DOBBEL/Illumsmulli by Agergaard

DOBBEL

ILLUMSMULLI BOLIGHUS 2013

ummende maskiner, klirrende glas, snak i køkkenet, smil ved spisebordet, røg ved emhætten og ro ved kaffen. Illums Bolighus har alt tænkeligt til før, under og efter måltiderne. Fra markedets bedste maskiner til tidens smukkeste stel. Sæt god tid af og lad os inspirere dig til det, du selv vil blive glad for – eller stolt af at give til andre.

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

elkommen til ‘Tasken’, et værk på udstillingen ’Dobbel, Substance P besøger Illums Bolighus’. Udstillingen ’Dobbel’ har til formål at skabe et æstetisk rum, som inddrager designtraditionen og kunstens betydning for at se, hvad der sker, når kunst møder dagligdags designklassikere i Illums Bolighus. Under ’Dobbel’s udstillingsperiode infiltreres møbelafdelingen af kunstneriske objekter, der spejler dagligdagslivet og skaber rum for en ny sansning - en ny årvågenhed nu og her. I ‘Tasken’ og på udstillingen skal kunsten findes i ’hjemmets favntag’ blandt møblerne. Fornem selv forskellen eller sammenfaldet mellem kunst og design. Eller sammenbruddet - og begyndelsen til noget nyt. Find litteraturen, som skildrer møblet som en fysisk sansning, også når møblet er en forhindring for mødet mellem to mennesker, eller når ’tingen’ bliver et immaterielt designbrand, der intervenerer vores sprog. Noget vi må eje og forbindes med, noget der former os. På godt og ondt. Tak til kunstnerne, tak til forfatterne, tak til Illums Bolighus, tak til Statens Kunstråd og Danish Crafts.

Redaktørerne METTE LYNGE HANSEN, MORTEN AGERGAARD & TORGNY WILCKE kurator

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

elcome to The Bag, a work at the exhibition ’Double’, Substance P visits Illums Bolighus. The exhibition serves the purpose of creating an aesthetic space that includes the design tradition and the significance of art in order to see what happens, when art meets everyday design classics at Illums Bolighus. In the course of the exhibition period of Double, the furniture department is infiltrated by artistic objects that reflect everyday living and create space for a new sensation – an awareness now and here. At the exhibition as well as in The Bag, art will be found embraced by homeliness among the pieces of furniture. Sense for yourself the difference or the merging between art and design. Or the collapse and the beginning of something new. Find the literature that portrays furniture as a physical sensation, also when the piece of furniture is an obstacle to the meeting between two people, or when the ‘thing’ becomes an immaterial design brand that intervenes in our language. Something we must own and be associated with, something that shapes us. For better or worse. Thanks to the artists, thanks to the writers, thanks to Illums Bolighus, thanks to the Danish National Arts Council and Danish Crafts.

The editors METTE LYNGE HANSEN, MORTEN AGERGAARD & TORGNY WILCKE curator

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

Ved første øjekast

Møbelafdelingen, Illums Bolighus, august 2013. Designugen Index 2013 har indtaget byen, men måske bemærker den uopmærksomme kunde ikke umiddelbart, at noget uventet er på færde.

I varehusets kendte omgivelser er der i forvejen uendeligt mange visuelle inputs, og informationsvante som vi er, scanner øjet hurtigt omgivelserne for fikspunkter, mens resten højst regis-

treres i underbevidstheden. Alligevel opstår der på et tidspunkt et spørgsmål. En stige af papir, en ubrugelig, malet bræddereol, ekspressive keramikfade der ligger milevidt fra det moderne

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

skandinaviske design, der kendetegner Illum Bolighus’ kendte designlinje. Noget bryder med de koder, vi normalt kategoriserer virkeligheden efter og får os til at stoppe op og sanse øjeblikket på en ny måde. DOBBEL begynder at virke. Kunsten har sløret vores gennemprøvede virkelighedsopfattelse, og pludselig er intet helt, som det ser ud. I samarbejde med kunstner og kurator Torgny Wilcke og støttet af Statens Kunstråd og Danish Crafts, er DOBBEL Illums Bolighus’ bidrag til designugen. Med 44 deltagende kunstnere, op mod halvdelen internationale bidrag, er udstillingen et væsentligt bidrag i forhold til at afsøge grænsefladen mellem kunst og design. Idéen bag udstillingen er ifølge Torgny Wilcke, at værkerne ”infiltrerer” Illums boligafdeling som ”utilpassede hjemlige elementer”, der passer ind i designsammenhængens genkendelighed, men dog afviger ved på én eller anden måde at unddrage sig de funktionelle eller æstetiske normer. Vi befinder os med andre ord i det åbne felt af formskabende æstetisk praksis, der ikke umiddelbart kan kategoriseres. De æstetiske felter krydser hinanden og etablerer dermed en form for 3. rum, der blander kunstens rum (traditionelt set udstillingsrummet) med designrummets hverdagsvirkelighed. Hvad er det, denne slags udstilling kan, som gør den væsentlig i et samtidskulturelt perspektiv? Hvad betyder denne æstetiske strategi, som tydeligvis har en særlig relation til hverdagslivsbegrebet? Den engelske betegnelse ”everyday” eller ”everyday life” og det franske begreb om ”le quotidien” er et af de begreber, der har været på mode i intellektuelle

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

kredse allerede siden 1980’erne; siden poststrukturalismen ophævede forskellen mellem virkelighed og fiktion, og dermed løsnede op for hverdagens mere marginale erfaringer. Især i kunstteoretiske kredse har de såkaldte neoavantgarder i tiltagende grad forsøgt at arbejde sig tilbage til hverdagens erfaringsunivers ved at forsøge at ophæve grænsen mellem værk og virkelighed. Hvorfor det kan man spørge? Hvorfor er det et genkommende tema for billedkunsten at ophæve skellet mellem kunst og virkelighed? Svaret ligger endnu længere tilbage, i det vi med en kunstteoretisk definition kalder ’avantgarden’. Avantgarden er en vigtig forudsætning for at forstå de brydninger, der har kendetegnet billedkunsten op igennem det 20. århundrede. Avantgarde betyder ’fortrop’, og hermed betegnes altså den del af billedkunsten, der til enhver tid er gået foran, har sprængt grænser, indvundet nyt land. Først sprængtes rammerne for borgerskabets smag, senere sprængtes rammerne for kunstens egen identitet, og i slutningen af det 20. århundrede var vi nået til en situation, hvor begrebet ’kunst’ kunne dække næsten hvad som helst. ”Everyday” var både det sted og det materiale, kunsten søgte. Avantgarden var oprindeligt opstået som en reaktion mod idéen om, at kunsten var til for kunstens egen skyld - ”L’art pour l’art”, som var modernismens mantra - fordi avantgardebevægelsen søgte en konkret påvirkning af samfundet. Her er vi fremme ved en vigtig pointe. Kunst for kunstens egen skyld – maleri der handler om maleri, blot for at tage

et eksempel – eksisterer i et bevidsthedsfelt, der er langt fra det konkrete, levede liv. Dermed er den modernistiske, autonome kunst, ifølge avantgardetænkningen, langt fra at have nogen som helst samfundsmæssig betydning. Kunsten bliver ’impotent’, fordi den kun eksisterer i sin egen virkelighed. Avantgarden var mere revolutionær i sit udgangspunkt, fordi kunsten her søgte en konkret påvirkning af samfundsmæssige værdier. Kunsten skulle ’ryste de moderne nerver’, som Bertold Brecht formulerede det allerede i 1930’erne. Kun på denne måde kunne kunsten blive vedkommende. På den måde udgør avantgarden det historiske og filosofiske udgangspunkt for den del af kunsten, ’der ikke vil være kunst’: Hele den bevægelse ud af museets hvide kube, der er blevet mere og mere fremtrædende i nutidskunsten. ”The everyday” er blevet scenen for makro-og mikrosansninger, der skal lede kunstens betydning tilbage til det samfund, den forsøger at påvirke. Set i dette perspektiv er DOBBEL ikke blot en udstilling om grænsefladerne mellem kunst og design. Udstillingen er et bud på det rum, der opstår, når hverdagens objekter så at sige podes med betydningsforskydninger, og vi dermed sanser virkeligheden på en ny måde. Ikke blot som en æstetisk eller intellektuelt stimulerende sansning, men som et konkret spørgsmålstegn ved den måde, vi opfatter virkeligheden. Denne afsøgning ligger i direkte forlængelse af avantgardetænkningen, fordi den bevidst eksisterer udenfor kunstens genkendelige erfaringshorisont. Som beskrevet in-

dledningsvist tager det både tid og skærpet opmærksomhed at identificere, at noget anderledes er på færde: ’Kunstoplevelsen’ indfinder sig ikke spontant eller umiddelbart, og det er her, udstillingen bliver rigtig interessant. Spørgsmålet om, om vi befinder os i eller udenfor kunstens erfaringsrum, er ganske enkelt ikke relevant. Eller i bedste fald kan vi hævde det omvendte; at det er i den skærpede sansning; i den vågne opmærksomhed overfor konkrete sansninger af genstande eller fysiske miljøer, at selve værkernes betydning udspiller sig klarest. Udstillingens titel, DOBBEL, giver i den forstand en hentydning til, hvordan udstillingen skal forstås: Kunsten er ikke noget andet end virkeligheden – den fordobler eller spejler virkeligheden – den forskyder de genkendelige hverdagsobjekter, men kun så lidt at vi ikke definitivt kan afgøre, om der er tale om et værk. Præcis her bliver avantgardens pointe relevant. Ved ikke entydigt at isolere sig som ’kunst’ eller ’værk’ forbliver udstillingens bidrag knyttede til hverdagslivets erfaringshorisont, i stedet for at blive mødt og erfaret som kunst. Forskellen er afgørende, idet vi har at gøre med to forskellige kognitive processer. Den bevidste perception af ’værk’ og ’udstilling’ danner på forhånd en forventning til en oplevelse, der er hinsides hverdagen. Stadigt farvet af modernismes definitioner, er kunst for de fleste noget andet end vores genkendelige hverdagsomgivelser, og derfor er vores forventning på forhånd tunet ind på ’det andet’. Omvendt er det med en udstilling som denne, der helt sømløst glider ind i en eksisterende og velkendt kontekst.

Idet vi møder de udstillede værker i en sammenhæng, der ikke aktiverer vores kunstneriske forventninger, og når hvert enkelt værk ikke stikker ud som klart defineret ’værk’, bliver værkerne en del af en samlet virkelighedsopfattelse – og dermed del af en samlet virkelighedsforskydning. Heri ligger det sande avantgardistiske potentiale. Avantgarden i dag handler ikke om at dekonstruere de eksisterende magthierarkier eller nedbryde en æstetisk konsensus for at kunne revolutionere samfundet. Den oprindelige revolutionære impuls er blevet langt mere subtil. DOBBEL har ikke til hensigt at ændre den eksisterende virkelighed ved at nedbryde den. I stedet er forskydningen det greb, der leder den kunstneriske betydning tilbage til virkeligheden. Når virkeligheden forskydes, forlænges, fordobles, så vi ikke kender forskel på værk eller virkelighed, skaber det plads for, at noget nyt kan opstå. Her kan vi kaste et blik på DOBBEL og fornemme, hvordan det netop er denne modstand, eller måske rettere ’friktion’ med den herskende logik, der er på færde. Karen Havskov Jensens tørrestativ med strikkede objekter der minder mere om organer end om tøj. Vanessa Henns gelænder der ikke fører nogle steder hen, Claus Bjerres meterhøje stigestol og Barbara Willes stoleben, der er savet ud til vægdekoration. Hver især udfordrer disse værker den eksisterende virkelighedsopfattelse ved at være genkendelige objekter fra vores hverdag, samtidig med at funktionen er ændret. Den kendte meningsdannende sammenhæng kan ikke opretholdes, fordi værkerne hver især

rummer en merbetydning: De rummer et forventningsbrud, og unddrager sig dermed den etablerede sammenhæng. Med Neils Cummings ord ’bryder de med syntaksen’, og bliver dermed skabere af en alternativ virkelighed. Denne praksis ligger i direkte forlængelse af avantgardens kulturelle modstandstænkning, og alligevel er der sket en væsentlig forandring. DOBBEL finder sted midt i et varehus; midt i det, man i den vanlige polariserede tankegang kunne kalde forbrugskulturens mekka. Men DOBBEL er som sagt ikke en kritik. DOBBEL arbejder ikke på at nedbryde men på at forskyde og forstærke sansningen midt i den eksisterende virkelighed. Den kulturelle modstandstænkning handler om at bygge op og bevidstgøre, indefra. Ved at fordoble den eksisterende virkelighed midt i hverdagens erfaringsrum bliver oplevelsen en sanselig og kognitiv oplevelse, der får os til at skærpe opmærksomheden overfor vore omgivelser og blive fuldt til stede. Hermed inviteres vi til at forny vores kontrakt med virkeligheden. Vi åbner os for et nyt erfaringsrum: Vi bliver vågent, bevidst til stede i erkendelsen af, at virkeligheden ikke nødvendigvis er, som vi opfatter den. Hermed er kunstens erfaringsrum givet tilbage til den virkelighed, den ønsker at påvirke. ’Designobjekt’ og ’værk’, ’virkelighed’ og ’kunst’ indgår i en syntese, der ikke sætter det ene over det andet. Gensidigt afhængige viser DOBBEL os, at den kunstneriske erfaring er lige så potentielt tilstede i Illums Bolighus, som i enhver anden menneskelig sammenhæng. Dét det handler om er graden af bevidsthed. Hvor vågne er vi, overfor de sansninger der er, blot vi åbner øjnene?

LOUISE MAZANTI Kunsthistoriker, Ph.d. i, kunsthåndværk og designteori

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

At a first glance

The Design Department, Illums Bolighus, August 2013. The Design Week Index 2013 has conquered the city, but perhaps the inattentive customer does not immediately notice that something unexpected is going on. In the familiar ambience of the department store, there are already an infinite number of visual inputs, and being accustomed to information as we are, the eye quickly scans the surroundings for focal points, while the rest is at most registered subconsciously. Yet, at a certain moment a question arises. A ladder of paper, a useless painted shelf made of boards, expressive ceramic plates being miles from the modern Scandinavian design that characterises Illums Bolighus’ famous line of design. Something breaks the codes that we normally use to categorise reality and makes us stop and sense the moment in a new way. DOUBLE starts working. Art has blurred our well-tested sense of reality, and suddenly nothing is quite as it seems.

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

In collaboration with the curator and artist Torgny Wilcke and supported by the International Visual Arts Section of the Danish National Arts Council, DOUBLE is Illums Bolighus’ contribution the design week. With 44 participating artists, almost half being international contributors, the exhibition is a significant contribution as a way of exploring the interface between art and design. The concept behind the exhibition is, according to Torgny Wilcke, that the works would ‘infiltrate’ Illum’s living section like ‘maladjusted domestic elements’ that fit into the recognisability of the design context while, however, deviating in some way or other by evading the functional or aesthetic norms. We are, in other words, situated in the open field of form-creating aesthetic practice that cannot readily be categorized. The aesthetic fields criss-cross and hence make up a kind of third space by mixing the space of art (traditionally the exhibition space) with the everyday reality of design space. What is it that this kind of exhibition is able to do and which makes it significant in the perspective of contemporary culture? What does this aesthetic strategy signify, having clearly a special relation to the notion of everyday living? The English term ‘everyday’ or ‘everyday life’ and the French concept of ‘le quotidien’ is one of the notions that have been in vogue in intellectual circles since the 1980s – since poststructuralism dissolved the distinction between reality and fiction and hence loosened access to the more marginal experiences of everyday life. Particularly in art theoretical circles, the so-

called neo-avant-gardes have increasingly tried to work their way back to the experiential universe of everyday living by attempting to dissolve the boundary between work and reality. Why this, one might ask? Why is it a recurring theme for visual art to dissolve the distinction between art and reality? The answer lies even further back, in what we with a definition from art theory term the ‘avant-garde’. The avantgarde is an important precondition for understanding the breaks that have characterised visual art up through the 20th Century. Avant-garde means out-post and thus signifies the part of visual art that at any given moment has gone ahead, has broken boundaries, acceded new territory. First, the frames of bourgeois taste were shattered, then the frames of the very identity of art itself, and towards the end of the 20th Century we had reached a situation, where the notion of ‘art’ could cover almost anything. ‘Everyday’ was both a place and the very material that art was seeking. Avant-garde originally arose as a reaction against the idea that art was for sake of art itself – “L’art pour l’art” being the mantra of modernism – because the avant-garde movement sought a direct influence on society. Here we have reached an important point. Art for the sake of art – painting that is about painting, only to take an example – exists in a field of consciousness far from the actual lived life. Hence modernist, autonomous art is, according to avant-garde thinking, far from having any social significance. Art becomes ‘impotent’, because it only exists within its own reality. The avantgarde was more revolutionary from its

starting-point, since art here sought an actual influence on social values. Art was supposed to ‘shake the modern nerves’, as Bertold Brecht put it already in the 1930s. Only in this way could art become relevant. In a way, avant-garde constitutes the historical and philosophical startingpoint for that element of art ‘ that does not want to be art’: The entire movement out of the white cubicle of the museum that has become more and more prevalent in contemporary art. ‘The everyday’ has become the stage of macro- and micro-sensations that are supposed to lead the significance of art back to the society it tries to influence. Seen in this perspective, DOUBLE is not just an exhibition about the interfaces between art and design. The exhibition is an offer with regard to the space that emerges when the everyday objects are, so to speak, grafted with shifting signification, so that we consequently experience reality in a new way. Not just as an aesthetically or intellectually stimulating sensation, but as an actual question mark regarding the way we perceive reality. This exploration lies in direct continuation of avant-garde thinking, since it consciously exists outside of the recognizable experiential horizon of art. As described initially, it takes both time and a sharpened attention to identify that something different is at work: ‘The art experience’ does not arrive spontaneously or immediately, and this is where the exhibition becomes really interesting. The question of whether we are situated within or outside the experiential space of art is quite simply irrelevant. Or at best, we might claim the op-

posite: that it is through the sharpened attention, through the alert attention regarding actual sensations of objects or physical environments that the significance of the works is most clearly played out. The title of the exhibition, DOUBLE, in a sense provides a reference to how the exhibition is to be understood: Art is not something different from reality – it doubles or mirrors reality – it shifts the recognizable everyday objects, but only so little that we cannot definitely decide whether to speak of a work. Precisely here the point of avant-garde becomes relevant. By not univocally isolating itself as ‘art’ or a ‘work’, the contributions of the exhibition remain attached to the experiential horizon of everyday living, rather than being met and experienced as art. The difference is crucial, since we are here dealing with two different cognitive processes. The conscious perception of ‘work’ and ‘exhibition’ creates in advance an expectation of an experience that lies beyond the everyday. Still tainted by the definitions of modernism, art remains to most people something other than our recognizable everyday surroundings, and hence our expectation is in advance tuned in to ‘that other’. The reverse is the case for an exhibition like this, which quite seamlessly slides into an existing and familiar context. Since we encounter the exhibited works in a context that does not activate our artistic expectations, and when each work does not stand out as a clearly defined ‘work’, the works become part of a complete sense of reality – and hence part of a complete reality displacement. Herein lies the true avant-garde po-

tential. Avant-garde today is not about deconstructing existing power hierarchies or breaking down an aesthetic consensus in order to create a revolution of society. The original revolutionary impulse has become much more subtle. DOUBLE does not intend to change existing reality by breaking it down. Instead, displacement is the move that leads the artistic significance back to reality. When reality is displaced, extended, re-doubled, so that we no longer know the difference between work and reality, then space is created for something new to emerge. The British artist and researcher of objects, Neils Cummings is interesting in this regard. Cummings puts the use of everyday objects at the heart of what he calls an ‘alibi for resistance’. In his book Reading Things. The Alibi of Use (1993), he argues that in the use of things, that is, in the cultural circulation, lies a critical potential. It is here that the alternative logic emerges. Cummings uses an example from language, which is an image of what he means: Things are inscribed in what he calls a certain grammar: Through their use, just like when you speak or write, the things enter into a particular sensecreating context. If you reverse the syntax – that is to say the ways things are used – you break precisely with the dominant logic: The use of things is thus an alibi for resistance against the dominant logic. Here we may take a glance at DOUBLE and sense how it is exactly this resistance, or rather friction, with the dominant logic that is at work. Karen Havskov Jensen’s clothes rack with knitted objects reminding you of organs rather

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

than clothes. Vanessa Henn’s bannister that leads nowhere. Claus Bjerre’s yard tall step chair and Barbara Wille’s legs from chairs that have been sawn off for a wall-decoration. Each of these works challenge the existing sense of reality by being recognizable objects from our everyday life, while at the same time their function has been altered. The familiar sense-creating context cannot be sustained, because each of the works contains a surplus of meaning: They contain a break in expectation and hence evade the established context. In the words of Neil Cummings, they ‘break the syntax’ and hence become creators of an alternative reality. This practice lies in direct continua-

tion of the cultural resistance thinking of avant-garde, and yet a fundamental change has taken place. DOUBLE is situated in the middle of a department store, in the middle of what one, according to the usual polarised thinking, might call the Mecca of consumer culture. But DOUBLE is, as mentioned, not a critique. DOUBLE does not work to break down, but to displace and enhance sensation amidst the existing reality. Cultural resistance thinking is about constructing and making conscious, from within. By re-doubling the existing reality in the middle of the everyday experiential space, the experience becomes a sensory and cognitive experience that makes us sharpen our attention to our surroundings and

become fully present. Thereby we are invited to renew our contract with reality. We open up to a new experiential space: We become awake and consciously present in the knowledge that reality is not necessarily the way we experience it. Thereby the experiential space of art is handed back to the reality it seeks to influence. ‘Design object’ and ‘work’, ‘reality’ and ‘art’ enter into a synthesis that does not place the one above the other. Mutually dependent, DOUBLE shows us that the artistic experience is just as potentially present at Illums Bolighus as in any other human context. It is all about the degree of consciousness. How awake are we to the sensations that are there if only we open our eyes?

LOUISE MAZANTI art historian, ph.d. in crafts and design theory

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

TORGNY WILCKE 2013

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

et er ikke nips, men det gemmer sig alligevel.

Deltagende designere og kunstnere trækker især på erfaringer med, hvad vi rent fysisk har i vores omgivelser: huse, trapper, kontorer, soveværelser, køkkener, døre, vinduer, borde, stole og andre møbler. Hvis den besøgende bliver forvirret og usikker på, hvad der er interior design eller “virkelige ting”, og hvad der er kunst, så er det ok. Projektet har fundet butikken, møbel afdelingen og tilsat “knap tilpassede hjemlige elementer.” Det er kunst som det skal være med relation til dagligdagen og dens ting, det kan næsten bruges, passer måske eller næsten ind og alligevel indeholder det noget lidt andet, så man måske lige opdager at det afviger i et hjem, i en bolig og i en møbel butik som plejer at være fuld af design, møbler, lamper, tekstiler, keramik, porcelæn ……..

TORGNY WILCKE 2013

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

Fotograf FRANCIS WOLFF Art direction REID MILES Pose LISE NØRHOLM Collage AGERGAARD/ MAP1 Idé AGERGAARD / WILCKE / LYNGE HANSEN

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

DOBBEL ILLUMSMULLI BOLIGHUS 2013

AXEL LIEBER BARBARA WILLE CAM CHARLOTTE THRANE CLAUS BJERRE DIT HENRIK JØRGENSEN HERVÉ HUMBERT J JESSICA JACKSON HUTCHINS JENS JØRG JEREMY WALTON JULIAN OPIE JØRGEN C KARIN LIND KENT HANSEN - ON BEHALF OF DEMOCRAT MANFRED PERNICE MARIA ZAHLE M MIA MØLLER ANDERSEN MIGUEL VE MORTEN AGERGAARD N55 NATH PETER BONDE-JASON RHODES PETER CAL RUNE FJORD SIMON CALLERY SØREN JE T UMI M A GN U S S O N VA N E S S A HE N CHRISTIAN YDE FROSTHOLM TOMAS LA

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

MILLA BERNER CAMILLA NØRGAARD TTE HAMMERSTRØM ELLEN HYLLEMOSE JACOB DAHLGREEN JAN VAN DER PLOEG GEN THORSENS POUL GADEGAARD Film CARLO LARSEN KAREN HAVSKOV JENSEN TIC INNOVATION KLAVS WEISS LISE NØRHOLM MATTHEW DARBYSHIRE METTE USSING EGA OLIVARES MILENA BONIFACINI HANIEL RACKOWE NINA SAUNDERS LLESEN PETER HOLM PHYLLIDA BARLOW ENSEN THOMAS BANG TORGNY WILCKE NN + F O R FAT T E R NE M O RT E N S Ø N D E R G AARD AGERMAND LUNDME JENS BLENDSTRUP

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

JULIAN OPIE I try to make objects that are both a drawing of some specific situation but also a symbol. The two things are kind of meshed together. If they became more symbolic there would be no reason for doing more than one, and they would perhaps lose a sense of relationship to the experienced world

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

AXEL LIEBER Recycling Sculpture, 2002, plastic chairs, cut, 105 x 135 x 170 cm Photo: Lieber

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

AXEL LIEBER Short Cuts (green mono block), 2009, furniture fragments, rivets, 38,5 x 25 x 25 cm Photo: Lieber

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

BARBARA WILLE Fehldiagnose, 2002. Installation, kaputter Stuhl, zers채gtes Stuhlbein

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

Ubestemmelsessteder Selvom vi ved at den korteste vej mellem to punkter er en ret linje, går vi en omvej gennem skoven. Vi prøver at huske de navne vi har for afsked, men det er som om der findes en viden i træernes mørke kvadrater, vi ikke længere har adgang til. Måske er det fordi vi er del af en række diffuse brud, der finder sted omkring os, skyernes konstante hjerneblødning. Tusmørkets hvide støj

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

vikler sig om stemmerne, som en båndoptagers langsomt roterende spoler, en fin susen sløjfet ind i ordene. Vi prøver at forstå de ting vi ser, men de fleste betydninger går tabt, blir krystal og sne, ubestemmelsessteder, og i det åbenlyse rum, der findes her, bygger fuglene reder af vores øjenvipper. Vi må begynde forfra på den geometri som træerne har forladt, vi mærker den som kærtegn, gaver rakt frem i drømme.

MORTEN SØNDERGAARD “Ild og Tal” 1994

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

CAMILLA BERNER BĂŚrbare altaner / Portable Balconies 2002 - one for standing, one for seating, each 41x40x80 cm, Materials; alu. Canvas Photo; Anders Ingvartsen

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

CAMILLA BERNER

Grønt Område / Green Area 2002 Photograph, 100 x 100 cm, Photo; Tue Schiørring

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

CAMILLA NØRGAARD Meanwhile back in the jungle III 2012

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

CHARLOTTE THRANE digital collage; 2013

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

Der står en hjørnesofa i lejligheden, da vi ser på den. Ejendomsmægleren hviler på et tidspunkt med sin ene hånd mod ryglænet. Han har en ring på den finger, hvor man har en ring. Han har tænder, der minder mig om et marsvin, min søster og jeg havde engang i Reberbanegade. Marsvinet hed Bimmer. Det hed alle vores marsvin. Ejendomsmægleren hedder Ivan. Det hed kaninen på Byggelegepladsen. Vi køber lejligheden. Da vi får nøglerne, kommer der en maler, der skal se på væggene, lofterne, gulvene. Du vil gerne have det lyst. Du er også fra Jylland. Jeg kan godt lide, det minder om et hospital. Men jeg er fra Amager og har for lang, lang tid siden sovet i Martin Halls kiste. Der sov han kortvarigt. Det var på det tidspunkt, hvor døden var mere værd end livet. Hjørnesofaen står der endnu. Maleren spørger, om den skal afdækkes? Jeg synes, der lyder som det der, man gør, når heste skal have unger på bestilling. Det er som at adoptere. Man har ikke lov til det. Alligevel gør man det. Fordi man har råd. Jeg kan ikke lide det. Det er ikke vores sofa, siger du. Nå, svarer maleren, så smider jeg ikke plastic over den. Jeg siger, jeg synes, det er underligt, at de ikke har taget den med, da de flyttede. Dem, der boede her før. Du siger, de sikkert har glemt det. Man glemmer da ikke en hjørnesofa? Hvis man er distræt, siger du. Det svarer jeg ikke på. Du slukker vandhanen. Jeg har glemt at slukke den. Den første nat, vi er i vores nye lejlighed, kan jeg ikke sove. Jeg står op. Månen lyser og minder om den der sang med Miss B. Haven om Coco. Jeg kender ikke gulvet endnu, så det knirker, når jeg går på det. Sådan lyder knoglerne også, når de knækker. Lejligheden lugter af maling, så jeg åbner vinduet i stuen. Der står pæoner på bordet. De er lyserøde. De har samme duft som den, der er i min mormors kolonihave om sommeren. Hun kan alle Tove Ditlevsens digte udenad. Kan du ikke sove, spørger du? Jeg sidder i vindueskarmen, jeg har ikke hørt dig komme. Jeg ryster på hovedet. Er det hele for nyt? Jeg siger ikke noget. Jeg tænker. Er det det? Nej, siger jeg så. Dine hænder er solbrændte. Dine arme er stærke. Du er også gammel spejder. Du ved, hvad alle ting derude hedder. Hyld, brombær, hæk, ugle, snog. Du har ikke underbukser på og sætter dig i hjørnesofaen. Jeg ser på dig. Du tjekker din mobiltelefon. Du smiler. Så går vi i seng igen. Da jeg kysser dig, smager du anderledes. Du siger, det er på grund af den der hjørnesofa. Men den har du da ikke haft i munden, vel? Nej, griner du. Men den laver en lugt her, der ikke er vores. Er det ikke rigtigt? Det svarer jeg heller ikke på. Du sover. Du minder mig om et barn. Det der barn, Tove Ditlevsen skriver om, som ikke kender lykke. Ikke kender penge. Ikke kender dem, der har hjørnesofaer. Det barn kender jeg også.

TOMAS LAGERMAND LUNDME HJØRNESOFAEN

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

CHARLOTTE THRANE Glaseret keramisk flade; 2013

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

CHARLOTTE THRANE print p책 siffon 2013

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

I min brors lejlighed er de gamle havestole blevet til spisebordsstolene. På dugen står hans undulat, og i sofaen sidder søster et i en velourkjole. Min svogers arm er kun med ved en fejl. Det er min ældste søsters fødselsdag, og min bror har stillet en lysestage på tallerknen ved siden af det kagestykke de lader som om de begge spiser af.

CHRISTIAN YDE FROSTHOLM uddrag, ”Selvportræt med dyr”, 2011

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

CLAUS BJERRE 2 meterstolen er et bud på det moderne herreværelse, et sted hvor man kan tænke over livets gang i fred og ro. Foto: Thomas Ibsen

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

CLAUS BJERRE Full circle, 2010 Krydsfiner, fyrretræ, filt 150 x 150 x 300 cm. Fra udstillingen, Facon. plads og kulør i Rundetårn, 2010

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

ELLEN HYLLEMOSE

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

HENRIK JØRGENSEN Visitor, 2013. Akryl, PVC, aluminium, MDF, elpære/ fatning/ledning.70 x 70 x 52cm. Foto: Erling Lykke-Jeppesen

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

HERVÉ HUMBERT L’officiel N. 921 Décembre/Janvier 2007-2008,Magazine/Acrylic glass,29,5 x 23 x 2 cm S45 Vogue Gioiello N. 97 Nov/Dic 2007, Magazine/Acrylic glass,28,5 x 21,6 x 1,5 cm

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

JAN VAN DER PLOEG

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

Jeg møblerer blandt andet min mund med tredive tusind rester af stof fra sofaer, stole, puder og sengetæpper. Her har vi ligget mellem hinanden og afventet situationerne, vi blev dem selv, da vi holdt op med at være weekender, der tog i sommerhuse for at lufte ud, og fandt nye steder, lejligheder, villaer, parcelhuse, hvor vi kunne udskifte det, der ikke længere passede ind mellem os.

De kom slæbende med møblerne i store lastbiler, deres hænder mindede om dem, man havde, dengang man arbejdede på værfter og ikke havde råd til at skifte drømme hver anden uge. Vi talte om deres hænder, da de var gået. Jeg sagde, at det var ligesom at se en film. Du sagde, at det var ligesom at se en film, der flimrede bag mit hår, og mindede dig om noget, der hed industriferie. Dengang sov fabrikkerne.

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

Da det blev hverdag kunne vi ikke genkende os selv i det billede, vi havde fremkaldt. Møblerne mellem os tog overhånd, feberen kom løbende med en våd håndflade, der tog os til sig, vi blev siddende i situationen, som vi selv havde frembragt, vi så på hinanden, da vi tirsdag eftermiddag stod på rulletrappen igen med ønsker om at få flere ting placeret mellem os, så vi havde et solidt grundlag for afstand. Din krop savnede den stol, min mund savnede den kop, vores fødder savnede det tæppe, vores ansigters gråd savnede de der servietter

fra hende der designeren fra Finland, der selv sagde, at hun havde opfundet den dybe tallerken i en skov, hvor elektriciteten hang i laser. Det var den dag på rulletrappen i Illums, jeg savnede dig.

TOMAS LAGERMAND LUNDME

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

JESSICA JACKSON HUTCHINS Without Tiltle, 2013 Glazed ceramic, plastic toy 33 x 37 x 27 cm

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

Her skal der være en tekst om os og hvor vi bor. Her kommer snart en masse af de bedste billeder taget i år. Dette er blot nogle få af mine interesser.

Jeg håber at opnå positive og gensidigt givtige kontakter. Jeg håber også at de indlagte billeder vil appellere til nogle af dem som besøger mig. Kapitel 1. Om Selvagtelse. Kapitel 2. Egotilstande. Mine to sønner, en bille fra Australien, mig selv. Litteraturliste. Min kone Thelma. Rabatmærker. Når vi samler på bekræftelser og negative følelser. Kastanjen i blomst, psykologiske spil. Der er syv måder at strukturere tiden på som vist i den følgende liste. Jeg er den eneste mig der nogensinde vil være.

For at få et bredere billede Træk i midten af rammen mod højre. Hvordan tilføjer jeg indhold? Hvorfor findes jeg ikke når jeg søger efter mit navn?

CHRISTIAN YDE FROSTHOLM ”Ofte stillede spørgsmål”, digte 2008

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

JØRGEN CARLO LARSEN

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

JØRGEN CARLO LARSEN

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

KAREN HAVSKOV JENSEN Vasketøj

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

”Sporene skræmmer” står der på dørmåtten som ligger på gulvet foran juletræet. Det er en gave fra min bror. Det er også ham der får lov til at tage det første fotografi med mit nye Kodak Instamatic. Æsken ligger på sofaen. Når kamera og tilbehør er lagt på plads i de røde fordybninger i plastikken, trækker man et tykt blankt låg ned over det hele, som bliver mælkehvidt da jeg prøver at fjerne klistermærket med sprit. I hver enkelt kube, som drejer automatisk når man trækker filmen frem, befinder der sig fire engangsblitz som koger op og smelter ud på skift. Mit hår er blankt i skæret og dækker for mit ansigt. Jeg sidder i en rød trøje på tæppet med Nuser og læser i en tegneserie. Også Nuser og marsvinet får gaver, men først når vi er blevet alene. Bag mig sidder mor i en pink kjole og ser på de tændte lys. Hun har fået en orange sprayflaske og en opbevaringsdåse med skruelåg som jeg har købt i Lyngby Storcenter. På sofabordet foran hende ligger en tøjæske fra Illum. Det er gaven fra far som skal byttes. Og helt i udkanten, næsten skjult bag grenene, befinder faster Asta sig i sin kørestol. Hendes spraglede blå kjole, hendes blåhvide hår. Der går år før jeg får øje på hende.

CHRISTIAN YDE FROSTHOLM uddrag, ”Selvportræt med dyr”, 2011

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

KAREN HAVSKOV JENSEN Garderobe

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

KARIN LIND

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

KENT HANSEN på vegne af demokratisk innovation. ” for anything but parking/object”

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

KENT HANSEN

på vegne af demokratisk innovation. ” for anything but parking/object”

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

KLAVS WEISS udsavede og notfrĂŚsede vanger til objekter (birkefiner) Foto: Klavs Weiss

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

KLAVS WEISS optegning vanger 1:1 til objekter Foto: Klavs Weiss

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

KLAVS WEISS Uden titel, 2013 model /ca. 50 x 20 x 45 cm (krydsfiner, fyr, fiberplade og gulvtĂŚppe) Foto: Klavs Weiss

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

LISE NØRHOLM Erna, Irma bag 1996

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

LISE NØRHOLM Illumsmulli bag 2013

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

- Hej Jytte - Hey Dorthe! - Hvad laver du her? - Køber tøj og du? - Jeg havde lige et hul - Det kender jeg godt, så har man travlt, og så har man pludselig et hul! - Ja, så går dagen ligesom op i limningen og afslører et hul i dagen, som man bare må hoppe i! - Og så ser man en kjole, og så fiser man ind, og så koster den 1800, og så kan man ikke sige nej til den søde ekspedient. Og så står man der - Der er også billigere ting som rangler til lille barnet - Og chokolade - Alle går om Illums - Illum er fantastisk! - Ja, der er mange etager - Fyyyldt med traditioner - Engang var der elevatorførere… - Ja, det er der ikke i dag - Nej, men man fornemmer, de har været der, det er det, der hedder hentehårsluksus - Det var dog et ubehageligt udtryk - Ja, men jeg mener det positivt. Det er, når noget har fandtes, som stadig hænger i luften. Der er god smag. Gedigne mærker. Florlet avangarde. Kortsluttet kalvekrøs. Fullblown kvali! - Mmmh…hvad har du kig på i dag Jytte?

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

- Det ret designagtigt - Hvad er det? - Det er ikke så voldsomt - Men hvad er det? - Det er bare noget til kæresten - Hvad? - …Et par hotpants med eiffeltårnet på gylpen - Hold da kæft! - Ja, men ok jeg har også fundet noget mere værdigt - ...Et par underbukser til...er det også til kæresten? - Ja, det er something special, det er underbukser, der er tegnet af møbelarkitekten Mogens Wegner - Møbelkunstneren? Jeg vidste slet ikke, han var til tøj - Design er ikke bare møbler - Jo, men alligevel Mogens Wegner, det er jo nordisk elegance og dansk kvalitet i stole - Han sad angiveligt også i en stol, da han tegnede prototypen efter en henvendelse fra undertøjsfirmaet Hammerthor - Jo, men...er det ikke lidt kitchet? Det er ligesom at glo ind på et snedkerkøkken, der rummer ens kærestes lem. - Det er super kvalitet Dorthe, og se her, man kan åbne dem som et jalousiskab foran - Hold da op, dansk design er bredere, end jeg havde troet - Man kan også få dem i small…

JENS BLENDSTRUP DIALOG FOR 2 IFØRT SKO OG HØJE HÆLE I ILLUM

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

JENS JØRGEN THORSENS POUL GADEGAARD Film ”Han nåede det, han satte højest for et kunstværk: at det kan bruges af mennesker, og at det bliver brugt.” Jens Jørgen Thorsen om Paul Gadegaard

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

MANFRED PERNICE, ”Hocker”

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

MARIA ZAHLE Dispenser (Yellow Horn) 2012 wood, fasteners, plaster bandage dipped in ink 164 x 33 x 15 cm wood, fasteners, plaster bandage dipped in ink 175 x 61 x 59 cm

Dispenser (Red Mirror)

2012

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

MATTHEW DARBYSHIRE

T Rooms, 2012 Tramway, Glasgow Dimensions variable

Digital print on pvc banners

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

Hjemme hos Sasse Lotte Ludovica (forhenværende curlingmester, nu livsstilsekspert) og Allan Scones, (forhenværende fodboldspiller, nu vred men ærlig politiker) kort før de får besøg af indendørs arkitekt Vivi Maja fra ”Our beautifull indoors and outdoors and in between”. - Puha, jeg har det svært med den krukke, Allan - Det er ellers en Birkemose - Ja, men den minder mig om dem inde i tivoli, som man går forbi utroligt skyldbevidst, fordi man tror, at ens bedstemor, som man aldrig fik talt ud med, ligger inden i dem - Det er noget, du læser ind i dem. Sådan er krukker. De skjuler ting - Men hvorfor skal de være så farverige og knudrede samtidig? - Det er hans stil - Det provokerer mig - Så har du forstået værdien af ham, det er sådan, jeg har det med dit reolsystem fra Montana, man skal helst hade det, man ser, og derpå kastes ud i etisk lidelse som følge af kunstens evne til at forvisse os om vores egen dødelighed - Jeg er bare ikke til krukker, vel - Jeg er heller ikke til reoler fra Montana - Nej, men du kan godt falde for en billig lorteseng fra Ikea ved navn ”Åke Anton” - Det er en seng for helvede…

Kold luft mellem Sasse Lotte Ludovica (forhenværende curlingmester, nu livsstilsekspert) og Allan Scones (forhenværende fodboldspiller, nu vred men ærlig politiker) - Jeg har låst soveværelset af - Hvorfor? - Fordi det er så pinligt og primitivt, vi sover i en seng, der hedder Åke Anton - Det skulle du have sagt, før vi aftalte det besøg med Vivi Maja! Vi kommer i landsdækkende blade - Men kan du ikke bare flytte den? - Flytte Birkemose! Er du da sindssyg! Man flytter ikke på kunst. Så ødelægger man kunstnerens integritet! - Du flyttede da også på min Kurt Trampedach - Ja, men det var, fordi jeg ikke kunne sove for dværgen. Det var, ligesom om han hang på væggen og udtænkte ubehagelige dværgagtige ting - Men når du kan fjerne Trampedach, kan du da også fjerne en krukke - Den krukke har kostet mig flere tusinde kroner på laurits.com - Hvorfor helvede købte du den, når den var så pisse dyr - Fordi jeg havde chancen. Og fordi det der ur talte ned. Og fordi…fordi der sad en skide irriterende person og bød samtidig. Det så også flot ud i kataloget - Men du har da aldrig snakket om, du holdt af krukker - Nej, men det er heller ikke hver dag, der er en Birkemose på tilbud - Jeg synes bare ikke, den matcher PH lampen - Den står overhovedet ikke i nærheden af PH lampen! Den står på et bord seks kilometer fra den grimme, grimme koglelampe af messing, som sender lyset alt for smaskforvirret ud over ens regninger, som var det dovent lys fra en testikel frem for lys fra en lampe - Sådan skal du ikke tale om min PH lampe! Den har kostet mig kassen - Men har du valgt den, fordi den er pæn, eller fordi den er lavet af en state of the art kendt kunstner? - Det er dansk design for fanden! - Det er Birkemose også - Nej, det er en krukke med røde leverpletter på - Det er ikke leverpletter, det er en særlig legering, der er brændt ved enormt høje temperaturer for at fremkalde et særligt knæk i strukturen!

JENS BLENDSTRUP

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

MIA MØLLER ANDERSEN ’Vertical sculpture’ 2013 Materials: paintet wood sticks | ice cream sticks | wood box on wheels

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

MIGUEL VEGA OLIVARES 3 Object ”Uden titel” Foto: Veo Friis Jespersen

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

MILENA BONIFACINI Keramik, grene, sisal

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

Skønhed er et løfte fra tingene om et glimt af deres mangfoldige ordener, en musik der høres dråbevis og trækker tingenes slidte etui af som en hinde, dét som hele tiden forskyder sig ned gennem dagenes gitre, overfladens symmetri og legende ornament dét som drejer over en grund af grusomhed, oktoberroserne slår hovederne fra hinanden i blæsten.

MORTEN SØNDERGAARD “Sahara i mine hænder” 1992

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

MORTEN AGERGAARD Stones Gouache on paper, oak, MDF and glass, 2013

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

MORTEN AGERGAARD Dolmen Plaster, oak, gouache and lacquer, 2013

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

THOMAS BANG “Syv forsøg på at skabe en passende udsigt. Forsøg nr. 7”, 2001

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

THOMAS BANG “Instrument til Friederike og Ida”, 2002

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

NATHANIEL RACKOWE

GP05, 2013 Oak, glass, acrylic paint, fluorescent light 130 x 37 x 20 cm

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

MONTANA

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

NINA SAUNDERS

100

Delicate Landscape, 2009. Chair, foam, fabric, upholstery materials, 47 1/4 x 46 1/2 x 30 3/8 in

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

NINA SAUNDERS

Pale as Shit, 2010. Upholstered panels, white vinyl, Sanderson fabric, upholstery materials, 100x104x5cm

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

101

PETER BONDE Peter Bonde - Jason Rhodes, Snowball 1999-2010

102

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

PETER BONDE Peter Bonde - Jason Rhodes, Snowball 1999-2010

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

103

PETER CALLESEN Paperladders, 2003 120 x 100 cm & 310 x 39 cm 80 gms acid free copy paper & glue Charlottenborg Udstillingsbygning, Copenhagen group show From dust to dusk

104

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

ndmixer mærke Kitchen Aid. Model 323340. Farve: irriteret hvid. 3 indstillinger: Hegel, hegel, hegel. Hegel, kant og fichte. Grenaa – Varberg turbo fart Højholt

affemaskine. ”futura invisible”. Verdens mindste kaffemaskine. Flot form, stilrent design, og finish. Til irriterende gæster der bare skal verfes ud. Myrer vil føle de får en ordentlig tår. Leveres med 5 års litium batteri til at ligge ved siden af

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

105

PETER HOLM Skab ( Hey…you gotta) hide your love away 210 x 54 x 106 cm lak på bøgh og Mdf 2009 maleri Country flower no. 2 lak på Mdf ø : 156 cm

106

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

PETER HOLM Stol Glen GouldÂ´s chair, mirror version 88 x 44 x 44 cm lakeret ask og spejle

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

107

N55 XYZ CARGO, 2013 XYZ SPACEFRAME VEHICLES enables persons to build their own vehicles for transporting persons or goods. XYZ SPACEFRAME VEHICLES is based on a low cost, light weight, highly durable construction requiring only simple hand-held, non specialized tools to produce. The designs of XYZ SPACEFRAME VEHICLES and the XYZ construction and connection principle are Open Source provided under the rules of Creative Commons (Noncommercial â&#x20AC;&#x201D; You may not use this work for commercial purposes.) Any use of the works must include proper credits to N55 and collaborator Till Wolfer and a link to www.N55.dk. ) Any person can copy and use any of the current three models designed by N55. The construction drawings for the XYZ ONESEATER can be downloaded for free. The drawings for the XYZ TWOSEATER will be available soon. 108

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

The XYZ CARGO has been developed as a product for sale and the construction drawings are not available. The earnings from the sale of the XYZ CARGO will be used to finance the further development of the XYZ SPACEFRAME VEHICLES. The XYZ CARGO can be purchased here from August 2013: xyzcargo.com. N55 encourage persons developing new XYZ SPACEFRAME VEHICLES to mail it to n55@n55.dk for publishing. If you want to join our newsletter for upcoming events and news on XYZ SPACEFRAME VEHICLES, please send mail with ’subscribe to XYZ news’ to this address:n55@n55.dk www.n55.dk

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

109

BLUE CHAIR SOCIETY – Time for thought. Painting the Sky. Foto: Rune Fjord Studio. Upload dit bedste tænkested på instagram tagged ”Blue Chair society”. www.bluechairsociety.org

110

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

Blue Chair Society bygger videre på 1950’ernes og 1960’ernes sit-in actions, der var et integreret protestredskab i den ikke-voldelige strategi i forbindelse med civil ulydighed mod raceadskillelse i USA og John Lennons og Yoko Onos bed-in for fred i 1969. Sidstnævnte var en del af fluxus bevægelsen, der helt frem til i dag har spillet en stor rolle inden for billedkunsten med en aktuel opblomstring af det mere performative, og happenings der interagerer direkte med det offentlige rum ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

111

112

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

JEREMY WALTON Lampshades of various theme - Iceberg, Landscape, Fluffy Cloud, Rain Cloud, Greek Gods of Thunder. Handmade by Jeremy Walton, using the craft ebook JW006 Diamond Shade, various selected paper, salvaged books and some Folk Art magic.

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

113

TORGNY WILCKE The modules are physical stuff similar to the stuff in IKEA and Illums Bolighus,and most importantly they can combine depending on the place to be used and the persons using them

114

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

TORGNY WILCKE If you can use the material from real things and find the inherent logic and mental image of it, then it may be possible to construct an object, a box, and even a painting in the same way as â&#x20AC;&#x2DC;realâ&#x20AC;&#x2122; things, real walls, real pieces of furniture, real houses in the real world. But to make it seem true and credible it must retain its own logic and familiarity and in some way reflect (perhaps mentally) the materiel and the conventional use and purpose of the material ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

115

SIMON CALLERY Wallspine (Black & Green) 2013

116

Canvas, distemper, threads and steel brackets

Depth 21 cms height 87 cms Length 127 cms

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

117

DITTE HAMMERSTRØM Chair consisting of multiple chairs that blend into one. The chairs outlines dissolve each other, and the individual chair disappears out of focus / Udført af: JM rør A/S / Galerie Maria Wettergren

118

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

119

JENS BLENDSTRUP Jakkesæt. Armani. I granit. Model Heavy duty. Med hejsefunktion og kran til, når der skal holdes studentertaler for lille børge eller Ann-britt Drømmemand. Pulverlakeret machotype. Den ultimative relax-hornbæk birger inklusiv hynde og masser af grynede sætninger. Altid er han lige vågnet. Fås i robust brystkasse. Samt retro hulkindet gul. Max belastning 120 kg. (eller 8 barndomstraumer) 120

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

JENS BLENDSTRUP Medmenneskelig fashion. Enhedslisteagtig tøjet er altid lige kommet hjem fra gaden. Folkelige toppe på en utrolig stresset kollektiv måde Venstre fashion. Glemselsparate jeans Social demokratisk fashion. Reform ivrige plusfours. Skjorter med indbyggede nakkestøtter til når økonomien opbremser hårdt Space fashion. Til mennesker der altid ser ud som om de kalder på uncle tom

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

121

SØREN JENSEN Vincent ord lampe. Lyser voldsomt op når du siger ”Mogens”

122

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

123

VANESSA HENN Foyer Stahl, PVC, je 70 cm, 2003 Auflage 3, 3/3

124

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

125

JENS BLENDSTRUP Eng. Mærke Hästens. Super dyr. Fed, fed eng. God til ømme rygge. Blomstrer hver sommer. Fylder som et ondt år på en dekorativ måde. Pris efter forgodtbefindende Bakkesæt. Herre. Viskose Tilbud. OBS! OBS! E- skraber. 10 for 20. Barberer tæt på en virtuel måde Vejsving (Varde) ved ikke helt hvad det laver herinde. Men super duper kvali til at køre rundt og blinke af – i 126

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

JENS BLENDSTRUP Curvy fashion Til mennesker der bevæger sig som bakker og dale og lever henslængt på en buttet måde Anorektisk fashion Til mennesker der helst ikke vil være tilstede i deres tøj, hvorfor tøjet ligner en stor undskyldning. På en meget meget lille krop

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

127

TUMI MAGNUSSON 4 Times to The Shop Video.16:9 format HD, with sound. 7:36 min 2011

128

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

TUMI MAGNUSSON The video was recorded by taking a camera along on several trips to buy food in the shop across the street. The camera was held in the hand like luggage. Four of the resulting videos were chosen and put together on one screen. Each trip took a different length of time, but by adjusting the speed of the videos they were either stretched or compressed to a 7:36 minute duration. ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

129

METTE USSING Ud i eet, Ahorn + jern krog

130

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

131

METTE USSING Stribet pindeskulptur: Foranderlig. Sort/hvid bemalet fyr

132

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

133

PHYLLIDA BARLOW

134

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

135

JACOB DAHLGREEN

136

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

137

JACOB DAHLGREEN

138

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

139

140

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

Dobbel, Substance P besøger Illums Bolighus Kurateret af Torgny Wilcke Støttet af

Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg

Danish Crafts Udgivet i relation til udstillingen “Dobbel” 30/8 - 30/10 2013 Idé Design Fotoretouche Produktion Tryk

AGERGAARD / WILCKE / LYNGE HANSEN Morten Agergaard / MAP1 Morten Agergaard / MAP1 MAP1 GP-Tryk A/S

Hvor intet andet er nævnt er fotografierne benyttet i Tasken, taget af Illums Bolighus’ fotografer, eller kunstnerne selv

Substance P

www.substancep.dk www.illumsbolighus.dk

ISBN 978-87-987226-4-9

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

141

ISBN 978-87-987226-4-9