58 D A N M A R K S
S T Ø R S T E
G O L F A V I S
Lindberg vinder Ledreborg Palace Golf Masters Mikael Lindberg snuppede i suveræn stil sæsonens anden ECCO Tour sejr (3. på Nordic Golf League), da han fredag cruisede sejren hjem ved Ledreborg Palace Golf Masters.
I
samlet 13 under par kunne ingen røre den stærke svensker, der med tre slag henviste sin landsmand Anton Wilbertsson samt finske Lauri Ruuska til andenpladsen. Det er kun seks uger siden, at Lindberg vandt Thisted Forsikring Championship i Aalborg Golf Klub, og han ser uhyggelig god ud i øjeblikket. Allerede efter otte spillede huller af dagens finalerunde var den langtslående svensker fire under for dagen, og da konkurrenterne på intet tidspunkt kom nærmere end tre slag fra Lindberg, var sejren aldrig i fare. En
imponerende opvisning, der foruden sejren også sender Lindberg på Challenge Touren i 2021. Lasse Jensen sluttede som bedste dansker på en fjerdeplads i samlet ni under par, mens Marcus Helligkilde sluttede yderligere et slag efter. Vigtige point til Helligkilde Marcus Helligkilde kunne ikke fange Lindberg, men en solid finalerunde sikrede ham en femteplads og dermed værdifulde point til GolfBox Road to Europe. Fra listen rykker top-3 ved udgangen af sæsonen op på
Challenge Touren, og her begynder det at se rigtigt godt ud for Helligkilde. Mikael Lindberg har med dagens sejr sikret sig oprykning. Victor Østerby, der sammen med John Axelsen tegnede sig for finaledagens næstbedste runde (-4), nåede helt frem på sjettepladsen. Det tyder på, at Østerby nærmer sig fordums styrke, og mon ikke han i 2021 igen vil være blandt favoritterne på ECCO Touren. Der resterer nu blot tre turneringer på Nordic Golf League kalenderen i 2020, og kun én ECCO Tour. Det drejer sig om finalen, Race to HimmerLand i starten af oktober, hvor de professionelle spiller side om side med amatører – præcis som ved Alfred Dunhill Links på Europa Touren.
John Axelsen vinder Destination Fyn Pro-Am Finale på Great Northern Årets ECCO Tour Pro-Am finale “Destination Fyn @ Great Northern” blev torsdag vundet af John Axelsen. Med en imponerende runde i 67 slag, fem under par, henviste han Victor Østerby til andenpladsen og sikrede sig sin første sejr som professionel.
J
eg er rigtigt glad. Det er en stor forløsning, og selvom det “kun” var en 18 hullers Pro-Am, så er en sejr stadig en sejr, så jeg er super glad, siger John Axelsen efter runden. John Axelsen spiller sin første sæson som professionel og en kaotisk sæson har ikke været den perfekte opstart for den tidligere holdverdensmester. – Jeg har kæmpet rigtigt meget med spillet, lige siden jeg kom hjem fra USA. Jeg har i de fleste runder fået den rundt, og scores har tit set bedre ud, end spillet har været, for det har virkelig været skidt under vejs, fortæller Axelsen og fortsætter;
– Pausen (pga. Corona, red) i USA inden jeg tog hjem og de første uger herhjemme fik jeg slet ikke trænet, og da jeg så samlede køllerne op igen, kunne jeg slet ikke ramme den. Det var en forfærdlige følelse at gå fra at spille mit livs bedste golf, blive professionel og så overhovedet ikke kunne ramme bolden, uddyber dagens vinder, inden der uddeles ros til Great Northerns pragtfulde anlæg. – Jeg synes, det er en klassebane. Hvis vi spillede den fra bagerste tee hele vejen rundt, så ville den godt nok være svær. Der er nogle helt fantastiske huller, og så kan jeg godt lide green-områderne. Jeg har
virkelig nydt at spille her, fortæller Axelsen, der nu håber, at han er tilbage på sporet. Bruger Højgaard som motivation Mens John Axelsen har kæmpet for at finde fodfæste som professionel i en turbulent golfsæson, så har han på TV set sin holdkammerat fra VM triumfen i 2018, Rasmus Højgaard storme frem på den internationale scene. – Det motiverer mig meget at se Rasmus gøre det så godt. Jeg bruger ikke så meget energi på at tænke på, at han lige nu spiller på den store scene, og jeg “kun” spiller her. I stedet bruger jeg hans succes som motivation. Jeg tror på, at så længe jeg holder snuden i sporet og arbejder hårdt, så skal jeg nok nå derhen, hvor jeg skal være. Også selvom 2020 på flere
måder har betydet, at mine planer de kommende år har ændret sig en del, slutter en glad John Axelsen efter dagens triumf. Sejr til Royal Unibrew i Pro-Am I pro-am rækken var det Royal Unibrew der vandt. Holdet bestod af Thomas Sickmann Larsen, Jess Magnussen og Jakob Buchbjerg. Deres professionelle holdkaptajn i dag var Oliver Snedker Jespersen, der selv sluttede som nummer otte i de professionelles turnering. John Axelsens sejr tæller ikke til Nordic Golf League ranglisten, GolfBox Road to Europe, men den tæller til gengæld til Race to Himmerland. På den måde kom Axelsen et lille skridt nærmere Made in Denmark 2021.