PROTIPS

ved Knud Storgaard

Putting Årets fjerde golftekniske spørgsmål lyder således: ”Kan du komme med et bud på en plan, der kan gøre mig bedre til at putte”?

Inden jeg kommer med et bud på det, kan du lige overveje, hvad putte-disciplinen egentligt går ud på? Den går vel i sin enkelthed ud på at slå 18 gode første putts, for så er bolden jo enten i hul eller så tæt på, at nr. 2 putt er en formalitet (dvs. inden for ca. 30 cm).

For at besvare spørgsmålet vil jeg dele det op i følgende 4 punkter, hvor jeg antager du er højrehåndet golfer:

1. Du skal have passende forberedelser til at vurdere, hvor meget greenen/puttet falder ved forskellige hastigheder og beslutte dig for en hastighed og startretning i forhold til hullet, som vil kunne sende din bold i hul. 2. Du skal have lidt teknisk forståelse og gerne lidt træningsøvelser. 3. Du skal have en putterutine og være opmærksom på de mentale aspekter. 4. Du skal kunne evaluere dit putt.

Enten ”Yes det var godt putt, eller hvad skal jeg være bedre til næste gang”? Evt. putte igen, hvis du er på en træningsrunde og der er tid til det (ingen venter på dig). ”Shots gained putting” statistik, hvis du virkelig vil vurdere, hvor god du er, og hvor du skal forbedre dig.

Ad 1: For at blive god til at få dit første putt tæt på (i hul eller inden for ca. 30 cm), kræver det, at du er god til at vurdere greenhastigheder. For at blive god til det, er du tvunget til at indøve en før-slagsrutine, hvor du er bevidst opmærksom på følgende:

• Fysisk afstand: Hvor langt er der til hullet (skridt/meter), og hvordan føles det at gå fra din bold til hullet. Gå ca. 1 meter på den lave side af din linje, så du ikke laver fodspor i din eller dine medspilleres puttelinje. Det er jo det, din bold vil ”føle”, når den senere kommer trillende hen mod hullet. Din kinæstetiske sans aktiveres på den her måde, så putting ikke blot bliver en visuel disciplin, hvor du kun putter ud fra hvad du ser. • Friktion: Hvor meget græs er der på greenen, og er den fugtig f.eks. pga. regn/dug? Bare hårde pletter og blanke tynde græsstrå og hårde greens betyder, at greenen har lav friktion og er hurtig, og mørkegrønt og langt og tykke græsblade og oftest bløde greens betyder, at greenen har stor friktion og er mere langsom.

Det kan du bl.a. kigge efter, når du går vejen i jævnt/raskt tempo til hullet. • Vindretning: Ligesom ved fulde slag, så bidrager vinden også til den samlede friktion, bolden møder på sin vej mod hullet, så den er du også tvunget til at give et bidrag til den samlede green-friktionskoefficient: µ_total = µ_græs+ µ_fugtighed + µ_vind.

Den kan du ligeledes vurdere, når du går i jævnt tempo til hullet. • Visuelt fald/greenkonturerne:

Her vurderer du bl.a. fire punkter i forhold til hinanden: Om det går op eller ned af bakke totalt ved at vurdere hullets højde i forhold til din bold. Når du er gået vejen tilbage til din bold kan du gå ud på siden af dit putt og vurdere dette. Endelig går du bag din bold (nogen gange bag hullet hvis hullet er lavere end bolden) og vurdere et punkt højre og venstre om hullet hhv. for at se hvilket punkt der er højest, som så afgør, hvor du vil starte din bold ud fra nøje besluttet hastighed.

Ad 2: Du har et greb, der låser venstre håndled fra at kollapse i

boldtræf. Sæt en tee eller blyant i din golfhandske, når du træner, så kan du mærke om håndleddet er aktivt.

Du bøjer så meget ind over bolden, at dit venstre øje er lodret over bolden. Under træning kan du holde en nr. 2 bold op til dit venstre øje, og når du står, som du tror du skal, giver du slip fra bolden og ser, om den falder ned og rammer din bold. Venstre skulder er dit hængslingspunkt for venstre arm og putter (analogi til pendularm og rotationsakse). Dine arme er bøjet ind mod siden af din krop for at kompensere for, at du bøjer ind over bolden. Højre arms funktion er at styre dit tilbagesvings længde, og hvor meget du accelerer putteren ned gennem bolden med. Du kigger på hullet ved at dreje hovedet, så linjen mellem dine to øjne forbliver parallelt med startretningen på dit putt, og det gør du også, når du har puttet og vil kigge mod hullet. Dette for at undgå, at du drejer din skulderlinje væk fra parallelt med startretningen.

Når du svinger putteren tilbage, sker det ved at venstre skulder dykker lidt ned og højre op, som så skubber venstre arm og hånd, som derved fører putteren tilbage sammen med højre arm og hånd. En god træningsøvelse er her at svinge tilbage, og når du er helt tilbage, sætter du putteren ned på jorden bag bolden. Det vil give dig fornemmelsen af at føre putteren lavt tilbage og at venstre skulder dykker lidt ned (ellers kan du ikke nå greenen med din putter). I fremsvinget skal du så føle at du trækker/slæber putterne hen over græsset, indtil bolden er ramt og igennem til en afslutningsposition, hvor du holder finish.

ved Knud Storgaard

Ad 3: En putterutine behøver ikke nødvendigvist at bestå af prø-

vesving, men for klart de fleste golfere vil det hjælpe med til at vurdere, hvor meget fart (=tilbagesvingslængde på putteren, acceleration med højre hånd og boldtræf) du skal have på din putter for at få bolden til at trille hen til et punkt 30 cm bag hullet på en linje lige gennem hullet (hullet kommer i vejen for den linje). Når du putter, så putt altid mentalt for at hole puttet. Det betyder konkret, at du skal være rigtig god til at slå en puttehastighed, der er nok til at nå hullet hver gang og kun 30 cm forbi, hvis den ikke går i hul. Noget af det værste der kan ske er, at du er bange for eller frygter at putte for langt, for det er langt værre at putte konstant for kort, da det i princippet er et slag, du smider væk, hver gang du går kort. Du skal også være opmærksom på, hvad du hører dine medspillere sige, når de putter, da det kan psyke dig. Det kan gøre dit putt sværere. Siger en f.eks. ”hold da op greens er hurtige” efter et for langt putt, så er der stor sandsynlighed for du vil putte kort efterfølgende, med mindre du får neutraliseret, det han/hun sagde ved at sige højt eller oppe i dit hoved: ”De er måske hurtigere end det, du plejer at putte på, men jeg er god til at vurdere forskellige friktioner og anvende den fornødne power ud fra det”. Når du observerer andre putte, er det ikke så vigtigt, om de putter langt eller kort af hullet, men mere at observere, hvor meget/lidt bolden hænger fast i græsset (friktion), så du bedre kan lave estimater på dine egne putts. Hurtigere greens kan du takle ved lidt kortere og langsommere tilbagesving og omvendt. Når du endelig er klar til at slå dit putt i den ønskede retning og med den forudbestemte hastighed, kunne en god tanke være at forsøge at svinge putteren lavt tilbage og ramme bolden midt i slagfladen (godt boldtræf). Føler du dig krampagtig, nervøs eller anspændt før et putt, kan det hjælpe at prøve at distrahere dig selv ved at finde et eller andet at smile ad, da det vil få dig til at slappe af. Simpel distraktionsøvelse med at tænke på et sjovt øjeblik i dit liv.

Ad 4: Efter dit første putt er det

jo enten ”Yes den er i hul”, eller du skal i gang med at gøre klar til næste putt. Her kan du med fordel indøve en sætning, som du siger højt, efter du har puttet: ”Jeg markerer” eller hvis du vurderer, at den er så tæt på, at du kan putte den i uden at træde i dine medspilleres linjer ”Jeg forsøger at gøre den færdig”. På den måde ved dem du spiller med, hvad dine intentioner er, og de kan komme i gang med deres putts, og der spares tid. Hvis du kan se, når din bold triller mod hullet, at den nok kommer til at løbe forbi hullet, så vær meget omhyggelig med at se, hvordan bolden triller, når den kommer hen til hullet og triller forbi til den stopper, da det vil give dig en god ide om, hvordan dit næste putt falder, og hermed øge sandsynligheden for du holer den. Puttere, som er dygtige, noterer både deres putts på hullerne og deres puttelængder, således de kan taste dem ind i diverse statistik apps, der bl.a. kan udregne, antal putts på runden, ”shots gained putting”, procent holet fra forskellige afstande mm, som direkte fortæller dig, hvor godt du har puttet på runden i forhold til et professionelt felt. For at blive endnu bedre kan du med fordel søge på putteøvelser på nettet. De kan hjælpe dig med de dele af din putting, som måske kræver opgradering ud fra dine procenter. Hvis du skal blive bedre til putting, kræver det, at du bruger tid på det, og diverse øvelser kan netop være med til at gøre den tid mere sjov, udfordrende og hyggelig.

Held og lykke med at blive en bedre putter her i 2021.

Ronnie Lindeskov PGA professionel Barsebäck Resort

Historisk Major sejr

PHIL VISER VEJEN TIL VERDENSKLASSE SENIORGOLF

Golf og sportsverden har stået i kø for at lykkeønske PGA Major vinder, Phil Mickelson med hans flotte sejr og ikke mindst hans historiske bedrift, ved nu at være den ældste Major vinder i historien.

Philip Alfred "Phil" Mickelson, “lefty” født. 16 juni 1970. San Diego. 191 cm. 91 kg.

Golfbladets protips handler denne gang om den teknik ”lefty” anvender, og som jeg håber kan inspirere dig til at spille bedre golf. Kontrollen over slagfladen, farten han skaber på bolden efter impact, uanset om det er hans putning, chipning, pitching, jern eller drives. Det er de samme fokuspunkter, de samme ”motorer” og de samme stabilisatorer - Phil ”lefty” Mickelson spiller smart golf og bruger sin krop på den stærkeste måde i forhold til golfkøllerne, både når det gælder farten han ønsker på bolden, retningen på slaget og balancen i kroppen, således han både fysisk og psykisk kan holde til flere dages golf i træk og ikke mindst stabilitet, som det kræver i 72 en hullers golfturnering. Udslaget på hul ”70”, 365 yards med driveren blev turneringens længste drive af alle og ”leftys” udslag 249 yards med et 6 jern (ca. 225m) på det ikoniske par3 hul #17, som nok blev lidt for langt på grund af adrenalinen som på dette tidspunkt må have pumpet kraftigt rundt i kroppen. Begge sving her vist i overgangen mellem op og nedsvinget.

For mig er dette et studie i perfektion, men desværre fortæller et foto ikke bevægelses-retningen og det er denne vi skal forstå for virkelig at forstå hvor godt ”lefty” bruger hele sin krop til sit golfsving. Som vi kan se, er det forreste ben mere bukket end ved adressering og det er selvom at hælen er løftet fra græsset, samtidig er det bagerste ben mere strukket end ved adresseringen - dette flytter ”leftys” hofte eller roterer denne om man vil. Inden nedsvinget starter, bliver hælen igen solidt plantet i jorden og dette sker fordi at ”lefty” svinger tilbagesvinget hurtigt og hårdt ned i dette punkt og returnerer herfra som en hårdt presset fjeder. ”Lefty” er en af de mest smidige golfere jeg har mødt og han kan løfte sin fod langt op over sit eget hoved, så det er ikke et smidighedsproblem at han løfter hælen i tilbagesvinget, på samme måde som Jack Nicklaus gjorde.

Dette giver ”lefty” den bedste rytme og tempo imellem køllen og kroppen - for at lykkedes med dette skal du bevæge dig før køllen kommer imod dig, dvs. du skal allerede starte dit nedsving førend dit tilbagesving er færdigt - dette hjælper både ”lefty” og Jack med at stabilisere det forreste ben inden boldtræffet, og det giver samtidigt en utrolig fart og god stabilitet.

Her et lækkert indspil på vej til PGA-sejren Det er meget tydeligt at ”lefty” ikke releaser håndleddet og lang tid efter at bolden har forladt slagfladen, holder han stadig hænderne foran køllehovedet. Dette er den eneste måde vi kan komprimere bolden på slagfladen, med det design vores golfkøller nu har. Ved at svinge på denne måde, opstår den største friktion mellem bolden og golfkøllen ved træffet, som giver største kontrol (hvis det findes) over bolden - dette er ”leftys” varemærke ved de små slag rundt om greens. Noget der er meget tydeligt for mig er hans bevidste valg imellem en høj eller en lav boldbane og altid den rigtige fart på golfkøllen, til at få bolden helt hen til hullet. Det der gør det korte spil (under 50 meter) er at køllen bevæger sig hurtigere målt i MPH end længden på slaget vi ønsker at slå - det kræver stor selvtillid som ”lefty” har masser af i denne del af spillet. Husk at det danske ord for wedge er kile. En kile fungerer først når den har kontakt med to flader på samme tid - dette løser ”lefty” ved at slå ned imellem bolden og jorden, og han bruger den bukkede bagerste arm til at holde højden efter træffet på golfkøllen til at glide i samme højde (bounce), samme fart og med samme vinkel/loft for det mest stabile resultat vi kan få i golf - dette øger din timing i slaget mest muligt. Jeg vil anbefale dig at slå alle slag, hvor bolden ligger på jorden på denne måde. Som Ben Hogan sagde, når jeg spiller mit bedste – chipper jeg banen rundt.

Phils putning har altid inspireret mig, når han putter som han gjorde i weekenden For han puttede som han chipper, pitcher og slår fulde slag (bunker slaget undtaget). Han former armene og golfkøllen som bogstavet lille y, hvilket for mig er den smarteste måde at spille golf på, ved at lade golfkøllen løse opgaven og være så stabil i bevægelsen som muligt. Jeg ser at han stabiliserer sin forreste arm til kroppen og har et fladt håndled imod hullet, armen er strakt og hænger bare lige ned. Bagerste arm (hans venstre), er bukket både i albuen og i håndleddet. Her illustreret selv efter kontakten til bolden. (For mig er dette de trykpunkter jeg beskriver i Golfbladets Maj udgave, håber du vil finde denne artikel, hvor jeg går i dybden med dette). Motoren er at bagerste arm bukker og strækker imod højre som sidder fast på kroppen. Det giver radius kontrol over hvor golfkøllen er, kun én ”motor” som er lettere at styre farten fra, faste håndled for at levere en slagflade der ”peger” på startretningen og et loft på slagfladen som leverer det ønskede rul eller højde på slaget. På hul 17 ændrede ”lefty” pludselig sit puttegrip som normalt er helt uhørt, da mange anser grippet som et fundament i golf. Men hvis man forstår boldflugtslovene/golf, er grippet en variabel som kan ændres til at påvirke golfbolden anderledes og på dette put ønskede han at den kom lidt op i luften og brugte grippet til dette. Jeg er vild med dette billede hvor han sikrer sig sejren, hvor det er tydeligt hvordan han er præcis og punktlig i principperne han ved virker for at løse opgaven - længde og retning som vel er GOLF helt ind til benet. På dette billede ligner han næsten Jack Nicklaus når han puttede sig til sine imponerende 18 Majors, og måske er ”lefty” nu blevet gammel nok nu, til at lære fra den største ”the Golden Bear aka Jack Nicklaus” og holder han fast i denne opskrift på succes, så er det ikke det sidste vi høre fra ”lefty” for kroppen bliver ikke så belastet med denne teknik - kroppen bliver meget stærk i forhold til golfkøllen og derved bolden, så alder er slet ikke den store udfordring vi gerne vil gøre den til - at træne og spille smart er et valg. Et sving bygget til både fart og stabilitet Jo kortere vej vi har til et mål jo hurtigere kommer vi frem! ”lefty” svinger + 120 mph. (+ 300 meter) med sin driver hvis han vil. Denne hastighed opnås gennem en stærk struktur i armene som muskulært sidder sammen med musklerne fra mave, ryg, balder og lår. På fotoet, prøv at lægge mærke til hvor tæt skaftet er på hans skulder i nedsvinget. Dette er den korteste og derfor den hurtigste vej til bolden. Skaftet er ladet med energi da skaftet bøjer og er modsat rettet af tilbagesvinget som også er hurtigt for at få denne effekt. Nøgleordet er modsatrettede energier og kræfter som ”lefty” viser på højeste niveau her. Mens køllen svinger tilbage, bevæger han sig allerede frem, mens køllen svinger op bevæger han sig ned og i nedsvinget bevæger han sig op, med stærke og effektive ben som viderebringer farten til torsoen som bremser, for at farten fortsætter i armene som bremser og leverer energien videre i hænderne som bremser hårdt op og derfor leverer al energien i køllen til sidst - jeg vil sætte det op sådan her op, at ”lefty” står mere stille i kroppen før træffet end du og jeg gør ,-) ”vent nu her”, siger du at jeg skal stå stille i kroppen når jeg rammer bolden – YES, det gør de bedste og de ”udløser” først håndleddene efter kontakten med bolden, eller energien fra køllen gør dette. Tilbagesvinget er stort, nedsvinget er mindre, hænderne er foran bolden og fladt håndled på ”handske” hånden, gennem hele svinget.

90 – 90 – 90 øvelse inspireret af de bedste Op til en flot og effektiv slutposition, i balance og nyde PGA major turneringens længste og samtidig bedste drive.

Læg især mærke til hvordan den bagerste fod kommer op af sig selv, er vinklet indad i 45 grader så ”lefty” har knæene tæt eller endnu bedre sammen ved jernslag = poesi i bevægelse.

En af Jack´s øvelser som junior var at svinge så hurtigt han kunne, men aldrig på bekostning af balancen til sidst i svinget. Dette er en afslutning i balance, knæene er kommet 90 grader rundt, brystet er kommet 90 grader rundt, forreste arm er nu vinklet i 90 grader for at afdæmpe energierne fra golfkøllen. Så hurtigt op til en 90 – 90 – 90 afslutning, så lover jeg at noget godt er sket på vejen dertil og det er et dejligt sted og nyde de ca. 8 sekunder bolden flyver imod fairway & greens. Denne øvelse alene vil løfte dit spil og det er der faktisk garanti på. Håber du er blevet inspireret af de bedste og faktum nu er at alder er ingen undskyldning - min ældste ”elev” er 95 og han spiller sit livs golf, vi træner pt. på at tilbagesvinget skal være så hurtigt som muligt. Håber din sjoveste golf er foran dig og måske vi ses på banen.