44 D A N M A R K S
S T Ø R S T E
G O L F A V I S
REJSE Costa del Sol
Mesterlige greens skaffer Finca Cortesin højstatus
Banen er diskret omkranset af pragtvillaer, på behørig afstand til ære for både golfspillerne og husejerne. Her dog en undtagelse med en smukt beliggende villa ud til det korte hul 17.
Finca Cortesin på den spanske solkyst er selvforkælelse. Den klogt designede golfbane på det drømmeagtige resort er ideel til hulspil, og dens unikke greens gør værtsskabet for Solheim Cup 2023 helt fortjent. Af Philip Thinggaard Fotos: Finca Cortesin
G
reens på Finca Cortesin er eventyrlige, drilske og øretæve indbydende. Alene om dem kan der skrives meget hjem fra det prægtige sydspanske golf anlæg, få kilometer op ad bakken fra Estepona, med ansigtet mod Middelhavet og nakken mod bjergene. Den spanske superstjerne Sergio Garcia har draget parallel til putteunderlaget på selveste Augusta National. Sammenligningen faldt vel at mærke, før Finca Cortesins ”gamle” greens fra åbningen i 2006 blev udskiftet med Europas eneste greens af græssorten ultradwarf, en ultrafast og ultrahurtig udgave af det Bermuda-græs, som er kendt fra mange fairways på Solkysten.
Starter Sergio En helt anden Sergio er dagens starter på Finca Cortesin. Den unge elitespiller tager imod mig på 1. tee og fortæller om banen. Ved synet af mit golfsæt spiler hans øjne op. Det ligner formentlig noget fra hans bedstefars garage: 40 år gamle Mizuno blade-jern, et impulskøb fra en genbrugsbutik i Helsingør. En blanding af nostalgi og selvpineri fik mig til at tage sættet med til Spanien og nu endda med op på denne topklassebane. Det svarer vel til at bestige Kilimanjaro i et par klipklappere. Konge for en dag Efter chokmødet med det antikke udstyr sender Sergio mig ud: én spiller, én buggy og to bolde i spil. Både golfmanageren og nu Sergio anbefalede mig til at spille med to bolde, når jeg nu var på egen hånd. Jeg får en hvid papirspose med Finca Cortesin-logo på og med en banan og et æble indeni. Fine, flotte Finca Cortesin-tees i forskellige længder stikker op fra de dertil indrettede småhuller ved siden af kopholderne med forfriskende vand til den sydspanske oktobervarme. Tætsiddende service Finca Cortesin straffer hårdt. I golf-rejsebogen ”Vejen til Valderrama”
hedder kapitlet om Finca Cortesin ganske enkelt ”Udspillet”. Men de underholdende pinsler ude på banen glider lettere ned med den allestedsnærværende service. Man spiller ikke fire huller, uden en opvarter kommer forbi og spørger, om der mangler noget. Da jeg allerede på hul 6 mangler bolde, kommer en medarbejder forbi, som en tjener på en restaurant. Som den største selvfølgelighed henter han nye bolde til mig i shoppen og skriver dem på regningen. Inden runden, straks da jeg kørte ind på parkeringspladsen, kørte en medarbejder mig i møde i sin buggy. "Skal du spille golf?" spurgte han. Det skulle jeg da. "Så tager jeg mig af dit grej," sagde han, tog sig fordomsfrit af mit usle udstyr og gjorde det klar til inden runden at slå en pyramide rigtige golfbolde med udsigt til bjerge og hav. Topgolf og ikke kvindegolf Inden runden når jeg også en café con leche på terrassen med Francisco de Lancastre, General Manager på Finca Cortesin. "Priserne her er i den højere ende,” fortæller han. ”Men du får en fuldendt oplevelse for pengene, fra det øjeblik, du kommer til det øjeblik, du forlader stedet."
Han må vide, hvad han taler om. Lancastre har tidligere stået i spidsen for luksuriøse golfresorts her på Solkysten, men også Ernie Els-banen The Els Club i Dubai og Jack Nicklaus-banen Monte Rei på den portugisiske Algarve-kyst. "Da jeg hørte, at Finca Cortesin skulle være vært for Solheim Cup 2023, vendte jeg tilbage til Solkysten," forklarer Lancastre. "Solheim var en stor succes i år og betragtes ikke længere som en golfturnering for kvinder men som en golfturnering på allerhøjeste niveau. Den udvikling er jeg optaget af og glæder mig til at bidrage over de næste to år." Respekt for greens Bag første green gør jeg ophold i skyggen og fordøjer det første af atten møder med de bedrageriske greens. På Finca Cortesins greens falder bolden. Men den falder bare ikke ned i hullet. Selv et kort putt skal læses, som var det en murstensroman med twists i plottet undervejs og passager med dybe udfoldelser af persongalleriet. Bolden vil heller ikke stoppe efter dit forsøg på at få den under jorden. Den efterlader dig snarere med mere læsning, et efterskrift på minimum en meter som regel, og gerne fem hvis du putter nedad uden respekt for græssets vækstretning. Heldigvis er der god tid til læsningen, hvis man vil. ”Vi kører med 12 minutters interval mellem hver starttid,” forklarede Francisco de Lancastre mig. ”Og selv på en travl dag når højst 100 spillere igennem banen.” Skotsk-hollandsk omstart Jeg når næsten at falde i staver over roman-analogien, da starter Sergio kommer mig i møde i sin buggy. "To medlemmer vil gerne spille med dig," siger han. Jeg kigger tilbage på første tee, hvor der ganske rigtigt står to herrer og vinker til mig. Jeg tænker på det hårde møde med green på hul 1. En chance til, et tilbud om øjeblikkelig hævn. Jeg tager pænt imod og vender snuden mod første tee. Robert og Wim Det viser sig at være et godt valg. Robert fra Skotland spiller fra scratch, og Wim fra Holland har handicap 9. Jeg ligger et sted imellem. Begge må være omkring de 60 og med pengepungen i orden. De spiller banen flere gange om ugen i vinterhalvåret, når de flygter herned fra det dårlige golfvejr i Nordeuropa. Robert med hund ankom forleden efter fire dage i bil fra Edinburgh. Turen med husdyr i coronatider og benzinkrise i Storbritannien er lang, forklarer Robert. Omvendt er Wim lettet over, at hans børn og børnebørn er taget tilbage til Holland efter at have belejret hans hus hernede i en måned. Den lettelse og handicapfordelen får mig til at have Wim som favorit i deres
