Årsberetning - kladde 8

Page 1

ÅRSBERETNING

2019

FRIVILLIGCENTER HALSNÆS


Indhold At være sammen med hinanden.............................................................................................. 3 Strategi 2019-21................................................................................................................... 4-5 Udarbejdelse og implementering af kommunikationsstrategi.................................................. 6 Udvikling af indsats omkring udsatte børn og unge.................................................................. 6 Initiativ til udvikling af samskabelsesstrategi i Halsnæs............................................................ 7 Understøtte udvikling af frivillige fællesskaber........................................................................ 7 Lokal støtte til Frivilligcenter Halsnæs...................................................................................... 8 Dokumentation og evaluering................................................................................................. 9 Sådan gør frivilligcentret en forskel....................................................................................... 10 Rekruttering af frivillige......................................................................................................... 11 Rekruttering af socialt udsatte som frivillige.......................................................................... 11 Frivilligheden......................................................................................................................... 12 Kvalitetsmodellen.................................................................................................................. 12 Facilitering af netværk for medlemsorganisationer................................................................ 13 Mangfoldighed i medlemssammensætning........................................................................... 14 Lokaler.................................................................................................................................. 15 Den Runde Firkant og muligheder for mænd......................................................................... 16 Demensvenligt Nordsjælland................................................................................................. 17 Puljen til udvikling af frivilligt socialt arbejde: Støtte til Børn- og Ungeforening..................... 17 Frivilligt koordinatorkorps..................................................................................................... 17 Frivillig Økonomisk Rådgivning.............................................................................................. 17 Bestyrelsen............................................................................................................................ 18 Sekretariatet......................................................................................................................... 18 Samarbejde med Halsnæs Kommune.................................................................................... 20 Fundraising............................................................................................................................ 20 Økonomi............................................................................................................................... 21 Aktiviteter 2019................................................................................................................ 22-25 2019 i tal............................................................................................................................... 26 Medlemmer.......................................................................................................................... 27

“Frivilligheden, det at være noget for andre, er en særlig egenskab, som ligger dybt i de fleste mennesker. Det at se hinanden, ikke bare se på hinanden, men se hinanden som mennesker åbner for den særlige samhørighed, vi alle higer efter og har brug for. I mødet med et andet menneske opstår en særlig kraft, som nogen øser af, og andre har brug for. Alle bliver vi beriget i det møde. Mødet i frivilligheden styrker vores fællesskab, gør det stærkere og dybere. Frivilligcenter Halsnæs yder en meningsfuld og værdifuld indsats for at skabe rammerne for det.

Helle Lunderød

formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati Frivilligcenter HALSNÆS

2


At være sammen med hinanden KÆRE LÆSER At være frivillig i sociale aktiviteter er et valg. Det hviler på ønsket om at ville være noget for et andet menneske, måske flere. Ofte et menneske, som står i en svær livssituation, eller som blot kan have brug for nogle at være sammen med. Det har vi alle sammen brug for. Ingen af os trives ved at være isolerede. De frivillige aktiviteter er det organiserede samvær – der, hvor mennesker mødes, og hvor de ikke nødvendigvis kender hinanden. Men vi mærker også, hvordan det organiserede frivillige samvær ofte udvikler sig til venskaber. Til samvær, der ikke er styret af rammen for en frivillig aktivitet, og som ikke er defineret af en organisering eller en organisation. De to måder at være sammen på – i frivillige aktiviteter eller blot i et venskab eller en gruppe – er i vores optik det bedste, vi kan ønske os. Mennesker har brug for mennesker, og vi skal huske også at være sammen med hinanden lige der, hvor vi bor. Der hvor vi hører til eller ved, nogen kunne have brug for en hjælpende hånd, et smil, en gåtur eller et besøg en gang imellem. Det kan være naboen et par huse nede ad vejen, den ældre dame på 1. sal i vores opgang, eller manden, der er blevet alene og har brug for en hjælpende hånd til sine indkøb og en sludder. Her hos os ser vi, hvordan menneskers tid med hinanden handler om blot at være – til stede, opmærksomt, roligt og varmt. Husk at være sammen med hinanden. Både som frivillige og som naboer lige der, hvor du har din hverdag og dit liv. Tak for et år, hvor vi fik lov til at arbejde for jer, de frivillige, og at blive inspireret og imponeret af jer. Af den medmenneskelige væren. På vegne af alle i Frivilligcenter Halsnæs Lea Gry von Cotta-Schønberg Daglig leder

3


STRATEGI 2019-21 I slutningen af 2018 tog vi stilling til, hvilke grupper af mennesker, vi gerne vil prøve at gøre en ekstra indsats for. Det blev til en strategi, en plan med beslutninger om prioriteringen af vores tid og ressourcer i frivilligcenteret. Det vigtigste er, at vi arbejder målrettet og varieret med, hvordan mennesker kender til og har lyst til at være med i fællesskaber, som er gode og meningsfulde for dem. Udarbejdelse og implementering af kommunikationsstrategi

Udvikling af indsats omkring udsatte børn og unge

Initiativ til udvikling af samskabelsesstrategi i Halsnæs

• AKTIVITETER • Fast punkt på bestyrelses-

• Fundraising og udvikling af projekt i en samskabelsesproces med relevante aktører

• Dialog med politikere

MÅL (Hvad)

møder

(Hvordan)

• Udvalg for praktisk udførsel

• Workshop med relevante aktører • Planlægning af læringsproces for samskabelsen • Platform for udvikling af ideer for kobling af lokale ressourcer

SUCCESKRITERIER

• Udarbejdet inden udgangen af 2019.

• Særlig fokus på en proces hvor børn/unges stemmer bliver hørt.

(Resultat, effekt)

• Evaluere initiativer under kommunikationsstrategien.

• Ansøgning er udarbejdet og afsendt senest forår 2020.

MÅL (Hvad)

Understøtte udvikling af frivillige fællesskaber

Lokal støtte til FCH

Dokumentation og evaluering

• Afsøge nye indtægts- og støttemuligheder

• Udvikling af dokumentationsredskaber til: - Selvhjælp - Nye fællesskaber - Årsberetningen som afrapportering

AKTIVITETER • Fastholde mulighed for (Hvordan)

SUCCESKRITERIER

selvhjælpsgrupper • Øget guidning af potentielle frivillige • Fokus på rekruttering af frivillige i forskellige arrangementer • Arbejder med at fastholde muligheden for en Frivilligbørs i 2020

• Dokumentation af udvikling på området

(Resultat, effekt)

• Indsamling af viden om inklusion af udsatte som aktive i frivillige aktiviteter • Udvikling af aktiviteter ifht. inkludering af udsatte i frivillige fællesskaber

• Fastholde et højt kvalitetsniveau for frivillige samt gode arbejdsvilkår. • Understøtte FCH’s aktiviter.

Frivilligcenter HALSNÆS

• Afklaring af samarbejdsmuligheder med Halsnæs Kommune. Strategi udarbejdes.

4

• Redskaberne er udviklet og implemeteret 2019-2021.


KERNEYDELSER: Synliggørelse af de frivillige indsatser · Udvikling af netværk og selvhjælpsgrupper · Kurser, temadage og arrangementer · Formidling af frivillig indsats · Medlemsservice · Vidensbank · Konsulentbistand · Politisk interessevaretagelse.

VISION: Halsnæs er og skal være et lokalområde, hvor medmenneskelighed og fællesskaber er en bærende værdi, hvor alle borgere i Halsnæs har mulighed for at danne relationer, som begge parter ønsker det. Derudover lægger vi os op ad FriSe’s vision: ”Frivilligcentrene arbejder for et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for at yde en frivillig indsats og hente hjælp og støtte”.

VÆRDIER:

MISSION:

Mangfoldighed og medmenneskelighed: Vi hilser forskellige slags mennesker og initiativer velkommen. Vi arbejder aktivt på at synliggøre mangfoldighedens styrker og muligheder for at lære på tværs Troværdighed: Vi er optaget af medlemmernes ønsker, behov og stabiliseringen af deres frivillige indsatser. Som forening gør vi det, vi siger vi gør. Vi formidler tydeligt vores rammer og det vi ikke gør. Visionær og innovativ: Vi understøtter nye initiativer, hjælper med til at afprøve, lære og udvikle nyt. Vi udvikler nye initiativer og mulighed for deltagelse på tværs af frivillige og andre aktører, herunder nye frivillige.

Frivilligcentrets målsætning er at være til gavn for de lokale frivillige indsatsers udvikling på tværs af det sociale, kulturen, historien og naturen. Vi støtter etablerede indsatser og nye initiativer. Vi arbejder for at gøre mulighederne for at være med i de frivillige indsatser mere synlige. Vi bidrager til at udvikle aktivt medborgerskab og selvhjulpenhed (meningsfuldhed) for den enkelte. Indsatsen skal ydes og planlægges dynamisk og løbende tilpasses de sociale opgaver som der samfundsmæssigt og lokalt er behov for at løse.

”Strategien er vigtig, da vi på den måde har et pejlemærke, en fælles beskrevet reference for, hvad vi vil arbejde med og nå i løbet af en given tidsramme. Strategien er samtidig uundværlig, når vi skal evaluere og kigge på, om vi nåede det vi satte os for, vi ville nå inden for en given tidsramme. Strategien gør os til et seriøst frivilligcenter over for os selv, men også for vores medlemmer, beboere i Halsnæs, omgivelser og samarbejdspartnere.” Søren Torrense Hansen bestyrelsesformand, Frivilligcenter Halsnæs

5


Implementering af ”STRATEGI 2019-2021” UDARBEJDELSE OG IMPLEMENTERING AF KOMMUNIKATIONSSTRATEGI

UDVIKLING AF INDSATS OMKRING UDSATTE BØRN OG UNGE

I løbet af 2019 har vi haft et særligt fokus på, hvordan vi bliver klogere på vores kommunikation med dem, der bruger frivilligcentret – og dem, der kunne have lyst til at være en del af frivilligheden i Halsnæs. I 2020 udarbejder vi kommunikationsstrategien baseret på de initiativer, der er prøvet af i 2019.

I januar tog vi initiativ til at få samlet de frivillige kræfter i Halsnæs, der har lyst og energi til at skabe aktiviteter for børn og unge – også dem med sværere livsvilkår end andre. Der var en overvældende respons, og i juni 2019 så den nye forening ”Børn og Unge i Halsnæs” dagens lys. Hele 12 frivillige, herunder 4 unge under 20 år driver cafeen for unge, og også læsehjælp til børn med ordblindhed eller diagnoser har set dagens lys.

Fokus er: Hvordan bliver det relevant, nærværende og tydeligt for mennesker i Halsnæs, hvad frivilligcentret laver, og hvordan man kan være med hos alle vores mange medlemsforeninger og grupper. Det har vi taget forskellige initiativer for at blive klogere på:

På baggrund af en ansøgning i foråret 2019 bevilgede Socialstyrelsen 150.000 til frivilligcentret til at støtte både den nye forening, men også arbejdet for at skabe gruppeaktiviteter og tilbud til børn og unge i det hele taget. Dette søges bl.a. realiseret gennem et samarbejde om grupper for unge med Ungeværket i Halsnæs Kommune og samarbejdsdialoger med de lokale idrætsforeninger og eksempelvis også autismeforeningen.

• En gruppe af frivillige, som taler med nye samarbejdspartnere og formidler centrets virke og skaber nye samarbejder. • Sæsonkataloger med information om både løbende og faste tilbud og sæsonens aktiviteter og kurser.

Sidst har vi i 2019 fået lavet flyers for Frivillig Økonomisk Rådgivning særligt målrettet unge med sprog, layout og tilgang, som forhåbentlig medvirker til, at de unge er trygge ved at henvende sig til rådgivningen, når økonomien bliver for uoverskuelig.

• Frivilligjob.dk som kanal for rekruttering og synliggørelse. • Etableret kontakt til efterskolen ”New Nordic” vedr. et samarbejde om mediestrategi for Frivilligcenteret og mulighed for, at eleverne kan producere nyhedsvideoer løbende for frivilligcentret.

”I år 2019 fik en veninde og jeg pludselig den idé, at vi gerne ville gøre en forskel for vores unge jævnaldrende i Halsnæs Kommune. Den drøm blev gjort til virkelighed på ingen tid, da vi tog fat i frivilligcentret, som var mere end villige til at få det op at stå sammen med os. Drømmen med foreningen var for mig at kunne få muligheden for at skabe tryghed, fællesskab og nye sociale netværk for alle os, der har brug for det. Og desuden også meget mere til, allervigtigst dog: at få et smil frem på folks læber. Præcis alt dette er vi ved at opnå med vores forening ‘Børn og Unge i Halsnæs’.

Antallet af besøg (sessioner) på www.frivilligcenter-halsnaes.dk er steget fra 81.000 i 2018 til 110.000 i 2019 – en vækst på 36 procent. En stor andel af sessionerne omfatter flere klik på hjemmesiden, hvilket er en indikation på, at brugerne finder flere relevante informationer ad gangen. De nævnte data for brugen af hjemmesiden er positiv feedback. Derfor har vi i slutningen af 2019 taget initiativ til at forbedre brugervenligheden endnu mere samt til at øge nyhedsformidlingen på vores hjemmeside.

Mascha, 19 år

Frederiksværk Gymnasium

HALSNÆS UNGE I TAL • Antal offentligt forsørgede mellem 18-30 år (eksklusiv SU) er 731, d.v.s. 23,4 %. • 238 unge er tilknyttet Ungeværket. • Der er 67 unge fra Halsnæs der går på FGU. Frivilligcenter HALSNÆS

6


INITIATIV TIL UDVIKLING AF SAMSKABELSESSTRATEGI I HALSNÆS Vi har påbegyndt en dialog med det politiske dvalg for kultur, idræt og demokrati, og er enige om, at ligeværdige samarbejdsformer er vejen frem for det fælles mål om at støtte frivilligheden og skabe muligheder for mennesker i svære livssituationer. Det er besluttet som et første skridt at etablere samskabelse mellem frivilligcentret og de unge i Halsnæs – om deres perspektiver på det gode liv, og hvad de ønsker sig af aktiviteter og fællesskaber, også for dem, der har det sværere end andre. Et samarbejde med Ungerådet og et par lokale kommunale organisationer for og med børn og unge er indledt. I foreningen ”Børn og Unge i Halsnæs” er der etableret en bestyrelse med 40 % unge under 25 som medlemmer, og første skridt i samskabelsen udover foreningens udvikling og aktiviteter er arbejdet for at skabe et etisk grundlag for, hvordan voksne er sammen med børn/unge, og hvordan de er sammen med hinanden. Det er tiltag, der øger bevidstheden hos de unge om det at have rettigheder og at have en stemme.

Halsnæs Kommune. Selvhjælpsindsatsen i Halsnæs er en af de største i de sjællandske frivilligcentre med 10-12 grupper over året og næsten 10 frivillige tilknyttet grupperne. I 2019 er der etableret tætte og stærke samarbejder med både sundheds- og ældreområdet i selvhjælpsarbejdet, hvilket skaber både gensidig sparring og nye muligheder for de mennesker, der kan få glæde af grupperne. Over året 2019 har de mange ekstra frivillige organisatoriske kræfter, vi har fået i vores frivillige koordinator korps, sikret at vi både hurtigere og oftere kan skabe kontakt imellem mennesker, der henvender sig eller nye frivillige, der gerne vil være med. De fem koordinatorer tager imod henvendelserne og får en snak på telefon eller ved personligt møde. Efterfølgende kan de matche mennesker ind i de rigtige fællesskaber.

Endvidere har vi startet en proces med at skabe et folkemøde i Halsnæs i 2021, hvor børnene og de unge får deres egne platforme at skabe aktivitet på. Hvor de er synlige, skabende og samskabende om mødet med hinanden og alle de andre, der deltager på mødet.

UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FRIVILLIGE FÆLLESSKABER

Koordinatorernes udadvendte arbejde og kommunikation med samarbejdsparter og foreninger udenfor frivilligcentret skaber flere henvendelser, da centret bliver mere synligt på den måde – og ved henvendelserne har vi så flere til at tage imod, så vi kan reagere hurtigt, og mennesker dermed føler sig mødt. Det er en stor glæde og en positiv udvikling af kapaciteten til at skabe større og flere fællesskaber.

Alle frivilligcenterets aktiviteter er fokuseret på at skabe stabile og givtige frivillige fællesskaber, via støtte til de knap 75 medlemsforeninger og grupper i centeret. I 2019 har vi haft et særligt fokus på, hvordan alle frivillige i kommunen kender til hinandens fællesskaber og kan dele initiativer, der hvor de giver mening for dem. Dette gøres konkret ved, at vores uddannelser, kurser og aktiviteter i det hele taget er åbne for alle frivillige og nysgerrige, og hver eneste gang opstår der netværk imellem mennesker, som ikke kendte til hinanden i forvejen. I efteråret inviterede vi alle vores medlemsforeninger/grupper og resten af det frivillige liv i kommunen til et netværksarrangement kun med det formål at lære hinandens fællesskaber at kende og opdage, hvor de kan samarbejde og skabe initiativer sammen.

”Gruppen er et sted, hvor man kan tale om det, man ikke taler med andre om. Blandt andet når man føler sig i ”kulkælderen” er det godt at blive mødt med forståelse - for forståelse der kan være med til at hjælpe til at få nyt mod og se nye muligheder.”

Herudover har vi rekrutteret en frivillig koordinator til vores selvhjælpsindsats for at øge muligheden for at kunne danne og være med i grupper. Dermed har vi sikret, at selvhjælp kan vokse og fortsat være en mulighed for beboere i

Øyvind

fra at Tackle Livet-gruppen

7


Implementering af ”STRATEGI 2019-2021” LOKAL STØTTE TIL FRIVILLIGCENTER HALSNÆS’ MEDLEMMER I Frivilligcenter Halsnæs har lokal fundraising i de tidlige år ikke været mulig at prioritere, da ledelsen koncentrerede sig om at fremskaffe kernefinansieringen fra diverse fonde samt fra relevante myndigheder. De midler, vi modtager er oftest bundet til specifikke godkendte projekter. Vi har heldigvis gennem året nydt støtte fra lokale donorer, som bliver ved med at støtte op omkring frivilligheden i Halsnæs. Som et resultat af kommunernes trængte økonomier i 2017-2019 blev det besluttet at udvikle en strategi for at skaffe midler direkte fra det lokale erhvervsliv for at sikre os, at vi har midler til at fortsætte vigtige tiltag, som først og fremmest er Frivillig Økonomisk Rådgivning og indsatser for børn og unge samt ensomme ældre.

” Vi i Halsnæs Rotary Klub sætter stor pris på det nye samarbejde med Frivilligcenter Halsnæs. Det har været en fornøjelse at kunne aktivere de støttemidler, som vores frivillige medlemmer har indsamlet i løbet af året, på en for os helt ny måde. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde i 2020.”

David Bjerring

præsident, Rotary Halsnæs

Vi har derfor i 2019 koncentreret os om følgende: • Etablere kontakter til kommunen og erhvervspanelet

Vi anser Frivillig Økonomisk Rådgivning som et af de helt centrale af frivilligcentrets egne tilbud. I en udsat kommune som Halsnæs har vores rådgivere været i stand til virkelig at gøre en forskel i et stort antal menneskers tilværelse og gøre dem til bedre familiemedlemmer, borgere og medarbejdere. Et effektivt tilbud til kommunens borgere, som vi gerne vil kunne tilbyde i årene fremover.

Frivilligcenter HALSNÆS

• Design og trykning af brochurer med materiale • Etablere kontakter til organisationer som Rotary Halsnæs • Rekruttere frivillige til at forstærke vores indsats i 2020 • Udarbejde lister med firmaer og handlende i kommunen • Kontakt med lokal presse og radiostationer

8


DOKUMENTATION OG EVALUERING Vi har over året arbejdet med udvikle et kvalitativt evalueringsmateriale, og fra sommeren 2019 har vi kontinuerligt evalueret alle aktiviteter og kurser både hos deltagerne og internt på personalemøder og på bestyrelsesmøder. Evalueringerne skrives til referat på bestyrelsesmøderne. På baggrund af skemaerne justeres aktiviteterne løbende, og er altså en kvalitetssikringsproces, så vi hele tiden lærer af deltagernes oplevelser. Ved henvendelser fra nye frivillige er der udviklet en grundig proces for at guide dem til de rette aktiviteter med et stærkt fokus på fastholdelse også på længere sigt. Til denne proces udfyldes et skema af alle medarbejdere, som er udgangspunkt for en personlig samtale, hvor vi sammen matcher. Medlemsundersøgelsen er gennemført igen i 2019 og tilpasset de strategiske mål vi har sammen med de meldinger vi får fra medlemmerne løbende om, hvad der er vigtigt for dem. Altså et fokus i medlemsundersøgelsen som er en kombination af hverdagen og de uformelle vigtige input vi får til virkningerne af vores arbejde for at understøtte de frivillige og så de strategiske overordnede målsætninger, som vi dermed trykprøver hos medlemmerne. Også organisatorisk arbejder vi systematisk med evaluering: Vi har påbegyndt årlige samtaler med de 10 frivillige i sekretariatet for at evaluere den nye interne organisering, der er vokset med 7 frivillige medarbejdere og hermed har 15 medarbejdere i alt. En evaluering, der skrives til referat og anvendes til løbende justeringer af kvaliteten af arbejdet sammenholdt med medarbejdernes MUS-samtaler.

9


Implementering af STRATEGI 2019-21 SÅDAN GØR FRIVILLIGCENTRET EN FORSKEL De mål, vi har sat i vores strategi for vores arbejde i 2019 er vi kommet langt med at indfri. Og vi er opmærksomme på, at mål der italesætter at tage initiativer, oprette nye aktiviteter, facilitere netværk er én måde at kigge på vores arbejde. En anden og ligeså vigtig er, hvad deltagere får ud af at være med i aktiviteterne. Det spørger vi til løbende både i uformelle samtaler, og mere struktureret i den årlige medlemsundersøgelse, evalueringsskemaer og på de organisatoriske møder i bestyrelse og sekretariat. Vi har i 2019 fået systematiseret den uformelle feedback omkring vores kurser og aktiviteter og arbejder i det kommende år med, hvordan den feedback skal bringes i spil i forhold til yderligere kvalificering af vores arbejde.

”Som ny frivillig i Frivilligcenter Halsnæs mødes man med både åbenhed og nysgerrighed samt en markant tillid til, at man er den, man giver sig ud for at være. De kompetencer, personlige og faglige, som man møder op med, sættes straks i spil. For der er brug for alle hænder og hoveder i Frivilligcenter Halsnæs, hvor der nærmest konstant igangsættes nye initiativer til støtte for de mest sårbare grupper i lokalsamfundet. Dynamoen bag det hele er Lea, der sammen med sin stab af medarbejdere, lønnede og frivillige, styrer og supporterer alle aktiviteterne og de tilknyttede frivillige på professionel og empatisk vis. Frivilligcenter Halsnæs er et fantastisk sted at lægge sine frivillige kræfter og omsætte sine ideer til nye aktiviteter. Holdningen hos Lea er, at alle gode ideer som udgangspunkt bør udvikles og afprøves, men også, at det er OK at fejle med et projekt”

Lene Thorborg

næstformand i ”Børn og Unge i Halsnæs” – og frivillig koordinator for børn og unge- området i frivilligcentret

Frivilligcenter HALSNÆS

10


Rekruttering af frivillige REKRUTTERING AF FRIVILLIGE

REKRUTTERING AF SOCIALT UDSATTE SOM FRIVILLIGE

Rekruttering af frivillige er en løbende opgave for frivilligcentret, særligt til vores medlemsforeninger og grupper, men også til Frivilligcentrets egne organisatoriske aktiviteter, der støtter frivilligheden.

Begrebet ”udsatte” anvendes i vores verden som en overordnet betegnelse for folk, som står i svære livssituationer, og som vi forestiller os også kunne få glæde af at være med, have opgaver, have ansvar, skabe nye ideer og udvikle fællesskaber – altså være frivillige. Hvis mennesker skal opleve sig ligeværdige, er det vigtigt, at de også har mulighed for deltage på ligeværdige måder. Så vi tænker og arbejder hele tiden med, hvordan mennesker i de her svære situationer også kan være med aktivt– og skabende.

I 2019 har vi for frivilligcentrets egne frivillige funktioner haft et helt særligt fokus på to kanaler: frivilligjob.dk og netværksrekruttering. Det betyder, at vi har anvendt frivilligjob.dk primært som rekrutteringskanal, når nye frivillige funktioner skulle i gang, til frivillig økonomisk rådgivning, til frivillige koordinatorkorps, igangsættere til selvhjælp og unge frivillige til børn og unge-foreningen. Alle frivilligjobs er i løbet af 2019 blevet besat med nye frivillige via den kanal.

I 2019 har vi gjort dette i selvhjælpsgrupperne, hvor tovholdere overtager de lidt mere koordinerende opgaver, når igangsætteren ikke længere er med. En opgave, der kan opskaleres afhængig af ressourcer. I brætspilscafeen inddrager vi også de unge, der deltager uanset livssituation i skabelsen af aktiviteterne, sådan som de har lyst og synes de kan. Vi har en særlig opmærksomhed på de mennesker, der kommer i huset, hvor vi ved, at livet er svært, og tager uformelle snakke om de mindre opgaver, vi har i selve huset, som de gerne vil være med til. Det kan være praktiske opgaver, køkken og blomsteropgaver, oprydning eller at skabe god stemning og en ekstra hånd i huset for nogle andre. Sådan er de i høj grad til nytte og gør en positiv forskel for andre, som anerkendes og værdsættes. Dette gør vi også i forhold til de praktikanter, vi løbende har i frivilligcentret, hvor det gode samarbejde med jobcenteret sikrer, at vi reelt kan lave en afprøvning af ressourcer og hensigtsmæssige optrapninger af tid og opgavetyper.

Endvidere har vi strategisk kommunikeret med vores nye frivillige om at ”sprede ordet” og har af den vej også haft henvendelser. De frivillige varetager og udvikler de frivillige funktioner som selvstændige aktiviteter, så de kan blive synlige for de mennesker, der har brug for den ekstra hånd uanset om det handler om viden, organisatoriske opgaver, eller rådgivningstilbud.

REKRUTTERING I TAL • 18 opslag på frivilligjob.dk • 16 nye frivillige er nu i gang i frivilligcentrets sekretariat. • 12 frivillige er startet som frivllige i sekretariatet efter at have hørt om frivilligcentret i netværket. • Derudover har vi rådgivet og henvist et stort antal frivillige til andre foreninger og grupper.

11


Den brede frivillighed FRIVILLIGHEDEN Året igennem modtager vi mange henvendelser fra både medlemmer og nye frivillige, men også bare fra mennesker, som ønsker at høre hvad frivilligcentret er, og hvordan de kan komme i gang med at være en del af et fælleskab.

”De sparringer vi har haft (Lea og Hanne) har været givende på den måde, at jeg som formand har fået en bedre forståelse for foreningens arbejde og vigtigheden i, at man har et godt samarbejde med medlemmer og samarbejdspartnere, og at noget som forretningsorden og årshjul er et godt redskab. Og hjælp til, hvordan man søger de forskellige fonde.”

I 2019 har vi oplevet et øget antal mennesker med mere organisatoriske og tekniske kompetencer end tidligere. Derfor har vores rådgivning udvidet sig fra primært at handle om de mere traditionelle foreningsfrivillige emner som ny frivillighed, fundraising, bestyrelse, netværksgrupper, samarbejde med andre aktører til også at omhandle overvejelser om hjemmesider, frivillighedens tilgængelighed for den brede befolkning.

Hanne Lindahl

formand for Frivilligforeningen i Maglehøj

Sidst har vi i 2019 opstartet et samarbejde om 1-1-rådgivning og -sparring med formanden for Frivilligforeningen i Maglehøj, Hanne Lindahl. Daglig leder Lea Schønberg og Hanne har mødtes i en planlagt struktur for at drøfte det gode bestyrelsesarbejde, samarbejde med eksterne parter for foreningen, administrative strukturer i en forening og særligt frivilligmotivation. Det har hjulpet foreningen skridtet videre fra en opstartsperiode over til et mere struktureret virke med faste arbejdsgange, rollefordelinger og udvikling.

KVALITETSMODELLEN Frivilligcentrene har fået et positivt rygstød til at kigge på vores arbejde, kigge på vores initiativer, og om vi skaber kvalitet og meningsfulde relationer for mennesker i Halsnæs. Det er en model som centrene har lavet sammen med Socialstyrelsen for, hvordan vi kan blive klogere på det vi gør – og hvad vi skal gøre bedre. Modellen sætter en retning for at vi laver en plan for vores arbejde (en strategi), eftertanke på, hvad der virker, og hvad der måske ikke virker lige så godt, som vi gerne ville. Den model angiver forskellige niveauer for vores virke, at vi har en bred og dygtig bestyrelse, at vi er opmærksomme på, hvordan vi får de mennesker med, der kæmper med livet, og er et sted, hvor så forskellige mennesker som muligt kan være med. Og at vi grundlæggende hele tiden er opmærksomme på, hvordan de frivillige i Halsnæs og alle dem, de er sammen med, får noget godt ud af fællesskaberne. Fra 2019 spørger vi løbende os selv om det i strukturerede fora som bestyrelsesmøderne, personalemøder, på medlemsmøder til jul og i medlemsundersøgelsen og på vores kurser og aktiviteter, hvor deltagerne evaluerer efterfølgende.

Bestyrelsen på arbejdsweekend i Sverige

Frivilligcenter HALSNÆS

12


Den brede frivillighed FACILITERING AF NETVÆRK FOR MEDLEMSORGANISATIONER Vi har i 2019 haft et fokus på, hvordan de ekstra organiserende kræfter kan støtte medlemmerne i deres netværkssamarbejde. Koordinatorerne faciliterer møderne, indkalder, laver referaterne og kommer med ideer til aktiviteter på tværs af medlemmerne. Og laver research for netværkene, så de får mere viden om de emner, de interesserer sig for. Udbyttet for medlemmerne er, at der er ekstra kræfter til deres deltagelse i netværket, så deres energi bruges på sparring, idéudvikling, gode diskussioner om fælles referencerammer og ikke organisatoriske opgaver, som de i forvejen har masser af i deres egne foreninger/grupper.

”Jeg søgte jobbet som frivillig koordinator for Patientforeningsnetværket, fordi jeg jobmæssigt er i en overgangsperiode, hvor jeg har svært ved at definere, hvad jeg egentlig skal beskæftige mig med. Rollen som koordinator tiltalte mig, og jeg tænkte, at her var en mulighed for at få prøvet det af i en tryg ramme. Frivilligcentrets medarbejdere har alle mødt mig med en omsorgsfuld tillid og imødekommenhed. En lyst til at lære mig at kende på alle parametre. Som en blomst, der jævnligt vandes, nyder jeg at mærke, hvordan jeg gradvist folder mine blade ud i et tempo, som jeg kan følge med i. I processen lærer jeg mig selv og mine grænser at kende, jeg opnår nye kompetencer og ikke mindst, så får jeg igen troen på, at der også er brug for mig, og at jeg også har noget at byde ind med.”

Carina Rømer

koordinator for Patientforeningsnetværket Halsnæs

”En koordinator er drivkraften, der får et netværk til at køre. Alle i et netværk har en funktion i sin egen forening. Dermed kan netværket let blive til noget sekundært – også selv om opgaverne er meget vedkommende for alle i den forening man er med i. En koordinator sørger for at informere, at indkalde til møder, at uddelegere opgaver og holde styr på hvad der laves og hvad der mangler. En koordinator sikrer, at ting sker, uden en koordinator smuldrer alle de gode ideer og intentioner.”

Annegrete Munksgaard

Næstformand i Kræftens Bekæmpelse

13


Den brede frivillighed MANGFOLDIGHED I MEDLEMSSAMMENSÆTNING

GRUPPER OG NETVÆRK • At leve med PTSD

Vi arbejder intenst med at skabe fællesskaber for mange forskellige mennesker særligt i vores selvhjælpsindsats. Mangfoldigheden har de bedste vilkår i grupperne, da grupperne kan oprettes og indrettes efter de behov, livssituationer og personligheder, der måtte være. Altså kan nye grupper hele tiden oprettes, så matchene er så gode som muligt. Et særligt fokus i året, der gik, har været at blive klogere på fællesskaber for mænd. Det frivillige sociale område har en tendens til at blive overbefolket af kvinder, og det er interessant at se på, hvordan præmisserne, betingelser og kommunikationen er indrettet, så fællesskaber er interessante og relevante for både mænd og kvinder. Der er samarbejdet tæt med mandegruppen på frivilligcentret som indgang for mænd både blot som et ekstra netværk, men også for dem, som mangler netværk og det at være sammen om noget fælles. Medio 2019 bevilgede Sundhedsstyrelsen midler til et fælles projekt med Halsnæs Kommune om at have fokus på de ensomme ældre, som mangler andre mennesker at være sammen med og trygge ved. I dette projekt, som løber til midt 2021 har vi særligt blik på mændene, og deres ønsker for fællesskaber.

• Bedsteforældre til børn med handicap • Hverdagen som pårørende • Kulturmand • Netværk for Plejefamilier • Netværksgruppe for forældre til svagtlæsende/ordblinde børn • Netværksgruppe for pårørende til demens-ramte • Netværksgruppe for Plejefamilier • Samtaleforløb • Sorggruppe – har du mistet et nærtstående familiemedlem? • Støttegruppe for forældre til anbragte børn og unge i Halsnæs kommune • Tackle livet Selvhjælpsgruppe for mennesker som i perioder er psykisk sårbare.

Projektet ”Den Runde Firkant” har et fokus på at få etableret grupper for mænd. Det gælder såvel konceptet ”Kom videre mand”, hvor der er fundet to frivillige facilitatorer til de kommende grupper, som grupper for mænd, der mødes om aktiviteter, ture og hygge. I frivilligcentret har vi i forvejen gruppen ”Kulturmand”, som består af 12 mænd, der mødes hver torsdag og laver hyggelige ting sammen. I 2019 har vi startet arbejdet med at oprette endnu en gruppe ”Kulturmænd”.

Frivilligcenter HALSNÆS

• ”Som vi er” - mennesker med synlige og usynlige handikap

I 2019 har vi lykkedes med også at kunne afholde arrangementer og faste gruppeaktiviteter andre steder i kommunen bl.a. i Medborgerhuset i Hundested.

14


Rammerne LOKALER Opdateringen af frivilligcentrets stueetage og første sal blev en kærkommen realitet i slutningen af 2019. Vi har længe ønsket os at indrette lokalerne med en hyggeligere atmosfære, og det gav anledning til at gennemgå alle mødelokalerne med henblik på at få en vis ensartethed i indretningen og etablere en mere varm atmosfære. Vores lille kontor på 1. sal er rykket ind det gamle lokale ”Stranden” længere nede af gangen, hvor der nu også er en flyvende kontorplads til vores frivillige koordinatorer. Der er en rød tråd i indretningen af lokalerne til de frivillige og receptionen. Det har været vigtigt at etablere rammer, der går i synergi med det arbejde, som vores frivillige laver. Det er varme, hjerterum og medmenneskelighed, der fylder, og det er dét rummene skal udstråle. Da det er lykkedes os i 2019 at fundraise lidt frie midler, har vi købt inventar efter at skabe ro i blikket og rammerne. Ligeledes har vi prioriteret malerier til væggene, der skaber en følelse af medmenneskelighed og rare tanker og samvær. Vi har allerede fået mange positive tilbagemeldinger fra medlemmer, besøgende og samarbejdspartnere, der udtaler at ”man får helt lyst til at arbejde her” – og det er essensen af målet med indretningen, at man får lyst til at være, til at samarbejde og få noget til at gro.

1515


Projekter I 2019 har vi haft 3 udviklingsprojekter med ekstern funding i spil: Vi afsluttede projektet ”Demensvenligt Nordsjælland”, som var et toårigt projekt for otte kommuner i Nordsjælland med bevilling fra Sundhedsstyrelsen. I juni opstartede vi et etårigt projekt ”Ung-til-Ung – en hånd i ryggen”, hvor frivilligcentret støtter oprettelsen af en ny børne-unge forening i Halsnæs og gruppeaktiviteter for sårbare unge, som har brug for støtte til at mestre et svært liv. Endelig bidrog vi sammen med det lokale aktivitetscenter ”Paraplyen” til ansøgningen ”Den Runde Firkant”, initieret af Halsnæs Kommunes visitation, for at støtte ældre, som allerede er eller er i fare for at blive isoleret eller ensomme. Projektets formål er at få identificeret de mennesker og tilbyde dem støtte til at være med i fællesskaber. Projektet er et 1½-årigt projekt med opstart november 2019. blevet etableret en god kontakt til den kommunale hjerneskadekoordinator og demenskonsulenterne.

DEN RUNDE FIRKANT OG MULIGHEDER FOR MÆND

Målet er blandt andet, at vi som frivilligcenter bliver mere synlige i de kommunale forløb, så vi kan være en naturlig overgang ved afslutningen af kommunens tilbud. Endvidere vil vi forsøge at afholde forskellige temaaftener med relevante fokuspunkter for hjerneskadede. På længere sigt arbejder vi med at afklare, om det kan blive relevant at etablere et hjerneskadenetværk for ramte og eventuelt pårørende her i Halsnæs.

”Den Runde Firkant” er et samarbejdsprojekt mellem Halsnæs Kommune, frivilligcenteret og vores lokale aktivitetshus ”Paraplyen”. Projektet har som primært mål at få ensomme ældre ind i sociale fællesskaber gennem et tæt samarbejde mellem den kommunale visitation og frivilligcentret. Mere konkret handler det om at hjælpe de mennesker, som ingen mennesker har. Ensomhed afhjælpes bedst af meningsfulde og ægte nære relationer, hvorfor frivilligcentret er en vigtig spiller i indsatsen mod ensomhed. Visitationen har til gengæld den rekrutterende funktion, idet de får den direkte kontakt til de ældre borgere.

”Jeg meldte mig som frivillig, da jeg følte, at jeg gerne ville gøre en forskel. Jeg vidste ikke præcis med hvad, men kontaktede frivilligcentret og efter en samtale stod det klart, at med min livserfaring, så skulle jeg være gruppefacilitator for de mænd, som kom ind under projektet “Kom Videre Mand.

I frivilligcentret er der ansat en projektkoordinator til at varetage arbejdet med at skabe et overblik og landkort over relevante tilbud i Halsnæs Kommune og ligeledes opdyrke oplagte samarbejdspartnere for at etablere et konstruktivt vedvarende samarbejde. Det er eksempelvis Paraplyen, kirkerne i Halsnæs Kommune, sociale viceværter, de kommunale ergoterapeuter, demenskonsulenter, hjerneskadekoordinatorer m.fl. Hvis og såfremt der mangler relevante tilbud, er det en af drivilligcentrets kerneopgaver at etablere nye aktiviteter og igangsætte nye tiltag, der kan gavne borgere i Halsnæs Kommune.

Dette projekt, er noget som jeg virkelig tror på kan gøre en forskel for de mænd, som oplever eller har oplevet “livskriser” og som ønsker at udvikle og dygtiggøre sig, for bedre at kunne håndtere disse i dag og i fremtiden.

I projektet er der et specifikt fokus på ældre mænd, idet de rent statistisk i højere grad rammes af ensomhed. Derfor vil vi gerne etablere en eller flere ”Kom Videre Mand”-grupper, som er et konkret forløb over otte uger, hvor man mødes otte gange. Grupperne bliver guidet af en frivillig gruppefacilitator, som har været på uddannelse udbudt af ’Kom Videre Mand’ (FriSe). Vi har fået rekrutteret vores to første gruppefacilitatorer.

Derudover har vi fundet ud af, at mine evner også rækker til at samle IKEA-møbler og hjælpe med andre praktiske opgaver til glæde for centrets medlemmer, mens vi arbejder på at komme i gang med grupperne.”

Robert Munnecke

gruppefacilitator for ”Kom Videre Mand”

Et konkret fokus i ”Den Runde Firkant” er endvidere personer med hjerneskade af forskellige typer. Der er derfor

Frivilligcenter HALSNÆS

16


Projekter PULJEN TIL UDVIKLING AF FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE: STØTTE TIL BØRN- OG UNGEFORENING I foråret søgte vi og modtog støtte til projektet ”Ung-til–Ung – en hånd i ryggen”, som skaber ressourcer til at vi kan arbejde med og for de børn og unge, der har sværere livssituationer end andre. Kernen af projektet er, hvordan der kan laves aktiviteter for unge, hvor der både skabes tryghed og tillid, men også med indhold, som støtter de unge til en bedre livsmestring ved opmuntring og spændende initiativer, hvor de kan være med, kan skabe og kan glædes over både andre men i høj grad også sig selv. Projektets kerne er støtte til en ny børne- og ungeforening og grupper for unge.

DEMENSVENLIGT NORDSJÆLLAND I det andet og afsluttende år for projektet satte vi særligt fokus på den folkeoplysende aktivitet med et stort arrangement i Gjethuset d. 9. maj. 120 beboere i Halsnæs mødte op, herunder en stor andel pårørende, til to hjertevarme oplæg dels omkring symptomer og mulige menneskelige handleformer, hvis man møder en dement fra et sundhedsperspektiv (læge Aster Schepel) dels af en lokal beboer Jørgen Conradsen, som har skrevet bogen ”Afmagt” om tiden med sin kone i hendes demenssygdom. Arrangementet blev afholdt sammen med ”Folkebevægelsen mod Demens” og Halsnæs Kommune i demensugen 2019.

FRIVILLIGT KOORDINATORKORPS I foråret 2019 opstod ideen om at etablere et frivilligt koordinatorkorps. Det centrale i korpset er, at nye frivillige med særlig interesse tilfører ekstra organisatoriske kræfter til alle de mange foreninger og grupper, som har relationer til mennesker i svære livsituationer og dermed kæmper for også at holde alle de organisatoriske processer kørende. I 2019 lykkedes det at finde frivillige til selvhjælpsområdet, Frivillig Økonomisk Rådgivning, Patientforeningsnetværket, børn og unge-området samt lokale samarbejder for Frivilligcentrets medlemmer og centret selv. I 2020 er planen også at finde en frivillig koordinator til Integrationsnetværket.

FRIVILLIG ØKONOMISK RÅDGIVNING I 2019 overgik rådgivningen fra en ansat koordinator til en frivillig koordinator. Denne overgang betød at rådgivningen nu har fået sit eget telefonnummer og egen email, som anvendes uanset hvem der koordinerer. Vi har oplevet meget positive tilbagemeldinger fra både samarbejdspartnere og borgere i forbindelse med denne overgang og oplever, at huset nu er trådt et skridt nærmere mod målet om at mennesker støtter hinanden i de behov, der nu er i mange forskellige frivillige positioner.

17

ØKONOMISK RÅDGIVNING •

Seks rådgivere

• To frivilligkoordinatorer • Der har i alt i 2019 været ca. 180 antal rådgivninger


Organisationen BESTYRELSEN

SEKRETARIATET

På generalforsamlingen i 2019 blev bestyrelsen suppleret med 3 medlemmer, som alle repræsenterer viden og personlig erfaring, som er med til at sørge for en bestyrelsessammensætning, der favner bredt – og kan drive centret primært med et menneskeligt humanistisk perspektiv og en professionel kompetencesammensætning til at styre en professionel organisation og arbejdsplads.

Sekretariatet har i 2019 oplevet den markant største vækstkurve siden starten. Vi er nu fire ansatte (en på fuld og tre på deltid) og 19 frivillige, som varetager forskellige funktioner. Gevinsten ved forøgelsen er, at vi i langt højere grad nu kan favne og være en støtte for flere frivillige, flere grupper, flere foreninger og for borgere med fællesskabsperspektivet i højsædet. Rent organisatorisk har det krævet en del udvikling af nye arbejdsgange, teams og ledelsesstrukturer, som der arbejdes videre med i 2020.

Morten Dam Hansen, tovholder i PTSD-gruppen i vores selvhjælpsindsats og ansat som peer på botilbuddet ”Orion” i Hillerød, sagde ja til at være med. På sin rejse i livet har Morten oplevet voldsomme hændelser, og han bidrager nu med sine mange års erfaring med at tænke, hvordan vi skaber glæde, rammer og muligheder for folk, der lever i de sværeste livsudfordringer.

Vi har i 2019 ansat Sine Georgetown som foreningskonsulent og administrativ medarbejder. Sine var i praktik i frivilligcentret i et år forinden, og hendes ansættelse sikrer nu, at vi i endnu højere grad kan svare hurtigt på alle de forskelligartede henvendelser, vi får til centret. Sine er også ansat til at arbejde med vores fokus på børn og unge, og støtter den nye forening med administrative opgaver og planlægning.

Ind i bestyrelsen trådte også Peder Møller med et helt livs international erfaring fra erhvervslivet i shipping branchen. Peder indtog også kassererposten og sikrer god sammenhæng imellem økonomi, strategi og aktiviteter sammen med den daglige ledelse og resten af bestyrelsen.

Vi måtte i september 2019 sige farvel til vores projektleder Katrine Yde, som har været ansat siden 2014. Katrine har været et kendt ansigt for medlemmerne og en dygtig medarbejder, som havde den helt særlige evne at kunne tale med og have dyb respekt for alle slags mennesker. Katrine var ansat på fuldtid, og da vores ressourcer ikke længere kunne klare den økonomi, var vi nødsaget til at stoppe samarbejdet. Vi har været meget glade for Katrine og vil savne hende.

Også en mangeårig tæt samarbejdspartner til frivilligcentret Helga Jensen trådte ind i bestyrelsen. Helga har et livs erfaringer med kultur og kunstprojekter og fokus for både børn og voksne. Centrets ønske om at koble frivilligheden, udsatteperspektivet og kulturen med hinanden blev en fast kærkommen del af bestyrelsens drøftelser, som bl.a. har resulteret i påbegyndelsen af planlægningen af et ”Menneskemøde” i 2021, hvor kultur, engagement og events over to dage binder folk sammen, og skabes i rammer, hvor alt på de to dage indrettes efter håbet om, at også mennesker med færre ressourcer end andre, har lyst til at være med.

Frivilligcenter HALSNÆS

Og som virkeligheden nu er i vores type af organisation, som er så defineret af eksterne projektmidler, skulle vi ansætte en projektkoordinator på deltid til projektet ”Den Runde Firkant” i november 2019. Katrine Rex har været i centret før (2014-2015) og startede 11. november til et kærkomment gensyn med både medlemmer og flere bestyrelsesmedlemmer.

18


FRIVILLIGCENTER

HALSNÆS

B E S T Y R E L S E

Søren Torrense Hansen

Lone Johansen

Peder Møller

Per Knudsen

Helga Jensen

Morten Dam Hansen

Formand sorentorrense@gmail.com Tlf.: 28 92 03 06

Næstformand lonejohansen01@gmail.com Tlf: 21 71 21 55

Kasserer

Bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesmedlem

M E D A R B E J D E R E

Lea Gry von Cotta-Schønberg

Helle Nielsen - 1. Sal

Leder Ansat fuldtid Træffes efter aftale lea@frivilligcenter-halsnaes.dk

Bogholderi og Administration Ansat 12 timer om ugen Man, tirs og torsdag kl 9.30-13.30 Helle@frivilligcenter-halsnaes.dk

F R I V I L L I G E

Laila - Receptionen Medlemsservice og Administration Tirsdag og Torsdag kl 10-15 laila@frivilligcenter-halsnaes.dk

Sine Georgetown - Receptionen Foreningskonsulent og Administration Ansat 12 timer om ugen Man, tirs og torsdag kl 9.00-13.00 sine@frivilligcenter-halsnaes.dk

Katrine Morsø Rex - 1. sal Projektkoordinator Ansat 26 om ugen Mandag til torsdag kl 9.00-15.00 katrinerex@frivilligcenter-halsnaes.dk

M E D A R B E J D E R E

Anne-Lise - Receptionen

Frederik

Per

Medlemsservice og Administration Mandag kl 10-15 anne-lise@frivilligcenter-halsnaes.dk

IT-support. Efter aftale ca. hver14. dag / en gang pr. måned it-support@frivilligcenter-halsnaes.dk

Pedel og praktiske opgaver Mandag og torsdag kl 10-14 per@frivilligcenter-halsnaes.dk

F R I V I L L I G E

K O O R D I N A T O R E R

Carina Rømer

Kirsten Ølshøj

Lene Thorborg

Annelie Pedersen

Birger Kirkegaard

Patientforeningsnetværket patient.f.netvaerk@ frivilligcenter-halsnaes.dk

Selvhjælp og netværksgrupper selvhjaelp@ frivilligcenter-halsnaes.dk tlf: 31 53 18 30

Børn og Unge aktiviteter bornogunge@ frivilligcenter-halsnaes.dk tlf: 52 30 40 52

Økonomisk rådgivning foer@frivilligcenter-halsnaes.dk tlf 31 33 3889

Lokal fundraiser bk-fundraiser@ frivilligcenter-halsnaes.dk

19

Peder Møller Lokal fundraiser pm-fundraiser@ frivilligcenter-halsnaes.dk


Samarbejde SAMARBEJDE MED HALSNÆS KOMMUNE De tættere samarbejder med Halsnæs Kommune i 2019 har dels været medskabelsen af projektet ”Den Runde Firkant”, hvor visitationen og frivilligcentret arbejdede tæt sammen om at forsøge at nå de ældre, som er uønsket alene, og som har brug for hjælp til at overkomme både fysiske og psykiske barrierer for at komme ud og være med. Der har også været en dialog om fortsættelsen af aktiviteter omkring demens for både de ramte og deres familier, og også en indsats for almen folkelig oplysning, så vi alle er opmærksomme også i byrummet, hvis nogen med demens skulle have brug for hjælp. Det resulterede i en ekstra bevilling til frivilligcentret på 50.000 kr. årligt de kommende fire år fra 2020, for at vi kan prioritere denne indsats, hvilket er en stor hjælp og sikrer fokus i centret. Herudover har vi arbejdet tæt sammen med jobcentret omkring vores tilbud om ”Samtaleforløb”. Medarbejderne i afdelingen og vores samtaleforløbs supervisorer har forsøgt en tættere kontakt med henvisning af mennesker til samtaleforløbene og evaluering af tilbuddets relevans for de mennesker, afdelingen samarbejder med. Endelig har vi haft et tæt sammenspil med ”Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv” og med ”Ungeværket” om realiseringen af et stort børn og unge-fokus hos frivilligcentret de kommende år, som også sikrede en ekstra bevilling på 50.000 kr. ved budgetforhandlingerne i september. To ekstra bevillinger, som nu er med til at sikre en del af den relevante arbejdskraft, som vi måtte sige farvel til efter besparelsen på de 150.000 kr. af centrets finansiering i 2019. Samarbejdet med Ungeværket har skabt direkte kontakt imellem de unge med svære livssituationer samt cafeaktiviteter, økonomisk rådgivning og samtaletilbud. Et fokus, som fortsætter i 2020 og 2021.

”Det er altid en stor fornøjelse at samarbejde med frivilligcentret. På det seneste har Frivilligcenter Halsnæs og kommunens visitation samarbejdet om forebyggelse af ensomhed blandt ældre. Af dette seneste og mere systematiske samarbejde har jeg lært, at samarbejde med frivillige, koordinering og udvikling af fællesskaber er en kunstart. Vi glæder os over at lære af frivilligcentret.”

Jacob Bovin

leder af Visitationen i Halsnæs Kommune

FUNDRAISING Fundraisingsindsatsten i 2019 har været fokuseret omkring muligheden for at skaffe flere frie midler, som ikke er bundet af projekter. som tillader at prioritere de initiativer, vores frivillige og nye frivillige kommer med. Derfor har vi udviklet en sponsoratmodel til frivilligcentret, hvor lokale virksomheder kan byde ind, og som vil blive udbredt i 2020. Endvidere har vi søgt og fået penge til en indsats for børn og unge (PUF-midler på i alt 150.000 kr.) og ensomme ældre (fra Sundhedsstyrelsen og Halsnæs Kommune, 550.000 kr. over 1½ år) og fra Demensvenligt Nordsjælland (125.000 kr. over to år).

Frivilligcenter HALSNÆS

20


Økonomi I 2019 lykkedes det at fastholde niveauet på ca. 50 % for ekstern finansiering ved at skaffe midler fra fonde og puljer, samt en lokal fundraising indsats. Grundfinansieringen, der dækker den anden halvdel af Frivilligcenter Halsnæs’ omkostninger, kommer ca 1/3 fra Socialstyrelsen og 2/3 fra Halsnæs Kommune hvoraf en stor og vigtig del er brugsretten til lokalerne på Skjoldborg i Frederiksværk.

21


Aktiviteter forår 2019 Frivilligcenter Halsnæs har et løbende flow af aktiviteter hele året igennem, mange af dem annonceres ikke, da det er tilbud i diverse selvhjælpsgrupper, rådgivning, samtaleforløb og andre mere lukkede aktiviteter, men udover disse arrangeres der også forskellig mere åbne og offentlige kurser, møder og arrangementer:

DEMENS & FRIVILLIGHED? Var en temaaften der blev afholdt den 7. februar, som en del af det nordsjællandske fælles fokus på demens og frivillighed. Når demens rykker ind i et liv og en familie, har det store konsekvenser for alle – både den person, som er ramt af sygdommen, men i lige så høj grad de pårørende. Denne aften blev arrangeret i samarbejde med Røde Kors og Halsnæs Kommune - fokus var på konsekvenserne af en demensdiagnose og hvordan frivillige kan spille en positiv rolle i de ramtes hverdag.

INFORMATIONSMØDE OM $18-MIDLER Ligeledes den 7. februar blev der afholdt informationsmøde for frivillige og foreninger, der ønsker at søge $18-midler. To gange om året uddeler Halsnæs Kommune midler til lokale foreninger, grupper og enkeltpersoner, som laver frivilligt arbejde med et socialt formål. Vi afholdt mødet i samarbejde med en medarbejder fra kommunen, og gav sammen en introduktion til, hvordan ansøgningsprocedurerne var i 2019.

FUNDRAISINGKURSUS - ALTERNATIVE VEJE TIL FUNDRAISING Det var et kursus for frivillige og foreninger og frivillige organisationer, der blev holdt over to gange i marts og i maj. For mange frivillige organisationer er puljer og fonde den vigtigste - og måske den eneste - økonomiske kilde. Mange oplever, at det er blevet svært at skaffe penge og ressourcer ad traditionelle veje og ønsker at være mindre afhængige af en enkelt finansieringskilde. På dette kursus præsenteredes fem forskellige alternativer, som med fordel kan benyttes. Der var inspiration og ideer at hente og viden om den nødvendige forberedelse, og deltagerne lærte, hvordan de bør kontakte en mulig bidragsyder. Med sig hjem fik de en fundraisingstrategi, som de kan bruge i deres fremtidige arbejde med at skaffe penge og ressourcer til deres foreninger og sager.

FRIVILLIGJOB.DK - EN VEJ TIL FLERE FRIVILLIGE ”Hvordan får vi flere frivillige med?” er et af de spørgsmål vi får rigtig ofte fra foreninger og grupper. Derfor tilbød vi i februar dette minikursus. Der kan være flere måder at rekruttere nye frivillige, men en af de enkleste, som vi altid anbefaler, er at lægge en annonce på www.frivilligjob.dk. Frivilligjob.dk er Danmarks største frivilligjobportal. Siden har mere end 500.000 besøgende årligt – potentielle frivillige - og er derfor et rigtigt godt rekrutteringsværktøj. På minikurset blev deltagerne introduceret til frivilligjob.dk og fik vejledning i, hvordan de kan lave gode jobopslag.

GENERALFORSAMLING Årets generalforsamling blev holdt 3. april i Aktivitetshuset i Maglehøj. Afslutningen på dagen skulle have været et åbent indslag fra Sebastian Dorset, der dog blev forhindret og måtte melde afbud i sidste øjeblik. Aflysningen tog de mange fremmødte i stiv arm og benyttede lejligheden til snak og ivrig netværksdannelse.

ET LIV MED DEMENS - DEMENSDAG I HALSNÆS Hele caféen i Gjethuset var fyldt, da vi i samarbejde med Halsnæs Kommune, Røde Kors Halsnæs, Folkebevægelsen for et demensvenlig Danmark og Gjethuset holdt Demensdagen d. 9. maj i Den Nationale Demensuge. Der blev sat fokus på de forskellige aspekter af demens, og bl.a. Aster Schepel, læge, fortalte om, hvad der sker, når man bliver ramt af demens, og Jørgen Conradsen fortalte om sin bog ”Afmagt”, der handler om at være pårørende til en demensramt. De rigtig mange besøgende talte og debaterede med oplægsholderne og hinanden, et rigtig godt arrangement!

Frivilligcenter HALSNÆS

22


Aktiviteter forår 2019

AKTIVITETER 2019 •

Udover de løbende aktiviteter i Frivillicenter Halsnæs afholdtes der 12 åbne arrangementer for både medlemmer og andre frivillige og interesserede.

• Ialt 241 personer deltog i disse arrangementer.

23


Aktiviteter Efterår 2019 DEMENS & FRIVILLIGHED Den 29. august blev afholdt et kursus for frivillige med berøring til demente og personer, der arbejder med demens-ramte familier. Kurset blev arrangeret sammen med Røde Kors Halsnæs og Halsnæs Kommune. Denne aften blev der sat fokus på konsekvenserne af en demensdiagnose og frivilliges rolle i de ramtes hverdag. I løbet af aftenen blev der gennemgået tre temaer: Demens – familieliv og rollen som pårørende, Sygdommen – stadier, medicinering m.m. samt kommunale støttemuligheder.

FRIVILLIG FREDAG På Frivillig Fredag, der blev holdt d. 20. september, sagde vi igen tak til alle de frivillige, som hver dag gør en forskel for mennesker i Halsnæs. Stor succes med fuldt hus i Aktivitetshuset i Maglehøj. Det gjorde vi sammen med borgmester Steffen Jensen, som også uddelte prisen som årets frivillige sociale forening/gruppe/initiativ til årets vinder ”Lektiecaféen”- efter forskellige indlæg fra medlemmer og foreninger blev der netværket og hygget, spist lagkager og bagt pizzaer inden komiker Sebastian Dorset underholdt. Stor tak til Maglehøjs frivillige, der lagde et stort arbejde i at hjælpe os med dagen.

FRIVILLIGJOB.DK - EN VEJ TIL FLERE FRIVILLIGE 8. oktober gentog vi succeen fra foråret med dette kursus om frivilligjob.dk.

FACEBOOK FOR FRIVILLIGE I slutningen af oktober tilbød vi et grundkursus i facebook for frivillige. Facebook er en nem måde at kommunikere internt, men det er også en god vej til at nå ud til nye medlemmer/brugere eller dem, som bare ønsker at følge med i ens arbejde fra sidelinjen. På kurset fik deltagerne indblik i, hvordan man bedst bruger det sociale medie mere aktivt i hverdagen, og hvilke funktioner der er mest relevante for frivillige foreninger og grupper. Øvelser, tips og tricks til at få brugt de sociale medier gav deltagerne praktiske redskaber til deres videre arbejde på Facebook.

VI HYGGER OG BYGGER - NETVÆRKSARRANGEMENT PÅ TVÆRS AF MEDLEMSFORENINGER OG GRUPPER En søndag i oktober bød vi velkommen til et netværksarrangement, der ikke havde andet på dagsordenen end at lære hinanden at kende og bygge nye relationer. Efter et lille oplæg og nogle underholdende øvelser startede samtalerne om, hvem vi er, og hvad vi kan bruge hinanden til. De fremmødtes konklusion var, at der helt klart det helt klart er nødvendigt og vigtigt at netværke, og de ønsker flere tværgående initiativer og muligheder for at kunne mødes om ”ingenting” eller et tema og tage disse uformelle samtaler hinanden imellem.

JUL I FRIVILLIGCENTERET Traditionen tro skulle der også holdes jul i frivilligcentret i 2019. Julen er hjerternes fest, og det skulle også mærkes her, hvor vi hjalp hinanden med at få bragt julestemningen ind i huset, hygge og lære hinanden lidt bedre at kende. Arrangementet blev krydret med forskellige indslag og julelege. Dette sociale arrangement er en vigtig tradition og endnu en mulighed for medlemmerne for at lære hinanden at kende.

Frivilligcenter HALSNÆS

24


Aktiviteter EfterĂĽr 2019

25


2019 i tal TAL FRA 2019 •

Antal medlemsforeninger/grupper: 96

Udlån af lokaler: 9192 timer

Samlet antal henvendelser til sekretariatet fra mennesker der søger rådgivning, hjælp og støtte: ca. 8000 heraf: 74 henvendelser fra mennesker, der gerne vil være frivillige – også mennesker i mere sårbare livssituationer 22 om faglig konsulentbistand til opstart af nye foreninger/ grupper 95 om faglig konsulentbistand til eksisterende foreninger/ grupper både medlemmer og ikke-medlemmer

Besøg på hjemmesiden: 107.616 unikke brugere

Antal likes på www.facebook.dk/frivilligcenterhalsnaes: 1516

Antal brugere af frivilligcentrets åbne aktiviteter 241

(som tilsammen har klikket på vores sider 2.871.146 gange)

Frivilligcenter HALSNÆS

26


Medlemmer • Netværksgruppe: Pårørende til kronisk syge • AA Anonyme Alkoholikere • ACA Frederiksværk • Arresødal Hospice, frivillige • Astma-Allergi Nordsjælland • At leve med PTSD • Badeklubben Trekanten • Bedre Psykiatri • Bisiddergruppen Nordsjælland • BROEN Halsnæs • By & Land Halsnæs • Børn og Unge i Halsnæs • Børnenes Genbrug • Danske Handicap Forbund - Halsnæs - Frederikssund • Danske handicaporganisationer DH • Danske Ølentusiaster • Den boligsociale helhedsplan Maglehøj • Den Gyldne Cirkel • Diabetesforeningen Hillerød-Halsnæs Lokalforening • DSRS Lynæs (Dansk SøRedningsSelskab) • Ellehavehus, socialt sammenhold • Frederiksværk Krisecenter • Frikirken Salem • Frivillig Økonomisk Rådgivning • Frivilligforeningen Maglehøj • Fællesskabsforeningen • Gigtforeningen Halsnæs • Halsnæs Filosoferer... • Halsnæs Fotoklub • Halsnæs Idrætsråd • Halsnæs Tangoforening • Hjernes • Hjerteforeningen • Hjælpefonden for afgåede arbejdere på Det Danske Stålvalseværk • Hundested Bådlaug • Hundested Kino • Integrationscafé - Røde Kors i Halsnæs • Karl-e • Kirkens Genbrug • Klub2000 • KOL-netværket Halsnæs • Krolffolket Halsnæs • Kræftens Bekæmpelse Halsnæs • Kulturforce • Kulturmand • Kvindecaféen • Lektiecafé i Frederiksværk og Hundested • Lions Club – Frederiksværk

27

• LOF • LUFT • MBU Frederiksværk • Melby-Liseleje IF/Fodbold • MLI Tennis (Melby Liseleje Tennisklub) • Musik KLUB60 – Halsnæs • Natteravnene • Netværk for Plejefamilier • Netværksgruppe for forældre til svagtlæsende/ ordblinde børn • Netværksgruppe for pårørende til demensramte, Frederiksværk • Netværksgruppe for pårørende til demensramte, Hundested • Netværksgruppe ”Kom Videre Mand” • Nørklerne - Røde Kors Halsnæs • Ondt i livet (LAT) • Osteoporoseforeningen Afdeling Nordsjælland • Paraplyen • Paraplyens Venner • Polioforeningen-UlykkesPatientForeningen - Nordsjællandskredsen • Radio 10FM • Røde Kors Halsnæs • Røde Kors Halsnæs - Familienetværket • Røde Kors Halsnæs - Frivillige Familievenner • Røde Kors Halsnæs - Pårørendestøtte • Røde Kors Halsnæs - Vågetjenesten • Samtaleforløb • Scleroseforeningen Halsnæs • SF Halsnæs • SIND Halsnæs • Skolebigården • Socialdemokratiet Halsnæs • Sorggruppe – har du mistet din ægtefælle/partner? • Spejdergruppen - Sct. Georgs Gilder - Frederiksværk • Spisekammer Halsnæs • Støtteforeningen for Arresødal Hospice • Støttegruppe for forældre til anbragte børn og unge i Halsnæs kommune • Støttegruppen for socialpsykiatrien • Torvets Andelsboligforening • Venstre • Veterancafé Halsnæs • Videnscaféen for flygtninge • Ældre Sagen • Ældrestyrken • Ølsted Borgerforening, Grusgravens Venner • “Som vi er” – gruppe for mennesker med synlige og usynlige handicaps


Frivilligcenter HalsnÌs • www.frivilligcenter-halsnaes.dk www.facebook.dk/frivilligcenterhalsnaes


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.