MOE | Laboratorier

Page 1

MOE | Laboratorier


Fleksibilitet, bærdygtighed, arbejdsmiljø og minimering af procesenergi er i særlig fokus ved laboratoriebyggeri Pharma Science Building | Ny laboratoriebygning, Nørre Allé | Københavns Universitet | C.F. Møller

Vi rådgiver bl.a. indenfor: • Speciallaboratorier for isotoper, biologiske agenser, genmodificerede organismer, flussyre og perchlorsyre

• ATEX forhold i forbindelse med brandfarlige væsker og gasser

• Dyrestaldsfaciliteter med tilhørende servicefunktioner

• Stinkskabs- og rumautomatik

• Renrumsteknik

• Opsamling og behandling af kontamineret spildevand

• Biologiske indeslutningsfaciliteter

• Afløbssystemer til speciallaboratorier

• Optimering af energiforbrug i forbindelse med systemdesign

• Større udstyr til laboratorier som autoklaver, opvaskemaskiner, LAF-bænke og UDF-moduler

• Specialinstallationer til laboratorier herunder rene gasser, kryoanlæg, trykluft, vakuum, behandlet vand og damp

• Ventilation til laboratorier


Topsøe Testcenter | Installationer | Haldor Topsøe | Gottliep Paludan Arcitechts

Nye sluser | Renrumsproduktion | Statens Serums Institut

MOE | Laboratorier tilbyder kvalificeret rådgivning og sparring inden for alle typer af laboratorier og renrumsfaciliteter. Vi leverer helhedsorienterede løsninger, der udvikles i samarbejde med arkitekter og bygherrer, og hvor alle funktioner er tænkt ind. Vi er med gennem hele projektet

Vi sørger for optimal drift med den nyeste teknologi

MOE | Laboratorier er et team af kvalificerede og innovative medarbejdere og specialister med mange års erfaring med rådgivning i forbindelse med nybyggeri, renovering og ombygning af laboratorie- og renrumsfaciliteter til forskning, undervisning og hospitaler. Vi deltager i hele processen lige fra konceptudvikling, gennem projekteringsfaserne og frem til idriftsætning af det færdige byggeri. Vi har stor erfaring med de stadig stigende GMP-/GLP-krav, som bygherrerne mødes med af myndigheder og kunder. Ved fastlæggelse af installationskoncepter er der særlig fokus på minimering af energiforbruget, specielt til processer og udstyr, som er de største energiforbrugere i disse faciliteter.

Direkte og dynamisk sparring med bygherren anser vi som altafgørende i følgende faser: Klarlægning af ønsker og forventninger til indretning og funktionalitet, disponering af byggeriet og videreførelse af disse ønsker og forventninger til opgavens endelige realisering. For at få et byggeri, der er optimalt i forhold til den efterfølgende drift og for at minimere driftsudgifterne, er det særdeles vigtigt at inddrage bygherrens driftsorganisation i de tidlige faser af planlægningen af byggeriet. Laboratorier skal hele tiden være tilpasset morgendagens forskningsmetoder og det aktuelle brugsmønster. Det betyder, at der ofte er behov for ombygninger /tilpasninger i større eller mindre grad. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på fleksibilitet og disponering af installationer, så hurtig tilpasning er mulig med så få gener som muligt for brugere og den daglige drift.

Nyt teknisk fakultet | Sydansk Universitet | C.F. Møller


Kontakt

Ida L. Jensen Projektchef Laboratorier & Sundhed T: 2540 0302 E: ilj@moe.dk

Erik Krøll Projektchef Laboratorier & Sundhed T: 2540 0147 E: erk@moe.dk

Ebbe F. Juhl Projektchef HVAC Industri T: 2540 0259 E: eju@moe.dk

www.moe.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.