Efterårs program 2021

Page 1

Efterår 2021 med kurser, tilbud & aktiviteter for frivillige i Halsnæs

Frivilligcenter HALSNÆS

1


Indhold Velkommen i efteråret 2020........................................................................... 3 Medlemsmøde 26. august kl. 10.00-11.30.................................................... 4 Medlemsmøde 5. oktober kl. 12.30-14.00................................................... 4 Medlemsmøde 23. november kl. 16.00-17.30.............................................. 4 Demens – temaarrangement: 31. august kl. 16.00-19.30............................. 5 Selvhjælpsigangsætterkursus: 10. september .............................................. 6 Trivselsgrupper for børn- og unge 17.-18. september................................... 6 Frivillig fredag: 24. september kl. 14.30-17.15.............................................. 7 Få nye frivillige som bliver i foreningen 9. oktober 10.00-16.00................... 8 Børn som pårørende - temaaften: 14. oktober ............................................. 9 Forstå jeres målgrupper: 28. oktober kl. 17.00-20.00................................. 10 Skab stærke lokale fællesskaber: 9. november kl. 17.00-20.00................... 11 Alternative puljer og fonde: 17. november kl. 17.00-20.00 ........................ 12 Alternative puljer og fonde: 1. december kl. 17.00-20.00........................... 12 Julearrangement: 25. november kl. 16.00-19.30......................................... 13 Information................................................................................................... 14 Hvad er Frivilligcenter Halsnæs?.................................................................. 15

Frivilligcenter HALSNÆS

Frivilligcenter Halsnæs • www.frivilligcenter-halsnaes.dk www.facebook.dk/frivilligcenterhalsnaes

Frivilligcenter HALSNÆS

2


VELKOMMEN I EFTERÅRET Sommeren går på held, og vi begynder så småt at trække indendørs igen! Vi starter efteråret med en møderække med vores medlemsforeninger, som vi ligeledes forkæler med en del forskellige kurser. Kurserne kan hjælpe foreningerne i hverdagen og giver dem værktøjer til bl.a. at hverve nye frivillige, skabe fællesskaber og søge puljer, fonde og midler til at drive det hele. Derudover har Frivilligcenter Halsnæs og andre frivilligcentre i Nordsjælland indgået et samarbejde om at tilbyde et bredere og større kursustilbud. Derfor afholdes nogle af kurserne i Hillerød, hvilket I kan se under de enkelte kurser. Der er også mange arrangementer til den enkelte, udover Frivilligcenter Halsnæs faste tilbud. Der er temaarrangementer om demens og om børn som pårørende. Og så de faste traditioner FRIVILLIG FREDAG, hvor vi fejrer Halsnæs’ mange frivillige, som noget nyt foregår det udendørs med sjov og underholdning for både store og små. Julearrangementet er også en fast tradition på Frivilligcenter Halsnæs, her hjælper husets brugere hinanden med at pynte op og gøre frivilligcenteret hyggelig og juleklar. Der klippes og klistres, hygges mens der tygges på juleknas og gode sager. Alt i alt er der lagt op til et efterår, hvor vi igen må være sammen - vi glæder os til at se jer hos os, hvadenten du skal lære noget, inspireres til dit foreningsarbejde lytte til spændende mennesker og ikke mindst være sammen og hygge os og snakke sammen og netværke!

På gensyn i Frivilligcenter Halsnæs her i efteråret 2021!

3


MEDLEMSMØDER DEN 26. AUGUST KL. 10.00-11.30, DEN 5. OKTOBER KL. 12.30-14.00 & DEN 23. NOVEMBER KL. 16.00-17.30 Vi gentager succesen fra sidste år og inviterer alle medlemmer til at mødes i mindre og hyggelige grupper til en direkte snak med bestyrelse og medarbejdere. Disse medlemsmøder vægter vi både for at lære hinanden bedre at kende og for at få mulighed for at høre status; hvordan går det i foreningen? hvordan oplever i huset – er der nye udfordringer eller gode idéer til hvordan Frivilligcenter Halsnæs kan hjælpe og understøtte medlemmernes frivillige arbejde? Under dette både saglige og faglige møde er der tid og rum til en hyggelig snak over lidt godt at spise og drikke. Frivilligcentret sørger for forplejningen og at denne passer til mødetidspunktet. Vi overholder de gældende covid-19 retningslinjer på dagen, så alle kan føle sig trygge. Mødets deltagerantal vil være afhængig af forsamlingsforbuddet på dagen og derfor vil I når tiden nærmer sig høre fra os, hvor mange repræsentanter fra medlemsgrupperne kan deltage. Vi glæder os til at møde jer alle igen i år og håber så mange af jer som muligt, vil tage jer tid til at booke en tid. HVEM KAN DELTAGE? Alle medlemmer, netværks- og selvhjælpsgrupper er velkomne Tilmelding er nødvendig Først-til-mølle-princippet gælder STED Frivilligcenter Halsnæs, Valseværksstræde 5A, 3300 Frederiksværk TILMELDING Senest 2 dage før det pågældende møde via NemTilmeld: https://frivilligcenter-halsnaes.nemtilmeld.dk/

Frivilligcenter HALSNÆS

4


TEMAARRANGEMENT DEMENS

TIRSDAG DEN 31. AUGUST KL. 16.00-19.30 • Er du i berøring med demente eller pårørende til en dement borger? • Overvejer du at blive frivillig og arbejde med demensfamilier? • Ønsker du blot at vide noget mere om sygdommen demens?

Sammen med Røde Kors Halsnæs og Halsnæs Kommune inviterer Frivilligcentret til en temaaften om demens for frivillige – og andre interesserede. Når demens rykker ind i et liv og en familie, har det store konsekvenser for alle – både den person, som er ramt af sygdommen, og i lige så høj grad for de pårørende. Denne aften sætter vi fokus på konsekvenserne af en demensdiagnose, herunder hvordan frivillige kan spille en positiv rolle i de ramtes hverdag. I løbet af aftenen gennemgår vi fire temaer: • • • •

Demens – familieliv og rollen som pårørende Sygdommen – stadier, medicinering m.m. Støtte – kommunale tilbud og kommunikation med kommunen Muligheder for at være frivillig

Der vil blive serveret en sandwich i indlagt pause. HVEM KAN DELTAGE? Arrangementet er åbent for alle, men især relevant for dem, som er nysgerrige på, hvordan man som frivillig kan bidrage. Det er ikke et krav, at du efterfølgende melder dig som frivillig. Tilmelding er nødvendigt Først-til-mølle-princippet gælder STED Frivilligcenter Halsnæs, Valseværksstræde 5A, 3300 Frederiksværk i ”Mødelokale med projektor” bagerst i stueetagen. TILMELDING Senest den 28.07 kl. 16.00 via NemTilmeld: https://frivilligcenter-halsnaes.nemtilmeld.dk/

5


KURSUS SELVHJÆLPSIGANGSÆTTERKURSUS

FREDAG DEN 10. SEPTEMBER

KURSUS I LEDELSE AF TRIVSELSGRUPPER FOR BØRN OG UNGE

TODAGES KURSUS DEN 17.-18. SEPTEMBER

Disse kurser er der desværre ikke i skrivende stund flere informationer om disse to kurser. Mere information følger på at nærmere information følger på vores hjemmeside, samt Facebook og i nyhedsbrevet. TILMELDING Tilmeldingsfrist d. 9 september - Tilmelding skal ske via tlf 31 33 38 89 eller send os en mail via info@frivilligcenter-halsnaes.dk med antal deltagere og dine/jeres kontaktinformationer Navn, tlf.nr. og mail.

Frivilligcenter HALSNÆS

6


FRIVILLIG FREDAG FRIVILLIG FREDAG

FREDAG DEN 24. SEPTEMBER KL. 14.30-17.15

Alle Halsnæs’ frivillige skal fejres og hyldes!! Vi fejrer de frivillige og hinanden med underholdning for hele familien - lige fra taler, ballonmand, quiz til popcorn og grillpølser. Det er også her vi bliver klogere på hinanden og det gode forenings- og frivillige arbejde, der er i Halsnæs. Det er en folkefest, så ALLE er velkomne. Frivillig Fredag afholdes udendørs i Skjoldborgparken ved Frivilligcentret i Frederiksværk. Alle eventuelle Corona forholdsregler vil blive taget. På denne dag overrækkes Frivilligprisen 2021 til en frivillig gruppe/forening/initiativ, der: • yder en særlig indsats i det frivillige sociale arbejde • gør en forskel for mennesker, der har brug for en ekstra hånd i medborgerskabets ånd • skaber opmærksomhed og interesse omkring det frivillige sociale arbejde • fortjener et skulderklap for indsatsen! Det bliver som en hyggelig havefest, hvor vi nyder lidt mad stående og svinger om, når Rasmus & Tanja fra Hundested, spiller op. Vi glæder os til at dele denne dag med jer alle! HVEM KAN DELTAGE? Arrangementet er åbent for alle STED Frivilligcenter Halsnæs, Valseværksstræde 5A, 3300 Frederiksværk

7


KURSUS FÅ NYE FRIVILLIGE SOM BLIVER I FORENINGEN - grundkursus om rekruttering og fastholdelse LØRDAG DEN 9. OKTOBER KL. 10.00-16.00

Hvad stiller I op, når I mangler frivillige, ikke kan skaffe de rette til opgaverne eller har svært ved at fastholde dem I har? På dette grundkursus får I videnbaserede redskaber til, hvordan I rekrutterer frivillige, som bliver hos jer. Kurset bygger på CFSAs analytiske viden om frivillighed og vores mange rådgivninger af foreninger, der savnede flere aktive frivillige. På dette kursus får deltagerne solid viden om, hvad der driver frivilliges motivation og engagement. Vi gennemgår blandt andet viden fra CFSA’s seneste videnstema #4, som kan bidrage til at skabe en mere strategisk og velovervejet tilgang til rekruttering af frivillige hos jer. Underviseren giver også viden, inspiration og forslag til, hvordan I kan matche frivilliges forskellige motivationsbehov og hvordan I fastholder deres engagement - også under corona. Endelig præsenteres deltagerne for en trinvismodel og flere konkrete redskaber, der gør jer klar til at gennemføre en effektiv rekrutteringsindsats fra start til slut. Hvem henvender kurset sig til? Kurset er målrettet frivillige og ansatte i frivillige sociale organisationer, frivilligcentre, foreninger og initiativer, som udfører frivilligt socialt arbejde. Deltagerne kan være ledere, konsulenter eller koordinatorer for frivillige, som har brug for ideer, inspiration og redskaber til at systematisere og udvikle deres arbejde med rekruttering og fastholdelse. Kurset præsenterer viden om rekruttering og fastholdelse af frivillige, og hvordan I kan arbejde med at systematisere og udvikle jeres rekrutteringsindsats og skabe motivation og engagement blandt jeres frivillige. UNDERVISER Cecilie Seidelin Petersen er ansat som rådgiver og konsulent på CFSA og har omfattende viden om foreninger, frivilligcentre og frivillige organisationer på det sociale og folkeoplysende område. Læs mere om kurset her: https://faelleskursernordsjaeland.nemtilmeld.dk/2/ HVEM KAN DELTAGE? Tilmelding er nødvendigt. Først-til-mølle-princippet gælder STED Frivilligcenter Hillerød/Kedelhuset, Fredensvej 12 B, 3400 Hillerød TILMELDING Senest den 25. september kl. 09.00 via Tilmelding skal ske via tlf 31 33 38 89 eller send os en mail via info@frivilligcenter-halsnaes.dk med antal deltagere og dine/jeres kontaktinformationer: navn, tlf.nr. og mail.

Frivilligcenter HALSNÆS

8


TEMAAFTEN BØRN SOM PÅRØRENDE

DEN 14. OKTOBER KL.17.30-19.30 Når far, mor, søster eller bror bliver ramt af alvorlig sygdom, lider børnene. Det siger næsten sig selv, og alligevel bliver denne svære problemstilling ofte overset. At miste en forælder er noget af det mest traumatiske, et barn kan opleve, og forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at børn og unge under 30, der har mistet en forælder, har markant højere risiko for at få antidepressiv medicin. Formålet med denne temaaften er få talt om det svære emne, børn som pårørende til syge voksne og børn er. Hvad er god hjælp til børnene i denne ulykkelige situation? Vi byder på et glas vin og et stykke kage. OPLÆGSHOLDER Jes Dige har gennem 25 år været en drivkraft indenfor arbejdet med børn i sorg. Tidligere gennem samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, i dag som direktør og daglig leder i foreningen Skyggebørn. HVEM KAN DELTAGE? Alle er velkomne. Tilmelding er nødvendig. Maks. antal deltagere: 100 Først-til-mølle-princippet gælder STED Kommer snarest, så hold øje med Facebook og/eller nyhedsbrevet TILMELDING Senest 12. oktober kl. 12.00 via NemTilmeld: https://frivilligcenter-halsnaes.nemtilmeld.dk/

9


KURSUS FORSTÅ JERES MÅLGRUPPER OG FÅ STYR PÅ FORENINGENS KOMMUNIKATION TORSDAG DEN 28. OKTOBER KL. 17.00-20.00

Det er ikke ligegyldigt, om I skriver til Hanne eller Bent, hvis I vil ud over rampen med et budskab. Dette lokale kursus præsenterer viden om, hvorfor det er afgørende at kommunikere til nogen fremfor til alle. Gennem oplæg og øvelser arbejder I med at kortlægge jeres egne målgrupper. Undervejs præsenteres effektive værktøjer og tips til, hvordan man kan skræddersy budskaber til netop Hanne og Bent. Dette kursus sætter fokus på, hvorfor målgrupper er vigtige, og hvordan I bruger dem i jeres kommunikationsarbejde. Kurset giver jer viden om målgrupper og præsenterer anvendelige værktøjer, I kan bruge til at kommunikere i øjenhøjde med netop de mennesker, I gerne vil nå med jeres kommunikationsaktiviteter. Kursusdagen byder på kortere oplæg, diskussion i plenum, refleksionsøvelser og selvstændigt arbejde med egne målgrupper og kommunikation. UNDERVISER Suzette Frovin er presse- og kommunikationskonsulent ved CFSA. Hun er uddannet journalist og har stor viden om kommunikation og pressearbejde i foreninger og frivillige organisationer samt mere end 15 års erfaring med PR og pressearbejde, ide- og projektudvikling, frivilligt arbejde, facilitering og undervisning. Endelig er Suzette medlem af byrådet i Nyborg Kommune og har derigennem også erfaring med den kommunale virkelighed, lokalpolitik og interessevaretagelse. Læs mere om kurset her: https://faelleskursernordsjaeland.nemtilmeld.dk/1/ HVEM KAN DELTAGE? Tilmelding er nødvendigt Først-til-mølle-princippet gælder STED Frivilligcenter Hillerød/Kedelhuset, Fredensvej 12 B, 3400 Hillerød TILMELDING Senest den 13. oktober kl. 16.00 Tilmelding skal ske via tlf 31 33 38 89 eller send os en mail via info@frivilligcenter-halsnaes.dk med antal deltagere og dine/jeres kontaktinformationer: navn, tlf.nr. og mail.

Frivilligcenter HALSNÆS

10


KURSUS SKAB STÆRKE LOKALE FÆLLESSKABER

TIRSDAG DEN 09. NOVEMBER KL. 17.00-20.00

Mens uforpligtende netværk og virtuelle interessebårne fællesskaber har deres begrænsninger, har vi i disse år fået øje for, at sociale udfordringer bedst håndteres i lokale fællesskaber, hvor vi møder hinanden ansigt-til-ansigt. Dette kursus giver viden om og indsigt i fællesskaber samt konkrete ideer til, hvordan man kan understøtte og facilitere lokale fællesskaber. Lokale fællesskaber rummer store muligheder for at afhjælpe fx ensomhed, diverse psykiske problemer, lette integrationen og i det hele taget skabe en meningsfuld hverdag for udsatte borgere. Betydningen af store og små fællesskaber er for alvor blevet synligt her under Covid19, hvor det er blevet tydeligere, at lokale fællesskaber ikke blot kan skabe lokal sammenhængskraft og vækst, men også er en vigtig forudsætning for mental sundhed. På dette kursus arbejder deltagerne med, hvordan de kan udvikle og genopfinde de lokalt forankrede fællesskaber i en forening, i byens lokalområder, i en boligblok, i en landsby eller i et landdistrikt. Kursusdagen byder på kortere oplæg, diskussion i plenum, refleksionsøvelser og selvstændigt arbejde med egne målgrupper og kommunikation. Kurset sætter fokus på, hvorfor lokale fællesskaber er vigtige, og hvordan man i praksis kan arbejde med dem. Kurset skærper deltagernes forståelse af fællesskabsbegrebet og deltagerne får konkrete metoder og ideer til at kunne arbejde med at genstarte eller udvikle forskellige typer fællesskaber. UNDERVISER Jens Ulrich er stifter af konsulentfirmaet Ulrich Consult ApS, som blandt andet arbejder med fælleskabelse og samskabelse. Han har blandt andet gennem sit arbejde som konsulent hjulpet foreninger, kommunale organisationer og andre med at skabe lokalt forankrede fællesskaber. Han har ligeledes stor erfaring i at facilitere samskabelsesprocesser. Jens Ulrich har også forsket i, hvordan man kan arbejde med deltagelse og samskabende processer. Læs mere om kurset her: https://faelleskursernordsjaeland.nemtilmeld.dk/4/ HVEM KAN DELTAGE? Tilmelding er nødvendigt Først-til-mølle-princippet gælder STED Frivilligcenter Hillerød/Kedelhuset, Fredensvej 12 B, 3400 Hillerød TILMELDING Senest den 18. oktober kl. 17.00 Tilmelding skal ske via tlf 31 33 38 89 eller send os en mail via info@frivilligcenter-halsnaes.dk med antal deltagere og dine/jeres kontaktinformationer: navn, tlf.nr. og mail.

11


KURSUS ALTERNATIVE PULJER OG FONDE – ANDRE VEJE TIL FUNDRAISING

ONSDAG DEN 17. NOVEMBER KL. 17.00-20.00 SAMT ONSDAG DEN 1. DECEMBER KL. 17.00-20.00

Få ny inspiration og ideer til, hvordan I kan skaffe penge og ressourcer til foreningens drift og projekter særligt op til og efter genåbningen af foreningslivet. Dette kursus præsenterer fem brugbare alternativer til den klassiske fundraising og giver en grundig indføring i det nødvendige forarbejde, som skal være på plads, før I kontakter en mulig bidragsyder. Få også feedback på de ideer eller projekter, I arbejder med. Når I skal skaffe penge og ressourcer til foreningens drift, aktiviteter eller projekter, findes der udover puljer og fonde en række andre finansieringskilder, som kan give jer nye udviklingsmuligheder og derfor være en fordel at kende til. Særligt i tiden frem mod og efter genåbningen af foreningslivet, hvor der helt naturligt vil være meget stor rift om de sparsomme ressourcer, der kan hentes i offentlige og private puljer og fonde. Kurset præsenterer fem forskellige former for fundraising: • Erhvervssamarbejde • Samarbejde om varer og ydelser • Samarbejde med jobcenter om praktikker • Crowdfunding • Frie midler UNDERVISER Lea Gry von Cotta Schønberg er direktør i Fødevarebanken og tidligere leder og fundraiser i Frivilligcenter Halsnæs samt dirketør og stifter af Konsulenthuset Kontingens. Lea har knapt 20 års viden og erfaring med organisations-, projekt- og kompetenceudvikling samt fundraising i frivillige organisationer og er en særdeles garvet underviser og facilitator inden for feltet. Lea er uddannet i pædagogik med særligt fokus på uddannelsesetik, politisk kommunikation og ledelse fra KU/CBS med speciale i civilsamfundets samarbejde med kommuner, stat, erhvervsliv og boligsociale organisationer. HVEM KAN DELTAGE? Tilmelding er nødvendigt. Først-til-mølle-princippet gælder STED Frivilligcenter Hillerød/Kedelhuset, Fredensvej 12 B, 3400 Hillerød TILMELDING Senest den 2. november kl. 09.00 via Tilmelding skal ske via tlf 31 33 38 89 eller send os en mail via info@frivilligcenter-halsnaes.dk med antal deltagere og dine/jeres kontaktinformationer: navn, tlf.nr. og mail.

Frivilligcenter HALSNÆS

12


JULEARRANGEMENT JULEARRANGEMENT

TORSDAG DEN 25. NOVEMBER KL. 16.00-19.30

Hvor skal misteltenen hænge?

Frivilligcenter Halsnæs inviterer alle medlemmer til julenetværk og hygge Sidste år blev vi desværre nødt til at aflyse vores elskede årlige julearrangement. I år, skal i dog ikke snydes og vi vender derfor stærkt tilbage med masser af julestemning. Vi skal som vanligt pynte huset, høre julemusik, proppe os med æbleskiver og andet julegodt, spise lækker mad, hygge og bygge nye relationer samt pleje de gamle. For at sikre, at vi får indkøbt tilstrækkeligt med mad, glögg, æbleskiver og andet julegodt, er tilmelding nødvendig. Vi glæder os til at se jer! Mange hilsner fra bestyrelsen og sekretariatet

HVEM KAN DELTAGE? Alle er velkomne Tilmelding er nødvendig Først-til-mølle-princippet gælder STED Frivilligcenter Halsnæs, Valseværksstræde 5A, 3300 Frederiksværk TILMELDING Senest den. 24. november kl. 12.00 via NemTilmeld: https://frivilligcenter-halsnaes.nemtilmeld.dk/

13


NYT TILBUD LIVSHISTORIEFORTÆLLINGER Livshistoriefortællinger er et nyt tilbud i Frivilligcenter Halsnæs, hvor du kan dele din historie med andre, og komme fri af fortællinger, som begrænser dit liv. Målet med Livshistoriefortællingerer at skabe netværksgrupper med social aktivitet og samvær, der kan hjælpe dig videre i dit liv med dine værdier, drømme og håb. Denne gruppe består af max. seks personer og ledes af to frivillige tovholdere, hvor alle deltager på lige vilkår. I gruppen skaber vi i fællesskab - et trygt og tillidsfuldt rum. • En gruppe består af max. 6 personer og 2 frivillige tovholdere • Gruppen mødes 1 gang om ugen á 3 timers varighed over i alt 12 uger • Der er tavshedspligt for både deltagere og de frivillige tovholdere. Det gælder både før, under og efter forløbet Livshistorie er en fortælling om ens livsforløb. Din livshistorie er levende, og er påvirkelig af hvordan du har det, på det tidspunkt du fortæller den. Hvis du har haft et liv med en del brud - det kan være psykiske nedture, arbejdsløshed eller andre personlige udfordringer - så kan din livsfortælling have mange ’sorte huller’. Livshistoriefortælling kan hjælpe dig til at opnå en oplevelse af sammenhæng og mening i dit liv. Du får muligheden for at være en del af et netværk, hvor vi hjælper hinanden med at bryde og opbygge vores livshistoriefortælling. At sætte os selv fri for fortællinger, der begrænser os, og dermed give os mulighed for at finde ny mening og komme videre i vores liv. Ved at lytte til hinandens livshistorier giver det os perspektiv på vores egen historie. Samtidig giver vi andre mennesker mulighed for at forstå hvem vi er, og hvad der ligger bag vores handlinger. Vi bliver i stand til at forstå vores handlinger og reaktioner, og vurderinger af os selv og andres handlinger kommer frem i lyset. Livshistoriefortælling bliver på denne måde en mulighed for at skabe en ny fortælling, der tager afsæt i det levende liv, værdier, drømme og håb. Vi starter løbende nye forløb. Kontakt os for at høre nærmere, og om hvornår den næste gruppe starter på: tlf. 31 33 38 89 eller mail infor@frivilligcenter-halsnaes.dk Læs mere: frivilligcenter-halsnaes.dk/foreninger/ny-medlemmer/item/livshistoriefortaellinger-2

Frivilligcenter HALSNÆS

14


NYT TILBUD KOM VIDERE MAND - 8 MÆND I 8 UGER Er du ved at miste fodfæstet, eller står i en krise? Er du stresset eller ved at blive det? Virker det hele uoverskueligt? Hvad enten din situation skyldes skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom, ensomhed, stress eller noget helt andet, kan du få hjælp og støtte til at komme videre: KOM VIDERE MAND-et gratis tilbud, hvor 8 mænd mødes 8 gange. Formålet er at hjælpe mænd videre, der er i en svær periode af deres liv. Det foregår i et fællesskab af mænd i samme eller lign. situation. Der er løbende opstart af grupper i Frivilligcenter Halsnæs på Valseværkstræde 5A i Frederiksværk. Grupperne mødes en gang ugentligt over 8 uger.Grupperne guides af en af vores uddannede frivillige gruppeledere, der styrer deltagerne igennem det otte ugers forløb, efter et af-prøvet og dokumenteret effektfuldt koncept, der bl.a. gå ud på at: • • • • • • •

Finde fokus og få overblik Skabe gode relationer Blive bedre til de svære samtaler Få vækket dine ressourcer og få mere livskraft Styrke din evne til at takle svære livssituationer Få inspiration fra andre mænd til at komme videre Styre dit liv i en ønsket retning

Kontakt os meget gerne for at høre nærmere, og om hvornår næste gruppeforløb starter op på: tlf 31 33 38 89 eller mail info@frivilligcenter-halsnaes.dk --

15


PRAKTISK INFORMATION TILMELDING

Vi bruger NemTilmeld ved tilmelding til vores arrangementer. Du tilmelder dig ved at følge linket, frivilligcenter-halsnaes.nemtilmeld.dk Hvis du har spørgsmål til, hvordan du tilmelder dig, er du meget velkommen til at ringe, skrive eller kigge forbi kontoret i åbningstiden. Med mindre andet er angivet, fordeles pladserne efter først-til-mølleprincippet. Eventuelle begrænsninger på antal deltagere fra samme forening/frivilliggruppe er anført på invitationen.

PRIS OG FORPLEJNING

Kurserne er gratis og som udgangspunkt med let forplejning. Ved udeblivelse opkræves dog et gebyr på 75 kr. til at dække omkostningerne til forplejning, kursusadministration m.v.

ÆNDRINGER & AFLYSNINGER

Der tages forbehold for aflysninger og ændringer. Disse vil blive annonceret i nyhedsbreve og særskilte meddelelser. Du kan finde Frivilligcenter Halsnæs på Facebook med nyheder og informationer fra centerets medlemsforeninger/frivilliggrupper, nyheder fra sekretariatet og seneste arrangementer.

BRUG HJEMMESIDEN

På Frivilligcenter Halsnæs hjemmeside frivilligcenter-halsnaes.dk finder du flere oplysninger om frivilligcentret og de mange tilbud man kan gøre brug af som medlem. På hjemmesiden finder du bl.a. også lokalebookning og adgang til NemTilmeld.

Frivilligcenter HALSNÆS

Frivilligcenter Halsnæs • www.frivilligcenter-halsnaes.dk www.facebook.com/frivilligcenterhalsnaes

Frivilligcenter HALSNÆS

16


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.