Nyt til Baglandet ANNE KARIN OG PETER MICHAEL LAURITZEN ER OPTIMISTISKE EFTER 13 ÅRS MISSIONÆRTJENESTE I NIGERIA
Der er grund til håb
”Fra gadebørn til glade børn” var på et tidspunkt en fængende overskrift over City Ministries’ gadebørnsarbejde i Jos, Nigeria - og missionærparret Anne Karin og Peter Michael Lauritzen har været rundt i utallige kirker og sognehuse for at fortælle om arbejdet, som mange har været glade for at støtte.
Nr. 2-2017
I dette nummer:
City Ministries og gadebørnsarbejdet i Nigeria: Der er grund til håb
1-3
Mission Afrika indstiller projekter i Sierra Leone
4
Genbrug i Vinderup fyldte 30 år
5
Mindeord over Windibiziris liv: De var et lysende eksempel
6
BEDEPLAN: JULI-SEPT 2017
7-8
Ny genbrugskonsulent med hang til krigshistorie og kinesiske antikviteter
9
Designstuderende gav genbrugstøj et pift
10
Historisk hjørne: Centralafrika
11
Appel: Præsteskolen i Kaélé
12
Afskedsinterview ved Phillip Christoffersen
Der er gået 13 år, siden Anne Karin og Peter Michael Lauritzen i 2003 rejste til Jos i Nigeria. Deres tid som missionærer har forandret dem som mennesker. Det ved de, at den har. Men de har svært ved at sige præcis hvordan. Det er Gud, der ved den slags bedst, siger Peter Michael. ”Dog har vi fået lov at opleve, at i vores afmagt handler Gud i sin almagt.” Første juli er deres livsforandrende rejse forbi, og Anne Karin og Peter Michael vender sammen med deres to børn, Johanna og Jonathan, tilbage til Danmark, hvor de vil bosætte sig i Nordsjælland. Jonathan skal i 9. klasse i en dansk skole, og Anne Karin og Johanna skal i gang med at lede efter arbejde. Peter Michael vil det første halve år fortsætte som ansat hos Mission Afrika, hvor han skal arbejde med tværkulturelle relationer og netværk. ”Det er klart, at der er nogle ting, der bliver nemmere ved at komme tilbage til Danmark, for der er nogle vanskeligheder forbundet med at leve i Nigeria. Strømmen, der svigter hele tiden. Trafikken, der kan være frustrerende og kaotisk.” siger Peter Michael over en skypeforbindelse. [Fortsættes s. 2]
Nyt til Baglandet udgives af Mission Afrika og udkommer fire gange årligt. Redaktør: Philip Christoffersen Layout: Orla Møller Mission Afrika Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg Spørgsmål eller bestilling: Tlf.: 8672 5050 // ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk
Side 2
Nyt til Baglandet
Anne Karin indskyder: ”Men der er mange mennesker, vi kommer til at savne, og også vores arbejde her. Det har givet mening at være med til at hjælpe disse udsatte børn og unge, der ikke har haft nogen steder at være. Overordnet har det været virkelig motivationsgivende for os. Det er noget, vi kommer til at savne,” siger hun.
Den første tid i Afrika
videre og klare sig selv. Så vi ser det som et godt tegn, at der er mange af de unge, vi ikke har set så meget til, efter de har forladt os,” siger Peter Michael.
Guds arbejde har gjort indtryk I løbet af deres tid i Nigeria har familien Lauritzen kommet i Hillcrest Chapel om søndagen. Det er et menighedsfællesskab, som mødes på Johanna og Jonathans skole Hillcrest International School, hvor en lang række af tidligere missionærbørn har gået før dem.
Da Parret blev ansat i november 2003, havde Anne Karin allerede Afrika under huden. Hun havde arbejdet et år som volontør i Nigeria og havde endnu før det været der sammen med sine I 2010 var Anne Karin med til at starte en skole i Gyero for forældre. Så hun vidste, hvad det børnene i City Ministries. Her har drejede sig om. Men for Peter hun virkelig fået lov til at mærke, “På Gyero-centeret bor der 120 børn, Michael var Nigeria ny: hvordan Gud har taget over, når det som skal have tre måltider om dagen, har set uoverskueligt ud. ”Jeg syntes, det var spændende at opleve et nyt sted. Man fornemmede jo, at der er fattigdom, som sætter sit præg på mange ting her. Men det stærkeste indtryk var alle tankerne om en helt ny tilværelse,” siger han.
og det er der ikke altid penge til. Men lige når vi står og mangler det, så kommer der måske en eller anden forbi med en sæk ris. Og så får børnene mad på forunderlig vis.”
Opholdet i Nigeria startede med et kursus i det lokale sprog hausa. Da Anne Karin og Peter Michael efterfølgende begyndte ved City Ministries var der lige sket en udvidelse af centeret, som gik fra at huse 10 drenge til 50. I dag er det både drenge og piger - og omkring 300 af dem - der er blevet en del af Kings Kids og City Ministries’ otte centre. Så der er sket meget på de 13 år. Det har været en stor oplevelse for Anne Karin og Peter Michael at se, hvordan City Ministries har udviklet sig og at følge børnene og de unge. Nogle af dem har de fulgt i rigtig lang tid, andre er hurtigt blevet selvstændige og har lært at stå på egne ben. ”Dem, der ikke har klaret sig godt, er dem, der er blevet ved med at prøve at få hjælp fra os. Det er dem, vi har fået det tætteste forhold til. På godt og ondt. Det er trist, når de ikke kan komme
”Vi har fået lov til at se Gud virke i vores eget liv og i City Ministriesbørnenes liv på en fantastisk måde. For eksempel i Gyero, hvor vi har fået etableret en skole, og det har strømmet ind med gaver, så vi har alt det, der skal til. Det er Guds gave, for det er ikke noget, vi har udrettet i os selv. Vi oplever det med børnene, når de skal have mad. På Gyero-centeret bor der 120 børn, som skal have tre måltider om dagen, og det er der ikke altid penge til. Men lige når vi står og mangler det, så kommer der måske en eller anden forbi med en sæk ris. Og så får børnene mad på forunderlig vis,” siger Anne Karin. Oplevelser som disse har givet Anne Karin og Peter Michael en ydmyghed over for, hvordan Gud arbejder. Det samme kan siges om mødet med nigerianerne, som har lært de to missionærer meget om taknemmelighed, og hvad det vil sige virkelig at lægge sit liv i Guds hænder, forklarer Anne Karin. Det er Gud, der gør arbejdet igennem mennesker. ”Jeg tænker nok, at jeg kom med den indstilling for 13 år si-
Johanna Lauritzen og hendes lillebror Jonathan har gået på den internationale skole, Hillcrest School i Jos nærmest hele deres skoleliv. Her er det et billede fra 28. maj 2017 - den store og festlige ”graduation” fra 12. klasse/High School, som det hedder i det amerikanske system, skolen er formet af.
Side 3
den, at nu skulle vi redde verden. Groft sagt. Vi skulle i hvert fald skabe en forandring. Men jeg tror, når man ser tilbage, så handler det ligeså meget om, at Gud har skabt forandring inde i os. Det, der er blevet rigtig stort for mig, er min afhængighed af daglig stilletid og bibellæsning. Det er det, der gør, at jeg har noget at give videre af til andre,” siger hun.
Døden er kommet tættere på Det har taget kræfter at skulle lytte til alle de mennesker, som har villet lette deres hjerter for sorg over for Anne Karin. Mange søgte nemlig til hende for at finde trøst i forbindelse med modgang i form af sygdom eller dødsfald. En af de mere krævende perioder var for nogle år tilbage, hvor situationen i Jos var usikker. Dengang kunne man fra Anne Karin og Peter Michaels hjem se huse brænde, høre maskingeværsalver og se folk, der flygtede. Det er slet ikke det samme i dag, hvor der igen er ret sikkert i Jos, men man kan stadig mærke, at det er et noget andet sted end Danmark, fortæller Peter Michael: ”Den anden dag så jeg vrede unge mænd, der løb efter en bil med sten i hænderne. Vi har hørt mange dødshistorier og været til en del begravelser, fordi dødeligheden bare er højere her end i Danmark – og så er der jo truslen fra Boko Haram,” siger han. I Nigeria er døden tættere på, og det har gjort indtryk på Anne Karin og Peter Michael, at gennemsnitsdødeligheden blandt mænd i Nigeria er så lav som 47 år. I løbet af de år, de har været en del af City Ministries, har de da også oplevet, at seks børn er gået bort som følge af sygdom eller trafikulykke. ”Jeg tror ikke, at en nigeriansk mor sørger mindre over, at hendes barn dør, end en dansk mor gør. Man kan godt få den forståelse, at når nu døden er så meget tættere på her, så tager de det også mindre tungt. Men sådan er det ikke. De sørger, som vi sørger over en afdød. Også selvom døden er mere almindelig her,” siger Anne Karin.
Taknemmelighed og ydmygheden er det største De to ting, som Anne Karin og Peter Michael, udover deres børn, først og fremmest tager med sig hjem er ordene taknemmelighed og ydmyghed. Over for Gud og over for andre men-
nesker. Taknemmelighed over, at Gud tager sig af os. Men også ydmyghed over at have set andre menneskers tro i aktion, og over at opleve, at Gud har styr på detaljerne i alle menneskers liv: ”Jeg håber, vi er nogle andre i dag, end da vi tog fra Danmark for 13 år siden,” siger Peter Michael. ”Der skal jo altid ske en forvandling af os, som der står i Romerbrevet. Denne transformation, som vi alle skal igennem som kristne. Men det er nok nemmest for Gud at se, hvad der er sket med os, og hvilke forandringer og fremskridt, der er sket med os som mennesker,” fortsætter han. ”Men jeg tror, vi har lært at blive mere direkte og umiddelbare, som nigerianerne er det.”
Der er håb for Nigeria En ting er i hvert fald sikkert: Nigeria har forandret sig meget siden 2003, og denne udvikling er de to garvede missionærer glade for at have været en del af: ”Da vi kom hertil for 13 år siden, havde jeg et stort håb om, at vores engagement her i Afrika ville gøre en forskel. At vi ville ændre noget. Mine tanker var måske højtravende, men man har jo lov til at drømme.” ”Nigeria er et land, der er kendt for korruption, og det er også noget, vi har mærket til. Men vi har bedt for, at det måtte gå i sig selv. At Nigeria rent moralsk måtte forandre sig. Og det har vi faktisk oplevet, at det har. Der har været skuffelser hen ad vejen, når man igen-igen hører om en korruptionssag. Men i det store hele, så kan jeg se, at der er ved at ske noget i Nigeria. Det går i en bedre retning.” ”Jeg tillægger det ikke vores tilstedeværelse. Men det er Gud, der virker i landet. Og vi har fået lov til at være en del af det. Vi har været med til at bede for Nigeria. Bede for, at Gud må lade kristendommen og evangeliet gøre sin gerning og blive til salt og lys. Der er meget, der får det hele til at virke umuligt. Men vi ser, at der virkelig er grund til håb for Nigeria. Der er ting der peger på, at det går i en bedre retning,” afslutter Peter Michael. Familien Lauritzen rejser til Danmark 1. juli.
Side 4
Nyt til Baglandet
Mission Afrika indstiller projekter i Sierra Leone På baggrund af en større korruptionssag i Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone, har Mission Afrikas bestyrelse nu valgt at indstille alle projektaktiviteter ved kirken i den kommende tid.
En større korruptionssag ramte tidligere på året Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone, som er en af Mission Afrikas partnere. Biskoppen og ledende medarbejdere er under anklage for misbrug af midler, der var sendt til kirken fra forskellige donorer – herunder Mission Afrika – under ebola-krisen fra 2014 til 2015. Anklagen drejer sig dels om misbrug af i alt 1,9 millioner kr. og dels om forsøg på bestikkelse af antikorruptionsmyndighederne i landet. Udover den retslige proces, der endnu ikke er afsluttet, har sagen også ført til store interne splittelser og magtkampe i kirken. Sagen har desuden trukket store overskrifter i de lokale medier.
Partnerskabet bevares Mission Afrikas bestyrelse har på tre møder hen over foråret forholdt sig til sagen og drøftet, hvilke konsekvenser den skulle få. Bestyrelsen tager sagen meget alvorligt, da korruption og misbrug af midler er særdeles ødelæggende for tilliden og partnerskabet. På det seneste møde den 1. juni blev det besluttet i udgangspunktet at indstille alle projektaktiviteter ved kirken i de kommende par år og give kirken ro til at komme på benene igen og genopbygge kirkens strukturer, eventuelt i samarbejde med kirkens anglikanske partnere. Bestyrelsen ønsker ikke at ophæve partnerskabet med kirken ud fra den overbevisning, at et partnerskab så vidt muligt skal fastholdes selv i vanskelige tider. Derfor vil Mission Afrika holde en god og lyttende kontakt til kirken i den kommende periode. Det er på nuværende tidspunkt håbet, at der kan genoptages egentlige forhandlinger om opstart af nye samarbejdsaktiviteter i 2019, men der er hos Mission Afrika åbenhed for eventuelt at genoptage aktiviteterne allerede endnu tidligere, hvis kirken er klar til det og ønsker det.
Tak til Mette og Alex Som en konsekvens af beslutningen om at indstille alle projektaktiviteter i Sierra Leone vil Mette og Alex Bjergbæk Klausens
ansættelse også blive afviklet. Efter deres hjemkomst fra missionærgerningen i Sierra Leone sidste år har de arbejdet i en 20 procents ansættelse for Mission Afrika med henblik på at følge op på det teologiske uddannelsesarbejde i Det Anglikanske Stift i Bo, og det var meningen, at de skulle have fortsat med den opgave i yderligere to år. Det er med stor beklagelse, at deres arbejde nu må stoppe, da de har gjort et særdeles flot stykke arbejde med at styrke og udvikle uddannelsen for kirkens lægledere. Mission Afrika vil gerne sende dem en stor tak for deres indsats og ønsker dem alt det bedste for deres videre virke, der fortsat vil have teologisk uddannelse i Afrika for øje, blot ikke inden for rammerne af Mission Afrika.
Danida er orienteret Den aktuelle korruptionssag kommer kort tid efter, at vi måtte fortælle om en anden korruptionssag ved kirken (se mere på Mission Afrikas hjemmeside), hvor der var blevet misbrugt 88.500 kr. i forbindelse med det Danida-finansierede HIV/AIDS -projekt, som Mission Afrika har været involveret i over en længere periode. Også den aktuelle sag har Mission Afrika måttet orientere Danida om, da Mission Afrika via Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling har formidlet i alt 236.000 kr. til ebola-aktiviteter hos Det Anglikanske Stift i Bo. Udover midlerne fra Danida har Mission Afrika støttet kirkens ebola-aktiviteter med yderligere 170.000 kr.
Antikorruptionspolitik under udarbejdelse Som en yderligere konsekvens af sagen har bestyrelsen valgt at nedsætte et udvalg, der skal formulere en egentlig samlet antikorruptionspolitik for Mission Afrika. Politikken vil blive delt og drøftet med vores partnere, når den foreligger. Personer, menigheder og grupper, der støtter Mission Afrikas aktiviteter i Sierra Leone fast vil snarest muligt modtage en særskilt henvendelse via brev eller e-mail. Peter Fischer-Nielsen, generalsekretær
Nyt til Baglandet
Side 5
FESTREPORTAGE FRA MISSION AFRIKA GENBRUG :
Af Line Rosendahl Baun, genbrugskonsulent For 30 år siden begyndte et genbrugseventyr i Vinderup, da en Sudan-kreds (lokal støttegruppe for Sudanmissionen/Mission Afrika) besluttede sig for at åbne en genbrugsbutik. I dag er der cirka 50 frivillige i butikken, hvoraf de 7 har været engageret helt fra begyndelsen. Fælles for alle frivillige er, at de brænder for sagen og er glade for fællesskabet.
Omsorg, engagement og sammenhold For butikkens nuværende formand, Gerda Kristensen, er det vigtigt, at der sættes pris på de frivilliges indsats, og at de trives. De frivillige tager for eksempel på ture og udflugter for at pleje relationerne. ”Vi har det godt sammen med hinanden - alle sammen, ” fortæller Gerda, der selv har været engageret i butikken de sidste 23 år.
”Vi drager omsorg for hinanden”, fortsætter hun. Gerda blev i sin tid spurgt af en bekendt om hun ville være afløser i butikken, mens butikkens kasser Verner Madsen blev engageret gennem sin hustru, der selv var frivillig. Begge brænder de for Mission Afrikas missionale og diakonale sag og har siden deres ungdom været engageret i en Sudan-kreds. Også Verner Madsen bekræfter de frivilliges sammenhold, der for mange også handler om at være i et fællesskab: ”Det har
en social betydning – særligt for dem, der er alene”, fortæller Verner. ”De allerfleste giver ikke slip på at være med, før de er nødt til det. De kan ikke undvære det”, fortsætter han.
Butikken som socialt mødested I butikken mærkes tydeligvis en god ånd, hvor der er plads til alle - der sludres, grines og gøres gode kup. Genbrugsbutikken fungerer ikke blot som en butik, men også som et mødested, hvor mange fra byen kommer forbi: ”Mange elsker at komme ind og få en kop kaffe, og så sørger jeg for, at der er en småkage”, fortæller Verner Madsen. Dette oplevedes også på jubilæumsdagen, hvor stemningen i butikken var høj, og hvor mange kom forbi til et stykke kagemand. Senere d. 19. maj blev den store jubilæumsfest afholdt i Vinderup Kirke- og Kulturhus, hvor både tidligere og nuværende frivillige med ledsagere deltog. De fik besøg af missionæren Rikke Vestergaard, der fortalte om hendes tjeneste som sygeplejerske i Nigeria.
Butikkens fremtid Fremtiden for Mission Afrika Genbrug i Vinderup ser lovende og lys ud. ”Vi håber, at der er nogle der vil tage over efter os. Og indtil videre har det da heller ikke været svært at finde afløsere,” afslutter Verner med optimisme i stemmen.
FAKTA: Den 9. maj 2017 kunne Mission Afrikas genbrugsbutik i Vinderup fejre 30-års jubilæum. Siden 1987 har butikken årligt i gennemsnit bidraget med 108.925 kr. til Mission Afrikas projekter, hvilket samlet løber op i 3.280.000 kr.
Side 6
ET TILBAGEBLIK PÅ ET ÆGTEPAR, DER HAR FORMET KIRKEN I NIGERIA
De var et lysende eksempel Af Orla Fredensborg Møller
I foråret 2017 døde Margaret Windibiziri, 80 år gammel. Hun levede et rigt liv, hvor hun sammen med sin mand, den tidligere ærkebiskop David Windibiziri, fik lov at opleve Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) vokse fra en kirke i landområderne i det nordøstlige Nigeria, til en stor kirke med grene i mange af Nigerias storbyer. Omkring 5000 mennesker var samlet 22. april 2017 i Guyuk, Nigeria for at fejre og mindes en kirkepioners liv. Margaret Windibiziri blev stedt til hvile ved siden af sin mand, som ikke ønskede et gravsted ved en katedral, men på en kirkegård blandt sit stammefolk, de mennesker han havde tjent som præst det meste af sit liv. Det er enden på en æra i LCCN’s historie, som mange danske missionærer har været en del af. Og vi vil se tilbage på David og Margaret Windibiziri, et ægtepar, som har været væsentlige i udformningen og udviklingen af LCCN. [Vi springer lidt frem artiklen, som kan læses i sin helhed på www.missionafrika.dk]
Teolog, pioner og biskop I 1983 åbnede David Windibiziris dygtighed og store potentiale dørene til videre teologisk uddannelse i USA. Ved hjemkomsten i 1985 blev han pionerpræst i den nyopførte nigerianske hovedstad Abuja. Der var behov for at etablere nye menigheder, som kunne tage sig af de mange fra Nordøstnigeria, der var flyttet til området for at søge lykken. Windibiziri fandt også frem til en del stammer og landsbyer, der aldrig havde hørt om Bibelens budskab. Han var dermed også pioner på evangelisationsområdet og lagde grunden til kirkens bevægelse ind i Kontagora-området vest for Abuja. Margaret og David Windibiziri var i fuld gang med dette omfattende arbejde, da biskop Todi måtte trække sig på grund af dårligt helbred. David Windibiziri blev valgt som afløser og blev dermed LCCN’s anden biskop i februar 1987. David Windibiziri beskrives som en sand evangelist, en tjenende, visionær og innovativ leder. Han gik straks i gang med at skitsere de forandringer, der skulle til for at modernisere kirken. Under hans lederskab begyndte kirken for alvor at ekspandere udover Adamawa staten og ind i resten af Nigeria. Han vægtede at LCCN skulle være en national kirke med globale kontakter og partnerskaber. Biskoppen kunne ikke udstå den praksis og holdning som kaldes ”African Time” – altså hvor alle kommer for sent, og der sløses med deadlines. Han lagde vægt på at tid er en vigtig ressource, som ikke skulle spildes. Han arbejdede hårdt for at ændre sin medarbejderes holdning på dette område.
Nye ressourcer og nye initiativer Kvinder har helt fra begyndelsen spillet en vigtig rolle i kirkens udvikling, og Margaret var også særdeles aktiv i ”Zumuntan Mata” – kirkens kvindearbejde. Men traditionelle teologiske
Tidl. ærkebiskop af Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) David Windibiziri og hans hustru Margareth ved deres guldbryllup i 2005. David Winbibiziri døde i oktober 2014. Mission Afrika ser tilbage på deres liv.
holdninger havde ikke åbnet mulighed for, at kvinderne kunne blive uddannet og ordineret som præster. Op igennem 90’erne opmuntrede David Windibiziri til en ændring i denne holdning. På samme måde opmuntrede ægteparret de unge til at udfolde deres lederskabspotentiale og til at engagere sig helhjertet i kirkens arbejde. Da han fornemmede, at mange unge nærede et had til muslimerne på grund af løbende konflikter mellem kristne og muslimer gennem 80’erne og 90’erne, tog han initiativ til dialogmøder og bedre uddannelse inden for islam og konfliktløsning. I forbindelse med bestræbelserne på at skabe et nationalt interreligiøst råd udtalte han: ”Vi har opdaget, at selvom vi har boet side om side i mange år, er der megen uvidenhed om hinanden og vores tro. Vi har derfor været igennem en periode med læring. Vi har analyseret situationen og baggrunden, og allerede ved vores første konference kunne vi konstatere, at årsagerne til vore kriser og konfrontationer ikke udelukkende er religiøse, men baseret på historiske, politiske, sociale og økonomiske forhold.”
Elsket og savnet Windibiziri var ærkebiskop frem til 2002, hvor han blev afløst af Nemuel A. Babba. Han døde i oktober 2014 i en moden alder af 80 år. Han og Margaret forblev højt elsket i kirken og kaldes ”Mama da Baba” eller mor og far. Ved deres guldbryllup i 2005 kunne de konstatere, at Gud havde været trofast og havde velsignet dem med ni børnebørn og en enorm kirkefamilie, som de havde været med til at forme og bygge. Ægteparret Windibiziri’s indflydelse vil stadig blive set og mærket i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria i mange år frem.
Månedens bibelvers: Klagesangene 3,23-24 ”Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor.”
Bjørnkjær-Nielsen, Jens Henrik Kristiansen, Anna Grethe Møller, Niels Iver Juul, Per Enggaard Haahr og Hanne Fornitz.
• Bed for Anne Mie Skak Johanson, Henning Bech-Larsen, Axel Schmidt, Vibeke Follmann, Anders
Mission Afrikas bestyrelse
medlemmer må opleve velsignelse og motivation til at arbejde for missionen.
• Bed for Mission Afrikas bestyrelse. At kursen for organisationen må blive opretholdt, og at alle
Mission Afrikas arbejde i Danmark
• Bed for sundhedsarbejdet og bibelskolen i Dakka.
• Bed for REMI – skolen for børn med og uden handicap.
det nigerianske arbejdsmarked gennem uddannelsen.
• Bed for håndværkerskolen i Numan. Bed om, at de studerende på skolen må blive godt udrustet til
of Northern Nigeria (TCNN).
• Bed for undervisere og studerende på Brønnum Lutheran Seminary (BLS) og på Theological College
Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN)
EELRCA i visionen om at gøre en forskel for hele samfundet i Den Centralafrikanske Republik.
• Bed for EELRCA’s kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue. At han må have evner og visdom til at lede
de børn, som er kommet i gang med skolegangen igen, at de må være motiveret til at skabe sig en ny og bedre fremtid.
• Bed for skolearbejdet i området omkring Bohong. Bed om flere lærere og flere ressourcer. Tak for
Tak for, at Gud har bevaret og beskyttet hende og de andre ansatte på sundhedsklinikken i Bohong gennem mange års uro og politisk ustabilitet. Bed for de mange fattige, som kommer og får sundhedshjælp på centeret.
• Bed for jordemoderen Cathrine Naabeau’s besøg i Danmark.
Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika (EELRCA)
SEPTEMBER
KLIP UD
Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan finde nåde til hjælp i rette tid. (Hebr. 4,16)
BEDEPLAN: JULI - SEPT. 2017
KLIP UD
JULI
Bed for, at der må være et godt samarbejde på kirkens sekretariat i Numan.
Bed for, at ærkebiskop Filibus må få visdom og overskud til at varetage posten som præsident for Det Lutherske Verdensforbund på bedste vis sideløbende med sine forpligtelser i Nigeria.
Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN)
•
• •
Månedens bibelvers: 5. Mosebog 7,9 ”Derfor skal du vide, at Herren din Gud er den eneste Gud, den trofaste Gud, som i tusind slægtled bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker ham og holder hans befalinger.”
Tak for det store arbejde, som evangelisterne gør med at danne menigheder og oplære nye troende i de små landsbysamfund. Bed om, at de lokale LCCN-kirker må kaste sig endnu mere ind i arbejdet med at støtte og opmuntre evangelisternes arbejde.
AUGUST
Bed for Mission Afrikas udsendte medarbejdere ved SAT-7, Mette og Claus Swartz Andersen. Bed om, at de må få kraft og styrke til arbejdet.
SAT-7 •
•
Månedens bibelvers: Hebræerne 10,23-24 "Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast; lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger.”
Bed om, at SAT-7’s medarbejdere må blive velsignet med kreativitet, energi og glæde, så de kan møde de behov, de ser hos mennesker i Mellemøsten og Nordafrika.
Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC)
•
Bed for de mange mennesker, der bor i flygtningelejre i det nordlige Cameroun, drevet fra hus og hjem af Boko Haram. Bed om, at EFLC må kunne udøve sjælesorg og lære flygtningene betydningen af nåde og tilgivelse.
Den Anglikanske Kirke i Bo Stift, Sierra Leone (ADB)
støtte og udfordre Camerouns befolkning til personlig tro på Gud.
er elskede og at finde vej gennem livet.
• Bed for Præsteskolen i Kaélé og for hele kirkens evangelisationsarbejde. At de må hjælpe,
• Bed for gadebørnsarbejdet ’Pearls of the Street’. At drengene, der kommer til, må lære, at de
Bed for projektkoordinator Elisabeth Kodio, der står i spidsen for den nye tøjbutik Euroshop. Bed om velsignelse over de frivillige medarbejdere, der sørger for, at butikken giver overskud til storbymission i Bamako.
•
MFLM – Luthersk Brødremission i Mali
•
•
Bed for landsbyudviklingsprojektet PADCI og projektets kvindelige deltagere. Tak for, at hele familier og landsbysamfund oplever fremgang, fordi deltagerne lærer at læse, skrive og dyrke små landbrug på en effektiv måde.
Bed for kirken, der lige nu lider under følgerne af en korruptionssag. Bed for alle de præster og ledere, som Mission Afrika har været med til at træne gennem årene, at de må rejse sig og være med til at genopbygge kirkens ledelse.
• Bed for den anglikanske biskop i Freetown Thomas Ikunika Wilson, der for tiden varetager
•
•
Bed for Peter Fischer-Nielsen, Torben Hesselbjerg, Pia Kruse, Inge Marie Eckhardt og Dorrit Ruby Jensen.
Mission Afrikas ledelses– og økonomiteam
Bed for projektgrupperne: Pearls of the Street, Maliprojektgruppen, SAT-7 projektgruppen, Centralafrikaprojektgruppen og Sundhedsprojektgruppen. Bed for de frivilliges indsats og velsignelse over de penge, som bliver samlet ind til Mission Afrikas mange projekter.
Mission Afrikas arbejde i Danmark
løfte den svære opgave med at hjælpe de mange, der lider.
tilsynet med Bo stift. Må han få nåde og visdom.
Bed for PROCMURA og arbejdet med at samle muslimer og kristne i Afrika til samtale om at leve sammen i fred.
• Bed for sundhedsarbejdet ud fra klinikken i Kangahun, at de ansatte efter bedste evne må
PROCMURA
• •
Tak for, at initiativerne med dialogmøder breder sig og siver helt ned til græsrodsniveau. Bed om, at lokale imamer og præster må tage ansvar for at dæmpe og bekæmpe ekstremisme. god ledelse må komme på plads.
• Bed om, at PROCMURA må finde en god afløser for generalrådgiver Dr. Joseph Mutei, og at en Mission Afrikas arbejde i Danmark kerne.
• Tak for Mission Afrikas 74 genbrugsbutikker og for de mange hårdtarbejdende frivillige i butik•
Bed for kreativitet og gode ideer i genbrugsbutikkerne, og for at det må lykkes at få flere medarbejdere til at løfte opgaverne. .
Mission Afrikas genbrugsteam Claus Rosenbal Roed og Lars Torp.
• Bed for: Villy Pedersen, Line Rosendahl Baun, Erik Haunstrup-Clemmensen, Hanne Fornitz,
Bedeplan fra juli—september 2017
Side 9
Ny genbrugskonsulent med hang til krigshistorie og kinesiske antikviteter Af Orla F. Møller, mediegrafiker Erik Haunstrup-Clemmensen er oprindeligt uddannet skovbruger, men hans interesse for at finde værdi i det gamle, det gemte og det glemte har ført ham vidt omkring – bl.a. til ansættelser hos Lauritz.com, Bruun-Rasmussen og Blå Kors. Nu er han ansat som genbrugskonsulent hos Mission Afrika med ansvar for butikkerne i Østdanmark, og han glæder sig til opgaven. ”Hvis alting kørte glat, og der bare var tale om et vedligeholdelsesjob, så ville jeg komme til at kede mig,” bemærker Erik Haustrup-Clemmensen. ”Som type er jeg nok mere entreprenant; jeg kan godt lidt at bygge noget op og videreudvikle tingene.” Hvis nogen synes, at navnet virker bekendt, så kan det skyldes, at Eriks bedstefar var en indflydelsesrig erhvervsleder og i en periode formand for Det Konservative Folkeparti. Erik Haunstrup-Clemmensen er 40 år og gift med Merlyn, der stammer fra Filippinerne. Sammen har de tre børn (tvillingepiger på 3 år og en søn på 8 år) og bor i Vordingborg. Han har arbejdet inden for antik og genbrug i 14 år og har erfaring fra arbejde som vurderingskonsulent og kursusholder, hvilket Mission Afrika vil få meget gavn af. ”Når man kender genbrugsmarkedet, så ved man, at der både er glæder og udfordringer ude i butikkerne. Nogle steder vil der være behov for at tale begejstringen op igen. På den anden side er der også mange butikker, hvor der er en god atmosfære; hvor tingene sættes op på nye måder, og hvor nye spændende varer bliver vist frem. Jeg glæder mig til at lære Mission Afrikas butikker bedre at kende, så jeg ved, hvor jeg skal tage fat, og hvad jeg kan bidrage og hjælpe med,” siger Erik Haunstrup-Clemmensen.
Historisk fund fra Kina I sin fritid går Erik blandt andet op i histo-
rie – særligt krigshistorie fascinerer ham, og han er konstant på udkig efter genstande, papirer og billeder fra for eksempel verdenskrigene.
Erik slutter historien af med at fortælle, at det var en skøn oplevelse at ringe til familien og fortælle, at lykken havde tilsmilet dem.
”Folk har mange spændende og værdifulde ting liggende rundt omkring i de små hjem,” siger Erik med et smil. ”Et af de mest spektakulære fund, jeg har været med til, mens jeg var hos Lauritz.com, var hos et par, hvis bedsteforældre havde været missionærer i Kina i 1920’erne. De havde en smuk gammel kinesisk bronzeæske i hjemmet, som de havde brugt til at stille en potteplante på, så den var støvet og kalket til. Det var spændende, for jeg har et godt kendskab til kinesiske og fjernøstlige antikviteter. Den havde et arabisk tegn på låget og havde rester af forgyldning. Jeg vurderede den til at stamme fra Qing-dynastiet (18. årh.). Der var ikke den store interesse for skrinet på auktionshjemmesiden, hvor den i et stykke tid lå til 1200-1300 kr. Indtil to timer før auktionens sluttede, hvor der dukkede en kinesisk gesandt op med sin bærbare computer. Han repræsenterede flere velhavende kinesiske samlere – og inden for kort tid endte prisen på 125.000 kr. Da han pakkede sammen, bemærkede han overfor mig: Jeg tror ikke på, at den er Qing, jeg vurderer den helt tilbage fra Ming dynastiet (13. årh.).”
Opråb til mere gavmildhed ”I genbrugsarbejdet oplever vi jo også, at der for eksempel i et dødsbo kan være gode og værdifulde ting, som kan være indbringende for missionens arbejde; og det giver jo god mening, at vores danske overflod kan komme dem til gavn, der har det svært,” siger Erik. Han fortsætter: ”Det kan være, det lyder lidt rørstrømsk, men jeg kunne virkelig godt ønske mig, at vi som danskere havde et større og mere gavmildt hjerte for folk, der ikke er så heldige som os.” Det nye job som genbrugskonsulent for Sjælland, de sydlige øer og Bornholm kommer til at kræve en del, men Erik fastholder fokus på et godt familieliv og hygge med venner og rejser. På frivillig basis har han fungeret som auktionarius ved adskillige velgørenhedsauktioner, og så er han engageret i Den Danske Malteserordens velgørenhedsarbejde, ligesom han sammen med sin kone også hjælper adskillige mennesker på Filippinerne til et bedre liv, blandt andet gennem uddannelsesstøtte.
Side 10
Nyt til Baglandet
DESIGN-STUDERENDE GAV GENBRUGSTØJ ET PIFT Er genbrug kun for folk, der har god tid og nærmer sig pensionsalderen? Bestemt ikke. Det viser et spændende projekt, som Mission Afrika Genbrug har deltaget i, på VIA Design i Herning. Designskolen, der bl.a. uddanner beklædningsdesignere, grafiske designere og marketingfolk, var i foråret 2017 på udkig efter spændende indhold til et tværfagligt forløb om »Bæredygtig innovation«. Vikarierende genbrugskonsulent Line Rosendahl Baun slog til og foreslog, at Mission Afrika Genbrug kunne levere genbrugstøj og inspiration til projektet. Mission Afrika Genbrug i Herning har leveret 10 sække tøj og stof af genbrugsmateriale til det tre-ugers forløb, der foregår på 2. semester af designteknolog-uddannelsen og hedder »Bæredygtig innovation«. Resultatet blev en forbløffende samling innovative ideer til, hvordan man kan genanvende kasseret tøj, lagener, gardiner og sengetøj. De studerende bearbejdede råvarerne til garn, sandaler, stofbamser og chikke beklædningsgen-
stande, der på ny kan skabe værdi for kunderne og for Mission Afrikas arbejde. Line Rosendahl Baun, der assisterer genbrugskonsulent Villy Pedersen i Område Nord, sad med ved præsentationerne, hvor i alt 16 grupper med mellem 4-6 studerende i hver, fremviste deres redesign-koncepter. De studerende havde lavet flotte præsentationer og økonomiske redegørelser for, hvordan produkterne skulle promoveres, sælges og generere overskud. Flotte prototyper og modelfotos gav liv til de nytænkende ideer.
Lapper blev brugt kreativt Kendetegnende for flere af grupperne var, at de havde et skarpt blik for farver, stofkvalitet og snit. Jakker, skjorter og bukser blev piftet op og syet om, med nøje udvalgte lapper og stofrester. Et hold ville udnytte den stigende bevidsthed om bæredygtighed og genbrug blandt unge og havde designet tøj og tasker målrettet sommerens musikfesti-valdeltagende unge. ”Flere musikfestivaler går meget op i bæredygtighed og genanvendelse, så vi vil sikkert kunne får en stand, hvor vi kan sælge tøjet,” fremførte gruppen selvsikkert. Et andet hold valgte at skære stofrester, som gammelt sengetøj og slidte t-shirts, i små strimler, der blev flettet sammen til ”spaghetti-garn”. Af det havde de lavet et par flotte gulvmåtter, som der allerede var
blevet budt gode penge for. Deres idé gik ud på at lave skabeloner, væve- og hækleopskrifter samt en instruktionsvideo, så de frivillige i genbrugsbutikkerne hurtigt kunne lære, hvordan man gør. De unges arbejde var inspirerende og beundringsværdigt - og viste, at der er stort potentiale i at tænke nyt omkring genbrug. De unge studerende på VIA Design udtrykte begejstring for Mission Afrikas arbejde og var glade for at kunne gøre en forskel for mennesker i Afrika gennem deres designs. Line Baun har fået protyperne og tøjprøverne med til Mission Afrikas sekretariat. Alt bliver solgt samtidig med, at Mission Afrika skal ind i en proces med at finde frem til, hvilke ideer, der kan føres ud i livet i samarbejde med genbrugsbutikkerne. Udviklingskoordinator Hanne Fornitz siger: ”De mange fine ideer og input vil indgå i det strategiske arbejde, som Mission Afrika Genbrug er i gang med nu. Der vil blive set på hvilke ideer, der er realistiske for os at gennemføre både økonomiske og ressourcemæssigt.” Det tøj og de varer, som de designstuderende har produceret vil kunne købes ved Mission Afrikas Års- og repræsentantskabsmøde i september. Nogle få accessories kan allerede nu købes på AfrikaShop.dk. /OFM
Side 11
At arbejde med mission i Afrika kan være noget af en rutsjebanetur. Historien er en blanding af forventning og fortvivlelse, succes og skuffelse. Men kærligheden til landene, menneskene og projekterne lader sig ikke slå ud så let. Det gælder også missionens arbejde i Den Centralafrikanske Republik. Efter en del år, hvor uro, vold og sekteriske optøjer har gjort livet svært for kirken og arbejdet i Centralafrika, ser det nu ud som om, at landet snart kan blive farbart for Mission Afrikas partnere og koordinatorer igen. Vi glæder os over alle jer i Danmark, der så trofast holder ved støtten - og vi er imponerede over de hårdtarbejdende medarbejdere i landet, der trodser barske odds for at holde især sundhedsklinikken i Bohong i gang.
Et kort fra ”Under Afrikas Sol”-årsskriftet 1982. Ruten fra missionens oprindelige arbejde i Numan, Nigeria´, til det nye indsatsområde i det vestlige Centralafrika er indtegnet. Aase Christiansen var den første sygeplejerske, der blev sendt afsted til arbejdet i det hårdtprøvede land.
Folderen fortsætter med at give de danske missionsvenner nogle geografiske og historiske facts om landet - bl.a. at landet er 14 gange større end Danmark, og at der er ca. 4 indbyggere pr. kvadratkilometer.
For 35 år siden blev det første informationsmateriale om de nye muligheder i Centralafrika udgivet. Vi ser her tilbage på, hvordan det spirende arbejde blev præsenteret.
Det fortælles også, at en luthersk mission til landet blev påbegyndt i 1930’erne fra Cameroun, og at kirken blev selvstændig i 1973 med omkring 8-9000 medlemmer. I 1982 er der ca. 20.000 medlemmer og 300 kirker.
Fra den gang hvor farvevariationerne var billigere at lave på papiret end på kopimaskinen, står der sort på orange:
Der henvises til mere information i årsskriftet ’Under Afrikas Sol’ 1982.
”I 1983 forventer Sudanmissionen (nu Mission Afrika) at udsende sin første missionær til Den Centralafrikanske Republik. Det er en sygeplejerske, som i samarbejde med den lille lutherske kirke i landet skal begynde opbygningen af et medicinsk arbejde i det meget fattige område…”
Her skriver missionssekretær Gunnar Jørgensen i artiklen ’En ny opgave i Centralafrika’ bl.a. om opgavefordelingen og samarbejdet med ELCA (Den Amerikanske Lutherske Kirkes missionsarbejde): ”De fleste af disse amerikanske missionærer er engageret i undervisning på bibelskolen og på præsteseminariet, en enkelt er i det evangeliserende distriktsarbejde ud i landsbyerne, men der er ingen til at tage sig af f.eks. det medicinske arbejde inden for kirkens område. Da denne henvendelse om hjælp til den lutherske kirke i Centralafrika blev drøftet i Sudanmissionens bestyrelse, var alle enige om, at vi skulle gå positivt ind i disse forhandlinger. På kirkerådsmødet i Numan blev spørgsmålet også grundigt behandlet, og efter en længere drøftelse sagde biskop Akila Todi bl.a.: Vi har nu haft evangeliet her i vores område i ca. 70 år. Det er nu på tide, at vi sammen - kirke og mission forsøger at bringe evangeliet til andre dele af Afrika.”
Afsender: Mission Afrika | Lyseng Alle 15A | 8270 Højbjerg
Nyuddannede præster sendt ud til store opgaver
Af Christina Søndergaard Møller, fundraiser
30 teologer er netop blevet færdiguddannet fra præsteskolen Kaélé gennem Mission Afrikas uddannelsesprogram. I Cameroun er der mangel på uddannelse, og det påvirker både kirkerne og lokalsamfundene, men hver gang der udklækkes en ny teolog, løfter det kirkens åndelige refleksion over kristendommen. Dette smitter også af på lokalsamfundet. At have en præst, der kan læse og har taget en uddannelse, er med til at bekæmpe analfabetismen og skabe udvikling, for en præst er meget mere end en præst i Cameroun. Den Lutherske Brødrekirke vokser og breder sig hastigt mod syd, så præsteskolens rektor, Samuel Dawai (nede til højre), er taknemmelig for støtten som er med til , at vi sammen kan udruste endnu flere til at bygge menigheder og lokalsamfund. Giv en gave og støt Mission Afrikas vigtige arbejde. Vi er taknemmelige for alle beløb.