Artelia - Firmaprofil 2023

PROFIL 2023

Kunsten at tænke cirkulært

Nyt navn International udvikling

Tema Cirkulær økonomi

Kompetencer og projekter Et blik ind i markedet

TEMA

Kunsten at tænke cirkulært

SIDE 20-31

Om os

4 / Velkommen til Artelia

8 / Internationale kompetencer

10 / En ny pharma-division

12 / Artelia i tal

14 / Fællesskab i Artelia

16 / Karriere : Udstationering i Paris

18 / Karriere : Fra dobbeltpraktik til fastansættelse

Tema : Kunsten at tænke cirkulært

21 / Cirkularitet og træ i 20 etager

24 / Sundhed i eksisterende byggeri

26 / Genbrugsstation i genbrugsmaterialer

28 / Hvordan kan renovering skabe størst værdi ?

30 / Genanvendelse i anlægsprojekter

Projekter og kompetencer

32 / Omdannelse af forstædernes midtpunkter

34 / Udnyttelse af overskudsvarme

36 / Kollektiv klimatilpasning

38 / Brugerinddragelse for bedre indflytning

40 / Modernisering af Københavns Hovedbanegård

42 / Belysning på Københavns Hovedbanegård

44 / Planlægning af cykelnetværk i Le Mans

46 / Landstrøm til krydstogt- og fragtskibe

47 / Fjernvarme og fjernkøling i synergi

48 / Historieformidling i naturskønne omgivelser

50 / Danmarks eneste lager til nukleart affald

52 / BBR-data i Københavns Lufthavn

54 / De Helende Haver på Bispebjerg Hospital

56 / ZOOs Australske Haver

58 / Transformation af Nørresundby Torv

60 / Prisvindende BIM-design til UN17 Village

62 / Reduktion af procesenergi

64 / Byggeri med langt lavere klimaaftryk

68 / Renrumsventilation til innovativ industri

70 / Kontorbygning omdannet til hotel

71 / Organisation

Velkommen til Artelia

I marts 2023 skiftede MOE navn til Artelia. Med navneskiftet sætter vi streg under vores tilhørsforhold til Artelia Group og styrker det internationale samarbejde yderligere.

Ved at skifte navn til Artelia styrker vi vores profil som multidisciplinær ingeniørvirksomhed og rådgiver, der er drevet af medarbejdernes iværksætterånd, en stærk faglighed og et godt socialt fællesskab.

Navneskiftet er en naturlig udvikling efter tre års samarbejde og positiv synergi. Det giver os mulighed for at styrke sammenhængen på tværs af Artelia Group, øge Artelias brand på det europæiske marked og vil være en fordel, når vi skal byde på større internationale projekter.

Benoît Clocheret CEO Artelia Group Bestyrelsesformand Artelia Danmark

Christian Listov-Saabye CEO Artelia Danmark

Som Artelia står vi stærkere

I 2019 blev MOE en del af Artelia Group, fordi vi ønskede at blive en del af en international rådgiverkoncern, hvor vi fik ansvar for Norden og kunne eksportere vores kerneydelser og tilbyde vores kunder nye ydelser. Det var helt afgørende for vores valg af Artelia Group, at vi blev del af en rådgiverkoncern ejet af de ledende medarbejdere, også i Danmark, og af en koncern med høj selvbestemmelse for de enkelte enheder.

Vi valgte ikke at skifte navn med det samme, men at lade samarbejdet udvikle sig og tilhørsforholdet til resten af Artelia blive tydeligere over tid. I marts 2023 blev det tid til at tage det næste skridt og skifte navn til Artelia. Dette skridt er vigtigt for at synliggøre tilhørsforholdet til Artelia Group, for at stå endnu stærkere i kampen om nye medarbejdere og kunder og for at styrke det internationale samarbejde.

Bæredygtighed sætter dagsordenen Vores forretning er i udvikling og vækst, og vi er nu over 1.100 medarbejdere i Danmark. Vi oplever, at den bæredygtige dagsorden er et væsentligt omdrejningspunkt for den fortsatte vækst og udvikling. Derfor har vi fokus på, hvordan vi kan bidrage til mere bæredygtige løsninger inden for byggeri, energi og industri samt infrastruktur, der er vores tre forretningsområder. Med medarbejdernes stærke faglighed og evne til at tænke ud af boksen tager vi aktivt del i udviklingen af nye løsninger, der skubber til den grønne omstilling. Brug af data og digitale værktøjer har længe spillet en hovedrolle

i omstillingen, og vi er godt rustet til at imødekomme den store efterspørgsel på mere bæredygtige løsninger.

På byggeriområdet er der sat endnu større fokus på klimapåvirkninger i 2023. Fra årsskiftet er der indført krav om LCAberegninger på al nybyggeri over 1.000 m2 og en grænseværdi på 12 kg CO₂-ækv/ m²/år. Artelia står et godt sted, da vi har et stort og stærkt hold af bæredygtighedsspecialister og allerede har taget del i adskillige byggeprojekter med et lavere CO₂-aftryk, end hvad de nye krav foreskriver. Gennem flere udviklingsprojekter er vi med til at vise, hvordan klimaaftrykket kan presses endnu længere ned, og vi har mange års erfaring med de LCA-beregninger, der nu bliver et fast element i stort set al nybyggeri.

Energisektoren står midt i en historisk forandringsproces, som Artelia arbejder med på mange niveauer i kraft af vores position som en af de førende rådgivere på området. Vores specialister er med til at udrulle fjernvarmen, modernisere elnettet, bygge mere klimavenlige produktionsenheder og introducere nye teknologier som Power-to-X og Carbon Capture.

En lignende dagsorden gør sig gældende i forhold til den løbende udbygning af infrastrukturen, hvor vi er med til at fremme grønnere transportformer som cyklisme, optimere den kollektive trafik og skabe mobilitetsløsninger, der reducerer CO₂-aftrykket.

Forsætter på næste side

Damvarelager Bygherre / Dronninglund Fjernvarme

Fra pharma til fødevarer

I 2022 blev LBP Engineering en del af Artelia. Vi havde over en periode oplevet en kraftig vækst i pharma-opgaver og ønskede at skabe en full service-rådgiver på området. Med afsæt i LBP har vi nu oprettet en selvstændig pharma-division.

Den markant styrkede division har samtidig dannet grobund for, at vores øvrige industrienheder kan øge fokus på andre segmenter som fødevareindustrien og elektronikvirksomheder, hvor vi nu løser endnu flere opgaver.

I spidsen for Business Unit Nordics

Vi er en del af en global rådgiverkoncern med over 7.000 ansatte på verdensplan og en lang tradition for løsning af store og komplekse opgaver, hvor faglige synergier udnyttes på tværs af landegrænser.

I Norden er Artelia Group repræsenteret i Danmark og Norge med ambitioner om tilstedeværelse i flere lande. Business Unit Nordics består af Artelia i Danmark og Dr.techn. Olav Olsen i Norge.

Internationale muligheder

Vi oplever en større efterspørgsel på vores ekspertise i udlandet, hvor vi kan gøre brug af Artelia Groups forbindelser og geografiske tilstedeværelse i mere end 40 lande. Bæredygtighed, fjernvarme og cykeltrafik er blandt de gode eksempler på kompetencer, vi har fået nemmere ved at eksportere. Generelt set har vi en forventning om yderligere vækst på det internationale område i de kommende år, da det åbner mange nye døre at blive en del af en global koncern.

Muligheden for at kombinere Artelias kompetencer på tværs af nationale enheder har resulteret i en hel del udenlandske projekter, f.eks. det nye Bus Rapid Transit-system i Islands hovedstad Reykjavik. Sideløbende har samarbejdet med Dr.techn. Olav Olsen styrket positionen på det norske marked og givet spændende opgaver til vores medarbejdere i Danmark, der bl.a. hjælper med digitalt design af broer i Norge.

Desuden kan vi se, at det internationale bagland giver væsentlige fordele, når vi skal byde på projekter i Danmark, særligt dem i sværvægterklassen. Vi kan samtidig trække på global ekspertise i forhold til klimatilpasning, kystsikring og hele det maritime område, som kun vil blive endnu mere aktuelt i fremtiden.

Karriereveje og udviklingsmuligheder Medarbejderne er vores vigtigste ressource. Derfor er det afgørende at sikre et stærkt fagligt miljø, hvor fagligheden deles og videreudvikles. Med mange fagligheder på forskellige niveauer og en projektorganisering med forskellige roller er det vigtigt med tydelige karriereveje og udviklingsmuligheder. Hos os kan en karrierevej f.eks. være som fagspecialist, projektleder eller personaleleder. I Artelia Danmark har vi vores eget interne akademi, hvor medarbejdere kan uddannes på forskellige kurser, der er tilpasset udviklingsbehov og -niveau.

Bro ved Livsvitenskapsbygget Samarbejde mellem Artelia og Dr.techn. Olav Olsen Bygherre / Statsbygg

Vi tager ansvar

Ligesom vi er blandt de førende i at rådgive kunder om bæredygtige løsninger, ønsker vi også, som arbejdsplads, at tage mere ansvar og bidrage til den bæredygtige udvikling. Sammen skal vi sikre, at vi træffer bæredygtige valg, når det handler om Artelia som arbejdsplads. Vi har sat os nogle mål for, hvordan vi som virksomhed gennem indkøb og adfærd kan levere markante og målbare bidrag til den grønne omstilling. Vi har samtidig fokus på at øge vores medarbejderes opmærksomhed på og bidrag til en mere bæredygtig adfærd.

En endnu bedre arbejdsplads

Vi har dygtige, kompetente og omstillingsparate medarbejdere, som dagligt bidrager til udviklingen af vores virksomhed – vi har branchens bedste medarbejdere. Det skal være udviklende og sjovt at gå på arbejde, og En endnu bedre arbejdsplads er et vigtigt strategisk fokusområde. Vi vægter en åben og involverende kultur med korte beslutningsveje, hvor medarbejderne

har stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse, og hvor mange sociale aktiviteter danner grundlaget for stærke fællesskaber på tværs af afdelinger, geografi og fagligheder.

Den lærende organisation

Hvert år har vi flere unge under uddannelse tilknyttet enten i praktikophold, studiejob eller som studerende, der skriver deres skoleprojekt eller speciale hos os. Vi har også hvert år flere elever, der er ansat hos os i deres elevtid. Vi ser det som en winwin-situation, idet vi tilføres ny energi og ny viden, samtidig med at vi får lov til at give de unge mulighed for at vokse. Vi støtter de unge i deres udvikling og giver dem spændende udfordringer i arbejdet på nogle af vores mange projekter.

DTU B357 – elektromagnetisk test center Bygherre / DTU Arkitekter / Christensen & Co. Arkitekter Entreprenør / Elindco © Niels Nygaard

Vores medarbejdere underviser på flere uddannelsesinstitutioner landet over.

Artelia Group er en international, multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 7.000 ansatte. Artelia Group er organiseret i 9 business units og har kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.

Global ekspertise til fremtidens Danmark

Som en del af en verdensomspændende koncern med over 7.000 medarbejdere kan vi trække på kompetencer og erfaring, der er relevant for udviklingen af det danske samfund i de kommende år.

Artelia har kontorer i 40 lande og projekter i over 100. Ud over den geografiske spredning på tværs af kloden er koncernen i den globale superliga for ingeniørrådgivning på flere områder. For os i Danmark og resten af Norden giver det direkte adgang til ekspertise, der er aktuel for samfundsudviklingen.

Vandbygning i stor skala

I et land uden høje bjerge, som Michael Falch beskriver Danmark i sangen af samme navn, er der massivt behov for en omfattende indsats, der skal værne mod fremtidens vandmasser. Kysterne skal sikres imod havvandstigninger og øget risiko for stormflod, mens de mange lavtliggende områder skal kunne modstå ekstremregn. I den forbindelse er Artelia en værdifuld vidensbank. På flere kontinenter har vores udenlandske kolleger været med til at klimatilpasse store områder og sikre lange kystlinjer. I den mere spektakulære ende har de analyseret effekten af at revitalisere et historisk bølgebrydersystem for at beskytte Fort Boyard, der i Danmark er kendt som hjemsted for tv-programmet Fangerne på Fortet

Kompetencerne er endda fysisk manifesteret i et 11.000 m2 stort hydraulisk laboratorium i Grenoble. Faciliteterne benyttes til at studere og validere design af komplekse vandbygningsopgaver såsom dæmninger, pumpestationer, havnebyggerier, kystsikring og maritime konstruktioner. Muligheden for brug af fysiske modeller blev bl.a. taget i brug ved en ombygning af Europas største spildevandsanlæg Sein Laval ved Paris. Med sådanne projekter er vi oppe i en noget anden størrelsesorden, end man normalt ser i Danmark.

Det samme indtryk fik Martin Werlin Munk, vores koncernkompetencechef for Vand- & Afløbsteknisk Hydraulik, da han af nysgerrighed valgte at lægge vejen forbi Artelia i Hanoi i forbindelse med en privat ferie til Vietnam :

Jeg blev virkelig godt modtaget, og det var interessant at høre om, hvordan de f.eks. arbejder med vandforsyning til en by, der har dobbelt så mange indbyggere som hele Danmark. Det siger lidt om den skala, Artelia har projekter i, og om koncernens ekspertise inden for hydraulik. En viden, der er god at kunne trække på i mange forskellige sammenhænge. I Danmark er vi ret langt fremme i forhold til klimatilpasning, og de erfaringer tror jeg også, vi kan bidrage med den anden vej.

Werlin

Maritime konstruktioner og vindenergi Som Martin påpeger, er de hydrauliske kompetencer også at finde hos Dr.techn. Olav Olsen, der ligesom os er en del af Business Unit Nordics i Artelia. Den norske ingeniørvirksomhed har bl.a. specialiseret sig i CFD-beregninger, der benyttes ved hydrauliske computersimuleringer i 3D af forskellige typer af vandbygningskonstruktioner. Generelt set har Dr.techn. Olav Olsen en solid erfaring med projekter på havet og andre vandbygningsopgaver. I kraft af maritime kompetencer har de udviklet adskillige koncepter for både faste og flydende vindmøller.

Eksperter i kollektiv transport

Infrastruktur er et andet væsentligt nedslagspunkt, når det drejer sig om relevansen af Artelias globale kompetencer i en dansk kontekst. Særligt i forhold til den kollektive transport, der udgør et essentielt bidrag til en mere bæredygtig samfundsudvikling. Artelia har erfaring med alt, der kører på skinner, hvad enten

det er metrolinjer, højhastighedstoge, letbaner eller traditionel togtrafik. Lige nu er koncernen involveret i en udbygning af Grand Paris Metro. Bus Rapid Transit (BRT) er endnu et nicheområde, og kompetencerne var udslagsgivende for, at vi sammen med kollegerne i Frankrig fik til opgave at designe et nyt BRT-system i Islands hovedstad Reykjavik.

Gita Monshizadeh, koncernkompetencechef for BIM – Infrastruktur, peger ligesom Martin på, at der er en værdiskabende vekselvirkning ved at kombinere den udenlandske ekspertise med den danske :

Artelias styrker inden for store infrastrukturprojekter og kollektiv transport gør, at vi er kommet op i en helt anden liga af opgaver, vi kan byde på. Omvendt kan vi bidrage med viden om BIM og IKT, da Danmark har et digitalt forspring, og vi selv har satset stort på at udvikle fagligheden i vores egen forretning. Vi har bl.a. valgt at specialisere os i den internationale BIM­standard ISO 19650, der vinder frem mange steder i udlandet. For på den måde kan vi bedre eksportere vores digitale knowhow og samarbejde på tværs af landegrænser. Det er BRT­systemet i Reykjavik et godt eksempel på.

Martin

Munk Koncernkompetencechef Vand- & Afløbsteknisk Hydraulik København

Gita Monshizadeh Koncernkompetencechef BIM – Infrastruktur København

Tripod OO Star Wind Floater Koncept udviklet af Dr.techn. Olav Olsen.

Artelias hydraulisk laboratorium i Grenoble.

Grand Paris Express Metro Kunde / Société du Grand Paris © Société du Grand Paris, Atelier Novembre og Benthem Crouwel Architects

Grand Paris Express Metro Kunde / Société du Grand Paris © Société du Grand Paris –Olivier Brunet

Højhastighedsbane fra Le Mans til Rennes Kunde / SNCF Réseau © Dire L’Entreprise

En af markedets største pharma-rådgivere

I maj 2022 blev LBP Engineering en del af Artelia. Sammenlægningen var et win-win-match. Med LBP's stærke kompetencer inden for procestekniske anlæg, test og kvalificering og Artelias brede multidisciplinære kompetencer har vi skabt en pharma-division, der er blandt de største på det danske marked.

Pharma er i dag en selvstændig division i Artelia og fungerer som full servicerådgiver, der kan varetage alle projektfaser inden for koncept og udvikling i pharma-industrien. Divisionen består af de stærke ressourcer fra LBP og en række dygtige folk fra Artelia, som sammen skal føre fagområdet til et nyt niveau, der kan stå stærkt i et spændende marked i vækst.

Da vi gik sammen med Artelia, var det med fokus på, at vi skulle fortsætte med at levere på det marked, vi er vant til. Samtidig kunne vi se en synergi i, at Artelia har specialister inden for ventilation, brand, bygningsinstallationer og ­statik, hvor vi tidligere i LBP har købt os til de ydelser hos andre rådgivere. Vi oplevede også at måtte sige nej til kunder, da vi ikke selv havde ressourcerne til at løfte opgaven. Særligt brandrådgivning har været en udfordring, men efter sammenlægningen med Artelia har vi fået adgang til den specialistviden, og det er en stor fordel, forklarer forretningschef Lars Bjarne Pedersen.

Stort drive og mange ambitioner Ambitionerne slutter ikke med sammenlægningen, selv om pharma-divisionen i Artelia i dag er blandt de største i markedet til at dække hele spektret af rådgivning til medicinal- og biotekindustrien. Drømmen er at kunne byde på flere og større projekter, der dækker hele spektret af rådgivning fra koncept til udførelse – og drivet er til stede. Siden LBP blev grundlagt i 2004, har virksomheden haft en stærk, stabil vækst på 10-15 % om året og er blevet kåret til Gazellevirksomhed flere år i træk.

Vores styrke er, at vi har et stort know­how på pharma­området og en tæt relation til kunderne, hvor vi lægger vægt på at yde målrettet rådgivning, der er tilpasset de enkeltes forskellige behov. Efter sammenlægningen med Artelia kan vi udvikle og styrke denne relation yderligere. Vi har fået over 1.000 nye kolleger med

kompetencer inden for en bred vifte af discipliner, vi kan trække på, hvilket også vil komme kunderne til gode, udtaler Lars.

Pharma-industriens specielle krav

LBP har specialiseret sig i de behov, der ligger inden for pharma-industrien – det vil sige alt fra renrum, forsyningsanlæg og produktionsudstyr til produktion af medicin. I pharma-industrien er et rum meget mere end et rum. Der skal tænkes hele vejen rundt ; fra indgangssluser til forsyningsveje og tilslutninger såsom rendamp, sterile gasser og water for injection (WFI), hvilket bare er nogle af de krav, der stilles til den ultimative produktion af lægemidler.

Et typisk pharma-projekt kan f.eks. være en ny produktionsmaskine, der skal tilsluttes kundens faciliteter. Det kræver ofte helt særlige sterile forhold, som forudsætter, at produktionsflow og design er gennemtænkt og lever op til de specifikke krav. Pharma-produktion består som regel af lukkede processer, hvor der ikke må være menneskelig kontakt med produktet. Alt i alt kræver faciliteterne

et sirligt tilrettelagt layout, og divisionen har derfor også procesarkitekter, der er specialiseret i at designe optimale produktionsflows og imødekomme de komplekse forhold.

Vi står et rigtig godt sted sammen med Artelia. Vi deler de samme værdier, og et godt sammenhold og fællesskab er væsentlige omdrejningspunkter for vores kultur. Der er også god synergi i vores faglige match. Den synergi skal vi udnytte. I den kommende tid skal vi derfor have fokus på at lære hinanden yderligere at kende, så vi kan styrke vores samarbejde og høste frugten af sammenlægningen.

Lars Bjarne Pedersen Forretningschef Process Engineering Vipperød

Artelia Danmark

Tal er en vigtig del af vores hverdag i Artelia. Her har vi samlet nogle af dem, der siger noget om, hvem vi er nationalt og internationalt.

10 år

2035

66

42,4 år

5,8 år

25+

50+

29 %

vil vi være CO₂-neutrale.

34 % kvinder i Artelia Danmark.

blev vi en del af Artelia Group.

praktikanter om året.

skiftede vi navn til MOE & Brødsgaard.

kontorer rundt om i Danmark.

divisioner i Danmark.

skiftede vi navn til Artelia.

forskellige sociale klubber og foreninger. I Artelia kan du deltage i løb, strik, yoga, e-sport, kultur, kunst, fodbold og meget mere.

kvinder i ledergruppen.

har medarbejdere i gennemsnit været ansat i Artelia Danmark.

% mænd i Atelia Danmark.

har vi samlet ind til Knæk Cancer.

forretningsområder : Byggeri Energi & Industri Infrastruktur.

er aldersgennemsnittet i Artelia Danmark.

9 år

har vi været partnere i Engineer the Future. Målet er at inspirere flere unge til at vælge en ingeniøruddannelse.

Artelia Group

3 % af Artelia Groups resultat af primær drift går til at støtte civile og humanitære formål via Artelia Foundation.

39,8 år

32 % kvinder i Artelia Group.

23 %

kvinder i ledelsen.

26 % kvindelige projektledere. Målet for 2025 er 30 %.

9 business units i Artelia Group.

40+ lande har Artelia Group kontorer.

100 lande har vi projekter.

1920 blev Sogreah grundlagt.

2010 blev Artelia Group grundlagt. En samling af de rådgivende ingeniørvirksomheder : Coteba og Sogreah.

2023 er vi over 7.000 medarbejdere i Artelia Group.

Det skal være sjovt at gå på arbejde

Vi tror fuldt og fast på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og at trivsel bygger på stærke fællesskaber.

Derfor støtter Artelia aktivt de mange sociale aktiviteter både i og uden for arbejdstiden, som medarbejderne tager initiativ til og driver – lige fra sport og kulturelle events til fester, familieture, studieture og vores årlige skitur.

På den måde lærer vi hinanden at kende på tværs af afdelinger og geografi. Det lægger et godt fundament for et stærkt fagligt samarbejde i Artelia.

En bæredygtig

Selvom vi arbejder med det samme område og bruger de samme standarder, så tænker vi i forskellige spor og har forskellige metoder og tolkninger. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, men det afspejles selvfølgelig i outputtet. Derfor er det så vigtigt, at vi samarbejder og lærer af hinanden.

Da vi blev en del af Artelia Group i 2019 var det med en klar ambition om, at det også kunne åbne nye muligheder for vores medarbejdere i forhold til udstationering og samarbejde på tværs af lande. Men som med så meget andet fik coronanedlukning stukket en kæp i hjulet på alle rejseplaner.

Tanken om at prøve en udstationering lå imidlertid og simrede hos Alberte, der er LCA-specialist og arbejder med bæredygtighed, energi og indeklima. Fundamentet blev lagt med nogle internationale opgaver, hvor hun prøvede samarbejdet med de franske kolleger af på distancen. Både fra dansk og fransk side var der interesse for at udbygge samarbejdet og se, hvad vi kan lære af hinanden, og hvordan vi kan bruge hinanden på tværs af landegrænser. En aftale med Artelias hovedkontor i Paris kom nemt i stand gennem Albertes leder og hans pendant i Paris, og i efteråret 2022 kunne Alberte sige au revoir til kontoret i Buddinge og sætte kursen mod Paris.

Jeg blev taget rigtig godt imod af kollegerne i Paris. Man kunne godt fornemme, at de også havde været spændte på at tage imod en udstationeret kollega fra Danmark. Jeg blev præsenteret på alle kontorets etager og var også forbi for at hilse på Artelias ledelse og CEO, Benoît Clocheret, fortæller Alberte.

Albertes teamleder hjalp også med at finde en lejlighed tæt på kontoret i det ellers pressede parisiske boligmarked.

Nye perspektiver på arbejdet med bæredygtighed Under sin udstationering arbejdede Alberte ligeligt med opgaver fra sin egen danske afdeling og med projekter i fransk regi. Selvom vi i Danmark er langt fremme på bæredygtighedsområdet, var det alligevel en øjenåbner at opleve, hvordan man arbejder med bæredygtighed, energi og indeklima i Frankrig, hvor afdelingen er cirka dobbelt så stor som i Danmark.

Selvom vi arbejder med det samme område og bruger de samme standarder, så tænker vi i forskellige spor og har forskellige metoder og tolkninger. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, men det afspejles selvfølgelig i outputtet. Derfor er det så vigtigt, at vi samarbejder og lærer af hinanden, fortæller Alberte.

Alberte fik mulighed for at prøve at arbejde med de nye perspektiver på hendes fag, bl.a. i et engelsk projekt om udvikling af et CO₂-benchmark på tværs af seks centraleuropæiske lande. Da landenes metoder til LCA-beregninger varierer, er det svært at skabe et fælles benchmark. Her er det nødvendigt at dykke grundigt ned i de enkelte landes metoder og vurdere, hvad der skal lægges vægt på.

Erfaringerne tager hun med tilbage til Danmark, da hun fortsat er tilknyttet projektet, og da det også kan være relevant at anvende nogle af de udenlandske metoder på danske projekter.

Færre kulturforskelle end forventet Arbejdsmiljøet og omgangstonen mindede meget om det, Alberte er vant til hjemme fra, omend arbejdsdagen startede og sluttede senere. Ligesom i Danmark var der rig mulighed for at socialisere med kollegerne i og uden for arbejdstiden, men hvor det herhjemme ofte er kage eller fredagsøl, der er omdrejningspunktet, samles man i Paris oftere om croissanterne ved morgenbordet – eller om et glas champagne efter arbejdstid. Man er vel i Frankrig !

Alt i alt fik Alberte stort udbytte af sit ophold både på det faglige og personlige plan, for der blev selvfølgelig også tid til at nyde Paris’ charme og rige storbyliv. Hun håber, at hendes erfaringer kan være med til at skabe rammerne for, at andre kolleger kan komme af sted på lignende vilkår, ligesom hun selv kunne forestille sig at prøve kræfter med en udstationering igen en anden gang.

Alberte og kollegerne besøger byggepladsen for projektet Arboretum – en kæmpemæssig campus med kontorbygninger i træ og en ni hektar stor park ved Seinens bred.

Alberte Munk Hansen har i tre måneder været udstationeret på Artelia Groups hovedkontor i Paris, hvor hun har arbejdet med bæredygtighed som en del af det franske team.

Vejen er brolagt med erfaringer

Nogle ved fra barnsben, hvad de gerne vil bruge deres liv på. Andre har brug for at prøve lidt forskelligt. Veronica Velling Sveistrup har ladet sin nysgerrighed vise vejen, som bl.a. førte til en dobbeltpraktik.

Sygeplejerske, bygningsingeniør eller en tur med Skoleskibet Danmark ? Veronica havde lyst til at prøve det hele, da hun skulle vælge sin uddannelsesvej. Hun endte med at bestemme sig for at søge ind på diplomingeniøruddannelsen Byggeri og Anlæg – dels fordi hun kendte til konstruktionsbranchen via sin far, der er tømrer ; dels fordi det er et fag med en anden grad af frihed i forhold til de andre muligheder :

Som ingeniør kan jeg være mig selv og udtrykke, hvem jeg er uden at være begrænset af en uniform eller andre krav til min fremtoning. Det var jeg tiltrukket af, forklarer Veronica.

Selvom kursen ved studiestart var sat mod en fremtid som bygningsingeniør, endte Veronica med at vælge Veje og Trafik som speciale, efter hun i løbet af de første to år på studiet havde fået en bred introduktion til de forskellige discipliner i ingeniørfaget.

Når vi arbejder med vej og trafik, er vi med til at binde tingene sammen. Jeg kommer i berøring med hele infrastrukturområdet og de andre fag – f.eks. miljø, vand, forsyning og konstruktioner. Her får jeg en forståelse for de andre discipliner og kan se sammenhængen mellem det hele. På den måde får jeg brugt det meste af det, jeg har været igennem på uddannelsen, fortæller Veronica.

Det indgik også i Veronicas overvejelser, at vej og trafik er et område, hvor hun kan arbejde meget med tegning og modellering og bruge sin kreative side.

Dobbeltpraktik gav værdifuld indsigt Nysgerrigheden spillede også en afgørende rolle, da Veronica skulle planlægge sin praktik. Det var vigtigt for hende at få mulighed for at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver for at blive klogere på, hvilken retning hun skulle gå. På anbefaling fra studiets praktikkoordinator endte hun i Artelia i Aalborg, som havde netop den rette størrelse til, at det kunne lade sig gøre at brede sig lidt ud. Men det skulle vise sig, at praktikken gemte på flere muligheder for Veronica.

Stine Vistrup, Veronicas vejleder i Artelia, kontaktede nemlig sin tidligere arbejdsgiver i entreprenørfirmaet Arkil og foreslog en dobbeltpraktik, så Veronica kunne få endnu mere ud af sin praktik. Det var både Arkil og Veronica med på, så to ud af de i alt 24 praktikuger blev tilbragt sammen med Arkil og deres gravemaskiner. Det blev en særdeles brugbar introduktion til, hvordan ingeniørernes materiale omsættes til færdige veje og stier, forklarer Veronica :

Det var lidt af en øjenåbner. Hjemme på computeren kan det meste jo lade sig gøre, men det kan det ikke altid ude i virkeligheden. Jeg blev meget opmærksom på, hvor vigtigt det er at være præcis i mine tegninger, for når maskinerne bliver fodret med vores data, så graver de 100 % ud fra det.

Udover værdifuld indsigt gav dobbeltpraktikken også Veronica et større netværk, som kan vise sig at blive en stor fordel i fremtiden.

Fortsætter karrieren i Artelia

Veronica blev efter sin praktik ansat som studentermedhjælper i afdelingen for Vej & Trafik, hvor hun har arbejdet videre med nogle af projekterne fra praktikperioden og fortsat fået lov til at sætte sine kompetencer på prøve. Bl.a. i et projekt for Vejdirektoratet, hvor hun har stået for at projektere det ene delprojekt – en dobbeltrettet cykelsti.

Som en del af projektet har Veronica også fået ansvaret for at få overblik over Vejdirektoratets særlige krav og standarder til opsætning af tegninger og modeller. Dette var også nyt for hendes kolleger, da det var kontorets første projekt for Vejdirektoratet. Veronica har således også stået for at oplære sine kolleger i denne del, og det har boostet hendes tro på sig selv, når kollegerne viste fuld tillid til, at hun havde styr på det.

Veronica færdiggjorde i starten af 2023 sit afgangsprojekt med et velfortjent 12­

Det er fedt, at jeg får lov til at prøve det hele og vise, hvad jeg kan. Jeg bliver kastet ud i nogle udfordringer og får lov til at prøve selv, men samtidig bliver jeg også hjulpet godt på vej.

Veronica Velling Sveistrup

TEMA · SIDE 21-31

Kunsten at tænke cirkulært

Klimaforandringer og ressourceknaphed kalder på langt bedre udnyttelse af de bygninger, vi ellers river ned, og de materialer, vi gerne skiller os af med, selvom de har potentiale for en ny tilværelse. Det er langt fra en nem øvelse, da spørgsmål som miljøfarlige stoffer og manglen på ordentlig dokumentation kan være en udfordring, men det skal ikke forhindre os i at forsøge.

Vi skal blive bedre til at bevare frem for at rive ned, og vi skal genanvende materialer i større stil, hvilket kræver en indsats fra alle led i værdikæden.

I takt med at biobaserede materialer som træ gør sit indtog i byggebranchen, bliver den næste vigtige øvelse at se nærmere på bygningsdele, der består af materialer, som ikke nødvendigvis har et lavt CO₂­aftryk fra naturens hånd. For relativt set bliver de den mest udfordrende post i fremtidens bygningers klimaregnskab.

Den omfattende transformation, vores energiforsyning står over for, og den løbende udbygning af infrastrukturen kræver et tilsvarende fokus på en maksimal udnyttelse af de ressourcer, vi har.

Derfor er den cirkulære tankegang et vigtigt pejlemærke i Artelia.

Træ i 20 etager og vindmøllevinger på facaden

Pionerprojektet TRÆ er både et laboratorium for træbyggeri i højden og anvendelsen af genbrugsmaterialer. LCA­beregninger og brandrådgivning er to discipliner, der sættes i spil og går hånd i hånd, når vi skal vurdere løsningerne.

På Sydhavnen i Aarhus er der gjort klar til kontorbyggeriet TRÆ, der bliver Danmarks højeste træhus med sine 78 meter og 20 etager. Alene det er en skelsættende ingeniøropgave, der kræver teknisk snilde. Byggeriet har endnu en fagligt spændende dimension, da genbrug og genanvendelse gør sig gældende i alle tænkelige dele af byggeriet.

Vindmøllevinger får nyt liv Et af de tiltag, der allerede har trukket overskrifter i danske medier, er de stykker af udtjente vindmøllevinger, der skal bruges i facaden som solafskærmning.

Udbygningen af vindenergi er en central del af den grønne omstilling i Danmark, og det gør møllevingerne til et affaldsprodukt, man kun vil se mere til i fremtiden. Da de ofte er fremstillet i epoxy og glasfibre, ender de som regel i deponi, og derfor er der en dobbeltgevinst ved at benytte dem i bygninger, fortæller Astrid Nørgaard, der står for LCA­beregninger på projektet :

Vi har sammenlignet med aluminium, der ofte bruges som solafskærmning, og vingestykkerne har et estimeret CO₂-aftryk, der er 27 gange så lavt. Selv hvis vi sammenlignede med et noget mindre CO₂-tungt materiale end aluminium, ville der stadig være en mærkbar forskel at spore. Så det er en god idé, når man samtidig bidrager til løsningen af en affaldsudfordring.

Forsætter på næste side

Selvom vi flere steder kan vise, at genbrug og genanvendelse er godt for CO₂-regnskabet, tæller det ikke med i den formelle LCA (Life Cycle Assessment), da bygningsreglementet angiver, at materialerne skal regnes som nye produkter, hvis ikke der er lavet en EPD (miljøvaredeklaration) for genbrugsmaterialet. Det er sjældent tilfældet, og Astrid mener, at projektet kan være med til at belyse problemstillingen :

Man kan sige, at TRÆ er forud for sin tid. Vi håber, at vores erfaringer kan være med til at præge udviklingen, så bygningsreglementet tager bedre højde for cirkulær økonomi.

Astrid Nørgaard Rådgiver Energidesign, Bæredygtighed & Indeklima Aarhus

Genbrugstræets paradoks

I kontorbyggeriet er genbrugstræ blandt de materialer, som får en fremtrædende rolle, og det adresserer en anden grøn gevinst, der desværre er usynlig, når man følger bygningsreglementets anvisninger.

Som byggemateriale har træ den store fordel, at træerne optager CO₂ fra atmosfæren, når de vokser. Man regner derfor med et stort minustal i produktionsfasen.

Til gengæld går reglementet ud fra, at træet blot brændes af og hermed vil frigive CO₂, når byggeriets dage er talte. Den indiskutable CO₂-besparelse ved at genanvende træ glimrer derfor ved sit fravær, og det kan problematiseres på flere måder, fortæller Astrid :

Genbrugstræet har indlejret CO₂, som vi nu lagrer endnu længere, og det får man ikke point for. Der er tilmed en stor mængde nyt træ i byggeriet, og som bygningsreglementet er i dag, skal vi antage, at alt vil blive opslugt af flammer efter endt levetid. Men i dette byggeri vil vi netop vise, at træ har et meget stort potentiale for genanvendelse. Det illustreret meget godt, at der er en tveægget problemstilling, hvis ikke man giver plads til det cirkulære aspekt i LCA­beregningerne. For der bør være gode incitamenter til at benytte både nyt og genbrugt træ.

Tre forsøgsetager i TRÆ

At TRÆ har til formål at udforske metoder til mere bæredygtigt byggeri kommer også til udtryk ved, at byggeriet får tre etager, der hver især vil repræsentere en særlig materialetype. De tre kategorier er biobaserede materialer, rene genbrugsmaterialer og upcycling, hvor genbrugsmaterialer er forarbejdet til et nyt formål. Det er en af årsagerne til,

at den kreative fase i designprocessen hviler på et værdifuldt samspil mellem bæredygtighedsspecialister, brandrådgivere og arkitekterne fra Lendager.

Helle Bugge, kompetencechef for Brandrådgivning, havde i 2022 et oplæg om byggeriet med på messen Build In Wood, hvor træet var omdrejningspunktet. Hun er samtidig garant for et sikkerhedstjek af genbrugsmaterialerne :

Jeg synes, det er inspirerende at arbejde tæt sammen med nogen, der har så indgående kendskab til bæredygtighed, for vi brandrådgivere rykker os, når vi bliver udfordret. Ved at skulle vurdere et stort udbud af forskellige materialer, kan vi også skabe præcedens for, hvad der kan bruges i fremtiden, udtaler Helle og påpeger et andet aspekt :

Sikkerhed er altafgørende i vores fag, men det kan også komme til udtryk i en lidt for rigid holdning, hvor vi godt kunne spare noget CO₂. Når projekter som disse har så stor opmærksomhed på bæredygtighed, får vi øje på flere ting, hvor materialeloadet er unødvendigt stort. Vi trimmer, hvor vi kan, men vi bliver samtidig inspireret til at gå i dialog med Social­ og Boligstyrelsen, så vi lovligt kan slanke fremtidens bygninger i de tilfælde, hvor det er forsvarligt.

– Certificeret BK3

Helle Bugge Kompetencechef Brand

og BK4 samt 3. part Aarhus

Sunde investeringer kan forlænge bygningers levetid

Hvis vi skal indfri klimamålene, er det nødvendigt at bevare større dele af den eksisterende bygningsmasse. Projekter som Sunde Boliger Renovering er med til at vise, hvordan datidens bygninger optimeres, så de efterlever nutidens krav til indeklima.

tid, hvor de er opført. Husene er en bungalow fra 1937, en murermestervilla fra 1953 og et parcelhus fra 1962. Til hvert hus blev der afsat 500.000 kr. inkl. moms til indeklimarenoveringen. Tre testfamilier blev inviteret til at bo i husene, da indeklimaet hænger sammen med beboernes adfærd og brug af boligen.

Boligernes indeklimatilstand er blevet målt både før, under og efter forbedringerne, der havde til formål at løse udfordringer med bl.a. fugt, skimmel, radon og sundhedsskadelige partikler.

Hver gang en bygning bliver revet ned og erstattet med en ny, koster det i CO₂regnskabet. Det kan sommetider være nødvendigt, men i langt de fleste tilfælde er det muligt at bevare bygninger, hvis man får bugt med de skavanker, der hører til fordums byggestil.

Artelia har bl.a. taget del i projektet Sunde Boliger Renovering, hvor Realdania ønskede at undersøge, hvilke indeklimaløsninger der giver mest sundhed for pengene i eksisterende byggeri. Et væsentligt sted at sætte ind, da ca. 65 % af danske boligejere bor i ældre boliger,

der er opført i en tid, hvor kravene til indeklimaet var enten markant lavere eller ganske enkelt fraværende.

Det er problematisk, da et dårligt indeklima er forbundet med adskillige sundhedsrisici. Især i et land som Danmark, hvor vi i gennemsnit tilbringer 80-90 % af tiden indendørs og ca. 15 af døgnets timer i hjemmet.

Tre testhuse og tre familier Til formålet købte Realdania By & Byg i 2018 tre ældre og tidstypiske huse, der hver især repræsenterer en række af de udfordringer, som ofte ses i huse fra den

Vi har ikke kun defineret sundhed ud fra de gældende standarder, men også den allernyeste viden på området. Det skyldes, at vi har haft et tæt samarbejde med Danmarks førende forskere på området og afholdt workshops, hvor der også deltog repræsentanter fra byggebranchen. Her blev der f.eks. dannet grupper, som hver især fik deres eget budget til at prioritere indeklimaforbedringer. Både det og den løbende sparring har dannet basis for beslutningerne i projektet.

Kasper Bach Johannsen Specialist Energidesign, Bæredygtighed & Indeklima Aarhus

Kompleksiteten møder det muliges kunst Artelia har også taget del i projektets forgænger, Sunde Boliger, der havde samme forskningsbaserede tilgang til sundhed. Begge projekter har vist, at der er behov for et helhedsorienteret fokus på udfordringerne. Dette kommer til udtryk i Indeklimahjulet, der blev opdateret i forbindelse med Sunde Boliger Renovering, så det nu rummer en række parametre i forhold til eksisterende huse.

Hjulet tegner et komplekst billede af, hvilke udfordringer der skal løses. På den anden side bygger projektet på den præmis, at de anbefalede løsninger og retningslinjer til best practice skal have et vist udbredningspotentiale. Udover den tekniske vurdering af sundhedseffekten ved forskellige tiltag har holdet derfor opereret med tre andre centrale parametre : 1) økonomi, 2) hvor nemme løsningerne er at implementere, og 3) hvordan man undgår en for stor klimabelastning.

Holdet dokumenterede bl.a., at mekanisk ventilation kan afhjælpe problemer med afgasning fra materialer og mennesker samt mindske stegepartikler, fugt, skimmel, radon og lugt.

Et andet konkret eksempel fra projektet er, at man med fordel kan etablere bedre filtre i ventilationssystemet. Det er en minimal investering, men til gengæld får man langt mindre pollen fra udeklimaet, og det kan være livsændrende for allergikere. I forhold til netop ventilationen var det også forholdsvist billigt at reducere støjen fra installationerne, forklarer Kasper.

Kom spildte kvadratmeter til livs Sunde Boliger Renovering har ikke kun vist, hvordan man kan bevare bygninger, men også hvordan man kan skabe flere kvadratmeter. I to af husene er det lykkedes at optimere kældrene, så de nu lever op til sundhedskravene og er lovliggjort til beboelse. Det vil sige, at man helt lovligt og med god samvittighed kan lade teenagere bo i de pågældende kældre, hvilket er en attraktiv løsning for mange familier og en i forvejen udbredt praksis. Spildte kvadratmeter kan hermed tilføjes til boligens BBR-areal, hvilket øger boligens økonomiske værdi og stiller investeringen på 500.000 kr. i et endnu bedre lys.

WELL-certificeret bygning fra 1972

De gode erfaringer med at fremme sundhed og velvære i eksisterende byggeri er også anvendt i andre projekter. Kasper og kollegerne har bl.a. stået for at WELL-certificere virksomheden Rockfons nye domicil, der er indrettet i en ældre bygning, som tilmed blev energirenoveret. Kasper Bach Johannsen var sammen med Rockfons Head of Sustainability Kasper Vibæk med til at holde en Learning Session om transformationen til bæredygtighedsmessen Building Green 2022.

LCA­beregningerne viser, at der er opnået en markant CO₂­besparelse ved at bevare og energirenovere bygningen frem for at bygge nyt. Det er samtidig lykkedes at skabe fysiske rammer, der i høj grad tilgodeser medarbejdernes sundhed og velvære. Rockfon­domicilet er derfor endnu et projekt, der bygger bro mellem social og miljømæssig bæredygtighed, afslutter Kasper.

Kasper var i 2023 nomineret til titlen som Årets Unge FRI Rådgiver som den ene af fem finalister.

Cirkelformet symbol på dencirkulære økonom i

På Lisbjergs nye genbrugsstation bliver affald til ressourcer. Den kerneopgave er fysisk manifesteret i selve byggeriet, hvor genbrugsmaterialer udgør langt de fleste byggesten.

Vi skal blive bedre til at genanvende. Ikke kun af hensyn til miljøet og vores fælles CO₂­regnskab, men også fordi ressourceknaphed bliver en markant udfordring i de kommende år. I Lisbjerg tæt på Aarhus er den nye genbrugsstation et af mange led i et stort system, der skal styrke den cirkulære økonomi gennem øget genanvendelse. Som eksponent for den indsats giver det mening, at genbrugsmaterialer er stærkt repræsenteret overalt i stationens bygningsdele og anlægsarbejder.

60 % genanvendt beton

Underbygninger til anlæggets pladser og veje er udført i knust beton og tegl, mens belægninger er i genbrugsbeton og ­asfalt. Perimetermuren, støttemure, søjler og de bærende vægge i mandskabsbygningen er udført i genbrugsbeton med 60 % genanvendt knust beton. Den resterende del af mandskabsbygningen er opført i genbrugstræ, hvilket også er tilfældet for to haller, der fungerer som byttecentral for genbrugsmaterialer.

Dertil er alle facader og sternbeklædninger udført i genanvendt ubehandlet træ,

og de indvendige overflader består dels af genbrugsmaterialer og dels af overskudsmaterialer fra producenter.

En sag for byggebranchen Byggebranchen er storleverandør af affald og står for ca. 35 % af den samlede mængde i Danmark. Det er samtidig klart, at der kan gøres langt mere for at sikre et godt flow af materialer fra udtjente til nye byggerier.

Vi har arbejdet med genbrugsmaterialer i flere sammenhænge, men i det store perspektiv er det fortsat ukendt territorium. Derfor er projekter som disse et godt bidrag til en udvikling, hvor branchen gradvist bliver klogere på den cirkulære proces.

Som ingeniør på projektet har vi detailprojekteret al byggeri og anlæg, hvilket indebar særlige beregninger for brugen af genbrugsmaterialerne. En anden væsentlig opgave var at få tilladelse til at anvende de anderledes materialer, uddyber Morten :

Generelt set mangler der klare retningslinjer på området, og det bliver nemt en udfordring, hvis processen skal gøres effektiv. Vi kunne snildt have risikeret at skulle søge dispensation for samtlige materialer, hvilket havde været et kolossalt arbejde. Heldigvis havde vi en konstruktiv dialog med bygningsmyndighederne, så vi nemmere kom i mål. På den måde kræver det fleksibilitet og et åbent sind hos alle parter, hvis vi skal øge brugen af genbrugsmaterialer.

Lisbjerg Genbrugsstation Bygherre / Kredsløb Arkitekt / LOOP Architects, Schønherr og Krilov Arkitekter © Ib Sørensen

Morten Hansen Projektleder Energi & Industri Aarhus

Hvordan kan renovering skabe størst værdi ?

To af vores renoveringsspecialister peger her på tre aspekter, der bør overvejes, hvis man skal gøre bedst mulig brug af eksisterende bygninger og sikre hensynet til bæredygtighed.

Anne Lolk Lefevre og Mikael Weiling står i spidsen for hver deres renoveringsafdeling i Artelia. I kraft af deres tekniske ekspertise og erfaring har de gjort sig en hel del overvejelser om, hvad der skal til for at indfri ambitionen om bedre udnyttelse af vores eksisterende bygninger. Særligt med henblik på den klimadagsorden der netop taler for, at vi udnytter ressourcerne til fulde. Det drejer sig ikke kun om de tekniske løsninger i det enkelte projekt ; det er også en mere overordnet diskussion om, hvordan opgaven kræver handling fra alle dele af samfundet.

Ikke en simpel ligning

Bæredygtighed er det altoverskyggende tema, der sætter renovering på agendaen, og det kan ikke reduceres til en simpel ligning. Selvom de nye krav om LCA- beregninger ikke omfatter renoveringer, medvirker de til at øge fokus på, at CO₂-forbruget skal vurderes ud fra mange faktorer. Den dominerende tendens har tidligere været at sætte alle sejl ind på at energioptimere, men det bør ikke være det eneste parameter, påpeger Anne :

Man kan godt risikere at få tunnelsyn ved energirenoveringer. Det er forståeligt, at man starter med at fokusere skarpt på at reducere energiforbruget, hvor f.eks. vinduerne bliver et oplagt indsatsområde. Men hvis de eksisterende vinduer stadig er i god stand og har mange år igen, kan der være en endnu større CO₂belastning forbundet med ukritisk at udskifte til nye.

Det kræver kompromiser

Det leder Anne og Mikael over til et sidste dilemma, der også skal løses på politisk niveau. For selvom komfort er vigtigt for sundhed og velvære, bør der være en bedre balance, når der stilles krav til, hvor store ændringer man er nødt til at gennemføre for at efterleve reglerne. Ellers kan det blive svært at få klimaaftrykket helt i bund ved renoveringer, afslutter Mikael :

Arbejdsplads og bolig i ét Siljangade på Amager i København er et eksempel på en vellykket transformation. Den tidligere bogdistributionscentral er omdannet til et co­living og co­working fællesskab, hvor det enkelte lejemål kan fungere som både bolig og arbejdsplads. Ved at genanvende det eksisterende råhus er CO₂­aftrykket for materialer cirka en tredjedel af gennemsnittet ved nybyggeri.

Anne suppleres af Mikael, der har et lignende eksempel :

Når vi ser på, hvor meget energi et gammelt ventilationsanlæg bruger, kan det være oplagt at installere et nyt. Men hvis det reelt kan holde ti år endnu, bør man ideelt set medregne, hvor meget CO₂ det vil kræve at producere et nyt anlæg, transportere og installere det. Det kan selvfølgelig være en svær beslutning at træffe i en tid, hvor energipriserne er på himmelflugt, så det kræver nok en politisk løsning.

Derfor påpeger de to specialister, at der kan være en samlet CO₂-gevinst at hente, hvis byggeriets regelsæt får indført incitamenter til at bevare eller renovere sådanne bygningsdele og tekniske installationer.

Se på bygningens anvendelse

Ældre bygninger bliver ofte transformeret, hvis deres forrige rolle ikke længere er relevant. Drømmen om bygningens nye liv kan dog godt give væsentlige bump på vejen, fortæller Anne :

Ofte er vi ikke med i idéfasen, og man kan ikke fortænke en bygningsejer i at have en særlig vision. Alligevel kan det være en god idé at udfordre de tanker, der er til en ny anvendelse. Hvis vi eksempelvis har en bygning, der før har tjent et helt andet formål og nu skal omdannes til kontorformål, så træder der en masse tilhørende regulativer og krav i kraft. De kan være svære at efterleve uden at indarbejde og gennemføre en række fordyrende ændringer, der samlet set ikke fordrer den mest bæredygtige anvendelse.

Hensynet til komfort bliver nødt til at stå mål med, hvor omfattende en opgave det bliver, og hvor stor en CO₂belastning det kræver. Renovering er en essentiel del af løsningen på klimaudfordringen, og der bliver nødt til at være en "elastik", hvis dét potentiale skal indfris til fulde. Datidens bygninger kan have sine naturlige begrænsninger, og derfor skal vi i disse tilfælde blive bedre til at gå på kompromis med vores udfaldskrav og acceptere den charme, det nu engang har at leve i en renoveret bygning.

Projektet var blandt finalisterne til Renoverprisen i 2022 og har senest vundet guld i kategorien Bolig ved de internationale WAN Awards. Artelia var ingeniør på byggeriet.

Anne Lolk Lefevre Afdelingsleder Energioptimering & Transformation – Renovering København

Mikael Weiling Afdelingsleder Bygningsfysik & Miljø – Renovering København

Siljangade Bygherre

Arkitekt / Juul Frost Arkitekter © Niels Nygaard

Ressourceknaphed og hensynet til bæredygtighed gør, at vi skal tænke nyt i mange tilfælde, hvor vi ofte bruger frisk grus ud fra devisen, at jorden er giftig. Generelt set skal genanvendelse fylde mere i udbygningen af vores forsyningslinjer og infrastruktur.

Ved anlægsprojekter bliver jorden under offentlige vejarealer normalvis skaffet af vejen og erstattet med frisk grus. Men grus er en ressource, der både er knap og ofte skal fragtes langt. Det giver således god mening, at Vordingborg Forsyning er gået proaktivt til værks for at genanvende jorden under asfalten ved hjælp af en ny metode, som entreprenøren Jordstabil v/ Karsten Reinhard har udviklet. Det første fjernvarmeprojekt, hvor metoden afprøves, foregår i Ørslev ved Vordingborg. Vi har rollen som bygherrerådgiver.

Økonomiske besparelser

Fra ledningstracé i offentlige vejarealer bliver jorden fragtet hen til en nærliggende ressourceplads, der driftes af Jordstabil v/Karsten Reinhard. På

ressourcepladsen sorteres og håndteres den opgravede jord. Brugbar jord, der lever op til kvalitetskravene til genanvendelse, bliver først sorteret, derefter kalkstabiliseret og eventuelt tilsat lidt ekstra grus. Herefter kan jorden bruges til opfyldning i de tracéer, hvorfra det stammer. Mængden af frasorterede materialer såsom lerklumper og sten svarer samtidig til det, selve fjernvarmerørene fortrænger. Derfor giver det alt i alt et projekt, hvor bygherren ikke har haft større udgifter end ved et tilsvarende traditionelt ledningsprojekt. Bygherren har derimod opnået en økonomisk besparelse, og projektet er samtidig et eksempel til efterlevelse, som forretningschef Jacob Sten Petersen formulerer det :

I Danmark skal vi udrulle flere hundrede kilometer fjernvarmeledninger de kommende år. Hvis vi kan genanvende cirka en halv kubikmeter jord per kanalmeter, er det en stor samfundsmæssig gevinst.

Mindre grus – mindre transport

En sidegevinst er, at transporten af materialer bliver geografisk begrænset til lokalområdet. For projektet i Ørslev er denne besparelse for tilkørsel af frisk grus opgjort til at modsvare ca. 2 mia. km kørsel på landevej med en almindelig personbil eller næsten 50.000 gange jorden rundt. Det giver en CO₂­besparelse og betyder tilmed, at vejnettet belastes mindre af store tunge lastbiltransporter.

Jacob Sten Petersen Forretningschef Energi & Industri Vordingborg

Som bygherrerådgiver har Artelia bl.a. til opgave at sikre, at der fås et produkt af den kvalitet, der kræves i forhold til de opfyldningsmaterialer, som omgiver fjernvarmerørene. I den forbindelse har vi udført feltforsøg, hvor den teoretiske udvidelse af fjernvarmerørsystemer ved varmepåsætning er eftervist. Der er derfor stor sikkerhed for, at denne genanvendelse af ressourcer lever op til gældende normer for anlæg af fjernvarmesystemer. Vores erfaringer fra projektet gør, at vi også kan hjælpe med at skrive konceptet ind i udbudsmaterialet til de entreprenører, der skal udføre fjernvarmeprojektet, så de er forberedt på dette workflow og bl.a. kan give den rette pris.

Forurenet fyldjord får nyt liv

I Aarhus har vi gjort os lignende erfaringer på et projekt i Sydhavnskvarteret, hvor vores miljørådgivere hjælper med håndtering af forurenet fyldjord. I dette tilfælde har Aarhus Kommune givet §19­tilladelse til genanvendelse af jorden, der hermed bliver en ressource i projektet. Fyldjorden, der traditionelt vil blive vurderet som uegnet til genindbygning, bliver i stedet cementstabiliseret og genanvendt på pladsen i samme tracé, hvor det er opgravet.

Projektet er endnu et godt eksempel på, hvordan genanvendelsen giver økonomiske besparelser og miljømæssige fordele, da det reducerer behovet for transport og forbruget af råstoffer markant.

Cirkulær vejdrift

Ressourceknapheden og CO₂­reduktioner er bestemt også et tema på vejområdet. Udbud af mere bæredygtige metoder og løsninger er kommet endnu mere på dagsordenen i takt med den øgede ressourceknaphed og de stigende priser. Det kan betale sig at tænke fremsynet gennem alle faser : Planlægning, projektering, anlæg samt drift og vedligehold. Det gælder både CO₂­regnskabet og det økonomiske regnskab.

I den forbindelse har Artelia ydet bæredygtighedsrådgivning for såvel staten som en række kommuner, både strategisk og ved konkrete projekter. Det giver synlige gevinster, når man indtænker bæredygtighed tidligt i projektforløbet, fortæller Erling Kristiansen, der er chefrådgiver i afdelingen Bygherrerådgivning – Infrastruktur og har en særlig ekspertise i drift og vedligehold :

I disse år rådgiver vi helt konkret om metoder til lokal genanvendelse af materialer med et mindre CO₂-aftryk. Eksempelvis kalkstabilisering, genbrugsasfalt, minimering af materialetransport og langtidsholdbare løsninger. Det giver mulighed for at optimere belægningsvedligeholdelsen både på den korte bane og i anlæggets samlede levetid. Som bygherrerådgiver kan vi være med til at stille de rigtige krav og adressere hensynet til bæredygtighed på lige fod med andre parametre i udbuddet, og det gør en væsentlig forskel.

Erling Kristiansen Chefrådgiver Bygherrerådgivning – Infrastruktur København

Nye fællesskaber skyder op

I Københavns forstæder opstår der nye boligfællesskaber omkring de naturlige mødesteder – butikscentrene. Artelia er som rådgiver med til at skabe gode rammer for liv og handel i et inspirerende samarbejde med bygherren NREP.

I disse år gennemgår mange bycentre en udvikling og forandring. Ifølge NREP, som står bag flere projekter, er hvert center og hver beliggenhed unik, men der er fællestræk. Traditionelt har bycentrene været meget lukkede omkring sig selv, mens de nu i højere grad åbnes mod nærmiljøet. Og så skal de være beboet. Det øger den lokale relevans og sikrer aktivitet døgnet rundt. Det er godt for trygheden, handelslivet og fællesskabet. Artelia er bygherrerådgiver for NREP på aktuelle udviklingsprojekter i Friheden og Herlev, hvor nye miljøer blomstrer op omkring de to byers handelsmæssige centrum.

Frihedens Butikscenter 2.0

NREP ejer og driver Frihedens

Butikscenter og har under overskriften Frihedens Butikscenter 2.0 de seneste år

renoveret og udvidet centeret med 2.200 m2 erhvervslejemål og 134 lejeboliger fordelt på 9.300 m2. 60 af lejlighederne befinder sig i Friheden Tower; en 9-etagers bygning, der skyder op fra butikscentret og giver adgang til en forrygende udsigt over de naturskønne omgivelser. De øvrige 74 lejligheder udgør seniorfællesskabet Over Friheden i fire etager, der ligeledes er bygget oven på centret. Her samles beboere fra 50 år og op bl.a. omkring en fælles taghave med petanque, grønne bede og et fælleshus, hvor man kan afholde fællesspisning og private arrangementer.

NREP spiller gennem tilskud og initiativer en aktiv rolle i at få fællesskaberne til at blomstre, inden beboerne selv tager roret.

Artelia blev en del af projektet i maj 2021 og har bl.a. varetaget bygherrerådgivning, byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering i byggefasen. Etableringen af de nye bygninger krævede forstærkning af de eksisterende konstruktioner i centeret, som skulle forblive i drift under byggeriet. Der skulle derfor tages højde for, at der fortsat både kunne leveres varer til centeret og materialer til byggepladsen i en situation med komplicerede adgangsforhold og et lille byggepladsområde.

Koordinering og afstemning med de forretningsdrivende i centerets lejemål har derfor været en essentiel del af opgaven – ikke mindst i forhold til Føtex, der udgør en stor del af centeret.

Opførelsen af Friheden Tower har påvirket Føtex’ lager, varemodtagelse og kontorer, og det har krævet grundig koordinering at få logistikken til at gå op, så både butikken og byggepladsen kunne holdes i drift og modtage varer.

Kim Lorenzen Seniorrådgiver Retail & Mixed Use København

Selve centeret har fået et løft med opgraderede indgangspartier, og i den sydlige del af centeret er der etableret en indskudt etage, der har givet plads til en udvidelse af Føtex i stueetagen og etablering af gourmetcatering Babette på førstesalen.

Er man til lidt hurtigere måltider, kan man besøge en nyåbnet McDonald's lige ved siden af centeret. Restauranten er opført som et selvstændigt projekt, men det var i lang tid hemmeligt for offentligheden, hvem der skulle slå dørene op i den nye bygning. Det krævede derfor lidt ekstra påpasselighed, når der skulle koordineres mellem de to byggeprojekter.

Det nyetablerede erhvervslejemål på toppen af centeret indtages af Boulders, der åbner Danmarks største klatrehal og dermed kan udnytte både grundareal og højde optimalt.

Med de nye boliger, fællesskaber, aktiviteter og tilbud er det et helt nyt lokalmiljø, der udfolder sig i, omkring og ovenpå Frihedens Butikscenter 2.0, når Friheden Tower som sidste brik i puslespillet havde indflytning i marts 2023.

Herlev Bymidte anno 2023

Også i Herlev pustes der nyt liv i bymidten med en gennemgribende modernisering og udbygning af butikscentret samt opførelse af ny boligbebyggelse med 135 boliger og en 10-etagers bygning, der både skal rumme erhverv og fungere som hovedsæde for Herlev Kommunes borgervendte aktiviteter.

Det nye dynamiske bytorv får et bredt udvalg af butikker, spisesteder, aktiviteter og sundheds- og servicefunktioner, der kan tiltrække folk fra hele omegnen. Borgere i Herlev Kommune vil opleve et højt serviceniveau, hvor de kan få dækket en lang række af dagligdagens behov ét sted.

Byggeriet udføres på baggrund af Lokalplan 104 – For Herlev Bymidte, som er resultatet af et tæt samarbejde mellem kommunen og NREP. Artelia har siden

opstarten af lokalplansarbejdet løbende bistået NREP med rådgivning, projektledelse samt myndighedskoordinering og fungerer nu som bygherrerådgiver efter indgåelse af totalentreprisekontrakten i 2019. Som en del af opgaven er Artelias cost management-specialister med til at sikre, at økonomien holdes på sporet.

Den nye Herlev Bymidte forventes at stå klar i slutningen af 2023. Som prikken over i'et vil den kommende letbane køre lige til døren – så kan man næsten ikke ønske sig mere.

Herlev Bymidte Bygherre / NREP Arkitekt / Aarstiderne Arkitekter © Aarstiderne Arkitekter

Nedkøling af nuggets skal opvarme halvdelen af Give

Køleprocesser på Danpos fabrik i Farre giver overskudsvarme, der kan dække cirka halvdelen af forbruget hos Give Fjernvarme og gøre produktionen af kyllingeprodukter grønnere.

Hvis man kan lide at sætte tænderne i sprøde nuggets eller hot wings fra danske kyllinger, er det nemt at støde på produkter fra Danpos fabrik i Farre. De nuggets, man får på McDonald'srestauranter i Danmark, er f.eks. produceret her. Hver uge producerer fabrikken 1.000 tons kyllingeprodukter, hvoraf størstedelen bliver frosset ned i det øjeblik, produkterne er forarbejdet. Det er lige præcis her, der findes en uudnyttet ressource, da de kraftige køleprocesser i forbindelse med nedfrysningen afgiver store mængder varme.

Danpo og Give Fjernvarme har sammen øjnet muligheden for en værdifuld sektorkobling, hvor overskudsvarmen kan bruges optimalt ved at blive dirigeret ud til fjernvarmekunderne. Det projekt er Artelia totalrådgiver på, og i første instans fik vi udviklet et projektforslag, der skulle redegøre for den samfundsøkonomiske gevinst og de grønne potentialer.

Analysen viste tydeligt, at økonomien er særdeles god for slet ikke at tale om det bæredygtige aspekt, fortæller Kenneth Graa :

Vi kan reducere Give Fjernvarmes forbrug af flis med over 50 % og fjerne behovet for naturgas totalt. Som en del af projektet kan Farre by også blive koblet på fjernvarmenettet, og den er ellers opvarmet med naturgas og olie.

Kenneth Graa Forretningschef Energi & Industri Aarhus

Stor besparelse for begge parter

Give Fjernvarme leverer varme til 1.600 kunder, der nu kan se frem til en konkurrencedygtig og endnu grønnere varmeforsyning. Desuden kommer den nye løsning også Danpo til gode :

Den varme, som køleprocessen afgiver, skal ledes væk for at holde temperaturen nede på de minus 20 grader, og det kræver en del energi. Der er derfor en god synergi i projektet, da Danpo kan spare betydelige mængder strøm til køletårnene ved at

afgive spildvarmen til Give Fjernvarme. Så det er en win-win-situation for alle parter, udtaler Kenneth.

Den tekniske løsning består i en 5 MW eldrevet varmepumpe, der forsynes med det varme vand fra køletårnene, og via en varmeveksler sender vandet ud i fjernvarmesystemet i den rette temperatur. I den forbindelse skal der anlægges en 3,6 km lang transmissionsledning til Give Fjernvarme.

Artelia skal stå for at sende varmepumpen i funktionsudbud og projektere og udbyde fjernvarmeledningen. I de indledende faser har vi screenet for mængden af overskudsvarme ved at analysere driftsdata for Danpos køleanlæg. På denne baggrund er der foretaget energisystemberegninger for Give Fjernvarmes fremtidige varmeproduktionssystem ved hjælp af modelleringsværktøjet energyPRO.

Nordfyn er blandt de steder, hvor borgerne inddrages i planlægning af infrastrukturen til gavn for alle parter. Med Artelia som rådgiver er VandCenter Syd og Nordfyns Kommune i gang med at etablere separatkloakering i Kappendrup, Egense og Norup. Separatkloakering betyder, at regn- og spildevand adskilles i separate ledninger for at værne bedre mod fremtidens vandmasser og undgå, at de store nedbørsmængder blander sig med beskidt kloakvand og bliver til forurenende oversvømmelser, der skader mennesker eller naturen.

I den forbindelse kan det være en gevinst for flere parter, hvis man inddrager borgere og brugere i planlægningen fra starten. Dette er fremgangsmåden

på Nordfyn, hvor første skridt var, at alle grundejere fik lov at vælge, om de selv vil håndtere regnvandet på egen grund eller koble sig på et fremtidigt separeret kloaksystem.

Mærkbare besparelser

Som grundejer kan man få op til 40 % af tilslutningsbidraget retur, hvis man selv håndterer regnvandet, og så kan vandet bruges rekreativt i designet af haver og gårdrum. Derfor vælger mange at tage imod tilbuddet om at etablere en såkaldt LAR-løsning (Lokal Afledning af Regnvand).

Derudover giver det værdi for kommuner og forsyningsselskaber, hvis mange vælger at regnvandshåndtere selv. Især hvis man fra start af ved, hvilke

ejendomme der er tale om. Logisk nok giver det et mere specifikt billede af, hvordan regnvandsledningerne skal dimensioneres, og i hvilken udstrækning der er behov for ekstra regnvandsbassiner og størrelsen af disse. Man kan således tilpasse ressourcerne til det faktiske behov og potentielt opnå store besparelser. I dette tilfælde har der også været en stor grad af borgerinddragelse i forhold til placering og type af regnvandsbassiner, der tilmed kan blive et rekreativt element.

En kommunikationsopgave

For vores vedkommende er denne type opgave todelt, fortæller Malene Fjeldbo Kloster, der er assisterende projektleder på opgaven :

Eksempel på regnvandsbede og -grøfter, som Artelia har projekteret til boligkvarteret Frederiksbro i Hillerød.

Dialog og formidling er helt afgørende, og derfor har vi en særlig kommunikationsrolle. Vi skal have de gode potentialer frem i lyset, og vi skal kunne vejlede grundejerne om valg af løsning. Det kan være en stor beslutning for en helt almindelig parcelhusejer eller boligforening, og langt de fleste har jo ikke den tekniske viden. Noget af det mest opløftende er, at vi møder mange borgere, der sætter pris på, at de kan bidrage til fælles klimasikring, og det batter jo faktisk en del, når mange eller meget store ejendomme tager opgaven på sig.

Sammen om regnvandshåndtering

Kollektiv klimatilpasning kan give grønne oaser og et mindre presset afløbssystem.

Malene Fjeldbo Kloster Fagingeniør Afløb Fredericia

Vi høster frugterne af brugernes input

Når bygninger skal tages i brug som arbejdspladser, er det ikke usædvanligt, at brugerne skal ændre nogle processer eller måder at arbejde på. Ved at inddrage brugerne tidligt og inden indflytningen kan der høstes mange værdifulde input til, hvordan bygningerne kan bruges optimalt. Herved sikres en mere smidig drift.

På Sjællands Universitetshospital (SUH) er de i gang med at udbygge sygehuset i Køge. Det er det største byggeprojekt i Region Sjællands historie. Da den første fløj i det nye byggeri var ved at stå klar i 2022, vurderede SUH, at det var hensigtsmæssigt at styrke deres interne sygehusorganisation med en koordinator. Koordinatoren skulle bidrage i perioden fra, at bygningen blev afleveret til sygehuset og indtil indflytningen.

Koordinatoren skulle udarbejde en aktiveringsplan for at sikre, at den nye fløj blev et fuldt funktionsdygtigt hospital, inden patientflytningen sættes i gang. Dertil skulle koordinatoren stå for facilitering og koordinering af samt opfølgning på den nye aktiveringsplan i tæt dialog med interne og regionale enheder, herunder Bygherreorganisationen, Sygehusapoteket, Koncern IT, Medicoteknik, og driftsafdelingerne på SUH og i Region Sjælland.

Artelia fik opgaven, og siden har bygherrerådgiver Chadi Chebib været koordinator og haft sin daglige gang på SUH i Køge.

Efter planlægningen af aktiveringstidsplanen har jeg fungeret som lokal koordinator – det vil sige, at jeg har haft ansvaret for at holde styr på tidsplanen, sikre den løbende dialog og opfølgning med de forskellige interessentgrupper og faciliteret en lang række møder. Jeg fandt hurtigt ud af, at vi hos Artelia kunne bidrage med vores erfaring ved at implementere systemunderstøttelse i brugerinddragelsesprocessen. Til denne proces havde vi brug for et system, der kunne logge alle brugergruppernes input og samtidigt understøtte den visuelle gennemgang.

Chadis kollega Aidin M. Irandoust er specialist i computer-aided facilities management (CAFM) software, der er fællesbetegnelse for IT-systemer, som understøtter drift af ejendomme. Han blev inddraget til at hjælpe med at sikre systemunderstøttelse af hele processen.

Chadi Chebib Rådgiver Bygherrerådgivning & Udbud København

Lokalegennemgang med brugerne Aidin har også deltaget i de lokalegennemgange, der indgik som en del af aktiveringsplanen. Her var der sat en uge af til at gennemgå otte etager med brugerne. Ved lokalegennemgangen skulle de forskellige brugergrupper med hver deres kontrolpunkter for øje forholde sig til de nye lokalers indretning. Dette er afgørende for at sikre funktionaliteten og de fremtidige arbejdsprocesser i de nye lokaler.

Medarbejderne gennemgik eksempelvis, om lys og stikkontakter virkede, om solafskærmning og diskretionspersienner fungerede, om medicoteknisk udstyr var placeret korrekt, om vinduer kunne eller skulle kunne åbnes mv. Brugerne registrerede løbende alle iagttagelser på en tablet.

Inden jeg blev inddraget i projektet, skulle alt registreres i Excel. I samarbejde med koordinatoren vurderede vi, at det er essentielt at kunne samle alle input og koble det til noget visuelt som en planoversigt, billeder fra lokalet eller lignende. Derfor hjalp vi dem med at få implementeret et digitalt værktøj, der giver et godt overblik ved en lokalegennemgang, både for brugergrupperne, der kommer med udbedringsønsker, og den ansvarlige, der senere skal udbedre dem. Samtidig har vi leveret et skræddersyet dashboard, SUH kan bruge til at synliggøre fremdriften i processen, forklarer Aidin.

Lokalegennemgang som en del af forandringsledelse

For en organisation som et hospital, der ikke kan lukke en afdeling i en uge for at flytte, giver det værdi at investere tid i at forberede indflytningen til de nye lokaler. Både i form af en veltilrettelagt flytteplan, som kan holde driften kørende under hele flytteprocessen, men også i form af lokalegennemgang inden ibrugtagning, da det kan minimere fejl og mangler i den nye bygning og sikre, at rummene bliver så funktionsdygtige som muligt fra start.

Det mest værdifulde ved lokalegennemgangen er at lytte til brugerne og derefter sætte en proces i gang, der imødekommer det, der fremgår af registreringen. Det vil sige, at vi ved hjælp af forandringsledelse har kunnet sætte fokus på brugeroplevelsen og det fremtidige arbejdsflow.

Vi har udvidet værdikæden

I Artelia arbejder vi målrettet med udvikling af asset og facilities management og har senest etableret afdelingen Driftsherrerådgivning. Afdelingens specialister har et indgående kendskab til brugeroverdragelse, driftsoptimering og planlægning af løbende drift og vedligeholdelse. Afdelingsleder Christian Elkjær Tind Nielsen supplerer :

Når man bygger nye arbejdspladser, er der ofte en lang proces med at planlægge nye og bedre processer, inden byggeriet går i gang. Her har Artelia mange års erfaring som rådgiver. Nu har vi udvidet værdikæden til også at omfatte god overlevering for at sikre en god drift af bygningerne fra start, når de tages i brug.

Christian Elkjær Tind Nielsen Afdelingsleder Driftsherrerådgivning København

Aidin M. Irandoust Seniorrådgiver Driftsherrerådgivning København

Respektfuld forandring af et københavnsk vartegn

En større modernisering af Københavns Hovedbanegård skal skabe en mere åben og tryg oplevelse af stationen. Et af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter

klædes dermed på til en tid, hvor toget og jernbanen igen kommer i fokus som mere bæredygtig national og international transportform.

Gennem en årrække har Artelia medvirket til, at hovedstadens grand old lady, Københavns Hovedbanegård, bevarer sin klassiske skønhed og samtidig fremstår funktionel og attraktiv gennem løbende renoverings- og fornyelsesprojekter. Nu er tiden moden til en markant forvandling af den mere end 100 år gamle fredede bygning.

Indvendigt omdannes og moderniseres butikspavillonerne, hvor de rejsende kan proviantere til turen uden at miste overblikket i den store hal. Udvendigt åbnes facaden mod Reventlowsgade, så butikker, cafeer og servicefunktioner kan være med til at skabe flow og byliv i den ellers lidt oversete gade, der forbinder Hovedbanegården med den nye metrostation.

Jeg ser dette som kronjuvelen blandt vores opgaver for DSB. Ombygningen foregår i historiens vingesus, og Hovedbanegården er DSB's hjerte. Vi lægger derfor stor vægt på, at arbejdet udføres med fuld respekt for de eksisterende omgivelser, fortæller divisionschef Klaus Jørgensen.

Københavns Hovedbanegård Bygherre /

Gottlieb Paludan Architects

Mange hensyn skal balanceres

Idet bygningen er fredet, indebærer planlægningen af facadeåbningen en tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen. Selvom der er tale om markante forandringer, er det vigtigt, at de smelter gnidningsfrit sammen med de eksisterende omgivelser, så Hovedbanegårdens særlige ånd og udtryk bevares. Det kræver bl.a. særligt kendskab til traditioner og ejendommeligheder inden for murværk, som er et af bygningens karakteristika.

I forbindelse med ombygningen af butikspavillonerne er der mange hensyn, der skal balanceres. Pavillonerne skal være fleksible nok til at kunne rumme skiftende anvendelser og en forventet stigning i passagertallet i forbindelse med de nye metrolinjer. Der skal tages højde for praktiske behov som køle- og ventilationsinstallationer, og det skal være nemt at videreføre de eksisterende arbejdsgange for affaldssortering, varelevering mv.

På den måde er opgaven typisk for Københavns Hovedbanegård –der skal hele tiden være balance

mellem fredningskravene, de funktionelle krav, de rejsendes forventninger og behov, ønsket om et smukt og imagebærende udseende, afstemning med mange forskellige interessenter, særlige jernbaneforhold og meget andet.

Årelang erfaring samlet i ét team

Det er derfor også et erfarent hold med en bred vifte af kompetencer, der er totalrådgiver på opgaven, der er udbudt under en rammeaftale med DSB. Mens Artelia står for ingeniørrådgivningen, varetager Gottlieb Paludan Architects flow, indretning og arkitektur med Ole Drachmann fra Drachmann Arkitekter som ekspert i fredningsmæssige og kulturhistoriske forhold. Malus og AFRY varetager rådgivning vedrørende jernbanesikkerhed i forbindelse med ombygningerne.

Alle teamets medlemmer har både på firmaniveau og som hold langvarig erfaring med opgaver for DSB og Hovedbanegården. De kender derfor til de særlige forhold, der gør sig gældende.

Det er en rigtig spændende opgave, som passer lige ind i Artelias portefølje af DSB­projekter. Vi har i en længere årrække arbejdet på Hovedbanegården, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet.

Bæredygtighedsvision

Der er udarbejdet en bæredygtighedsvision, som projektet hviler på hele vejen igennem. Visionen indbefatter, at projektet – hvor det giver mening – følger kravene fra den frivillige bæredygtighedsklasse (Trafik, Bygge­ og Boligstyrelsen, maj 2020).

Her vil det bl.a. være relevant at se på materialevalg og robusthed overfor ændringer og slitage, velfungerende indeklima med minimalt energiforbrug, lave drift­ og vedligeholdelsesomkostninger mv.

Klaus Jørgensen Divisionschef Sjælland

En skjult indsats med synlig effekt

Nogle opgaver finder sted i skyggerne. Artelia arbejder sammen med Gottlieb Paludan Architects på at sætte Københavns Hovedbanegård i det rette lys.

Den nuværende belysning på Københavns Hovedbanegård blev tegnet af arkitekt og lysdesigner Gunver Hansen for over 25 år siden. Siden da er der sket en stor udvikling inden for lyskilder og krav til energiforbrug, og DSB er derfor gået i gang med at skifte til LED-belysning. Det har imidlertid vist sig meget svært at opnå det krævede lysniveau. Lysdesigner Anni Høy har arbejdet tæt sammen med Jesper Ravn fra Gottlieb Paludan Architects, DI Teknik og DSB for at finde de rette løsninger.

Hvor den oprindelige belysning var designet til 200 lux, blev niveauet ved projektets start målt helt ned til 12 lux visse steder. Det giver ikke en tilfredsstillende oplevelse for hverken besøgende eller medarbejdere. Det oprindelige lysniveau skal derfor genetableres, men der er langt mere i opgaven end blot at skabe mere lys, fortæller Anni :

Der er mange overvejelser i at finde de rette løsninger. Vi skal overholde fredningskravene, så alt skal undersøges og godkendes. Loftsbelysningen sidder op til 19 meter over jorden, og der skal bruges lift, når det skal udskiftes. Så det er vigtigt at finde holdbare lyskilder.

og et spændende spil i lyset, som også fremhæver den karakteristiske mørkerøde farve på halvæggenes mursten. I buegangene mod Bernstorffsgade og Banegårdspladsen har man tilsvarende testet flere forskellige modeller af den valgte belysning for at opnå den helt rette farvegengivelse.

Af og til gælder det, at man helst ikke skal se selve lyskilden – blot effekten af den. Det er tilfældet i vestibulen, hvor en diskret løsning sørger for, at belysningen ikke selv påkalder sig opmærksomhed og i stedet fremhæver den smukke hvælving.

Der bliver lagt stor energi i at opnå den rette farvegengivelse og et godt spil i lyset. De mange pendler, der oplyser hallen, er blevet forsynet med forskellige lyskilder med både varmt og neutralt lys. På den måde opnår man på én gang tilstrækkelig belysning af omgivelserne

Det samme gør sig gældende, når man forlader vestibulen og bevæger sig ud på Banegårdspladsen. Her skal den kommende facadebelysning, som består af masteprojektører og er en af de sidste udestående opgaver, skabe lys og spil langs hele den afvekslende facade – lige fra indgangspartiet til spiret og den gyldne vejrhane i toppen.

Anni Høy Rådgiver Lysdesign København

Københavns Hovedbanegård Bygherre / DSB Arkitekt / Gottlieb Paludan Architects

Fra racerløb til rugbrødsmotor : Cyklerne indtager Le Mans

Den franske by Le Mans er verdenskendt for sit årlige 24-timers motorløb, hvor danske Tom Kristensen har sejret ikke mindre end ni gange. I Artelia er vi med til at sætte endnu et markant dansk aftryk i byen – denne gang med vores viden om cykeltrafik.

Danske og franske kolleger har sammen med kunden Le Mans Métropole cyklet rundt i området for at registrere de nuværende cykelforhold.

Som en del af den grønne omstilling er der i mange større franske byer fokus på at flytte folk fra biler til mere bæredygtige transportformer. Cyklen er i den forbindelse rullet ind i spotlightet, og det kan mærkes i Danmark, hvor vores erfaring med planlægning af sikre og effektive cykelruter er en efterspurgt kompetence. Det er derfor et af de områder, hvor der er etableret et tæt samarbejde med vores franske kolleger, der har mundet ud i flere spændende projekter.

Et af dem er Chronovélo – et omfattende projekt med en udviklingspulje på 74 mio. euro. Projektet går ud på at etablere et 315 km stort netværk af cykelruter, der forbinder hele området Le Mans Métropole bestående af byen Le Mans og dens opland.

Sammenhæng er altafgørende Vi har bistået vores franske kolleger med at udarbejde en infrastrukturplan, der definerer og prioriterer de cykelruter, der sammen skal udgøre netværket. Projektleder på projektet Elena Perez-Rebollo forklarer om samarbejdet :

Processen og samarbejdet med kunden har primært været drevet af Artelia i Frankrig, mens vi har bidraget med vores ekspertise inden for cykelplanlægning i projekteringsmøder og workshops. Det var vigtigt for kunden, at vi som en del af teamet også var til stede fysisk undervejs og deltog aktivt i processen.

Elena Pérez-Rebollo Afdelingsleder Bygherrerådgivning – Infrastruktur København

Undervejs i projektet var det danskfranske team selv ude og træde i pedalerne sammen med kunden, hvor de tilbragte en dag i sadlen for at registrere og analysere de nuværende cykelforhold i Le Mans og omegn.

Der var tydeligvis gjort en indsats for at introducere cykler i byen og skabe attraktive, grønne cykelruter. Men der var behov for at skabe et sammenhængende netværk, som man trygt og sikkert kan bevæge sig rundt i som cyklist, fortæller Elena.

Det blev derfor omdrejningspunktet i udarbejdelsen af planen, der er bygget op

omkring fire primære ruter : tre tværgående ruter, der forbinder byens opland og krydser hinanden i centrum af Le Mans, samt en cirkulær rute, der omkredser byen. En række sekundære ruter forbinder og understøtter de primære ruter. I processen med at prioritere primære og sekundære ruter spiller det bl.a. ind, hvilke knudepunkter der tiltrækker mange besøgende i forbindelse med f.eks. arbejde, uddannelse, handel, fritid og kultur –såkaldte pôles d’attraction – og hvilke trafikanttyper der skal kunne færdes samtidig i de forskellige områder.

Danske supercykelstier inspirerer

Chronovélo-projektet trækker mange paralleller til det netværk af supercykelstier, der i større skala giver cykelpendlere hurtigruter ind til og igennem København. Det danske team har derfor i høj grad trukket på erfaringer herfra med at skabe tydelig skiltning og afmærkning, der adskiller cyklisterne fra andre trafikanter, og med at minimere afbrydelser og forhindringer, som vil kunne påvirke cykeloplevelsen negativt.

Hverdagscyklisme er langt fra lige så udbredt i Frankrig, som det er i Danmark, så det kræver en ekstra indsats at skabe opbakning til et cykelnetværk af denne kaliber. Projektet er derfor karakteriseret ved omfattende borgerinddragelse, bl.a. i form af borgermøder, info-stande på strategiske punkter, workshops, cykelture og

en hjemmeside. Denne proces faciliteres af en fransk underrådgiver og har både til formål at informere om projektet og modtage feedback og forslag fra borgerne, så forventningerne afstemmes.

Gode eksempler og kompromiser

Fra dansk side har vi bidraget med de gode eksempler på, hvad der udgør en god cykeloplevelse, og hvordan vi i Danmark arbejder grundigt med infrastruktur, der understøtter den oplevelse. Men der har også været behov for at tænke i alternative løsninger og kompromiser, fortæller Elena :

Det er andre forhold, der gør sig gældende i Frankrig, så vi skal selvfølgelig have for øje, at vores løsninger skal være økonomisk og praktisk realiserbare i den større skala. Her synes jeg, at vi har opnået et rigtig godt resultat, som lever op til kundens ambitioner.

Det skyldes ikke mindst det stærke samarbejde med Artelia i Frankrig, som har vist stor lyst til at arbejde med cykelområdet og drage nytte af de danske erfaringer.

Cykelplanen for Le Mans er færdiggjort og godkendt. I løbet af 2023 og 2024 udføres projektering af cykelnetværket, og udførelsesarbejdet påbegyndes i løbet af 2024. De første ruter forventes at åbne i slutningen af 2024.

Saint-Georges-du-Bois

Pruillé-le-Chétif Rouillon Ruaudin Mulsanne

Sargé-lès-le-Mans

I Kirkesalen skal kulde og varme gå hånd i hånd

Det historiske Vestre Elektricitetsværk har i dag en mere bæredygtig funktion, der nu skal udvides med et synergianlæg, som får produktion af varme og køling til at spille sammen.

På hjørnet af Tietgensgade over for Tivoli ligger et af Københavns første elværker, der i dag spiller en anden energimæssig rolle, som Artelia skal hjælpe HOFOR med at udvikle. I skarp kontrast til sit nostalgiske ydre rummer bygningen ny og mere miljøvenlig teknologi i form af et fjernkøleanlæg. Nu skal der også etableres varmepumpe, der samtidigt kan bidrage til forsyningen af køling og varme til henholdsvis fjernkølenettet og fjernvarmenettet. Der er tale om indkobling i et synergianlæg, som udnytter overskudsvarmen fra produktion af fjernkøling og omvendt den kulde, der er tilovers fra varmeproduktionen.

Respekt for kulturarven

Artelia er rådgiver på de bygnings­ og arbejder, der skal gøre det forhenværende Vestre Elektricitetsværk klar til endnu et nyt anlæg. Bygningen er klassificeret bevaringsværdig og tegnet i 1898 af stadsarkitekt i København Ludvig Fenger, der også har slået stregerne til et stort arsenal af andre byggerier i hovedstaden såsom Øksnehallen, Københavns Hovedbrandstation og Sundby Hospital. Den kommende ombygning må derfor ikke kompromittere den historiske arkitektur. Selve varmepumpen skal placeres i det rum, der kaldes Kirkesalen og ligger ud mod Tietgensgade. Det er ikke et kaldenavn, man normalt vil forbinde med energiværker, men ser man på billederne her, forstår man godt ordvalget.

En konstruktion, der hviler i sig selv Opgaven er samtidig kendetegnet ved, at bygningen udgør et forsyningsmæssigt knudepunkt. Selvom elproduktionen for længst er ophørt, løber der fortsat store mængder kabler gennem bygningen og heriblandt i Kirkesalens kælder. Netop det har indflydelse på, hvordan vi kan sikre funderingen af det nye anlæg. Det nye statiske system, der bl.a. består af et nyt indskudt dæk, må ej heller belaste det gamle bygværk væsentligt og skal i stedet udgøre sin egen konstruktion.

Ud over projektering af konstruktioner yder Artelia også brandrådgivning i forbindelse med projektet.

På tur gennem 800 års

Danmarkshistorie

Med projektet De Fem Halder har vi tydeliggjort sporene efter fem borg- og herregårdsanlæg og styrket formidlingen af den historiske rolle, de har spillet i det naturskønne område syd for Viborg.

I år 1060 blev Viborg bispesæde, og op gennem middelalderen var byen et vigtigt religiøst og hermed også politisk center, der først mistede sin betydning ved reformationen. I flere hundrede år blev Danmarks konger hyldet i Viborg. En tradition der formentlig startede i 1027 og sluttede i 1655 med enevældens indførelse. Derfor var det ikke kun landskabet ved Hald Sø, der i sin tid indbød til borgbyggeri. Det var tilmed en strategisk placering tæt på et af magtens centre.

Den dag i dag vidner både en velbevaret herregård, borgruiner og andre fysiske spor om stedets rolle i Danmarkshistorien. Formålet med projektet De Fem Halder har derfor været at forstærke konturerne af fortiden og skabe formidlingsruter gennem landskabet, der står som et af landets naturperler og udgør et yndet punkt på Hærvejsruten, der nydes af både cyklister og vandrere.

Artelia har haft samtlige ingeniørydelser på De Fem Halder, der apropos sit antal har inkasseret fem hjerter hos Politiken og fem stjerner hos Berlingske Tidende.

Restaureret romantik og barok Som et indgangsparti til området har vi omdannet en gammel lade til formidlingscenter, hvor turen med fordel kan startes. Nær ved laden ligger Hald Hovedgaard, der er opført i slutningen af 1700-tallet og i dag benyttes som refugium for forfattere. Her har vi restaureret to vidt forskellige

haveanlæg. En barokhave, der er kendetegnet ved epokens hang til geometrisk stringens, og en romantisk landskabshave, der derimod simulerer den vilde natur, hvilket var den foretrukne landskabsmode i romantikken.

Kanonrondellen

Et yderst markant vartegn i området er Hald Slotsruin, og her har tårnet fået genskabt sin såkaldte kanonrondel, der understreger borgens historiske funktion som forsvarsværk. Tilføjelsen fungerer samtidig som udsigtsplatform, der gør omgivelserne ære. Konturerne efter slottets tidligere bygninger er i samme instans tegnet op i granit. Derudover er port og gennemgange er genskabt, og der er anlagt en ny bro som reference til den oprindelige vindebro.

Sporene i landskabet

Ud over hovedgården og Hald Slot tæller De Fem Halder også de tilbageværende rester af borgen Gammel Hald, fæstningsværket Brattingsborg/Valdemars Skanse og Gregers Daas' herregård, der alle er markeret tydeligere som et led i projektet. Et andet væsentligt element har været at styrke tilgængeligheden i det enestående kulturlandskab. Derfor er der anlagt en 550 meter lang boardwalk fra Niels Bugges Kro til Barokhaven, nye trapper, et samlende stianlæg, en adgangsvej og parkeringsforhold. Sidst men ikke mindst er der anlagt en legeplads med referencer til de historiske begivenheder.

De Fem Halder Samarbejdspartnere / Erik Brandt Dam Arkitekter, Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter, Martin Zerlang og Cornelius Vöge Bygherre / Naturstyrelsen © Lindhe Halder

Danmarks eneste lager til  nukleart affald

Alt i alt har vi set på 27 scenarier og beregnet sandsynligheden ved hvert enkelt.

Ny Opgraderet Lagerfacilitet (NOL) Bygherre / Dansk Dekommissionering Arkitekt / Christensen & Co. © Christensen & Co.

Willy Paulsen Kompetencechef Lufthavne & Terrorsikring København

Sikkerhed er grundtonen i alt det, vi laver på Risø.

Karlotta Thórhallsdóttir Rådgiver Jord & Grundvand København

Sammen med Christensen & Co Architects og Langebæk hjælper vi Dansk Dekommissionering med at realisere et projekt, der peger langt ud i fremtiden og trækker tråde helt tilbage til 1950’erne. For projektet er en ny lagerfacilitet, hvor al Danmarks radioaktive affald skal opbevares frem til senest 2073, og en stor del af affaldet rummer en interessant forhistorie.

Vi skal en tur tilbage til 1955, hvor atomenergikommissionen med Niels Bohr i spidsen fik til opgave at anlægge et offentligt forskningscenter med fokus på at fremme udnyttelsen af atomenergi til fredelige formål. De følgende år blev der bygget tre forsøgsreaktorer, men som bekendt kom dansk atomkraft aldrig videre fra teststadiet. Den folkelige modstand mod kernekraft voksede op gennem 1970’erne, og i 1985 blev det taget helt ud af den danske energiplanlægning. Under navnet Forskningscenter Risø blev to reaktorer dog brugt til undervisning og forskning helt frem til år 2000.

I 2003 blev Dansk Dekommissionering oprettet som en statslig virksomhed, der siden hen har haft til opgave at demontere de nukleare anlæg og

håndtere alt radioaktivt affald i Danmark. Efterladenskaberne fra forsøgsreaktorerne udgør den største part, men der håndteres også radioaktivt materiale fra hospitaler, virksomheder mv. Hertil er visse brandalarmer et godt eksempel på radioaktivt affald.

Det er fortsat uvist, hvor et slutdepot for affaldet skal placeres, og derfor er der i stedet truffet beslutning om et lager på Risø, hvilket vil kræve den særlige lagerfacilitet, som vi nu er med til at etablere.

En sikker facilitet

Projektet består af tre bygninger : Selve hovedlageret på 8.736 m2, en portvagt og et uopvarmet lager til det såkaldte NORM-affald, som allerede er i Dansk Dekommissionerings besiddelse. Som projektleder og sikkerhedsansvarlig Willy Paulsen kan fortælle, er der en dominerende faktor, der præger projektet i alle detaljer :

Sikkerhed er grundtonen i alt det, vi laver på Risø, og det har givet en række helt unikke ingeniøropgaver og faglige udfordringer. Vi arbejder med en sikkerhedsvurdering, der til slut giver Dansk Dekommissionering

licens til at drifte det nye opgraderede lager. Sikkerhedsvurderingen tager højde for adskillige scenarier, og mange af de overvejelser har indflydelse på designet. På den ene side værner vi mod ulovlig indtrængen med avanceret adgangskontrol og adskillige tiltag af fortrolig karakter, og på den anden side har vi øje for utilsigtede hændelser såsom stormflod og i værste tilfælde flystyrt.

En af dem, der har været med til at undersøge de mange scenarier og vurdere sandsynligheden heraf er Karlotta Thórhallsdóttir, og hun kan berette om en spændende opgave ud over det sædvanlige :

Det er en hel akademisk øvelse, hvor vi har researchet os frem til historisk data på vidt forskellige områder. Jeg har dykket ned i rigtig mange emner, og vi har selvfølgelig måttet orientere os mod empiri på verdensplan for at have ordentligt belæg for vores antagelser. En stor del af risikovurderingen består også af tekniske analyser, som vores egne specialister har stået for. Alt i alt har vi set på 27 scenarier og beregnet sandsynligheden ved hvert enkelt.

krævede ny kortlægning af Københavns Lufthavn

En kompleks bygningsmasse og et behov for opdatering af BBR-data var blandt årsagerne til, at Københavns Lufthavn (CPH) fik brug for en kortlægning af bygninger og en proces for at få data korrekt registreret i BBR-registret. En kompleks opgave, som Artelia har varetaget.

CPH har behov for, at deres BBR-data skal være retvisende. Det vil sige, at arealer, ejerforhold og bygningsnummerering skal stemme overens med de oplysninger, der er registreret hos kommunen. Det giver mulighed for bedre at kunne identificere og navigere i de mange data.

Lufthavnen har en bygningsmasse, der hele tiden ændrer sig. Flere af bygningerne på lufthavnens areal er ikke ejet af lufthavnen, og det gør ikke kortlægningen mindre kompleks. Parkeringshusene

har f.eks. i en periode været ejet af en ekstern virksomhed, men de er nu igen en del af CPH. Dertil er der en masse udbygninger, ombygninger og andre faktorer, der løbende påvirker den samlede bygningsmasse i lufthavnen. For at give kompleksiteten endnu et hak op ligger CPH i både Dragør og Tårnby Kommune. Der er dermed to kommuner, der skal forholde sig til CPHs ejendomsdata. Derfor kontaktede CPH i 2022 Artelia for et samarbejde om at få kortlagt og registreret alle sine bygninger.

Sarah Hamid, der er rådgiver i Bygherrerådgivning, Plan & Myndighed fortæller om opgaven :

Samlet set har vi registreret over 480 bygninger på CPHs arealer. Det har været en spændende og omfattende proces. Undervejs har der været en tæt dialog med både gode folk hos CPH og hos de to kommuner.

Opgaven har været delt op i 3 faser :

1. Styr på adresser, placeringer og ejerforhold

BBR forudsætter en unik adresse for hver bygning. I lufthavnen var mange bygninger registreret på samme adresse. Det krævede derfor en del besøg i lufthavnen, da adgangsveje ikke var registrerede, og det var også en del af opgaven at få disse registreret. Det var nemlig en forudsætning for, at alle bygninger kunne få en unik adresse.

2. Registrering af nye bygninger, som ikke fremgik af BBR Næste skridt var at udarbejde en tjekliste for, hvad der skal registreres ved nye bygninger eller ændringer på bygninger. Herunder afløbsforhold, varmeforsyning/varmekilde og tjek af materialer. Alt dette skal indberettes til BBR.

3. Endelig registrering af alle bygninger i BBR. Det viste sig efter gennemførelsen af fase 1 og 2, at der var en del uoverensstemmelser mellem fakta og BBR. Derfor lå der en stor opgave i at få opdateret alle data for CPH korrekt i BBR.

En genfødt oase til Nyrops mesterværk

De Helende Haver på Bispebjerg Hospital har givet patienterne et grønt frirum, der samtidig er kåret til Byens Bedste Byrum.

Martin Nyrop er blandt de personer, der har skrevet sig ind i den arkitektoniske danmarkshistorie. Han er arkitekten bag Københavns berømte rådhus, og Bispebjerg Hospital er endnu et af de klenodier, han har efterladt sig. Derfor var respekten for den kulturelle arv et gennemgående tema, da vi stod for at revitalisere sygehusets fredede haveanlæg sammen med Erik Brandt Dam Arkitekter, Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter og Malmos. Anlægget er oprindeligt anlagt i 1913 af havearkitekt Edvard Glæsel, og mange af de oprindelige kvaliteter er enten genskabt eller gentænkt i kombination med nye tiltag.

Byens Bedste Byrum

Navnet Helende Haver siger det hele. Med støtte fra A.P. Møller Fonden har Region Hovedstaden ønsket at give de grønne udearealer et løft, da forskning peger på, at det gør en mærkbar forskel for patienter. Hospitalet er samtidig en integreret del af Københavns Nordvestkvarter, og mange vælger dagligt at krydse området til fods eller på cykel, selvom de ikke har et ærinde på sygehuset. Derfor gav det mening for Berlingske at nominere projektet til Byens Bedste Byrum i 2022, og efter en offentlig afstemning løb haverne af med prisen.

Passager til immobile patienter

Et væsentligt aspekt har været at gøre haverne tilgængelige for kørestolsbrugere,

gangbesværede og sengeliggende patienter. Vi har derfor projekteret opgraderede stisystemer, nye belægninger og niveaufri adgang til haverne. I forbindelse med de mange ændringer på overfladen har vi udarbejdet forstærkningsforslag for hospitalets underjordiske tunneller, hvor det var nødvendigt.

Springvand og lysthuse

Arealernes nye klinkebelægning ses tydeligt, når man bevæger sig op gennem hospitalets midterakse, der rejser sig i etager fra syd til nord. På aksens nordlige top troner Christians Lemmerz’ statue af den bibelske figur Lazarus, som Jesus vækkede fra de døde, og han skuer ud over et springvand, der blev ombygget i forbindelse med projektet.

Springvandet er anlagt i romantisk stil med et lille grotteanlæg og har fået nyt vandbehandlingsudstyr, som nu er placeret i en af hospitalsbygningernes kældre. Lazarus’ springvand hører til rækken af vores sjove delopgaver, der også tæller statisk beregning af lysthuse og pergolaer. Sidst men ikke mindst er afløb og klimatilpasning en gennemgående del af projektet. Vi har kapacitetsvurderet hospitalets eksisterende afløbssystem, foretaget ændringer af afvandingen og tilføjet faskiner.

De Helende Haver blev indviet den 10. maj 2022.

De Helende Haver Bygherre / Region Hovedstaden med støtte fra A.P. Møller Fonden Arkitekt / Erik Brandt Dam Arkitekter og Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter

Down under og helt til tops

Zoologisk Have i København har med sit nye australske anlæg afsluttet første del af sin masterplan, der vil medføre store forandringer og forbedringer af dyrenes anlæg og samtidig gøre det til en endnu bedre oplevelse at besøge ZOO.

Opkaldt efter Kronprinsesse Mary, der som bekendt er fra Australien, er Marys Australske Have nu åbnet i København ZOO. Vi har arbejdet på den sidste del af haven ved navn Billabong, der huser flere australske fugle, som har masser af plads at flyve rundt på. Ud over fuglene, der blandt andre tæller ravne, kakaduer, latterfugle og svaleparakitter, rummer haven også tasmanske djævle, kænguruer, wombatter, myrepindsvin, emuer, klippekænguruer og pungmåre. Australien er med andre ord flyttet ind i København, og her skal de australske dyr leve side om side.

ZOO er altid lidt særlig

Det er ikke først gang, vi arbejder for ZOO, da vi også var med til at bygge pandaanlægget i 2019 og bidrog til opsætning af den midlertidige skyliner, der besøgte haven i sommeren 2022. Vores medarbejdere er enige om, at det altid er lidt særligt at arbejde i ZOO.

Der er straks mange medarbejdere, der melder deres interesse, når vi får et projekt i ZOO. Arbejdet er specielt, fordi vi hele tiden skal være opmærksomme på, at levende dyr skal trives i områderne efterfølgende. Vi skal derfor sikre os, at der ikke er nogen installationer eller afslutninger, som dyrene kan komme til skade på. Vi er med til at passe på dyrene og forme deres hjem, og det er en interessant opgave.

Rune Worm Christnensen Afdelingsleder Cost Management København

Vores afdeling for Cost Management har stået for det indledende budget til brug for fundraising, og da projektet blev sat i gang med donationer fra Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond, var vi ansvarlige for geoteknik, jordbalance, konstruktioner, fundamenter, plinte og koordinering af BIM.

Landskabsarkitekt Finn Jørsboe har designet haven, der består af klipper, som minder om det australske landskab, og en nyanlagt volière, hvor fuglene har godt med plads at boltre sig på. Selve fugleburet er designet af HMJ Design.

Haverne blev officielt indviet af H.E. Kerin Ayyalaraju, Australiens ambassadør, i oktober 2022.

Se din by fra tårnets top Samme år var vi med til at opsætte den midlertidige attraktion ZOO Skyliner. Her kunne man få en tur op og se haven og resten af København fra oven og samtidig støtte et godt formål. Fem kroner per solgt billet gik nemlig til ZOOs bekæmpelse af krybskytter i Sydafrika.

Vi var ansvarlig for konstruktioner, geoteknik, myndighedsbehandling og byggeledelse, som vel at mærke foregik på tysk. Skylineren er ejet af en østrigsk familie, der rejser rundt i Europa og sætter deres forlystelse op. Derfor måtte vi finde dem af vores byggeledere, der taler tysk, og sætte på sagen. Dem viste der sig heldigvis at være flere af.

Pandaer startede samarbejdet Vores første projekt i ZOO var pandahuset, som vi var med til at bygge i 2019. Det yin og yang formede pandaanlæg, tegnet af BIG, afspejler både farven på bjørnene og illustrerer de to komplementære halvdele, der er indbyrdes afhængige. I naturen lever han- og hunpandaer hver for sig og mødes kun én gang årligt i brunstperioden, og derfor er de også adskilt i anlægget.

Artelia stod for projekteringsledelsen og alle ingeniørarbejder. Opgaven var unik ; ikke mindst i kraft af den komplekse geometriske form, der blev udført i in situstøbt beton. Cost Management var ansvarlig for økonomien på ingeniørfagene, og da anlægget ikke ligefrem er en lagervare, var det lidt af en bedrift, at vi ramte 100 % plet på ingeniørdelen. Bygningens kompleksitet gjorde, at vi ikke kunne beregne projektet ud fra standardpriser, men i stedet måtte benytte vores metoder og erfaring til at estimere prisen.

Nyt samlingspunkt og en sikker skolevej

Vi omdanner Nørresundby Torv og styrker sammenhængskraften i områdets historiske bymidte. Transformationen af torvet skal indbyde til ophold og hjælpe børnene sikkert hen til deres nye skole i Stigsborg.

Nørresundby i Vendsyssel ligger blot et par kilometer nordvest for Aalborg. Selvom byens indbyggere indtil 2006 blev regnet med til Aalborg, udgør byen et selvstændigt område med en historisk bymidte og en moderniseret havnefront.

Nørresundby er et område, der tiltrækker mange tilflyttere, og som et af Danmarks største kystnære boligudviklingsprojekter skal den gamle syregrund Stigsborg nu omdannes til boligområde. Det er også her, at en splinterny skole skal samle eleverne fra Stigsborg Skole og Skansevejens Skole i nye faciliteter, efter Skansevejens Skole lukkes.

Skoleflytningen stiller krav til infrastrukturen, da den nye skolevej skal være både praktisk og sikker for de børn, der nu flyttes fra ét skoledistrikt over til et nyt. Stine Mariegaard Vistrup, der er projektchef i Vej & Trafik, fortæller :

Børnenes skolevej kommer til at gå ind over Nørresundbys Torv, ned ad Strandgade og videre ad Syrestien over til den nye skole. Det er vigtigt, at børnene kan komme sikkert frem og tilbage, og det betyder bl.a., at nogle veje lukker for gennemkørende trafik, mens andre bliver ensrettet for at mindske konfliktpunkterne på børnenes rute.

Projektet indebærer i samme ombæring byforskønnelse omkring Nørresundby Torv, som formes i samarbejde med arkitekterne Schønnherr. Visionen er, at området får et grønt præg og inviterer til ophold, mens der ned mod Limfjorden åbnes op. I dag er torvet præget af en stor del gennemkørende trafik, hvor der fremover kommer fokus på at få ledt den gennemkørende trafik udenom, så det kun er de bløde trafikanter og den kollektive bustrafik, der får adgang inde omkring selve bymidten.

Vi forbinder bymidte og fjord Som en del af områdets helhedsplan skal torvet i højere grad være et sted, hvor byens borgere mødes i kortere eller længere tid, og der skal skabes en mere spændende bymidte, der samtidig indtænker byens historie. Det betyder helt konkret, at torvet får en byhave, man kan gå på opdagelse i, og der anlægges en plads med overskydende granit fra Aalborg Kommunes andre stier og pladser.

For at åbne pladsen op anlægges en bred korridor med sigtelinjer fra torvet mod fjorden. Dermed skabes der større sammenhængskraft mellem bymidten og havnefronten. Idéen er at lede folk ned til de rekreative områder, der findes langs Limfjordens kyst, Skansen, kridtgravene og Lindholm Høje.

Tanken om genbrug er central for projektet. Der er anvendt granit i mange af Aalborg Kommunes byggerier i midtbyen. Derfor findes der en del granitrester på kommunens depot – og hvorfor ikke bruge nogle af de materialer, der allerede eksisterer ?

Det er en lidt sjov idé, det her med at tage granitten fra alle Aalborgs forskellige pladser og så blande det sammen for at danne den nye plads på torvet i Nørresundby.

Vi er totalrådgiver for Aalborg Kommune fra start til slut, hvilket inkluderer forundersøgelser, al projektering, mobilitetsplan, koordinering med ledningsrenoveringer, arkæologi og meget mere.

Ifølge planen vil projektet stå færdigt i slutningen af 2024.

Stine Mariegaard Vistrup Projektchef Vej & Trafik Aalborg

Nørresundby Torv Bygherre / Aalborg Kommune Arkitekt / Schønherr

Prisvindende BIM-design af talrige trækassetter

Da opgaven var at designe et væld af forskellige facadekassetter til det 35.000 m2 store boligprojekt UN17 Village, fik vi automatisk masseproduceret 3D-modeller og arbejdstegninger, der kunne gå direkte i produktion. Det skyldes en effektiv metode, der kombinerer flere programmer og har sikret os en Tekla BIM Award.

Boligbyggeriet UN17 Village er på mange måder et nysgerrigt projekt, der undersøger forskellige veje til at imødekomme FN’s 17 verdensmål. Beboernes sundhed er i højsædet, og i forhold til bæredygtighed rummer projektet f.eks. det foreløbigt højeste træbyggeri i Danmark. I den ånd var det også oplagt at arbejde innovativt med det digitale design, og det gav god mening at sætte ind ved de mange trækassetter, der udgør substansen i byggeriets facader. Et varieret arkitektonisk udtryk og de statiske detaljer betyder samlet set, at det er tale om en hel del forskellige kassetter, hvilket er meget tidskrævende at modellere manuelt. Derfor var automatisering i høj kurs, og netop det fik vi introduceret.

Selve kassettekonceptet er designet i tæt samspil mellem os og byggeriets entreprenør CG Jensen. Facadekassetterne er produceret af JBS og vinduerne af VELFAC.

Ved at kombinere Tekla, parametrisk design og Open BIM blev det muligt at autogenerere 3D-modeller af de mange forskellige trækassetter sammen med arbejdstegninger, der kunne overleveres direkte til kassetteproducenten. Teknikken bag skyldes en god metode til at udlede og kombinere de store mængder data fra vores egen Tekla-model, arkitektens Revitmodel og fra vinduesproducenten.

Hele den effektive arbejdsgang og det gode samarbejde mellem parterne er årsagen til, at vi i 2022 vandt en regional Tekla BIM Award, der dækker byggeri i Danmark og Norge. Prisen gives hvert år

til et projekt, der transformerer den måde, vi bygger på, og som er med til at udvikle byggebranchen.

Konceptudvikling

Det første skridt i processen var at udvikle et generelt konstruktionskoncept for kassetterne, som vi gjorde i en iterativ proces med entreprenøren CG Jensen. For at reducere mængden af affald designede vi træelementerne til så vidt muligt at matche de længder af træ, der var tilgængelige hos leverandøren. Desuden fandt designteamet en måde at undgå at bruge limtræ, hvilket resulterede i en betydelig CO₂- og omkostningsreduktion.

Da det generelle designkoncept var på plads, blev et lille antal Tekla-komponenter udviklet for at gøre klar til parametrisk modellering og styring af alle kassetterne via Grasshopper-Tekla Live Link.

Et automatisk dataflow

Næste udfordring var, at kassetterne har mange variationer og forskellige attributter, som giver et væld af data fordelt på flere kilder. Ingeniørarbejdet fandt sted i Tekla, men arkitekten brugte Revit til deres design, der indeholder information om placering og størrelsen af vinduer og døre. Derudover besad vinduesproducenten megen data, mens entreprenøren skulle levere informationer om produktionsflow og monteringsplaner.

Alt dette ønskede vi at kombinere i værktøjet Rhino Grasshopper, som kunne bruges til parametrisk design af kassetterne. Derfor udviklede vi først en datastruktur for, hvilke informationer der skulle integreres og hvordan. Linket i datastrukturen og relationen mellem modellerne blev skabt ved at sammenstille de tredimensionelle lokationer af samtlige elementer.

Takket være Grasshopper-Tekla Live Link og Revit plugins blev data nemt integreret i Rhino Grasshopper, hvor det var tilsvarende enkelt at implementere de øvrige informationer fra vinduesproducenten og entreprenøren. Herefter kunne Rhino Grasshopper automatisk føde data til den Tekla-komponent, der var skræddersyet som en slags template for de talrige udgaver af kassetter.

Fra Tekla-komponenten blev de mange forskellige kassetter distribueret ind i selve Tekla-modellen, som kunne generere arbejdstegninger til producenten. Tegningerne kunne bruges direkte i kraft af en meget høj detaljeringsgrad på 450 LOD (Level Of Detail).

En del af fremtidens byggeteknikker Kombinationen af Tekla Structures, parametrisk design og OpenBIM beviste i den grad sit værd i dette projekt. Selvom treenigheden allerede er kendt for at løse udfordringer ved avancerede konstruktioner, illustrerer projektet, at den effektive automatiseringsproces kan have lige så

stor værdi ved mindre udfordrende bygningsstrukturer. Især når slutproduktet er produktionsklare tegninger.

Når innovation ikke synes at være afgørende for at få projektet i mål, kan byggebranchen godt have en tendens til at holde sig til de traditionelle procedurer. Resultaterne her viser et stort potentiale for automatiserede arbejdsgange, selvom det kræver lidt mere forberedende arbejde. Derfor er vi glade for, at vores passionerede BIM-specialister og andre fagfolk lagde en ekstra indsats, der endda er honoreret med en pris.

Bygherre / NREP Arkitekter / Lendager og Sweco Architects Denmark Entreprenør / CG Jensen

Tekla BIM Award diplomet blev overrakt af Sirikit Balslev fra BuildingPoint Scandinavia.

Al den energi, vi ikke ser

Strøm til ventilation og køling udgør en massiv del af elforbruget i forskningsfaciliteter, på hospitaler og i andre installationstunge byggerier. Derfor er det vigtigt at rette fokus mod den procesenergi, der ofte overses, og det kræver en afgørende indsats i den tidlige designfase.

Teknisk avancerede byggerier udgør en essentiel del af vores videnssamfund og sundhedssystem. Desværre står de også for skud, når energipriserne eksploderer, som vi så det i 2022. En væsentlig del af forklaringen skal findes i de energikrævende processer, der er fundamentale for bygningernes funktion. Til illustration kan hverken laboratorier eller operationsstuer fungere forsvarligt uden effektive ventilationsløsninger, og en stor forekomst af teknisk udstyr vil samtidig øge behovet for køling – ofte markant. Man opererer her med begrebet procesenergi, som man også kender det fra industriel produktion.

Ifølge en rapport fra Bygningsstyrelsen står procesenergien for cirka halvdelen af det samlede elforbrug i laboratoriebygninger. Selvom dette særlige elforbrug har en lavere afgift og ikke er underlagt samme krav i bygningsreglementet som bygningsenergi, er der stadig tale om en betragtelig udgift og et forbrug, der bør adresseres ud fra et klimahensyn.

Derfor har der fra start været fokus på procesenergien ved designet af Climate Challenge Laboratory på DTU.

Størrelsen betyder noget

Seniorprojektchef Erik Krøll har arbejdet med laboratoriebygninger i over 20 år og har ydermere erfaring fra medicinalindustrien. Procesenergi er en af hans faglige kæpheste, og han understreger, at størrelsen er altafgørende :

Hvis man skal sige det meget pædagogisk, kan man sammenligne luft med vand. Jo smallere et rør, man skal presse vand igennem, desto mere energi skal man bruge. Det kan alle nikke genkendende til, og det samme princip gælder for luft. Når laboratorier kræver et stort luftskifte, bliver tryktabet således større jo mindre rør og skakter, luften skal presses igennem. Det er selvfølgelig mere kompliceret end det, men groft sagt kræver det et større ventilationssystem at reducere procesenergien.

Erik Krøll Projektchef Laboratorier & Sundhed København

Som Erik påpeger, kræver det en tidlig indsats at skabe de bedste betingelser for at få denne del af elregningen ned. Samme overvejelser var i spil ved designet af Bygning 310, som er nabo til Climate Challenge Laboratory. Fælles for de to projekter er, at Artelia har haft projekteringsledelsen og kunne præge designet fra start af.

Climate Challenge Laboratory Bygherre / DTU Arkitekt / Christensen & Co © Christensen & Co

Når vi skal så markant op i størrelse, har det selvfølgelig afgørende indflydelse på hele bygningens udformning. Derfor er der også en æstetisk dimension, som skal løses i samspil med arkitekterne. Det er simpelthen en faktor, der er umulig at pille ved for sent i processen, og som minimum skal der tages højde for det i dispositionsforslaget, udtaler Erik.

Når volumen øges, har det tilsvarende betydning for teknikrummene, der er dobbelt så høje som normalt i både Climate Challenge Laboratory og Bygning 310. Alene det illustrerer, hvor stor indflydelse minimering af procesenergi har på bygningsdesignet.

Hvor floden slår en bugt

Det tryktab, som sender elforbruget i vejret, øges ydermere, hvis luften skal presses igennem en 90 graders bøjning, hvor der opstår turbulens, hvilket er en af flere

årsager til, at bygningens elforbrug bliver unødigt stort, hvis ikke man får adresseret udfordringen.

Der kan forsvinde rigtig mange energikroner i de hjørner. Vi sørger således for, at der bliver bugtninger frem for knæk, alt imens vi designer rørene smart, så vi kan lede luften rundt om hjørnet, fortæller Erik og nævner et sidste vigtigt aspekt ved ventilationsdesignet :

For at blive i vandmetaforen, er der mange sten i floden såsom varme­ og køleflader. I visse laboratorier kan der også være behov for et HEPA­filter, der øger tryktabet i hele systemet, og så skal vi have monteret en lokalt placeret ventilator, der øger lufthastigheden på ny. Samlet set vil det sige, at vi skal ind og lave gode løsninger ved en lang række komponenter i systemet.

Køling til varm teknik

Til slut nævner Erik, at køling er et andet vigtigt omdrejningspunkt, der i øvrigt kan betragtes som en overordnet problemstilling :

Helt generelt er køling blevet et vigtigere indsatsområde i takt med, at moderne bygninger er blevet langt bedre isoleret. Det gælder for så vidt også for mindre avancerede bygninger som kontorer og boliger. I laboratoriebygninger og lignende har vi ydermere den udfordring, at teknologien afgiver store mængder varme, der skal bringes ned. Det kan delvist løses med det rette design af ventilationssystemet, og dertil arbejder vi med flere andre løsninger, der sikrer energieffektiv køling.

Målet er byggeri, der respekterer planetens grænser

Med flere fyrtårnsprojekter og en prisvindende CO₂­vejviser er vi med til at sætte retningen for, hvordan byggebranchen kan leve op til klimamålene i Parisaftalen.

Building Green er Danmarks førende messe for grønnere løsninger i byggeriet, og her finder prisuddelingen

Det Bæredygtige Element sted. Den 3. november 2022 var Artelia blandt dem, der indtog scenen i Forum, da vi sammen med arkitektfirmaerne EFFEKT og CEBRA skulle modtage samarbejdsprisen for Reduction Roadmap. Et helt nyt værktøj, der kortlægger, hvordan klimamålene i Parisaftalen kan oversættes til konkrete, årlige CO₂-mål for nyt dansk boligbyggeri. Værktøjet, der er støttet af VILLUM FONDEN og Realdania, tager afsæt i den nyeste viden om klimaforandringerne og peger på, at vi skal reducere udledningen med 96 % på 7-14 år for at matche de planetære grænser.

Det betyder konkret, at byggeriet skal nedbringe udledningen fra et nuværende gennemsnit på 9,6 kg CO₂-ækv/m2/år til gennemsnitligt 0,4 kg CO₂-ækv/m2/ år. I den forbindelse viser værktøjet, med hvilken hastighed den nødvendige reduktion skal ske år for år for at stoppe byggebranchens bidrag til klimaforandringerne.

Det er en udfordring, som ingen brancheaktør kan løfte alene, men som i stedet kalder på fælles handling.

Fremtidens levesteder

Transformationen fra ambition til handling er ofte den sværeste. Derfor tager Artelia del i flere projekter, der giver fysisk form til tanken om at rykke grænserne for, hvor lavt et klimaaftryk byggerier kan have.

Et af dem er boligkonceptet Living Places, der udvikles i samarbejde med VELUX, EFFEKT og Enemærke & Petersen. Den første prototype, Boligværkstedet, opføres i Jernbanebyen i København i forbindelse med, at byen skal være arkitekturhovedstad i 2023. Hele idéen med konceptet er at vise vejen til en ny generation af boliger, der både tilgodeser planeten samt menneskers sundhed og velvære. Boligværkstedet har i den forbindelse et rekordlavt CO₂-aftryk, der allerede har vakt stor opmærksomhed. Living Places blev endda præsenteret på COP27.

Forsætter på næste side

Boligbyggeri fra 4 til 1 planet

Vi er med til at stile efter det samme mål i projektet Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, hvor Realdania og VILLUM FONDEN har afsat 60 mio. kroner til en fælles indsats, der skal fremme boligbyggeri med et 75 % lavere klimaaftryk end gennemsnittet. Her er Artelia valgt som facilitator på videndelingen og bygherrerådgiver på de eksempelbyggerier, som toneangivende aktører opfordres til at bygge. En del af partnerskabets bevilling skal investeres i innovationsprocessen ved de enkelte projekter, og det kan f.eks. være tiden brugt på idéskabelse, test og dokumentation af forskellige metoder og materialer eller byggeskadeforsikring ved brug af løsninger, der ikke er gennemprøvede.

Målet er at skabe et økosystem af viden, hvor vi leverer egen ekspertise ind i byggerierne og samtidig høster nye erfaringer, der kan deles på tværs af projekterne og danne inspiration for hele branchen. Vi har før taget del i flere demonstrationsprojekter og kan ved selvsyn konstatere, at der blev skabt ny viden, som er kommet andre projekter til gode.

CO₂-aftryk. Det skyldes dels brandsikkerhed og statik, men ikke mindst hensynet til akustik. For at sikre et effektivt støjværn mod over- og underboer benyttes der gerne beton for at skabe tyngde og mineraluld til affjedring.

Hvis man alene fokuserer på etageboliger i al almindelighed, står dækkene ofte for ca. 15-20 % af det samlede CO₂-aftryk. Øvelsen i projektet går derfor på at se, hvor langt det er muligt at minimere klimabelastningen i etagedæk, hvis de samtidig skal efterleve bygningsreglementets krav til akustik. Derudover belyses bygbarhed, økonomi og brand også i projektet.

Lovende resultater

Til formålet har Artelia, JaJa Architects og CG Jensen konstrueret 23 primært biobaserede etagedæksopbygninger : 14 ribbedæksløsninger og ni CLT-løsninger. I løbet af efteråret 2022 er de mange varianter blevet testet i akustiklaboratoriet på DTU i Lyngby. Her foretog Artelia akustikmålinger af de to lydmæssige parametre, der er angivet i bygningsreglementets krav til etageadskillelser. Det drejer sig om luftlydsisolation, der retter sig mod luftbåren lyd såsom tale, og trinlydniveau, der dækker over strukturbåren støj som gang, stoleben mv.

Til Building Green i 2022 modtog vi samarbejdsprisen for Reduction Roadmap sammen med arkitektfirmaerne EFFEKT og CEBRA.

Biobaserede materialer skal i spil Fremtidens biobaserede etagedæk er navnet på et projekt, der illustrerer, hvordan vi også går skridtet endnu længere ned i materien for at finde grønnere løsninger, der bør udbredes til branchen. Realdania står bag projektet, der udspringer af foreningens forsøgsbyggeri Mini CO₂ Etagehus Træ, hvor Artelia er ingeniør. Her blev det tydeligt, at netop etagedækket var værd at undersøge nærmere med særligt fokus på akustikken.

Etagedæk bliver meget nemt en stor klimasynder i byggerier. De udgør en væsentlig del af bygningsmassen, og ofte er det ikke her, man vælger at bruge biobaserede materialer med et lavt

Resultaterne var særdeles lovende. Ved de fleste CLT- og ribbedæksløsninger er det nemlig muligt at overholde lydkravene i BR18 og samtidig reducere CO₂-aftrykket med 55-70 % i forhold til en typisk huldæksløsning i beton.

Som akustiker er jeg umådelig godt tilfreds med resultatet. Jeg tør godt kalde det banebrydende, at vi her har testet materialer og opbygninger, der ikke normalt er en del af værktøjskassen, når vi skal skabe tilfredsstillende lydisolation. Derfor kan disse undersøgelser snildt bane vejen for en grønnere praksis på det akustiske område.

Jan Christensen Afdelingsleder Akustik København

Som Jan påpeger, belyser projektet en række helt nye kombinationsløsninger med både utraditionelle komponenter og konstellationer. Materialer som sand og papiruld benyttes eksempelvis for at opnå de akustiske egenskaber.

Steffen Maagaard Markedschef Energidesign, Bæredygtighed & Indeklima Aarhus

Specifikke EPD’er giver de grønneste løsninger

Et andet væsentlig fund i projektet er vigtigheden af at benytte de produktspecifikke EPD’er – også kendt som miljøvaredeklarationer – frem for generiske og branchemæssige miljødata. Det er ganske enkelt nødvendigt, når man skal fastlægge det reelle CO₂-aftryk for de biobaserede dæk. Det skyldes, at det generiske datagrundlag for biobaserede materialer både er stærkt begrænset og samtidig angiver et højere gennemsnitligt CO₂-aftryk for at være på den sikre side. Derimod kan de produktspecifikke EPD’er vise vej til produkter, der reelt har et dokumenteret lavt aftryk.

Vores egen sammenligning viser, at brugen af produktspecifikke miljødata for de biobaserede materialer kunne vise et CO₂­aftryk, der er 25­70 % lavere end ved brugen af generiske data. Det er noget af en forskel, når man skal finde den mest bæredygtige løsning, og man kan snildt risikere at fravælge det grønneste alternativ på den baggrund, udtaler Steffen.

Som han påpeger, er der kun en forskel på 15 % ved en huldæksløsning med EPSbeton. Det siger noget om, at den generiske data for beton tegner et noget mere retvisende billede af gennemsnittet og nok har et bedre datagrundlag, da materialet er mere udbredt.

Men biobaserede materialer bør bestemt ikke nedprioriteres, fordi generiske data giver et kunstigt højt CO₂­niveau, der nemt kan præge beslutningen i en forkert retning. De er derimod afgørende, hvis vi for alvor skal gøre noget ved byggeriets klimaaftryk. Derfor er det vigtigt at bruge de produktspecifikke EPD’er, afslutter Steffen.

En af de mange etagedæksopbygninger, der blev testet på DTU.

Etagedæk set nedefra i akustiklaboratoriet.

Industrirådgivning i en trådløs tid

Artelia står for at opgradere ventilationen til de renrum, hvor Accelink Denmark producerer cutting edge optiske chips til fiberoptiske netværk, der benyttes i alt fra datacentre til mobilnetværk.

Silicon Valley er opkaldt efter silicium. Det skyldes, at grundstoffet er kendt som en uundværlig ingrediens i fremstilling af moderne elektronik og ikke mindst computerchips. Materialet er derfor synonym med den digitale tidsalder og en vigtig råvare for de innovative virksomheder i San Franciscos verdensberømte erhvervsklynge.

Man behøver dog ikke flyve til USA for at finde et eksempel på denne gren af den højteknologiske industri. I Birkerød nord for København ligger Accelink Denmark, der er specialiseret i at producere optiske chip-komponenter på netop siliciumskiver. Produkterne bidrager til lynhurtig transport af enorme mængder data og leveres primært til moderselskabet Accelink Technologies, som er blandt verdens fem største leverandører af moduler og systemer til telekommunikation. Derudover er Accelink Denmark med til at udvikle nye produkter til kunder som Huawei, Nokia og Google.

Den dybt avancerede produktion kræver kompliceret teknik, og Artelia er med til at opgradere ventilationssystemet, der udgør en vigtig brik i maskineriet. Projektet skal både give energibesparelser og sikre, at produktionen i fremtiden kan holdes i drift konstant, som det er tilfældet nu.

Partikelfrie miljøer

Produktionen finder sted i renrum, hvor der er høje krav til stabile temperaturer, lav luftfugtighed og et konstant overtryk, der forhindrer partikler i at trænge ind i rummene. På nuværende tidspunkt tilføres den friske luft ved hjælp af to indblæsningsaggregater, der er placeret på taget og har en samlet kapacitet på 60.000 m3/h. Luften føres ned til et hulrum over renrummene kaldet plenum.

Herfra filtreres luften i såkaldte Fan Filter Units, der er udstyret både med HEPA-filtre og højfrekvente ventilatorer, der skaber den nødvendige oprensning af luften ved konstant at cirkulere luften rundt. I rummene er der et luftskifte på mellem 200 og 500 gange i timen. Til sammenligning har en typisk operationsstue et luftskifte på 10-20 gange i timen.

Denne del af ventilationssystemet skal nu opgraderes og fremtidssikres. De to indblæsningsaggregater skal udskiftes med nye anlæg, der i stedet har en samlet kapacitet på 100.000 m3/h, hvilket bedre modsvarer det reelle behov for redundans. Ideelt set skal det ene aggregat kunne køre alene, mens det andet serviceres, men det er ikke muligt i den nuværende situation. Det vil de nye anlæg kunne sikre, og i samme instans skal alle Fan Filter Units udskiftes med nye modeller.

Energieffektivisering

Et andet vigtigt aspekt ved projektet er at genvinde energien fra produktionens udsugning og udnytte den i indblæsningsluften, der specifikt kræver en indblæsningstemperatur på 17 grader i plenum, hvilket resulterer i renrumstemperatur på 22 grader og en relativ luftfugtighed på 35 %. Afhængig af årstiden er der hermed brug for henholdsvis varme og køling.

Den fornødne energi kan udvindes af varm luft, der stammer fra de produktionsled, hvor siliciumskiverne bliver forarbejdet gennem flere kemiske og mekaniske processer. Disse områder og selve udstyret bliver ventileret med kraftige processug, der renser luften i videst muligt omfang, inden den sendes videre. Varmen fra produktionen følger dog stadig med ud, og indtil nu har den energikilde ikke været udnyttet.

Derfor skal der etableres et system, hvor udsugningsluften til slut sendes igennem en varme-/køleflade, der enten varmer eller køler en væskekreds, som afgiver energien til indblæsningsluften. Da det gøres med en lukket væskekreds, er der ingen risiko for krydskontaminering.

Hurtig eksekvering

Artelia står for at projektere de nye løsninger og skal samtidig styre implementeringen i rollen som projektleder. Som Jørn Flohr Schultz fortæller, er tiden en afgørende faktor :

Faciliteten producerer normalt non­stop døgnet rundt, og det er vores opgave at sikre mindst mulig nedetid. Vi har to måneder at løbe på, og det kræver skarp koordinering. Derfor skal alt være planlagt ned til mindste detalje, og udstyret skal være købt ind og stå klar til implementering, fortæller Jørn og konkluderer :

Det er ingen nem sag at udføre et så kompliceret og installationstungt projekt i et meget højt tempo. Men det er også et af mange aspekter, der gør det spændende at løse opgaver for en dynamisk industri som den højteknologiske.

Jørn Flohr Schultz Seniorprojektchef HVAC – Industri København

Nørreports nye fristed

Hotel Scandic Nørreport slog for første gang dørene op i starten af juni 2022. Det nye hotel er indrettet i en gammel kontorbygning, der har undergået en gennemgribende transformation.

ATP Ejendomme står bag hotelbyggeriet der rummer 100 værelser, en restaurant, reception, kaffebar, personalefaciliteter og en rooftop-bar. Den 5.000 m² store bygning er opført i starten af 1900-tallet og har igennem tiden tjent mange forskellige formål. Senest blev bygningen brugt som kontor og har derfor undergået en stor forandringsproces til hotel. Som totalrådgiver på projektet har Artelia stået for projekteringsledelsen og varetaget samtlige ingeniørfag inklusive brand, projekteringsledelse, arbejdsmiljø, belysningsrådgivning og miljøsanering.

Laserscanning og logistik

Første skridt i transformationen var at laserscanne bygningen og danne en punktsky, der kunne bruges til at opbygge en digital 3D-model. Modellen har dannet basis for det omfattende renoveringsprojekt, hvor hele bygningen blev strippet både indvendigt og udvendigt som en del af forvandlingen.

At holde styr på logistikken var et vigtigt omdrejningspunkt, da byggeprocessen fandt sted på et af landets travleste trafikknudepunkter, hvor der tilmed er småt med plads. Butikkerne Matas og Helsemin i stueetagen skulle sideløbende tilgodeses, så de kunne opretholde driften gennem hele forløbet.

En bygning bragt til nutidens standarder Sidst men ikke mindst skulle bygningen opgraderes til nutidens standarder og mere end det, da hotellet som det første i Danmark er certificeret efter Svanemærkets nye krav og forventes at blive certificeret til DGNB sølv. Artelia står for processen omkring DGNB-certificering.

Projektets fokus på bæredygtighed gør sig bl.a. gældende på energisiden, hvor det eksisterende varmeanlæg er konverteret fra damp til fjernvarme, og der er installeret et nyt og mere miljøvenligt køleanlæg. Cocktails på toppen Med den centrale placering har Hotel Scandic Nørreport potentiale til at blive en ny urban oase både for hotellets gæster og københavnerne, idet hotellets rooftopbar og tagterasse er offentligt tilgængelig. Her kan man hæve sig lidt over dagligdagens trængsel og nyde både lækre cocktails og den indtagende udsigt over Københavns tage.

Artelia Danmark

Vi er geografisk organiseret i ti divisioner. Forretningsområderne Byggeri, Energi & Industri og Infrastruktur er gennemgående i alle geografier, og der kan trækkes på ekspertise fra alle kontorer.

Projektorganisation

Artelia har en enkel og overskuelig projektorganisation. Opgaverne løses af et projektteam med en projektleder i spidsen. Projektlederen har ansvaret for kontakten til kunden og refererer til den projektansvarlige.