GOLFBLADET november 2021

Page 62

62 D A N M A R K S

S T Ø R S T E

G O L F A V I S

K LU B N Y T ve d Sve n d N ov r u p

Sønderjyllands GK indtræder i Greenfee Club No. 1.

Sønderjyllands GK i Greenfee Club No. 1 Lauritz Mathiesen (th) sammen med formand Hans Høier Nielsen med beviserne på, at han er æresmedlem.

Ved indgangen til 2022 indtræder Sønderjyllands GK i det sønderjyske samarbejde Greenfee Club No. 1, som vil koste 950 kr. De seks andre klubber er Haderslev, Kolding, Gyttegård, Breinholtgård, Vejle og Horsens, og der er annonceret et billigt juletilbud ved køb før nytår.

Da Haderslev GK fyldte 50

14. juni fyldte Haderslev GK 50, men pga. corona måtte jubilæumsreceptionen udskydes til 8. oktober, hvor Claus Holm Christensen fra DGU og borgmester H. P. Gejl var blandt gæsterne, der ønskede til lykke. Efter formand Hans Høier Nielsens jubilæumstale, hvor han ikke mindst takkede de mange frivillige, hvis indsats gennem de 50 år har gjort klubben til det, den er, var der ros fra borgmesteren: - Haderslev Golfklub er og vil blive ved med at være af stor værdi for byens beboere og tilflyttere. Det er en bynær klub, som skaber et fælles rum for mange. Som afslutning overrakte han en gavecheck til klubben på 5.000 kr. Lauritz Mathiesen, der har været medlem af bestyrelsen, bl.a. som kasserer, blev udnævnt til æresmedlem, hvorefter jubilæumsfejringen, der har strakt sig over flere måneder, var endelig afsluttet, og de næste 50 år godt i vej.

Rehab-gruppen i aktivitet på putting green.

Rehab Golf i Smørum fra 2022

I 2022, formentlig i marts, starter Smørum GK i samarbejde med Hjerneskadeforeningen, Hjernesagen, Parasport Danmark, Scleroseforeningen, Patient & Ulykkesforeningen, Gigtforeningen og Dansk Handicap Forbund projektet Rehab Golf. Som navnet siger er meningen, at deltagerne skal genfinde tidligere færdigheder, og målgruppen er svært handicappede, som har lyst til golf, men som pga. deres fysiske og/eller kognitive handicap ikke er i stand til alene at spille golf på almindelige vilkår.

Godt naboskab

Pause ved kurven med bittere.

Barløseborg GKs nærmeste nabo ved hul 7 er murermester Jens Larsen, der bor i Esbjerg, men har et sommerhus her. Når han er i sommerhuset og spiller med i en klubturnering, stiller han altid en kurv med forskellige flasker bittere og små glas ud til fri afbenyttelse for alle i turneringen. Det sker 5-6 gange om året, og kurven er en velbesøgt, sjov gimmick. Jens hjælper i øvrigt klubben på mange måder. I år har han bl.a. opgraderet klubbens stier med ny bund og stenmelsbelægninger.

Rehab Golf henvender sig først og fremmest til personer med lammelser efter blodpropper, slag- eller ulykkestilfælde, men er også et tilbud til borgere med svær gigt, sklerose, diabetes eller lettere cerebral Parese. - Vi er meget stolte over at kunne være med til at give dette tilbud, siger Keld Østergaard, direktør i Smørum Golfklub. - Tilbuddet kræver, at der er frivillige til at hjælpe deltagerne på vej, og de har allerede meldt sig i stort antal. Af en medlemsskrivelse fremgår det, at ’målet er at kunne fastholde eksisterende golfspillere og måske tiltrække nye, efter at de har fået et invaliderende handicap, samt genoptræne dem til et rimeligt golfhandicap, så de igen kan gå 9-18 huller i samme tempo som raske.’ Medlemmerne er desuden blevet opfordret til donere gammelt golfudstyr til formålet. Smørum GK håber, at 30-50 vil benytte sig af Rehab Golf.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.