BOLIG+ DGNB screening
Lars Kvist, Arkitema Simon Kamper, MOE Anne-Kirstine Holm, MOE Jørgen Søndermark, Realdania Byg
Side 1 af 15
Foto: Kira Krøis Ursem
Indholdsfortegnelse 1) Indledning og formål......................................................................................................... 3 2) BOLIG+ ............................................................................................................................ 3 3) DGNB ................................................................................................................................ 3 4) Overordnede resultater ..................................................................................................... 4 5) Detaljerede resultater ....................................................................................................... 5
6) Afslutning ........................................................................................................................ 7 7) Bilag 1 – Pointtildeling for DGNB-kriterier ......................................................................... 8 8) Bilag 2 – Pointtildeling for DGNB-underkriterier ................................................................ 9
Side 2 af 15
1
Indledning og formål
Nærværende notat fremlægger resultaterne af DGNB-screeningen af BOLIG+ byggeriet. Formålet med screeningen er at synliggør både forskelle og ligheder mellem BOLIG+ konceptet og DGNBcertificeringsordningen. På baggrund af dette ønskes det at anskueliggøre, om BOLIG+ kunne være blevet et bedre og/eller anderledes projekt, hvis DGNB var implementeret i projektet fra start. Ligeledes ønskes det at undersøge, om BOLIG+ konceptet kan bidrage med inputs til DGNB. Følgende to spørgsmål ønskes altså besvaret: 1) Kan DGNB fungerer som en slags huskeliste til at højne kvaliteten af projekter? 2) Kan BOLIG+ konceptet bidrage med inputs til DGNB? DGNB-screeningen er udført i et samarbejde mellem Arkitema og MOE Rådgivende Ingeniører, men er ikke sendt til kontrol ved GBC.
2
BOLIG+
BOLIG+ byggeriet er et etageboligejendom på Søborg Hovedgade i Gladsaxe med 10 lejligheder. Byggeriet stod færdig ved årsskiftet 2015/16 og er Danmarks første reelle nulenergi etageboligbyggeri. Med betegnelsen ’reel’ henvises der til, at der både er taget højde for bygningens drifts- og forbrugsenergi. Byggeriet overholder energirammen for bygningsklasse 2020 uden anvendelse af solceller, men ikke alle komponentkrav i BK2020 er overholdt på grund af andre krav til funktionaliteten. Som projekt bygger BOLIG+ byggeriet på 5 dogmer: Energineutral på årsbasis drifts og forbrugsmæssigt (BK2020) Intelligent og betjeningsvenlig bolig Fleksibel i brug og over tid Bolig med et godt og sundt indeklima Byggeri tilpasset lokal kontekst Ved at udleve disse dogmer er BOLIG+ byggeriet blevet et bud på fremtidens energineutrale arkitektur, som kan matche de markedsøkonomiske vilkår. Energineutraliteten udleves ved solceller på byggeriet, som dækker energiforbrug for BK2020 og forbrugsenergi. Betjeningsvenligheden sikres via en grundig udført brugermanual, som har til hensigt at sikre de tekniske systemer og indeklimaet fungerer optimalt og til de enkelte beboere. BOLIG+ standarden er udviklet i et tværfagligt samarbejde med deltagelse af Ingeniørforeningen, Akademisk Arkitektforening, Energistyrelsen, Teknologisk Institut, Det Økologiske Råd og Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet.
3
DGNB
DGNB består af 5 primære bæredygtighedskategorier benævnt: miljø, social, økonomi, teknik og proces. Hver bæredygtighedskategori kan yderligere inddeles i et varierende antal tilhørende kriterier og underkriterier. Pointtildeling til hver kriterie går op til 100 point og hvert kriterie vægtes med en faktor fra 1 til 7. Efterfølgende vægtes hver bæredygtighedskategori, og en samles score opnås og angives i procent pga. vægtningerne. Det er ikke muligt at opnå max point i alle kriterier og ej heller 100 % i den endelige score. Dette skyldes at nogle kriterier i DGNB udelukker hinanden. Sølv-certifikat tildeles ved resultat på 50 %. Guld-certifikat tildeles ved resultat på 65 %. Platin-certifikat tildeles ved resultat på 85 %.
Side 3 af 15
4
Overordnede resultater
I det følgende vises en oversigt over den opnåede DGNB-score for BOLIG+ byggeriet i tre scenarier. De tre scenarier er som følgende: 1) Det eksisterende projekt tildeles point for det materiale, som er dokumenteret. 2) Det eksisterende projekt tildeles point for det materiale, som er dokumenteret, samt for kriterier som overholdes, men som ikke er blevet dokumenteret. (Scenariet afspejler altså, hvor mange point BOLIG+ byggeriet kunne opnå uden at projektet på nogen måde forandres, men ved at forskellige aspekter dokumenteres yderligere og/eller iht. DGNB-krav) 3) I dette scenarie tildeles point som for scenarie 2), men derudover undersøges hvilke DGNB-krav, som kunne være prioriteret at overholde, hvis DGNB-certificeringen var planlagt ved projektopstart. I de tilfælde hvor det, inden for økonomiske og konceptmæssige rammer, giver mening at lave små ændringer i projektet for at opnå højere DGNB-point, er der givet point herfor. DGNBkategorier
Scenarie 1
71,3 75,6 56,0 73,2 71,5
% % % % %
Scenarie 3
Miljø Økonomi Social Teknik Proces
69,6 72,2 54,6 62,2 45,0
Samlet score
62,7 %
69,3 %
78,6 %
Sølv
Guld
Guld
Certifikat
% % % % %
Scenarie 2
71,3 75,6 83,4 81,1 85,5
% % % % %
Resultatet af DGNB-screeningen uddybes i bilag 1 og 2 i den fulde rapport. Denne kan downloades fra MOE’s, Arkitema’s og Realdanias hjemmesider. Bilag 1 viser scoren fordelt på de forskellige kriterier, og bilag 2 viser scoren fordelt på de forskellige underkriterier.
Scenarie 1 viser, at BOLIG+ byggeriet (som projektet eksisterer i dag) scorer en overbevisende sølvcertificering, der kun er ca. 2 procentpoint fra guldcertificering. Dette skyldes blandt andet at de fem dogmer, som BOLIG+ konceptet bygger på, i høj grad matcher de kriterier, som DGNB vægter højt. Eksempelvis indeklima, brugervenlighed, fleksibilitet og energiforbrug (indirekte via miljøkriterier). Overordnet ses desuden at særligt kategorierne Social og Proces har potentiale for at score væsentligt flere point, hvis DGNB var indført ved projektstart. Netop processen og prioritering af en god proces for et byggeprojekt er ikke et formuleret dogme i BOLIG+ standarden, og de sociale kriterier i DGNB er ligeledes mere vidtgående. Baseret herpå kan det konstateres, at der er nogle klare paralleller mellem BOLIG+ konceptet og DGNB, og at DGNB potentielt kan bidrage med at understøtte og dermed øge kvaliteten af projektprocessen, som naturligvis vil bidrage til et bedre og mere bæredygtigt byggeri for alle parter. Parallellerne mellem BOLIG+ konceptet og DGNB afspejler delvist, at der i dag stilles mange krav til det moderne byggeri, hvorved mange bæredygtighedselementer allerede i dag prioriteres uden DGNB er involveret. Når det er sagt, så er BOLIG+ byggeriet et forgangsprojekt, hvorved at det skal pointeres, at typiske projekter ikke nødvendigvis vil være så tæt på guldcertificering, som scenarie 1 er. Ved nærmere gennemsyn af DGNB-screeningen er flere konkrete pointer udledt, og disse gennemgås i næste afsnit. Heraf fremgår dels hvordan og i hvilket omfang DGNB kan bruges som en slags huskeliste, eller om de krav som i dag typisk stilles er tilstrækkelige. Ligeledes vil det fremgå om BOLIG+ erfaringerne kan bidrage med inputs til DGNB, som kan bruges i en evt. videre udvikling af certificeringsordningen.
Side 4 af 15
5
Detaljerede resultater
I det følgende afsnit beskrives konkrete konklusioner, som kan drages på baggrund af DGNB-screeningen af BOLIG+ byggeriet. Disse konklusioner er udledt via møder og workshops afholdt mellem Realdania Byg, Arkitema og MOE Rådgivende Ingeniører. Kriterie ENV 1.1 og 2.1 (Livscyklusvurdering LCA og totaløkonomi LCC)
Energiforbrug til beboernes forbrug indgår ikke i DGNB, og i tilfælde af at projektet håndtere dette på en gunstig måde for at tilgodese miljøet og beboerne så tildeles der ikke point herfor. Dette vurderes at være et input til DGNB fra BOLIG+ konceptet. Kriterie SOC 1.1 + SOC 1.2 (Termisk indeklima og indendørs luftkvalitet)
DGNB-kriterierne er mere entydige beskrevet end dogmerne omkring indeklima i BOLIG+. Her vurderes det at DGNB ville have fungeret godt som huskeliste for at opnå en bedre disponering og evt. et bedre indeklima. Desuden vil dette være en forbedring uden væsentlige udgifter for bygherre. Kriterie SOC 1.4 (Visuel komfort)
Det oplevede dagslys i BOLIG+ byggeriet vurderes af beboere og andre besøgende som rigtig godt. Dette vurderes at skyldes bl.a. minimering af kontrast, jævn fordeling via sidelys fra to sider, høje Ra-værdier for ruderne og lyse overflader. Dagslysevaluering i DGNB viser det modsatte, og bygningen score tilnærmelsesvis ingen point for dagslysforhold, da der generelt er en lav dagslysfaktor i boligerne. Det skyldes at bygningen er kompakt, lukkede altaner ved store vinduespartier og indeliggende rum. Samlet set vurderes det, at de fokusområder og metoder anvendt i forbindelse med design af dagslysforhold i BOLIG+ byggeriet kan bruges som input til DGNB. DGNB-evalueringen af dagslys kunne inddrage flere aspekter som UDI, lysfordeling, kontrast og evt. mulighed for point for positiv feedback af brugere for at imødekomme forskellen mellem beregnet og oplevet dagslysforhold. Kriterie SOC 1.6 (Kvalitet af udearealer)
DGNB kriteriet vurderes at kunne have forbedret udeforhold i projektet, og ligeledes vurderes det at DGNB kunne have bidraget med en mere synlig værdisætning af forskellige besparelser i projektets besparelsesrunde. Eksempelvis blev bænke-borde-sæt sparet væk. Sådanne elementer er dog pointgivende i DGNB og dermed ville de få omkostninger, som blev sparet på udearealer, formodentlig ikke blive frataget fra projektet. Dog vurderes det, at man i BOLIG+ byggeriet har lagt mere vægt på værdien i en stor fælleshave end pointtildeling i DGNB gør. Et input til DGNB er, at der kunne tildeles point for bevaring af lokalt værdisatte udeelementer (fx store gamle træer, sten fundet ved udgravning eller lign.) Kriterie SOC 2.1 (Tilgængelighed)
Tilgængelighed har været et centralt omdrejningspunkt i BOLIG+ byggeriet, og det endelige design er udviklet således, at tilgængeligheden er optimal og tilstrækkelig for den konkrete bygning og den tiltænkte brugergruppe. I forhold til tilgængelighed vurderes det derfor, at BOLIG+ ville være endt som samme byggeri selv om DGNB’s kriterier omkring tilgængelighed var kendt fra begyndelsen.
Kriterie SOC 3.3 (Plandisponering)
BOLIG+ byggeriet er et mindre projekt med kun 10 lejligheder så elementer som forskellige ejerforhold, boligtyper til flere aldersgrupper og fællesfaciliteter har ikke været prioriteret højt. Det vurderes dog at DGNB-kriteriet fungerer som en god huskeliste, der højner særligt den sociale bæredygtighed. Særligt for større projekter vurderes DGNB kriteriet aktuelt og derfor kunne et input til DGNB være at øge differentieringen af dette kriterie afhængigt af byggeprojektets størrelse og kontekst.
Side 5 af 15
Kriterie TEC 1.3 (Klimaskærmens kvalitet)
DGNB prioriterer ca. de samme elementer som BOLIG+ konceptet, da ét dogme netop er energiforbrug/BK2020 og dermed klimaskærmen. BOLIG+ konceptet bevæger sig dog ud over underkriterierne i DGNB, hvorfor følgende kan nævnes som input til DGNB: -
BOLIG+ konceptet inddrager husholdningselforbrug og dermed alt det energiforbrug som ikke medregnes i en energirammeberegning. Dette forbrug udgør reelt den største del af en bygnings elforbrug, og eksempelvis kan nævnes elforbrug til elevatordrift, køkkenudstyr og personlig elektronik.
-
BOLIG+ konceptet sætter fokus på reelt kontra målt energiforbrug, og formår dermed at tage hensyn for reelt energiforbrug ved eksempelvis en indetemperatur på 22 grader, realistisk/øget varmtvandsforbrug og reelle interne belastninger. Dette har fået konsekvenser for valg af tekniske anlæg i byggeriet, som eksempelvis en lift frem foren traditionel elevator og varmegenvinding på varmt brugsvand. Disse løsninger var ikke blevet implementeret ved traditionel energiberegning, da effekten af disse er mindre når man ikke ser på de reelle forbrug.
Kriterie TEC 1.5 (Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed)
DGNB vurderes at prioritere gulvvarmeløsninger i forhold til rengøring, men prioriterer ikke tilsvarende radiatorer for eksempelvis hurtig regulering, til trods for at radiatorer, som hænger 12 cm over gulv (standard dansk mål, som ofte også passer med gode brystningshøjder) også er enkle at komme ind under med støvsuger og gulvmoppe. Det vurderes ikke at være de 3 cm i forskel (15 cm som DGNB kræver og 12 cm som er det mest almindelige danske mål), som gør det store udslag i forhold til rengøringstilgængelighed.
Kriterie PRO 1.3 (Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen)
Som det tydeligt ses i bilag 2 er mange af delkriterierne for dette kriterie udført i BOLIG+ byggeriet, men desværre er de ikke dokumenteret. Derfor vurderes det, at DGNB kunne have fungeret som en god huskeliste. Ved krav om dokumentation vurderes at det, at flere koncepter og løsninger var blevet grundigere overvejet og måske løst bedre. Dermed kunne projektet have opnået øget kvalitet og andre kriterier i DGNB ville ligeledes have scoret højere. Da koncepter og løsninger altid skal overvejes, vurderes DGNB som huskeliste desuden at give projektet merværdi uden at øge omkostningerne direkte.
Øvrige konstateringer
1) Vindues åbningsfunktion i forhold til tiltænkt anvendelse vurderes ikke i DGNB (eksempelvis indadgående vinduer kontra en vindueskarm med nips i, vinduespudsningsmuligheder og lign.) I BOLIG+ er der eksempelvis valgt at anvende vinduer, som performancemæssigt er dårligere, men som åbner op således at vindueskarme er uberørte. Vindues åbningsfunktion er umiddelbart en mindre ting, men her er det netop et eksempel på anskuelsen af en bygning som noget, der skal bruges til at leve i, kontra en bygning som skal performe godt. En svær balance som præcis definerer bæredygtighed, hvor de sociale kvaliteter og miljømæssige kvaliteter skal afbalanceres. 2) Der gives i DGNB ikke point for at indtænke af motion/fysisk aktivering af brugerne i bygningsdesignet. Eksempelvis kan dette udformes ved at bygningsdesignet medfører, at brugere prioriterer trapper frem for elevator. Der vurderes at være stort potentiale i sådanne indirekte brugerpåvirkninger i forhold til hvordan bygningsdesign påvirker sundhed. Omvendt kan dette dog give en mere negativ vurdering i forhold til ligeværdig adgang. 3) I DGNB tildeles der ikke point for at vedvarende energikilder integreres i bygningsdesignet. Dette kunne være pointgivende som en del af bygningsintegrerede løsninger og kunst.
Side 6 af 15
6
Afslutning
Som det fremgår af forrige afsnit (samt af bilagene med screeningsresultater) forekommer der både elementer i et byggeprojekt, hvor DGNB virker som en god huskeliste og elementer, hvor krav i DGNB er overholdt pga. andre krav i BR, standarder eller normer. Som afrunding besvares de to indledende spørgsmål i det følgende: 1) Kan DGNB fungerer som en huskeliste til at højne kvaliteten af projekter? Generelt set vurderes det, at BOLIG+ byggeriet overordnet ville stå og se ud som det gør i dag, selv om DGNB var blevet implementeret ved projektopstart. Huset ville have været det samme fysiske byggeri, med de samme budgetter, funktioner og muligheder. Dog ville selve projektprocessen og dokumentationsomfanget nok være blevet af bedre kvalitet, og det kan ikke afvises at flere løsningsmuligheder var blevet undersøgt, hvormed mere erfaring var blevet skabt. Procesmæssigt evaluerer DGNB eksempelvis at diverse koncepter er udarbejdet og beskrevet, og i denne proces vurderes det, at en huskeliste kunne være gavnligt. Ligeledes er DGNB kriterierne mere konkrete og entydige end dogmerne i BOLIG+ konceptet.
2) Kan BOLIG+ erfaringerne bidrage med inputs til DGNB? Ja der er flere elementer i BOLIG+ konceptet og det konkrete BOLIG+ byggeri, som kan bidrage med idéer og inspiration til DGNB-manualen for ejendomme og rækkehuse. Eksempelvis kan nævnes: Forbrugerrelateret energiforbrug, evalueringsmetode for dagslys, bevaringsværdige lokale udeelementer, reelt energiforbrug, funktionalitet vs. performance, aktivering af brugerne via bygningsdesign og integration af vedvarende energikilder i bygningsdesignet.
Side 7 af 15
Bilag 1 - Pointtildeling for DGNB-kriterier
Indikator Kriterium
Vægtning
7
Scenarie 1 Maks Point
Scenarie 2
Scenarie 3
Point
Point
ENV1.1
Livscyklusvurdering (LCA) - Miljøpåvirkninger
7
100
97,98
97,98
97,98
ENV1.2
Miljørisici relateret til byggevarer
3
100
0
0
0
ENV1.3
Miljøvenlig indvinding af materialer
1
100
50
75
75
ENV2.1
Livscyklusvurdering (LCA) - Primærenergi
5
100
100
100
100
ENV2.2
Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning
2
100
17
17
17
ENV2.3
Effektiv arealanvendelse
2
100
61
65
65
ECO1.1
Bygningsrelaterede levetidsomkostninger
4
100
74
74
74
ECO2.1
Fleksibilitet og omstillingsevne
2
100
73
73
73
ECO2.2
Robusthed
1
100
63,5
87,5
87,5
SOC1.1
Termisk komfort
5
100
77,7
77,7
100
SOC1.2
Indendørs luftkvalitet
3
100
40
40
100
SOC1.4
Visuel komfort
3
100
40
40
87,5
SOC1.5
Brugernes muligheder for styring af indeklimaet
2
100
32,5
32,5
32,5
SOC1.6
Kvalitet af udendørs friarealer
2
100
45,3
65,3
92,3
SOC1.7
Tryghed og sikkerhed
1
100
75
75
100
SOC2.1
Tilgængelighed
3
100
25
25
75
SOC2.3
Forhold for cyklister
1
100
70
70
100
SOC3.1
Arkitektonisk Kvalitet
3
100
80
80
80
SOC3.3
Plandisponering
5
100
69
69
71,5
TEC1.1
Brandsikring
2
100
85
85
100
TEC1.2
Lydforhold
2
100
70
70
70
TEC1.3
Klimaskærmens kvalitet
2
100
90
90
100
TEC1.4
De tekniske systemers tilpasningsevne
1
100
48,5
53,5
75
TEC1.5
Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse Kvalitet i forberedelsen af projektet
2
100
76
76
83,5
2
100
15
75
75
3
100
100
100
100
3
100
50
70
70
3
100
32,5
100
100
2
100
50
50
50
2
100
100
100
100
2
100
35
80
100
TEC1.6 PRO1.1 PRO1.2 PRO1.3 PRO1.4 PRO1.5 PRO2.1
Integreret design proces Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen Bæredygtighedsaspekter i forbindelse med udbudsmateriale og ordretildeling Vejledning om vedligehold og brug af bygningen Byggeplads/Byggeproces
PRO2.2
Dokumentation af kvalitet i udførelsen
3
100
57,5
80
100
PRO2.3
Commissioning
3
100
50
50
75
Side 8 af 15
8
Bilag 2 - Pointtildeling for DGNB-underkriterier
ENV 1.1
Livscyklusvurdering (LCA)Miljøpåvirkninger Global opvarmning 1. (GWP) Ozonnedbrydning 2. (ODP) Fotokemisk 3. ozondannelse (POCP) 4.
Forsuring (AP)
Næringssaltbelastn ing (EP) Miljørisici relateret til byggevarer Miljøvenlig indvinding af materialer Anvendelse af træ 1. og træmateriale 5.
ENV 1.2 ENV 1.3
1.1 forskallingstræ Anvendelse af natursten Livscyklusvurdering (LCA) - Primærenergi Forbrug af ikkevedvarende 1. primærenergi (PEnr) Samlet forbrug af 2. primærenergi (Petot) Andel af 3. vedvarende primærenergi Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning Effektiv arealanvendelse Anvendelse af "genbrugsarealer" 1.1 vs. anvendelse af ubebyggede arealer Den effektive arealanvendelse 1.2 (Bebyggelsestæthe d) 2.1 Grad af .1 jordforurening 2. ENV 2.1
ENV 2.2 ENV 2.3
100
vægtningsfaktor
Maks
Kriterium
Indikator
Da der ikke forekommer kriterier, som både kan tildeles ekstra point for scenarie 2 og scenarie 3, er der lavet én samlet kolonne for disse to. BOLIG+ BOLIG+ Bemærkninger Bemærkninger
7
Scenarie 1
Point
Point
97,98
97,98
100
100,00
100,00
100
92,50
92,50
100
100,00
100,00
100
100,00
100,00
100
94,00
94,00
100
3
0,00
100
1
50,00
Ikke udført.
0,00 75,00
45
0,00 Der er ikke stillet krav og indkøb er ikke dokumenteret.
5
0,00 Der er ikke stillet krav og indkøb er ikke dokumenteret.
50
50,00 Der er ikke anvendt natursten i projektet
20,00 Det vides at 90 % af træforbrug er certificeret. 5,00
5 100,00
100
100,00
Som ENV 1.1
100,00
100
86,00
Som ENV 1.1
86,00
50
47,00
Som ENV 1.1
47,00
2
17,00
100
2
61,00
Det vides at al forskalling certificeret eller dokumenteret genbrugstræ.
50,00
100
100
Scenarie 2 (lys blå) + 3 (mørk blå)
100,00
Beregning iht. GBC-regnvandsark. Hvis man dyrkede regnvandsopsamling på tag til toiletskyld ville give 30 point.
17,00 65,00
"Genbrugsareal" særligt ved (gen)anvendelse af stærkt forurenede arealer.
40,00
40
(62,7 - 30)/(200 - 30) * 40 for bebyggelsesprocent 62,7. Ved 8,00 fuld udnyttelse af bebyggelsesprocent på 90 opnås 14 CLP. Ikke relevant for BOLIG+ opgaven
8,00
5
5,00
5,00
Natur- og 2.1 miljøforhold ved .2 rensning
5
1,00
Så vidt vides har prisen været afgørende parameter for udførelse.
Kan opnås ved at indtænke andre hensyn ved 5,00 oprensning end omkostninger, f.eks. energibesparende metoder, brug af lokal jord etc.
Positiv indflydelse 2.2 på grundens biofaktor
10
7,00
Biofaktor ikke udregnet, men sedum på carport og begrønning af plantemur tæller positivt.
7,00
ECO 1.1
Bygningsrelaterede levetidsomkostninger
100
4
74,00
ECO 2.1
Fleksibilitet og omstillingsevne
100
2
73,00
1.
Arealudnyttelse
20
2.
Rumhøjde
20
3.
Bygningsdybde
15
5.
Fleksible af planløsninger
5
3,00
6.
Konstruktion
5
Indervægge er generelt ikke bærende. En ændret 5,00 bæreretning til facade vurderes at ville give udfordringer i forhold til lyd og stabilitet.
40
40,00
Beregnet med GBC’s LCC-værktøj.
74,00
73,00
20,00 Effektiv arealudnyttelse, vinduer til gulv, lille skaktareal 5 + (12/50)*15. Der kan opnås maks point for rumhøjde = 3 9,00 m, men det er ikke muligt pga. højdegrænseplan og brandkrav til konstruktioner. 15,00 Dybde mindre end 12 m. Der er mulighed for at sammenlægge lejligheder på niveau 3 og 4. Det er ikke oplagt at opdele lejligheder. Det anses ikke for relevant at opnå disse point, da det ikke er den type bolig, der er efterspurgt.
20,00 9,00 15,00
3,00
5,00
Side 9 af 15
Tekniske 7.1 installationer indeklima Tekniske 7.2 installationer køling
ECO 2.2
10,00 For ingen køling
10,00
100
1.4 2.1
Facadematerialern es levetid Tagkonstruktionen s levetid Levetid af vinduer og yderdøre Integration mellem inde- og uderum Omfang af mangler (jfr. bygge rating skala)
2.2 Robuste løsninger
2.3
Tidsfrister (jfr. bygge rating skala)
Termisk komfort
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
SOC 1.5
10
Robusthed
1.3
SOC 1.4
10,00
10
1.2
SOC 1.2
10,00 Separate anlæg giver maks point
Tekniske 7.3 installationer afløb
1.1
SOC 1.1
10
Operativ temperatur/vinterpe riode (kvantitativ) Træk/vinterperiode (kvalitativ) Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur/vint erperiode (kvalitativ) Relativ luftfugtighed/vinter periode (kvantitativ) Operativ temperatur/somme rperiode (kvantitativ) Træk/sommerperio de (kvalitativ) Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur/so mmerperiode (kvalitativ) Relativ luftfugtighed/somm erperiode (kvantitativ)
Indendørs luftkvalitet
1
63,50
1,00
87,50
7,5
7,50 Beton 120 år
7,50
7,5
1,00 Tagpap 20 år
1,00
7,5
7,50 Aluminium 60 år
7,50
7,5
4,00 Altaner
4,00
10
5,00 Som gennemsnittet.
50
Der er fald væk fra bygning + grøft. Tunge vægge omkring 37,50 vådrum. Der er ikke træ eksponeret mod klima - f.eks. løst med træ/alu vinduer.
10
1,00 Værre end gennemsnittet - særligt i forhold til solpaneler
100
5
77,70
10,00
Meget bedre end gennemsnittet. Det burde være 7,50 muligt, men realistisk set er det ofte svært i sager med udviklingselementer. 100,00 DGNB-grænseværdier skulle anvendes i projekteringen (BSim), og derudover skulle værelser 30,00 også analyseres. Da nuværende forhold er tæt på makspoint, vurderes det muligt at opnå ekstra point uden nævneværdige omkostninger.
27,70 Arealvægtet gennemsnit for de 2 typer.
10
10,00
Antager at anlæg overholder standarder ift. trækgener (<0,15m/s vinter)
10,00
5
5,00
Glasflader overholder t_center > 18 og < 35 (jf. BSim), gulvvarme < 29 grader
5,00
5
5,00 Point kan tildeles fordi der ikke er be- eller affugtning.
5,00 DGNB-grænseværdier skulle anvendes i projekteringen (BSim), og derudover skulle værelser 30,00 også analyseres. Da nuværende forhold er tæt på makspoint, vurderes det muligt at opnå ekstra point uden nævneværdige omkostninger.
30
10,00 Arealvægtet gennemsnit for de 2 typer
10
10,00
5
5,00
Glasflader overholder t_center > 18 og < 35 (jf. BSim) gulvvarme < 29 grader
5,00
5
5,00 Point kan tildeles fordi der ikke er be- eller affugtning.
5,00
100
Flygtige organiske forbindelser (VOC)
50
2.
Ventilationsrate
50 100
3
Antager at anlæg overholder standarder ift. trækgener (<0,2 m/s sommer)
40,00
3
10,00
100,00
0,00 Ikke målt. Udelukkelseskriterie. 40,00
Meget bedre end gennemsnittet - tæt på mangelfri aflevering.
50,00 Der er udarbejdet risikoerklæringer.
30
1.
Visuel komfort
Placering af toilet - herunder faldstamme er ikke let at ændre, men afløb kan trækkes et stykke over forsænket loft. 1,00 For fuld fleksibilitet kan opnås 10 CLP, men større fleksibilitet vurderes ikke at være tilvejebragt ved krav om DGNB.
Baseret på gennemsnit af ventilationsberegning. Luftmængde 0,35 ca.
40,00
Baseret på at dette kriterie typisk klare sig godt. Målingerne medfører dog yderligere omkostninger. Dimensionerende luftmængde skal øges til 0,45 i 50,00 spidsbelastningsperioder om sommeren (Iht. SOC 1.1.5). Energimæssigt i orden. 50,00
87,50
20
Se beregninger. Kun 39 % med DF > 1 %. Point pga. fælles 5,00 adgangsveje. Bygning er kompakt.
Fokus på manglende lys i entre og dybe rum med smalle vinduer. Placering af vinduer i væg ift. 17,50 rummets form. Energimæssigt er øget dagslys acceptabelt.
Dagslys i boligen
30
0,00 Se beregninger.
20,00 Som ovenfor.
3.
Udsyn
15
7.
Farvegengivelse
10
10,00 Claer-typen og safety-typen er 95.
10,00
8.
Sollys
25
Se beregning/udtræk fra Revit. Der er taget udgangspunkt i 25,00 de vestlige boliger da disse er repræsentative for 80 % af bygningen, og worst case situationen.
25,00
1.
Dagslys i bygningen
2.
Brugernes muligheder for styring af indeklimaet
100
1.
Ventilation
25
2.
Solafskærmning (udvendig eller ml. ruder)
25
0
2
Gardiner ikke en del af projektet. Forhindrer sandsynligvis udsyn.
32,50 12,50 Der er ikke individuelle indstillingsmuligheder pr rum. 0,00 Ingen justerbar solafskærmning, ergo nul point.
15,00
Gardiner kunne indgå i projektet som fast inventar. Dynamiske.
32,50 12,50 0,00
Side 10 af 15
Temperaturer i sommerperioden Betjeningsvenlighe 7. d Kvalitet af udendørs friarelaer Aktivering af 1.1 tagflader Tagbeplantningens 1.2 type Facadeintegrerede 1.3 udearealer 5.
SOC 1.6
0,00 Temperaturen kan ikke indstilles (der er ikke køling).
25 100
20,00 Zensehome 2
15
45,30 15,00 Tagflader aktiveres med solceller.
0,30
5
5,00 Alle boliger har altan.
5,00
0,00 Ikke etableret.
1.6
Beplantning på facader
4
0,00 Beplantning af gadefacade niveau 0 og støjmur
2.4
2.6
For etablering af f.eks. fælles siddemuligheder i 5,00 stueplan. Terrasse blev sløjfet i sparerunden, så lidt økonomi er der i det. Facader på niveau 0 begrønnes således af 2,00 beplantning udgør mindst 10 % af facadeareal. Kræver lidt ekstra økonomi i anlæg og drift.
Orientering af bygningsrelaterede friarealer, tag- og facadearealer i forhold til verdenshjørner Designkoncept for udendørs anlæg Beplantningstype på terræn, tag og facade Driftsaftale eller plejeplan for beplantningen
5
5,00
Udsyn er begrænset af plankeværker og støjmur, men der kan kigges over.
10
0,00
Der er ikke udført designkoncept, men dog et landskabsprojekt.
5
5,00 Mindst 10 forskellige arter.
Social anvendelse af udearealer
5
0,00
Bord/bænkesæt og legeredskaber er sparet ud. Der er udført forberedelse.
15
0,00
Der er ikke udarbejdet designkoncept for forbedring af mikroklimaet.
15,00
15
5,00
Fælles have, liggemuligheder på græs, beskyttelse mod vind.
Ved mindst 5 kendetegn, hvilket kan opnås ved 15,00 indretning af legeplads og siddemuligheder jf. SOC 1.6 underpunkt 1.6 og 2.6
Koncept for 2.7 forbedringer af mikroklimaet Kendetegn ved udearealernes 2.8 indretningselement er
10
10,00 Indgået driftsaftale er forudsat.
10,00 Bord/bænkesæt og legeredskaber blev sløjfet i 5,00 sparerunden, så lidt økonomi er der i det. Kunne etableres.
15
15,00 Plan er enkel og overskuelig.
15,00
15
15,00 Kort adgangsvej til P-plads, men der er sparet på belysning.
15,00
15
15,00 Porttelefon med kamera.
15,00
15
Gode udkig fra boliger til udeophold, sikres gennem vinduer - bl.a. også vinduer til gulv og franske altaner til gulv. Udkig 15,00 til fælles legeområde er ikke så godt fra de 2 boliger mod gaden og fra de 4 NV boliger.
15,00
15
Porttelefon anlæg. Lejligheder er hævet én etage fri af 15,00 gadeplan. Tilkobling af tyverialarm etc. ville øge sikkerhed for point.
15,00
25
0,00
SOC 2.1
Tilgængelighed
100
3
25,00
SOC 2.3
Forhold for cyklister
100
1
70,00
Antal 1.1 cykelparkeringspla dser
1.2 Cykelparkeringspla .1 dsernes placering Cykelparkeringspla 1.2 dsernes afstand til .2 bygningens indgang Cykelparkeringspla 1.3 dsernes indretningsniveau
Designkoncept for udendørs anlæg udarbejdes uden særlig økonomisk udgift.
5,00
1.1 Overskuelige veje
Forholdsregler i forbindelse med 1.8 præventive beskyttelse Information til 2.1 beboere om brandsikring
75,0
10,00
100
Åbenhed og 1.7 overblik
1
5,00
Tryghed og sikkerhed
Veje til sikkerhedsoptimere 1.3 de parkeringspladser Tekniske 1.5 sikkerhedsanordnin ger
SOC 3.1
15,00
0,30 Tagpap - ikke grønt tag på hovedhus, men på altan.
5
2.3
20,00
6
Særlige arealer i stueetagen
2.2
0,00
92,30
1.5
1.7
SOC 1.7
25
Designkoncept for forbedring af mikroklimaet udarbejdet uden særlig økonomisk udgift.
100,0
Er ikke udført og er heller ikke påkrævet iht. alm. brandsikkerhed. 100 % af boligerne lever op til type 2 (BR's minimumskrav og BR's vejledningstekster)
25,00
75,00
For opfyldelse af alle underkriteriets punkter - selvom det virker som overkill i denne sag. 100 % af boligerne, fællesområder og udearealer lever op til type 2 (BR´s minimumskrav samt BR´s vejledningstekster). 75 % af boligerne lever tillige op til type 3 (jf. SBi-anvisninger og tjeklister)
100,00
40
Punktet er opfyldt med 2 cykelparkeringspladser pr. bolig. Dog er der i forhold til DGNB's lidt rigide indretningsanvisning regnet med en afstand imellem cykler 20,00 på 0,5 m, hvor DGNB anbefaler 0,6 m. I forhold til DGNB vil vi argumentere med, at krav fra f.eks. Aarhus Kommune kan opfyldes ved anvendelse af skråparkering. 20 CLP gives for 2 cykelparkeringspladser pr. ca. 100 m2 etageareal.
40 CLP for overholdelse af DGNB retningslinjer og 3 40,00 cykelparkeringspladser pr. 100 m2 etageareal. Vil fx kræve supplering med stativer på terræn.
10
10,00 For placering ved hovedindgang.
10,00
20
20,00 Afstand mindre end 35 m.
20,00
30
20,00 Stativer, mulighed for låsning til stativ, lys, overdækning.
Endvidere plads til anhængere/ladcykler og 30,00 tyverisikring. Løses i sammenhæng med SOC 2.3 1.1.
Arkitektonisk Kvalitet
100
3
80,00
80,00
Gennemførelse af en 1.1 arkitektkonkurrenc e
20
Konkurrence blev gennemført på "moderprojektet" i Aalborg, 20,00 men ikke på grunden i Søborg. Det vides ikke om GBC-dk vil acceptere 20 CLP her.
20,00
1.2 Konkurrenceproces
40
40,00 Åben konkurrence i to faser.
40,00
Side 11 af 15
Implementering af 1.3 det vindende projekt Udpegning af 1.4 designteamet Gennemførelse af en 2.1 totalentreprisekonk urrence Vægtning af 2.2 arkitektonisk kvalitet Mulighed for 2.3 variation i løsningsforslag 3. Jurybedømmelse Forudgående 4. variantundersøgels e SOC 3.3
Plandisponering Bygningstypens mulighed for 1.1 differentieret anvendelse Fælles 1.2 opholdsarealer og .1 mødesteder inde i bygningen Fleksible og varierede anvendelsesmuligh 1.2 eder af .2 fællesområder og kommunikationszo ner
10
10,00
Hovedstammen i det vindende designteam er gennemgående.
10 10,00
20
0,00 Ikke aktuel, da der er gennemført arkitektkonkurrence.
0,00
40
0,00 Ikke aktuel, da der er gennemført arkitektkonkurrence.
0,00
40
0,00 Ikke aktuel, da der er gennemført arkitektkonkurrence.
0,00
50
0,00 Ikke aktuel, da der er gennemført arkitektkonkurrence.
0,00
10
0,00 Ikke aktuel, da der er gennemført arkitektkonkurrence.
0,00
100
5
69,0
71,50
4,00
2,5
Tørrerum (og batteri) i niveau 0, opfylder næppe helt 0,00 kriteriet. Punktet vurderes svært foreneligt med at niveau 0 er 'uopvarmet' areal.
0,00
2,5
0,00
Fællesområder og kommunikationszoner, der henvender sig til mindst 3 aldersgrupper.
0,00
1.2 Supplerende tilbud .3 til brugerne
4,5
Tørrerum med dagslys og varme (fra solcelle installationerne). Der kan opnås yderligere 2 CLP f.eks. ved 2,50 indretning af fælles vaskeri. Fælles vaskeri er fravalgt og virker ikke realistisk i en ejendom med blot 10 boliger.
2,50
Indretning af boligen i fælles og individuelle områder
7,5
Køkken, spis og ophold i samme rum. Separate værelser, 7,5 men med adgang fra fællesdel. (Evaluator er usikker på håndteringen af punktet - og relevansen)
7,50
Boligens 2.1 fleksibilitet vedr. .1 disponering af toilet- og baderum Interne indgangs2.2 og adgangsområder Belysning med 2.3 dagslys 2.4 Visuelle relationer .1 til omgivelserne 2.4 Udsigt .2 2.4 Indkig i opholdsrum .3 Forbindelse 2.4 mellem boliger og .4 friarealer
8
5
5,00
7,5
Toilet og baderum kan indrettes til handicappet bruger uden dog helt at opfylde klasse B krav.
7,50 Indretning, lys, størrelse.
12,5
12,50 Køkken og bad ved facade med vindue, der kan åbnes
5,00
7,50 12,50
5
5,00 Når udsyn fra lukkede altaner medregnes.
5,00
5
Boliger har udsyn til gade, grønne arealer og by/landskab vidt udsyn. Alle boliger har dog ikke lige meget udsyn. 5,00 Hvorledes dette vurderes af GBC-DK er usikkert. Huset er udført med de bedst opnåelige udsynsforhold på lokaliteten.
5,00
7,50 Søborg Hovedgade bredere end 15 m
7,50
7,5 5
0,00
Ingen direkte forbindelse gennem gang, man skal via trappe/lift.
0,00
2.4 Privat friareal (ude) .5
5
Ikke noget privat udendørs friareal, bortset fra altaner, der skal være større for at give point her (altaner er netto under 0,00 4 m2). Private haver på mindst 8 m2 pr. bolig ville give 5 CLP, men virker ikke oplagt at implementere.
0,00
Integreret 2.6 udformningsdesign / møblerbarhed
7,5
7,50 Der er lavet skitseindretninger for samtlige boligtyper.
7,50
Depot- og opbevaringsarealer
10
2,50 For 2,0 m2 depotrum uden for bolig pr. person.
2,50
Tilslutninger til kommunikationsme 2.8 dier (internet, telefon, tv)
5
2,50
2.7
TEC 1.2
10,00 Pga. usikkerhede i 1.1 og 3 gives kun 10 CLP her.
Mindst 2 typer lejligheder - i Søborgprojektet i praksis 3. 4,00 Yderligere 4 CLP kan opnås for forskellige ejerforhold i bebyggelsen. Vurderes ikke realistisk.
2.1
TEC 1.1
30
Brandsikring
100
1.
Basisindikator
50
50,00
2.
Passiv brandsikring af bygninger, herunder flugtveje
75
35,00
3.
Aktiv brandsikring
60
0,00
Lydforhold
100
2
2
For tilslutninger i mere end halvdelen af alle rum (alle stuer og værelser).
85,0
70,00
5,00
For tilslutning i alle rum i boligen (beboelse, individuelle rum, entré og køkken)
100,0 50,00 Betonvægge og dæk, sektionering af niveau 0, kælder opdelt pr. trappeopgang.
50,00 For opgradering af entrédøre til BD60 med pumpe.
60,00
Målinger er tilstrækkelige.
For panikbelysning i flugtveje, serieforbundet røgalarmering i alle rum og gangarealer ekskl. køkken og bad sat D&V manual for aktiv brandsikring.
70,00
Side 12 af 15
TEC 1.3
Klimaskærmens kvalitet 1.
Isoleringskrav for bygningsdele
PRO 1.2
Tag <0,1. Ydervægge og kældervægge arealvægtet < 0,15. 30,00 Terrændæk, kældergulve og etager over det fri < 0,1. Vinduer, døre < 1.
30
Ingen linjetab ved vinduer, døre og ingen ovenlys. Fundamenter < 0,35
30,00 Stille krav til at linjetab maks. måtte være 0,3 - alle andre linjetab er ok som de er. Vurderes ikke at 15,00 have nogen nævne økonomisk konsekvens. Der er kun et 1,5 m som ikke overholder 0,3 og vurderes ikke svært at komme derned.
12,50
3.
Dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen
15
15,00
15,00
4.
Fugtsikring
10
Der er anvendt udvendigt isolerede tunge konstruktioner, 10,00 som er tætte (sandwich). Terrændæk og kældergulve ogvægge er med udvendig isolering.
10,00
15
15,00 0,5 l/s m2 og testet mindre.
15,00
Lufttæthed, infiltration q50 Vinduernes 6. energimærke De tekniske systemers tilpasningsevne Alle komponenters tilgængelighed i anlægsteknikken 2.1 med henblik på modernisering og en senere udskiftning Tilgængelighed i vertikale skakte Skakter til VVS, el2.4 og it-forsyning .1 (arealer) 2.4 Ventilationsskakte .2 (kapacitet) 2.4 Elevatorskakte .3 Varmesystem og 3.1 varmefordeling Kølesystem og 3.2 kølefordeling Systemintegration tilstand og 4.1 mulighed for udbygning Integration af 4.2 funktioner i et overordnet system Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed Bærende 1. konstruktioner Ikke bærende 2. konstruktioner ude 3.1 Gulvbelægning
PRO 1.1
100,0
15
2.3
TEC 1.6
90,0
Linjetab
2.2 Planlægning
TEC 1.5
2
2.
5.
TEC 1.4
100
15 100
1
15
Jf. energivinduer.dk for Velfac 200 energy og Velfac ribo alu.
48,5
15,00
Stort teknikrum og i høj kælder. Ændringer heri er mulige uden byggemæssige forholdsregler.
0,00 Er gjort, men ikke dokumenteret.
5
5,00
10
0,00 Ingen plads i skakte.
10
Alle vertikale skakte er tilgængelige ved senere modernisering.
10,00 Vi fører alt horisontalt, så maks. point jf. GBC.
5
0,00 Lift kan ikke omdannes, lift er valgt for at spare taghøjden.
12,5
1,00 60 C FJV fremløb.
12,5
15,00 Stille krav til karm-temperatur > 15 grader. 75,0
5
12,50 Ingen køling.
15,00
5,00 Udfør dokumenteringen. 5,00 10,00 Pladskapacitet skulle stå i krav til byggeri 20 % 10,00 0,00 12,50
1,00
Der bruges ikke åbne og std. protokoller. Det er på boligenhedsniv.
1,00
10
4,00
Vi har belysning, tilstedeværelse (trappeopgang), energistyring, vindueskontakt.
4,00
100
76,0
83,5
20
20,00 Bærende konstruktioner er vedligeholdelsesfri.
20,00
20
11,00
25
25,00
Smudsopsamlingsz one
10
3.3
Rengøringsvenlig indretning
20
2
Radiatorer kun 12 cm over gulv, trappeværn på yderside 10,00 trappe, vandafvisende overflader i køkkenet, ingen fritstående søjler. 5,00
2
40
11,00 25,00
5,00 Riste udvendig.
5
100
Let tilgængelig pudsning i stueetagen. I øvrigt via lift eller teleskopstænger.
Stille krav om fremløb på 10 grader mindre end krav i DS 469:2013
12,50
15
3.2
Ventilationssystem 3.4 ets indblæsningskanaler Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse Arbejdsindsats i forbindelse med 1. separering og sortering Nedtagnings- og 2.1 genanvendelsesko ncept Vurdering af materialernes 2.2 ressourceudnyttels e Kvalitet i forberedelsen af projektet Indledende 1. rådgivning Bæredygtighedsmå 2. l for projektet Brugerens 3. indflydelse på energiforbruget Integreret design proces
7,50
Mulighed for rensning af indblæsningskanaler uden demontering af kanaler, anlæg mv.
10,00 Point for smudsopsamlingszone både indv. og udv. Der hentes yderligere 2,5 CLP for at hæve radiatorer 12,50 3cm. Gulvvarme er fravalgt af hensyn til styring af termisk indeklima. 5,00
15,0
75,0
Generelt svært pga. beton sandwichelementer. Vinduer kan 15,00 let adskilles i træ, glas og aluminium. Solpaneler kan demonteres og adskilles i paneler og metaldele.
15,00
Gennemarbejdet designkoncept for nedtagning og genanvendelse.
30
0,00 Nedtagning og genanvendelse er ikke beskrevet.
30,00
30
0,00 Vurdering er ikke udført.
Gennemarbejdet vurdering af "end-of-life" behandling 30,00 af alle materialer inkl. vurdering af miljømæssig og økonomisk gevinst.
100
3
100,0
100,0
35
35,00 Ideoplæg udført.
35
35,00
Bæredygtighedsmål jf. Bolig+ dogmer. Løbende målstyring vedr. energi, indeklima og dagslys.
35,00
30
30,00
Udførelse af indeklima simuleringer og sikring af implementering.
30,00
100
3
50,0
35,00
70,0
Side 13 af 15
PRO 1.3
1.
Tværfagligt designteam
30
2.
Brugerindflydelse
30
0,00 Ingen brugerinddragelse.
3.
Borgerdeltagelse
10
5,00 Informativ borgerdeltagelse.
4.
Bæredygtighedspla n
30
Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen
32,5
10,00
100,0
5,00 Udført og beskrevet.
2.
Vandkoncept
10
0,00 Der er ikke udarbejdet et vandkoncept.
10,00
3.
Optimering af dagslys/kunstigt lys
10
10,00 Simulering af dagslys og lysberegninger.
10,00
4.
Affaldskoncept
5
8.
9.
Målings- og overvågningskonce pt Koncept til understøtning af bygningens fleksibilitet med henblik på ombygning, nedrivning og genanvendelse Koncept til sikring af bygningens rengørings- og vedligeholdelsesve nlighed Vurdering af alternative løsninger ved hjælp af livscyklusvurdering er, LCA Vurdering af alternative løsninger baseret på levetidsomkostning er, LCC
10. Planlægning 1 10. Ibrugtagning 2 Koncept for 11. klimasikring Bæredygtighedsaspekt er i forbindelse med udbudsmateriale og ordretildeling Integration af bæredygtighedsas 1. pekter i udvælgelseskriterie rne
2.
Integration af bæredygtighedsas pekter i tildelingskriterierne
Vejledning om vedligehold og brug af bygningen Vejledning om 1. vedligehold, inspektion og drift Opdatering af tegningsmateriale, skemaer, 2. beregninger og anden dokumentation, som bygget Udfærdigelse af 3. brugerhåndbogen Byggeplads/Byggepro ces Minimering og 1. sortering af affald på byggepladsen Lavt støj- og 2. vibrationsniveau på byggepladsen Byggeplads med 3. lavt støvniveau
Planlægningen følger kommunens udvidede krav og er implementeret i det færdige byggeri. Der er iværksat omfattende måle- og overvågningsprojekt 10,00 for en 2 årig periode. Beboerne kan følge forbrug via Zensehome. 2,50
10
Inddragende borgerdeltagelse med dokumenteret hensyntagen til tilbagemeldinger.
Bæredygtighedskoncept inkl. udpegning af 30,00 ansvarsområder og henvisning til væsentlig designfase i forbindelse med implementeringen.
5
7.
PRO 2.1
3
0,00
Energikoncept
6.
PRO 1.5
Der er ikke udarbejdes en bæredygtighedsplan ud over at 15,00 BOLIG+ konceptet skal følges. Der estimeres 15 CLP for dette.
30,00
1.
5.
PRO 1.4
100
30,00 Mindst 4 fagfolk inden for forskellige discipliner.
5,00
5,00
Omfattende vandkoncept, hvor alle muligheder er afprøvet.
Som i Søborgprojektet, men der er formuleret et affaldskoncept.
10,00
10
0,00 Der er ikke udført koncept for nedrivning.
10,00
Fuldt koncept for omforandringer konstruktivt og teknisk samt nedrivning.
10
5,00 Projektet tager højde for let rengøring.
10,00
I tillæg til projektet er der udført et rengøringskoncept.
10
0,00 Ingen vurderinger af alternativer vha. LCA.
10,00 Der er gennemført vurdering af alternativer iht. LCA.
10
0,00
Der er ikke udført beregning af levetidsomkostningerne (LCC).
5
0,00
Der er ikke udført en selvstændig brandteknisk dokumentation.
5
0,00 Ikke udført.
10
0,00 Der er ikke udført koncept for klimasikring.
100
2
50
50,00
2
5,00 For selvstændig brandteknisk dokumentation. 5,00 For udførelse af grænsefladematrix. 10,00 For udførelse af koncept for klimasikring.
50,0
Vurdering af referencer er indgået i udvælgelseskriterier i et vist omfang.
Prisen har været afgørende ved udbud til entreprenør. Point for at bæredygtighed også vægter ved tildeling. Pga. 0,00 ambitiøse økonomikrav vurderes det ikke muligt at undgå en tung vægtning af økonomien i udbuddet.
50
100
50,0
10,00 LCC er udført mindst 3 gange under projektet.
100,0
50,00
0,00
100,0
30
30,00
Vejledning udført. I bygherres D&V materiale fremgår hvem, der skal tage sig af hvad.
30,00
30
30,00
Tegningsmateriale og energiberegning er opdateret til som udført.
30,00
40
40,00 Brugerhåndbog til beboerne eksisterer.
100
2
35,0
40,00 100,0
15
7,50 Krav iht. lovgivning. Tilsyn og byggeledelse kontrollerer.
15,00
Udarbejdelse af koncept for minimering af byggeaffald og uddannelse af bygningsarbejderne.
15
0,00 Ingen formulerede krav i udbud.
15,00
Udarbejdelse af koncept til forebyggelse af støj og vibrationer fra byggeplads.
15
0,00 Ingen formulerede krav i iht. støv på byggepladsen.
15,00
Formulering af krav og opfyldelse kontrolleret og dokumenteret.
Side 14 af 15
4.
5. 6. PRO 2.2
Naboinformation
Dokumentation af kvalitet i udførelsen Dokumentation af de anvendte 1. materialer og hjælpestoffer Måling af lufttætheden og 2.1 termografisk undersøgelse Måling af 2.2 lydisolering/støjbes kyttelse 2.3
PRO 2.3
Miljøbeskyttelse på byggepladsen (miljøbeskyttelse af byggegrund) Energiforbrug på byggepladsen
Fugtindhold i byggematerialer
Commissioning
15
I udbud gøres opmærksom på at grunden er oprenset, samt 7,50 hvorledes entreprenør skal forholde sig, hvis der stødes på restlommer med forurening.
15,00 Koncept mv. for miljøbeskyttelse af byggegrund.
20
0,00 Ingen krav i udbud.
20,00
20 100
20,00 3
50
57,5
25,00
20
Skiltning på byggeplads, brev til naboer, møde på biblioteket om solpaneler.
Dokumentation af materialer foreligger i form at datablade og CE mærkninger.
7,50 Der er udført blowerdoortest.
15,00 Målinger udført vedr. luftlyd og trinlyd
15
10,00
Fugtmålinger eksempelvis udført inden udførelse af trægulve.
50,0
Alle anlæg er underkastet en funktionstest, og afleveringsprotokoller udarbejdes
3
20,00 100,0
15
100
Vidtgående krav, samt overvågning og registrering af energiforbrug.
Materialet er samme n med andre bygningsrelevante 50,00 dokumentationer sammenfattet til en håndbog over bygningen.
20,00
Kombineret måling af lufttæthed og termografisk undersøgelse dokumenteret i detaljer.
15,00 Ydermere udføres plan for håndtering af fugt med 15,00 visuel modtagekontrol og plan for opbevaring af byggematerialer. For commissioning i højere grad og 75,00 merdokumentation. Eks. Performance tests. En ydelse, der koster ekstra honorar.
Side 15 af 15