Size Matters

2

Aalborg Universitet 2011 Arkitektur & Design Titel: SIZE MATTERS Tema: Integreret bygningsdesign Undertema: Funktionel-, strukturel - og æstetisk transparens Projektperiode: 14.03 - 12.05 2011 Projektgruppe: ARK5, 6. semester Sidetal: 82 Oplag: 11 Hovedvejleder: Claus Bonderup

SYNOPSIS

Bivejledere: Nathalie Balfroid

Kim Christian Sørensen

Mark Aron Thomsen

Mads Harder Danielsen

Morten Brændstrup Kristensen

Joan Melgaard

Hans Ramsgaard Møller

Lea Marie Franck

This 6. Semester Bachelor project is based on the assignment of creating a new office building on a site located at the harbour front close to the Limfjord’s Bridge in Nørresundby, Denmark.

While desiring to activate and invigorate the site and its context and wanting to create an ideal working space for the creative offices of the future, the idea of a conventional office building has been reinterpreted on the background of the central vision: “the office in the landscape and the landscape in the office”.

The incorporation of important keywords, such as human scale, identity, flexibility, innovation and knowledge sharing has lead to the creation of a masterplan for the project site with a landscape of several smaller designed office pavilions.

The underlying topic for the semester, integrated building design, has been used as a design tool in both aesthetical and functional requirements as well as technical and structural. These requirements have been assessed with the same importance and the design solution has been created by letting these different fields accompany each other throughout the whole process.

3

FORORD Denne rapport er udarbejdet af seks 6. semester studerende på arkitektur-linien af civilingeniøruddannelsen Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet, over en projektperiode fra den 14.03.2011 til den 12.05.2011.

Der arbejdes i projektet med opgaven om at skabe et kontorbyggeri i området ’mellem broerne’ i Nørresundby.

Der fokuseres på nytænkning, æstetiske, tekniske og funktionelle behov og krav, samt at klima og energiforbrug er væsentlige parametre i designet.

For at skabe en sammenhæng i området ønskes der at bearbejde både en masterplan for sitet og selve byggeriet, og som en afgrænsning vælges at sitet bearbejdes i 1:500, mens selve kontorbyggeriet bearbejdes i 1:100 og detaljer i 1:50 ned til 1:5.

Lokalplanen stiller nogle bindinger for området og gennem rapporten henvises til lokalplanen når denne tages i betragtning for overvejelser.

Situationsplan samt plan-, snit og detaljetegninger er samlet i tilhørende tegningsmappe, og selve rapporten samt tegninger som pdf-filer er desuden indeholdt på vedlagte CD-rom.

Der refereres til kilder vha. Harvard metoden.

4

Indhold Indledning Kontekstanalyse Fremtidens kontor Problemformulering Vision Purple foam Koncept Rumprogram Udvikling af pavilloner Konstruktion Brand VĂŚgopbygning Materialer Planer og snit Masterplan Opstalter og snit Energi- og klimaberegninger PrĂŚsentation Konklusion Refleksion Perspektivering Kildeliste Illustrationsliste

5 6 8 10 11 12 16 22 24 30 34 34 36 38 48 56 57 58 76 77 79 81 82

5

Indledning

Oversigtskort over grunden

Overskriften for 6. semester er Integreret bygningsdesign, og projektperioden retter sig mod arbejdet med og forståelsen for den integrerede designproces. Vores målsætning for den integrerede designproces er at alle designparametre skal foregå parallelt, være gennemarbejdede og styrke hinanden og det samlede koncept, for at opnå helhedsarkitektur.

Hvis man tænker integreret og alle designparametre bliver evalueret, diskuteret og konkretiseret gennem processen kan det integrerede design indtænkes naturligt. Det er desuden en metode som kræver at man er optimistisk, og at kritik altid er

konstruktiv.

Dette sker gennem en iterativ opbygning af projektperioden i fire faser: Analyse, skitsering, syntese og præsentation.

Arbejdet er organiseret i grupper, og der arbejdes efter en tidsplan med regelmæssige deadlines hen mod vejledermøder og det indlagte statusseminar.

Konkret arbejdes der i projektet med et kontorbyggeri i området ’mellem broerne’ i Nørresundby. Der fokuseres på nytænkning, æstetiske, tekniske og funktionelle behov og krav, samt at klima og energiforbrug er væsentlige parametre i designet.

For at skabe en sammenhæng i området ønskes det at bearbejde plottets umiddelbare kontekst, og som en afgrænsning vælges at konteksten bearbejdes i 1:2000, mens selve kontorbyggeriet bearbejdes i 1:200 og detaljer i 1:5.

Lokalplanen stiller nogle bindinger for området. Gennem rapporten henvises til lokalplanen når denne tages i betragtning for overvejelser. Dog er lokalplanen bearbejdet som en del af analysefasen for at give et overblik for at styrke den integrerede designproces.

I rapportens første del, analysefasen, opstilles de vigtigste analyser: ’Fremtidens kontor’ tager udganspunkt i litteraturen, Fremtidens Universitet. Vi ønsker at undersøge hvordan et kontor bør se ud i fremtiden, og hvordan det fremtidssikres, samt hvilke nye tiltag der findes indenfor kontorer, og hvordan vi i Danmark opfatter kontoret og arbejdet. ’Purple Foam’ er en workshopbaseret formanalyse og -eksperiment. Gennem gentagne forsøg og formmæssig udforskning afprøves former, placering på plot, placering i kontekst mv. Der bygges en kontekstmodel i 1:500 til formålet, og alle modeller registreres og fotograferes. Senere i processen da konceptet er fastslået, det vil sige mod syntesefasen, forøgedes skalaen til 1:100 for masterplan og 1:50 for arkitektonisk udformning. Der udarbejdes en kortfattet kontekstanalyse, som også indeholder områdets historie.

6

KontekstAnalyse

Et nærmere kig på det omkringliggende Sitet for projektets byggeri er beliggende på Nørresundbys havnepromenade, kun et lille stykke vest for Limfjordsbroen og har tidligere været brugt som slagterigrund, hvorefter den nu indgår i et større fornyelsesprojekt af havnefronten ved Limfjorden. På trods af dette formår området dog endnu ikke at tiltrække mange folk og har derfor kun sporadisk været i brug. Der undersøges derfor nærmere hvilke kvaliteter og problemer der ligger i området.

Projektets byggegrund er placeret direkte ud til fjorden på ”solsiden”, og den tilbyder en nydelig udsigt over Aalborg på den anden side af fjorden.

Bevæger man sig rundt i området og ned langs den åbne promenade er det dog især vestenvinden der umiddelbart gør sig bemærket. Denne er særdeles ubehagelig for både beboerne på deres altaner, samt for fodgængere nede på området og langs vandkanten, og der er kun meget få steder der byder på læ.

Med promenaden og vandstandssikringen langs fjorden trækker der sig en skarp kant hen under området, som både sørger

for en fornemmelse af sikkerhed for spadserende, men som dog også skaber en stærk grænse mellem land og vand og dermed holder sidstnævnte ude af området, hvor bygningerne ligger som et skel mellem vandet og de grønnere områder bag bygningerne.

Ser man nærmere på typologierne og bygningerne i området, er sitet omringet af nærmest klodsede stokbebyggelser, der mod vest er kombineret til halvlukkede karreer med store gårdrum i midten. Karreerne samt stokkene øst for sitet orienterer sig tydelig ud mod

limfjorden, hvilket skaber en ekstrem bagside fornemmelse på den anden side af bygningerne, ind mod byen.

På trods af positive intentioner er den menneskelige skala gået tabt i området, de private gårdrum virker anonyme og døde og har en for stor skala. Samme problem bliver tydeligt ved bygningerne, der virker massive og upersonlige.

Typologierne er store og der er ingen tydelig differentiering i højderne, der mangler således pejlemærker eller et landmark i området, som man kan orientere sig efter.

7

Udformningen af boligblokkene har formentlig skullet udstråle luksus og eksklusivitet og materialevalget skulle understrege dette. Iøjefaldende er dog, at dette nærmest har den modsatte virkning, idet facaderne fremstår kolde og nøgne og området virker monotont, grundet bygningernes mangel på personlighed.

Der er tydelige grænser mellem området udenfor bygningerne og boligerne indeni, og området kan ikke byde på noget, der kunne invitere mennesker fra Nørresundby ned i området, selvom der

med ”ramblaen”, forbindelsen fra Føtex ned til vandet, er forsøgt at opnå netop dette. Den fremstår dog mere som øde transitvej mellem by og vand.

Selvom der tydeligvis har været en intention om at skabe grønne områder og gårdrum, er disse enten private og aflukkede.

Masterplanen for området er præget af ortogonalitet, som skaber lange monotome forløb, langs de forskellige sites, som primært orienterer sig inde fra deres egen rektangulære grundplan.

8

FREMTIDENS KONTOR For at kunne definere en virksomhedsprofil som ligger til grund for projektets udformning, ses der nærmere på udviklingen af firmaer i Danmark og der undersøges, hvilke nøgleord der formentlig vil få stor indflydelse i fremtidens kontor.

Der ses nærmere på forskellige firmaers udvikling over en årrække mht. antal medarbejdere. Graferne viser hvor hurtigt antallet af medarbejdere i en virksomhed kan stige eller falde, og at denne udvikling ikke er forudsigelig.

Det vil derfor være vigtigt at der skabes en fleksibel kontorbygning, da et fald eller stigning på blot få medarbejdere kan kræve helt nye rammer for virksomheden. For at tage hensyn til den uforudsigelig udvikling for et firma, spiller fleksibiliteten en stor rolle.

Ved at bygningen vil kunne bruges af forskellige firmaer og evt. endda til andre formål.

Det vurderes derudover som en vigtig kvalitet, at bygningen henvender sig til en firmaprofil og får tildelt en egen identitet i stedet for at fremstå anonym, dog uden at låse sig fast til et bestemt firma.

Allerede i dag kan der, takket være medier som mobiltelefoni, bærbare computere og især internettet, ses en stærk tendens til at arbejdet bliver taget med hjem, og hjemmet derved også bliver til arbejdspladsen. Da teknologien skrider frem i en høj fart, vil den fremtidige arbejdsprofil være endnu mere præget af en sammensmeltning af arbejdslivet og privatlivet, og der skal tages hensyn til dette, både mht. udformning og anvendelse af kontorbygningen.

Ved at bevæge sig bort fra en traditionel arbejdsdeling, hvor medarbejderne specialiserer sig inden

for en enkelt ensidig arbejdsopgave, skabes arbejsmiljøer med varierende arbejdsopgaver og fleksible jobprofiler.

Dette kan også blive kendetegnende for arbejdet og arbejdstiderne på kontorerne. Man tilrettelægger i højere grad selv arbejdstiden så det passer med arbejdsopgaver, familie og fritid.

På mange af fremtidens arbejdspladser vil de fleste opgaver løses i fællesskab også på tværs af faggrænser. Udviklingen især for kreative og innovative opgaver går således fra enkeltmandspræstationer til teamarbejde. Hertil bliver vidensdeling og kommunikation en central fællesnævner i et samarbejde om at udvikle ideer.

Kontorerne og bygningen skal derved udformes således, at de

i 1700-tallet kom et nyt mødested til verden Coffeehouses skabte nye idéer gennem møder mellem mennesker i uformelle omgivelser

9

Forskellige firmaers udvikling 320 320 310 320 310 300 310 300 290 300 290 280 290 280 270 280 270 260 270 260 250 260 250 240 250 240 230 240 230 230

C.F. C.F. Møller Møller C.F.Møller C.F. Møller

2006 2006 2006

2007 2007 2007

2008 2008 2008

2009 2009 2009

2010 2010 2010

Cowi Cowi ii DK DK

Cowi iDK DK Cowi

3000 3000 3000 2500 2500 2500 2000 2000 2000 1500 1500 1500 1000 1000 1000 500 500 500 0 0 0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

2700 2700 2700 2600 2600 2600 2500 2500 2500 2400 2400 2400 2300 2300 2300 2200 2200 2200 2100 2100 2100 2000 2000 2000

?

understøtter og fremmer fokuspunkter, som vidensdeling, teamarbejde og kommunikation, også på tværs af afdelingerne.

Hvis man udover at se på firmaers udvikling og nye arbejdsformer ser på den indflydelse, globaliseringen har i Danmark, er det tydeligt, at graden af outsourcing er steget i takt med udviklingen, og dette har ført til at den danske produktion af økonomiske grunde nu sendes til udlandet.

Der uddannes lige så højt kvalificerede mennesker i andre lande, som i Danmark, og de danske virksomheder skal derved til at finde nye veje, for at bevare og styrke konkurrenceevnen med resten af verden. For at opnå netop dette skal de danske virksomheder være

mere innovative og mere kreative end resten af verden. Danmark skal være mere opfindsom og bedre til at udvikle nye produkter og services, da det er her styrkerne ligger. I fremtiden skal den kreative produktudvikling, design og marketing således foregå i Danmark og produktionen i udlandet.

Sammenfattende for disse tendenser kan der derved siges at de vigtigste nøgleord for fremtidens virksomheder og kontorer vil være: Innovation, kreativitet, fleksibilitet og identitet samt vidensdeling, teamarbejde og kommunikation og der sættes for dette projekt fokus på at arbejde med en kreativt virksomhedsprofil, da dette med stor sandsynlighed vil udgøre en stor del af markedet i fremtidens Danmark. Mht.

Danmarks radio Danmarks Danmarks Radio Radio Danmarks Radio

2004 2004 2004

2005 2005 2005

2006 2006 2006

2007 2007 2007

2008 2008 2008

fleksibiliteten vælges derudover at bygge således at det både kan bruges af et stort firma, også med flere afdelinger, ligesom af flere små firmaer.

10

problemformulering Hvordan tegnes et kontorbyggeri, som er fleksibelt i forhold til den udvikling og forandring, fremtiden byder pĂĽ, og aktiverer sin kontekst ved at anvende en anden skala og typologi?

Og hvordan kan dette skabe vidensdeling og interaktion pĂĽ tvĂŚrs af skala?

11

vision Der ønskes i projektet at skabe en rød tråd mellem alle skalaer.

Indenfor sitet ønskes det at differentiere sig fra den eksisterende skala i konteksten, ved at indføre en højere grad af interaktion og i arbejdet med en menneskelige skala.

En adskillelse fra den indadvendte orientering på nabogrundene kan være med til at etablere en højere grad af interaktion mellem kontekst og site.

Der ønskes ligeledes en interaktion mellem de enkelte bygningsdele på sitet, samt en interaktion mellem de enkelte rum af hver bygningsdel, hvor vidensdelingen kan foregå. Interaktion ønskes opnået igennem en opløsning af grænser og på tværs af skalaer.

I arbejdet med grænser i den urbane skala, søges en sammenhæng mellem site og kontekst. Etableringen af attraktive områder på sitet, søges ved at udnytte de åbenlyse kvaliteter ved fjordudsigten og forbindelsen til vandet.

Men også ved indførslen af kvaliteter til dele af området uden fjordudsigt, kan der skabes en differentiering af kvaliteter frem for en demokratisering af fjordudsigten.

I den arkitektoniske og urbane bearbejdning ønskes en høj grad af fleksibilitet indført, således at området kan imødegå de udfordringer og krav fremtidige brugerprofiler stiller til byggeriet.

12

Purple foam For at få en bedre forståelse for konteksten, og påvirkningerne derfra, benyttes purple foam som et redskab til at undersøge og løse problemer vha. form. Formanalysens fokus, forhold mellem vand og land, nyfortolkning af karréen og to forsider, ingen bagside, har baggrund i registreringer af problemerne som området lider under, og der fokuseres på hvordan disse kan løses vha. form. Vigtige nøgleord, og interessante observeringer tages videre fra workshoppene og leder frem mod konceptet.

1 Forhold mellem vand og land •

• •

Ved at bryde med den eksisterende typologi og trække offentligheden ind i sitet, skabes der differentiering i grænsen mellem bygning, by og vand Bevægelse under og igennem bygning skaber mere forbindelse mellem land og vand Promenade har i sig selv kvaliteter, mens området mellem sitet og byen ligger som en urørt gråzone

2 Nyfortolkning af karré • • •

Ved at bevæge sig tæt på bygninger fås en mindre, mere menneskelig skala Sadeltagstypologien giver en stærk reference til en mindre skala Enkel geometri, som bliver dynamisk sammensat åbner op på grundfladen og skaber et ikon mellem de ortogonale typologier

3 To forsider, ingen bagside.

• • •

Flow ind i site fra forskellige sider, giver mindre bagside Orientering i mange retninger giver mulighed for mange forsider Spredt masse frem for samlet er med til at åbne op, og fjerne bagsiden

13

14

opsamling Ved at have en åben struktur, fremfor en massiv, åbnes der op igennem grunden, ned mod promenaden og vandet.

Hvor den voluminøse, omkringliggende bebyggelse bliver betragtet fra afstand, med et manglende forhold til menneskelig skala, kan flere mindre bygningsdele være med til at give en menneskelig skala.

For at undgå en bagside, skal bebyggelsen orientere sig både mod promenaden og byen, og derved også aktivere den bagvedliggende gråzone, som kan fungere som en katalysator, for at trække bylivet ned i området.

15

16

Koncept Åbenhed og interaktion Der skal skabes et område, der kan vække nysgerrighed hos både beboere fra byen, samt forbigående fodgængere, tiltrække menneskene og skabe interaktion mellem virksomhed og by.

Der lægges vægt på at området skal orientere sig mod flere retninger så projektet åbner op mod både by og havnefront samt byder offentligheden velkommen. Derfor skal der arbejdes med at ungå en decideret bagside.

Opdeling af massivet I et traditionelt kontordomicil udformes der i de fleste tilfælde en stor, sammenhængende bygning et sted på sitet. Denne bygningstype er grundlæggende ikke særlig fleksibel over for ændringer, og det kan være svært at få bygningen til at fungere til både et stort såvel som flere mindre firmaer. Der foretages derfor en indre opdeling af massivet i kontorer og forskellige funktioner.

Udspredning af pavilloner I modsætning til det traditionelle domicil vælges der i dette projekt at indføre en opdeling af funktionerne på mindre adskilte kontorpavilloner, der spredes ud på sitet.

Herved opnås der et brud med de eksisterende typologier, og ved at der opstår en mindre, mere menneskelig skala, og derved et mere intimt område, skabes der et alternativt landmark. Det adskiller sig fra det omkringliggende ved at være lavere og mindre. Spredningen åbner op for mere fleksibilitet, og der kan arbejdes med zoneinddelinger i både hele området, pavillonerne og rummene i dem.

17

Det karikerede sadeltag

Nyfortolkning af byens typologi Der tages inspiration i punkhustypologien, der ligger længere nordpå i forbindelse med Nørresundbys centrum, i aksen der forlænger ramblaen i den nordlige ende mod kirken.

Symbolerne og skalaen bliver i overført forstand ført ned i sitet, hvor de bliver omdrejningspunktet for det videre arbejde med konceptet.

Ud over selve punkttypologien udgør sadeltaget et symbol, som ligger bag konceptet for pavillonerne.

Dette er specielt opstået efter at analyserne har vist, at grænserne mellem arbejde og hjem forsvinder mere og mere, og det vælges derfor for kontorene at arbejde med velkendt form, som grundlæggende forbindes med ”huset” og hjemmet.

Områdets og massivets opdeling i mindre punkthuse i form af pavilloner vælges derudover også pga. tekniske fordele, som mindre kanalføring til ventilation, korte flugtveje og en repetition af konstruktive elementer.

Ulemper ved at bygge lavt og udspredt kan ligge i, at opdelingen medfører et større overfladeareal, dvs. mere energiforbrug. Desuden skal der overvejes hvilken indflydelse dårligt vejr ville have for bevægelsen mellem pavillonerne.

Arbejdet med flere mindre enheder, muliggør arbejdet med letkonstruktion, som overflødiggør pilotering til fordel for sandpudefundament eller punktfundament.

For at forstærke den menneskelige skala indføres et symbolsk hovedgreb.

Sadeltaget skaber stærke associationer til en bebyggelsestypologi af meget lille skala. For ikke at ende op med en romantisk genindførelse af sadeltaget, tages der udgangspunkt i den karikerede form, og fortolkningen af sadeltaget resulterer i brugen af en samlet ramme som hovedgreb for den enkelte pavillon.

18

landskabet & kontoret

Udfra konceptudviklingen opstår en metaforisk sætning, grundlæggende for konceptet og den efterfølgende udviklingen af designforslaget:

kontoret i landskabet

landskabet i kontoret

19

kontoret i landskabet og landskabet i kontoret

20

21

22

rumprogram Udfra konceptet opstilles et overordnet rumprogram, der viser, hvordan de enkelte pavilloner opdeles, og hvilke 4 personers funktioner de skal indholde. pavillon Der indføres forskellige størrelser pavilloner, til hhv. 4, 8 og 12 personer, Storrumskontor, 4 personer for at give størst mulig fleksibilitet, og Depot/arkiv for at kunne rumme både enkelte små Tekøkken virksomheder, og større virksomheder Garderobe med flere afdelinger.

Rengøring Udformningen og konceptet bag de Toilet enkelte kontorer, samt fællespavillonen Teknik vises i det efterfølgende afsnit.

Et mere detaljeret rumprogram kan findes i tilhørende appendiks.

4 personers pavillon Storrumskontor, 4 personer Depot/arkiv Tekøkken Garderobe Rengøring Toilet Teknik

8 personers pavillon

8 personers pavillon

Storrumskontor, 8 personer Depot/arkiv Tekøkken Garderobe Rengøring Toilet Teknik

Storrumskontor, 8 personer Depot/arkiv Tekøkken Garderobe Rengøring Toilet Teknik

Fælles pavillon 12 personers pavillon Storrumskontor, 12 personer Mødelokale Depot/arkiv Tekøkken Garderobe Rengøring Toilet Teknik

Reception Administration Kantine Mødelokale stor Mødelokale mellem Afslapning Velfærdsrum Køkken Garderobe Rengøring Toilet Handikaptoilet Teknik

12 personers pavillon Storrumskontor, 12 personer Mødelokale Depot/arkiv Tekøkken Garderobe Rengøring Toilet Teknik

23

Centrering af fælles funktioner Ved at centrere fællesfunktioner for firmaer eller afdelinger i et firma, skabes et samlingspunkt i området.

Det er funktioner som administration, mødelokaler, velfærdsrum og måske vigtigst kantinen. Det er netop her at alle medarbejdere mødes hver dag i en mere uformelt situation end ved arbejdspladserne. Desuden spares

der kvadratmeter i hvert byggeri, da mødelokaler, kantine osv. udnyttes mere effektivt når det er fælles.

Fra hver pavillon vil der være et begrænset udendørs gangforløb på grund af sitets begræsede størrelse.

Bevægelsen fra den enkelte pavillon til fællesfaciliteterne øger ligeledes mulighederne for interaktion og livet i området trækkes ud mellem pavillonerne.

24

Udvikling af Pavilloner Der tages udgangspunkt i at arbejde med et storrumskontor hvor medarbejderne er inddelt i teams, som er fordelt i forskellige zoner, men i samme rum. For at skabe interaktion medarbejderne imellem, arbejdes med visuel kontakt mellem de ansatte i kontoret.

Indsættelse af kube De betjenende rum samles i en kube for at skabe et frit fleksibelt plan med så få bindinger som muligt.

Differentiering af rum Kuben flyttes langs midteraksen i grundplan for at differentiere rum på hver side af kuben.

Som konsekvens af kubens størrelse og grundplanens rektangulære form opstår der gangarealer på hver side af kuben.

Rotation af kuben Ved at rotere kuben 45 grader fjernes gangarealer omkring kuben og der etableres i stedet direkte overgange mellem rum. Dette gør at det der før var gangareal nu opfattes som en del af rumligheden.

Rotationen gør også at rummet naturligt opdeles i fire dele, hvoraf de to er mindre end de andre.

Forløb om kube Vinklingen på 45 grader gør at overgangene mellem rummene sker ved indsnævring og åbning. Bevægelsen omkring kuben vil derfor konstant bestå af skift mellem rum af enten tiltagende eller aftagende størrelse.

1 2 2 3

1 4

3

4

25

Vindue i gavl For at fremhæve rammen placeres vinduer i endegavlene. Rammen fremstår hermed som en helhed der omslutter det indre.

Vinduer i pavillonens langside kunne sløre hovedgrebet.

Dette giver nogle udfordringer for energibehov og indeklima, da der med et så stort vinduesparti i hver gavl opnås et højere varmetab om vinteren, og overtemperaturer om sommeren på grund af det direkte solindfald.

Reduktion af vinduets størrelse For at undgå det store varmetab reduceres vinduesstørrelsen i den ene gavl til en stribe langs rammen.

Dette er undersøgt med Be10 og viser sig nødvendigt for at overholde energimæssige krav til bygningen.

Formen på vinduesstriben understreger rammens form og vil i mørke fremstå som en lysende ramme lig hovedgrebets form.

Reduceringen af vinduet i den ene gavl giver mulighed for at etablere rum hvor der arbejdes med en anden interaktion end den visuelle interaktion som er udpræget ved de store vinduespartier i gavlene. I den anden gavl løses overtemperaturer ved solafskæmning.

Kriterier for type af reduktion af vinduer For ikke at sløre konstrasten mellem den massive omsluttende ramme og de transparente gavle vælges en løsning som ikke kompromitterer udtrykket i pavillonen.

For at bevare et sigte mod et økonomisk byggeri ønskes det for så vidt muligt at bruge standartelementer, og et begrænset antal forskellige moduler.

26

Tagudhæng For at understrege rammen som foldes omkring pavillonens indre rum føres rammen en halv meter ud fra vinduet.

Ved at gøre dette, gives mulighed for afskærmning for sol.

Udhæng på pavillonens langsider bortvælges, da dette udtryk ligger sig tæt op af det klassiske sadeltags udtryk med adskillelse mellem tag og mure.

Rammen fremstår stærkest ved at fravælge udhæng på langsiderne og lade mur og tag smelte sammen.

Interaktion Når det i en pavillon er muligt at lave to etager, arbejdes der med dobbelthøje rum, for at skabe visuel kontakt mellem medarbejderne.

Den visuelle kontakt medfører i dette tilfælde også auditiv kontakt. Ved samling af et større antal medarbejdere, kunne støjniveauet blive et problem.

Dette synes dog ikke problematisk på grund af det begrænsede antal medarbejdere, der er samlet i en pavillon.

Indgangen Indgangen placeres i gavlen med minimeret vinduesparti for ikke at bryde med det store vindue, og for ikke at bryde med den rene ramme omkring bygningen. Døren placeres i den ene side på grund af de indre funktioners placeringer, og dermed brydes symmetrien i både indre og ydre udtryk. Dette gøres for at at gøre op med det monotone i fuldstændig symmetri, og netop fremhæve symmetrien i resten af bygningen og samtidigt skabe spændinger i planen. Det undgås at man træder ind på grænsen mellem to rumligheder og i stedet træder direkte ind i et rum.

27

Vindeltrappe Som en kontrast til kuben imposeres en vindeltrappe, for at bryde med de rektangulære former i planen. Trappen muliggør desuden udnyttelse af ekstra kvadratmeter oven på kuben. Dette areal bruges som en stillezone, væk fra visuel kontakt til kontoret i pavillonen til fire personer. Derfor vælges her at gelænderet rundt blot bliver en fortsættelse af kubens vægge opad.

Større kontorareal I pavillonen til otte personer øges højden af bygningen, for at kunne lave en førstesal, hvor arealet helt ud til væggene kan udnyttes til fire yderligere arbejdspladser.

Dog er der kun 1,20 meter hvor taghældningen starter fra gulvet på første sal. Ved disse mål opnås en rumhøjde på omkring to meter, én meter ind fra væggen. Derved kan det yderste stykke udnyttes til reolplads osv. Det gør at bygningen ikke bliver for høj og derfor fraviger de ønskede proportioner.

Her ønskes i modsætning til firepersonerspavillonen visuel kontakt.

Derfor bruges et tyndt stålgelænder udenfor kuben, mens kuben stadig står som et rent volumen med sine vægge ekstruderet op som gelænder.

Ved at sammensætte to 8 personers pavilloner muliggøres det at at rumme tolv personer i bygningen, og altså lidt større firmaer eller afdelinger.

Der er i denne bygning også et mødelokale. Medarbejderne kan nemmere vidensdele hvis de sidder flere sammen. Det blev undersøgt hvorvidt at ventilationsaggregater kunne deles bygningerne imellem, for at

spare energi. Men det vurderedes at et boligventilationsaggregat vil være bedre da man undgår lange rørføringer.

I sammensætningen drejes den ene pavillon, som den indre kube, 45 grader. Pavillonerne skydes ind i hinanden og i samlingen sørges der for at bibeholde den rene ramme. Dette uddybes i afsnittet om det strukturelle system.

28

Sammensætning af pavilloner I designet af samlingen af pavilloner opstilles en række parametre. Det rum samlingen danner, både i bygningen, men også omkring bygningen skal være brugbart, interessant og være med til at forstærke formen. Den skal kunne give mulighed for at skabe større og mere definerede rum i masterplanen for sitet.

De samlinger der findes interessante bygges i model og testes i vindtunnel.

Der sammensættes ikke mere end to pavilloner til en, da bygningen opnår et for komplekst udtryk.

For at opnå gennemsigtighed skal alle gavlene være synlige som rene afskårne flader.

Ortogonale samlinger bliver for velkendte og henleder tanker til en enfamilievilla eller lignende.

Tagryggene må ikke samles (som nr 6), da det udvisker at det er to volumener som er skudt sammen.

Ud fra dette er der valgt tre samlinger som opfylder parametrene bedst

1 Nr. 1 egner sig godt til fællespavillonen da den kan opnå et stort volumen da længen på pavilloner kan forlænges.

Ved skæring 2 og 3 bliver pavillonens yderbeklædning nogle steder belyst om aftenen på grund af vinduerne ved skæringen. Nr. 2 og 3 fungerer ligeledes godt som pladsdannende elementer.

2 Nr. 3’s plan giver bedre mulighed for at skabe anderledes rumligheder i forhold til 8-personers pavillonen.

Det er i nr. 3 muligt at placere fire kontorpladser placeret i midten på 1. sal med kig ned til stuen i begge sammenskudte pavilloner, hvor der også er arbejdspladser.

3 Det vælges at gå videre med nr. 3 da den har de bedste forhold planmæssig, og ligeledes lysmæssig. Den kombinerer de opstillede parametre.

29

FÆLLESPAVILLON Den fælles bygning laves større end resten af pavillonerne for at ikke kun at differentiere sig fra resten af pavillonerne i form, men endnu vigtigere for også at fremstå som et pejlemærke. ved at have en enkeltstående større pavillon i masterplanen etableres et punkt at orientere sig efter i området.

Princippet omkring kuben som rumskabende element og passagen gennem henholdsvis åbne og lukkede rum, går igen i fællespavillonen.

30

Konstruktion Udgangspunktet for valget og arbejdet med konstuktivt system for bygningen er at undersøge eksisterende løsninger og hvad de kan tilbyde vores udtryk.

Den bærende konstruktion i bygningen kan løses med traditionelle spærtyper som er kendt fra villabyggeri, byhuse, lader osv. Den hyppigst anvendte er gitterspæret, som udnytter træet så man får minimale konstruktioner, og derfor et billigt spær. Der er foretaget en undersøgelse på forskellige spærtyper, og vægtet efter hvilke der vil passe med funktionerne i bygningen, men også væsentligt det æstetiske.

Udgangspunktet har været at bygge i træ, for at få en let konstruktion som kan undgå pillotering i forbindelse med fundamentering. Derfor virkede et hanebåndsspær som en sandsynlig mulighed, da man udnytter den halve etage i spæret. Og med et trempelspær, som er en højere version af samme, får man mulighed for en hel etage, uden at bygningens samlede højde bliver for voldsom.

Da det ønskes at have et frit plan,

hvor de bærende konstruktioner ikke stiller krav når der sker ændringer i planen, hvis et nyt firma flytter ind, undersøges muligheden for at bruge en rammekonstruktion.

Med en rammekonstruktion vil der ikke være tværgående fodspær og det hjælper til at underbygge intentionen om at nyfortolke typologien. Det vurderes at en traditionel spærtype ikke vil hjælpe os til at skabe et moderne udtryk. Og derfor vælges rammekonstruktionen, da den både understøtter det frie plan og de frie muligheder for at skabe rum.

Med valget af rammekonstruktionen binder man sig i en hvis grad til en form.

Da den ekstruderede form, som der arbejdes med helt fra konceptstadiet, fungerer godt med denne konstruktion tages der ikke kompromiser.

Rammen kræver momentfaste samlinger, og dette kan laves i træ, men kræver meget store dimentioner. Da dette karambulerer med intentionen om nu at skjule spæret helt, bruges stålprofiler, som ikke nødvendigvis vil være tungere end træ, da trærammens dimentioner vil blive meget store.

31

For at undgå for lange udkragninger i sammensætningen mellem pavillonen drejes den sidste ramme med samlingen.

Der vil altså her blive tale om nogle mindre udkragninger, så rammerne tættest på samlingen skal dimensioneres til at optage lasterne fra disse. Det ville være muligt at lade en mere kompleks ramme gå igennem skæringen, men det er også en vigtig faktor at skæringen bliver så fri og klar som muligt. Dette gøres ved at lade vinduespartiet flugte op af tagryggen, så de ekstruderede tagrygge skæres rent, uden fyldninger.

Rammerne placeres med en afstand på 1,5 meter, og mellem rammerne laves kryds til at stabilisere i længderetningen, så det er stabiliseret i to retninger.

Dette system muliggør derved en helt fri plan, både i stue og i 1. sal. Der indsættes dæk, men da dette ikke har en strukturel betydning, bliver bygningen fleksibel da man nemt kan ændre indretningen til sine behov.

32

Konstruktionen er opbygget af en række rammer, som er skjult i vægge og tag. For at opsætte det statiske system, er der lavet et overblik over, hvor det er bedst at placere momentstive samlinger, for at gøre rammen stabil i sin egen retning.

G

Momentstive samlinger ved fundamentet vil, ved vindpåvirkning fra siden, have hele bygningens højde som arm, hvilket giver et stort moment. Ved at flytte momentet op til midten af konstruktionen, forkortes armens længde ud til den resulterende kraft, og dermed bliver momentet mindre. Derudover giver en momentstiv samling i midten af konstruktionen, ved sadeltage, mulighed for at udnytte at diagonalen er længere, og derved opnå længere afstand mellem de indre træk og trykkræfterne, hvilket også resulterer i mindre moment.

S

For at undgå pilotering af fundamentet, ønskes en så let konstruktion som muligt.

En let konstruktion kan opnås gennem flere parametre, som materiale, styrketal og lastopland.

W

For at finde frem til det statiske system, opsættes egen-, sne- og vindlast for rammekonstruktionen.

For at finde frem til det dominerende tilfælde, opstilles lastkombinationerne.

Q

1G+1,5S+0,3W = Qs 1G+0S+1,5W = Qw

Det ses, at den dominerende lastkombination er med dominerende snelast.

W

Q

Egen- og snelast er nedadgående lodrette kræfter, mens vindlast har en gunstig opadgående lodret kraft samt en vandret virkende kraft. Det statiske system bliver derfor

W

Q1

Q1

D

C

For at få nogle reaktioner, hvorved forskydningskraft og moment nemmere kan findes, forsimples det statiske system til centerlaster.

Q1

W1

Q1

D

C

W1

E

E

A

B

Reaktionerne findes ud fra moment omkring de simple understøtninger og chanierleddet. For udregning se appendix

A

B

Q1

Q1 Q1

3

C

2

E

D

E

2 W1

W1

D

3

C

Q1

h

h

1

1

A

A

l 2 R av

l 2

l 2

l 2 B

R bv

B

R av R al

R bl

R bv

D

C

E

W1

33 A

B

Q1

Reaktionerne er påført i det statiske system. For at finde frem til reaktionerne bruges det, at momentet omkring A, B og D er lig nul.

Q1

3

C

D

E

2

Reaktionerne findes og kan påføres det statiske system. Herefter skal snitkræfterne, normal-, forskydningskraft og moment findes.

h

W1

A

Da systemet har et chanierled i D, undersøges venstre del af systemet, da det også er her, at vindkraften har størst påvirkning. Der snittes tre steder

l 2

l 2

1

B

R av

R bv

R bl

R al

N2

Normal-, og forskydningskraft kan aflæses ud fra snit, mens momentet kan findes ved at bruge forskydningskraften som hældning.

Resultaterne kræver en stålprofil HEs235A180 for at have en regningsmæssig flydespænding, der kan holde til belastningen.

N3

N1

V2 V1

A

R av

R al

V3 W1

W1

A

R av

R al

A

R av

R al

34

Gipsplade 13 mm

BRAND Konceptet kontoret i landskabet og landskabet i kontoret, tager udgangspunkt i at dele flere mindre pavilloner ud på sitet. Da det resulterer i små afstande mellem bygninger, laves ydervæggene brandsikre efter REI60 A2s1,d0 jf. Bygningsreglementet.

Gipsplade 13 mm

Mineraluld 45 mm

Alu-dampspærer 1 mm

(SBi-anvisning 230: Anvisning om Bygningsreglement 2010, 1. udgave.)

De brandsikre ydervægge sætter krav til konstruktion og materialer.

Den bærende konstruktion skal være beskyttet i 60min og bestå af et ikke brandbart materiale. Af den grund er den bærende konstruktion opbygget af stål.

Materialebeklædningen skal være af klasse s1, hvilket betyder at det ikke må være røgafgivende, og derfor ikke bestå af brandbare materialer.

Mineraluld 95 mm

Mineraluld 150 mm

Højstyrke fibercementplade 13 mm

Mineraluld 95 mm

Vægopbygning

Gipsplade 13 mm

Ventileret hulrum 25 mm

Gipsplade 13 mm

Facadebeklædning 4 mm

35

36

MATERIALER Der arbejdes i projektet fokus på, at bryde med ortogonaliteten og skalaen i området. For at opnå det ønskede resultat, arbejdes der i materialer med at skabe diversitet, som forstærkes igennem konstraster. For at få en ærlig oplevelse af materialer, deres stoflighed og tekstur, benyttes materialer i den rå form, som i sig selv patinerer over tid, og får sit eget liv.

Fra lokalplanen videreføres materialekravet om naturlige genanvendelige materialer under kategorierne tegl, natursten, puds, træ, metal, beton og glas.

Indenfor materialekategorierne er forskellige materialers udtryk undersøgt på en pavillon.

For at gøre diversiteten i området tydeligere, arbejdes der med forskellige størrelser af beklædning, fra små plader, til større paneler, bånd og endelig i fuld størrelse på pavillonerne.

Ydre materialer

Indre materialer

De ydre materialer er konstrasterende, og farvespektret understøtter en sammenhængende diversitet.

For at tydeliggøre de ydre materialer, og skabe funktionelle rum, arbejdes der i lyse materialer.

• • • •

• • •

Rå skifer Korroderet jern Oxideret kobber Lyst ubehandlet beton

Hvide vægge og loft Lærketræ til kuben Gråt linoleumsgulv

37

Oxideret kobber

Grov rå skifer

Korroderet jern

Ubehandlet beton

Lærketræ

38

39

PLANER & SNIT

4 personers pavillon

1:100

40

41

8 personers pavillon

1:100

42

43

12 personers pavillon

1:100

44

FĂŚlles pavillon 1:200, stueplan

45

FĂŚlles pavillon 1:200, 1. plan

46

fĂŚlles pavillon, 1:200

47

48

masterplan Konceptet med kontoret i landskabet og landskabet i kontoret gør, at masterplanen bliver til plantegningen for kontorbyggeriet, og ikke blot en programmering af arealet omkring bygningen. Hele sitet bliver integreret i kontoret, så site og bygning smelter sammen, og fungerer som en helhed.

Det indre koncept, med rum der åbner og lukker, videreføres i planlægningen af sitet. Bevægelsen gennem sitet vil derfor være præget af en vekselvirkning mellem åbning af rum og indsnævring af rum. Forløbet åbner op mod byen og promenaden langs fjorden, mens en central plads etableres som centrum for sitet.

Den midterste plads i sitet skal indbyde til interaktion og møder mellem offentligheden og virksomheden.

Pladsen skal være præget af uformel stemning hvor interaktion sker gennem uformelle møder mellem brugerne af området. I området skal også visuel interaktion være en essentiel del af pladsens identitet hvor det ønskes at man kan se livet i området og selv bidrage til livet i området.

C.W. Obels Plads

Åbningerne ind i sitet skaber fire områder, som benyttes til bebyggelsesområder

For overgangen fra det centrale rum på sitet til bebyggelsesområderne benyttes de samme rumlige virkemidler som for hovedforløbet: Indsnævring og åbning. I bebyggelsesområderne etableres rum af mindre skala og funktion.

3-etages høje bygninger er med til at danne rammen om C.W. Obels Plads med en størelse på ca. 30x60 meter. Pladsen fungerer med sine 4 tilgangsveje, placeret i hvert hjørne, som et gennemgangsrum. Rummene, der dannes mellem de linerære og diagonale ganglinjer, benyttes som udendørs opholdsarealer.

De mange gennemgangsmuligheder giver en dynamik til rummet, der kombineret med de statiske opholdsarealer fremstår som en scene, hvor siddene folk kan betragte forbigående. Interaktion sker således på et mere distanceret visuelt niveau.

1:1000

49

Aalborg Kloster Ved indgangen til Aalborg Klosters indre gård eksisterer et lille byrum på ca 10x10 meter. Den lille plads åbner op på højre side før man når klosterets hovedbygning. De omkringliggende bygninger danner med deres 2 etager og sadeltage tre klare grænser om rummet, og føjer statisk atmosfære til rummet, da der ikke er gennemgang i rummet.

Stemningen i rummet er præget af intimitet og rummets skala fordrer interaktion hvorend man er i rummet.

Disse mindre rum programmeres som semioffentlige rum, som primært henvender sig til brugerne af pavillonerne tilknyttet til pladserne.

I arbejdet med indsnævring fra det centrale rum til de semioffentlige rum benyttes pavillonerne til at klare grænser om rummerne.

Rummene danner rammerne for interaktion på et andet niveau end i hovedforløbet gennem sitet. Rummene fungerer som pauserum med karakter af bagside hvor brugerne af bygninger omkring rummene mødes og gør ophold i. Ved at arbejde med at der kun er én tilgangsvej skabes følelsen af at have nået en destination. Skalaen i rummet skal understøtte en intim stemning, hvor en højere grad af interaktion kan udspringe fra den uformelle stemning som ønskes på hele sitet.

Alle pavilloner orienteres med indgangen vendt indad mod et semioffentligt rum for at skabe to slags interaktioner i området: Grundlaget for interaktionen i de semioffentlige rum øges ved at brugerne af pavillonerne alle færdes gennem samme område. pavillonerne danner en tæt beskyttende grænse for rummene som den intime stemning kan udfolde sig indenfor. Den beskyttede bagsidefølelse understreges af at pavillonerne har små vindues arealer vendt mod rummene.

Ved at vende de store vinduer i gavlene mod det omkringliggende og forløbet gennem området etableres ligeledes grundlaget for visuel interaktion mellem brugere i pavilloner og forbipasserende.

Gennemsigtigheden og interaktionen i området øges dermed.

1:2000

50

For at bryde med den ortogonale organisering i konteksten roteres bygningerne således at der skabes mest mulig diversitet mellem bygningernes orientering.

Ingen gavle vendes mod hinanden for at overholde krav om brandspredning.

Bygningerne holdes i en minimum afstand af to meter for at sikre den menneskelige skala uden at husene kommer til at skabe uhensigtmæssige smalle passager mellem bygningerne.

Der varieres mellem placeringen 8personers pavilloner og 4personers pavilloner således at to ens pavilloner ikke placeres ved siden af hinanden og et varieret udtryk i snit opnås.

MVRDV Hagen Island MVRDVS’s karakteristiske 1-materiales sadeltagshuse på Hagen Island i masterplanen for Ypenburg bærer et stærk præg af ortogonalitet.

Sammenhæng mellem bygningerne findes i blandt andet i det stringente grid som bygningerne er placeret efter.

51

Technical Report 99-13

Station 06030 FSN ÅLBORG 01-01-89 - 31-12-98 The whole period

N 0

30

33

30

0

60

W

E

5%

10%

24

12

0 15%

20%

Percent:

0

21

0

15

> 11.0m/s 5.0 - 11.0m/s

25%

S

N %

Vind

Da den primære vindretning i Aalborg er fra vest giver de høje bygninger i konteksten læ for vestenvinden til en stor del af sitet.

For at skabe læ i det resterende område fokuseres der på at bryde vinden i bebyggelsesområdet i det vestligste hjørne af sitet.

Denne parameter afspejles i organiseringen af pavilloner i dette område

4.1

30 4.6

60 6.1

E 8.6

120 8.1

150 5.7

% 3.4 3.9 4.0 4.7 3.5 3.0 0.2-5.0m/s % 0.7 0.7 2.0 3.8 4.4 2.7 5.0-11.0m/s % 0.0 0.0 0.0 0.1 0.2 0.0 > 11.0m/s Mean 3.2 3.2 4.1 4.8 5.6 4.9 wind speed Max 10.3 10.3 11.8 14.5 16.5 14.4 wind speed Number of observations = 29202 Calm defined as wind speed <= 0.2m/s Number of observations with calm/varying wind direction: 1204 = 4.1%

0

0.2 - 5.0m/s S

210

240

W

300

330

Total

7.5

10.7

16.4

14.7

6.4

3.2

4.1

4.8

4.4

5.3

3.5

2.6

47.2

3.3

5.6

10.3

8.6

2.8

0.6

95.9

45.3

0.1

0.4

1.6

0.8

0.1

0.0

3.4

5.0

5.6

6.9

6.3

4.9

3.4

5.3

15.9

18.0

21.1

20.1

15.4

11.8

21.1

Vindforholdene i Aalborg er præget af vind fra vest hvorfra det blæser oftest og stærkest.

Vinden er svagest i styrke og mest sjælden i nord-syd gående retning.

Source: DMI

Vindstudier viser den mest optimale måde at skærme for vind og turbulens, er ved at danne en kile der bryder vinden.

Akser i byplanlægning

Ved at orientere forløbet gennem sitet i nord-sydgående retning skabes der ud over forbindelse med by og fjord og mest mulig læ for vestenvinden i forløbet.

Bebyggelsesområdet i det sydøstlige hjørne benyttes til at skabe forbindelse til byen.

Fællespavillonen placeres i dette område for enden af forløbet og der skabes en akse gennem området hvor fællespavillonen fremstår som enden på aksen. Fællespavillonens synlighed når man bevæger gennem sitet sig fra byen mod fjorden styrker dragelsen mod området.

Brugen af akser med klart fremtrædende monumenter for enden er et ofte brugt greb i klassiske byplaner.

Dette ses blandt andet ved The National Mall i Washington D.C.

19

52

For at understøtte pavillonernes brud med det ortogonale i konteksten bruges cirkler til at skabe indslusninger. Sitets områder kommer herved ligeledes til at bryde med den stringente retvinklede præg i konteksten.

Cirklens geometri skaber et glidende indsnævring og åbning mod den centrale plads.

53

Belægningen fra ramblaen videreføres ind i området, hvorved der skabes et sammenspil og et naturligt flow fra konteksten ned gennem området.

I de semioffentlige rum anvendes en anden belægning for at understrege differentieringen af tempo og rum mellem det offentlige og det semioffentlige rum.

Beplantningen i området skal understøtte zoneinddelingerne samt passagen ned gennem området. Træerne åbner op mod konteksten og omkredser det offentlige rum i midten af området. Beplantningen skal samtdig underbygge den intime atmosfære i de semi-offentige rum.

Beplantningen anvendes desuden til solafskærmning for pavilloner med et stort glasvindue mod syd, samt afskærmning af læ.

54

55

56

opstalter

1:500

A

12p opstalt 1 : 500

B

Aksesnit 1 : 500 A

C

B

Sn 1

57

snit

C

Snitsnit 1 : 200

1:200

58

Energi & klimaberegninger Igennem processen er energi og klima tænkt ind, og på særligt udsatte steder er der lavet beregninger for at kunne formgive og designe ud fra en klimaog energiteknisk vinkel. Til dette er primært brugt Be10. Der er tænkt mange æstetiske overvejelser ind i løsningen på klima og energi, og ventilationen er løst så den kan gemmes i væggene.

Det er valgt at regne på den mest udsatte bygning i masterplanen. En pavillon til 8 personer, med sit store vinduesparti vendende direkte mod syd.

(KORT) Be10 giver energirammen og energiforbruget for bygningen. Be10 regner i døgnmiddeltemperaturer, og kan derfor ikke bruges til at undersøge for overtemperaturer.

Bsim udregner CO2-niveau samt temperaturer time for time, hvilket bruges til at undersøge for overtemperaturer.

Ventilation er regnet i hånden, og det endelige resultat er at dimensionere systemet, både med rør, centralaggregat, indblæsningsaggregater osv.

Be10 Be10 er brugt aktivt i processen og var for eksempel dimensionsgivende for vinduerne. Det var også en faktor allerede da vi skitserede med skum, og undersøgte både store bygningsvolumener og de helt små.

Det var klart at med valget om mange små spredte bygninger ville der være en væsentligt større overflade, hvilket giver et større varmetab. Derfor opstillede vi fordele og ulemper ved at vælge denne skala. Og fordelene opvejede kravene til for eksempel større vægge.

For detaljerede beregningsoplysning for Be10, se appendiks.

Be10 nøgletal, kWh/m2 år Energiramme BR2010 Uden tillæg

Tillæg for særlige betingelser

91,0

0,0

Samlet energiramme 91,0

Samlet energibehov

83,6

Bidrag til energibehovet Varme El til bygningsdrift Overtemp. i rum

Netto behov 58,0 Rumopvarmning

40,5

10,3 * 2,5 Varmt brugsvand

17,5

0,0 Køling

Udvalgte elbehov

0,0

Varmetab fra installationer

Belysning

3,9 Rumopvamning

0,0

Opvamning af rum

0,0 Vamt brugsvand

12,3

Opvarmning af vbv

0,0

Varmepumpe

0,0 Ydelse fra særlige kilder

Ventilatorer

3,7 Solvarme

0,0

Pumper

2,1 Varmepumpe

0,0

Køling

0,0 Solceller

0,0

24,3 Vindmøller

0,0

Totalt elforbrug

59

Bsim Der er lavet en forsimpling af bygningen for at kunne modellere den i Bsim.

Bygningen er forsimplet til en boks, med samme volumen og overflade som den originale. Der er regnet på samme bygning i Bsim og Be10, derfor stemmer alle indtastede værdier overens mellem Bsim og Be10.

Vi får et CO2-niveau som er forholdsvist lavt. Dette skyldes at bygningens volumen er stort i forhold til hvor mange personer der er i den. Dette resultat sammenlignes med en håndberegning i afsnittet Ventilation.

458 457 456 455 454 453 452

CO2 (ppm)

451 450 449 448

8

9

DS 474 (vejledning): Maks 100 h > 26°C Maks 25 h > 27°C)

Når der ses på overtemperaturer i rummet giver det store vinduesparti mod syd, et meget højt solindfald i sommerperioden. Der er flere måder at fjerne denne varme på, og som udgangspunkt vælger vi at ventilere os ud af det, uden aktiv køling.

Derfor laves en varmeberegning for ventilationsanlægget(Se afsnittet ventilation), men det findes at det ikke er muligt at ventilere det hele væk uden køling, da der stadig fås overtemperaturer. Da der på dette tidspunkt er luft nok i Be10 beregningen til at kunne tillægge aktiv køling vælges denne mulighed.

Se appendiks for skema over indtastede værdier i Bsim.

10 11 12 13 14 15 16 17

3 / 1 - 2011

25 20

Udetemperatur (°C)

15

Indetemperatur (°C)

10

Køling (kW)

5 0

8

9

10 11 12 13 14 15 16 17

2 / 8 - 2011

30 25 20

Udetemperatur (°C) 15 Indetemperatur (°C)

10

Køling (kW)

5 0 -5

8

9

10 11 12 13 14 15 16 17

60

Ventilation For at få et overblik over fremgangsmåden og strukturen i de følgende beregninger opstilles en spiseseddel for afsnittet.

Fremgangsmåde 1.

Valg af ventilationstype 2.

Optegning af ventilationssystem 3.

Ventilationsrate for hvert rum findes, samt personbelastning, areal,

volumen. Derfra udregnes luftskifte.

4.

CO2 beregning giver luftskiftet (både i hånden og med Bsim) 5. Varmeberegning 6.

Tilslutningskanalernes diameter udregnes 7.

Valg af armatur, kastelængde og støj er væsentlige parametre 8.

Det samlede luftskifte udregnes og hovedkanalen dimensioneres Tryktab beregnes for udvalgte kanaler 9.

10.

Centralaggregat vælges

1.

Da bygningen er i to etager, uden vægge mellem det dobbelthøje rum og 1. salen, vælges opblandingsventilation. Dette giver en ensartet luftforurening. Derimod vil fortrængningsventilation give en højere forurening og højere temperatur jo højere man er i rummet. Og da der er placeret arbejdspladser over niveau i forhold til de nederste arbejdspladser vil disse få for høje temperaturer og for høj forurening ved fortrængningsventilation.

Afkast 1440m3⁄h

Indtag 1440m3⁄h

3700mm

Ø=315mm 9300mm Centralaggregat 150mm 250mm

2.

Den diagrammatiske optegning af ventilationssystemet giver et overblik over dimensioner, men kan ikke direkte bruges til at aflæse rørenes fysiske placering.

Ø=315mm

1250mm

Ø=315mm

1386m3⁄h 250mm Ø=315mm

e

500mm

1250mm

d

Ø=100mm 54m3⁄h

c

3000mm 1440m3⁄h Ø=315mm

4700mm

Ø=315mm

t0

4700mm a0

t1

Ø=315mm 1500mm

693m3⁄h

1500mm

693m3⁄h

b

4000mm 2100mm

Ø=200mm

960m3⁄h a1

480m3⁄h

61

1 : 100

Snit af ventilation 1:200

62

3.

Ventilationsrate findes i henhold til DS 447, Annex A (og CR 1752), og denne regnes om til m3/h og h-1, som skal bruges til senere dimensionering.

Rum

Personbelastning

Ventilationsrate Areal

Volumen Volumenstrøm Volumenstrøm

Luftskifte

Antal armature

personer/m2

l/s/m2

m3

h-1

stk

m2

Kontor

0,081

1,7 99,19

Toilet

0,309

15

Kontor

Varme beregning

m3/s

m3/h

538,71

0,17

607

1,13

2

3,24

8,1

0,015

54

6,67

1

4,03 99,19

538,71

0,40

1440

2,67

2

4.

For at beregne CO2 niveau bruges fortyndingsligningen og Bsim. Begge beregninger sammenholdes for at eftertjekke at resultaterne er sikre. Hvis CO2 niveauet er for højt må luftskiftet sættes op, men da det er fastsat efter DS bør det stemme overens.

Fortyndingsligningen kan forsimples, og der regnes her på en situation med stationære forhold hvor der vil opstå en ligevægtskoncentration, hvilket svarer til at tiden går mod uendelig:

Hvor:

c = koncentrationen i rummet q = tilført forureningsmængde m3/h n = luftskiftet h-1 V = rummets volumen m3 ci = koncentrationen i indblæsningsluften m3/m3

Luftkvaliteten vælges således, at påvirkningen på de tilstedeværende er ”lav”, hvilket ifølge SBIanvisning 182 svarer til 700 ppm CO2 eller derunder.

Koncentrationen i udeluften (ci) sættes til 350 ppm.

Der regnes kun CO2 for kontordelen af bygningen.

Det antages at personernes lungeventilation er 10l/min, og CO2-koncentrationen i deres udånding er 4%.

q er altså den mængde CO2 der bliver tilført lokalet.

Da dette er under de 700ppm er luftskiftet i forhold til CO2 fint. CO2-niveauet kan også regnes med luftskiftet som den ubekendte. Derved fås det lavest mulige luftskifte og man undgår at overdimensionere sit anlæg.

63

5.

Oftest vil CO2-niveauet ikke være det dimensionsgivende, da ventilationen bruges til at undgå overtemperaturer i rummene, simpelthen ved at ventilere den varme luft ud. Derfor laves en beregning på hvor meget der skal ventileres for at få den overskydende varme ud: s. 65 Stampe Hvor: = varmeeffekt som skal fjernes (kW), dette aflæses fra vores Bsim

beregning, og er i alt varmeeffekt tilført fra solindfald, personvarme,

varme fra belysning, varme fra elektronik. Ventileres denne varme væk,

og er varmeanlægget i bygningen slukket, vil temperaturen i rummet gå

mod udetemperaturen, når ikke luften køles. Det er altså en situation

svarende til en meget varm dag, hvor indetemperaturen bliver lig

udetemperaturen. Derved kan antallet af timer med overtemperaturer minimeres.

= temperatureffektivitet, hvor godt luften opblandes i lokalet. Den sættes

= luftens middeldensitet, sættes til 1,2 kg/m3 cp= luftens specifikke varmekapacitet, sættes til 1 kJ/kg*K top= Den ønskede temperatur i opholdszonen, sættes til 24, ti= indblæsningstemperaturen, sættes til 20

her til 1

Dette luftskifte er for højt da rørdimensionerne bliver for store til at kunne gemmes i væggene, og det svarer til at luften i rummet skiftes 6,7 gange i timen, hvilket virker meget voldsomt. I Bsim udregnes at dette giver 85 timer over 26grader og 53 timer over 27 grader. Derfor vælges det at bruge køling i de timer hvor der er overtemperaturer, og det godtages at der disse dage opnås en opholdstemperatur på 26 grader, og indblæsningstemperaturen sættes til 16 grader(i Bsim CoolingCoil -4kW).

Hvilket svarer til 2,67 gange i timen. Med dette luftskifte giver Bsim-beregningen 17 timer over 26 grader og 3 over 27 grader, hvilket er et meget tilfredsstillende resultat. Det skal dog bemærkes at der bør undgås at bruge køling da det kræver meget energi.

6.

Tilslutningskanalernes diameter udregnes

Hastighed i kanaler m/s

Arealet af røret udregnes:

Hovedkanal

6-6,5

Gren

3-4,5

Tilslutning

3-3,5

Hvor qv = Volumenstrøm u0 = Indblæsningshastigheden a0 = Indblæsningskanalens areal Da der er to armaturer deles volumenstrømmen i 2/3 og 1/3:

For at finde diameteren bruges:

6

Montage 1

rivelse

en fleksibel indblÌsningsdyse som er velegnet til ing af større 64 lokaler. Dysen kan benyttes til süvel om undertempereret luft og kan justeres fra diffust- til treret indblÌsningsmønster. IndblÌsningsmønsteret s ved at vende indsatsen i forhold til dysens centerysen er udstyret med Lindab Safe og kan monteres i cirkulÌr kanal, 7. fitting, i vÌg eller kanalside.

Ă&#x2DC;d1

7 8

Valg af armatur:

9

Volumenstrømmen for armatur 0 er 960 eksibel dyse til køling og opvarmning 3 m â &#x201E;h, og armatur 1 er 480 m3â &#x201E;h dette tilbart spredningsmønster nkel montage bruges til aflĂŚsning af kastelĂŚngde i

E

skemaer opgivet af producenten.

Der vÌlges Lindab dyse GTI armatur for armatur 0 og GTI 315 for geholdelse400 armatur 1. Dette giver kastelÌngde ige dele af armaturet aftørres med en fugtig klud. armatur 0kan = 8 meter(diffus indblÌsning), armatur 1 = 5,5 meter(diffus indblÌsning). (Lindab) Pü grund af at strülen ikke bliver bred rialer og finish nok ved en koncentreret indblÌsning vÌlges diffus indblÌsning. : Stül KastelÌngden for armatur 0 = 8 meter, ing: Galvaniseret stül bredden af strülen ved komforthastighed rd finish: = 0,5Pulverlakeret x 8 meter = 4 meter. rt RAL |lÌngden d yser rd farve: co mfo 9010, Kaste for glans armatur30 1= 5,5 meter, bredden af strülen ved 0,5 x 5,5 meter = ret kan levereskomforthastighed i andre farver.=Kontakt venligst 2,75 meter. s salgsafdelingKanaltilslutningen for nÌrmere information. til GTI 400 er 313mm ved montage i kanalside.

Kanaltilslutningen til GTI 315 er 248mm ved montage i kanalside.

Koncentreret indblĂŚsning â&#x20AC;&#x201C; for montage i cirkulĂŚr kanal eller fitting. Indsatsen vendes 180 grader.

11

Montage 2

Ă&#x2DC;A

F

Ă&#x2DC;d2

12 13

GTI

14

Dysearmatur

C

Tekniske data

1

lling 2

kt 3

se n 4

5 6 7

B

10

Diffus IndblĂŚsning

Diffus indblĂŚsning â&#x20AC;&#x201C; for montage i vĂŚg eller kanalside.

L ;M= '4 )

demonteres.

Yderrør

Volumenstrøm q [l/s] og[ m3/h], total tryk pt [Pa],

kastelĂŚngde l0,3 samt lydniveau LWA [dB(A)] aflĂŚses i dia8.

grammerne.

Størrelse

Kanalstørrelser beregnes

Ă&#x2DC;A mm

B mm

C mm

Ă&#x2DC;d1 mm

E mm

F mm

Ă&#x2DC;d2 mm

m kg

200

203

40

55

198

109

170

158

0,8

250

253

50

75

248

139

210

198

1,3

KastelĂŚngde lGTI Samlet indblĂŚsning kontorareal A 0,3 for bbb

3

bliver 1440 â &#x201E;h KastelĂŚngde l0,3 m aflĂŚses i diagrammerne med isoterm luft 315 318 60 95 313 169 260 248 2,0 udsugning ved enSamlet sluthastighed pĂĽfor 0,3toilet m/s bliver 54

3 400 403 70 115 398 199 321 313 2,8 m â &#x201E;h L ;M= Da der skal vĂŚre ligevĂŚgt mellem Resulterende lydeffektniveau

Q6 ;L S = indblĂŚsning og udsugning vĂŚlges at Fri areal for GTI dyse, se sider Beregning dyser.

Lydeffektniveauet skalbliver adderes udsugningenfra fra dyserne kontorareal 54 logaritmisk med Q6 ;M H= lydeffektniveauet strømningsstøjen kanalen. Se beregn

m3â &#x201E;h mindrefra end indblĂŚsning, da ider ingseksempel, sider Beregning dyser. ikke er indblĂŚsning pĂĽ toilet.

AltsĂĽ i alt

Ret til Ìndringer forbeholdes ¨ST ;0 A=

1386 m3â &#x201E;h udsugning i kontorareal. Det samlede luftskiftelydeffektniveau bliver derfor 1440 Frekvensopdelt 3 m â &#x201E;h.

Kanalstørrelsen er beregnet som Lydeffektniveauet i frekvensbünd er defineret som Lwok = ovenfor, blot i regneark.

L + K . K -vĂŚrdierne aflĂŚses i nedenstĂĽende tabel.

OK

OK

'4 )

Tabel 1 - diffus indblĂŚsning

Middelfrekvens Hz

8

Størrelse

63

125

250

500

1K

2K

4K

8K

9

200 250 315 400

15 13 16 14

0 -3 -1 -1

-5 -6 -6 -3

-6 -6 -2 0

-2 -1 -3 -5

-10 -14 -15 -16

-22 -14 -26 -27

-32 -33 -35 -32

,7! D" !

L ;M=

Størrelse

63

125

250

500

1K

2K

4K

8K

200

14

0

-3

-4

-2

-13

-27

-37

'4 )

Q6 ;L S=

Q6 ;M H=

Koncentreret indblĂŚsning

Tabel 2 - koncentreret indblĂŚsning Middelfrekvens Hz

11

10

15

Kapacitet

WA

10

16 17 18 379

65

9.

Tryktab beregnes ved at regne længdetab for rørstrækninger, og aflæse enkelttab ved producenten af dele til systemet.

m

Pa/m Pa

0,3

960

3,4

t0 0,1

480

532 0,1

480

763

62

a1-b 288

t1 b 90

0,4

1440

763

200

4,2

200

4,2

1,2,A

2,2,A

532

0,8

b 2,2,B deling 288 0,4 2,2,A

1440 1,2,A315

b-c

1440

0,4

7,0

1365

0,4

4

25

Enkelttab for trykfordelingsbox

80

Aflæst ved producent

9,1

0,6

763

2,4 10,8

532 82

1,2,A

1,3

15,8

5,1

14,1

3

0,5 1,2,B

315

2

5,1

1,25

2

2,5

1365

14 2,1,B

62

62

2,1,A

494

532

1,2,B

1,2,B

1,2,A

288

2,1,A

1,1,A

1,1,A 822

248

475

Ø 315

122

2,2,B

Ø 315

1,2,B

2,2,B

2,1,B

375

RD11504-01

1365

2,1,B

223

223

248 375

750*

1,1,B 750*

1,1,B

375 634

750*

494

388

248

475

122

1.2. Afkast

Ø 315

2,2,B

2.1 Udeluft

475

275 Ø 315 Ønsket studsplacering, position A eller B, oplyses Ø 315 ved 475 ordreafgivelse.

88

288

275

1050

Ø 315

1,2,B

275

1,1,A 822

288

1.1 Fraluft

2,1,A

88

494

1,2,B

288

288

O 315

O 315

122

388

375

634

375

62

494

275

475

375 475

1050 494

475

Ø 315

375

RD11504-01

2,1,A 2,1,B

634

62

61

248

2,1,B

375

,B

1,1,B

750*

1,1,B

375

375

65**

2,1,B

634

494

223

223

61

248

375 1,1,B

248

1,1,B

375

65**

1,1,A

2,2,B

2,1,B

375

2,2,B

275 375

65**

1,2,B

90 Graders knæk

1365

1,1,B

155

388

275 375

,B

Længdetab

1050

Ø 315

275

2,2,B

288

2,2,A

375 475

122

1,2,B

275

O 315

763

141

822

288

288

275

288

2,2,A

O 315

2,2,B

,2,B

494

1,2,B

62

1,2,A

288

763

288

475

475

O 315

122 532

90 Graders knæk

822

388

62

288

O 315

138

1050

822

2,2,B

Længdetab

1,1,B

2,1,B

275

1050

124

2,1,B

2,1,A

1,1,A

248

475

Røret 2,2,Bdeles i to/samles i en

288

65**

10.

248 2,1,A 1,1,AVEX140 Centralaggregatet fra Exhausto 1,1,B 822 2,1,Bog vælges da det er forholdsvis kompakt VEX140 Vertikal, Right 1050 3 kan yde fra 400-2200m ⁄h 494 122 Rørtype vælges som Safe fra Lindab.

2,1,B

118 2,2,A

Enkelttab for trykfordelingsbox 90 Graders knæk

532

14

1,2,B

65**

1,1,B

65**

110

6

d

ålskitser

96

Længdetab 288

763

7,9 1,2,A

65**

1,2,B

2,2,A

14

5,1

1,2,B

315

1440

Længdetab

1,3

65**

c-d

16

5,1

c

2,2,B

1,7 55

4,2

315

Aflæst ved producent

61

62

2,1

3,4

a1

14

61

VEX140

315

14

VEX140 Vertikal, Right

2.2 Tilluft

RD11513-01

a-b

Pa

RD11513-01

960

Pa

288

0,3

Pa

Kommentar

288

a0

VEX140 Vertikal, Left

m/s

Sum ∆pt

248

m3⁄h

∆pe

248

m3⁄s

- Mål i mm

∆pt

62

mm ø

VEX140 Vertikal - målskitser

ζ

pd

62

p∆

1365

l

1365

Dimension v

62

qv

62

Strækning

66

Vurdering af energiog klimaberegninger Det har været en fordel at få Be10 i spil helt fra starten af skitseringsprocessen, og på dette punkt har vi integreret energiberegninger godt i processen.

Dette har også gjort at vi har opnået et godt energiregnskab for bygningen.

Derimod har Bsim ikke været med i en ligeså høj grad, og først senere i processen. Derfor har vi ikke tidsnok kunnet designe os ud af overtemperaturer i bygningen. Dette skyldes at Bsim først blev taget i brug da vi skulle lave de endelige beregninger for bygningen. Derfor kunne designprocessen have været endnu bedre integreret med tekniske parametre hvis Bsim var brugt mere aktivt i designet. Det kan altså ikke antages at det er nok med en Be10 beregning, da denne ikke regner temperaturer time for time.

Dertil skal det siges at der er regnet på det mest udsatte eksempel. Det vil sige at de andre bygninger på plottet som har deres store vindue i en anden orientering ikke vil have de samme temperaturproblemer. Det vil altså sige at en måde at kunne løse overtemperaturerne på kunne være at dreje bygningen så man mindsker det direkte solindfald. Der kunne også bruges flere træer til at skygge. Grunden til at vi vælger aktiv køling er at vi ikke vil dække bygningen for meget ind. Og udvendig solafskærmning vil gå imod vores princip om gennemsigtighed i bygningen. Derfor er køling oplagt da det kun vil være meget få dage i året, omkring 60 timer på et år, at den skal være aktiv.

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

Konklusion Det har gennem studieordningen været krav og semestertema at arbejde med den integrerede designproces, hvilket har ligget til grund for hele projektets udformning. Såvel æstetiske, funktionelle, klimamæssige, tekniske og strukturelle behov og krav er blevet brugt som designværktøj og blevet bearbejdet parallelt gennem designforløbet og projektets fire faser; analysedelen, skitseringsdelen, syntesedelen og præsentationsdelen.

Efter en undersøgelse af konteksten og dens umenneskelige skala og massive, upersonlige typologi er der skabt en bebyggelse, der formår både at aktivere selve sitet og dets kontekst samt et sted, der både tilbyder gode arbejdsforhold og kan fremme vidensdelingen og interaktionen mellem medarbejderne.

Der er skabt et mangfoldigt sted, der kan skabe interaktion i urban og arkitektonisk skala samt interagere mellem virksomhed, byen og dens beboere.

Undersøgelsen af både stedets og firmaprofilets egentlige behov og de derudfra opståede ovennævnte ønsker er mundet ud i visionen om “kontoret I landskabet og landskabet I kontoret”. Den traditionelle idé om store, massive kontordomiciler såvel som Nørresundbys typiske punkthusbebyggelse er gennem arbejde med især den menneskelige skala og en velkendt, genkendelig typologi blevet nyfortolket, og der er blevet skabt et landskab af små kontorpavilloner med en samlet kantine og mødefaciliteter i en større fælles pavillon. Denne fungerer samtidigt også som et pejlemærke for området. Pavillonerne er med nøje eftertanke blevet placeret på sitet så de tilsammen skaber en masterplan, der

kan indgå i sin kontekst og aktivere denne ved at kæde området sammen og byde på forskellige attraktive rum og opholdszoner til både medarbejdere og besøgende i området hvor byen og fjorden mødes.

Det har været prioriteret højt fra starten af at skabe en rød tråd gennem alle projektets skalaer. Dette er blevet opfyldt ved at inkorporere visionen om kontoret i landskabet og landskabet i kontoret i både masterplanen og de enkelte pavilloner. Der er blevet arbejdet med en inddeling i zoner og en differentiering af grænser, samt udvalgt simple designprincipper, der gennemgående er blevet brugt som designgrundlag for alle skalaer - helt fra udformningen af de enkelte pavilloner og deres indre opbygning, til deres samlinger og placering på sitet og den derudfra opståede masterplan for området.

Der er lagt vægt på brug af ærlige materialer, der får lov til at patinere naturligt og stadig fremstå flotte, og som både skiller sig ud fra de eksisterende bygninger samtidig med at de giver pavillonerne og området individuel identitet og skaber variation. Der er skabt fleksible pavilloner, der kan bruges af både et stort firma såvel som mange små og endda kan tiltænkes andre funktioner i tilfælde af at dette skulle blive nødvendigt.

Den integrerede designproces har ført til et arbejdsforløb, hvor der er taget udgangspunkt i såvel firmaprofilets krav men også den direkte konteksts betingelser såsom vind, sol, flow og stemning. Det har hele vejen igennem været et designparameter, at der skulle ske en tæt integration af såvel æstetiske og funktionelle

samt tekniske krav og overvejelser, såsom konstruktionsberegninger, energiberegninger og ventilation. Det er netop denne proces, der er mundet ud i et alternativt bud på et firmabyggeri til netop dette site. Det mangfoldige landskab af kontorpavilloner, er skabt udfra denne specifikke kontekst og kontekstens betingelser og kunne derfor ikke uden videre blive flyttet til en anden lokation med en anden kontekst, uden at miste en stor del af sine kvaliteter.

Gennem designprocessen er der blevet udarbejdet et byggeprojekt, der tilgodeser æstetiske, tekniske og funktionelle behov og krav, som det er krævet i studieordningen, og der er gennem den integrerede designproces ligeledes opnået en indsigt i indeklima og energiforbrug såvel som muligheder for løsning af disse.

Designet formår derved at opfylde visionen for projektet, idet det danner rammen om et godt arbejdsmiljø for firmaer med kreativt profil, og idet den formår at binde sin kontekst sammen og aktivere den ved at tilføre et nyt flow samt attraktive møde- og uderum i en menneskevenlig skala.

77

Refleksion Den integrerede designproces som et af læringsmålene for semestret, har krævet en del eftertanke og har i begyndelsen været en udfordring for os, da selve arbejdsprocessen så anderledes ud end vi var vant til. Det er ellers ofte tilfældet, at designprocessen skrider hurtig frem, men hvor man ikke får tænkt områder som teknik og konstruktion ordentlig ind, hvilket så på bekostning af designet skal tilføjes med nødløsninger til sidst. I dette tilfælde har selve designfasen varet længere for os, og måske kostet flere kræfter i starten, da vi ofte måtte stoppe op og sætte os ind i nye programmer som Bsim, eller konstruktionsberegninger, før disse egentlig sammen med æstetiske og funktionelle overvejelser konkret kunne bruges som designværktøj.

Denne integrerede proces har dog været vægtet meget højt i projektarbejdet hele vejen igennem, og æstetiske overvejelser, funktionelle overvejelser, konstruktions-, ventilations- og energiberegninger, ligesom tekniske krav som brandsikring, har været brugt som hinandens designparametre og er blevet integreret i designbeslutningerne.

Denne proces har ført til et alternativt og opsigtsvækkende designforslag, som vi mener tilgodeser de forskellige områders krav og behov.

Sætter man kun fokus på æstetikken i designprocessen, ender man ofte op med rene skulpturelle bygninger, hvor tekniske og strukturelle krav er blevet stærkt kompromiseret. I modsætning dertil vil man, ved kun at løse alle tekniske krav, ende op med en tenderende til det kedelige arkitektur, der ikke formår at berige sin kontekst

æstetisk.

Den arkitektoniske kvalitet af dette projektet mener vi netop ligger i integrationen af de forskellige parametre. Hertil kan det selvfølgelig diskuteres, hvorvidt de burde vægtes lige højt eller den ene burde prioriteres højere end den anden. Pointen er dog, at der skal opstå en ligevægt og samspil mellem dem, hvilket er blevet gennemført og opnået i projektet.

Projektforløbet har haft en længere og mere krævende designfase i starten, til gengæld blev det senere i designprocessen hurtigt meget tydeligt, at projektet hang meget bedre sammen.

De forskellige brikker passede ikke blot indbyrdes sammen men samlede hele puslespillet, som gik op i en højere enhed. Det er derved blevet tydeligt for os, hvor vigtigt dette sammenspil i processen er for i sidste ende at kunne nå frem til et overbevisende og tilfredsstillende projekt, der kan opfylde de opsatte krav og projektets vision.

Der er dog altid områder, man kunne have sat større fokus på, således ville et videre arbejde med masterplanen f.eks have afklaret, hvorvidt det var muligt at skabe de forskellige rum og stemninger med mere afstand mellem pavillonerne.

Dette kunne f.eks. havde ført til mindre krav i forhold til EI 60 brandsikringen og dermed have givet os en større frihed ved f.eks. valg af materialer. Desuden kunne det tænkes, at der ved et flere analyser med evt. placering af vinduer i de lange sider af pavillonerne, kunne være opnået en ændring af udtrykket ved at arbejde med flere orienteringer fra bygningerne.

Masterplanen er blevet skabt udfra en hel del parametre, der har ført til

78

netop denne placering af pavillioner, og gennem denne er der blevet skabt et mangfoldigt landskab med ”organiseret kaos”. Vi mener at vores integrerede designproces og de mange tanker bag udformningen har ført til en masterplan, hvor besøgende vil kunne opleve de kvaliteter og den æstetiske og funktionelle værdi i projektet, selvom de ikke har samme baggrundsviden om parametrene bag placeringen. En stor del af projektets arkitektoniske kvalitet ligger netop i denne subtile organisering, der tillader at man bevæger sig gennem et alsidigt, på første blik desorganiseret landskab, hvori forskellige rum åbner op og lukker sig igen, eftersom man bevæger sig videre og ind i et andet rum. Netop herved kan det byde på mange forskellige indtryk, perspektiver og områder og forhåbentlig fremme kreativiteten og interaktion mellem både menneskerne indbyrdes og konteksten omkring.

Vi er klar over, at der er en smal balancegang mellem det ønskede strukturerede kaos og ren forvirring.

Vi mener selv, at vi ved hjælp af de mange parametre bag organiseringen har opnået denne balance - dog er det blevet tydeligt for os, at de 16 parametre, der var grundlag i starten, har været for meget at tage hensyn til, og dermed svært for os at styre. En senere indsnævring af disse har i sidste ende banet vejen frem mod løsningen af opgaven. Et endnu skarpere fokus på, at få vigtige parametre fra starten kunne være med til at skabe endnu tydeligere principper for masterplanen.

Det har gennem projektet blevet diskuteret, hvorvidt vi bevæger os for tæt på grænsen til at genskabe et nostalgisk og romantisk bybillede. Med inspiration i Nørresundbys punkthus typologi, placeret i forbindelse med kirken i enden af den nordlige forlængelse af ”rambla”-sigtelinien, er denne blevet ”hevet ned” i vores område, men det har været af stor betydning for os netop at arbejde med denne typologi og at fjerne os fra den nostalgiske idé om at genskabe en romantisk lille bydel, der egentlig aldrig har eksisteret i området ved vandet.

Disse overvejelser har spillet en stor rolle i vores designbeslutninger, og der er bevidst blevet arbejdet med at opnå et modernt udtryk i sadeltag typologien både inde og udefra. Der er ved udformning af planer, konstruktion, såsom valg af materialer og deres anvendelse, blevet opnået en tydelig, nærmest karikeret nyfortolkning af typologien.

Derudover har vi mht. placeringen af pavillonerne og den derved skabte masterplan også fokuseret på, ikke at give indtrykket af middelalderbyen, og netop det, at løsningsforslaget er en moderne interpretation af typologien og skiller sig så meget ud af sin kontekst idet den danner så klar en kontrast til denne, er den med til at sikre, at vi ikke ender op med et stort område med små huse, der minder om gårde med stråtag. For det er først de store klodsede bygninger omkring, der muliggør at forstå vores arbejde med den mindre skala og netop denne karikerede typologi. Det er muligheden for den direkte sammenligning, med den større massive skala omkring, der først tydeliggør værdien af den menneskelige skala i arkitekturen og bebyggelser som denne.

Vi har fra opståelsen af konceptideen været klar over, at det i forhold til det allerede eksisterende i området er et anderledes og opsigtsvækkende forslag, som kan virke godt for nogle mens det meget vel kan virke grænseoverskridende for andre, og vi er udmærket bevidste om, at det er et projekt der kræver en del åbenhed og vilje til nytænkning fra beskuerens side.

Tanken må selvfølgelig ikke udelukkes, at man kunne have arbejdet med f.eks. en nedbrydning af skala på en anden måde, og derved kunne være nået frem til et andet, måske mindre grænseoverskridende resultat, der stod i mindre kontrast til konteksten, hvis det havde været ønsket at nå frem til forslag der tilfredsstiller den største del af befolkningen uden at vække de store kritikere. Vi mener dog, at det gennem den integrerede designproces er opstået et stærkt design der kan opfylde vores vision.

Projektet kunne desuden have en væsentlig betydning for byudviklingen langs havnefronten. For mange steder både i Aalborg og andre byer, er det blevet ganske tydeligt, at placeringen af massive boligblokke, firmadomiciler og ikonbyggerier helt nede ved vandet netop medfører at det maritime grænseområde mellem land og vand (som egentlig fra lokalplanens side er tænkt at skulle opretholdes) bare forsvinder, og der opstår en tung og uvenlig kant langs vandet.

Idet vi har valgt at nedbryde skalaen er der skabt en ny form for landmark, der fungerer i kraft af det allerede eksisterende, og dette projekt kan være med til at genskabe dette inspirerende og livsfyldte overgangsmiljø, der også kendetegner områder som de farverige fiskerbyer på Grønland.

79

Perspektivering I forbindelse med konceptideen og designets nærmere udformning, har det været vigtigt for os at tage hensyn til eventuelle forandringer i fremtiden, og at tilgodese, at det kan blive nødvendigt, at byggeriet skal tilpasse sig i forhold til ændrede eller nyopståede behov.

I denne forbindelse har det allerede i begyndelsen af projektet stået klart for os, at fleksibilitet ville være et absolut nøgleord i koncept og udformning.

Vi kan selvfølgelig undersøge, hvilket det overvejende firmaprofil i Danmark formentlig vil være, og vi kan designe sitet og indrette kontorbebyggelsen, så de kan fungere godt over længere tid. Derfor har vi f.eks. lagt vægt på at bygningerne både fungerer til et stort firma ligesom hvis pavillonerne skal bruges til mange mindre firmaer. Dog må vi være realistiske og erkende, at vi i globaliseringens teknologiske tidsalder, hvor alt ændrer sig rivende hurtigt, simpelthen ikke kan se ret langt

i fremtiden, og vi må tage hensyn til at vi ikke kan vide hvad der kommer til at ske med forskellige firmaer og deres udvikling. I denne forbindelse har vi derfor gennem koncept og designprocessen yderligere lagt vægt på, at både konceptet og de enkelte pavillonerne også holder vand, i tilfælde af at enkelte pavilloner pludselig ender med at stå tomme eller et firma i modsætte tilfælde pludselig skal bruge mere plads. Begge dele ville være svær at løse i en samlet bygning.

Inddelingen i flere små pavilloner og deres udformning såvel som deres placering på masterplanen åbner dog op for muligheden for, at der i fremtiden også kunne indtænkes andre funktioner som bolig i pavillonerne, hvis dette skulle blive nødvendig, eller at firmaerne kan ændre det indre efter deres behov.

F.eks er der i konstruktionen taget hensyn til at den roterede kube f.eks. sagtens kunne fjernes, eller at kuben og

rummenes inddeling også med en anden indretning ville fungere og sørge for arkitektonisk kvalitet i rummet. Desuden er der mht. materialevalg blevet sørget for, at både firmaerne og evt. andre lejere kan individualisere deres pavillons indre, efter deres behov og ønske. Det kan således sagtens tænkes, at pavillonerne kunne bruges til alt fra f.eks. en frisør, der har brug for lokaler, over kreative atelierarealer helt hen til boliger.

De enkelte pavilloner er desuden også fleksible overfor det modsatte tilfælde, hvor at det kan tænkes at et stort firma pludselig står overfor et større pladsbehov, idet konceptet sagtens kunne tænkes at blive spredt mere ud over konteksten omkring, og masterplanen kunne udvides til at indeholde områdets nordlige grønne bælte helt ned til parken, der ligger i vest, hvorimod en sådan udvidelse kan være meget kompliceret med en samlet bygningskompleks.

I forbindelse med en mulig udvidelse af

80

konceptet har det også været diskuteret, hvorvidt man for at opnå mere plads i stedet for at skabe en ny forbindelse ud over ramblaen, kunne have tilladt sig, bare at fjerne denne eller tage den ind på vores site. Ramblaen viderefører lokalplanens idé om sigtelinier ned til vandet, dog er den øde og fungerer stort set mere som et hurtigt transitvej ned til promenaden.

Det har ikke været vores hensigt at tvinge folk gennem vores område, ved at fjerne transitvejen omkring, men vi har derimod vægtet meget højere, at området skulle kunne tiltrække folk naturligt, i kraft af dets kvaliteter. Vi ville opnå at de frivilligt får lyst til at bevæge sig ind i og gennem området, hvor de forskellige steder bliver inviteret til ophold.

Desuden har vi hele vejen gennem projektet prioriteret højt, at vi på trods af et opsigtsvækkende koncept holder projektet på et, både muligt realisering og økonomisk aspekt, -niveau. Mht. destruering eller flytning af den eksisterende rambla har det derfor også været diskuteret hvorvidt der ville opstå store omkostninger ved at ødelægge et nybygget område med nye lys-, vandinstallationer etc. Og selvom vi mener, at det ikke fungerer optimalt, har der også ligget en vigtig pointe i, at man stadig behandler dette problem med en vis respekt.

Vi er derfor nået frem til konklusionen, at vi i stedet for bare at ødelægge ramblaen, hellere ville arbejde med, hvordan vi kan bruge dens egenskaber til fordel for det nye område, idet den massive skala og ligeledes ramblaens øde transitkarakter netop udnyttes at skabe en kontrast til vores site, der først tydeliggør kvaliteterne i vores område, og det naturlige flow og forskellige opholdsrum, som det byder på.

Yderligere har det været et vigtigt aspekt for os, mht. materialevalg at tage hensyn til patinering, og at placeringen i konteksten lige ved fjorden, kræver materialer, der kan holde til den høje luftfugtighed og luftens saltindhold.

Vi har arbejdet med ærlige materialer i den forstand, at der er blevet udvalgt naturlige materialer med forskellig stoflighed, tekstur og farve, der skal have lov til at stå og spille sammen med

hinanden, i deres naturlige udseende både i begyndelsen, men også efter år.

I forbindelse med dette har vi også her arbejdet integreret, og klimaets vilkår har været vigtige krav i vores overvejelse for materialernes holdbarhed og naturlige patinering. Ønsket at arbejde med forskellige materialer og deres patinering er specielt opstået ud fra et projekt vi har besøgt på en tidligere studietur til Holland, hvor MVRDV’s ”legoland” Ypenburg har vist os, at nogle materialer patinerer flottere end andre, og materialer som f.eks. gummi simpelthen ikke er egnet for et mere råt klima med vind og regn, idet der hurtigt går råd i det, de bliver grimme og udskiftning bliver nødvendig.

Derfor er der ikke kun taget hensyn til materialets farveændring gennem patinering, således at de også i patineret tilstand stadig kan harmonere og få lov til naturligt at forandre sig, men der er derudover valgt materiale som lærketræ og oxideret kobber, som vha. klimaet hurtigere kan patinere og ændre farve.

Således kan det i en beskyttet bymidte f.eks. tage kobber 10-15 år at patinere, mens den irerede kobbergrønne farve i et område som vores site, med høj luftfugtighed og saltindhold, allerede kan opnås efter 1-2 år.

Gennem den integrerede designproces og overvejelser som de her nævnte, mener vi at det er lykkedes os at skabe et projekt, der vil kunne fungere både teknisk, funktionelt og æstetisk i fremtiden, og at projektet ville kunne følge med i både den forudsigelige og den uforudsigelige udvikling, idet det kan forandre og udvikle sig afhængig af hvad fremtiden vil byde på.

81

Kilder 62.13 Ole B. Stampe, Varme- og klimateknik, ventilationsteknik, Danvak Håndbog for bygningsindustrien, Byggecentrum 2008, ISBN: 9788791769337 Teknisk Ståbi 21. udgave, Nyt Teknisk Forlag, 2011, ISBN: 978-87-571-2729-4 The 21th century office, Jeremy Myerson, Phillip Boss, Laurence King Publishing, 2003 Lokalplan 12-072, Aalborg Kommune, 2006 Dansk Meteorologisk Institut, Vindrose, Technical Report 99-13 Dyse, GTI armatur, Lindab: http://itsolution.lindab.com/LindabWebProductsDoc/pdf/ Comfort/DK/alle_produkter/9_GTI.pdf Centralaggregat, VEX140, Exhausto: http://www.exhausto.dk/ docs/3002603/3002603_inf_vex140_vex150_vex160_vex170_dk.pdf#page=7 Safe, rørtype, Lindab: http://itsolution.lindab.com/LindabWebProductsDoc/pdf/DK/ sr.pdf Trykfordelingsbox, Lindab: http://itsolution.lindab.com/LindabWebProductsDoc/pdf/ Comfort/DK/alle_produkter/7_MBB.pdf Rørbøjning 90 grader, Lindab: http://itsolution.lindab.com/LindabWebProductsDoc/ pdf/DK/BKFMU90.pdf Centrisk reduktionsstykke, Lindab: http://itsolution.lindab.com/ LindabWebProductsDoc/pdf/DK/RCU.pdf SBi-Anvisning 182 (SBi-anvisning 230: Anvisning om Bygningsreglement 2010, 1. udgave.)

Medarbejderstatistik: http://www.dr.dk/OmDR/DRAarsrapport/Oekonomi/noegletal.htm http://www.cowi.dk/menu/jobs/atarbejdeicowi/medarbejderneital/Pages/ antalmedarbejdere.aspx http://www.cfmoller.com/f/CFM-i-tal-i12346.html http://www.fremforsk.dk/foredrag.asp http://www.alexandra.dk/dk/Indsatsomraader/Documents/NWoW/arbejdsmiljo_i_ det_aabne_kontor.pdf http://www.fremtidenskontor.dk/Indretning/Storrum/Fleksibilitet.aspx http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Nye_arbejdsformer/Fremtidens_kontor/Materiale_ fremtidens_kontor/~/media/Arbejdsmiljoeweb/PDF/Nye_arbejdsformer/Fremtidens_ kontor.pdf www.dbi-net.dk/media/europaeiske_brandklasser2008.pdf

82

Illustrationer Hogarth House of Coffee www.concurringopinions.com/archives/hogarthcoffehouse.jpg s. 8 Home logo www.home.dk Mærsk logo www.maersk.dk Medarbejderstatistik: http://www.dr.dk/OmDR/DRAarsrapport/Oekonomi/noegletal.htm s. 9 http://www.cowi.dk/menu/jobs/atarbejdeicowi/medarbejderneital/Pages/antalmedarbejdere.aspx s. 9 http://www.cfmoller.com/f/CFM-i-tal-i12346.html s. 9 Huse i Uummannaq, http://urbanites.rsr.ch/files/2009/03/1781_1.jpg

s.20-21

C.W.Obels Plads, google.com/maps s.48

Aalborg Kloster, google.com/maps s.49 Duplex house in Dokito, http://www.dezeen.com/2011/02/11/duplex-house-in-tokito-by-hidehiro-fukuda-architects/

s. 30

MVRDV’s Hagen Island, http://www.mvrdv.nl/#/projects/071aypenburgmasterplan s.50 The National Mall, http://www.tfw2005.com/transformers-news/attach/7/3/8/6/3/natl_mall_1275927593.jpg

s.51

SBi-Anvisning 182 s. 58 62.13 Ole B. Stampe, Varme- og klimateknik, ventilationsteknik, Danvak s. 58 Dyse, GTI armatur, Lindab: s. 62 http://itsolution.lindab.com/LindabWebProductsDoc/pdf/Comfort/DK/alle_produkter/9_GTI.pdf Safe, rørtype, Lindab: s. 62 http://itsolution.lindab.com/LindabWebProductsDoc/pdf/DK/sr.pdf Trykfordelingsbox, Lindab: s. 62 http://itsolution.lindab.com/LindabWebProductsDoc/pdf/Comfort/DK/alle_produkter/7_MBB.pdf Rørbøjning 90 grader, Lindab: s. 62 http://itsolution.lindab.com/LindabWebProductsDoc/pdf/DK/BKFMU90.pdf Centrisk reduktionsstykke, Lindab: s. 62 http://itsolution.lindab.com/LindabWebProductsDoc/pdf/DK/RCU.pdf Centralaggregat, VEX140, Exhausto: s. 63 http://www.exhausto.dk/docs/3002603/3002603_inf_vex140_vex150_vex160_vex170_dk.pdf#page=7

Alle andre diagrammer, billeder og lignende er egne illustrationer.