Danskhed i middelalderen - læseprøve

Danskhed i middelalderen Adam Wagner Munch & Lorenzen

Danskhed i middelalderen Nationalbevidsthed hos Saxo og i andre danske krøniker

ADAM WAGNER

MUNCH & LORENZEN 2015

Danskhed i middelalderen Nationalbevidsthed hos Saxo og i andre danske krøniker © Forfatteren og forlaget Munch & Lorenzen 2015 Teksten er sat med Garamond, uncialerne med Gotische Majuskel og runerne med Gullhornet og Gullskoen Opsætning: Forfatteren Tryk: Lightning Source Milton Keynes, Storbritannien 2015 Forsidebilledet er Carta Marina, Olaus Magnus 1539 ISBN 978-87-995294-8-3

Munch & Lorenzen Aarhus www.munch-lorenzen.dk

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Indhold I – Indledning …………………………………………………… 13 II – Forestillinger om fortiden ………………………………….. 19 Var nationale forestillinger umulige? …………………………. 20 Proto-nationer eller ej? ………………………………………. 24 Nationen – et af middelalderens fællesskaber ………………… 28 Etniske fællesskaber som grundlag …………………………... 34 III – Den danske forskning ……………………………………... 39 Indtil årtusindskiftet …………………………………………. 39 Stadig forvirring ……………………………………………... 42 IV – Saxo og hans værk …………………………………………. 47 Saxo Grammaticus …………………………………………... 48 Gesta Danorum ……………………………………………... 50 Patrias historiker …………………………………………….. 52 Patria og parallellen til Romerriget …………………………… 56 V – Saxos fortale ………………………………………………… 59 Om Saxos fortale til Gesta Danorum ………………………… 60 En verden af adskilte nationer og folkeslag …………………... 60 Danmarks grundlag ………………………………………….. 62 Saxos »vi« er dansk …………………………………………... 64 Danerne som folk …………………………………………… 65 Folkeslag og kulturer ………………………………………… 66 Norden ……………………………………………………… 67 De indre grænser …………………………………………….. 68 VI – Fællesskaberne …………………………………………….. 71 Navngivne menneskegrupper ………………………………... 72 Land og folk …………………………………………………. 77 Historiens aktører …………………………………………… 79 Mange er »gentes« …………………………………………… 82 Enheder gennem historien …………………………………... 83 Det hjemlige over for det fremmede …………………………. 86 Identiteten i mødet med de fremmede ……………………….. 89 VII – Saxos »vi« ………………………………………………….. 93 »Vore mænd« – nostri ………………………………………... 95 Det ureflekterede »vi« ………………………………………. 102

»Vi« eller »hos os« – nostri …………………………………... 104 »Vort folk«, danerne ………………………………………... 109 Hvad der mere er »vores« …………………………………... 110 »Vi« er en enhed med fælles fortid ………………………….. 113 Anden anvendelse ………………………………………….. 114 VIII – Gens og natio …………………………………………… 117 Gens – slægten og blodet …………………………………… 118 Hvad der ligger i blodet ……………………………………... 120 Folkeslagene som fællesskaber af beslægtede ……………….. 122 Folkene som kulturelle og sproglige enheder ……………….. 125 Natio ………………………………………………………. 138 IX – Patria ……………………………………………………… 145 Etnisk og politisk enhed ……………………………………. 146 Patria – et område underlagt et herredømme? ………………. 148 Fædrelandet som kontrolinstans ……………………………. 154 Endnu uafklaret ……………………………………………. 155 Patria og regnum …………………………………………… 157 Patria som fædreland og hjemland ………………………….. 159 Danernes patria er Danmark ………………………………... 163 Patria personificeres ………………………………………... 164 Patria er det danske fællesskab ……………………………… 167 Fædrelandets frihed uden fremmed styre …………………… 171 Folkene og deres fædrelande ………………………………... 174 Betyder patria altid »fædreland«? ……………………………. 176 X – Landsdelene og det danske ……………………………….. 181 Det skånske oprør ………………………………………….. 188 Landsdelene som handlende enheder ……………………….. 194 Jysk af herkomst ……………………………………………. 198 Landsdelen – et fædreland for indbyggerne? ………………... 199 Mulige særegenheder ……………………………………….. 203 Dele af det danske folk ……………………………………... 204 Et fælles fædreland …………………………………………. 206 XI – Danernes fællesskab ……………………………………... 211 Danerne som et fælleslegeme ……………………………….. 211 Historiebevidsthed …………………………………………. 215

Den fælles ære ……………………………………………… 219 Nationalkarakter …………………………………………… 221 Fremmede i Danmark ……………………………………… 224 Eget sprog og nordisk slægtskab ……………………………. 228 Danske skikke ……………………………………………… 234 Modsætningen til det fremmede – især det tyske …………… 236 Det danske og hjemlige i modsætning til de fremmede ……… 245 Nationalt had og nationale stereotyper ……………………… 249 XII – Ælnoth, Roskildekrøniken og Sven Aggesøn ………….. 255 Sven Aggesøn og hans værker ………………………………. 256 Det nationale »vi« og det danske folk ……………………….. 259 Uffe og kampen mod tyskerne ……………………………… 261 Dronning Tyre og danernes frihed ………………………….. 265 Roskildekrøniken …………………………………………... 268 Danmark, danerne og riget …………………………………. 269 Patria i Roskildekrøniken …………………………………... 272 Danmarks blomst …………………………………………... 274 Den engelske Ælnoth ………………………………………. 275 Folkeslagene – historiens aktører …………………………… 276 Hvad en »gens« er …………………………………………... 278 Det danske folk …………………………………………….. 279 Patria ………………………………………………………. 282 Landsdelene ………………………………………………... 283 Ælnoths identitet ………………………………………….... 285 Danerne og de fremmede …………………………………... 286 XIII – En virkelighed? En udbredt opfattelse? ………………. 291 Konstruktion og magtpolitik ……………………………….. 292 Mål og middel ……………………………………………… 294 Bekræftet af de andre krøniker ……………………………… 296 Nationalbevidsthed blandt stormænd ………………………. 298 En mere udbredt dansk identitet? …………………………... 306 Grundlaget for at være dansk ………………………………. 308 Anvendt litteratur ……………………………………………… 315

I INDLEDNING

M

ANGE kender nok de ord, hvormed den middelalderlige historieskriver Saxo indleder sit værk om danernes bedrifter: »Eftersom andre nationer plejer at bryste sig af deres store bedrifter og fryde sig ved mindet om deres forfædre, kunne den danske ærkebiskop Absalon, der altid selv glødede af iver efter at forherlige vores fædreland, ikke bære tanken om at dette land skulle snydes for den form for berømmelse og eftermæle.«1 Men mange »ved« nok også, at ‘Danskhed er en moderne opfindelse’, sådan som en nærmest triumferende overskrift lyder på hjemmesiden »videnskab.dk«. Artiklen er fra 2009 og beskriver Rasmus Glenthøjs forskning i den danske selvopfattelse omkring 1814.2 Glenthøj udtaler nu intetsteds i artiklen selv noget, der kan berettige overskriften, men i selve brødteksten findes følgende udsagn: »Fra midten af 1700tallet begyndte tankerne om national identitet og nationalstat at opstå i Danmark«. Denne formulering må skyldes artiklens forfatter, historikeren Irene Berg Petersen; pågældende hjemmeside har som mål at formidle ny forskning og »gøre befolkningen klogere«.

Den antagelse, at det nationale (nationalbevidsthed, national identitet mv.) er et moderne fænomen og følgelig ikke var til i før-moderne tid (og derfor heller ikke i middelalderen), er både udbredt og indgroet: Man støder ofte på påstanden og det i en sådan form, at det er tydeligt, 1 ‘Fortalen’ kapitel 1, afsnit 1 i: SAXO GRAMMATICUS: Gesta Danorum/Danmarkshistorien. Bind 1-2. Latinsk tekst udg. af Karsten Friis-Jensen; dansk oversættelse ved Peter Zeeberg (oversættelsen udkom første gang i 2000). Gylling 2005. — Herefter vil henvisninger til Saxos Gesta Danorum finde sted ved angivelse bogens nr. med romertal, kapitlets med arabertal og afsnittets med arabertal. Ved nærværende henvisning er der dog tale om fortalen, der ikke har et bognummer. Nærværende henvisning ville altså hedde: SAXO: Gesta Danorum Fortalen 1,1. — Inddelingen af Gesta Danorum i bøger, kapitler og afsnit er fælles ikke bare for den danske og den latinske tekst i nævnte udgave, men også for den ældre udgivelse med den latinske tekst (Saxonis Gesta Danorum. Bind 1. Udg. af J. Olrik og H. Ræder. Hauniæ [Kbh.] 1931).

2 IRENE BERG PETERSEN: ‘Danskhed er en moderne opfindelse’ 6/3 2009 (http://videnskab.dk/kultur-samfund/danskhed-er-en-moderne-opfindelse – set 10/11 2014).

D an s kh ed i midd e lal de re n

at den, der fremsætter den, tror, at der er tale om en kendsgerning og ikke blot en antagelse.

Således blev man i en historisk redegørelse i et tillæg til Universitetsavisen, udgivet af Københavns Universitet, belært om følgende: »Først i 1800-tallet, da nationalstaterne og den nationale bevidsthed voksede frem på de enevældige kongedømmers territorier, begyndte bevidstheden om særlige svenske og danske kendetegn at formes. Gennem sådanne forskelle opstod vore nationale identiteter.«3 Omtrent samme udlægning holdt museumsinspektør ved Nationalmuseet Wibeke Haldrup Pedersen sig til i en kronik i Politiken, da hun ville udrede danskhedens historie: »Fortællingen om et homogent dansk folk med en fælles fortid er en konstruktion, der tog sin begyndelse for omkring 200 år siden.« Videre hedder det om perioden efter Wienerkongressen 1814-15: »Lederne af de unge nationalstater forsøgte nu at definere hver sin nationale egenart og forskellighed fra ‘de andre’. Målet var at identificere og mobilisere et nationalt folk som forsvarer og støtter for staten. Det syntes indlysende at starte med fortidsarven: Oldtidslevn fandt man overalt i landet, og de blev nu fortolket som det direkte bindeled til nationens fortid.«4 At folk føler sig danske, skulle altså være en politisk konstruktion fra Wienerkongressens dage, og fortidslevn var åbenbart ikke tidligere blevet tolket nationalt.

Hvis man tror, at det kun er i mere populære formidlingssammenhænge, man finder den slags udsagn, tager man dog fejl. En gennemgang af lærebøger anvendt på de gymnasiale uddannelser i Danmark viser, at samme grundfortælling i vid udstrækning også videreformidles der.5 Nogle stykker skal derfor fremdrages her, fx Nationalisme, krig og demokrati om Danmarkshistorien 1814-1864, hvor kapitel 3 slet og ret hedder ‘Dansk identitet’. Her læser man dette: »I slutningen af 1700-tallet var der allerede opstået en specifik identitet i hvert af helstatens enkelte hovedlande.«6 Bemærk 3 ‘En gammel drøm’ Øresundsuniversitetsavisen; tillæg til Universitetsavisen nr. 17 1998.

4 WIBEKE HALDRUP PEDERSEN: ‘Hvis nation?’ kronik i Politiken 18/6 2005.

5 Jeg takker ph.d. Jesper Machholdt Rosenløv, lektor ved Københavns Voksenuddannelsescenter, for hjælp til at fremfinde disse lærebøger.

6 WALTER BOSS, ARNE JOHANSEN og SØREN KOFOD: Nationalisme, krig og demokrati.

Danmarkshistorien 1814-1864. Haslev 1999, s. 28.

14

Ind l ed ni ng

vendingen »allerede«. Intetsteds i den følgende gennemgang antydes det, at en sådan identitet kunne have rødder længere bagud i tid.

Tværtimod hedder det senere: »Den litterære nationalisme skabte „et følelsesfællesskab“. Den lagde vægten på konge, folk, landskab, historie og sprog, og bindemidlet var danskhed, kristendom og nogen antityskhed.« Man må altså forstå, at en dansk identitet med netop denne vægtning og disse bindemidler først skabtes i løbet af 1800-tallet.

Noget lignende ses i Claus Møller Jørgensens bidrag til En bedre verden – Historie på tværs, nemlig kapitel 5, i hvis indledning det pædagogisk hedder: »Vi identificerer os selv nationalt som fx dansker, tysker eller tyrker. Sådan har det ikke altid været.«7 Hvilket man så kan læse mere om i afsnittet ‘1780-1830: Opdagelsen af folket’, hvor den tyske filosof J. G. Herder ganske typisk fremhæves. Hans tænkning beskrives, og så hedder det: »Her sker en afgørende sammenkædning af et folks kultur, historie og sprog som noget grundlæggende for den enkeltes såvel som kollektivets identitetsdannelse.« Og tankegangen forklares: »det enkelte menneske er derfor altid en del af en større organisk sammenhæng, nemlig folket, hvis afgørende kendetegn er sproget. Danskere er dem, der har dansk som deres modersmål.« Det skulle altså være nyt, for »I begyndelsen af 1800-tallet blev ideer som disse lagt til grund for opdagelsen af folket.«8 Man kan sige, at med vendingen »opdagelse« åbnes der mulighed for den tolkning, at folket faktisk allerede var til, men med indledningsordene i baghovedet (»Sådan har det ikke altid været«), har det næppe været forfatterens hensigt. Tilbage må hos eleven blive det indtryk, at det at opfatte det danske som noget, der er forbundet med det danske sprog samt med kultur og historie, var nogle »ideer«, der opstod i tiden mellem 1780 og 1830.

I lærebogen Fra oplysningstid til imperialisme tænker man i første omgang, at man vil få en anden vinkel, idet afsnittet ‘Fædrelandskærlighed – et mangetydigt begreb’ indledes med følgende oplysning: »Et følelsesmæssigt engagement i fædrelandet kendes langt tilbage i tiden.

7 CLAUS MØLLER JØRGENSEN: ‘Nation, forfatning, solidaritet – Europa mellem 1750 og 1919’ i: KIM BECK DANIELSEN, ULRIK GRUBB, CHRISTINA MARIA JESSEN, CLAUS MØLLER JØRGENSEN, DAVID KYNG, SØREN HEIN RASMUSSEN, JESPER ROSENLØV, MARIANNE ROSTGAARD og MIKKEL THORUP: En bedre verden. Historie på tværs. Letland 2013, s. 113.

8 JØRGENSEN: ‘Nation, forfatning, solidaritet…’ s. 117.

15

D an s kh ed i midd e lal de re n

Det var det, der inspirerede Saxo til at skrive det store værk Gesta Danorum (Danernes bedrifter).«9 Læser man videre, vil man dog forstå, at Saxos fædrelandsbegreb må have været ganske anderledes end senere tiders, for i forbindelse med 1800-tallets begyndelse hedder det: »Samtidig var der en afgørende ny fortolkning af begrebet fædreland under udvikling. (…) Fædrelandet fremstod her som lig med fødelandet.«10 Det skulle altså være nyt – hvad Saxo kan have forstået ved »fædrelandet«, uddybes ikke. I det hele taget er det svært at finde lærebøger, der ikke på en eller anden måde lader læserne og dermed eleverne tro, at det danske er »en moderne opfindelse«,11 og derfor er Historiens kernestof af Torben Peter Andersen bemærkelsesværdig, da den gør opmærksom på, at der findes et andet »synspunkt«, nemlig det, at der fandtes nationer i tidligere tider, og at disse »opfattede sig som helheder – sprogligt, kulturelt, geografisk og politisk.«12 Også en gennemgang af politologiske leksika har vist, at i hvert fald nogle af dem temmelig ensidigt fremhæver den tolkning, at national identitet er noget nyt, konstrueret af nationalistiske bevægelser; mest tydeligt i historikeren Uffe Østergårds bidrag til Kernebegreber i politik, redigeret af Tim Knudsen.13 Uffe Østergård er i det hele taget nok en af de historikere, der i dansk sammenhæng har haft størst indflydelse på almenhedens forestillinger om danskhedens historie, og hvordan det nationale udviklede sig, delvis på grund af en del artikler og bøger fra hans hånd om emnet, men vel også på grund af god adgang til pressen.

I 1992 sagde Østergård i en samtale med Weekendavisen: »den dér identifikation af sprog, kultur og identitet er en romantisk

9 INGE ADRIANSEN, CLAUS FRIISBERG, PERNILLE IPSEN, KARL-JOHANN HEMMERSAM, BIRGITTE HOLTEN, ULRIK LANGEN og CARSTEN LYKKE-KJELDSEN: Fra oplysningstid til imperialisme (bind 2 i Fokus – kernestof i historie). Gylling 2007, s. 89.

10 ADRIANSEN m.fl.: Fra oplysningstid til imperialisme s. 90.

11 Endnu et eksempel kunne være: ULRIK GRUBB, KNUD HELLES og BENTE THOMSEN: Overblik – verdenshistorie i korte træk. Gylling 2005, s. 136f.

12 TORBEN PETER ANDERSEN: Historiens kernestof. Danmark 2006, s. 103.

13 Se analysen i: LORÁND-LEVENTE PÁLFI, PATRICK LEROYER, ADAM WAGNER og SPIROS DIVARIS VESTERDAHL: ‘Skomager bliv ved din læst! Om politologiske leksika, politik i leksika og leksikografiske værktøjer’ LexicoNordica 15 2008. Udg. af Nordisk forening for leksikografi, s. 210-213.

16

Ind l ed ni ng

fejlkonstruktion.«14 I 1993 gav Østergård en lidt mere materialistisk, men lignende fremstilling: »Anskuet i et funktionelt perspektiv forudsatte demokratiet og industrialiseringen fra o. 1800 skabelsen af politiske fællesskaber, nationer for at kunne virke (…). Disse nationer skabtes på grundlag af patriotiske loyaliteter og myter om middelalderlige fællesskaber.«15 Nationerne »skabtes« altså, fordi der var brug for dem, og de middelalderlige fællesskaber var kun »myter«.

Tidligere i de »multinationale imperiers tid« var man (med de »patriotiske loyaliteter«) ligeglad, om borgerne talte forskellige sprog og tilhørte forskellige kulturer, blot de var loyale over for monarken og staten.16 I Østergårds bog Europas ansigter (der udkom første gang i 1992) udtrykkes det således: »Typisk for middelalderen og enevælden var epokernes kosmopolitiske præg. En dansk adelig følte sig mere beslægtet med en svensk standsfælle end med en jysk eller sjællandsk bonde.«17 Endvidere: »Forestillingen om, at identitet er bundet op på et bestemt modersmål, er en romantisk opfindelse, udviklet som en reaktion på den moderne udvikling.«18 Østergårds konklusioner er klare.19 Mindre klart er det derimod, om der kan hentes støtte i de skriftlige middelalderlige kilder for sådanne påstande, som de her anførte, eller 14 MARIANNE JUHL: ‘Uffe – ikke hin spage’ Weekendavisen 12/6 1992.

15 UFFE ØSTERGÅRD: ‘Nationer og nationale mindretal i historieforskningen’ i: NILS VOLLERTSEN m.fl. (red.): Nation og mindretal. En samling artikler om nationale mindretal og mindretalspolitik i Europa 1945-1993. Åhus 1993, s. 167f.

16 ØSTERGÅRD: ‘Nationer og nationale mindretal…’ s. 161f.

17 UFFE ØSTERGÅRD: Europas ansigter. Nationale stater og politiske kulturer i en ny, gammel verden.

Viborg 1998, s. 48f. — Citatet er i øvrigt en parafrase over en sætning i den tidligste danske oversigt over forskningen i nationalitetens historie, nemlig indledningen til første bind (udg. 1906) af KNUD FABRICIUS’ firebindsværk Skaanes Overgang fra Danmark til Sverige. Heri hedder det (s. 5): »Typisk for Middelalderen er dog netop dens kosmopolitiske Præg; en tysk Ridder følte sig mere beslægtet med en spansk Standsfælle end med en tysk Bonde.« På trods af, at citaterne er nærmest identiske, er der indholdsmæssigt stor forskel, idet Fabricius ikke taler om dansk, men europæisk middelalder, og derfor i det citerede henviser til en periode omtrent 500 år tidligere, end Østergård. Fabricius skriver i øvrigt kort efter: »En Forandring heri kan allerede spores fra Aar 1200 (Walther v. d.

Vogelweide), og henimod Slutningen af Middelalderen var ikke alene Modsætningen mellem de forskellige Nationer stærkere udviklet, men Bevidstheden herom begyndte ogsaa at gøre sig gældende (Luther).« 18 ØSTERGÅRD: Europas ansigter s. 49.

19 For en kritik af den såkaldte »denationalisme«, som bl.a. Uffe Østergård står for, se: ASGER OUSAGER: ‘Nationernes denationalisering’ Scandia. Tidskrift för historisk forskning bind 60:1. Lund 1994, s. 45-63.

17

D an s kh ed i midd e lal de re n

om de snarere er udtryk for en teoretisk begrundet, men ringe underbygget, fordom om middelalderens tankeverden og virkelighedsopfattelse.

18

Adam Wagners Danskhed i middelalderen er et gennemarbejdet historisk studie, der i dybden undersøger og diskuterer den nationale bevidsthed i middelalderen. Den er et væsentlig indlæg i debatten om danskhed og folkebegrebets historie. Bogen udkommer 15. juni 2015 er på 324 sider og koster 300 kr.

Men bestiller du inden 5. juni, kan du få bogen for kun 225 kr. (inkl. moms og levering). Vi sender bogen direkte til din adresse efter udgivelsesdagen.

Bestil nu Adam Wagner (f. 1975) er mag.art. i historie på en magisterkonferens om nationsbegrebet hos Saxo. Han er desuden forfatter til bogen Tobak til tiden, og har været ansat ved bl.a. Nationalmuseet, Frihedsmuseet og Svendborg Museum.