Ifølge Dansk Byggeri kan omkring 30 % af Danmarks CO2-udledning knyttes til bygninger. Heraf står byggematerialer for en betragtelig del af udledningen, og derfor er øget fokus på træbyggeri et vigtigt bidrag til den grønne omstilling af byggebranchen.
Træets evne til at optage og lagre CO2 gør det til et yderst bæ redygtigt materiale. Derudover er træ fornybart, og plantes der nye træer i processen optager disse yderligere CO2. Samtidig kan træet genanvendes efter endt levetid for bygningen.
Træbyggeriers CO2-regnskab er ofte markant bedre end tilsva rende byggerier opført med andre byggematerialer, og så er byggetiden langt kortere. Det har en positiv effekt på tid og omkostningsniveauet, at træelementer hverken skal hærde eller tørre. Disse fordele alene gør træbyggeri attraktivt.
Ydermere viser flere rapporter, at beboere og brugere af træ byggeri generelt rapporterer bedre velbefindende. Synligt træ har en positiv psykologisk effekt på brugerne, som er mere af slappede og klarer sig bedre i kognitive tests.
Derudover har lokaler med træoverflader bedre intern akustik end lokaler med hårde overflader. Træbyggeri har således potentiale til at skabe komfortable rammer, hvilket er en væsentlig fordel for ikke kun boliger, men også for eksempelvis kontorbyggerier og skoler.
Fordele ved brug af træ
• Oplagrer CO₂
• Fornybart materiale
Genanvendelsespotentiale
Positiv effekt på beboere
Omkostningseffektivitet
Udover de væsentlige miljømæssige fordele ved træbyggeri er der også flere konstruktionsmæssige fordele. Det gælder flere faktorer som vægt og støj, der har positiv indflydelse på både konstruktionsfasen og arbejdsmiljøet for de udførende medarbejdere.
Træets lette vægt betyder, at fundamenterne kan være mindre. Det kræver mindre beton og gravearbejde, og der kan anvendes mindre kraner, ofte endda mobilkraner, som ikke skal funderes. Sammenlignet med betonbyggeri er der derudover færre løft, fordi hvert træelement kan være større. Den lave vægt betyder også, at lastbiler kan trans portere større mængder træelementer, hvilket reducerer kørsel til pladsen med omkring 80%. Det er en væsentlig fordel i forbindelse med byggerier i tæt bebyggede områder samt generelle CO2-besparelser på kørsel.
Træbyggepladser er tørre, så snart man når over jorden. Træelementerne skrues og sømmes sammen, og den fulde bæreevne opnås så snart elementet er monteret. Der er ingen hærdetid, og derfor kan etager opføres hurtigere, hvilket resulterer i en generel tids- og omkostningsbespa relse.
Den langt mindre udførelsestolerance for træelementer end for betonelementer gør, at der bygges med større præcision. Der er desuden mulighed for en høj grad af præfabrikation med træbyggeri, hvor der f.eks. kan bygges med færdige dæk- og vægelementer, som samles under tørre og kontrollerede forhold på fabrikken og monteres færdige på pladsen. Denne løsning betyder endnu kortere byggetid, hurtig aptering, samt at fugthåndteringen er løst på forhånd.
Til fordel for både de udførende og naboer til pladsen er der mindre støj på byggepladser med træelementer Norske undersøgelser viser tilmed, at der er mere end 50 % lavere sygefravær for håndværkere på træbyggepladser i forhold til traditionelle byggepladser med beton1
Fælles for alle byggematerialer er, at der medfølger både fordele og udfordringer. Det gælder også træbyggeri. Det følgende er en gennemgang af de mest centrale problemstillinger forbundet med træbyggeri efterfulgt af forskellige muligheder og løsninger.
Træbyggerier kan på grund af deres lave egenvægt have særlige behov for stabiliserende tiltag. Det kan f.eks. gøres med en hy bridkonstruktion med trappekerne i beton, eller der kan anvendes vindkryds i facaderne og afstivende vægge. Derudover skal de danske robusthedskrav løses, hvilket primært er en udfordring for fleretagers træbyggeri.
Fælles for alt byggeri er, at det er vigtigt ikke at indbygge fugt i konstruktionen. Når man bygger med træelementer skal der ud arbejdes en fugtstrategi, som sikrer at elementerne ikke opfugtes for meget. Det kan gøres lokalt for elementerne, eller der kan anvendes totaloverdækning af byggepladsen.
Brandkravene til brændbare konstruktioner stiller krav til brand strategien. For at sikre tilstrækkelig sikkerhed er det vigtigt, at dette indtænkes fra starten af designfasen. Løsningen kan bl.a. være hybridkonstruktion, beklædning med brandgips, sprinkling mm.
Lydisolationen mellem rum både lodret og vandret skal løses. Træets lave densitet gør, at gulvopbygninger skal tilpasses meget præcist i det enkelte projekt, idet gulvenes bidrag til lydisolation skal være større end i traditionelt byggeri.
Lydisolationen skal indtænkes tidligt i designet, så der tages højde for bygningens brug. Ved et skolebyggeri bør f.eks. musiklokalets placering overvejes i forhold til omkringliggende rum.
”Umodent” dansk marked Indtil videre er der få leverandører af træelementer på det danske marked og derfor begrænset konkurrence. Til gengæld findes der producenter i flere nabolande, som leverer til Danmark (f.eks. Sverige, Finland, Letland, Polen). Træelementers lave vægt gør, at de kan transporteres fra nabolande og stadig tælle fordelagtigt i CO2-regnskabet. Den danske byggebranche har stadig begrænset erfaring med træbyggeri, og der er set flere eksempler på, at der i tilbud fra en treprenører er pålagt et risikotillæg.
Brandtekniske udfordringer Brandstrategier for træbyggeri er under fortsat diskussion og udvikling. De brandtekniske udfordringer kan løses, men kræver stadig mere dokumentation end tilsvarende betonbyggerier. Der arbejdes fra politisk side på at lette processen ved bl.a. at indføre præaccepterede løsninger i flere etager.
Udfordringer der kan løses
Udfordringer
• Potentielt øget behov for stabiliserende tiltag
• Modtagelighed overfor fugt
• Øgede brandkrav
• Umodent dansk marked
• Lydisolering
• Brandtekniske udfordringer
• Hybridkonstruktion med trappekerne i beton. Vindkryds i facaderne og afstivende vægge.
• Fugtstrategi: beskyttelse, opbevaring og montering
• Hybridkonstruktion, beklædning med brandgips, sprinkling mm.
• Leverance fra nabolande
• Der tilføjes tungere materialer samt materialeskift i adskillelser
• Løsninger under udvikling og diskussion og politisk debat
Træbyggerier har nogle andre egenskaber end betonbyggerier, og omkostningseffekti viteten er derfor også anderledes. Der følger her en gennemgang og opsummering af de væsentligste faktorer for tid og økonomi i forbindelse med træbyggeri.
Generelt set er opførelsestiden for trækonstruktioner kortere end betonkonstruktioner i samme størrelse. Det skyldes blandt andet, at der ikke skal bindes armering, udstøbes og derefter afventes hærdning, før man kan bygge videre i højden. Det er samtidig muligt at aptere på etagen under den, der er under opførelse. Derudover tager det kortere tid at placere og fastgøre et træele ment.
Træelementer vejer 1/6 af betonelementer og kræver derfor mindre afstivning/fastholdelse i byggefasen. Det gør udførelsen nemmere, og det kræver færre kranløft. Desuden kan lastbiler bære flere elementer ad gangen, og det reducerer transporten og forbedrer logistikken til pladsen. Bruger man præfabrikerede trækonstruktioner reduceres opførelsestiden yderligere, hvilket sænker omkostningerne for mellemfinansiering, og samtidig gør det muligt at anvende bygningen tidligere med henblik på salg eller tidligere udlejning m.m.
Ser man overordnet på potentielle uforudsete tiltag for totaløko nomien i et byggeri med bærende konstruktioner i træ/hybrid, er det væsentligt at pointere, at de bærende konstruktioner skal beskyttes mod fugt og vandindtrængen lige meget hvilket materiale, de er udført i.
Der kan også opstå svamp i en betonkonstruktion, og derfor skal fugt altid undgås i de bærende konstruktioner. For begge kon struktionstyper er det vigtigt, at drift- og vedligeholdelsesinstruk ser overholdes. Klimaskærmen skal vedligeholdes svarende til det materiale, den er lavet af, og det er uanset hvilket materiale, de bærende konstruktioner er opført i.
I forbindelse med synlige bærende konstruktioner på f.eks. en skole bør man forvente lidt højere vedligeholdelsesudgifter ved træ end beton. Udgiften til hærværk såsom graffiti med tus el.lign. er formentlig den samme, mens hærværk, som følge af værktøj, vil være højere ved træbyggeri. Ved både synlige og skjulte konstruk tioner må man forvente, at anskaffelsesudgifterne er højere ved træbyggeri.
De væsentligste økonomiske aspekter ved at bygge bærende konstruktioner i træ/hybrid er, at træets levetid er sat til 100 år og beton er sat til 120 år, hvilket påvirker en LCC-beregning (life cycle cost) negativt. Dog findes der i Danmark mange træbyggerier med flere hundrede års levetid, hvorimod der ikke findes mange af beton over 100 år.
Ud fra et LCA-perspektiv (life cycle analysis) er træbyg geri mere CO2-venligt end beton, da betonkonstruktioner påvirker CO2-regnskabet negativt, hvorimod trækonstruk tioner sikrer langt lavere CO2-udledning.
Ser man på det danske markeds modenhed og det danske markeds eksisterende erfaring med træbyggeri viser udviklingen det seneste år (2021/2022), at der er stor stigning i produktio nen af træelementer i vores nabolande.
Danmark kommer sandsynligvis ikke selv til at have CLT-produk tion pga. størrelsen på vores skovbrug. Til gengæld er der flere producenter i Sverige, Norge, Finland, Letland, Polen, Tyskland, Østrig m.fl., og der kommer derfor ikke til at mangle kapacitet foreløbigt. Indtil nu lader det til, at udbuddet tilpasses efter spørgslen løbende.
Derudover får flere og flere danske entreprenører fortsat erfaring med træbyggeri, hvilket sænker deres risikovurderinger og dermed prisen.
Dog er det essentielt, at trækonstruktioner indtænkes fra starten, og at man går målrettet efter entreprenører med erfaring indenfor trækonstruktioner for at kunne holde prisen nede. Da efterspørgslen på træbyggeri er kraftigt stigende, er der en risiko for, at erfarne entreprenører bliver en mangelvare.
Tænker man i træbyggeri fra starten, er det muligt at optimere byggeriet efter træets gode egenskaber, som f.eks. den lave egenvægt og derved benytte muligheden for at transportere og montere meget større dæk ift. beton. Det vil medvirke til en be tydelige sænkning af udførelsestiden (tid = penge).
Træbyggeri kræver ligesom alle andre materialer, at man gør sig nogle byggetekniske overvejelser, inden projektet startes. Træbyggeri har den fordel, at det i høj grad kan tilpasses efter specifikke behov og ønsker.
Det vigtigste for den tekniske udvælgelsesproces er derfor at bestemme bygningens anvendelse og brugernes behov. Dermed sikrer man, at den rigtige løsning projekteres med hensyn til bl.a. akustik, brandsikkerhed og statik.
Ved udvælgelsen af for eksempel de bærende konstruktioner findes der flere løsninger:
• Hybrid med trappekerne i beton, limtræssøjler, -bjælker og dæk, evt. stål på udvalgte steder.
• Rent skivebyggeri med vægge og dæk i f.eks. CLT (et plade produkt)
• Søjler og bjælker: limtræ, LVL
• Skiver (vægge og dæk): CLT
• Skiver (dæk): NLT, brettstapel
• Kassetter med træskelet kan bruges til både vægge, dæk og facader
Træ og beton komposit Ønsker man at kombinere et træbyggeri med andre materialer, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvilke materialer man ønsker, og hvad de har af egenskaber. Dæk lavet som træ/ beton komposit, som for eksempel et trædæk, hvor der støbes overbeton med stålforbindelser imellem de to lag har både fordele og ulemper.
• Kombinationen giver bedre stivhed og bæreevne
• Beton tilføjer masse, som giver bedre akustik
• Den samlede højde af dækket bliver mindre.
• Tilføjer et vådt element på byggepladsen, der skal hærde
• Kræver mere understøtning under udførelse
• Betonen ”spiser” CO2-fordelen fra træet ift. LCA (life cycle analyse).
Det er ikke valget af facade, der definerer, om der er tale om et træbyggeri. Det er derimod brugen af træ i de bærende konstruktioner. Det vigtigste er således at beskytte konstruktionerne mod fugt.
Lisbjerg Bakke har ubehandlet gran på facaderne efter ønske fra bygherre. Derfor skal bygningerne sprinkles, hvilket ellers ikke havde været nødvendigt.
Der er indtænkt konstruktiv beskyttelse af facaden i ar kitekturen med bl.a. store tagudhæng. Desuden er der indregnet i DGNB, at facaderne skal skiftes ca. halvvejs i bygningernes beregnede levetid efter omkring 20 år.
Træbyggeri kan få lige præcis det udtryk, man ønsker. Der kan f.eks. i en lokalplan være krav til byggeriets ydre, mens der samtidig er et mål om at bygge de bærende konstruktioner i træ/ hybrid. Byggeriets facader har ingen indflydelse på de bærende konstruktioner, så et træbyggeri kan have lige præcis den facade, man ønsker. Træbyggeri eller en træhybrid dækker kun over, hvad de bærende konstruktioner er lavet af.
Moxy Hotel i København og Knudrisrækkerne i Aarhus er to eksempler på træbyggerier, hvor det ikke kan ses på facaden.
Moxy Hotel er et træbyggeri i Sydhavn med perforerede, patinerede stålplader på facaden.
Made in Aarhus med facader i forskellige genbrugsmaterialer.
Træbyggeriets fleksibilitet gør det muligt at tilpasse byggerier til meget specifikke ønsker og behov. Denne fleksibilitet giver, som udgangspunkt, flere fordele og større frihed, der er dog også nogle ulemper forbundet hermed.
Med træbyggeri er det ofte nemmere at tilpasse rummene på de enkelte etager. Det betyder, at det f.eks. vil være muligt at tilpasse et kontorbyggeri med betonkerne og søjle-bjælke-konstruktion over tid og at flytte vægge. Derudover kan elementerne tilpasses, bøjes i former og udskæres meget præcist, og det giver mulighed for interessant arkitektur. Det samme gør en kombination af træ byggeri med stål og beton, da det gør byggeriet mindre ”låst”.
Nogle af de udfordringer fleksibiliteten skaber, er derimod en begrænset spændvidde af dækkene, hvilket vil sige, at der vil være behov for bjælker for at lave store spænd samtidig med, at en be grænsning på gennemføringer i bjælker medfører, at installations løsningen skal indtænkes fra start.
Overgang fra fundament til træbyggeriet
Ved overgangen fra fundament til træbyggeriet monte res mellemlæg for at sikre, at der ikke transporteres fugt mellem materialerne:
• Vægge stilles på en membran, der fastgøres med beslag, som skrues fast i træet og boltes i betonen
• Søjler sættes i en søjlesko af metal med forskellige løsninger alt efter behov.
Træ er et organisk materiale, og det er derfor vigtigt, at trækonstruktioner ikke opfugtes over længere perioder, da der risikeres dannelse af skimmelsvamp. Mange skimmeltyper forbindes med sundhedsmæssige gener. Derfor er det vigtigt, at byggematerialer i træ, som indbygges i konstruktionen, beskyttes mod vind og vejr i konstruktionsfasen. Derudover skal der sikres tilstrækkeligt luftskifte i driftsfasen således, at den relative luftfugtighed ikke giver gode vækstbetingelser for skimmelsporerne.
De hyppigste skader i træbyggeri findes i forbindelse med svigt i vådområder og svindrevner i hjørnesamlinger. Det er disse svigts cenarier, man skal være særligt opmærksom på at forebygge i planlægnings-, udførelses- og driftsfasen af et træbyggeri.
I rådgivningen om fugt i byggeperioden, ved svigt og vandskade, ved brand og slukning, samt yderligere tiltag til at forebygge vand skader i almindelig daglig brug på f.eks. en skole udarbejdes en fugthåndteringsstrategi. Det vil sige en strategi for håndtering af fugt under opførelsen af et træbyggeri. Sådanne strategier udføres altid i forbindelse med projektering og planlægning af byg geprocessen.
Strategien indeholder bl.a. en risikovurdering baseret på bygge takten, vurdering af de enkelte byggeelementers fugtfølsomhed og risikoen for fugtpåvirkning samt muligheden for udtørring.
Fugtstrategien indeholder også en plan for løbende fugtmålinger, startende ved materialemodtagelse på pladsen til færdigt byggeri. Risikovurderingen ligger til grund for valg af afdækningsmetode totaloverdækning eller interimsoverdækning.
Normalt vælges en strategi med interimsoverdækning, da ho vedkonstruktionen af limtræssøjler og etagedæk har god mulighed for lufttørring ved mindre fugtpåvirkninger. Ved hjælp af fugtmå linger sikres det, at intet træ inddækkes, før træets fugtprocent er under 18%.
Interimsoverdækningen skal være tilgængelig på pladsen i hele byggeperioden og trækkes over fritliggende etagedæk i forbin delse med regn og ved arbejdsdagens afslutning. Byggetakten planlægges således, at de enkelte montageafsnit kan lukkes med klimaskærm hurtigst muligt. En totaloverdækning af byggeplad sen koster ca. 5% af byggesummen, men giver større sikkerhed for et tørt byggeri. Følger man de retningslinjer, der er beskrevet under fugthåndering, får man dog også et byggeri uden fugtska der og af den rigtige kvalitet.
Ved vandskader forårsaget af sprungne vandrør eller sprinklere er etagedækket det mest sårbare, men laver man en komposit dæksløsning, har man beton på oversiden, der beskytter træet ovenfra ved vandudslip. Ved vandskader kan træsøjler også blive opfugtede, men i de fleste tilfælde kan de blot tørre ud, og hvis der er kommet skjolder på, kan de oftest pudses væk med sandpapir. Skulle en søjle blive så skadet, at den skal skiftes, er det også muligt. Monteres søjler i beslag med skruer, er det relativt enkelt at udskifte en søjle.
I forbindelse med fugtophobning findes forskellige overvågnings systemer, hvor man indbygger sensorer på strategisk udvalgte steder, typisk i teknikskakte eller lignende.
For at opretholde den rette fugtighedsprocent i træet i den bærende konstruktion ift. sprækker og for at undgå svampe- og rådangreb samt konstruktionsmæssige udfordringer indbygges de bærende konstruktioner indvendigt. Det vil sige, at de står i tørt indeklima. Dermed står træet med en fugtprocent på 8-12%, som er under risikogrænsen for skimmelvækst.
For en bygherre er de væsentligste udfordringer i forhold til im plementeringen af sprinkleranlæg at drifte anlægget, da der skal køres test på anlægget flere gange årligt. Dog har man på f.eks. en skole et driftspersonale, og udfordringen er derfor ikke så stor. Derudover er der risiko for utilsigtet aktivering af sprinkleranlæg, hvilket kan medføre vandskader i større eller mindre omfang.
Overordnet set har det danske klima ikke indflydelse på drift, levetid eller fugtproblemer, hvad angår bygninger med bærende konstruktioner i træ/hybrid. Det danske klima har indflydelse på klimaskærmen, men ikke på de bærende konstruktioner, som står i et tørt indeklima.
Der er flere muligheder for at håndtere sprækkedannelser som følge af udtørring efter utilsigtet fugtoptag. Risiko for revnedan nelser er forbundet med synlige CLT-overflader. Limtræskonstruk tionen (søjler og bjælker) er ikke specielt sårbare overfor revner, og det vil typisk være søjler og bjælker, der står synligt, da store flader i træ er problematiske i forhold til brand. Her har det stor betydning, at træet ikke udsættes for store fugtophobninger
under udførelsen. Skal man have synlige CLT-overflader, skal ele menterne leveres med en fugtprocent på 12%. Disse elementer er dyrere end standardelementer.
Det er også muligt, at lave flade tage med funktion, f.eks. på lege pladser, i byggerier med træ/hybrid som bærende konstruktion, men der er ikke nogen specielle fordele ved at bruge træ i flade tage for ophold. Her findes de samme udfordringer, som ved andre konstruktionstyper, nemlig den store belastning og især den rytmiske belastning, der kommer fra en legeplads. Tungt byggeri har her en fordel i forhold til let byggeri, men det kan man dimen sionere sig ud af. Vælger man et træ/beton kompositdæk, har man styrke og svingningsmæssige egenskaber, der ligger tæt op ad et huldæk.
Der er lige så mange forskellige løsninger for installationer i træ byggeri som i traditionelt betonbyggeri. Om der ønskes synlige føringsveje, nedhængte lofter eller installationsskakte, kan det løses med bærende trækonstruktioner. Man skal huske at være opmærksom på, at der er meget begrænsede muligheder for gennemføringer i limtræsbjælker. Derfor skal installationsdesign tænkes med fra start for at undgå gennemføringer.
Håndterer man sit byggeri som beskrevet i fugtstrategien, får man dog alligevel et byggeri på lige fod med et mur eller betonbyggeri. I forhold til planlægnings- og udførselsfasen er den væsentligste økonomiske overvejelse totaloverdækning.
En af træbyggeriets største indeklimamæssige fordele er træets visuelle karak ter, som kan bidrage til sundhed og velvære via træets varme farver, taktilitet og tilknyttede naturinddragelse. Naturelementer i det bebyggede miljø bidrager til psykologisk velvære og hjælper os til at restituere hurtigere. Ofte kan de indvendige overflader, som udføres i træ, have en stor effekt på den oplevede akustik i mod sætning til rum med hårde betonoverflader.
Disse er væsentlige indeklimaparametre, hvor træbyggeri dif ferentierer fra beton. Så længe bygninger har et facadedesign og tilknyttede installationer, der muliggør en behagelig komforttem peratur, og der opretholdes et tilstrækkeligt luftskifte, varierer de oplevede indeklimamæssige forskelle i beton- og træbyggeri dog ikke meget.
Konstruktioner opbygget i træ kategoriseres typisk som lette kon struktioner i modsætning til tunge betonkonstruktioner. Det har betydning for varmeakkumuleringsevnen i konstruktionerne, som betegner evnen til at lagre varme i byggeriet. Der er både fordele og ulemper ved henholdsvis lette og tunge konstruktioner. Den lette konstruktion kan relativt hurtigt ændres i temperatur, modsat den tunge konstruktion som ofte kan tage tid at regulere.
En anden vigtig temperaturmæssig forskel mellem træ- og be tonbygninger er overfladetemperaturen på materialet. Grundet den væsentligt mindre varmeledningsevne føles træ ofte mere behageligt at gå på end betongulve, medmindre der er installeret gulvvarme.
I forhold til luftkvalitet er det ikke umiddelbart muligt at sige, at træ afgasser mindre end andre typer af bygninger. Tværtimod kan nogle typer af træbyggeri afgasse mere end betonbygninger, hvorfor det er vigtigt at fokusere på valget af materialer og sam mensætningen heraf. Flere træsorter afgasser naturligt en række flygtige organiske stoffer såsom terpener, men udgør ikke som udgangspunkt en sundhedsrisiko så længe, at træet håndteres, ventileres og behandles korrekt.
Realdania-projektet Sunde Boliger i Holstebro viste, at NO-Tech-huset, som indvendigt blev opført med naturlige materialer såsom OSB-plader i fyrretræ, afgassede en del mere end referencehuset NOW-Tech, som var opført med traditionelle gipsvægge. Der er i mellemtiden kommet flere certificeringsordninger, som dokumenterer materialernes afgasninger, heriblandt trægulve og andre træprodukter til indvendige overflader. Det anbefales eksempelvis at købe produkter, som er certificeret med ”Indeklimamærket”.
Mange afgasninger kan ikke lugtes, men i NO-Techtilfældet var lugten af linoliebehandlingen tilstede i lang tid efter aflevering. Derfor er det vigtigt at rette fokus på behandlingen af træoverflader, da det eksempelvis ikke anbefales at behandle rå træoverflader med linolie, som kan udgøre betragtelige lugtgener.
Det er på nuværende tidspunkt muligt at benytte bærende konstruktioner i brandbare træmaterialer ved byggerier på op til 12 m over terræn. Det svarer til et fem etagers byggeri, der kan bygges uden, at det kræver yderligere dokumentation, såfremt man enten sprinkler eller laver et brandbeskyttelsessystem.
Det er også muligt at bygge med en hybridkonstruktion (træ/ beton), der findes som færdige byggesystemer. Fordelen ved hybridkonstruktioner er, at elementerne er brand testet ved standardbranden og umiddelbart kan anvendes uden at bruge fordyrende ingeniørtimer. Ulempen kan være, at man betaler overpris, fordi produktet er specielt udviklet og brandtestet.
Ved byggerier der overstiger fem etager, er der nogle yderligere brandforhold, der skal overholdes for, at byggeriet kan leve op til BR brandklasse 4 (BK4). BK4 omhandler den certificerede bran drådgivers sagsbehandling, hvor en 3. partskontrol skal involve res. Er der mere end 1000 personer i bygningen, der har fælles flugtveje, så bliver det en BK4. Der kan være flere brandtekniske forhold, som skal overholdes, men det centrale aspekt er, at hvis en sag er i BK4, så kan den ikke komme højere. Alle yderligere krav og detaljer skal derfor håndteres af den projekterende og 3. partskontrolløren.
Opstår der brandskade på bærende elementer, facader, o.l. af træ skal byggeriet som udgangspunkt ikke myndighedsbehandles igen. Det gælder dog kun så længe, at der ikke sker ændringer i forhold til den anvendelse af bygningen eller risikoklasse, som ligger til grund for den oprindelige godkendelse. Vælger man efter en brandskade at ændre på byggeriet ved f.eks. at tilføje en brandbar træfacade, som ikke var en del af det oprindelige godkendte projekt, skal der endnu en myndighedsgodkendelse til. Sker der derimod en indebrænding i en træsøjle, som er godkendt uden passiv beskyttelse (f.eks. uden gips), så vil en udbedring af brand skaden på søjlen ikke kræve ny myndighedsgodkendelse.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke præaccepterede løsninger for byggerier med bærende konstruktioner i træ/hybrid på 5+ etager, men det er stadig muligt at lave brandtekniske analyser og vurderinger, der sikrer, at brandsikkerhedsniveauet opfyldes. Det kræver mere tid til de projekterende, og fordi hvert projekt er unikt, skal hvert projekt indtil videre vurderes særskilt. Derfor skal byggebranchen i Danmark blive enige om nogle fælles koncepter, hvor man får afstemt aspekter som lydisolation, brand, fugt og konstruktiv stabilitet. Man skal også være opmærksom på, at løs ningerne altid afhænger af, hvilken anvendelse bygherren ønsker. Er det eksempelvis en skole, boliger, kontor eller en fjerde kategori.
I vurderingen af hvorvidt sprinkling kan sørge for overholdelse af brandkrav, er det især bygningens anvendelse (skole, forsamlingslokale, en stor vuggestue – eller en kombination heraf) samt højden af byggeriet, der spiller ind. Der er specielle krav til forskel lige bygningsformål, uanset hvilket materiale der er benyttet. Det gælder f.eks. vuggestuer eller plejehjem, hvor brugerne ikke kan evakuere sig selv. Her skal der ofte sprinkles, hvis bygningen er i mere end én etage over terræn.
Alle byggerier, hvor gulv i øverste etage er mere end 22 m over terræn, skal sprinkles uafhængig af anvendelse. Der skal foreligge tungtvejende begrundelser, hvis sprinkling skal udelades. Det er her værd at bemærke, at spørgsmål om sprinkling ikke nød vendigvis har noget at gøre med, om bygningen har en bærende konstruktion i træ, men i stedet handler om dets anvendelse og højden på byggeriet.
Sprinkling kan således anvendes som beskyttelse i byggerier opført med bærende konstruktioner i træ og op til fem etager uden yderligere brandteknisk dokumentation. Sprinkling kan dog ikke stå alene som brandsikring. Sprinklingens primære funktion er at beskytte mod brandspredning i en brandteknisk enhed (brand celle eller brandsektion). Der er yderligere krav om, at konstruktio nen bliver stående ved brand i mindst én time uanset om sprinklin gen aktiveres eller ej.
Ved dimensionering af bærende trækonstruktioner bør man være opmærksom på, hvordan det påvirker størrelsen på brandsektioner. Derudover er indvendige overflader, facadebeklædning og isolerin gens brændbarhed væsentlige forhold.
’Hybrid’ henviser til et konstruktionskoncept, hvor man kombinerer flere forskellige materialer i de bærende kon struktioner. F.eks. kan beton anvendes til at indføre tyngde i et træbyggeri mod svingninger eller til at lydisolere et etagedæk med. I komposit-etagedæk er beton godt til at optage trykkræfter, mens træet tager trækkræfterne.
Højhuset TRÆ Bygherre PFA, Kilden & Hindby Arkitekt Lendager Group
I driftsfasen adskiller byggerier med bærende konstruktioner i træ sig ikke fra konventionelle byggemetoder. De bærende konstruk tioner indbygges bag klimaskærmen og udsættes dermed ikke for udendørs klima, hvilket betyder, at de ikke skal driftes.
Synlige træoverflader kan derimod være sårbare overfor slag og skrammer i æstetisk øjemed. Sådanne skader kan ikke repareres på samme måde som en pudset væg. Kommer der slag-/hærværks skader på træet, kan de dog ’rejses’ igen ved at dampe området med et strygejern, men i de værste tilfælde kan skader ikke fjernes helt.
Levetiden på bærende konstruktioner i træ adskiller sig heller ikke fra øvrige byggematerialer så længe, at de inddækkes. I forbin delse med facadebeklædning i træ vil der dog være drift afhængig af træsort og overfladebehandling, hvor malede facader f.eks. typisk skal males med 5-10 års intervaller.
Derudover har valg af konstruktion ikke indflydelse på drift og vedligehold af installationer som tekniske installationer, VVSinstallationer, o.l., og der er altså de samme forudsætninger og forskellige løsninger for installationer i træbyggeri som ved kon ventionelt byggeri.
Lisbjerg Bakke Bygherre Al2bolig Arkitekt Tegnestuen Vandkunsten
