Oman dk

Page 1

Sultanatet Oman 1001 nats eventyr

www.omantourism.dk


Indhold 01 VElkommen

3

02 Muscat

4

03 Ă˜rkenen og Nizwa

6

arabiske reviera 04 Den ved det indiske Ocean 8

2

og 05 Flodlejer solens bjerg

10

hiking 06 Natur, og eventyr

12

07 Kulturen

14

08 Information

16


Velkommen 01

AHLAN! Velkommen til Oman! As-salamu alaykum, og velkommen til det fortryllende sultanat Oman. Oman vil hypnotisere dig med sine velduftende gamle souks, tryllebinde dig med dramatiske landskaber og fortrylle dig med sine historier. Som hjemsted for en række af UNESCOs Verdensarvssteder er Oman gennemsyret af historie og har inspireret til nogle af litteraturens mest berømte fortællinger. Muscat, den pulserende hovedstad, er fuld af uforglemmelige steder og oplevelser. Byens gæster kan besøge helt ekstraordinære museer, komme ind i klassiske bygninger og spadsere på den gamle fiskerihavn, der er hjemstavn for de traditionelle dhows. Om aftenen er der lejlighed til at nyde et måltid i en café eller restaurant, eller

måske en opera i det første operahus på Den arabiske Halvø – Muscats Kongelige Opera. Uden for byen bliver Oman endnu mere fascinerende. Oplev småbyerne mellem bjergene. Besøg beduinernes landsbyer. Kør en tur ad røgelses-ruten. Det hele sker inden for synsvidde af klassiske forter, der ligger spredt ud over landskabet, som imponerende sandslotte. Stop ved daddelfarmene og oplev høsten af roserne, som dækker skråningerne med sarte lyserøde nuancer og dækker bakkerne med bedøvende dufte. Tilbring natten under stjernerne i en ørkenlejr og tage en svømmetur i en wadi, de naturskabte bassiner, der køler de

besøgende på de varme dage. Nyd Omans fantastiske strande, de uberørte dykkerområder og naturens vidundere. Det er få steder i verden, man kan se sjældne skildpaddearter helt tæt på i naturen eller svømme med delfiner i frihed, men det kan gøres her. Alt dette sammen med en palette af events året rundt og en stribe internationale sportsbegivenheder, sikrer en rejseoplevelse som ingen andre. En oplevelsesrejse ligger og venter i dette imødekommende land på korsvejen mellem Asien, Afrika og Den vestlige Verden. Nyd alle vidunderne i denne port til Det Lykkelige Arabien.

3


Muscat

Omans hovedstad - hvor traditionel arkitektur ligger side om side med smukke strande og tavle souks – reflekterer landets fortid og nutid. Med sin placering mellem havet og de stejle bjergkæder er denne kulturelle smeltedigel det perfekte udgangspunkt for et Omansk eventyr. Muscat ligger ved foden af Hajar bjergkæden og har front mod Det arabiske Hav. Arkitektonisk er byen karakteriseret af den typiske orientalske arabesk stil med sine lave hvide og sandfarvede huse, mens byens skyline er kendetegnet af sine mange minareter og kupler på byens moskeer. Arkæologiske fund viser, at her lå en fiskerby for 7000 år siden, hvilket gør Muscat til en af de ældste byer i Mellemøsten. Som handelshavn har Muscat oplevet en kontinuerlig vækst og har været besøgt af sømænd og handelsfolk fra hele verden. I 1507 blev den erobret af portugiserne, som besatte byen frem til 1650 da den blev befriet af Sultan bin Saif, som grundlagde et imperium, der strakte sig fra Pakistan til Zanzibar. I 1832 blev der etableret en anden hovedby på afrikanske Zanzibar, og det markerede starten på nedturen for Muscat, som først genfandt sin tidligere position efter den nuværende sultan, Han Majestæt Qaboos bin Said, fik magten i 1970’erne.

4

Der er masser at opleve for de besøgende. Start med en spadseretur langs Muttrah havnefronten. Tidligt om morgenen tager den travle havn karakter som et fiskemarked, mens den først på aftenen tiltrækker de lokale, som vil have et frisk pust havluft. På havnefronten ligger nogle af de ældste og smukkeste huse i hovedstaden side om side med Lawati Moskeen med sin blå minaret og kuplen, der er dekoreret med mosaikker. Det samme område er også hjemsted for den mest righoldige


Muscat 02

EN AFTEN I MUSCAT I hele sultanatets hovedstad finder man enestående restauranter – både i tilknytning til de fire- og femstjernede hoteller men også selvstændigt rundt om i byen. Hvis man er indstillet på at gå på opdagelse, er der restauranter med det lokale køkken i internationale rammer. Hent appetit til middagen på en spadseretur ved havnefronten. Qurum offentlige strand er populær blandt de lokale omkring solnedgang, såvel som Muttrah havnefronten. Nyd de fantastiske farvespil ved solnedgang og læg mærke til de delikate dufte af safran, mynte og za’atar krydderierne.

souk på Den arabiske Halvø. Her i labyrinten af gyder er det muligt at finde traditionel beklædning, guld og juveler, krydderier, antikviteter og kunsthåndværksteder, samt håndknyttede beduin-tæpper. Det er også her, erfarne håndværkere laver de traditionelle krumknive af sølv og elfenben, kendt som khunjars. Den fantastiske Sultan Qaboos Grand Moske, der blev indviet i 2001, er et ’must’ for alle, der besøger Oman. De elegante hvælvinger fører ind til den indre gård, hvorfra der er adgang til den kæmpestore bedesal, der er udsmykket i hvidt, blåt og guld. En stor Swarovski krystallysekrone hænger ned fra kuplen og gulvet er dækket med et persisk tæppe, håndvævet af 600 vævere og med et areal på 4.263 kvadratmeter. Som en af de første nationer, der antog Islam på fredelig vis, konverterede Oman til Ibadi Islam i år 700. Denne trosretning – der også kaldes Ibãdiyya – menes at være en opdeling af Islams Khawaji skole. Etableret omkring 50 år efter Muhammeds død, er Ibadi den dominerende form for Islam i Oman og Zanzibar, men der er også Ibadis i Nafus bjergene i Libyen, Mzad dalen i Algeriet, Jerba i Tunesien og i Østafrika. Grand Moske er åben fra mandag til torsdag fra kl. 9 til 11.

DEN ROYALE OPERA Med sin åbning i 2011 er Den Royale Opera den første af sin art på Den arabiske Halvø. Den bygger på Sultanens visioner for den fremtidige udvikling af Omans kulturliv. Operaen ligger i byens hjerte og programmerne omfatter klassisk musik, jazz, symfonier og ballet, såvel som internationale forestillinger. Programmerne og muligheden for at købe billetter findes på www.rohmuscat.org.om

Der er ikke adgang indenfor i Al Alam Royale Palads i det gamle Muscat, men det er alligevel et besøg værd. Det er opført af Sultan Qaboos i 1972, og de detaljeret udsmykkede facader, samt den imponerende slotsgård giver besøgende en god idé om overfloden indenfor i paladset, der benyttes til særlige ceremonier og specielle møder. Overfor paladset på højdedragene omkring byen, finder man de imponerende bygningsværker, forterne Jalali og Mirani. De er opført omkring 1580 under den portugisiske besættelse og deres særlige udformning gør dem til de smukkeste forter i landet.

Beliggende mellem hav og bjergkæder, forfører sultanatets hovedstad med sin blanding af gammel og moderne charme.

Den fæstningslignende port til den gamle by rummer i dag et museum over byens udvikling fra de oprindelige kilder til de svulmende souks i gamle dage. Fra de øverste vinduer er der en fantastisk panorama-udsigt over byen og havet. Bait al Zubairs smukke hjem er et kompleks af private bygninger, der er indrettet til et etnografisk museum. Det er fornylig blevet udvidet med en Renaissance bygning. Den betydelige samling af traditionel beklædning, redskaber og smykker er med til at forme et billede af dagliglivet i Sultanatet gennem århundrederne. Museet har også en samling af lokal og nutidig kunst og arrangerer udstillinger, koncerter og events til støtte for unge kunstnere. Museet er åbent fra lørdag til torsdag fra 9.30 til 18.00.

5


ØRKENEN FRA 1001 NAT

Ørkenen har en enestående tiltrækningskraft med sin tilsyneladende endeløse udstrækning hyllet i total stilhed. Landskabet er rigt og varierer fra de klassiske høje sandklitter til klippefyldte strækninger med sten i et væld af farver og former. Uanset hvordan den tager sig ud er ørkenen altid fortryllende og giver enestående oplevelser for alle, der elsker det eventyrlige og den vilde natur. 70 procent af Oman er ørken og der er flere måder at opleve den på. Overnatningsmulighederne strækker sig fra den ultimative luksus til de enklere faciliteter, der tilfredsstiller de eventyrsøgende og de økonomisk bevidste. Der er også gode muligheder for familier: for eksempel en dagtur på kamelryg og overnatning i telt under åben himmel. Rejsen ind i ørkenen giver også lejlighed til at være en del af dagliglivet hos de særdeles imødekommende beduiner, der bor i dens udkant.

Sharqiya Sands Enorme Sharqiya desert – der også kendes som Wahiba Sands, med navn efter den lokale stamme – ligger i hjertet af Oman. Hele dagen skifter klitterne her farve fra hvidt og gult til rødt. Blot to en halv times kørsel fra Muscat eller Sur er det den lettest tilgængelige ørken i landet. Med en af de to byer som base, kan man nå at opleve ørkenen i løbet af en dag. Skønt udflugter til ørkenen på blot et par timer er en mulighed, er det klogt at tænke på, at der er intet, der kan sammenlignes med trylleriet af en nat tilbragt under den stjernestrøede himmel i ørkenens forførende stilhed. Der er adskillige muligheder for at overnatte og med flere dage til rådighed er det muligt at tage på længere ture med endnu større oplevelser. Som en helt uforglemmelig oplevelse, kan besøgende benytte

6

to dage til at krydse hele Sharqiya ørkenen fra nord til syd og afslutte turen med det uforglemmelige syn af de gyldne klitter, der bevæger sig ned mod Det arabiske Hav. Som en forlængelse af nydelsen kan man følge den vedligeholdte vej gennem den øde region, som ligger mellem klitlandskaberne og det blå hav. Alle rejser gennem Omans ørkener bør gennemføres sammen med en erfaren guide, som ved alt om, hvordan man bevæger sig, hvor vejene ikke eksisterer.

Rub’ al-Khali En betydelig del af Oman er dækket af Rub’ al Khali, det største sandområde i verden. Det arabiske navn betyder ’Det tomme Kvarter’ og strækker sig over en fjerdedel af Den arabiske Halvø og dækker et areal på størrelse med Frankrig. Ørkenområdet ligger dels i Oman og dels i nabolandene Saudi Arabien og Yemen. Som en af de få egne i verden, der ikke er fuldt gennemsøgt har den af opdagelsesrejsende fået kælenavnen ’Ørkenernes Ørken’. Da den dækker den nordlige region af Dhofar, sultanatets sydlige del, er den tilgængelig fra den grønne havneby Salalah. Flere turoperatører arrangerer vidt forskellige ture ind i ørkenen med varighed på op til flere dage. En anden måde at opleve kystsletterne på er ved at køre fra Muscat til Salalah og besøge Rub’ al Khali undervejs. Den 12 timer lange tur på omkring 1.000 kilometer giver gode muligheder for at beundre de store ørkenstrækninger, kendt som hamadas, i landets indre. Det giver også muligheden at få set de sky oryx antiloper og de gigantiske vulkanske klippeformationer, Paddehatte Klipperne’ i provinserne Dhofar og Al Wusta.


Ørkenen og Nizwa 03

OASER OG AFLAJ Arabisk opfindsomhed har gjort det muligt at gøre øde og ufrugtbart land frodigt og grønt takket være et genialt udtænkt netværk af kanaler, kendt under navnet aflaj (eller falaj i ental). Det blev først introduceret af perserne 2500 f.chr. og er med sine 10.000 kanaler optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Kanalerne leder vand fra kilderne gennem underjordiske tunneler til åbne kanaler, der forsyner byer og landsbyer overalt i landet med vand.

Nizwa: Porten til ørkenen Den smukke by, Nizwa, ligger i midten af det fortryllende bjergområde og er et fremragende udgangspunkt for ture ind i Omans ørkener fra landets nordlige ende. I det 6. og det 7. århundrede var den hovedstad og har formået at fastholde fornemmelsen af rigdom med sine betydende bygninger i Oman stil. Den gamle by udviklede sig omkring en frodig grøn oase, hvor kamelkaravanerne fra nord mødte dem fra syd. Betydningen af denne vigtige handelsstation kan stadig spores i dag i den ekstraordinære soukm som er blandt de smukkeste og mest righoldige i landet med et stort udvalg af kunsthåndværk udarbejdet i træ, ler og ædle metaller side om side med kød, fisk, frugt, grøntsager og krydderier. Det er det ideelle sted at købe

Her finder man frodige haver på bjergterrasser i over 1.000 meters højde. Nizwa er et godt udgangspunkt for udflugter til gamle landsbyer som Tanuf og Birkat Al Mawz. Al Hamra menes at være den mest oprindelige og uspolerede landsby i hele Oman med smukke huse med mindelser om datidens okkerfarvede byggeskik. Bahla er en velkendt gammel by, berømt for sit Bahla Fort, der er en UNESCO verdensarv destination, og det fremragende arbejde fra byens pottemagere, der præsenterer deres traditionelle arbejde i åbne værksteder.

Ørkenen er en af de vigtigste seværdigheder at besøge under et ophold i Sultanatet Oman.

smukke, originale souvenirs. Fra solopgang til klokken 9 finder man her et stort kvægmarked. Beduiner fra forskellige stammer samles her for at købe og sælge kameler og andre husdyr. Et besøg på kvægmarkedet i Nizwa bringer én tilbage i tiden og er en vigtig tilføjelse til oplevelsen af Oman. Nizwa er kendt for sin smukke arkitektur og det store fort, der rejser sig over byen. Det er bygget i midten af 1600-årene på resterne af det tidligere fort, der dateres til det 9. århundrede og er det største fort på Den Arabiske Halvø. Det er berømt for sit runde vagttårn med en diameter på 45 meter og 34 meter større end de øvrige fæstningsværker. I dag er fortet hjemsted for et spændende museum over Omans historie og traditioner.

7


DEN ARABISKE RIVIERA VED DET INDISKE OCEAN

Med sine lange stille strande, tropiske bugter i palmetræernes skygge, stejle klipper ned til oceanet og 3.165 kilometer kystlinje er Oman en ideel destination for enhver, der elsker strandlivet. Ved Muscat er kysten sandet med lange strækninger af strande, der er fyldt med badefaciliter og muligheder for vandsport. Mod nord er Musandam halvøen berømt for sine dramatiske fjorde med smukke vige og bugter. Mod syd er Salalah regionen fyldt med bananplantager og tropiske strande med turkist vand og grønne palmer, som kranser det gyldne sand. Oman Bugten og Det arabiske Hav er hjemsted for et stort udvalg af dyrearter, som skildpadder, hvaler og delfiner, mens det dybe vand rummer koralrev, som på lange strækninger er uspolerede.

levelse – især for dykke-entusiaster. De ni ubeboede småøer er vigtige ynglepladser for marine dyr, som skildpadder og hvaler, hvilket har gjort dem til et Paradis for naturelskere. På grund af vejrforholdene kan øgruppen kun besøges fra november til april og der udstedes kun et begrænset antal dykketilladelser. Ture til området må kun gennemføres af godkendte operatører. I det sydøstlige Muscat ligger smukke Fins strand, kendt for sine fristende turkise bølger, som byder på et forfriskende stop for besøgende, der har været på tur til Wadi Shab og Wadi Tiwi på Sur-kysten, men frister også snorklere og dykkere.

Muscats kyst Den livlige hovedstad er velsignet med mange strande ved det fredelige hav, som gør dem velegnede til badeliv året rundt. Et stort antal fine turistfaciliteter gør Muscat til den ideelle base for besøgende, der ønsker at kombinere afslapning ved havet med oplevelser inde i landet. Muscat har en travl havn med adskillige muligheder for at opleve kystlinjen fra søsiden. Besøgende kan for eksempel leje både, snorkle, dykke, lystfiske, ro i kajak eller kitesurfe. Ungdommen vil glæde sig over det store antal delfiner i lokalområdet. Der arrangeres bådture hver morgen fra Muscats marinaer især til Bandar Khayran, en bugt, der er populær for sine snorkling muligheder. En tur til Dimaniyat øernes naturpark er en anden ’must’ op-

8

KITESURFING I MASIRAH Øen Masirah i den sydøstlige del af landet er et fredens Paradis, hvor en brise fra Det indiske Ocean gør stedet til et populært mødested for kitesurfende entusiaster – i særdeleshed mellem maj og september, når vindene er særligt egnede til den fascinerende sport. Naturen er uspoleret og det er ikke usædvanligt at møde flamingoer og havskildpadder side om side. Adgangen til Masirah øen foregår med en kort færgetur fra Shannah, fem timers kørsel fra Muscat. Kiteboarding Oman er den eneste registrerede virksomhed på Masirah og driver en beduin lejr og en kite station direkte på stranden. Mere information: www.kiteboarding-oman.com


Den arabiske reviera ved det indiske Ocean 04

DYKNING Havet omkring Oman er hjemsted for talrige fiskearter og lange strækninger af koralrev, hvoraf en betydelig del er uberørte og giver dykkerentusiaster fortsat mulighed for nye opdagelser. Selv om der kan dykkes året rundt er den bedste periode mellem april og juli når sigtbarheden er god og vandtemperaturen behagelig. Dykning i den sydlige Dhofar region kan ikke anbefales under khareef (monsun sæsonen). De vigtigste dykkeområder ligger ud for Muscats kyst ved Bandar Khayran og omfatter bl.a. Al Munassir vraget, det ekstraordinære marine område ved Dimaniyat øerne, ved Musandam halvøen og i Salalah.

Sur og Ras Al Hadd Den billedskønne havneby Sur, med sine lokale fiskebåde, souks og museer, er en fin base for at undersøge Omans rige maritime historie. Selv i dag er det en af de vigtigste centrer for konstruktion og vedligehold af dhows, sultanatets helt særlige bådtype. Et særligt museum fortæller historien om den meget lange søfartstradition i lokalområdet og giver et fornemt indblik i historierne om berømte omanske søfolk, blandt andre Sinbad Søfareren. Besøg nogle af dhow-værfterne i Sur for at beundre håndværket og se den moderne udvikling. Ras Al Hadd, øst for Sur er mødestedet mellem Det omanske Hav og Det arabiske Hav. Stranden her og den nærliggende ved Ras Al Jinz er berømte for de tusindvis af grønne skildpadder, som lægger deres æg her år efter år mellem juni og september. Efter to måneder kravler ungerne op fra sandet og tumler ned mod havet. Det er et fantastisk syn, der kan opleves enten tidligt om morgenen eller meget sent om aftenen, hvilket er med til at gøre en overnatning til noget ganske særligt. I Ras Al Jinz, blev der fornylig åbnet et besøgscenter ved videnskabscenteret, der tager sig af studierne og beskyttelsen af skildpadderne. Centeret organiserer guidede skildpadde-ture og har en restaurant samt et par hotelværelser for besøgende. Reservatet er en populær destination, så det er klogt at booke i god tid. Alternative overnatningsmuligheder i Ras Al Hadd eller Sur.

Salalah og Dhofar

Med 3.165 kilometer kyststrækning er sultanatet Oman en ode til oceanet. På en bådtur kan man kombinere oplevelsen af delfiner med dykning, fiskeri og korte stop til traveture på land – og man kan nyde kysten set fra søsiden. Det rige, varierede dyreliv i dette område tiltrækker sportsfiskere, som blandt andet går efter giant trevally og black marlin. Også dykkere bliver begejstrede over mangfoldigheden under vandet i denne region. Det dybe vand er stort set uopdaget, og giver spændende muligheder for erfarne dykkere, som ønsker at opleve områder, hvor mennesket har haft meget begrænset påvirkning.

Musandam halvøen Den bedste måde at nyde den barske fjord-lignende kyst på Musandam halvøen er ved at opleve den fra søsiden. I Khasab, arrangeres halv- og heldags udflugter, som inkluderer besøg hos delfinerne, snorkeling og kajaksejlads med en traditionel Omansk dhow som udflugtsskib. De besøgende kan rejse gennem fjordene, de beskyttede bugter og indsøerne til Khor Sham eller Kumzar. Der gennemføres beskyttelsesarbejder på koralrevene ved Musandam hver februar med biosfære ekspeditioner.

En helt anden side af Oman findes langt mod syd. Med udsyn over Det arabiske Hav ligger dette tropiske Paradis, hvor smukke bugter med sandstrand ligger mellem det krystalblå hav og de frodige grønne palmeskove. I byen Salalah ser man tropiske frugtplantager og boder, der bugner af kokosnødder, bananer og mangofrugter. Det er der perfekte sted til at hvile ud. Dhofars kystlandskab har et stort antal ferskvandskilder og en del laguner, kaldet khawrs, der er hjemsted for adskillige fuglearter, blandt andet flamingoer.

9


Flodlejer og solens bjerg

Billedskønne landsbyer mellem stejle klippevægge og betagende kløfter med frugtbare, frodige haver, som rummer mandler, abrikoser og granatæbler finder man i Omans bjergegne, som er de største på Den arabiske Halvø med bjergtoppe på over 3.000 meter. De starter ved de arabiske fjorde på Musandam halvøen og strækker sig til Hajar bjergene og bjergtoppene ved Dhofar helt mod syd. Omans bjerge byder på fantastiske panoramaer, hvert med et enestående landskab og et bredt udvalg af udendørs aktiviteter. Listen af eventyr på bjergstierne og i flodlejerne er praktisk talt endeløse: Her kan man svømme i naturskabte pools, sejle med kano, klatre ad afmærkede ruter, køre mountain bike og besøge bjerghuler. Hiking er endnu en mulighed med syv afmærkede stier, som kan vare fra nogle timer til et par dage at gennemføre. En ekstra bonus er muligheden for at leve i naturen med adgang til at campere hvor som helst, man har lyst til det – i komplet sikkerhed.

Hajar Bjergene Hajar Bjergene, Omans største bjergkæde strækker sig over 600 kilometer fra nordenden af Musandam til det sydlige Sur. Kæden opdeles i to afsnit: Det lavere Jabal Akhdar og det højere Jabal Shams. Udendørs aktiviteter for alle aldre og alle fitness niveauer er til rådighed med denne utrolig baggrund.

10

Jabal Shams – arabisk for “Solens Bjerg” – er de første bjergtoppe, der modtager dagens første solstråler. Med sine 3.075 meter det sultanatets højeste bjergtop og blandt de smukkeste lokaliteter i landet. Et andet naturunder, som man ikke bør gå glip af er Wadi Nakhar, bedre kendt som Omans Grand Canyon på grund af sine majestætiske udsigter, som kan beundres fra en højde af 1.950 meter på det sted, der af de lokale blot kaldes Plateauet. Et besøg i området giver også chancer for at komme ned under jorden i Al Hoota bjerghulen. Den menes at være mere end to millioner år gammel og strækker sig 4,5 kilometer under jorden, hvor den har skabt et rigt økosystem med blandt andet to søer og mere end 100 dyrearter. Imidlertid er det store trækplaster hulens mangfoldige stalagmitter og stalagtitter.

Musandam Musandam halvøen er en enklave af Oman adskilt fra resten af landet ved De forenede arabiske Emirater. Denne nordligste del af landet er kendt for sine arabiske fjorde, hvor høje klipper falder lodrent ned til havet og skaber fantastiske syn. En kort, scenisk bjergvej snor sin vej fra hovedbyen, Khasab, til hjertet af halvøen. Wadi Bih byder på gode hiker-oplevelser. Traveture i bjergene kan kombineres md kajaksejlads på fjordene eller ture i de traditionelle dhows.


Flodlejer og solens bjerg 05

Byen Salalah er et udmærket udgangspunkt for rejser rundt i regionen. Mod øst ligger Wadi Darbat, en af de smukkeste wadis i området med masser af muligheder for traveture. Se de glimtende vandfald i Jabal Samhan og stop ved en lille bod, som sælger grillstegt kamelkød og shish kebab af ged. Beduiner i området serverer ofte denne slags delikatesser til besøgende, der er interesseret i at vide mere om de lokale livsformer.

Wadis Med billedskønne oaser og naturlige jade-grønne vandhuller langs wadierne er der tale om dale, der er dannet af strømmende vand. Disse vandløb benyttes også af aflaj’erne – det traditionelle overrislingssystem overalt i Sultanatet. De skaber fantastiske landskaber og er blandt landets hovedattraktioner Der er specielt mange i Hajar bjergene og ved Nizwa. Det varer kun nogle få timer at komme fra Muscat til de forbundne Wadi Dayqah og Wadi As Suwayh. Prøv de godt 60 kilometer hjulspor med en firehjulstrækker med et stop nu og da for en svømmetur i de krystalklare ferskvandssøer. Wadi Bani Khalid ligger i Sharqiya regionen, omkring 200 kilometer fra hovedstaden. Dens vandhuller er altid fyldte og der myldrer af liv i weekenderne når lokale omanier kommer for en svømmetur og en picnic med familie og venner.

Dhofar Med sine 800 meter over havet fortjener den sydlige del af Sultanatet specielt besøg lige efter monsunregnen. I sommermånederne fra juli til september, er bjergene dækket i et frodigt lyst grønt plantedække og indhyllet i en perlegrå dis. Sommermonsunen, der er kendt som khareef, gør, at der er en forbløffende kontrast mellem denne region og resten af landet – og de omgivende lande – når temperaturerne ofter overstiger 40°C. Landskabet er enestående og overraskende med kameler og kvæg side om side på markerne langs dalene.

JABAL AKHDAR KLIPPEROSEN Fra marts til maj er skråningerne på Jabal Akhdar dækker med store lyserøde plamager og luften fyldt af en delikat duft af blomstrende roser. Den oprindelige Jabal Akhdar Klipperose er blevet dyrket af indbyggerne i bjerglandsbyerne gennem generationer, og deres blomster samles for at fremstille et af sultamatets vigtigste produkter: attar (rosenolie). Det er en ingrediens med mange formål, herunder den lokale produktion af kager og kaffe. Den lange fascinerende destillationsproces gennemføres stadig på traditionel facon i flere områder, hvor kronbladene opvarmes over åben ild i store fade, der kaldes bormas.

11


NATUR, HIKING OG EVENTYR

Med sine 3.165 kilometer kyst, to store ørkener, bjergkæder og en rig natur, er sultanatet Oman perfekt for folk, som elsker friluftslivet.

Naturelskere Tag på en to-ugers oplevelsesrejse med start i Muscat. Der er adskillige utrolige strande, som Bandar Al Jissah, Qantab, Yiti og As Sifah, spredt langs kystvejen øst for hovedstaden. De er perfekte til en afslappet dag ved havet, men man kan også campere her om natten og false i søvn under den klare stjernehimmel. Det samme gælder for Fins stranden, et ideelt sted til start for opdagelsesture til flodlejerne Wadi Shab og Wadi Tiwi. Der er to timers kørsel fra Fins til Ras Al Jinz skildpaddereservatet – yderligere en times kørsel til byen Sur. Dag fire kan bruges til at følge Wadi Bani Khalid med de naturlige vandhuller, der er velegnede til en kølende svømmetur og et perfekt sted for en picnic i palmetræernes skygge. Man kan nå frem til klitterne ved Sharqiya ved solnedgang og tilbringe natten her på en af lejrpladserne. De følgende dage bør tilbringes i Hajar

Hiking og biking i Hajar bjergene Der er over 30 stier på sammenlagt flere hundrede kilometer i Hajar bjergene. Rutinerede trekkere kan tage på en 12 dages tur fra Jabal Shams og Jabal Akdhar, som dækker den vestlige del af Hajar massivet. Al Hamra området giver gode muligheder for mountain biking under ledelse af en guide. Mange professionelle turoperatører står til rådighed for at tilbyde de bedste betingelser.

12

Til søs Uanset om man blot har nogle timer til rådighed, eller tilbringer natten for anker i en bugt, er ture til søs et ’must’. Alle mulige udflugter tilbydes i hovedstaden: Sejlads med delfiner, Muscat oplevet fra søsiden, hvor man passerer Muttrah, den gamle by, Sultanens palads og de små fiskerbyer i de nærmeste omgivelser. Der er mulighed for snorkling i Bandar Khayran og dinner cruises. En række udflugter til De arabiske Fjorde udgår fra havnene i Khasab og Dibba i Musandam. De rummer normalt også besøg på øerne, sejlads tæt på de stejle klipper, delfin watching, svømning og snorkling. Fra oktober til maj, er der også flere havture med delfin watching fra Salalah, hovedbyen i Dhofar.


Natur, hiking og eventyr 06

Klatring Med mere end 160 registrerede lokaliteter er Oman særdeles populær for bjergbestigere. De mest berømte er Jabal Misht, i de vestlige Hajar bjerge, selv om deres 1.000 meter høje klipper udelukkende er for ekperter. De to beskyttede klatreruter i Wadi Bani Awf og Bandar Al Khayran klipperne med udsigt til havet, er bedre egnede for amatører med professionelle guider.

Med sine udstrakte åbne vidder er Sultanatet Oman et Paradis for udendørs sport og aktiviteter.

bjergene. Tre dage skulle slå til for at opleve de største undere i regionen: Jabal Shams, Jabal Akhdar, Saiq Plateauet, den enorme Al Hoota bjerghule og Wadi Nakhar, der også er kendt under navnet Omans Grand Canyon. Det er fornuftigt at rejse omkring med en guide, der har ekspertkendskab til regionen. Dag ni kan benyttes til at køre retur til Muscat, før man bruger de sidste få dage på Musandam halvøen – en times flyvning fra hovedstaden. Her skal man bruge mindst tre dage for at leve sig ind i fjordenes skønhed.

Lidt mere aktion Hvis man er til aktiv ferie og adrenalinsus, bør man bruge et par uger til at prøve alt det, sultanatet kan tilbyde. Lige efter ankomsten til Muscat kan man booke en dykketur til næste dag, eller overveje muligheden for nat-dykning. Man kan bruge dag tre til sportsfiskeri, inden turen går til Barka og Rustaq med bil. Derfra går turen ind i Wadi Bani Awf med overnatning i et herberg. Næste morgen går turen til Little Snake Canyons fantastiske natur, eller for de mere erfarne til Big Snake Canyons hiking, klatring og svømning i naturskabte vandhuller. De følgende to dage bør afsættes til Jabal Shams med Al Hoota hulerne og hiking udflugter langs Wadi Nakhar - Omans Grand Canyon. Al Hamra regionen byder på guidede mountain bike ture. Dag syv kobler man af fra de fysiske udfoldelser ved at opleve den gamle hovedstad Nizwas historiske charme. Den er gateway til Sharqiya ørkenen, hvor der er mulighed for 4WD

kørsel i sandklitterne inden man nyder fuldmånen eller den opgående sol under en kamelridetur. De eventyrlystne tager på en tre-dages vandretur mellem Wadi Bani Khalid og Wadi Tiwi på østskrænterne af af Hajar bjergene. På turen tilbage til Muscat kan man nyde et havbad for eksempel på Fins strand. Derfra – i retning af Suhar, fører vejen til Musandam halvøen. Prøv tre dage her med alle naturens undere og muligheden for at campere under de klare stjerner, såvel som hiking, klatring, kajakroning og sejlads i dhows.

En familietur Også med børn er Oman en perfekt destination for et eventyrligt program. Nætter i ørkenen, kamelridning og oplevelsen af Ras Al Jinz skildpadder, samt sejlture med delfiner er til glæde for rejsende i alle aldre.

Camping Der er ingen officielle campingpladser i sultanatet, men naturelskere kan vælge at campere i nogle bemærkelsesværdige lokaliteter. Landets love har ingen restriktioner i denne forbindelse, så man kan campere hvor som helst – nær wadis, i bjergene, på stranden eller i ørkenen. Det eneste krav er, at man viser respekt for omgivelserne og for de lokale indbyggere. Den ideelle camping-periode er mellem oktober og april, men også om sommeren kan man finde behagelige temperaturer og pragtfulde udsigter i højderne, som for eksempel på Saiq Plateauet og oppe i Jabal Shams.

13


Kulturen

Genem tusinder af år har Oman som handelspost og mødested for mellem Øst og Vest, sikret landet en både rig og fascinerende kultur. Gennem årene har Oman absorberet og givet sin egen påvirkning af traditioner og påvirkninger fra lande som Indien, Persien, Zanzibar, Portugal og England. Overgangen til Islam i det 7.

århundrede - i den moderate og tolerante form af Ibadism – var en stærkt forenende faktor og har været med til at holde sammen på blandingen af traditioner og accepten af det moderne.

ger, håndværk, beklædning og køkken. Besøgende vil finde talrige behagelige overraskelser – store som små – der gør en ferie i sultanatet yderst speciel.

Spor af landets ekstraordinære arv findes i de arkæologiske fund, historiske bygnin-

Siden antikken har udvindingen og eksporten af røgelse været med til at etablere Oman på den førende handelsrute, som kunne få handelsbyer overalt til at blomstre eller dø. Oman har altid været en af de største eksportører af den særlige harpiks – resin – der stammer fra det lokale Boswellia sacra træ.

Beduinerne Navnet ’beduin’ stammer fra det arabiske badawi, som betyder ’ørken-boende’. Der er mange nomadestammer i Oman, som ikke blot lever i ørkenerne, men også i bjergområderne og langs kysterne. De opretholder livet ved fiskeri, kreaturopdræt og ved sæsonarbejde med plantning og høst af dadler. Beduiner er meget imødekommende og tro mod deres traditioner, men viser også forsigtig åbenhed overfor den moderne verden. Mændene fra de forskellige stammer kan kendes på deres forskelligt farvede turbaner og måden de bærer dem. Ligeledes er det muligt at skelne stammerne blandt kvinderne gennem deres meget kulørte dragter, broderede bukser og sjaler, som reflekterer både stamme og etnicitet.

Røgelsens land

Dhofar regionen er startpunk for den berømte Røgelsesrute, som først forbandt Den arabiske Halvø med Middelhavsområdet i Romerrigets tid. Den betydelige kulturelle værdi af dette område er anerkendt af UNESCO, som har optaget fire steder, som udgør Røgelses-landet på Verdensarv listen. Det gælder Røgelsestræerne i Wadi Dawkah, ruinerne af karavane-oasen Shisr, havnen Khor Rori og de arkæologiske udgravninger i Al Balid, som er dateret til 4. århundrede fvt., men genopført i islamisk tid. I Salalah, udstiller Al Balid Maritime Museum 5.000 år af Omans historie, fra bådkonstruktion til navigering og bådruter over Det indiske Ocean. Røgelse produceres stadig og kan købes overalt i Oman og i Al Husn souk’en in Salalah. En gang om året, i september, holdes der et særligt Røgelsesmarked i

14


Omans kultur 07

Salalah, hvor alt, der produceres af Røgelsestræet, udbydes.

UNESCO Verdensarv En række steder i Oman er føjet til UNESCOs Verdensarv liste. Ud over Røgelses-landets fire destinationer, omfatter listen nu også det ældgamle store kanalsystem til kunstig vanding, kendt som aflaj. Hertil kommer de historiske steder Bat, Al-Khutm og Al Ain, som udgør verdens største og bedst bevarede samling af boliger og dødebyer fra det 3. årtusinde BC. Endelig er der det store fæstningsanlæg i Bahla, hovedstad for Banu Nebhan stammen fra det 12. til det 15. århundrede, som nu er fuldt restaureret. Mere information: whc.unesco.org/en/ statesparties/om

Fæstningsruten Som kæmpestore sandborge, ligger de fantastiske, store fæstninger på højdedrag og klippefremspring overalt i sultanatet. Mere end 500 forter, borge og vagttårne – hver med sin særlige charme og specielle indretning – er opført i løbet af Omans lange historie. Muscat domineres af de spændende Mirani og Jalali Forter. På toppen af et klippe-plateau med udsigt over endeløse grønne lunde med daddelpalmer, ligger Nakhal Fortet i sand majestæt. Bait Naman og Al Hobe forterne er endnu to seværdige fæstninger. Jabrin Borgen er også fortryllende med sine løngange, malede lofter og indre gårde med smukt udskårne træpaneler.

Events Indbyggerne i Oman har en sund appetit på kultur og kunst og der er adskillige begivenheder fra modeshows til sportskonkurrencer året igennem. Fra september til maj tilbyder Den royale Opera i Muscat – den første af sin art på Den arabiske Halvø – et fantastisk program med en række stjernenavne – både nationale og internationale – indenfor klassisk musik, jazz, opera og ballet. Mere information: www.rohmuscat.org Fra slutningen af januar til slutningen af februar afvikles Muscat Festival og løfter den allerede magiske by til et endnu højere niveau når der præsenteres det bedste fra Omans kultur. Der er kunstudstillinger, lysshows, koncerter, sportskonkurrencer og byens bedste køkkenchefer laver smagsprøver på de bedste traditionelle retter. Mere information: www.muscat-festival.com I februar tiltrækker Tour of Oman professionelle cykelhold fra hele verden. Mere information: www.tourofoman.om Muscat Fashion Week er et ’must’ for modefolk, når designere fra Oman, Asien, Afrika og Mellemøsten præsenterer deres seneste kreationer. Mere information: www.muscatfashionweek.com Fra oktober til marts arrangeres næsten hver uge kamel-væddeløb hovedsageligt i Al Batinah og Sharqiya regionerne. Vintertiden er også tid for tyrekampe i Seeb og Barka. Salalah Festivalen, der holdes i juli og august, fejrer khareef (monsun sæsonen), som bringer kølige temperaturer og bringer planteliver til live. Der er et fuldt program af koncerter, traditionelle kulturelle shows og aktiviteter for børnefamilier – blandt andet en stor drage-festival. Mere information: www.salalahtourismfestival.com Sultanatets ældgamle sejltraditioner fortsætter takket være en række højt profilerede internationale konkurrencer. Sailing Arabia i februar strækker sig mod nord af Den arabiske Halvø (www.sailingarabiathetour.com). High-speed katamaraner er trækplaster i marts måneds Extreme Sailing Series (www.extremesailingseries.com). Ligeledes i marts afvikles Mussanah Race Week, en international jolle regatta. (www.mussanahraceweek.com/en/).

15


En profil af sultanatet

Sultanatet Oman ligger i den sydøstlige ende af Den arabiske Halvø. Det er det tredjestørste land i regionen efter Saudi Arabien og Yemen. Krebsens Vendekreds løber tværs gennem Oman lige syd for hovedstaden Muscat. Der er en befolkning på 2.773.479 og arealet er 309.500 kvadratkilometer. Befolkningen er koncentreret mod nord og i Dhofar området mod syd. Åben ud mod havet med 3.165 kilometer kystlinje, er Oman til dels optaget af to større bjergkæder med højder op til 3.075 meter. Landet har desuden to sandørkener – herunder den berømte Rub’ al-Khali. Omans økonomi baserer sig hovedsageligt på eksport af olie og naturgas. Over 60% af verdens olieforbrug passerer gennem Hormuz-strædet, hvor sultanatet og Iran begge har strategisk placerede territorier. Andre betydende indtægter stammer fra handel, fiskeri, landbrug og turisme, der er under hastig udvikling for at leve op til det voksende antal internationale besøgende i landet. Sultanatet Omans miljøansvarlige vækst og udvikling af den lokale turisme har tiltrukket verdensomspændende opmærksomhed. Det politiske system i Oman er et konstitutionelt monarki og statsoverhovedet er Hans Majestæt Sultan Qaboos bin Said. Statsreligionen er den knap så udbredte form for islam, der er kendt som Ibadism. Doktrinen lægger stor vægt på pacifisme, tolerance og mildhed. Ibadism findes kun i Oman, Zanzibar og nogle mindre enklaver i Tunisien og Algeriet.

16

Sultanatet

Oman Måned Januar

Muscat LUFTtemperatur Fugtighed 14-26°C

61%-81%

Februar

15-27°C

63%-81%

Marts

18-30°C

61%-74%

April

22-34°C

63%-66%

Maj

27-38°C

61%-63%

Juni

29-39°C

64%-65%

Juli

29-39°C

64%

August

27-41°C

64%-66%

September 24-38°C

64%-73%

Oktober

22-36°C

62%-77%

November

17-30°C

59%-78%

December

15-27°C

62%-82%


Information 08

Praktiske informationer Tidszonen for Oman er tre timer foran Centraleuropæisk Tid (CET) og to timer foran sommertiden (CEST). Valutaen er Omani Rial (OMR), som deles i 1.000 Baisa. En Rial har den omtrntlige værdi af 2 Euro, men vekselkurserne varierer. Banksystemet fungerer efter internationale standarder. Det er muligt at betale med de større kreditkort i hovedbyerne, men det er klogt at have kontanter med i de mindre butikker og i landsbyerne – især på afstand af Muscat og Salalah. Åbningstiderne fredag og lørdag svarer til weekenderne. Bankerne er åbne fra 8.00 til middag eller 14.00 fra søndag til torsdag. Forretninger og souks er åbne fra søndag til torsdag fra 8.00 til 13.00 og fra 16.00 til 21.00. Helbred - Der stilles ikke krav til vaccinationer. Sprog - Det officielle sprog er arabisk. Der tales engelsk de fleste steder i hovedbyerne og og på alle turistdestinationer. Tøj - Man kan bære sommertøj hele året – selv om aftenerne er en smule kølige i december og januar. Det anbefales at medbringe varmere tøj til de kølige nætter i ørkenerne og i bjergene, i lokaler med air conditioning og i Dhofar i monsun-sæsonen. Undgå at bruge korte shorts og skørter, samt ærmeløse toppe, nedringede og meget stramme bluser og bukser. Klima - Oman kan besøges året rundt. Der er to sæsoner: Sommeren strækker sig fra maj til september og vinteren varer fra oktober til april. Om sommeren ligger dagtemperaturerne mellem 25 og 30°C ved kysten og i det flade land, men falder til mellem 15 og 25°C over 1.800 meter. I december og januar, falder temperaturen til under 0°C om natten i bjergene. Om sommeren nyder den sydlige region omkring Dhofar godt af khareef (monsunen), som bringer fugtig luft, men holder temperaturerne på gennemsnitligt vinternivesu (23-25°C). Mod nord bliver der meget varmt på denne årstid med temperaturer, der ofte overstiger 40°C. De bedste perioder til ture i ørkenerne og til udendørs aktiviteter er mellem oktober og slutningen af april.

17


Vejen til Oman

Luftfart Der er adskillige daglige flyforbindelser fra Nordeuropa til Oman. Emirates, Etihad Airways og Qatar Airways har rutetrafik med daglige forbindelser fra Dubai, Abu Dhabi og Doha. Oman Air er det nationale flyselskab og flyver dagligt fra Frankfurt, München, Zürich, Paris og Milano. Omkring i Oman Oman Air har flere indenrigsflyvninger, som forbinder Muscat med Salalah (5-7 daglige fly) og Khasab (en daglig flyvning). Det tager fem timer at sejle fra Muscat til Khasab med high-speed catamaran (ugentligt). Ruten sejles af Det Nationale Færgerederi, som også forbinder Khasab med Shinas (fire timer – en gang ugentligt). Mere information: www.nfc.om Besøgende kan køre bil ad Omans langdistance hovedveje og med off-roader på mindre veje og hjulspor. Der køres i højre side af vejen. Besøgende kan selv køre på hovedvejene, men til mere krævende besøg i ørken eller bjerge, er det bedre at have en lokal guide og chauffør. Der er taxier i Muscat. Oman Nationale Transport Kompagni har en række komfortable og effektive busser, der forbinder landets hovedbyer (Muscat, Salalah, Sohar, Sur, Al Buraimi). Mere information: www.ontcoman.com Dokumenter For at rejse ind i landet, skal man besidde et pas, der er gyldigt i mindst seks måneder. Internationale besøgende kan købe visum efter ankomsten i Muscat International Airport til fem Rialer i indtil 10 dage eller 30 Rialer fra 11 til 30 dage. Hvis man vil rejse over land til Musandam halvøen fra Muscat, skal man betale for endnu et visum for at komme igennem De forenede arabiske Emirater. Med fly er visum til Oman tilstrækkeligt. Opførsel Det er altid klogt at spørge om tilladelse inden man fotograferer folk – især kvinder og børn. Ophold Sultanatet Oman har et bredt udvalg af hoteller - fra trestjernede turisthoteller til femstjernede luksushoteller – og besøgende kan forvente udsøgt service. Den seneste tids udvikling af turismen i landet har øget udviklingen i naturområderne med færre besøgende. Det gælder for eksempel bjergregionerne ved Nizwa og kyststrækningen ved Sur, hvor enestående ørken- og bjergcamps er til rådighed. Det er tilladet at campere frit overalt i Oman, også i bjergene og på strandene.

18

Sprog Omanerne er altid glade for at møde udlændinge, der kan tale lidt arabisk. Det er en god idé at lære nogle få enkle hilsener og indledende fraser. I modsætning til de fleste andre sprog er der ikke nogen formel eller uformel måde at sige ’du’ på arabisk. Den mest formelle hilsen er as-salaamu alaykum (fred være med dig), hvortil svaret er wa alaykum assalaam (og med dig). Mere uformelt kan man sige sabah al khayr (goddag), hvortil svaret er sabah annur (som oversat betyder ’dagens lys’). Om aftenen: masà al khayr (god aften) med svaret masà annur. Velkommen: ahlan wa sahlan. Farvel: maasalama. Hvordan går det?: kef halak? (til en mand) eller Kef halik? (til en kvinde). Godt: ana mabsout (mand), ani mabsouta (kvinde). Tak: shukran. Ja tak: naam, shukran. Nej tak: laa, shukran. Hvad hedder du?: Aysh ismak? (til en mand) eller aysh ismik? (til en kvinde). Mit navn er….: ismi...


Information 08

Vigtige kontakter Ministry of Tourism

PO Box 200 PC 115 Madinat Al Sultan Qaboos – Muscat Tel. +968 24 58 87 00, Fax +968 24 58 88 80 info@omantourism.gov.om www.omantourism.gov.om

Ministry of Tourism of the Sultanate of Oman c/o Interface International GmbH Karl-Marx-Allee 91a 10243 Berlin, Germany Tel. +49 (0)30 42 25 60 27 www.oman.travel

Embassy of the Sultanate of Oman Clayallee 82, 14195 Berlin Tel. +49 30 8100510 Mandag til Fredag fra 10.00 til 16.00 Botschaft-oman@t-online.de (ansvarlig for Scandinavien & Finland)

Dansk konsulat i Oman

c/o W.J. Towell & Co. L.L.C. P.O. Box 1040, Ruwi, PC 112, Sultanate of Oman Tel. +968 24 70 32 89, 24 70 84 64 Fax +968 24 79 38 92 E-mail: tbanwar@omantel.net.om

Finlands Honorary Consulate General, Muscat Honorary Consulate General of Finland Getco Holdings & Investments Getco Tower, P.O. Box 84, Muscat 113, Oman Tel. +968 24701 454, Fax + 968 24703 826

Royal Norwegian Consulate General, Muscat P.O.Box 89 Ruwi - Muscat Post Code 112 Sultanate of Oman Phone: (+968) 245 26233 Fax: (+968) 245 26050 E-mail: alwyn@wjtowell.com

Sveriges generalkonsulat i Muskat

Infinity Showroom - 3rd floor Suhail Bahwan Automobiles Qurum Sultanate of Oman Consulate of Sweden P.O. Box 1 Ruwi Postal Code 112 Sultanate of Oman Phone: +968-24560971 Fax: +968-24560713 E-mail: alexborges@suhailbahwanautogroup.com

19


Beauty has an address

Sultanate of Oman, Ministry of Tourism c/o Interface International GmbH Karl-Marx-Allee 91a 10243 Berlin, Germany Tel. +49 (0) 30 42 25 60 27 www.oman.travel


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.