40 D A N M A R K S
S T Ø R S T E
G O L F A V I S
DAN S K BA N E K ø b e n h av n s G o l f K l u b
I KGK spilles midt blandt kronhjorte
Københavns Golf Klub i Dyrehaven fra 1898 tager sig ud som et guldaldermaleri med bølgende fairways, oldgamle bøgetræer, Eremitageslottet og kronvildt, der kommer drønende. Af Klaus Hybler Foto: Klaus Hybler
D
en gamle røde træport ved Strandvejen åbner til Dyrehaven. Herfra skal man trave cirka 300 meter for at komme til klubhuset, der ligger i udkanten af skovbrynet og ligner et gammelt og yderst velholdt sommerhus. Skoven kan næppe tage sig smukkere ud sådan en efterårsdag, hvor løvet lyser i gule og røde farver, og alle nuancer derimellem. Dyre
haven har en flere hundrede år gammel historie. Det var Frederik III, der i 1669 besluttede at et område af "Boveskov" (Bøgeskov) skulle indhegnes, og hjortevildt fra nær og fjern skulle drives ind i området. I dag er Dyrehavens hjortebestand – 300 krondyr, 1.600 dådyr og 100 sikaer, uløseligt forbundet med KGK og en runde golf i på Eremitage sletten. Københavns Golf Klub er ikke alene den første golfklub i Danmark,
I sæsonen tager 11 greenkeepere sig kærligt af banen.
men hele Skandinaviens, og netop historien har siden 1998 formet klubben, og gør det stadig. KGK har dress-code som fremgår af skilte i klubhuset, og klubber ønsker ikke bimlende mobiltelefoner i restau ranten eller på terrassen. Københavns Golf Klub er i den heldige situation at klubben har så mange medlemmer, at klubben har oprettet en venteliste. ”I begyndelsen af 2020 var der ingen venteliste, men nu har vi 100 på venteliste, og heraf kommer der 32 nye ind. Hvis man vil på venteliste skal man nok forvente at der kommer til at gå to til tre sæsoner før man kan blive meldt ind,” fortæller direktør Christian Tage Nyvang Hansen, Københavns Golf Klub. Klubben lægger vægt på at nye medlemmer føler sig velkommen fra dag 1 og er omgivet af hjælpsomme, venlige og glade mennesker. Klare referencer til The Open baner Det hele begyndte på en 9-hullers bane, lidt væk fra det stedet banen ligger i dag, og først i 1928 blev den ”nye” bane taget i brug. Banearkitekten ankommer fra England i 1926 og tegner banen på 14 dage. To år senere står Danmarks første 18 hullers golfbane klar. Golfbanen blev så at sige lagt oven på landskabet, og den ukendte britiske banearkitekt havde et
Hjorte springer hen over green.
skarpt blik for landskabets muligheder, der blev anlagt på de højrykkede agre omkring den daværende landsby Stokkerup, og inspireret af The Open Circle golfbanerne i Storbritannien fik banen smalle fairways, tyk rough og faste greens. I begyndelsen var der ikke mange medlemmer. Det var også i de år lidt besværligt at komme fra København, hvor næsten alle medlemmerne boede, og til banen. De fleste havde ikke bil, så det var almindeligt at tage toget til Klampenborg og derfra enten spadsere eller hyre en kapervogn. The Open designet bliver mere markant under en større genopretning af KGKs bane i 2008, hvor klubben henter den skotske banearkitekt Tom Mackenzie, fra firmaet Mackenzie & Ebert, og arbejdet foregår i de to vintre 2008/2009 og 2009/2010. Dykker men ned i klubbens historie vil man erfare, at KGk har lagt græs til store internationale turneringer, og i årene 1946-1973 afholder Københavns Golf Klub en turnering for professionelle, Copenhagen Cup. Berømte udenlandske professionelle golfspillere bruger Copenhagen Cup som opvarmning til at spille The Open senere på sommeren, og dengang som i dag bliver roughen på KGKs bane ikke klippet.