Mission afrika 1 2015 by Mission Afrika

2015 #1

MIssionĂŚrer: Vi vil blive i Mali

Valg i Nigeria

AppetitvĂŚkker til MA Dag

MISSION AFRIKA mener

FOR VORES EGEN SKYLD Partnerskab med vore afrikanske venner handler ikke

Gud kan nok ruske lidt op i vores lidt dvaske

kun om mission og hjælp, der sendes sydover. Her i

kristenhed.

nord har vi selv brug for det partnerskab. Der er måder at forholde sig til tilværelsen på og værdier

Selv midt i de store vanskeligheder, som de

hos vore afrikanske venner, som vi har

afrikanske kirker står i, og som det er svært

brug for at kende til og lære af.

at forstå, at de fortsat må leve under, ja, så bliver deres vidnesbyrd faktisk endnu stær-

Tag for eksempel forholdet til storfamilien el-

kere. Det rykker i os, når vi ser, hvordan

ler fokuseringen på effektivitet og tid. Nu siger

afrikanske kristne mødes til gudstjeneste på

jeg ikke, at vi skal overtage hele den afrikanske

søndagen efter et angreb. Det sætter troen

familiekultur eller leve efter ”African time”. Men

og modet hos os i perspektiv, og det bevæ-

der er da noget i vores lukkethed i kernefamilien og

ger os til bøn, medleven og selvransagelse.

vores tidstyranni, som trænger til at blive modsagt. Så derfor skal vi i Mission Afrika bare blive Vores danske kristenhed trænger også til partnerskabet.

ved med at snakke om vore partnerskaber -

Oplevelsen af den afrikanske kirkes levende gudstjene-

ikke kun for missionens skyld, men også for

ster, deres iver i forkyndelsen og deres overgivelse til

vores egen skyld.

Af Anne Mie Skak Johanson, formand for Mission Afrika

Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911. Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24

Mail: ma@missionafrika.dk • www.missionafrika.dk

Tryk: LaserTryk, Risskov. Oplag: 8500.

Giro: 640 7293 • Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

Forsidefoto: Fili (tv.) er medhjælper i Rosalies børneklub i

Formand: Sognepræst Anne Mie Skak Johanson

Mali. Her står han med Joro, der er med i klubben, spiller

Generalsekretær: Kristian R. Skovmose, tlf. 8672 5050

fodbold og hører om kristendommren. Foto: Maria Haahr

Redaktion: Maria Haahr (ansv.), tlf. 2488 1530

Udgiver: Mission Afrika • Lyseng Allé 15A

Korrektur: Bodil Haunstrup

8270 Højbjerg • tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159

Layout: Orla F. Møller, tlf. 2444 0388

Mission Afrika, 2015 #1

INDHOLD

S. 12-13

Portræt af Rosalie og Salissou: Missionærer i Mali

S. 4-5 Kirken som sikkerhedsnet

Mød Yusuf: kandidat til valget i Nigeria og aktiv i kirken

S. 6-7

Kirken i samfundet ”Den lokale kirke er verdens håb,” har en præst en gang sag t. Det håb, som kirken er med til at formidle, gennemsyrer flere af dette blads artikler. God læselyst.

S. 10-11 Frivillig i genbrug: ”Det firkantede er ikke hyggeligt”

Mission Afrika, 2015 #1

Et dynamisk par Rosalie Af Maria Haahr, projektkoordinator – Danmark

Den fysiske rejse fra Cameroun til Mali blev

kvinder og undervist dem i håndarbejds-

begyndelsen på en mere personlig rejse for

teknikker. Opbakningen er god, men det er

Rosalie, fortæller hun. Parret har altid arbej-

svært at skaffe materialer, fortæller Rosalie.

det sammen om opgaverne, men med Rosa-

Alligevel klør hun på, for som hun siger: ”Jeg

lie i en mere tilbagetrukket rolle, som det er

ser det som min opgave at vandre sammen

skik i Cameroun.

med kvinderne. Jeg føler mig velsignet, og jeg har virkelig lyst til at gøre mere.”

Det har ændret sig i Mali: ”Kvinderollen er meget forskellig her i forhold til Cameroun.

Klubben er Rosalies hjertebarn

skabe et trygt samlingssted for landsbyens

Hjemme er vi vant til meget faste kønsroller,

For et års tid siden startede Rosalie en klub

børn og unge. Hun vil også, at de ligesom Fili

og kvinderne holder sig mere tilbage. Her er

for landsbyens børn og unge. Her er der

skal lære Gud at kende. Derfor ser Rosalie

det lidt mere forvirrende,” fortæller Rosalie.

sport og leg, aktiviteter om sundhed og so-

også klubben som en mulighed for at kom-

”Kvinden kan stå foran, bag ved eller ved si-

cialt fællesskab på programmet. Det store

me i dialog med de mange i landsbyen, som

den af sin mand,” tilføjer hun med en grin,

hit blandt ungerne er fodbold – og det er

det ellers kan være svært at komme i snak

der både rummer forundring over de mali-

vigtigt, mens mindst lige så vigtigt er det,

med. Folk kan nemmere forholde sig til, at

ske kvinder, men samtidig afslører, at hun

at de her kan tale med en voksen uden for

deres børn kommer i klubben end i kirken,

har taget en del af de nye skikke til sig.

familien om tro og tvivl og om, hvad det vil

og så er grunden til en god snak lagt.

sige at være ung, fortæller Fili, en af de store Det er især kvinder og børn, der nyder godt

drenge i klubben. Fili er også medlem af den

Rosalie og Fili, som er en slags ungleder i

af Rosalies engagement. Kvinderne i Ouas-

lille menighed i Ouassala, men klubben til-

klubben, ønsker at skabe så gode forhold

sala har som så mange andre steder i Afrika

trækker masser af andre børn og unge.

som muligt for børnene og de unge og drømmer om legetøj og bolde, ting til for-

færre muligheder for at tjene deres egne penge end mænd. Derfor har Rosalie sat

Rosalies klub er således allerede en stor

kyndelsen og mulighed for at kunne hjælpe

gang i en mini-sparegruppe for landsbyens

succes, men hendes drøm går videre end at

de forældreløse børn, som også kommer i klubben. Men midlerne er små, så små at savnet af selv en hoppeelastik, der er gået i stykker, kan mærkes. Derfor betyder det særlig meget, når andre bakker op om klubben, og Rosalie fortæller med både glæde og stolthed i stemmen, at mange hjemme i Cameroun var så begejstrede, da hun fortalte om klubben, at de samlede ind til fodbolddragter til børnene i Ouassala. De få dragter er slet ikke nok til alle klubbens børn og unge, men det betyder alligevel meget at have dem. Det bliver tydeligt, da to af klubbens medlemmer skal fotograferes og skynder sig at tage dem på, så de kan være fine. Det betyder noget at kunne føle

Rosalie med børn fra klubben i Ouassala. ”Vi ser det som et kald at være her. Vi vil blive

sig som del af et hold og et fællesskab – og

her, så længe vi har helbredet til det. Bliver vi nødt til at rejse hjem, føler jeg, at der er

det kan man hos Rosalie i Ouassala.

blevet sået noget godt her.”

Mission Afrika, 2015 #1

Rosalie og Gabriel Salissou er ikke et helt almindeligt par, dét mærker man tydeligt, når man møder dem. Ikke fordi de råber højt eller fremhæver sig selv. Tværtimod udstråler de stor ydmyghed over for den opgave, de er i gang med som missionærer i Mali, udsendt fra Cameroun. Det har sammen med stor indre styrke og kærlighed til menneskene omkring dem bragt vækst til den lille menighed i Ouassala.

Salissou Fra pastor til missionær Også for Salissou har årene i Mali forandret meget. Han fortæller: ”Der er stor forskel på missionen i Mali og i Cameroun. Før jeg kom til Mali, arbejdede jeg syv år i Cameroun efter min teologiske uddannelse. Der var jeg også præst, men det var anderledes. I Cameroun tjente jeg også Herren, men jeg følte ikke Gud tæt på mig. Men efter jeg er kommet til Mali, så mærker jeg Guds nærvær. Det er i Mali, at jeg har lært at dele evangeliet med andre og indset, at Gud besvarer bønner. Alt hvad jeg beder Gud om, det giver han svar på. Det berører mig dybt. Det er ikke, fordi jeg har større tro eller er bedre end andre. Det er Gud, der gør det.”

Nogle er bange for, at kirken vil skille folk fra deres familier. Derfor gør Salissou meget ud af at vise, at dette ikke er tilfældet. Her er han på vej til landsbyhøvdingens hus efter dåben af hans søn for at vise samhørighed med familien.

Oplevelsen af Guds nærvær ændrede Salissous attitude, fortæller han videre: ”Jeg er

op for Rosalie og mig, at vi skulle bygge en

sluppet af med den stolthed, som jeg havde

lille hytte af strå, som kunne være kirke, og

før over at være præst og besidde den sær-

så startede vi lidt efter lidt. Fra 2012 til 2013

lige position, og jeg er holdt op med at kalde

fik vi 13 nye konvertitter, og i dag er vi tyve i

mig for pastor. I dag er jeg missionær.”

vores lille menighed.”

Udholdenhed

Der er ingen tvivl om, at det har været nogle

Han siger det ikke selv, men når man hører

hårde år, for selvom kristne og muslimer le-

om tiden i Ouassala, står det klart, at det må

ver fredeligt sammen i størstedelen af Mali,

have krævet en god del udholdenhed at nå

så er der alligevel et pres fra den muslimske

dertil, hvor menigheden i byen er i dag. Sa-

majoritet. Men blandt konvertitterne er flere

lissou fortæller fra den første tid: ”Der var

fremtrædende medlemmer af landsbyen så-

kun fire kristne i landsbyen, da jeg kom til

som landsbyhøvdingens søn og muezzinen/

Ouassala. Ja faktisk var de ikke kristne, for

bønneudråberen fra moskeen, og det har

de kom også i moskeen, og de kom kun til

åbnet en vej for kirken.

de kristnes møder, fordi de forventede at få penge.”

”Og der er også andre i landsbyen, som vil

”Så de forlod kirken, da de ikke fik det, de

komme til kirken, dét siger de til mig – bare

forventede, og til sidst var det kun mig og

vær tålmodig”, fortæller Salissou. ”Jeg er

min familie, der bad sammen i stuen. Så-

sikker på, at hele landsbyen Ouassala bliver

dan var det i tre år, men så i 2012 gik det

kristen.”

Støt Rosalie og Salissou og de andre missionærer i Mali. Reg.nr. 5061 Konto 106 0018. ”Projekt 3015”

Mission Afrika, 2015 #1

Vi har alt, men vi mangler gode

LEDERE

Af Mette og Alex Bjergbæk Klausen, missionærer i Sierra Leone, tidligere Nigeria

”Den største udfordring for Nigeria er lederskabet”, siger Yusuf Amos Sunday med fast stemme og sørgmodige øjne. Vi sidder i skyggen af mangotræer, papaya og bananer ved Yusufs hus uden for Yola. Kalenderen viser maj 2012. kone Julia er universitetsuddannet og ansat

Den første regn er faldet og varsler samtidig, at vores tid i Nigeria er ved at være forbi. Nu forbereder vi os på vores hjemrejse og de møder, vi skal have i Danmark. Af samme grund har vi valgt at tage vores videokamera med, så vi kan få et interview med Yusuf. Vi har stillet ham en lang række spørgsmål med særligt fokus på Nigerias udfordringer. Yusuf er den, vi kender, med den største viden om de aktuelle politiske forhold i landet. På det tidspunkt vidste vi ikke, at han tre år senere, februar 2015, ville blive én af kandidaterne til guvernørposten i Adamawa State.

VALG I NIGERIA 2015 Nigerias flere end 70 millioner vælgere skal til stemmeurnerne. Præsident- og parlamentsvalget sker først, efterfulgt af lokale valg til guvernørposterne og delstatsparlamenterne. Valget var planlagt til februar, men er blevet udskudt i foreløbigt seks uger pga. truslen fra Boko Haram. Yusuf Amos Sunday stiller op som guvernør i Adamawa, en af Nigerias 36 delstater.

ved en gymnasieskole, mens Yusuf selv er professor i biologi ved universitetet. De er begge i begyndelsen af 40’erne og har tre børn i skolealderen. Det interessante ved deres hjem er det ligeværdige forhold mellem Julia og Yusuf, som betød meget for os og gjorde det ekstra let for os at være i netop deres selskab. Julia har sine meninger om tingene og er bestemt ikke bange for at dele dem. På mange måder kan deres indbyrdes forhold betragtes som nærmest vestligt i modsætning til mange andre nigerianske familiestrukturer, hvor kvinderne er mere tilbageholdne og helst ikke blander sig i diskussionerne. I vores venskab kunne vi dele både visioner og frustrationer med hinanden, og det har givet os en endnu større

Valgplakater – både i gadebilledet og på internettet – er også en del af den nigerianske valgkamp.

Mission Afrika, 2015 #1

Vi lærte Yusuf at kende under vores første

indsigt i de politiske og religiøse forhold,

år i Nigeria. På det tidspunkt var han sta-

som gør sig gældende i netop den nordøst-

dig meget engageret i ungdomsarbejdet

lige del af Nigeria. Yusuf har altid fingeren

ved katedralen i Jimeta og havde en lang

på pulsen og er hurtig til at give vejledning

række betroede poster ved kirken. Derfor

og rådgivning. Da de politiske og religiøse

blev Yusuf en vigtig kontakt i vores arbejde

spændinger tog til efter valget af præsident

med danske volontører. Hvis vi var i tvivl om

Goodluck Jonathan i 2011, blev Yusuf en vig-

noget, kunne vi altid rådføre os hos Yusuf,

tig kilde til informationer. Han advarede os,

så vi ikke uforvarende kom til at træde no-

hvis der var steder, vi skulle undgå, og var

gen over tæerne. Den slags kontakter er

hurtig til at informere os, hvis der skulle op-

guld værd, når man er ved at etablere sig

stå uroligheder. Det var ham, der ringede en

i et nyt land og dermed i fuld gang med at

sen aften i januar 2012 og fortalte om et kir-

begå alle de kulturelle fejl, man overhovedet

keangreb i Jimeta med flere dræbte og bad

kan forestille sig. Det udviklede sig efterhån-

os om at skjule os i huset, indtil han havde

den til et varmt venskab, hvor vi med jævne

flere oplysninger. På den måde blev Yusuf

mellemrum kom på besøg hos hinanden.

en personlig livline for os under vores op-

Yusufs familie var så anderledes ligetil. Hans

hold.

Med livet som indsats

Politiker i kaos Siden vi forlod Nigeria i sommeren 2012 er

se postyr og retslige efterspil. Politik i Nige-

Yusuf har ofte begrædt de politiske tilstande

situationen i landet ikke blevet bedre. Der

ria synes at være gennemsyret af grådighed,

i landet. Nigeria er et rigt land med mange

har været undtagelsestilstand i Adamawa

magtbegær og korruption – og det vil være

menneskelige ressourcer, men den politiske

State siden foråret 2013 ,og der er ikke no-

en svær opgave at sætte sig på guvernørpo-

elite fortsætter med at tilrane sig alle øko-

get, som tyder på, at det kommer til at æn-

sten uden at få de prædikater på sig, som

nomiske ressourcer og efterlader den brede

dre sig i den nærmeste fremtid. Boko Haram

altid har været en del af den politiske elite

befolkning i en utryg hverdag præget af fat-

står stærkere end nogensinde før og kon-

i Nigeria. Med andre ord er det en betændt

tigdom. Ifølge Yusuf skyldes de politiske og

trollerer områder i den nordlige del af sta-

situation i Adamawa State og uanset hvad,

religiøse spændinger i landet først og frem-

ten. Samtidig har der været politisk krise i

vil en kommende guvernør stå med udfor-

mest dårligt lederskab, hvor præsidenter

staten, og den siddende guvernør, Murtala

dringer nok til indtil flere regeringsledere på

og guvernører favoriserer deres egne på

Nyako, blev væltet af posten under en mas-

én gang.

bekostning af alle andre. Men hvis dårligt lederskab er årsagen til de mange udfordringer, så kan én god leder vel også rette op på tingenes tilstand? Det handler ikke om at dele Nigeria op i flere forskellige lande. Det vil ifølge Yusuf være en praktisk umulighed. Nigeria hører sammen trods store regionale forskelle og mange forskellige tungemål. Nigerianere har igennem mange år bosat sig på kryds og tværs af landet i kraft af arbejde og uddannelse. Derfor må vejen frem være en nytænkning af lederskabet. Det kræver stort mod at gå ind i politik i Nigeria, og det er med livet som indsats, at Yusuf nu stiller op til guvernørposten. Men Nigeria har brug for mænd og kvinder, som er parate til at ofre sig for en bedre fremtid for alle.

Kirken støtter Yusuf ”I LCCN er vi meget glade for, at et af vores medlemmer stiller sig til rådighed for denne vigtige, politiske post. Da Yusuf Amos Sunday kom til mig og fortalte, at han ville stille op, gav jeg ham straks min velsignelse og opbakning. Jeg er glad for, at han som kristen har valgt at stille op. Kirken og jeg selv støtter ham, og vi håber, at han vinder valget.” Ærkebiskop Nemuel Babba, Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN)

Mission Afrika, 2015 #1

d e m r e d n y g Mission be

GUD

Af Mogens S. Mogensen, konsulent intercultural.dk

Den verden, vi skal være i mission

af os, uanset om vi lever i Nørre Nissum

sion. Vi er alle kaldet til i ord og handling

i, har forandret sig, og vores forstå-

eller i Numan, om vi er danskere eller

at vidne om Jesus Kristus, lige dér, hvor

else af mission har også udviklet

afrikanere.

vi er.

for os, der er med i Mission Afrika?

Det Gud har gang i

Når vi er med i et missionsselskab som

Det skal vi drøfte på Mission Afrika

Den tidligere ærkebiskop i den anglikan-

Mission Afrika, er vi med i et globalt fæl-

Dag under overskriften ”Én for

ske kirke i England, Rowan Williams, har

lesskab af disciple i mission, der arbejder

alle - alle for én”. Her er et par

sagt, at: ”mission er at finde ud af, hvad

sammen, støtter og hjælper, opmuntrer

udfordringer, der måske kan sætte

Gud har gang i, og så engagere sig i det”.

og beder for hinanden.

tankerne i gang, inden vi mødes.

Så det begynder ikke med os, med vore

sig. Hvilke konsekvenser kan det få

planer, prioriteter og beslutninger. Missi-

Vi skal derfor ikke bare spørge, hvad vi

Matthæus 28,18-20 har vi traditionelt

on begynder med Gud. Derfor må vi be-

kan hjælpe vore partnerkirker i Syd med,

kaldt for missionsbefalingen, men ret

gynde med, at vi må lytte og fornemme

men også spørge, hvor vi har brug for

beset er det jo en discipelbefaling. Je-

os ind til, hvad Gud har gang i, og hvad

hjælp fra vore afrikanske meddisciple til

sus kaldte mennesker til at blive hans

han lægger til rette for os og lokker os til

at være i mission her i Danmark.

disciple og sendte sine disciple ud, for

at samarbejde med ham om – både her

at de skulle gøre andre mennesker til

og andre steder i verden.

hans disciple. Det handler vel i dag om at komme ”back to basics”: at være di-

Tidligere var mission noget, der foregik

sciple af Jesus, at efterfølge Jesus, i vort

i Afrika og Asien. For nogle få bestod

hverdagsliv, og at invitere andre til også

missionsengagementet i at blive sendt

at følges med og efterfølge Jesus. Det er

ud som missionærer for eksempel til

en udfordring, som gælder hver eneste

Nigeria, men for de fleste missionsengagerede var opgaven at følge med i missionsar-

Missionsbefalingen

bejde gennem læsning

Og Jesus kom hen og talte til dem og

af missionærbreve og

sagde: »Mig er givet al magt i himlen og

blade, at samle penge

på jorden. Gå derfor hen og gør alle folke-

ind til missionsarbejdet

slagene til mine disciple, idet I døber dem

og at bede for missio-

i Faderens og Sønnens og Helligåndens

nærerne. Det var og er

navn, og idet I lærer dem at holde alt det,

alt sammen vigtigt og

som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med

godt, men i dag er det

jer alle dage indtil verdens ende.

ikke kun missionærer,

Matthæus 28, 18-20.

som er sendt ud i mis-

Mission Afrika Dag 7. marts 2015 Hør Mogens Mogensen fortælle meget mere om mission i en moderne verden, bliv oplyst og udfordret ved workshops og nyd fællesskabet med mange andre med hjerte og passion for Afrika til Mission Afrika Dag d. 7 marts i Ikast. Læs mere på www.missionafrika.dk. Tilmelding senest d. 1. marts til tlf. 86725050 eller ma@missionafrika.dk.

Mission Afrika, 2015 #1

Tag børn og børnebørn med Afrika InTouch sørger for et sjovt og spændende børneprogram ved Mission Afrika Dag.

KORT NYT SAT-7 PROGRAM YDER PSYKISK

EBOLA PÅ TILBAGETOG I BO STIFT ”Jeg er glad for endelig at kunne fortælle, at antallet af ebola-smittede bliver færre og færre,” fortæller Edward Luseni fra Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra

FØRSTEHJÆLP

Leone. ”Præsidenten holdt for nylig tale til hele nationen, hvor han

Krigen i Syrien og kampen mod IS har sendt millioner

ophævede rejserestriktionerne mellem de forskellige dele af

af mennesker på flugt. Mange organisationer hjælper

landet og fortalte, at skolerne og uddannelsesinstitutionerne

med mad og husly, men flygtningene har også store

genåbner i sidste halvdel af marts måned.”

psykiske ar og brug for hjælp til at håndtere dem. Positive nyheder, selvom epidemien ikke er ovre endnu. SAT-7 har som satellit-tv-station særligt gode muligheder for at

Sierra Leones lidelser fortsætter desværre. Det udtrykker en

hjælpe flygtningene med dette, da kanalens programmer når

anden af kirkens medarbejdere Austin Bocharie: ”For bare et

ud til millioner af mennesker. Også i mange flygtningelejre har

år siden var Sierra Leone et helt andet land. Da var vi glade,

man adgang til tv via parabol.

for vi kunne igen ane en fremtid for landet efter borgerkrigen. Nu er Sierra Leone atter ramt. Ikke af krig, men af sorg.”

SAT-7 er derfor begyndt at sende en ny programserie med titlen “Medicine and Life”/”Medicin og liv”. I programmet fortæller en psykolog om post-traumatisk stress (PTSD) og giver gode råd til at håndtere de mange gener, som følger med, såsom hovedpine, mavesmerter, søvnbesvær og angst. SAT-7 og SAT7 Kids har mange års erfaring i at producere programmer om også de psykiske sider af menneskelivet, og mange både kristne og muslimer i regionen får uvurderlig viden ad denne vej.

AFRIKA ER ET RELIGIØST KONTINENT

BOKO HARAM INTENSIVERER VOLDEN

Det understregede Johnson Mbillah, leder af den afri-

Den islamistiske terrorbevægelse Boko Haram har

kanske dialogorganisation PROCMURA, da organisa-

siden årsskiftet intensiveret angrebene i Nigeria og

tionen for nyligt samlede europæiske partnere, heri-

over grænsen ind i Nordcameroun. I alt taler man nu

blandt Mission Afrika, til møde.

om 1.6 millioner mennesker på flugt og flere tusinde døde.

”Mange mener, at religionen er årsagen til Afrikas problemer og ser sekularisering som løsningen, men folkestem-

Generalsekretær Kristian Skovmose har netop besøgt Nigeria

ningen og kulturen i Afrika afviser sekularisering. Når Vesten

og Kristi Lutherske Kirke, og han fortæller: ”I Numan opholder

forsøger at fjerne religionens indflydelse i Afrika, ses det

flere hundrede flygtninge sig i øjeblikket på en af kirkens sko-

som nykolonialisme.”

ler. Samtidig giver et utal af familier fra kirken privat husly til

Kampen mod de terrorbevægelser, som hærger i Afrika i

flygtninge, mens mange menigheder indsamler tøj og føde-

religionernes navn, vindes ikke gennem påtvungen sekula-

varer, som fordeles mellem flygtningene. Man understreger,

risering, for: ”kulturen og folkestemningen er allerede imod,

at hjælpen går til både kristne og muslimer,”

at nogen tager magten i en religions navn. Lige nu udnytter Boko Haram, al-Shabaab og Al Qaida i Nordafrika de svage

Også Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun er engagerede

sikkerhedsstrukturer på kontinen-

i at hjælpe flygtninge, både nigerianere, som er flygtet over

tet. De vil tilrane sig magt for enhver pris og foragter menne-

PROCMURA IR

OBI - KEN

grænsen índ i Cameroun, og camerounere, som er tvunget væk fra grænseområderne.

skeværdet. Derfor skælver afrikanere, når de hører om disse

Læs mere på

grupper. Men de kæmper en

www.missionafrika.dk

kamp, de kommer til at tabe.”

Mission Afrika, 2015 #1

”Det firkantede er ikke hyggeligt”

Søren Steen midt i sin elskede bogafdeling. Lidt usædvanligt fylder den omkring en fjerdedel af butikken.

Af Maria Haahr, projektkoordinator - Danmark

Sådan siger Søren Steen, der står for bogafdelingen i genbrugsbutikken i Ryes-

Butikken åbnede for syv år siden og har i

gade på Østerbro i København. Derfor er der heller ikke meget, der er firkantet

dag ”foldet sig ud”, som Søren siger. Fun-

her – på nær bøgerne selv! Her er håndskrevne skilte, kreative opstillinger og

det sin egen stil og sin måde at arbejde på.

uortodokse kategorier. Hvor tit finder man eksempelvis lige kategorierne ”Revo-

Varerne er opdelt i forskellige varegrupper,

lutionær politisk litteratur” eller ”Mad, vin og ordbøger” i en boghandel i dag?

som forskellige medarbejdere har ansvaret for. Søren Steen har interessen for litteratur, musik og kunst – og en lang skuespilkarriere bag sig, og det brænder tydeligt igennem,

måde synonym med rod, tilfældighed eller

Kollektiv ledelse og stærkt sammenhold

manglende ambitioner. Tværtimod er der en

Den lidt utraditionelle tilgang har også fun-

tronikken står en kollega med hænderne

helt klar plan med indretning og sortiment,

det vej til butikkens ledelse, for her er det

skruet godt på til den slags for, og sådan

daglig opfølgning på butikkens forskellige

nemlig medarbejderflokken, der styrer bu-

kunne man blive ved. Den tætte kobling

varekategorier og en omsætning, der med

tikken i fællesskab. Medarbejdermødet er

mellem medarbejdernes interesser og de-

alt tydelighed viser, at kreativitet og kolde

med Søren Steens ord øverste myndighed,

res ansvarsområder i butikken er ifølge bu-

kontanter godt kan gå hånd i hånd. Over

og der lægges vægt på, at alle følger med i

tikkens frivillige en af grundene til, at det går

100.000 kr. solgte butikken bøger for i 2014.

økonomien og er med til at tage beslutnin-

godt med både omsætning og arbejdsglæde

Ganske imponerende for en varegruppe,

gerne. Og måske er det denne tilgang, der

i Ryesgade.

som typisk kan være svær at sælge i gen-

giver det stærke ejerskab over butikken,

brug, og grunden til, at Mission Afrika Bladet

som man tydeligt mærker blandt alle med-

Det startede med Jan-bøger

har aflagt butikken et besøg.

arbejdere.

Bordet er placeret midt i butikken, og der

Men manglen på firkantethed er på ingen

Mission Afrika, 2015 #1

når han fortæller om bogafdelingen. Elek-

JUBILÆER I GENBRUG Næstved Odder

24. febr.

25 år

1. marts 20 år

Brønderslev 15. marts 10 år

Rita Jensen havde travlt den decembereftermiddag, vi var forbi. Her blev langet vinterjakker, julepynt og historiske sangbøger over disken til både stamkunder og folk, der lige kom forbi.

Sorø

18. marts

5 år

Durup

26. marts

5 år

Fakse

30. marts 15 år

Silkeborg

14. april 15 år

Rødding

3. maj

20 år

er altid ”bjergmokka” på kanden, siger Søren Steen med reference til barndommens 50’er-Danmark,

hvor

kafferationeringen

betød, at rigtig kaffe var en særlig søndagsspecialitet, mens den billige Santos-erstatning fyldte hverdagens kaffekopper. Det var også i drengeårene, at kærligheden til bøger blev grundlagt med entusiastisk læsning af Jan- og Flemmingbøgerne for den litteraturglade genbrugsmedarbejder. Meget vand er løbet gennem kaffemaskinerne siden da, og i butikken på Ryesgade er der på ingen måde rationering på kaffen.

SØRENS GODE RÅD

Tværtimod er der altid varmt på kanden – det er bare ikke altid, at der er tid til at drikke den, for der er masser af kunder i butikken og et højt ambitionsniveau blandt medarbejderne om, at kunderne altid skal møde en opryddet butik. Og selvom kaffen er klar, er det vigtigt, at butikken ikke bliver en varmestue, understreger en anden af butikkens medarbejdere Rita Jensen, der har kundeservice som sit særlige ansvarsområde. Hverken kunder eller medarbejdere skal sidde og hænge for længe eller fordybe sig alt for meget i private snakke. Alle, der kommer ind ad døren, skal føle sig velkomne. Og dét gør man blandt de kreative ildsjæle i Ryesgade, kan jeg hermed be-

1. Udnyt hyldemeterne bedst muligt – lad ikke usælgelige bøger stå og optage pladsen. 2. Hav fokus på kvalitet og sortér med hård hånd. Gamle bogklubbøger, ridsede cd’er og leksika skal ud. Søren smider selv 40-50% ud. 3. Hold øje med, hvad antikvariater og webbutikker tager for bøgerne, og læg så prisen 30-40 % under. 4. Der er kunder til alle slags bøger. Tricket er at opstille bøgerne efter genre med tydelig skiltning, helst kreativ og håndskrevet. 5. Sæt kun et eksemplar af hver bog frem, og gem resten i baglokalet. På den måde virker bøgerne mere eksklusive, og så kan de sælges til en bedre pris. 6. Præsenter bøgerne pænt. Lad den smukke forside på kunstbogen eller kogebogen vende udad. 7. Tænk kreativt: lav for eksempel en temaudstilling i vinduet i anledning af en kendt forfatters jubilæum. Og så et enkelt godt råd til alle bogelskere: Besøg din lokale genbrugsbutik – der er masser af gode læseoplevelser at hente til gode priser!

kræfte.

Mission Afrika, 2015 #1

”I toppen lå ’Bøn’ til konfirmandernes store forvirring. Forklaringen fra de camerounske unge lød, at den daglige bøn og kommunikation med Gud varFoto: altafgøJesper Rais rende for at kunne få adgang til de basale behov som mad og vand.”

Kirken som sikkerhedsnet

miske band i kirken, alt imens ungdoms- og kvindekoret dansede og sang. Aktiviteten var stor, og hver læsning og bøn blev afsluttet af et musikalsk indslag skiftende mellem de utallige kor i kirken. Her blev den normalt stillesiddende dansker atter udfordret, da alt sang foregik stående med bevægelse i kroppen. Troen blev ikke gemt væk bag facaden.

D. 10. september afgik flyet mod Afrika. Ombord var min global fortæller-kollega i spændende fortællinger fra unge og ældre om deres liv og udfordringer som

Hvilke værdier er vigtigst for dig?

kristne.

Inden afrejsen mod Cameroun overvejede

Henriette Killerich og jeg. Cameroun var destinationen, og målet var at få fat

vi grundigt, hvordan man som dansk konfirmand skulle kunne sætte sig ind i og forstå, Af Signe Randorff, global fortæller ved Afrika InTouch og Konfirmand Aktion

hvordan troen blev praktiseret i Cameroun. Ideerne var mange, og til sidst kom forslaget

Efter en måned fyldt op med gudstjenester,

ikke halvgemt bag salmebogen på bagerste

på bordet om at lave flere sammenlignende

koncerter og samtaler med folk gik turen

række i kirken, tværtimod. De blege unge

undersøgelser mellem konfirmanderne i

tilbage mod Danmark og konfirmanderne.

danske piger iført afrikanske klæder og med

Danmark og de unge fra Cameroun. Vi op-

Fortællingerne blev til en powerpoint-

sveden dryppende fra panden blev placeret

stillede nogle værdier/behov, som konfir-

præsentation med 30 billeder og en masse

allerforrest i kirken presset godt sammen

mander og camerounere skulle prioritere

farvede bolde i skåle. Nu skulle konfirman-

mellem de lokale på de hårde bænke uden

imellem. Hvad var vigtigst i deres liv?

derne tage stilling til, hvorfor troen bliver

ryglæn. Vi blev kyndigt guidet igennem den

praktiseret forskelligt.

fransksprogede gudstjeneste af vores tolk,

Konfirmanderne opstillede deres værdilinje

og oplevelsen var både spændende og

på et par minutter. Ofte var værdierne ’Mad’,

En udtryksfuld gudstjeneste

grænseoverskridende. Kirken var fyldt til

’Rent vand’ og ’Familie’ de vigtigste. Krop-

Størstedelen af tiden i Cameroun gik med

bristepunktet med folk fra hele lokalsam-

pen skal holdes i gang med mad og vand,

at besøge kirker i den sydlige del af landet

fundet. Flere måtte på grund af pladsmangel

og derudover er omsorgen og nærværet fra

tilknyttet Den Lutherske Brødrekirke (EFLC).

stå op under den fire timer lange ceremoni.

familien også altafgørende for at kunne leve

Allerede her blev den traditionsbundne

Gudstjenesten begyndte med præludium i

i deres optik. Lavest prioriteret var ’Kirke’

dansker udfordret. Gudstjenesten foregik

afrikansk stil, der blev fremført af det ryt-

og ’Bøn’. Det blev begrundet med, at disse

Mission Afrika, 2015 #1

værdier ikke var afgørende for at kunne få hverdagen til at hænge sammen. Efter samtalen med konfirmanderne blev fokus nu drejet mod Cameroun, og de skulle nu give et bud på, hvordan samme linje ville se ud i Cameroun. Gættene lød ofte, at ’Mad’, ’Rent vand’, ’Kirke’, ’Familie’ og ’Bøn’ ville tage topplaceringerne, og ’Internet’ og ’Mobil’ ligge i bunden. I Cameroun optog vi en video med kirkens unges svar, og her kunne de spændte konfirmander nu se, om deres bud var rigtige. Spændingen blev udløst, og forvirringen var stor. ’Mad’ og ’Rent Vand’ havde bundpladser, og over dem lå ’internet’. Begrundelsen fra de to piger Clementine og Francoise fra Cameroun gik på, at internettet kunne bruges som hjælpemiddel til at kommunikere ud til verden omkring og

Signe Randorff med udblik til dagliglivet i Cameroun.

fortælle om deres situation. I toppen lå ’Bøn’ til konfirmandernes store forvirring. Forklaringen fra de camerounske unge lød, at den daglige bøn og kommunikation med Gud var

følgelig afspejle sig i, hvordan vi praktiserer

kede, så kan behovet for troen måske være

altafgørende for at kunne få adgang til de

vores tro. Men hvad kan ellers ligge til grund

større. I Danmark har vi automatisk et sik-

basale behov som mad og vand.

for denne forskellighed? Debatten tager vi

kerhedsnet sat op under os i form af vores

op ude i konfirmandstuerne, og svaret bliver

velfærdssystem. I Cameroun er dette ikke

Bønnen som middel mod magtesløsheden

ofte, som en konfirmand udlagde det: ”De

tilfældet, og dermed findes støtte og svar

tror mere i Cameroun, fordi de er fattige.”

igennem de kirkelig fællesskaber – her kan

I Francoise og Clementines værdilinje kom

Når de økonomiske ressourcer er svæk-

man blive grebet.

det tydeligt til udtryk, hvor altafgørende bønnen er for dem i deres hverdag. Den kulturkristne dansker har givetvis meget svært ved at sætte sig ind i praktiseringen af bøn i det daglige. Bønnen kan virke så abstrakt og uoverskuelig at sætte sin lid til. For nylig under vores besøg i en konfirmandstue spurgte præsten sine konfirmander, hvor i Vejle Kommune man bad mest. Konfirmandernes nærliggende svar lød i kirken, men efter længere overvejelser nævnte én hospitalet, hvilket ramte lige plet. Præsten forklarede, at på hospitalet er magtesløsheden stor, og bønnen er i mange tilfælde den sidste livline, som mange mennesker griber netop her. Så hvis bønnen i mange situationer er et udtryk for magtesløshed fra afsenderen, kan man måske diskutere, hvor mange gange i løbet af dagen, man som dansker føler sig magtesløs. Magtesløsheden er måske mere at finde i et land som Cameroun.

Hvorfor bliver troen praktiseret forskelligt?

”I Danmark har vi automatisk et sikkerhedsnet sat op under os i form af vores velfærdssystem, i Cameroun er dette ikke tilfældet...”

Det kan hurtigt konkluderes, at troen bliver praktiseret meget forskelligt alt efter, om du befinder dig i Cameroun eller Danmark. Vi lever i to forskellige kulturer, og det vil selv-

Danske konfirmander udfordres til at give ting i deres hverdag værdi. Familie, mad, bøn m.m. opstilles i prioriteret rækkefølge.

Mission Afrika, 2015 #1

KORT NYT

Årsmøde 2015

LÆS MERE - VÆR MED

[DEN 12. SEPT. 2015 I HØJBJERG]

Mission Afrika indbyder alle til års- og repræsentantskabsmøde på Diakonhøjskolen i Højbjerg lørdag d. 12. september 2015.

Mød Johnson Mbillah

Har du lyst til at vide endnu mere om Mission Afrika? Så skriv til os og få ”Nyt til Baglandet” tilsendt gratis 4 gange om året.

Johnson Mbillah står i spidsen for Mission Afrikas partnerorganisation PROCMURA, der arbejder med dialog og fredelig sameksi-

Nyt til Baglan-

stens mellem kristne og muslimer i Afrika. På årsmødet giver han

det indeholder

sit bud på muligheder og udfordringer, når det gælder dialog og

beretninger

fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer i Afrika baseret på mange års erfaring med området og samtaler med kirkeledere og imamer, menigmand og præsidenter.

fra vore partnere og udsendinge og nyt fra aktiviteterne i Danmark. Klik dig ind på hjemmesiden og tilmeld dig nyheds e-mailen, hvor du modtager aktuelle nyheder ca. hver tredje uge.

Ambassadørerne er i gang TIDSFRISTER

Mission Afrikas ambassadører hjælper gerne med lokale initiativer, der sætter mission på dagsordenen.

• Kandidater til bestyrelsen: Forslag om kandidater til bestyrelsesvalget skal indsendes skriftligt til Mission Afrikas sekretariat senest den 15. maj. Kandidatlisten skal være tiltrådt af mindst 10 navngivne, stemmeberettigede medlemmer af repræsentantskabet. • Forslag til dagsorden: Forslag til særlige emner, som ønskes optaget på mødets dagsorden, skal være motiverede og skal indsendes skriftligt til Mission Afrikas sekretariat senest den 15. maj. Forslag skal være fremsat af mindst 3 navngivne, stemmeberettigede medlemmer af repræsentantskabet. • Find flere oplysninger på www.missionafrika.dk

Fra 15. marts til 15. maj 2015 har missionsorganisationer mulighed for at samle ind til deres arbejde via Landslotteriet til mission og udvikling. Vil du være med til at sælge lodsedler, hvor overskudet går til Mission Afrika, så ring og bestil på tlf. 8672 5050.

Mission Afrika, 2015 #1

.dk onafrika i s s i m . på www g. Se mere m et rin e d v i g og

Kultur og modkultur Mission og det at sprede det kristne budskab er en udfordring for kirken i Danmark, når det gælder effektiv kommunikation inden for kulturen. Derfor reflekterer jeg over nogle vigtige spørgsmål. Et spørgsmål er: Hvordan finder vi balancen mellem at tage hensyn til kulturen men samtidig holde fast i, at kristendom faktisk på mange måder er modkulturel? På den ene side kan man sige, at vores budskab skal formidles på en måde, der giver mening i kulturen og er sprogligt forståelig. F.eks. kan jeg huske, at da jeg var teenager i Sierra Leone var der mange, der gik rundt og citerede King James udgaven af Bibelen, som de fleste slet ikke kunne forstå. Det giver ikke meget mening. På den anden side skal vi ikke ændre vores budskab så meget, at det blive udvandet, så det mister sin kraft. For mig er det vigtigt at målrette vores budskab til vores målgruppe. En metafor, som jeg godt kan lide at bruge nogle gang, er om Blockbuster Video og måden man ser film på. I dag er der ikke så mange Blockbuster-butikker tilbage i mange byer. Det er ikke, fordi folk ikke gider at se film mere. Det er mest sandsynligt det modsatte, der er sandt. Det, der har ændret sig, er måden, folk ser film på. Mange vil hellere se film via internettet. Onlinefilmtjenesten Netflix var, i modsætning til Blockbuster, hurtig til at fange den realitet og agere i overensstemmelse hermed. Blockbuster var desværre ikke hurtig nok og har betalt en høj pris for deres fejl. De dominerede markedet i mange år og var blevet trygge i deres position. Derfor var de langsomme til at reagere på truslen fra Netflix og andre. I starten udlejede Netflix også kun DVD’er ligesom Blockbuster, men i dag er det deres onlinetjeneste, der er populær i mange lande.

Hvad kan vi lære af Blockbuster og Netflix Ligesom Blockbuster er der mange kirker og kristne organisationer, der sidder trygt, mens verden ændrer sig. De har domineret ”markedet” i mange år og kan ikke altid se, at det er vigtigt, at selvom kernen af vores tro og vores ”kerneydelser” til verden ikke skal ændre sig, så skal vores måde levere det på ændre sig, ellers bliver vi irrelevante om meget kort tid. Det var hårdt for Blockbuster, at de fik sådan en lærestreg. Kirken i Skotland og England, hvor jeg før har boet, har også lært det på den hårde måde. Det er derfor, der er mange tomme kirker og mange andre, der er blevet lavet om til natklubber, pubs og lejligheder. Jeg håber, at kristne i Danmark kan finde ud af det, før det er for sent. Af Olu Robbin-Coker, psykolog og bestyrelsesmedlem i Afrika InTouch

Mission Afrika, 2015 #1

Esther Margai præsenterer for klassen.

Mission Afrika | 2015 #1

Nu kan jeg jo noget ”Jeg gik ud af skolen, fordi jeg skulle arbejde. I læseklassen har jeg endelig fået lov til at lære at læse rigtigt. Det giver selvtillid, for nu kan jeg jo noget!”

Ebola-epidemien har siden i sommers tvunget alle skoler i Sierra Leone til at holde lukket, men nu er sygdommen på tilbagegang, og snart åbner skolerne igen. Mothers’ Union, som driver læseklasserne, er også klar til at starte undervisningen op igen, for som projektets foregangskvinde Katumu Fonnie understreger igen og igen: ”Behovet er stort”.

Sådan siger Esther Margai fra Gbonjeima i Sierra Leone.

Brug girokortet og vær med til at give flere kvin-

Én af de flere end 500 kvinder, som har lært at læse,

der som Esther nye livsmuligheder.

skrive og regne igennem læseklasserne i Sierra Leone. Ny viden giver bedre mulighed for at markere sig i sam-

Tak for din gave.

fundet, tjene egne penge og hjælpe børnene i skolen.

Overførsel fra kontonummer

INDBETALINGSKORT

KVITTERING

Kan betales i pengeinstitut og på posthuse 8

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

ID nr. 42377

Indbetaler

640 7293

Lyseng Allé 15 A - 8270 Højbjerg

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Betalingsdato

Dag

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Måned

eller

Betales nu

År

Sæt X FIK 752 (03.98) 0578-0000

Kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Tilmelding til Betalingsservice PBS-nr.: Kundenr.:

Deb.gr.nr.:

Øre