1
December 2013 nr.
Tema:
Nye tider Nye roller
Interview med Niels Henrik Arendt
Kristendommen findes i mange modeller Side 3
Fest for både fortid og fremtid Glimt fra 100-års jubilæum i kirken i Nigeria Side 6-7
Danske briller giver nyt syn i Afrika Side 11
6
2 Kort nyt
Mission Afrika, nr. 6 2013
I ØVRIGT Guds kærlighed i ord og handling Julen står for døren. Ganske snart kan vi igen fejre, at Gud udsendte sin søn til verden. Til sine disciple sagde han, at som Faderen havde udsendt ham, således sendte han også dem. Jesus selv er modellen for kirkens missionærer. Kirken har af Jesus fået betroet et budskab, som skal rækkes videre til verdens
Lærerne i skole Af Maria Haahr, supporterkoordinator
ende. Hvordan gør vi så det?
Udviklingsgrupperne har selv ansvar for at holde regnskab med midlerne i projektet, og
Mission Afrika/Sudanmissionen har gennem
Normalt står de selv foran tavlen, men
et vigtigt næste skridt i projektet er derfor,
tiderne udsendt flere end 400 missionærer.
en weekend midt i november sad de
at deltagerne lærer mere om effektiv forret-
Vi er også med til at udsende mennesker fra
seks læseundervisere fra udviklings-
ningsdrift og god regnskabspraksis. Til dette
syd til syd, for ikke at nævne volontører og
projektet i Dangassa i Mali selv på sko-
er det afgørende at kunne læse og regne,
pendlermissionærer.
lebænken.
og derfor er der brug for koncentreret un-
Ja, hvad er egentlig en missionær? Det er
Mere end geder og gødning
en, som er udsendt med det formål at ræk-
Projektet i Dangassa er bygget op omkring
De enkelte grupper tilrettelægger selv un-
ke evangeliet om Guds kærlighed videre i
udviklingsgrupper i de seks deltagende
dervisningen, så det harmonerer med de
ord og handling. Det kan gøres på mangfol-
landsbyer, som hjælpes i gang med gedeavl
mange andre opgaver, som landsbylivet i
dige måder.
og produktion af gødning. Skoleundervis-
Mali byder på, dog mindst to timer om da-
Men kan vi være et missionsselskab uden
ning er også en vigtig del af projektet, for
gen, minimum fem dage om ugen. Delta-
eller med få folk udsendt her fra os i nord?
det kræver gode kundskaber at styre økono-
gerne har også besluttet selv at bidrage
Det vil jeg nok mene, vi kan. Men dog kan
mien i grupperne og sikre, at deltagerne kan
økonomisk for at sikre, at undervisningen
der nemt gå noget værdifuldt tabt for for-
tjene penge på salg af gødningen. Samtidig
kan fortsætte ud over projektperioden, som
bindelsen og fællesskabet mellem nord og
giver det at kunne læse, skrive og regne nye
slutter i marts 2014. En intensiv indsats og et
syd. Vi har brug for at bevare den gode og
muligheder for deltagerne, hvoraf mange er
klart formål med undervisningen giver moti-
tætte kontakt for til stadighed at være op-
kvinder, som nu selv kan tilegne sig ny vi-
verede deltagere og gode resultater.
dateret på hinandens tankegange og kultur.
den, bedre stå fast på egne rettigheder og
Udsendinge er som broer ad hvilke forstå-
hjælpe deres børn i skolen.
dervisning.
else, indleven og inspiration kan bevæge sig begge veje.
Masser af undervisning
Derfor vil bestyrelsen stadig gerne have folk
På weekendseminaret lærte underviserne
fra Danmark hos alle vore partnere. Der kan
mere om, hvordan man bedst tilrettelæg-
være forhold, der i perioder forhindrer det.
ger undervisningen, så den harmonerer
En hindring kan også være vores egne tan-
med projektets andre aktiviteter, og disku-
kegange om, hvad en missionær skal være
terede metoder og undervisningsteknikker.
GLÆDELIG JUL MALI Mission Afrika sætter i denne juletid særligt fokus på de fremskridt, som udviklingsprojekterne i Mali og landets små kristne menigheder oplever. Støt udviklingen ved at indbetale en gave på reg.nr. 5061, konto 1060018, mærket ”projekt 2120”.
og gøre. Så vi må være opfindsomme og innovative og ikke opgivende. For som Fade-
Formand: Sognepræst Thomas Hansen
ren sendte sin Søn Jesus Kristus til verden,
Generalsekretær: Kristian R. Skovmose, tlf. 8672 5050
sådan er hans kirke sendt ud i verden som lys i mørke tider.
Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.
Thomas Hansen
Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24
Bestyrelsesformand
Udgiver: Mission Afrika • Lyseng Allé 15A
Redaktion: Maria Haahr (ansv.), tlf. 8672 5050 Korrektur: Bodil Haunstrup Layout: Orla F. Møller, tlf. 8672 6055 Tryk: Videbæk Bogtrykkeri, Videbæk Oplag: 8500.
8270 Højbjerg • tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159
Fotos: Hvor intet andet er anført, er fotos taget af Mission Afrikas medarbejdere.
Mail: ma@missionafrika.dk • www.missionafrika.dk
Forsidefoto: Nigeriansk ungdomskor med portrætter af
Giro: 640 7293 • Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018
missionær Niels H. Brønnum. Foto: Felix Samari.
3 Interview
Mission Afrika, nr. 6 2013
Kristendommen findes i mange modeller
Fakta Niels Henrik Arendt Sognepræst i Staby og tidligere biskop over Haderslev Stift. Udsendt til Sierra Leone 1985-87 som
Af Maria Haahr, supporterkoordinator
en tjenende funktion i de kirker, som findes
teologisk rådgiver for den afrikanske dia-
Danskerne findes i mange modeller –
i forvejen.”
logorganisation PROCMURA.
sådan lyder det i en højskolesang, og
Formand for Det Lutherske Verdensfor-
på samme vis fortæller præst og tidli-
Det betyder ikke, at der ikke er brug for
bunds komite for mission og udvikling.
gere biskop Niels Henrik Arendt, at han
missionærer længere, men at udsendel-
I 2014 volontør ved Teologisk Første-
vendte hjem fra sit eget missionærop-
sesperioderne bliver kortere og mere spe-
hjælp-projektet i Sierra Leone.
hold med en tydelig oplevelse af, at kri-
cialiserede med fokus på særligt teologisk
stendommen findes i mange modeller.
uddannelse og administration, som er to
ret påvirket af missionssynet, og her er der
områder, hvor vi fra de gamle kirker i Nord
i løbet af de senere år sket en bevægelse
At kirken altid må være kirke på sin egen
stadig har noget at bidrage med i forhold til
væk fra den afstandstagen, som tidligere
folkelige sammenhængs vilkår, betegner
de unge afrikanske kirker.
har præget nogle dele af kirken herhjemme,
Niels Henrik Arendt i dag som sin vigtigste
fortæller Niels Henrik Arendt: ”I dag kan vi
erfaring fra den missionærtid, som nu ligger
Kommunikationsrevolutionen
jo i alle hjørner af folkekirken, også hos folk,
mere end 25 år tilbage. Interessen for mis-
Internettets og mobiltelefonernes store
der før ikke ville have talt om mission, nu
sion og missionærernes rolle i kirken er dog
udbredelse, også i Afrika, har gjort dette
blive enige om, at mission er kirkens op-
i allerhøjeste grad stadig levende, og derfor
muligt. Niels Henrik Arendt beskriver ud-
gave. Så fordommene om mission findes
er det også med ærgrelse, at han kan kon-
viklingen sådan:” I gamle dage var det mere
nok mest hos folk, der ikke har fået opda-
statere, at langt fra alle hjemvendte missio-
ensomt at være missionær. Når man først
teret deres forståelse af, hvad kirkens væ-
nærer oplever, at deres erfaringer fra mødet
var taget af sted, så måtte man gøre sig sine
sen er.” Han fortsætter: ”Jeg synes ikke, at
med de unge afrikanske kirker interesserer
egne erfaringer. Da vi var
folkekirken herhjemme.
i Sierra Leone i midten af 80’erne, var vi i virkelig-
man skal skamme sig
I dag er man nærmest i daglig kontakt med familien og missionsselskabet. Man har mulighed for at reflektere sammen, og derfor kan man hurtigere komme i gang.
over at sige, at kristendommen er en tro, der
Den romantiske forestilling
heden meget afskåret
En del af forklaringen er ifølge ham, at op-
fra det øjeblik, vi forlod
fattelsen af missionærrollen ikke er fulgt
Billund
med virkeligheden: ”Den romantiske fore-
kunne gå flere måneder
stilling om missionæren, der kommer til et
uden forbindelse hjem.
sted, hvor kristendommen ikke findes, og
Der måtte vi selv fun-
så pludselig er den der, har ingen betydning
dere over, hvad der var bedst at gøre. I dag
ikke i en eller anden form for politisk kor-
længere. Kristendom-
er man nærmest i daglig kontakt med fami-
rekthed holde op med at sige mission, men
men findes overalt,
lien og missionsselskabet. Man har mulig-
erobre ordet tilbage. Hvorfor ikke sige,
og de, som virker
hed for at reflektere sammen, og derfor kan
at ordet har en hoved-
som
missionærer
man hurtigere komme i gang.” Med andre
betydning, som er
i dag, har primært
ord kan man i dag nå det samme på kortere
en umistelig del
tid. Set med Niels Henrik Arendts øjne bety-
af det at være
der det også, at missionærrollen ændres: ”I
kristen, nemlig
gamle dage var det en livsopgave at være
at kristendom-
missionær, i dag kan man efter min mening
men er udad-
sagtens være missionær, selvom man kun
vendt?”
Lufthavn.
Der
er udsendt 14 dage, fordi man har en veldefineret opgave.” Niels Henrik Arendt hilser på PROCMURA’s leder Johnson Mbillah
En udadvendt tro Missionærernes arbejde har altid væ-
indebærer, at man er udadvendt og lader det kristne
budskab
tale
ind i sammenhænge, hvor det ellers ikke ville blive hørt. Man skal
4 Stort og småt
Mission Afrika, nr. 6 2013
Økonomisk update Den seneste tid har stået i budgetlægningens tegn og dermed en skarp prioritering mellem mange gode projekter og aktiviteter. Når det gælder indtægterne, så går det så godt med salget i genbrug, at et
Afskedsreception Vores controller Anders Bjørnkjær-
snacks og vil også benytte lejligheden til
Nielsen har fundet nyt arbejde og
at fortælle lidt om vores juleaktion, der
stopper derfor i Mis-
har fokus på udvikling og kirkevækst i
sion Afrika ved årets udgang.
Mali. Du er desuden velkommen til at sende Anders godt videre med en hilsen.
Kom og sig farvel til
Receptionen finder sted på Mission Afri-
Anders torsdag den
ka, Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg.
12.
december
kl. Alle er velkomne.
15.00-17.00.
overskud på 10 millioner kroner til Mission Afrika i 2014 er inden for række-
Vi serverer afri-
vidde, når man indregner den betyde-
kanske
og
Tilmeld dig senest den 9. december. Send en e-mail til ma@missionafrika.dk.
danske
lige momskompensation, som er mulig takket være en fortsat stor indsats fra butikskassererne. Næste års budget blev vedtaget på bestyrelsesmødet i november. Kristi Lutherske Kirke i Nigeria og Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun er stadig de største partnere regnskabsmæssigt set, men som noget nyt tildeles der i 2014 flere midler til SAT-7, sådan at tvstationen bliver den tredjestørste partner målt i kroner og ører.
Udpluk fra kalenderen
Anders Bjørnkjær-Nielsen, controller
Hellig Tre Kongers Fest
Køb årets mandelgave i afrikashop.dk
Tid: 5. januar 2014 kl. 10.30 Sted: Adventskirken Vanløse Arrangør: Mission Afrika, Mission Afrika Region Øst og Adventskirken. Efter gudstjeneste og frokost vil tidl. missionær Elisabeth Holtegaard fortælle om Kristi Lutherske Kirke i Nigerias 100-års jubilæum.
Kom til Mission Afrika Dag! Sæt kryds i kalenderen lørdag den 1. marts 2014 fra kl. 10-17, hvor der bliver afholdt Mission Afrika Dag.
Fork
læd
e1
AFRIKA
10.-
SHOP.DK
Dagen træder i stedet for baglandskonventet og er for alle, der gerne vil være med til at tænke med på Mission Afrikas fremtid. Birger Nygaard fra Folkekirkens Mission vil indlede dagen med et inspirerende oplæg om, hvordan vi kan være i mission
i den tid, vi lever Birger Nygaard i. Efterfølgende vil vi arbejde i grupper med forskellige aktuelle og vigtige temaer i Mission Afrika som for eksempel frivillighed, genbrug, projektgrupper og revidering af Mission Afrikas love. Vi er ved at finde et sted i Jylland, hvor arrangementet vil blive afholdt. Så snart programmet er på plads, vil det blive lagt ud på missionafrika.dk. Du kan dog allerede nu tilmelde dig ved at sende en e-mail til ma@missionafrika.dk.
Års- og repræsentantskabsmøde 2014 Tid: Lørdag d. 13. september 2014 Sted: Diakonhøjskolen, Højbjerg
5 Stort og småt
Mission Afrika, nr. 6 2013
Vi danskere kan indimellem være så fokuserede på effektivitet og handling, at vi fuldstændig glemmer vigtigheden af fællesskabet. Nogle gange tror vi, at det er projekterne, som binder os sammen og skaber fællesskabet. Sådan kan virkeligheden måske se ud i Danmark. Anderledes er det imidlertid i vores del af Afrika. Her er fællesskabet fundamentet, og projekterne en frugt af fællesskabet. Hvis noget skal lykkes, er det vigtigt at investere sin tid i fællesskabet. Set i det lys bliver al udenomssnakken og de alenlange anekdoter pludselig vigtige. For det er gennem dem, at vi lærer at forstå og sætte pris på hinanden.
At blive et ”vi”
Ulempen ved den danske model er, at vi nogle gange glemmer fællesskabet og hinanden i vores ihærdighed på at skabe et projekt. Ulempen ved den afrikanske model
Af Mette og Alex Bjergbæk Klausen, missionærer i Bo, Sierra Leone
er, at de nogle gange mister fokus, fordi fæl-
Mødet trækker ud. Den ene time tager den anden, og der er stadig mange punk-
lesskabet bliver et mål i sig selv.
ter på dagsordenen, som skal drøftes. Alle er ved at være trætte, men alligevel bliver der snakket udenom og fortalt alenlange anekdoter og diskuteret andre
Ejerskab
ting, som ikke har noget med mødet at gøre. Lunten bliver kortere og kortere,
I et sandt partnerskab må vi arbejde på at
efterhånden som blodsukkeret daler, og til sidst bliver alle enige om, at det nok
lande et sted midt imellem. Vi må skære ned
er bedst at udskyde resten af mødet til den følgende dag.
på den danske effektivitet og tage os tid til fællesskabet. Ejerskab opstår i fællesska-
Den nye missionsafdeling er i sin etable-
Fælles fokus
bet, og det er alene dér, at forskellige men-
ringsfase. Der bliver holdt møder hver må-
Lige nu handler det om at holde fokus på
nesker kan blive et ”vi”. Hvis et projekt skal
ned, mens der bliver arbejdet på at forbere-
det, som er vigtigt, men som vi indimellem
lykkes og blive bæredygtigt, er det vigtigt
de undervisningsmaterialer og lavet planer
glemmer i partnerskabet. Fokus skal ikke
at tage sig tid til alle anekdoterne og vokse
for undervisningen af præster og kateketer.
først og fremmest være på det konkrete
sammen i fælles frustrationer, fælles sorg
Vi er et team på fem, som er udvalgt af bi-
projekt, som vi er samlet omkring, fokus bør
og sidst, men ikke mindst, i fælles glæde og
skoppen, og der er nok af potentielle opga-
derimod være på fællesskabet som det vig-
begejstring.
ver at tage fat på i stiftet.
tige fundament for projektet.
Nødhjælp på vej Mission Afrika yder sammen med den lokale kirke nødhjælp til mennesker i Centralafrika, som er flygtet fra rebellers hærgen i området omkring Bohong, hvor kirkens Morbarn-center ligger.
og deres familier, som alle måtte flygte fra Bohong. Mission Afrikas nødhjælp er del af en større international indsats og støttes af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U). DMR-U yder også støtte til Mission Afrika og Brødrekirken i Camerouns fælles nødhjælpsindsats rettet mod nigerianske flygt-
Mange bakkede op om nødhjælpsappel-
ninge i Nordcameroun, tvunget på flugt af
len og gjorde det muligt at træde til med
Boko Harams angreb.
hurtig hjælp til kirkens medarbejdere
Maria Haahr
Flygtninge i Bouar, Centralafrika
6 100-års fest i Nigeria
Mission Afrika, nr. 6 2013
Fest for både fortid og fremtid Af Felix Samari, informationsmedarbejder, Nigeria, og Maria Haahr, supporterkoordinator
Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) fejrede i oktober 100-års jubilæum med en storslået fest. Fortidens store personligheder, særligt kirkens grundlægger missionær Niels Brønnum, blev hyldet. Nutidens kirke blev fejret med stolthed over de resultater, der allerede er opnået, og nyfunden glæde ved at lade den traditionelle kultur være del af kirkens liv. Fremtiden var også rigt repræsenteret ved de mange unge, som deltog. Blandt de mange tusinde deltagere var børn og ældre, nigerianere og udenlandske gæster, nye medlemmer og folk, der er født ind i kirken. Hver især har de deres unikke historie at fortælle om dagene, hvor LCCN fejrede både fortiden og fremtiden. Her fortæller Felix Samari, informationsmedarbejder i kirken, sine højdepunkter:
I ugen op til den store fejring blev der holdt mindre fester i de forskellige stifter. Nigerias informationsminister Labaran Maku talte i Abuja. Han takkede kirken for at fremme fred og styrke uddannelsen gennem de gode missionsskoler helt tilbage fra gammel tid, og udtalte: ”I dag er LCCN en meget stærk støtte af demokratiet i Nigeria. Jeg vil gerne opfordre alle til at fortsætte med at bede for landet, for regeringen og hjælpe vores unge til at være produktive. LCCN har sat stemningen for næste års fejring af 100-året for sammenslutningen af Nord- og Sydnigeria i 1914.”
Fredag d. 4. ok to ber var scenen sat for en varmer e, mindre formel fejring, hvor alle stifterne var repræsenterede med traditionelle danse. En af danserne, Ruth Mus a, fortalte m ig dette: ”Vi viser og fejrer vores fo lks kultur. I Brønnums tid blev gæ ster til landsbyen mødt med sa ng og dans. I dag er vi i festhumør , og derfor er de r god grund til at da nse. Selvom vi har taget imod Kr istus, så elsker vi vores kultur og skikke, og de påvirker ikke vores religion eller tro på Kristus.”
7 100-års fest i Nigeria
Mission Afrika, nr. 6 2013
Det var så mange me nnesker til jubilæumsfe sten, at der på et tidspunkt ikke var mere mad at finde. All e madboderne havde udsolgt, og jeg måtte gå sulten rundt i Dems a på jag t efter noget at spise. Jeg snakkede med Saura Hasruna, som er studerende på Brø nnum Lutherske Sem ina rium, og han sagde: ”Her er så mange mennesker, jeg har ald rig set noget lignende. Prø v at forest ille dig om ti år, når kirk en har mere end fem millioner medle mmer, hvad skal vi så gø re, når vi skal holde kirkemøde? Vi må arbejde hårdt og forbe dre os på alle områder, ogs å de pra ktiske.”
LCCN har s at stemnin gen for næste års fejring af 1 00-året for samme nslutningen af Nord- og Sy dnigeria i 1 914. Nigerias info
rmationsmin
er, kristne og muslim det var alle, både rå m -o an um i /N I Demsa re kørte forb på . Selv folk, der ba gik re fo r de ad klar over, hv folkemængder å at se de store dg un e ikk e nn e folk hovedvejen, ku klistermærker, all gen. Biler med jrin fe af l de ve le. og bli m var over det he e fest tøj, Brønnu iklædt det særlig
ister
Lørdag aften fyldtes himlen af truende regnskyer netop som de unges sangkonkurrence gik i gang. Jeg blev på stævnepladsen for at tage billeder, og oplevede, hvordan de unge fortsatte, selvom det begyndte at regne. Det var fantastisk. De sang og dansede i regnen og blev ved og ved.
8 Nye tider nye roller
Mission Afrika, nr. 6 2013
En partnerkoordinator – hvad i alverden er det? Af Anne Sofie Bitsch, supporterkoordinator
de lokale nyheder fra partnerlandene Nigeria og Sierra Leone. Hvis jeg skal være
På kontoret i Højbjerg har vi hele tre
en reel sparringspartner, bør jeg simpelt-
af slagsen. Men hvem er de egentlig,
hen vide noget om den situation, som de
og hvad bruger de deres tid på? Vi har
lever i. Sådan kan jeg også være mest tro i
spurgt Carsten Bruhn-Lauritsen, der
min daglige forbøn.
siden 2010 har haft jobtitlen partner-
Rejseaktivitet er også en stor del af mit ar-
koordinator i Mission Afrika.
bejde. Rent fysisk forsøger jeg at besøge mine partnere to-tre gange årligt. Under
Hvad er en partnerkoordinator – helt kort fortalt?
disse besøg prøver jeg at lægge kontrolka-
I Danmark har vi en række visioner om, hvad
projekterne er fællesprojekter, hvor udfor-
sketten langt væk, så vi sammen forstår, at
vi som missionssel-
dringer løses i samar-
skab gerne vil. I Afrika
bejde.
har partnerne en række visioner om, hvad de gerne vil. Måske er der kun et ganske lille
overlap
mellem
disse visioner, og så koncentrerer jeg mig om at gøre de fælles visioner til virkelighed. Det kræver dialog og kulturel oversættelse – både den ene og an-
At gå til floden og hente vand er også en social aktivitet, som er vigtig for afrikanerne. Derfor kan man ikke bare installere en brønd og regne med, at den bliver brugt. Der skal tænkes kreativt, så de sociale behov også bliver opfyldt.
Sidst, men ikke mindst, skal jeg i dagligdagen også bruge tid på at være i tæt forbindelse med de kollegaer i
i forhold til at virkeliggøre og materialisere
Højbjerg, der står for
ideer og tiltag. Og at sådanne ressourcer er
kommunikations-
mindst lige så vigtige som mønter.
og
netværksopgaverne, så vi kan få formidlet,
2) Empati. Det er vigtigt, at man er i stand til
hvilke
at forstå mennesker i andre livssituationer.
aktiviteter
vi
bruger givernes penge
Ellers er det umuligt at lave fælles aftaler.
til. Og så ville jeg gerne
3) Kreativitet. Man skal have evnen til at
have tid til at netværke
tænke utraditionelt. Mennesker i forskel-
mere med andre orga-
lige kulturelle sammenhænge har forskel-
nisationer, der sidder
lige udgangspunkter, og derfor må man ofte
i lignende situationer.
tænke ”ud af boksen”. For eksempel handler
Jeg tror, det er eks-
et brøndprojekt jo ikke bare om sygdomsbe-
tremt vigtigt at kunne
kæmpelse i Afrika. At gå til floden og hente
nen er ekstremt vigtige arbejdsredskaber
hente inspiration til arbejdet for at gøre det
vand er også en social aktivitet, som er vig-
for en partnerkoordinator. Dels bruger jeg
på den bedst mulige måde.
tig for afrikanerne. Derfor kan man ikke bare
den vej.
Hvad laver en partnerkoordinator på en typisk arbejdsdag?
Carsten Bruhn-Lauritsen
Mailboksen og telefo-
installere en brønd og regne med, at den
meget tid på at tale med partnerledelserne i lægning, dels taler jeg med dem, der reelt
Hvilke personlige egenskaber er vigtige at have?
udfører projekterne. Jeg forsøger at være i
1) Ydmyghed. I realiteten er det sådan, at
dialogisk kontakt med både ledelse og ”sol-
det er os danskere, der har de største øko-
dater” fra alle mine partnere mindst én gang
nomiske ressourcer i forhold til vores afri-
Kræver det en speciel uddannelse at blive partnerkoordinator?
om ugen.
kanske partnere. Det er min opgave at over-
Det er en vældig hjælp, hvis man har en el-
At udføre denne opgave ordentligt kræver
bevise de afrikanske partnere om, at det er
ler anden form for erfaring med at arbejde
desuden, at jeg dagligt følger intenst med i
dem, der har de menneskelige ressourcer
i andre kulturelle sammenhænge, så man
Afrika i forhold til budget- og aktivitetsplan-
bliver brugt. Der skal tænkes kreativt, så de sociale behov også bliver opfyldt.
9 Nye tider nye roller
Mission Afrika, nr. 6 2013
Fakta Ud over rejserne til Afrika og Mellemøsten består partnerkoordinatorarbejdet i en del mødeaktivitet. Her finder Anders Bjørnkjær-Nielsen, Carsten Bruhn-Lauritsen, Kristian R. Skovmose og Thore Eklund vej igennem komplicerede problematikker ved et møde på Mission Afrikas kontor i Højbjerg.
Mission Afrika har ansat tre partnerkoordinatorer. Carsten Bruhn-Lauritsen har ansvaret for partnerne i Nigeria og Sierra Leone. Thore Eklund er ansvarlig for partnerne i Cameroun, Mali og Centralafrika, mens Arngeir Langås arbejder med kristen-muslimsk dialog og er ansvarlig for partnerne SAT-7 og PROCMURA.
Hvad er det bedste ved arbejdet som partnerkoordinator? At være sammen med mennesker er så berigende – uanset om det er hjemme eller ude. Desuden holder jeg virkelig meget af at tale med afrikanerne, fordi de er så eminente til at bruge historiefortællingen, når de skal forklare ting. Jeg tror, historiefortællinger skaber refleksion og dybde i samtaler på en
formår at møde andre kulturer respektfuldt.
måde, som flytter mennesker rent
er så fantastisk at se, hvordan folk pludselig
mentalt. Man overvejer, mens man fortæl-
får livsgnisten tilbage; altså glimtet i øjnene.
ler. Det gør man ikke, når man skriver en
Eller at se en forældreløs dreng vokse op og
sms...
skabe sit eget firma, som jeg har set i Nigeria. Jeg tror virkelig ikke, man kan have et
Jeg mener ikke, at det nødvendigvis skal være en gammel mand, der sidder i det her
Bliver du aldrig træt?
job, men man skal helst have en forståelse
Nej! Arbejdet nytter jo noget. For omkring
for dels at arbejde i missionssammenhæn-
13 år siden sluttede en forfærdelig blodig
ge, dels at håndtere problematikker i tredje-
borgerkrig i Sierra Leone. Dag for dag har
verdenslande.
jeg fulgt den udvikling, der er sket siden. Det
mere privilegeret arbejde, end jeg har.
Både formelle og uformelle møder er en del af arbejdet. Her i samtale med Abujas biskop Benjamin Fuduta.
10 Unge danskere i Afrika
Mission Afrika, nr. 6 2013
Af Kristina Wedel, global fortæller, Afrika InTouch
Hvis man fra Bo bevæger sig mod øst ad god asfaltvej, kommer man til Sierra Leones tredjestørste by Kenema. Byens anglikanske kirke er her en katedral efter sierraleonsk målestok, fra 1909 og lyserød. Sidstnævnte arbejder præsten på at ændre til smørgul. Så er
delse af to af kirkens unge, læreren Fredrick
Krig og kridti Kenema
og organisten John. Uden at spørge os først
men rigtig god oplevelse. Lydniveauet var af
som følge af sin tro på Gud, fordi han som
lovede Fredrick sine elever, at vi hver især
og til ret ekstremt, især taget i betragtning
kristen vidste, hvad der var rigtigt og forkert.
ville komme og undervise en klasse om
at der kun var tre-fire i klassen, der turde
Da han blev fanget, tæsket og truet på livet
Danmark og det danske sprog dagen efter.
stille spørgsmål på engelsk. De lokale gloser
af rebellerne, stod han fast og ville ikke slut-
En udfordring vi gerne tog op, for selvfølge-
havde de dog ingen problemer med at lufte
te sig til dem, for det er forkert at slå ihjel.
lig skulle de to klasser med hver 50 elever
indbyrdes. For ikke at tale om antallet af pi-
Gruppens kommandant blev hentet og viste
vide, hvordan man på dansk siger ”Good
ger i klassen. Forældre i Sierra Leone satser
sig at være en skolekammerat. Mirakuløst
morning” og ”How are you?”.
først på drengenes uddannelse, så for at få
nok var hans reaktion ved synet af Fredrick:
fakta vist også på plads. Det interessante er jo, hvad vi lavede, så det kommer her. Første dag stod på sightseeing under le-
pigerne i skole har regeringen gjort de før-
”Du skal ikke være en del af det her – smut”.
Liv i klassen
ste skoleår gratis for pigerne og de næste
For Fredrick er der ingen tvivl om, at Gud
Klokken 9.00 dagen efter var vi klar til at un-
billigere. Der var kun lige omkring ti drenge
gav skolekammeraten få sekunders klarsyn
dervise de 20 min., vi havde aftalt. Klokken
i klassen og mange, mange fjantepiger. Så
den dag, som reddede hans liv.
blev imidlertid 11.00, før vi i højt humør for-
ja, det var til tider en udfordring at få alle
lod klasserne oven på en til tider støjende,
50 til at tie stille samtidig, men det meste af
Krig og kridt i Kenema – det var det mine to
tiden var de opslugte af at høre om det lille
dage primært gik med.
Den lyserøde katedral i Kenema
danske land i Europa.
Hjemme igen
Barske krigsminder En lukket indenrigs flyveplads og dårlige veje
Udover lige så langsomt at have væn-
var noget af det, der vidnede om krigens ra-
net os til det danske kølige vejr, har
seren i Kenema. En anden ting var minder-
Sarah, som også er global fortæller, og
ne, som blandt andre præsten og Fredrick
jeg siden hjemkomsten d. 3. oktober
delte med os. Jeg forstår slet ikke, hvordan
gjort de danske veje usikre for at for-
rebellerne var i stand til at gøre så forfær-
tælle både større og mindre grupper
delige ting mod deres landsmænd. Ganske
rundt om i landet om vores oplevelser
vist var de fleste rebeller meget påvirkede
i Sierra Leone og Guds virke der. Hvad
af stoffer, men hvordan kan et menneske slå
arbejdet ellers indebærer, beretter jeg
sin egen familie ihjel, sprætte maven op på
med mellemrum om på min blog:
en gravid kvinde, kappe hænderne af folk og
www.gfkristina.blogspot.dk.
værre ting, jeg ikke har lyst at nævne – hvordan kan et menneske handle så ondt?
Har du også lyst til at høre de globale fortællere, så ring på 60 82 18 63 eller
Gud gav klarsyn Fredrick fortalte, at han overlevede krigen
skriv til global1@afrikaintouch.dk.
11 Genbrug
Mission Afrika, nr. 6 2013
A G
E
Jubilæer
B
N
fundet frem og sat på næsen af den ældre
SSION AFRIK
Af Anne Sofie Bitsch, supporterkoordinator
MI
Danske briller giver nyt syn i Afrika
RU
G
herre. Derefter tog vi et billede og viste ham
Lemvig: 20 år d. 3. december
Mission Afrika Genbrug har doneret
kameradisplayet. For første gang i 70 år så
Århus Silkeborgvej: 15 år d. 4. december
hundredvis af brugte briller til Louis
Ibrahim Saidi sig selv – og verden udenom.
Aabybro: 25 år d. 6. december 2013
Nielsen. Men hvad sker der med bril-
Aldrig har jeg set så overvældende et smil”.
Snejbjerg: 20 år d. 10. december 2013
lerne, når de er afleveret hos optikerkæden?
Louis Nielsen bliver ved Selve ideen til brilleprojektet blev født i 2009.
”For det første er der næsten ingen optikere
”Egentlig er det uhyre simpelt: Et menneske
Under et inspirationsseminar fik ledelses-
i Tanzania. Slet ikke, når man kører uden for
i Danmark giver en brille til Louis Nielsen,
gruppen i Louis Nielsen præsenteret teorien
de store byer. Desuden er briller forbeholdt
og et menneske i Afrika bliver glad. Det er
om, at danskerne i kølvandet på finanskri-
folk med ret mange penge på lommen. Vi
medmenneskelighed på et meget lavprak-
sen ville blive bedre til at reflektere over,
kan derfor blive ved med at hjælpe i Tanza-
tisk niveau”.
hvordan man kan gøre noget for andre – og
nia i mange år endnu,” lyder det.
Sådan beskriver Tino Pedersen, kommuni-
mindre på, hvordan man kan forbruge mest
kationschef i Louis Nielsen, det brilleprojekt,
muligt så hurtigt som muligt.
som siden 2010 har sørget for bedre syn til
”Disse tanker satte gang i ”de små grå”. Vi
flere end 16.000 tanzaniere.
ville gøre en forskel, aktivere danskerne og
På papiret lyder det enkelt, og det er det så-
samtidig bruge vores professionelle faglig-
Siden 2010 har Mission Afrika Genbrug
dan set også. Men bag enkeltheden gemmer
hed,” siger Tino Pedersen.
leveret hundredvis af briller til Louis
der sig nogle fantastiske fortællinger om
I dag – fire år senere - har teamet fra Louis
Nielsens projekt ”Giv syn til Tanzania”.
mennesker, der får forvandlet deres liv. Og
Nielsen været i det 947.300 kvadratkilometer
På hjemmesiden www.tanzania.louis-
sådanne fortællinger kan vel næppe kaldes
store østafrikanske land 20 gange. Desuden
nielsen.dk kan du se fotos af de tanza-
enkle.
har man fået etableret et godt og nødven-
niere, der har modtaget brillerne.
digt samarbejde med den lokale optikerkæ-
Hos Louis Nielsen er de meget taknem-
Mr. Ibrahim Saidi
de Vision Plus, der altid følger teamet ud til
melige for alle de briller, som Mission
Hos Tino Pedersen har især én historie prin-
klinikkerne – og sørger for både tolkearbejde
Afrika Genbrug har doneret til optiker-
tet sig fast. Den begyndte i en tanzanisk
og reklamering.
kæden i løbet af de sidste år – og opfor-
lufthavn, da han selv og tre optikerkollegaer
Og Tino Pedersen lover, at den sidste flybil-
drer genbrugsbutikkerne til at blive ved.
skulle danne sig et overblik over de mange
let ikke er indløst endnu.
donerede genbrugsbriller, inden de rullede ud til sundhedsklinikkerne i landet med måleudstyr, briller og nødgeneratorer. ”Vi skreg af grin, da en abnormt stor brille med matteret glas blev hevet op af affaldssækken. Bagefter kiggede vi på hinanden og sagde: ´Den her brille finder vi aldrig en ejer til. Om vi så leder i hele Tanzania, finder vi ingen, der har brug for en plus 12’er´,” fortæller Tino Pedersen. Disse ord måtte de trække tilbage. ”To dage senere trådte den 70-årige Mr. Ibrahim Saidi ind i vores lille interimistiske synsklinik. Med udstyret målte vi ham til at have et syn på plus 13; altså en funktionelt blind mand. Vi huskede alle den voldsomme brille fra affaldssækken, der straks blev
Vi er gået til Louis Nielsen...
Aflever dine gamle briller i en genbrugsbutik og giv nyt syn til Afrika.
12 Julehilsen 2013
Mission Afrika, nr. 6 2013
Tak for d i engagem t ent i 20 13 K æ re v M a nge
en af M
is sion
Afrika
t ak for dit eng af. Ma a ge m e nge ha nt i de r læ t intern s t om for de det i b ationa t. Rig tig le mis s ladet M t m a nge i en ge ionsar is sion har s t ø nbr ug s bejde, A fr ik t a eller tet øko butik. som M på hje nomis is sion mmes k . En m Afrika id er en d y e n. U t r eflit tig D e t er allige a el s k a re fan t as f jer ha bakker tisk, og r bedt op som u d en d ig vil s m e d ar a m ar b bejder Juleev ejdet m e angelie e d t t aler o d e det sid n i p ar t n e m fred s te år s re i Afr på jord tid væ ika ikk e n. D e inden re t p r æ e v æ re s v æ r re forske g e mulig t t llige be er d e t af ufre . ikke all d, vold folknin e s te d g sg rup og krig er, der p er o g . Frede Midt i h n religiø ersker b re d e r ufrede se frak fred. M n har je sig, me tioner sionæ ali har n det v res for e r familie r b a re r n o b øn og le v e t r fo k unn e k s r t læ s har følt ø o t nge, net me te til M for tsæ , at vi h d hina is sion t te m e ar s t å e n d e n. Afrika d at fo met s a t b b r e a k t yd e t , mm en g dem y nde d at de s , når d til gud et kris og det e t var eks c a tne bu s tjene har giv s s m e ro u dskab v t e æ . Kvind r t . et dem nske m o g yd e M a nge e er har nye m en s oc isr bleve f å e t un ulighe ia l t in d d e ø d d r visnin bt. M e s at s. D er for S amm g i ge d nighed s amm e en m e en at s eavl, k er n e e d p ar t omp os r komkab e u enga g n er n e e re t o t d e vikling i Afrik ring og g leve a glæd . læsnin du g ø r nde tr er Mis g, o, der det mu s io n i både lig t. A fr ik a sig t o rd o g il også handli i 2014 nger b Med ø re d e r ak tiv t nsket o sig som at frem m en g m e en ringe i lædeli van d e g jul og t. Tak et vels fordi ignet n y t år. T homa s H ans en Bes t y r elsesfo Kris tia rmand n R . Sk ov m o s G en er e alsekre t ær