2016 #1
Flygtninge presser Cameroun
Iranere deler bønner online
Missionshistorie pĂĽ vej i skyen
MISSION AFRIKA mener
Der er altid brug for helt almindelige mennesker For mig er det glædeligt, at vi i Mission Afrika gennem Vision 2020 skal arbejde for at opprioritere frivillighed. Hos nogle har denne talen om frivillighed imidlertid vakt bekymring. Man har været betænkelig ved de frivilliges kompetencer og evner til at arbejde respektfuldt og langsigtet i vores internationale arbejde. Eller man har været bekymret for, om de frivillige nu magter at tage ansvar i de opgaver, som foreligger. Jeg er af den opfattelse, at kirke og mission altid har handlet om mennesker og hovedsageligt frivillige mennesker. Mennesker, der får et kald, ser et behov, tager ansvar, får andre involveret, arbejder hårdt og beder uophørligt. Ja, sådan har det været, lige siden Jesus udsendte de første (frivillige) disciple. Det betyder ikke, at vi skal være ligeglade med kvalitet, kompetencer eller langsigtede mål. Men vi skal give frivillighed plads. Når FN arbejder med målsætninger og kalder dem bæredygtighedsmål, som du kan læse om på side ti, handler det også om frivillighed. Målene kan ikke nås udelukkende ved professionel indsats; der skal gang i almindelige borgere, lad os bare kalde dem frivillige, som skal leve bæredygtigt, leve med omtanke og udleve det, de tror på – både i relation til næsten og til skaberværket. Det samme gælder for Mission Afrika: Vi skal have gang i flere og mange; vi skal have gang i frivillighed.
Af Anne Mie Skak Johanson, formand
Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911. Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24
Mail: ma@missionafrika.dk • www.missionafrika.dk
Layout: Orla F. Møller, tlf. 2444 0388
• facebook.com/missionafrika
Tryk: Handy Print, Skive
Giro: +01 640 7293 • Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018
Forsidefoto: Samuel Dawai fra Den Lutherske Brødrekirke
Formand: Sognepræst Anne Mie Skak Johanson
i Cameroun på besøg i Danmark i 2015
Generalsekretær: Peter Fischer-Nielsen, tlf. 2488 1339
Foto: Orla F. Møller
Udgiver: Mission Afrika • Lyseng Allé 15A
Redaktion: Anne Sofie Bjørn Bitsch (ansv.), tlf. 2488 1333
8270 Højbjerg • tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159
Korrektur: Bodil Haunstrup
2
Mission Afrika, 2016 #1
Oplag: 8000
INDHOLD
4-5
Flygtningekrise i Cameroun
10-11 17 FN-mål baner vej for en
Samuel Dawai: Frygten sidder i
bedre verden
os alle sammen
Hvordan bliver verden et bedre
sted? Vi har spurgt to nigerianere
og to danskere
8
SAT-7 spreder bønner og
12-13 Mission Afrika er på vej i
Bibler i Iran
skyen
20.000 bønner og vidnesbyrd
på fire dage
105 års historie digitaliseres
Mission Afrika, 2016 #1
3
”Frygten sidder i os alle sammen”
69.000 flygtninge
NIGERIA
Af Anne Sofie Bjørn Bitsch, redaktør
Flere end 200.000 mennesker er flygtet fra Boko Haram til den nordlige del af
Jalingo
1 inter
Cameroun. ”Mange lever i dagevis uden mad,” siger Samuel Dawai, leder af Den Lutherske Brødrekirkes præsteskole i Kaélé.
Ng Den 22. juli 2015 klokken 15.30 lokal tid de-
de detonerede sit bombebælte og dræbte
tonerede to unge kvinder simultant deres
på et splitsekund 20 mennesker og sårede
bombebælter to forskellige steder på et
80.
marked i byen Maroua i Nordcameroun. 13 Vi forbinder oftest Boko Haram-angreb med
civile blev dræbt og flere end 30 såret.
Nigeria, specielt Nordøstnigeria, men den ”Jeg mistede min 54-årige bror og to venner.
islamistiske terrorbevægelse kender in-
De blev dræbt med det samme. Jeg sam-
gen grænser. Heller ikke for sine uhyr-
lede deres kropsdele op og fik dem begra-
ligheder.
vet efter forskrifterne. Angrebet efterlod et tomrum i mit liv. Jeg er stadig meget choke-
Skræmmende tal
ret,” fortalte mekanikeren Bachir Samba til
I den nordlige del af Cameroun, hvor
Amnesty International efter angrebet.
Mission Afrikas partnerkirke Den Luther-
Få dage se-
ske Brødrekirke i Cameroun (EFLC) har sit
nere
gentog historien på
en
bar
”Vi kan ikke rejse frit omkring. Mange kirker
i samme
og menigheder ved grænsen til Nigeria er
by.
En
kvin-
Douala Yaoundé
hovedsæde, er frygten for Boko Haram en
sig
ung
Cameroun
del af dagligdagen.
blevet angrebet, og kristne er forsvundet som følge af kidnapninger. Frygten sidder i os alle sammen. Hele tiden,” siger Samuel Dawai, leder af EFLC’s præsteskole i Kaélé. Historierne skræmmer. Det samme gør tal-
har noget at bo i eller leve af. Nu bor de så i
lene. I slutningen af august 2014 var der
flygtningelejre, i det fri eller hos familiemed-
ifølge FN 6.000 nigerianske flygtninge i flygt-
lemmer længere inde i landet. Mange lever i
ningelejren Minawao i Nordcameroun. I ef-
dagevis uden mad,” siger Samuel.
teråret 2015 var der omkring 45.000. Dertil kommer de mange nigerianske flygtninge,
Kirken uddeler nødhjælp
der bor uden for flygtningelejrene og de fle-
I 2014 iværksatte EFLC med støtte fra Mis-
re end 160.000 internt fordrevne flygtninge.
sion Afrika sin første nødhjælpsindsats rettet mod flygtninge i Cameroun, da 21 tons
Samuel Dawai
4
Mission Afrika, 2016 #1
”Hver gang Boko Haram har angrebet
hirse, 10,5 tons ris, 2.400 liter madolie og 10
grænsebyerne, har de nedbrændt hu-
tons jordnødder blev uddelt til de hårdest
sene, dræbt folk og stjålet kvæg og
ramte flygtninge i Minawao-lejren. I efter-
mad. Folk er simpelthen nødt til at
året 2015 blev endnu en nødhjælpsindsats
forlade deres huse og byer,
iværksat af EFLC, der sikrede mad, varme
fordi de ikke længere
tæpper og skolepenge til 3.220 flygtninge i
Maiduguri
N’Djamena
1.900 flygtninge
e
Maroua Minawao
Yagoua
TCHAD
Garoua
En fremtid uden Boko Haram? Interview med Niels Kastfelt, lektor ved Center for Afrikastudier, KU. Boko Haram blev grundlagt i 2002. Hvilke tendenser i Nordnigeria i 1990’erne gav grobund for en organisation som Boko Haram? 1. Den socioøkonomiske udvikling. Arbejdsløsheden blandt unge voksede voldsomt, hvilket betød, at fremtidsudsigterne til et normalt liv med uddannelse, familie og arbejde stille og roligt blev undermineret i området. Nordnigeria blev simpelthen underudviklet i forhold til Sydnigeria.
000 160. drevne or rnt f
2. Den religiøse udvikling. Spændingerne mellem kristne og muslimer voksede, og religion kom oftere og oftere på den offentlige dagsorden som et konfliktpunkt. Samtidig begyndte nye former for radikal islam at få vind i sejlene. Saudi Arabien havde investeret en masse penge i stipendier som en del af deres aktive missionspolitik, og i netop
gaoundéré
1990’erne vendte en række yngre islamiske studerende hjem til Nordnigeria. Disse unge mennesker var meget inspireret af den gren af islam, man praktiserer i Saudi Arabien, wahabismen, og begyndte at præge det teologiske miljø blandt muslimerne
CENTRAL AFRIKANSKE REPUBLIK 195.000 flygtninge
i Nordnigeria. Boko Harams grundlægger, Muhammad Yusuf, voksede ud af netop det miljø. Hvad er status på Boko Harams fremfærd? Nigerias præsident, Muhammadu Buhari, har i modsætning til sin forgænger, Goodluck Jonathan, gjort en stor indsats for at bekæmpe Boko Haram. Han har forhandlet med Cameroun, Tchad, Niger og Benin for at forstærke indsatsen, og han har anmodet både USA, EU og Den Afrikanske Union om militær og økonomisk hjælp. Derudover har han flyttet militærkommandoen fra Abuja til Maiduguri i Nordøstnigeria, så den er placeret helt tæt på kampene. Alle disse tiltag har virket og tvunget Boko Haram til at skifte taktik. Ved årsskiftet 2014/2015 kontrollerede Boko Haram et område på størrelse med Belgien. I dag kontrollerer gruppen ikke længere egentlige landområder, men har nogle baser inde i grænseområderne mellem Nigeria og Cameroun, i Sambisaskovene. Til
Indbyggere i Cameroun: 23.393.129
gengæld er man begyndt at bruge flere selvmordsbomber, og gruppen blev i slutningen af 2015 placeret som nummer ét på ranglisten over verdens mest dødelige terrororganisationer.
Nordcameroun.
Er der en fremtid i Vestafrika uden Boko Haram?
”Behovene er enorme, og som kirke og
Både ja og nej. Jeg kan sagtens forestille mig, at Boko Haram bliver nedkæmpet, men
mennesker gør vi, hvad vi kan. Men vi har
jeg tror samtidig, at man kan blive ved med at lave bombeaktioner i lang tid endnu.
ikke mange midler til rådighed og er derfor
Selvom Boko Haram skulle forsvinde, tror jeg imidlertid ikke, at der er en fremtid uden
dybt taknemmelige for den hjælp, vi får fra
organisationer i stil med Boko Haram, da der jo er en lang tradition for bevægelser af
Mission Afrika. Både den økonomiske støtte
lige præcis den art i Nordnigeria.
og jeres bøn for vores fremtid,” siger Samuel.
På Missionafrika.dk kan du læse hele interviewet med Niels Kastfelt om Boko Haram.
I foråret 2016 stabler EFLC med støtte fra Mission Afrika igen en stor nødhjælpsind-
Læs blandt andet om Boko Harams forhold til Islamisk Stat
sats på benene. Læs mere herom på bag-
og andre terrorbevægelser.
siden af bladet.
Mission Afrika, 2016 #1
5
Til Danmark
med frika i bagagen
Udsigt over TCNN’s centrale plads
Af Anne Sofie Bjørn Bitsch, redaktør
Mission Afrikas missionærer Ingelise og Regin Benner har netop sagt farvel til
I Regins erindring dukker to helt særlige afri-
kollegaer og venner på Theological College of Northern Nigeria (TCNN) for at bo-
kanere op, når han kigger tilbage på sin mis-
sætte sig i Danmark efter 24 år på missionsmarken.
sionærtid. ”Studenten Joel Mbagel på BLS var en åndelig og konsekvent ildsjæl. Hans hengivelse til Jesus og evangelisering var to-
Vi er tilbage i tiden før NemID, før Danmark
har jo begge undervist gennem alle årene,
tal. En anden stor oplevelse var mødet med
vandt EM i fodbold og før den automatiske
og undervisningen har været meningsfuld
en højtbegavet og teologisk velinformeret
registrering af skattekort. Ja, vi er helt tilbage
hver eneste time. Vi kunne virkelig ikke have
lærerkollega på TCNN. Han fyldte ofte de
i januar 1992, da den dengang 35-årige Inge-
fået et mere meningsfyldt job,” konstaterer
huller ud, jeg havde i min teologiske viden.
lise og den to år ældre Regin Benner rejste
de.
Han var min ven i alle ti år på TCNN,” siger Regin.
afsted til Brønnum Lutheran Seminary (BLS) på Mbamba i Nigeria som missionærpar for
Bevægende minder
Mission Afrika. Tjenesten på BLS varede i
Livet i Afrika har sat spor. For Ingelise er
Efter hjemkomsten til Danmark er Ingelise
otte år, og siden har parret gjort tjeneste på
det især en rørende juleoplevelse, der har
og Regin flyttet til Viborg. Målet er nu at
både præsteskolen i Kaélé i Cameroun og
mejslet sig fast i erindringen.
finde et solidt åndeligt fællesskab og blive
på Theological College of Northern Nigeria
”Et af de første år på BLS oplevede jeg til
klogere på livet i Danmark anno 2016 med
(TCNN). I alt blev det til 24 år som undervi-
jul, at alle kvinderne kom dansende og syn-
alt, hvad det indebærer af NemID, Dankort
sere i Afrika, inden Ingelise og Regin i efter-
gende over til vores hus. De havde en jule-
og andre finurligheder. Og så vil de gerne
året 2015 besluttede, at det var nok. ”Vores
gave med til mig: Tre ti-liters spande fulde
holde fast i det, de har erfaret gennem 24 år
kræfter slog simpelthen ikke til længere. Vi
af knækkede jordnødder. Gaven rørte mig
på et helt andet kontinent.
var blevet for trætte,” siger de.
dybt, fordi studenterne var så fattige. De
Nok er parret trætte. Men når Ingelise og
kunne have tjent penge ved at sælge jord-
”Vi har lært at sætte Gud først, at være tak-
nødderne, men de gav dem som en gave til
nemmelige for vores vilkår og at tage os tid
Regin ser tilbage på missionærtiden, er det mig,” fortæller Ingelise. K U N S T H Å N D VÆ R K TEKSTIL TRÆFIGURER JULEPYNT i høj grad taknemmeligheden, der fylder. ”Vi
BØGER
kO i T unikke mennesker i B unikke gaver OG STo
6
Køb unikke gaver og støt unikke mennesker på afrikashop.dk
Mission Afrika, 2016 #1
til at være sammen med mennesker. Det holder vi fast ved i Danmark,” siger de.
Mission Afrika ønsker at takke Ingelise og Regin for det flotte arbejde, som de dygtigt og trofast har udført gennem de 24 år, de har været udsendt til Nigeria og Cameroun. Vi ønsker dem alt det bedste – og dermed Guds velsignelse – over fremtiden.
Et
MISSIONÆRLIV al
it
Hvor mange år har I været udsendt?
24
1991-1998: Brønnum Lutheran Seminary (BLS), Nigeria 1999: Sprogstudier i Paris 2000-2004: Præsteskole, Kaélé, Cameroun 2005-2016: Theological College of Northern Ni geria (TCNN), Nigeria
Hvor mange dage med harmattan* har I oplevet under jeres udsendelse?
2400
Hvilket år har været det bedste under jeres udsendelse?
1992-2015 Alle år har været de bedste.
Hvilket år har været det vanskeligste under jeres udsendelse?
1992
Det første år var det sværeste år. Også fordi vi fik stjålet vores bil ved et væbnet røveri.
Mange! Fra december til april kan der være harmattan hver dag. *Harmattan er en sandmættet nordøstlig vind, som forekommer i Vestafrika – typisk i vintermånederne.
Hvor mange slanger har I set under jeres udsendelse?
4
Vi har aldrig haft slanger indenfor i vores hus. Men udenfor har vi set omkring 100. Det er ikke så slemt at se slanger, for dem kan man slå ihjel. Det er værre at se slangernes ham. Dem så vi nok ti af i Cameroun, men vi fandt ikke slangerne.
100
Hvor mange forskellige huse har I boet i under jeres udsendelse?
Hvor mange studerende har I undervist under jeres udsendelse?
600+2000 Vi kan ikke give et præcist antal, men Regin har undervist flere tusinde teologistuderende, og Ingelise har undervist omkring 600 kvinder.
Vi har været mest glade for huset på TCNN, som Mission Afrika byggede. Regin anlagde selv haven der.
Mission Afrika, 2016 #1
7
1 bønner og 2 0.0 0 0 vidnesbyrd på 4 dage Af Anne Sofie Bjørn Bitsch, redaktør
I november 2015 gik SAT-7 PARS på det sociale netværk
vel bekender omkring 420.000 iranere sig til den kristne tro i øje-
Telegram for at tilbyde de få iranske kristne en platform
blikket. 420.000 mennesker, der har brug for støtte, opbakning og
til at dele bønner og gode vidnesbyrd.
nogle at dele det kristne budskab med.
Måske har du hørt om ham? Saeed Abedini, en iransk-amerikansk
I november 2015 gik SAT-7 PARS på det sociale medie Telegram,
kristen mand og tidligere muslim, der blev fængslet i Iran under
der i modsætning til mange andre sociale medier i Iran ikke er
et besøg i 2012 for at at etablere kristne husmenigheder. Først i
forbudt. Successen var enorm. På blot fire dage modtog kanalen
januar 2016 er Saeed blevet løsladt, og de færreste er i tvivl om, at
flere end 20.000 indlæg fra farsitalende brugere med bønner og
han har fået en meget hårdhændet behandling i det iranske fæng-
vidnesbyrd, og i løbet af en uge havde 1.000 brugere downloadet
selssystem.
Bibelen på farsi fra SAT-7’s side på Telegram.
Selvom kristendommen formelt set er lovlig at praktisere i Iran, så er virkeligheden ganske anderledes – især for kristne som Saeed, der er konverteret fra islam. På organisationen Åbne Døres Verdensrangliste er Iran i år placeret som verdens 9. farligste
”De spørger efter vore bønner, men vi har ikke nok personale til at bede for alle; det er overvældende. Dette er ikke et opfølgende projekt; det er en bevægelse,”
siger
Parsa
Mohammadi,
Audience and Public Relations Manager for SAT-7 PARS.
sted at være kristen, men allige-
En seer fortæller
Elmira - kvinde fra Iran
(Modelfoto. Identitet beskyttet)
8
”Før jeg begyndte at se SAT-7 PARS, havde
grundfæste min tro. Jeg begyndte at se SAT-7 omkring det tids-
jeg meget begrænset adgang til teologisk
punkt, hvor regeringen gik i gang med at lukke kirker og over-
viden. Selvom vi gik i kirke, var der mange
våge de kristne. Mange af vore venner blev arresteret - men
mennesker, så præsten havde ikke tid til at
det at kunne se SAT-7 var opløftende for mig. SAT-7 PARS hjalp
besvare alle mine spørgsmål. SAT-PARS åb-
mig med at styrke min relation til Gud. Jeg kunne mærke hans
nede min verden og udvidede min forståelse
nærvær midt i alle mine vanskeligheder. Mit hjerte og min ånd
af kristendommen. Det hjalp mig med at
stod på et solidt fundament, og min tro blev sikker og stabil.”
Mission Afrika, 2016 #1
KORT NYT Sierra Leone: Skolepakke til 50 ebola-overlevere
Centralafrika: Sundhedsposter til flere landsbyer
Mange ebola-overlevere i Sierra Leone kæmper med både
Efter en opslidende borgerkrig er 72,5 procent af Centralafri-
fysiske og psykiske skavanker efter den frygtede sygdom.
kas sundhedsvæsen ødelagt. Netop derfor er det så vigtigt,
Nogle får hud- og øjenlidelser. Andre slås med stigmatisering
at det lokale sundhedscenter i Bohong og dets omkringlig-
eller tab af nære familiemedlemmer, for eksempel forældre
gende sundhedsposter fungerer.
og søskende.
I løbet af 2016 iværksætter sundhedscenteret med støt-
Som et led i Den Anglikanske Kirke i Bo Stifts strategi mod
te fra Mission Afrika et projekt, der skal udvide antallet af
ebola har kirken valgt at hjælpe 50 ebola-overlevere i sko-
sundhedsposter og sundhedspersonale til yderligere seks
lealderen – heraf flere forældreløse – med støtte fra
landsbyer
Mission Afrika.
skal fungere som en slags
Ebola-overleverne har
hvor borgerne kan få udle-
veret medicin og
således
blive behandlet for de mest
almindelige syg-
modtaget
i
Mbili-distriktet.
kugle-
domme. Sundhedscenteret
penne, blyanter og
og de omkringliggende po-
en lille sum penge til
ster betjener i øjeblikket
at købe skoleunifor-
omkring 50.000 menne-
mer, sko og skole-
sker.
skolebøger,
Sundhedsposterne mindre
apoteker,
tasker for, så de kan komme lettere igennem skoleåret.
Nigeria: Ny skolebus til REMI
Mali: Håb om støtte til håndværksaktiviteter for kvinder Den camerounske missionær Christine Moulnas hjerte banker for at forbedre vilkårene for kvinderne i Mali. Af nye tiltag har hun afholdt et kursus for unge mødre og åbnet to klub-
I januar 2016 fik REMI i Nigeria - skolen for børn med og uden
ber for kristne kvinder, der arbejder som stuepiger i Bamako-
handicap - en ny minibus, der skal transportere de udsatte
området.
børn til og fra skolen. Bussen er betalt med midler fra Mis-
Christines næste projekt er at hjælpe områdets fattige kvin-
sion Afrika.
der i gang med små håndværksprojekter, de kan tjene penge
”Vores glæde kender ingen grænser med denne forbedrede
på.
transportmulighed for vores særlige børn. Alle herfra sender
”Jeg håber, at det vil blive muligt at få støtte til materialer,
jer en stor tak. Tak, tak, tak,” siger skolens grundlægger, Mrs.
så de unge kvinder kan lave indtægtsskabende håndværks-
Bongi.
aktiviteter som eksempelvis sæbe- og strikkeproduktioner,” siger Christine. Christine er udsendt til Mali sammen med sin mand, Pierre Moulna. Parret arbejder med kapacitetsopbygning og storbymission for den lille lutherske kirke i Bamako og er udsendt af Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun.
Mission Afrika, 2016 #1
9
Af Anne Sofie Bjørn Bitsch, redaktør
2015 – et vigtigt år for klodens fremtid 17 mål, 169 delmål og endnu flere ambitioner for vores fælles klode blev vedtaget på et FN-topmøde i september 2015. Tænker du nogle gange på,
generalforsamling, de 17 mål med ordene: ”Det her er en af de
hvordan du kan være med
vigtigste opgaver, som jeg kan være med til at skubbe til i resten af
til at udrydde verdens fat-
min formandstid. Det er også advarslen om, at hvis vi ikke handler
tigdom og gøre kloden til et
nu, så vil vi efterlade verden med flere fordrevne og flere konflikter
bedre sted?
- måske ti gange så mange – som dem, vi ikke får løst i dag på en ordentlig måde.”
FN har en idé. En ambitiøs en af slagsen. På et topmø-
De nye mål erstatter 2015-målene, også kaldet fattigdomsmålene,
Mogens Lykketoft
de i New York i september
der i højere grad omhandlede udviklingslandene frem for den glo-
(Foto: Verdens Bedste Nyheder)
2015 vedtog organisatio-
bale verden.
nen en verdensomspændende plan for bæredygtig
Mission Afrika og verdensmålene
udvikling, som får betydning for milliarder af mennesker i de kom-
Som organisation bakker Mission Afrika op om de nye verdensmål
mende år. Planen består af 17 små overskrifter med store ambitio-
ved at deltage i netværket ”Verdens Bedste Nyheder”, der består
ner samt 169 konkrete delmål, og FN’s målsætning er, at den skal
af omkring 200 danske organisationer og virksomheder, DANIDA
være opfyldt i 2030. Nederst på siden kan du se de 17 vedtagne
og FN. Netværkets mål er at sætte fokus på verdensmålene gen-
mål.
nem både fælles og individuelle oplysningskampagner.
På en konference for netværket ”Verdens Bedste Nyheder” i de-
På missionafrika.dk kan du læse mere om, hvordan Mission Afrika
cember 2015 præsenterede Mogens Lykketoft, formanden for FN’s
konkret bidrager til at nå de 17 nye verdensmål.
10
Mission Afrika, 2016 #1
VOXPOP: Hvad er de 3 vigtigste mål?
Liuraman Elam, manager for LCCN’s gæstehus i Nigeria, 47 år
Hanne Fornitz, sekretær i Mission Afrika, 40 år
Hos os i Numan og i den landsby, som jeg kommer
Hvert skridt, der tages i
fra, er det især fattigdom, der
retningen af at afskaffe fattig-
er et problem (1). Og så er det
dom, har en stor effekt på rigtig
et problem, at de mænd, som sidder på
mange af de andre mål. Det være sig
magten, ikke sørger for sundhed (3) og uddannelse (4), som de
sult, uddannelse, rent vand og sundhed. Derfor har jeg valgt mål
skal. Jeg har valgt mål nummer 3 som min anden prioritering, fordi
nummer 1 som min første prioritet. Som min anden prioritet har
min kone lige har været igennem en problematisk tvillingefødsel.
jeg valgt mål nummer 10. Dette mål kan alle arbejde med – lande
Da hun skulle føde, lå børnene forkert, og hvis vi havde boet i en
som mennesker – og jeg tror, at hvis der arbejdes mere med at
landsby, havde jeg mistet både min kone og mine døtre. Mål num-
skabe lighed, vil det automatisk give mere plads til forståelse af
mer 16 har vi slet ikke i Nigeria. Alle burde være under loven, men
hinandens forskelligheder. Min tredje prioritet er mål nummer 16.
hvis du er rig, står du over loven her, og hvis du er fattig, har du
Kan vi opnå lidt mere retfærdighed både for børn, kvinder, familier,
ikke en chance. Men mål nummer 16 er ikke en del af min top-tre-
fattige og folk med forskellige trosretninger, tror jeg på, at freden
prioritering.
mellem mennesker vil blomstre.
Deborah E. Voma, husmor fra Nigeria, 37 år
Andreas Kyk, 3K-studerende i Aarhus, 27 år
Jeg er helt sikker på, at
At løfte mennesker, spe-
det vigtigste mål er rent
cielt børn ud af fattigdom,
vand og sanitet (6), særligt i
må være prioritet nummer et
landområderne. Folk ved ikke, at
(1). Fattigdom skaber umenneske-
mange sygdomme kommer fra vandet. Hvis du eksempelvis kom-
lige kår som sult, tørst, fjendskab, ulighed og krig. Det skal ingen
mer som gæst til en landsby og bliver tilbudt noget at drikke, er
leve med! Samtidig er det vigtigt med en fælles ambition og hand-
det uhøfligt at sige nej. Det er et stort problem, hvis flodvandet
lingsplan for at løfte de fattigste lande og befolkningsgrupper ud
er fuld af bakterier. For mig er det også meget vigtigt, at folk skal
af fattigdom (17). Kun i fællesskab kan vi skabe en bedre og mere
forstå, at kvinder har rettigheder (5), og at der bliver gjort noget
retfærdig verden. Min tredje prioritet er mål nummer 4, da jeg er
ved klimaforandringerne (13). Netop klimaforandringerne ødelæg-
overbevist om, at uddannelse kan bringe folk ud af fattigdom. Det
ger meget for os her i Nigeria, men jeg har hørt, at man vedtog en
gælder både den faglige og basale uddannelse, der kan gøre folk
stor aftale for nylig (COP21 red.), så man er heldigvis i gang med
jobparate, men i høj grad også uddannelse inden for sundhed, hy-
at gøre noget.
giejne og ligestilling.
?
Hvilke tre mål er vigtigst for dig? Og hvordan vil du handle på disse mål i din hverdag? (Skriv målets tal i kasserne - og tænk over mulige handlemuligheder)
Mission Afrika, 2016 #1
11
Mission Afrikas historie er på vej i skyen Af Anne Sofie Bjørn Bitsch, redaktør
Siden 2010 har digitaliseringsbanden arbejdet med at digitalisere Mission Afrikas
”Efter et møde med den daværende gene-
mere end 100 år gamle billed- og lydhistorie, så den kan genopstå fra fugtige kas-
ralsekretær Kristian Skovmose om digita-
ser til inspiration og glæde for alle interesserede.
liseringsmulighederne kørte Thure og jeg en mørk og regnfuld oktobereftermiddag til Christiansfeld for at se på de mange kasser.
”Nu må De ikke få mig til at græde til at be-
at digitalisere Mission Afrikas historie, så
Den første kasse, vi dykkede ned i, inde-
gynde med,” lyder de første ord efter salens
den dels kan genopstå til inspiration fra et
holdt film. Den anden indeholdt lydbånd. Da
ihærdige klapsalver. Ordene er Niels Høegh
hengemt liv i fugtige papkasser, dels kan
vi havde hevet et par kasser ud i bilen, klø-
Brønnums, Mission Afrikas første missio-
bringes tilbage til den missionsmark, som
ede vi selv os i nakken, for hvordan i alver-
nær, og de falder i Aalborg på missionsorga-
den oprindeligt kommer fra.
den skulle vi gribe denne opgave an? Vi var jo det første missionsselskab, der begyndte
nisationens 50 års jubilæumsdag i 1961. 49 år senere kan den tidligere Nigeria-
”Gennem mere end 100 år har missionærer
missionær Kaj Moslev sige nogenlunde de
taget billeder, optaget lyd og bragt filmse-
samme ord til sin hustru, Anni, da han første
kvenser med til Danmark fra Afrika. I denne
Makkerparret ringede herefter til flere mu-
gang hører lydklippet med Brønnums tale.
digitaliseringsalder kan vi gøre historien til-
seer og tv-stationer for at få fat på et appa-
”Båndet med talen var det andet, jeg fik fat i
gængelig for alle og enhver – også for dem,
rat, der kunne afspille de gamle film. Ingen
fra kassen med gamle lydbånd. Jeg blev helt
som vi har ”taget historien fra”. Ved at få ad-
kunne tilsyneladende hjælpe dem, men ef-
paralyseret og råbte til Anni, at hun skulle
gang til historien kan vi desuden se, hvordan
ter mange forgæves opkald fik de et tip fra
skynde sig ind i stuen og høre med. Vi havde
missionen har udviklet sig gennem tiden og
TV2 om, at de eventuelt kunne hente hjælp
aldrig før hørt Brønnums stemme, så det var
lære af denne udvikling,” forklarer Kaj Mo-
på Det Danske Filminstitut i Glostrup.
uden tvivl et stort og meget rørende øjeblik
slev.
at digitalisere,” siger Kaj Moslev.
”På Filminstituttet stillede man straks et
for os begge,” fortæller Kaj Moslev.
Hjælp fra Det Danske Filminstitut
stort redigeringslokale til rådighed for os og
Kaj Moslev er en af den såkaldte digitalise-
Digitaliseringsprojektet begyndte, da Missi-
hjalp os med at håndtere de gamle film. Det
ringsbandes fire engagerede medlemmer.
on Afrika skulle flytte fra Søstrehuset i Chri-
eneste, man forlangte, var at få lov til at op-
De øvrige er Niels Thure Krarup, Per Hars-
stiansfeld til Aarhus i 2010. I Søstrehusets
bevare alle filmene efterfølgende. Herefter
lund og Anders Egede Larsen; alle med mis-
kælder fandt man en ordentlig stak kasser
sad Thure og jeg så ad flere omgange med
sionærbaggrund i Mission Afrika. Siden 2010
med film, lydbånd og billeder, som bare ven-
hvide handsker på for at gennemse, sortere
har de delt en fælles mission og passion for
tede på at blive opdaget.
og kategorisere de 130 film – de ældste fra
12
Mission Afrika, 2016 #1
missionsarkiv.dk, som Anders Egede Larsen fra digitaliseringsbanden har udarbejdet, så arbejdet kan blive tilgængeligt for alle interesserede. ”Fremadrettet er mit job nu at beskrive resten af emnerne detaljeret, inden de sendes Kaj Moslev og Niels Thure Krarup havde nogle travle dage, da de gennemså og arkiverede Mission Afrikas filmhistorie på Det Danske Filminstitut.
videre til Anders, der uploader dem til Missionsarkivet. Fotos sendes til Per, der bearbejder dem grundigt. Vi har selvfølgelig også
begyndelsen af 1930’erne – som var fun-
Derfor var det en særlig stor oplevelse for
fået god hjælp til indscanning af billeder og
det i Søstrehusets kælder. Omkring 40 film
mig at se en video fra 1934, der viste, hvor-
informationer om de enkelte emner fra den
blev smidt direkte
dan kirkeklokke og
tidligere Nigeria-missionær Elisabeth Hol-
i skraldespanden,
klokkestabel med
tegaard, der har en eminent hukommelse,”
møje og besvær
fortæller Kaj Moslev.
da de var skrumpet og derfor ikke kunne genoplives. Resten er nu arkiveret korrekt på Filminstituttet med
”Gennem mere end 100 år har missionærer taget billeder, optaget lyd og bragt filmsekvenser med til Danmark fra Afrika. I denne digitaliseringsalder kan vi gøre historien tilgængelig for alle og enhver – også for dem, som vi har ”taget historien fra”.
blev sat op. Efter Annis død var jeg
Indtil
i 2013 på besøg i
uploadet 3.022 billeder, ni filmoptagelser og
videre
har
digitaliseringsbanden
Nigeria i anledning
to lydoptagelser til missionsarkiv.dk. Og de
af LCCN’s (Kristi
bliver ved, til det sidste billede er uploadet.
Lutherske Kirke i
detaljerede beskrivelser for hver enkelt film. Fem af disse film
Nigeria red.) 100 års jubilæum. Da sad jeg
”Som tidligere missionærer kender vi jo til
blev offentliggjort på en DVD ved Mission
under netop den klokke og tænkte: Hold da
både steder og kontekster. Derfor er det
Afrikas 100 års jubilæum sammen med tre
op, hvor er det vildt, at så mange mennesker
vigtigt, at vi får gjort dette arbejde færdigt.
DR/TV-reportager fra 1965, som vi fik stil-
har knoklet for at hænge den op. Det blev en
Det betyder helt sikkert også noget for vores
let til rådighed af Danmarks Radio. Til dette
helt anden historie for mig, fordi jeg havde
entusiasme, at vi netop har været de steder,
projekt fik vi 25.000 kroner af Mission Afrika
set arbejdet på videoen,” fortæller han.
som bliver vist på film og fotos. Den entusiasme er vores drivkraft, og den fortsætter,
samt midler fra Ole Kirks Fond. Med et videokamera har vi desuden affotograferet
I dag er alle videoer og lydbånd arkiveret
en halv snes stykker af de bedste film, vi så
på Kaj Moslevs to eksterne harddiske. De
igennem ved vort sidste besøg på Filminsti-
to diske indeholder akkurat det samme ma-
tuttet i maj 2015,” siger Kaj Moslev.
teriale og bliver ”passet” af både familie og naboer, når den engagerede digitaliserings-
Vogter over harddiskene
mand er væk hjemmefra.
Spørger man den tidligere Nigeria-missio-
”Jeg vogter over dem med mit liv,” siger Kaj
nær, hvilken film der har givet ham den stør-
Moslev med et smil.
ste oplevelse, falder svaret prompte. ”Jeg har selv været udsendt til missions-
En del af emnerne er efterhånden også
stationen Pella i Nigeria sammen med Anni.
blevet uploadet til den offentlige platform
til alt er digitaliseret,” lover Kaj Moslev.
På hjemmesiden www.missionsarkiv.dk kan du finde 3.022 billeder, ni filmoptagelser og to lydoptagelser fra Mission Afrikas fortid. Siden er udarbejdet af Anders Egede Larsen fra digitaliseringsbanden og bliver løbende opdateret med nye ”gamle” fund.
Mission Afrika, 2016 #1
13
KORT NYT
ÅRSMØDE 2016
SES VI TIL ÅRETS GENBRUGSSTÆVNER?
MISSION AFRIKA INDBYDER ALLE TIL ÅRS-
brugstævner, og igen i år har vi sammensat et spæn-
OG REPRÆSENTANTSKABSMØDE LØRDAG
I Mission Afrika Genbrug bliver det ikke forår uden Gendende program til alle jer genbrugsmedarbejdere!
DEN 10. SEPTEMBER 2016 PÅ DIAKONHØJ-
De seks stævner bliver skudt af i maj, og vi kommer rundt i
SKOLEN I HØJBJERG.
i nærheden af dig.
Mød ærkebiskop Nemuel Babba
hele Danmark. Se nedenfor, hvilket stævne der løber af stablen
Programmet for stævnerne finder du på missionafrika.dk.
Nemuel Babba er ærkebiskop i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN). På årsmødet vil han fortælle om LCCN’s arbejde og give
Vi glæder os til at se jer alle igen i år!
kirkeoverhoved med meget på hjerte.
ØST
en status på nigeriansk kirkeliv anno 2016. Kom og mød et erfarent 11. maj Klostermarkskirken Ahorn Allé 46c
SYD
4100 Ringsted
12. maj Grubehuset ved Rønninge Kirke Kirkestræde 1 5550 Langeskov
TIDSFRISTER
18. maj
19. maj
Rise Kirkes Sognegård
Diakonhøjskolen
Rise Bygade 23
Lyseng Alle 15
6230 Rødekro
8270 Højbjerg
25. maj
26. maj
Ikast Kirkecenter
Tårs Sognegård
Rådhusstrædet 15
Vrejlev Klostervej 11
7430 Ikast
9830 Tårs
OBS: Det betyder, at tale- og stemmeretten på repræsentantskabsmødet 2016 alene tilfalder medlemmer, der har betalt årskontingent for 2016 senest den 1. august 2016.
NORD
I 2015 blev Mission Afrika en medlemsorganisation.
Kandidater til bestyrelsen: Forslag om kandidater til bestyrelsesvalget skal indsendes skriftligt til Mission Afrikas sekretariat senest den 15. maj, og kandidatlisten skal være tiltrådt af mindst 10 navngivne, taleog stemmeberettigede medlemmer af repræsentantskabet, som allerede har indbetalt årskontingentet for indeværende år. Samme person kan kun være stiller for én kandidat. Forslag til dagsorden: Særlige emner, som ønskes optaget på repræsentantskabs-
JUBILÆER I GENBRUG
mødets dagsorden, skal være motiverede og være sekretariatet i hænde senest den 15. maj. Forslagene skal være fremsat af mindst tre navngivne, tale- og stemmeberetti-
Korsør 5. marts
20 år
gede medlemmer af repræsentantskabet, som allerede har
Give 15. marts
25 år
indbetalt årskontingentet for indeværende år.
Herlev
8. maj
15 år
Find flere oplysninger om års- og repræsentantskabsmødet
Nexø 23. maj
10 år
2016 på missionafrika.dk
14
Mission Afrika, 2016 #1
En pizza med Jesus, tak! Det giver ikke mening at lave kristen dialog med islam. Islam er bygget på forkastelsen af Jesus Kristus som Guds søn og verdens frelser. At benægte dette svarer til de falske profeter i det Gamle Testamente, som sagde ”fred, fred, hvor der ikke er fred”. Det giver til gengæld mening at lave kristen dialog med muslimer hver for sig, for de er højt elskede af Gud. Dialogen begynder ikke, hvor præsten og imamen smiler og rækker hinanden hånd, som om de var enige. For det er de ikke (eller burde i al fald ikke være det, med mindre de hver især har forkastet deres grundlag). Islam er ikke halvkristendom. Islam er modkristendom. Jesus sagde: ”Ingen kommer til Faderen uden ved mig!” Dialogen begynder, hvor den muslimske pizzamand, taxachauffør eller overlæge møder en kristen, som tør være ærlig om, hvorfor vi lægger vores skæbne i hænderne på en korsfæstet mand i stedet for at hengive os til islam. Vi må lytte – og tale. Dialog er, når den ene tigger fortæller den anden tigger, hvor der er brød at få, og når den anden tigger giver sit besyv med. Dialog er ofte blevet misforstået som det, vi bedriver, når vi ikke tør fortælle andre om Kristus. I så fald bliver dialogen til monolog, hvor vi som kirke logrer pænt med halen i et misforstået forsøg på at vige uden om kernebudskabet. Hvad gjorde Jesus? Jesus var ikke bange for det anderledes eller de anderledes. Han var ven med toldere og syndere. Men farisæerne, som lærte om en vej til Gud, som betænkeligt minder om islams underkastelse, satte han til vægs. Og dog viste han netop gennem konfrontationen sin omsorg for dem. Dialog er åbent og ærligt at dele tro og tvivl med andre, som tror og tvivler. Ligesom Jesus
´Den skæve vinkel´ sætter spot på for-
må vi begynde fra bunden: En pizza med Jesus, tak!
skellige vinkler og synspunkter, der berører Mission Afrikas arbejde i ind- og udland. Indhold på siden er derfor udtryk for skribenternes egne holdninger og ikke nødvendigvis udtryk for Mission Afrikas holdninger.
Af Christian Grund Sørensen, sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i Aalborg
Mission Afrika, 2016 #1
15
Mission Afrika | 2016 #1
Fortvivlelse kan vendes til håb Flere end 200.000 mennesker er flygtet fra Boko Ha-
Ved at give en gave via girokortet er du med til at give
rams rædsler til det nordlige Cameroun. Mange har
flygtningene i Cameroun en fremtid.
fået nedbrændt deres huse, stjålet deres ejendele og mistet nære slægtninge. En stor del af flygtningene er
børn, hvoraf mange er begyndt at benytte forskellige
former for bedøvende midler for at dulme de traumer,
to måneder
30 kroner =
børnetøj til ét barn
roun har sammen iværksat en nødhjælpsaktion, der
70 kroner =
Et sæt køkkenudstyr til
skal sikre akuthjælp som mad, tæpper, hygiejneartikler
63 kroner =
RIC
E
en sæk ris til én familie i
som de bærer rundt på. Mission Afrika og Den Lutherske Brødrekirke i Cameén familie
og tøj til de mest trængende flygtninge i Mora-området. Samtidig støtter vi en gruppe flygtninge, der har været bosiddende i Mokolo-området i længere tid, og som har brug for mere langsigtet hjælp til etablering af
Tak for enhver støtte til den vigtige indsats i
små indtægtsskabende aktiviteter.
Cameroun!
Overførsel fra kontonummer
8
Indbetaler
7
GIROINDBETALING KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
ID nr. 42377
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
640 7293
640 7293
640 7293
640 7293
Lyseng Allé 15 A - 8270 Højbjerg Meddelelse til modtager
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Kroner
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Betalingsdato
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X 4030S (12.06) DB 209-9958
Lyseng Allé 15 A - 8270 Højbjerg Kvittering
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
.
.
Øre
,
Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal, er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk, der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.