5 minute read
BANE: KØBENHAVNS GOLFKLUB
Københavns Golf Klub
I KGK spilles midt blandt kronhjorte
Advertisement
Københavns Golf Klub i Dyrehaven fra 1898 tager sig ud som et guldaldermaleri med bølgende fairways, oldgamle bøgetræer, Eremitageslottet og kronvildt, der kommer drønende.
Af Klaus Hybler Foto: Klaus Hybler
Den gamle røde træport ved Strandvejen åbner til Dyrehaven. Herfra skal man trave cirka 300 meter for at komme til klubhuset, der ligger i udkanten af skovbrynet og ligner et gammelt og yderst velholdt sommerhus.
Skoven kan næppe tage sig smukkere ud sådan en efterårsdag, hvor løvet lyser i gule og røde farver, og alle nuancer derimellem. Dyrehaven har en flere hundrede år gammel historie. Det var Frederik III, der i 1669 besluttede at et område af "Boveskov" (Bøgeskov) skulle indhegnes, og hjortevildt fra nær og fjern skulle drives ind i området.
I dag er Dyrehavens hjortebestand – 300 krondyr, 1.600 dådyr og 100 sikaer, uløseligt forbundet med KGK og en runde golf i på Eremitagesletten.
Københavns Golf Klub er ikke alene den første golfklub i Danmark, men hele Skandinaviens, og netop historien har siden 1998 formet klubben, og gør det stadig. KGK har dress-code som fremgår af skilte i klubhuset, og klubber ønsker ikke bimlende mobiltelefoner i restauranten eller på terrassen.
Københavns Golf Klub er i den heldige situation at klubben har så mange medlemmer, at klubben har oprettet en venteliste. ”I begyndelsen af 2020 var der ingen venteliste, men nu har vi 100 på venteliste, og heraf kommer der 32 nye ind. Hvis man vil på venteliste skal man nok forvente at der kommer til at gå to til tre sæsoner før man kan blive meldt ind,” fortæller direktør Christian Tage Nyvang Hansen, Københavns Golf Klub.
Klubben lægger vægt på at nye medlemmer føler sig velkommen fra dag 1 og er omgivet af hjælpsomme, venlige og glade mennesker.
Klare referencer til The Open baner Det hele begyndte på en 9-hullers bane, lidt væk fra det stedet banen ligger i dag, og først i 1928 blev den ”nye” bane taget i brug. Banearkitekten ankommer fra England i 1926 og tegner banen på 14 dage. To år senere står Danmarks første 18 hullers golfbane klar.
Golfbanen blev så at sige lagt oven på landskabet, og den ukendte britiske banearkitekt havde et skarpt blik for landskabets muligheder, der blev anlagt på de højrykkede agre omkring den daværende landsby Stokkerup, og inspireret af The Open Circle golfbanerne i Storbritannien fik banen smalle fairways, tyk rough og faste greens.
I begyndelsen var der ikke mange medlemmer. Det var også i de år lidt besværligt at komme fra København, hvor næsten alle medlemmerne boede, og til banen. De fleste havde ikke bil, så det var almindeligt at tage toget til Klampenborg og derfra enten spadsere eller hyre en kapervogn.
The Open designet bliver mere markant under en større genopretning af KGKs bane i 2008, hvor klubben henter den skotske banearkitekt Tom Mackenzie, fra firmaet Mackenzie & Ebert, og arbejdet foregår i de to vintre 2008/2009 og 2009/2010.
Dykker men ned i klubbens historie vil man erfare, at KGk har lagt græs til store internationale turneringer, og i årene 1946-1973 afholder Københavns Golf Klub en turnering for professionelle, Copenhagen Cup.
Berømte udenlandske professionelle golfspillere bruger Copenhagen Cup som opvarmning til at spille The Open senere på sommeren, og dengang som i dag bliver roughen på KGKs bane ikke klippet.
Hjorte springer hen over green.
Dyrehaven
Klubhuset minder om et kært, gammelt sommerhus.
Greenkeepernes hemmelige våben Naturstyrelsen har udstukket en driftsplan for golfbanens område, der tager hensyn til biodiversiteten, og som betyder, at greenkeeperne ikke må anvende pesticider, og ej heller svampemidler eller væksthæmmere.
Det er en stor udfordring for greenkeeperne, som i høj grad må ty til mekaniske metoder for at pleje banen, fremme en god vækst i græsset, undgå sygdomme og opblomstring af ukrudt. Men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og greenkeeperstaben, der tæller 6 ansatte på helsårsbasis og 11 i sæsonen, har selvudviklet en metode til bekæmpelse af kløver; udvanding af jernsulfat, der på miljømæssig forsvarlig vis svider kløveren.
Minder om links At spille golf på Eremitagesletten minder om at spille links: de let bølgede fairways, og ikke mindst greens med ”hollows and mounts” og run aways-områder, få træer og fraværet af søer. De forholdsvis små greens samt greenområder står altid skarpt, og man fornemmer tydeligt den faste turf, som er kendt fra linksbaner.
Efter den store renovering er banen blevet længere fra hvid tee – den måler 6.075 m – og der er etableret nye fairway bunkers, som ligger længere væk fra tee og dermed kommer i spil. Men det man især bemærker, der er sket efter omlægningen, er at greens-omgivelserne har ændret sig. På 17 ud af de 18 greens er der kommet pukler i kanten af green – såkaldte hollows and mounts – mens bunkers er blevet væsentligt dybere.
Alt i alt er en runde på KGKs både en sjælden naturoplevelse og spillemæssigt en herlig udfordring på en yderst velplejet bane.
De smukt svungne bunkerkanter giver noget til øjet og til spillet.
