Kristne og muslimske afrikanske ledere fordømmer vold og uroligheder i Nigeria Addis Abeba, Etiopien, januar 2012
ERKLÆRING OM DEN RÅDENDE SITUATION I NIGERIA
The Programme for Christian-Muslim Relations in Africa
Addis Abeba by night - foto: Dansk Ethioper Mission
Eksempel på fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne i Sierra Leone - hospital med begge religioners symboler påmalet.
Vi, 60 kristne og muslimske religiøse ledere fra følgende otte (8) afrikanske lande: Cameroun, Egypten, Etiopien, Liberia, Madagaskar, Nigeria, Sierra Leone, Tanzania (fastlandet) og Zanzibar, mødtes på Global Hotel i Addis Abeba, Etiopien, fra 8. – 13. Januar 2012 i regi af Programme for Christian-Muslim Relations in Africa (PROCMURA) under temaet “Afrikanske kristne og muslimske religiøse ledere for fred og udvikling.”
Efter at have fulgt hændelserne i Nigeria (især nogle stater i nord og syd), er vi foruroliget af den spiral af vold og ytringer som nødvendigvis fortsat vil afspore ethvert håb om fred i de gældende stater, regioner, byer og landsbyer, ja, i hele landet. Den rene ødelæggelse som påstås udløst mod uskyldige mennesker i religiøs ideologis navn, som ikke finder nogen som helst troværdighed i vores respektive religioners tro og praksis, ikke være kommet på et værre tidspunkt i det, vi er samlet til en konference for at drøfte afrikanske kristne og muslimske religiøse lederes bidrag til fred og udvikling. Det er almindeligt kendt at religiøse forskelle altid er blevet udnyttet for at tilfredsstille politiske, økonomiske og sociale agendaer, og at etnisk eksklusivisme oftere end undtagelserne har fundet deres allierede i religion og således har videreført negative solidariteter med deres tilhørende blinde støtte og faste beslutsomhed på at undergrave nationernes etniske og religiøse mangfoldighed. Som kristne og muslimske ledere samlet her er vi knust af de vilkårlige drab og ødelæggelser af ejendom, også centre for tilbedelse, som udføres af nogle medlemmer af vore respektive religioner. Disse gerninger undergraver på afgørende vis vores religiøse mandat til at være redskaber for retfærdighed, fred og forsoning, og miskrediterer således vores faste beslutsomhed om at leve op til det mandat. Vi fordømmer på det stærkeste de grufulde kriminelle handlinger, der påføres uskyldige mennesker, og vi kalder på fredselskende mennesker i Nigeria, Afrika og hele verden om at slutte sig til os i fordømmelsen af disse umenneskelige handlinger der kendetegnes af menneskers umenneskelighed mod deres medmennesker. Vore hjerter og tanker er på dette tidspunkt hos
de familier, der har mistet deres elskede. Vi udtrykker vore kondolencer til de familier og Nigerias folk og regering. For at hindre den allerede ustabile situation i at blive værre og i fredens og forsoningens ånd, APPELLERER vi til det kristne og muslimske lederskab i Nigeria om at udvise maksimal tilbageholdenhed og afholde sig fra at komme med udtalelser og erklæringer som vil kunne true nationens enhed og samhørighedens ånd. Vi erkender, at ubetænksomme ytringer i den nuværende situations kontekst er opskriften på yderligere kaos og går imod den ånd, som anerkender de etniske og religiøse mangfoldigheder som er en iboende virkelighed i Nigeria såvel som i mange andre afrikanske nationer. På den baggrund vil vi indtrængende anmode Nigerias muslimske og kristne religiøse ledere samt de, der bekender sig til disse to religioner, om at undgå enhver handling eller mangel på handlekraft som fører til en skærpelse af spændingerne og ærgrelserne i en allerede højspændt situation.
Vi opfordrer dem stærkt til umiddelbart at skabe en platform for effektiv forpligtelse i intra-muslimske og intra-kristne diskussioner som kan føre til konsultationer mellem kristne og muslimer med henblik på bæredygtig fred i landet. Som religiøse ledere er det vor stærke overbevisning, at om vi skulle tillade denne ødelæggelse at fortsætte, da ville det være i vore respektive religioners navn og ikke i den ene Guds navn (Tawhīd i islam og treenig i kristendommen) som elsker og er nådig. Vi APPELLERER til myndigheder på alle niveauer (lokalt, statsligt og føderalt) om at intensivere de sikkerhedsforanstaltninger, som allerede er blevet taget, for at sætte en stopper for de pågående meningsløse drab og ødelæggelser af ejendom såvel som udenretslige drab og alle former for krænkelser af menneskerettighederne. Vi opfordrer dem stærkt til umiddelbart at iværksætte kontrolforanstaltninger for at stoppe spredningen af håndvåben og lette våben, hvilket ville gøre meget til at beskytte menneskeliv
Konklusion Fordi Nigeria er den folkerigeste nation i Afrika og ses som en af de førende magter på kontinentet, erkender vi at et fredeligt Nigeria ville skabe et fredeligt miljø i Afrika. Derfor ser vi at et splittet og turbulent Nigeria vil have en negativ inflydelse på kontinentet, og ikke kun i Vestafrika.
Vi APPELLERER til politikere og den politiske elite om at afstå fra uforsigtige ytringer og handlinger som vil skærpe en situation i landet som allerede forværres. Vi APPELLERER til medierne, civilsamfundet og alle ansvarlige institutioner om øjeblikkeligt at afstå fra rapportering, der baserer sig på regionalisme og fokusering på negative religiøse dimensioner, såvel som sensationalisme, og i stedet for være objektive og reflektere samfundets og nationens mangfoldighed. Vi APPELLERER også til medierne om at være fredens redskaber. Vi APPELLERER til civilsamfundet om at være mere proaktive og blive mere involveret i borgeruddannelse for at fremme fred og fredelig sameksistens og tværreligiøse relationer.
BAGGRUND Programme for Christian-Muslim Relations in Africa, PROCMURA’s konference i Addis Ababa, Etiopien, under temaet “Afrikanske kristne og muslimske religiøse ledere for fred og udvikling” blev afholdt med støtte fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling formidlet gennem Danmission, Dansk Ethioper Mission og Mission Afrika. De tre danske missionsselskaber arbejder sammen med kirker i de otte afrikanske lande hvorfra kristne og muslimske ledere deltog i konferencen. Konferencen og processen med konferencedeltagernes fælles erklæring om den aktuelle situation i Nigeria blev faciliteret af dr. Johnson Mbillah, PROCMURA’s generalrådgiver. Blandt underskriverne var to meget centrale religiøse ledere fra Nigeria. Generalsekretær dr. Khalid Abubakar Aliyu fra den største muslimske organisation i landet, Jama’atu Nasril Islam (JNI), er medunderskriver. Det er vigtigt, fordi JNI er Sultanen af Sokotos organisation og lyttes virkelig til. Fra den kristne side skrev den anglikanske biskop af Kaduna, Josiah Fearon, under. Han er formand for PROCMURA, Afrikas ældste dialogorganisation. Andre underskrivere inkluderer ledende biskop i Tanzanias lutherske kirke, Alex Malasusa, som også er vicegeneralsekretær i Det Lutherske Verdensforbund, den katolske biskop af Zanzibar, Augustine Shao, som også er medlem af Pavens Råd for Interreligiøs Dialog. Fra Sierra Leone skrev formand for landets interreligiøse råd,
Vi er herved enige om fortsat at forblive i solidaritet med hinanden i fremmelse af retfærdighed, fred og forsoning.
Derudover ønsker vi at forsikre Nigerias folk og regering om at vi som religiøse ledere forpligter os til vedvarende at bede for landets fred og enhed såvel som stiller os til disposition for at yde den assistance som kan blive krævet af os. I solidaritet for fred og udvikling. (Se underskrifter på bagsiden).
Sheikh Abu Bakarr Conteh, under, samt baptistpræsten Moses Khanu fra landets menneskerettighedskommission. Det var de to som i borgerkrigens slutfase gik rebellerne i møde og senere har spillet en meget central rolle i forsoningsarbejdet. Fra Liberia skrev Sheikh Habib Sheriff under, samt den lutherske biskop Harris, og dr. Benjamin Lartey fra Liberias kirkeråd. Repræsentanterne fra disse to lande bar smertefulde og dyrekøbte erfaringer med sig fra deres landes borgerkrige, hvor religiøse ledere har været vigtige i forsoningsarbejdet. Det ligger dem meget på sinde, at religiøse ledere også skal være aktive for at forhindre konflikter og krige, og ikke kun påkaldes når ting er gået galt. Fra Madagaskar skrev Sheikh Hamed, leder af Madagaskars islamiske forbund, under, samt præsident for landets økumeniske råd og den reformerte kirke, Lala Haja Rasendrahasina. Derudover skrev centrale religiøse ledere fra Egypten, Cameroun og Etiopien under. Hele processen blev faciliteret af dr. Johnson Mbillah, PROCMURAs generalrådgiver. Også fra Danmark deltog en delegation, bestående af Imam Abdul Wahid Pedersen, Malene Fenger-Grøndahl og dr. Mogens Mogensen. Af Arngeir Langaas
Africa Christian and Muslim Religious Leaders for Peace and Development