræsenteret i den nationale følgegruppe for ministerens kvalitetsudvalg.

FTF’s studiepolitiske netværk I det forgangne år har FTF’s studiepolitiske netværk gennemgået radikale udfordringer og ændringer. På stormødet ’12 blev der valgt en organisatorisk og en politisk formand, som FTF’s daværende forretningsorden foreskrev. Den organisatoriske formand trak sig i utide, hvilket efterlod netværket med én formand frem til stormødet i august ’13. På dette stormøde var der en del diskussion om netværkets fremtid. Derudover var der ingen umiddelbare kandidater til formandskabet, hvilket resulterede i, at der blev konstitueret formand frem til et ekstraordinært stormøde i medio september. Frem til dette stormøde gjorde Lærerstuderendes Landskreds en stor indsats for at få netværkets fremtid og arbejdsgange sikret. Dette mundede ud i en omstrukturering af FTF’s studiepolitiske netværks opbygning og prioriteringer. Netværkets kernefokus er fremover på faglighed, herunder sikring og oprettelse af faglige studieorganisationer. Netværket er stadig i en opstartsfase med den nye struktur og prioritering, men viser dog klare fremskridt hvad angår interesse fra både de etablerede og de nystartede faglige studieorganisationer, ikke-organiserede studerende samt eksterne, mulige samarbejdspartnere.

Professionshøjskolerne Med den seneste reform af læreruddannelsen og med ministerens generelle reformer og decentralisering af uddannelsessystemet er Professionshøjskolerne i højere grad blevet en vigtig samarbejdspartner for Lærerstuderendes Landskreds. Muligheden for indflydelse er blevet større, og derfor har organisationen det seneste år arbejdet tæt sammen med både rektorer, ledere, forskere og undervisere på Professionshøjskolerne. Danske Professionshøjskoler I det seneste år har Lærerstuderendes Landskreds løbende haft møder med rektorkollegiet. Rektorerne er generelt meget lydhøre overfor organisationens tanker og emnerne har spændt vidt; fra forskning på Professionshøjskolerne til optagelsessamtaler, efteruddannelse og studieintensitet. Lærerstuderendes Landskreds deltog i år også i Danske Professionshøjskolers årsmøde, deres uddannelseskonference samt deres forskningskonference.

Dansk Magisterforening Dansk Magisterforenings Professionshøjskolesektor og Lærerstuderendes Landskreds har det seneste år haft et tæt samarbejde. Gennem jævnlige møder og telefonsamtaler er arbejde og udmeldinger blevet koordineret og organisationerne har samarbejdet på de områder, hvor det har været muligt. Specielt med hensyn til undervisernes nye (manglende) overenskomst, timetalsdebatter og studieintensitet har det været vigtigt at samarbejde. Det gode samarbejde har resulteret i, at Lærerstuderendes Landskreds har fået en repræsentant i den nationale følgegruppe for den nye læreruddannelse og at underviserne støtter Lærerstuderendes Landskreds i forsøget på at få indført organisationens studieaktivitetsmodel. Læreruddannelses Ledernetværk Reformen af læreruddannelsen er sket under et enormt tidspres, hvilket mange steder har gjort processerne for udviklingen svære. Det har både dekaner og ledere og indset. De ved, at udviklingen bør ske sammen med de studerende. Derfor har Lærerstuderendes Landskreds været dybt involveret i den nationale styregruppe for ’Ny læreruddannelse’ og haft mange møder med styregruppens formand. I det seneste år er kontakten mellem ledernes nationale netværk, Læreruddannelsens Ledernetværk også blevet forstærket og Lærerstuderendes Landskreds har blandt andet holdt oplæg på ledernetværkets møder og har derudover i gangsat jævnlige møder mellem netværket og Lærerstuderendes Landskreds.

Bestyrelsen pr. årsmøde ’14 Formand

Bob Bohlbro

Næstformand

Mads Bärenholdt

Forretningsudvalgsmedlem

Lærke Falster

Forretningsudvalgsmedlem

Sarah Victoria Bruun

Forretningsudvalgsmedlem

Morten Kampp Rasmussen

Professionshøjskole Capital

Anna Claudi Tangø

Professionshøjskole Metropol

Anna Hjortkjær

Professionshøjskole Sjælland

Jan Nielsen

Professionshøjskole Lillebælt

Brian M. Petersen

Professionshøjskole Sydjylland

Maya-Louise Ryom Nielsen

Professionshøjskole VIA Professionshøjskole Nordjylland

Jonas S. Christensen