![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226145504-15e5ca0d72ce60883c323a3da7e16a28/v1/3e2db07cbc73ac5a3e65a19ffa79f97a.jpg?width=720&quality=85%2C50)
2 minute read
ANZAC DAY
ANZAC DAY 25. april. En af de vigtigste dage i den australske kalender. Datoen, du er nødt til at kende, hvis du besøger Australien og specielt, hvis du er i Australien i april. På kalenderen står ANZAC DAY. En forkortelse for Australian and New Zealand Army Corps Day. Dagen, hvor landet højtideligholder mindet om alle de australske og new zealandske soldater, der er faldet i krig.
Da Første Verdenskrig brød ud var Australien et helt ungt land. Kun 13 år gammelt. Det nye land Down Under havde brug for at etablere sig blandt verdens nationer, så da Storbritannien i august 1914 erklærede Tyskland krig, blev Australien, som en del af Commonwealth, suget med ind i krigen.
Advertisement
Den 25. april 1915 var dagen for en planlagt invasion af Gallipoli i Tyrkiet, hvor Australian New Zealand Army Corps forsøgte landgang ved et smalt farvand i Dardanellerne. Allerede inden de allierede nåede i land ved daggry, blev de angrebet fra de høje, omkringliggende klipper, og ANZAC led store tab. Det endte i en katastrofe. Ved udgangen af 1915 blev de resterende tropper evakueret fra Gallipoli. De samlede tabstal for begge sider var langt over 110.000, hvoraf 8.000 var australske soldater. I alt mistede mere end 60.000 australske soldater livet under Første Verdenskrig. Målt ud fra befolkningsstørrelse var Australien et af de lande, der led de største tab på Første Verdenskrigs slagmarker.
Hele nationen bidrog 420.000 australiere, ud af nationens dengang små 5 mio. indbyggere, trak i trøjen under Første Verdenskrig. Det svarede til 38,7 procent af alle australske mænd mellem 18 and 44 år. I 1920’erne blev den 25. april udnævnt til helligdag, og den dag i dag samles folk stadig til en stille, højtidelig kransenedlæggelse ved det lokale krigsmonument for at mindes ofrene, ikke blot fra Gallipoli og andre slagmarker fra Første Verdenskrig, men fra alle de krige og konflikter, Australien har deltaget i. De sidste veteraner fra Gallipoli døde for flere år siden, men deres børn, børnebørn og oldebørn møder trofast op med medaljer placeret ved siden af en rød papirvalmue på højre bryst. ANZAC Day er således stadig en dag, der forener Australien.
Om du er til eventyr eller en afslappende dag på revet, kan du finde inspiration i disse anderledes og spændende Great Barrier Reef oplevelser fra det prisvindende firma Quicksilver Group.
Dykker-og snorkle-eventyr
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226145504-15e5ca0d72ce60883c323a3da7e16a28/v1/bb25dc33abdaea3b28b57e222c918113.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226145504-15e5ca0d72ce60883c323a3da7e16a28/v1/22cdb8e336d8a7212e5dc0a2f79abf63.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226145504-15e5ca0d72ce60883c323a3da7e16a28/v1/c1f7dece9e84bcf1fbe07ac72f48405c.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Perfekt for den eventyrlystne! Oplev spændingen ved at snorke og dykke ved Great Barrier Reef fra luksuskatamaranerne Silverswift fra Cairns og Silversonic fra Port Douglas. Det bliver en aktiv dag, hvor du får rig mulighed for at udforske revets utrolige verden under vandet, når du besøger tre forskellige steder ved det ydre Great Barrier Reef.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226145504-15e5ca0d72ce60883c323a3da7e16a28/v1/138a4b7ebfe01ab2205242d892990895.jpg?width=720&quality=85%2C50)
WAVEDANCER
Low Isles Cruises
Afslapning på revets øer
Hver dag afgår katamaranerne Wavedancer og Ocean Spirit til to skønne paradisøer. Besøg de idylliske Low Isles med Wavedancer blot en time fra Port Douglas. Eller set sejl med Ocean Spirit fra Cairns mod det helt unikke rev ved Michaelmas Cay.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200226145504-15e5ca0d72ce60883c323a3da7e16a28/v1/e6cc512f92c156fc824bf9e93e97bf2e.jpg?width=720&quality=85%2C50)