15 - Mundtlig beretning by Michael Løgtholt

ÅRSMØDE ’15 - mundtlig beretning

N D S KR

RSTUD

ENDES LA

LÆ

Årsmøde 2015 - mundtlig beretning er udgivet af Lærerstuderendes Landskreds Vandkunsten 3, 3. 1467 København K Telefon: 33 93 94 24 E-post: ll@llnet.dk Web: www.llnet.dk Sats, billedbehandling og layout: Simplicity Design Billede, grafik: Simplicity Design

Indholdsfortegnelse Velkommen 4 Samarbejde 5 Studenterbevægelsen 8 Professionshøjskolerne 9 Ordførerne og ministeren 9 Medierne 9 Den gode fortælling

Den nye læreruddannelse

Kvalitet 12 Danmarks Lærerforening

En organisation der går forrest

Tak for i år og godt årsmøde til alle

Det talte ord gælder Det er udelukkende den skriftlige beretning der godkendes under afstemning om bestyrelsens beretning 3

Velkommen Kære medstuderende, venner og samarbejdspartnere. Det er med stor fornøjelse at mødes med jer her igen i Jelling til årsmøde i Lærerstuderendes Landskreds. I den her weekend skal vi sætte et stort punktum for det seneste års arbejde, og vi skal spidse blyanten, så næste års arbejde og visioner kan formuleres. Årsmødet er vores øverst besluttende myndighed, men jeg håber, at I alle også vil mærke, at det her bliver en weekend med mere end bare debatter og beslutninger. Det er også en mulighed for, at studerende fra Hjørring mødes med studerende fra Vordingborg og finder ud af hvor mange ligheder der er imellem dem og deres uddannelse, og hvor studerende fra Metropol finder ud af, hvordan man laver læreruddannelse på Bornholm og i Esbjerg. Måske er der nogen fra Roskilde, som kysser med nogen fra Aarhus. Og forhåbentlig er der nogen fra alle læreruddannelser, som lærer mere om vores fællesskab, vores uddannelse og vores profession. Kort sagt, er årsmødet her hvor vi viser, at politik er mere end stratgier, flotte taler og paragraffer. Politik handler om at ville noget, om at åbne øjne og ører og om at finde det vi er fælles om. For to år siden stod jeg her og stillede op som formand. Dengang sagde jeg, at jeg vil være formand for en organisation, som fik flere med i fælleskabet. I dag står vi her med en organiseringsgrad, som er hævet med næsten 10%, vi har fået flere klubber og flere aktive. Og i år er vi faktisk også flere her til årsmødet, end vi har været i flere år. Det er en fantastisk følelse. Det betyder, at vi er lykkedes som fællesskab. Vi har sammen truffet de rette beslutninger, og vi har skabt en organisation, som lærerstuderende kan se sig selv i - som går forrest i både udviklingen af vores uddannelse, men også i at være dygtige studerende. Politisk havde jeg også nogle mål for to år siden. Mål som vi siden har delt, forbedret og lavet stærke strategier for at udleve. Dengang sagde jeg, at vi skal være proaktive og lægge de første udkast til at forbedre praksiskoblingen, studiemiljøet, vores eksaminer og ikke mindst uddannelsesøkonomien. Jeg er så stolt over, at vi i dag sammen kan kigge tilbage og se, at vi har lavet en stor praktikrapport, lavet forslag til 15 initiativer til bedre praksiskobling, kommunikationsanbefalinger til ledelsen, vores egen studieaktivitetsmodel og desuden gået forrest i udarbejdelse af taxameterreform forslaget ”Fair Finansiering”. Og lige i disse dage sidder politikerne og forhandler om en revidering af vores uddan-

nelse, hvor både feedback og eksaminer er vigtige områder. Områder som vi har sat på dagsordenen, og været med til at udvikle løsninger til. Sammen har vi vist hinanden, vores medstuderende og samarbejdspartnere, at Lærerstuderendes Landskreds er for os, som vil noget med nogen. Vi vil være dygtige lærerstuderende, fordi vi tror på, at det er sådan, vi bedst bliver dygtige lærere, som vil noget med eleverne. Men vi er også aktive i vores studie, fordi vi vil noget med hinanden. Vi tror på, at vi er dygtige studerende ved at gøre en forskel for hinanden og ved at engagere os i vores uddannelse. Når jeg kigger ud over forsamlingen her, så ser jeg kendte ansigter erfarne studerende, som er på vej ud af organisationen og ud på lærerværelserne. Jeg ser lokale formandskaber som det seneste år har vidensdelt og udfordret internt såvel som eksternt. Og jeg ser helt nye ansigter, som sidder ligeså forventningsfulde og spændte, som jeg selv gjorde for fem år siden, da jeg startede. Og hvem ved, måske er der en af jer, som står her om fem år. Vi kommer fra forskellige uddannelsessteder, læreruddannelser og forskellige årgange, men vi er her fordi vi vil Lærerstuderendes Landskreds. Det vil jeg gerne starte med at sige jer alle et stort tak for.

Samarbejde Vores store arbejde kan vi aldrig gøre alene. Både lokalt og nationalt har vi det seneste år fået skabt et tættere og bedre samarbejde med medstuderende fra andre uddannelser, lokale kredse i lærerforeningen, ledere, forskere og andre vigtige samarbejdspartnere. Samarbejde er vigtigt, det er logisk - sammen står vi altid stærkere. Men der er også forskellige måder at samarbejde på. For mig er der to ting, som er vigtigt i et politisk samarbejde; man skal have lysten til at gøre en forskel, og evnen til at gøre det. Både dem vi samarbejder med og vi har denne lyst og evne. I MVU-netværket har vi de sidste mange år forsøgt at skabe studenterråd for at styrke studenterdemokratiet på professionshøjskolerne. Uden det store held. Konklusionen er, at vi studerende har et større tilhørsforhold til vores profession end til vores uddannelsesinstitution. Derfor har vi brugt det seneste år på at samarbejde tættere i MVUnetværket - også lokalt. Vi har lavet campusløsninger og lokale fælles kampagner. Nationalt har vi også taget et nyt skridt, da vi lavede vores fælles forslag til en taxameterreform – ’Fair Finansiering’. Vi har aldrig før lavet så grundige analyser og forslag som i år. Vi valgte endda at tage 5

tænketanken Cevea med ind over, hvilket skabte et nyt samarbejde og en større legitimitet. Forslaget fra os har været drivkraften i debatten om et nyt taxametersystem, og vi har hele vejen været med til at sætte denne dagsorden. Generelt har vi gjort samarbejdet mere professionelt, hvor vi blandt andet har startet en organiseringsgruppe på tværs, skabt et sekretariatsforum og sammen taget til møder med ordførere for at lægge et ekstra pres. Det er nyt, og vi kan alle tydeligt se resultaterne af dette samarbejde. På vegne af alle lærerstuderende vil jeg gerne sige stort tak til Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Sammenslutningen af Socialrådgiverstuderende og Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Det er fedt at have jeres organisationer så tæt på - vi skal stå sammen, når rektorer og politikere presser os. Som en del af Danmarks Lærerforening er vi en del af fagbevægelsen, og derfor har vi i år taget et nyt skridt for at forstærke denne del. I FTFstud har vi flyttet fokus, så vi nu opkvalificerer alle medlemsorganisationerne til at være en stadig større og stærkere del af fagbevægelsen. Det er en vigtig selvforståelse, og derfor er jeg glad for, at vi har fået sat denne retning, og er begyndt at få et fornuftigt deltagertal til arrangementerne. Vi er en faglig studieorganisation, og det er vigtigt for vores identitet at forstå, hvordan og hvorfor vi skaber tryghed og udvikling for vores medlemmer. Tak til tovholderne og til alle organisationerne i FTFstud her fra.

Studenterbevægelsen Det er ikke bare på professionshøjskolerne, vi har brug for at stå sammen. Ofte er vi nødt til at stå sammen med hele elev- og studenterbevægelsen for at sætte en dagsorden eller sige fra overfor forringelser og nedskæringer. Med elev- og studenterbevægelsen har vi et handlingsfællesskab, som det seneste år også blev lokalt. Da vi lavede initiativet ’Unge Kræver Handling’ skabte vi således syv epicentre rundt omkring i landet, hvor elever og studerende skabte lokale aktiviteter og initiativer. Niveauet var forskelligt, men alle steder fik vi skabt relationer og grobund for yderligere samarbejde. Et samarbejde skal dog ikke tvinges ned over vores lokalaktive, men sker på baggrund af en fælles idé eller fælles indignation. Og dem har vi haft mange af på det seneste; dimensionering, fremdriftsreform, kvalitetsudvalg og løbende nedskæringer. Der er nok at stå sammen om. Jeg vil gerne sige stort tak til dem, som står derude sammen med os, og som er med til at gå forrest. Tak til de universitetsstuderende i Danske Studerendes Fællesråd, til elever på ungdomsuddannelserne fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og til Erhvervsskolerne Elev-Organisation.

Professionshøjskolerne Mens det kan være mere naturligt at samarbejde med andre studerende, så kan det ofte være sværere at samarbejde med dem, som nogen gange sidder på ’den anden side af bordet’. Undervisere, ledere og rektorer har ofte deres egne dagsordener og slåskampe, men vi har det seneste år brugt meget energi på, at få skabt et samarbejde og sørget for, at vi ikke sidder på hver sin side af bordet, men at vi sidder om et rundt bord. Det er en fantastisk fornemmelse, når rektorer eller uddannelsesledere kommer til mig med historier om jeres arbejde lokalt. De roser jer og os mere, end I måske tror. De tager os seriøst, fordi de kender vores organisation og vores professionalisme. De ved, at vi er proaktive og pragmatiske samtidig med, at vi står fast på vores rettigheder og ønsker om kvalitet. Jeg er i dag næsten dagligt i kontakt med enten undervisere, rektorer eller uddannelsesledere, og det samarbejde begynder at brede sig mere og mere. Vi er ikke altid enige om midlerne, men oftest er vi enige om målet og om vigtigheden i at samarbejde. Jeg vil derfor gerne sige et kæmpe stort tak til Danske Professionshøjsko-

ler, Læreruddannelsens Ledernetværk og Dansk Magisterforening. Jeg håber, at I vil fortsætte med at samarbejde med vores klubber og kommende bestyrelse.

Ordførerne og ministeren I et demokratisk samfund er det vigtigt at have en tæt dialog mellem vores folkevalgte politikere i parlamentet og regeringen og så os, borgere og organisationer. Det må man sige, at vi har. Det seneste år har jeg oplevet en øget interesse, fra alle partier i folketinget, for at tale med os i Lærerstuderendes Landskreds. De bruger os både til viden og holdninger om både læreruddannelse og uddannelsessystemet generelt. Vi kan mærke demokratiet på nærmeste hold, og vi kan faktisk flytte dagsordener og skabe vigtige resultater. Jeg vil derfor gerne sige stort tak til alle ordførere og til vores uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen. Vi er ikke altid enige, men vi har fået større indflydelse, og det skal vi huske på, og sige tak for.

Medierne Den sidste vigtige samarbejdspartner jeg vil sige tak til, er medierne. Når man arbejder som politisk organisation og interesseorganisation, er det vigtigt at have tæt dialog med pressen. Det er dem, som formidler viden til resten af samfundet, og vi har fået skabt et navn, som gør at journalister ved, hvem de skal ringe til, så de ikke blot lytter til ministerier eller rektorer – vi studerende har fået en stærk stemme. Det sidste år har vi aktivt arbejdet for at få flere personer end mig i medierne, og det er lykkedes. Flere af jer fra klubberne, bestyrelsen og forretningsudvalget har prydet aviser, radio og tv det seneste år – det er jeg stolt over.

Den gode fortælling Vi vil være et fællesskab, der gør studiet til mere end en uddannelse. Vi er et fællesskab, som netop gør det. Gennem to år har vi arbejdet på vores kulturreform, Den gode Fortælling - som har sat fokus på at gøre os til et fællesskab med en stor enighed om mål og visioner – en fælles kerneværdi – samtidig med at vi har skabt øget autonomi i leddene. I dag ved man, at Lærerstuderendes Landskreds ikke blot arbejder for at gøre uddannelsen bedre, men også for at gøre vores medstuderende bedre – vi skal selv være dygtige lærerstuderende for at kunne gå forrest, og det har arbejdsgruppen været med til at skabe metoder og processer for. Den nye kultur er først lige startet og dette årsmøde er vores ’kickoff’ på de nye klare rammer for vores kultur og fortsatte udvikling som stærk organisation. Danmarks Lærerforening har deres professionsideal - vi har den gode fortælling. Nu skal endnu flere bare høre vores fortælling.

Den nye læreruddannelse Det har været en hektisk tid, hvor både uddannelsessystemet, folkeskolen og læreruddannelsen har været præget af reformer. Mange ting er stadig under udvikling, og vi har sat en masse vigtige punkter på dagsordenen for at forbedre den nye læreruddannelse. Gennem mange dialoger og møder har vi skabt fælles fokus. Vi har en ambition om, at vi vil være et fællesskab, der går forrest i at forbedre vores uddannelse. Det er hårdt arbejde, men det seneste år har vi blandt andet ændret vilkårene i praktikken, sat fokus på forbedringer i det internationale arbejde, forbedret måden at arbejde med eksaminer og ikke mindst ændret debatten om ’talent’. Desværre har vi ikke nået målet om at skabe bedre rammer for studerende på det nye vinteroptag, men jeg ved, at vi alle stadig husker på, at alle studerende bør have lige vilkår, uanset hvornår man starter på uddannelsen. Lokalt er der også gang i mange projekter og specielt arbejdet med at forbedre studieordningerne har været en væsentlig del i hele landet. Det er et vigtigt arbejde for studieordningerne er grundlaget for den lokale uddannelse, og vi studerende har krav på at være med i den udvikling.

Kvalitet Årets helt store buzzword har været ’kvalitet’. Vi startede faktisk den dagsorden i 2013 og har været med i debatten hele vejen. Vi har ikke bare råbt højt og sagt ’mere mere mere’, men været proaktive og lavet konkrete forslag til hvad vi vil have forbedret - eksempelvis da vi lavede ’Fair Finansiering’. Vi ved nemlig at kvalitet ikke bare kan skrives ind i bekendtgørelser eller studieordning. Vi skal have et finansieringssystem, som skal følge med og finansiere kvalitet i stedet for kvantitet. Alle mennesker jeg taler med indenfor uddannelsesverdenen kender i dag til ’Fair Finansiering’, og det lægger et stort pres, når forhandlingerne om en taxameterreform kommer i foråret. I efteråret satte vi sammen med Elev- og Studenterbevægelsen fokus på netop underfinansieringen af vores uddannelser med kampagnen ’Unge Kræver Handling’. Det kræver lokalt samarbejde og det kræver desuden, at vi stadig bliver bedre til at fortælle vores medstuderende om det samfund, vi lever i, og konsekvenserne af den uddannelsespolitik der føres. En anden reform er fremdriftsreform, som skal slå os i hovedet, når vi tænker os om, og når vi læser i bøgerne en ekstra gang. Vi skal straffes for at gøre vores bedste og have store ambitioner. Nu skal vi bare hurtigt igennem, så vi alle kan få et stykke papir, der hedder uddannelsesbevis – så er indholdet mindre vigtigt. Det eneste indhold der er vigtigt, er den såkaldte relevans, altså den, som arbejdsgiverne bestemmer for os. I ministerens kvalitets- og relevansudvalg sad ingen pædagogiske tænkere, men kun økonomiprofessorer som kunne forklare, hvordan vi studerende er en kæmpe udgift for staten, og vi er nogle forkælede unge, som ikke forstår, at vi skal tage en uddannelse for statens skyld. Vi skal ikke tage en uddannelse for at skabe balance i statsbudgetterne, men fordi det giver os personlig udvikling, faglige dannelse, almen dannelse og større muligheder for at indgå aktivt i vores demokrati. Vi skal være aktivt deltagende i vores uddannelse, fordi det handler om at udvikle os sammen og skabe dygtige professionelle lærere, som har ambitioner for dem selv, for eleverne og for demokratiet – de tre ting hænger sammen. Derfor er dimensioneringsmodeller, SU-reformer og relevanskriterier kun med til at sænke den virkelige kvalitet – mødet med ny viden i relation med andre personer med samme interesse, som kan skabe positive forstyrrelser i vores retning mod at blive verdens bedste lærere. Når målene snævres ind, så snævres fagligheden og dannelsen også. Vi skal det modsatte – vi skal åbne vores faglighed og

dannelse. Vi skal samarbejde med hinanden i uddannelsen, på arbejdet og med andre professioner. Evidensstyret er en måde at gøre alt til gennemsnit på, men vi skal ikke undervise i gennemsnit eller middelmådighed, vi skal lære at lave den bedste undervisning, så alle børn lærer så meget, som de kan, ud fra deres livsvilkår, forudsætninger og drømme i livet. Vi skal have ambitioner på alle elevers vegne. Som Elvis Presley engang sagde: ’Ambitions is a dream with a V8 engine’. Siden juni måned har vi ihærdigt prøvet at sætte fokus på et meget vigtigt område af uddannelsen - feedback. I takt med nedskæringer og kvantificering af vores studie i studieaktivitetsmodeller, har vores uddannelse i stor stil mistet den løbende feedback. Det er ikke kun på læreruddannelsen, men i hele den videregående uddannelsessektor, at det er blevet et problem. Ledelserne får færre penge, og de er nødt til at skære, mens underviserne skal løbe hurtigere. Sammen har vi fået skabt så markant et pres, at medier, minister, ordførere og rektorer de sidste par uger har fået op til flere svedeture over det store pres. De erkender alle, at der skal løsninger på bordet nu, men ingen havde det rigtige svar. Igen gik vi forrest. Vi sidder i disse dage og forhandler en aftale med rektorerne for at finde en landsdækkende løsning for både læreruddannelsen og de andre uddannelser på professionshøjskolerne. Om forhåbentlig ikke mange dage kan vi melde det sikkert ud: MVU-netværket og Lærerstuderendes Landskreds har sikret mere og bedre feedback på vores uddannelsen. Det har vi gjort sammen, og i samarbejde med gode rektorer og ledere.

Danmarks Lærerforening Lærerfaget er en af Danmarks ældste professioner, og lærerforeningen en af de vigtigste fagforeninger i den danske fagbevægelse. Dem er vi en del af. Ikke bare fordi vi har fælles profession og fælles interesser, men fordi vi er enige om langt det meste i folkeskolen. Derfor har vi stået sammen om at få en god implementering af skolereformen, få fjernet de dårlige elementer, så som læringsmålstyret undervisning, og få skabt et pres for at forbedre lærernes vilkår. Vi sidder hver dag med vores teorier og lærer hvor meget, der skal til for at lave den perfekte undervisning og det gode samarbejde med elever, kolleger, ledere og forældre. Derfor ved vi også hvor vigtigt det er at have gode vilkår som lærer. Det sidste år har vi med glæde stillet os frem og fortalt politikere og medier, hvad vi lærer på uddannelsen, og hvorfor vi derfor frygter at få et job i en folkeskole hvis der ikke laves ændringer. Den store flugt fra lærerværelserne har skabt mange ledige stillinger på skoler i hele landet, og hvis vi skal ud og have disse jobs, kræver det, at vilkårene forbedres. Vi kan ikke som nyuddannede lærere varetage god undervisning i 28-30 lektioner om ugen. Derfor ser vi desværre også mange medstuderende, som stopper på uddannelsen – de vil en anden vej, et andet job med bedre vilkår. Os der er her i dag, vi vil læreruddannelsen, og vi vil folkeskolen. Men kun hvis vi får mulighed for at kunne stå overfor eleverne med værdighed og vide, hvad vi skal med undervisningen, og hvordan vi får alle med. I disse dage afgøres overenskomstforhandlingerne og snart ved vi, hvordan rammerne fremadrettet ser ud for lærerarbejdet. Lærerforeningen sætter selvfølgelig stor pris på det arbejde. Men det skal dog siges, at vi jo heller ikke altid er enige med lærerforeningen. Eksempelvis da de for et år siden endnu engang introducerede, at de vil arbejde for en 5-årig kandidat-læreruddannelse på universitet. Eller deres generelle modstand mod, at professionshøjskolerne skal have ret til at forske. På flere møder i hovedstyrelsen, skole- og uddannelsespolitisk udvalg, uddannelsespolitisk forum og lokalt i kredsene, har vi det sidste år markeret at vi ikke bare er unge studerende, men faktisk har meget viden på området, er engageret i debatten og ønsker at gøre en forskel. Det har ikke blot imponeret mig, men også hele lærerforeningen. Alle kredse kender i dag Lærerstuderendes Landskreds og ved at vi er en kæmpe ressource. Vi vandt ikke kampen, men vi kom tættere på målet. Vi fik skabt et øget samarbejde om den nuværende uddannelse, og vi har snart overbevist dem om, at forskning skal være en vigtig del af vores uddannelse. 14

De største sejre kommer nede fra, og i år har vi skabt disse små sejre ved at arbejde sammen lokalt og påvirke alle i lærerforeningen. Det har været en fornøjelse at være en del af.

En organisation der går forrest Der er mange måde at forklare, hvad der gør en organisation god. I Lærerstuderendes Landskreds kalder vi os selv for en faglig studieorganisation. Vi er altså både en studieorganisation, som går forrest i udviklingen af vores uddannelse, men vi udgør også et fællesskab, der står bag dig når du har problemer. Dét at kunne begge dele kræver en organisering, hvor alle kender deres rolle og muligheder. Det kræver, at vi ikke betragter os selv som et hierarki med mange led fra formanden ned til medlemmerne, men mere som én linje – formanden skal være ligeså tæt på medlemmerne, som klubberne skal. Vi har bare forskellige roller. Ingen er vigtige end andre. Det mener jeg, at vi har skabt med vores nye organisering. Bevares, det har ikke været let, og vi har skulle af nogle omveje for at nå hertil. Men i dag kan vi se tilbage på oktoberkursus, klubseminarer, ledelsesseminar og en bunke møder med hinanden på kryds og tværs. Alt sammen indenfor de samme rammer. Bestyrelsen har været en vigtig spiller heri, ved at skabe gode strategier for årets arbejde, og klubberne har taget deres nye rolle seriøst – der er engagement på klubseminarer, hvor fællesskabet skabes, og lokale initiativer hele vejen rundt.

Tak for i år og godt årsmøde til alle Jeg vil slutte med at sige, at vi de seneste to år har kaldt det her for ’det nye LL’. Vi har ændret struktur, fået en ny læreruddannelse, og vi har skabt en ny kultur i vores hverdag. Det er jer, som har skabt det nye LL, og det har været en sand fornøjelse at stå i spidsen for. I skal alle have et ekstra stort tak for jeres arbejde og engagement. Det nye LL er først lige begyndt, og jeg håber, at vi kan bruge denne weekend sammen på netop at gøre det nye LL til et endnu stærkere fællesskab. Der er stadig kampe derude, og der er stadig studerende, som ikke er medlemmer. Lærerstuderendes Landskreds har klare idealer. Vi skaber stærke visioner, og vi er proaktive og pragmatiske. Lad os holde fast i det. Godt årsmøde til jer alle!