Firmaprofil 2021

PROFIL 2021

Designing solutions for a positive life

elkommen V til MOE Vigtigheden af ingeniørkompetencer har sjældent været større. De er en væsentlig del af løsningen på samfundets udfordringer, både nu og i fremtiden. MOE rådgiver inden for Byggeri, Energi & Industri og Infrastruktur. Områder i hastig udvikling, hvor indsatsen for sunde bygninger, grøn omstilling og sikker transport er afgørende bidrag til en mere bæredygtig klode. Vores arbejde påvirker også den fysiske indretning af en verden, hvor mennesker skal leve og trives. MOE har siden 2019 været en del af Artelia Group, der er en af Europas førende ingeniørvirksomheder og en global koncern med over 6.100 medarbejdere på verdensplan. Det menneskelige aspekt er grundstenen i vores fælles mission i Artelia Group : ”Designing solutions for a positive life”. I denne profil har vi dedikeret et helt tema til projekter, hvor vores ekspertise er med til at skabe gode rammer om menneskers daglige liv og tilværelse. MOE udgør spydspidsen i Artelias nordiske forretningsenhed, der netop er blevet styrket med den norske ingeniørrådgiver Olav Olsen og deres 110 medarbejdere, der i efteråret 2020 blev en del af koncernen. Vi står stærkere end nogensinde, vi har vækst, og det går godt i MOE. En stor tak til vores dedikerede medarbejdere, der udgør kernen og drivkraften i virksomheden. Også stor tak til vores kunder og samarbejdspartnere – sammen udvikler vi hinanden. Velkommen til MOE, en arbejdsplads, en samarbejdspartner, en rådgiver.

Christian Listov-Saabye CEO, MOE

Benoît Clocheret CEO, Artelia Bestyrelsesformand, MOE

Indhold MOE 3 Velkommen 6 Perspektiver 10 Social 12 Karriere og uddannelse

Tema : Designing Solutions for a Positive Life 14 16 18 20 22 24

Danmarks første svanemærkede skole På to hjul ind i fremtiden Et lyspunkt i hverdagen UN17 Village har et holistisk syn på sundhed Commissioning i børnehøjde Fra Nordjylland til Warszawa

Markedet 26 Amagerværket blok 4 28 Offentlig transport i Island 30 Tæt samarbejde på komplekse projekter 32 Nyt BIM-værktøj til CO2-regnskabet 34 TEDD og Cost Management 36 Coronateststeder 38 Industri og renrum 40 Herlev Bymidte 42 Ny bydel på Sluseholmen 44 Genanvendelse af regnvand i Roskilde 46 Tunnelfabrikken ved Femern Bælt 48 Energimuseet 50 Holmegård Værk

MOE 51 Organisation

20 48

26 14 T EMA

DESIGNING SOLUTIONS FOR A POSITIVE LIFE

50 40

PERSPEKTIVER

Optimisme Selvom hele verden har befundet sig i en ekstraordinær tilstand, har det ikke stoppet udviklingen i MOE. Vi har skabt vækst, leveret gode resultater, opnået en større platform på det nordiske marked og arbejdet med nye innovative løsninger på de udfordringer, vi er blevet mødt med.

Den nye bydel på Papirøen i Københavns Havn under udførsel.

Vi befinder os i en periode, der vil gå over i verdenshistorien, og det har krævet nytænkning og en omstillingsevne ud over det sædvanlige. Begge dele har heldigvis kendetegnet store dele af samfundet og MOE. Den fleksible indstilling hos medarbejderne er en af hovedårsagerne til, at MOE fortsat har succes, og at vi igen kan præsentere et årsregnskab, som vi er stolte af. Vi er glade for fortsat at kunne bidrage positivt til at udvikle samfundet og løse fremtidens udfordringer. Vi ser fremad med optimisme. Ny nordisk forretningsenhed Sammen med Artelia har vi taget endnu et stort skridt, der styrker vores position på det nordiske marked. I 2020 blev den norske ingeniør virksomhed Olav Olsen en del af Artelia og er nu en del af "Business Unit Nordics”, som MOE står i spidsen for. Olav Olsen og deres 110 medarbejdere er stærkt repræsenteret i Norge med kontorer i Oslo og Trondhjem. Virksomheden har projekter i både ind- og udland og arbejder med design af konstruktioner til byggeri-, infrastruktur- og offshoreprojekter. Det er hermed et strategisk godt match til MOE Norge, der især er stærke på byggeri og installationer. Olav Olsen har derudover en helt unik ekspertise i faste og flydende konstruktioner, som benyttes inden for vind-, bølge-, tidevandsog offshoreenergi. Tilsammen har vi skabt et godt fundament for full-service rådgivning på det norske marked. Den nye nordiske forretningsenhed tæller nu over 1.100 medarbejdere, og vi er godt rustet til fortsat udvikling i hele Norden.

Austria, Czech Republic, Germany, Italy, The Netherlands, Portugal, Spain, Switzerland, United Kingdom

Europe & Retail

MOE Denmark MOE Norway Olav Olsen PTS

Australia, Cambodia, Indonesia, Mexico, Myanmar, Philippines, Singapore, Thailand, Vietnam Algeria, Ivory Coast, Egypt, Emirates, Madagascar, Morocco, Oman, Rwanda, Saudi Arabia

Asia, India & Americas

Water & Africa Middle East

Nordics

Buildings, French Regions & Equipment

CLI Principia SHER SPRETEC

Mobility & Infrastructure QUADRIC SECOA

Monaco

Buildings, Greater Paris Region ARTELIA Développement Gantha PCSI RFR

Industrial Facilities

Urban & Regional Development, France

Belgium Switzerland

Bæredygtighed og digitalisering Der er ingen tvivl om, at øget digitalisering præger udviklingen i byggebranchen, og MOE er langt fremme på det digitale område. Den anden store game changer er bæredygtighed. Meget kommer til at forandre sig, når klimamålene skal indfries, og der skal nye løsninger til. I MOE har vi deltaget i regeringens klimapartnerskaber, og vi ser positivt på krav til byggebranchen i forhold til udledning af CO2. Vi har kombineret disse to store tendenser i et innovativt tiltag. Vi har udviklet et nyt visualiseringsværktøj, der viser bygningens CO2-regnskab i den digitale 3D-model. Værktøjet har mange andre potentialer og giver endda bygherren mulighed for at følge med i 3D-modellens udvikling via en helt almindelig internetbrowser. Sideløbende har vi styrket indsatsen i forhold til træbyggeri. Der er kommet endnu flere træprojekter til, og vores specialister inden for brand og træ har stillet deres ekspertise til rådighed for politikerne på Christiansborg i flere sammenhænge. Samfundsansvar Vi har løbende fokus på at skabe flere praktikpladser, og alene ved forårssemestrets start kunne vi byde velkommen til 17 nye praktikanter fra forskellige uddannelser og fagområder. Det ser vi som en berigelse på alle fronter. Vi tilføres ny energi og ny viden samtidig med, at vi får lov at hjælpe praktikanterne videre i deres uddannelser og karrierer. Mange af vores nuværende medarbejdere er startet i MOE som praktikanter. Derfor ser vi gode praktikmuligheder som en vigtig investering, der både kommer MOE, de studerende og fremtidens samfund til gode. Branchens bedste arbejdsplads Vi har en ambition om at være den bedste arbejdsplads i branchen. Det er medarbejderne, der skaber resultaterne i MOE, stemningen i MOE og de kulturelle aktiviteter i MOE. Vi har derfor valgt en åben og involverende kultur, hvor medarbejderne har en høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vi værdsætter stærke personlige relationer, som ofte er motivation for vellykket samarbejde og succesfulde projekter. Derfor ser vi alle som en del af familien, hvor man efter lyst kan deltage i vores fælles aktiviteter. Vi glæder os til at ses igen.

Jens Kastvig og Dagmar Øye, specialister inden for henholdsvis brand og trækonstruktioner, har holdt oplæg om træbyggeri for politikerne på Christiansborg.

MOE Danmark A/S Nettoomsætning

t. DKK 800.000

600.000

400.000

200.000

2017

2018

2019

2020

Soliditet

% 40

Den 20. etagers kontorbygning, TR3 i Aarhus, er et af de mange træbyggerier, MOE er ingeniør på.

2017

2018

2019

2020

Overskudsgrad

% 8

2017

2018

2019

2020

Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte 800

600

400

Olav Olsen er en førende konstruktionsspecialist med særlig ekspertise inden for faste og flydende konstruktioner til maritime projekter – herunder havvindmøller.

200

2017

2018

2019

2020

SOCIAL

D et handler om at have det sjovt I MOE er vi sammen om at skabe en god arbejdsplads, hvor der er plads til alle. Vores fællesskab udgør kernen i vores firmakultur, og sociale initiativer er velkomne. Medarbejderne arrangerer og driver aktiviteter fra sport og kultur til fester og familieture. Om du er til fodbold, e-sport, strikning, gokart, løbeture, museumsture eller noget helt syvende, så er der et tilbud til dig. I MOE tager vi hvert år på skitur og på studietur. Skituren går som oftest til Østrig, mens studieturen hvert år går til en europæisk storby som Barcelona, Hamborg eller Paris. 2020 var et anderledes år, og 2021 startede ligeså. Her stod den i stedet på afstandsvenlige, kreative digitale events som foredrag, fællessang, banko og ’fredagsvirtuøl’.

Ladies Mud Race. Fællesarrangement med E-sport.

Holdbillede efter sejr i ingeniørligaen.

MOE Le Mans.

Højt oppe på klatretur.

Sommertur for hele familien.

Studietur til Paris, 2019.

Kulturarrangement med VR-udfordringer.

Årlig skitur.

K ARRIERE OG UDDANNELSE

I MOE er det muligt Vi ønsker at støtte alle kolleger i deres rejse, uanset hvilke visioner de har for deres arbejdsliv. Fire medarbejdere fortæller her om deres unikke karrierevej og MOE som arbejdsplads.

Jens Kastvig Forretningschef Brandrådgivning København

Elena Pérez-Rebollo Projektchef MOE Tetraplan København

Brandvarm succes med certificeringer

Ledertalent fra MOE Tetraplan

Jens Kastvig startede i 2012 som vores første fuldtidsbrandrådgiver. Et område der i efteråret 2020 blev sin egen forretningsenhed. Jens var samtidig den første brandrådgiver i MOE, der blev certificeret. En erfaring han har brugt til at hjælpe flere kolleger igennem certificeringsprocessen.

Elena Pérez-Rebollo arbejder med by- og trafikplanlægning. Hun startede i MOE for lidt over 10 år siden og er i den tid gået fra at være fagingeniør til projektleder til projektchef. Hun har deltaget i vores etårige intensive uddannelsesforløb, MOE Ledertalent.

Jeg tilbyder min hjælp til andre, der ønsker at blive certificeret, da jeg håber, det kan gøre det mere trygt at komme igennem processen. Certificeringen er ofte forbundet med en del prestige, og tilsvarende er det lidt af et nederlag, hvis det ikke lykkes. Det har været vigtigt for mig at sikre, at ingen føler sig presset eller nervøse. Det skal være en tryg proces. Vi er også med på den anden side af bordet. Som styregruppemedlem til den nye certificeringsordning er vi med til at skrive reglerne, og så bidrager vi til nye vejledninger inden for træbyggeri. Sammen breder vi vores viden og erfaring ud både nationalt og internationalt bl.a. igennem vores samarbejde med Artelia. Der er stor efterspørgsel på brandrådgivning, og jeg vil skyde på, at vi inden for tre til fem år vil være vokset til 150 medarbejdere.

Vi lever i et samfund med fokus på målrettet performance og karriereudvikling, men i MOE Ledertalent var der mere fokus på at få en højere selvindsigt og at definere ens egne ønsker til og behov for karriere udvikling. Det var på mange måder en personlig rejse, der handlede om at finde ud af, hvad der motiverer en, hvilket betyder, at alle ikke nødvendigvis skal ud og være højtrangerende ledere efter forløbet. Vores primære ressource er mennesker, og derfor er det også nødvendigt, at vi er gode til at arbejde med og forstå mennesker. Lederkurset har givet mig nogle konkrete værktøjer til at imødekomme forskellige personlighedstyper og håndtere forskellige arbejdssituationer. Samtidigt har det givet mig en bedre indsigt i motiverende ledelsesværdier.

Thomas Wiil-Andersen IKT-Rådgiver Byggeri & Design København

Vivi Nyehuus Andersen Kompetencechef BIM-Revit Aarhus

Forrest i feltet

BIM på hjernen

Thomas Wiil-Andersen er uddannet bygningskonstruktør og startede som studentermedhjælper i MOE på sit 2. semester, helt grøn som grønsværen han kom fra. Thomas er nemlig gået fra at være professionel fodboldspiller til at være IKT-rådgiver i MOE. Thomas blev med sin bacheloropgave kåret som lokal vinder af Konstruktørernes Dimittendpris på KEA og nomineret til Konstruktørforeningens årlige dimittendpris, der afgøres i oktober 2021.

Vivi Nyehuus Andersen startede i MOE i 2009 med tanke om, at det blot var midlertidigt. Her, mere end 10 år efter, har hun fundet ud af, at hun i virkeligheden nok er noget af et teknisk talent, der brænder for BIM og IKT. Oprindeligt en autodidakt kompetence hun siden hen har givet videre som underviser på MOE Akademi.

I MOE har jeg mulighed for at arbejde med det, jeg brænder for. Jeg er blevet understøttet, jeg har modtaget den nødvendige opbakning og oplæring hele vejen igennem, og så har jeg haft en mentor, som er mester inden for sit fag. MOE er med længst fremme og ikke kun på den digitale front, men også i forhold til bæredygtighed og andre specialistkompetencer. Man har fingeren på pulsen, og selv som studerende bliver man inddraget. Jeg har altid, ligesom MOE, villet være med forrest i feltet.

Jeg stikker næsen i alt, hvad der har med BIM og IKT at gøre i MOE, og jeg brænder for at lære alt og alle, det jeg kan. Det er især optimeringen, jeg finder spændende. Proces og standardisering kan udløse automatisering, og det kan i sidste ende ses på økonomien. Digital bygningsmodellering er noget, mange i branchen konkurrerer om at være bedst til, og med vores standardiserede arbejdsprocesser er vi langt fremme. Vi implementerer og introducerer alle nye medarbejdere til programmerne og sørger for, at alle er up to date.

anmarks første D svanemærkede skole Et banebrydende undervisningsbyggeri er ved at tage form på Lolland-Falster. Borgerne i Sundby ved Nykøbing Falster kan se frem til en ny skole, der emmer af kreativitet og høje ambitioner. Skolen bliver anlagt på grænsen mellem by og land, og det afspejler æstetikken. Den runde organiske bygningskrop vil med sit grønne tag glide sammen med landskabet, mens der dannes en stor åben velkomstplads ind mod Sundby. Dette skal understøtte tanken om, at skolen også skal være ”Byens Hus” og byde det lokale foreningsliv indenfor. Som et ekstra krydderi til projektets detaljerige landskabsarkitektur får ude arealerne en lille sø, der både skal bruges til læringsformål og fungere som regnvandshåndtering.

De fleste kender sikkert svanen fra husholdningsprodukter som shampoo og vaskepulver, hvor mærket indikerer, at produktet er bedre for miljøet og sundere for brugeren.

Et pionerprojekt

Multifunktionalitet til lokalsamfundet

Det, der for alvor gør projektet unikt, er, at skolen som den første i Danmark bliver svanemærket. Danske børn tilbringer ca. 11.000 timer på skolen i løbet af deres skoletid, så det er kærkomment med en stærk garanti for et sundt og bæredygtigt læringsmiljø.

Skolebyggerier er i sig selv en interessant disciplin i kraft af de mange funktioner, der tæller alt fra fysik- og kemilokalet til biblioteket. SUNDskolen får endda et fuldt produktionskøkken i forlængelse af madkundskabslokalerne. Ambitionen er, at skolens mange faciliteter også

Det samme gør sig gældende ved svanemærkede byggerier. Først og fremmest skal sundheden tilgodeses ved et optimalt indeklima, god adgang til dagslys og skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i byggematerialer. Energiforbruget skal i bund, og træprodukter skal f.eks. være bæredygtighedscertificerede. Alt i alt en lang række aspekter, hvoraf mange har betydning for ingeniørarbejdet.

MOE er en del af Artelia Group, der for nyligt lancerede en ny mission under overskriften ”Designing solutions for a positive life”. Det har inspireret os til at dedikere et helt tema til projekter, hvor vores ekspertise direkte skaber gode rammer om menneskers daglige liv og tilværelse. TEMA

DESIGNING SOLUTIONS FOR A POSITIVE LIFE

SUNDskolen Bygherre Guldborgsund Kommune Arkitekt Henning Larsen Architects, ETN Arkitekter og Skala Arkitekter Konsulent Autens Entreprenør Bo-hus © Sora

skal kunne benyttes af fritidsbrugere uden for skoletiden. Derudover får skolen en specialdesignet afdeling til elever med særlige behov. Generelt set er bygningen indrettet med en høj grad af fleksibilitet, hvilket tager højde for de mange forskellige behov, der i øvrigt kan ændre sig over tid. Fra idrætshal til spillested Fleksibiliteten kommer bl.a. til udtryk ved, at musiklokalet kan åbnes ud mod idrætshallen. På den måde får man nemt skabt en scene, et backstageområde og en stor teater- og koncertsal. Musiklokalet og idrætshallen er derfor adskilt af en ekstra lydtæt mobilvæg. Musiklokalets akustik designes til både akustisk og elektronisk forstærket musik og får tilmed et øvelokale, der kan fungere som lydstudie. Der skal samtidig tages højde for, at der er lokaler til lærerforberedelse over musiklokalerne, fortæller Anna Clara Culmsée Bech, der er akustiker på projektet :

Byggeriet er i det hele taget kendetegnet ved et hav af spændende anvendelsesmuligheder. Vores faglighed bliver derfor et vigtigt indspark, når man også skal sikre en fredelig sameksistens og ro til fordybelse. Taget er f.eks. ét stort udeareal, og lyden af løbende og sjippende børn kan godt blive en udfordring, hvis designet ikke tager højde for det. Anna Clara Culmsée Bech Specialist Akustik København

P å to hjul ind i fremtiden Coronapandemien har sat skub i cykeltrafikken i udlandet, og især i Frankrig vinder cyklen terræn. MOE er med som cykelspecialist på to franske projekter i henholdsvis Paris og Montpellier.

TEMA

DESIGNING SOLUTIONS FOR A POSITIVE LIFE

I flere større danske byer er der fokus på kontinuerlig forbedring af infrastrukturen for cyklister. Bredere cykelstier, grønne cykelruter og grønne bølger gør, at cyklen kommer til sin ret, og ofte kan det ligefrem være hurtigere at komme fra a til b på to hjul frem for fire. Under pandemien blev det især tydeligt, hvilke store fordele cyklen har, og det er samtidig en yderst CO2-venlig transportform, der fremmer folkesundheden. Selvom cyklen har eksisteret i flere hundrede år, viser den sig nu måske i al sin enkelthed at være billetten til en sund og bæredygtig fremtid. Cyklen vinder frem Cyklens mange fordele realiseres dog kun, hvis cyklister kan komme hurtigt og sikkert frem, og de rammer kan MOE være med til at skabe. Som førende inden for cykeltrafik har vi projekteret adskillelige cykelstier i Danmark og gjort brug af MOE Tetraplans særlige ekspertise inden for trafikplanlægning på strategisk niveau. Denne viden og erfaring er der nu kommet international efterspørgsel på. Da pandemien resulterede i nationale lockdowns, fik flere europæiske storbyer oprettet midlertidige cykelstier, der endda blev kaldt ”corona lanes”. Færre ønskede at udsætte sig selv for smitterisikoen ved at tage offentlig transport, og det gav en massiv efterspørgsel på individuel trafik. I en periode blev den tohjulede transportform så populær, at cykelhandlere flere steder løb tør for cykler. Cykelkultur som eksportvare Især Frankrig har øjnet et stort udviklingspotentiale. Danmark ses her som en stærk inspirationskilde, da cykeltransport er en forankret del af kulturen, og vi længe har arbejdet på at tilgodese cyklister i trafikken. Afdelingsleder i MOE Tetraplan Jesper Lillelund fortæller i den forbindelse :

En simpel ting som at vi har cykelundervisning i de danske folkeskoler, og at alle børn skal lære at cykle, er faktisk ret unikt. Vi har denne kultur inde under huden, og MOE har projekteret rigtig mange cykelstier i Danmark. Derudover arbejder vi med trafikplanlægning fra de enkelte helt små kryds til storskaleret modellering af trafikstrømme.

I den sydfranske by Montpellier er Artelia rådgiver på et større projekt med Bus Rapid Transit. Der skal bl.a. udarbejdes løsninger til en strækning med flere kryds, hvor de offentlige busser skal prioriteres og derved komme hurtigere frem. Men den nye infrastruktur skal også planlægges, så der tages hensyn til cyklisterne, og her kommer MOE Tetraplans ekspertise ind i billedet. På den prominente station Gare du Nord i Paris skal vi samtidig hjælpe med at planlægge cykelparkering i form af et indbygget, automatisk cykelparkeringstårn med plads til 1.200 cykler. Ved hjælp af vores viden og værktøjer skal vi planlægge tilgængeligheden og infrastrukturen til og fra tårnet og udarbejde en række konkrete designs til at skabe gode forhold for cyklisterne. Vi har fokus på adfærd MOE Tetraplan har adgang til meget store mængder data og viden om cyklisters færden, som vi kan tage udgangspunkt i. Men det er langt fra tilfældet i Frankrig, hvor man ikke har den samme tradition for cyklisme. Netop det giver et stort potentiale for at eksportere vores kompetencer. Som Jesper pointerer, gør vi bl.a. brug af vores massive erfaringer med at håndtere cyklister i København, hvor 40.000 cyklister eksempelvis dagligt færdes på Torvegade. Et tal der lyder helt vildt for en franskmand.

Vi arbejder især med cyklisters adfærd og tilmed ud fra et mere kognitivt perspektiv. Ved at have fokus på hvordan cyklister tænker, og hvad der giver logisk mening for trafikanten, undgår man at bruge en masse energi på at lave et kompliceret anlæg, som ingen cyklister vil benytte sig af. Vi har efterhånden så meget viden om, hvordan cyklister tænker og færdes ude i trafikken, og det er især den viden, vi bidrager med på de to konkrete projekter i Frankrig. Jesper Lillelund Afdelingsleder MOE Tetraplan København

To franske projekter Den massive tekniske viden har vi nu fået mulighed for at transportere udover de danske grænser. I Frankrig er cykelvenlig infrastruktur en del af to projekter, som MOE Tetraplan skal hjælpe Artelia med at føre ud i livet.

Gare Du Nord i Paris.

E t lyspunkt i hverdagen Lysdesign kan både benyttes til at forstærke et æstetisk udtryk og give folkeskolelæreren et effektivt pædagogisk værktøj. Samtidig har lys en afgørende betydning for vores sundhed og velvære.

Lys er adaptivt, så hvis det skal have en effekt, skal man komme fra noget, der er knap så lyst. Derfor arbejder man med zoneinddeling, hvor der er klare forskelle i niveau og farvetoner. Men det skal være behagelige kontraster, da respekten for det offentlige rum er mindst lige så vigtig. Vi skal ikke ind og bidrage til den luxkrig, der gerne finder vej ind i større byområder.

Smedetoften i Københavns Nordvestkvarter har fået et nyt vartegn i form af en lysring, der står i seks meters højde. Den ikoniske lyscirkel har en omkreds på knap 80 meter og danner rammen om et nyt mødested for områdets unge og lokale beboere. Hele pladsen er transformeret til et multifunktionelt byrum, og under cirklen er der både boldbane og klassiske københavnerbænke. Den lysende cirkel tændes med 100 % styrke en time før solnedgang, hvor dagslyset stadig dominerer. Herefter dæmpes det løbende i takt med, at det tiltagende mørke giver plads til lyset. Først til 25 % ved borgerligt tusmørke, så til 5 % ved nautisk tusmørke og til slut gløder cirklen på 2 % ved det astronomiske tusmørke. Den lysende cirkels farvetoner skifter undervejs, tilpasset tusmørkets foranderlige karakter. Lyset er således programmeret ud fra skumringsperioderne, der selvfølgelig varierer i takt med årets gang, hvilket programmeringen tager højde for. Som man nok kan fornemme, ligger der flere faglige iagttagelser bag. Vores lysdesigner Merete Madsen pointerer, at det særligt handler om at forstå øjets fysiologi og have sans for iscenesættelse :

TEMA

Merete Madsen Projektchef Lysdesign København

Et varieret lyslandskab Variation er et tilsvarende vigtigt virkemiddel, når vi opholder os indenfor. Især hvis man skal tilpasse lyset til menneskets fysiologiske behov. Her spiller vores naturlige døgnrytme en stor rolle.

DESIGNING SOLUTIONS FOR A POSITIVE LIFE

Smedetoften Bygherre Københavns kommune og Områdefornyelse nordvest Arkitekt 1 :1 Landskab © Søren Aagaard

Derfor skal der bl.a. skabes balance og sammenhæng mellem det udefrakommende dagslys og den indendørs belysning. Dagslysets store kvalitet er, at det er foranderligt og giver liv. I sundhedssektoren, hvor folk er sengeliggende, bruger man ofte belysning, der netop forandrer sig i løbet af døgnet, og det har beviseligt en positiv effekt. Vores medfødte forkærlighed for naturens elementer er i det hele taget en vigtig inspirationskilde. Forskning viser, at vi foretrækker varmt spotlys, mens loftslyset gerne må være køligere. Det er en direkte simulering af solskin og den blå himmel. Hvis man derimod etablerer et fuldstændig ensartet lyslandskab, har man groft sagt simuleret en gråvejrsdag. Et andet eksempel på inspiration kunne være, at de fleste af os godt kan lide at gå i skoven, hvor lyset skinner ned igennem bladene. Denne type variation kan også trækkes med ind i lysdesignet.

Når eleverne kommer ind i klasselokalet, tænder lyset og justerer sig automatisk til mængden af dagslys i lokalet. Herefter starter en dynamisk cyklus, hvor lyset ændrer karakter i forhold til skoledagens opbygning. Men lærerne har også mulighed for manuel kontrol, hvor de kan styre intensitet og farvenuancer. De kan bl.a. tilpasse lyset til en rolig atmosfære eller bruge det som en lille opkvikker. Anni Høy Rådgiver Lysdesign København

Trivsel i skolen Det store potentiale ved varieret lys er for nyligt sat i spil på Skovlunde Skole i Ballerup. Skolen har fået et intelligent lysstyringssystem med dynamisk belysning, der løbende folder sig ud i forskellige hvide farvetoner og i forskellig intensitet. Vores lysdesigner Anni Høy har forprogrammeret forskellige scenarier, hvor lyset ændrer sig over tid.

Som Anni fortæller, er der samtidig tale om hel ny teknologi, da systemet er trådløst. Det har sænket installationsomkostningerne markant og gjort det meget nemt at etablere. Systemet er udviklet af Philips/ Signify og X Light, og MOE har som de første i verden brugt denne løsning i et konkret belysningsprojekt.

erdensmålenes V b y har et holistisk s yn på sundhed Når UN17 Village står klar, er det med fuld fokus på sundhed og bæredygtighed. Visionen er at danne ramme om Danmarks sundeste boliger, og det gælder både det fysiske, psykiske og sociale miljø.

Med UN17 Village har NREP sat sig et ambitiøst mål om at adressere FN’s verdensmål i et 35.000 m2 stort boligbyggeri på den yderste spids af Ørestad. Et af de gennemgående temaer bliver beboernes sundhed, og det er derfor indarbejdet i byens helhedsdesign ned til mindste detalje, mens byggeriet skaber boliger til alle aldre fra børnehavebørn til den ældre generation. Certificeringsdebut i Danmark Det er ambitionen, at UN17 Village skal Well-certificeres som det første byggeri på dansk grund. Well er en amerikansk ordning, der i høj grad fokuserer på den sociale dimension af sundhed og velvære. Herudover får byggeriet endnu et kvalitetsstempel. Projektet skal ikke alene DGNB-certificeres, men tilmed opnå den nye udmærkelse DGNB-hjerte, der gør sundhedsparametre til en del af det populære bæredygtighedssystem. Det er i øvrigt en udvidelse af DGNB, som MOE har været med til at udvikle i samarbejde med Green Building Council Denmark med støtte fra Realdania.

TEMA

MOE er ansvarlig for alle certificeringer af UN17 Village, og som ingeniør på projektet gør vi brug af unik ekspertise ved tilblivelsen af det sunde design. Det fortæller koncernkompetencechef for Energidesign & Indeklima, Steffen Maagaard :

Sammen med Realdania har vi gennemført flere innovationsprojekter, der har skabt helt ny viden om sundt indeklima. Et demonstrationsprojekt som Sunde Boliger har givet os en yderst værdifuld indsigt. Men på UN17 Village får vi mulighed for at bruge den viden i langt større skala. Projektet bliver derfor et fyrtårn for både sundt byggeri og bæredygtige løsninger.

DESIGNING SOLUTIONS FOR A POSITIVE LIFE

Som Steffen påpeger, er den miljømæssige bæredygtighed bestemt også repræsenteret. De bærende konstruktioner er primært i træ, og det samme gør sig gældende for etagedækkene, der udføres i CLT (Cross Laminated Timber). Materialevalget og mange andre faktorer sænker CO2-forbruget markant, mens der sideløbende arbejdes med genanvendelse af regnvand og vandbesparelser i al almindelighed. Ingeniørens sunde aftryk Sundheden tilgodeses på en lang række fronter, hvor ingeniørkundskaberne spiller en stor rolle. Der er ekstra fokus på at undgå sundhedsskadelige stoffer i valget af materialer. Maling og fuge materiale skal eksempelvis være indeklimamærket. Boligernes ventilation øges, der anvendes pollenfilter i de decentrale ventilationsanlæg for at sikre mod udefrakommende partikler, og køkkenernes emhætter er langt mere effektive. Ventilationen er samtidig behovsstyret ved hjælp af sensorer og styring, der følger beboernes ophold og regulerer lufttilførslen efter en prioriteret rækkefølge af indeklimaparametre. Men de effektive ventilationsløsninger stiller også krav til de akustiske løsninger, hvor ambitionerne er tilsvarende høje. Lydforhold er et mindst lige så vigtigt sundhedsparameter, og der er adskillige andre tiltag såsom lydisolerede faldstammer.

Med øje for helheden Den sociale og mentale dimension af sundhed er et sidste afgørende parameter. UN17 Village får et inspirerende og aktivt udendørsmiljø, der kan benyttes året rundt med træningsfaciliteter, boldbaner, legeplads, attraktive trapper og gode forhold for cyklister. Der oprettes dyrkningsarealer på tage og i gårdrum, hvilket giver mulighed for dyrkning af egne grøntsager. Den synlige brug af vand, grønne elementer og naturmaterialer har tilmed en positiv effekt på psyken ifølge flere undersøgelser.

Den mentale og fysiske sundhed er så tæt forbundet, at vi skal tænke i helheder, når vi ønsker at skabe sunde byggerier. Forskningen på området og de erfaringer, vi har gjort os, viser klart, at sundheden bedst tilgodeses i et samspil mellem funktionalitet, arkitektur og byggeriets tekniske løsninger. Det er præcis, det vi gør i UN17 Village. Steffen Maagaard Koncernkompetencechef Energidesign & Indeklima Aarhus

Sidst men ikke mindst er bygningerne og udendørs opholdsrum nøje placeret på baggrund af vindsimuleringer og hensynet til sollys. Det er hermed tydeligt, at den holistiske tilgang til sundheden gennemsyrer bygningsdesignet.

UN17 Village Bygherre NREP Arkitekt Lendager Group, Årstiderne Arkitekter og SLA

ommissioning C i børnehøjde Det var en markant forskel på to børnehavers energiforbrug, der fik Kolding Kommune til at satse på commissioning.

TEMA

DESIGNING SOLUTIONS FOR A POSITIVE LIFE

Over en længere årrække oplevede Kolding Kommune, at deres nybyggerier ikke levede op til forventningerne. Indeklimaet haltede, energiforbruget var for højt, og det var til svarende dyrt at finde og udbedre fejlene. Derfor valgte kommunen at forsøge sig med en struktureret commissioning-proces, da de skulle til at opføre den nye børnehave Løvetand. MOE fik til opgave at stå for processen, og da byggeriet senere blev taget i brug, var gevinsten tydelig. Ud over et godt indeklima med et langt mindre behov for tilpasning var energiforbruget tilsvarende lavt. Energibesparelse på 40 % Til at illustrere værdien af indsatsen havde Kolding Kommune et godt sammenligningsgrundlag i form af Børnehuset Midtbyen. Institutionen var nemlig opført et år tidligere og uden brug af commissioning. Henover en vinter blev resultaterne for de to institutioner sammenlignet, og forskellen var bestemt til at se. For det var lidt af en øjenåbner, da Løvetand viste sig at have et 40 % lavere energiforbrug pr. kvadratmeter end det, Børnehuset Midtbyen kunne præstere.

Resultatet er strålende set fra vores side. Det er første gang, vi har bygget en børnehave, der overholder kravene i praksis. Derfor er vi begyndt at benytte commissioning på mange andre af vores projekter, og nu får vi endelig de resultater, vi beder om, udtaler Lars. Kolding Kommune har efterfølgende benyttet commissioning med god effekt på to skoler, et sundhedscenter og endnu en børneinstitution. På baggrund af resultaterne fra Løvetand blev der også gennemført en retrocommissioning af Midtbyens Børnehave. Det medførte en energibesparelse på ca. 20 % og flere installationsmæssige problemer blev håndteret. Ikke mindst CTS-systemet, der nu kører upåklageligt. En ny fælles CTS-standard Ved byggeriet af Løvetand har der samtidig været fokus på at gøre CTS-styringen mere brugervenlig, så driftspersonalet hurtigt kan få overblik over energiforbruget. I den forbindelse har MOE udfærdiget en fælles standard for udførelse af CTS-anlæg, som nu er blevet brugt på fem institutioner i Kolding.

Energikoordinator hos Kolding Kommune, Lars Højensgård, er derfor godt tilfreds med, hvordan Løvetand har vist vejen til at benytte commissioning i større grad.

Børnehaven Løvetand Bygherre Kolding Kommune Arkitekter Pluskontoret Arkitekten © Jesper Balleby (begge billeder)

Kontorhus på Østre Havn Bygherre og entreprenør A. Enggaard Arkitekt C.F. Møller Architects

DSV Domicil i Warszawa Bygherre DSV Arkitekt PLH Arkitekter © Piotr Krajewski

TEMA

DESIGNING SOLUTIONS FOR A POSITIVE LIFE

ra Nordjylland F til Warszawa Komfortable kontormiljøer er en af vores spidskompetencer. Ved tilblivelsen af DSV's domicil i Polens hovedstad fik vi lov at eksportere ekspertisen, og lige nu er vi i fuld færd med at skabe nye rammer til Nordjyske Medier og Jyske Bank. Tæt op af Musikkens Hus i hjertet af Aalborg står en byggegrund klar til et nyt kontorhus, der vil rumme ca. 250 kontorpladser fordelt på godt 6.000 m2. Bygningen er indrettet med en høj grad af fleksibilitet og kan derfor nemt tilpasses lejere med forskellige behov. MOE har samtlige ingeniørydelser, og vores kunde er A. Enggaard, der både er bygherre og entreprenør på projektet. Nordjyske Medier, der er landsdelens store mediehus, var den første lejer, der meldte sin ankomst. Koncernen vil gerne være en del af det pulserende byliv og have mulighed for flere events. Byens afdeling af Jyske Bank har tilmed besluttet at flytte en stor del af deres aktiviteter ind i det nye kontorhus. Eksport af specialkompetencer Kontorkompetencerne bliver også sat i spil på udenlandske projekter. Senest ved tilblivelsen af DSV’s nye domicil i Warszawa. MOE har tidligere stået for ingeniørarbejdet på DSV's hovedkontor i Hedehusene og den nylige udvidelse. Efter logistikvirksomheden var flyttet ind i det nybyggede domicil, blev der gennemført en under søgelse, der viste, at den positive holdning til komfort og indeklima hos medarbejderne var steget fra 65 % til 90 %. For DSV har det været vigtigt, at de samme kvaliteter skulle gøre sig gældende i deres domicil i Warszawa. MOE og PLH Arkitekter, der har stået for designet af domicilet i Hedehusene, blev derfor sat på opgaven. Vores rolle har været at stå for rådgivning og ingeniørdesign i de indledende faser. Vi har opstillet hovedprincipper og defineret kravene inden for alle discipliner. Selvom det kan sammenlignes lidt med et dispositionsforslag, har vi dog leveret et langt mere detaljeret projekt i dette tilfælde. Der er eksempelvis udført dagslysberegninger, indeklima simuleringer og detaljerede beskrivelser af akustiske løsninger. Internationalt samarbejde Fremgangsmåden på udenlandske opgaver er gerne, at lokale rådgivere står for detailprojekteringen, mens MOE står for det indledende design. Vi har dog ikke sluppet projektet i det øjeblik, de polske virksomheder tog over. Efterfølgende har vi stået for granskning og haft en kollega på tilsyn i Warszawa. Projektet har også været et godt eksempel på et vellykket samarbejde på tværs af landegrænser. DSV's medarbejdere i Warszawa kunne i efteråret 2020 tage deres nye domicil i brug.

ENERGIPRODUKTION

unsten at K lægge skinnerne m ens toget kører Amagerværkets blok 4 er blevet til ved parallelprojektering, hvor man designer og bygger, før man kender anlæggets endelige udformning. En svær disciplin, hvor ændringsstyring og 3D spiller en kolossal rolle.

Ved tilblivelsen af Amagerværkets blok 4 har MOE været ingeniør på samtlige bygge – og anlægsarbejder, leveret arbejdsmiljøkoordinering og stået for byggeledelsen. Bygherre HOFOR Arkitekt Gottlieb Paludan Architects

Den 26. oktober 2020 blev Amagerværkets nye biomasseblok, AMV4, officielt indviet. Det er et af danmarkshistoriens største energiprojekter og årsagen til, at kullene nu er helt ude af hovedstadens varmeproduktion.

for det stigende detaljeniveau har ændringsstyring været en vigtig disciplin. Sten har selvfølgelig trukket på sin mangeårige projektledererfaring fra andre store energianlæg såsom Amager Bakke, men digitale værktøjer gjorde også en stor forskel.

Ved tilblivelsen af et dybt kompliceret energianlæg i denne størrelses orden er parallelprojektering en nødvendighed. Det vil sige, at man groft sagt lægger skinnerne, mens toget kører. Design og udførsel af byggeriet blev sat i gang, før procesanlægget blev ordret, og det er der flere gode grunde til, påpeger vores projekteringsleder, Sten Willer Christensen :

3D er nøglen til det. Eftersom der hele tiden sker ændringer, er man nødt til at se konsekvenserne. Når en kanal flyttes eller en beholder bliver større, er man nødt til at se på, hvad det flytter af søjler og gallerier med mere. Anlæggene skal jo også kunne serviceres.

Hvis man skal vente med at projektere og bygge, før man har det endelige layout, så har man mistet rigtig lang tid, og bygningen skal jo i sagens natur være der, før man kan installere maskinanlægget. Derfor er det født med en unaturlig rækkefølge. På de år det tager at bygge anlægget op fra grunden, har teknologien også udviklet sig, så miljøbelastningen er mindre og energibesparelsen større. Det er den anden store årsag til, man ikke kan vælge anlæg fra start af. Sten Willer Christensen Projektchef Energi København

I den forbindelse har MOE stået for at lave en aggregate-model, hvor alle leverandørens modeller er samlet, så man kunne lave space management og tjekke for kollisioner. Idriftsættelse I den allersidste fase har MOE haft commissioning-specialister fast på pladsen. I og med designet ikke var låst på forhånd, har funktions afprøvning, programmering og praktisk idriftsætning fundet sted i takt med, at anlæggene blev færdigmonteret. Som ingeniør på bygningsarbejderne har MOE specifikt haft ansvar for et væld af installationer, der fungerer som støttesystemer til procesanlægget. Det gælder eksempelvis ventilationsanlæg, køleanlæg og anlæg til håndtering af processpildevand.

Himmeltrappen op til taget. På vejen op kan man kigge ind til energiproduktionen.

Flere scenarier i spil Sten tilføjer, at driftstabet ville være enormt på dagsbasis, hvormed et år sparet i byggetid gør en mærkbar forskel. Det har således betalt sig at operere med forskellige scenarier og løbende snævre sig ind til, hvordan det endelige projekt ser ud. Man har nogenlunde vidst, hvor elementer som kedelen og røggasrensningsanlægget skulle stå. Men de projekterende ingeniører kendte ikke de specifikke detaljer i forhold til højde og bredde, hvilke forbindelser og ventilation der kræves, hvor stor en belastning maskinerne har og andre aspekter med stor betydning for ingeniørdesignet. Da valg af maskinanlægget lå fast, skulle det ydermere detailprojekteres.

Det her er verdens største biomasseanlæg, så maskiner af denne kaliber er jo heller ikke noget, leverandøren har på lager. De skal tilpasses, og der er ændringer undervejs, når man kan se muligheder for optimeringer. Derfor har vi løbende skræddersyet bygningerne til et hardcore og dybt kompliceret maskinanlæg. Ændringsstyring i 3D Som man nok kan forestille sig, har denne proces krævet et kæmpe overblik. Eftersom designet har snævret sig ind over tid, har holdet bag haft en informationstung tidsplan med milepæle for de niveauer af projektdata, som leverandørerne skulle levere. Men udover en plan

OFFENTLIG TRANSPORT

V i ruller BRT ud i Reykjavikregionen MOE skal i samarbejde med Artelia designe og projektere Reykjavikregionens nye state-of-the-art transportsystem med hurtigbusser, også kendt som Bus Rapid Transit (BRT).

Succesen bekræfter MOEs nye nordiske strategi, som er blevet mulig efter MOE for godt et år siden blev en del af Artelia Group, der er en af Europas største rådgivende ingeniørfirmaer. Kim Schwartzlose Divisionschef Infrastruktur København

Projektet kaldes Borgarlínan og er en milepæl for Islands udvikling af et af verdens mest bæredygtige offentlige transportsystemer. BRT kører i egne vejbaner og kan bedst beskrives som en letbane på gummihjul. Systemet er både hurtigere og billigere at anlægge end en letbane, samtidig med at løsningen giver bedre fleksibilitet i et moderne byrum. Klimavenlig transport Borgarlínan er et meget ambitiøst projekt, som vil udgøre et effektivt og miljøvenlig alternativ til bilen. Som et bidrag til Parisaftalens mål om CO2-neutralitet i 2040, skal den offentlige transport i Reykjavikregionen gøres tæt på CO2-neutral, og her får BRT-systemet en afgørende rolle. Der arbejdes med muligheden for at køre udelukkende på f.eks. brint som drivmiddel, hvilket Artelia har erfaring med at udvikle i andre BRTprojekter. Kim Schwartzlose, divisionschef for Infrastruktur, fortæller :

I Artelia Group har vi international erfaring med 175 km BRT-projekter og 255 km letbane fordelt på en række lande. Vi ser nu frem til at gøre brug af disse erfaringer til gavn for den islandske befolkning. Succesen bekræfter MOEs nye nordiske strategi, som er blevet mulig efter MOE for godt et år siden blev en del af Artelia Group, der er en af Europas største rådgivende ingeniørfirmaer. Projektteamet, Framtíðarlína, består af Artelia, MOE, Gottlieb Paludan Architects og de islandske rådgivervirksomheder HNIT og YRKI. Vi skal i første omgang designe og projektere de første 14 kilometer dobbeltsporet vejtracé, der strækker sig fra Ártúnshöfði i øst til Hamraborg syd for Reykjavik centrum. Strækningen får ca. 25 stationer og bliver startskuddet til et BRT-system, der i fremtiden vil dække hele hovedstadsområdet.

BRT-projekt i byen Pau i det sydvestlige Frankrig, hvor Artelia var rådgiver.

FORSKNING

V ærdien af et tidligt samarbejde På komplekse laboratoriebyggerier i hver ende af landet har MOE haft et tæt samarbejde med entreprenøren i de spæde faser af projektet. Vi har samtidig vundet en stor rammeaftale for Bygningsstyrelsen, hvor den samme tankegang gør sig gældende.

Jeg tror ikke, jeg kan huske et mere velfungerende samarbejde i mine efterhånden mange år i branchen. Kåre Vistisen Produktionschef MT Højgaard

Sammen med Christensen & Co og MT Højgaard skal MOE stå for tilblivelsen af Climate Challenge Laboratory på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Det samme hold stod for at opføre DTU’s Bygning 310, der i 2019 blev kåret til Årets Byggeri og har vundet adskillige andre priser.

MT Højgaard fik opgaven, der således indebar samprojektering med rådgiverne og en del hurtige beslutninger, der i fællesskab blev truffet på byggepladsen. Rasmus Lautrup, der har haft rollen som projekterings leder på projektet, udtaler :

En af årsagerne til, at Bygning 310 blev en så stor succes, er samarbejdsformen. Juryen til Året Byggeri lagde heller ikke skjul på, at det nok var første gang, at et byggeri også vandt for processen.

Transformationen fra hospital til moderne laboratorier krævede et helt nyt stabiliserende system bestående af otte stålrammer ført til nye fundamenter, hvilket i sig selv gjorde opgaven krævende. Etagehøjden er også temmelig begrænset, og da bygningen er blevet ombygget mange gange, er vi løbende stødt på flere ting, vi ikke kunne se på de gamle tegninger. Men fordi vi har haft et så tæt og konstruktivt samarbejde, har vi kunnet løse problemerne, når de opstod.

Bygning 310 og det kommende Climate Challenge Laboratory er begge kendetegnet ved en særlig model, hvor entreprenør og rådgivere arbejder tæt sammen fra start af. En anden vigtig fællesnævner er, at digitale værktøjer er grundstenen i samarbejdet. MOE leverede en yderst detaljeret bygningsmodel til Bygning 310, og ambitionerne er endnu højere for Climate Challenge Laboratory, hvilket man kan læse mere om i næste artikel. Fra hospital til laboratorier

Rasmus Lautrup Afdelingsleder Byggeri Aarhus

De to projekter på DTU er installationstunge forskningsbyggerier med teknisk avancerede laboratorier. I Aarhus opererer vi i samme genre ved transformationen af Bygningskompleks 1870, der hører til det tidligere kommunehospital og nu bliver en del af ”Universitetsbyen”. Ved hjælp af en omfattende renovering skal der bl.a. gøres klar til Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet. Instituttet skal eksempelvis bruge regulerbare klimakamre til planteforskning, vibrationsfølsomme fiskestalde og ikke mindst laboratorier, hvor enkelte områder er forberedt til GMO klasse 2. Dette projekt har også været kendetegnet ved et tidligt og tæt samarbejde mellem entreprenører, bygherren FEAS, Aarhus Universitet og rådgiverholdet, der består af C.F. Møller og MOE. For at give projektet et hurtigere flow blev nedrivning, råhus, facader og tag udbudt tidligt i forløbet. Vel at mærke før man kendte det endelige omfang af installationer, størrelsen på kanaler og rør og de endelige hovedføringsveje.

Da produktionschef Kåre Vistisen fra MT Højgaard skulle beskrive samarbejdet overfor mediet Dagens Byggeri, var konklusionen bestemt også positiv :

Jeg tror ikke, jeg kan huske et mere velfungerende samarbejde i mine efterhånden mange år i branchen. Strategisk rammeaftale De gode erfaringer med et tæt og tidligt samarbejde får vi ydermere lov at sætte i spil i de kommende år, eftersom Hoffmann, MOE og Christensen & Co har vundet Bygningsstyrelsens strategiske ramme aftale for totalentrepriser. Den 4-årige rammeaftale kan løbe op i godt 2 mia. kr. og omfatter bygge- og vedligeholdelsesprojekter i hele landet. Bygningsstyrelsen har her ønsket en samarbejdsmodel, hvor de rigtige kompetencer involveres på det rette tidspunkt. Derfor er hele holdet af rådgivere og entreprenører netop med fra de tidlige faser, når de vigtige beslutninger træffes.

Universitetsbyen Bygherre Feas Arkitekter C.F. Møller Entreprenør MT Højgaard © MT Højgaard

BIM

yt BIM-værktøj N h older styr på bygningens klimaregnskab Byggematerialers CO2-aftryk kan aflæses direkte i den digitale bygningsmodel med hjælp fra et helt nyt datavisualiseringsværktøj, som MOE har udviklet. Det brugervenlige koncept kan tilgås fra en almindelig browser og rummer flere muligheder, der giver blik for projektets økonomi og bæredygtighed.

Forestil dig, at du sidder i den allertidligste fase af et byggeprojekt og gerne vil danne dig et overblik over, hvordan de forskellige bygningsdele vil påvirke det samlede CO2-regnskab. En øvelse der normalt ville kræve flere processer, da det er ret beregningstungt at finde frem til. Det kunne oven i købet være en fordel, hvis du nemt kunne orientere dig i en virtuel bygningsmodel og se klimasynderne. MOE står bag udviklingen af et helt nyt datavisualiseringsværktøj, der kan begge dele og bruges gennem hele processen, når projektet forfines med mere data. Værktøjet er direkte koblet til den digitale bygningsmodel, som designteamet arbejder i, og trækker samtidig på en database over byggematerialers CO2-aftryk. BIM-specialist Lars Peter Lennert, der er en af udviklerne bag, forklarer :

I de helt tidlige stadier, hvor vi har en grov skitse af bygningens udformning, kan vi f.eks. gå ind og isolere alle facader, angive hvad de 32

nogenlunde består af i procenter og med det samme se, hvor stort et CO2-aftryk, de bidrager med til det samlede regnskab. Bygherren og designteamet får hermed et godt grundlag, når der skal træffes afgørende beslutninger om valg af materialer på et tidligt stadie. I takt med at modellen fyldes med mere data, kan byggeriets parter løbende følge med i, om de rammer et break-even i forhold til CO2-aftrykket og skal til at designoptimere. Derudover får værktøjet flere anvendelsesmuligheder, forklarer Lars Peter :

Når modellen er mere detaljeret, får vi også et bedre grundlag til at vurdere forskellige designoptioner, som nemt kan stilles op over for hinanden. Ved hver designoption er det ikke kun materialernes CO2-aftryk, værktøjet giver blik for. Vi kan f.eks. se varmetabet, CO2-forbruget til opvarmning og ikke mindst prisen på de forskellige løsninger.

Når modellen er mere detaljeret, får vi også et bedre grundlag til at vurdere forskellige designoptioner, som nemt kan stilles op overfor hinanden. Ved hver designoption er det ikke kun materialernes CO2-aftryk, værktøjet giver blik for. Vi kan f.eks. se varmetabet, CO2-forbruget til opvarmning og ikke mindst prisen på de forskellige løsninger. Lars Peter Lennert Kompetencechef BIM-installationer København

Som Lars Peter pointerer, har vores afdeling for Cost Management opbygget en udførlig database med erfaringspriser, der kan trækkes med ind i modellen og synliggøre det økonomiske aspekt. Når de mange parametre bliver synlige, bliver det også nemmere at vurdere, hvilke løsninger der er de mest bæredygtige investeringer i det lange løb. Direkte adgang fra en browser Et af de steder, hvor værktøjet excellerer, er brugervenligheden. Som Lars Peter formulerer det, kræver det ikke et sofistikeret BIM-program. Værktøjet kan tilgås via en browser, så brugeren nemt får adgang til sit projekt.

Brugerne kan selv bevæge sig rundt i modellen uden krumspring. Vi har endda en funktion, hvor materialerne har hver deres farvekode, der indikerer, hvor højt CO2-aftrykket er. De mest CO2-tunge materialer er eksempelvis røde, mens de mere klimavenlige er grønne.

Det nye værktøj er udviklet i forbindelse med konkurrencen om den nye Climate Challenge Laboratory på Danmarks Tekniske Universitet, som MOE var med til at vinde i januar 2021. Derfor får konceptet sin debut på tilblivelsen af den nye forskningsbygning, der i øvrigt rummer laboratorier og hører til i den installationstunge ende. Her benytter vi også brugerens feedback til at udforme det endelige koncept, så der tages hensyn til brugeroplevelsen. Konceptet er udviklet i et samspil på tværs af MOE. Udover Lars Peter og hans kolleger på BIM-området tæller holdet en IT-forretningsanalytiker og en bæredygtighedsspecialist. At kombinere BIM-teknologi, dataflow, brugervenlighed og CO2-beregninger har krævet en solid tværfaglig indsats.

Hotel Admiral har en af Danmarks mest prominente adresser. Den charmerende bygning ligger på Langelinie, midt mellem Det Kongelige Teaters Skuespilhus og Amalienborg, hvor den danske kongefamilie residerer. Det er hermed en yderst attraktiv ejendom, som hotelkoncernen Midstar nu ejer. Før købet af hotellet fik MOE til opgave at stå for en Technical & Environmental Due Diligence (TEDD), der kunne give Midstar et godt beslutningsgrundlag. Hotellets særlige byggestil er en del af charmen. Bygningen består af to gamle pakhuse, hvoraf det ene er helt tilbage fra 1787. Denne dimension krævede selvsagt ekstra opmærksomhed ved gennemgangen af bygningen, der tilmed er renoveret og ombygget ad flere omgange. Hvad er en TEDD? Første fase af en TEDD er som regel en miljømæssig vurdering, der eksempelvis gælder byggematerialer og kvaliteten af jord og grundvand. Sidstnævnte er især vigtigt at have øje for, hvis køberen ønsker at bygge ud på et senere tidspunkt. Denne analyse er primært baseret på feltundersøgelser og skriftligt kildemateriale, der beskriver bygningen og området. Næste skridt er gerne en såkaldt Red Flag Report, hvor ejendommen gennemgås minutiøst. Dette giver kunden en hurtig og skarp rapportering om, hvorvidt der er nogle ”deal breakers”, som gør, at man måske bør trække sig fra handlen. Her står vores fagspecialister for at identificere alle potentielle behov for udbedringer. De får hver især en prioritet og kategoriseres efter trafiklysets farver, hvor rød indikerer de mest presserende issues. Til sidst får køberen en endnu mere detaljeret rapport, der også indeholder økonomiske betragtninger om drifts- og vedligeholdelsesbudgetter og et resumé (executive summary), som gør rapporten mere tilgængelig for læseren. Byggeriet som business case De mange observationer af bygningens stand benyttes af vores Cost Management-afdeling, når de skal prissætte de udbedringer, køberen bør have med i sine overvejelser. Det kan i sagens natur være alt fra en akut renovering af visse konstruktioner og bedre brandsikring til et ventilationsanlæg, der skal udskiftes på et senere tidspunkt. I visse tilfælde kan en given investering også holdes op mod de driftsbesparelser, den valgte løsning kan medføre på den lange bane. Alt i alt får køberen et drifts- og vedligeholdelsesbudget, der kortlægger behovet for investeringer ved indflytning og i årene fremover. Eksempelvis på 1, 3, 5 og 10 års sigt. På den måde er en TEDD ikke kun en yderst avanceret tilstandsrapport. Det giver også køberen mulighed for at vurdere investeringen som en business case.

INVESTORRÅDGIVNING

ilstandsrapport T i luksusudgave Technical & Environmental Due Diligence giver køberen et værdifuldt billede af bygningens tekniske stand og de investeringer, der skal medregnes. Hotel Admiral på Langelinie er en af de bygninger, hvor MOE har stået for analysen.

SUNDHED

a teststeder D b lev opført med lynets hast Alt fra byggeledere til trafikplanlæggere lagde en gedigen indsats, da MOE hjalp Region Hovedstaden med at etablere nye COVID-19 testfaciliteter, der kan modstå vinterkulden, sikre gode forhold for personalet og skabe større kapacitet.

Når man ser, hvordan personalet på centrene knokler derudaf, så bliver man selv drevet fremad. Især fordi man gerne vil give dem nogle gode rammer at arbejde under. Vores arbejde fik lige et hak opad i betydning. Peter Bergstrøm Seniorrådgiver Byggeledelse København

Coronapandemien gjorde 2020 til et usædvanligt år, og MOE fik i den forbindelse en ekstraordinær opgave. Mens danskerne kunne testes for COVID-19 i store telte i sommerhalvåret, var der brug for en helt anden løsning til de kolde vintermåneder. Region Hovedstaden måtte tænke hurtigt for at imødekomme behovet for at teste inden døre, øge test kapaciteten og tilgodese personalet. Det var ikke engang muligt at kopiere et koncept, da man var nødt til at tage de lokationer, der nu engang var til rådighed. To teststeder skulle opføres fra bar mark, mens to andre krævede ombygninger af en kommunal bygning og en gammel autoforhandler. Natarbejde fra første færd MOE blev en del af projektet, da testcenteret i Københavns Lufthavn allerede var under forandring. Herfra var vi med til at planlægge det videre forløb, hvor vi også tog del i selve tilblivelsen af syv teststeder. Koordinerende byggeleder Peter Bergstrøm lagde således ud med at tage på arbejde i Københavns Lufthavn en sen nattetime, da testcenteret har ret vide åbningstider, der umuliggør byggeaktivitet i dagtimerne. Det blev langtfra den sidste nattevagt, men inspirationen til at udvise stor fleksibilitet har heller ikke manglet på noget tidspunkt :

Folk gik til opgaven med en kæmpe dedikation, da alle godt vidste, hvor vigtig en samfundsmæssig opgave det var. Den samme indstilling så vi hos alle vores samarbejdspartnere og ikke mindst regionen. Ina Sybille Hertz Kristensen Projektchef Byggeri & Design København

Et væld af specialister blev koblet på opgaven. Ikke mindst for at sikre, at teststederne kunne leve op til både tekniske og lovmæssige krav. Trafik og tilgængelighed En af de kompetencer, der kom i spil, var trafikplanlægning. Test stederne har mange besøgende dagligt, og flere af dem ligger i tæt trafikerede bydele. For at undgå trængsel var det vigtigt at gennemføre en overordnet vurdering af trafikken i hele området omkring det pågældende teststed. Der skulle hertil styr på tilgængelighed og sikre rammer for alle typer trafikanter. I flere tilfælde blev der designet nye adgangsveje og parkeringsarealer. Vi var samtidig med til at stå for indretningen af selve teststederne, hvor persontrafikken stod i centrum, og her gjorde vi brug af vores kompetencer inden for flow og logistik. 35.000 skridt Designet af de mange teststeder har dog langt fra fulgt en klassisk opskrift. I kraft af det høje tempo og den usædvanlig situation, hvor tingene ændrede sig fra dag til dag, blev beslutningerne truffet løbende. Byggeleder Peter Mikael Madsen havde derfor en anderledes rolle end ellers, da han stod for at styre byggeriet af teststedet Vingelodden i Københavns nordvestkvarter :

Vi har stået på pladsen og truffet designmæssige beslutninger om, hvordan tingene skulle se ud, og hvor de skulle stå. Denne her opgave har alene været begrænset af døgnets 24 timer, så faggrænserne blev nedbrudt, hvis der var brug for det. Alle hænder kom i brug, når vi skulle i mål, og jeg har både ageret håndværker og haft en detailplanmæssig hat på. En dag viste min skridttæller 35.000 skridt. Til slut påpeger Peter Mikael, at det også har været givende på det personlige plan.

I og med vi havde den daglige gang på pladserne og var der mange timer, fik vi også et helt særligt forhold til entreprenørerne, og der blev en familiær stemning på pladsen. Det har samtidig været enormt inspirerende at kunne se det færdige resultat, som man i øvrigt selv er bruger af.

Denne her opgave har alene været begrænset af døgnets 24 timer, så faggrænserne blev nedbrudt, hvis der var brug for det. Alle hænder kom i brug, når vi skulle i mål, og jeg har både ageret håndværker og haft en detailplanmæssig hat på. Peter Mikael Madsen Rådgiver Byggeledelse København

INDUSTRIRÅDGIVNING

V i sikrer det optimale p roduktionsflow MOE har fået en stærk platform for bygherrerådgivning til industrikunder. En ny afdeling med erfarne profiler inden for life science og design af produktionsfaciliteter hjælper med at skabe et solidt beslutningsgrundlag i de helt tidlige faser. Victor Galavits er uddannet arkitekt og har i mere end 20 år brugt sin faglighed på industriprojekter. Det vil sige procesarkitektur, hvor fokus er på integration og optimering af processer, flow og udstyr i produktionsfaciliteter. Han står i spidsen for en ny afdeling, der samler vores kræfter inden for bygherrerådgivning til industrikunder. Det er langt fra en ny disciplin i MOE, men afdelingen stiller især skarpt på de indledende faser, hvor der tages afgørende beslutninger. Her spiller procesarkitektur og visualiseringer af de mulige produktionsfaciliteter en vigtig rolle, forklarer Victor :

Tid, økonomi og tekniske inputs er selvsagt vigtige ingredienser, når vi hjælper kunderne med at få et godt beslutningsgrundlag i de tidlige faser. Men det at kunne vise forskellige scenarier for, hvordan et godt produktionsflow kan se ud, er mindst lige så værdifuldt. Det er avancerede anlæg, vi har med at gøre, så det er en god investering at få klarlagt flowet tidligt i projektet. Her har vi både de designmæssige kompetencer og gode visualiseringsværktøjer. Som Victor påpeger, kan opgaven også være at hjælpe kunden med at finde et godt sted at placere faciliteten og udarbejde en masterplan, før de endelige beslutninger træffes. Det kan eksempelvis kræve en analyse af lokationens potentielle udvidelsesmuligheder, grund læggende logistiske aspekter, forsyningsforhold og lovgivning. Medico Valley og renrumsteknik Der kan ikke herske nogen tvivl om, at mange avancerede produktionsfaciliteter kræver ekspertise ud over det sædvanlige. Renrumsteknik er en af de nichekompetencer, der ofte skal i spil, og her har afdelingen Jens Hvidberg, der er en af landets førende specialister på området. Renrum er essentielt inden for medicinalindustrien, men benyttes også ved produktion af elektronik, fødevarer og andre produkter.

Pharma er et af de områder, hvor afdelingens specialister er yderst aktive og har stor erfaring. Lægemidler er Danmarks største eksportvare, og i den forbindelse har vores hovedkontor en central placering i det, der kaldes Medico Valley. Navnet hentyder til Øresundsregionen, hvor der er flere store globale medicinalvirksomheder, men også internationalt anerkendte universiteter, der hvert år udklækker nye talenter til branchen. MOE løser flere projekter for virksomheder i Medico Valley, og vi kan sideløbende trække på internationale erfaringer som en del af Artelia Group, der har tilsvarende stor erfaring med pharmaprojekter. Artelia har i øvrigt base i Frankrig, der også har en stor medicinalindustri. Som Victor forklarer, er pharma en lige dele spændende og krævende disciplin :

Det er værdifuldt at have en kapacitet som Jens Hvidberg, da hans ekspertise er relevant fra den spæde start og gennem hele projektet. Samtidig er det vigtigt for os at være en agil medspiller. Så snart et medicinalprodukt er klar til at komme på gaden, bliver tiden afgørende, og det kræver fleksibilitet. Man må også hæfte sig ved, at alle industriprojekter kan ændre sig undervejs, når nye behov opstår. Derfor er det godt, at vi tilmed er en multidisciplinær rådgiver og løbende kan byde ind med alle de nødvendige kompetencer. Victor Galavits Afdelingsleder Bygherrerådgivning – Industri København

Renrum til farmaceutisk produktionsanlæg Et klassificeret renrum besigtiges af Henrik Østergaard fra leverandøren KCS/Citea og Jens Hvidberg, der er renrumsspecialist og kompetencechef for GMP Industri hos MOE.

M IXED-USE

evitalisering af R Herlev Bymidte Byen vil være kendt for mere end hospitalet.

I Herlev har der længe været et ønske om at give byens centrum en ny og mere livlig identitet. Projektet er nu i fuld gang, og missionen er at forny bymidten med et mixed-use projekt, der blander flere elementer, som tilsammen skal styrke områdets karakter. Projektet omfatter i alt knap 70.000 m2, hvoraf en del er ombygning af eksisterende byggeri. Derudover er der lagt op til ca. 10.000 m2 attraktive boliger og en helt ny kontorbygning på hjørnet af Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade. Kontorhuset skal være et nyt pejlemærke i byen og er tænkt som en multifunktionel bygning med mulighed for erhverv, offentlige formål og etageboliger. Den samlede bymidte får en helt ny indgang og bliver dermed lettere tilgængelig til gavn for både gæster og butikscenteret, Herlev Bymidte, der ombygges og udvides. Den 14.000 m2 store retailudvidelse vil give et markant større butiksareal med plads til både eksisterende og nye butikker. En stor koordineringsopgave MOE er med som bygherrerådgiver på projektet, der har vist sig at være en stor, spændende og ikke mindst udfordrende opgave. Opgaven kan siges at have haft tre primære faser, hvoraf Lars Beier, projektchef i Bygherrerådgivning, har været hovedansvarlig for de første to.

Opgaven har været særlig i den forstand, at den har krævet en del mere koordinering end forventet. Det har f.eks. været nødvendigt at tage flere hensyn til nabobyggeriet i form af Københavns Letbane, der sideløbende skal bygge en station op af bymidten. Her har der bl.a. været vejomlægninger, der skulle planlægges og håndteres. Lars Beier Projektchef Bygherrerådgivning Købehavn

I første fase var Lars projektleder på udarbejdelsen af lokalplanen og andre planmæssige forhold. Derefter skulle der gennemføres myndighedsprocesser i forbindelse med realiseringen af projektet. Nu er tiden kommet til udførelsesfasen, og her har Lars givet stafetten videre til kollegaen Stefan Hallas, der er bygherrens repræsentant på bygge pladsen. Projektet forventes at stå færdigt i 2023.

BYGHERRERÅDGIVNING

olen skinner altid S på Sluseholmen Parterne bag den nye bydel i Sydhavnen har fået deres eget mantra, når de skal beskrive, hvordan det langvarige samarbejde giver værdi.

Kanalbyen i Københavns Sydhavn er skabt efter hollandsk forbillede. Det er da også den hollandske tegnestue Soeders Van Eldonk Ponec Architecten, der har været med til at stå for helhedsplanen. Det er ikke alene kanalerne, der er med til at give hele området denne særlige karakter. Arkitekturen er tilmed præget af en stor diversitet, hvor særligt brugen af tegl spiller en stor rolle.

Assistance fra baglandet

Som bygherrerådgiver er MOE med til at udvikle Sluseholmen Syd, der i den grad excellerer i unikke facadedesigns, der giver hver blok sin egen identitet. Æstetikken er i højsædet, og det er blot et af mange interessante facetter ved at være bygherrerådgiver på en helt ny bydel.

Ifølge Sonny er projektkommunikation et godt eksempel på en anden kompetence, der har givet værdi. Da der skulle anlægges tre vejbroer, blev det besluttet at spærre en central vej i 18 måneder, hvilket førte til store beboerprotester. Men MOE fik faciliteret en god dialog gennem interessentmøder, en SMS-tjeneste, en mailboks og en hjemmeside. Herigennem fik man også identificeret og formidlet de budskaber, der var vigtigst for beboerne.

MOE har indtil videre været Danica Ejendommes faste sparringspartner på otte boligkarréer og en lang række tilstødende projekter, der spænder fra nedrivning af eksisterende bygninger til udgravning af kanaler og anlæg af nye vejbroer. Sonny Bro Larsen har som bygherrerådgiver været fast på pladsen siden 2016. For ham er kontinuiteten et vigtigt element i det gode samarbejde :

MOE har løbende stået for udbud af adskillige totalentrepriser, der samtidig skal koordineres på tværs. Derfor er koordinering i alle faser en kerneydelse. I den anden ende af spektret er det teknisk granskning og tilsyn, hvor Sonny trækker på et stort bagland af specialister – fra akustikere til certificerede statikere.

Der blev skabt ro om projektet, og vi blev færdige tre måneder før tid, afslutter Sonny.

Vi ser en positiv gentagelseseffekt, hver gang vi tager erfaringerne med videre til den næste karré. En dag vil man kunne skrive en bog om, hvordan vi har samarbejdet herude. Vi har faglige diskussioner, men der hersker faktisk en konfliktløs kultur, fordi vi respekterer hinanden og leverer ind i arbejdsfællesskabet. "Solen skinner altid på Sluseholmen", som vi plejer at sige. Sonny Bro Larsen Projektchef Bygherrerådgivning København

KLIMATILPASNING

egnvand R i Roskilde Vores klimaingeniører skal som del af et innovationsprojekt arbejde med regnvandets genanvendelsespotentiale gennem stenuld. Idéen er, at grønne stenuldsfacader kan opsamle, forsinke og rense regnvand, så det kan genanvendes.

I et nyt innovationsprojekt er målet, at genanvendelsen af regnvand bliver gjort synlig. Når stenuld monteres på facader, vil det kunne begrønnes, så bygninger og byrum fremstår grønnere både funktionelt og visuelt. Det nye koncept går ud på, at stenuld skal kunne rense tagvand, når det ledes fra tagrenden lodret ned gennem stenuldsfacaden, nærmest som et kaffefilter. Herefter vil vandet kunne genanvendes til eksempelvis toiletskyl og gulvvask. Vores klimaingeniører har til opgave at eftervise, hvor lang tid sten uldens kapacitet vil holde. Stenuld har en stor porøsitet, men fordi vandet renses ved at fjerne mineraler, er det væsentligt at finde ud af, hvor ofte stenulden vil skulle udskiftes. Biovandhuller til biodiversitet Mens regnvejr giver anledning til indendørsaktiviteter, er det ikke en naturlov, at regnvand er lig med gulvvask. Derfor er det nødvendigt, at vandet kan opbevares. Her arbejdes der med biovandhuller, der vil give mulighed for biodiversitet i små vådområder i form af mindre lokale gadekær, hvor vandet kan gøre nytte samtidig med, at det står til rådighed for huslige gøremål. Projektchef Bjørn M. Nielsen forklarer :

Stenulden har et stort potentiale i forhold til dens relative enkelthed, da den kan monteres på alle facader, der har et udvendigt nedløb. Det er samtidig nemt at udskifte stenulden hvert femte eller tiende år afhængigt af, hvor længe stenulden forbliver effektiv. Metoden giver i alle henseender mulighed for at genanvende regnvand i langt højere grad, end vi gør i dag.

Der er en forventning om, at regnvand skal ned i et nedløbsrør og væk, hvilket er spild af vandet som ressource. Vi er nu med til at udvikle metoder, der gør genanvendelsesprocessen let, tilgængelig og økonomisk fordelagtigt. Genanvendelse af regnvand er noget, vi kommer til at se meget mere til i fremtiden. Bjørn M. Nielsen Projektchef Afløb & Klima København

Konceptuelt er tanken, at man visuelt kan stå og kigge på vandet, pege og sige ; her er det vand du på et senere tidspunkt trækker ud i toilettet, og det kommer oppe fra det her tag. Det handler om at vise en del af vandets cyklus for at gøre op med tanken om, at regnvand bare er noget, der skal forsvinde.

Innovationsprojektet Kunde Roskilde Kongrescenter, CORO Co-lab Roskilde og Fors A/S Samarbejdspartnere DTU, Bacticon, Rockwool og ARK LAND

I NFRASTRUKTUR OG GEOTEKNIK

Infrastruktur til

verdens største t unnelfabrik

MOE tager del i tilblivelsen af et nyt fabriksområde, hvor elementerne til Femern-tunnelen skal produceres.

Den 18 km lange Femern-forbindelse bliver den største sænketunnel på globalt plan. Derfor skal der nu etableres en specialdesignet tunnel fabrik, der snupper en tilsvarende verdensrekord. Fabriksområdet anlægges ud for Rødby Havn og favner 125 ha. For at bruge journalist enheden over dem alle svarer det til 125 fodboldbaner. Som rådgiver for Femern Link Contractors (FLC) står MOE for at projektere infrastrukturen. I runde tal dækker det over 25 km veje af forskellig karakter i kombination med 52.000 m2 asfalterede pladser og 89.000 m2 knust belægning. Afløbsprojektet er tilsvarende stort, da hele grunden skal drænes, og overfladevand håndteres. Udover ledningsarbejderne skal der etableres en lang række pumpestationer og bassiner. Digeprojektering og bølgeteknik Vi skal samtidig projektere digerne rundt om selve produktionsområdet, der består af tre bassiner, som kan fyldes med vand, så tunnelelementerne kan sejles ud. Konceptet kan bedst sammenlignes med en tørdok, som man kender det fra gammeldags skibsbyggeri. De største elementer er ca. 217 meter lange og vejer 73.000 tons. Det er vigtigt, at bassinerne holdes tørre, mens produktionen står på, og det skal digerne sikre i kombination med en yderst effektiv dræning. Digerne skal opbygges af det moræneler, der fås ved udgravning af bassinerne. Det er hermed en stor geoteknisk opgave, fortæller Allan Meier, der er forretningschef for Geoteknik og projektleder på sagen :

Fra min stol er det et virkelig spændende projekt. Vi skal f.eks. regne på skråningsstabiliteter, strømninger i materialer og sætninger i meget stor skala. Derfor har vi også geoteknikere på fra både Næstved og København. Kystbeskyttelse og bølgepåvirkninger er et andet vigtigt aspekt, og her får vi assistance fra vores nye kolleger i Artelia. Allan Meier Forretningschef Geoteknik Næstved

Som Allan påpeger, tilhører Artelia den internationale elite inden for maritime konstruktioner og hydrauliske analyser, hvilket har givet MOE en ny force.

Nanna er en erfaren BIM-koordinator, der kommer direkte fra et andet stort anlægsprojekt – Hovedstadens Letbane. Hun hæfter sig ved, at BIM er blevet et universelt sprog, der giver stor værdi i internationale konstellationer :

På Femern-projektet arbejder vi mange nationaliteter sammen, og det interessante er, at BIM er med til at gøre verden mindre. Det er meget tydeligt, at vi har fået en fælles platform med et sprog, som alle forstår. Det skyldes i høj grad, at programmerne er begyndt at tale så godt sammen. Vi benytter Civil 3D til jordarbejderne, Tekla til konstruktionerne og Openroads til vejdesignet. Tidligere var det svært at kombinere de tre programmer, men nu kører det gnidningsfrit. Nanna Geirsdottir BIM Operatør Bro & Bane København

En dyb forståelse for bølger Artelia Group er forrest i feltet på verdensplan, når det kommer til maritimt ingeniørdesign og teknisk viden om bølgepåvirkninger. Med faglige termer kræver det et dybdegående kendskab til hydro- og sedimentdynamik. Koncernen råder over et af Europas mest avancerede hydrauliske laboratorier, hvor der både benyttes fysisk modellering og 3D-simuleringer. Dertil har Artelia et træningscenter for skibshåndtering. Gennem tiden er kompetencerne blevet brugt ved utallige projekter. Her kan nævnes havnebyggeri, kystsikring, infrastruktur på havet, havvindmøller og mange andre opgaver, hvor forståelsen for havets natur er essentiel. Artelia investerer samtidig i udviklingen inden for havenergi, hvor oceanernes store kræfter kan udnyttes.

BIM gør verden mindre Opgaven er på flere måder kendetegnet ved, at samarbejdet går på tværs af kontorer, fag og landegrænser. Det gælder også på det digitale område, hvor Nanna Geirsdottir fra København står for at samle trådene og koordinere med Artelia PTS, der hjælper med at tegne 3D-modellerne op.

KULTUR

nergimuseet E f år ny energi Her taler vi selvfølgelig om grøn energi. Energimuseet har med ønsket om en bæredygtig modernisering taget sin rolle som formidler af den grønne omstilling til næste niveau.

Ved at tage en helhedsorienteret tilgang til projektet er MOE blevet en del af det hold, der nu skal transformere Energimuseet ved Tange tæt på Gudenåen. Vi er med hele vejen, når de eksisterende museumsbygninger opgraderes, og hovedbygningen omsluttes af en trækonstruktion. Projektets gennemgående temaer er energi, bæredygtighed og bæredygtig udnyttelse af ressourcer. Ved at fokusere på genanvendelse og dermed ombygge og tilbygge har vi skabt et projekt, der tager udgangspunkt i de nuværende ressourcer bundet i bygningerne og landskabet.

Hele byggeprocessen bliver tilgængelig på museets hjemmeside som en udstilling, der i sig selv skal inspirere til bæredygtighed. Energimuseets mission er at formidle udviklingen inden for dansk energiproduktion, og denne ramme har givet rådgivergruppen mulighed for at arbejde mere fremsynet med bæredygtighedsagendaen. Når det nye Energimuseum står færdigt, vil hovedbygningens udstillinger dykke ned i fortidens, nutidens og fremtidens energiteknologi.

Museumsudstilling i bogstavelig forstand Renoveringen skal signalere den grønne omstilling, og museet har derfor valgt at gøre sig selv til udstillingsmodel.

KULTUR

D er er pustet nyt liv i Holmegård Værk Med transformationen af det ikoniske glasværk på Sydsjælland har vi været med til at revitalisere et stykke dansk industrihistorie. Glasværket i Holmegård var ikke alene en fabrik, men et helt lille samfund, og begge dele bliver formidlet, nu hvor ”glasbyen” er genopstået som museum. De nedlagte fabrikshaller er omdannet til et udstillingsvindue for den særlige danske designtradition, alt imens glasovne gløder på ny, så publikum kan følge kunsthåndværkernes arbejde. Som rådgiver på det unikke projekt har vi bl.a. bidraget til optimal styring af indeklima og museumssikring, så der værnes om kulturarven på bedste vis. Genskabt i 3D Selve bygningerne bærer også på deres egen historie, som vi har vækket til live med 3D-laserscanning og 360-graders fotoregistrering for at give det bedste grundlag for det store renoveringsprojekt. Værket har gennemgået mange til- og ombygninger i løbet af de seneste 100 år og har mange spring og niveauer. Det eksisterende tegningsmateriale var mangelfuldt, og uden 3D-laserscanning havde det været yderst tidskrævende at registrere og opmåle bygningerne manuelt. Som nævnt var Holmegård en hel lille by i sig selv, og den fortælling har vi også medvirket til at understøtte i det omgivende terræn sammen med Erik Brandt Dam Arkitekter. Ud over nye ankomstområder og udendørsarealer er der f.eks. skabt forbindelse til tørvemosen, der var datidens energikilde.

Holmegård Værk Museum Sydøstdanmark og Næstved Kommune står bag Holmegård Værk, der er støttet af Realdania. H.K.H. Kronprinsesse Mary deltog i indvielsen.

Organisation Bestyrelse

Organisation Danmark Bestyrelse MOE er geografisk organiseret i otte divisioner fordelt på Direktion fire divisioner i København og fire i det øvrige Danmark. Forretningsområderne Byggeri, Energi & Industri og Infrastruktur er gennemgående i alle geografier, og der IT, Udvikling, HR, Direktion Finans kan trækkes på ekspertise fra hele koncernen. Jura, Kommunikation

København Divison Byggeri & Design

geri

gi & Industri

struktur

Forretningsområder

Division Erhverv & Bolig Division Byggeri

Energi & Industri

Division

Infrastruktur Energi & Industri

Infrastruktur

Division Sjælland

Division Aarhus

København

Finans

Division Aalborg

Division Sjælland

Division Aarhus

Division Aalborg

Division Syddanmark

Divison Byggeri & Design Division Erhverv & Bolig Division Energi & Industri

Division Infrastruktur

Projektorganisation

Kunde

Kunde QHSE

IT, Udvikling, HR, Jura, Kommunikation Division Syddanmark

Projektleder

Projektansvarlig

n QHSE

Projektleder

MOE har en enkel og overskuelig projektorganisation. Opgaverne løses af et projektteam med en projektleder i spidsen. Projektlederen har ansvaret for kontakten til kunden og refererer til den projektansvarlige. QHSE (Kvalitet, Sundhed, Sikkerhed og Miljø) er en integreret del af MOE Projektmodel og retnings linjer for adfærd på byggepladser. Projektansvarlig

Projektmedarbejder

N VA

EM ÆRK

E T

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Projektmedarbejder

Kompensation er købt hos: Energi Danmark A/S www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000004/DK

Miljømærket tryksag 5041-0492

København Buddingevej 272 2860 Søborg +45 4457 6000

Aarhus Mariane Thomsens Gade 1C 8000 Aarhus C +45 8750 8700

Vordingborg Næstvedvej 1 4760 Vordingborg +45 5537 1600

Fredericia Bødkervej 7A 7000 Fredericia +45 7593 5030

Aalborg Østre Havnegade 18 1. th 9000 Aalborg +45 9812 1911

Næstved Marskvej 29 4700 Næstved +45 5572 0907

moe.dk facebook.com/MOE.AS linkedin.com/company/moe @moeconsultingengineers MOE A/S CVR nr.: 64 04 56 28