Elektronisk musik

Page 1

elektronisk musik

Skab den kreative, vellydende og vedkommende musik

musikogteater.dk


elektronisk musik På linjen for Elektronisk Musik beskæftiger vi os med at lave musik på computer og elektroniske instrumenter. Undervisningen vil benytte sig af mange forskellige tilgange. Dels teoretisk, hvor der vil være fokus på, at alle uanset niveau bliver klogere. Dels selvstændigt, hvor du vil få masser af tid til at arbejde med din egen musik og få individuel kritik og feedback. Og dels i fællesskab, hvor vi bruger hinanden til f.eks. at lytte og komme med gode input. Vi samarbejder også med højskolens andre linjer i forbindelse med forskellige tværfaglige projekter.

Så der er rig mulighed for at arbejde med f.eks. sangere, musikere, teaterfolk og dansere. Uanset om du er til Trap, Detroit techno, dubstep eller avantgarde, vil du få mulighed for at dygtiggøre dig, både teknisk og kunstnerisk. Vi tager udgangspunkt i, hvad DU gerne vil arbejde med, uanset om du er til Ableton Live, FL Studio, Logic, eller foretrækker at lave noisemusik med guitarpedaler. Vi har iMacs med Ableton Live og forskellige controllers, lydkort, høretelefoner og lidt hardware synths til rådighed, hvis du ikke har eget grej.

I løbet af semesteret kommer vi igennem en række forskellige emner som: Synthesizere Samplere Produktion Indspilning Mixing Live performance Kreative værktøjer og Elektronisk musikhistorie. Undervisningen er generelt bredt perspektiveret, både teknisk og æstetisk. Til sidst i forløbet tager vi på turné, hvor vi spiller koncerter for et live publikum - enten på egen hånd eller i selskab med nogle af de andre linjer, f.eks. sang eller nycirkus.


EMNER: SYNTHESIZERE

Vi gennemgår de grundlæggende begreber i forbindelse med synthesizere, og arbejder praktisk ud fra denne viden. Vi vil bl.a. beskæftige os med subtraktiv synthese og FM synthese samt begreber som oscillators, filters, envelopes og amps.

SAMPLERE

Hvordan har man samplet igennem tiden? Hvordan har sampling påvirket musikken? Hvad med rettigheder? Og selvfølgelig skal vi selv sample forskelligt materiale - det kan være materiale fra internettet, fra vores omgivelser eller lyd fra de andre linjer. Vi kigger også på alternative lydkilder som f.eks. raw data filer.

MIXING

Mixing af ens musik er et centralt punkt i elektronisk musikproduktion. Vi snakker både om, hvordan du ved brug af equalizers, compressors og andre effekter kan optimere lyden i dit mix samt, hvordan du vha. mixing kan udvikle dit udtryk. Vi beskæftiger os med, hvordan du bruger konkrete værktøjer og teknikker til at opnå et specifikt resultat.

INDSPILNING

Vi nørder, hvordan du bedst muligt får en god indspilning, hvad enten det er mikrofonoptagelser af sangere, trommesæt, gamle analoge synthesizere, guitarforstærkere eller field recordings.

KOMPOSITION

Du kender måske følelsen af at 'sidde fast' i et nummer eller mangle inspiration til at komme videre. Vi beskæftiger os med forskellige teknikker til at fremme den kreative proces, så din musik kan bevæge sig fra idé til færdigt resultat, bl.a. ved brug af form og komposition.

LIVE PERFORMANCE

Hvordan kan du afvikle din musik live? Er det fint nok bare at trykke PLAY på din computer, eller skal du improvisere og spille på et elektronisk instrument? Med udgangspunkt i denne diskussion afprøver vi nogle forskellige former for live performances og teknikker f.eks. soloperformance eller improvisation med hele holdet.


GENERELT

Alle kan lære at skabe musik på computeren. Du skal dog være indstillet på at nørde de tekniske nødvendigheder samt blive udfordret genremæssigt og kunstnerisk. Det er en fordel, men absolut ikke et must, at du tidligere har arbejdet med musik eller spiller et instrument. Vi ønsker ikke blot at lære dig den 'rigtige' måde at gøre tingene på, men i lige så høj grad den personlige måde. Har du en laptop, så tag den med. Det samme gælder, hvis du ligger inde med et par gode høretelefoner. Har du ingen af delene, er der udstyr til dig på højskolen. Undervisningen er seriøs og kræver koncentreret arbejde, men er samtidig fokuseret på at være spændende, sjov og kollektiv.

HØJSKOLEN Herrestedgade 6-8 6520 Toftlund

Tlf. 74 83 01 04 Fax 74 83 02 12

kontor@musikogteater.dk musikogteater.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.