MOE | Trafiksikkerhedsrevision og -inspektion

Page 1

Trafiksikkerhedsrevision og -inspektion Forebyg ulykkerne før de sker En trafiksikkerhedsrevision er en granskning af et projekt og kan foretages på fem trin fra trafikplanlægning til overvågning af vej eller stier efter ibrugtagning. En trafiksikkerhedsinspektion er gennemgang af eksisterende veje, og

kkerh Trafi ksi Viborg

kan gennemføres som en generel trafiksikkerhedsgennemgang eller som en gennemgang med et bestemt tema, f.eks. faste genstande, grøfter, afmærkning m.m.

edspplan

Granskningen af projekterne har stor effekt på trafiksikkerheden, og kan for forholdsvis små midler føre til store samfundsmæssige besparelser. F.eks. koster et personskade uheld i 2013 priser i gennemsnit 2.6 mio. kr. (jf. DTU transport) i forhold til at en trafiksikkerhedsrevision gennemsnitligt koster ca. 1 % af anlægsomkostningerne til et vej- eller stiprojekt (lidt mere ved små projekter og noget mindre ved store projekter).

Ved en trafiksikkerhedsrevision finder vi de forhold der kan give anledning til uheld og kommer med forslag til hvordan projektet kan forbedres, så uheld undgås. Dette kan være små virkemidler som ændring af tavleplacering, ændring af afmærkning eller lidt større virkemidler som flytning af en sidevej, bedre vejbelysning eller en ændret krydsprioritering.

www.moe.dk


En trafiksikkerhedsrevision skal gennemføres af en uvildig trafiksikkerhedsrevisor. Dette betyder at en revisor ikke skal være involveret i et projekt. En trafiksikkerhedsrevision påpeger kun forhold der kan have betydning for trafiksikkerheden og er altså ikke en almindelig kvalitetssikring af et projekt.

I MOE er vi 6 uddannede trafiksikkerhedsrevisorer, som gennemfører revisioner og – inspektioner af alle typer projekter. Uddannelsen som trafiksikkerhedsrevisor garanterer at det er revisorer med et indgående kendskab til bl.a. trafiksikkerhed, vej- og anlægsprojektering, trafik analyser (se mere om revisorer og trafiksikkerhedsrevision på vejregelportalen).

Etablering af venstresvingsbane, der minimerer risiko for bagendekollissioner

Trafiksikkerhedsrevision for Københavns Kommune, her ved Toftegårds Alle

Revisionstrin Find mere information om Trafiksikkerhedsrevision samt vores andre ydelser og referencer på www.moe.dk

Trin nr.

Betegnelse

Indhold

Trin 1

Forprojekt

Granskning af projekteringsgrundlaget (f.eks. valg af korridor, standard, trafiksammensætning, vej- og krydstyper og antal).

Trin 2

Skitseprojekt

Granskning af f.eks. tracering, tværprofil og krydsindretninger inden politisk vedtagelse af projektet og inden ekspropriationer.

Trin 3

Detailprojekt

Granskning inden udbudsmaterialet færdiggøres og udsendes (f.eks. detailudformning af kryds, afmærkning og vejudstyr).

Trin 4

Ibrugtagning

Granskning af det færdige anlæg lige før og/eller lige efter åbningen for at sikre, at anlægget er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Trin 5

Overvågning

Granskning af anlæggets funktion, standard, ulykkesdata, hastighedsmålinger, trafikantadfærd mv. ca. et år efter ibrugtagning.

Kontakt Morten Fabrin Afdelingsleder Trafik & Mobilitet | Bro & Bane København T: 2540 0294 E: mfa@moe.dk

www.moe.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.