Dagboksopptegnelser og erindringer om livet som lærer og klokker i Fiskum og Vestfossen 1786–1819
Transkribert og tilrettelagt av Oddvar Vasstveit
SKRIFTER FRA NORSK LOKALHISTORISK INSTITUTT VED NASJONALBIBLIOTEKET NR. 47
NASJONALBIBLIOTEKET, OSLO 2021
Forord ved utgiveren
Forord ved Oddvar Vasstveit
Praktisk leserveiledning
Peder Amundsen Teye (1768–1839)
Bakgrunn og familie 19
Lærer, klokker og håndverker
Autodidakt
Professoren
Ettermæle
Manuskript og utgivelse
Mer enn en dagbok
Renskrevet versjon av tidligere opptegnelser?
Gjengivelsen av teksten
Arkivmaterialet
Eiker på Peder Teyes tid (av Bent Ek)
Bønder, husmenn og arbeidere
Mellom to byer
Reformer i fattigvesen og utdanning
Religiøs og politisk brytningstid
«Bogens hele Indhold og Indretning» 66
«Riimfortale» 70
Biografiske notater 87
Innførslene i dagboka 1768–1819 88
Barndom og ungdomstid. Tilbakeblikk 1768–1785 88
Omgangsskolelærer i Fiskum. 1786–1801 92
Fastskolelærer i Vestfossen. 1801–1819 215
Peder Teye gifter seg. Dagboka avsluttes 277
Peder Teyes eiendeler 281
Et eget bibliotek 284
Bokfortegnelsen 286
Klær 301
«Meubler og Redskaber» 311
Spesielle emner som ikke finnes samlet i den løpende teksten 327
Meteorologiske observasjoner 327
«Læseselskab for Westfossen». Patriotiske selskaper 329
Haugianerne 334
Norges Bank 337
«Ikke nok Herre over mine Drifter» 338
Liste over rammetekster 345 Biografiske opplysninger om en del personer som er nevnt i dagboka 346
Litteraturliste 352 Person- og stedsnavnregister 356 Sakregister 371
Lærer og klokker Peder Amundsen Teye (1768–1839) framstår i kraft av sin dagbok som et særdeles observant og meddelsomt historisk tidsvitne. Han var en selvlært bondeintellektuell av uvanlig format. Samtidig var han en dyktig utøver av en rekke typer håndverk, og hadde åpenbart et kunstnerisk og litterært talent som under andre historiske omstendigheter kunne blitt videreutviklet og raffinert.
Det er med stor glede vi nå kan presentere Peder Teyes dagbok i trykt form, tilrettelagt for et bredt publikum.
Tidligere leder for den daværende Håndskriftsamlingen (nå: Seksjon for sjeldne bøker og privatarkiv) i Nasjonalbiblioteket, Odd var Vasstveit, står for transkripsjon, tekstutvalg, innledning og kom mentarer i denne kildeutgaven. Skriftserieredaksjonen har gjort mindre justeringer og utfyllinger i samforstand med ham. Det gjelder i hovedsak bidrag til noen av rammetekstene.
Vasstveit har særskilte forutsetninger for å utføre et slikt arbeid, med bakgrunn fra sitt lange virke i Nasjonalbibliotekets samlinger og som tidligere utgiver av en rekke kildeskrifter og fagartikler. Han skal ha stor takk for arbeidet.
I tillegg vil vi takke historikeren cand. philol. Bent Ek ved Eiker Arkiv, som har gitt en historisk beskrivelse av Eiker-samfunnet på Peder Teyes tid. Ek har også bidratt med faktaopplysninger om per soner, geografiske forhold, stedsnavn m.m.
Dagboka utgis i serien Skrifter fra Norsk lokalhistorisk institutt ved Nasjonalbiblioteket. Norsk lokalhistorisk institutt (NLI), som begynte sin virksomhet i 1956, ble fra 1. januar 2017 innlemmet i Nasjonal biblioteket (NB). NLI utgjør i dag en seksjon i NBs Fag- og forsknings avdeling. NLI har lang tradisjon med utgivelse av kildeskrifter. De største prosjektene har vært Skattematrikkelen 1647 i 17 bind i perio den 1969–1978, og Norske kongebrev 1660–1703 i sju bind i perioden 1962–1995. I seinere år er denne type virksomhet blitt mindre aktu
ell. Behovene, mulighetene og betingelsene for kildeutgivelser er blitt helt andre i en digitalisert verden. Dette overflødiggjør likevel ikke kommenterte kildeutgivelser av typen som her blir presentert. Det vil stadig være behov for å framheve og tilrettelegge viktige kilder som ellers lett kunne ha falt i skyggen. Utgivelsen av Peder Teyes dagbok mener vi er et eksempel på akkurat dette.
Dagbokoriginalen er skannet og gjort allment tilgjengelig på Nasjonalbibliotekets nettsider.1 I praksis er den likevel vanskelig å trenge inn i og benytte for andre enn eksperter med rikelig forsknings tid og spesialinnsikt i periode, sted, emner, skrift og uttrykksmå ter. Så langt vi kjenner til, har denne unike kilden ikke vært benyt tet i forskningen, med unntak av at Peder Teyes boksamling har vært omtalt med utgangspunkt i de listene han selv har ført inn i dagboka.2
Dagboka er en rikholdig kilde til en lang rekke historierelaterte forskningsfelter. Teyes yrkesliv både som omgangsskoleholder og som fastskolelærer gjør det naturlig at vi får et konkret og svært detal jert innsyn i lærergjerning og skolehverdag. Men langt ut over den åpenbare skole- og lokalhistoriske verdien gir manuskriptet inngan ger til et vidt spektrum av historiske fenomener og problemstillin ger. Det gjelder i fleng innen sosialhistorie, mentalitetshistorie, idéog kunnskapshistorie, bokhistorie, kunst-, håndverks-, husflids- og forbrukshistorie, medisinhistorie, etnologi og allmenn kulturhisto rie. Dagbokskriveren gir detaljerte og – så langt vi kan bedømme det – virkelighetsnære skildringer av hverdag og fest i bygdesamfunnet Eiker og på de mange «dorpene» (tettstedene) der. Eiker var et særs sammensatt og fargerikt lokalsamfunn, med et differensiert nærings liv og et stort sosialt og kulturelt mangfold. Nærheten til Drammen
1 Nasjonalbiblioteket: Ms.fol. 1050 Peder Amundsen Teye: «Historie eller Bog om mig selv. Det er: En Dagbog hvorudi Den nærmeste Slægt og Familie ... er Optegnet.» Digitalisert versjon: https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digimanus_120950.
2 Eide, E. S. 2009, s. 144–145 og 2013, særlig s. 146–147.
og Kongsberg åpnet bygdene her for impulser fra mange kanter. Teye framstiller (og avspeiler!) sosiale spenninger og omgangsformer, fol kelige holdninger og handlinger av religiøs og annen art.
Ikke minst deler Peder Teye åpenhjertig sitt mest private liv med leseren, knyttet til kroppslige plager og fysiske skavanker, mindre verdighetsfølelser, sjenanse og utenforskap i forskjellige sosiale sam menhenger. Han gir detaljerte, ærlige og oppriktige framstillinger av sider ved sitt eget følelses- og driftsliv. Den sosiale, psykologiske og nærmest fysiologiske selvbetraktningen er kanskje det trekket som skiller seg mest markant ut fra andre bevarte «bondedagbøker» fra Peder Teyes samtid. Det er fullt mulig å lese Bog om mig Selv som en egenmelding om en personlighetsutvikling og en dannelsesprosess som skjer fra han var en fysisk noe funksjonshemmet ung gutt fra et gardsbruk av beskjeden størrelse til han ble en moden, opplyst, kunn skapsrik og reflektert mann, skolestyrer i Vestfossen og kirkesanger i Fiskum sogn.
Denne trykte versjonen er en forkortet og redigert utgave av den over 600 sider tykke originalprotokollen i foliostørrelse. I til legg til dagbokinnførslene inneholder denne protokollen blant annet et omfangsrikt regnskapsmateriale. Dette er ikke tatt med her, med unntak av noen lange, innholdsrike og historisk talende lister over bøker, tekstiler, husgeråd, møbler, redskaper og andre eiendeler som skolelæreren hadde ervervet seg i årenes løp.
Vasstveit har også valgt å utelate en del av de ordinære dagbok innførslene som han har vurdert som repetitive og med relativt liten historisk utsagnskraft, og som dessuten ville blitt uhensiktsmessig plasskrevende. Slike skjønnsmessige utvalg vil alltid være diskutable. Skriftserieredaksjonen har imidlertid uten nevneverdige problemer gitt sin tilslutning til Vasstveits vurderinger. En avgjørende faktor her er at denne kildeutgaven sammen med internettutgaven av dagbok originalen gjør det relativt enkelt for forskere og lokalhistorisk inter esserte å finne fram til også det utelatte stoffet på sin egen dataskjerm, om enn da bare i gotisk håndskrift. Utgiverprinsippene framgår for
øvrig av Oddvar Vasstveits forord, og mer utførlig i hans innledning på side 38–49.
Peder Teye var, som Vasstveit understreker, intellektuelt for met av opplysningstiden. Som «tidsvitne» er det åpenbart at han var påvirket av rasjonalistisk tenkning, og at han holdt en tydelig distanse til det pietistiske, haugianske miljøet som stod sterkt på Eiker. Peder Teye plasserer seg selv i tiden og tar så å si historisk og filosofisk standpunkt. Det får vi et konsentrert uttrykk for i strofe 25 av den lange «Riimfortalen» som han har forsynt dagboka si med:
Aarhundred 18tend har, især imod dets Ende, En Nord og Danners Søn ophøyet til at kiende Hvad Menneskets udviklede Fornuft formaaer, Naar mystisk Overtroe og anden Despotismus
Dens grumme Fængsel og dens sorte Catechismus
For evig brækket er, den skiønne Ting opnaaer.
Norsk lokalhistorisk i N stitutt, Nasjo N albiblioteket Hans P. Hosar, forskningsbibliotekar
Da jeg første gang fikk Peder Amundsen Teyes dagbok mellom hendene, var det de forseggjorte tittelbladene og det nesten raffi nerte skriftbildet som fanget interessen. Selve bindet, som opprin nelig hadde vært et vakkert dekorert helskinnsbind, var nå så slitt at bare utydelige rester kunne spores av de forgylte rullebordene som hadde prydet permene, og den opprinnelig forgylte ryggtittelen var bare så vidt leselig: Naturlivets tildragelser og Omstendigheder for P: A: Teye. At det dreide seg om en dagbok, ble først helt klart av det forseg gjorte tittelbladet: Peder Amunsen Teye. Historie eller Bog om mig selv. Det er: En Dag-Bog hvorudi den nærmeste Slægt og Familie hvoraf jeg Udsprang; de merkværdigste Begivenheder som skede før min Tid, samt hos og omkring mig i Verden; og mit eget Livs og Tilværelses Fremgang og Beskaffenhed er Optegnet. Altså ikke en vanlig dagbok, men et forsøk på å plassere seg selv i en større og mer betydningsfull sammenheng.
Førsteinntrykket var at boka måtte ha tilhørt en velstående og velutdannet person. Virkeligheten viste seg å være at eieren, som også var forfatter av bokas tekst, var en bondesønn som tilfeldighe tene hadde gjort til omgangsskolelærer og etter hvert også til klokker i Fiskum annekskirke, en mann helt uten røtter i den fåtallige sosiale eliten i bygdesamfunnet. Det skulle også vise seg at nettopp forfat terens ringe stand gjorde boka til en spesielt verdifull historisk kilde.
Peder Teye var en mann som gjennom mer enn 30 år hadde sin gang på kryss og tvers i det bygdesamfunnet som han var en del av, og som kveld etter kveld samvittighetsfullt avsatte tid til dagboka. Som vi skal se i det følgende, tegnet han på denne måten et ganske enestå ende ekte og levende bilde av et bygdesamfunn på overgangen mel lom attende og nittende århundre.
At manuskriptet, eller i hvert fall vesentlige deler av det, for tjente å bli alminnelig tilgjengelig, kunne det etter min mening ikke være tvil om, men jeg innså også at å transkribere hele denne omfat
tende teksten med sin tette og ofte kronglete 1700-talls håndskrift ville kreve lange timers kveldsarbeid etter arbeidstid på bibliotekets spesiallesesal, kanskje flere år. Dagboka ble altså liggende urørt fra min side, og først som pensjonist fikk jeg tid og anledning til å inter essere meg for den igjen. I mellomtiden var den i sin helhet blitt digi talisert og gjort tilgjengelig på internett. Et spørsmål som da meldte seg, var om en tradisjonell utgivelse mellom to permer strengt tatt hadde noe for seg når interesserte kunne finne en nøyaktig gjengi velse av originalmanuskriptet på nettet. Jeg kom til at de to måtene å gjøre dagboka tilgjengelig på, ville tjene hvert sitt formål. Den digita liserte utgaven utgjør samlet sett en uvurderlig kilde med en overflod av verdifulle faktaopplysninger og talløse detaljerte nedtegnelser om dagligdagse gjøremål som lærer og klokker. Forskere med spesielle interesser og god erfaring i lesning av 1700-tallets gotiske håndskrift vil her finne teksten komplett. I tillegg vil de ha stor nytte av oppteg nelsene i siste halvdel av bindet, der alt som angikk forfatterens inn tekter, utgifter og eiendeler, er samlet. I motsetning til selve dagboka er disse opptegnelsene ført helt fram til dødsåret 1839.
Nettutgaven av dagboka har vært hovedkilden til den foreliggende transkripsjonen og har allerede på den måten bevist at den fyller et behov. Uten fordelen ved å kunne arbeide hjemme i ro og mak og med et tekstgrunnlag der vanskelig lesbare ord enkelt kunne for størres og tydeliggjøres, ville oppgaven for meg som pensjonist vært umulig. Det viste seg også ganske snart at en transkribert utgave ikke kunne bli identisk med nettutgaven. Det ble nødvendig å redigere innholdet ned til en kortere og lettere tilgjengelig tekst, og oppteg nelsene i siste halvdel av bindet måtte sløyfes. Intensjonen har vært at den trykte teksten skulle bli av interesse også for lesere utenfor gruppen med spesiell faglig kompetanse.
Til slutt en hjertelig takk til Norsk Lokalhistorisk Institutt ved Nasjonalbiblioteket, og spesielt til forskningsbibliotekar Hans Hosar som gav velvillig og oppmuntrende tilbakemelding og deretter påtok seg arbeidet med å lede prosessen fram mot utgivelse i trykken.
Originalmanuskriptet til dagboka utgjør en protokoll på i alt 618 sider (309 blad) i folioformat. Den tilhører Nasjonalbibliotekets samling av brev og manuskripter, der den har signaturen Ms.fol. 1050. Proto kollen er skannet og lagt ut på Nettbiblioteket (se note 1 s. 10.). Her etter refererer vi til denne som nettutgaven.
Nettutgaven består av i alt 593 sider, inklusive permer og rygg og noen innlagte løse sedler i protokollen. Sidetallet skulle egentlig ha vært 618 (309 blad ganger 2), pluss permer og noen få løse innlegg. Uoverensstemmelsen skyldes at en del blanke sider er hoppet over i skanningen.
Når det gjelder prinsipper for transkriberingen, viser vi til side 42–45 («Gjengivelsen av teksten»).
Ved begynnelsen av hvert nytt år i dagbokinnførslene, og ved noen andre elementer, har vi påført sidehenvisninger til originalmanu skriptet, som for eksempel for 1790: [54/27B] Tallet foran skråstreken viser til sidetallet i nettutgaven. Tall og bokstav bak skråstreken viser til originalmanuskriptets folionummerering med a- og b-side. Folio nummerering betyr at det er hvert enkelt blad som er nummerert, ikke hver side. Nummereringen er påført med ørliten blyantskrift i øverste høyre hjørne på forsiden av hvert blad, det vil si på annenhver side i protokollen. Når vi skal referere til en enkelt side av bladet, bru ker vi «A» for forsiden og «B» for baksiden.
Peder Teye har nevnt mange hundre forskjellige personer i dagboka si. I de aller fleste tilfellene er de nevnt uten videre opplysning om hvem
de er, ut over den versjonen av navnet som de er omtalt under. For å lete fram bestemte personer og eventuelle tilleggsopplysninger om dem får leseren hjelp i navneregisteret og i fotnoter. Det er i tillegg utarbeidet en liste over et begrenset antall personer som det er fram skaffet nærmere biografiske opplysninger om.
Navneregisteret (s. 356) er et felles steds- og personnavnregis ter. Personer er så langt som mulig plassert alfabetisk etter slekts navn. De som blir nevnt bare med fornavn og patronymikon (-sen, -datter), er oppført på fornavnet. Dersom de i tillegg er knyttet til et gårds- eller plassnavn, vil vedkommende være oppført under dette stedsnavnet som om det var et slektsnavn. Som oftest vil det dreie seg om medlemmer av brukerfamilien på gården eller plassen, gjerne bonden selv som vertskap for omgangsskolen en uke eller to hvert år. Men strengt tatt sier ikke stedsnavnet i seg selv noe om slektskap, status eller rolle i familien eller husstanden.
I navneregisteret er det som regel ikke oppført nærmere opp lysninger om personen eller stedet, utenom yrkestittel/stilling eller andre identifikatorer som kunne påføres uten altfor tidkrevende kil deundersøkelser.
Fotnotene gir personopplysninger der det føles påkrevd med umiddelbar identifisering. Det henvises gjerne videre til listen over biografiske opplysninger:
Biografiske opplysninger om en del personer … (s. 346). I praksis vil innførslene her i de fleste tilfeller dreie seg om embetsfamilier, bor gerskap og andre standspersoner som ikke kan klassifiseres som til hørende allmuebefolkningen i bygda.
Gårdsnavn og andre stedsnavn i registeret, i innledningen og kom mentarene, følger dagens offisielle skrivemåte etter prinsippene i stadnamnlova.
Personnavn i registeret blir ellers lagt så nær Teyes skrivemåte som mulig. Der det er variasjoner i hans tekst, er navnet normalisert
retning: Nils og Niels skrives Nils, Christopher og Christoffer skrives Christoffer (men ikke Kristoffer om ikke Teye selv bruker den varianten) etc. For «kjente» personer er skrivemåten i vanlige oppslagsverk retningsgivende. Patronymikon skrives -sen/-datter.3
Fotnotene blir brukt til 1) litteratur- og kildehenvisninger, 2) person identifisering (se ovenfor) og 3) oppklaring av ord og begreper og saksforhold som ikke kan forutsettes allment kjent og forståelige for leserne.
Særlig punkt 3 vil uvilkårlig bli preget av tilretteleggerens og redaksjonens skjønn. Vi viser til oversikt i litteraturlisten over de mest brukte oppslagsverkene. Ellers vil samme fenomen vanligvis bli forklart bare ved første gangs forekomst i teksten. Tilsvarende gjelder for personer som identifiseres ved fotnote.
For å lette orienteringen i det mangfoldet av emner Teye berører i dag boka, er det trukket ut spredte dagboknotater om enkelte presumptivt interessante og etterspurte saksfelter (side 327–343, jf. nærmere omtale i innledningen på side 45). Det er også utarbeidet et sakregis ter, som på langt nær er dekkende for emnerikdommen som berøres i dagboka, men som likevel vil være til god hjelp for mange lesere.
I «orienteringsutstyret» inngår dessuten en liste med sidehen visninger til rammetekster som gir utfyllende opplysninger og kom mentarer til innholdet i dagboka (side 345).
Peder Amunsen Teye. Historie eller Bog om mig selv. Det er: En Dag-Bog hvorudi den nærmeste Slægt og Familie hvoraf jeg Udsprang; de merkværdigste Begivenheder som skede før min Tid, samt hos og omkring mig i Verden; og mit eget Livs og Tilværelses Fremgang og Beskaffenhed er Optegnet.
Peder Teye ble født i Øvre Eiker den 8. april 1768. Foreldrene eide og drev gården Teige (dagens gnr. 9), og Peder tok den lokale utta len av gårdsnavnet som sitt faste etternavn og slektsnavn. Teige ligger 3–4 kilometer rett øst for tettstedet Vestfossen og tilhørte i datidens administrative inndeling Millesvik fjerding og Haugs sogn.
Teige var en ganske liten gård etter lokale forhold. Gården kan i kildene være lett å forveksle med gnr. 141 Teigen i Fiskum sogn. Til feldigvis bor Peder Teye nettopp på Teigen i Fiskum på folketellings tidspunktet i 1801, noe som kan bidra til forvirringen. Men da var han bare midlertidig innlosjert der som skoleholder. På hjemmegården Teige bodde på samme tidspunkt Peders foreldre og søsknene Erik (27), Margrete (26) og Gunhild (21), alle tre fremdeles ugifte.
Peder var den eldste i en søskenflokk på i alt sju. Han var således odelsarving til gården. Men som tiåring fikk han en stygg skade i bei net av et øksehugg, og dette gjorde ham halt og fysisk redusert resten av livet. Kanskje ble han regnet som legemlig uskikket til å være gård bruker, noe som kan bidra til å forklare at det ble hans yngre bror Erik som overtok gården.
Da Peder som 17-åring begynte som omgangsskolelærer, fikk han kost og losji på gårdene der skolen ble holdt, noe som førte til en omflakkende tilværelse. I perioder når det ikke var skole, hadde han øyensynlig barndomshjemmet som base. Som fastskolelærer på Vestfossen fra 1801 fikk han egen bolig, og da det i 1807 ble bygd nytt skolehus, flyttet han inn der.4 Som det framgår av Peder Teyes egne biografiske notater fra dagboka (se side 87 i denne utgaven), bodde han ennå i 1828 der, og sannsynligvis livet ut.
4 Johnsen, N. 1914, s. 433.
På dette kartutsnittet fra 1826 kan vi finne Peder Teyes hjemsteder gjennom det meste av hans liv, i Vestfossen og nærmeste omkrets. Garden Teige, der han var født og opp vokst, sees oppe til høyre. Skolen med lærerbolig på Vestfossen ble hans faste hjem fra 1808. Noen år senere kjøpte han en liten eiendom, Lundehaugen under Lunde gård, til venstre på kartet. På dette «løkkebruket» kunne han dyrke litt korn og skaffe fôr til en ku eller to. Teyes kone kom fra en husmannsplass under gården Arneberg som også sees på kartet nær Vestfossen. Kartverket: Rektangelmålinger, 14C 4. Buskerud. Datert 1826. Håndtegnet av H. Rynning.
I slutten av juni 1813 skriver han i dagboka: «[Det] aabnedes Lei lighed for mig til at bekomme mig et Stykke Iord og en Koe, hvoraf jeg i Sommer, Gud ske Lov, har levet.» Det dreier seg om den lille eien dommen Lundehaugen, utskilt fra gården Lunde, en kilometers vei fra Vestfossen.5 Det var dyrtid og nød, og eiendomsprisene hadde i det siste tiåret steget til det tidobbelte (jf. dagboka 11.11.1812). Han angret bittert på at han noen år tidligere, før inflasjonen tok overhånd, ikke hadde benyttet seg av den odelsretten han tydeligvis har hatt til gården som moren var fra (dagboka 14.11.1812). Av regnskapene bak i boka kan vi imidlertid se at han i februar 1813 hadde penger nok til å betale 1983 riksdaler kontant for Lundehaugen, som han hadde kjøpt på auksjon.6 [470/247B] Peder flyttet ikke inn på den nye eiendom men. Jordveien på Lundehaugen drev han trolig som «løkkebruk», noe som på den tiden ikke var uvanlig for folk som bodde på tettste det Vestfossen.7
5 Artikkel om Lundehaugen på Lokalhistoriewiki.no, lest 4.3.2021.
6 Denne eiendommen omfattet også den løkka som seinere ble kjent som «Skjelsbekkjordet». I 1824 kjøpte han til et nytt jordstykke, den såkalte «Perhaugen», som antagelig fikk navn etter ham (Peder = Per).
7 Jf. dagbokinnførsel 23.4.1819.
Peder Teye giftet seg i 1820, 51 år gammel. Bruden var Kari Johan nesdatter fra husmannsplassen Arnebergeiet. Hun var da bare 18 år. De fikk tre barn, født i tidsrommet 1820–1824. Eldstegutten Gunder døde som seksåring.
Genealogie eller en Stam-Tabel over den Slægt og familie hvoraf jeg Peder Amundsen Teye haver min Oprindelse; fra mine Oldeforældre paa Fæderne og Møderne side; og de sildere Forbindelser og Udviklinger. (Sammenbrettet ark, bundet inn mellom blad 5 og 6 i dagboka. Gjengitt som side 15 i nettutgaven.)
NB! Det følgende er ikke avskrift av faksimilen på s. 21. Opplysninger er hentet både derfra og fra andre kilder. Se også Teyes egne biografiske notater gjengitt på side 87.
Omgangsskolelærer i Fiskum 1786–1801. Underklokker i Fiskum kirke 1794. Fastskolelærer i Vestfossen 1801–1839.
Født: 8.4.1768.
Døpt: 17.4.1768.
Konfirmert: 1783. Viet: 17.2.1820. Død: 22.4.1839.
Ektefelle: Kari Johannesdatter Arnebergeie. Født 1801. Død 24.12.1868.
1. Gunder. Født 29.8.1820. Død 2.1.1827.
2. Johannes. Født 25.5.1822. Død 14.4.1904.
3. Carl Ammond. Født 27.8.1824.
Far: Amund Børgersen Teye. Født 7.5.1744. Død 23.2.1816.
Mor : Kari Gundersdatter Tveiten. Født 26.1.1738. Død 14.6.1815.
1. Peder selv.
2. Else Amundsdatter Korvald. Født 9.11.1769.
3. Erich Amundsen Teye. Født 17.9.1771. Død 30.1.1844.
4. Amund Amundsen Teye. Født 27.1.1774.
5. Anne Amundsdatter Teye. Født 11.7.1777.
6. Margrethe Amundsdatter Teye. Født 8.4.1779. Død 9.10.1825.
7. Gunnild Amundsdatter Nebberg. Født 31.12.1781.
Farfar: Børger Amundsen Teye. Født 1709. Død 1775.
Farmor: Anne Larsdatter Teye, født på Bragernes.
Morfar: Gunder Erichsen Tveiten. Født 1744.
Mormor: Else Hansdatter Åker. Født 1744.
1785. 26.12. Decembr. 26de om anden JuleDag blev Jeg af Høyærværdige hr. Professor Strøm, af Prædikestolen indsat til Skohle Holder udj Fiskum Fiær ding. Jeg var selv ved Fiskum Kircke den Dag og stod i Stolen med Klokkeren. Major Selchier var og i Kirken den Dag. Han var noget derimod, og sagde til Professoren: Jeg var for ung.
Slik beskriver Peder Amundsen Teye starten på sin lange lærergjer ning i Fiskum. Bare 17 år gammel, og låghalt som han var, kan vi for stå at han ble møtt med skepsis da han startet sin vandring mellom de omtrent 40 gårdene i skolekretsen Aassidens og Fiskumstrandens District (etter seinere inndeling).8 På de fleste gårdene var han en uke om gangen, noen steder to uker. Noen av gårdene besøkte han to gan ger i løpet av et år, men de fleste bare én gang. Det vonde beinet som hemmet ham gjennom hele livet, gjorde rundgangen med skolekas sen på ryggen ekstra besværlig, og bøndenes ringeakt de første årene gjorde det ikke lettere. Nedsettende slengbemerkninger måtte han ofte tåle, og hadde det vært i våre dager, ville vi kanskje sagt at han ble utsatt for mobbing. Matstell og nattelosji var heller ikke mye å skryte av i mange av hjemmene, og i de utførlige dagboksopptegnelsene hans møter vi ofte klager over forholdene der han holdt skole. To ver selinjer skrevet i 1799 viser at han ofte lengtet hjem den første tiden:
Ieg længtes ofte hiem, især naar ieg mig fandt Hos et uskjønsomt Folk miskiendt i Byrdens Lænke.9
8 Aassiden og Fiskumstranden var fram til 1816 adskilte skolekretser. Deretter var de fram til 1820 sammenslått til én krets, men fra da av igjen delt i to (Johnsen, N. 1914, s. 438–439). En opptelling i dagboka for 1786 viser at Peder Amundsen da hadde begge disse kretsene som sitt område.
9 Fra strofe 49 i «Riimfortalen».
Plaget med salt Smør og Fladbrød hvert Maal;
[…] uden Spiise og slet Bevertning;
[…] usun Spiise;
Laae i en Kanope 10 lige for Ovnen om Natten, som var mig leyt;
Natten til Søndag d. 18de November fik ieg kun lidet sove da Ole gik drukken al Natten og holt et fælt Huus med Børn og Pigen. Han lagde sig engang i Sængen, da han skar græsselig Tænder og stod strax op igjen og larmet;
[…] havde Kosten hos Christofer Bacherud, men forblev med Sæng og Være i Dunseruds Bageovnskammer indtil den 6. Nov.
Det var en utbredt misnøye i bygda med skoletvangen og utgiftene som fulgte med, og omgangsskolelærerne som skulle ha kost og losji, var ikke populære. Men tross den skepsisen unge Peder, eller Per som han ble kalt, møtte som nyansatt lærer, og tross haltingen han måtte slite med, hadde han egenskaper som gjorde at han etter hvert ble godtatt og kom til å fylle flere funksjoner i bygdesamfunnet. Allerede etter fire år, altså da han var bare 22 år gammel, ser vi at han ble brukt som bedemann i begravelser og som kjøgemester ved brylluper. Det viktigste trinnet på den sosiale rangstigen tok han likevel da han etter nye fire år, i 1794, fikk oppfylt sin drøm om å bli klokker i hjembygda. Da hadde han også så smått begynt å gjøre seg nyttig som en slags altmuligmann, en som kunne reparere klokker og male dekorasjons maling på inventar, eller snekre møbler og gårdsredskaper. Til og med en hestevogn og en slede til eget bruk fikk han ferdig. 24 år gammel noterer han sine første skritt på denne veien:
1792. 4.9. Kogte ieg Linolie og begyndte at mahle Vinduerne hos Ole Kaart vedt. Nu synes at aabnes en nye Næringsvey for mig, i det ieg har truffet den rette Maade at koge Olien paa. Ieg kan altsaa lære mig at mahle.
Fra da av er dagboka full av notater om hans virke som møbelsnekker og interiørmaler. I året 1797 noterer han for eksempel nesten daglig hvordan arbeidet med et stort og kunstferdig dekorert skatoll utvikler seg, og han gjør rede for skuffer og beslag med utskjæringer og maling. Også blomster forteller han at han har lært seg å male, antagelig det vi kaller rosemaling. Enkelte av bøndene mente nok at alt dette snekker arbeidet var i ferd med å ta overhånd. I en innførsel 15.8.1798 refererer han en advarsel fra presten om at «Christen Ruud havde sagt ham at ieg arbeyder paa mit Snedkerarbeyde og bryr mig ikke om Barna». At han hadde kunstneriske anlegg kan vi blant annet se av den forseg gjorte prologen og de dekorerte tittelbladene i dagboka.
I det bondesamfunnet han var født inn i, og som han resten av livet kom til å være en del av, var det begrenset interesse for bok lig kultur, og han fikk aldri sosial omgang med de få kondisjonerte familiene i bygda som kanskje kunne ha hatt noe å tilføre ham på dette området. Han kaller dem «de fornemme» eller «de store», og det er tydelig at han føler seg uvel i deres selskap. Prestene var også høyt hevet over hans stand, og det var helt utenkelig både for dem og ham at han skulle få innpass i deres fornemme sosiale omgangskrets. Likevel var det nettopp to av sogneprestene som oppmuntret og hjalp ham til å utvikle seg intellektuelt, først den umåtelig lærde Hans Strøm, og deretter etterfølgeren, den ildfulle patrioten og rasjo nalisten Frederik Schmidt. Strøm var den av dem som stod Teye aller nærmest, og den som først vakte drømmen hos ham om å kunne bli klokker i Fiskum annekskirke. Men «professoren», som han ble kalt, inspirerte ham også til å samle kunnskaper langt utover det som trengtes for å fungere i et klokkerembete. Som den ektefødte sønn av opplysningstiden han var, har nok Strøm sett det som en oppgave å hjelpe denne fattige og låghalte, men evnerike bondegutten ut av det kunnskapsløse og ørkesløse livet i fattigdom og uvitenhet som han forutså at ellers ville bli hans skjebne.
Det skolesystemet Peder Teye virket innenfor gjennom sitt lange yrkesliv, var fundert på forordningene om allmueskolen fra 1739 og
1741.11 Det ble innført skoleplikt fra sjuårsalderen. Det gjaldt både jenter og gutter, og fattige skulle inkluderes, selv om foreldrene ikke kunne bidra til den i hovedsak bondefinansierte skoleordningen. Myndighetene ønsket flest mulig fastskoler – egne skolebygninger i hvert sogn –, men i praksis ble omgangsskolen helt dominerende fram til «fastskoleloven» kom i 1860. Eiker lå godt an i utviklingen av allmueskolesystemet. Blant annet ble det etablert en fastskole på Vestfossen allerede i 1747, med to andre i løpet av et par følgende tiår (se mer om skolen på Eiker side 60–61). Men skolevesenet hadde også her sine mangler. Det blir vi iallfall gjort behørig oppmerksom på i en beskrivelse Hans Strøm gir i innledningen til en prekensamling han fikk utgitt i 1792, direkte henvendt til hans menighet i Eiker:
[…] med Skolerne synes dog ingen i lang Tid at have havt den fornødne Tilsyn. Med catechetiske Øvelser kan man ikke heller sige, at de Fleste have giort sig tilstrækkelig Flid […] I see deraf mine kiere Tilhørere Grunden til det, jeg meest har drevet paa siden jeg kom til denne Menighed, men ogsaa fundet den meste Hinder og Modstand udi, som er Skolens Forbedring. Jeg har ikke uden Græmmelse kunnet seet deres Forfald iblant Eder, som ofte har gaaet saa vidt, at endog i de tre faste skoler her i Menigheden, hvor Ungdommen hele Aaret kan nyde Underviisning, have mange ikke ladet deres Børn søge Skolen nogle Dage i Aaret, end sige oftere. 12
Kristendom og lesing var de eneste obligatoriske fagene i allmuesko len fra begynnelsen av. Peder Teyes dagbok viser at han også under viste en del av elevene i skriving og regning, enda disse fagene ikke ble påbudt før en ny skolelov ble vedtatt i 1827. Og hva mer er: I en klokkerbok for Fiskum13 finnes det en undervisningsplan fra fastsko len i Vestfossen ca. 1808 (se side 233–234), og av den framgår det at
11 For oversikt over og gjengivelse av innholdet i disse og andre relevante forordninger, se Kirkehistorisk arkiv ved Norsk Lærerakademi, http://www.fagsider.org/kirkehistorie/lover/ indexlover.htm (lest 2. 7. 2020).
12 Strøm, H. 1792, s. 8 og 11.
13 Statsarkivet i Kongsberg: Klokkerbok for Fiskum nr. 2, 1794–1850, s. 41f.
Venstre: Tittelbladet på Hans Strøms Eiker-beskrivelse fra 1784. Høyre: Tittelbladet i Hans Strøms prekensamling som han fikk utgitt i 1792, og som inne holdt en direkte «Tilskrift» til hans menighet på Eiker. Det er et eksempel på en huspostill, dvs. prekener over «alle Søn- og Festdages Evangelier til Andagtsøvelse for Almuen», ansett som velegnet for husfedre til å foredra for familie og husfolk. 144 personer i prestegjeldet, derav ca. 120 bønder hadde subskribert på (forhåndsbestilt) publikasjonen.
Allmueskolens virkning for utbredelsen av lese- og skrivekyndighet og heving av det allmenne kunnskapsnivået er vanskelig å evaluere, både kvantitativt og kvalitativt. Det må ha variert sterkt fra sted til sted og over tid, og ikke minst vært avhengig av de sosiale forholdene på stedet.
I sin Eikerbeskrivelse fra 1784 mener Strøm å kunne konstatere: «[…] flere Bønder her [kan] læse og skrive, hvori de og nu omstunder flittig oplære deres Børn. Her findes og ligesaavel som andensteds een og
Peder Teye også underviste allmueskoleelevene i en lang rekke avan serte orienteringsfag som Historie og Jordbeskrivelse, Astronomi, Naturlære, Anthropologie, Sjælelære, Sundhedslære m.m.
anden studerende Bonde, som har Lyst at see sig om i Bibelen, Lovbogen og een eller anden Historie.»14 Noen år seinere får vi så å si en navne fortegnelse over disse «studerende Bønder» på Eiker: I Strøms utgitte prekensamling fra 1792 er det trykt en lang liste over subskribenter. 15 I Eiker prestegjeld er antallet 144. Blant disse finnes naturlig nok en del kondisjonerte (proprietærer, offiserer, verkseiere, en prostinne etc.), men også fergemenn, sagfogder, sagmestere, klokkere, «fabrikører» og håndverkere som smeder og fellberedere (skinnfellmakere). Trekker vi fra subskribentene med slike forklarende betegnelser, står vi igjen med 120 personer med gårdsnavn fra Eiker som etternavn. Det er neppe for dristig å anta at dette er respektable, til dels ganske velholdne gardbru kere av bondestand. Hvorvidt de enkelte selv var kapable til å studere Strøms prekener, er selvsagt vanskelig å vite. De kan ha tegnet subskrip sjonen først og fremst for å bekrefte sin status og vilje til å leve opp til idealet og forpliktelsene som gudfryktige, lutherske husfedre. Men all mueskolens leseundervisning gjennom en femtiårs periode fra ca. 1740 må vi jo også anta har hatt sin virkning.
På bredere basis konkluderer bokhistorikeren Lis Byberg om resultatet av særlig prestenes innsats for skolevesenet på denne måten: «[De] pie tistiske og rasjonalistiske geistliges engasjement, på henholdsvis første og annen halvdel av 1700-tallet, skaffet Norge en landallmue som kunne lese ukjent skrift.»16 Jostein Fets grundige avhandlinger om lesende og skrivende bønder underbygger til fulle denne konklusjonen. 17 (Se også rammeteksten «Bondedagbøker» på s. 47–48 og om leseselska pet i Vestfossen under «spesielle emner» på s. 329–333)
Strøm, H. 1784 s. 228.
Strøm, H. 1792 s. 15–22.
Byberg, L. 2008, s. 338.
Fet, J. 1995 og 2003.
Peder Teyes dagbok eies av Nasjonalbiblioteket i Oslo, men også Statsarkivet i Kongsberg oppbevarer arkivstoff etter lærer og kirke sanger Teye (se side 45–47). Naturlig nok er det hovedsakelig klok kerens opptegnelser og protokoller som har havnet i statsarkivets magasiner, men forskjellige private papirer har også funnet veien dit. Blant disse er et hjemmelaget og velbrukt bind på nesten 600 håndskrevne sider som kaster lys over autodidakten Peder Teye. Det inneholder hans egen avskrift av en trykt lærebok i matematikk for studenter ved Universitetet i København, utgitt i 1795. Den nesten utslitte boka er full av understrekninger og margkommentarer, noe som vitner om de utallige timene med kveldsarbeid i lyset fra ovnen, som han skriver om. Den vitner også om kunnskapstørsten hos en bondegutt i møtet med et fag som han knapt visste eksisterte da han startet på sin gang gårdimellom. Skolebarna skulle på den tiden først og fremst lære å lese, til nød også å skrive, men regning trengte de ikke. Det avgjørende var tross alt at de lærte å lese Bibelen, salme boka og katekismen, så de kunne stå til konfirmasjon. Derfor var reg nekunst ikke noe læreren måtte beherske for å bli ansatt, og derfor hadde heller ikke Peder Teye i sin beskjedne skolegang fått undervis ning i dette faget. I et brev til Hans Strøm skriver han om sine mang lende kunnskaper da han begynte lærergjerningen: «Ieg har siden den Tiid ieg blev Omgangsskoleholder ved Fischum, merkelig for meret min Kundskab i henseende til Skolevæsenet, da ieg den Tiid kunde ganske lidet skrive og slet intet regne.»18
At han startet selvstudiene allerede i sitt første år i omgangs skolen, ser vi av en innførsel i dagboka etter et halvt år som lærer: «nu var det ieg fik begræb paa regnekunsten hvilken Niels Schielbred lærte mig.» Det var altså eieren av storgården Skjelbred som ledet den unge omgangsskolelæreren på de første skrittene inn i regne
18 I brev til Hans Strøm av 3.5.1792. Gjengitt i sin helhet i dagboka (Anhang til Aaret 1792, s. 132–134).
kunstens verden. Gjennom hele resten av livet brukte han mye tid på å trenge dypere inn i matematikkens mysterier, og flere bøker både i skolebiblioteket og i hans private boksamling vitner om denne inter essen. Men matematikk var bare ett av de fagene han etter hvert til egnet seg på egen hånd.
Kristendomskunnskap var naturlig nok viktig for ham, både som lærer og seinere som klokker, men av katalogen over boksam lingen kan vi også se at han studerte filosofi, rettsvitenskap, histo rie, geografi, tysk språk og diverse andre fag. Bare latin måtte han gi opp å lære. Han ble en ekte autodidakt, men var samtidig så jordnær og praktisk anlagt at han aldri murte seg inne sammen med bøkene sine. En innførsel i dagboka fra 1795 gir oss et godt bilde av en hver dag fylt av en rekke forskjellige gjøremål der innføring i dagboka, som han med rette kaller sin «Levnetsbog», inngår som et viktig element:
1795. 25.6.–30.6. Skrev troelig i min Levnetsbog. Notabene: Dette Aars Som mer og Efteraar kan ieg kalde den travle og fortrædelige Periode i min Tiid, idet ieg var indviklet i saa mangehaande Forretninger og Forbindelser, nemlig Omgangsskoleholder, Under-Klocker, Preseptor 19 paa Raaen, Mahler paa Schilbred, Bedemand, Kister at omarbejde, Klæder at bevirke hiemme paa Teje etc. etc.
I et av regnskapene bak i dagboksbindet kan vi se at interessen for å samle seg bøker var til stede allerede det første året han arbeidet som omgangsskolelærer. Etter hukommelsen skriver han i 1790 ned disse bokinnkjøpene i 1786:
Jan. 28de omtrent kiøbte ieg af Joen Mogensen Gullisrud en Bog kaldet Johan Arnd Sande Christendom 20; Mars 24 omtrent kiøbte ieg en Spørgsmaalsbog. Handler om Døden, af Lars Nielssøn L. 21; Sept. 24de kiøbte ieg af en Svendske
Preseptor: privatlærer.
Johan Arndt (1555–1621). Første utgave av Sande Christendom utkom på tysk i 1606 og ble en av de mest utbredte andaktsbøker i verden
Forfatteren ikke identifisert.
som losserede 22 paa Darboe en svensk med alle slags fireføddede Dyre-Bog. Fik atpaa en liden Bog af Jacob Bies Moralske Fabler 23
Etter hvert opparbeidet Peder Teye seg en imponerende boksamling som i hans fortegnelse omfatter 179 nummer med alt i alt ca. 250 enkeltbind. Samlingen er nærmere omtalt på side 284–286, og Teyes systematisk ordnede og detaljerte katalog er gjengitt på side 287ff..
Etter mange år som prest i Volda, der han blant mye annet hadde utgitt et berømt historisk-topografisk verk om Sunnmøre, hadde Hans Strøm (1726–1797) i 1778 fått det gode kallet Eiker. Han var vårt lands første naturvitenskapelige forsker med internasjonalt ry, og kallet som sogneprest i Eiker fikk han som kongelig belønning for sine utallige naturvitenskapelige skrifter. Titulær professor ble han omtrent samtidig, en ærerik tittel som betydde at han skulle tiltales som «Højædle og Velbyrdige». I sitt nye kall fortsatte han zoologiske og historisk-topografiske studier, og etter seks år utgav han en Phy sisk-oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegjeld. Der kan vi blant annet lese at «Den største hinder i Skole-Væsendet er Mangel paa gode Skoleholdere. Hvor jeg før var, kunde man af mange Competentere altid giøre Valg, hvorimod man her nødes til at tage hvem man kan faae […]».24 Dette ble skrevet bare to år før han gav den unge bonde sønnen Peder Teye lærerposten. Ansettelsen var altså en nødløsning, men ikke enestående i en tid da ingen formell lærerutdannelse eksis terte i Norge.
22 Losserede: losjerte.
23 Jacob Bie (1738–1804). Født i Trondheim. Utga i København 1765: Originale moralske Fabler i bunden Stiil. Ordet «moralske» i tittelen var ironisk ment. Fablene omhandlet dyr med menneskelige egenskaper og var så frekke at boka ble stoppet av sensuren.
24 Strøm, H. 1784, s. 251. Han kan ha hatt i tankene bl.a. sine protesjé i Volda, bondegutten Sivert Aarflot (1759–1817), som med en begynnelse som omgangsskolelærer fikk så stor betydning for utbredelsen av kunnskap og dannelse i allmuemiljøer på Nordvestlandet. Se f.eks. Høydal, R. 1996.
Ved Hans Strøms død og begravelse fungerte Peder Amundsen som klokker og kirkesanger og i selve likferden som bedemann. Han opplevde da den store ære å få sitte ved det «fornemme Bord». Et vers forrest i dagboka sier litt om hva han selv mente professoren hadde betydd for ham:
Sindrig Professor Strøm fremkalte mig af Kraagen [dvs. kroken] Hend paa en Plads hvor ieg fik skimte gjennem Taagen, Og Verden falt strax for mig i et andet Lys; Io længer frem des bedre Sandhed kom til Siune. 25
Hans Strøm (1726–1797), sogneprest i Eiker 1779–1797. Stikk av Johan Christoph Seehusen 1791, etter maleri av Peder Aadnæs (1739–1792). Lokalhistoriewiki.no.
Skolereformene i første halvdel av 1700-tallet var drevet fram av en «statspietisme» med kongen i spissen. Videre reformer og forbedringer mot slutten av århundret og på begynnelsen av det neste blir gjerne til skrevet opplysningstenkningen, med rasjonalistiske teologer som fore gangsmenn.
Venstre: Kristian 6. (regjeringstid 1730–46) var pietist. Det var under hans regime at konfirmasjonen og allmueskolen ble innført. Kobberstikk av J.M. Preisler. Her gjengitt fra Heggtveit, H.G. 1905–1911 s. 299.
Høyre: Erik Pontoppidan d.y. (1698–1764), hoffprest, teologiprofessor, biskop i Bergen. Han var en ledende ideolog for statspietismen under Kristian 6.s regime. Pontoppidans katekisme Sandhed til Gudfrygtighed («Pontoppi dans forklaring») med sine 459 spørsmål og svar kom ut allerede i 1737, og ble selve grunnboka i allmueskolens pensum til langt inn på 1800-tallet. Kobberstikk av C.H. de Lode. Her gjengitt fra Heggtveit, H.G. 1905–1911 s.7.
Teologisk er pietismen og rasjonalismen uforenlige størrelser. Men i opplysningstenkningen og det konkrete opplysningsarbeidet lar det seg neppe gjøre å trekke klare skiller mellom rene rasjonalister på den ene siden og mer eller mindre pietistisk influerte prester på den andre. Sog neprest og professor Hans Strøms virke kan illustrere dette. Teologisk er
han blitt plassert i «skjeringspunktet mellom ortodoks pietisme og opp lysningsfilosofiens rasjonalisme» 26 og også som «supranaturalist», 27 det vil si at han i sin teologi vektla Skriftens åpenbaringsaspekter mer enn rasjonalistenes ensidige vekt på fornuften. Men Strøm var også en av samtidens mest framstående naturforskere, og opplysningsmann på sin hals. Han var oppvokst i et pietistisk orientert miljø. Både hans far Peder og hans morbror Eiler Hagerup var med i et kollegialt fellesskap av sju prester i Romsdalen som kalte seg Syvstjernen. Virksomheten tok til i 1713, med «Finnmarks apostel» Thomas von Westen som ledende skik kelse. Syvstjerne-prestene var pionerer i Norge for den tyske pietismen. På samme tid var de ivrig opptatt av verdslig kunnskap og opplysning. 28
Utsnitt av plantegning av ekserserplassen, kirken og prestegården ved Hokksund, jf. illustrasjonen s. 101. Dette er den eneste illustrasjonen som finnes av Haug kirke før brannen i 1818. Riksarkivet, kart- og tegningsamlingen 009 KG II 9. Udatert (ca. 1780?).
26 Apelseth, A. 1995, s. 38–39, jf. 16–17. Jf. også Walløe, L. 2009: «Strøms teologiske bak grunn var pietismen, men han var sterkt påvirket av opplysningstidens ideer.»
Christophersen, H.O. 1980.
Vasstveit, O. 2016; Myhre, R. 1998, s. 22.
Prestgjeldet bestod av Haug hovedsogn, Fiskum annekssogn og (fra 1803) Bakke annekssogn.
Sogneprester
1763–1773: Peder Jespersen Nyrop
1773–1778: Lorentz Schnitler
1779–1797: Hans Strøm
1797–1820: Frederik Schmidt
1820–1830: Jens Paludan
1830–1843: Lars Andreas Oftedahl
Personell kapellaner
1743–1776: Søren Hansen Lemmich, bosatt på Fiskum prestegård, seinere på gården Røren
1767–1776: Johan Aagaard Smith (fra 1776 res.kap., se nedenfor)
Nevnt 1783–84: Lorentz Budde, personlig kapellan hos sogneprest Hans Strøm
Nevnt 1786–88: Hans Jacob Wille, personlig kapellan hos sogneprest Hans Strøm 1788–1799: Hans Hein Nysom, personlig kapellan hos sogneprest Hans Strøm og Frederik Schmidt Nevnt 1801: Mathias Knudsen, personlig kapellan hos sogneprest Fre derik Schmidt
Residerende kapellaner i Fiskum sogn 1776–1845 1776–1791: Johan Aagaard Smith (feltprost under felttoget i 1788, jf. s. 100. Bodde på Røren ved Hokksund, og altså ikke bokstavelig reside rende i Fiskum sogn som han betjente som prest).
1791–1800: Nicolay Solner
1800–1818: Carl Wilhelm Heber
1819–1827: Abraham Borch 1828–1831: Niels Nielsen Vogt
1832–1836: Rasmus Lyng
1836–1845: Peter Fredrik Bassøe
Kilde: Lokalhistoriewiki.no, oppslag Eiker prestegjeld. Fra denne artik kelen kan en klikke seg fram til biografier om flere av de nevnte personene.
Selv om Peder Teye lenge ikke ble anerkjent som helt likeverdig med bøndene i bygda, må han ha vært en omgangsskolelærer langt utenom det vanlige. Selv etter at han i april 1801 ble ansatt som fast lærer ved skolen i Vestfossen, fortsatte han som klokker, bedemann og kjøgemester i Fiskum, og tross sin manglende skolegang og lite prestisjefylte posisjon må hans mangeårige virke ganske sikkert ha satt sterke spor etter seg i sambygdingenes hukommelse. Men mer enn to hundre år og mange generasjoner er gått, og i våre dager er det nesten bare i den makeløse dagboka hans at vi kan spore den egenar tede lærerpersonligheten og hans samspill med bygdealmuen.
Allerede tittelbladet med den forseggjorte og vakre ornamentik ken og kalligrafien viser at han har hatt tanker om at dagboka skulle bevares og bidra til hans ettermæle. At den samtidig ville bidra til hjembygdas ettermæle, har antagelig ikke vært i hans tanker, og det bildet han gir av Fiskum-bøndene, er derfor fullstendig usminket og følgelig langt mer autentisk og fullstendig enn det vi møter i Hans Strøms nesten samtidige Eikerbeskrivelse. Når Strøm forteller at det i
bøndenes selskaper alltid går «stille og ordentlig til», og at for en bonde «at drikke sig drukken i et Værtskab, var ligeledes meget uanstændigt»,29 så rimer det dårlig med det som møter oss i den jordnære omgangssko lelærerens fortelling om bygda i hverdag og fest. Det er nettopp den usminkede realismen som gjør den til en så viktig kilde.
Strøm, H. 1784,
Selve dagboka er skrevet i en tykk skinninnbundet protokoll, men fyller der bare ca. 230 av de til sammen 618 sidene. Aller forrest har Teye plassert to kunstferdig fargelagte tittelblader og en innholdsfor tegnelse for årene fram til 1799. Før selve dagbokinnførslene møter vi også en «Riimfortale», altså en prolog på vers, der Teye over 18 sider legger fram sin livsfilosofi og sin livserfaring. Selve dagboka starter med spredte opplysninger fra oppveksten, notert etter hukommelsen, og fortsetter deretter med mer sammenhengende notater med veks lende grad av detaljrikdom. Mest utførlig er den etter at han ble om gangsskolelærer og inntil han også ble klokker i 1794. Selv om dette nye embetet heller ikke var spesielt prestisjefylt, kan det se ut til at han litt etter litt forandret sin livsførsel i en mer alvorlig retning. Selv sier Teye også at embetet gav ham så mye å gjøre at han fikk mindre tid til overs for dagboka. I innholdsfortegnelsen skriver han:
Allerede nogle Aar, besynderlig siden Aaret 1794 da ieg blev Underklocker ved Fiskum, og blev mere overvældet af Livets Forretninger, begyndte ieg mere og mere at indsee, at saadan omhyggelig Iagttagen og Optegnen af Alting til hver Dag, var mig formeget bort fra mit Maal, og hindrede mig fra at vende min Opmærmksomhed mod andre vigtige Gjenstander, hvorved ieg kunde giøre Lycke i min Vey.
Da Teye ble lærer ved skolen i Vestfossen i 1801, ble det slutt på vandringen fra gård til gård, og innførslene forandrer karakter. Fra da av har han mindre å si om livet på grunnplanet i bygda og mer å si om sin egen skolehverdag og sine egne dagligdagse gjøremål. Likevel fortsetter han å føre dagboka, men etter hvert kortere og mer spora disk, helt fram til 1819. Det året gikk han i giftetanker og fikk ganske snart andre ting å bruke tiden til.
Peder Amundsen Teye sluttet altså å skrive om sitt liv da han hadde fått seg kone og etter hvert også barn, men i den store dag
boksprotokollen hadde han helt fra begynnelsen av planlagt en Del II med eget tittelblad til forskjellige andre opptegnelser. Fra og med side 130 [252/130B] inneholder boka det vi kan kalle den materielle rammen om livet hans, altså alt som angår inntekter og utgifter, eien deler han omgav seg med, og alle bøkene han anskaffet og leste. Alt er nitid opptegnet med kommentarer og ofte opplysende detaljer. Som supplement til selve dagboksteksten er disse opptegnelsene av stor interesse, og sett i sammenheng gir de to delene av boka et helt ene stående og nesten altomfattende bilde av et menneskes livsløp i et bygdesamfunn ved overgangen mellom det 18. og det 19. århundre.
Anno 1794 Som er det første Aar Jeg tog tillige Klokker-Indkomster ved Fiskum. Fra de vakkert førte regnskapene bak i protokollen. På utgiftssiden ser vi bl.a. at han har tapt to skilling på et veddemål.
Først i denne delen kommer en bokstavelig talt fullstendig over sikt over hans eiendeler: «Specification over alle mine Ting og tilhø rende Effecter, nemlig de varige, Meubler og Redskaber, Kister, Skabe og betydelige Effecter.» Det er her vi finner fortegnelsen over alle hans bøker, men ellers også både stort og smått av klær, tekstiler, sengeklær, møbler, kjøkken- og uteredskaper, til sammen 625 eien deler. Både for bøkene og for mange av de andre eiendelene har han
føyd til opplysninger om anskaffelsestidspunktet, ofte også navnet på den han har fått eller kjøpt tingen av, eller om han laget den selv, og om hva gjenstanden har kostet. Det siste som ble innført, var kjøpt i året 1812, altså på et tidspunkt da han fremdeles var i full gang med dagboka. Deretter følger et nitid ført regnskap over inntekter og utgifter, og dette fortsetter han med praktisk talt hele resten av livet.
Almindelig Credit- og Debit-Bog for Peder Amundsen Teye. 1806. Det er om Laan, Borg og Betroelse enten af Pænge, Vahre eller Arbeyde Peder Amundsen Teye angaaende.
Et spesielt problem viser seg allerede ved de to tekstene som Teye har latt innlede dagboka med: hans egen innholdsfortegnelse og den lange prologen eller «Riimfortalen». Begge er nemlig skrevet i no vember 1799, 13 år etter de første innførslene for året 1786 og 20 år før avslutningen. Sammenholdt med en opplysning i regnskapene om at «denne bogs Indbinding» fant sted i Bragernes 11. mai 1793, blir det klart at innførslene fra tiden før november 1799 må ha vært
overført fra en tidligere notatbok, eller helst en hel samling av notat bøker. Etter tittelbladet å dømme er det først på dette tidspunktet han bestemmer seg for å bruke sine opptegnelser fra 1786 og seinere som grunnlag for en planlagt «Historie eller Bog om mig Selv. Det er: En Dag-Bog hvorudi Den Nærmeste Slægt og Familie hvoraf Jeg ud sprang; de merkværdigste Begivenheder som skede for min Tiid, samt hos og omkring mig i Verden; og mit eget Livs og Tilværelses Frem gang og Beskaffenhed, er optegnet.» Men selve ideen har nok opp stått enda tidligere, om vi skal dømme etter dette notatet i innholds beskrivelsen: «I den anden Periode af min Tilværelse, som regnes fra Begyndelsen af Aaret 1786, da jeg blev Skoleholder og begyndte, noget længre frem, at speculere de første Fundamenter til Planen for denne Bog […]»
Innholdsbeskrivelsen [9–12/3A–4A] bestyrker oppfatningen av at vårt manuskript er en redigert utgave av tidligere opptegnelser. Av de fire kapitlene den deler teksten inn i, er bare det tredje, «Dag bogen selv», utvetydig gjenkjennbart. De tre andre synes å vise til en avvikende oppdeling av stoffet, og spesielt kan vi nevne kapittel IV med overskriften «En Extract eller Udtog af denne Dagbog, […]». Et slikt «Udtog» mangler helt i den bevarte versjonen. Mon ikke hele denne innholdsbeskrivelsen kan være skrevet med tanke på en noe avvikende tidligere versjon?
Ambisjonen har altså vært å skape en fullstendig framstilling av livet slik det fortonte seg for ham dag for dag underveis i tilværelsen. I årenes løp endret han imidlertid flere ganger både måten å føre dag boka på og selve innholdet på en slik måte at det er vanskelig å få full klarhet i når og hvordan alle innførslene er blitt til. Denne opplysnin gen fra begynnelsen av august 1799 synes likevel å tyde på at daglige opptegnelser i trykte almanakker for en del kan ha fungert som fore legg: «Indskrev eller gjennemsaae 2½ Almanak til Rigtighed i denne Bog». Også seinere har han visstnok kladdet sine innførsler, men det er vanskelig å avgjøre med sikkerhet hvor detaljert utarbeidet forar beidene hans har vært.
Den dagboka som her utgis, er på flere måter ganske enestående i dag boksjangeren. For det første: Vi kan følge tilblivelsesprosessen boksta velig talt fra kjøp av papiret den er skrevet på, og fram til ferdig inn bundet bok. Av regnskapene bak i boka kan vi for eksempel se at Peder Amundsen den 14. mars 1793 var en tur på Bragernesmarken og kjøpte åtte bøker skrivepapir av typen A. Gleerup No. 1 for 1 riksdaler og 32 mark. Det var papirark produsert på Jerusalem papirmølle i Christiania. To måneder seinere, 11. mai 1793, kan vi se at han igjen hadde vært en tur til Bragernes, denne gangen for å hente selve den ubeskrevne boka som bokbinderen Ole Hof da hadde ferdig. 1 riksdaler var prisen, og da ble han attpåtil traktert med brennevin, smørbrød og kaffe på kjøpet. Det hører med til historien at han på det tidspunktet allerede i sju år hadde ført sine regelmessige daglige eller ukentlige opptegnelser, og at han lot den nye boka bli liggende urørt i ytterligere seks år før han i april 1799 hadde utviklet planen for framstillingen av sitt liv. Særlig i begynnel sen av boka møter vi da en forfatter med utpreget talent for kalligrafi og forseggjort utforming av boksider. De kunstferdig fargelagte tittelbla dene, som var det første han fikk ferdig, kan vi også følge arbeidet med. Sammen med innholdsbeskrivelsen og den dypsindige «Riimfortalen» viser de at meningen i utgangspunktet var å lage noe langt mer enn en ordinær dagbok med opptegnelser fra dag til dag.
I en utgave som denne har det ikke vært mulig å beholde forfatterens varierende og til dels kompliserte måter å inndele sidene og stoffet på. I løpet av de 33 årene har dagboksidene forandret utseende en rekke ganger, og i mesteparten av tiden er forhåndsrubrisering gjen nomført. På mange av disse sidene har resultatet vært at innførs lene ikke har latt seg innpasse i det rigid opplinjede systemet. For å få plass har forfatteren da på finurlige måter latt enkelte innførsler ese ut over den linjen som var avsatt til hver dato og dermed forstyr ret den strengt kronologiske orden som i utgangspunktet var plan lagt. Boksidene ser i disse årene ut som de rene lappetepper, der det
er utfordrende å lese den tettskrevne gotiske håndskriften sammen hengende. Ellers varierer forhåndsrubriseringen med én til tre tekst kolonner per bokside, i årene 1814 til 1816 med hele seks kolonner. I denne utgaven kunne en slik oppdeling av sidene ikke opprettholdes, og siden forhåndsrubriseringen ikke kunne gjenskapes på trykk, er i stedet alle innførsler – så langt det har latt seg gjøre – innledet med en fullstendig datering bestående av år, måned og dato standardisert til moderne form, eller år, måned og første og siste ukedato de årene dette var forfatterens system. I hovedsak framstår utgaven derfor som en ordinær, kronologisk ført dagbok, også der hvor originalen har en mer uoversiktlig organisering.
Gjengivelsen av kilden er ikke i streng forstand diplomatarisk (bokstavtro), men det er gjort oppmerksom på usikker lesning ved innsatt spørsmålstegn [?]. «Trykkfeil» i originalen er rettet opp uten markering når det er helt klart hva forfatteren egentlig har ment. Ute latelser i de enkelte innførslene er merket med skarpe klammer […], men innførsler som er sløyfet i sin helhet, er ikke spesielt avmerket. Små og store forbokstaver er det ofte vanskelig å skille fra hverandre, og de brukes til dels ganske usystematisk i manuskriptet. I transkripsjonen møter en derfor stor forbokstav i egennavn, etter punktum og i substantiver, men det er ikke konsekvent gjennomført. Skilletegn har forfatteren i stor utstrekning unnlatt å bruke. For å lette lesningen er det derfor etter skjønn satt inn punktum og komma som ikke står i forelegget. Ambisjonen har vært at teksten skal gjengis i original, være korrekturlest og i best mulig tilgjengelig form. Med kildeutga vens sidehenvisninger til originalen kan en forholdsvis lett konferere med kilden der det oppstår tvil om tekst er utelatt, eller om avskriften er bokstavriktig.
Peder Teye var en helt eksepsjonelt pliktoppfyllende dagbok skriver, og selv om dagene kunne være nokså like og oftest begiven hetsløse, tok han seg alltid tid til å redegjøre for de rutinemessige gjøremålene, enten hver dag eller ved slutten av uka, ofte også med tilbakeblikk på lengre tidsperioder eller spesielle begivenheter. Sam
let utgjør alle innførslene en viktig kilde, men den store fliden som er nedlagt på å registrere hver dags gjøremål, medfører naturlig nok også at en stor mengde nesten likelydende og ofte ganske likegyldige innførsler fyller sidene. Etter at han i 1794 er blitt klokker, forteller han også ganske detaljert om klokkertjenestens faste oppgaver, hvil ken prest som holdt gudstjenesten, dagens prekentekst, når det ble ofret, hvor mye og til hvem, at han katekiserte med skolebarna og konfirmantene, over hvilket tema osv. Med små variasjoner fra dag til dag kunne også mye av dette utelates. Et tydelig skille i dagboka ser vi etter at han i 1801 ble ansatt som fastlærer i Vestfossen. Kontakten med bygdesamfunnet i Fiskum ble da mer sporadisk og mest knyt tet til klokkertjenesten, som han fortsatt holdt fast ved. De daglige rutinene blir oftest begrenset til arbeidet i skolestua og organiserin gen av undervisningen. Side opp og side ned får vi vite hvor mange skolebarn som møtte hver dag, hvilke temaer han katekiserte over, og ellers om hva dagens undervisning hadde bestått i. Det aller meste av dette daglig gjentatte stoffet er av plasshensyn utelatt i denne utgaven, og bare de innførslene som vurderes å ha noe å fortelle om hans egen tilværelse eller om livet i Fiskumbygda og Vestfossen for to hundre år siden, er tatt med. Derfor er også daglige huslige sysler som å hogge ved, behandle slakt, reparere klær, sy i knapper og lig nende bare kommet med når de forekommer i en innførsel som ellers har vært ansett som interessant. På denne måten vil de transkriberte innførslene likevel samlet sett inneholde det aller meste av interesse om disse hverdagslige syslene, og derfor bidra til at leserne får et vari ert og dekkende bilde av dagliglivet.
Et resultat av utvelgelsesprosessen er at den gjengitte teksten ofte har sprang i den kronologiske rekkefølgen som kan spenne over både uker og måneder. Siden originalen har innførsler for hver dag eller hver uke, vil leserne lett kunne danne seg et bilde av hva som er utelatt. Hvor stor del av den samlede teksten dette gjelder, er likevel vanskelig å beregne nøyaktig, for den gjengitte teksten utgjør en større andel av helheten enn hva antallet transkriberte innførsler skulle tilsi.
I et tillegg til den kronologiske delen som dekker hele den lange perioden som omgangsskolelærer i Fiskum og fastskolelærer i Vest fossen, er det skilt ut noen få saksområder hvor materiale fra flere steder i opptegnelsene om samme eller nært beslektede emner har fått plass. Grunnen til at denne løsningen er valgt, er at dagbok forfatteren gjerne omtaler en rekke forskjellige saker og gjøremål i samme innførsel eller i flere innførsler med kortere eller lengre mel lomrom. En leser som fatter interesse for et spesielt emne – det kan for eksempel være haugianernes tidlige virksomhet på Eiker – vil da slippe å streve seg gjennom en uoversiktlig og til dels tunglest tekst mengde for å være sikker på å ha funnet alle omtaler av det emnet han eller hun søker. I dette tillegget har utgiveren valgt som kompro miss å gjøre det mulig å gjenfinne innførslene i sin helhet, til tross for at de også finnes i den sammenhengende kronologiske delen.
Dagboka, sammen med en del annet arkivmateriale etter Peder Amundsen Teye, har vært i Universitetsbibliotekets/Nasjonalbiblio tekets eie siden 1932. Materialet ble da kjøpt av Peder Teyes barnebarn Camilla Teye (1859–1934). Hun var datter av Johannes Pedersen Teye. Kjøpet omfattet disse manuskriptene:
• Ms.fol. 1050. Dagbok m.m.
• Ms.fol. 1051. Protokoll for omgangsskoleholderlønn (1786–1797) og klokker toll (1794–1810). Protokollen ført av Peder Amundsen Teye.
• Ms.fol. 1052. Gravvers fra Øvre Eiker fra tiden omkring år 1800. De fleste av Peder Amundsen Teye.
• Ms.fol. 1053. Lover for en sammenslutning i Vestfossen til innkjøp av nye og gagnlige bøker. Ført i pennen av Peder Amundsen Teye. Datert Westfossen Skolehuus d. 24de April 1804.
Til Statsarkivet i Kongsberg ble det i 1995 innlevert et ganske omfat tende og interessant privatarkiv for slekten Teye, med dokumenter fra tidsrommet 1723 til 1934. Giveren var en etterkommer av Peder
Amundsen Teye, lokomotivfører Kaare Johan Teye (1917–2006) på Kongsberg.
Det meste av materialet i dette familiearkivet stammer fra Peder Teyes tid og virksomhet. En god del er også fra hans sønn Johannes’ liv og arbeid. Johannes P. Teye (1822–1904) var i likhet med faren skole lærer. Han hadde eksamen fra Asker seminar i 1847, og arbeidet der etter noen år som omgangsskolelærer på Eiker, før han ble lærer og kirkesanger på Hillestad i Botne.
Vi har trukket ut fra katalogen denne oversikten som gjelder dokumenter fra Peder Teyes tid:
Statsarkivet i Kongsberg. P-190 Privatarkiv for slekten Teye.
• Håndskrevet bok på 592 sider, ført i pennen av Peder A. Teye. Omhandler blant annet regning, geometri, plantrigonometri og landmåling. Antagelig avskrift av en dansk lærebok fra 1795.
• Almanakker 1740–1886. Spredte år.
• «Bibelske Hoved-Sprog». Illustrert. 1750.
• Notatbok om «Haand-Værker». Omfatter blant annet farging av garn, for sølving, framstilling av oljer og maling og diverse «gode råd». 1790.
• «Forsøg til en liden praktisk Kinderlogik». 1793. (Jf. «Versuch einer kleinen praktischen Kinderlogik, welche auch zum Theil für Lehrer und Denker geschreiben ist.» Trykt 1786, ukjent sted.)
• Husholdningsregnskapsbok 1794–1827. Tilhørt Peder A. Teye.
• Lærebok (håndskrevet) i forskjellige regnearter. Tilhørt Peder A. Teye. 1800–1815.
• Kronologisk tabell over verdenshistorien. Av Peder A. Teye.
• Diverse tegninger, vers og opptegnelser etter Peder A. Teye. 1800.
• Regnskap, med kongebrev datert 20.7.1723 vedr. salget av kirkene i Eiker og privilegier i den forbindelse. 1800–1811.
• Uinnbundet hefte med tittel: «Christianiæ eller Aggershuus Stift udi Norge» Peder Teyes egne opptegnelser. 1815.
• Bryllupsvise av P. Teye med margtegninger m.fl.
• Klokkerbok for Fiskum nr. 2, 1794-1850. Tittelblad: En Ministerialbog Over Den tilvoxende Ungdom udi Fiskum Skole-Laug, samt Døde, Fødde og Copu lerede udi Fiskum Kirke-Sogn. Part 1. Designation over Skole-Ungdommen udi Fiskum Skole-District … . Part 2. Designation over Døde, Fødde og Copulerede udi Fiskum.
«Bondedagbøker» brukes her som betegnelse på personlige dagbø ker og dagboklignende notater skrevet av folk som tilhørte bygdeall muen, enten de var gårdbrukere av bondestand, plassfolk eller kan skje omgangsskolelærere, som Peder Teye. Antall og utbredelse har så vidt vi kjenner til, ikke vært systematisk undersøkt på landsbasis. Og tilsynelatende i mindre grad enn for eksempel i Danmark, Sverige og Tyskland 30 er bondedagbøkene blitt gjort til gjenstand for historisk og kulturhistorisk forskning her til lands. Et lysende unntak er Jostein Fets avhandlinger om «lesande og skrivande bønder» på Nordvestlandet og i Telemark fra 1600 til 1850. 31 Dessuten har bondedagbøker vært en del brukt som kilder til bygdehistorie, gjengitt i utdrag i årbøker osv. Noen få er utgitt i sin helhet. 32
Personlige dagbøker utgjør ellers en mindre del av det som foreligger av vitnemål om allmuens skriftkultur før 1850. Jostein Fet nevner så vidt vi kan se, bare én slik dagbok i avhandlingen om «skrivande bønder»
30 Lorenzen-Schmidt og Poulsen 2002.
31 Fet, J. 1995 og 2003. Se også Krøvel, H.J. 2021.
32 Bonde og stortingsmann frå Telemark. Ole Bloms dagbok 1809–1846 (Ormestøyl, P. 2016). Matros Trosner, fra Bokn i Rogaland, førte dagbok 1710–1714 (Bjerg, H.C. og Melien T.J. 2017). Bonden, urmakeren og tusenkunstneren Børre Langland fra Ålen i Trøndelag førte dagbok i perioden 1754–1809. Betydelige deler av dagboka er gjengitt i Folde, O.G. og Grønli, H.O. 2020. Høyst relevant utrykt materiale er dagbøker o.l. etter omgangsskolelærer Hans Pillarviken (Statsarkivet i Trondheim) og brødrene Poul og Frederik Hougen (Opplandsarkivet avd. Vågå), se om disse hos Krøvel, H.J. 2021.
Av interesse i vår sammenheng er også denne protokollen av embets messig art i Statsarkivet i Kongsberg:
på Nordvestlandet 1600–1850. 33 Derimot er det flere nært beslektede sjangre. Det gjelder det som Fet kaller «annaler», det vil si notater om viktige begivenheter, vær og føre, avling og avdrått osv. gjennom årets gang. 34 Denslags notater er gjerne knyttet til de trykte almanakkene som var svært utbredt på denne tiden, og som typisk hadde blanke sider som innbød til almanakkeierens egne nedtegnelser. Peder Teye har åpenbart selv benyttet seg av slike almanakker. Slektsopplysninger og familiebegivenheter er et typisk innslag både i annaler og i bibler og huspostiller. Oversikter over inntekter og utgifter er utbredt, enten som egne notatbøker eller som del av dagbøker og annaler.
Et viktig materiale til belysning av allmuens liv, leseferdigheter og skriftkultur er også den store samlingen av bevarte «haugianerbrev».
Det gjelder både fire utgitte bind av brev fra Hans Nielsen Hauge 1796–1824 (se litteraturlisten) og en stor samling av brev til og fra haugianere 1760–1842, som er transkribert og gjort tilgjengelig i Digitalarkivet. 35
Så viktig som haugebevegelsen var for Eiker, kan haugianerbrevene trolig tjene til å vise andre sider og nyanser ved allmuens liv i bygda enn det vi ellers får et så enestående innblikk i gjennom Peder Teyes dagboks notater.
Innenfor den intellektuelle og kulturelle eliten var dagbokskriving en dyrket sjanger i Peder Teyes tid. En god del av disse «kondisjonerte» dag bøkene er blitt trykt og utgitt i ettertid og utgjør en annen lyskaster inn i Teyes samtid som er verdt å ha med seg i studiene av Peder Teyes liv og omgivelser. Et spesielt relevant eksempel i vår sammenheng er Frederik Schmidts dagbøker, som dekker tidsrommet 1790–1819. Dagliglivet som sogneprest i Eiker prestegjeld (1797–1820) skrev han dessverre ikke om, og vi savner derfor hans kommentarer til bygdelivet i Fiskum som var
Fet, J. 2003, s. 311ff.
Fet, J. 2003, s. 120ff.
Artikkelen «Haugianarbrev» på Lokalhistoriewiki.no. Lest 28.10.2020.
Peder Teyes emne. Jamføringer og lærerike kontrasteringer kan likevel gjøres med hensyn til tematikk, stil, vidd og kunnskapsgrunnlag, og ikke minst når det gjelder forskjeller i lokale, nasjonale og internasjonale kul turelle nettverk som henholdsvis klokkeren og sognepresten inngikk i. Schmidts dagbøker ble utgitt i Danmark. Teologen og litteraten Schmidt hadde vært en aktiv del av et litterært elitemiljø i København helt fra sine studiedager av. «Navet» i dette miljøet var ekteparet Kamma og Knud Lyne Rahbek i deres gjestfrie hjem og «salong» Bakkehuset på Fredriksberg i København. I Norge stod Frederik Schmidt sentralt i en provinsiell utgave av en tilsvarende kulturelite. Kretsen var sentrert rundt den danskfødte forfatteren Christiane Koren (1764–1815) («Mor Koren») og hadde fast møtested i hennes hjem, sorenskrivergården på Hovin i Ullensaker. Gjensidige besøk mellom sorenskrivergården i Hovin og prestegården på Eiker var ikke sjeldne. I likhet med Schmidt holdt Mor Koren nær kontakt med Rahbek-kretsen i København og opp søkte den når hun var i Danmark. Mor Korens dagbøker fra denne tiden sirkulerte blant hennes venner, og er seinere trykt og utgitt. 36
Peder Amundsen Teye ble født i 1768. Det året ble Johan Friedrich Struensee ansatt som lege hos kong Kristian 7. Struensees etter hvert store makt og ideologiske innflytelse innebar et gjennom brudd for opplysningstidens ideer under det kongelige eneveldet i Danmark-Norge, på tross av at han selv endte på skafottet allerede i 1772.
Peder Teye døde i 1839, året etter at det kommunale selvstyret var blitt innført i et Norge som da hadde vært en selvstendig stat i 25 år. Midtveis i livet opplevde han turbulensen under Napoleonskri gene. Han var 46 år i 1814.
Peder Teyes levetid var med andre ord en periode med store omveltninger.
Eiker – på 1700-tallet oftest skrevet «Eger», seinere «Eker» – var på denne tiden et av landets mest folkerike prestegjeld. På det tids punktet Teye ble født, var folketallet rundt 5500, mens det raskt nærmet seg 9000 da han døde.37 Hovedkirken var Haug, og sognepresten bodde på prestegården rett ved kirken. Fiskum var en «annexkirke» for den vestlige delen av bygda, og fra 1791 bodde Eikers residerende kapellan på prestegården der. I 1803 fikk Eiker sin tredje kirke, Bakke kirke, som ble sognekirke for den nordligste delen av prestegjeldet.
← Kart over Eiker prestegjeld fra Strøms Eiker-beskrivelse 1784. Kartet var utarbeidet av hans landmålingskyndige kapellan Lorentz Budde. Trykket av I.G.Friderich, København.
37 Ifølge SSBs statistikk hadde Eiker 5678 innbyggere ved folketellingen i 1769, 6743 i 1801 og 8406 i 1835.
Bønder, husmenn og arbeidere Eikerbygda var en gammel enhet. Alt i middelalderen hadde den vært eget tinglag, skipreide og prestegjeld. I to perioder var Eiker også eget len – i seinmiddelalderen og på første halvdel av 1600-tallet – mens det ellers var underlagt Akershus fram til opprettelsen av Buskerud amt i 1679. Eiker tilhørte Buskerud fogderi, som besto av bygdene i nedre del av amtet: Hurum, Røyken, Lier, Eiker, Modum og Sig dal. De tre sistnevnte prestegjeldene utgjorde sorenskriveriet «Eker, Modum og Sigdal». Sorenskriveren hadde ingen fast embetsbolig på denne tiden, men tingsamlingene for Eiker ble holdt i «Ekers almin delige Thingstue» i Haugsund (fra 1920 skrevet «Hokksund»). Også lensmannen hadde fast bopel her, og Eikers prestegård lå ved Haug kirke, bare noen hundre meter fra Haugsund, som dermed var bygdas administrative sentrum og bosted for litt over 500 mennesker. Den største tettbebyggelsen i prestegjeldet var imidlertid sagbruksste det Vestfossen, som rundt år 1800 hadde nærmere 800 innbyggere. Et tredje betydelig tettsted, med knapt 300 mennesker, fantes rundt Hassel jernverk og sagbrukene ved Skotselv, mens det bodde knapt 200 mennesker rundt møllene og spikerfabrikken i Krokstadelva. Flere mindre «dorper» med mellom 50 og 100 personer var i ferd med å oppstå rundt sagbrukene ved Mjøndalen, Hoen og Vendelborg, ved tømmerhengslet Stenberg og rundt de nye industribedriftene Ekers Papirfabrik og Solberg spinderi.38
På begynnelsen av 1800-tallet utgjorde de som bodde på slike tettsteder, godt og vel 20 prosent av Eikers befolkning. Til tross for det betydelige innslaget av verks- og bruksarbeidere, håndverkere og løsarbeidere av ulike slag var Eiker i stor grad en landbruksbygd, der de fleste levde av å dyrke jorda og holde husdyr, men med skogbruk og annet arbeid som viktig tilleggsnæring.39
38 Uttrykket «dorp» (også skrevet dorph og dorf, jf. tysk Dorf = landsby) brukes av blant andre Hans Strøm (1784, s. 26 og s. 197 og flere steder). Folketellingen i 1801 gir et godt bilde av hvor det fantes slike bosetningskonsentrasjoner. 39 Bjarnar, O. 1994, s. 160ff.
Hundre år før Peder Teye ble født, hadde Eiker vært preget av en godsøkonomi, der bøndene var leilendinger på krongods eller ade lige godssamlinger. På slutten av 1700-tallet var de fleste bøndene blitt selveiere, og godsdriften var så godt som borte. Unntaket var det store Fossesholmgodset på mer enn 100 000 mål med jord og skog, som besto fram til 1822.
Fossesholm på 1860-tallet. Herregården ved Vestfossen dannet kjernen i et stort skog- og sagbruksbasert adelsgods som ble grunnlagt av lensherren Peder Hanssøn Litle ca. 1540. På 1700-tallet gikk godset over i borgerlig eie, tilhørende familier som Neumann, Cappelen, Omsted o.fl. Gården mistet sine privilegier som adelig setegård i 1706, og godset ble oppdelt, men var fortsatt sentrum i en mang foldig næringsvirksomhet på Eiker. Fotograf ukjent. Eiker Arkiv. Lokalhistoriewiki.no.
Det var imidlertid ingen ensartet jordbruksbefolkning. Den omfat tet proprietærer og storbønder, små og mellomstore bønder og hus menn. Innenfor den siste gruppen var det mange som hadde lønnet arbeid ved siden av, ofte sesongbetont – jordbruksarbeid i onnene, skogsarbeid om vinteren, og vår og høst var det bruk for arbeidskraft ved de brukene som var avhengige av flomvannet i bekker og elver. Slikt lønnsarbeid ga en kjærkommen pengeinntekt, men det var nok i stor grad jorda og husdyra på plassen som skaffet mat på bordet.
Alt rundt midten av 1700-tallet var husmennene tallrike på Eiker, og de ble stadig flere etter hvert som befolkningen økte. I Peder Teyes siste leveår var i overkant av hver fjerde husstand på Eiker en husmannsfamilie. Omtrent like mange var gårdbrukere, mens den tredje hovedgruppen var tjenestefolk, som også utgjorde omtrent en fjerdedel av den yrkesaktive befolkningen. Resten var fordelt på håndverk og andre yrker, i tillegg til fattige.40
40 Folketellingen 1835. Utlagt på SSBs nettsted: https://www.ssb.no/a/histstat/nos/ st_01r_1835.pdf
Eiker på 1800-tallet kunne framstå som pur landlig idyll, som på dette fargelitografiet fra ca. 1855. Det skildrer Fiskumvannet med den gamle kirken sentralt. Håndkolorert versjon av litografi i albumet «Norge fremstillet i Tegninger», etter maleri av Joachim Frisch (1810–1858). Utgiver: Christian Tønsberg, 1855. Følgetekst av historikeren P.A. Munch under tittelen «Ekervandet»: «Vort billede er taget fra Høiderne ved Skydsskiftet Dunserud, paa Veien fra Drammen til Kongsberg, som slynger sig langs Fiskumvandets Nordside…».
Men Eiker-samfunnet var også preget av en rekke tettsteder rundt sagbruk og annen virksomhet med industrielt preg. Disse kunne for tidens «turister» fortone seg som mind re idylliske. Christen Pram (1756–1821), forfatter og embetsmann, var i kongelig oppdrag på reise i deler av Norge i 1804. Han bemerker følgende etter å ha sett Vestfossen og Hokksund: «De fleste Vaaninger i disse Byer see mindre pyntelige ud, end de egentlige Landboeres. Indbyggerne ere og for det meste fattige Folk.» (Sitert hos Mordt, G. 2019, s. 514.) Fotografiet viser bebyggelsen i Vestfossen. Det er tatt i 1879, før en stor brann som herjet stedet i 1880. Dette var altså lenge etter Teyes tid, og «byen» har nok sett noe annerledes ut da han bodde og arbeidet der, men altså ikke spesielt «pyntelig», om vi skal ta Pram på ordet. Fotograf ukjent. Lokalhistoriewiki.no.
Professor, prost og sogneprest Hans Strøm hadde mye pent å si om eikværingenes sedelighet og væremåte. Iallfall hadde han «i Grunden aldrig […] fundet Folk værre her end andre Steder». Og «den egentlige Bondestand» (gårdbrukerne) blir endatil framhevet for sitt ansten dige levesett. Men det fantes innslag i befolkningen som det heftet større betenkeligheter ved. Det gjaldt «[…] de mange Strandsiddere og Huusmænd, som Menigheden er opfylt af, og gemeenlig ere af en slet tere Tænkemaade end Bønder, som her boe samlede i Dorfer, de mange Fremmede, af hvilke 20 a 30 Stykker hvert Aar indkomme i Menigheden, foruden Frimænd af de gevorbne Regimenter, af hvilken fremmede Blanding der gemeenlig spores mere Ondt end Godt».
Også mange husmenn var – i likhet med bøndene – skikkelige og respektable menighetslemmer, påpeker presten, iallfall de som ikke bor rett ved allfarveien, «[…] hvorimod hine ved Veie og Stræder, Strand siddere i Dorperne, Brugsfolk ved Værkerne, ere de, som foraarsage den meeste Uorden ved Kroehold, slet Huusholdning, ved Børne-Opdragel sens Forsømmelse, Modvillighed i alle Afgifters Betaling, med mere […]». 41 Og, som Teye gjør rede for i dagboknotat 2.12.1792, var Strøm i stand til å holde kraftige refselsestaler for menigheten for usedelighet og skjørlevnet.
Landbruket på Eiker ble naturligvis påvirket av den omfattende sag bruksdriften og annen industrivirksomhet i bygda. Men det ble også i høy grad formet av det faktum at Eiker lå mellom to av landets aller største byer. I vest lå bergstaden Kongsberg, som i 1760-årene var landets nest største by, med over 8000 innbyggere. Rett øst for Eiker lå kjøpstedene Bragernes og Strømsø, som i 1811 ble slått sammen og fikk navnet Drammen. Dette var først og fremst landets viktigste havn for utførsel av trelast, men det var også importhavn for store mengder korn som måtte til for å brødfø befolkningen på Kongsberg.
41 Alle sitater fra Strøm, H. 1792, s.
Et annet resultat av skipstrafikken inn til Drammen var at eikværin gene tidlig fikk smaken på diverse nye og eksotiske varer. Det kan en blant annet se av det store antallet kaffekanner, tekopper, sukkerskå ler, tobakksdåser osv. som er oppført i skifteprotokollene fra denne tida – også i de jevnere lag av bondebefolkningen. Samtidig hadde importerte tøyer av ull, bomull og silke alt på Peder Teyes tid begynt å konkurrere med hjemmevevde tøyer.42
Utsnitt av Strøms/Buddes kart over Eiker 1784. Det viser den strategiske plasseringen Eiker hadde mellom Kongsberg i vest og Drammen (Strømsø og Bragernes) i øst.
Men framfor alt bidro beliggenheten mellom to store byer til å skaffe eikværingene arbeid. Kongsberg sølvverk hadde flere gruveområ der innenfor Eikers grenser, der det omkring 1770, da driften var på sitt største, var ansatt godt over 4000 bergverksarbeidere. Enda flere var antakelig sysselsatt med kullbrenning og med leveranser av kull og tømmer, både til sølvverket, til Hassel jernverk, til Eidsfos jern verk lengst nord i Vestfold og mot slutten av Peder Teyes tid også til Modum Blaafarveværk. I tillegg til dette kom transporten av korn og andre varer fra Drammen til de ulike verkene – til vanns på Dram
1784,
menselva og Eikeren og langs landets eldste kjørevei, som var blitt anlagt mellom Drammen og Kongsberg allerede i 1620-årene. Spe sielt «magasinkjørselen» til Kongsberg var en viktig inntektskilde for mange eikværinger.
Enda større betydning hadde likevel tømmerhogst og transport av tømmer og trelast. Denne transporten omfattet tømmerkjøring med hest, fløting ved hjelp av seil over Eikeren og «brøtning»43 på små sideelver i vårflommen. Dette arbeidet ga viktige bi-inntekter til bønder og husmenn. De store tømmermengdene kom imidlertid fra de øvre delene av Drammensvassdraget – fra Hadeland og Ringe rike, Valdres, Hallingdal og Sigdal. Her var det i større grad fast ansatt mannskap, spesielt etter at «Drammensvassdragets Fellesfløtning» ble stiftet i 1807. Fast helårsarbeid var også «tømmerdragning» på Vestfosselva opp til sagene i Vestfossen.44
Mye trafikk førte med seg behov for skysstasjoner og vertshus, der også omreisende skreppehandlere kunne få avsetning på varene sine. En egen yrkesgruppe var «røyertene», transportarbeiderne på elva, som også utførte ærender og kjøpte med varer fra Bragernes hjem til folk på Eiker. Dermed ble de et slags mellomledd i den lokale vareomsetningen lenge før landhandlerienes tid. Bygdehåndverkere fantes det både på tettstedene og på mange husmannsplasser utover på landsbygda. I folketellingen 1835 er det oppført i alt 267 håndver kere på Eiker. Av disse bodde rundt hundre stykker på tettstedene, derav 44 i Vestfossen.
Alt dette var også med på å prege bondesamfunnet. Skogbruk og transport krevde et betydelig hestehold og en stor produksjon av havre til fôr. Eiker på 1700-tallet har derfor blitt kalt for «Hestenes dal».45 Derimot ble annet husdyrhold og åkerbruk forsømt, noe også sogneprest Hans Strøm påpekte alt i 1784.46
43 Brøtning: Av brøte, velte tømmer i elven og fløte (NAOB).
44 Strøm, H. 1784, s.203f og Eier, S.L. 1957, s. 95ff.
45 Bjarnar, O. 1994, s. 138.
46 Strøm, H. 1784, s. 191ff.
Eiker var et sentrum for sagbruksnæringen og sto for mer enn halvparten av produksjonen i Drammensvassdraget. Over halvparten av dette igjen ble produsert på sagbrukene i Vestfossen og Skotselv, mens resten var fordelt på sju–åtte mindre bruk. Ved siden av sag brukene var Hassel jernverk en viktig virksomhet, og i Krokstadelva lå Krogstad Spigerfabrik. Da Peder Teye ble født, var dessuten det velkjente Nøstetangen glassverk i drift, men produksjonen ble flyt tet til Hurdal i 1776. Ny industri kom til på begynnelsen av 1800-tal let. I 1801 ble Eker Papirmølle, landets tredje papirfabrikk, anlagt på Hedenstad ved Vestfossen, og i 1818 ble Solberg Spinderi etablert.47
Mye av industrien på 1800-tallet var desentralisert gårdsindus tri. Det fantes teglverk og kalkbrennerier, stampemøller for vadmels tøy og fellberederstamper og garverier for skinn, et par brennevins brennerier og et pottemakeri, foruten tjæremiler og et stort antall kullmiler. Mange gårder hadde egne bekkekverner, men det fantes også større gryn- og siktmøller på en del av tettstedene, ikke minst det store møllebruket på Møllenhof i Nedre Eiker, som antakelig hadde Drammen by som sitt viktigste marked.48
Mangt og mye endret seg i løpet av Peder Teyes levetid. Kongs berg sølvverk opplevde vanskelige tider mot slutten av 1700-tallet, og fra 1805 til 1815 lå driften helt nede, før den ble gjenopptatt i svært redusert målestokk. Dette fikk også store ringvirkninger på Eiker, ikke minst i Fiskum sogn, som ligger nærmest Kongsberg, og som var den delen av bygda der Peder Amundsen Teye startet sin lærergjer ning, og der han ble klokker i 1794. Trelasthandelen blomstret deri mot på slutten av 1700-tallet og inn på 1800-tallet, før handelsblo kade og krigen mot England i årene 1807–14 skapte krise og nødsår.
47 Strøm (1784, s. 201–226) og Christen Pram 1804 (Mordt, G. 2019 s. 509–515) gir opply sende samtidsrapporter fra næringslivet i Eiker.
48 Jordbrukskommisjonens protokoller fra 1803 gir en oversikt både over små gårdskverner og større møllebruk. Riksarkivet: Rentekammeret inntil 1814, Realistisk ordnet avdeling, N/Ne/ Nea/L0058: Buskerud fogderi. Deliberasjonsprotokoll, 1803, s. 156: https://www.digitalarki vet.no/ma20101006610546. Se også Johnsen, N. 1914, s. 200ff.
Etter krigen fulgte en lavkonjunktur, der mange av de store handels husene i Drammen gikk konkurs, og først på 1820-tallet bedret kon junkturene seg. Alt dette hadde også stor betydning for utviklingen på Eiker, særlig innenfor sagbruksnæringen og annen industri, som i stor grad var eid av borgerskapet i Drammen, den såkalte «planke adelen».49
I siste halvdel av 1700-tallet var Eiker-samfunnet på mange måter preget av velstand og økonomisk vekst, men fattigdom og hungers nød forekom også. Løsgjengere og betlere ble oppfattet som et stort samfunnsproblem, særlig når det var unge og arbeidsføre mennesker som ikke greide å skaffe seg arbeid. Sysselsettingen var sesongbetont og uregelmessig, og særlig for dem som bodde på strandstedene og ikke dyrket jorda, kunne mangel på arbeid lett føre til fattigdom og nød. Eldre og uføre var det i utgangspunktet slektningene som hadde ansvaret for. På 1700-tallet ble det opprettet en del private legater for fattige, og sognepresten administrerte «de fattiges Casse, som meest er samlet ved Bøder for ulovlig Brændeviins-Brænden».50 I Haugsund fantes det både et arbeidshus for fattige og et sykehus, som vesentlig behandlet folk som var rammet av «Radesygen».51 Ved Hassel jernverk og ved sagbrukene i Vestfossen og Skotselv hadde dess uten brukseierne et lovpålagt ansvar for arbeiderne og deres fami lier. Imidlertid fantes det ikke egentlig noe offentlig fattigvesen før i 1806, da sogneprest Frederik Schmidt i nært samarbeid med amt mann Herman Wedel-Jarlsberg opprettet «Ekers almindelige Fattig væsen».52
49 Thorson, O.W. 1972.
50 Strøm, H. 1784, s. 255. Utviklingen av fattigvesenet på Eiker under Strøm og Schmidt er også omtalt i Johnsen, N. 1914, s. 395ff.
51 Moestue, S. 1957, s. 41–44 og Ek, B. 2008, s. 65–72. «Radesyke» kan ha omfattet flere sykdomstilstander, som f.eks. syfilis, spedalskhet og skjørbuk.
52 Johnsen, N. 1914, s. 404ff.
Bakgrunnen for dette skal ha vært den hungersnøden som ram met bygda i uårene fra 1799 til 1801, da de kornreservene som fantes i bygdemagasinet, viste seg å være helt utilstrekkelige. Men det nye fattigvesenet kunne ikke forhindre at mange også sultet i hjel i nøds årene mellom 1807 og 1814. I løpet av disse årene sank folketallet på Eiker med nesten 10 prosent som følge av sult og sykdomsepidemier. Verst var det vinteren 1808–09, da det ble gravlagt opp til 20 men nesker på én og samme dag, de aller fleste av dem spedbarn.53 Som klokker opplevde Peder Teye dette på nært hold, og det avspeiles i dagboka.
Det ble også opprettet egne fattigvesen ved alle de større indus trivirksomhetene, slik at det i 1820-årene fantes tolv «brugsfattigve sener» i tillegg til det «almindelige». Sognepresten var selvskreven formann for samtlige fattigvesener i bygda, og som prestens nær meste medhjelper har nok også Peder Teye hatt en god del befatning med fattigstellet.
Enda nærmere tilknytning hadde naturligvis Peder Teye til sko levesenet, som også gjennomgikk store endringer i løpet av hans levetid. Det var omgangsskolen som dominerte, slik det var i alle lan dets bygder. Gården Teige, der Peder vokste opp, lå i Øvre Milesvig skoledistrikt, som omfattet det meste av landdistriktet mellom tett stedene Vestfossen og Mjøndalen. Vestfossen hadde imidlertid hatt fastskole helt siden 1747, ved Hassel jernverk ble det opprettet bruks skole i 1757, og seinere kom det også fastskole i Haugsund. Overalt ellers var det omgangsskoler, ofte med svært unge lærere og store dis trikter, der det ble holdt skole rundt om på gårdene bare noen ganske få uker på hvert sted. Skoledistriktet ser ut til å ha omfattet hele Fiskum fjerding, fra grensen mot Svene i Numedal i nord til gårdene ved Eikeren på grensen mot Vestfold lengst i sør. Det er en strekning på rundt tre mil, og omgangsskolelæreren var stadig på flyttefot. Han levde i stor grad av det som ble servert av mat og drikke på stedene
der han overnattet, mens årslønnen bare var rundt 30 riksdaler. Det var ikke stort mer enn en tredjedel av årslønnen for en voksen arbeider ved sølvverket på denne tiden. Da Teye fikk stillingen som lærer ved fastskolen i Vestfossen, Eikers desidert største skole, var det derfor en betydelig forfremmelse. Skoleholderen i Vestfossen hadde nemlig en årslønn på 134 riksdaler – over 50 daler mer enn læreren ved fast skolen i Haugsund.54
På begynnelsen av 1800-tallet skjedde det store forandringer i skolevesenet på Eiker, og det var sogneprest Schmidt og amtmann Wedel-Jarlsberg som sto i spissen for dette. I 1807 ble det opprettet en «skolekommisjon», som i første omgang grep fatt i skoleforhol dene i Vestfossen, der Peder Teye hadde ansvar for 240 elever. Resul tatet var at det samme år ble opprettet en egen bruksskole for Fosses holm, for barna til dem som bodde under dette godset og arbeidet på sagene der. Dessuten kom det faste allmueskoler i Skotselv fra 1812 og i Krokstadelva fra 1816. I tillegg ble flere av omgangsskoledistrik tene delt i mindre kretser, og lærerlønningene økte, slik at en ikke lenger var prisgitt det en fikk servert på gårdene.
Religiøs og politisk brytningstid Eiker-samfunnet ble også påvirket av tidens åndelige og kulturelle strømninger. Pietismen hadde hatt betydelig innflytelse siden før midten av 1700-tallet, og den store herrnhuter-menigheten i Dram men hadde sine tilhengere på Eiker, men først og fremst i over klassen.55 I årene rundt 1800 fikk den folkelige haugianerbevegelsen langt større oppslutning. Hans Nielsen Hauges bror, Mikkel Hauge, bosatte seg ved Ekers Papirmølle utenfor Vestfossen. I mange år sto han i spissen for driften, og «Mølla» ble et viktig sentrum for beve gelsen. Hauge selv besøkte den flere ganger og ble arrestert der i 1804 av lensmannen på Eiker.
Johnsen, N. 1914, s. 432f.
Strøm, H. 1784, s. 252–253. Ek, B. 2019.
På den annen side var sogneprestene Hans Strøm (1779–97) og Frederik Schmidt (1797–1818) påvirket av opplysningstidens tanker. Strøm var en av landets fremste vitenskapsmenn på flere områder. Schmidt, som reformerte skole- og fattigvesenet på Eiker, er kanskje mest kjent fordi han deltok aktivt i forsøket på å knekke haugianerbe vegelsen. I 1814 ble sogneprest Schmidt valgt som utsending til Eids voll – for øvrig sammen med storbonden Christopher Hoen, som var kjent som haugianernes fremste tilhenger på Eiker. På Eidsvoll var også brødrene Jonas og Johan Collett, som begge sto sentralt i forføl gelsen av haugianerne, og til det ekstraordinære Stortinget samme høst valgte eikværingene Jens Gram, lensmannen som hadde satt Hauge i fengsel ti år tidligere. Men i det lange løp var det på mange måter strømningene rundt Hauge som vant fram.
Ekers Papirfabrik ble grunnlagt på initiativ av Hans Nielsen Hauge og drevet av det haugi anske vennesamfunnet i Eiker under ledelse av Hauges bror Mikkel. «Papirmølla» var i drift fra 1801 til 1879 på gården Hedenstad ikke langt fra Vestfossen. Bildet er tatt i 1865. Foto: Christopher Gade Rude. Lokalhistoriewiki.no.
På sine eldre dager opplevde Peder Teye at bondestanden fra Eiker og andre bygder fikk en stadig mer sentral plass både i politikk og næringsliv. Noen etablerte seg som kjøpmenn i Drammen, mens andre fortsatte som gårdbrukere. Denne generasjonen erstattet den
gamle «plankeadelen» som trelasthandlere, sagbrukseiere og indus trigründere, og de oppnådde makt og innflytelse både i kommunesty resalen og på Stortinget. Det var en generasjon som Peder Amundsen Teye hadde bidratt til å forme, gjennom et langt liv som klokker og skolelærer.56
56 Odd W. Thorson (1972) beskriver dette generasjonsskiftet i Drammens næringsliv i bind 3 av Drammens historie. Bjarnar (1994) beskriver også de lokale bøndenes rolle i næringsutvik ling og politikk mellom 1815 og 1885. Oversikten i Johnsen (1914) over medlemmene av herredsstyret fra 1805 (s. 544ff) bekrefter de lokale bøndenes dominans i herredsstyre og formannskap, og etter 1838 også som ordførere. Ifølge Johnsens oversikt over stortingsre presentanter fra Eiker (s. 580ff) kan omtrent 2/3 av representantene mellom 1814 og 1914 regnes som lokale bønder og håndverkere, mens bare 10 av 30 var embetsmenn eller hadde bakgrunn fra industri og handel.
De vakre tittelbladene, men også innholdsbeskrivelsen som dekker de tre første tekstsidene med skjønnskrift, og den 17 sider lange pro logen som deretter følger i forseggjort kalligrafisk håndskrift, bekref ter inntrykket av en forfatter som må ha vært usedvanlig mangesi dig begavet. Disse innledende tekstene er interessante tillegg til selve dagboka og er derfor i sin helhet tatt med i denne utgaven. Men som vist ovenfor i avsnittet «Renskrevet versjon av tidligere opp tegnelser?» (side 40ff.) knytter det seg flere spørsmål til innholds beskrivelsen slik den nå foreligger. Det er for eksempel et problem at teksten bare omtrentlig beskriver manuskriptet, og at avvikene er så store at de kan tyde på at dagboka har eksistert i en annen versjon eller som en kladd, og at bare innholdsbeskrivelsen er beholdt mens resten av den tidligere versjonen er omredigert i den nye protokollen. Dette forhindrer likevel ikke at den er interessant så langt den går, altså fram til 1799, og særlig fordi den også beskriver innholdet i den delen av bindet som ikke har fått plass i denne trykte utgaven.
← Den I Deel. Et Periodisk og Chronologisk Fremskrit Af Min Tilværelse; Eller: Et Ufuldstændigt Skilderi af min Physiske Moralske og Borgerlige Forfatning, saasom: noget om min Herkomst; om uvilkaarlige Sykdoms og Sundhedstilfælde; om Verdens foreløbige og i min Tiid Vigtigste Tildragelser som virkede dens Skikkelse og havde Indflydelse paa Menneskeslægtens Cultur; de merkeligste Hændelser, vigtigste Forandringer, Lykkes befordringer og Forbindelser om mig selv.
I. En Riimfortale eller Poetie om Bevæggrunden til at indrette en saadan Stam-Tabel og optegne min Slægt. Hvorpaa følger Tabel len selv, min nærmeste Slægt eller mine Forældre og Sødskende aftegnet, og dernæst en vidtløftigere Optegning og Udvikling af min heele Slægtskab og hvorledes samme har udspred sig i Verden, hvorhos noget om de nærmestes eller dem jeg lærte ved nogen Omgang nøyere at kjende, deres Caracteer, alt saavidt Omstændighederne har ladet mig samle og opdage.
II. En omstændeligere Fortale om denne bog, hvad der syntes at opvække Ideerne hos mig til at skrive samme, hvorledes Planen til den, Tiid efter anden ved og formedelst Omstændighederne og en modnere Eftertanke, er bleven fuldstændigere indrettet, passende bedre til noget fornuftigt Øyemed; hvorledes endeel af dens Støcker og Perioders Indhold skal og bør være forstaaet. Derpaa følger saa meget af det vigtigste af den nærværende og Oldtidens Historie som Omstændigheder, af Bøger eller ved andre tilfældige Efterretninger har begunstiget mig her at kunne indstycke, hvorhos noget om den nærværende Tiids Folkes Sæder og Skicke, forandret Litteratur, Smag og Tænkemaade er uudført.
III. Dagbogen selv fra min Fødselstiid af for heele min Tiid (den til bagelagte og løbende) indrettet aarviis med følgende locale Forskiel: I den første Periode af min Tilværelse, til hvilken regnes de 18ten paa hinanden følgende Aar fra min Fødsel til ieg blev Skoleholder, er blot optegnet det merkværdigste af hvad der havde tildraget sig med mig, eller noget nær angik mig hvert Aar, saavidt jeg kunne erindre eller havde optegnet. I den anden
Periode af min Tilværelse, som regnes fra Begyndelsen af Aaret 1786, da jeg blev Skoleholder og begyndte, noget længre frem, at speculere de første Fundamenter til Planen for denne Bog, fin des megen Forskjællighed i henseende til Indretningen. Det første, nemlig 1786 og 1787, er blot indrettet maanedsviis og vii ser kun hvorledes jeg fløtte fra den ene til den anden Bonde med Skolen, samt hvad merkværdigt imidlertiid havde tildraget sig. Idet følgende 1788 falt det mig egentlig ind at holde en Art Dag bog. Dette udmærker sig derfor noget vitløftigere ved det, at hver Dags Forretninger almindelig er anført, og det mærkverdige som indraf, til sin Dag noget omstændeligere udviklet. I det derpaa følgende Tidsrum af 7 Aar, nemlig til Begyndelsen af Aaret 1796, syntes hine Speculationer at tage en Art Overhaand, da jeg ville medtage for meget. Derfor findes ogsaa hele dette Tidsrum igjennem, til enhver Dag icke allene mine locale Hændelser og Forretninger, men ogsaa i en dertil indrettet Rubric (som ogsaa da jeg i denne Bog hidskrev en stor Deel af den forhen fortsat, omhyggeligen gjorde mig den Ulejlighed at omdanne) anbragt hver Dags Veirligt, saasom: skyet eller klart, Heede eller Kulde og deres Grader; Regn, Snee, samt Vinden og af hvad Kant og Styrke, Torden, alt ved egne Anmerkninger, som findes forklarede i Anhanget til det sidste Aar af dette Tidsrum, nemlig strax efter 1795.
IV. Allerede nogle Aar, besynderlig siden 1794, da jeg blev Under klocker ved Fiskum og blev mere overvældet af Livets Forretnin ger, begyndte jeg mere og mere at indsee, at saadan Omhyggelig Iagttagen og Optegnen af Alting til hveer Dag, rev mig formeget bort fra mit Maal og hindrede mig fra at vende min Opmærk somhed imod andre vigtige Gjenstander, hvorved jeg kunde gjøre Lycke i min Vey. Derfor er siden Begyndelsen af Aaret 1796, da jeg ved en mere moden Eftertanke ogsaa befant dette Arbeyde meget unyttigt og forfængeligt (et svagt Beviis paa den
menneskelige Forstands langsomme Fremgang til Fuldkom menhed) og derfor besluttede, at ind skrænke mig, blot anførte mine almindelige Forretninger i Livet ugeviis saaledes som de følge paa hinanden, og mine locale Hændelser og merkværdige Begivenheder, samt andre af Tiid og Stæd afhængige Omstæn digheder, saasom Kornpriiser, Misvext eller godt Aar, det merke ligste om Veyrliget m.m. anført særdeles paa den bagerste halve Colonne af hver Side. Denne Indretning synes mest passende og beqvæmest.
V. En Extract eller Udtog af denne Dagbog, indeholdende det merk værdigste af det som haver tildraget sig med mig i Livet fra min Fødsel og indtil Død.
2den Deel af denne bog.
Iste Afsnit indeholder mine Creditorer, eller et Summarium over hvad jeg til visse bestemte Tider maatte være skyldig til Andre, enten for Vahre, Arbejde eller reede Pænge, hvorhos maa agtes at det udførligere til mere bestemt Efterretning bliver antegnet i de til hver Sort eller Persohn i sær nødvendige Regnskabsbøger.
IIdet Afsnit: mine Debitorer i Almindelighed, det er: Dem som for en vis Sum Pænge, et eller andet Arbejde, eller Forretning, eller ogsaa for betroede Vahre eller Ting maatte være mig skyldige. Hvorfra er undtagen den optjente Løn eller Credit, der som Embedsgage er bestemt og fastsat af hver efter specificerede Lister til en vis Tiid og Termin at hæves. Her maa det vidtløfti gere, ved behøvende Bestemmelsesbøger udvikles.
IIIde. En Bog over min Indtægt og Udgift, hvorudi jeg til hver Tiid heele Aaret igjennem haver indtaget eller udgivet i Pænge, samt dets aarlige Beløb. Samme begynder med Aaret 1786, hvilket
var det første ieg som skoleholder fik ordentlig Indkomme og maatte bekoste mig selv. Men da ieg endnu icke var kommen ret i Begreb om at holde saadan Bog, saa er paa Aaret 1786 blot ind ført nogen Indtægt og Udgift som ieg rigtigen kunde huske, paa Aarene 1787, 1788 og 1789 indført ald min Udgift, men blot den lille tilfældige Indtægt, den visse Skoleløn derimod icke. Med Aaret 1790 begynder først en ordentlig Indretninng, da ald min Indtægt og Udgift findes indført, hver paa sin halve Colonne ved siden af hinanden, i de til hver Art bestemte Rubriker. Men udi Aaret 1795 bliver først denne Indretning fuldstændig, da det hidindtil her paa sit urette Stæd indflickede Laan er fraskaaret. –
IV. En Ballance-Revision over mit til visse Tiider Ejende Formue og Gjæld, eller et kort Oversyn og Resultatet af mine udvortes Omstændigheder, indeholdende Taxt-Summen af alle mine Ting og Beløbssummen af mine Pænge, med Fradrag af de skyl dige, samt en Hendviisning til de dette nærmere vedhørende og udviisende Bøger og Fortegnelser. Fischum Gaard d. 4dr Novbr. 1799 Peder Amundsen Teye
I denne prologen presenterer Teye gjennom de 52 første strofene57 sin livsfilosofi og moraliserer dypsindig og omstendelig om livets mange fallgruver. Opplysningstidens idealer og optimisme gjennomsyrer strofene, mens religiøs forkynnelse praktisk talt er helt fraværende. Haugianismen, som på denne tiden er i ferd med å få feste på Eiker, møter vi heller ikke. Alt i alt er det et forbausende moderne livs- og samfunnssyn denne selvlærte omgangsskolelæreren her framviser. I strofene 53–58 møter vi en sterk og personlig hyllest til familien og hjemmet der han vokste opp. Han ser tilbake på oppveksten og livs banen som voksen og avslutter med en samling leveregler for et godt liv (strofe 59-69).
Faksimile av første strofen i Riimfortalen.
Nummereringen i gjengivelsen av «Riimfortalen» er foretatt av utgiveren.
Hvad er dog Intet: Ieg! Blandt Iordens Millioner
Af mine Brødre under alle Klodens Zoner
Opvrimler, sluges ned, liig Oceanets Vand Talløs som Draaberne, ustadig som dets Bølger
Hvor 1000 Genera i mange Hære Følger Fremskyndes, taber sig umerket ved dets Rand.
Hvad er dog Intet: blot den Punct af Tidens Dage; Hvo veed hvor mange? Og hvor langt de gick tilbage?
Paa hvilken ieg var til. Ukjente Secler var
Dog stædse frugtbar paa, det værdigt var at nævne:
Paa Iordens Guder og paa Mænd med dyrket Evne
Paa høyst mærkværdig Ting, som blev, men svundet har.
3.
Hvor selv den store Mand, hvor meget hand end læste, Ia selv en Throners Gud formaaed ey at fæste
Ved Viisdom eller Daad saa fast en Pyramid
Hvorved hin graadig Svælg han immer torde trodse
Som med ustandset Fart hendriver i en Force Henad Forglæmmelsen, merkværdigt Stort og Lidt.
4.
Hvor daarlig er da ald ugavn som Speculering
Forfængeligt er alt, i nok saa stor Stafering
Som ingen gavnfuld, stor og værdig Hendsigt har;
Hvor eet Ulykkers Blik kan sløyfe Ugers Møye
Men høyst i Syv-Tie Aar kan simpel een fornøye, Hvormange strammet Buen derved til eget Ar!
5.
Sligt røber ikkun Barn iført i Mandens Kjole
Udførende sin Plan, hvorpaa han troer at stole;
Men agter ikke at det er kun Børneværk,
Beregner ej med Plan sin egen Tiid og Evne,
Det vigtige lod staae! Men det knap værd at nævne Han flittig ranede, men blev derved ey stærk.
Herved min Ven! Det mærk: jo nærmere du lærer
Til at erkiende det din klogest Brødre ærer, Har fundet og antaget til Lyksalighed
For Menneskehedens Vel, det er det mueligst Rette Nødvendigt at gaae frem til Videnskab med dette; Io før betræder du mod hin de sikrest Fied.
Derfor vil du ved noget over Hoben hæves, Vogt dig, det ikke skeer ved det som minst udkræves: Ved ubrugbare Skatte, og naragtigt Blænd, 58
Men kan du hitte det som umiskjendeligen Varig Indflydels har paa din og Brødres Stigen, Til meer Fuldkommenhed, da her din Iver spænd.
Den gyldne Sætning du see til at iagttage:
Io længer Frugten og Velsignelsen kan rage;
Io fleere derved Lys og Varme finde kan, Des vigtigere maae den samme Gierning være
Din heele Omhue værd, thi ved en saadan Lære Skal du ey rødmes, ney! Udføer kun denne Plan.
Paa denne Vey To Ting kan findes som mest trodser Ild, Tyv, Vandflod og Tiidens heele graadig Fraadser, Og derfor gavner længst og medst i sin Omkreds Iust den, som Præssen støbte om til Millionarer.
Ogsaa det Creditiv Taknemeligt Folk bevarer For ham ved Kierlighed, som dennem gavnede.
10.
Hvorfor tillod ieg da forfængelige Grunde
Bortstiele fra min Tiid hin faae kostbare Stunde?
Som maaskee til meer Gavnfult kunne vorde vendt;
Io! Jeg forstod den gang ey endnu ret at vrage
Det Falske fra det Sande, men det man tilbage
Lod staae, ach! Det kan saare skielden vorde hent.
11
Skiøndt saadant værk vil røbe Barn i Mandens Klæder, Forraade Egennyttens flau og sære Sæder; Ia meer: at grave ned i Iorden deels sit Pund, Da viid ieg maae min Grund beskeden her fremsætte: Hvad mig bevægede, hvad Godt det kand udrette,
Om ellers slig Motiv kan have gyldig Grund:
12.
Ieg først maa vel da her det Spørgsmaal forudskikke: Skiøndt og for Andres Vel er Mennesket dog ikke
Vel nærmest for sig selv? Og hvorfor maa hand da Ey have noget eget for sig selv allene?
Hvo kunde hannem vel slig Egenhed formene?
Naar han Tilfredshed kan udlede sig derfra.
13 .
Om Dødens Voldsmand eller sløyfende Lynskrække
Tillades i det sorte Øyeblik at brække
De svage Seyl for hine Blade og min Kraft, Saa har det gavnet dog, min Forstand derved dyrket, Udviklet, og min Aand i eenlig Timer styrket
Mod Hine Bestemmelse Forædling derved haft.
14
Men vil Forsynet med sin høye Kunst beære
Hin Blade at de kun maa der afbrudte være, Der hvor min svage Finger manglet mere Kraft!
Da skal maaskee en ey forkastelig Erfaring, En vandret Vey af Livet med lidt sand Forklaring, Staae mahlet med de rette Farver den har haft.
15.
Og skulde Skiæbnens Gunst og Lykkens Hæld tillade
At Tidens langsom Tand kun gnaver dine Blade
I det du hviler tryg hos skiøndsom Efterslægt
Som kan fordrage dig, dig skaane, ia forfremme,
Da skal du, det ieg troer, i Tungsind mig omstemme, Hos hine tænde Lyst, til Dyden lægge Vægt.
16
Vel sandt: Du blot for een, for mig kan vigtig være, Hver anden derimod en ligegyldig Lære, Det var og min Omhue du skylder det du blev Du mig fornøye da for jeg lod dig fremdrage
Og kan du det formaae, saa flere du behage, Saa er ieg angerløs for ieg dig sammenskrev.
Hvor mange store Ting har ikke Tiden avlet, Da Menneskets Forstand alt høyere har kravlet, Dens slumrende Evner vakt ved immer anden Trang
Som Tingenes Natur og Fremskridt giorde vigtig
Ved andre Sæder, Skikke, Cultur og meer rigtig
Oplysning om de ting af Trangen altid hang.
Hertil Academie, dertil Seminarier
Universiteter og dertil hin Gymnasier, Som udi alle Stater, hos hver Nation
Oprettet er hvor Videnskaber mon florere
Hos hver ved lærde Mænd, Sælskaber og hvad mere
For Kunst og Videnskab en fremsom Union.
Derved blev Doctorer og lærde Professorer, Derved blev Rector og derved Informatorer, Derved Magister og derhos hver Substitut Pedanter, Pedagog og hine Patrioter
Som skulde fremme Hæld og skabe om Despoter, Opdage, dyrke, brede Lys og Vidskab ud.
Derfor blev Religion og ald Slags Gudelære
En Massa Videnskab uhyre stoer, men ere I egne Sorter, Classer og Systemer bragt
Den grundig Grammatik og dybe Philosophie, Den stille Theolog og høye Astronomie, Den gavnfuld Physiqve i mange Grene strakt.
Doctor eller Lægekunsten, Chirurgie eller Badskjær- og Saarlægekunsten, Botaniquen eller Urtekyndigheden, Chymien eller smelte- og Distileerkunsten, Anatomien eller Legemets Adskillelse og Sønderlemmelse i sine mest enkelt Deele etc.
Den slebne Iura og vidtgrebne Geographie, Den muntre Musiqve, hin mindre Thypographie
Og skiønnere end alt, den vittige Moral, En Hoben Kunster, og – hvo kan dem alle nævne?
Ey heller blev det lagt i eet Menneskes Evne
At grandske Alt i sin nærværende Central.
Ia, der blev Militær og hver civil Betiente, Befæstet Stæder, Slotte, Stater, Laan og Rente, Derfor blev Konger og hin store Geystlighed, Derfor blev Handelen og dens Privilegier, Marine, Politie, ja og Manufactier, Tingstæder, Templer og Armatur, Kriig og Fred.
Tro ey min Oversyn alt mahle kan og sige. Ney! Her er Aandernes, saa og Naturens Riige, Som ogsaa frugtbar gav Gespenster og Monstrum, Det første dannet Paver og uhørt Prelater, Oracler, Reliqvier, Keysere og Magnater.
Det sidste bragte Syndflod, Iordskielv og Ildstrøm.
25.
Aarhundred 18tend har, især imod dets Ende, En Nord og Danners Søn ophøyet til at kiende Hvad Menneskets udviklede Fornuft formaaer, Naar mystisk Overtroe og anden Despotismus
Dens grumme Fængsel og dens sorte Catechismus
For evig brækket er, den skiønne Ting opnaaer.
59 I nedre marg har Teye føyet til som merknad det som her er gjengitt som strofe nummer 21.
26.
Skjøn glad din Lykke du! Den gyldne Tiid kan nyde Den Skat din Fortiids Mænd lod haarde Miner bryde, Benyt og dannes ved saameget du formaaer.
Viid: Du er før blot Dyr og maae dig isolere, Kun nyde Livet halv, kan ey sympatisere
For Aandeverdenen, hvis Ting du ey forstaaer.
27.
Hvorfor blev ey i hint, i noget af det Rette, Min Aand ansporet til om Laurbærkrantz at trætte Med dem som stige høyt op paa Minerve Trap?
Dog holt: at vinde laae ey altid i at stræbe, En sløv Forstand sig tit lemlæsted maatte slæbe
Paa Videnskabens Vey, en Træl blev ofte slap.
28.
Den godt anviiste bar ey altid skiønne Frugter, Ey altiid blev den stærk som mest begjærlig slugte, Den store Mand oprant ey ene og især.
Ved den udvortes Gartners vel anvendte Møye, Var nok til Genier og mægtig Hær at bøye, Naturens Moder har og sine Nøkker her.
29.
Men see! Adgang til høy og hendsigstmessig Lære
Forsynet vægret mig. En ukjent Krog i kjære Og gode Fødeland mig skiænket stille Værn. Ieg slumret sødt og kunne neppe langsom Lydtte,
Om Verdens Kundskab og hvad mig medst maatte nytte Ieg kiendte intet, knap Landmandens simple Qværn.
30.
Opdragelse o den! Ja denne Livets Engel,
For hver dens blide Skyts med rigtige Hendsyns Stængel
Paa Legeme og Aand kun ret opdraget blev
For denne eller hin Bedrift og Stand i Livet, Hvortil mest Anlæg og Tilbøyeliged var givet.
Men see! Tilfældigt vink vor Bane beskrev!
31.
Opdraget halv for det Forsynet mig bestemte Da Gud, mig ubevidst, min Bane alt bestemte.
Ieg skulle træde frem paa Verdens Skueplats, Skiønt vel opdraget ved Arbeyde, Fliid og Møye, For ædel Bondestand, ved tro Forældres Møye, Dog slet uddannet for offentlig Practikas.
32.
Men var ieg ey fra først mit Kald og Verden voxen, Saa derved løkkelig mig føle kunde moxen 60 ,
Og manglet medst af alt og Alt: Ærfaringen, Hvad er da Livet vel fra først til sidst dog andet:
En stoer Opdragelse til evig Himmellandet?
Vel den som kiendte det og vendte det derhen!
33.
O! værdig Bondestand, skjønd nøysom paa din Lykke, Du kiender neppe det din Overmand mon trykke. Attraae ey heller stort at kige ind derhend, Har du dit daglig brød, lidt meer og snild Udkomme, Sveed Dagen munter hend, byd Statsmanden din Lomme,
Sov rolig i dit Hiem til næste Dag igien.
34.
Men see! Ophøyet Mand staar bedst for hver til Skue, Jo høyere hand staaer, des flere vil ham true.
Hans Feyl bemerkes let ved varsomste Adfærd, Dog tænk ey Pøblens Sverm er hannems største Plage, Godmodig elsk’ de ham, naar han kan dem behage Ved jevn Retskaffenhed og sit usminket Værd.
35.
Ney! Vistnok anden Vægt hans Isse mægtig trykker: En listig Liigemand med sine Beyle-Nykker
Vil spilde hans Credit og muelig faae ham sort,
For derved om han kan, at slaae sig selv til Ridder
Opføre sig et Slot ved nedbrudt Huses Bredder
Og see sin usle Lyst, den Strømmen kyser fort.
36.
Kan han ey leve for den store Verdens Tone, Forgieves vil han da ved noget dem forsone.
Ney! Strax udpeget ved en Gnier, maaskee Nar! Han maa slaa Øyne ned, sin Øren maa han dempe
Tye hend udi et Huul, forladt og ene kiempe, Thi spodske Smiil og Kneb for sielen Fare har.
37.
Ey nok vil han nu her, han maa! Og ellers dale!
I saadan Livets Stilling, værne om sin Pale 61
At pleye ret sit Kald og gavne med sin Agt
Hans Dage blir tit Qval, hans Nætter ofte Dage.
Hans Søvn en Slummer liig, hans Roe vil ham forsage
Ved saadan overspændt, anstrænget Sielemagt.
38.
O! gaar han saadan Kamp igiennem uforlegen!
Forblev hans Hoved lyest og Sielen ikke treven!
Kan han endog Udsigter skimte for sit Hæld, Saa Fias om hand det alt paa egen Regning sætter.
Ney! Og Guds troe Forsyn som ham det tunge lætter!
Naturens Moderhaand og Lykkens trufne Gjeld.
39.
Men har han klavret op tilfældig mod den Spidse, Indtrængt sig paa den Post hans sløve Aand og Isse Ei voxen var, dog ubetænksom løber fort, Da vil blant Frygt og Haab enhver upassig Stimmel
Hans Sjæl omtaages og omsider giøre svimmel!
Da falder han og see! Hans Fald var ogsaa stort!!!
40.
Lykkelig Bondemand, til dig jeg mig nu haster, Dig intet styrte kan, uden de lumpne Laster, Din huslig Glæde sød, din Fryd ublandet est.
Lev nøysom i din Kreds, vær mod din Naboe kiærlig, Elsk Orden og Gudsfrygt, mod hver beviis dig ærlig, Og vær forsikret paa ieg dig misunder medst.
41.
Men en Ting synes mig blant andet mest dig fattes: Du lever, men dit Liv hvorved kan det vel skattes?
Jo! Ved en skuffend Drøm det lignes, synes mig: Du kiendte altfor lidt og altfor lidt fuldstændig Dig selv og det som dig omgiver saa behændig, Du lærte ey at tænke, blot at sandse dig.
42.
Derfor blant 100de er neppe Een forhaanden
Som kunde falde paa at samle Skat for Aanden, Udvide sin Forstand og nyde sin Tilvær, Naar Lykke eller Fliid omskabe ham Tilstanden, Saa Sjælen Næringssorg og Haanden Agermanden
Dems Friehed ikke mere havde i Besvær.
43.
Men over samme Aand Brødplagen før befaler, Befaler nu paa nye hin Gods og Capitaler, Som om det skuffer dig, du maa beklages vist, Men om du kunde her ret Middelveyen finde, Hver Ting sit rette Værd selv lære at tilkiende, Du minst afhængig, da af alle Lykkeligst.
44.
Den Lærde for dit Vel, Regenten for dit Riige, Statsmanden for din Roe, Krigsstanden for dig krige. See saa hver Stand for dig er yderlig anspent. Hvad er da billigere end at du styrer Ploven, At Haanden samler Frugt og Tiende af Loven, At de er ved din Sveed, Du ved hins Møye tient.
45.
Jeg bryder af fra Ier og til mig selv mig vender. Min egen Følelse af alting bedst ieg kiender, Jeg den adspørge bør? Og see her er dens Svar:
Din Livets Stilling falt skiønt næste Trin ved Bonden
Din Banes Vee og Vel dog flere strax forbunden:
I Dahlens Skiød hvor godt dens skyldfri Børn der har!
47.
Man ahner ikke List iført Venskabs Klæder, En Slue Bedrager med polerte Kneb og Sæder;
Der sigtes ikke Feyl m.m. derfor fra Hiertet brød Saa tit ieg tænkte mig min Faders Huus fortrolig Og Bondens frie Stand saa simpel skiøn og rolig. Et uvilkaarlig Suk mig udaf Læben flød!
48.
Sindrig Professor Strøm fremkalte mig af Kraagen
Hend paa en Plads hvor ieg fik skimte gjennem Taagen, Og Verden falt strax for mig i et andet Lys;
Io længer frem des bedre Sandhed kom til Siune, Og ieg befant ved Tidens lang ustadig Lune, At her var alting falskt, og mange gandske skiult.
49.
Ieg fant min Virkekreds afmaalt paa Fiskumstranden, Afhængig blev ieg af en Hob, derfor for sanden Ieg længtes ofte hiem, især naar ieg mig fandt Hos et uskjønsomt Folk miskiendt i Byrdens Lænke.
Ved meget vel adspred, dog vandt ieg Tiid at tænke, Erfaring lærte mig – og see! Ieg tænkte sandt.
50.
Ach! Ieg forstod Alting har ingen fast Tilvære!
Forbaust! men glad, fornam at der var sendt en Lære I Menneskets Fornuft og Skriftens klare Ord, Som viiser mueligt Et af alt man blot kun redder
Man rædde kan sig selv, sin Aand ved hine Bredder, Alt andet et vist Maal, hvorved det svinder bordt!
51.
Jeg og befant den Vey Mennesket skulle træde
Var slibrig, møysom og af ingen varig Glæde, Men Torne iblandt Roser viiseligen fæst,
At alting her kun er et Miskmask og en Blanding
Af Ondt og Godt, af Frygt og Haabs total Forandring! Som og for Stædet og Mennesker passer bædst.
52.
Hvor vigtig over alt! En tidlig dyrket Hierne!
En ret oplyst forstand er vist den sikre Stierne
For dette Livets Stie, men ach! det er jo kort?
See! Alting er din Drøm, og mon saa hastig svinde. Saaledes tænkte ieg, derved mig falt i Sinde:
Du bør det Svundne ey af Mindet tabe bort.
53.
Du bør optegne kiønt din Dages faae Idretter
Hvad merkeligt mødte dig paa Livets Vey. Det sætter
Til skiøn Erindring om Forsynets skiulte Raad!
Det blive kan maaskee dig selv en Viisdoms-Hanke;
Hos flere vække op en værdig Eftertanke,
Og over alt mig skaffe Glæde ved min Daad.
54.
Du bør optegne og saa meget du kan samle
Om din fremfarne Slægt, de yngre og de Gamle.
Ved din Forældres Mund mens de end findes her.
Det kan fremstille dig derpaa en svag Afbildning
At alle Slægters Folk gaaer om i een Forvildning,
At Midler, Skikke, Pragt, Alt ubestandig er!
55.
Det kan erstatte lidt dig Tabet af de Kiære
Naar du maa savne dem og de er ikke mere
Som dig først skiænket Liv og sørget for dit Vel, Naar du tilbage har, hvad mueligt blev at holde
Isteden for Person, en kiær Erindring Folde
Om disse og om hins forlængst hendfarnes Siel.
56.
Ieg tænkte: o! hvor skiønt naar Langt fra Verdens Tummel
De eldste smuldrer alt i Gravens mørke Skummel, Naar du dem ikke meer paa Kloden finde maae, Hvor skiønt naar du dem her ey mere faaer i Tale
Naar ey dit Øye mer dems kiendte Skik kan mahle, At Mindet om dems Støv da helligt hos dig staae!
57.
Ieg følte for mit Hiem og for den Plet af Iorden, Hvor mildt Forsynets Gud mig først lod Lysets Skimt, Hvor ieg ved Moders Bryst er kierlig hygget vorden Og eene det var at stille min Instinct.
Hvor ieg mig ubevidst lod sødt og roelig rugge, I Verden ej engang at ieg var til forstoed.
Min første Kundskab var: mit Alt, min Moer og Vugge, Mit Svøb og Blee, en næste Søster Arve Lod. –
Hvor Tugtens Riis mig stundom maatte lidt besvære
Ved samme Faderhaand hvorhos ieg Tilflugt fant, Mig rørte ikke Guld, mig blændet ingen Ære, Min Bædstefaders Dolk min første Attraae vandt.
O! Skyldfrie Glæder, og de Ting som Kinden væde, En Legebroder, Søster og en ringe Hvidt!
Forvoldte flygtig Taar, men og den største Glæde.
Hvor læt at skaffe! da den kosted kun saa Lidt!
Ieg følte ey den Frygt som truer eller ængster, En Muldets Bærgemand og Støvs Tilbedere, Mit Haab ey overspænt ved hine rue Fængster
Der love Stort, men knuser hvem de skuffede!
For Verdens Lokkemad forstoed ieg ey at beyle, Ey Amors Lænke var, ey Venus’s Øye stod
Til Hinder for min Roe, min Frihed ikke Feyle.
Ney! Slig Bekymring krænket ey mit jevne Mod! –Hvor ieg – for dog at komme herfra lidt tilside –Ved Faders Knæ indprægtes Catechismi Ord, Blev vogtet ved min Moer, men og i Mellemtide
Var travelt sysselsadt med Børneværk mig jord. –Hvor ieg fra Moders Haand nød hin ukunstled Føde, Som sund og smagfuld for min ey forvandte Mund
Om den ieg truet tit, et Støkke Fladbrød søde. Til Arbeyd tidlig vandt giør margfuld Been og sund Hvor Naboynglingen var en kiær Sælskabsbroder
Naar Helligdagens Frist 62 blev nær som før var fiern!63
Vii spadset da lidt om, stilt Kegler i sin Roder,
Frist eller Friihed. (Teyes merknad.)
Længst forventet. (Teyes merknad.)
Eller Med Stang og Angle tog til næste Kiern 64
Hvor ieg omhug det Træ, den Krat af Marken klædte, Hvor næste Aar Rugsæden stod med svanger Dusk, Hvor atter paa det Stæd de ranke Birk staa sætte
Som oprandt jevnt med mig, er nu en vældig Busk.
Hvor ieg med Brødre i min Faders Markarbeyde
Saa ofte fremmed nøyd vor fælles Bondetarv, Aftærsked Korn paa Loe, afmeyet Græs med Lejde 65
Tilhugget Brænde, kjørte Plov og vendet Harv. –
Hvor hint ærværdig Træe, den gamle Ask og Olden
For Solens Straaler med sin Blade Skygge gav, Naar ieg hos Fader vores trættet Krop paa Volden
Lod qvæge ved en Slum til Mellemøgtens Strav66
Hvor smukt mit Livs Foraar sin ynde lod fremliste
Liig Mayblomsten Skiøn, men svag og viisne tit!! Stod Fare for Ti Ting jeg langt fra ikke vidste!
O! vigtig, men og farlig Barn- og Ungdomstid!
Hvor Liivets Bæger og en Draabe Suurt lod falde, 67
Der blev en Spore til den Bane ieg skuld gaae,
Der da og siden tit ieg beskt nok maatte kalde!
Men Gud et overvægtigt Gode deraf saae!!
Hvor roligen hendsvant min Tiids uskyldigst Dage, Hvor Sødskind 7 vi os en Tiid til sammen fant, Bespiiset ved et Bord, behyttet ved eet Tage,
Men see! Vi skilles skulle hver ud paa sin Kant!
For selv at tiene Brød og hver sit Vel at fremme. Hvad var det da ieg følte nu for dette alt?
Ieg følte en utolket sagte Længsels Stemme
Til dette Stæd og dem, hvorved mig sligt tilfalt!
Derhos et dybt, et – af mit inderste sig hævet /listed Det bør nok kaldes Tak! Til den Usynlige !
Til ham som Tiid, Stæd, Alt, tilmaalte eller krævet /vristed Mig atter fra igien, naar han behagede. –
Derfor velsigner ieg saa ofte ieg betræder
64 Det er: Fiskevand, Olekjern kaldet. (Teyes merknad.)
Lejde, det er: Lee eller Jaa. (Teyes merknad. Altså = ljå.)
Strav eller Stræb imellem Maaltiderne. (Teyes merknad.)
67 Da jeg hug mig i mit Been, som gjorde at det blev stivt i Ogled og blev Andledning til at ieg blev Skoleholder og siden mere. – (Teyes merknad.)
Hin lille Høy og Dahl, hint gamle kiære Stæd.
Jeg ynder denne Mark, og altid ieg mig glæder!
Saa tit ieg finder dem som her med mig fremskred.
58.
Ret nok min kloge Ven; ieg tror du drar paa Smilen, Af sligt andægtig Kram blev ieg nok overiilen.
Det fromme Følerie, det duer altiid ey!
Blev hele Adams Slægt ey skikket dig til Broder?
Og hele Iordens Kreds frembringer dine Goder, Du maa begribe da: bedst er Forsynets Vey!
59.
Vel sandt: det hører blant den Viisdoms skabte Orden
Som Gud i vor Natur saa dybt lod præget vorden,
At vi maa føle mest og længes til de Ting, Hvorved Naturens Haand os fastest ville knytte,
Ved nærmest Slægtskabs Baand, i Moer- og Faderhytte, Nød Livets første Vel og medst skyldfrie Sving.
60.
Men det er ogsaa sandt og er Guds Viisdom værdig,
At alle Mennesker vi elske maa tienstfærdig, Benytte Iorden om fra et til andet Hav, Thi han for vor Skyld den underdanig giorde, Bidragne til vort Gavn hver Adams Børn maa vorde, Saa hædre da sligt Kald! Og elsk hver Høy og Lav!
61.
Vil Skiæbnen da, du maa din Faders Huus forlade
Og vandre ud til andre Orter, Folk og Stade, Din egen og hvers sande Tarv lær at forstaae, Ælsk alle upartisk hos hvem du skulle vanke,
Som dine Brødre frem hvers vel foruden Anke, Og vær tilfreds med Stædet Gud dig satte paa!
62.
Efter Omstændighedene dig altid viid at skikke. –
Iagttag mod enhver et ret Forhold, da ikke
Ved Broderkierlighed du skal beskiæmmet gaae
Thi: en er tient med Suurt, naar hin kun sødt vil nyde!
Men Venskabs aabne Ret du saare faae maa byde.
Det ellers meget slet dig selv bekomme maae!
63.
Det passer ligsaa slet, du dig for Drængen krummer, Som at du ubehøvlet, liig den stive Stummer
Fremtræder moquant 68 for en stor, ophøyet Mand. Lad dit Gemeenskab ey dig paa Nar-Listen sætte, Ey heller din Stolthed din Ven og Liige trætte, Hos begge staar Foragt, det anstaar ingen Stand!
64.
Vogt dig dernæst for en troskyldig Tosset Mine, Viid der ogsaa andre Trin, der ey som hine Ved en udvortes Grad for Øyne mahlet er, Men er i Hjertets Hule dybt forstukken varlig.
Derfor min Ven! Er ubegrændset Smiger farlig!
Vee den som ey forstaaer det rette Forhold her!!
65.
Følg kiæk Fornuftens dom i hvert total Tilfælde, Din egen Følelse lad strax utvivlet gielde, Og disse være din kostbarest Helligdom!
Naar kun Erfaringen og Gudsord har lagt Grunden
For hine, følg dem! De er uden Sviig befunden!
Men mærk: I rette Tiid, vær ogsaa betænksom!
66.
Naar hine gyldne Bud du stedse vil bevare, Og for Vellystens Drøm dig altid tage vare, Saa tør ieg love dig paa min Samvittighed Lyksalighed, ja den som altid paa en Prikke,
For dig, og just for dig, sig nettop bedst kan skikke, Du skal opnaae dit Maal /:din Bestemmelse/ i englesalig Fred.
67.
Af slig Betragtning man det Resultat udlede:
Vær virksom i din Stand og nyd din Deel med Glæde, Thi heele Sagens Sum, naar man den ret beseer, I følgend korte Riim saa skiønt indfattet er:
Vel Fød det er en Trøst, men bedre vel Opdragen, Vel Gift er Livets Lyst, Vel død er Hovedsagen!
spotsk, hånlig.
68.
Til Slutning ieg et Suk til Iehova /:Skaberen/ opsender: Hans Viisdom, Førelser og Godhed ieg erkiender!
Og skiønner paa den overvettes Lykke stoer: At han afmaalte mig den Tidspunct, Evne, Være:
I hvilken Sandhed, Dyd og Religioners Lære, Staar i sit rette Lys, og den kun nyder Ære: Hos hvem en reen Moral, Guddommens Adel boer!
O! Du som gav Mig Deel i Himmelen Naar ved min Grav
Ieg ryster Støvet af Og du skaber mig igjen, Da Glæden skal tindre ud, osv
Da skal bag Dødens Natteskye
For mig en evig Morgen grye osv.
Skulde Gud vel ende Lyksaligheds Attraae?
Og Evnen ham kan kiende, saa skulde ieg da naae
Fra Intet til det samme, udslog da Gud en Flamme?
Som ikun skal forgaae! –
Med min mueligste Iver og Anstrængelse dicteret 69 i Fritimerne af de 3 Skoleuger paa Capteins Raaen, og med omhyggeligste Fliid skreven i de 2 paafølgende Skole uger paa Gaarden Fiskum til den 13de Novbr. 1799. I mit Alders 32te, Skoleembe des 14de og Klokkerembedes 6te Aar.
Peder Amundsen TeyeAnno 1820, den 17de Februar blev jeg ægteviet i Hougs Kirke med Pigen Kari Johannesdatter Arnebergeje af Sognepræsten Hr. Provst og Ridder Schmidt. Anno 1820 den 29de August om Eftermidda gen Kl. 8 blev min første Søn, som jeg efter min Bæstefader lod kalde Gunder, født til denne Verden. Anno 1822 den 25de Maij, om Morge nen Kl. 7 1/2 blev min anden Søn, som jeg efter min Svigerfader lod kalde Johannes, født til denne Verden. Anno 1824 den 27de August om Morgenen Kl. 4 1/2 blev min tredie Søn, som jeg efter begge mine Forældre lod kalde Carl Ammond, født til denne Verden.
Anno 1815 Den 14de Juni, en Onsdagsaften, døde min Moder Kari Gundersdatter paa Gaarden Teye efter 2de Aars Sygeleie. Den paaføl gende Onsdag vare vi alle hendes 7 Børn samlede paa Teye i hendes Begravelse og fulgte hende til Iorden.
Anno 1816 den 23de Februar om Morgenen døde min Fader Amund Børgersen paa Gaarden Teye, og Søndag den 3de Marti blev han begravet ved Hougs Kirke i vor Moders Grav. Vi var hjemme i Liigfæren indtil Midnat.
Anno 1827 den 2den Januar døde min elskede Søn Gunder hendimod Kl. 12 om Dagen i Alders 6 Aar 4 Maaneder og 3 Dage.
Anno 1807 den 12te October fløtte jeg med Resten af mine ting op i det nye Skolehuus i Westfossen, og fløtte nu selv personligen deri med Natteleie og Skolehold. – Da jeg skriver dette 1828 først i Marts, mod Enden af mit 60de Leveaar, saa har jeg nu tilbragt den sidste 3de Deel af min Levetiid i Verden i dette Huus.
Barndom og ungdomstid. Tilbakeblikk. 1768–1785 1768 [36/18B]
1768. 8.4. […] skuede ieg, Peder Amundsen, først denne Verdens Lys paa Gaarden Teje udi Millesvig Fiærdingen og Egers Præstegjæld.70 1772 [38/19B]
1772. 30.11. D. 30te Novbr. Reiste min Fader med andre Soldater af Hr. Capt. Selchers71 Compani til Skedsmo Sogn, for at ligge udj Lands vagt mod de Svenske, da det tegnet til Krig med Sværig.
KRIGSTRUSSEL 1772
Den unge kong Gustav 3. av Sverige var kommet på tronen i 1771. Året etter, den 19. august 1772, gjorde han statskupp, og Riksdagens makt ble kraftig beskåret i forhold til kongens. Dette bidro til å komplisere en allerede spent internasjonal situasjon. Det var grunn til å frykte at Gustav 3. arbeidet for å trekke Norge over til svensk side. På senhøsten dro Gustav på en tradisjonell hyllingsreise («Eriksgata») og la turen i hovedsak til grensetraktene mot Norge. Han samlet i den forbindelse store militære styrker i området. Da hadde Danmark-Norge allerede mobilisert 12 000–15 000 mann av den norske hæren, i tillegg til 4000 matroser. Krisen gled imidlertid over i løpet av høsten.72
70 Eger Præstegjeld var inndelt i seks «Fjerdinger». Av disse lå Millesvig på østsiden av Eikeren og Fiskumvannet og Fiskum på vestsiden.
Selcher: major Hans Selkier (1715–1787). Sjef for Ekerske kompani.
Coldevin, A. 1963, s. 346.
1778. Marti 7de omtrent, da jeg stod og skaaved paa en tyck Vee de-Stock, glap Øxen igiennem i Skaaren da Stokken var næsten af; og gick lige i Øgle-Leeden73 paa mit venstre Been, saa jeg fick et maadeligt Hug af Øxen sammested. Det var icke dybt da det var paa den haarde Okle-Knude indvendig paa Beenet, men det blev mig og Forældre et mærckeligt Hug.
I Førstningen blev det icke synderligen agtet; saasom det var ikke saa betydeligt stort, men det blev da verre og verre og jeg kand ikke rettere huske end at jeg strax maatte holde Sængen. Mine Forældre brugtte da næsten enhver Kiærling og Qvaksalvers Raad som kunde spørres og forekomme, men indtet hialp, iblant andet smurte de det over med Krud efter Poul Hougeruds Raad, paa det hele Beenet. Krudet var bløt og mænget som en tynd Grød. Det skulle drage Traaden, men med Møye maatte det skrabes af med Stikker, da det ville tørres ved Beenet. Dem balled det og ind i varm Koemøg for Traaden; som brugtes en Tiid uden Nytte. Da det var verst, kunde ieg ike en tiidlang komme op af Sængen at giøre de Ting som Naturen tilhørte, men maatte giøre det i en Kop i Sængen. Beenet var og stivnet saa, i Knæe-Leeden, at min Fader maatte trække det ret med Magt. Der værket tvende Huller lige igiennem Okle-Leeden, hvilken Værken rand stærk ud af da ieg skulle begynde at staa op af Sængen. Jeg maatte bestandig holde Sængen til ved Paaske-Tid, derefter begyndte ieg at sidde i Sængen at spikke med en Kniv. En Mand ved Navn Peder Knudsen fra Westfossen var da hos os og kogte et Plaster hvor af blev brugt en Plasterklud paa hver Side af Okled. Efter Haanden kom ieg af Sængen og gick paa en Krøkke, gjort til at sætte under Armen, og slæbet lidet efter lidet paa Taaene. Jeg husker icke om det blev lægt i Sommer eller icke, men dette Been blev ved dette Tilfælde stift i Okle-Leeden, og smalere end det Andet, og synes at have bestemt min heele Skjæbne for Eftertiden i Verden.
1782. 28.9. Var ieg paa Veyarbeyde i Sand Dahlen udenfor Hougsund74
1782. 28.10. Skrev ieg mig ind, med anden Ungdom, hos Hr. Smith75 paa Røren at gaae og Læse.
1782. 19.11. Var ieg paa Vagt over 2de Aristanter, hos Lænsmand Hejn76 i Hougsund, NB. uden fuld Vagt om Natten, dette var første Gang ieg var Vagt.
1783. 14.2. Var ieg atter paa Vagt over en Aristant i Hougsund. Den samme aad op min Niste mens ieg var j Skoven efter Brændeved for Lænsmanden.
1783. 5.5. Blev ieg tillige med andre af Hr. Smiths Comfirmanter udtagen til Comfirmation. Ieg havde med ½ Rdr. og gav ham, men han forærede mig samme tilbage, som han sagde: formedelst mine Forældres Leylighed og min Læsning som fornøyed ham. Han lovet at lægge et godt Øyemærke til meg.
1783. Den 3die Søndag efter Paaske blev ieg Comfirmeret af Hr. Smith i Hougs Kirke, da ieg fuldkommellig igientog mit Daabes Løfte og gav Gud derpaa mit Hiærte og ham min Haand. Og Bededag lod vj os tegne til Alters.
1783. Den 4de Søndag efter Paaske var ieg tilligemed anden Comfir mations-Ungdom til Guds Bord første Gang, i Hougs Kiærcke.
1784 [44/22B]
1784. 10.2. Rejste ieg til Peder Sand i Westfossen udj Smedelære, hvor ieg sled meget ondt baade med det meget og tunge Slægge-Arbejde
74 Fra 1920 navneforandring til Hokksund.
75 Johan Aagaard Smith (1740–1806). Kapellan i Eiker, senere sogneprest til Nannestad. 76 Jacob Heyn (1733–1810). Lensmann på Eiker fra omkring 1770 til han døde.
og slet Pleye i blant, saa og dermed at Ieg havde 2de aabne Saar paa mit Been, hvilcke ieg vilde holde Hæmmelig, det var paa det Skahaf tige77 been. Ieg fik da meget vandskeligt røgtet og pøntet disse Saar, men maatte mest gaae dermed som de var. Ieg havde og faaet den hæslige Vane, undertiden, og besynderlig naar ieg havde været træt og spiist suur Melck til Aftenen, at lade mit Vand i Sængen. –Nota bena: Saarene blev ikke lægt førend ieg havde været Skoleholder nock en 4 á 5 Aars Tiid.
1784. 12.7. Reyste ieg Hiem fra Peder Sand i Westfossen.
1785 [44/22B]
1785. 5.1. Gick jeg til den saa kaldede Halte-Dogtor i Westfossen, for at faa Saarene paa mit Been lægte, og var der i Huuset hos ham baade Nat og Dag til den 9de d.M., og udstod megen stræng Svie af det hand vasked Saarene med; saa ieg syntes det var ligesom jeg havde Benet i Ilden. I mens jeg var der, grode ingen Saar igien, men om de giorde det siden ved hans forordnede Medicamenter for en Tiid, kan jeg ikke erindre, jeg troer ney.
1785. 29.2. Om Morgenen tidlig kom Lars Hallvordsen Flesberg til os for at giøre en Bovpude,78 da jeg derpaa var opstaaet skulle Ieg gaae hen paa Fiøstrævet efter Ruehalmen til Puden, og gick op paa en Stie fra Ladet, over en saa kaldet Skaale.79 Paa denne Skaale stod Lemmen oppe, hvilken jeg ikke kunde see, thi det var meget mørckt, gick der for ubetænksom lige i Huulet og falt ned til Iorden paa min Ryg, og det paa nogle runde Steene og af Vand opsvulmet Iis, lige for Fiøsdø ren. Med det første jeg kom paa Iorden, syntes ieg at vilde reyse mig op, men daaned strax og svimede gandske af. Som jeg nu laa saale des hendsvimed, da siuntes jeg det var saadan forfærdelig Suusen og Brusen for mine Øhren, og jeg hørde i denne Dvale Souerne bræge
77 Skahaftig: usikker tydning. Kan kanskje være skamhaftig = skamfull (ODS).
78 Bovpude: stoppet innside av den delen av et hesteseletøy som lå an mot hestebogen.
79 Skaale: skjul ved døren i «Lader» (dvs. låver) og «Fæhuse» (dvs. fjøs). (Ivar Aasen.)
i Fiøset, men det var saa ondt, at ieg laag og ønsked til Guds ieg var udaf dette. Mig syntes ikke at kunne viide hvorledes ieg var kommen udi dette Onde, men laag og stræbed meget dermed og tænkte inder lig paa Vor Herre med stor Angest og Banghed. Efter nogen Stund kom ieg til mig Selv igien, men da var ieg saa skrøbelig, at ieg næppe kunde krybe ind. Ieg fik: Herren være lovet, ingen Skade deraf. 1785. 26.12. Om anden Iule-Dag blev Ieg af Høyærværdige hr. Profes sor Strøm, af Prædikestolen indsat til Skohleholder udj Fiskum Fiær ding. Ieg var selv ved Fiskum Kircke den Dag og stod i Stolen med Klokkeren. Major Selchier var og i Kirken den Dag. Han var noget derimod, og sagde til Professoren: Jeg var for ung.
Omgangsskolelærer i Fiskum 1786–1801 Siden Peder Teye var en av bygdas egne, deltok han i bygdas sosiale liv mer enn rollen som omgangsskolelærer gjorde nødvendig. De to rol lene var av og til vanskelige å forene, særlig når det oppstod interes semotsetninger mellom bøndene og omgangsskolen. En lang innfør sel under året 1796 viser en type konflikt som kunne oppstå mellom bygdas overklasse og de vanlige bøndene. «De fornemme», det gjaldt nok i dette tilfellet særlig kaptein Friedrich Christopher Von Ditten på gården Råen, ville at læreren skulle bo hos dem og holde skolen der når turnusen kom til deres krets. Barna deres skulle altså slippe å få undervisningen hjemme hos de vanlige bøndene. I dette tilfellet var det presten Nicolay Solner80 og ikke læreren som motsatte seg en slik favorisering, men ellers viser mange av innførslene at bøndenes generelle motvilje mot omgangsskolen ofte rettet seg mot læreren.
1786 [45/23A]
1786. 2.1. Nytaarsdag lyste jeg paa min Skole første Gang ved Fischum Kircke. Gick hiem fra Kirken.
1791–1800.
1786. 2.1. Om Mandag begyndte ieg hos Erich Jøstandsrud med denne Forretning, som Skoleholder. Ieg havde omtrent 5 Børn om Dagen. Torsdag Eftermiddag fløtte jeg til Iohn Jøstansrud med Skohlen. Havde omtrent 4 Børn daglig.
1786. 6.3. Om Mandag fløtte jeg til Hans Muggerud med Skolen, hvor jeg holdt mit første Gregorius om Løverdag og ieg havde 6 Børn, nem lig 4 Drænge og 2 Piger som var: Jens N. Pintsle, Hans Christens. Mug gerudeje, Christofer Olsøn Jorranrud[?], Hans H. Muggerud, Kistine Bælgen, Anne C. Muggerudeje. Drængene havde 1 Pæl81 eller ½ Pot82 Brændeviin, ellers tillavede Folkene selv det meste.
Gregoriusmesse er markert på primstaven 12. mars enten med en fugl –som ofte har vært tolket som en kråke, men som visstnok skal være en due – eller med en bok. Det dreier seg om en tradisjon som har levd i enkelte norske bygdesamfunn helt fra katolsk tid, nemlig feiringen av pave Gregor den stores (540–604) messedag. Denne paven er særlig kjent for sine mange skrifter og som en av de store latinske kirkefedrene, men feiringen her i landet har nok helst hatt sammenheng med at han skal ha vært en stor barnevenn og mange steder ble regnet som skyts helgen for fattige barn. I Fiskum ble dagen bare kalt Gregorius, men andre steder i Norge gikk den under litt forskjellige navn, for eksem pel Gregusmesse, Gregorsmesse eller Groårsmesse. I den katolske tiden stengte katedralskolene etter vintersemesteret på denne dagen, gjerne etterfulgt av et festlig opptog. Enkelte steder i Norge levde skikken med å gå «Gregoriusbrud» til langt inn på 1800-tallet. Fattige barn kledde seg ut som bruder og gikk med tiggerstav fra gård til gård. Ellers ser Gregoriusfeiringen ut til å ha antatt ganske forskjellige former i de forskjellige bygdesamfunnene. Den tradisjonen som Peder Teye vide reførte i Fiskum og Vestfossen, inkluderte sammenskuddslag for både
1970, Samuelsen 1968, NHL Gregusmesse (artikkel på lokalhistoriewiki.no).
barn og voksne. Utover kvelden ble det mest voksenfest med dans og alkohol. Hvert år i begynnelsen av mars noterer Teye mer eller mindre utførlig i dagboka om feiringen av Gregorius.
1786. 15.5. Til denne Periode kan ogsaa lægges, at ieg nu fik Kunskab paa Kortspil, som ieg tilforn icke forstod, hvilken paa denne Tiid sma gede godt for mig.
1786. 12.6. Om Mandag fløtted ieg til Niels Schielbred med min Skole, hvor ieg befant mig fremmed, med en ligesom paatvungen Undse else, da ieg syndtes som det kom mig alting for mere Sædeligt og Agt værdigt her end hvor ieg tilforn var vandt, indtil ieg blev mer kiendt. Havde her Børn alt fra Morthen Ruud, og nu var det ieg fick Begreb paa Regnekunsten, hvilken Niels Schielbred lærte mig.
1786 JULI. Julli 3de om Mandag skifted ieg til Jacob Hægstad med Sko len. Havde 5 à 6 Børn til daglig Skole i 1 Maaned, arbejdet troelig med min Regning i Mellemtiderne. Konen havde altiid noget Pligtarbejde til mig.
1786. 31.7. Paa denne Tiid og tilforn var ieg meget plaget med mit Been, som var et aabent Saar paa, hvilket ieg holdt hemmelig.
1786. 9.10. Om Mandag fløtted ieg til John Præstegaarden. Havde brav mange Børn og Fornøyelse med Jon i Regnekunst.
1786. 23.10. Om Mandag skulde Skolen efter Tillysning holdes hos John Dunserud, men de sagde at Ole Bierche tilkom at holde den, men ieg forblev dog i Dunserud efter at ieg havde trætted meget med Ole C. Bierche. Indtil den 30te om Mandag havde ieg Kosten hos Christofer Bacherud, men forblev med Sæng og Være i Dunseruds Bagerovns Cammer.
1786. 4.12. om Mandag fløtted ieg til Christen Tejen. Forblev hos den nes Lortsubbede Kone til 11te Decembr.
1787. 18.1. Om Mandag fløtted ieg til den gamle Ungkarl Peder Basse rud. Hos denne brave Mand havde ieg ordentlig gode Dage med Diet og Beværtning. Nu havde ieg begynt lidt med at røge Toback.
1787. 12.2. Om Mandag fløtted ieg til Morthen Ruud med Skolen, havde 10 à 12 Børn Daglig. Hos denne Mand fremlysede Gierrighed, Karrighed og Misundelse i hans heele Omgang og Forhold.
1787. 5.3. Marti 5te om Mandag kom jeg med Skolen til Ole Foute rud, hvor jeg holt mit andet Gregorius. Udi samme havde jeg 10 Børn nemlig Anne Kistine og Marte Kistine Bælgen, Iens Pinsle, Hans C. Pintsle, Gunder og Berthe Haagens Børn Flesberg, Anne Mari Thor kel og Alethe Niels Børn Stablum, Mari Elisabeth Poulsdatter Stabl. Spillemand var Gabriel Smedbacken. Børnene bragte med deels Grødpotter, Smørebrød, Panningkage eller Brændeviin, Folckene selv lavede opkogt melch paa Bram [?] Kage, vi havde fornøyeligt Lav, endskiønt ieg paa denne Tiid var icke meget stemt til Fornøyelser, for mit Been var saa skrøbeligt.
1787. 16.7. Om Mandag fløtted jeg til Iacob H. Hægstad, forblev ibid.84 med faae Skolebørn for Hægstad i 14 Dage. – Var imidlertiid hos Ingebret Hellefos og spurte om Raad til det Saar ieg havde paa mit Been, hvilken lærte mig: at koge en Træk Grød af Liinfrøe, og at giøre et langt godt Bind og skave Bleghvidt85 i Saaret at grøde det med m.v., hvilken siste icke slog ind.
1787. 17.8. Gick ieg til Ingebret Hellefos igien for at sige ham, at ieg icke fick lægt mit saar med hans første anviste Medicin, hvorfor han fik Pænge til at lave mig en anden Salve
84 Ibid.: Av latin ibidem = på samme sted.
85 Bleghvidt: hvitt stoff framstilt ved oppløsning av bly, brukt bl.a. til salver og især som farve stoff.
1788. 12.2. 7 Skolebørn Formiddag. Eftermiddag var ieg i Præste gaard og talede med Professoren om Restans Listen, som ieg havde omskreven og Sadt mindre Restanser paa den; da nogle imidlertiid havde betalt, og ieg syntes ieg icke denne Gang vilde pante. Profes soren sagde ogsaa: maaske dem betaler efterhvert. I saa Maade blev icke Pantet denne Gang.
1788. 15.3. 13 Børn i Gregorius. Som var Margrethe Henrichs D. Ruud, Sebiørn Haagens. Kræchling, Anne Marthe og Alette Niels Døtre Stablum, Torkel Nielss. ibd., Anders S. Klunderud, Anne J. Kongse rudstue, Johannes Johanness. Ibd., Anne C. Succa, Mallene JonsD. Ruud, Mari Niels D. Succa og begge Morthen Ruuds Sønner. Alle disse havde med sig deels Søed Grød, Rar Melckost, Tinfad med Smø rebrød, Rømmegrød, Brændeviin m.v. Konen havde steegt Vafler og kogde søed Grøed, og havde ½ Pot Brændeviin for sine Sønner. Hun satte enda frem ½ Pot om Qvælden, som hu mente at faa Betaling for, men fik intet. Morthen saavelsom hans Kone vilde absolut intet Gregorius have holdt; thi de skyldede paa Sorgen for sin Datter. Dog bad jeg Skolebørnene komme igjen og belave sig dertil. Vi lavede ogsaa til mens Morthen var paa Kongsberg, men da han kom Hiem, vilde han slet ikke til Bords med os, men sagde: Lad mig og Amund (hans Arbeidsmand) faae Mad for os selv, dette er Børnenes Væsen. Men Konen og jeg fick ham omsider til Bords; thi hun sagde: Bør nene har baaret det hid. Da vi havde spiist en Stund, skiænked ieg Brændeviin, og fik ham til at drikke een Dram. Den anden bydde ham mod og han sagde: jeg blir fuld, men jeg fik ogsaa lempet den i ham. Siden bøy ham intet mod saa længe jeg havde, og blev brav drucken.
I Qvellingen kom H. Klunderud og Ped. Raaen med ½ Pot i Lommen, da fik han det manqverende. Da maatte og Spillemanden inn, som før havde leegt for Barna i den anden Stue; da var Morthen saa drukken han sansede intet. Jeg havde kommet til at Give en af hans Sønner en Øhrefigen mens de dantsede i den anden Stue for hans gabede
Dantsing og stoere Munds skyld mod mig. Da sprang han ind og sagde sine Forældre det, hvorfor Morthen havde nær opædt mig; thi han var saa harm i sin Drukkenskab at han tog Stolen og stødte i Gul vet, og kallede mig og sagde: Ieg havde faaet af Graatrøyen og Pikluen siden jeg kom paa Fischumstranden, m.v. som han ramsede op i sin Vrede, men de andre som vare forsamlede, styret ham af, og Morthen og jeg blev siden gode Venner ved Bordet. Siden hentede nogle voxne Karle som vare Hans Klunderud, Peder Raaen, Peder Stablum, Ole Muggerud, Ole Fouterud, Hans Rustand, John og Christen Hendrich sen Ruud, Haagen Darbo, Lars Boxerud, Nils Christofs. Muggerud, Brændeviin fra Henrich Ruud og drakk og styrede og dantsede heele Natten igjennem. 1788. 24.3. 2den Paaskedag fløtted til Ole Fouterud da ieg kom fra Kir ken. Blev siden med Ole Fouterud og Halvor Liverud til Stablum i en Dants, men hos Poul tog Iacob Schulerud og Peder Stablum, da ieg sad ved Bordet med dem og andre og intet Forfang86 giorde, slog de mig med Gaberi i Hovedet, og Peder Stablum, Peder Raaen og Iacob Schiulerud skurede87 og droges den ene, den anden paa mig; men ieg holdt mig bag andre Folk fra dem, men de skurede efter mig. Da ieg omsider maatte Græde, slog et haardt Slag i Bordet og sagde: ieg maatte være i Fred, men ieg var noget drucken, og dermed gick ieg Hiem. Men de ville holdt mig igien, men ieg gik og stoed lidet uden for Vinduet og hører Peder Stablum med andre Gaber som var der, talede om at ieg icke skulle have Kortleeg88 med mig i Kisten med videre som de ramsede op. Men ieg gick.
1788. 12.5. Anden Pintsedag fløtted til Peder Hansen Kortved. Om Aftenen var ieg i en Dants paa Nyegaard, hvor der iblandt mange andre, ogsaa vare mange her af Fischum Fierdingen, og Christen Hendrichs. Ruud som fick overmaade lystig Hug af Halvor Tdr. Scharra,
86 Forfang: Fortræd (Ivar Aasen), altså at Peder ikke hadde gjort dem fortred.
87 Skure: buse fram, klemme dyktig på (Ivar Aasen).
88 Kortleeg: kortleik, kortstokk.
som han paavolte sig selv. Dette Slagsmaal skeede efter mange smaa Skiærmydsler da det var lyst om Anden Dagen, oppe paa Kammeret samme Sted. Det er seent at fortælle ald den Opirring som Christen Ruud giorde forhend m.v. som skeede. Det var det lystigste Slagsmaal ieg har seet.
1788. 25.5. Reyste Soldaterne hele Batailonen til Hougsund. Exersered i 8te Dage.
1788. 30.5. Var ieg i Hougsund og saa Soldaterne Exercerede, hvilken fyrede om Eftermiddagen heele Batailonen.
1788. 29.7. 29 July reiste jeg med Ole Niels. Schielbred og Tie nestedrengen Arne Lie Dunserud i Printseskydtssen for jeg dis bedre kunde faae see Kronprints Frid. 6. Hvilken Høye Persohn nu reyste om her i Norge, og kom til Dunserud i Aften Kl. 11 Omtrent, med Prints Carl av Hessen og hans Søn. Det var 3 Printser, med ald deres høye Suite hvoraf jeg fik en Kurve-Vogn, med een af Boxerudens og 1 af Amund Raaens Hæste for. Der var 4 meget Guldsnordragne Per soner i den, og jeg nød den Ære, at indtage Kudske Sædet for at kiøre dem, og talede med 2 af Dem som vare vaagne heele Veyen. De andre vare trætte og sov, og vi kiørede igiennem Bergmands Paraden som stoed med Løgter og Hakler89 heele Kongsberg Gaden lige til Berg hauptmandens Bygning, hvor de toge ind. Da vi kom i Portrummet mit igiennem Bygningen, stoed der vist 8 Præster, hvilke ieg nær havde skuvet ind paa med Vogn og Hæster. Jeg kom ogsaa neppe ud igien med Hæstene for Folkmængden som trængede til. Jeg var hos Schavangera90 om Natten.
89 Feilskrevet for Fakler?
90 Skavanger er et gårdsnavn på Kongsberg, og «Schavangera» (usikker lesing) kan være «hun fra Skavanger», altså vertinnen der han overnattet.
Fra juni til august 1788 foretok kronprinsregenten, den seinere kong Frederik 6., en rundreise i Norge sammen med sin fetter prins Friedrich av Hessen og hans far, prins Carl av Hessen, som var kommanderende general i Norge. Kronprinsen stod høyt i gunst hos nordmennene etter flere nye reformer, og under norgesreisen ble han hyllet og feiret fra Trondheim i nord til Kristiansand i sør. Til Kongsberg kom det konge lige følget den 30. juli sent på kvelden, og det siste stykket var det bønder fra Fiskum som stilte med hester og hadde ansvaret for at de kongelige ekvipasjene kom vel fram. Peder Teye forteller at han fikk den ære å være kusk for en «Kurvevogn med fire meget Guldsnordragne Personer».
1788.30.7. Kl. 1 slet omtrent i Natt kom Kronprintsen med Printsen af Hessen i en Vogn med 2 Heste for, og Prints Carls Sønd og en anden Høy Herre i en anden Vogn, til Kongsberg, men jeg fik icke see Kron printsen førrend Kl. 7 om Morgenen. Da jeg med nogle flere stoed i Gaden, lukte hand Vinduet op paa det øverste Kammer, hvor hand havde ligget, og saa ud af Vinduet et par Gange, i en grøn Damas kes Morgen-Kiortel. Da fik jeg først see ham. Siden, da Kl. var ongefer 9 Reyste alle 3 Printser ridende til Davegottes Grube92 i Bergmands Habit. Da fulgte jeg efter heele Vejen til Gruben og fik see dem meget vel. Der gikk de ind i Stullen alle 3, hvor der stoed Bergmend Parat heele Vejen ind i Gruben. De gikk need, at besee Bor Arbeydet93 i Dybet94 siden Forterne95 op og satte sig alle 3 i Skorstenen ved Hæng bænken96, hvor Kiraden97 gikk for dem. Siden besaae de sig noget videre paa samme Grube og Pukværk – Baarenskabet98 var med til
91 Jf. Bergwitz, J.K. 1924.
92 Egentlig Gabe Gottes grube? (En av de viktigste sølvgruvene på Kongsberg.)
93 Bor Arbeydet: håndboring av hull i fjellet ved kruttsprengning.
94 Ved bunnen av gruvesjakta.
95 Stigene.
96 Toppen av sjakta, golv der heistønnene ble tømt.
97 Trolig Keraden: kjerraten (tysk Kehrrad = vende-hjul), et vannhjul til heiseanordninger, i gruvesammenheng bl.a. brukt til å frakte mannskap ned i og opp av gruvene.
98 Baarenskabet: borgerskapet? Borgervæpningen?
Hæst i sin Prægtige Mundur og Presanterede. Musicanterne var med og blæste, og ald Øvrigheden paa Kongsberg. Om Eftermiddagen fik jeg see Kronprintsen meget vel i Kongsbergs Kircke, da jeg stod i en Stoel nærmest den Gang hand gick. Da var jeg ham meget nær, da havde hand røed Kiortel som var stacket99 og meget Guldsnoret, samt Guule Boxer som sad snævert efter hans Krop need i Støvlene. – Jeg reyste hiem til Schilbred om Eftermiddagen, meget Træt, i sær i mit svage Been.
1788. 31.7. Rejste ieg Hiem for at slaa hiemme nogen Tiid. Og Print serne rejste fra Kongsberg Formiddag i Dag.
1788. 8.9. Var ieg med Jacob Hegstads Kone til Hougsund at see paa Soldaterne som der var forsamlede, det heele 1 Agershusiske Regi ment, med sine Over- og Underofficerer. De exerserede nu intet, men de Marsfærdige blev udtagne af hvert Compagnie, som skulle gaa til Sverrig.
Mens kronprinsen og hans følge var i Norge, gikk svenskekongen Gustav 3. til angrep på Russland, og som Russlands allierte måtte Dan mark-Norge oppfylle sine forpliktelser. Et norsk hjelpekorps på 10 000 mann gikk inn i Bohuslän i slutten av september. Blant disse var det karer fra Eiker. De var mønstret og utkommandert da hele 1. Akers husiske regiment, som Ekerske kompani tilhørte, lå ved Hokksund den 8. september. Soldatene fra Eiker kom hjem den 16. november. Krigen ble verken lang eller blodig. Av de norske styrkene falt bare åtte mann i trefninger. Felttoget endte likevel tragisk, da det er beregnet at mellom 1500 og 3000 mann døde av sykdom. 100 I Norge ble felttoget kalt «tyt tebærkrigen» fordi troppene måtte spe på de magre matrasjonene med skogens grøde.
99 Stacket: kort (jf. «en stakket stund»).
100 Lokalhistoriewiki.no: «Tyttebærkrigen».
«Grund-Rids eller Situations Cart over den Norden for Hougs Kirke og Eger Preste Gaard beliggende Excerceer-Plads for det Egerske- og Hougsundske Compagnie.» ca. 1780. Der er inntegnet selve ekserserplassen (A), et nytt og et gammelt telthus (hhv. B og C), og et tredje telthus som har tilhørt det tidligere dragonkompaniet (D). Videre ser vi Haugs kirke (E) og prestegården (F). (Jf. bilde side 34). Riksarkivet, kart- og tegningsamlingen 009 KG II 9. Udatert (ca. 1780?).
Fire år før tyttebærkrigen skrev Hans Strøm at Eiker hadde 185 ½ soldat legder, det vil si kretser av noen få gårder som hver skulle stille og utruste en soldat. Legdene, og altså soldatene, var fordelt på to kompanier, hen holdsvis det som Strøm kaller «Søndre Egerske eller Darboiske» og det «Hougsundske». Egerske kompani hadde ekserserplass ved prestegår den, mens Hougsundske kompani hadde sin ved Hokksund (den seinere Lerbergmoen). Begge kompanier hadde sine telthus (depot for kompa niutstyr) ved prestegården. Strøm nevner at det tidligere også hadde vært dragonlegder i bygda, som stilte hest og mann til en rytteravdeling, og at fire av disse fremdeles var i hevd. Ellers kan vi fastslå at soldatene fra Eiker var tilknyttet infanteriregimenter. De var også i all hovedsak «nasjonale» soldater, altså utskrevne sivilister fra bygda, til forskjell fra «gevorbne», det vil si vervede yrkessoldater. Men vi ser av folketellingen 1801 at det også bor adskillige gevorbne soldater i bygda, for eksempel på
tettstedet Hokksund, uten at vi kan si hvilke avdelinger disse tilhørte. De gevorbne hadde rykte på seg for ikke å være Guds beste barn, en oppfat ning som Strøm uttrykte i klartekst (se rammetekst på side 55).
Den militære inndelingen gjennomgikk mange endringer i Peder Teyes levetid. I tidsrommet 1789–1818 var Eiker-soldatene fordelt på henholdsvis Eikerske kompani og Hokksundske kompani. Etter 1818 figurerer det sistnevnte ikke lenger i oversikten.
Rekrutteringen og administrasjonen av de enkelte kompaniene var knyttet til bestemte distrikter, inndelt i soldatlegder. Kompaniet stod under kommando av en fastboende offiser, ordinært av kapteins grad. I 1805 får vi et innblikk i kompanidistriktene fra et kart utarbeidet av sjefen for Eikerske kompani, Christopher von Ditten. Hans distrikt bestod da av Flesberg prestegjeld, Fiskum anneks av Eiker og noen går der i Eiker hovedsogn på vestsiden av «Haugselven» (Drammenselva). Resten av hovedsognet falt under Hokksundske kompanidistrikt.
De to kompanienes plass i hærordningen i Teyes levetid var slik: 101 1718–1789
• Eikerske kompani (Hans Strøm 1784: Søndre Egerske eller Dar buiske) i 1. (Vestre) Akershusiske infanteriregiment. Ifølge Strøm rekrutterte bygda også til en dragonavdeling (Lierske kompani?). 1789–1810
• Eikerske kompani i 2. (Vestre) Akershusiske infanteriregiment
• Hokksundske kompani i 1. nasjonale bataljon av 1. (Østre) Akers husiske infanteriregiment 1810–1818
• Eikerske kompani i 3. nasjonale bataljon av Telemarkske infanteri regiment
• Hokksundske kompani i 1. nasjonale bataljon av Nordenfjelske gevorbne infanteriregiment 1818–1910
• Eikerske kompani i Numedalske nasjonale musketerkorps av 2. Akershusiske infanteriregiment.
101 Lars Kiærland: Oversiktsplan over Den norske hærs organisasjon I–III, plansjeverk utg. av Forsvarsdepartementet 1946.
Tittelfeltet på kaptein og kompanisjef Christopher von Dittens kart over Eikerske kompa nidistrikt 1805. Distriktet omfattet Flesberg prestegjeld, Fiskum anneks til Eiker preste gjeld og dessuten noen gårder i Eiker hovedsogn på vestre side av Drammenselva («Haugs-Elven»). Kartverket. Kompanikart – Norge 90, kartblad 30. https://www.kartver ket.no/om-kartverket/historie/historiske-kart/soketreff/mitt-kart?mapId=6272
1788. 4.10. Var paa Kongsberg med Maren Elisabeth Poule og solgte Næper.
1788. 19.10. Communicerede ieg ved Fischum for Hr. Honning102, en stoer høy Præst, som var her i Stæden for Smidt, hvilken var med Sol daterne udi Sverig paa denne Tiid.
102 Trolig Lars Honning, se Biografiske opplysninger.
1788. 26.10. […] var ieg til Kirke og maatte ride i største Hast til Hougs Præstegaard efter Alterbrød for Klocker Fridts103, thi da han kom og læste op Alterskabet hvor Brødet stoed, havde Muus skaaren Huul paa Æsken som Brødet var udi og opædet næsten altsammen. Han havde skrevet 110 Communicanter, og fick John Præstegaardens Hæst til mig at ride paa, og enda var det Lycken: Dem havde Brød berget i Præstegaarden.
1788. 27.10. Ieg fløtted til Enchen Anne Røed. I Dag mødte alle Bønder paa Tinget med deres Vaabengevæhr.
1788. 2.11. Oplyste hr. Professor Strøm af Prædikestolen at Konerne til de Soldater som var i Sveriget, skulle faae fra den 1ste October af saa længe deres Mænd var borte daglig 2 skil. og deres børn som var under 15 Aar dagl. 1 skil. Hvorfor hand tillyste at Skoleholderne hver i sit District skulle forfatte Liste over Konerne med deres Børn og ind sænde til Ham.
1788. 16.11. Ud paa Aftenen kom Soldaterne hiem fra Sverig.
1788. 26.11. Skrev ieg Liste over alle Bergmænd som ere i mit Sko le-District, baade dem som Communicere paa Kongsberg og her ved Fischum, hver for sig, som var efter Provsten Klems Forlangende. Deres Navne i Luhrdahlen fick ieg udspurt af Gabriel Smedbachen næst afvigte Søndag i Fauterud.
1788. 8.12. Fløtted ieg til Christofer Boxerud for hr. Assessor Hof gaard104. Pængene til en Uges Kosthold havde Christofer Boxerud allerede forhend ved en Leylighed da ieg var nærværende og paaæs kede det, faaet eller modtaget, men ieg skrev ham derefter et Par smaa Breve til, at de andre Bønder i Naboelavet kiærede sig inte om, for den Uges Skyld, om ieg selv beholt Pængene og ingen Skole holdt. Men Christofer vilde aldeles indte dette, da vi og Accorderede mundtlig
103 Hans Olsen Fridtz (1756–1811). Klokker i Eiker, senere i Nannestad.
104 Andreas Hofgaard (1748–1811). Amtmann i Smaalenenes Amt 1794–1804. Assessor ved Oberbergamtet 1781–1794. Døde på Darbu.
derom, men hans Kone og han sagde: at ieg med min Skrivelse vilde giøre Nar af dem, og de vilde icke paa nogen Maade ud med Pæn gerne. Ieg maatte altsaa reyse til dem for at holde Skolen.
1788. 22.12. Reyste ieg hiem til Iuulen. Skulde ellers været hos mine slette Bønder paa Jøstandsrud, som derover slap at holde mig, og ieg var ogsaa glad ieg kunde reyse hiem og slippe dem.
1788. 26.12. Om Eftermiddagen var ieg i Følge med Peder Kleven som Juulebuck, min Fader og flere til Ole Winsvold i en Dants. Peder Kle ven kom med sin Juulebuckhabit først til os om Qvælden. Ieg blev paa Winsvold og saag paa dem dantsede en Stund, gick saa hiem.
1788. 28.12. Gick ieg først til Fiskum Kirke, derfra til Christofer Boxe rud og skulde varme mig. Der fick ieg Mad med dem til Middag. Gick siden til Kolsrud, thi de havde bedt mig. Der blev ieg trakteret med Brændeviin og Goror. Siden kom Toller Sand med sin Kone did i Juulegiæstebud. Da var ieg med dem til Bords om Qvælden, og ieg laa der om Natten.
1789 [50/25B]
1789. 1.2.–7.2. Denne Uge levde ieg meget got, som ieg stedse pleyer hos denne Mand [Peder Basserud], men ieg var saar paa mit høyre Been saavelsom det venstre, paa hvilket Saaret endnu er aabent.
1789.16.2. 4 Børn. Fløtted til Morthen Ruud. Var og den første Gang ieg skiød paa Blinck og ramte Blincken med 3 Haggel paa 24 Skridts Maal.
1789. 6.3. Spillede ieg bort paa Kortspil de meste Pænger, ieg nogen Tiid tilforn har tabt eller spillet bort paa een Gang, nemlig 3 Mark, 7 Skilling til en Huuspost i Pintsle-Platsen som heedte Hans Kiøtstø elsen, som ieg lagde paa Houen med (som man kalder det). Det mest fortrydelige var, at derimod var en heel Rixort105, som ieg havde faaet i Skoleløn i Dag. Og Kortet var nok beskaaret og kiændt.
105 1 riksdaler = 4 riksort = 96 skilling. En riksort er altså 24 skilling eller en kvart daler.
1768–1819
1789. 14.3. 5 Børn. I Dag skulle Gregorius været holdt, men den store Sneefyke hindrede at ingen kunde komme frem.
1789. 21.3. 15 Børn i Gregorius i Dag, som var: Paul Stablums 2 Børn; Niels Stablums 4 Børn; Anders Klunderud; Morthen Ruds Sønner; Enken Siri Ruuds Døtrer; Anne Christofersdatter Succa; Berthe Fles seberg, Marthe Haagensdatter Belgen; Ole Stablums Sønner. Klun deruden havde den største Grødpotten, tilligemed et stort Tinfad med Vafler, og Brændeviin. De Voxne som vare til Bords: Berthe Erichsd. Poule, Maren Lispet Poule, Marthe Stablum, Kistine Bælgen, Anne Morthensd. Ruud, Peder N. Stablum, men Niels og Paul Stablum var icke kommen fra Kongsberg endnu, Hans Bælgen som Spillemand og Ieg. Folkene havde lauvet vel til, og det var et brav Giæstebud, men ieg sad oppe med de Voxne Mænd og Karle til langt paa den anden Dag og spillede til Brændeviin, Ølost og ranglede bort mange Pænge, som ieg angrer. Ieg fick Ont derefter af Nattevaagen og Brændeviinet saa ieg næppe kunde faae Søvn derefter.
1789. 23.3. Paa denne Tiid var ieg meget genegen efter og indviklet i Kortspill.
1789. 19.4. Fik ieg et lidet Brev fra hr. Professor Strøm, om at ieg skulle forfærdige Skatte Liste til ham over alle i mit District som tilkom efter Kongens Anbefalelse enten at svare Formue- eller Næringsskatt eller begge Deele.
1789. 21.4. Var ieg Hiemme og i Præstegaarden hos hr. Professor Strøm for at blive nøyere underrettet om Skatte Listene, og hvor has tig samme skulde være færdig. Var ogsaa i Hougsund hos Sr. Seested 106 angaaende min indleverte Restance Liste paa Skoleløn, som hand havde omskreven og selv skulde exeqveret efter. Men hand kom til at reise herfra.
106 Trolig Lars Andersen Seested (ca. 1751–1832), på det tidspunkt konsumpsjonsbetjent, se «Biografiske opplysninger».
1789. 16.5. var ieg hos Professor Strøm. Ungdommen blev udtagen til Comfirmation hos ham i Gaar, men ieg havde ingen Piger dette Aar. Spurte Raad af Professoren til mit skrøbelige Been, som var et aabent Saar paa, hvorfor hand foreskrev mig en slags Dekogt,107 som ieg skulle dricke for at rense Blodet.
1789. 22.5. Kogede ieg den af hr. Professoren foreskrevne Dekogt paa Schilbred.
1789. 28.5. Den 28de maatte Qverk-Hængselet108 ovenfor Hougsund springe, og Elven gick saa fuld af Tømmer ved Hougsund, at den var stiv, og den var nu saa stor, at man icke nogen Tiid kand mindes den saa stoer.
1789. 19.6. I Dag rejste Lensmanden i den syndre Deel af mit District og panttet paa Skoleløn.
1789. 20.6. Kom Annund Raaens Kone til mig paa Hægstad og var vreed for Hund var panttet.
1789. 22.6. Lænsmanden rejste i Dag og Panttede i den nordre Deel af Fierdingen, og Encken Anne Røed kom først og bandede mig for Pantningen. Siden kom Ole Nyeruds Kone og tillagde mig: at have for en hvis Tiid siden laant en af de Gamle Dages Kirkesalmebog af hen des Mand, og endnu icke leveret til bage, hvorfore hun ville befries for Pantningen, med en stor Trette som hun brugte. Men Bogen havde ieg leveret til hendes Mand da han engang var paa Raaen. Efter dette, om Qvælden, slog Ole Torbergen i Bordet for mig paa Poule og brugte haarde og forbitrede Ord, for hand var panttet. Ieg venttet Tiid for Tiid hand havde slaget til mig.
1789. 29.6. Bønderne: Morten Ruud, Amund Raaen, Hendrich Ruud, Haagen Kræchling m.fl. vilde i Dag haft mig med til Hougs Præste
107 Dekogt: avkok.
108 Stoppeinnretning for tømmeret i elva. Et av de viktigste var hengslet ved Kverk, mellom Skotselv og Hokksund.
gaard, da de vilde faa rett paa mig for de vare Panttet. Men ieg gik icke med dem. Da de kom der, beskyldte de mig for Kortspild med Bør nene og at ieg skulde selv havt Kort i Lommen, med fleere Beskyld ninger. Morthen Ruud skraalet stærkest og sagde: Ieg laag paa dem som en Indlæg109 baade Hælg og Søgten110. De vilde afsat mig.
1789. 5.7. 12 Børn. Gick Hiem Eftermiddag. I Dag tillystes af Prædicke stolen Skolelønnens Indcasation, og at de Bønder af Skoleholdet som næstforleden havde klaget paa mig, at møde for hr. Professor Strøm efter Prædicken ved Kircken for nærmere at forklare deres Paastand og Anliggende til Efterretning, og ieg da tillige at være tilstæde.
1789. 6.7. 9 Børn i Skolen. Nu skrev ieg noget, som ieg fick de fleeste og beste Bønder af Fierdingen til at underskrive. Det var angaaende mit Forhold, og at dem var tient og fornøyet med. Ieg omskrev det atskil lige Gange førend ieg syntes dets Indhold blev rigtig, i blandt andre nock et Par Gange paa Schilbred i Gaar Eftermiddag. Men Nils Schil bred villde icke underskrive det. Det var ogsaa forgiæves og giorde mig ingen Tieneste, da det icke blev forevist Professoren, som ey gior des nødig.
1789. 8.7. Til Juli 8de Formiddag var ieg i Præstegaarden hos hr. Profes sor Strøm, hvilken ieg troede Bønderne med deres Klagemaal havde Giort Vred og fortørnet paa mig, men ieg erfarede til min Glæde, ved Samtale med ham det modsatte. Han lod mig herved gunstig Viide: at de stormede meget og vilde afsat mig fra Embedet, især Morthen Ruud og Amund Raaen med en uforskammed Mund, men Professo ren havde modsagt dem og tillagt: at dem fick mig icke afsat uden ved Provste Rett, da de det dog kunde, thi ieg havde endnu icke løset mit Provste-Brev, hvorfor hr. Professoren nu skrev et Brev med mig til Provsten Klem, at ieg der kunde faae min Comfirmation paa Embedet til min Sikkerhed.
109 Indlæg: almisselem, fattiglem.
110 Søgten: søkn, hverdag, virkedag.
1789. SPALTE 2 . [Tillæg fortsatt] 11.7. Til Juli 11te om Morgenen Kl.1½ gick ieg fra Gaarden Røed, var indom John Præstegaard og vilde laant 1 Rd., men ieg fick den paa Kræchling af Haagen. Gick saa til Provsten Klem ved Efterlødt Kircke 111 i Sandsver som var 2½ Miil fra Røed paa Fischumstranden hvor ieg gick ud fra og passerede om Gaardene Brenne og Grosvold og over Wolle-Sund. Som ieg kom ind til Prosten, flydde ieg ham det Brev fra min Professor, og hand bad mig sidde. Da han havde læst det, bad hand sin Pige viise mig op paa et Kammer. Derpaa, efter en Stund, kom en Pige op til mig med 2 Smørebrød paa en Tallærcken, en Fransk Dram og en Spilkom Øll. Dette fortærede ieg. Siden kom Provsten op med Brevet, som var indslutted i et andet Brev til Professoren, hr. Strøm. Jeg flydde ham 1 Rd. derfor. Han formaned mig da ieg gick, at ieg icke skulle ned bryde med Levnet det ieg oppbygger med Lærdom, samt bad mig hilse Professoren og Frue. Det var det Længste ieg har gaaet med et, nemlig 5 Miile frem og tilbage. Ieg var overmaade træt, særdeles i mit svage Been.
1789. SPALTE 2 [Tillæg fortsatt] 12.7. Mine anklagende Bønder indfandt sig efter Tillysning, og ieg med dem, for hr. Professor efter Tienesten i Sacristiet, men velbemeldte talede min Sag og ville icke stort høre deres Paastand. De ville ieg skulle skaffe dem sit Pant tilbage, og da de klagede paa mig, sagde han: Der findes Fejl hos Alle, saavel hos mig som eder og enhver. Naar I ville kræve at Skoleholderen skulle være fuldkommen, saa kunne mand kræve at I skulle være fuldkomne o.s.v. Præsten reyste derpaa strax.
1789. SPALTE 2 [Tillæg fortsatt] 24.7. Til Jul. 24de maatte ieg følge med Gunder Gulbrandsen Kræchling til Præstegaarden efter hans hæftige Paastand, hvor han tænckte at faae sin Pant igien uden selv at løse den, thi han sagde at hr. Strøm havde lovet ham Panttet igien forleden ved Fischum, men dette var icke sandt. Han trodsede meget mod Profes
sor Strøm og Liutenant v. Mejer, og da Strøm gav ham 12 Sk. i Bidrag for at løse sit Pant, kastede han samme efter sig udenfor Døren. Dette saae Liutenant Mejer med fleere, hvorfor han skiændede stygt paa ham og kiøred ham ud af Gaarden. Men da ieg ogsaa gick, holt han sig i følge med mig som en glubsk Ulv, med megen Vrede, og sagde endog at ieg skulle faae Kieltrings Løn under hans Haand. Da vi kom over Lange-Broe et Stycke, græb han mig i Bringen og sagde: men vil du nu icke flye mig Pantet, da slipper ieg dig icke førrend du skal faae Betale det, og vilde slaaet mig. Da svaret ieg af Frygt for hans grumme Haand: bliv med det Stycke til Folck, saa skal I faae, og i det Huus flydde ieg ham Pænger.
1789. 4.10. Om eftermiddagen hos Morthen Ruud skrev ieg et Qvitte rings Beviis for hvad Børger Stablum havde bekommet paa sin Arv, og underskrev det til Vitterlighed. Bemeldte Børger tragtered med Pons112 .
1789. 29.10. Var ieg ved Kulmilen i Vego-Skoven med Hans Muggerud om Formiddagen.
1789. 1.11. Nov. 1 fik ieg mange fantte Ord af Hans Muggerud og hans Kone for Pantingen, og ieg var dertil noget Syg.
1789. 4.11. Var ieg med paa Mileslukning hos Hans Muggerud. Om Morgenen, da ieg gick did, falt ieg og brød de 2 Fingre paa min Høyre Haand (det var Langfingrene). Om Aftenen blev ieg noget Drucken, og ieg var meget træt af det Skovarbeyde.
1790 [54/27B]
1790. 18.1. Var ieg hos hr. Professor Strøm og talede med ham om Sko lelisten og formaaede ham til at skrive noget paa den om Skole Løns Indkommen, da vi talede saa længe derom angaaende Underbrug113 og de Bergmænd som Communisere114 paa Kongsberg, at Professo
Pons: punsj.
Underbruk: gård som er skilt ut fra en større eiendom, eller som brukes under en annen gård.
Communisere: gå til alters.
ren blev halv vreed og banckede i Bordet med Haanden. Og vi gien nemgik og overvejede Ungdoms Listen angaaende til Straf for Sko lens Forsømmelse. Derfor fik ieg Befaling nu i mindelighed at udtage de mest forsømmelige og Vankundige til Execution. – Gik derfra eftermiddag til Hans Tveten og fik fransk Dram og den Skoleløn hand havde Indcasseret.
1790. 19.1. Gik ieg til Fredtz115 i Vestfossen at betale Auctionen, hvor ieg fick først Thee, en god Fransk Dram, Hvedekage til, samt ogsaa Toback at røge.
1790. 11.2. Var ieg i Liigfærd paa Dunserud efter John. Det var en kost bar Liigfærd. Ieg saavelsom de øvrige Giæster fik prægtig Kiødsod, godt Øll, fransk og norsk Brændeviin, Pons, Kaffe, Veedekage med Smør, Steeg, Tørfisk, Viinsuppe og Tærte. Hr. Nyesun og Fredtz var der til aller sidst om Kvælden.
1790. 17.2. Sad over i Dunserud næsten ald Natten, og var øyensynlig Vidne til at Ingebret Ager spillede bort over 20 Rd. til Christian Wit mejer.116
1790. 18.2. Om Aftenen blev ieg Drucken i Dunserud, da en som heed Ion, Tiener hos Doctoren paa Kongsberg, spænderede i Omgangsviis paa mig og Ingebret Ager m.fl. over 5 Mark. Bemeldte gav ogsaa Fantord til Slutning og vilde ieg skulde taget i det som mest passerede i Kiøkenet der, men ieg laae lige som ieg sov i min Sæng og hørde der paa. De ville og haft mig op.
1790. 13.3. 20 Børn i Gregorius, nemlig 2 fra Schilbred med Risengryn grød og Wafler; 2 fra Ingebret Schilbreteje med Grød; 3 Børn paa Gaarden; 3 fra Hegstad med Grødpotter; 2 fra Rudstøen; 1 fra RøeNiels; 2 fra Christofer Røed med skiøn Rømmegrød; 1 fra Boxerud med Rømmegrød, 2 Kager og en liden Smørbricke og en Pegel Brænde viin; 2 fra Kolden med Grødpotte, Smørebrød og en Pæl Brændeviin;
115 Hans Olsen Fridtz: klokker, se «Biografiske opplysninger».
116 Christian Witmejer: se «Biografiske opplysninger».
en fra N. Darbo med Grødpotte; endnu kom til Jens Hegstad efter Maaltidet med en Pæl Fransk Brændeviin.
1790. 9.4. Var ieg paa Auctionen i Dunserud. Fick Fantord af Niels Spisholdt paa Hiemvejen. Da ieg kom til at modsige ham i noget vi Discoterte om, sagde han da ieg kom efter Følget ind i Gullisrud: Kommer du efter nu, saa Gud velsigne dine raadne Been etc.
1790. 18.4. Om Eftermiddagen gik ieg med Halvor Liverud til Kræchling hvor vi med Otter og Peder Skistad, Anders Hassel, Chris ten Hassel, Gunder i Aasen og Andre, sad heele Natten og spillede til Pons, Brændeviin og Kaffe, indtil langt paa dag om Mandag. Da vi gik hiem, foer Halvor need i Deeler-Elven til Boxelænningen med det ene Been.
1790. 19.5. Var ieg saa ulyckelig at opstøede mit svage Been, som nu for en Tiid havde været helt, som skeede ved saadan Lejlighed: ieg fulgte Iohn Hendrichsen Ruud fra deres Braate med et Læs Brænde-Veed bestaaende af lange Rayer. Da bemeldte Iohn nock studsede lidet paa Hæsten, gick ieg med Beenet liige imod en af bemeldte Rayers Ende. 1790. 23.5. Den 23de May daanede Niels Hægstad i Kircken i Fischum, saa dem bar ham død ud, men han kom til sig igien.
1790. 25.5. Drak ieg henimod ¾ Pot Fransk Brændeviin, som Niels Hægstad spanderede paa mig i sit eget Huus, og ieg blev altsaa dyg tig drucken. Gik saa i samme Bør til Hændric Ruud og svarmede der omkring i Huuset med nogle Andre dygtig. Gik siden hiem til Morten Ruud. NBene: Erfarenheds Skole har siden lært mig: at mit Forhold og Opførsel paa denne Tiid icke var mig anstændig og passelig. 1790. 19.6. I Dag arriverte mig 2de smaa Ulycker: først kom John Live rud uforvarenes paa mig da ieg sad borte for mig selv og havde noget med mit svage Been at beskaffe. Siden slog ieg en Vindues Rude ud med et Nyste, som Halvor Liverud kastede til mig, og ieg kastede til bage og ramte saa Ruden saa Traadnysted fløy ud. Dette passerede paa Muggerud Boekammer.
1790. 23.6. Om Aftenen imod Kl. 12 gik ieg og Hans H. Muggerud til Fischum Kircke, sad der paa Backen en Stund og røgede Toback. Siden gick vi Aassiden tilbage.
1790. 27.6. Var ieg i Christen Ruuds Brøllup. Reed paa den Venstre Side af ham til og fra Kircken. Vi vare kund i alt 6 Mandfolk og 3 Qvinder som reed til Kircken. Ieg var med som Kiøgemæster, men havde icke været Bedemand, da der var ingen Fremmede inviteret.
1790. 3.7. Var ieg paa Kræchling og Fouterud om Qvælden. Spillede om Tobak og Brændeviin i Fouterud.
1790. 7.8. Trækte ieg mit Been over med Skind og en dertil giort Foe ring, thi nu var det stoere Saar, som ieg stødte op den 19de Maj, godt og giengroet. Det var vel saa stort som det nogen Tiid har været, og det paa det gamle Stæd, ved Øglen. Men ieg fik selv lyckelig lægt det med Bladene af Røllik-Urt (vildvoxende) som dog ingen lærde mig at bruge, men forsøgte dog selv dermed.
1790. 17.8. Slog ieg i den tycke Eng paa Wegoe for Hans Muggerud i lauge med hans Sønner som vare raske til at slaae. Det var den første Gang ieg slog for fuld Slaatekarl.
1790. 30.8. Gik hiemmefra til Peder Hansen Kortved, hvor ieg nu begyndte med Scholen efter Slaatten.
1790. 5.9. Spidste Rømmeslaattegrød paa Kortved. Drak saa meget Brændeviin at ieg blev halvdrucken ved en Kiøbskaal.
1790. 18.9. Fællede Andfind Hendrichsen sig ihiel i Skoven.
1790. 30.9. Slipte Poul Kræchling en Brendeviins-Fierding i den klip pige Gaard paa Stablum saa den sprang i hundre Stycker.
1790. 3.10. Dantsede ieg paa Stablum om Qvælden og sad oppe heele Natten med de andre og drak og spillede til Brændeviin, samt fik en 4 Kopper Kaffe hver paa 8 Mands Haand, som John Skomager spænde rede. Ieg var oppe uden at sove til Mandags Aften.
1790. 6.10. 2 Børn. Om Kvælden klæde ieg mig ud tilligemed Jon Sko mager og Johan Stablum som Landstrygere for at skremme den gamle Mari Stablum.
1790. 10.10. Tilbød hr. Professor Strøm mig ved Kircken Fischum i Mindelighed Millesvigens Skolehold i min Fødebygd, thi hand sagde: om der var nogle slemme imod mig, saa kunde ieg nu lættelig blive skilt ved dem, hvilcken hand gav mig i Betænckning til næste Nytaar. Om Qvælden blev ieg trakteret med Kaffe og Søed Grød hos Niels Stablum i Lauge med Bollerud-Konerne og Bagsterkonen og ieg dantsede dygtig om Qvælden.
1790. 31.10. Var ieg hos hr. Capt. v. Ditten117 efter Middag med nogle Breve fra Provsten, samt en Indskrivelsesbog for Læse Sælskabet, om han ville paateigne.118
1790. 7.11. Allehelgens Dag var holt og ieg forretted Klokkertjenesten ved Fischum under hr. Professor Strøm. Ingen Altergang men ieg skrev mange. Præsten glemte at gaa for Alteret formedelst en kom og fik ham ud at kaste Jord paa et Liig. Da han kom ind igjen, havde jeg alt sluttet.
1790. 22.11. D. 22de Novbr. om Qvælden kiørte Simon Krogstad eller Nebberg lige i Fischum Vandet med en Hæst. Da ieg og Qvindfolckene paa Hægstad fick høre Skrigen, sprang vi derhen og skulle hielpe, men ieg torde icke komme nær Hullet som Hæsten laa i, da Isen ville briste og syncke ved hvert Skridt. Forresten kom mange Mandfolck med til Hielp, og 3 Stycker reiste ned i Hullet med, men blev dog tilli gemed Hæsten hiulpne efter en lang farlig Møye.
1790. 24.11. Skrev ieg Fattig-Listen færdig, samt gick til Hougs Præste gaard med den om Eftermiddagen. Indleverte ogsaa en Subscriptions
117 Christopher von Ditten (1761–1832). Bodde på Råen. Se «Biografiske opplysninger».
118 Se under «Spesielle emner»: Et Læseselskab for Westfossen.
Plan hvorpaa ieg af mit District havde faaet en 17 Prænummerantere til at kiøbe Strøms Huuspostil.119
1790. 11.12. Var ieg i Hougsund hos Lænsmanden for at kræve ind drevet Skoleløn, talede med Peder Waalen, som nu var arristeret for Manddrab, og var hos Professoren med FattigListen, samt betingede noget af det rare Værcken hos Vævepigen i Skinnerud.
1790. 13.12. Fløttet ieg til Henning Poule om Qvælden, men kiørde med Christofer Poule Føring til Tejsner paa Kongsberg før i dag, hvor ieg fik Sirup at æde, en Rugkage med temmelig Smør paa af Kram bod Gutten, hvilcken han stial til os, samt mange lange Piber, som ieg ulyckelig brækte over paa Veyen. Vi fik 4 sk. til Madpænge hver af Tejsner. Christofer smuglede til sig: baade Kaffebønner i Lommen og Brændeviin paa en Butelj.
1790. 24.12. Mødte ieg Klocker Fredz i Darboe Gaarden om Morge nen Kl. 1. Reyste siden Tuuren om med ham tilbage til til Niels Røed igien. Særdeles paa sine Stæder fick vi Tractament med Øhl, Brænde viin, Kaffe, Ølost, Smørrebrøder etc., og Klockeren fik sin gode Told og Qvindelige Rettigheder120 overmaade alle Stæder.121
1790. 26.12. Ofret ieg til hr. Professor Strøm, aller sist, efter Bønderne. Om eftermiddagen gick ieg til Niels Hægstad. Lavede der en Iulebuck og gick til Rudstøen til Dantsen med.
1790. 27.12. Var ieg paa Schilbred ald Dagen ifra om Natten Kl. 12. Ieg kom fra Dantsen i Rudstøen med Ole Bollerud, hvilken Pigerne kiørte hiem med Ion Ruud, Peder Raaen, P. Stablum, Chr. Bagstevold, hvilcke bemeldte gick strax om en god Stun derfra. Jon Ruud blev liggende i Kiøkenet med Pigerne og ieg inde med Arne. Følgende Aften, efter at ieg om Dagen havde faaet Mad og Kaffe i Lauge med Kræmmer-
119 Strøms prekensamling kom ut i 1792, med en innledning direkte adressert til Eiker menig het. (Strøm, H. 1792).
120 En avgift til klokkeren, se rammetekst om skole- og klokkerinntekter s. 147–150.
121 Se oversikt over skole- og klokkerinntekter i rammetekst s. 147–150.
Barbros Datter og en anden Jomfrue, frk. Bragnæs. Da ieg skulle gaaet hiem, kom Jon Ruud kiørende og tog mig med til Westfossen, var inde hos Niels Horne. Siden, da ieg kom til Niels Røed, rejste ieg med Christofer Bagstevold kiørende enda til Schilbred, hvor vi efter nogle Omsvøb blev liggende i Kiøkenet hos Pigerne til om Morgenen. Christofer ville byt Rum med mig. 1790. 31.12. Søndag 31. Decembr gick ieg hiem.
1791 [58/29B]
1791. 2.1. Var ieg ved Kircken, gick siden om Qvælden med 2 Juulebu cker fra Anne Røed til Kolsrud. 1791. 16.1. Gick hiemmenfra til Lensmanden, fik den Exeqverede Skoleløn for 1789, mestedelen. Gik siden til Fischum Kircke, og om Eftermiddagen gick ieg til Schilbred. Følgede Niels til Halvor Krog og Schistaen122 i Westfossen. Hos Schistaen maatte ieg lese noget i en Bog for ham. Han skiænckede os nogle glas Øll og Fransk Brændeviin men Hans Hals kom derind og maatte for Skiæmt betale sin første Dram med 4 Skil. Vi havde megen Plaiser af deres Skiæmt. Kom til Schilbred igien med Niels. Fick Mad der, og da var Kl. 12. Fant 2 Friere i Kiøckenet som laa med Tienestepigene, og Niels gik ind og lyste paa dem. En var fra Ulleren. Ieg ble siden en Stund i Kiøkenet, og siden inde med E. Smalt lidt i Døren da ieg gick.
1791. 29.1. Gik til Præstegaarden. Laante af Professor Strøm Skole Fundatsen.123 Talede med ham om Assessor Hofgaard.
1791. 11.2. Gik ieg hiemmefra til hr. Capitain v. Ditten paa Raaen. Talede med ham for Syver Kofstad som med Kone og 3 smaa Børn er i Sygdoms Omstændighed, saa at den ene icke kan redde den anden, dertil Fattigdom. Hvorfor ieg til dem af hr. Capitainen fick 1 Mark,
122 Schistaen: Trolig Rasmus O. Schistad (1711–1794), vertshusholder og eiendomsbesitter. Se «Biografiske opplysninger». 123 Fundats: statutter.
Frue Selchier 8 Sk., og hr Capitainen skrev et Brev til hr. Professor Strøm om denne elendige Forfatning. Ieg fik en god Fransk Dram.
1791. 12.2. Gick ieg til Professoren med bemeldte Brev fra Capitainen og leverte ham den laante Skole-Fundats.
1791. 13.2. I Dagmorges var ieg saa uhældig at ieg ved Giækkeri kom til at svinge Anders Bacheruds Tienestedreng Ole imod Ovnspladen og stødte et Hul i Hovede paa ham at han blødde deraf. Han blev og der paa syg. Ved Kirken i Sachristiet, da ieg af hr Provsten Smith modtog 1 Rd. fra Professor Strøm af Fattig Cassen til de syge i Milesteen, spurte han mig hvorledes ieg var til at synge, og om ieg meente ieg kunde blive Klokker? Ieg besvaret ham det bædste ieg kunde, samt takkede ham for hans Godhed. Men han sagde: ieg kunde øve mig i at synge, saa skulle han tale med Biskopen naar noget blev Vacant.
1791. 18.2. Kom Fieldkonen til mig, hvis Søn ieg havde stødt Huul i Hovedet paa, (som i Onsdags havde været meget kleen) entten af Støden eller af tilfældig Sygdom veed Gud. Men nu paastod hun: ieg skulde koste ham God og Heel i Hovedet, eller faa andet at finde.
1791. 20.2. Nu var det Snak kommet ud: at den Dræng ieg stødte, skulle være Død, og ieg var meget utilfreds, da Drængen var slet.
1791. 3.3. Var ieg paa Kongsberg Marcken. Gik med Knud Bælgen i næsten hvert Drickehuus. Fick Brændeviin af ham, NB! Han skulle holt mig ½ Uge for Jøstansrud, men da han forresten vilde haft mig til at tractere igien, og tog i min Lomme efter Pænge, maatte ieg gaae fra ham heelt hiem om Qvælden, seent og træt.
1791. 11.3. Brækte Ion Gullisrud sit Been tvert af i Landet ved Præste gaard Fischum. I det 2 Slæder stødte sammen med Vejmeyene paa den glatte Iis, var hans Been imellem.
1791. 12.3. 5 Børn i Gregorius. Fik en ringe Maaltid Grød med grovt Smørebrød til uden videre. Aase Bollerud, Margrete Træfota, Anton Tambur og Johan Taskenspiller vare med til Bords. Der vare mange Voxne som drack og dantsede om Natten, ja endeel sad Søndagen over. Jeg saa om Qvælden Comedie Spilleren agere med sine adskil lige Docker under Lagenet. Ieg gick op og lagde mig Kl. 1, men blev uforskammen oprevet af Hans Gullisrud, som kom opaa med Kiesti, Anton Tambur og Lorents Myra. Hans rykte Dynen af mig, ieg sad siden oppe med dem.
1791. 18.3. Fløtted til Ole Schauen igien. Trækte Niels Hals need med en Hæste-Tyv-Finne-Gut. Og om Aftenen skiænket Henning Poule til ieg blev drucken.
1791. 25.3. falt Mons, en gammel Tienestedræng Mari Dunseruds af Hængbæncken og slog sig i Stycker.
1791. 7.4. Rejste ieg om og bad paa 16 Stæller til Encken Elli Kræchlings Begravelse. NotaBene denne er første Gang ieg betiener som Bedemand.
1791. 10.4. Søndag. Opvartet ieg som Bedemand eller Kiøgemæster paa Kræchling og giorde Liigtale dygtig til Sørge-Sælskabets og alle tilstædeværendes og Fornuftiges Beundring og Bevægelse. Ieg talede fast, høyt og kom godt ind dermed, samt sang.
1791. 11.4. Mandag bad ieg sammen Folk fra Stablum og Kortved til Ligfærds Gaarden. Der var næsten lige mange i Dag. De Langfærnes reyste om Eftermiddag Kl. 4, men alt Nabolauget blev temmelig Dru cken og reyste udpaa Qvælden. Ieg og Børger Schistad blev til udpaa Tirsdagen.
←
For de sju årene 1789–1795 inneholder dagboka meteorologiske observasjoner for hver dag i året. Systemet inneholder bl.a. opplysninger om klart eller skyet vær, regn eller snø, vind og temperatur. Nøkkel til forståelse av systemet finnes i dagboka ved slutten av året 1795 (se side 327–329).
1791. 9.5. Fløttet til Christen Ruud, men var først paa Røeren hos Provst en Smith.124 Forklaring Læseren blev udtagen. Han lovet mig at tale med Biskoppen om hvor ieg først kunde faa et Klockerie hvorsom helst det kunde være. Han sagde og: Ieg er vel kiændt med Biskoppen, lad mig bare sørge for dig. Han talede ogsaa om, at ieg kunde reyse med ham til Biskoppen naar han reyste til Nannestad en Gang, saa kunde Biskoppen faae høre mig.
1791. 13.5. Reed ieg om og bad til Liigfærd for Niels Spisholt efter hans lille Datter, Anne Dorthe.
1791. 15.5. Opvarted i Liigfærden paa Spisholt Formiddag og Giorde en Liigtale.
1791. 24.5. Var ieg med og deelede Ruuds Havnehave med Morthen Ruud og Stablum-Bøndene.
1791. 11.6. Gik til Bælgen efter Middag, hvor ieg savnet: 1 god Fløy els Hue, 1 sort Silcke Halstørklæ, 1 Halvskiorte og 1 Lommetørklæ. Tingene havde ieg lagt sammen ovenpaa en Dragkiste paa Kamme ret. Den gamle Kone havde i min Absense fejet noget om paa Kam meret, og ingen Tyve, saa at sige, havde været der, thi da kunde dem taget andre vigtigere Ting. – N.B! Rygtet tillagde siden Knud det, men hvem veed Gud. Ieg fick det icke mere igien.
1791. 13.6. Fløttet til Ole Fouterud. Blev der i Dants og saa Iohan Rau sens Comedie med sine Docker.
1791. 14.6. Holt endnu paa med Dantsen i Dag, og fick Mad samt Caffe 2de Gange paa Morgensiden.
1791. 17.7. Gick hiemmenfra til Fischum Kirche. Forretted KlockerTienesten; var Brudefolk som offret. Ungdommen frem for hr. Solner. Gick siden til Spisholt. Gick til Dants til Poul Stablum om Qvælden. Havde god Moro og danste iblant til Kl. 4 om Morgenen endskiønt ieg var overdreven træt. Schilbred-Pigerne var der.
124 Johan Aagaard Smith, se «Biografiske opplysninger».
1791. 29.8. Mandag. Fløt til Haagen Kræchling. Begynt med Skolen, men om Eftermiddagen kom efter Haanden mangfoldige fra Dant sen paa Ruud til Kræchling som alle vare drukne, larmet, dantset og drack, saa ieg ingen Skole kunde holde efter Middag, men foer i Lauge med dem. Ieg kom ogsaa i Trætte med Ingebret Ager som baade ban det og skiældet mig.
1791. 30.8. 7 Børn. Kunde ingen Skole holde om Eftermiddagen, men maatte dricke i lauge med Haagen, Ole Kortved, Ole Warp og Hendrich Ruud.
1791. 1.9. 3 Børn. Mødte ieg i Fischum Præstegaard med Skoleung dommen af mit District til Overhøring af Hr. Solner, den første Gang dem mødte næsten alle. Hand formaned dem til Lydighed mod sin Lærer og Skolemæster.
1791. 4.9. Var ieg til Fischum Kirke og blev drucken i Muggerud om Qvælden.
1791. 11.9. Da ieg havde spist Slaattegrød hiemme, gick ieg til Fischum Kirke. Skulle forrettet for Klockeren, som dog selv kom.
1791. 25.9. Var ieg til Fischum Kirke, og i Dants paa Klunderud til Mandag Morgen da Halvor Faasen fulgte med Ole Lunde og mig til Kaartved. Den 14de Søndag à Trinitatis giorde Hr Provsten Smith sin Afskeeds Præcken udi Hougs Kircke og tog Afskeeds Offer. Kircken var packet hvor man ville see med Folk. Alle maatte græde af hans Prædicken. Der offret omtrent: 270 Piger og 75 Koner, efter Rygtets sandfærdige Beretning.
1791. 2.10. [Søndag] Tog Provsten Smith Afskeeds-Offer og Afskeed ved Fischum. Ieg offret, og mange græd af hans Præcken. Ieg var Bedemand paa Ruud efter Niels Erichsens Barn, Spiiste min Fornøy else med Rømmegrød der, samt ogsaa paa Stablum i Qvæl i Lauge med de Fremmede.
1791. 9.10. Gik ieg til Kongsberg Kircke, hørde Præken og saa Øvrig heden, Baarnskabet,125 Præsterne o.fl. offret til Cappelanen. Siden var ieg i lauge med Ole og Hans Muggerud, Haagen Kræchling og nogle andre hos Ole Schistad som laa ganske Kleen. Vi drack Kaffe og Brændeviin til. Om Qvælden gick ieg og Hans.
1791. 26.10. I dag reyste ieg om og bad for Encken Ingeborg Poule til Hennings Liigfærd paa 22 Stæder. Var ogsaa i Præstegaarden og talede med Professoren om Liigpræcken. Han loved mig ogsaa nu, at ingen skulle være nærmere til Westfossens Klokkeri efter Freds end ieg, da vi talede noget derom.
1791. 30.10. Var ieg Kiøgemæster i Henning Poules Liigfærd. Sad over næsten hele Natten med: Hans Hægstad, N. Schilbred, Niels Darbo, Haagen Kræchling, Jon Ruud o.fl.
1791. 31.10. Var ogsaa i Liigfærds Gaarden, da nærmeste Naboer og Slægtninger var der. Om Qvælden blev Christen Henrichsen Ruud saa drucken: At han ved en Leylighed blev liggende under Brødbæncken paa Loftet med Beenene i en Tønde. Ieg maatte op og hielpe ham.
1791. 1.11. Var ogsaa i Liigfærdsgaarden til Kl. 12 formedelst Chris ten Ruud, som var meget drucken. Da vi endelig var kommen til at gaae, tog han Anund Raaens Hæst i Rudstøen, paa hvilcken han og ieg kiørte i fuld Trav hiem til ham. Ieg fløtted siden fra Anund Raaen til Iacob Lundtejen med Skolen og mine Ting. Gick siden hiem om Qvælden.
1791. 10.11. Gik ieg om og bad til Hans Ruudstøens Liigfærd paa 13 Stæder. Blev lidt drucken.
1791. 13.11. Opvartet ieg i Hans Ruudstøens Begravelse. Var der til i Aften med Freds og nogle faae.
1791. 23.11. Var der Rettergang paa Schilbred om Skovdeelet mellem Jacob Lundtejen og Niels, hvor Procuratoren, Skriverens Fuldmægtig
Nandrup, og Lavrettet og de øvrige Skov-Sønnejere mødte, og ieg nød et Giæstebud og Fornøyelse med dem.
1791. 24.11. Var ieg og Niels med Ingebret Nielsen til Professoren som Coutions Mænd, da han bestillede sin Trolovelse med Berthe. Ieg fik ont af Brændeviin.
1791. 25.11. Var hos Hr. Solner og gick igiennem Skoleungdomslisten for at udleede dem som skal tiltales førend de faar tægnet sig til Alters.
1791. 26.11. Var ieg med i Fæsterølet paa Schilbred, da Ingebret Niels sen fæsted med Berthe. Ieg dantset ogsaa med dem.
1791. 12.12. Gik ieg til Kongsberg med Niels Schilbred for at kiøbe Bøger paa Auctionen hos Byfoget Barth,126 men dem kom icke for i Dag. Vi tog Lossement127 hos Ole Jonssen, hvor Hans Stenshorne kom, som blev Disparat Drucken og fyldte mig ogsaa fuld. Vj maatte da stiele os ifra ham og ind til Schaar. – Ieg blev siden trakteret, med N. Steensæt og Niels Schilbred til Bords hos Ole Johnssen. Fick søed Grød og Sviine-Sylte. Jeg fick Sæng inde med Drængen, men maatte op og bræcke mig af Brændeviinet en 4 Gange om Natten.
1791. 13.12. I Dag gick vi paa Auctionen hos Cancelie Raaden igien. Fick først Caffe hos Ole Johnssen og nogle Omgange Brændeviin som Niels Schilbred og Steenset deels tog i. Vi var siden hos en gammmel vellærd Mand som heed Dare [Darre?], en lang Tid, hvor ieg kiøbte en Bog og Niels sendte efter Brændeviin. Var siden paa Auctionen igien. Fick ogsaa Mad hos Ole Johnssen før vi gick derfra Kl. 10 om Qvælden og vaede i Sneefyken og Uføret heele Vejen til Schilbred; da ieg var overmaade træt.
1791. 14.12. Fløt til Ole Hægstad og reyste til Kongsberg med Ole Schilbred efter Middag. Vi kiørte med Spidsslæe. Var paa Auctionen. Hvilken naragtig Reysing.
126 Jonas Barth (1755–1792), byfogd i Kongsberg? http://www.ofstad.info/d0171/g0000015.html
127 Lossement: losji.
1768–1819
1791. 24.12. Reyste ieg om fra Kl. 11 om Dagen med Klokker Fredz, da ieg kom efter ham hos Ludvig W. Bemeldte tog Told, og ieg leverte Offersedler, Fredz var saa meget drucken, ieg maatte følge ham Hiem med en Spidsslæe og spiste Iuuleaften hos ham.
1791. 29.12. Var ieg ved Fischum Kirke med Ingebret Schilbredeje. For rettet Klockertienesten og var med ham og Schilbred Folckene Hiem i hans lille Brøllup.
1792 [62/31B]
1792. 2.1. Gik ieg hiemmefra til Hr. Professor, derfra til Freds og derfra til Niels Hægstad, da ieg siden maatte kiøre med ham til Hendrich og Morten Ruud, hvor han i Druckenskab kiørte og larmet til Kl. 10. Siden rejste vi hiem.
1792. 5.1. 6 Børn. Saae ieg om Aftenen et Lystigt Slagsmaal paa Hæg stad af Niels og John Arnessen, hvilke ieg maatte skille ad. Dem var druckne.
1792. 7.1. Var ieg med Brudeparret Iacob Torgerssen og Marthe Peders datter ved Fischum. Forretted Klokkertieneste.
1792. 8.1. Forrettede ieg Klokkertienesten ved Fischum. Var 2 Ind gangskoner128. Gik siden til Schilbred og kom uventendes i et stort Iuulegiæstebud. Kiørte om Qvælden med Ole til Sembs Dantsen hvor dem dantset, Spillet og Slogs. Gik hiem igien Alleene til Kl. 12. Narr agtig Reise.
1792. 16.1. Reyste ieg om med Freds. Vi kiørte i hver vor Slæe og bad til Liigfærd for hr Solner, Egers Residerende Cappelan, til hans Kones Begravelse hos Madame Omsted Fosholm. Hr. Liutnant Blix, hr. Pro fessor Strøm, hr. Krum og hr. Capitain v. Ditten og 12 Bønder til at bære.
128 Inngangskone eller introdusert barselkvinne var en kvinne som fulgt av presten gikk i kirken og ble introdusert på nytt for menigheten etter en barnefødsel (NHL, artikkelen «Inngang» på lokalhistoriewiki.no.).
1792. 5.2. Var ieg i Liigfærden paa Kræchling og sang for Liiget paa Gravbachen. Var siden i Dantsen paa Stablum.
1792. 9.2. 6 Børn. Var i Præstegaard med Læserungdommen. Notab. dette giorde ieg for at høre hr. Solner Catechisere og deraf lære noget.
1792. 17.3. 22 Børn i Gregorius, hvilken alle havde Grødpotter. Der kom ogsaa 5 aparte Potter ind til Præsten. Vi dantset til Kl. 11 efter hans Ordre. Han sad ogsaa en god Stund udi og saa paa dem dantse. Ieg maatte ogsaa dantse som Balbeer hvilken kom uliigt og upasselig afstæd.
1792. 28.3. 6 Børn. Var ieg paa Auctionen paa Liverud Moen Efter middag. Sad siden oppe i Dunserud til Klocken 4 om Natten. Fick en Caffe i Kiøbskaal, da ieg handlet et Uhrværck med Hertvig Witmejer, som ieg af godtroenhed vel betalte.
1792. 7.4. Reyste ieg om og bad paa 17 Stæder til Svend Klunderuds Kones Begravelse, og 3 Breve til 11 Stæder i Nordbøyden.
1792. 12.4. Var ieg Kjøgemæster i Liigfærden paa Klunderud. Giorde Liigtale.
1792. 13.4. Var i bemeldte Liigfærdsgaard.
1792. 14.4. Afskeed fra Liigfærden om Morgenen.
1792. 13.5. Var ieg til Fischum Kirke. Professor Strøm bad mig faae et Bud til dem i mit Skolehold som havde Subscriberet paa hans Huus postiller, da de nu vare ankomne fra Kiøbenhavn med Bind i fuld Stand for den Priis 1 Rd. 2 Ort 16 Sk. Subscribenternes Navne findes i Huuspostillen.
1792. 19.5. Var ieg hos Professor Strøm, leverte ind Pante Listen for at besørge Amtmandens Paatejgning tilligemed sin egen. Bad mig gaae til Assessor Hofgaard med 2de Mænd at faae Vidnesfast at bemeldte nægter at holde Skole. Han lovet mig vist Fischum Klockeri, men icke Westfossens Skole, samt bad mig giøre ham Forslag til en nye Med hielper i Stæden for Iosva Bollerud. Lovet mig en af sine nye Huus
postiller til Forærnes. Ieg afhænted ogsaa 9 Stk. af hans Postiller hos Fredz til adskillige af mine Bønder, imod Betaling som ieg havde medtaget fra dem 6 Mark, 18 Sk. til hver Postil.
1792. 31.5. Reyste ieg om og bad paa 20 Stæder for Hændrich Mosnes til hans Barns Begravelse. Da ieg kom hiem til Schrabelsrud, havde Hæst og Sal været der efter mig fra Elster129. Ieg gick da til Fischum, fik Hæst og Sal og mødte Fredz i Rudstøen. Som havde da allerede bedt allene paa 10 Stæder Storfolck. Vi bad siden hos 3 Stæder Store og 3 Stæder Bønderfolck, og ieg og Freds laa sammen i Gunnilrud, hvor Elster Prægte længe for oss om Qvælden.
1792. 1.6. Reyste ieg om med Freds og bad hos 14 Bønder i alt. Siden Inviterte vi de Stores Fruentimmer, som var forsømt i gaar, til Madam Krum Gunnilruds Begravelse. Ieg laa i Schrabelsrud i Natt.
1792. 2.6. Betiente som Bedemand i Madame Krums Liigfærd paa Fischum. Sang med Klockeren for Liiget. Vi havde Sorte Kapper saa velsom Sørgelauvet og førde vore Marschalche og sang. Ieg spiste med alle de store ved Bordet i Storstuen paa Fischum. Bønderne blev brav druckne, da de fick baade Pons og Brendeviin til Overflød. Havde et rosværdig Giæstebud.
1792. 8.6.–9.6 . Den 8. eller 9. Juni reyste Ole Fouterud med to andre Roerskarle i Elven i Liersund da Ladningen siuncket til Bunds og dem i Vandet. De andre kom strax i Land, men Ole flød med 1 Skiæppe Malt i den ene Haand og Sejlstangen med Sejlet i den anden, indtil Sundet ved J. Frideric Bergs Huuser. Siden samlet han icke, men drev med Strømmen under Vand indtil Hofgaards Huuse, hvor en Mand af en Slumpelycke kom ud med en Baad etc. Den bemelte Mand fick see Seylstangen og drog ham op som en død, men fick ham dog til Live igien. – Ladningen var meget Kostbar, hvoraf lidet blev reddet.
129 Johan Grønbeck Elster (ca. 1741–1813), proprietær, på Gunnhildrud? Se «Biografiske opp lysninger».
1792. 9.6. Den 9de Juni var Bragnæselven saa stoer at den flød ind i de fleste Huuse ved Vands Bredden, saasom i Sand. I Runtom hos Jørgen stoed den op til Vinduerne, og mand roede over ald hans Eyendom. Qværk-Hængslet er sprungen, og paa Kongsberg er 2de Steenkar reyste fra Nyebroen. Den stoed allerede noget paa hæl. Der maatte bestandig staa Vagt for den, og Vandet gick næsten op under den.
1792. 14.6. Reyste ieg om og bad paa 20 Stæder for Iacob Lundtejen til hans Søns Begravelse.
1792. 17.6. Betiente i Lundtejen ved Liigfærden efter den Lille.
1792. 18.6. Spurte ieg Assessor Hofgaard i 2de tilformaaede Mænds Nærværelse: om han nægter og icke vil holde Skole for sin Gaard? som svaret: Naar Professoren spør mig, saa skal han faa Svar. Dermed gick han fra os.
1792, 24.6. Søndag var ieg til Fischum Kircke og Catechiserte med Ungdommen før Prædicken. Hafde af min egen og Peder Hansens Ungdom omtrent 40 Stk. og stod i 2 Timer. Forretted siden Klocker tieneste. Var 20 Stk. til Guds Bord og en Indgangskone.
1792. 27.6. Var ieg i Liigfærd hos Klocker Freds og sang for hans lille Barn som Klocker. Vi roede over Vandet til Fischum. Dem brugte icke andet end Drickendes-Vahre til Giæsterne. Ieg laae hos Klockeren om Natten og blev Tracteret med Caffe førrend ieg gick om Morge nen, men Maden var liden.
1792. 1.7. [Søndag] Var til Fischum Kircke. Spiste Middag hos Hændric Ruud. Gick siden til Kræchling, spilled og drack med andre til Kl. 10½ slet.
1792. 8.7. [Søndag] Var ieg til Fischum Kircke. Professor Strøm prægte og oplæste om dem som Rester med Skoleløn for forrige Aar.
1792. 18.8. 3 Børn. Efter Middag kom 2de Musicantere, item Mari Schistad med Frier Lars With Kiøbmd. Ruude Mæstersmed, Peder Knapmager, Anders saugmester, Anders Holm og Christ. Rolvsen
m.fl. fra Kongsberg, som da dantset og drack i al Natt. Musicanterne Spilled og Blæste. Ieg lagde mig i Kammer Sængen, men fick snart intet Søvn.
1792. 26.8. Var til Fischum Kircke i Førstepræcken. Giorde det meste af Klockertienesten. Var om Eftermiddagen i Lauge med Klockeren og hans Kone paa Stablum. Ieg dantset dygtig, saavelsom dem og mange andre. Ieg fick Mad og Caffe hos Poul Stablum i Lauge med dem, og gick hiem til Kortvedt Kl. 10.
1792. 4.9. Kogte ieg Linolie og begyndte at mahle Vinduerne hos Ole Kaartvedt. Nu synes at aabnes en nye Nærings-Vey for mig, i det ieg har truffet den rette Maade at koge Olien paa. Ieg kand altsaa lære mig til at mahle.
1792. 15.9. Gick hiemmefra til Hougsund til Lænsmanden og talte med ham om Pantelisten.
1792. 27.9. Var ieg til Kongsberg med Torchel Stablum og kiøbte Mahling paa Apotechet, samt Olie.
1792. 30.9. Var til Fischum Kircke. Professor Strøm Prædicket og Cate chiserte og indsatte Anund Raaen til Medhielper i Iosva Bolleruds Stæd, som giorde Eed ved Alteret efter Præcken paa 5 af Lovens Articler Medhjelpere angaaende
1792. 1.10. Grundet en Bordskive og Rev Farve.
1792. 2.10 . Grundet 6 Stole.
1792. 3.10. Mahlet Bordskiven og skulle kogt Terpentin Fernis, men da den havde kogt en Stund, glytted ieg paa det over Kobberpanden lig gende Laag; vips fløy Ildlue-Flammer op i Taget. Vi slog Vand over den i Hast, det meste vi kunde, dog blev den neppe slukt. Ilden fænget formodentlig i den udstigende Damp af et Lys, ieg havde i Haanden, da ieg glytted paa Tæcked eller Dæcked for at see om den kogte.
1792. 5.10. Malet Blomster paa et Bord som Peder Stablum skulle have, som var den 1ste Gang ieg malet Blomster.
1792. 20.10. Gick fra Stablum om Morgenen til Professor Strøm. Bad ham forskrive Strøms «Tilskuer paa Landet» fra Kiøbenhavn. Ieg angav for Brændeviinshold: Haagen Kræchling, Niels og Poul Stabl um, og Mari Dunserud for Huusholdning med Witmejerne etc. Gick hiem.
1792. 21.10. Gik hiemmenfra min Søster Margrethe med grædende Taare, da hun var ynckelig plaget af en Værk i sin venstre Haand, at Tommel Fingeren var saa søndersprucken som en kurket Birk, den var nok 1/3 Qvart tyck rundom. Hun laae ved Sængen og klaget sig ynckeligen.
1792. 24.10. Var ieg først hos hr Solner. Bad siden i Naboelauget om Basserud, og paa Kongsberg 2de Stæder til Peder Basseruds Liigfærd.
1792. 27.10. Var Kiøgemæster i Liigfærden. Hr. Solner giorde en berøm melig Liigprædicken. Ieg tog feyl af Tonen paa Liigsalmen i Huuset, men kom paa igien og reed til Kircken.
1792. 4.11. Var til Kircke, men da ieg skulle gaae og kom need i Raaen gaarden, gleed begge mine Been fra mig paa et Berg, saa ieg falt tvert over Berget og slog min Arm saa ieg daaned. Siden fick ieg Camfer Brændeviin paa, Tørret min Trøye og gick enda til Kirken, men kom efter Præcken.
1792. 8.11. Reyste ieg om og bad paa 26 Stæder til Gamle Enken Mari Stablums Begravelse. Ieg bad ogsaa Hr. Solner og Krum paa Fischum. Ieg var opom og saag paa Jens Hægstad med Gysen og Forskræckelse. Hans halve Ansigt var sortbrunslagen og om Halsen under Hagen et dybt skiær og stoer Flige.
1792. 11.11. Var ieg Kiøgemæster i Liigfærden paa Stablum og giorde Liigtale. Var ved Fischum Kircke med Liiget. Sang og hørde Liigpræ ken.
1792. 12.11. Blev ieg temmelig drucken med de andre om Aftenen.
1792. 13.11. Var i Liigfærden til om Eftermiddagen. Blev drucken. Kom
hiem til Morthen Ruud med Peder Stablum og Hændrich Klunderud, som truet Brændeviin paa Morthen. Ieg blev temmelig drucken.
1792. 2.12. Var ieg til Fischum Kircke. Hr. Professoren prægte og havde oppe i Præken om Iens Hægstad som var ihielkiørt og deres Ligegyl dighed derved, i det de drack og suset saavel i sammes Liigfærd som ellers, samt holt Vaagestue130 over ham. Om Horeri, hviken hand stædfæsted med 16 uægte Børn i Eger avlet dette Aar, som er det største Antal der har været i hans Tiid. Samt om Bøndernes Drucken skab paa Tinget. Han oplyste ogsaa et Brev kommen fra Biskoppen til Brünich og Provsten Klem samt vedkommende Sognepræster, at Berg Arbeydere i Flesberg, Sandsvær, Numedal og Eger skal svare hver til sit Stæds Præster, Degne, Skoleholdere og Fattig Casse, fra det Kongelige Danske Cancelie. Samt fra Stiftet var kommen, at der skulle gaae Tallerken om i Liigbegængelser, Barseler og i Kircken Tavler ved samme for Skolen. Han læste tillige Forordningen som det stad fæsted. Pængene skulle Skoleholder hver i sit District, eller dem som Bedemænd indleverer Sognepræsten, som 2 Gange om Aaret skulle uddeele dem til enhver Skoleholder lige meget.
1792. 26.12. Var til Kircken, offret til hr. Professor. Var i Dants hos Peder Ruud til om Morgenen. Kiørte Schilbred-Pigerne hiem med Niels Scharras Hæst. Jon Ruuds Hæst sprang fra ham og Elli Schilbred røg barduus af Spisslæen.
1792. 27.12. Gik paa Aassiden efter nogen Skoleløn. Kom i Iuulegiæs tebud hos Ole Kaartved. Kom siden i en Allarm hos Morten Ruud af Underofficerer og mange andre som holdt et svare Huus, siden hos Hendrich. Siden kom ieg hiem til Schilbred i Lauge med Scharrane og Underofficerene, som holdt til samme Stæd, til midt paa anden Dagen.
130 Våkestue: skikken å våke ved en avdøds kiste natten eller nettene før jordeferden, også kalt likvake. Man holdt seg gjerne lystig hele natten. Tanken var at den døde gledet seg eller sørget alt etter som de levende gjorde det.
Dette ydmyke brevet til sogneprest Hans Strøm er datert Fischum Skolelaug d. 3de May 1792 og undertegnet: Høyædle og Høyærværdige hr. Professors Allerringeste og Tienst skyldigste Tiener Peder Amundsen Teye
Jeg kan ikke lade forbiegaae med at skrive nogle Ord i Enfoldighed til Deres Høyærværdighed, dog i en ganske uskyldig Hensigt, angaaende min Forfremmelse; Jeg har stædse haft Tanker til Vest fossens Skolehold siden den Tiid jeg fik høre at Fredz ville erlange et Hovedklokkerie, og satte det da fuldkommen til Formaalet for mine Bestræbelser og Betingelser. Og som det lyckedes for ham (som han selv fortæller mig) ved at faae Expectance paa Eger Hovedklokkerie, saa er det ieg herved indflyer til Hr. Professor allene bedendes om Betryggelse i at træde til Vestfossens Skolehold og Klokker-Tieneste ved Fischum efter Fredz naar han maatte forfløttes; dette er ieg saa meget mere dristig i at begjære ligefrem Sikkerhed for, da de selv har opmuntret mig til Flittighed og Øvelser for at værdiges noget bedre, og da ieg engang var hos Deres Høyærværdighed et Ærinde var det just paa den samme Tiid da Fredz ville søge til Biskoppen om Expec tance, hvorfor De spurgte mig om ieg icke havde Lyst til Westfossens Klokkerie? Dette uventede Godheds Spørgsmaal Takkede mit Hierte Dem for da ieg svarte: Ieg vilde giærne stræbe derefter, om Hr Pro fessor havde det til overs til mig; men De sagde: der skal ingen være nærmere til det. Mit Hierte kunde læt ved denne Lejlighed voxet til et Daarligt Overmod; men ieg var alfor overbevist om, at Gud staar de Hoffærdige imod. Ieg eftertænkte derimod de nye Besværligheder saavelsom Pligter dette vilde paalægge mig. De har og siden et par Gange ved Mundtlig Samtale fornyet Deres Løfte; saa at De for denne Post handlet med mig, skiønt i en anden Henseende, som Herren for dum med den troende Abraham om Forjættelsen; hvorfor ieg og des meere har fæsted i mit Hiærte de Ord som Herren sagde til ham: Jeg er den Almægtige Gud, vandre for mit Ansigt og vær fuldkommen. Jeg ønsker og intet hellere end at være fuldkommen i det Kald som Forsynet tildeeler mig. Ieg har siden den Tiid ieg blev Omgangssko leholder ved Fischum, merkelig formeret min Kunskab i henseende
til Skolevæsendet, da ieg den Tiid kunde gandske lidet skrive og slet intet Regne, har ieg dog siden gaaet adskillige Regnebøger igjennem og lært mig bedre og bedre til at skrive saavelsom bestandig øvet mig i Catechisations Kundskaben, og da Gud ogsaa haver forundt mig den Gave at kunne Synge; da er ieg kommen paa de Tanker at søge mig om et lidet Klockerie, og da det synes med Tiden ligesom at aabnes for mig paa den mest ønskeligste Stæd, da maae ieg icke slumre med Ligegyldighed imens det kunde gaae mig forbie til andre. Og om det ieg haver i Sigte, skulde nogen Tiid falde i min Deel, da troer ieg icke at Hr. Professoren skal savne min værdige Formand ved Westfossens Skole, og da ieg veed god Beskeed om Alting her paa Stæden, troer ieg ogsaa, at ieg kunde være Hr. Professor tieneligere end en Frem med. Saadan sin ufuldkomne Dygtighed kunde vel enhver forelægge Hr. Professor for at viise sin Værdighed og hvor passende de var til dette Kald fremfor andre.
Men at ieg giør det i en gandske uskyldig Hensigt, allene for at bringe Dem til Kundskab om hvor vidt ieg er kommen i det ieg bør, og at ieg meener det reedelig imod Gud, mig selv og min Næste, det kan intet uden Gud og den daglige Erfarenhed bekræfte; og om ieg uden Grund alleene af en daarlig Drift efter Lyksalighed forlangede et Levebrød, hvilken ieg icke forsvarlig kunde forestaa, da maatte Dem handle med mig herudi som en fornuftig Fader, der nægter sit Barn Kniven fordi den er det skadelig. Ieg fæster forresten mit Haabets Ancker i dette Stycke næst Gud allene paa Hr. Professor, da ieg paa Grund af Deres særdeles Trofasthed imod mig som ieg i adskillige Tilfælde har erfahret, haaber at Dem icke tager til Mistycke denne min uforsig tige Skrivelse i hvilken ieg ydmygst paaminder Dem om Deres Løfter, hvilken ieg og søger at lægge som et Hinder i Veyen for dem som vilde søge herefter, thi det har stædse staaet mig for Hovedet, at det vilde blive mig ligesaa tungt og suurt at see andre gaae mig forbi herudi som glædeligt og fornøyeligt ifald ieg opnaaede dette. Hvorfor ieg og icke vel kunde afholde mig fra at skrive dette Brev. Og da ieg i nogle
Aar har prøvet hvor vanskeligt det er at vanke Bøyden om hos de mange slags Folk, nogle brave, andre slette og ureenlige baade i deres Omgang og Kosthold, saa ved ieg og desbedre at sætte Priis paa det at komme i Roelighed med noget paa mit eget Bord, ia det vilde opfylde mit Hierte med en stor Tacknemlighed imod Gud, Skyldighed imod Hr. Professor og med en særdeles Iver og Nidkiærhed for mit Kald, det vilde besynderlig glæde mine kiære Forældre at ieg kunde faae et Stycke Brød i deres Nærværelse. I Øvrigt saa er ieg dog fornøyet med Forsynets Tildeelelse, da ieg er forsikret om at Forsynets allene viise Herre, hand leeder mig ved sit Raad og antager mig derefter til Ære, som David siger. Til Slutning beder ieg Hr. Professor at Dem ikke vil regne mig det noget til Onde, at ieg saaledes har skrevet Dem til, men vender Øyet fra Manglerne og overdrage det med en høygunstig Taal modighed anseende dette giort af mig som en uskyldig Agtsomhed over min Lykke. Ieg oppebier Tiiden ved et velgrundet Haab i Tilliid til Dem at De ikke vil have forglemt sin ringe Tiener
Høyædle og Høyærværdige Hr. Professors
Allerringeste og Tienstskyldigste Tiener
Fischum Skolelaug 3de May 1792.
Peder Amundsen Teye
→ [I margen:] Notab. Dette Brev var skrevet paa et heelt Ark Papir og indleveret ved min egen Haand, men læst i min Fraværelse.
P oet Ieg ikke er og tænker ey at blive
E n Skoleholders Værk, det har Ieg Lyst at drive
D og som en Poet her Ieg til Professors Priis, E n stumpet Pennefier lidt driver paa den Viis. R etmæssig har de lavt det Eegers Scholevæsen, A ll Omsorg ogsaa havdt alt for Ungdommens Læsen, M ed videre Umag, for Fattiges Ophold, U dvirker alles Fag, saa hver er i Behold.
N aar Ieg som og et Faar er af din Hiord O Hyrde!
S and lydig Fliid opnaaer udi mit Embeds Byrde
E r din Trofasthed mig en Skiønd Forsikring paa, N aar Tiiden minder sig, Ieg bedre Brød skal faae,
T aksigels Ieg da bær, for Jeg blev Scholeholder, E nd om Ieg fremmes meer, Professor Strøm forvolder, Y dmygelig frembær, Ieg derfor Takke Luth, E ndskiøndt Ieg ikkun er en ringe Substituth
1793. 6.1. Om Qvælden var ieg i Dants i Dørgebro og paa Mosnæs. Dantsed mig mange Gange sveed og træt. Hvilket Narreri.
1793. 15.1. Var ieg med Læserpigerne i Præstegaard. Talte med Profes soren om et og Andet. Ieg fik en Huuspostiil til Forærens af ham og Skiænck af Fruen efter hans Forlangende.
1793. 17.1. Gik ieg om og bad paa 22 Stæder med Platserne til Tord Lundtejens Begravelse.
1793. 19.1. Var i Vaake hos Niels Tordsen, siden paa Schilbred med Niels Scharra og Christen Flaarud. Vi laae paa hinanden i Køyesæn gen med P[igerne?].
1793. 20.1. Var i Liigfærden som Bedemand. Sang for Liiget ved Kircken, thi det var Mæssefald. En overmaade Latter paa Liigfærdsstædet om Qvælden af Ingebret Schilbred og P. Jonsons overdrevne stygge Vers som de vexelviis digttigt [?] og sang for Ole Zinner, som da slog dem med Næven og hvad han fik, da han var drucken, som næsten heele Aftenen. De begyndte ved Bordet med at sticke hverande i Armene med Gafler og Naaler. Ieg kom til at tale noget stygt ved Bordet, som ieg angrede.
1793. 11.2. 4 Børn. Fløtt op i Stuen til Ole Poule, men gick i Lauge med Knud Bælgen og Ole Fouteruden fra Morgen tidlig. Dem kom fra Rudstøen. Dem hentet mange Potter Brændeviin, især Knud Bælgen, fordi Sarra slog op med ham. Ieg larmet meget med Ole Fouterud i dems Sæng der.
1793. 24.2. [Søndag] Var til Fischum Kircke, siden hos Hans Pedersen Bergmand. Blev trakteret med Rømmegrød og ondt Hiæmmebrendt Brændeviin.
1793. 25.2. 15 Børn i Skolen, men ieg havde saa ondt, særdeles i mit Hoved, at ieg maatte viise Skolebørnene hiem igien strax efter Mid dag, og var siden saa skrøbelig at ieg havde ingen Rolighed i nogen
Sæng, men talet næsten i Ørsken. Om Natten var ieg plaget med et overmaade løst Liv. Denne Sygdom varet fornemelig i 2 Dage og kom formodentlig af det hiembrændte Brændeviin dem truet mig til at dricke hos bemeldte Hans Pedersen, hvilken ieg deels nød ovenpaa den feede Rømmegrød. Dette mit usædvanlige Tractemænt og den iidelige Svimling ieg maatte nyde hos Niels Rød, var nok Aarsagen.
1793. 14.3. Var ieg i følge med min Fader og Moder til Bragnæs. Min Fader havde bægge Hæstene med Birkeveed, men da ieg kom til at gaae noget længe paa Markeden, saa havde min Fader kiørt fra mig, og ieg maatte gaae Elven og heele Veyen hiem. Dette var en meget over dreven Strabats for mig, meget træt hiem. Ieg syntes ogsaa undervejs, at ieg var meget vred paa min Fader.
1793. 16.3. 22 Børn i Gregorius. Vi dantset til Kl. 1½ om Natten. Ieg lod hendte 1 Pot Brændeviin og solgte ud igien, men vant intet derpaa. Jeg Solgte ellers af Børnenes Brændeviin for 22 Skilling. Der var fuld Stue af Voxne om Aftenen. Niels Hægstad kiøbte det meste af Brændevii net. Meget drucken.
1793. 24.4 . 14 Børn. Om aftenen skrev ieg for H. Narvesen, Peder Asbjørnssen og C. Flødager, samt om Morgenen her paa for I. Asbjørn sen til Hr. Professor Strøm, hvor megen beqvem men uopdyrket Iord dem enhver havde, til hvilken Iords Opbrydning, Mosers udtørring etc dem skulde faae Hielp fra det Patriotiske eller Topographiske Sel skab131, som blev tillyst af Prædikestolen
1793. 26.4. Gick til Fischum Kircke og siden til C. Ruud og skrev 2 Bre ver for dem. Skrev for Christen Græssen hans uopdyrkede Iord.
1793. 11.5. Var til Bragnes. Gik hiem igien, fik nu denne Bog, som til forn var bestilt hos Ole Hof og nu færdig. Blev trakteret med Brende viin, Smørebrød og Caffe hos bemeldte.
131 Det er kjent at Hans Strøm var medlem av både Aggershuusiske Patriotiske Selskab (stiftet 1779) og Topographisk Selskab for Norge (stiftet 1792). Det siste av disse hadde som eneste formål å utgi et tidsskrift og hadde ikke økonomisk støtte til nyrydning på programmet. (Vasstveit, O. 1993.)
1793. 16.5 . Efter Middag kom John Olsen Hage ind paa Schouen og var meget drucken og dantset stærckt og helte paa mig 5 Drammer i et Rend som han truet paa mig. Ieg blev altsaa i en Hast Drucken.
1793. 26.5. Mens Folket var i Kirken, afbrændte Saug-Fogdens og flere Huuse ved Westfossen. Derom kom Express Bud i Hougs Kircke mens Præsten stoed i Prædikestolen. Alle Folck forlod Kirken, og Præsten maatte slutte Prædiken. –
1793. 11.8. Var ieg til Fiskum Kirke. Forrige Søndag var Professor Strøm ved Fischum, da Christen Tejen havde slængt hans Brev fra sig paa Gulvet. Hr. Solner har faaet fra Biskoppen og Cancelliet Resolution for at Bergsfolk skal betale Skoleløn, Offer etc. til os.
1793. 1.9. [Søndag] Var til Kircke. Gik siden til Dants paa Hægstad, hvor ieg dantset mig meget svedt og varm, som icke var brav.
1793. 4.9. 1 Barn. Tiltalte Anund Raaen og Hendrich Ruud for Brende viin-Hold og Dants, og Christens Galskab.
1793. 5.9. Formørkelsen indtraf rigtig med Tiid og Størrelse. Vi kunde see Solen imellem Skyene heele Tiden, hvorledes den formørkedes. Det blev brav mørkt i Huusene, som det skulle Qvælles, eller noget mørkere end det tykeste skyede Regnveyr.
1793. 9.9. Gik til Lundtejen om Morgenen, og mahlet paa Catolet.
1793. 10.9. Mahlet paa Catolet til Høystdag.
1793. 29.9. Var til Fischum Kircke. Paa Muggerud, paa Wegoe med Kis ten for at beslaae, og paa Stablum hos Casper i en liden Dants.
1793. 3.10. Skrev ieg noget paa et Brev, nemlig det som findes i Anhang til dette Aar, og var paa Stablum og kiørte ind 3 Læs Erter med Tor chel Ruud.
1793. 5.10. Skrev Brevet færdig. Gik saa hiem og til Professor Strøm dermed, hvor ieg nød den Ære at komme ind paa hans Bibliotech, da han viiste mig den Bog Flora Danica som bestaar af over 16 Wollum in
Folia à 5 rdr Stycket. Den er paa Latin og alle livløse og levende Ting i Naturen staar deri aftegnet. Notab. Professoren laante mig uden min Beiæring Søndmørs Beskrivelse og Den Patriotiske Tilskuer.
Flora Da N ica er et bokverk med vakre illustrasjoner i kobberstikk av Danmark-Norges viltvoksende flora. Første hefte utkom i 1761, og utgi velsen strakte seg over 123 år fram til 1883. For å sikre en stor utbredelse ble det utdelt frieksemplarer til bispene som så kunne fordele dem til prester og lærde skoler. Det er rimelig å tro at Hans Strøm kunne ha fått tildelt slike frieksemplarer til låns om han hadde ønsket det, men siden det later til at han selv har alle de 16 heftene som til da var utkommet, er det sannsynlig at han selv hadde kjøpt dem. 132
De N Patriotiske t ilskuer. Dansk tidsskrift, utgitt i årene 1761–63 av professor Jens Schielderup Sneedorff. Bladet var av samme type som det berømte The Spectator som ble utgitt i London i 1711–12, og spredte opplysningstidens nye tanker gjennom resonnerende og debatterende artikler om samfunnsforhold og kultur. 133
1793. 17.10. Gik ieg op Deelet i Fouterud Hagen og Iordet med N. Gul liksrud og L. Hess. [?] mellem Morthen og hans Fader.
1793. 24.11. Var ieg til Fischum Kircke. Hr. Professoren giorde Liigpræ ken over Iosva Bollerud. Han havde glemt de andre Bøger, men skre ven efter Theophron for mig.134
132 Det Kongelige Biblioteks nettsider: http://www5.kb.dk/da/nb/tema/naturvidenskab/florada nica/folkeoplysning.html. (Lest 3.9.2020.)
133 Den Store Danske Encyclopædi. Nettutgaven.
134 Joachim Heinrich Campe: Theophron oder der erfahrene Rathgeber für die unerfahrene Jugend. 1783. Teye har etter alt å dømme hatt den danske utgaven.
1793. 1.12. Var paa Kræchling og tog Skiægget af Haagen, som var syg og udfalden som Dødens Billed.
1793. 12.12. Kiørte ieg om og bad paa 19 Stæder til Haagen Kræchlings Begravelse. Ieg havde faaet saa meget Brændeviin at ieg maatte ud at bræcke mig paa Kræchling.
1793. 15.12. Var ieg Kiøgemæster i Liigfærden paa Kræchling. Vi kom seent til Kirchen. Den ½ Deel af Folket sad over heele Natten og drak og slog need saa meget Brændeviiin, paa Bordet.
1793. 16.12. Næsten ligsaa fuld Liigfærds Sælskab i Dag. Dem støyet og drak overmaade. Dem som havde siddet Natten over fik Caffe.
1793. 22.12. Gik hiemenfra og om med Offersædler fra Lundtejen til Røe. Fik Mad paa Schilbred. I Dag blev min Broder Amund m.fl. Sol dat ved Hr. Capitain v. Dittens Compagnie og modtog i Dag Munde ring paa Raaen Gaard.
1793. 25.12. Var til Fischum Kircke. Siden i Barselet paa Ruud, da Stabl umfolkene bad mig med sig. 1793. 27.12. Var paa Schilbred om Eftermiddagen indtil seent om Qvælden. Ieg fik et Par nye Fingervotter af Konen Anne Schilbred.
1793. 31.12. Kiørde ieg om og bad paa 12 Stæder til Hændrich Klunderuds Bryllup.
Anhang til Aaret 1793. [68/34B] Høyædle og Høyærværdige Hr. Professor Strøm!
Jeg takker hr. Professor! ydmygst og skyldigst, for den Godhed og Umage dem havde for mig ved at forskaffe mig «Tilskueren paa Lan det», og da det blev feylskrevet af Titelen paa den Anden Bog dem lovet mig nemlig Theophron, saa fordrister ieg mig paa Grund af deres mig forhend beviste Godhed, endnu at anmode dem om de vilde være mig saa gunstig at skrive efter samme og andre Bøger, som ieg ydmygst udbeder mig erindret at indføre, naar de selv maatte have
nogen Skrivelse til Kiøbenhavn. Ieg udbeder mig dem i raae Materie135 som følger:
1. Theophron, eller den erfarne Alderdom for den uerfarne Ung dom. Notab. Forfatterens Navn veed ieg ikke. –
2. Læse-Bog for Børn og den tilvoxende Ungdom. 2det og forbed rede Oplag. Notabene. Denne Bog indeholder et kort Begreb af den Christelige Religion og den Bibelske Historie, Udtog af Kirkehistorien, Verdens Historie og Jordbeskrivelsen, Naturhis torien, Naturlæren, Kunsthistorien og Sædelæren, Sprogkunsten Regnekunsten og s.v.
3. Strøms Beskrivelse over Eger Præstegiæld. – 136
4. Strøms Beskrivelse over Søndmør I og II Deel.137
5. Cramers Algebra. Første og andre Part.138
6. Cramers Geometrica Tyronica. Regning.
7. Feddersens Christelige Sædelære for Borgeren og Landmanden.139
8. Naturhistorien, med sine 3 Deele, saasom Mineral-, Plante- og Dyreriget med dens 6 Classer. Saadan et Værk paa Dansk veed ieg icke, Hvorfor Ieg vilde giærne bede Hr. Professor at underrette mig om det icke kunde være paa Dansk at bekomme saadant at hver Ting kunde findes aftegnet paa sine Tabuler. Om det blev mig noget dyrt, fik vel icke hielpe, da Ieg ønsket giærne at eye det.
Ieg seer vel at Hr. Professor i Deres Tilskuer paa Landet Viiser i det Stycke over Natturens Betragtning til en saadan Bog som De anmær ker Flora Danica, men den er da vel paa Latinsk Sprog, og altsaa for
135 Raae Materie: uinnbundet.
136 Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger-præstegield. København 1784.
137 Physisk og Oeconomisk Beskrivelse over Fogderiet Søndmør beliggende i Bergen Stift i Norge. Sorø 1762 og 1769.
138 Christian Cramer (1699–1764). Dansk skoleholder og lærebokforfatter. Kjent for en rekke populære og praktisk anlagte lærebøker i matematikk.
139 Jacob Friedrich Feddersen (1736–1788). Førsteutgave på tysk, München 1784: Christliches Sittenbuch für den Bürger und Landmann
mig som en ulærd icke tienlig. Ieg haar vel ofte tænkt at øve mig noget i det Latinske og Tydske Sprog, og at ofre mine Frie-Timer dertil, men da ieg baade erfarer det af Iacob Badens nu brugelige Latinske Gramatica, at det blot af Bøger ved min egen uden Andres Hielp vil blive mig for svært, saa og at ieg i den Stæd kan anvende Friestunder til andre Videnskaber, som efterdags kand nytte mig bedre, saa har ieg for det meste besluttet at lade det fare. Regne-Kunsten har ieg vel paa saadan Maade bleven mægtig og Speculerer nu meget paa hvor ledis ieg skulde finde Grunden til at lære Tegne-Kunsten; hvorfor ieg ogsaa herved ydmygst vil bede Hr. Professor om De maaskee kunde viide nogen Bog at see mig foreskrevet tilligemed de andre begjærte som kunde give mig nogen Lættelse og Oplysning udi denne KunstViidenskab. I Øvrigt maae ieg tilkjændegive Hr. Professor, at gode Bøger som tiener til at opklare Forstanden, forbedre Tænkemaade og Sæder (hos mig og Medmennesker, i Sær min underhavende til voxende Ungdom) Samt forøge Videnskaber og Indsigter, ere mine kiæreste Ejendomme og stille Fornøyelser, men de ere ogsaa for mig ligesaa skjældne og Rare at bekomme, som de ere umistelige og Nyt tige at eye; hvorfor ieg er icke lidet Glad over, at ieg tør giøre mig den Bekiændskab med Hr. Professor trygt at forelægge Dem denne For tegnelse i Haab om Gunstig Optagelse. Og da ieg engang har tænkt at sætte mig i Stand med et lidet Bibliothech for deraf noget at skiærpe min egen Lære- og Tænkke-Kraft, samt dyrke min Forstand ved at skaffe og samle mig nyttige Kundskaber og Indsigter, for at dannes og beqvæmgiøres til at arbeyde og Virke lidet i min Omkræds til Ver dens Forbedrelse, som er min skyldige Pligtes Iagttagelse. Saa giør ieg mig det Haab at Hr. Profesor vil unde sin Skoleholder den Glæde, at see ham noget til gode herudi, da Hendsigten icke er den blotte Egennytte.
Ieg hendlever Deres Høyærværdigheds hr. Professors Troskyldigste Tiener Peder Amundsen Skoleholder Fischum Skolelaug D. 3de Octobr. 1793.
1794 [74/37B]
1794. 1.1. Var ieg til Fischum Kircke. Siden kom Hans Bollerud til Stablum efter mig og Anne Mari med Slæe, da Ieg kom i Juule Giæstebud med dem, hvor ieg blev tragteret herlig og dantset med dem til Kl. 12 slet.
Fiskum gamle kirke. Maleri av Arve Svenningsen (1934–2017) ca. 1950. I privat eie. Gjengitt med tillatelse av kunstnerens arvinger.
1794. 4.1. Var ieg Kiøgemæster i Hændrich Klunderuds Bryllup. Var oppe med dem til Kl. 4 om Morgenen.
1794. 5.1. Forretted ieg Klockertienesten ved Fischum. Siden var ieg i Bryllupsgaarden Klunderud. Christen Ruud raabte op: Pernille Bra nes, som han lignet Ane Morthensdatter Ruud med sin Nølle140 ved. Gabriel Smeb[akken?] Sang for Hendrich Ruud, som var indtaget af Morthens Dattera, og han hentydet paa dem. Ieg laa i mine Gangklæ der i Kammer Sængen i Natt.
1794. 26.1. Gik til Fischum Kircke. Var kun 14 Mennesker i Kirken med Præsten. Ieg spilled Kaart i Lauge med Ole Schilbred, Mosnæsgut tene, Niels Scharra og fl. til Klocken 1 i Natt paa Mosnes hos Hendrich, hvorved ieg ranglet bort 1 Mark Pænge om Honningkager.
1794. 9.2. [Søndag] Forrettet ieg i Fischum Kircke ald Tienesten, da ieg læste Prædiken af Strøms Huuspostiil.
1794. 10.2. Da jeg i gaar fik viide i Fischum Præstegaard at Fredses Rejse havde giældet til Nannestad efter Skrivelse fra Provsten Smith. Da bemeldte Stæds Klokker var død, ville Provsten hielpe Freds i Stæden. Ieg forføyet mig derfor strax til Hr. Professor Strøm i Dag at forhøre mig videre, da Sagen var vigtig nok. Freds nævnte intet til mig herom da han bestilte mig til at forrette i sin Stæd. Hr. Professor lovet mig Klockeriet, men icke Skolen efter ham, hvilken sidste Tord Olsen Skoleholder skulle have. Dog videre Betænkning.
1794. 11.2. Tildragelser. D. 11te Febr. om Morgenen Kl. 6 opbrændte Jacob Lundtejens Qvernhuus med 20 Tdr. Mel og Ole Mitivejens nye Spidslæ. Ieg kom tilstæde ved Branden og mange Folk, men for silde. 1794. 13.2. Den 13de Feb. døde den Riige Schistaen i Westfossen, en Mand mod 90 Aar gammel som havde giort Gunder Faasen til sin Arving, undtagen 11 udarvinger141 hver 500 rd. og Egers Fattige 1300 Rd., og hver Mand sin Grund skjænket.
Utarving: arving som ikke stammer i rett nedadgående linje fra arvelateren.
1794. 13.2. Siden var ieg paa Horgen Auctionen med Schilbred-Fol kene. Mangfoldige Mennesker og den største Trykning man kunde Taale i Stuen. Siden holt dem til ude.
1794. 22.2. Gik hiemmenfra til Freds og var der Næsten ald Dag og talte med ham om hans Kald Nannestad hvor han forrige Søndag blev ind sat som Hovedklocker, og han havde sit Kaldsbrev af Biskopen derpaa, som Smith havde besørget for ham.
1794. 23.2. Var ieg i følge med Freds til Hougs Kircke. Ieg talte med Professoren og var hos Freds om Aftenen.
1794. 9.3. Var ieg til Fischum Kircke. Freds giorde i Dag sin siste For retning der. Ieg talte med hr. Solner som nu var bleven noget bedre.
1794. 11.3. Rejste ieg først om og bad paa 10 Stæder til Goro Kræchlings Barns Begravelse. Var siden paa Auctionen hos Freds i Westfossen.
Så lenge han levde, var Hans Strøm en god støtte for Peder Teye, og da klokkerembetet i Fiskum annekskirke ble ledig i 1794, hadde «professo ren» allerede flere ganger latt ham vikariere som klokker og «opmunt ret mig til Flittighed og Øvelse for at værdiges noget bedre» (se brev av 3.5.1792, s. 132–134). Allerede allehelgensdag 1790 (7.11.) later det til at han har fått prøve seg, og ved flere seinere anledninger de neste årene skriver han at han har forrettet klokkertjenesten. Egentlig skulle stillin gen fylles av «en studeret Person», som det het, men sognepresten, som hadde fulgt den leselystne bondeguttens utvikling og ofte lånt ham bøker fra sitt eget store bibliotek og bestilt bøker for ham fra København, mente nok at han ville fylle stillingen til tross for manglende latinkunns kaper. Likevel kan vi ikke se helt bort fra at valget av Peder Teye også denne gang kan ha vært en nødløsning, akkurat som da han ble ansatt som omgangsskolelærer. Å være klokker ved Fiskum annekskirke var ikke spesielt prestisjefylt, og det var på denne tiden ikke noen enkel sak å finne kandidater med latinskole og et års universitetsstudier som kunne tenke seg en framtid der.
Med stillingen som klokker fulgte økt anseelse, men ikke mye bedre økonomiske forhold. Hans Strøm opplyser at «degnepengerne ere hen lagte til Christianiæ Skole», og at klokkeren derfor måtte nøye seg med å få mesteparten av sine inntekter i form av naturalier fra bøndene i sognet. 142 Hva dette egentlig betydde, har Peder Amundsen selv gjort grundig rede for i en egen protokoll for skolelønn og klokkertoll. 143 Der har han fått plass til en oversikt over satsene for alle de 15 forskjellige tjenestene han skulle yte som klokker, altså klokkerens såkalte uvisse inntekter (se rammetekst nedenfor).
Klokkerstillingen kom i tillegg til stillingen som omgangsskolelærer.
Strøm, H. 1784, s. 249.
Nasjonalbiblioteket, Ms.fol. 1051. Tilgjengelig på NB.no.
Blant Peder Amundsens etterlatte papirer i Nasjonalbiblioteket finnes det en egen protokoll for skolelønn og klokkertoll: Ms.fol. 1051. Peder Amundsen Teye: Denne bog indeholder Skole-Løn og Klokker-Told med dets visse og uvisse eller Embeds Inkomster for: Peder Amundsen Teye fra Aaret 1786.144
Hovedsakelig inneholder den tabeller der innbetalinger fra alle bøn der, husmenn og andre familiefedre i bygda er omhyggelig notert. Ved overtakelsen av klokkerstillingen i 1794 skrev han en interessant rede gjørelse for alle de uvisse inntektene som sammenlagt skulle utgjøre lønnen hans:
1. Gaar D ma ND s- t ol D skal svares i Korn, og er her paa Eger af hver Fuld gaard 1 Qvarter god Havre, men af visse Gaarde saasom Ødegaarde eller mindre Parter Iord, som efter Accord med Klokkeren ere kom men i Sædvane dermed, svares den i Penge, og er af hver Opsidder fra mindre til en Ødegaards Størrelse 12 Skilling. Disse eree her i Fiskum Sogn fra Gaarden Kolsrud til Jørrandrud Inclusive efter Tuuren at regne. Tiiden naar denne Told oppebæres er 1) Iuule Aften, da man begynder paa Gaardenn Darboe om Morgen Kl. 1 á 2 slet og omreyser med 1 Hæst og Karl Tuuren som sædvanlig der ifra til Korsbakken og tilbage til Gaarden Lundtejen, og medtager alle de Bergsfolk langs Kongsveyen fra Korsbakken beboende samt andre Huusmænd og Inderster som i Tuuren forefalder. 2) Tredie dag Iuul, da man begynder paa Gaarden Bagstevold og tager Tuuren derifra til Wegoe og Spisholt og tilbage til Fischum og Præstegaar den, hvor mand slutter. Paa de Gaarde ved Egerstranden tages Tolden om Sommeren med Baad, da man om Vinteren ikke uden Vanskelighed kan komme der.
2. h uusma ND s t ol D svarer alle Huusmænd, Inderster, Selveyere 145 og andre gifte eller boesatte som Annexet tilhøre og der Commu nicere, hver 8 Skilling Aarlig. Denne oppebæres af alle dem som
144 Nasjonalbiblioteket, Ms.fol. 1051. Nettutgaven s. 23–25.
145 Selveier brukes her antagelig om en selveiende småbruker, da til forskjell fra bønder (gård brukere på større gårder). Jf. pkt. 6 om «Døbevandspænge», der «selveiere» og «bønder» åpenbart betegner to forskjellige sosiale kategorier.
falde i Tuuren, naar mand omreiser efter Gaardmands-Tolden; men af alle andre som ligge afsides, betales den ved Tegningen til Alters Vaar og Høst.
3. Qvi ND eli G r etti G he D erlægges besynderlig af Gaardbrugere, dog efter enhvers Ædelmodighed, men i ermangling kræves 6 Skilling som er deres Pligt at svare. Den er bestaaende i hvad enhver efter Tilstand kand have Leylighed til, saasom enten en Kage og et 4 Skillings Ovnsbrød, eller Et à Toe Støkker Kiød med en Kiødpølse eller Toe til paa et Fad. Dette faaes kund paa faae Gaarde hos de sande Godgiørende, men har dog af de fleeste her i Sognet været ydet gandske rigeligt til mine Formænd Backer og Freds, saa at den sidste torde forsikkre mig, at ikke 1 à 2 Slagte-Nød havde stoppet derimod. Mand faaer næsten allestæs Kager og Brød, ja, og dette ovenmelte Kiød tillige. En Haandfuld Uld, et Liinhaars Knippe, et Lys eller Toe paaæsker mand selv, det har stædse været ydet. Dette faaes naar mand reyser om efter Tolden, og det saavel af Alle de Huusmænd som Tuuren falder til ved samme Leylighed; og kand være i den Forfattning som af Gaardmænd, dog hver efter sin Stand, Tilstand og Forfatning.
4. iND skriv N i NG s eller t e GN i NG s-Pæ NG e gives af ald Confirma tionsUngdom den første Gang dem tegner sig til Alters, af hver 4 Skil ling, indtil 8 à 12 Skilling. Det samme gives og af en dehl Andre Tienestefolk, Løsgiængere eller gifte som enten tiener eller boe udenfor Annexet og ikke have hæntet sin Attest, eller som dertil have været vante [?]. Dette betales ved Tegningen Høst og Vaar, og skal svares af alle uden Undtagelse i mangel af Offer.
5. oFF er til de tre store Høytider, som udgiør for Klokkeren Sex Offer da ger, og da der her paa Eger er næsten stedse Personelle-Cappelan, saa falder hans Offerdag om Høsten og er for Klokkeren den 7de Offerdag. Det høyeste som paa saadan en Dag falder til Klok keren i Offer, er ongefer 5 Rdr her ved Annexet. Det som giør det betydeligste hertil, er: de Stores Offer, saasom Madame Omsted for sine Landbønder 1 Sletdaler [?] og for sig selv ligesaameget til hver Høytiid; af Frue Sal. Selchier 2 Mark, af Hr. Ditten 1½ Mark og saa videre. Ellers giør og det meget paa Offersøndagene til Cap pelanen, at her kommer endeel Bønder og Bondepiger eller Sønner
fra Hovedsognet, ja og undertiiden fornemme Fremmede som for Plaiseer offre. Paa disse Offersøndage falder og giærne det meste Offer. Det som af enhver Person ofres, er almindelig 2 Skill., men af Bønder mestendeels 4 Skil. Af Velhavende Bønder 6 à 8 Skil.; af Krums og Elsters 16 à 24 Skilling. Ellers kommer det an paa hvor ledes Klokkeren hos en og anden kand være yndet og til Vens, samt hvad Sædvane har fastsatt hos dem.
6. Døbeva NDPæ NG e som gives ved Børns Indskrivning med Faddere til Daaben, og er almindelig 6 Skilling. Ellers gives og 8 à 12 Skilling. Dette svares fornemmelig af Huusmænd, Bærgsmænd, Inders ter eller Selvejere, men ikke saa almindelig af Bønder.
7. Fa DD ero FF er ved Børnedaabe. Dette er almindelig af Konen som bær Barnet 4 Skil. Og af hver af de andre Faddere 2 Skill., som giør ved en Barndaab sædvanlig 12 Skil.; ellers kan det og træffe, at mand faaer dobbelt saa meget, da Konen offrer 8 à 10 Skil. Og de andre 4 à 6 Skil. Hver sig. Mand kand vel og ved en eller anden fornem Barndaab vente meere, alt efter Faddernes Stand og Ædelmodighed.
8. iNDG a NG so FF er ved Barselqvinders Kirkegang er almindeliig 8 Skil., nemlig af Kirkegangsqvinden 4 Skil. og af den som følger hende 4 Skil. Mand kand og her som en Hændelse faae meere eller endog dobbelt naar det er Velhavende og Godgiørende Folck.
9. æG teskabs- t illys N i NG af Prædikestolen betales her paa Eger til Klok keren med 1 Mark 8 Skil. Som er en meget almindelig Taxt, enten dem er fattig eller riig, dog kand mand vel af en og anden riig Bon desøn som en Hendelse faae 2 Mark osv., ligesom mand og for en besynderlig Fattig iblant maae giøre det for 1 Mark. Disse Pænge betales gemeenlig naar Ægteskabstillysningen forlanges i Kirken.
10. b ru D evielse i Kirken uden Offer. Her faar mand at rette sig efter Fol kenes Omstændigheder. Ongefærlig var det meste min Formand fick 1 rdr. Af middelmaadige Huusmænds Sønner og saadanne 2 à 3 Mark, af Fattige 1½ Mark hvilken ovenmeldte dem betaler naar Forretningen bestilles og da retter mand sig heri efter hvad dem blev forligt med Præsten om, hvilket mand strax efterspør. Naar da for Exemp. Præsten har faaet 5 rdr., fordrer Klokkeren 5 Mark, eller i det mindste 1 rdr., thi det har næsten i saafald været en almindelig Skik, at naar Præsten faaer 1 rdr., faaer Klokkeren 1 Mark.
11. oFF erbrøllu P. Disse er helst at ønske for Klokkeren, thi hand er gierne derved bedre i Behold end naar dem ellers forlige sig med Præst og Klokker, da Bondefolkene ved saadan Leilighed i det mindste offrer 8 Skill. hver sig efter fattig Leilighed, og ellers ifra middelmaaa dige til Velhavende og Rige offrer gemeenlig Brudeparet fra 16 Skil. til 1 à 2 Mark hver sig, og siden Bondekonerne 4 à 8 Skil. hver sig, illigemaade Brudemændene og enhver af Andre medoffrende 2 à 4 Skil. Hver, saa at Klokkeren kand sit Facit paa dobbelt imod ellers af hvad Tilstand der er.
12. b ru D evielse i h uuset som skeer efter Kongelig Bevilgning uden fore gaaende Trolovelse og Tillysning af Prædikestolen, hiemme i Huu set, er efter min Formand Fredtzes forsikring en hvis Taxt 2 Rdr ligesom 2 Skil. for en Kruus Øll; ellers tænker ieg: Mand fick vel heri, som i andet, lade sig noget afprutte indtil 1½ Rdr.
13. s a NG F or l ii G fra Hæstebakken og paa Gravbakken ved Graven. Da er det meste 1 Mark og det mindste 16 Skil., eftersom det indtil denne Tiid ikke haver været brug uden over Børn og Fattige Liig, saasom Huusmænd og deslige, thi over voxne Liig af velhavende Bønder folck og deslige har almindelig været giort Liigprædikken, da det ligesom bliver en anden Sag for Klokkeren.
14. l ii G testamo N at sammensætte over Liig, som indehholder deres Ind gang, Fremgang og Uudgang af Verden, da mand tillige synger for Liiget ved Kirken, som er meget almindelig iblant Bønderfolket. Det mindste min Formand har oppebaaret for dette har været 1 Rdr. Og det meste 2 Rdr. Ellers forholder mand sig heri efter den afdødes Forfatning og Efterladtes Omstændigheder. I øvrigt retter mand sig ogsaa her ligesom ved Brudevielser efter hvad Præsten haver bekommet og da giælder samme Regel her endog noksaa efterret telig: at naar Præsten har faaet 5 Rdr, saa faaer Klokkeren 1 Rdr som enten nu, veed eller efter Forretningen Erlægges. –
15. a ttest. Naar nogen forlanger den, og for at udtage den af Commu ni ons-Bogen, hvad Tiid dem sidste Gang søgte Herrens Nadvær og var antagen dertil, betales her paa Stæden til Klokkeren almindelig med 8 Skil. Iligemaade naar nogen indleverer sin Attest og tegner sig første Gang, 8 Skil., da Attesten tillige foreviises Klokkeren, eller Sæddel Præsten.
1794. 12.3. Var ieg i Hougs Præstegaard, samt hørte Fasteprædiken, da det blev afgiort ved Hr. Professor Strøm og med Dorph, at ieg skulle tiltrede Fischum Klockerie. Ieg kom til at accordere stærkt med Dorph om den aarlige Contingent til ham, da ieg ville have det for det samme min Formand gav, nemlig 12 Rd. Aarlig. Men han ville absolut have af mig 16 Rd. om Aaret, og da Professoren havde lovet mig at nyde det for den Priis min Formand hadde havt det, saa gik ieg ind til Professoren i Dorpes Nærværelse og paastod det, da Professo ren omsider sagde: dersom Peder Amundsen icke vil paatage sig det, saa blir det icke saa godt at faae nogen som kan forestaae det. Dette giorde den Virkning, at Dorp slog af 2 Rd. og ieg fick det for 14 Rd. Ieg paastod ogsaa af dem: skriftlig Forsikring paa Klocker Embedet, men de sagde Freds havde heller ingen etc. Jeg derfra hjem.
1794. 14.3. [Innført i dagboka på en ledig plass mellom 1792 og 1793] [69/35A] Den 14de Martj disputerede ieg stærkt med Freds. I gaar, da ieg var hos ham, kom just Organisten til ham ved samme Tiid, i hvis Overværelse han forlangede 16 Rd. for sin Fierde Part af Aaret, tillige med indestaaende Restancer, mest af Huusmænd og meget uvis, i alt 16 Rd., 1 mark, 8 Sk. Herefter opsatte han da Qvittering, hvorpaa ieg strax i Organist Torgersens Paasyn klarede ham 16 Rd. Da ieg nu kom hiem til Poule og begyndte at tænke over alt dette, saa giorde ieg en Gisseregning over hvad Indtægter og Udgifter der maatte falde dette Aar af Annexet, det uvisse undtagen, thi det havde Freds hidindtil oppebaaret, følgelig ieg herefter. Da der kuns skulle falle paa hans Part 5 Rd.. Heraf erfaret ieg da hvor urimelig han ville snyt mig, hvor for ieg i dag gik til ham med samme Beregning, hvori ieg tilstræcke lig havde forklaret mig, og sagde tillige, da hand havde haft samme under sin Betragtning: det er med et Ord sagt: enten maae dem for sine Restanzer og Fierde Part finde sig fornøyet med det bekomne og derefter give mig Qvittering, eller ogsaa levere mig mine Pænge tilbage, da ieg slet icke befatter mig med Restanzerne, men skal ved Aarets Udgang gjøre nøye Regnskab for dems Deel tilsendt. Herefter
holt ieg mig stricte, da han efter lang Proceduur endelig maatte skrive en anden Qvittering, og finde sig fornøyet med det Bekomne, som allerede var ganske for meget. Vi tog siden farvel med hverandre, da vi havde drucket os en Pæl Brændeviin til sammen. Freds tog dog siden det visseste af Restanzerne førend han reyste.
1794. 23.3. Forretted ieg som Klokker i Fischum Kircke den første Gang, Da ieg af Høyærværdige Hr. Professor Strøm blev indsat til Under klocker paa Eger ved Fischum Annex. Indsættelsen skeede for Alteret strax efter Prædikken, da hand glæmte det paa Predikkestolen. Han tilkjendegav da Menigheden at ieg var antagen til Underklokker for Fischum Annex og bad at de ville bevise mig samme Godhed som Freds, samt ønsket at mit Forhold maatte blive saaledes at det kunde være denne Menighed Gud til Ære og Lov etc.
1794. 5.4. Var paa Fossesholm hos Organisten og fik ham til at spille Tonen paa O store Gud etc. for at lære den til den anbefalede Bede dag. Var ogsaa hos Halvor Liverud og Westfossen i dette overmaade bløde Veyr og Føre.
1794. 18.4. Første Præken ved Nyesum. Ieg Communiseret og Sang paa Gravbacken over Christen Dørgebro.
1794. 20.4. Tog ieg for tidlig i Verset efter Barnedaaben, og tog fejl af Tonen paa Beslutning Psalmen. Var i Barselet hos Niels Røed om Eftermiddagen.
1794. 21.4. Min Forretning gik vel under hr. Professoren. I dag falt min første Offerdag som Klocker. Gik til Bacherud Dants med O. Schil bred. Gick hiem igien strax.
1794. 7.5. 11 Børn. Var ieg med Præstens Folk og drog Vah146 på Præsteog Røedslandet. Der falt megen Latter, især ved Peder Andersen Sol ners Drængs Gaberie.
1794. 9.5. Gik ieg hiem og til Præstegaard igien. Bønderne mødte i dag for at indskrive sig til en godvillig Gave til Kongen for at oprette Slot tet igien.147
1794. 29.5. Var ieg først paa Spisholt og opvartet i Liigfærden og giorde en liden Liigtale. Gik saa fra Liigfærden til Kircken. Var kun paa vejen en god Time. Blev meget svedt og mat da ieg var bange for at Komme seent, thi vi havde 147 Communicanter etc.
1794. 30.5. 6 Børn. Ieg blev skiænkt et lidet Ruus af en Artilleri-under officer fra Sandsvær.
1794. 12.6. Var ieg som Kjøgemæster i Ole Bolleruds Trolovelse. Om Qvælletiid paa Ruud kom ieg først til at ligge ovenpaa, men der kom Ole Poule og Ingeborg som var sær Drucken og talede liderlig.
1794. 13.6. Sidst paa Fæsterølet i Dag blev megen Skermydsel om Hendrich Ruuds Giftermaal med Olene.
1794. 20.6. Var ieg ved Kircke. Forretted ved Tollev Sundets Brude vielse. Hundt og den anden Musicant Blæste paa Klarneterne med Sangen i Kircken.
Hændelse: D. 20 Juni var Fogdens Karl og Lendsmanden var hend i Toverudskoven og tog need Hans C. Dunserud som der havde hængt sig i et Træe.
1794. 29.6. Forretted ved Nyesum. 2 Døbt. Glemte næsten Viin og Brød at sætte paa Alteret indtil mit i Døbe Acten. Plaget med skimled Viin. Var siden hos Christen Flødager i Barsel. Gik siden i følge med Christen Flaarud til Schilbred, hvor dem nu holt til paa Loven. Fick Caffe. Moro.
1794. 3.7. Lauet ieg mig i Liverud-Elven nøgen.
1794. 8.7 . Blev budet følgagtig148 til Fossesholm i Bedemands Habit. Laa med Røsler og Organisten ibid. i Natt.
147 Christiansborg slott ble ødelagt av brann 26.2.1794. Ferdig gjenoppbygget først 1828. 148 Følgagtig, her: embetsmessig.
1794. 9.7. Kiørte ieg og Haagen Datslov149 fra Fossesholm om Morge nen Kl. 5 i Vogn med 2 Hæste for og Kudsk og inviterte som Bede mænd en 24 fornemme Mandspersoner til afdøde Iomfrue Boel Mar ria Omsteds Begravelse. Vi vare alt paa Hassel-Værchet og Dramdal.
1794. 10.7. Agerte vi Bedemænd, og Haagen tildeels Seremonie Mæs ter for det fornemme Sørge- og Bære-Laug paa Fossesholm. Der stod en hæslig Stank af Liiget og randt ud igiennem Kisten etc. Vi havde ingen Umage med Opvartningen efter Begravelsen, men et ordentlig Giæstebud. Bieværede Kigle-Spillet i Eeg-Hauven. Ieg laag der i Natt, den 3. Natt i Slaug
1794. 13.7. Forretted ieg ved hr. Solner. Ieg var i Dag i Taarnet og ringet baade 2den Gang og Sammen150. Notab.: icke ringt tilforn.
1794. 20.7. Gik om Ruud til Brøllupsgaarden. For tykt klæd i denne Heede. Meget utiu151 i Kircken og ellers. Gik forbi Søde Jesus vii er her og Nu bede vii og sang kun 3 Vers af Beslutning Psalmen152 efter Nye sums Befalning, men ieg talte det og til ham. Musicanterne blæste med i Kircken.
1794. 21.7. Dem turet i Giæstebudet i ald Dag og dantset Turen om med den unge Kone førrend Middag. Dem slutted og Musicanterne raabte Hurra Kl. 7 Eftermiddag. Ieg blev i Bollerud i Natt.
1794. 27.7. Forretted ved hr. Solner. Natten til Mandag var ieg, med alle Muggeruderne, hvor vi holdt et svare fælt Huus i Basserud tilligemed John Liverud, Svend og Pigerne.
1794. 7.8. Forretted ved Niels Røeds Brudevielse. Fik Vondord af hr. Solner for ieg kom noget seent, da han siden skulle til Værcket i Mejers Brudevielse.
149 Haagen Datslov: Datslov (også skrevet Daslow, Dasslou, Dagslo, Dagsløv og flere andre måter) var en husmannsplass under gården Dramsrud, mellom Hokksund og Vestfossen.
Sammenringing med alle klokkene.
Utiu: utidig, døsig, sløv.
Avslutningssalmen.
1794. 8.8. Gik til Dorph Formiddag og betalte ham Contingenten for det heele Aar. Ieg blev venlig omgaaet og skiænkt. Fik ondt i mit Hoved, formodentlig af overdreven Tobak-Røgning, stærk Marche ring, Soelhede og Hatteklem.
1794. 11.8. Var paa Kongsberg Auction efter Boruppa, og hos Amund Uhrmaker.
1794. 12.8. Fløt til I.A. Krum Fischum. Gik siden til Auctionen igien om Eftermiddagen, og laag paa Kongsberg i Natt hos Hoen eller Han sine, (først udpaa et Træv, siden ind i Sængen).
1794. 13.8. Gik hiem til Fischum udpaa Dagen. Angret paa et lidet Eege-Chatol som var solt i gaar.
1794. 16.8. Gik ieg til Kongsberg tidlig. Sad hos Amund Urmager til Kl. 4 Eftermiddag og ventet mit Uhr i Stand. Var siden i Lauge med Spis holt-Folkene, hiem seent. Laae hos Christen Ruud.
1794. 21.9. Forretted ved hr. Nyesums Offerdag. Var paa Schilbred og i Hægstad. Dants om Qvælden. Ieg dantset enfoldig, blev meget varm. Ole Schilbred og N. Mosnes blev med mig til Raaen hvor der og var Dans.
1794. 23.9. Hændelse: Om Tirsdag Aften d. 23de Septebr. havde Peder N. Ruud i Druckenskab Reedet Mallene Bing, Mad. Omsteds Sye Kone, omkuld og fordærvet; for hvilket han maatte bigte hos Captein Ditten som soned ham med 10 Rd. Det skede i Westfossen.
1794. 12.10. Forretted ved Solner. Ieg begik en stor Fejl i Tællingen paa Communion-Listen153, da ieg troede flere havde snigt sig ind end dem som var Tegnet. Hvorfor ieg meldte hr. Solner det, som Befalede at ieg skulle gaae ind i Cors Døren og raabe Listen. Han gik og selv med og tiltalte Almuen om nogen icke var tegnet. Da han Viiser dem ifra for Alteret, og sagde: de vil spotte baade med Religionen og Kirck
153 Communium: altergang.
ens eller Guds Ords Tienere. Omsider fant hand Feylen i Tallene paa Listen og blev vred paa mig og sagde: Ieg maa være forsigtig førrend ieg giør nogen Ting Offentlig.
1794. 23.10. Holt Contra med Nandrup ved Auctionen i Jørrandrud paa reent Papir. Gik seent hiem om Baserud, hvor mange Friere holdt Callas.
1794. 27.10. Var i Liverud og tog Maal af mig. Spretted en Kiole og skrev en Viise.
1794. 29.10.–30.10. Skrev og fragturet Viiser154 .
1794. 4.11.–5.11. Slet Kost, grov Opvartning
1794. 6.11. Var først i Liverud hos Iohn. Gik siden til Westfossen. Fik Mad og laa hos Tord Skoleholder hvor ieg maatte ud at brække mig af stærk Tobak. Gik tidlig og fastende.
1794. 7.11. Blev paa Baad til Bragnæs i dette onde Snee- og Regndrev, hvori vi laae nedsyltet paa Baaden med Sækker over os, frøs hiertelig og blev Vaade. Ieg gik hiem igien til Teje og blev over ald Maade vaad paa mine Been i Snee, Lort og Vand til Knæerne i dette bløde Føre, saa ieg kunde meget Læt blevet svecket paa min Hælbred.
1794. 10.11. Var ieg hos Hændric Skrædder i Midnatta. Gik vild og tyndklæd paa Bierg, Skov og Dale i Sneen og frøs førend ieg kom dit.
1794. 15.11. Fløt til Christian Wegøe og var hos Skredderen i Midnatta og fik min Frack.
1794. 29.11. 4 Børn. Moro af Peder Christofersen Røed paa Kræchling heele Natten. Drucken
1794. 30.11. Forretted ved Solner. Morro med Bemeldte og Ole Mug gerud heele Natten.
Frakturere: skrive med bokstaver som ligner gotisk trykkskrift.
1794. 17.12. 3 Børn. Var i Fischum Præstegaard. Blev meget stærk forsæt155 af 5 Hunder ved Fischum, som ieg af alle Kræfter værget mig for ved en Skiegard med min Kjæp til Hielp kom.
1794. 26.12 . Forrettet ved hr. Nyesum. Tog Fejl Tone paa Verset til Præ dickestolen og forhend paa Ditto Tone. Ieg tog fri og dantset stærk paa Stablum i Qvæld.
1794. 30.12. Gik med Stablum-Ungdommen en stor Tuur med Juule buck i Qvæld.
1795 [78/39B]
1795. 2.1 . Rejste ieg om med min Broder Amund og vor Faders Hæst hiemmenfra Teje Kl. imod 12 om Natten og begyndte paa Darbo at tage Told, og omreyste den Tuur til Jørrandrud og Kongsberg Vejen, tilbage fra Korsbachen til Lundtejen og slutted paa Schilbred hvor ieg laae om Natten og min Broder rejste hiem, efterat vi havde spiist. Ieg var meget ussel og ubeqvem af Reysen, da ieg kom til Schilbred (og af den iidelig Brendeviinslepjen). Konen der fik see iblant mine Klæder min forlorne Læg.
1795. 25.1. Forretted ved hr. Nyesum. Om Aftenen saa ieg en meget lystig Ball eller Dants paa Raaen af mange store og fornemme fra Kongsberg, Westfossen, Fossesholm, Buskerud, Præstegaardene etc. Ieg gik iblandt dem og snydte Lysene om Veggene. 2de Musicantere fra Kongsberg. Ieg lagde mig Kl. 1 om Natten. Dem holdt enda paa at dantse og spille Kaart.
1795 8.2. Forrettet ved Solner. 1 døbt. Fik Skiænds-Ord i Kirckefolks Nærværelse udi Sakristiet af hr. Solner for ieg kom seent. Ieg havde saa ondt i mit Hoved at ieg kunde næppe see eller forrette min Tie neste men stræbet til.
1768–1819
1795. 13.2. Var paa Schilbred og læste for Niels. Skrev Hans Haand under Ole Schilbreds Skiøde og underskrev den med. Var der til om Morgenen, tilligemed Peder Berg og Halvor Krog etc. Vi løftet Niels tit af den ene i den anden Sæng. Ieg laae paa Morgen Siden ved A., men fik intet sove. Gik udpaa Dagen.
1795. 16.2. Kiørte ieg om med Haagen Dalslov og inviterte til Jomfrue Omsteds Begravelse. Vii var paa Dramdal, Hasselværchet, Hougsund, Houg Præstegaard, Westfossen m.fl. og Raaen hvor vi slog mange i en Smick, og Smith hilset paa os. Morro om Aftenen med unge Cappe len.
1795. 17.2. Giorde Bedemandsforretning der.
1795 22.2. Fik ieg Niels Spisholt til at synge for mig, da ieg var saa over maade hæs. Aarsagen til denne Hæshed var nok den, at ieg reyste saa tyndklæd da ieg bad paa Foss. Ieg drack baade Lunket Vand og Peber og Koldt Vand herfor da ieg var paa Mosnæs, men det hialp intet.
1795 24.2. Var ieg med som Klocker i Liigfærden paa Schilbred. Ieg var meget ilde stilt, idet ieg var saa hæs. Ditten sang med mig ved Kircken saavelsom Provsten Smith. Dem fik mit Liigvers ved Bordet. Solner knurret for Testamonen156 var for lang, i Sachristiet.
1795. 25.2. Fløt til Schilbred med mit Tøy og var der i godt Liigfærdslaug i dag, og laag der.
1795. 4.3. Kiørte ieg til Kongsberg Marcken med Ole og Pigerne paa Schilbred. Ieg blev stygt klemt under i Slæden hiemigien.
1795. 6.3. Plaiseer ved Registreringen samme Sted.
1795. 7.3. Levde overflødig ved ditto, men ilde plaget med Luus.
1795. 20.3. Omkiørte ieg med Dittens Hæst og Spisslæe den Tuur ved Egern og i Sands-Krogen til Ødegaarden efter min Told.
156 Testamonen: testimonium. Levnedsbeskrivelse og karakteristik over en afdød, som oplæses ved begravelsen (ODS).
1795. 3.4. Forretted ved Solner Ieg trælte med Saugen. Vii blev spaad paa Schilbred af Spaaqvinden.
1795. 29.4. Var ieg paa Kongsberg paa en Auction. Mads Mosnes stoed inde med Huen paa og fick Tiltale.
1795. 17.5. Forrettet ved Solner. Ieg fik Vondord for ieg tegnet attestløs Ungdom157 .
1795. 18.5. 5 Børn. Fløt til Christofer Røed. Sørren Snedker og ieg gjorde Kistelaag. Christofer Røed var vreed og slog i Bordet for ieg havde taget et tykt Bord.
1795. 31.5. Forretted ved hr. Solners Offerdag. 1 døbt. Var paa Kræchling, hvor de druckne Friere larmet og paa Stablum, hvor fuld Stue larmet og dantset. Gik træt hjem Kl. 10½ slet.
1795. 2.6. Hr. Nyesum og hr. Solner satte paa mig med Løyer om Frierie.
1795. 3.6.–6.6. Havde meget travelt med at gaae til Røed denne Uge for at beslaae mine Kister.
1795. 23.6. Lærte Ernst og Marianne.158 Var paa Fossesholm om Afte nen. Tackede Omsted og Madamen for Offeret. Ieg blev længe staa ende som en Fattigmand i Portrummet. Var siden inde og fick Skiænk hos Madamen.
1795. 25.6.–30.6. Lærte Ernst og Marianne, var hos Dorph, betalte Con tingent, og fik Fossesholm-Offeret. Skrev troelig i min Levnetsbog. Notabene159: Dette Aars Sommer og Efteraar kan ieg kalde den travle og fortrædelige Periode i min Tiid, idet ieg var indviklet i saa man gehaande Forretninger og Forbindelser, nemlig Omgangsskoleholder,
157 Nattverdsgjester måtte tegne seg hos klokkeren søndagen før. Klokkeren førte kommuni kantprotokoll og skrev attest etter denne for nattverdssøkende (NHL, artikkel «Nattverd» på Lokalhistoriewiki.no.).
158 Von Ditten, se «Biografiske opplysninger».
159 Innførselen skrevet opp ned i nedre marg.
Under-Klocker, Preseptor160 paa Raaen, Mahler paa Schilbred, Bede mand, Kister at omarbejde, Klæder at bevirke hiemme paa Teje etc. etc.
1795. 8.7. Var ieg paa Kongsberg i følge med John Raaen. Vi blev tracte ret hos de Folck. Ieg laante Pænger. Den eene Hattemager paa Marck en ytrede sig over min Opførsel, for ieg gick for mange Gange fra den ene til den anden.
1795. 26.7. Forretted ved Solner Førsteprædikken. Gikk til N. Raaen 2 Gange (som Narriphas i denne Heeden). Vi blev i Følge til Kræchling. Satte af nogle Skillinger. Gik hiem til Fischum igien allene i det strieste Regn og Lortblask. Mine Klæder fore meget ilde. Ieg blev gandske Giennem Vaad, uagtet mine Støvler blev som Lefse; Kort: jeg var saa træt, vaad og mat, at ieg syntes det Svekkede mig.
1795. 10.8. Fløt til Hans Kolsrud. Maatte ieg ogsaa til Liigfærdsgaar den, hvor Svarveren161 var som et Sviin.
1795. 21.8. Forretted ved Morthen Ruuds Begravelse og var med i Liig færden. God Morro af Ole Hægstads og Christen Ruuds Dispytter etc.
1795. 22.8. Var ieg i Liigfærdsgaarden til mod Qvælden. Dem blandet Brændeviin i ald Ting. Drog Krog, Anne Morthensdatter heldte et helt Støb i Christen Ruud og Talte uforstandig for Sælskabet ved Bordet.
1795. 24.8. Gik til Schilbred og kogte Olie og rev Farve.
1795. 7.9. Fløt til Ian Nyerud. Gik saa først til Raaen. Der var mange Fremmete. Gik halvfortrøden derfra, var en Stund i Rudstøa med Poulene etc. Drack Brændeviin. Var siden paa Schilbred om Mahlin gen og var siden ved Gullisrud Tegelværk162 og Disputerte med Hol leruden. Fick 2 Gange Caffe, men ingen Middag i Dag.
1795. 9.9.–12.9. Reenskrev ieg 2de fulde Ark for hr. Capitain von Ditten
Preseptor: privatlærer.
Svarver: dreier.
Gulliksrud Teglverk. Dette er den tidligste kjente datering av dette teglverket.
(om Tumulten paa Kongsberg) som skulde til General Krigscommissar Haxthausen, hvilken siden blev sent til Prints Carl163 i Slesvig etc.
1795. 19.9. Lærte Ernst og Marianne. En svare Trætte med den druckne Frue Selchiær og Pigerne.
1795. 30.9. Var ieg oppe ved Kongevejen og hos Ludviges en Stund og saag de Commenderte Tropper, som vare Dragoner, Gevorbne og Iegere, reyste til Kongsberg som til Felts.
Dansken Morthen Thrane Brünnich (1737–1827) ble ansatt som Ober berghauptmann og leder for Kongsberg gruver i 1791. Sølvverket hadde da allerede en stund vært i lønnsomhetskrise, og Brünnich hadde i opp drag fra kongen å innføre strenge rasjonaliseringstiltak og innsparin ger. Dette gjorde ham til en svært upopulær mann, og gruvearbeidernes misnøye med dårligere lønn og arbeidsforhold rettet seg først og fremst mot ham. Derfor var det særlig Brünnich det gikk ut over da arbeiderne den 5. september 1795 mistet tålmodigheten og samlet seg i et oppløp på torget i Kongsberg utenfor bergamtets sesjonssal. Oppløpet ble grundig undersøkt av fire kommisjoner, og deres rapporter er bevart. Om Peder Teyes beskrivelse i «Anhang til Aaret 1795», som altså antagelig er skre vet ved slutten av året 1795, kan ha noe nytt å tilføre, er usikkert, men som en samtidig og uavhengig beretning bør den ha en viss interesse. I en innførsel allerede 10.9.1795 nevner han at han har renskrevet en rapport på to «fulde Sider» for kaptein von Ditten på Råen «om Tumul ten paa Kongsberg». Rapporten skulle være stilet til Krigskommissær Haxthausen for videreforsendelse til prins Carl av Hessen-Cassel, som da fremdeles i navnet var øverstkommanderende general for den norske armé. Det er ikke usannsynlig at nettopp denne rapporten kan ligge til grunn for deler av redegjørelsen i dagboka.
163 Prins Carl: Carl av Hessen (1744–1836). Øverstkommanderende general i Norge 1772–1814.
164 Jf. Bergwitz, J.K. 1924. Johansen, G. 2013.
1795. Løverdagen d. 5te September foregik et mærkerlig Optrin paa Kongsberg, i det at Bergsalmuen opførte den Tragi Comedie hvilken de agtede at spille mod Øvrigheden, og hvortil Budsticken havde om gaaet imellem dem fra Grube til anden (ieg veed icke, om det skal kaldes Rebellion, Oprør eller Revolution), hvilken tog sin Begyndelse dermed, at imod den Tiid Øvrigheden plejer at samles paa Amts huset, begyndte de at stimle om i Gaderne i smaae Hobe. En saadan Hob mødte en Stiger hvilken de havde noget imod (nemlig Ole Kør boe) og desaarsage vilde giøre Forsøg paa om hand kunde Svømme i Laugen, eller paa en Maade Ataqvire165 ham. Stigeren retirerede i den nærliggende Kirke, Hoben efter, hvor de fandt Præsten i en Døbe-Agt, hvilken bad dem vise Ærbødighed i Guds Huus, og fik Stigeren ind i Sacristiet. Imidlertiid reyste 12 Mand op i Kircketaarnet og ringede Storm. Alting samledes i en Massa, denne uhyre Complot (som og mestendeels havde taget sig en Snibberuus166 og Fadderne af Kir cken etc.) opførte sig gandske Barbarisk i Ord og Anfald. Præsterne gik iblandt dem og Talte for dem, som og fik taale deres ubesindige Mund endog mod sig. Dem krøgede Vinduerne af Amthuuset, for cerede Døren og strømmede ind af alle Kanter. De tvingede da den paa Amthuuset forsamlede Øvrighed (og især Berghauptmanden Morthen Brünich, hvilken de og i mangel af at faae deres Paastand drevet igiennem, udlod sig med at ville ombringe, da en af dem greb fat i ham) til at give sig Svar paa en af dem for en Maaneds Tiid siden indlagt Klage. De fik da Svar paa 2de Ankeposter Leverandeurerne Angaaende (hvilke vare om Øvrigheden kunde disponere over deres Formue). Dermed lode de sig da tilfredsstille. Imidlertiid dette fore gik ved Amtshuuset, havde Qvinder og Børn samlet sig udenfor Berg hauptmandens Gaard og beskyldte Fruen for Simonie167 og lovede
165 Ataqvire = attakkere, dvs. angripe?
166 Ukjent betydning.
167 Simoni: ulovlig handel med kirkelige ting; handel med geistlige embeter og rettigheter; korrupsjon blant geistlige. Uvisst hva som blir lagt i begrepet her.
hende ved første Lejlighed en Accomodation saa hun icke skulde trænge til Haarskærer oftere.
Paa denne Tiid kunde Officierer neppe lade sig see paa Kongsberg, da icke deres Person, men deres Mundering kunde give Signal til blodige Optrin, saasom de havde truet Reqvirenterne ad Elisæum168 om Mili taires Hielp fordredes eller lode sig see.
Dette som i sine Følger kunde bleven gyseligt, foraarsagede at der blev anstaltet en Undersøgelses Commition paa Kongsberg af de høye Herrer Commissarier, Ridder, Kammerherre og Stiftsamtmand Moltche og Kaas, hvilke fik til sin Bedækning en Krigsmagt af ongefær
200 Grenaderer af det gevorbne Infanterie, af Jæger-Corpset omtrent
300 Mand, af Dragoner 25 Mand og af Artilleriet 9 Kanoner med sit behørige Mandskab.
Onsdagen d. 30te Septbr. om Eftermiddagen træcte disse Tropper ind i Bergstaden Kongsberg ligesom til Fældts med fuld Mundur, Læder tøy, Armatur, Fældts- og Lægds Eqvipage og Amunition, Brød og Krudkiærrer. Ved Fierdingstad blev dem leveret 3 skarpe Flinter og en paaskruet, 30 skarpe Patroner hver, og nærmere ind i Byen blev dem stillet i Orden som dem skulle marchere ind med Trommer og Blæsen etc.
1795. 11.10. (SPALTE 2) . Viderværdigheder: D. 2 Octob. Da ieg forret tede min Klokkertieneste, var ieg saae hæs, at ieg til slutning næs ten icke kunde læse i Kordøren, og Sangen gik med største Trældom overmaade skralt.– Hertil kunde følgende være Aarsager: Ieg havde i forige Uge gaaet nogle Gange imellem Jørrandrud og Liverud kun i en kort Undertrøye, altsaa for tyndklæd, da det var meget Graakoldt, og den Uge ieg var i Liverud, havde ieg den Fortræd af Jon, som havde noget Arbeyde at sye færdig for mig, at han Dag efter Dag forsømte Tiden og lod det skjødesløs ligge; og da ieg endelig vilde have det fær
168 Elisæum: Elyseum, fra gresk mytologi, frodige enger i underverdenen der de rettskafne kommer etter døden.
dig, sad ieg over næsten heele Natten til Søndag med ham, og da ieg lagde mig en Stund i Dagningen, var mine Fødder gandske kolde og stive da ieg stod op, formodentlig har dem icke ligget vel under Klæ derne etc.
1795. 16.10. Da ieg mødte med min Skoleungdom for hr. Solner i Præstegaarden, kom ieg forseent, nemlig Kl. 10½ slet. Da var Præsten meget vreed paa mig og gav mig Bebreydelse eller Ondord i Skole ungdommens Paahør, og tog icke imod noget som ieg skulde forsende til Houg (eengang tilforn har ieg faaet Bebreydelse af ham i Kirckefol kenes Paahør i Sacristiet for ieg kom for seent). Dette og mere gientog han for mig og opvarmede (Dog var Børnene da gaaet) ligesom ieg skulde giort det enten af Ondskab eller Foragt for ham. Da dog enhver Feyl havde sine Aarsager hvilcke han icke kunde taale at høre. Dette krænkede mig forskræckelig, og saarede mig sa ieg maatte græde for ham, da ieg aldrig har faaet Ondord af nogen Præst, men af ham ofte. 1795. 23.10. [Anhang til Aaret 1795.] Brylluppet i Bollerud: Cellebre ret Fredagen den 23. Oct. med Ole Warp og Aase Bollerud. Kiørte til Fischum Kircke i Capt. Dittens Vogn. Stadsmusicant Hunt Selvtredie fra Bragnæs blæste og spillede. Ieg comparerede169 ved Kircken paa mit Embeds Vegne uden at være dertil af Vedkommende bestilt eller faaet Bud derom (denne deres stolte Forsømmelse lod hr. Solner Tord Bollerud Viide. Mussicanterne blæste mens ieg Sang i Kircken, og ieg havde nær holdt for længe ved det første Værs til Brudevielsen, da ieg var ubevandt med at synge med Instrumenter (hvoraf Frue Ditten loe), men siden gick det Godt. Ieg blev af Bruden bedt i Kircken at bivære hendes Brøllup, hvilcken ieg og giorde og blev paa Baad med Præs ten da hans forrige Kudsk paa Foss kom efter mig da ieg alt var ved Fischum Broen at skulle gaaet hiem, (Ieg blev af Marthe Stablum sadt til Bordet med de Ord: her skal di faae et Menneske her) og holdt oppe der heele Natten. Til i Morningen laae ieg hos Tord Bollerud en Stund.
169 Comparere: innfinne seg, møte.
Sælskabets Lemmer vare: Hr. N.O. Omsted fra Fosh[olm]; Hr. Lafi ents [?], Westfoss.; Hr. Capitain v. Ditten; Hr. Jens A. Krum; Hr. Lars Krum; Hr. Præsten Solner; Hr. Skipper; Hr. Elster Gunnilrud; Hr. unge Elster ibd; Hr. J. Krum fr. Kongsb; Frue Sarra Ditten; Iomfr. Prosk [?] ibd; Madam. Solner; Madam. Sal. Pihl; Mad. Sal. Bølling; Mad. Massi Krum; Mad. Anne Elster; Iomfr. Grete Bølling; Iomfr. Brandt Tusch; Iomf. Elster Gunnilr[ud].
1795. 19.11.–20.11. Var ieg Kiøgemester og Klocker ved Peder Raaens Bryllup. Der vanked Ørefigen, Dragsmaal og Agering.
1795. 19.11. [Etterinnførsel i nedre marg] Notab. Den 19de Novb. fik Peder Raaen en streng Brudevielse af hr. Solner. Han var meget vred, thi han fick intet af dem170. Ole Kortved gav mig en temmelig Ørefig den 20. da dem ellers gav hinanden Ørefigen.– Bemeldte sagde, da ieg fick Pængene paa Tallærken: Bare lær vel Barna.
1795. 21.11. Tog ieg Afskeed. De saa icke ud.
1795. 28.11. Henryckt til Kircken av Alterfolck. Jeg havde glemt det. Hans Gul. Jemt kom til Raaen efter mig. Ieg sprang da afstæd i Vær dags-Klæderne, tog hend til Solner ved Sanghuusdøren i forvirret Bedrøvelse og bad om Tilgivelse. Han ville næppe værdige mig noget Svar. Ieg tog efter hans Haand i Sacristiet med ængstende Graad. Omsider tog han til i Haan og Bebreydelser, og det var mig en bitter Forseelse eller Forglæmmelse.
1795. 24.12. Reyste ieg om med min Broder Amund efter Told fra Kl. 12 om Natten. Sluttet i Kolden og gick hiem til Muggerud vaad og træt.
170 Presten fikk betaling for vielsen av brudeparet. I Fiskum ser det ut til å ha vært mellom 1 og 5 riksdaler avhengig av stand og stilling.
Anno 1796. En nye Indretning begynder her. Fra og med året 1796 er dagboksidene inndelt i tre tekstkolonner. Første kolonne inneholder de korte daglige eller ukentlige innførslene, mens de to neste er forbeholdt mer utførlige innførsler om begivenheter og værforhold eller om hendelser som ikke direkte angår forfatteren selv.
En nye Indretning begynder her.171
1796. JAN. (SPALTE 2.) Udi sidste 14ten Dage af denne Maaned og heele følgende Februar havde ieg et møysomt Arbeyde med at omarbeyde min Klocker- og Skoleløns-Fortegnelse, hvortil Aftener og Frietimer blev nøye anvændt. Endelig besøgte jeg i samme Tiid og i det over drevne bløde Føre nogle Gange Kongsberg, Westfossen og Hiemme angaaende nye Støvlers Istandsættelse, og et Chathol.
1796. 14.1. (SPALTE 3.) Mod Aftenen svingede Niels Johannessen Aas udover Langebroe lige i Vandet og druknede. De vare 2de Mand til paa Slæen og meget drukne.
1796. 10.1–16.1. Daglig 3 Børn. Jeg maatte ligge i Smidekammeret. For fattet Mari Hægstads Testamon. Den 14 og 15 til 16de opvartet ieg i Liigfærden paa Raaen som Bedemand.
1796. 7.2–13.2. Til Peder Hanssen Kortved. Havde 6 á 7 Børn. Denne Uge var det stykt koldt og haard Sneefog, vi sad ved Ovnen med Bordet.
1796. 21.2–27.2. Til Paul Stablum. Havde 12 á 14 Børn. Laae i en Kanope 172 lige for Ovnen om Natten, som var mig leyt.
1796. 6.3.–12.3. Til Anders Stablum. Havde 9 á 10 Br. – Levde godt og afholdt Gregorius om Lørdan med 19 Børn. Nogle spillede og drak til Søndag.
1796. 22.3. (SPALTE 2.) Den 22de gik jeg til Kongsberg i følge med Ole Schilbred. Paa Nedveyen var jeg allene og blev indraabt af Christofer Ruud hos Ludvig, hvor jeg opholdt mig en lang Tiid og havde Morro af Christofer som var meget drucken. Omsider kom Ole m.fl. Vi blev
171 Innførslene fra januar 1796 til juni 1797 er ordnet i tre spalter på hver side, deretter to spalter til og med 1804. Spalte 1 har fortløpende daterte og kortfattede innførsler, mens spalte 2 og 3 gjerne har lengre innførsler om spesielle emner. Resten av dagboka er uten spalteinndeling av boksidene.
172 Kanapé: en slags polstret benk eller sofa.
da igien i Følge. Jeg gik innom paa Røed og tog mine Stentavler paa Kammeret i Hast og gick med i Tanke at opnaae Ole, som havde lovet at bie, men gik dog rat, og jeg blev saa overdreven træt i Armen af det jeg sprang efter og bar disse. Jeg laante Kjælke i Rudstøen og drog saa Landisen og til Lundtejen.
1796. 1.4. Arbeydet noget imellem paa mine store Steentavler.
1796. 10.4.–16.4. Havde 8 à 10 Børn daglig. Slibt Kantene paa min store Steen Tavle i Mellemstunder. Den 10de eftermiddag hendte mig noget lejt.
1796. 17.4.–23.4. D. 17de var jeg med i en Piges Begravelse hos Capt. Ditten.
1796. 24.4.–30.4. Til Ole Hægstad. Havde en 8 à 10 Børn daglig. Grun det mit Catol imellem. Den 27de til Kongsberg. Kiøbte Mahling. Gik meget flittig og tidlig om Morgenerne og mahlet paa mit Catol.
1796. 25.4. (SPALTE 2.) Den 25de om Aftenen gik jeg til Westfossen og fik oproed mit Catol fra Petter Snedker. Da fik jeg en Hæst paa Schilbred, nemlig Steensæt-Borken, for at kiøre det op fra Dørja med; og som jeg skulde snoe Hæsten med Slæen ved Dørjebredden, rejste Hæs ten bask udj Vandet! Og den er stygt dyb. Der laa det! Og jeg stod i ubeskrivelig Angest og skreg af alle Kræfter! Fik omsider Hæsten ved Luggen og tænkte at ophjelpe den, men maatte slippe den og give tabt, da den forresten svømmede over med Slæen til Mosnæssiden. Der kom Folk need fra Mosnæs, og den kom omsider der op paa Land. En Dræng reed ham omkring, og jeg kjørte siden Catollet op med en Kjærre med samme Hæst ved Hjelp af Ole Raaen til Schjelbred om Qvælden.
Den 17de da jeg havde bieværet den Piges Begravelse hos Capt. Dit ten, tog jeg gandske naragtig Farvel med Kjøken-Betjenerne.
1796. 9.5. (SPALTE 2.) Da vi reed fra Kircken i Stablum-Fæsterølet, gav Christofer Flesager mig et Sporehak paa Læggen under Skin af at
hjelpe min Hæst paa Gang (men af puur Maliskjørskhed). Jeg red fra ham og lod mig med intet formerke.
1796. 13.5. (SPALTE 2.) Den 13de om Aftenen paa Schjelbred kom jeg i en noget tilsyneladende heed Dispytte med Fredrich Smed angaaende Dyrheden af mit Catolbeslag.
1796. MAI. (SPALTE 2.) I heele denne Maaneds Morgen, Aften og Mid dags Frietimer havde jeg overmaade travelt med at mahle og sætte mit Catol i stand paa Schielbred, hvortil jeg tildeels var meget tidlig ude om Morgenen.
1796. 5.6.–11.6. Den 10de om Morgenen tidlig roede jeg mit Bord fra Petter Snedker til Schilbred. Mahlet min Kiste i Mellemstunder.
1796. 12.6.–16.6 . Havde 8 à 10 Børn daglig. Var hos Ernst [von Ditten] noget. Mahlet mine Kister færdig og skrev til deels flittig paa min Credit og Debet Haanbog.
1796. 31.7. (SPALTE 2.) D. 31te. Eftermiddag var jeg paa Fossesholm og tacket Mor Omsted for Offeret. Talte med Mosiø Cappelen etc. Var siden hos Tord Skoleholder i Lauge med Lars Mahler til seent. Vi roede hiem.
Paa denne Tiid var jeg i en liden Ugreie ved at holde Skolen for Fischum paa Raaen, da Solner icke liker det, og Barnas Forældre, maaske mange – m.v.
1796. JULI (SPALTE 3.) En Begivenhed: fra hvis skadelige Følger og Udfald maaske intet uden min Taushed reddede mig. Ved min Tiltrædelse med Skole-Turen til Raaen anmodet Fruen og Capteinen mig om at holde der for de omliggende Gaarde. Dette, troede jeg, kunne meget vel gaa an. Ved næste Samtale med Hr. Solner var denne aldeles der imod, og viiste mig sin Mishag samt dets Ubillighed. Med dette lod jeg mig ingenlunde formærke paa Raaen; helst da han loved at tale med dem selv derom.
1796. 15.8. (SPALTE 2.) Da i det samme jeg skulle gaa fra Raaen og var i
Kjøkenet og skulle tacke Fruen for den Gang, spurte hun hvem kand tvinge dig til at fløtte? Det er vel hr. Solner det da? Ieg kan icke sige det heller, sagde ieg og tog Farvel og gik. Om Eftan, da ieg kom der igien, satte Capitainen and paa mig og talte noget vitløftig om det samme.
1796. 21.8.– 27.8. Til Søren Bierke og Hans Kolsrud. 3 Børn i Skolen. Gik i Platsene fornemmelig om Lørdan og fick nøyere Kundskab om Sko lebørn og skrev i Orden Fortegnelsen over dem.
1796. 21.8. (SPALTE 3.) Barseler. Den 21de Augusti Comparerede173 jeg efter Poul Stablums egen og indstændige Indbydelse (ved Fadder indskrivningen) hos ham om Eftermiddag til Barselgilde. Barselet var stort og hæderlig og overflødig Tractement. Om Aftenen begynte mand med Spilkort, da hver som fik det minste Blad [Kort?], drack en liden Dram. Dette gik meget til paa. Enhver blev drucken, og jeg icke mindre. Konerne kom vexelviis og ville faa sine Mænd til Sængs. Om sider sagde Barselkonen, Marthe i Sængen: Herre Gud i Himmelens Riige! Enten dette nu kom af Niels Hassels Urolighed ovenpaa, eller af anden Aarsag, ved ieg icke, men nok er det, strax derpaa lod hun følge: Tro du vidste hvorfor ieg sagde det! Ieg svaret ved Bordet hend i Veyret: Herre Gud i Himmelens Kruser [?], vil ieg have mig noget Drike! Ieg dantset Hallingen ude paa Traacka. Ieg tog da omsi der Farvel med Betackelse til enhver, men de vilde absolut jeg skulle lagt der, eller i Stuen. Konen kom op for at finde mig der. Dette tog nogen adskillig Hendvævning,174 hvoriblant Konen Marthe sagde: han maa have en Kiærest som han skal endelig til i Qvæld? Hvorpaa ieg svarede: Aa jeg har saa mange Kiærester jeg. Endelig kom Jeg af stæd. Ingen uden Niels Stablum saa ud! Næste Søndag var ieg i Barsel hos Niels Røed og forholdt mig honettere.
173 Comparere: innfinne seg, møte.
174 Hendvævning: Usikker betydning. Kan være en sammensetning av «hen» i betydningen «bort, vekk» og «veve» i betydningen «tulle, tøyse».
1796. 11.9. (SPALTE 2.) Ofte har ieg rødmed, bleven nedslagen og heed ved at tage fejl i Tonen, men aldrig saa meget som i Dag. Det gik meget godt indtil Høymæssen var udsjungen, men ved at begynde: Nu bede vi den etc, tog ieg ubtænksom for høyt i. Siden gik det forvirret, mit Blod bruset op i de aller fineste Aarer, hvorved mit Ansigt gjordes meer end sædvanlig rødt. Dette maatte ieg forstaae: satte Præsten og Meenigheden i Forundring. Det varet heele Præken. O! hvilken rørende Fornemmelse!!
Efter Middag var ieg efter Oles Forlangende paa Schelbred, hvor Amt mandens Karle var, og hvor ieg maatte spise med Iomfr. Knoffens. Ieg skulle efter min forhen gangne skriftlige Formeld, afgjøre noget ved et Pænge Laan, og videre Regnskab mellem mig og Ole.
1796. 4.9.–10.9. Til Steen Dunserud. Havde 7 Børn daglig. Fik en liden Svir næsten hver Aften; Lærte Captejns Børn om Lørdan. Da jeg kom tilbage om Qvælden larmet og bandet Poul Torch[ild]ruud stygt.
1796. 11.9.–17.9 [Anhang til 1796.] Jøstandsrudugen holdt ieg kun Skole om Mandag. Reyste saa hiem og til Bragnæs og kjøbte Lin og var resten af Ugen paa Raaen. Imidlertiid var Peder Flaarud Daabind skreven hos hr. Solner, hvorved min Absente blev ham vitterlighed. Dette fik jeg trolig døye næste Søndag Morgen i hans Huus ved min Ankomst til Sædvanlig Kirketjeneste. Men i Dag svarte jeg ham hvad jeg kunde! hvorved han en Gang sagde med en bister, harm Mine: vær icke for frisk, Per!
1796. 18.–24.9. Til Hans Nyerud. Havde 7 Børn Daglig. Speculeret sammen nogle Brudevers.
1796. 27.9. (SPALTE 3.) Den 27de Septbr. blev Peder Hallingen, forhen værende Husmand hos Niels Røed, ihielslagen af Røierten175 Jan Ber get. Han døde først følgende Dag efter han var slagen.
1796. 9.10–15.10. Til Christen Teyen, men bad først til Anders Stablums
175 Røjert: rorskar, fergemann, også betegnelse på en bestemt båttype.
Brøllup, hvor jeg agerede Kjøgemæster Torsdag og Fredag og kom hjem lige i Fæsterølet paa Teyen om Lørdan.
1796. 16.10 (SPALTE 2.) D. 16de Var jeg saa hæs efter Gjæstebudene, at jeg icke kunde synge noget i Kirken. Jeg er ellers plaget af Hudløshed paa et vist Stæd, nu i denne Tid.
1796. OKTOBER 16.–22.: Til Anders Liverud. Bad om Tirsdag og agerede Kjøgemæster om Torsdag og Fredag paa Kræchling. Ridsede færdig mønster til Brudetabeler [?] om Lørdan.
1796. OKTOBER. (SPALTE 2) . Den 8de om Aftenen borket Hans Kolsrud og Hans Iemt som kom drukne fra Kongsberg, om min Skoleholding, og satte frem at ieg havde sprunget over Jøstandsrud. D. 13de Om Afte nen blev Jon Liverud stærk Tuseert for hevlningsbrug176 med Peder Schouen.
1796. 23.10. (SPALTE 2.) D. 23de var jeg enda icke rigtig til at synge i Kirken. Sidst i Jøranrudugen var ieg stærk plaget af Snue. Paa Kræchling-Brøl lupet 2den Dags Morgen kalte H. Ruud mig en Doustok og Sover, thi han havde vaaget og var drucken. Christofer Flesager og Goro havde yttret til Gunder at der gik for meget Brændviin til.
1796. 1.11.–12.11. (SPALTE 2.) Gik til Kongsberg d. 7de. Drak først Terpen tin, som maset mig saa jeg kom meget mat hiem og fløttet til Schraperud. Om Torsdag d. 10de var ieg i det store Schilbred-Brøllup. Forsaa mig noget med at gaae fra og til mens Danse-Turen med Bruden varet. Jeg blev den sidste hver Gang, item ved at forsømme Spillemand en Gang i den anden Stue: Vinge. Den anden Dag fick ieg i næsten heele Stuens Paaagt nogle flaue Fransker af galne Christian og ved Afske den ville Vinge prøve med sine spodske Kneb om ieg havde Haar paa Hænder. Ieg kunde undgaadt det ved en mer forsigtig Opførsel. Kom overmaade træt til Schraperud.
176 Halvningsbruk: (halvings-, helvings-) lottbruk hvor eier og leier får halvparten av jordens avkastning hver (NHL, artikkel «Lottebruk» på Lokalhistoriewiki.no.).
1796. NOVEMBER. (SPALTE 2.) I denne Maaned var ieg i Tvende Begravelser, nemlig Fru Selchiers, hvor ieg spiste med Underofficerene og Kuds kene og havde Plaiser. Forsaa mig lidt med Svaret da Ole Sch. spurde ved Kirken om jeg var færdig, og lidt ved Tale over Bordet i Kammeret ved Kakelovns-Ilægningen etc. og ved Farvel i Fiskum Gaard.
Og Dorthe Spisholts Begravelse hvor vi sad over heele Natten og havde megen Morro. N.A. og Ole M. skikanerede hverandre om Mor genen den anden Dag.
Talte to Gange med Professor Strøm, den første Gang gjorde Regn skab om Tavlepengerne177, den anden Gang talte ieg om et Skolehuus at oprete. Dette var den sidste Gang ieg talte med hr. Professor Strøm. 1796. 4.12.–10.12. Til Peder Ruud. Bad til Dorthe Spisholts Begravelse først og fløtte om Tirsdag. Bivaanet Liigfærden Torsdag og Fredag. Morro, især af de forfyldte. 1796. 11.12.–17.12. Søndag 3de Advendt. Var ved Hougs Kirke. Giorde Regnskab med Profess. Tavlepængerne. 15de til Encke Anne Ruud om Tirsdag. 2de Børn. Skrev Offersædler178 .
1796. 18.12.– 24.12. Havde 2de Børn. Skrev Fattig Væsenets Anstalt. Skrev og studeret meget flittig paa Plan til Skolehuus til seent om Aftenen.
1796. 25. 12.– 31.12. Juuledag var ved Houg. 28de. Reyste Hiem d. 23de. Reyste om efter Told d. 24de. Gik hjemmenfra til Hougs Kirke om Førstedag og til Ruud igjen; forretted ved Præsten Wejdeman anden Juuledag seent. Var ved Fattig Commitionen om Trededag.
177 Tavlepenger: penger som kirkegjengerne ofret i kirkebøssen.
178 Offerseddel: seddel som dagen før en offerdag ble utdelt til alle offerpliktige, og som man pakket offeret inn i.
En Begivenhed, hvilken bruset mest om Natten imellem 18de og 19de Augusti, og fra hvis skadeligere Følger og Udfald maaske intet næst min Tienstvillighed for Andre og min anvendte Vindskibelighed paa Capitaine v. Dittens Børn (der har giort ham mig bevaagen) uden min Taushed, reddede mig. Ved min Tiltrædelse med Skole-Turen til Raaen anmodet Captainen og Fruen mig om at holde Skolen i deres Huus for de næst omliggende Gaarde. Dette samtykket ieg i som noget ieg trodde meget vel at kunne gaa an. Ved næste Samtale med hr. Præsten Solner lod ieg ham spørge om det kunne gaa an, men han var aldeles derimod og viste mig sin Mishag og dets Ubillighed meget alvorlig. Med dette lod ieg mig dog ingenlunde formerke paa Raaen, helst da Præsten lovet at tale selv med dem derom. Ieg blev der dog for Fischum, skiønt med megen Sinds Uroe. Imid lertiid var Capitainen og Fruen med det Haab, at ieg nok forblev der for flere Gaarder. Da ieg endelig efter min Tilviisning, fløtte til Darbo, spurgte Fruen mig, som da var i Kjøkenet tilligemed Iomfru Brandt, Aase og flere: hvem kan tvinge dig til det da? Det er vel Solner da? (sagde hun) Ney! Ieg kan icke sige det heller, sagde ieg, (O Viisdom) hvorpaa jeg betacket mig og gik. Efter Middag gik ieg til Raaen igien, fornemmelig for at faae min Kiste medfløt. Capitainen stod da ude ved Grøngaarden (Han var icke tilstæde i Morges da jeg gik). Han spurte strax: hvem er det som har talt om det, kjære Klokker? Er det Bøndene? Eller er det hr. Solner? Ganske bestyrtet kunde jeg icke strax svare, uden noget ganske ubestemt. Hvorpaa han sagde: du kan nok sige mig det! Har Solner talt til dig om det? Hvad? Nu paa Søndag kanske? Jeg: Han har sagtens talt om det baade nu paa Søndag og tilforn. Det var ogsaa alt hvad jeg yttrede (hvori jeg maa priise mig klog). Hand sagde da videre: Di maa være vis paa at jeg skal være ligesaa polisk som dig, jeg skal nok tie. Jeg behøvede blot at kalde Bønderne sammen og spørge: har du noget derimod? (for Bønderne har aldrig noget imod mig) saa skulle han sku sidde der!
Men jeg vil icke gjøre det for din Skyld, Klocker! Heller at tage dig i Huuset og sende en pies ud paa Bøyden om at holde Skole her, og saa give dig hvad de saaledes har i Løn. Hvormeget har di i Skoleløn? Ieg bestemte til ongefærlig 20 Rdr. med det jeg faar af Skolecassen. Hvormeget faar di af den? Jeg svaret 5 Rdr. Denne Samtale var ellers fra min Side meget forvirret ved dæmpede Sindsbevægelser, utidig Ærefrygt, Forrøckelse og deslige, hvoriblant jeg yttrede: Ieg forstaar icke enten det er Misundelse eller hvad det er, som ogsaa Capt. sagde at han icke kan blive klog paa. Ieg lod ogsaa falde, at ieg kunde icke sikkert komme i hans Huus saa længe ieg icke havde bekommet mit Bestalningsbrev, og at ieg har betænkt mig paa, naar Dorph afgaar, at reyse til Biskoppen efter samme. – Disse 2 Poster var en uforsigtig Aabenhjertighed og Tilstaaelse hvortil ingen Nødvendighed opford rede mig. Ligesom ieg ogsaa ved en forrig Samtale med hr. Solner denne Skoleholding angaaende, lod mig forlyde med, at ieg agtet at vedblive Omgangsskoleholder, thi Herskabet paa Raaen kunde være der i Aar og et andet Aar icke, og at man desuden bør see derhen som man kan gjøre mest Nytte. Anledningen til dette var at Præsten spugte om dem havde talt med mig om at være der bestandig? Ieg svarte sandfærdig at dem har aldrig talt det mindste med mig derom. Men hr. Solner sagde at dem havde spurgt eller undret sig (dog icke nævnt mig) om icke den her existerende kunde være Klocker uden tillige Skoleholder? Hvortil han havde svaret, som han ogsaa sagde til mig, at Biskoppen nok icke vil tillade det. Følgerne af ovennævnte Skoleholdning og formentlig deraf at ieg fløtte fra Raaen førrend dem ventet det, blev at der i næstpaafølgende Uge efter min Fløtning blev meget hyppig skiftet Breve imellem Capitainen og Præsten, og efter det som Raaenpigerne stak mig i Øhrene i Korthed, kom Præs ten tilslut personligen om Aftenen ved Sengetiid til Raaen og ban ket paa. Dem tog strax sammen i en Dispyt som varet heele Natten næsten, hvilken fra Capitainens Side var sær hidsig, men fra Præs tens Side icke mindre harsk og alvorlig. Denne paastod, at Fattig mands Barn havde saavel Behov at lære og læse som Capitainens.
Dem sagde Præsten til Slutning græd og maatte bede om got Veyr. Han sagde: ieg har Sæng at lægge Klokkeren i, hvad har den Fattige derimod, og jeg veed, at du har haft fat paa Klokkeren og talt til ham! Endskiønt Klokkeren har aldrig sagt et Ord til mig. Men jeg kan for staa du har havt Fat paa ham! Men forsøg nu bare at sige et Ord til Klokkeren, saa skal jeg have med dig at bestille, jeg, du! Og jeg veed at dersom Bønderne her skulle miste en af dere, da ville de før miste dig end Klokkeren. Hvilke smigrende Ord kom til at sætte min Egen kiærlighed i en høyst farlig Lue. Stormen lagde sig, og de blev Venner, men Præsten maatte tage Capitainen i Haand derpaa, at han icke skulle tale noget til mig. Han skulle ha sagt: fortørner du Klokkeren, saa fortørner du mig. Hvor var nu den gyldne Viisdoms eller Middelvey for mig at finde, som lidet eller intet vidste derom og minst ventede dette! Held mig!
At min Grundsætning var denne, at jeg holdt mig lige langt fra begge og passede min egen Post!! Præsten skulle desuden ogsaa have viist Professoren Capitainens Brever i Tanke at faae Medhold. Men det ville siges, at Professoren holt med Capitainen. Professoren prægte selv ved Fiskum paafølgende Søndag, men jeg hørte intet af ham derom. Hand reyste over til Raaen til Middag. Maaske det kunne da meget formodentlig været paa Tale.
Følgerne har altsaa hidindtil icke været andre for mig end at jeg blev ved min Ankomst til Præsten med Skolen modtaget med en ligesaa knap som Suur Hilsen, uden det sædvanlige Ord: Velkommen, fick en meer end sædvanlig fornem Sæng og godt Traktement om Ugen (icke at tale om den Magt som Røgtet om slige Ting har til at træcke Sin det og Tankerne til sig fra andre vigtigere og nyttigere Tings Betragt ning og Overveyelse, samt til at forvirre Tænkemaaden og forrøkke et Menneskes Sjel ud af sin jevne Stilling og føre den i vildreede endog under Embedsforretninger). Fruentimmerne kunde vel en og anden Gang lade falde en spotsk Smiil, af hvad Aarsag er mig endnu icke ret bekjændt. Præstefruen saa ud imod Sædvane da jeg reyste, maaskee
fordi jeg tog Præsten fripostig i Haand ved Betackelsen. Dunserud d. 10de Septbr. dette Aar.
Anhang (2) til 1796. [89/45A]
Jøstandsugen holdt ieg kun Skole om Mandag. Reyste saa hiem til Bragnæs og kjøbte Lin og var resten af Ugen paa Raaen. Imidler tiid var Peder Flaarud Daabindskreven hos hr. Solner, hvorved min absente blev ham vitterlighed. Dette fik jeg trolig døye næste Søndag Morgen i hans Huus ved min Ankomst til sædvanlig Kirketjeneste. Men i Dag svarte jeg ham hvad jeg kunde, hvorved han en Gang sagde med en bister, harm Mine: vær icke for frisk, Per!
Anhang (3) til 1796. [89/45A] (S.T.) Hr. Doct. og Professor Strøm!
Ifølge Deres Høyærværdigheds ved hr. Solner mig gjorde Forlan gende: at opgive Dem hvor lang Tiid jeg har været Skoleholder, til kjendegives det herved underdanigst til Deres Høyærværdigheds behagelig Effterretning, at ved anstundende dette Aars Udgang, har jeg været Omgangs Skoleholder udi Fiskum Skolelaug 11ve Aar.
Ved denne Leylighed maa jeg ogsaa tilkjendegive Deres Høyær værdighed, det, hr Amtmand de Hofgaard ved min gjentagne Sam tale eller Anmodning til ham, angaaende Skolens Holdelse for hans Gaard Darboe (da Turen var ham tilfalden) lod mig vide: At han alde les icke vil holde Skolen, men i den Stæd svare noget til Skole-Cassen, hvilket han bestemte til 1 rdr., og samme ville hand indslutte i et Brev, for i den Henseende, at tilstille Deres Høyærværdighed hr. Professor Strøm. Ieg tog mig endelig derved tillige den Dristighed at sige ham: det i saa Fald maa blive en Aarlig Tribut; helst da Omgangs-Turen med Skolen kommer aarlig igjen; Om ovenmeldte nu for denne Gang saaledes er efterkommet, da kunne det anvendes til Skolens Holdelse paa et Stæd der i Nabolauget. –
1768–1819
Endelig, da Deres Høyærværdighed for nogen Tiid siden, beviste mig den gunstige Velgjerning (skjønt, da icke første Gang) at laane mig de Bøger: Feddersens Chr. Sædelære og Kirke Ritualet; og samme endnu icke efter næsten et Aars Forløb ere bleven bragt tilbage; saa er det jeg herved ogsaa gjerne ville have Dem ydmygst ombedet: Dem ville undskylde og icke tage til Fortrydelse, saadan Tidens Forhaling med sammes Tilbageleverelse; Aarsagen er denne: Ieg er i Færd med at uddrage en Extract af Kirke Ritualet, til min Efterretlighed; De skal med det første, og dog uden om de forinden maatte paafordres, ved minste Vink blive tilbageleverte; min erkjentligste og Pligt-Ærbø digste Tak, erindres stædse for saadanne og andre Velgjerninger. Ieg hendlever med sand Estime. Nyerud Gaard
Deres Høyærværdighed
hr. Doctor og Professors ringe Tjener Peder Amundsen Teye d. 19de Septbr. 1796
1797 [90/45B]
1797. 2.1.–7.1. Til Ole Fouterud. Havde 1 Barn. Omskrev Skolehuspla nen. Om H. 3 Kongers Dag og Løverdagen omreyste ieg efter Told paa 2de Turer.
1797. 25.1.–26.1. (SPALTE 3.) Natten imellem den 25de og 26de Janua rius blev der stiaalet af Berg Cassen paa det Kongelige Amtshuus paa Kongsberg 7000 og nogle hundrede Rigs Daler, det meste i Banco. Tyven havde kommet igjennem 3 à 4 Laaser og er icke endnu opdaget.
1797. FEBRUAR. (SPALTE 2.) Onsdagen d. 1ste Februari hendsov min og fleres sande Velgjører, Egers Sognepræst, Hr. Professor H. Strøm. Lør dagen næst efter fik jeg dette at viide af en den afdødes Huusmand, Niels Laatem, som da havde været hos Provsten Klem med et Brev, og sagde mig at han døde imellem 3 og 4 slet om Morgenen. Han døde den Retfærdiges Død: læt, roelig, glad og fornøyed.
Ovenmeldte Professor Strøms Døds-Afgang bekjendtgjorde hr. Nye sum for Fischum Menighed d. 5te Søndag i Helligtrekonger af Prædi kestolen. Dette præssede Graad af mine Øyne.
Om Torsdag d. 9de Febr. gik ieg om Eftermidag fra Raaen til Hougs Præstegaard. Spiste hos Bakker om Aftenen. Paafølgende Dag bad vi til sammen de Steder ved Vestfossen og Fischum, og Dagen derpaa, som var Løverdag, bad vi udi Krogstad-Elv og der omliggende samt Hougsunds og Hassel Værk og Dramdals. Ieg sov Natten til Fredag og Natten til Løverdag paa Sahlen i Hougs Præstegaard allene.
Onsdagen den 15de Februari existerede Sal. Professor Strøms Begra velse med en Hæderfuld Seremonie. Ieg havde den Ære at opvarte som Bedemand og Klocker ved samme tilligemed Bakker.
Ved ovenmeldte Forretning blev i Liigstuen efter den Afdødes egen Forlangende, synget den Psalme: Da Simeon med Glæde saae etc. som gick meget got af. 2 af Skoleholderne bar Voxlysene til Kirken, da andre 2 sang med os. Orgelet istemmede; Hr. Nyesum gjorde Talen, som var meget ypperlig. Ieg nød den Ære at holde Sælskab med de Store ved Bordet og siden efter. Ieg stod paa med Lars Krum til Fischum og kom til Spisholt om Natten da Kl. var over 12 slet. NB Præstegaarden og Kirken, hvor man vilde see, var packet af Mennesker. Paafølgende Torsdag d. 16de Febr. Kom jeg uventende til at blive Bedemand for Ped. Raaen, da Gabriel Smedbakken var ogsaa bestilt og vi havde saanær kommen til at reyse Begge, hvilken dem paa Raaen maatte arbejde meget med at afbringe. Anne havde sent Hæst og Slæe efter mig.
1797. MARS. (SPALTE 3.) Paa denne Tid, nemlig til Marti Maaneds Udgang, har jeg reneveret Kræklings, Peder Kortveds og begge Stabl ums-Klokkerne for intet.
1797. MARS. (SPALTE 3.) Denne Sinde i Marti Maaned maatte jeg holde 2de Gregorius, hvilket er et Beviis paa Folkets særdeles rare Tænke maade. Da dette Børnelaug indtraf hos Ole Kortved, saa afholdt jeg
det efter Folkenes Begjær der, skjøndt med faae Disiple og mange Voxne om Natten som falt mig meget qvalmende og mishagelig, sær deles om Morgningen da jeg havde lagt mig og icke fik sove. – Dette var Løverdagen d. 11te Marti og den paafølgende Løverdag d. 18de maatte jeg atter efter Stavlum Konernes særdeles Paastand, (som havde været meget fortrydelige over det afholdte), udstaae samme Uleylighed ved et nyt Gregorius hos Poul Stablum, hvorfor jeg ogsaa denne Aften gik noget mismodig til Sængs.
1797. APRIL. 9.–15.: Bad til Liigfærd Efter Middag; Var i samme Liigfærd paa Fischum om Mandag; Bad til en ditto om Tirsdag. Fløtte til Ellev Mosnæs Onsdag; Skjærtorsdag og Langfredag ved Kircken. Skrev flit tig om Løverdagen.
1797. APRIL. (SPALTE 3.) Den 3die eller 4de April om Morgenen havde hr. Jens Pettersen Krum efter Røgtets Sigende i en hæftig Colik eller Krampe-Sygdom, indtaget Ulveforgift og derpaa skaaret sig i Halsen og hendøde saaledes.
1797. 9. APRIL (SPALTE 2.) Palmesøndag forretted jeg først min Kloc kertjeneste; Bad siden 12 Huusmænd til J. Krums Begravelse, da jeg kjørte til Bagstevold og reed over Rød Klev kaldet, samt spiste først med Hr Berggrav179 og Fischumfolkene paa Fischum til Middag. –Mandagen d. 10de April forrettet jeg min Bedemands- og Klockertje neste ved Hr Jens Pettersen Krums Begravelse. Spiste med hr. Ober bergamts Casserer Berggrav, Fiskums- og Elsters Folkene til Middag samt renevered hr. Solners Klocke.
1797. MAI. (SPALTE 2.) Den 14de efter Gudstienesten var Schilbred Konerne og Anne til bords hos Solner. Ieg kom ind, Jomfruen ifra Bor det og ieg maatte til efter Pr[æstens] Tilskynding. Efter Kaffen maatte ieg ud at brække mig som kosted mig stor anstrængelse. Ieg blev bleg som et Lig. Enten var aarsagen i Tobacken, eller i spodske Miner.
Den 18de om Eftermiddagen gik jeg ned til Tord Skoleholder i West fossen, fik ham til at skaffe mig derned Simen Pedersen, hvilken aare ladte mig paa den høyre Arm, og da ongefær imod ½ Pot Blod var afløbet, daaned jeg imellem Hænderne paa dem. Dem gav mig koldt Vann og jeg stræbte meget, ja skreg førend ieg kom mig igiend.
1797. JUNI. (SPALTE 2.) Den 1ste, da jeg bad til Erich Poules Begravelse helt til Stablum, Bagstevold og Waalen, regnet det temmelig. Jeg fik laant en Paraflay paa Raaen.
1797. JUNI. (SPALTE 2.) Den 6te om første Liigferds Eftan paa Poule, var ieg meget lidet oplagt, sær og tvungen, samt utiu 180 og bleeg af en hvis Aarsag. Det varet fornemmelig Maaltidet igiennem og derover. Derfor gick det icke hel godt med at have dem til Bords og med Skiænkningen. A. Raaen, P. Ruud og flere sloges opi Stuen som kom af Magtstæling[?]. Udpaa Aftenen var ieg brav beqvæm; og lenger hend paa Natten vare alle druckne og nogle verre end Sviin. Jeg giorde en snodig Handel med Ole Hegstad i fylla.
1797. 16.7.–22.7. Indhæftet mine bøger som jeg nu fik fra Kiøbenhavn og hendtet selv i Westfossen.
1797. JULI. (SPALTE 2.) Ved Enken Frue Strøms Offerdag til Pintstiid falt saa særdeles lidet Offer, at Nyesum neppe kunde styre sig for Alteret derefter og yttret sig for nogle da han gik af Kirken. Ved Solners Pintse-Offer-Søndag fik ieg af 3de P[ersoner?] fra et vist Stæd Kob berpænge til Offer, enten Aarsagen dertil laae i forhend skied Pæn gevæxling, Opførsel i Poule-Ligfærden, Tale paa Baaden 2den Pintse dag eller i noget deslige, det har jeg grundet meget paa.
1797. 1.8.–5. 8. Fløt til Syver Huskum. Havde daglig 6 à 7 Børn. Fløtte derned mine Kister og Skab fra Christofer Røed. Hørde Ungdommen for Solner paa Berg om Torsdag m.v.
1797. 6.8.–12.8. Til Solner i Præstegaard. Havde daglig 12 à 14 Børn. Gik
180 Utiug: døsig, sløv, ikke riktig frisk.
flittig Morgen, Aften og Middag til Huskum og giorde Skuffer i mit Skab. Spist i Dagligstuen.
1797. 13.8. (SPALTE 2.) Ongefær den 9de a Trinitatis [13.8.] begyndte ieg under Sangen at blive Rød og at faae en meget tung Sangstemme; under Prædicken og Catechisationen tog ieg meere Mod og Frihed til mig igien. Var bleven bleg, gikk imod Sædvane tidlig af Kirken.
1797. 13.8.–19.8. Til Sr. Krum Fiskum. Ingen Børn i Skolen. Høyet mig sved en Efta. Gik flittig til Huskum og snekeret paa mit Skab.
1797. 20.8.–26.8. Havde 6 Børn daglig. Gik daglig til Huskum og sneke ret færdig Skabet. Spiiste daglig ved dems eget Bord med dem.
1797. 3.9.–9.9. Skrev dagl. med Ernst; skrev af i Skoleløns Listen og skrev en nye Liste og Læste meget i Milots Værdenshistorie181 .
1797. 10.9.–16.9. Skrev dagl. med Ernst. Fik Stueklocken og Tejsners Lomme-Uhr istand.
1797. 17.9.–23.9. Fløt til Lars Granbachen. Gik til Anders Moing Smed Mandag og Tirsdag og Onsdag og fik færdig et Par Hængsler til min Skrive-Casse. Slog dem selv paa m.v.
1797. 24.9.–30.9. Til Hans Kolsrud og gik hiem samme Dag. Klinked bedre til Laaget og fiilet Laasen paa min Reysekiste. Skrev i denne Bog. Skrev med Ernst paa Raaen om Fredag og Lørdag. Ingen Børn i Skolen denne Uge.
1797. 1.10.–7.10. Til Anders Dunserudbachen. Renneveret Poule Klock en. Ridset Titulbladene i denne Bog.
1797. 9.11. (SPALTE 2.) Den 9. Novembr gik ieg i Luurdalspladsene heele Dagen og optog Navne paa Bergmænd, hvorfor jeg kom meget træt hiem til Liverud, og den 10de gik jeg med en Seminari-Indbydelse til Præstegaard, Fiskom, Raaen og roede til Gunildrud. Hiem om
181 Claude Francois Xavier Millots verdenshistorie. Utkom i tils. 17 bind på dansk i årene 1781–1810.
Moing-Smeden, overmaade træt og vaad paa mine Been, thi bløt har det været den heele Sommer og nu er det optøet. Natten herpaa udgydet megen Sæd, hvilken altiid en slem ukysk Forestilling i Søv nen eller Drømme gelejder. Jeg er nu ellers plaget af en slem Kløe i Søvne.
Natten til Søndag d. 18de Novbr. fik ieg kun lidet sove da Ole gik dru cken al Natten og holdt et fælt Huus med Børn og Pigen; Han lagde sig engang i Sængen, da han skar græsselig Tænderne og stod strax op igjen og larmed.
Hos Anders Basserud var ieg plaget af Kløe i de varme Fjerklæder i Kanopeen om Natten. Dem brændte næsten al Natten med en arg Unge, og Erich Gulbrandsen rumlet meget en Nat han kom drucken fra Spisholt, thi ieg laa tæt ved Bordet, altsaa var det mig en Plage. –
1797. 12.11.–18.11. Til Ole Jøranrud. Dagl. 5 Børn. Fløtte Knap og Tas kelaag, gjorde om igien Kraven paa min graa Ytterkjol; gik om Fredag og Løverdag med en Seminari Collect, og reenskrev Bergmand Antal.
1797. 19.11.–25.11. Denne Uge sydde min Tornøst182. Kjørte min Kiste fra Tejen til Huschum en Qvæl. Biet en Qvæl seent efter mit Tornøst beslag. Beslog og færdiget samme om Lørdag. Plaget med salt Smør og Fladbrød hvert Maal.
1797. 18.12. (SPALTE 2.) Kom min Broder Amund Landeveyen til Hus kom med min Høvelbænk og Toldkiste. Bænken fik vi op paa Svalen.
1797. 22.12.–23.12. (SPALTE 2.) Indfant jeg mig hos Berghauptmand Brünick183 med min Liste over Bergmændene. Jeg fik tale med ham, men tog fejl i at kalde ham Excelenze. D. 23e blev vi klar med Told touren og kom til Ruud igjen førend Kl. 8, endskjønt jeg reyste du saa tidlig som sædvanlig og slutted i Lundtejen og Schilbred.
182 Tornøst: ransel, ryggsekk. Jf. tornister, eldre betegnelse på militær ransel. 183 Morten Thrane Brünnich (1737–1827), dansk geolog og zoolog. Fra 1789 berghauptmann og senere direktør ved sølvverket på Kongsberg.
1798. 1.1.–6.1. Nytaars Dag. Skrev Testamon om Qvælden. Tirsdag for rettet med Fattig-Commissionen og fløt til Enken Anna Ruud. Plaget af den drukne Ole Warp i Iulegiæstebud der. Torsdag og Fredag for rettet som Bedemand og Klocker i Liigfærden. Om Lørdag gik ieg til Kongsberg efter Bergmandsskoleløn.
1798. 2.1. (SPALTE 2.) Den 2den Janv. Qvellen ved Juulegjæstebud-Bor det var ieg meer end slemt plaged med den drukne Ole Warp, som ieg endelig skulle have til Sidemand. Han havde nær gjort mig opbragt, men ieg holt dog nogenledes ud.
1798.4.–5.1. (SPALTE 2.) I Liigfærden hos Christen Ruud, d. 4. og 5. Janv. opvartet jeg som Bedemand, men det var mig om Aftnerne ubehage ligt at være blant de svinedrukne Mennesker som slog meget Øll og Brændevin need. Annun R. tog til Torchel Ruud for hans Svigersøn havde faaet Stokpryl og slog i Bord og sagde: han var saa god Mand som C[hristopher] Ditten m.v. Niels Raaen slog Brændevin over Hovedet mod Væggen og blev med til Anne Mort. for at frie. –
1798. 7.1.–13.1. Denne Uge 4 à 5 Børn. Skrev op i en Bog for Ernst om Qvællen. Tælget nogle Been til en Skjænk hos Hendrik Ruud af Birk. Var i Pladsen og ordineret Indretningen paa Skiænken m.v. paa Schilbred denne og forige Søndag.
1798. 21.1.–27.1. Til Gunder Flesseberg om Tirsdag. Daglig 7 Børn. Udskar og arbeidet flittig paa Beenene til min Skriverskjænk.
1798. JANUAR. (SPALTE 2.) Den 21de og 22de Jan. Opvartet jeg som Bede mand hos Halvor Liverud. Der blev en svær Ugreje den første Aften; Halvor Grosvold var icke at styre. Jeg slog ham i Marken ude.– Ieg laa opi Gullaxrud. Den heele anden Dag var jeg saa plaget af Hovedpine, at det bleget og mattet mig.
1798. 28.1.–31.1. Mandag til Ole Fauterud. 2 à 4 Børn. Fik Forbenene til Skiænken færdig. Bad til Liigfærd paa Klunderud om Torsdag. Trælet
og høvlet Been i Gatlerplas om Lørdag. Opvartet i Liigfærden og for rettet ved Kircken om Søndag.
1798. 4.2.–10.2. Til Hans Muggerud. Daglig 5 Børn. Drejet og arbeidet flittig heele Ugen paa de bagerste Been til Skjænken, og var i Gatler plas med dem om Søndag Eftermiddag.
1798. 4.2. (SPALTE 2.) Ole H. talte meget utidig i Klunderud-Liigfærden d. 4. Febr. Da en tosset Vestmandkone ville trække mig til Bords: Vi har icke nødig at betale Ham og sætte ham øverst til Bords. Ieg var desuden modfalden nok ved at frygte for nogle ruvede Udslag paa et hemmelig Sted. Gud være Tak det gik bort igjen. (det var om Halsen af det mandige Lem!)
1798. 11.2.–17.2. Til Nils Spisholt. Daglig 4 Børn. Om Tirsdag For middag i Pladsen. Om Onsdag var ieg der heele Dagen mens vi fik Skjænken i Stand. Tog med mig Klaffen. Dat paa Holken. Arbejdet om Qvællene og imellem flittig paa samme.
1798. 13.2. (SPALTE 2.) Den første Onsdag paa Spisholt var ieg i Gat ler Pladsen heele Dagen, imens Peder fik færdig sit Arbejde paa min Skjænk, som jeg var behjelpelig ved. Tragteret nogle Pæle Brændevin; da Knud Bol[llerud?] gjorde Skoe ibd.. Jeg blev lidt drucken. D. 20de kjørte jeg bemelte Skjænk til Huschom da jeg atter maatte holde lidt Brændeviinslaug hos Eric Gulbrandsen for Hæsten.– Det har nu nogen Tiid været et slemt Holkeføre over ald Marken, og jeg har haft ængsteligt travelt med at udskjære Been og Klaf til min Skjænk, heelt siden ieg var paa Ruud.
1798. 18.2.–24.2. Om Tirsdag kjørte jeg min Skjænk til Huskom da det var overmaade slemt at gaae for Haalke og Nyesnee. Arbejdet denne Uge flittig færdig Klaffen og beslog den noget. Om Lørdag til Kongs berg i den ubrudte Snee hos Smeden.
1798. 25.2.–28.2. Om Fredag paa Kongsberg. Handlet med Smeden. Om Lørdag i Huskom heele Dagen. Høvlet og slog Laas og Hængsler paa min Skiænk. Overmaade træt til Hassel om Qvælden.
1798. 4.3.–10.3. Til Christian Vegoe. 2 á 5 Børn; Gav lille Hasselgutten Riis over Fingrene. Om Morgenen hiemmenfra til Huskom, hvor ieg høvlet Fjeler til 4 Skoffer til Vego. Træt, giorde dem i Stan denne Uge. 1798. 6.3. (SPALTE 2.) D. 6te Marti om Aftenen falt jeg paa Svullen i Lille rønningbacken strax hjemmeved, og stødte lidt Huul paa min Øyen bryn, da jeg i det samme saa Ilden gnistre for Øyne. Jeg laa denne Uge i et meget kolt Kammer paa Vegoe; endskjønt Døren til Stuen stod oppe, thi det var temmelig kolt, særdeles om Nætterne.
1798. 11.3.–17.3. Til Christofer Kræchling. Giorde 2 Skoffer og høvlet til 4 andre ditto. Gik hiem om Onsdag Eftermiddag. Til Bragnesmarken med Bror Amund om Torsdag. Holt Gregorius om Lørdag.
1798. 17.3. (SPALTE 2.) Den 17de om Lørdag holt vi vores Gregorius paa Kræchling; 13 Skolebørn. Et kjønt Laug. Mange Voxne om Natten, som holt ud til om Søndag med Dants og Sverm; men det var yderst ubehagelig for mig at ligge i Kammersængen at høre derpaa; thi ieg fik strax om Aftenen efter Maaltidet saa Ondt i Underlivet tilligemed en hæftig Stoelgang184. Maaskee jeg havde overlæsset Maven med Mad og Dricke. Det piinte mig meget.
1798. 18.3.–24.3. Til Peder Hansen Kortved. Havde hans, Kræchling og Stablum-Børn i Skolen. Lavet Virke til 14 Skoffer af en Hoen. Giorde færdig 4 som havdes i Arbejde. Var paa Kongsberg om Fredag. Om Lørdag til Huskom. Passet ind Skuffene og var paa Mosnes, Lundte jen og Schilbred.
1798. 25.3.–31.3. Til Ole Kortvedt. Daglig 5 Børn. En herlig Kostuge. Var hos Skrædderen i Gullisru. Paa Hiemvejen meget mat og træt at jeg skjalv. Hug op Iernpladerne som ieg gik flittig til Muggerud og fik færdig med 100 Stifter til. Om Onsdag var ieg i Huskom og slog dette Beslag paa. Om Fredag og Lørdag høvlet ieg Virket til 14 Skoffer paa een Gang.
184 Stoelgang: (det å ha) avføring. Gå på do.
1798. 29.3. (SPALTE 2.) Den 29de Marti, da ieg havde været hendover paa Gullisrud hos Skrædderen, blev ieg paa hiemvejen, helst i Kortved bakkene, saa Heed og Mat, at ieg skjalv og maatte sætte mig i Sneen. Ieg troer Tobaksrøgningen bidrog mest dertil, thi ieg gik og røgte stærk Tobak et langt Støcke.
1798. 1.4.–7.4. Til Poul Stablum for Skarra-Peer. Daglig 4 Børn. Drejet Knotter hos Anders Stablum, skar ind nogle Deelerum imellem Skof fene. Om Paaske Aften maalte ieg ud ald min Told-Havre paa Schil bred.
1798. 8.4.–14.4. Paaskedagene. Giorde denne Uge de 2de bredeste Skoffer færdig og om Lørdag skar ieg Mønster ind i Kanten om min Skænk m.v. og var Bedemand i Bælgen.
1798. 9.4. (SPALTE 2.) Anden Dags Paaskeqvællen talte ieg til og satte
Ion Liverud noget tilrette i Stablum-Kammeret for Hand saa at sige naret mig med icke at forfærdige min Boxe, samt for anden Efterla denhed, men det duede nok icke meget, helst som mit Væsen var saa tilbøyelig paa den Tid til en ængstelig Skjelven.
1798. 15.4.–21.4. Ind til Niels Stablum. 2 à 3 Børn. Gjorde færdig 6 Skof fer. Om Tirsdag og Onsdag Continuerede ieg som Bedemand i Bæl gen, hvor man spøgede meget, særdeles Kortveden. Min Morbroder Tveten var der.
1798. 17.–18.4. (SPALTE 2.) I Hælgeliigfærden den 17de og 18e April var der baade Trætting og Dragsmaal for imellem de drukne Bønder. Kortveten talte noget tvetydig: Ieg har Gjøden og icke Føden, jeg du.
Den anden Dag spøgede vi meget ved Bordet, da ieg nok gik noget for vidt deri med Kortveten som havde meget Spøg for baade i Ord og Adfærd.
1798. 22.4.–29.4. Til Anders Klunderud. Var der 14ten Dage for Stablum og Klunderud. Ingen Børn. Giorde først færdig 6 smaa Skoffer, hvilke ieg med de andre fælte bedre ind, og smedet færdig et Par Stræk hængsler.
1798. 1.5.– 5.5. Satte Fjere paa en Laas og maatte Korte Hængslene noget, samt slog dette paa i Huskom. Hentet nogen Mahlergrejer fra Schilbred. Til Kongsberg og kjøbte ald Malergrejen om Onsdag, da jeg kom meget mat hjem. Grundet om Lørdag.
1798. 6.5.–12.5. Til Encken Elli Raaen. Havde 3 Børn. Mahlet i Huskom om Morgen og Middag. Bad til Holtzrods Begravelse om Onsdag og var om Fredag i Sammes Liigfærd.
1798. 6.5.–26.5.(SPALTE 2) . Fornemmeligen mens jeg var i Raaen-Gaar dene, alle 3, havde ieg en utrættelig Uroe med Mahling og Forgylding paa min Skjænk. Ieg roede til Huskom næsten hver Morgen, Middag og Aften, og det hendte at ieg undertiden om Morgenen icke kunne komme tilbage førend Kl. 10 à 11. Det gjorde mig dog mest utilfreds at ieg saa slet pleyede Skolen, endskjønt ieg havde faa eller ingen Børn. NB! Disse Gaarde var denne Sommer vacant saavel som det heele District.
1798. 9.5. (SPALTE 2.) Den 9de Mai kjørte ieg om med Bakker, Klokkeren, som anden Bedemand i hver vor Kariol og bad til Holtzrods Begra velse i Hougssund. Paa Veyen til Westfossen hendte mig samme Gang et meget lejt Pus i Boxen. Ieg maatte træckes dermed paa de Stæ der ieg var inde i Westfossen samt Hougs Præstegaard m.v. Gik fra Hougssund til Huskom om Aftenen seent, da ieg var saa umaade lig træt, at ieg neppe havde naaed til Huskom. Om Fredag var ieg i Begravelsen og havde et godt Gjæstebud. Ieg spiste oppaa Kammeret ved et Bord med alle de fornemme og Præsterne.
I denne Vaar har ieg ofte gaaet mig træt i de tunge Aassidens Backer, med at faa min Skjænk istand. Paa denne Tiid saavelsom før en Tid og siden føeler ieg at mit Brøst er tungt eller trangt, og at ieg har meget tungt ved at Synge skiønt det har gaaet mig taaligt, og naar endsaa lidet er løsnet op ved det at jeg har truet og hostet, saa har det været lettere strax at faa Maalet ud.
1798. 20.5–26.5. Til Ole Tordsen Raaen. Ingen Børn. Malet færdig Spey
lene, Benene. Anstrøg Listerne om Morgenen og forgyldede dem om Middagene. Bad paa 34 Steller til Hans Kolsruds Begravelse Pintse aften.
1798. 27.–31.5. Pintstid. Skrev Testamon og opvartet i Ligfærden om 3. og 4. Dag. Temmelig Caffe.
1798. 1.6.–2.6. Til Jacob Lundtejen fra Liigfæren. Havde daglig 10 â 14 Børn. Skrev min Skole Liste. Forgyldet resten paa Klaffen i Huskom m.v.
1798. 3.6.–9.6. Denne Uge 10 à 14 Børn. Skrev noget og udfærdiget resten af Forgyldningen i Huskom.
1798. 1.7.–7.7. Til Ole Hægstad. Dagl. 10 à 12 Børn. Den 3de var ieg i Forsamling paa Schilbred, hørde Præken. Var udpaa og fisket med Ole et par Morgner, og hos Skomageren om Lørdag m.v.
1798. 8.7.–14.7. Denne Uge samme Børn. Areidet noget paa nogle Bogsætter indvændig i min Skjænk. Hentet mine Støvler om Torsdag, gjorde lidt paa Malingen og var hos Skræderen paa Schilbred, klipte til.
1798. 22.7.–28.7. (SPALTE 2.) Den sidste Mosnæs-Uge paa Hægstad [dvs. 22.7.–28.7.] skrev ieg min Ven Ole Poulsen185 paa Semina riet Blaagaard ved Kjøbenhavn til, ifølge vor nys forhen havte Brev vexling, i hvilket Brev ieg indesluttede 12 Rdr. som skulle anvendes til Bøger. Det blev forseglet hos Tord Skolemæster ved Westfossen som afsændte det med Peder Nilssen som skulle indlægge det i Brevpos ten paa Bragnes som Brev uden Pænge. Da ieg efter 14 Dages Forløb icke fik efter vor forlangende noget Svar om dette Brev var kommet rigtig frem, gjorde det mig Tiden meget lang og bekymret, som videre kan sees af mit Brevs Gjenpart dateret Decbr. d.A, indtil ieg endelig
185 Ole Paulsen (f. 1768), lærer ved den danske skole i Kongsberg. Hadde sin lærerutdannelse fra Blaagaard Seminar ved København. Blaagaard var lærerskole for Danmark-Norge 1791–1807 (fra 1808 Jonstrups Seminar). Ca. 20 norske elever i alt ble utdannet ved Blaagaard. Se Høverstad, T. 1918, s. 79–88.
d. 5te Sept. paa Røed, da ieg icke mere ventede det, fik Svar. Ieg havde heller ingen Lyst til at foretage noget med Held saalænge ieg ventede dette Brev.
1798. 29.7. (SPALTE 2.) Den 8de pr. Trinitatis tog Huus-Capellanen, hr. Nysom sit Afskeeds-Offer ved Hougs Kirke. Alle ere enstemmige om: at der aldrig tilforn har offret saa mange i samme Kirke paa een Dag. Den 9de Søndag tog han Afskeed-Offer ved Fiskom, da KlockerStolen og Gulvet deromkring var packet. Nysom tog Farvel med mig i Sakristiet. Ieg havde speculeret paa at offre ham noget, men af adskil lige urigtige Grunde kom det icke dertil, hvorfor ieg ogsaa var ved denne Affaire flau og modløs som ieg merket bemeldte nok forstod. Ieg havde heele Eftermiddagen svær Hovedpine.
1798. 12.8. (SPALTE 2.) Søndag d. 10. Trinitatis indsatte Biskoppen hr. Smith, sin Søn, hr Friderich Smith186 ved Hougs Kirke som kaldet Sognepræst til samme Menighed efter hr. Professor Strøm. Ieg fik kun høre Slutten af Bispens Tale paa Gulvet. Jeg havde biet Tiden af mig paa Schilbred og gik mig saa varm paa Veyen at ieg icke kunne faa Sveden til at standse i Kirken. Jeg havde næsten icke faaet trængt mig ind og fik Rum bag Alteret. Ieg har aldrig seet saa mange Folk i Kirken. Endda vrimlede der paa Kirkegaarden.
1798. 15.8. (SPALTE 2.) Onsdags Morgen d. 15. Augusti gik ieg til Schil bred for at faa mahlet det ieg havde loved, efterat ieg i Gaaraften ved at møde Solner, bad ham om Tilladelse at ophæve Skolen en 8 dages Tiid, ved hvilken Lejlighed han fortælte mig at Christen Ruud havde sagt ham: at ieg arbeyder paa mit Snedkerarbejde og bryr mig icke om Barna. Denne Mahling var og blev mig besværlig. Det grønne ville i Bølgeviis sige ned paa Kisten og det kostede meget Arbejde at rive [fargen]. Den nye Sognepræst, hr. Schmidt forrettede 1ste Gang ved Fischom næste Søndag. Ieg var med i Barselet hos Niels Røed, men maatte liste mig fra Poule i Mørket om Qvællen til Schilbred, da dem
186
Schmidt (1771–1840),
endelig ville ieg skulle biet. Ieg tog denne Uge an med Malingen af yderste Fliid og Kræfter indtil om Lørdags Morgen. Fik ved Leylig hed skjeve Ord af Ole, men ogsaa Kaffe. Gik saa først til Poule, da ieg havde ingenstæds vist at gaae til. Ieg fik i Dag ingen Middag. Det gik altsaa paa Snyltringen[?]. Det skulle være besynderligt om jeg icke en Gang lærte saa megen Forsigtighed, icke at indgaae en Forpligtelse, som ville drage saa megen Uleylighed efter sig, som denne Mahling. Endelig blev ieg paa Poule til om Søndags Morgen, da ieg fløtte til Nils Røed med det sammme ieg gik til Kirken!
1798. 19.8.–25.8. Fortsatte Mahlingen resten af forige Uge og denne Uge med yderste Fliid. Heele Onsdag og Torsdag mahlede ieg Bloms ter som kostede Møye, og om Fredag mahlet ieg Navnet og forgyl det 3 Baand. Gik om Lørdag til Poule. Gotsom gandske huusvild. Fik ingen Middag.
1798. 6.9. (SPALTE 2, VED OKTOBER 1797.) [93/47A] Den 6te Septbr i Christen Røeds-Ugen havde ieg saa overmaade Ont i min Mave ligefor Naulen, at ieg tænkte at have krepert. Ieg fik ingen Roe nogenstæds, gik op og ned over Jordet, men maatte ligge ofte paa Veyen og blev næsten af mægtig. Natten til Fredag gik det bort, og ieg føelede det først om Søndags Morgen. Ieg tog ind Karve, Peber og Ingefær i større og mindre Portioner.
Det fortjener at anmerkes, at det hendte mig en Nat i Kolsrudugen lidt, dog uden ukysk Forestilling efter at det gandske havde udeblevet paa Fiskom og Raaen, siden ieg fik mine Bøger. Nu kom det ikke af for tidlig i Sæng, men af Dieten og det bløde Leje paa Kammeret. I Dun serudugen, som den følgende, tildrog det sig ogsaa lidt en Nat, dog meget lidet. Det kom nok fornemmelig af det bløde Leje, ogsaa at ieg om Aftenen spiste for meget salte Kjødpølser, som nok ald salt Mad er afførende og driver paa Udkastelserne. Den Sveed som Kjønsde lene uddunster lugter stædse noget, og gjør at Skjorten er mig gand ske ufordragelig imellem Benene naar ieg har baaret den over 8 Dage. Da ieg skulle fløtte fra Halvor Grosvold, havde ieg saare Ont i Hovedet
endskjønt ieg forige Aften blot havde drucket lidt ondt Brændeviin i Schraperud, og ieg maatte ligge Længere end ieg ville for Qvindfol kene sad mig til Besvær, som ofte hente i fordum Tider. 1798. 14.9. (SPALTE 2.) [96/48B] Fredagsqvællen den 14de September gik ieg til Schilbred, hvor ieg om Lørdag forgyldte Kisten. Om Qvællen var det besynderligt: Hunden kom ind med mig og Konen sagde: Der kom 2 Hunder ind med een Gang. Maaskee ieg mishørde. Christian Flaarud sad der. Pigerne mumlet i Kjøkenet om en som havde sagt: Hand havde icke seet en sligen en. Ieg var altsaa meget nedslagen; slog Døren lidt i da ieg gik op, men næsten ingen Søvn. Om Morge nen stod jeg tidlig op, fik lidt Frokost. Gik om Røed og klædte mig om. Tog Fejl høyt i Verset til Prædikestolen for den nye Præst. Min Sjel var indhyllet i modstridende Lidenskaber, ængstende Bekym ring og Flauhed. Ieg var altsaa blussende, fortræden og ubeqvem. Den ædle Schmith mintte mig ved en besynderlig Leylighed i Catechisa tionen, dog forblommet, da han handlede om Bønnen […]. Da Cap tainen efter Tienesten gik frem og talte med Præsten, forsaae ieg mig ved at staa stiv, men hvad sandser man vel i saadan Omstændighed, hvorfor hand sagde i det de gik ud af Døren: Huus vi taaler inteno! Og saa tilbage paa mig. Ieg havde ogsaa i Sommer maat forsømme at gaa til hans Ernst.
1798. 16.–22.9. Om Lørdag paa Schilbred. Forgyldet Skab. Seent til Darbo.
1798. 23.9.–30.9. Til Sjul Huskom. Forgyldet først tidlig om Morgenen paa Schilbred. Daglig 4 à 5 Børn. Lavde nogle Sorter Blik og begyndte at udarbejde en nye Forskrift til Ernst paa hvis Materie ieg meget Speculered. Læste i Balles Lærebog187 om Aftenen.
(SPALTE 2) [97/49A] Den 16 pr. Trinitatis gik ieg tarvelig klæd til Kongs berg for at faae noget til adskil. Blik. Hørte Wejdeman i Høymæs
187 Nicolai Edinger Balle: Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler. København 1795.
sen. Kom til Darbo igjen til Middag, meget træt. Præstegaards-Ugen spiste ieg denne Gang ved Bordet med Præsten og Folkene hvert Maal, men det kosted mig Tvang og Rødme. Den 1ste Nat passeret mig den Ulejlighed og lidt en anden Nat med Sæd.
1798. 1.10.–6.10. Til Hr. Solner, Fischum Præstegaard. Daglig 4 à 7 Børn. Læste i Teophron. Befordret Provste-Vædsken. Var i Huskom imellem og arbejdet paa Forskriften. Spiste inde med dem hver Dag. Plaget af Rødme. Sov for bløt om Nætterne.
1798. 3.10. (SPALTE 2) . Den første Onsdag paa Fiskom fik ieg den meget Glædelige Tidende, at hendte mine Kiøbenhavner-Bøger hos Tord Skoleholder, som nu nylig vare akomne fra Ole Poulsen med Skib, om hvilke det Pængebrev, hvorom jeg havde tvilet saa meget, var sendt. Tord havde sent Pænge i mindelighed med Sølvpost føreren 188 førend mit Brev, som ogsaa nu var kommen til Rette. Tord og ieg havde Fæl lesskab i Packen, hvori var endog flere Bøger end vi havde skrevet om, og vakkert indbundne. Hvilken Glæde! Det regnede temmelig. Ieg roede over Vandet med dem og satte dem ind i min Skjænk i Huskom. Om Lørdag forærte ieg Ernst den udarbejdede Forskrift, og skrev inde i Stuen med ham.
1798. 14.10.–20.10. Denne Uge læste ieg flittig, især om Aftnerne, i Huuslægen. Spiiste altid ved Bordet med dem. Studeret og skrev flittig sammen et Brudevers til Eli Schilbred. Om Lørdag til Houg Præstegaard efter Kirkeviin. Ieg reed.
1798. 22.10. (SPALTE 2.) Mandag 22.de Octobr. opvartet ieg i Elli Schil breds Brøllup paa Aas som Klocker. Ieg reed fra Schilbred hvorhend ieg gik om Morgenen. Det var et skident Føre. Solner gjorde en meget bevægelig Vielse over Brudens Caracter, som var overordentlig bleeg. Ieg fik en god Plats ved Bordet, var oppe til Sidstemand om Aftenen
188 Den Norske Express (sølvposten) gikk mellom Kongsberg og København via Christiania hver tredje uke til befordring av sølvbarrene fra Kongsberg, og den tok med penger, pakker og passasjerer. Ruten var operativ i perioden 1759–1807. Johannessen, F.E. 1997, s. 107ff.
og befant mig vel. Ved Bordet blev mit Brudevers leveret, som hr. Sol ner læste. Ieg troer det høvede[?] ikke godt. Ved Kaffebordet skulle forefalt en sær Dispyt imellem Frue Braun og Solner om Prædicker guttene189. Den anden Dag var ieg icke inde og dantset. Ved Bordet forefalt og en rar Comedi imellem Peder Kolberg og Frue Braun om Poteteserne, hvorover den sidste gik fra Bordet og rejste. Ieg reed til Schilbred om Aftenen ifølge med Anne Mari Lundtejen – efterat John havde gravet min Betaling op af Lommen.
1798. 28.10.–3.11. Comfirmation ved Houg. Ieg havde blot Ernst daglig. I Lauge med alle 3 Hommer-Skrædderne og Tomes Kina som ieg laa sammen med. Læste i nogle Religions-Blader imellem.
1798. 4.11.–10.11. Continuerede med Ernst. Skrev Ungdoms-og Fat tig-Listen. Læste imellem. Ieg fik altid min Mad op.
1798. 11.11.–17.11. Til Enken Anne Mari Kolsrud. Daglig 5 à 6 Børn. Hiemme Natten til Fredag. Nu holt dem Auction efter min gamle Naboe-Kone Mari Vinsvold. Læste flittig i Reysebeskrivelser.
1798. 18.11.–24.11. Til Steen Dunserud. Daglig 8 à 12 Børn. Skrev noget. Mødte om Onsdag med min Ungdom hos Solner. Gik til Westfossen en Aften. Læste i Opdagelsen af America. Om Søndag Aften dantset der. Ieg gik til Westfossen til Snedkeren og Tord.
1798. 2.12.–8.12. Til Halvor Grosvold. Daglig 7 à 10 Børn. Skrev meget flittig et Brev som skulle til Ole Poulsen. Gik til Westfossen dermed, men tog det med tilbage.
1798. 13.12. (SPALTE 2, VED DESEMBER 1797.) [93/47A] I Jon Ruuds Gatler plas brøllup d. 13 Decembr holt dem et slet Huus, besynderlig Brud gommen som var meget drucken og kunde icke lade dempe sit Sind alt ieg og andre bad ham, men immer slog i Bordet, græd, og dem maatte holde ham. Flesageren slog ned meget Øll og Brændeviin og blant andre maatte ieg ogsaa tage Fante Ord af ham. Hand sagde: du
driver paa dit du! Træcker Pængene af Bøyda! Men han giorde mange andre opbragt.
1798. 16.12.–22.12. Til Ole Kofstad. Første Gang ieg holder skole paa dette Stæd. Daglig 1 à 3 Børn. Skrev færdig Kongsberglisten og Tavle regnskabet. Onsdag til Præstegaard og hiem. Om Fredag var ieg paa Kongsberg med Listen.
1798. 16.12.–22.12. (SPALTE 2, VED DESEMBER 1797) [93/47A] Løverdag d. 22de Decembr. fløtte ieg til Capt. Raaen for at blive med Iuulen som Capi tain havde bedt mig. Spiste tilligemed Knoph, Dantsemesteren og Huusets Herskab samme Middag. Var der 14ten Dage og spiste hvert Maal i Stuen med Herskabet, som ieg først blev antagen til nogle Lørdage forhend, og ieg holt ved dermed siden til den 23de Febr., da ieg efter Bud icke gik ned, men bad om Mad op. Imidlertid traf det undertiden Fremmede ved Bordet, saa som Capt. Lamers, Lieutenant Mejer, Selboe og Møller etc. Ieg laae med Dantsemæsteren. Vi læste paa Sængen med Lys. Det hendte mig lidt den 1ste Nat, hvortil nok den meste Aarsag var at ieg aldrig bliver mine Grundsætninger troe. Endskiønt man efter saadant er modfallen, gik det mig dog brav i Kir ken for den nye Præst. Efterat ieg om Iuuleaften kom hiem af Toldtouren, kom Capt. op paa Skolen og holt mange Fortællinger til Dant semæsteren og mig om snodige Vers af Vessel190 og om sine Iuridiske Sejere, hvoriblant han lod falde: Ieg har icke sovet min Dyd bort. Det var temmelig kolt Iuuledagene. Andendags Qvæl gjorde vi Iuuleleger i Stuen. Trededag gav Christian Kræchling da ieg skulle have Told, i Fuldskab mig megen skjendig Mund. Han havde taget Borger for med Læsning, og sagde: ieg passer mit og lærer ham inteno, samt om at ieg holder icke slig Bøn som Bakker gjorde, samt at ieg tacket Peer som icke offret, men ieg gjendrev det og satte ham til Rette for han bryder paa alle Folk. Vi havde næsten icke fundet frem tilbage over Rudsen gen for den overdrevne Sneefald og Blæst. Ieg var blevet meget vaad
paa mine Been og røgte mig saa Tobaksvidt[?] i Huskom, at ieg blev mat og halvsyg, maatte lægge mig i et næsten kolt Værelse paa Raaen, af hvilke Ubehageligheder Følgerne var en taalig Snue, som ieg tilforn var frie for.
1798. 23.12.–31.12. Om Lørdags Formiddag d. 22de fløtte ieg til Capt.Raaen for at blive der i Juulen. Blev i Lauge med Dansemæster Nye gaard. Regnet og skrev med Ernst; spiste stædse ved Bordet med Herskabet; Juule Aftens Morgen reyste ieg tidlig ud efter Told. Dan semæsteren lukte Dørene. Reyste den sædvanlige Tour. Kom hiem til Raaen Kl. 5. Temmelig kolt. 3de Dag tidlig i Kirken ved Solners Communion. Reyste siden i overdreven Sneefog Aasvejen og Neersi den efter Told. Nytaarsaften kjørte til Kongsberg og fik min Skoleløn.
1798. 23.12.–31.12. (SPALTE 2.) Mens ieg var paa Capt.-Raaen forefalt en stor Skjermydsel imellem Skrædderne den sidste Nat dem var der. Jeg og Tommes Kinna vaagnet op i Forskrækkelse derved: Iver Homer havde sin Skrædderdreng neermed Bordet og slog og tracterede ham i et Sins Grummehed saa man maatte skræckes. Gutten skreeg og da det var tilende pressede hand saa at det dundrede i Bordet.– Paa Fischom maatte ieg bruge noget at fordrive Blad- eller Fladlusen med. Ieg smurte det paa om Aftenerne.
1798. [98/49A SPALTE 2] [Romjulen.] I et Møde paa Hoen i Iulen angaa ende Prædikedrængene havde Præsten Smith været meget udsat for de forsamlede Bønder, som tog Gutternes Parti mod ham. De omrin gede Slæen da han skulle kjøre hiem, spurde ham hvor sen Præken han gjorde om 1ste Dag m.v. Hans Ulveland og Kobberslageren havde været meget grove.
1799 [98/49B]
1799. 2.1.–7.1. (SPALTE 2.) Den 2den havde ieg meget travelt paa Fat tig-Commissionen, da ieg næsten maatte skrive allene. Schmith og Liutenanten kom seent, og den sidste skynte meget paa. Endnu præ diker Guttene ved Westfossen. Om Fredag kom ieg nettop til Raaen
til Middag. Om Eftan fæstede Torbjørn og Maria i Huuset. Ieg fik mod Sædvane ingen Thee op, hvilken jeg og sagde til Pigerne: at det var icke Capteinens og Fruens Skyl. Gick til Huschum og laae til om Mor genen da vi reyste om i Bollerud etc. efter Told, overmaade trakteert. D. 6te var Præsten Krøger i Fischum Kirke som ieg hilste paa. Han var i Sachristi efter Prædiken. Den 7de aftacket ieg fra Raaen. Ieg vilde kyst Haand som blev vegret […]. Mit Nytaars Ønske blev lagt i en ligefor mig Seddel tilbage paa Bordet i Stuen, da de var reist til Fosholm.
1799. 13.1. (SPALTE 2.) D. 13de Efter Middag maatte ieg tage en Sup for meget i Barselet paa Klunderud, og lod mig for meget hindre fra at gaae i ret Tiid. Følgen var lidt Grovhed af T. Ruud, og halv Foragt i det at ingen saa ud da ieg gik, som gik mig nær.
1799. 26.1. (SPALTE 2.) D. 20de Janv. Forretted en ung Præst fra Sigdal, som var her mens Schmith giftet sig i Christiania. Han glemte at læse Fader vor og tog mig ved at spørge om der icke var Pænge i Daabsæd ler? Da ieg som sædvanlig svarte med en tosset Alvorlighed.
1799. 26.1. (SPALTE 2.) Spiste med Mejer og Møller til Middag i Stuen. Jeg kom til at sidde for længe nedi Stuen efter vi havde spiist og var lidet oprømt og meget nedslagen. Fik ogsaa en kjændelig Franske191 af Fruen hvortil hun tog Anledning af den af Ernst tegnede Hæst.
1799.3.2.–9.2. (SPALTE 2.) I den Uge hos Hændrich Ruud var det en meget stræng Kulde heele Ugen. Qvællen den 8de Febr. blev ieg noget flau ved Aftenbønnen formedelst Christian Kræchling sad ved Ovnen, som forhend i min Toldtour havde slaad frem i Fuldskab at min Bøn icke var som Bachers.
1799. 3.2.–9.2. Læste ud min Robinson192. Om Fredag Qvæld drog ieg hjem med 19 Skjorter at vaske.
191 Franske: dram.
192 En oversettelse av Joachim Heinrich Campes tyske utg. av Robinson Crusoe: Robinson den Yngre, til behagelig og nyttig Underholdning for Børn. København 1784–1785. Utgaven ble oversatt til alle europeiske språk.
1799. 17.2. (SPALTE 2.) Søndagen d. 17de Februari var kun 5 Man i Kir ken og de 4 som var med i Gunilrud-Huusmandens Liigfærd. Denne 3 Dages Sneefog var overmaade kold og haard-blæsende og havde til packet alle Veye.
1799. 1.3. Den 1 Marti leverte ieg den Toldkorn ieg i Dag havde bekom met ved Egernstrand paa Schilbred. Var lidt inde i Stuen hos Gamle Moer, som laa syg. Jeg blev overmaade blussende, som nok kom af meget varmt i Stuen og den lidt stødelige fortælling om Barfoden som havde i sin Stue frosset i hjel.
1799. 2.3. Lørdag den 2den Marti spiste med Liuten. Selbo193 og Møller. Gik taalig. Om Aftenen gik ieg icke ned at spiise, hvilken ieg befant mig vel ved. For Eftertiden faar ieg min Mad op, da ieg ellers en Tiid mens Dantsemæsteren var der og siden var med ved Bordet.
1799. 9.3. (SPALTE 2.) Lørdag d. 9de Marti havde ieg meget got Gregorius hos Encke Anne Ruud, men ieg dantset mig altfor overdreven Varm, især min sidste Dants, som var uforsigtigt. Ieg holt døgtig ved i Mjød og Brændevinslaug med de Voxne, gick fra dem Klocken 1 og sov ud hos Hændrich Ruud. Fouterud-Konen blev engang meget vred for ieg skjendte for haart paa Børnene. Hun tænkte ieg ville giivet Riis.
1799. 23.3.–24.3. (SPALTE 2.) Paaske Eftan og 3e Dag. Morro paa Stablum med Kaartspil. Jeg rødmet dog i Ansigtet. Derfra til Fouterud om 3e Dag og fik meget travelt med at skrive ved mindelige Registrering og Skifte, samt et Livøre Brev194 for de Gamle. Jeg havde Ont i Hovedet, det gik bort om Qvællen.
1799. 24.3.–31.3. Om 2den Dag havde vi Paaskegjæstebud paa Muggerud. Om 3de Dag til Schilbre. Udmaalte ald min Havre. Siden til Spisholt i Paaskegjestebud hvor Stuevarmen plaget mig meget om Aftenen.
Poul Isaach Selbo (1758–1807). Løytnant ved Egerske Compani fra 1793.
Livøre Brev: føderådskontrakt (NHL, artikkel «Føderåd» på Lokalhistoriewiki.no).
1799. 28.3. (SPALTE 2.) Torsdags Eftermiddag d. 28de Marti skulle ieg høre om mit Garn paa Stablum, hvor ieg traf den ondskabsfulde C. Kræchling drucken. Han bandet mig uden minste Aarsag, men ieg forsvarte mig saa got ieg kunde og sagde det nyttet ham icke at være Ond naar ingen er redd. Han bragte og min Fader paa Tale, at han kjendte ham m.m.m.
1799. 13.4. (SPALTE 2.) Løverdag d. 13de til Raaen. Endnu ligger Sneen ligestor over alle Marker, Vandet begynder at sætte op i alle Bæcke af Tøe. Der er nu icke Foder at bekomme hos nogen Mand. De som til forn har solgt, er ligesaa ille berget og maa kjøbe igjen. Dem tager 8 à 10 Rdr. for Favnen.
1799. 25.5. (SPALTE 2.) Lørdag d. 25de May gik jeg Spassertour med Raaen Barna, Otte og Tejsner Præstegaard i alle Platsene.
1799. 29.5. (SPALTE 2.) Onsdag d. 29de drognet Hændrich Kulerud i Ole kjend paa Stenshorneeje, i det han stubte af Flaaden. Der var ingen tilstæde uden en liden Pige, som berettede det til en Voxen som hæn delsesviis kom dertil strax efter.
1799. 16.6.–22.6. (SPALTE 2.) Den 1ste Lundtejuge var det usigelig varmt. Jeg og Barna gjorde en Løvskygge og sad udpaa Gaarden og læste blot Udenad, thi det skulle være berammet at hver Skoleholder skulle Catechiseret med sin Ungdom for Biskopen. Vi mødte altsaa med vore Lister om Søndags Morgen i Præstegaard, og Skoleungdommen mødte efter Tillysning, men blot hver Præst spurde sine sidst Comfir merede for ham, og vi Skoleholdere gik med paa Gulvet og hørde paa. Vi kom til at staae lige for Biskopen, som gjorde en bevægelig Tale for og efter Catechisationen, der inskjerpede at Lærere og Tilhørere skulle sammen knytte Samfunds høyre Hænder i Hjerternes Eenig hed. Tilhørere skulle agte og lyde deres retmæssige Lærere, men icke dem som snige sig ind i Huserne og forvende Religionen. Om disse berørte han og blot dette. Icke desto mindre gjorde disse 3 Taler i Westfossen samme Eftermiddag og havde endog Biskopens Tale ope
i deres, uagtet Øvrigheden sætter dem fort til Tugthuset. De Indfødte som gjør Tale er: Ole Haagensen Skolemæster, Johannes Haagensen Aas, Arne Saaebye, Niels Gabrielsen Hoele. 1799. 16.6. (SPALTE 2.) Strax jeg kom til Lundtejen, begyndte jeg med det kolde Bad paa Fødsels Deelene under aaben Himmel paa et beqvemt Stæd, næsten hver Dag een a 2 Gange. Det er nok velgjørrende, men bekom mig icke vel at jeg lod komme Vand paa Halsen af Urinrøret, hvor der blev ligesom en hvid Rue der efter Haanden tørredes, men var mig besværlig ved at gaae. Det var mig mest besværligt om St. Hans Dag jeg gik til Stablum, helst da der var et Selskab; og Forestillingen om denne min Tilstand, saavelsom det physiske Onde selv, nedsatte mine Ansigtstræk og Farve til et slet Udseende, som jeg følede ved Mattelse etc. Det gjorde, at jeg var uskicket til at sympatisere med dem jeg uforvarende blev Gjæst med. H. Hegstadraaen sagde over Bordet, da jeg bad ham spise af Rømmegrøden: Ieg vil icke have saa feede Qvindfolck, jeg. Jeg spillede dog siden muntert Kort med dem en Stund. Ovenmelte Saarhed gik dog bort efter en 8te Dages Tid, da jeg icke lod komme Vand dertil, men toede blot de øvrige Deele af hvilke jeg stædse rensede en Loe, som kunne have (hvilket jeg troede) sin Grund i Uddunstningen.
1799. 1.7.–6.7. [101/51A SPALTE 2] En overilende Begivenhed: Den 6. à Trinitatis skulle Ch. Ruuds Uægte Barn til Daaben, men ingen havde kommet eller kom at indskrive Fadderne. Jeg melte det for hr. Solner oppe, som sagde: «naar det icke er indskrevet, døber jeg det icke». Barnet kom i Kircken næst førend det begyndte. Jeg meldte ham det, han sagde: «Naar det er kommen, faar det indskrives!» Men jeg vids te ingen at faae Underretning af; sagde derfor: «Det burde være den Orden det skulle». Men han sagde: «Hvem skulle skrive det ind? Hun ligger, og en Huusmanden var han forbunden til at hæfte bort en heel Dag til at gaae til Lundtejen til Ier?» (endskjønt de sagde efter Præken i Huskum, at samme Husmand, Peder, var paa Veyen og skulle gaaet til mig, men blev hindret af Præsten med at roe over Vandet, hvorfor
hand gav Condition til Niels Christoffersen Bakken). Ieg sagde: «Ieg troer det de skulle endog skrive det ind hos Sognepræsten». Hand: «hvem skulle indskrive det?!! Barnet har ingen Forældre! Jeg veed paa mange Stæder, det bliver icke indskreven førend ved Kirken.» Jeg: «Det kan icke være noget Barn uden det maa have Forældre». Han greb op Pungen. «Det er vel for de 6 Skill. Skyld! Er det for dem, saa skal ieg betale dem! See der!» og kastede 6 Skill. i Sakristivinduet, vred! Jeg sagde: «Det er slet icke for dem». Jeg begyndte i Kirken, men var alt gandske nedslagen og i lidenskabelig Tilstand af Frygt og Ængsten. Dette virkede paa mine desuden svage Nerver saaledes, at jeg blev meer og meer hæs under Sangen og blussende. Det falt mig endnu tungere at synge efter Prædiken. Da jeg læste i Korsdø ren, fik jeg neppe ud Maalet! Jeg sagde da i Sakristidøren: «Far faar tage til sig de 6 Skilling igjen», men hand sagde: «Jeg tar dem icke». Jeg: «Hvorfor skulle Far lægge op de 6 Skilling? Jeg har icke krævet min Rett saa til det yderste at Far havde havt nødig at lægge op dem?» Hand: «Hvorfor spurgte I mig da, Peer?» Jeg: «Hvem skulle jeg spørge naar jeg icke skulle spørge Far?» Hand regnet op Skjepper Told jeg havde til gode, som beløb sig til 1 Tønde. «Den skal I faae! I begægner mig195 jo med Grovhed nogen hver Tid, Peer, ligesom jeg maatte bræcke Brød ved 3 Knefald og I gjendrev mig og sagde: det var Brød nok, som gamle ærværdige Moer Pihl og mine Qvindfolk hørte». Jeg: «Jeg skal og bør begægne Far Agtelse og Ærbødighed, det skal og det bør jeg. Hvorfor vil Far tale om det som har vært?» «Det gjør I icke, Peer», sagde hand og gik. Nogle af Almuen hørte dette. Næste Søndag mødte jeg ham og bad: «Far faar glæmme det!» Men hand var yderlig Gram og sagde: «jeg havde skrevet Biskoppen til og forlangt Provste ret over Ier dersom icke Schmidt Havde bedt for Ier. Enten skal I Vige eller Jeg m.v.» Jeg sagde: «Det var en Overilelse af mig». Hand: «Det er det icke! Det er den sorteste Onskab!»
195 Begægner mig: møter meg.
Dette og flere deslige Stycker er icke optegnet for at erindre Andres Fornermelser, men til Advarsel og Lærdom for mig selv.
1799. 14.7.–20.7. 10 à 16 Børn. Havde dem i Stuen hos gamle-Moer. Gjennemsaae og skrev Navn i mine nye Kjøbenhavns-Bøger. Skrev noget i denne Bog m.v. Overhørte først Solners Comfirmanter. Siden i Gullisrudbrøllup om Fredag til Lørdagsmorgningen. Indbandt mine Karter som en tynd Atlas.
1799. 28.7.–3.8. 5 à 9 Børn. Hjemme og mahlede for Erich om Onsdag. Pærsede Urten taraxaca196, og skrev ellers meget flittig i denne Bog hver Mellemtiid.
1799. 4.8.–10.8. Til Ellev Mosnes paa Hægstad. Daglig 5 à 7 Børn. Ind skrev eller gjennemsaae 2½ Almanak til Rigtighed i denne Bog. Toede mig under aaben Himmel over hele Legemet. Betragtet Uhr mager Haandgreberne etc. Skrev paa Titulbladene i denne Bog.
1799. 11.8.–17.8. 5 à 7 Børn. Skrev ivrigen paa det 1ste Titulblad i denne Bog. Torsdag tidlig i Følge med Bakker til Hassel Jernværk og reyste om og bad Madam H. Neumans Begravelse. Om Lørdag giorde vi vor Opvartning som Marchæller eller Bedemænd.
1799. 18.8.–24.8. Til Christofer Poule. Daglig 9 Børn. Skrev paa Titul bladene i denne Bog. Var hos Uhrmageren. Kogte Mose. Badet mig under aaben Himmel. Besørget noget fra Bogbinderen. Overhørte Solners Comfirmatjon. Bad paa Møllenhof om Lørdag. Træt hjem.
1799. 15.9.–21.9. Til Niels og Christen Røed. Daglig 7 à 8 Børn. Forfær diget det 3de Titulblad i denne bog. Skrev et Revers197 m.v. brugte flit tig Islandsk Mose198 at dricke paa Raaen om Lørdag. En svær Hæshed eller Brystværk efter Badning.
196 Urten taraxaca: løvetann (Taraxacum officinale).
197 Revers: forpliktende dokument, gjerne et ikke rentebærende gjeldsbevis.
198 Islandslav: Cetraria islandica, vanlig lavart, mye brukt som medisin, bl.a. har avkok vært brukt mot hodepine og luftveisplager.
1799. 13.10.–19.10. Til Capt. v. Ditten til Raaen Gaard. Fik Grundet mine Bord og laved til et slags Bind. Daglig Captainens 3 Børn i Skri veskole og skrev af 2de lange Gravskrifter.
1799. 20.10.–26.10. Daglig Captainens 3 Børn i Skriveskole. Speculerte flittig langt udpaa Aftenerne og tidlig nogle Vers til foran i denne Bog. Fortsatte det kolde Bad.
1799. 27.10.–2.11. Daglig Captains 3 Børn i Skriveskolen. Smede og snekrede Kirkeviin-Casser. Skrev om Indhold foran i denne Bog. Hendtet samme i regn og blødt Føre om Lørdag. Fortsatte det kolde Bad. Forrettet Søndag godt.
1799. 3.11.–9.11. Til hr. Krum paa Fiskum. Daglig 3 og ingen Børn. Fragturet meget flittigen Rimet foran i denne Bog, samt Indholden. Det kolde Bad noget imellem.
1799. 10.11.–16.11. Forrettet godt. Fragturet færdig Rimet foran og ret tet noget paa Stamtabellen. Skrev Fattiglisten. Det kolde Bad imel lem. Levde paa Far Krums Kammer paa Raaen om Lørdag.
1799. 17.11.–23.11. Til Lars Granbachen. Dagl. 9 à 10 Børn. Skrev og stu deret langt paa Aftnerne paa min Levnedsphilosophie. Hentet Mose en Dag, og paa Raaen om Lørdag. 1799. 22.12.–31.12. Omdannet en Kjolekrave. Reyste om Iuleaften den sædvanlige Tour efter Told fra tidlig. Om Førstedag i Barsel hos Halvor Liverud. Andendag faae til Offers. Jeg atter i Barselgaarden. Laae inde i Sængen i Gullaxrud stædse. Om 3de Dag den sædvan lige Toldtour allene. Kaffe paa Spisholt. Lørdag besøgte Gamle Kona Schilbred; om en døgtig Offerdag af Nordbøgden om Søndagen, og ieg med i et fornemt Gjæstebud paa Schilbred. Om Nytaarsaften hentet Told i Sandskrogen.
En Svaghed-Tilstand som ieg ofte forgjæves har andvent ald Forsig tighed imod, er i følgende Tids-Periode omtrænt paseret saaledes: Høsten d. 10de Octobr. næstafvigte Aar fik ieg mine Kjøbenhavns Lægebøger i Hænde og troede nu at skulle lettelig forebygge denne Natursvaghed. Icke destomindre blev det kun ude paa Fiskum og Raaen, og hendte mig, som meldt, lidt i Kolsrud og Dunserud, mest for egen Trygheds Skyld. Det blev derefter ude i begge Gullaxrud, Bakken og Kofstad. Imidlertid skulle ieg fløtte til Capteinsraaen med Juulen, og kom til at ligge i en usædvanlig blød Sæng med Dantse mester Nygaard, og Dieten blev meget stærknærende og lecker. Alt saa skeede det den Nat! Derefter udeblev det sammestæds, i Live rud, begge Schrabelsrud, skiønt ieg paa den sidste Stæd, hvor Dieten var stærk nærende og god, ogsaa anvendte meer Aarvaagenhed, da ieg mærkede af Pung-Udsvedning, og maatte slutte af forige udebli velses-Periode, at det nu behøvedes mest. Ieg kom til Christen Ruud, og om Lørdag gik ieg til Raaen for at skrive med Barna. Om Natten hendte det mig lidt! hvis skyld var den nu igjen usædvanlig læckre Diet og bløde Leje. Altid følger en forvirrende Flauhed paa! helst da det lader som Folk fornemmer det. Det var koldt i Kirken. Neste Lør dag igjen sammested nød ieg ligesaa, da ieg spiste med dem ved Bor det, en læcker og kunstlet Diæt, saa at den, som ieg vist troer, bidrog sit til at ieg ogsaa i Nat, uagtet ald min Forsigtighed, da ieg endog med Strømpebaandet fæsted en Bylt Klæde for at gjøre det umueligt i Søvnen at blive liggende paa Ryggen, dog skeede! Det gik dog i Dag godt med Kirketjenesten fordi jeg forsaavidt havde en god Samvittig hed som jeg havde gjort det jeg kunde til at forebygge det. Endelig gik det over hos Peder Ruud, og de 3 Uger hos Enke Anne Ruud, nemlig til den sidste Nat sammestæds. Efterat jeg om Lørdag havde haft et feet Gregorius og dantset noget over Magten i samme, merket jeg lidt Sæd ved at afføre de noget haarde Excrementer om Morgenen, som
ligeledes ved samme Lejligheder tilforn nogen Tiid, ved at have lagt nøyere Merke dertil, har erfaret. Men om Søndag mod Qvællingen tog jeg en Slummer, og om Natten mod Morgenen hendte det mig! Jeg fløttede til Fauterud, fordoblede min Aarvaagenhed, vogtet mig for lang Stillesidden, tog imellem en Motion ved lidt Arbejde. Det udeblev sammestæds, og paa Muggerud til Natten til Onsdag i den første Spisholtsuge efter 3 Ugers Forløb, da jeg havde anvent og frem deles anvente alle Midler som Fornuft og Religion gav mig i Hænde; blot de Midler som Lægekunsten gav mig i Hænde, kunde jeg deels icke bringe i Udøvelse, og deels i henseende til Dieten icke efterleve, da den icke beroede gandske paa mig selv, hendte det mig i den aller første Qvældsslummer! Den meste Aarsag var nok det, at jeg icke holdt mig aarvaagen nok i Sængen førend jeg sovnet, men kom imod min Villie til at sove ind paa den venstre Side. Besynderligt! Jeg har erfaret, besynderlig siden, ved at blive mer opmærksom derpaa, at man altid forud føeler en særdeles Tunghed i Legemet, og Tilbørlig hed til Dorskhed og Søvn, men da heder det at kjempe derimod og sejre. Besynderligt ogsaa fra Andres side: jeg vaagnet strax ved min Forseelse! Og hørte i det samme Manden sagde til sin Kone: Hun havde intet at angre paa, og neste Uge, en Nat havde dem saa travelt oppe langt udpaa Natten, det lod som de havde en Hensigt, som de icke opnaaede idet ieg holt mig fermt vaagen i Sængen. Dette næg ter ieg icke, kunde gjærne være en falsk Hentydning af Indbildnings kraften, som i saadan Tilstand gjærne er tilbøyelig til Mistanke og at tænke slet om Andre, hvoraf følger allehaande Fortred. Det udeblev næsten 4 Uger, til ieg skulle fløtte fra Hassel, da ieg imellem havde stræbt at bevæge mig saameget som Tiden ville tillade, i fri Luft. Det er merkeligt med den Lugt som ieg nu en 8 Dage har fornummet af visse Deeles megen Uddunstning eller Sved. Aarsagen at det skeede mig denne Gang (Naturens tilvenning undtagen) var, at ieg troede mig for sicker, og lagde mig for trygt til i den bløde og oppackede Dynesæng, samt at ieg denne heele Uge nød en god og nærerig Spi ise, af sød Melkemad, sigtet Meels Grød og Velling; af saadan Grød
spiiste ieg ogsaa samme aften en fuldkommen Portion. Atter hente det mig lit. Først i den næste Uge paa Kræchling og hver Gang gjorde det mig ivrigere at blive mit fornyede Forsæt troe og bevaagen. Men der er et Stycke imellem Forsæt og stadig Udøvelse af meget Vanske lighed. Nu trode ieg (som ogsaa hver Gang tilforn) at det engang dog vel skulle være det Sidste, men ney! For icke at ligge for bløt og tryg, trykte ieg Underdynen hver aften tilside og lagde mig paa den høyre Side (som ogsaa altsammen er godt og Hendsigtsmæssig). Det varte eller holt Streeg til mit i den 1 Stablumuge, da ieg trode, naar ieg blot iagttog mit hensigtsmæssige Leje, at kunne trodse alt. Ieg spiiste alt saa en Dag til Deels haardkogte Æg og sød Velling, til Middag en god Portion salt Spegekjød m.v. Melkegryn og gjorde et stærk Maaltid efter hvilket ieg blussede meget i Kinderne. Mod Aften, efterat have afført de noget haarde Excrementer, følte ieg en lind Smerte i Urinrøret. Jeg merket altsaa Uraad, spiste lidet til Aften, gik en god Stund ude og sad længe i Kammeret førend ieg gik i Sæng. Men nu hændte det uforbi gjængelig! Jeg var nu vel herved tillige berget med en temmelig lærerig
Erfaring i henseende til Maadelighed og Afholds Nødvendighed, men hvor mange useete Hindringer uden- og indenfra møder der icke vor svage og ubefæstede Dyd, som Fremtidens skiulte Ocean er riig paa.
Nu troede ieg forvist at maatte være over, og forholdt mig knap i Die ten indtil ieg kom til Lundtejen, da ieg (til ingen Ros for mig selv) alt begyndte at blive temmelig letsindig i henseende Nydelsen af Mad og Dricke! Og hvad skeer? Den sidste Syndag giver en overrumplende hæftig Sindslidelse mig det sidste Stød! Om Eftermiddag nød ieg 3 Kopper Kaffe og nærerig Aftensmad, og ud paa Morgensiden: den meste sæd ieg har udgyd paa en Gang.
Som en Grenfølge eller en i Ledtog heraf hengende Følge kan det ansees at: Man selv føler Mismod og Fortredenhed hvoraf atter følger at vore Medm[ennesker] viser os Ringeagt og finder sin Egen Kiær lighed Smigret ved at vise den svagere deres Overmod, som de ser ligegyldig nok an til at støde og for svag og lav til paa nogen Maade
at byde Spidsen; deraf de spodske Smil, de afbrudte Tællærkner hos Joh. Rud, det storskalede Fad paa Spish[olt]; Dugløs og Øreløs Kop paa Krækl[ing], Stab[lum] i Støck. samensat, [Uleselig]. Men Gud har nøye afmaalt Prøvelser efter Evner og Midler han ville skjænke for at kunne bære dem taalige; lod han en frem for en Anden møde flere og sværere Anstød; saa gav han ham ogsaa flere gunstige Leiligheder og herlige Midler fremfor andre hvorved han kunde holde Ligevægten og finde sig fuldkommen Skadesløs; Ia den Gud som af Evighed har seet hvad der skulle møde enhver, har ogsaa fra utænkelige Tider ord net Tingenes Gang saaledes at den som selv ville icke, skulle savne det behøvende til sin Berøgtigelse [?] Forbedring og Trøst, ja til sin Fremgang til Fuldkommenhed til Lyksalighed: saaledes en Ole Poul sen komme til København og skaffe mig bøger som gav mig oplyste Øyne efter mange Kunsters Stigen og meneskekiærlige Mans […] Bestræbelse just i den Tiid komme for Lyset og saaledes skulle dem endnu i ret Tiid komme til mig da ieg mest behøvede dem; Ja! Alting skulle tjene til Gode; blot saa ofte min moralske Caracter paa nogen Maade blev forringet; det er saa ofte ieg lod mig overraske til at giøre den minste Hanling som Fornuft enten strax eller ved bedre eftertanke misbilligede, eller med andre Ord at sige: naar ieg handlede mod Samvittighed: blot da syntes min lyckelige Stjerne at ville dale.
1800 [104/52B]
1800. 3.1. (SPALTE 2.) Janv. 3 var ieg første Gang i Hytten paa Kongsberg. Da ieg maatte opholde mig der nogen Tid efter Hyttemæster Schultz for at bekomme min Skoleløn, betragtede ieg disse gamle massive Murvælvinger. I den bidende Kulde i disse Dage førte min Skjæbne med sig, at ieg næsten daglig maatte prøve den. Ieg toer mig nu og da over Brøsted og Maven, samt Andenstæds paa Legemet med koldt Vand.
1800. 5.1.–11.1. Til Christen Tejen. Daglig 4 à 5 Børn. Hug Hul paa
Elven til koldt Bad i denne aller koldeste Sneefyg. Gjorde Skiestav og
reparerte mine Klæder i Huskum, og skrev noget om Lørdag i denne strænge Sneefyg.
1800. 19.1.–25.1. (SPALTE 2.) Den anden Kofstad-Uge var ieg om Man dag hendom og fik endelig nyt Bevis af den langdryge Schielbren. Ieg gik nogle Dage til Huskum, stod der og høvlet en Bordskive, og hiem til Kofstad om Aftnerne. Ieg gik paa Skie op og ned, men begik den Daarlighed at arbejde og anstrænge mig formeget, thi ieg blev sved og mat, og da ieg om Søndag gik hiem fra Kirken, følte ieg mig meget afmægtig og mat efter denne Strabats. Besynderlig da Skiene klæbet over Tejsjordet, fornam ieg det var icke rigtig med mig. Hvile, Veder qvægelse og Baden rettet det dog igien.
Med sidste Janv. Post fik man efterretning at Solner havde bekommet Sillejord Sognekald.
1800. 1.2.–8.2. Til Erich Guldbrandsen Skraperu. Daglig 1 à 2 Børn. Smide Bolt til mit Bord i Gullisrud og gjorde en Trælaas i stand til samme. Smide et par Hjørnejern til samme i Huskom. Om Lørdag til Raaen, slog alt dette paa, og skrev med Barna.
1800. 9.2.–15.2. Til Christen Ruud. Daglig 9 à 10 Børn. Skrev nogle gode Stycker i min Levnetsphilosophie. Paa Schilbred efter Pænge til Morten Foterud, om Torsdag paa Solner-Auction, og høflet Birkeaakene. Fredag Eftermiddag arbejdet til Midnat med at skjære dem ind i Bordet.
1800. 23.2.–28.2. Til Peder Ruud. Skrev færdig Testamon om Mandag. Forrettet som Bedemand og Klocker i Goro Kræchlings Begravelse om Tirsdag og Onsdag. Schmidt giorde en herlig Liigprædicken. Skar ind nogle Aaker og slog paa Hjørnejern.
1800. FEBRUAR (SPALTE 2.) Nogle Gange denne Vinter, saasom ved Nytaar lidt, Natten til 2den Febr. paa Raaen meget (da ieg ogsaa laa med skidne Lagen, som Pigerne havde paalagt og ieg afklaged). I Christen Ruuds-Ugen noget. (Da det og var en meget reen skarp Luft og stræng Kulde som ieg og erfarede nogle Gange om Aftnerne over Fischum-
Iordet, besynderlig d. 16de Febr., ieg kom fra Schilbred om Qvælden). Peder Ruuds-Ugen lidt. Og endelig Ole Bælgens-Ugen en Nat meget. Som vigtige Aarsager (i det minste som medvirkende) er de trange og korte Kanopeer med sammenpakkede Fjerklær i; som den strænge Kulde med den reene og skarpe Luft der ledsagede den; thi det ind træffer giærne naar Luften renses og blir mer kold.
1800.3.3. (SPALTE 2.) Mandagen d 3de Marti var saa stræng en Sneedrev som ingen kan mindes, besønderlig mod Aftenen og Natten til den 4de. Vinden var overmaade haard, den truede den tilforn liggende haarde Snee saa kraftig at Vinduet falt ud. Der skulle i alt have spurg tes 18 Mennesker ihielfroset, deriblandt er 3, nemlig Øyen Sand, Simen Grinna og Christen Stemning, som havde sat Livet til sammen paa Fiskum-Iisen under Raaen-Landet. Dem havde vel rejst meget Beskjænket fra Rudstøen om Aftenen.
1800. 9.3.–15.3. Holt Skole om Mandag. Om Tirsdag forrettet som Klocker ved L. Krums Brudevielse Kl. 3 Eftermiddag. Havde siden et godt Brøllup med dem i Præstegaard. Et herlig Aftensmaaltid til Kl. 12. Om Onsdag ved Kirken og sang for de 3 ihielfrosne Mænd. Skole Torsdag og Fredag. Lørdag godt Gregorius med 12 Børn. Jeg dantset døgtig.
1800. 1.4.–5.4. Til Ole eller Morthen Fouterud. Daglig 3 à 6 Børn i Sko len. Leverte min Toldhavre til Elster. Mandag Eftan paa Schilbre. Skrev flittig i min Levnedsphilosophie. Resten af de i forige Almana ker indrykkede ufuldstændige Stycker.
1800. 20.4.–26.4. Til Niels Spisholt. Dagl. 1 Barn. Besørget nogle Evningstrær199, og studerte Algebra. Gik hiem om Fredag, til Raaen tidlig om Lørdag, og skrev og regnet med Barna, og gik efter Otter Skomager.
1800. 27.4.–30.4. Gik ieg til Raaen igien fra Kirken. Om Mandags Morgen
199 Emningstre: tre som er skikket som emne til flere slags redskaper.
tidlig tog ieg Hæst i Huskom efter Kirkeviin og var hos Skræder Hom mer i Hougsund. Træt til Spisholt om Eftan. 1 Barn i Skolen. Fik giort en Læst og skjødt et Hugjern. Om Torsdag til Kongsberg efter Støvel skin m.v. Om Fredags Morgen til Raaen. Skrev med Barna i 2 Dage og Rode til Huskom og fik sat et Kors i Bordfoden.
1800. 3.5. Lørdags Morgenen den 3de May, da ieg stod og skulle fælle et Kors ind i en Bordfod til Stønning: slog ieg mig over Naglen paa Langfingen med en Træ Klubbe. Det giorde meget ondt, og Fingen blev i heele Enden Blodrisen.200Denne Smerte blev bitter da Blodet icke fik Luft. Det begyndte at svimle for Øyne og før en ieg kunde reti rere til Sængen, falt ieg om besvimet paa Gulvet!! Ieg følte lidt nogle smaa Stød af Faldet i Hovedet og Skuldren, men icke til skade.
1800. 1.6.–6.6. (SPALTE 2.) En af Nætterne ved Pintstid havde en Tyv trængt ind giennem Sachristie-Vinduet ved Fischum Kircke og bort stiaalet 2de Mæssehager, Kalken, begge Diskerne og Sølvesken til Brødene, samt min Kirkebog.
1800. 8.6.–14.6. Søndag Mæssefald. Daglig faa Børn. Om Tisdags Efter middag gik ieg til Houg Præstegaard og til Stablum igien ved Kl. 12 slet. Hilste paa Heber. Øvet mig i min Algebra. Om Fredag var ieg til Vestfossen og hented vor nye Præsts, Hr. Hebergs Fløtningsgods, 4 Ladninger.
1800. 6.7. (SPALTE 2.) Den 6te Juli blev Iustitiari-Undersøgelsen afholt om Søndags Eftermidddag ved Sorenskriver Stockflet om Kirke-Ty veriet ved Fischum. Man befandt det mueligt at Tyven kunne have passeret igiennem Iernsprinklet i Vinduet.
NB: Jeg kom uventet førrend Øvrighed. Kom, strax ieg kom af Kirken, i en heftig Vredes Affect fordi Huskomen [?] gav mig en ubillig Chi cane. Ieg følte det gik mig nær fordi et par Bønder var overværende, men ieg tog ham fra mig i gandske Korthed.
200 Blodrisen: blodsprengt, blodig, blodrød.
1800. 13.–19.7. Forrettet Heberg og Catechiserte. Ieg Catechiserte for tienesten i Dag 1ste Gang. Om Mandag havde ieg den Fornøyelse at hilse paa min Ven Ole Poulsen som nu var igienkommen fra Kjøben havn. Om Tirsdag Aften gik ieg hiem, og heele Onsdag sad ieg hos Tord Skoleholder og skrev en Fortegnelse paa Ole Poulsens Bøger.
1800. 3.8.–9.8. (SPALTE 2.) I Mosnæsugen fra den 4 August erfarede man den skrækeligste Skovild, nemlig en paa Egers Nordostlige Grændse, hvor vi hver Aften fra Mosnes kunne see Luen flammende høyt i stor Vidde. En ligedan paa Fjeldene af Millesvig Skoven, som grensed mod Skovbøyd, Hovsogn og Fosskov. En ligedan nær ved Ullandgaardene i Nummedal m.fl.
1800. 27.8.–5.9. (SPALTE 2.) Fra 27 Aug. til 5 Septbr. herskede dagligen en utaalelig stræng Heede. Fra Begyndelsen af Septbr. begyndte Saug bruget ved Vestfossen at standse af Mangel paa Vand, og den 2den Uge i samme Maaned gick neppe 2 Sauger. Elve og Vande ere saa smaa som ingen kand mindes. Andre Kilder og Smaa Elve gandske udtørret, og i de faa Kornmøller som gaar noget, slaaes Folket om at faa malt. Høeavlingen er i almindelighed taget liden. Agrene stod allevegne smucke paa høytliggende og tørr Iordsmon, uagtet Som merens Tørke, men allevegne paa den platte og Sielændte201 Iord fick de ingenlunde Sæd Kornet igien. Kornavlingen er altsaa og maadelig. Sidst i August laa de Engelske med en anseelig Flaade ved Øresund, og vores Danske og Norske Søemagt maatte ud. Fred blev dog sluttet ved Enden af samme Maaned.
1800. 14.9.–20.9. Til Enken Elli og Ole Poule. Daglig 7 à 12 Børn. Var hos Petter Snedker ved Westfossen om Mandags Qvæld, Onsdags Mor gen samt om Lørdags Eftermiddag, da ieg beslog tildeels mit opspe culerte Sængebord. Limed ellers ind nogle Land-Kort og skrev nogen ortografisk Forskrift.
201 Sielændt: sidlendt (?), lav, sumpaktig jord.
1800. 21.9.–30.9. Til Niels Hanssen Rød, men reyste om Mandag og inviterte til Morthen Fauteruds Brøllup i Skraperud. Hæftig plaged af Kolik Smerter i ald Dag, fornemmelig da ieg rejste hiem igien. Holt Skole Tirsdag og Onsdag til Middag. Reiste derpaa over til Vestfossen med Baad efter mit Sængebord. Forrettet som Kloker og Kjøgemæs ter om Torsdag i Skraperud Brøllupet. Reyste derfra om Fredag, efter at have dantset døgtig. Hiem til Teje. Fulgte min Fader, som foer paa Driving202 om Lørdags Morgen. Siden skrev med Dittens.
1800. 30.9. (SPALTE 2.) Natten til d. 30te Septbr. havde Niels Hanssen Røeds Kone kommen i Skade for sit Barn i Sængen. Dem raabte mig vaagen at komme ned, ved denne Bedrøvelse.
Præstegaards Ugen laae jeg et Par Nætter i den prægtige Storstue, forresten paa Far Krums Kammer i min Sæng. Ieg blev foreslaaet at forestaae Kirkeregnskabet.
1801 [108/54B]
1801. 1.1. Hr. Heber ved Fiskum. Om Fredag skrev ieg ved Fattig Commissionen. Begynte at føre Kirkeregnskaben.
1801. 18.1.–24.1. Hr. Schmidt ved Fiskum, god Præken. Var ibd. for Kols rud. Daglig 9 à 10 Børn i Skolen. Skrev denne Uge meget flittig en nye Bog sammen af Aggershus Stifts nærværende Indretning203 som dog igien maatte forkastes. Anlagde og skrev meget paa Viinværds-Lister til 3 af Fjerdingene.
1801. 25.1.–31.1. Til Halvor Grosvold. Daglig 10 à 11 Børn i Skolen. Ind hæftet en fuldstændigere Bog og skrev den flittig i Orden over Chris tianie Stift.
1801. 8.2–14.2. Ieg gik lige fra Kirken til Hougs Præstegaard og hiem.
202 Driving: usikker betydning. Kan det være «Fiske med Garn (Drivgarn) ved at holde dem i Søen og lade dem drive med Strømmen»? (Ivar Aasen.)
203 Jf. Peder Teye: «Christianiæ eller Aggershuus Stift udi Norge». I Statsarkivet i Kongsberg. Privatarkiv P-190.
Føyed Tienden til hver Gaard i min Matricul efter Præstens Mantal. Mandag bad med Bakker paa adskillige Stæder i Drammen. Tirsdag forrettet som Marskalk paa Ulverud. Onsdag derfra til Bragnes og hiem. Torsdag skrev Resten paa Christiania Stift m.v.
1801. 15.2.–21.2. Fastelaven Hr. Knudsen ved Fiskum. Vi begyndte i Dag med Folketællingen i Præstegaard efter Præken. Til Anders Liverud. 3 à 4 Børn i Skolen. Bandt en Speyle til en Skabdør af Mæssing Traad. Torsdag Morgen til Capteins-Raaen. Skrev og regnet med Barna i Lauge med Skrædder Hommer. Hendtet om Fredag Eftermiddag mit Toldkorn paa Schilbred og Lørdag Eftermiddag mit Skab hos Petter Snedker.
1801. 16.2. (SPALTE 2.) Den 16de Februari omtrent blev Ole Muggerud aresteret paa Kongsberg da der fantes gedigen Sølverts i hans Lom mer. Noget før denne Tiid gik det over endeel Fiskum Strand-Kiø rere 10 Tønder Malt taget i Svelvig og ikke leveret Borup204. Captein maatte ved halv Trudsel tvinge dem til Retfærdiggiørelse.
1801. 18.2. (SPALTE 2). Landet begynder nu skrækkelig at trykkes af Kornmangel, hvis Priser ere steget til en Høyde som neppe nogen Tiid har været, nemlig: Byg 6½ Rd.; Tønde Rug 11 Rd. og er ikke at bekomme.
1801. 22.2.–28.2. Til Erich Gulbrandsen om Mandag. Bandt i Dag paa Mæssing-Speilen til 2den Skabdør. Tirsdag bad ieg til Alethe Stabl ums Brøllup paa 16 Stæder, Onsdag bad paa omtrent 14 Stæder til Torchel Ruuds Brøllup med Capt. og Præst iberegnet. Torsdag forret tet som Kiøgemæster og Klocker i Hans Bolleruds Brøllup paa Stabl um, og om Fredag og Lørdag i Torchel Ruuds paa ligemaade. Begge var ved Kirken
1801. 1.3.–7.3. Hr. Schmidt ved Fiskum. Ieg skrev næsten allene Folke tællingen, og spiste med Præsterne Middag. Mandag til Erich Inge
204 Rasmus Borup (f. 1753). Kjøpmann og grosserer på Kongsberg
bretsen Skraperud. 4 Skolebørn. Bandt færdig Mæssing-Speylen til 2den Skapdør. Skrev nogle Breve efter Landskyld. Torsdag til Kongs berg-Marken. Satte ind Dørspeylen om Lørdag og skrev og regnet med Barna paa Raaen.
1801. MARS. (SPALTE 2.) Midtfaste Søndag saavelsom Natten før og efter truede en erbarmelig haard og kold Blæst af Norden. Ieg dantset mig temmelig Sveed i Gregorius, som havde gode Følger for Sundheden, da ieg vogtet mig for Forkjølelse. – Nu tvinger Hungeren haardt blant den fattige Almuen. En stoer Deel Huusmmænd betle, og dem maler Lind- og Almebark til Meel. 1801. 30.3.–31.3. (SPALTE 2.) Den 30.–31. Marti og 1. April reiste Grena dererne af det Kongsbergske, Egerske og Nummedalske Compagnie til Frederichsværn i Landevagt mod de Engelske, og første Paaskedag reiste det hele Hougsundske Compagnie til Fridricstad. Om Skier torsdag fra Kl. 10½ stod det blodige Søeslag imellem den Engelske Søeflaade og omtrent halve Parten saa mange Danske Skibe paa Kiø benhavns Rehd.205 Det varede imod 5 Timer hvorved falt af Danske hendved 2000, og af Engelske henved 3000 Mennesker. Hongersnøden er nu hos os meget skrækkelig. Den største Deel af Almuensmanden har nu almindelig grebet til den farlige Nødverge at betiene sig af Linde- og Almebark, som de male til Brød. Mange har intet andet at opholde Livet med, og Elendigheden staar malet i deres Ansigter. Hr. Heber tog Paaskeoffer efter Kongens Forordning og tog en Dag i hver Fierding, men ingen gav over Kongens Taxt. Vi som Klokkere for liste særdeles derved. 1801. 5.4.–11.4. Paaske. Om Trededag til Morthen Fouterud. Havde denne Uge ingen Skolebørn. Skrev en nye Liste over Skoleungdom men i Fiskum Skolelaug til egen Efterretning. Læste noget tydsk. Om
205 Kjent som «Slaget paa Rheden», se rammetekst s. 235 om Napoleonskrigene.
Lørdag skrev og regnet med Dittens paa Raaen. Min Sæng fløtte ieg til Fouterud.
Fastskolelærer i Vestfossen 1801–1819 Tilværelsen som omgangsskolelærer ble i det lange løp så tung at Peder Teye ønsket seg noe bedre, altså stilling som fastskolelærer med egen bolig i skolestua. I et brev til Hans Strøm gir han i all under danighet uttrykk for dette og håper på prestens hjelp til en stilling ved fastskolen i Vestfossen.
[…] da ieg i nogle Aar har prøvet hvor vanskeligt det er at vanke Bøyden om hos de mange slags Folk, nogle brave, andre slette og ureenlige baade i deres Omgang og Kosthold, saa ved ieg og desbedre at sætte Priis paa det at komme i Roelighed med noget paa mit eget Bord […]. (3.5.1792)
Først etter 14 år som omgangsskolelærer fikk Teye oppfylt sitt ønske, men da var skolestua i Vestfossen i så dårlig forfatning at han måtte ha hjelp av både murer og snekker og dessuten bruke mye av sin egen tid på å få tak, vegger og grunnmur i orden. Mye av inventaret i selve skolestua snekret han også selv. Alt dette slitsomme kroppsarbeidet som han gjør ved siden av skolegjerningen, og tydeligvis også uten vederlag, redegjør han omhyggelig for. I denne skolestua ble han nå boende inntil en ny ble tatt i bruk i 1807.
1801. 26.4.–30.4. Hr. Knudsen ved Fiskum og Hr. Heber meldte ved Houg af Prædikestolen min Ansættelse som Skolelærer ved Vestfos sen. Fløtte om Mandag tilig en Baadsladning af mine Ting fra Hus kom til Vestfossen og var paa Besigtelsen ved Hougs Kirke. Der fra hiem. Om Onsdag til Bragnes i Følge med Peder Gantom. Fik af Magazinet. Var i Livsfare i Stegla om Aftenen paa Hiemreisen. Hiem imod Kl. 3 om Morgen.
1801. 1.5.–9.5. Lørdag tidlig nedtog ieg min Skiænk og øvrige Ting paa Raaen og fløtte i Dag til Vestfossen. Jeg rode over Vandet med Jon
Sundhougen. Min Moder mødte mig der og bagede Fladbrød 1 Qv. for mig. Søndag til Fiskum. Hr. Heber forretted. Mandag begyndte ieg med Skolen i Vestfossen. Havde imellem 30 og 40 Dicipler denne Uge. Tirsdag hos Capt. Bad for Broder Amund, som om Onsdag dog maatte reise til Fridrichsværn. Fik spad og tilsaad min Have i Dag. Onsdag var et Møde om Materialer til Kirken hos Rønau Krog. Renset Fjer i et Dynevar denne Uge.
1801. 13.5.–16.5. Onsdag rode ieg selv de Ting ieg havde på Schilbred til Vestfossen. Christi Himmelfartsdag forrettet hr. Schmidt ved Fis kum. Holt Skole Fredag og Lørdag. Jeg skrev ellers meget flittig alle Fristunder paa at faa ført til Bogs Udgift og Indtægt fra i Fjor af til denne Tiid.
1801. 5.7.–11.7. Daglig imellem 40 og 50 Børn i Skolen. Syd Saalen fast under min Støvel tilligemed begge Hælene. Tælget lidt Hoen. Mod taget Skoleløn. Fortsatt flittig Skoleungdoms- eller Børnelisten paa Fossiden. Mødt paa Semb første Gang at informeres efter Lærebog. Læsebønderne206 mødte og satte sig imod.
1801. 26.7.–1.8. Jeg maatte holde Sængen saavelsom til Deels i Gaar. Hans Bælgen forrettet for mig. Tirsdag trøsted ieg mig op af Sængen og gik hiem, men var svag og mat. Onsdag hos Knudsen og bad mig Lov. Lavede mig til Reisen. Torsdag Morgen med Røyerter til Bragnes, gik helt til Drøbach. Fredag heelt til Bovem i Hobel og tilbage til Holt i Krogstad Sogn. Lørdag tilbage til Vear i Røgen. 1801. 2.8.–8.8. Hr Knudsen ved Fiskum, Peder Øystad i min Stæd. Ieg var i Røgen Kirke, kom til Bragnes og hørde Aftensang-Præken. Mandag kiøbte ieg nogle Huusholdnings Sager. Tirsdag lidt Korn og Madvahre. Natten rode ieg med Besvær eller var paa Baad med mine Sager. Onsdag Morgen var ieg glad ved at se mit Hiem og komme beholden dertil. Ieg reparerte Høvelbænk-Trælaasen, slog Hængsler paa Klockekassen og skrev min Kjøbmandsk[ab?] i denne Bog m.v.
206 Læsebønderne: Trolig haugianere.
1801. 13.9.–19.9. Mandag og Tirsdag Formiddag 40 à 50 Børn. Hend tet Bøger i Hougs Præstegaard, Hr. Schmidt havt med fra Kjøben havn. Onsdag en svær Mængde Børn ved Præste-Wisitasen i Skolen, medtog heele Dagen. Jeg hielpet Murmæsteren noget. Skrev, læste og giort lidt smaat i stand.
1801. 20.9.–26.9. Skaffet Steen og Leer til Murmæsteren og hialp ham, som blev klar om Tirsdag. Skaffet Bord til Snedkerne og hjalp dem heele Ugen med Skolehuusets Forbedring.
1801. 27.9.–3.10. Skiødte Fødderne under det ene lange Sæde i Skole stuen. Lørdags Eftermiddag paa Stablum efter Lønne Høvelstok-Ev ner. Trælte hiem i mørk og haard Blæst.
1801. 4.10.–10.10. Daglig 50 à 60 Børn paa Skolen. Satte Skaade eller Stængsel paa Svaldøren. Tægte Skraatag over Muren og Rennestenen ved Skolestuen. Om Onsdag til Kongsberg og besøgte Poulsen med hans Bøger.
1801. 18.10. (SPALTE 2) . Den 20. pr. Trinitatis: Hr. Schmidt giorde en overmaade fortræffelig Præchen ved Houg, med Hensyn paa Lære bøgernes Indførelse, som Almuen af Uvidenhed og Svermerie giør vanskeligt.
1801. 8.11.–14.11. Daglig 10 à 15 Børn paa Skolen. Haft oppe og fyldt under Gulvet i Skolestuen m.v. Skrev nogle Tiende Mandtal. Laugde og kogte mig selv mad allene. Skar ud noget i Benene paa Foden til mit Madskab etc.
1801. 22.11.–28.11. Daglig 40 à 50 Børn paa Skolen. Fløt og indrum met mit Madskab om Tirsdag Morgen. Snedkeren reparert mit Øhre bord207. Hjalp ham med Beslag Onsdag Morgen. Fløt om Aftenen min Skolepult og hialp med at beslaaa den, samt forbedret Indretningen i Skolestuen.
207 Øhrebord: usikker betydning. Kan det være bord av oretre? Jf. Ivar Aasen: ore – or/øre/yre.
1801. 1.12.–5.12. Kirkeforstanderen mødte hos mig om Tirsdag. Giorde op Kirkeregnskaben. – Giorde et nyt godt Hackebræt af tycke BirkePlanker, samt en Sneeskoffe. Reparerte paa Bord og Kracker. Ført ind mine udlaante Pænge m.v. i denne bog. Lavet mig selv Mad.
1801. 13.12.–19.12. Hr. Heber ved Fiskum. Ieg spiiste Middag hos ham. Mandag Skolebarna i Kameret. Tirsdag Fattig-Commission til Kl. 1 om Natten, først Regnskab for Tavlepenge. Onsdag sat Børnene IuleLæise [?], og i Smien hos Daniel om Aftenen. Torsdag beslog 2 Holker med Haandfang og Gangjern paa Sængen, samt ieg fløtte ind. 1801. 20.12.– 26.12. Var hos hr. Schmidt med Kirkens Contributioner. Skrev Offersædler208 for hr. Schmidt samt omdeelte dem for begge Præster om Onsdag ved hielp af mine Skolarer. Torsdag [julaften] reiste om med min Fader efter Told tidlig. Juuledag gaaet til Kirken.
1802 [114/57B]
1802. 10.1.–16.1. (SPALTE 2.) En gresselig Kulde herskede denne Uge. Ieg var nær ved at fryse fordervet, besynderlig paa Bragneselven209. Ieg gik mig tillige overmaade træt baade paa min Kongsberg- og Brag nes-Tuur, besynderliig da ieg var alt nede paa Bragerøe.
1802. 24.1.–31.1. Daglig Mandag, Tirsdag, Onsdag og Torsdag 60, 70 à 80 Børn paa Skolen, deraf 18 Stycker Skrivere210. Mandag med Kirke regnskaben tillige. Modtaget Tiende og Skoleløn.– Fredag og Lør dag i Niels Gullaxruds Kones Ligfærd. Hiem Kl. 12 Lørdagsnatten. At bivære Bondegiæstebud paa den Maade svæcker.
208 Offersæddel: seddel som dagen før en offerdag ble utdelt til alle offerpliktige, forsynt med giverens navn. Pengeofferet ble innpakket i seddelen. (ODS)
209 Dette må vel være Drammenselva, som det heter nå. Navnet Bragneselven forekommer ikke noe annet sted enn her. Hans Strøm (1784, s. 3) sier følgende: «Begge disse Dale-Stræknin ger indsluttes af sammenhængende Bjerge paa Siderne og gjennemskjæres paa langs af 2de Elve, af hvilken den største, som følger Hovedstrækningen, heder i Begyndelsen Drams-, siden Eger-Elv.» Han bruker også navnet «Stor-Elven».
210 Skrivere: skriveundervisning var frivillig, men kostet trolig ekstra for de som ønsket det. Jf. Fet, J. 2003, s. 20–21.
1802. 7.2.–13.2. Daglig 60 à 50 Børn paa Skolen, deraf 18 Skrivere. Skrevet noget i Skolefundatsen og digtert Svar til en Klage. Hugget Brænde.
1802. 21.2.–28.2. Haft 60 à 30 Børn paa Skole hver Dag. Omdikteret heelt ud paa 2 Ark en Besvarelse angaaende Skolen ved Vestfossen.
1802. 7.3.–13.3. Daglig 50 à 30 Børn paa Skolen. Udfærdiget Skole pænge Pante-Liste og Viinvær Pante Liste og en Aften i Præstegaar den dermed. Modtog Tiende. Om Lørdag kom ingen i Gregorius.
1802. 4.4.–10.4. Hver Dag 12 à 16 Børn paa Skolen. Om Onsdag Faste præken. Torsdag: Ole Muggeruds Brudevielse. Jeg gik til Brølluppet, flau, tildels uvelkommen. Lidt Svir.
1802. 10.10.–16.10. Skrev flittig Fortegnelse over mine Bøger i denne Bog og hugget Brænde til Vinters.
1802. 17.10.–23.10. Hver Dag 20 à 30 Børn paa Skolen, mange fra Bøy den igien. Skreven nærmere færdig Fortegnelsen over mine Bøger i denne Bog og nogen Catechisation med v.
1803 [121/60B]
1803. 13.2.–19.2. Hver Dag 30 à 40 Børn paa Skolen. Skrevet paa mine Tings Fortegnelse i denne Bog og tildeels læst Tydsk om Aftenen.
1803. 3.4.–9.4. Hver Dag 16 à 20 Børn paa Skolen. Mandag bagt Flad brød, Onsdag brygget. Skjærtorsdag og Langfredag ved Kirken. Om Eftan mødte Bønderne efter Tillysning hos mig, ieg havde skrevet Svar paa den ved Lieutnant Breda søgte Odelskat etc. Skiærtorsdag var ieg i Bollerud i Barsel. Lørdag hiemme ald dagen og skrev i denne.
10.4.–16.4. Torsdag: søgt Underretning om en som skulle født i Dølgs maal og faaet Barnet i Kiste.
1803. 15.5.–21.5. Hver Dag 14 à 20 Børn paa Skolen. Havt Omsorg for at samle Steen med Børnene til Muren i Skolekammeret. Christi Himmelfarts Dag Hr. Heber ved Fiskum. Jeg paa Vaalen efter Kalk
om Eftermiddagen. Skaffet Leer til Muuren. Været efter Kirkeviin og hiulpet Muurmæsteren om Lørdag.
1803. 22.5–28.5. Mandag ordnet Muurmæsteren og hentet Bøger om Aftenen fra Præstegaarden. Sat ind Klædningen og lagt ind Gulvet i Kammeret igjen selv.
1803. 24.7.–30.7. Denne Uge hver Dag 14 à 20 Børn paa Skolen. Satte resten af Hyller i Bogreolen. Var endnu svagelig for min Mave. Var hos Jørgen Jochumssen. Fik smedet 2 Iern og et langt Iern hos Niels Fosen til min Bogreol, og slaaet samme paa. Hugget noget Brænde og læst imellem.
1803. 7.8.–13.8. Hver Dag i Ugen 12–14 à 20 Børn paa Skolen. Fik smid et Par smaa Brandjern211, besørget Laas paaslaget for Bogreolen og syd Sparelagen. Besørget Uld og Hornliim kiøbt og endvidere over beiset Skab, Bord og Stueuhr-Casse. Lørdags Eftan forsøgt at koge Kopal-Fernis212, lyckedes icke.
1803. 14.8.–20.8. Hver Dag 14 à 20 Børn paa Skolen. Om Mandag mod Aften kogt Kopal-Fernis, som nu ved vedholdende Tolmod lyckedes. Kogt Olie og siden i Fristunderne strøget flittig paa Fernis.
1803. 21.8.–27.8. Hver Dag 16 à 20 og flere Børn paa Skolen. Hørt mange og sat dem Præste-Lectie, og forfærdiget meget paa Listen. Ellers blaamahlet en Topsæng213 og Bogreol og forgyldt noget derpaa, men maatte ogsaa være oppe Kl. 4 slet hver Morgen.
1803. 23.10.–31.10. Om Lørdag været ved Fiskum Kirke ved Commu nion. Spiiste Middag hos Hr. Heber og været til Stæde ved Bønder nes Besigtelse over Kirkens Brøstfældighed. Ellers denne Uge fragto ret flittig nogle manglende Blader i Guldbergs Verdens Historie, især om Aftnerne.
211 Brandjern: lavt (jern)stativ med tre føtter, til å sette gryter eller kjeler på over ilden. (NAOB)
212 Kopal: fellesbetegnelse for forskjellige harpikssorter som er uoppløselige i vann og tidligere ble brukt til framstilling av lakk.
213 Topsæng: himmelseng.
1803. 4.12.–10.12. Hver Dag 15 eller 20 Børn paa Skolen. Skrevet lidt Viisdoms Moral. Om Fredag inviteret hos mange Conditionerte og andre til Elsters Kones Begravelse paa Gunnilrud. Nattet der til Lør dag Morgen. Slemt Uføre.
1803. 11.12.–17.12. Tirsdag parreret i Gunnilrud-Liigfærn som Bede mand i følge med Amund Besseberg. Seent hiem. Om Torsdag invite ret med Backer til hr. Doctor Fennigers214 Begravelse, og ellers skrevet færdig Ofre-Sædler for begge Præster denne Uge.
1804 [127/63B]
1804. 1.1.–7.1. Nytaarsdag. Hr. Heber ved Fiskum. Mandag: holdt Fat tig-Commissionen, og ieg modtog Tiende for hr. Schmidt. Hørt nogle Udenatter og haft nogle Skolebørn et Par Dage. Om Lørdag været til Kongsberg efter den sædvanlige Bergmands-Skoleløn. Fredag spilt Kort til seent om Aftenen hos O. Torberg.
1804. 22.1.–28.1. Ieg med i Liigfæren efter gamle Boxruden. Hver Dag 70 à 80 Børn paa Skolen. Paategnet et Læseselskab til Bøger. Trækt Dam med Liutenanten. Ellers læst noget om Aftnerne.
1804. 29.1.–4.2. Mandag haft som sædvanlig 70 til 80 Børn i Skolen, men om Aftenen gaaet om og talt med de fleste Forældre. Siden haft Drænge for- og Piger efter Middag. Læst noget i Pædagogiken og spi culeret paa en Lov for et Læseselskab.
1804. 5.2.–11.2 . Hver Dag over 80 Stk. paa Skolen, hvoraf det halve forog de øvrige Eftermiddag. Skrevet noget paa Love for et Læseselskab og Ungdoms-Listen for Januar nesten færdig. Læst i Astronomien m.v.
1804. 12.2.–17.2. Hver Dag 40 Stk. for og 40 Stk. eller flere Eftermid dag paa Skolen.. Færdig Listen for Januar Maaned. Digteret noget paa Love for Læseselskabet.
214 Friderich Fenniger (1741–1804). Kirurg ved sykehuset i Hokksund.
1804. 18.2.–24.2. Skrevet istand 2 Exemplarer Love for et nyt Læsesel skab.
1804. 11.3.–17.3. Sad over den hele Nat og spilte Kort. Om Lørdag havt mange Børn i Gregorius. Ifra Bøyden var Schara og Kolberg.
1804. 18.3.–24.3. Hver Dag 30 til 40 Børn paa Skolen. Skrevet færdig 2de Fattig-Ansøgninger. Skrevet næsten alle Offer-Sædlerne til Hr. Heber. Fortsat det 5. Capitel i min Algebra-Indsifring med Flid. Oprettet et bord i Vinduet til at staae og skrive ved.
1804. 8.4.–14.4. Hver Dag denne Uge 40 til 50 Børn paa Skolen og cate kiseret ivrig. Anvendt enhver levnet Tid til flittig at regne og zifre paa min Algebra, hvorved ieg fik omregnet endeel gamle Regnestøkker.
1804. 22.4.–30.4. Mandag Aften var ieg i Præstegaarden med Restanse lister m.v. og hentede en Deel bøger til Læseselskabet. Omskrev siden Love for samme Læseselskab, et Par Exemplarer, som ieg om Lørdags Eftan fik Underskrevet af de fleste! Skrev samtidig en Ansøgning for de samtlige Saugfolk til Bragnes-Borgerne.
1804. 5.8.–11.8. Om Fredag paa Baad til Bragnæs, hentede en temmelig Deel Bøger hos Engelhardt215 paa Strømsøe. Veyret var føyelig, trælte dog med Røyerterne, fornemmelig med at drage i Loes Elven. Lørdags Eftermiddag besaae ieg Fremgangen med Reparationen paa Fiskum.
1804. 19.8.–25.8 . Hver Dag denne Uge 30 til 40 Børn paa Skolen da ieg hørte og satte de fleste øvrige Præste Lexe. Slog Kalk og reparerte paa Murene indvendig hvortil ieg gjorde en Klubbe. Expederte et Brev til Engelhardt om Bøger, og skrev desuden nogle Stycker over 2 § i Lære bogen. Begyndt paa en Vindues Karm til Loftet, og været en Aften ved fiskum Kirke at besee Arbeidets Fremgang.
215 Simon Jacob Engelhart (1737–1809), tollinspektør.
Fra juli 1797 og til februar 1805 er sidene delt inn i to tekstspalter. Høyre spalte brukes til mer generelle kommentarer om vær, avling o.l. Med årene får den stadig mindre tekst, som i dette eksemplet fra 1804, og står til slutt helt tom. Fram til 1814 ordnes så all tekst i en spalte som dekker hele siden.
1805 [136/66B]
1805. 6.1.–12.1. Hver Dag denne Uge haft 60 à 70 til 80 Børn paa Sko len. Haft Medhjelp til at høre i 3 Dage. Besørget Øxe istand med Staal og Slibning. Besørget Skoe, item Votter. Arbeidet paa en Ansøgning om Skolen. Været paa Hoen item hos Backer efter Klockepænge med videre om Lørdag Eftermiddag.
1805. 13.1.–19.1. Hver Dag i denne Uge 60 à 70 til 80 Børn paa Skolen. Leiet Medhjelp i 3 Dage til at høre med. Studeret endeel paa Forestil lingen angaaende Skolens Besværlighed.
1805. 10.3.–16.3. Om Lørdagen Gregorius. Havde alle de Conditioner tes Børn i Westfossen og en brav Deel andre, og om Aftenen mange Voxne som dantsede.
1805. 14.4.–20.4. 1 Paaskedag var ieg ved Hougs Kirke. 2. Paaskedag tog Hr. Schmidt Offer ved Fiskom. Begyndte om 4de Dag med Skolen og haft hver Dag 20 til 30 Børn paa Skolen. Ellers besørget Gangjern til en Dør for Vedskiulet og en Glugge for samme og ophængt begge Deele. Istandsat eller forbedret noget ved Nathuset216. Hver Aften baaret nogle Vendinger Steen til Skolehuuset.
1805. 21.4.–27.4. Hver Dag 15 à 20 Børn paa Skolen. Istandslipt Bilen217 og tælget lidt Hoen.218 – Giordt en Bolk og ophængt og forbedret en Dør for Skolens Foerhuus. Hver Aften baaret nogle Vendinger Steen til Skolehuuset. Om Lørdag istandsat en nye Høvel med Tand og alt.
1805. 1.5.–4.5. Hver Dag denne Uge 15 à 20 Børn paa Skolen og siddet med dem i Kammeret, da det var fuld Vinterveyrlig heele Ugen. Fik støpt en stoer Liimpotte og Blye, hvortil ieg endog maatte giøre nye stoer Støbeske. – Sat mange Fieler paa Opstanderne til Topsæng.
216 Natthus: utedo.
217 Bile: tømmermannsøks med bredt blad og kort skaft.
218 Hoen: hon, hun, bakhun? (Bakhun = ytterste bord som blir skåret av tømmerstokken, og som følgelig blir avrundet på ene siden.)
1805. 12.5.–18.5. Hver Dag denne Uge 10 à 15 Børn paa Skolen. Fik giordt en Klave til at bøye Stoelbaand og fandt og bøyde nogle af Brisk. Fik Høvlet og gropet 3 Stk. Stoelsæder til Pinnestoler. Bar mig temmelig træt en Aften til Kl. 12 paa Steen. Fik jevnet Jordgulvet i Skjulet og lagt en Begyndelse paa Steengulv. Arbejdet mig temmelig træt. Skrev en Ansøgning for Bordflaaderne.219
1805. 19.5.–25.5. Hver Dag denne Uge 12 à 18 Børn paa Skolen. Fik slipt Bilen, optaget nogle Stokker i Grunden i Skjulet. Vejret har en 8 Dage været Sommervarmt. Fik baaret en temmelig Mængde Iord ud af Skjulet paa Haven, lagt et godt Stycke Steengulv i samme, og fik baa ret ud ald Iorden i Gangen derved og lagt ald Gangen med flade Ste en-Hæller som ieg ved Leilighed fik opledt og nedkjørt. Det kosted mig endeel Flid og Trøttelse.
1805. 26.5.–1.6. Havde hver Dag 2, 7 à 8 Børn paa Skolen. Men ieg paa tog denne Uge et svært tungt Arbeyde med at udgrave Bakken i Gan gen oven Skolehuuset, og ieg avancerede ved Flid og tungt Arbeyde temmelig vidt dermed. Af det meget Slag opsatte ieg en Muur og for synte de flade Steene ind i Gaarden og nedlagde nogle til Gulv i Skju let. Om Torsdag arbejdet ieg fuldstændig, da ieg ingen Børn havde, og ellers seent og tidlig.
1805. 2.6.–8.6. 2den Pintsedag var ieg ved Hougs Kirke, bragte Viin med mig hiem. 3de Dag grov ieg flittig ud Iord i Gangen ved Skolehuu set og fik lagt Trap ved Niels.– Hver Dag denne Uge 15 à 20 Børn paa Skolen.– Bar op, sendte ind og opreyste toe Jevndøgns Hoen i Skjulet, hvorpaa ieg arbeydet mig temmelig træt. –
1805. 9.6.–15.6. Hver Dag denne Uge 30 à 40 Børn paa Skolen. Ieg laget til Skiød og høvlet noget Bord til 2de lange Skamler i Skolestuen, som Petter Snedker forresten gjorde. Jeg jevnet bedre i Skjulet og fyldte ud
219 Bordflåtere/bordfløtere: Disse fraktet trelast fra sagbrukene sammenbundet i flåter ned til Drammen.
nogen Iord ind der som ieg agtet at sætte en Nattsval 220. Betinget Kalk og besørget 2de Læs Leer fremkjørt om Lørdags Eftan.
1805. 16.6.–22.6. Var ieg ved Hougs Kirke, men skrev først Opkast til Ansøgning om at maatte borttage Iorden i Gangen ved Skolen. Reenskrev enda en Ansøgning efterat ieg kom hiem. Skaffet frem Sand og hjalp til Morgen og Aften de 3de Dage med Muurmæsteren. Fik underskrevet Ansøgningen og repareret Haugedøren.
1805. 23.6.–29.6. Hver Dag denne Uge ongefær 20 Børn bestandig paa Skolen. Ellers faaet hiem og nedlagt et godt Stykke med Kampesteen i Gangen, hvortil ieg andvendte de tidligste Morgenstunder. Selv syet gandske færdig 2de nye Skiorter af Flannel og dessuden hugget noget Brænde og jevnet resten paa Gulvet i Skjulet ved at udtage endeel Iord, og starvet221 meg selv i Huuset.
1805. 1.7.–6.7. Hentet noget Kampesteen sammen nede paa Elvegrun den. Faaet nedlagt nogle Stokker med Kampesteen tidlig om Morge nen frem til Skolehuusdøren, og dessuden samlet en god Deel med Baad over hos Niels Stranden, som ieg om Lørdag Aften fik kastet og baaret over.
1805. 7.7.–13.7. Hver Dag denne Uge ongefær 40 Børn bestandig paa Skolen. Fik baaret op med Sæk endeel Kampesteen og endeel ved Skolebørnenes Hielp, som ieg om Morgenen needstøtte foran Sko lehuusdøren.
1805. 14.7.–20.7. Hver Dag denne Uge 20, 30 à 40 Børn bestandig paa Skolen. Ellers gandske omgiordt Underdeelen af et Kiøkkenbord, sammenlimet og naglet det igien, aftaget Skoffer, sat en Hylle ind i det og giordt Døren istand. Baaret frem Sand med Sæk en Aften og jevnet den mellem Steenene i Gangen om Morgenen.
1805. 21.7.–27.7. Hver Dag 10, 15 à 20 Børn paa Skolen. Omgiordt et Sæde
do? Jf. St. Hallvard 1951, s. 12.
starve = sysle med noe, arbeide, streve, slite.
eller Krak noget smukkere til brug i Skolen. Selv bøyede og affiilte nogle Gangjern til et Theebord hos Smeden, og fik dem paaslaaet. Fik ophængt den store Dør for Vedskiulet. Faaet besørget videre Beslag til Theebordet og Bordskabet, og været et par Aftener i Engen efter Mehl. Giordt endeel paa en Trælaas m.v. Om Lørdag slaget Stik hængslene paa.
1805. 28.7.–3.8. Var ieg ved Hougs Kirke hvor ald den gamle Indredning nu var nedreven. Fik slaaeet Laasen med øvrige Beslaug paa Bord skabet, samt Thebordet beslaaet om igien. Fik Træelaasen istand og slaaet for Skiulet med Iernnøgel.
1805. 4.8.–10.8. Denne Uge blot haft 1 à 5 Børn paa Skolen. Skrevet en Liigtestamon. Giordt en nye stærk brav lang Huusstige. Feiet begge Kagelovner.222 Om Onsdag var ieg i Liigfæren paa Klunderud heele Natten, og sanket en brav Ladning Kampesteen med mig hiem. Denne Steen fik ieg nedbaaren med Sæk fra Støen og nedsat nogle.
1805. 11.8.–17.8. Fik nedlagt et godt Stykke Kampestene lige for Nielsas Gang. Kogte ½ Pot Olie som ieg mahlede paa adskilligt. Fredag Efter middag besaa ieg det snedkrede i Hougs Kirke og var i Hougsund. –
1805. 1.9.–7.9. Hver Dag i denne Uge hafft 10 à 13 Børn paa Skolen. Afskrevet nogle Selskabssange og skrevet Register over den skrevne Viisebog. Giordt istand en stor Passer og faaet beskaaret deels ogsaa en Riftmot223. Baaret hiem om Qvældene Evningsved fra Braaten og Arne berg; Desuden hugget noget Brænde; tælget lidt Hoen; været en Aften hiemme og et Par Aften p. Arneberg effter Melk og starvet mig selv.
1805. 29.9.–5.10. Denne Uge ingen Børn paa Skolen, men været 3 Dage ved Hougs Kirke og ordineret Reengjøringen, og om Lørdag Efter middag fløt Lysekronerne og opgiordt Regning med Snedkeren i Milesteen. Ellers tilsagt Westfossen til Kirkens Reengjørelse.
222 Kagelovner: kakkelovner. «… i Norge fra 1700-årene som regel betegnelse på en jernovn» (NHL).
223 Riftmot: «ripmæt» – redskap til å dra en strek som går parallelt med kanten av et arbeids stykke.
1806. 16.2.–22.2. Hver Dag denne Uge omtrent 70 Børn og derover paa Skolen. Det er en Aandsfortærelse med saamange uskickede Børn –nødtes til at handle alvorlig med Riis P.C.Møll-Opsæt. Mange Børn bleve heede om Panden og mit eget Sind kom i Oprør. Ellers denne Uge tilhøvlet alle Fældene til dreijehjul, og giort noget paa en Hiul bænk. – Skrevet et Begiær for Saugfolket.
1806. 4.5.–10.5. Hver Dag denne Uge 15 à 20 Børn paa Skolen. Hver Morgen oppe Kl. 4 og arbeydet paa Dreibænken og fik giordt Opsæt ten og Anlægget til at lægge an med Iernet paa, med sine Skruver, som var meget seent at giøre. Dreiet til smaaskruene hos Simen Ped. Smidt et Iern hos Daniel til Troen, og om Lørdag Eftan smidt et svært krummet Iern hos N. Fosen samt Skulper224 og Sletjern.
1806. 11.5.–17.5. Hver Dag denne Uge 8 à 10 Børn paa Skolen. Afsmid tidlig det manglende til Dreybænke-Troen. Giordt og sammensat Troen, paapasset og paaslaaet dens Beslaug. Filt op et Par Iernskruer, hvortil ieg giorde en Haandstikke225. Fik ompasset Spindelen ved at fiile Tappen bedre til een Side hos Fr., samt giordt en Ring og Kloe til Doppen226, som ieg giorde om Lørdag m.v.
1806. 18.5.–24.5. Hver Dag undtagen Lørdag 4 à 8 Børn paa Skolen. Dicteret og skrev 2de Ansøgninger for de brandlidte Hamre-Bønder. Skrev Offersædler for begge Præster som ieg fornemmelig gik om med Fredag Eftermiddag. Fik omgiordt noget Dreybænk-Troen, og giort en Krampe-Giænge i Enden m.v. Spade selv og fik saad i Hau gen om Onsdag.
1806. 1.6.–7.6. Søndag var ieg hiemmelig og paa Teye om Eftan. Hver Dag 15ten à 20 Børn paa Skolen. Selv tælget og tilhugget alt Bindings
224 Skulper: antagelig skolpejern/huljern.
225 Haandstikke: Usikker betydning, kan være: «arbejdsstaal, der med haanden støttes mod forsætteren paa drejebænken ell. -maskinen» (ODS).
226 Doppen: metallbeslag til pryd eller beskyttelse mot slitasje.
værket til Skolesvalen denne Uge. Erich været med mig. Fredag og Lørdag reyst op Bindingsværket, klæd og giort Bølken227 i Svalen, lagt paa Troe og tækket noget m.v.
1806. 8.6.–14.6. Hver Dag denne Uge 20 à 25 Børn paa Skolen. Fik til høvlet Hoen og indklæd de 2de Sider paa Vandhuuset ved Skolen med egen Haand. Heden er nu stræng. Om Torsdag forrettet ieg ved Brøl lupet paa Torberg i Hougs Kirke. Jeg havde Hæst af Niels Krog. Fredag Qvælden var ieg i Hougsund hos Klockeren og hendtet en Flaske Viin i Præstegaarden. Om Lørdag forrettet ieg ved stor Communion ved Fiskom. Skrevet Ansøgning om Panting paa Tienden til Amtet.
1806. 15.6.–21.6. Hver Dag denne Uge 15 til 20 Børn paa Skolen. Fik denne Uge indklæd Vandhuuset foran i Svalen, giordt Indreedningen og Gulv deri, samt Dør giordt og opslaaet, alt med egen Haand. Tors dags Qvælden roed Tagsteen hiem fra Rudstøen. Om Fredag var ieg i Liigfærd paa Gunildrud, hvor vi levde vel. Hiem Kl. 2 slet om Natten. Om Lørdag giorde ieg for det meste Døren for Vandhuuset og slog den for.
1806. 22.6.–30.6. Mandag giorde ieg op Kirkeregnskabet, skrev for det meste en Forestilling i stand til Friegaardene om maling i Kirken, og var i Hougs Præstegaard om Eftan. Svert Arbeyde med Bøndernes Samling ved Regnskabets Slutning. Erich hos mig om Onsdag, fik giordt og høvlet Rende over Svalen og Tækket paalagt, lagt Gulvet i Svalen. Selv syet, voxet og om Lørdag meget flittig renset Fier og fyldt i et Dynevar. Dreyet et par Stoelben m.v.
1806. 12.10.–18.10. Kogt Olie og malet noget paa en Gravfjel, som ieg dog af Mangel paa Sølverglød228 maatte male om igien.
1806. 19.10.–25.10. Fik malet Skriften paa Gravfielen til Klokkeren og ellers malet noget for mig selv.
227 Bølken: bolken, skillevegg eller planke mellom to rom.
228 Sølverglød: gule, bladformede krystaller av blyoksid, brukt bl.a. i framstillingen av maler farge.
1768–1819
1806. 1.11.–8.11. Var hiemme og leste for det meste i en Lovkundskab. Hver Dag denne Uge 18 à 20 Børn paa Skolen. Hjulpet til om Mandag med Klædsvadsk og Lysstøbning.
1806. 23.11.–29.11. Hver Dag denne Uge 30 à 40 Børn paa Skolen. Ellers optegnet endeel af mine Ting og Redskaber i denne Bog. Læst flittig i en Dansk-Norsk Lovkyndighed, og hugget lidt Brænde og deslige om Aftenen med Lygt. Lørdag Eftan begyndt at indskrive meget flittig en nye Orden med Credit og Debet i denne Bog.
1806. 7.12.–13.12. Hver Dag 20 à 30 Børn paa Skolen, deraf 3de flinke Regne-Skolarer229 som ieg indrettet Zifferbøgers Zirater for.
1807 [148/73B]
1807. 31.5.–6.6. Udarbejdet en Ansøgning om Ægteskabs Skilsmisse.230 Ellers en Morgen tidlig smedet et Beslaug til en Axel hos N. Fossen og faaet samme paaslaaet. Besigtiget Skolehuuset.
1807. 7.–13.6. Daglig 40 til 50 Børn paa Skolen. Været ved Kirken under Malning og i Hougs Præstegaard om nyt Skolehuus om Mandag og Fredags Aften.
1807. 14.–20.6. Hver Dag denne Uge 20 à 30 Børn paa Skolen. Ellers denne Uge forfattet Udkast til en Skiøde paa nyt Skolehuus.
1807. 21.–27.6. Denne Uge kom daglig 15 à 20 Børn paa Skolen. Om Mandag var ieg med Skoleungdommen af Westfossen ved Hougs Kirke og gjorde reen Kirken efter at have først tilsagt igaar Efta og i Dagmorges. Leverede Præsten et Mandtal og Udkast til Skjøde.
1807. 28.6.–30.6. Hver Dag denne Uge 30 à 40 Børn paa Skolen. Ellers arbeidet flittig paa og fik gandske istand en nye god og stærk Bord stoel til et langt Bord at have i den nye Skolestue. Ellers skrevet en
229 Siden regning ikke var et obligatorisk fag, hadde læreren en egen gruppe for elever som fikk undervisning i regning.
230 Jf. innførsel uke 28.6.–30.6. 1807.
Kollect-Ansøgning for Niels i Gaden, og en Ansøgning til Kongen om Skilsmisse for Anne Olsdatter Fosen. Om Lørdag Eftan været i Hougsund Forliig-Comissionen angaaende, og ved Kirken angaa ende Malningens Paasyn.
1807. 5.7.–11.7. Hver Dag denne Uge 30 à 40 Børn paa Skolen, med 4 Fiskomitter iberegnet. Den 9de om Torsdag Eftan været i Hougs Præstegaard om Skolel. og videre Berammelse Skolen angaaende. Begyndt at diktere en Ansøgning for Westfos-Skolens Gaardparter
1807. 12.7.–18.7. Onsdag var Sognepræsten, Hr. Schmidt, i Skolen og lignede231 det manglende Bidrag til det nye Skolehuus. Ellers disse Døgn arbeydet færdig en vidtløftig Ansøgning om Skoleinddelingen.
1807. 19.7.–25.7. Hver Dag denne Uge 20 à 30 Børn paa Skolen. Hugget Brænde i den nye Skolegaard og begyndt at flytte endeel derop.
1807. 26.7.–31.7. Kiørt op 3 Læs Hoen og Stocker fra den gamle til den nye Skolebolig.
1807. 16.8.–22.8. Hver Dag denne Uge 10 à 20 Børn paa Skolen. Kiørt 2 Læs af Fløtning, hvoraf mest Brænde m.v. Ellers baaret op meget Fløtning Aften, Morgen og Middag. Malt og giordt ellers noget smaat.
1807. 1.9.–5.9. Daglig denne Uge 10 à 15 Børn paa Skolen. Om Tirsdag i Hougsund og atter om Lørdag været i Præstegaarden og paa Petra borg232 angaaende Skolehuusets Betalning.
1807. 6.9.–12.9. Tirsdag i Præstegaarden angaaende Skolehuusets Betaling.
1807. 27.9.–3.10. Hver Dag denne Uge 10 à 16 Børn paa Skolen. Afs mid og forfærdiget 2de smaa Spiger-Bor og dreyet Knotter til. Søn derlemmet og sat sammen mit Lommeuhr. Det gik godt, men sprang ved Kamhjulet. Giordt en Uhrhammer af Staal.
231 Ligne: bringe i balanse.
232 Petraborg: I årene etter 1802 bygget Niels Otto Omsted, som var arving til Fossesholm, en forminsket versjon av Fossesholm og gav den navn etter sin kone, Petronelle/Petra.
1807. 4.10.–10.10. Hver Dag 12 à 15 Børn paa Skolen og sad i Kammeret. Sat gandske i stand mit Lommeuhr ved at skiøde Traadsen ved Kam hjulet. Skrevet en Levøhre-Kontrakt233 for mine Forældre, og Liig testamon over Hændrich Ruud. Skrevet en 5 à 6 Brev for Soldatkoner, og fløt op til det nye Skolehuus tidlig og seent.
1807. 11.10.–17.10. Mandag fløtte ieg med Resten op i mit nye Skole huus. Tirsdag begyndt med Skolen og haft daglig denne Uge 10 à 15 Børn paa Skolen.
1807. 20.12.–26.12. Tirsdag forfattede ieg en rigtig Specification over ald Kirkernes Udgifter med forklaring af den gamle Kirkestoel234 med Forordninger.
1808 [154/76B]
1808. 1.1.–9.1. Været 2 Ganger paa Petraborg. Mandag været i Houg sund ved Skolekommissionen eller Amts-Inspectionens Samling. Almuen yttrede stort Bulder og Knurr. Lørdag skrevet alle Skolens Børn i Klasser. Mødt Forældre-uvillie.
1808. 10.1.–16.1. Begyndt med Skolens nye Indretning, det ½ Antal, 60 Børn, daglig i Classer.
1808. 17.1.–23.1. Hver Dag det halve Antal af Skolens Børn efter Klasser. Ellers arbejdet efter egen Opfindelse en Skole-Lese- og Stave-Tabel sammen og skrevet en Fraktur-Bogside235 dertil.
1808. 14.2.–20.2. Mandag Aften i Hougs Præstegaard og faaet noget for Læseselskabet. Støbt selv Lys og indrettet Vegerne dertil. Skrevet Liig
Testamon over Erich Gulbrandsens Kone. – Skrevet noget paa Læse tavler og forbedret Læsetavlens Indretning.
233 Levøhre-Kontrakt: livøre-, føderådskontrakt.
Kirkestol: protokoll over kirkens eiendommer og faste inntekter samt inventar.
Fraktur: egentlig gotisk trykkskrift. Her antagelig håndskrevet etterligning av trykkskriften.
1808. 15.5.–21.5. Afskrev endeel saakaldte Budstikker om vor Krig med Sverrig og skrev Mandtaller for Sembs- og Fiskum-Fierdinger til Undersøgelse af hvad Forraad af Levnedsmidler i hver Familie.
1808. 25.9.–30.9. 2de Morgener tidlig hugget og baaret hjem 2de Bir ker til Svenskekjære-Armer. Hjulpet kona som vadsket Linnet Klær 1 Dag. Ellers fra Tirsdag Morgen til Ugens Udgang selv slaaet alt Lee ret og tilmuret et stort Stykke under Skolehuuset, samt muret under Væggene under Stuevinduerne.
1808. 23.10.–29.10. Skrevet Fattig-Listen og Liste over alle Iord- eller Brødløse, Inderster og Strandsiddere i Westfoss paa min Side.
Statsarkivet i Kongsberg oppbevarer en klokkerbok som Peder Amund sen førte så lenge han var klokker i Fiskum, altså fra 1794. Som tittelen viser, har han langt på vei sett lærergjerningen og klokkerembetet under ett: En Ministerialbog over den tilvoxende Ungdom udi Fiskum Skole Laug samt Døde, Fødde og Copulerede udi Fiskum Kirke Sogn paa Egers Præstegiæld. Forret ted ved Peder Amundsen.236 Undervisningsplanen som her gjengis, er ikke datert, men må være fra tiden som fastskolelærer i Vestfossen, mest sannsynlig i forbindelse med innflyttingen i det nye skolehuset i Vest fossen i 1808 (jf. dagboka 17.–23.1.1808).
236 Tittelbladet i klokkerbok for Fiskum nr. 2, 1794–1850. Undervisningsplanen innført i klokkerboka på fol. 41B. https://media.digitalarkivet.no/view/1088/51
Hver Morgen, efter en kort Morgenandagt: Udenads Afhørelse, hvormed forbindes Catechisation enten over Religionen eller Moralen, derpaa:
iiD e N c lasse o G iiiD e c lasse mø D er tilli G e hver: Mandag Onsdag Fredag Skriv- og Regneøvelse Form: Skrivning; Skrift læsning; Underviisn: i Modersmaalet; Retskrivning, Dictering etc.
Efterm: Regning efter Bog og udaf Hovedet; Geometri; slaa op i Bibe len, Psalmebog og andre citerede stæder; eventl. Forstandsøvelse og almeenvigtige Begrebers Forklaring
Læseøvelse
Form: Historie og Iord beskrivelse, den eene og Astronomie, Naturlære og Naturhistorie; Den anden Onsdag: Cate chisme og samtale over det Læste.
Efterm: Sjælelære, Anthropologie og Sund hedslære, den eene om Pligter og Rettigheder, i særskilt Landets Love; eller Bibelsk Historie og moralske Fortællinger.
Den anden Onsdag: Samtale over det læste.
De N i ste classe mø D er alle N e hver:
Skrive- og regneøvelse, nemblig: Eftersom Omstændig hederne fordre, enten skrivning og hvad did henhører ald Dagen, eller: Regning og hvad did hendhører ald Dagen. – Gientagelse af det i Ugen lærte, herover een af Lærlingerne holden Bog.
Tirsdag Torsdag Løverdag Formidag: Læse- og Staveøvelse i Bog. Lær lingerne inddeles i a,b,c. Catech., Psalme- og Læseboglæsere inden i. –Eftermid: Fælles Læseog staveøvelse paa den store Skole- eller Læse tavle.
Formidag: Første Under viisning i Skrivning og Skriftlæsning. Til Slut ning Forstaaelsesøvelse. Eftermid.: Øvelse i at kiende Test. ved Brug af min Læse-Tavle. Regning udaf Hovedet og Stav ning, ligesaa af Hovedet.
Formid.:Læse- og Stave øvelse i Bog, ligesom Tirs dag Formiddag. Forklaring og Udvikling af den fore satte Ud[ … ] og Begrebers Udvikling. Gjentagelse af det i Ugen lærte. Eftermid.: Ferie til Skoleholderens fornødne Tarv og Skole husets Reengiørelse.
Peder Teye opplevde og kommenterte i dagboka en rekke kriger i tiden.
Den første var det som bare ble en trussel om krig i 1772, da Peder var fire år gammel. Faren hans var blant dem som ble utkommandert til en beredskapsstyrke (se dagboka 30.11.1772 og rammetekst s. 88). Så var det tyttebærkrigen høsten 1788, der Eikerske kompani også måtte ut i felten. (Se flere innførsler i dagboka f.o.m. 8.9.1788 og rammetekst på side 100). Kapellan Aagaard Smith fra Eiker fulgte troppene som prest, og ble utnevnt til feltprost. 237
Mer skjebnesvanger var den lange, nesten sammenhengende perioden av kriger som har fått navn etter Napoleon Bonaparte, og som vi kan regne fra Napoleons statskupp i 1799 til hans endelige nederlag ved Waterloo i 1815. For Danmark og Norge dreier det seg om følgende kriger:
SLAGET PÅ KØBENHAVNS RED 1801. Den 2. april 1801 gikk en engelsk flåtestyrke under kommando av admiral Hyde Parker og nestkom manderende Lord Nelson til angrep på København med det formål å tvinge Danmark ut av nøytralitetsforbundet med Preussen, Russland og Sverige, inngått 16. desember året før. Selve slaget foregikk 2. april. Situasjonen hadde på forhånd vært så truende at kongen hadde samlet tropper, også i Norge. Eikerske kompani ble mobilisert og satt på «lan devakt» i Fredriksvern (Stavern) og Hokksundske kompani i Fredrik stad fra 30. mars (jf. dagboka 30.3.–31.3.1801). Sogneprest Frederik Schmidt på Eiker skrev og fikk samme år trykt «Sang for de danske og norske Søekrigere».
KRIGEN MOT ENGLAND 1807–1814. England gikk til angrep på Danmark 16. august 1807. I drøye to måneder var Sjælland og København besatt av britiske styrker, det meste av tiden under våpenstillstand. Men i dagene 2.–5. september ble København bombardert, og 19.–20. oktober dro bri tene av gårde med den beslaglagte dansk-norske krigsflåten («flåtera net»). Sogneprest Schmidt oppholdt seg i København denne høsten og har i sine dagbøker gitt en øyenvitnerapport fra begivenhetene der. 238 Han kom hjem til Eiker 29. oktober. Den første søndagen deretter, alle helgensdag, holdt han en preken som han fikk trykt med påskriften: «Indtægten anvendes til Understøttelse for de udkommanderede Nor
237 Artikkel om Johan Aagard Smith på lokalhistoriewiki.no.
238 Schmidt, F. 1966.
ske Tropper». Kort tid etter flåteranet gikk Danmark-Norge i allianse med Napoleon (31. oktober). Krigstilstanden med England varte ved helt til Kieltraktaten ble undertegnet 14. januar 1814.
KRIGEN MOT SVERIGE 1808–1809. Danmark-Norge utstedte krigser klæringen 29. februar 1808, men dette ble bekjentgjort først den 14. mars. Svenske tropper gikk inn i Norge de første dagene av april, først i Rørostraktene, så flere steder i Sør-Norge fra Kongsvinger-traktene til Østfold. Krigshandlingene pågikk til i begynnelsen av september. Minst et sekstitalls gutter fra Eiker døde i krigstjeneste, på slagmarken eller på lasaretter i Enningdalen, Fredrikstad eller Christiania. 239 Fra 7. desem ber 1808 var det våpenhvile, men fredsslutningen kom ikke i stand før den 10. desember 1809 (jf. «Krigen 1808–1809» i sakregisteret.)
KRIGEN MOT SVERIGE, PREUSSEN OG RUSSLAND 1813–1814. Kong Frede rik 6. av Danmark erklærte på nytt krig mot Sverige 3. september 1813, og mot Preussen og Russland den 22. oktober samme år. Danmark-Norge hadde inngått en fornyet allianse med Napoleon 10. juli. Denne krigen medførte ikke kamper på norsk territorium, og fred kom altså i stand mellom disse maktene og med England i Kiel 14. januar 1814. Kong Fre deriks avståelse av Norge til Sverige var en del av fredstraktaten.
KRIGEN MOT SVERIGE SOMMEREN 1814. Selvstendighetsreisningen, grunn loven og forsvaret av den nye norske statsdannelsen førte til en ny, kort krig med Sverige. Svenskene inntok Hvalerøyene den 28. juli og gikk over grensen østfra to dager seinere. Denne gangen ble de gamle lovenes bestemmelser om folkevæpning satt i verk, det vil si heimevernstjeneste for alle våpenføre menn. Peder Teye innskrev seg «til den almindelige Bevæbning» ved Eiker telthus (militærdepot) allerede den 4. juli. Den 28. juli, dagen etter det svenske angrepet, møtte hele «Bøigdebevæb ningen» til mønstring for kapteinen. Det gjaldt også Peder Teye, 46 år gammel og sitt dårlige bein til tross. Men dette heimevernet kom ikke i kamp. Freden kom med Mossekonvensjonen den 14. august.
239 Tittelbladet i klokkerbok for Fiskum nr. 2, 1794-1850. Undervisningsplanen innført i klokker boka på fol. 41B.
1809. 16.4. Forrettet ved Hr. Hebers Offerdag. Var i Liigfæren efter Niels Gullixrud. Jeg gik hiem om Midnat over Isen. Hver Dag denne Uge 30 Børn omtrent til Underviisning. Ellers digteret et Opkast til en Kontrakt om Kirkeregnskabet, skrevet Breve og besørget til Kir keforst[anderen?] som ifølge samme mødte hos mig d. 22de Efter middag angaaende de 1000 rd. Som skal erlægges for Kirke-Blyet til Skole-Cassen.
1809. 23.4.–30.4. Skrev paa et langt Brev til Gram om Huskoms Auction. Om Eftermiddag gaaet til Houg og meldt Provsten Udfaldet med Mødet om 1000 Rd. for Blyet. Daglig omtrent 16 Børn paa Skolen. Skrev et langt Svar til Provsten om Bøndernes Beslutning om Over skud til Skole-Cassen af Tag-Blye. Gik til Hr. Provsten dermed om Torsdag Aften. Det kom til at gaae til Stiftet med Posten. Om min Skoleløn havde ieg og skrevet deri.
1809. 1.5.–6.5. Rolig hiemme, undtagen ieg gik til Teye til mine Foræl dre. Hver Dag 12 à 15 Børn paa Skolen. Tirsdag med som Arbeider paa Jordfallet ved Bomengen. Leed Ondt ved at blive gjennemvaad. Ellers denne Uge hugget Huller for Ekerne i nogle Nav. Læst noget. Skrevet noget angaaende en nye Skrivelse fra Stiftet om Kirkeblyet.
1809. 14.5.–20.5. Mandag: mødte i Præstegaard Eftermiddag og skre vet Svar til Stiftet for Almuen. Holdt skole i 2 Formiddager. Tirsdag: Afskrevet og omdeelt en Ansøgning for Augustinus til Regjerings Commissionen. Var i Præstegaarden efter Middag. Onsdag: holdt Skole i ald Dag og vært i Præstegaarden om Aftenen og fik Provstens Paategning. Torsdag: reist om Morgenen tidlig tilbaads fra Langebro og gaaet heelt til Christiania. Fredag: været paa Tugt-Huus-Contoiret og paa Stiftamtmandens Contoir. Gaaet tilbage til Gjellebæch. Tors dags Aften var ieg først hos Præsten Pavels paa Fæstningen og siden paa Bispegaarden i Opsloe. Lørdag tilbage til Drammen, til Tveten og til Westfossen. Laa Natten til 19de i Waterland og Natten til 20de ved Gjellebech. Begge Aftnerne uden al Maade træt og lemster.
1809. 28.5.–3.6. Mandag, Tirsdag og Onsdag haft nogle Børn paa Sko len, og arbeidet endeel paa min Svendskekjerre-Bom. Skrevet Copier til en Contract og Kirkeregnskaber. Torsdag gaaet over Fjeldene fra Homlebech til Auction paa Docca240 i Nummedal. Laa med flere Egersfolk paa Fønset Natten til Fredag, hvor vi alle blev tragteret, og reiste hiem om Bingen. Hiem seent Fredag Aften. Træt. Koldt og Regn.
1809. 18.6.–24.6. Gik om i Sembs Fierding og optegnede alle Sorter Saad-Korn og Beholdninger med videre og gik om og optegnede ditto i Westfossen allene.
1809. 16.7.–22.7. Skrevet Resten paa Tiende Mandtallet; en Begjær for Hammer Smeden, og en Ansøgning om Korn for Saugfolket til Regierings-Commissionen.
1809. NOVEMBER. «Herfra mere bestemt som Dagbog.»
[Resten av dette året har dagboka ganske korte og nesten likelydende innførsler for hver ukedag. Disse er ikke transkribert. Men ved slut ten av året skriver han en lengre «Anmærkning» der han blant annet framlegger diverse moralske og psykologiske betraktninger. Dette gjengis i det følgende:]
Novbr. 8de erfarede jeg, at jeg icke er oplagt for noget enten stort eller dannet Selskab – at det man ønsker: Fornøielse, Sindsvederqvægelse og Opmuntring, der mindst er at finde, eller ligesaalidt som i et Sel skab af raae Fraadsere og Drankere – at Omgang med Dydens faa Venner, som ere lige baade i Tænkemaade og Stand, kun bør søges. Jeg lærte: at jeg endnu mangler Fasthed og Bestemthed i Karakte ren til at handle selvstændig, at der er noget som efter Omstændig hederne gjør et stærkt Indtryk paa Mennesket, som kan gandske for
Antagelig Dokka gård ved Lampeland.
virre og nedslaae ham, at det er en Dumhed, at paatrænge sig nogen og en stor Uforsigtighed, at rage dem for nærme som ere over os. Men stræb at bringe de Mindelser du her faaer til gavnlig Eftertanke, til din Forbedring. – Stræb at mage det saa, at andre ville gjærne paa trænge sig dig eller omgaaes dig. Et eneste ubetænksomt Ord for Exempel, om det end i sig selv icke er ondt, kan dog give anledning til at andre gjøre sig foragtelige Begreb om vor Forstand og vort Hjerte, og i Overmænds Nærværelse gjøre Hinder i vor Lykke. –
Hujus241 2den. Inbuden til en Nabo-Liigfærd – men gav[?] icke Bede mand Tid at tale ud og forsømte saaledes et betænksomt svar – for spildte mig selv derved en beqvem Omgang med mine Naboer. –
Natten til d. 26e hujus blev jeg angreben af en hæftig udtømmende og utmattende Diaree og nogen Knib i Maven. Dagen forud været umaadelig i en tynd Kiødsuppe med noget afsmagende Potetes paa. Jeg maatte om Morgenen besørge mig Kaffe kjøbt og tillavet – hvil ken jeg nu ellers for nogen Tid havde aflagt – som var det eneste jeg kunde fordrage at qvæge mig paa. –
Jeg lærer heraf, at det gaar langsomt med at venne sig til Forsigtig hed og Maadehold og at temme de sandselige Begierligheder og at man ikke uden Skade kan undvære, hvad man engang har vandt sig til, særdeles om det er sked i Ungd. og Opvexten. Hin Diare kunde maaske og have sin Grund i Forkjølelse. 1 gik jeg d. 23de længe og biede paa Ligfærn, og var altfor tyndt klæd 2 Sad siden nærme Dør trækket i Stuen. 3 Seent hjem i Kulden. 4 Stod jeg d, 25e og høvlede i Kulden.
Decbr. 2den føelt mig sund og stærk til Arbeide. Skifftet linnet om Aftenen.
Hujus 3de Nogle ville i Dag, lige mod den bekientgiorde Instruxion fra Biskoppen, absolut faaet sig tegnet; men jeg bevilget det aldeles icke.
241 Hujus: latin, «dennes». Ofte brukt ved dateringer, f.eks. den 15. hujus = den 15. i denne måned.
Hujus 4e Skrev jeg gandske om igjen et heelt Blad bag i min Skole Journal; om Lærlingenes Kundskabs Betegnelse, i en bedre Form og Orden: Mensket gjør aldrig noget saa fuldkomment, at han jo effter nogen Tid vil finde Feil derved naar han opnaar tydeligere Forestil ling om Sagen.
Omtrent fra den 13de November 1809 begyndte jeg paa at lære Cam pes Ledtraad i den christelige Religion242 udenad. Til Maanedens Udgang havde jeg indprentet mig dens 1ste Capitel. Lidt længere hend fant jeg, at jeg havde en skiult Skat deri, som jeg, til liden Ære for mig, med Ydmygelse maa tilstaa at jeg hidtil ikke ret kjendte, thi blot ved en flygtig, eller løselig overfaret Læsning havde jeg hidtil ikke gjordt mig fortrolig med dens Aand. Men nu begynder den at blive min Forstand og Hjertes sande Ejendom.
242 Campe, Joachim Heinrich (1746–1818), tysk pedagog og forfatter. Jf. liste over Teyes bøker, s. 286ff..
En forbedret Orden i denne min private Dag-Bog begynt med Aaret: 1810.
Plan: Ved adskillige sammenstødende, af det alkjærlige Forsyen ledede, ikke aldtid behagelige udvertes Omstændigheder, opvaktes jeg til en mere sund Eftertanke; ved Tiid, Erfaring og en flittigere og bedre Brug af de Hjelpemidler Forsynet skjænkede mig, modnedes min Dømmekraft, Fornuften hjalp mig at betragte Tingene og Handlingerne i deres Forbindelse og Følger, og saaledes lærte jeg efterhaanden at gjøre mig tydeligere Forestillinger; at adskille det Sande fra det Falske; det Ægte fra det Uægte; det Nyttige fra det Udue lige: Et bedre Begreb dannedes hos mig om en saadan Bogs Indhold, Form og Førelse i det jeg i Tankerne forbandt et fornuftigere og nytti gere Øyemed dermed.; hvis Plan omtrent vil blive følgende: – I Mate rien, der indføres Datumviis, efter fuldendt Dagværk, det sidste om Aftenen, optages:
1. Hvorvidt jeg den Dag opfyldte min egentlige Kalds og Embeds pligter; Hvilke udvortes Hindringer der mødte mig, eller særde les Leiligheder der gaves mig til at virke med mere eller mindre Hæld i mit Kald; hvilken Methode jeg brugte, og hvad der for nemmelig lykkedes mig; hvilke bedre Indsigter jeg opnaaede og hvilke feil jeg opdagede i min Læremethode, og overhoved, i mit heele Embeds Førelse; hvorledes en eller anden Forseelse blev behandlet, og Følgen deraf; endelig hvad besynderligt Ondt eller Godt jeg bemerkede hos dette eller hint Barn i sær og hvad Frem gang i sand Forædling og Sædelighed mine Skole Elever i Almin delighed, som den Grund jeg skulle dyrke og nedlægge min Sæd hos, til denne eller hin Tid maatte have gjordt og opnaaet.
2. Hvad mærkværdigt der den Dag tildrog sig i Verden, i det offent lige eller private; hvad godt der blev indrettet til at fremme Borgernes Velfærd i Særdeleshed, eller Menneskehedens Kultur i alminde
lighed; hvad der gav Anledningen til denne eller hin mærkvær dige Begivenhed; hvad Følger det havde i Landet, i denne eller hin Egn eller Præstegjæld, i denne eller hin Folkeklasse, saa velsom Finantsernes Tilstand; Mangel eller Overflød af Korn og andre Næringsmidler og Fornødenheder; disses Priser; Fol kets Næringsveje og Levemaade; Høstens Udfald i denne eller hin Egn, af dette eller hint Produkt; Besynderlige Phenomener i Naturen eller et usædvanligt Veirligt; hvilke Daarligheder og Laster, Udsvævelser, Luxus, Vaner, Fornemmelser og Forfængelig heder, Fordomme og Vildfarelser der herske i Besynderlighed.
3. Korte Bemærkninger over mine egne private Omstændigheder: med hvilke Arbeider og sysler jeg var med-beskjæftiget uden for skolen i Fritimerne; hvad særdeles Godt jeg den Dag fant Leilighed til at gjøre eller stille for mig selv eller andre; hvilke Kundskaber jeg tillagde mig og hvilke bedre Begreb og Indsig ter jeg opnaaede i dette eller hint; hvilke forsætter og beslutnin ger jeg fattede; hvilke følelser, der ved denne eller hin Leilighed eller Forfatning besjelede mig; min Sjels og Legems Forædling og særdeles Sundhedstilstand; Min Levemaade særegne Huus lige Omstændigheder; i hvilke særrdeles critiske, tilfældige, i en eller anden Henseende farlige, ubehagelige, ufordeelagtige, eller frygtelige Forfatninger jeg kom i, mit Forhold deri, hvorledes jeg reddede mig ud deraf, hvad der gav Anledningen dertil, og hvad Følger det havde; hvilke særdeles forbindelser jeg ingik, hvil ket VenskabsForhold jeg maatte staa i med denne eller hin eller mine samtidige Bekjentere i Almindelighed; hvilke betydelige Forandringer der maatte indtreffe i min Familie, eller med dem mig nærmest paarørende; og ellers hvad der maatte have nogen Indflydelse paa mig eller det Almindelige. Disse vil omtrent blive de Stoffe hvorover denne Bog skal indeholde korte Anerkninger, der icke hver især kan finde Stæd under enhver Datum; men kun det, som til enhver Tid, efter min Dom, var mest paafaldende og
nyttigt. – I Randen, der faar Form af en Almanak, udmerkes ved Tegn eller faae Ord, det medst mærkværdige. – I Øvrigt maa undgaaes ald Vidtløftighed og Uvæsentlighed.
1809. Decbr. 9de om Aften; lidt d. 10e og 11te om Morgen. P. Amunds. Teye.–[169/84A]
1810. 1.1. Forrettet jeg ved Hr. Heber en taalelig Offerdag ved Fiskum. Isen var i dag skiøn at spasere med nogen nyesnee paa, som hidtil upassabel med Hæst formedelst det linne Veir og Regn. Læst udenad i det 5te Capitel. Brændt Caffe, skrevet paa Testamon, skiftet Linnet om Aftenen. Tog feil ved at føre Mæsseskiorten forkært paa Præsten, som dog ingen videre Følger havde, da det icke kunde bemærkes. Fre den med Sverig er nu bekjendt som sluttet den 10de Decbr.
Jeg er sund og vel, Forretningen gaaet vel. 1809 Decbr. 18. fik jeg bedre Indsigt i, at almeen vigtige begrebers Forklaring og Forstandsøvelse bør, som beslægtede Undervisninger, høre sammen. Mod Aftenen denne Dag fandt jeg ulyst til Catechisationen, men sejrede over Sandseligheden og blev min Pligt troe! Den Tanke, at jeg mueligt kunne gaae glip af, eller lide Tab paa min Skoleløn, som nu for største Delen har staaet inde i 2 Aar, plagede mig meget med adskillige traurige Tanker igjennem dette sidstløbne Aar. Det gjorde mig Skoleembedet kjedsommelig, hvilken jeg dog stræbte saa godt jeg kunde at opfylde. Jeg beroligede mig vel ved Hr. Provst Schmidts ædle Tænkemaade og Løfte, men troede dog der kunde indtræffe Omstændigheder som kunde gjøre det broget nok for mig. –
Beslutning. 1809 Decembr. 22e opstod den Beslutning hos mig, ved at kaste et flygtigt Gjennemsyen i Treumans Udtog af Bibelen243: her
effter at slutte Skolen hver Aften med 1 Capt. Læsning især af Jesu Syrachs Viisd.244; af hvilken jeg lovede mig god Nytte. – En Hensigt med denne Dagbog, maa det og blandt andet være, kortelig at gjen tage det den sidste Time af Ugen.
Feil. I de 4re sidste Uger af forrige Aar, da jeg deels havde mange Børn paa Skolen, fant jeg det icke klogt pludselig at gjøre den Forandring strikte at tage dem klasseviis – da jeg hidtil formedelst de arme kri gerske og besværlige tider, der holt mange Børn ved Betlerstaven, icke havde kunnet gjordt det, men slæbt alle Børn frem i fleng, lig den som slæber en alt for tung Byrde, han gjerne vil bringe til maalet, men for sinker sig kun mere; eller den Landmand som vil gjøre ald sin Jord frugtbringende paa en Gang; eller den, som vil gjøre alt paa een Gang, men gjør intet eller saagodt som intet.
Ved min Toldreise den 27de Decbr. Begik jeg blant andet den Feil uden Grund at fortælle paa N. Ruud, at jeg havde faaet Mad paa et andet Stæd, Klunderud; jeg merked strax af den Frivolitet det anle digede, at jeg derved begik en dum Streg, nemlig i det at jeg paa dette Sted ogsaa gik til Bords. Følelser. Ved den megen Sygdom, af 3 og 4 Sængeliggende i hverandet Huus gjennem Aassiden m.v., og Folkenes desuagtet besynderlige Forhold paa et og andet Sted, og den tiggerladende245 og mig modby delige Forretning at hente Told, stemtes efterhaanden mine Følelser til en besynderlig Contrast, af snart medlidenhed; dog jeg var icke istand til at føle denne med Varme, men omstemtes snart til en Art intetænkende Flauhed eller Modløshed.
1810. 2.1. Mødte i Hougs Præstegaard tilligemed de øvrige Skolehol dere, da Hr. Provsten Schmidt opgjorde Skoleløns-Regnskabet med os alle for de 2de sidste Aar. Ellers læst udenad. Om Aftenen skrev
244 Siraks bok: en av de gammeltestamentlige apokryfe (deuterokanoniske) visdomsbøker, angivelig skrevet av Jesus, Siraks sønn.
245 Tiggerladende: tiggeraktige (ODS).
1810. 4.1. Gaaet hiemmefra Kl. 11. Kom nettop da Liigfæren kom. Sang ved Graven og for og efter Liigprædiken. Ved bordet gav nogle Koner Ironie og skrabte Fadene. Tildeels ont i Hovedet fra Morgen af efter haard Søvn. Noget kolde Fødder og lidt Standsning i Uddunstning og Udtømmelse – indtrufen Specul[ation?] – Eftertænken, Blandning af Frygt og Haab havde ogsaa hindret den jevne Søvn forrige Natten. Hjem Kl. 11½ om Aften – gaaet mig noget sveed frem og tilbage over Isen. – Kl. 1½ banket Røeds-Konen mig op om Viin til den for Døden liggende And. Schare. Taushed og ingen god Stemning mellem Folket i Gjæstebudet. Jeg forsøgte at faa min Munterhed i Gang, men tvun gen og uvarig blev den.
1810. 6.1. Læste udenad. Ryddiggjorde og nedflyttet min Høvelbænk til at snekre Læsetavler. Mødte ved Fiskum og sang efter Gravtalen over Andr. Dorgebros Kone. Gik længe og biede inden de kom og blev gjennemkold. Jeg blev inviteret med til Gjæstesælskabet. O. Dram serud gjorde lange, usammenhængende Taler og Sange for og efter Maaltid. Hans Liigtale var ogsaa Aarsag at de kom saa sent til Kirken. Hans Anmodning om at synge hans skrevne Sange, gav mig Anledning til at synge et Par Salmer af den nye Psalmebog, og at anprise denne Bog. Næste Nat en ukysk Forestilling i Drømme, dog uden ond Følge ved Tab af Sæd.
1810. 8.1. Mandag 8de begyndt med Skolen. 7 Børn af de øverste Clas ser. Alle Børn af 1. Classe hørte ieg i deres Udenat og lod gaa hiem. Befundet mig vel – icke nok Herre over mine Drifter.
1810. 11.1. Haft 22 Børn i Formiddag og 24 Børn Eftermiddag af 1 Classe. Arbeidet seent og tidlig paa Bogstavkassen, høvlet og sauget.
1810. 13.1. Havt 20 Børn paa Skolen af nederste Classe Formiddag. Sletspiget tynde Birkespaaner til Bogstaver. Lavet Emner til Lese tavlens Stillads. Gaaet over Fiskum Isen og selv ringt ind Taksigelses
Fæsten om Aftenen. Hjulpet Augustinus at modtage Skoleløn.
1810. 14.1. Søndag. Forrettet Klokkertjeneste ved Taksigelsesfæst ved Fiskum for Freden med Sverrig.246 Hr. Heber prædicket. Denne Fest blev i dag holt ved alle Kirker i Landet.
1810. 15.1.–6.2. [Ikke transkribert. Hele denne perioden arbeider han med sin «Lesetavle» og forteller detaljert om arbeidets gang.]
1810. 7.2. Op Kl. 4½. Ordnet alle Bogstaver og fik, deels ved nogen Hjelp af mine Elever, klistret de store Bogstaver, Latin, bag paa. Udskaaret den smaa Latin flittig indtil Kl. 10.
1810. 8.2. Op Kl. 5. Udskaaret nogle smaa og afpyntet Kanterne paa de store Bogstaver. Klistret flittig bag paa en stor Mængde af de smaa Bogstaver, mens Børnene læste.
1810. 13.2. Op Kl. 5. Udskar Bogstaver til Hougsunds Læsetavle. Klist ret flittig Bogstaver til den samme om Morgen, og Middag, mens Børnene læste. Kogt Olie i Middagsstund. Grundsværtet begge Kas ser om Aftenen.
1810. 14.2. Op Kl. 5. Udskaaret Bogstaver, malet med Sort paa Kasserne etc. Klistret Bogstaver paa mange Remser. Udskaaret Bogstaver til Kl. 10.
1810. 15.2. Op Kl. 4. Skar ud Bogstaver af mange Papremser, ordnet Skilletegne. Klistret Bogstaver bagpaa og beskar til Kl. 10.
1810. 16.2. Op Kl. 4½. Skar fra hinanden alle de smaa og store Latinske. Klistrede alle de store Latinske bag paa og mange af de smaa.
1810. 18.2. Vaagnet Kl. 3½ og lagde i Ovnen. Op Kl. 5. Reenskar en Mængde smaa Bogstaver og ordnet; siden malet Navne paa begge Bogstavkasser og grundmalet mit Skrivepult.
246 Freden med Sverige ble sluttet 10.12.1809, da Sverige ble tvunget til å slutte seg til fast landssperringen mot England. Krigen hadde da vart siden den danske krigserklæringen 14.3.1808. Jf. rammetekst s. 235–236.
1810. 21.2. Op før Kl. 4. Ordnede nogle Bogstaver i Kasserne. Hængt op til Kjødmad. Skrevet min Erfaring om Bogstavpaalægningen i Mid dagsstiden. I Dag begyndte jeg 1ste Gang med den nu istandbragte Læsetavle.
1810. 22.2. Op Kl. 5. Repareret Boxe noget og andet smaat nødvendigt. Var i Hougs Præstegaard Efter Middag med den forfærdigede Hougsunds Bogstavkasse med Tilbehør. Fik Regnskab derom med hr. Provsten.
1810. 9.3. En kunstig Bancofalskner, Bjørn fra Sigdal blev paagreben. Hans Værktøi falt i Øvrighedens Hænder.
1810. 15.3. Op Kl. 4 da der raabtes at være Ild løs paa Bøgden. Afskrev mit Liigvers over Corporal H. Steenseth og opvartede siden som Bedemand i Begravelsen og med Sang i Kirken. Jeg afsang et Par Vers i Huuset og fremtalte for Sørgefølget mine Vers. Det gik taaleligt end skjønt jeg var ængstet og frygtsom derved. Jeg beværtede i Sælskabet til Kl. 9, da jeg tog hiem og sængede.
1810. 16.3. Op Kl. 6. Klædte mig og besøkte Sørgehuuset. De fleste af Selskabet havde siddet over og var meget berusede. Jeg gik hiem, men fik Bud at invitere til Middags, som jeg da forrettede og vartede siden Selskabet op ved Bordet, samt med Kaffe etc. Min Fatning stemmede icke godt med deres berusede Adfærd, frie Tone og deels sticklende Sprog. Jeg var vel icke aldeles flau, men Munden var dog bunden og jeg gjorde bedst i at vogte mine egne Ord. Jeg gik hiem og sængede før Kl. 8, da jeg var meget svirren i Hovedet.
1810. 17.3. Op Kl. 5. Hjalp Konen som gjorde Skolehuuset reent ved dette Arbeid som neppe blev færdig inden Skolarerne begyndte at indfinde sig til Gregorius. Kl. imod 1 spiste jeg et godt Gregorius med Capt. Møller, N. Møllers, N. Steenseths, R. Hornes, Mads i Gadens, Augustinusses etc. til sammen noget over 20 børn. O. Plath fornøiede med Musich. De dantset flittig, drak Kaffe og dantset indtil Kl. 9. Nogle voxne Jomfruer og Piger af Børnenes Sødsken besøgte os om Aften og dantset en Stund. Jeg dantset og noget.
1810. 18.3. Op Kl. 6. Starvet mig lidt til rette i Huuset efter Gregorius. Gaaet om paa Gaden og optaget Alderen paa nogle Børn og formanet til Skolegang.
1810. 31.3. Op Kl. 4½. Mig hændet i første Nattesøvn Sæd uden minds te ukysk Forestilling, men jeg levde i gaar lidt bedre end sædvanligt ved at nyde Melk og især, at jeg gjorde mig til gode med Kaffe i Aftenstid, der nok, ligesom ved sidste Leilighed bidrog. Skrevet flittig i denne Bog og i Skole Journalen. Jeg indførte deri de tilstædeværende Børns Kundskaber i det jeg til Slut hørde dem inden de slap af SkoleKlasse 1. Indførte siden om Eftermiddagen Skolegangen for denne Maaned m.v. i Journalen. Digteret og skrev et Brev for Th. Winswold til Tugthuus-Overinspectøren.
1810. 1.4. Op Kl. 4. Starvet mig. Læst lidt udenad. Affeiet Gulvet. Skrev Resten paa Brevet for Th. Winsvold. Fulgte med A. Besseberg til O. Torsberg, hvor vi spillede Kort til nogle Pæler Brændeviin i Lauge med flere.
1810. 2.4. Op Kl. 5. Starvet mig. Paa Skolen 17 Børn For- og Eftermid dag. Begyndt med den Methode, at opgive Tankesprog og Vers for Ugen, som de bedste Diciple maatte afskrive.
1810. 3.4. Op Kl. 4¼. Gaaet om for at faa Rigtighed i nogle Børns Alder. Skrevet angaaende Læremethode og Kundskaber, hvoraf meget lig ger i mit Hoved i Uorden. Paa Skolen 29 Børn For- og 28 Børn Efter middag. Catechiseret over: Er Faderen og død for dig? – Hr. Pastor Heber som Inspectionhavende, indfandt sig hos os i Dag Eftermiddag og indlod sig i flittige Spørgsmaal og samtaler med børnene. Disse svarte til fornøielse. –
1810. 4.4. Op Kl. 4½. Starvet mig – læst udenad – skrev om min Lære methode. Hug brænde. Paa Skolen 17 Børn For- og Eftermiddag øvers te Classe. Udviklede denne Uges Vers og Tankesprog, skrev, regnet, læst. Til slut Sjelelære til Kl. 6. Gaaet om og varslet til Betaling de for Skolen Resterende.
1810. 25.4. Op Kl. 4½. Digterede og skrev paa en Ansøgning for Røier tenes247 Koner om Forkortelse i deres Mænds Tugthuustid.
1810. 6.5. Op Kl. 6½. Expedeert et Brev med Restanceliste til Lens manden. Gaaet til Houg Kirke ved Ungdommenes Confirmation.–Mit Sind er icke let, men mismodig og ubestemt. Jeg har icke Lyst til nogen Ting. Jeg føler Livets Besværlighed og mig fattes en Medhjelp paa Livets Vei.
1810. 6.6. Op Kl. 4½. Sauget til Vinduesposter etc. Skrev en Ansøgning til Kongen for Røjertenes Koner etc.
1810. 16.6. Op Kl. 6. Barberet mig og lavet mig til Kirken hvor vi havde en Mængde af 240 Communicanter. Starvet mig og holdt siden en liden Auction for Fattig Cassen over N. Hælgeruds og andre afdøde Fattiges Efterladte. Følte mig læmster og træt.
1810. 16.7. Op Kl. 4. Afpudset nogle Knappe i Dreibænken, fik fat med Skrædderen, klipt til enn graa Kjohl. Paa Skolen 11 Børn Formiddag, 10 Børn Eftermiddag. Sjælelære og Forstandsøvelse til Kl. 6½. Skrev en Fortegnelse over Læseselskabets Bøger til Salg.
1810. 17.7. Op Kl. 7½. Starvet mig. Indfandt mig som Klocker ved det fornemme Brøllup paa Schilbred, hvor alle Sognets Præster med deres Fruentimmer vare med flere Fornemme. Forretningen gik for sig Kl. 1½. Jeg holdt godt Gjæsteskab med til Kl. 10.
1810. 20.7. Op Kl.3. Siden taget ald Tagstenen af Bryggerhuset med Hjelp af min Broder Erich. Trælt meget paa at nedtage og bort tilside bære det raadne Huus. Havde nær, da en raaden Stok pludselig brast, faldet ned og forslaaet os fordærvet.
1810. 4.8. Op Kl. 5. Barberet og pyntet mig. Reist i Svendske Kjærre til Steenseth med flere Stæder jeg tilforn aldrig har været. Inviteret for Steenseth til hans lille Datters Begravelse. Sat mig selv over Elven over Hellefos i en gammel Pram, hvor jeg var i megen Frygt, deels for
Røiert: rorskar, fergemann.
Prammens Brøstfældighed, deels for Fossens Tiltrækning, da begge Deeles Beskaffenhed var mig ubekjendt. Til Gevelt sved og mat. Spist Middag paa Hoen. Inviteret ogsaa i Dag til Hr. Midelfarts Begravelse med samme.
1810. 6.8. Op Kl. 4. Gaaet hiem til Teye efter Melk. Repareret lidt paa mine Klæder og pyntet mig. Kl. 12 som Bedemand paa Fossesholm og sang ved Graven ved hr. Peder Midelfarts Begravelse ved Fiskum. Spiste og selskaberede med Sørgefølget til Aftensmaaltid. Hiem Kl. 11.
1810. 7.8. Op Kl. 6. Pyntet mig til Liigfæren hos Steenset, hvor jeg opvartet som Bedemand paa det flittigste, men fik enda høre det var icke til Nøje. Der herskede gyselig Dricken og Kortspil om Natten. Jeg gik hiem Kl. 12½ slett.
1810. 8.8. Efterat have sovet omtrent fra Kl. 1, da jeg falt i Søvn uden at føle noget Ondt, vognede jeg eller kom til en slags Beviidsthed i en meget stærk Besvimelse eller Afmagt. Jeg kunde icke røre den minds te Fing eller noget Lem, hvormeget jeg end stræbede. Det var mig en ubeskrivelig Qval. Jeg tænkte icke mere at skuet det kjære Dagslys eller hørt Fuglenes Sang, men tængte jeg maatte døe uden at vaagne op meeri denne Verden. – Dog! Ved Naturens voldsomme Bestræ belse brød omsider en stærk Sveed ud over Legemet. Jeg fik Lettelse saavidt jeg fik vendt mig paa siden og kom til Brækning. Gik ellers om i Huuserne og skrev op hendimod 30 Personer i Westfossen som ere befængte med Blodsot. Fik ved Bud hentet Medicamenter fra Præste gaarden som jeg og i dag bragte om til nogle Huuse og anviste Maa den at bruge dem paa.
1810. 21.8. Op før Kl. 4. Draget et Læs Sand fra Nordbye. Siden trillet Leer og fyldt i Portrummet. Paa Skolen 3 Børn Formiddag og 3 Børn Eftermiddag, da jeg i Dag giorde Begyndelse med Skolen efter Slaat aand.
1810. 18.9. Op Kl.5½. Klæd og pyntet mig. Inviterte til hr. Captain Møllers Kones Begravelse i Hougs Præstegaard: Jomfru Bachers,
2 Stæder i Hougsund, Hr. Justitsraad Wulfsberg paa Lille Steenseth, Fossesholm, Testman, Capt. Mathiesen, Lieuten. Tofte etc. Jeg mødte i dag Grev Wedel Jarlsberg og passerte den nyeanlagte Vey udenfor Hougsund, som har kostet saa meget Arbeyd og Pænge dette Foraar.
1810. 20.9. Forrettet som Bedemand i Liigfæren efter Frue Møller, en stor og fornem Liigfærd. Kl. imod 3 reiste vi først med Liigfæren til Kirken. Jeg gik hiem derfra Kl. imod 12 om Natten, da Bøndene tog hiem. Der blev drucket en stoer Mængde Kaffe, Punsk, Bisp, Brænde viin og Smørebrød.
1810. 23.9. Kom hiem til Vestfossen omtrent Kl. 8, noget mørkt, men tørt og godt at gaae. Stor Støj og Larm i Drickehuusene og paa Gaden.
1810. 25.9. Op Kl. 5½, pyntet mig færdig, reed derpaa ud i min Bede mands Forretning til Hr. Provst Schmidt i Hougs Præstegaard, talte med ham om Liigpræken over Else Peder Smeden og Madam Sl. Møl ler, som begge skal følges ad til Graven. Inviterte siden i Dag paa mange Stæder til deres Liigfærd. Blev færdig noget før Aften.
1810. 27.9. Op før Kl. 5 og draget et stort Læs Sand fra Nordbye. Siden klæd og pyntet mig til Liigfæren. De fleste indbudne fornemme kom icke. Vi reiste fra Sørgehuuset til Kirken med Liigfæren, de 2de gamle Koner Else Sl. Peder Smedens og Madame Møller i een Liigvogn Kl. 2½ Eftermiddag. Ieg holdt ud i Selskabet til Kl. 12 om Natten, da de fleste var temmelig høirøstet, men jeg fandt mig bedre fornøiet at komme ud af den Sverm i min rolige Sæng.
1810. 29.9. Op Kl. 5. Samlet noget Steen. Ieg tog Mod til mig og begjærte min Betaling noget klekkeligere for min Liigfærdsinvitation med C. Møller.
1810. 13.10. Op Kl. 5. Drog 2 Læs Steen til Rønnaug Hornes. Trillet Leer i Portrummet. Paa Skolen 7 Børn Formiddag. Om eftermiddag roede jeg til Rudstøen efter 300 Stk. Tagsteen; stræbet i Modvind. Slarved og bar den i Vandet langt ud til Baaden saa det gik over Støvlerne. Jeg var glad jeg kom hjem og fik skiftet med tørre Hoser. Jeg trillede
siden mestendeels ald Stenen hjem i Gaarden med Hjulbør. Jeg træl lede saa jeg merkede tydelig det gik over Kræfterne saa jeg intet meer formaaede. Gud være Tak for ald sin Bistand.
1810. 18.10. Ieg gik i Gaaraften om til nogle af Forældrene og tilsagde dem om Børnenes Skolegang.
1810. 24.10. Igaaraften ordinerte ieg at Børnene skulle komme igien klassevis, nemlig hver anden Dag, men kan mærke at Forældrene icke er tilfreds dermed.
1810. 29.10. Ved gjentagen Tænken over Skolemethoden faldt det mig ind, ved at læse i Salsmans248, at ieg ville tage alle de smaa og slette Lærlinge for mig allene om 2de Eftermiddage hver Uge især for at øve dem i Stavning, men forresten tage alle daglig paa Skolen. Men ogsaa denne velgrundede Plan fandt ieg betænkeligt at proponere, da enhver nye Maade som viger fra den gamle Stiil, er forhadt og giør Skoleholderen mistænkt.
1810. 30.10. Op Kl.6 og fik min Kiælke færdig. Indført i denne Bog og ellers ordnet noget. Det er godt at det første Arbeide om Morgenen er at ordne Børnene som de skal sidde sammen, og hver Morgen paa see at de tager den anviiste Plads. Skrev en Formynderregnskab for Anders Hansen Skare, og skrev Fattig-Listerne færdig hos Augustinus til Kl. 10 i Aften, og spiste der.
1810. 1.11. Forældrenes Efterladenhed i at holde Børnene til Skolen, volder mig megen Misnøye. Men jeg bør stræbe at opfylde mine Plig ter og icke tabe Modet.
1810. 2.11. Op Kl.6. Skrev Viinverds Liste ved Lysning af Ovnen. Søgt at giøre dem Brøkers Værd begribeligt ved Exempler. Jeg finder den Methode at tale ret meget og muntert med Børnene god.
248 Christian Gotthilf Salzman: Peder Jensen, eller Anviisning til en fornuftig Baarneopdragelse København. 1791.
1810. 8.11. Katechiseret over «Gud er god» samt hjulpet til at forstaa 3de Artikkel. Ellers blandet Øvelse i Læsning, Skrivning, Regning etc., som jeg rigtig føler mig flau i Hovedet og overlæsset af, hvorfor ieg med utrættelig Fliid skal stræbe eengang at faae ald den Orden som formedelst Forældres daarlige Modstræben paa en lempelig Maade lader sig giøre. Det har faldet mig ind at faae Fosholm-Siden igien forenet med min Skole.
1810. 14.11. I Nat sovet rolig, op Kl. 6¼. Arbeidet paa min Skolejour nals Indretning nu og i Aften fliittig paa Classe-Inddeelingen for Aar 1811. Det samme til Kl 9 til Sængen. Pleiede blandede Øvelser paa Skolen og føler dens Byrde. Katek(iseret) over den 3de Bøn om Mor gen og Aften til mørkt. Mit ved N. Hansen giorde Forslag at forene Fossiden med min Skole var icke lyckedes hos hr. Omsted. Den Tid som Forsynet har udseet til en heldigere Skoleplans Indførelse, er maaske endnu icke kommen. Flere Forberedelser maa gaa forud.
1810. 15.11. Sovet i Nat rolig og godt. Op Kl. ½ slet. Skrev noget, klædde mig færdig og gik i Lysningen til Hougs Præstegaard. Fik lykkelig aflagt Regnskab til Provsten for Skole-Cassens Tilkommende af Kir keejerne. Ieg var særdeles glad ved at ieg fik godtgiordt mig Regnin gen over Skolens Bryggerhuus’ Istandsættelse som i denne Sommer har skaffet mig megen Møye. Gud være tak for din Bistand; du som giver enhver redelig Bestræbelse et godt Udfald.
1810. 16.11. Sovet i Nat godt og rolig. Op Kl. 5½. Skrev Toldliste nu og i Aften, som sædvanlig ved Ovnslysningen. Indskrev endeel Commu nicanter til Kl. 10½, føjet mig i Sæng.
1810. 21.11. Op Kl. 6 efter god Nattesøvn, da jeg igaar fik Luftet sæn gedynerne og redt dem. Jeg føler mig meget trættet ved den blandede
Underviisning og Børnenes Uregjerlighed. Irettesatte Johannes Møl ler strængt for hans mocante249 Forhold. Gav I. Ilen [?] en lille Ørefig.
249 Mocant: spotsk, hånlig.
1810. 10.12. Drev Skolen i ald Dag flittig og fortælte til slut 1 Stykke af Robinson250 .
Anmærkninger ved dette Aar (1810) [195/97A] Kornhøsten er overalt i Norge faldet rigelig og vel ud. Agrene stod overalt velsignet med en overflødig Rigdom af Korn, og det blev godt indberget. En usædvanlig Mængde af Potetes er, meere end nogen Tiid, lagt Vind paa at avles. Høe-Høsten var heller icke slet, men sna rere meget god og overflødig. Overalt var det i heele Sommer overflø dig Havn, baade i Skove, Braater og Enge for Kreaturene, thi der traf ingen Tørke. Korntilførselen til Drammmen og andre af Landets Søestæder har heller icke været ringe, men de bleve forsynede med en Mængde af alle slags Kornsorter. Allene av Suul eller Fedevare var liden eller ingen Tilførsel, da den paa Søen bestandig herskende Englænder opbringer alle slige Ting. Heromkring i Stiftet er, ved Øvrighedens Foranstaltning, overalt bleven oprettet Bøigdemagazi ner, blandt hvilke det Egerske nu allerede i Aarene 1809 og 1810 have giordt Bøigden uskatterlig Nytte, især i det sidste af disse Aar, da over 1000 Tønder Havre deraf udlaantes til Sæd. En anseelig og meer udvi det Bygning for dette Magazin blev mod Høsten 1809 istand.
Den norske Armees Anfører, Prints Christian til Slesvig-Holsteen, som ved sit viise Forhold gienoprettede Freden med Sverrig mod Slutningen af Aaret 1809, blev udnævnt til Tronfølger i dette Land og drog som saadan hen til Sverigs Hovedstad i dette Foraar, og blev strax derpaa, som det af alle Omstændigheder sluttes, bragt af Dage ved Gift i en Drik. Vort Land er nu opfyldt med en Mængde Papir pænge, der fornemmelig siden Krigens Begyndelse med Sverig, er af Regjæringen udstæd og sat i Omløb. Til at afhielpe Mangelen paa klingende Skillemynt er en icke mindre Mængde Privatmænds Sæd
250 Daniel Defoe: Robinson Crusoe i J.H.Campes bearbeidelse. Jf. innførsel 3.2.1799 og 12.12.1810.
ler gjordt Giængse istædenfor Pænge. Alt dette har gandske utroelig meget nedsat den offentlige Credit, og jaget alle Vare til uhørte Priser.
1810. 12.12. Op. Kl. 7. Arbeidet flittig Skoleundervisning. Katechiseret over Gud gav de Mænd ved hvilke Bibelen skreves, Kraft til slige Gier ninger. 3de Skoleholdere kom til mig i Formiddag angaaende Pænge regnskab og Viinverdspænge m.v. Brugt Læsetavle. Fortsat Robinson i Skumringen. – Skrev overmaade flittig i Aften paa Opkasted til min Ansøgning indtil Kl. slog 12. Siden laa ieg endnu vaagen i Sængen til den slog 1.
1810. 14.12. Op Kl. 8. Paa Skolen. 16 Børn Formiddag, 14 Eftermiddag. […] Drevet Skolen med Iver. Givet en Dreng, Buskeruds, en Ørefig øyebliklig for hans Ustyrlighed.
1811 [196/97B]
Resultater af og Mærkværdigt for Ianuar Maaned [197/98A]
Høepugeren faar nu denne sin Vare betalt med 9 à 10 Rdr. pr. Skip pund, det er omtrent 20 Rdr. pr. Kubik Favn. Det synes en Lycke for dem, men – umueligt gjøres det for hver uformuende at kunne føde Qvæg og nyde det vigtige Næringsmiddel som dette yder. Den 6te var jeg to Gange i Tornet og ringte selv baade anden Gang og sammen. Blev deraf angbrøstet251 til Korbønnen. Siden stærk Mæle og godt oplagt till Sangen. Den 9de adskilte Lærlingene saaledes at de Slet teste gaar paa Skolen hver Formiddag, de øvrige Eftermiddag. D. 10de mødte mig dog den Fortræd at Capt. Møllers Børn kom tvertimod min Indretning. D. 30te mødte mig atter den Ubehagelighed , at Capt. Møller ville paatvinge mig sine Børn baade at paavære Skolen For- og Eftermiddag tvert imod Indretningen. Ieg kjevledes alvorligen med ham derom paa fornuftigste Maade.
Angbrøstet: andpusten.
Den 9de om Eftermiddagen var jeg modfalden og lidt tungsindig for medelst min bestandige Ensomhed og Indesiddende.
1811. 1.3. [199/99A] Forrettet som Marschalk og Klokker tillige med Klocker Strøm ved Amtmand Hofgaards Jordefærd paa Darboe. Vore Forretninger i Huuset og Kirken og ved Graven gik hældig. Der hers kede megen Orden og Sædelighed i dette fornemme Sælskab, som jeg havde den Ære at spise og omgaaes med indtil Slutning. Hiem Kl. 11 om Natten
1811. 16.3.–17.3. Lørdag. Tidlig i Møllen og fik malt Gryn. Fik knap Tid til at pynte mig og Huset i Orden. – Holt et stort og fornøyelig Grego rius med over 30 Disciple. Holt siden fornøyelig Sælskab i Liigfærn hos Niels Hegstad om Eftan.
1811. 24.3. Skrevet og læst udenad over Iisen idet ieg mødte ved Kirken Kl. 12 for at synge over Christen Bolleruds Barn. Jeg udstoed denne lange Aften megen Qvalm. Jeg merket at jeg her var indtraad med Vens fortrolig Glæde blant Spottere, hvorved Sjelen skjændes. Jeg tog endelig til alvorlig Gjenmæle og Forsvar da Vertens Broder, Ole Th. Raaen, gik over Skoen med Klængerie. Maatte jeg kun lære Viisdom deraf. Jeg kom endelig hiem Kl. 2 om Natten. Gud være Tak for din Bistand.
1811. 21.4. Skrevet, speculeret og grandsket meget i Kirkens gamle Documenter og Forordninger hvorved jeg har fundet bedre Indsigt om Landoppebørslen og andre Indtægter.
1811. 28.4. Hafde mod Aftenen Conference med 2de af Kirkeværgene om Kirkens Landskyld-Taxt m.v.
1811. 29.4. Efter Middag mødte – efter Tillysning – Kirkeværgene og nogle andre fra Frigodsene – Hr. Jørgen Omsted252 behagede at ind
252 Jørgen von Cappelen Omsted (1781–1848). Eier av Fossesholm.
finde sig – andgaaende Kirkejordens Bet[aling?] m.v. Kirkene ved kommende. Det gik ordentlig til.
1811. 18.5. 6 Discipler indtil Middag. Givet Johan M. Møller døgtig Riis. Jeg befalede ham mange Ganger at læse høit, men kunde icke faa ham til.
1811. 3.6. 2. Pintsedag. Gaaet om Natten da Veyret var skiøndt, med en Ven udgjennem Bøygden for at divertere os. Hjem igjen om Morgen Kl. 4. Sov kun nogle Timer og maatte op og i Kirken.
1811. 9.7. Gik jeg strax om Morgenen til Hougsund og saa Bataillonen gik igjennem, eller blev mynstrede for Printsen253, hvorved var megen Fornøyelse. Derved blev opført Militær-Musik. En stor Mængde Mennesker var forsamlede.
1811. 24.8. 7 Discipler Formiddag. Ellers kom min Broder Erich idag, og vi arbeidet i ald Dag med at omlægte og omtække Stenen paa Sko le-Bryggerhuuset.
1811. 8.10.–12.10. Drevet meget ivrig min Skole. – Modtaget Tiende. – I sær arbeidet om Aftenerne og Morgener paa en Promemoria for os alle Skoleholdere. Erfaring herved: en altfor vedholdende Anstræn gelse af Tænkekraften svekker og udtømmer Legemets ædleste Safter.
1811. 13.10. Forrettet min Klockertjeneste ved Fiskum godt under hr. Provst Schmidt. Mange Skoleholdere hos mig om Eftermiddagen.
1811. 20.10. Var jeg ved Hougs Kirke. Fik Underskrivt af nogle mang lende Skoleholdere paa vor Ansøgning.
1811. 21.10. 19 à 12 Discipler. Drevet denne Uge med mueligste Fliid min Skole. Daglig Catechisation to Gange. Omarbeidet vor Ansøg ning etc.
1811. 23.10. Ved Selskabsmødet i Hougsund for Egers vel.
253 Prins Friederich av Hessen (1771–1845), prins av Hessen-Kassel, general, visestattholder i Norge, fra juli 1809 øverste militære sjef for det sønnafjelske Norge.
1811. 28.10.–2.11. Drevet flittig hver Dag min Skole med Catechisatio ner. Jeg lever daglig knapt og tarveligt, maa nøies med Potetes daglig og Grød med saare lit Melk. 1811. 20.11. Mødte tilligemed alle Skoleholdere i Hougs Præstegaard. 1811. 4.12. Mødt i Sælskabets Samling for Eger Vel paa Fossesholm. Mennesket bliver altid mennesklig: Tryllet i Verdens Selskab glem mes Gud, Pligt og Sundt Overlæg og Betænksomhed. Saaledes var jeg letsindig nok til at synge nogle, skjønt fornuftige, Støkker i Bønder nes eget Selskab, mens de Fornemme spiste. Men hvorledes kunde dette være klogt i et blandet Selskab af saa forskjellig Tænkemaade. Det var i andre Henseender heller ikke anstændigt. Jeg følte siden snart at jeg havde gjordt et Feiltrin, thi ved Embedsiver sletter man icke saa letteligt ud det ufordeelagtige Omdømme man med sit For hold i det daglige Liv giver Anledning til.
1811. 25.12. Juule-Dag. Var i dag i Stilhed hjemme. Jeg er meget glad for det nu i disse Dage gaar mig heldigt med at faa mig indsamlet den høye Landskyld, mod ald Formodning, endog fra de fleste udenbøids Steder. Det er en Lykke, da jeg havde, af Uvidenhed, forsømt at fordre den efter Taxt for de forbigangne Aar. Jeg har ingen mulig Fliid sparet, og Gud har ladet falde vel ud for mig.
1812 [212/104B]
1812. 5.1. Laa paa Gunilsrud i Nat og holdt godt Selskab i Liigfærds gaarden indtil Aften i ald Dag. Jeg var nu borte fra mit Hiem to Dage i Rad. Gud være Tak for du lærte mig at nyde med Viisdom og Maade. Den Glade Bevidsthed at have seiret over farlige Tillokkelser er usige lig mer verd end Smagen af ophidsende Drik og krydret Spise.
1812. 7.1. Var jeg ved den i Hougs Præstegaard i Aften holdte Sko le-Commission. Det blev nu for det første vedtaget, at Skolelønnen skulle for dette Aar forhøies fra 100 til 300 for de faste, og fra 30 til 100 Rdr. for Omgangsskoleholdere. Det gik os Gud ske Lov heldigt.
1812. 17.1. Reiste i betids ud og forrettet som Marskalk og Klokker til ligemed Strøm i den store Liigfær paa Herstrøm254 hvor endog det grønne Kor255 eller Borgerskabet paa Drammen parerede som Bærere i sin Stads Uniform. Jeg blev meget frossen paa den lange Vei ud og op to Gange i Dag. Jeg føler glad Tak til Forsynet som størker min Hel bred, giver mine Forretninger et godt Udfald og overøser mig med meget uforskyldt Gode.
1812. 2.2. Om Nætterne have mine Tanker vanket hid og did af Læng sel efter en trofast Veninde. Gud veilede selv mit Valg.
1812. 24.2.–29.2. Drev min Skole med Nidkjærhed og Fliid. – Skrevet hver Aften og Mellemstund saa flittig paa Mandtallerne for Skole væsenets Indkomst, nemlig: et over alle faste Arbeidere ved Brugene, Huusmænd, Strandsiddere og Haandværkere af alle Benævnelser, og et over alle voxne Børn og Tjenere, at jeg fik dem begge færdig om Torsdag Aften, og desuden skrevet en Ansøgning om Hjelp i Mod gang, hvorved jeg lyckelig tjente mig brav Melk! Jeg fik opgjordt meget paa mit Kirkeregnskab sidst i Ugen. Mennesket behøver Hvile! D.e. hand maa imellem gandske nedlægge baade Aands og Legem sarbeider for at Kræfterne igjen kan samles.
Jeg sat inde og skrev i ald Eftermiddag. Fik en Iret tesættelse eller Tiltale af Capt. v. Muller angaaende hans Søns Skriv ning, men jeg lod mig icke forbluffe! Denne Uge haft mange Børn og arbeidet med Held og Fliid i min Skole. En god Methode: at lade dem, til Afvexling, læse alle efter Turen et vist Støcke af en Bog, derpaa Katechisere derover. Erfart: at underviise nogle gramaticalsk nytter icke i saa blandet Skole. – Forbedret Maade: at Man gaar ordentlig frem fra det ene Barn til det andet, ved Katekisationen. –
254 Herstrøm gård ved Solbergelva, eid av Peder Høegh Smith (1760–1811), en av Drammens største trelasthandlere. Jf. artikkel «Gravstedet i Herstrøm» på Lokalhistoriewiki.no.
255 Det ridende grønne Corps. Stiftet i 1773 i Drammen. Statuttene bestemte at det skulle rekrutteres fra «De bedste Kjøbmænds Sønner». Borgen, P.O. 2004 (Drammen byleksikon).
1812. 13.4. 15 Børn hørt udenat. Var med i Sælskabet for Egers Vel, som i Dag holt sine Forhandlinger paa sædvanlig Sted paa Fossesholm.
1812. 27.4.–2.5. Drevet min Skole med utrættelig Fliid. Catechiserert daglig to Gange. Ieg er tilbøyelig til at udskeje til Lidenskabelig Iver ved min Catechisation – skjønt den roelige og jevne Stemning er vist bedst.
1812. 18.5. Pintsedag. Forrettet min Klokkertjeneste ved Fischum. Hr. Provst Schmidt modtaget sit Offer. Jeg var i Dag frygtsom, da jeg havde forglemt at besørge Messeskjorten vadsket til Pintstid. Om Aftenen gik jeg paa Gaden hist og her til Kl. 12, og erfarede at Dyden vorder spottet, og Ungdommens Fornøyelser paa Gaden ere Grovhed og Frekhed. Jeg tiltalte dem.
1812. 1.7. Mødte jeg i Sælskabet for Egers Vel paa Tingstuen i Hougsund. I den Giænstand om Løsgjængerne kom det til hæftige Debatter mel lem de fornemste af Sælskabet.
1812. 11.7. Eftermiddag rod over Vandet, taget Deel i Skoleholder-In formationen hos Hr. Heber; og hendtet Melk fra Raaen. Afvigte Uge drevet Skolen saa flittig at jeg daglig icke sluttet førend Kl. 1 til Mid dag og Kl. 7 om Aftnerne.
1812. 23.7. Forrettet Klokkertjeneste ved Brudevielse i Huuset i Bagstevold, hvor jeg forblev med at spiise og drak Kaffe. Samme Dag var ogsaa Brøllup i Huuset paa Stablum.
1812. 30.7. Om Formiddag mødte jeg med 19 Stk. af Westfossens Skole ungdom paa Hougs Kirkegaard og rensede den fra Steen, Been og Morads.
1812. 2.8. D. 2den holdt Biskop Bech256 Visitats i Hougs Kirke; Kirken var pakket af Mennesker; Tjenesten varede meget længe formedelst
256 Frederik Julius Bech (1758–1822), biskop i Akershus stift 1805–1822. Teologisk rasjonalist og opplysningsmann. Reformator innen skolevesen og fattigstell. Sentral i stiftelsen av Selskabet for Norges Vel 1809.
1812. 14.11. Holt Skole. Bivaanede siden 3de Auction efter Capt. v. Møller paa de faste Ejendomme. Her erfaredes tydeligt hvor sørgeligt Tiderne har forandret sig, da Ejendommer i mindre enn et Decen nium har steget fra 200 til 2000 Rdr. i Værdie. Naar jeg betænker at jeg i Aaret 1809 kunde indløst mine Forfædres Gods Tveten og eyet det gandske, og nu, uagtet jeg har siden den Tiid ved Fliid og Sparsomme lighed lagt mig meget mere op, neppe kan betale den nu kjøbte Jord vei til Føde for een Koe, saa er det tungt at fordøye.
1812. 2.12. Mødte i Selskabet for Eger Sogns Vel paa Fossesholm.
Almindelige Anmerkninger for Aar 1812 [226/110B]
Kornhøsten faldt i dette Aar meget uhældigt ud. Den rige Velsignelse af Korn, som stod overalt paa Agrene, blev sildigt og for en stor Deel endda kun halvmodnet. Frosten fordærvede det strie Korn, Erter og deslige, men det langvarige Regn den heele Høst til langt ud paa Vin teren fordærvede alle slags Korn saa man til slut maatte kjøre det ind mit under selve Regnen. Meget frøs til slut sammen, deels i Laden, deels paa Ageren, saa man icke kan faa skildt Havren fra Halmen paa Løen. Havrekorn er gandske opsvulmet og svinder ind til meer end det halve i Tørring og Malning. Det øvrige er enda mørkt som Aske og af liden eller slet Næring. Ingen har kunnet udbringe den mindste Nytte af deres Hovedavl, og der gives Gaarde, som næsten intet har høstet eller faaet berget til nogen Nytte af al deres betydelige Avl! Førend Iuul var heele Tiden liden Snee paa Marken og bestandig næsten til hver Tid stræng Kuld indtil den 28de Decbr. Dette har for aarsaget, at uagtet den store Overflødighed af Vand, hvormed alle Vande, Elve og Bække mod Vinterens Begyndelse var opfyldt, hersker der dog nu mod Iuulen næsten almindelig Mangel paa Vand paa mange Gaarde. Og de fleste Møller ere standsede, saa Folket fra alle Kanter af Sognet og fra fremmede Bøyder trænge sammen i Vestfoss-
Møllene. Hvilke Tider er nu oplevet!! 1 Favn Høe 60 à 80 Rdr., 1 Tønde Ruug over 100 à 200 Rdr. Byg 80 Rdr. etc.
1813 [227/111A]
1813. 29.1.–30.1. Indfunden mig hos Gram angaaende Skiøde og Beta ling paa min Iordvei. Tirsdag Morgen gaaet atter til Hougsund om samme, og til Lille Steenseth hos Sorenskriveren og fik Skjødet, hvor paa ieg nu endelig fik betalt det meste, nemlig den 2. Februar.
1813. 15.2. Mandag d. 15e var jeg paa Tinget ald Dagen. Ieg var uvidende om at ieg skulde været forsynet med 3de ligelydende AngivelseAttester angaaende mit Skjøde. Maatte derfor 3de Gange, een Gang hos Hans Skolemester og 2de Gange hos min Svoger Christopher Pederssen, faae disse omskrevne etc. Jeg var først hos Hr. Provsten om Morgenen og fik dog, Gud være lovet, efter mange Omstændigheder og vedholdende Bestræbelser om Aftningen færdig og indleveret mit Skjøde og Pantebrev til Tinglysning.
1813. 21.2. Søndag d. 21de fik ieg heldig, ved Kirkeveien bestemt Møde, om Morgenen Kl. 7, først expederet og underskrevet det Document som skulde afgaae angaaende Landskyld av Borgen for 1811. Gik siden hiemom til Skistad og fulgte min afdøde Morbroder til Graven. Liigfærdsfølget var lidet og ingen budet hiemigjen efter Tjenesten formedelst Tiderne og andre slette Omstændigheder.
Et besynderlig Vinterveyr. I Tingdagerne regnede det tildeels tem melig. Der er næsten lidet eller intet Føre og bestandig denne Maa ned mildt. Gud være lovet, som snart kan tage og snart igjen give. Ved Slutningen af det afvigte Aar tænkte jeg icke, at faaet noget til overs naar jeg havde betalt mit dyrkjøbte lille Jordstykke, men ved den nye
Forordning om Pængevæsenet har Tingene nu meget heldig forand ret sig til mit Bedste. Naar jeg icke havde været alt for godtroende, kunde det været mig endnu gavnligere.
1813. 1.4. Den 1te om Aftenen efter Skolen var sluttet, gik ieg til Hougs
Præstegaard fornemmelig angaaende at tale med Provsten om et Udkast som ieg havde udarbeidet til en Ansøgning til Kongen, Kir kens Landskyld betræffende.
1813. 15.4. Tunge Strabatser. Skiertorsdag d. 15de tidlig Kl. 5 taget Touren opefter til Steenseth, derfra lige til Sansousi257 til Hr. F.E. Neuman og fik paategnet min Indvarsling til Kirkeejerne. Fik en Til lysning skrevet at bekjendtgjøres i Dag ved Bakke Annex, og gik der paa hjemefter meget træt og mat.
1813. 7.5. Mødt i Præstegaarden angaaende det Sædekorn af Kon gens Magazin som skulde udlignes. En uhyre Mængde Mennesker af Almuen var forsamlet.
1813. MAI–JUNI. Sundheds Beskaffenhed. Førend Pintstid gik jeg omtrent 1 Maaneds Tid skrøbelig i mit Been, saa jeg et par Gange maatte bruge Ragsok til Kirken, da jeg icke taalte at faa Støvel af og paa. Det hov nede meget om Dagen, især om Morgnerne, men ellers værkede og stak der meget i det, saa det meget smertede mig, og jeg maatte holde noget Sængen. Men der gik dog ikke Huul paa. Jeg bagede det Morgen og Aften med Talg for Ilden. Gud være Lov! I Pintshælgen [6.–7. juni] taalte jeg igjen at have Støvel paa.
1813. 14.6. Mødte jeg ved Skolecommissionen i Hougs Præstegaard angaaende Skoleholder-Løns Bestemmelse i Rigsbank. Den os givne Forhaabning om Lønnens Forbedring i Forhold til Tidens uhørte Dyrhed og Pængenes Værd, blev meget feilslaget, der især var smer teligt for os som faste Skolelærere der havde tidlig paa Aaret insinu eret vor Ansøgning.
1813. 20.6. Søndag d. 20. var jeg ved Hougs Kirke. Hr. Prost Schmidt holdt en stræng Præken med Hendsyn til disse af Hungersnød tryk
257 Sansousi: Frantz Edler Neumanns (1759–1840) residens på Daler gård som han gav nav net «Sanssouci» etter kong Fredrik den stores lystslott i Potsdam. Neumann var eier av Hassel jernverk og aktiv i ledelsen av Selskabet for Egers Vel. Artikkel om Neumann på Lokalhistoriewiki.no.
kende Tider om, at vi skulle ligne Gud i almindelig Kiærlighed mod alle. De som have Forraad, skulle ikke lukke sin Haand og Hjerte for de Trængende og tænke: lad hver sørge for sig, jeg skal nok berge mig osv.
1813. SLUTTEN AV JUNI.
Dyrtiden. Om St.Hansdagen blev omtrent 50 Tønder af Kongelig Magazin i Hougs Præstegaaard lignet paa de mest Trængende mod crediteret Betaling. Ingen kunde naae høyere at bekomme end 1 Sæt ting258. Kornmangelen er nu saa almindelig, at der ingenstæds i Kiøb stæderne er det mindste at faa til kjøbs, da ald Tilførsel fra Søen er sperret og alle paa Søen treffende Kornladninger opbringes enten til Sverrig eller Engelland. Gode Gud! Jeg erkjender med Ydmyghed hvormeget jeg har din alkjærlige Styrelsee at takke. Mange lide nu Mangel og Nød. Jeg er ikke i disses Tal. Dette maa jeg især tilskrive at der nettop til rette Tid aabnedes Leilighed for mig til at bekomme mig et Stykke Iord og en Koe, hvoraf jeg i Sommer, Gud ske Lov, har levet. Jeg maa ogsaa være glad for min Nærvesvagheds Feil forbedres, og jeg vinder mere Styrke til at betræde Dydens Vey! Gud styrk du mig!
1813. 7.7. Bivaanede jeg Samlingen af Selskabet for Eger Sogns Vel i Hougsund. Man proponerte at oprette Kogerier til de Fattiges Bespiis ning i denne Hungers Tid.
1813. 10.7. forrettet jeg som Bedmand i Liigfæren hos Augstinus Ellevsen efter hans af Blodsot259 henddøde 19 Aars gamle Datter Else Augustinusdatter. Hvor rørende naar Ungdommen i sine blomst rende Aar saa pludselig hendvisner til Forkrænkelsen!
Augusti Maaned. Den 2 og 3de skrev jeg et omstændeligt Brev til Hr. Provst Schmidt om den syge og skrøbelige Forfatning jeg nu befant
258 Setting: ½ skjeppe, ca. 8 liter.
259 Blodsott: dysenteri. Akutt diarésykdom som var vanlig under perioder med uår og sult.
mig i og bad om noget Medicin, men fik intet Bud afstæd dermed førend d. 4de om Morgenen. Samme Morgen besvimet jeg og falt paa Gulvet af en Stoel, hvorved jeg fik en skrækkelig Stød ved det venstre Øye, som jeg dog ikke følte noget til saalænge jeg var i Svime. Sveden drøb mig af Ansigtet, og jeg kastede noget op. Jeg følte i Dag usige lig Smerte i Ryggen, men især i min skrøbelige Fod, hvormed jeg ikke engang taalte at berøre Gulvet, eller taalte at løfte den. – Saa saare lidet der, under visse Tilfælde, kan nedbryde Legemets Sundhed, saa forundringsværdig stærk er denne Maskin [?] til at udholde noget Ondt! Den 7de fra Midnat af udholt jeg en utaalelig stoer Smerte i min høyre Fod – denne Morgen og Formiddag var særdeles lang og tung; man maatte løfte mig af Sængen til nærmeste Stoel. Jeg erind rede mig Forløserens store Smerter i sine sidste Øyeblikke – ingen kunde have større Kjærlighed end han som døde for Fiender! – Ogsaa disse Lidelser har den Alkjærlige sendt mig i det viiseste og bedste Øyemed. Takket være ham derfor ogsaa for denne hans store Velgjær ning – gid den kun maatte opnaae det tilsigtede Øyemed og lære mig sand Viisdom og Forsigtighed. –
1813. September Maaned. Torsd. D. 2. gik jeg til Hougs Præstegaard med aflæggende Rigtighed til Hr. Provsten for indkomne Skolepænge paa 1ste Termin 1813. – Jeg er nu bleven taalelig igjen ved Helbred. –Høsten har i Aar været overmaade velsignet baade paa Høe og Korn. Agrene modnedes overalt tidlig og skiønt i Aar. Man er nu næsten almindelig færdig med Skuren og har ogsaa faaet den største Deel Korn i Huus da Veiret nu i lang Tid har været tørt og skjønt.
1813. 12.9. Søndag 12te sad jeg næsten i et væk og skrev bestandig paa et vidløftig Mandtal over alle Saugfolkene, deres Koner og Børn, til deres Forsørgelses Anstaltning.
1813. 19.9. Jeg er nu brav frisk til at gaae. Krigsdeklaration med Sverrig blev publiceret – samt at det laante Korn skal nu indleveres paa Byg demagazinet efter Statholderens Ordre.
1813. 30.10. I denne Uge har Almuen leveret Korn, som Laan, til Kon gel. Magaziner og alle Skatter maae betales i Sølvværdie m.v.
1813. 7.11.–14.11. Jeg havde denne Uge temmelig svært Arbeide med at faae beregnet Skole Cassens Indtægt ifølge Forordningen om Pæn gevæsenet og de nye Bestemmelser fra Stiftet. Søndag d. 14. gik jeg siden om Aftenen til Hougs Præstegaard og Hougsund, indleverte Provsten de af mig udarbeidede Beregninger for Skole Cassen.
1813. 1.12. Onsdag den 1ste Comparerede260 jeg paa Tingstuen hele Dagen i Selskabet for Egers vel. Den Ubehagelighed har mødt Selska bet at sammes fledste Medlemmer af Bondestanden har gaaet ud. Hr. Provsten Schmidt beværtede hele Selskabet med Spiise og Brænde viin om Aftenen.
1813. 18.12. Lørdag d. 18de mødte jeg Kl. 12 i Præstegaarden med en af mine bedste Søndags Skole-Elever til Examen. Begge Præster vare tilstæde. – Strøm261 og jeg examinerede hver sin Elev som bleve til kjendte 1 Bog hver i Præmie eller Flittigheds-Belønning. –
1814. JANUAR. I den første Uge af Aaret overmaade occuperet med Skrivning angaaende Kirkens sag med Borgen. Jeg gjorde Opkast til, og skrev en Original Ansøgning til Kongen og 2de Copier deraf; udskrev 2de Gjenparter af et Indlæg, samt en Extract af de sidste 20 Aars Capiteltaxter sat i Form; var 3de Gange i Hougs Præstegaard og gjorde en Reise til Procurator Henschien262 paa Rachestad. De 3de første Uger af Aaret, indtil d. 24de herskede bestandig saa stræng Kulde som neppe nogen kan mindes. Jeg var meget overbyrdet med Kirkens og Skolens Regnskab, især Borgen-Sagen, hvorom jeg maatte leie og affærdige 2de Express Bud efter hinanden til Ringeriget –undtagen Budene til Drammen etc.
260 Comparere: flere betydninger. Her: delta.
261 Ikke identifisert. Klokker? Lærer?
262 Jørgen Henschien (1789–1864), prokurator, bodde på gården Rakkestad i Eiker.
1814. 26.1. Onsdag den 26de mens jeg var paa Fossholm, kom Tidende om at Fred var sluttet mellem de nordiske Magter.
1814. 3.2. Nu høres det grueligste Røgte om Strid. Krigens jammerlige Skueplads synes nu for alvor at ville trænge ind i Norge. Skoleholdere og andre udsatte gives Ordre til Indskrivning. Compagnier, Lande væren og Friebataljoner afmarchere nu daglig, mit i denne ved Kulde og Snee strænge Vinter. De til Norge indkomne Kornskibe ere i Januar Maaned indfrosne under Landets Kyster og i Fjordene, hvorfra Kornet maa kjøres lang Vei over Land med omgaaende Transport-Skyds etc.
1814. 4.3. Fredag den 4de Bivaanede jeg i Hougs Kirke den i Dag af hele Eger Almue høytidelig holdte Bededag og Eeds Aflæggelse om at være den nye indførende Regjæringsform troe med Liv og Blod, for svare Norges Selstændighed etc. (Efter at Kong F. 6. under 18. Januar d.A. har afstaaet Norge med alle sine Rettigheder til Sverrig). Enhver Tilstædeværende gav sin Stemme paa en ofrende Sæddel for hvilke 2de Personer der af Sognet skulde vælges som Representantere for Bestemmelse af Regjeringsformen. Ved Stemmernes Pluralitet bleve Hr. Provst Ridder Schmidt og Christopher Hoen valgte. Denne høiti delige og mærkværdige Fedrenelandet Norges Fæst var paa samme
Maade skeedt i alle Landets Kjøbstæder og de fleste Sogne Fredagen tilforn, den 25de Februar d.A.
1814. 7.3. Søndag forrettet jeg godt min Klokkertjeneste. Bivaanede siden et prægtig Liigfærds Gjestebud hos N. Ellevsen Hægstad. Mange gode Retter, blant andet Mølse263
1814. 4.7. Mødt ved Eger Telthuus. Indskrevet mig til den almindelige Bevæbning.
1814. 25.7. Mødt i Hougsund. Eed til Constitutionen.
1814. 28.7. Mødte heele Bøigdevæbningen for Capit. Ahn264 .
263 Mølse: enten mylsa – en blanding av ost og mel, eller milska – en blandet melkedrikk. 264 Kapt. Preben v. Ahnen (ca. 1767–1828) sjef for Lardalske kompani 1811.
1814. SEPTEMBER. En stor og ualmindelig Guds Velsignelse af Høe og Korn har Iorden i Aar i Norge frembaaret, men ved de Svendskes Ind fald i Norge i August Maaned har Tiderne været meget urolige. Endnu staar tilbage Kornhøsten. Fra de sidste 8te Dage af August lige til den 25de d.M., altsaa over en Maaned, varede et bestandig tørt og godt Høstveir med deels Blæst, da man fik gjort Skuuren og næsten almin delig indhøstet den rige Velsignelse af Agrene.
1815 [238/116B]
1815. 1.1. Nytaarsdag var jeg i Hougs Kirke. Takkefest for Foreningen med Sverig.
1815. 18.1. 17 Børn. Drevet paa med Iver. Givet Christen Bakke Riis.
1815. 7.3. Lørdag havde ieg et overmaade stort Gregorius med omtrent 60 Børn.
1815. APRIL 3. [Påskedag.] Stort Møde af Almuen om Borgen.
1815. APRIL. Overmaade travelt med Skriverie til Amtet om Kirkens Gaard Borgen.
1815. December 16de hersket der, særdeles om Aftenen, just da der var Samling hos mig i mit Huus om Kirkens Gaard Borgens Forpagtning, saadan forferdelig Sneefog, at man i kort Tid neppe kunde trænge mellem Fanerne i Gaarden. Ieg føler mig særdeles fornøiet fordi jeg nu endelig i dag heldigen fik en reen Contract om Borgen i stand, der ligesom kroner Udfaldet af en lang og tung Fortrædelighed for mig.
I januar 1801 overtok Peder Amundsen kirkeregnskapet for Houg og Fis kum kirker, og fra da av ser vi at det koster ham mye arbeid å finne ut av hva kirkene egentlig hadde krav på av landskyld, kirketiende og lignende. I en innførsel 21.4.1811 forteller han at han har «Skrevet, speculeret og grand sket meget i Kirkens gamle Documenter og Forordninger hvorved jeg har fundet bedre Indsigt om Landoppebørslen og andre Indtægter». Helt siden 1723, da kongen solgte kirkene med tilhørende gods til private eiere, var inntektene som tilfalt disse to kirkene, visstnok blitt mer eller mindre tilfeldig innkassert, og bedre ble det nok ikke da de i 1791 ble kjøpt av «Eger Almue», et interessentskap av flere velstående bønder. Kirkegodset dreide seg om 29 gårder, både innenbygds og utenbygds, som helt eller delvis var kirkenes eiendom, og det var særlig en av de utenbygds gårdene, nemlig «Borgen paa Ringeriget» (i Hole), som skaffet mye bryderi. På flere møter med allmuen diskuterte en inntektene fra og eventuelt salg av denne eien dommen, og den siste innførselen før Teye fratrer som regnskapsfører i juni 1817, gir et godt inntrykk av at Fiskum-bøndene kunne være nokså vriene å ha med å gjøre i pengesaker: «Ellers om Aftnerne arbeidet med at opgjøre det vidtløftige Kirkeregnskab, hvorom der om Lørdagen var Møde hos N. Steenseth i Westfossen angaaende Borgens Bortforpagtning, hvoraf der formedelst Almuens umettelige Begjærlighed blev intet.» (Jf. dagbokinnførsler 21.2.1813; 3.4.1815; 16.12.1815; 2.3.─8.3.1817. Se også Bakke, G. 2001, s. 339 og 345, Johnsen, N. 1914, s. 474ff og Strøm, H. 1784, s. 250ff.) 1816 [240/117B]
For årene 1814–1816 er dagboksidene inndelt i seks kolonner, én side for hvert halvår. Året 1815 prøver han også med 12 kolonner. Han har derved fått plass til hvert års innførsler på én side, men tekstene er kortet ned til et minimum, blant annet ved utstrakt bruk av forkor telser. Lesningen blir derfor svært vanskelig. Innholdsmessig har det betydd at bare nødtørftig stoff har fått plass. Noen av disse sidene har han seinere skrevet om igjen på vanlig måte.
←
For året 1815 er siden inndelt i 12 kolonner.
1817. 13.1.–18.1. Holt Skole til Kl. 2. Gik i Skumringen til Hougs Præste gaard med Kirkernes Contributioner. Læst om Torsdag og Fredag Aften med Fossesholms Børn, som det kosted nogen Tolmod igien at venne til Læsningen. Om Onsdag adskilte jeg Børnene i 2 Klasser, da det var forskrækkelig Vrøvl ved at de gik i Flæng. Da nogle dog kom igjen den urette Dag, maatte jeg befale disse at gaae hjem, men de kom ikke igjen.
1817. 2.3.–8.3. Læst 3 Aftener med Børnene paa Fosholm indtil seent. Ellers om Aftnerne arbeidet med at opgjøre det vidtløftige Kirke regnskab, hvorom der om Lørdagen var Møde hos N. Steenseth i Westfossen angaaende Borgens Bortforpagtning, hvoraf der forme delst Almuens umettelige Begjærlighed blev intet.
1817. 15.3. Om Lørdag d. 15de havt et meget fornøieligt Gregorius med omtrent 40 børn. De dantsede til Kl. 10½ om Aftenen. Jeg havde Bry derie med at jage den voxne Ungdom bort.
1817. 27.3. Om Torsdagen den 27de Marti mødte jeg i Hougsund da Sølvet til Banken skulde betales, men den store Mængde forsamlede Almue satte sig eenstemmig mod at betale, og gav tydeligste Misnøye og Forbitrelse tilkjende over Ligningens partiske Forhold.
1817. 8.4. Jeg studerede og udarbeidede en Plan, som jeg enfoldigen trode var fornuftigst at følge ved Ligningen til den tvungne Bank. Men jeg lærte af Erfaring at det gik paa en langt anden Maade, da jeg om Torsdag mødte i Hougsund da den forhen skeedte og paakla gede Ligning paa nye blev foretaget og omigjenlignet. Jeg kom ikke hiem førend Kl. slog 12 om Natten og havde hørt mig kjed af den ret djævelske Egennytte og Partiaand som larmede hele Forretningen igjennem. Jeg lærte, at det er ligesaa dumt og enfoldigt handlet at tale og skrive noget om saadanne Ting som det er klogt at tie og lide og blive hiemme. Ogsaa denne Dag var mig lærerig.
1817. 9.5. Fredag mødte jeg tidlig paa Tinghuuset og fik betalt de 2/3 Deele af den mig paalignede Sølvskat til Norges vordende Banq. Siden i Dag betalte mange, men de forrige kun faae.
1817. 15.6. Fik i dagmorges skrevet Bekjendtgjørelse til Kirkerne angaaende min endelige Afleverelse af Kirkeregnskabet. Jevnlig har jeg været meget bebyrdet med at skrive lange Bekjendtgjørelser til Kirkerne angaaende Kirkevæsenet dette Foraar. Daglig mange Børn paa Skolen denne Uge (de mange ere satte i Mulkt over hele Sognet for Forsømmelse)
1817. 24.6. St. Hansdag den 24de Juni mødte 12 Stk. nye Kirkeværger hos mig da jeg afleverede det nu over 16 Aar førte Kirke-Regnskab, som min Svoger, Christopher Pedersen modtog som nye Regnskabs fører.
1817. 21.7. Mandag d. 21de mødte jeg tilligemed alle Skoleholdere i Hougs Præstegaard hvor vi sad i ald Dag og fik optegnet Alderen paa alle Skoledøgtige Børn i hele Sognet. – Gik derfra til Hoen og betalte 1 Lax.
1817. 18.8. Mandag den 18 mødt i Hougsund og betalt Sølvskatt til Banqven. Mange betalte meget Sølv.
1817. October Maaned. D. 13de var min broder Erich hos mig og pløiede heele Dagen, samt kjørte nogen Steen, og om Lørdag Efter middag, d. 11te, fik jeg kjørt nogen Steen til Steengaren med Jan Fosens Hæst og min nye Hjulslæde, som jeg havde faaet beslaaet i de dage Visitatsen stod paa. Ellers denne Maaned brudt og baaret Steen og sat Steengar, baaret stor Mængde Steen af Pløyslen, samt gravet og baaret Steen af Stykket med Græv.
1818 [247/121A]
Hele Vinteren 1818 lige fra Juul har været en stræng Sneevinter, mange Sneefald og saa store Sneedrev indfaldt, at man havde usige ligt Arbeide inden man igien fik Veiene brudt, og Sneen laa henimod
mitten af Maij over gjærderne; men nu tøede den ved Regn og Taage temmelig hastig bort, og man gjorde sin Plovaand temmelig tør og beqvem i den sidste Halve Deel af Maij og Begyndelsen af Juni. Lige til Søndagen den 14de Juni var der nu en bestandig Tørke, og man begyndte allerede at klage og frygte for et tørt Aar; men i Dag, den bemeldte 14de var Himmelen allerede om Morgenen overtrukken med Skyer og det regnede noget.– Henimod Klokkken 5 om Efter middagen trak mange mørke Skyer pludselig op og der begyndte at nedstyrte et saa stærk Regn, med nogen Hagel iblandt i Førstningen, at der løb store Bække i Westfosgaderne. Denne Regn vedholdt indtil udpaa Aftenen Kl. 10 à 11. Omtrent Kl. 6 slog Lynilden ned i Hougs Kirketaarn, Egers Hovedkirke, hvorved det høye Taarn tilligemed Blyet derpaa og heele Kirkens skjønne Indredning i en Tid af 3 Timer blev lagt i Aske. Noget i Kirken blev dog reddet, saasom Altertavlen, Prædikestolen, Lysekronerne, Stager, endeel af Orgelet, men de 3de skjønne Taarnklokker og Blyet hvormed Taarnet var beklæd, var ikke allene smeltet, men af Ilden gandske forbrændt saa man fandt intet af Metallet. Ald den blaaeglasserede Hollandske Steen, hvormed Kir ken ved seneste Hovedreparation (1805) var tækket, sprang af Ilden i Gruus.
1818. 21.6. Søndagen d. 21e Juni var svær Communion ved Fischum, omtrent 320 Personer, da mange af Hovedsognet maatte nu commu nisere der.
1818. 2.10.–3.10. Fredag d. 2den Octob. Kjørte jeg selv 22 svære Læs Kampesteen i den nu optagne Grav ved Stien i Hougen ved Hielp af 1 Leiemand og nogle af mine Skolarer, og den 3de fik jeg ved Hielp af samme Mand igjen lukket Graven med den opkastede Iord og en Mængde Granbar. Begge Dage gik rundelig til med flittigt trættende Arbeide. –
1818. 27.10. Den 27de Octobr. Kom Pigen Kari Johannesdatter265 til mig at tjene, men hun var en 8 Dages tid hiemme paa sin egen Haand og vævede noget. –
1818. 24.12. Juuleaften havde jeg paa min Toldtour efter Kongsveien fra Darboe til Jørandrud og tilbage til Lundtejen, da jeg, som nok aldrig har skeet, hentede min Told med Kiærre, drukket temmelig meget Brændeviin paa adskillige Stæder om Dagen. Om Aftenen da jeg kom hiem, var jeg svimmel og mat. Jeg lagde mig og fik temmelig ondt, –stod op og gik ud at pisse og faldt derpaa besvimet om i Svalen og støtte mig en temmelig Skramme over Øyet! Dog reddede jeg mig selv ind i Sængen, men følede en usigelig ond Qvalme! Ud paa Natten fik jeg endelig brække mig adskillige Gange, og kastede overmaade meget op – og dermed var det værste overstaaet.
1819 [248/121B]
1819. April 23de om Eftermiddagen saaede jeg Hougageren med Hvede og Byg, samt undersatte med Vinterruug. – For over 8 Dage, ved Paaske, var den allerede bar og Møgen blev bredt paa den; siden har det regnet meget, men nu været Tøveir nogle Dage, og koldt om Natten. I gaar gjærdte jeg og satte op en nye Grind.
265 Kari Johannesdatter Arnebergeje (1801–1868) ble i 1820 gift med Peder Amundsen. Hun var da 18 år gammel.
Siste innførsel i dagboka er datert 23. april 1819. Da hadde Peder nett opp fylt 51 år og var fremdeles ugift. Det var en ensom tilværelse, og av og til gir han uttrykk for at han ønsker seg en livsledsager: «Mit Sind er icke let, men mismodig og ubestemt. Jeg har icke Lyst til nogen Ting. Jeg føler Livets Besværlighed og mig fattes en Medhjelp paa Livets Vei [6.5.1810].» «Om Nætterne have mine Tanker vanket hid og did af Længsel efter en trofast Veninde. Gud veilede selv mit valg [februar 1812].»
Konkrete gifteplaner nevner han derimot ikke. Et første skritt på veien ut av den lange ensomheten kan vi likevel ane i en kort innfør sel mot slutten av oktober 1818 der han forteller at han har fått seg tjenestepike: «Tirsdagen 27 October kom Pigen Kari Johannesdatter til mig for at tjene …» Dette er både første og siste gang hans fram tidige kone nevnes ved navn i selve dagboka. Hun er bare 17 år gam mel og altså knapt nok gifteferdig da den 34 år eldre arbeidsgiveren ganske snart etter ansettelsen kom på frierføtter. Ett år og fire måne der seinere er de to likevel gift, og et halvt år deretter blir den første sønnen født. En ny epoke var dermed inntrådt i Peder Amundsens liv, og det er nærliggende å tenke at dette kan ha vært en årsak til at den krevende dagboka ikke ble videreført.
Men kanskje kan det ha vært en enklere forklaring på at han slut tet. På dette tidspunktet var han nemlig i ferd med å fylle alle de bok sidene han hadde avsatt til selve dagboka. Planen han fulgte for dette bokprosjektet, var at to adskilte deler skulle føres tilnærmet paral lelt og til sammen utgjøre en komplett «Bog om mig selv». Del I, som denne utgaven i hovedsak er konsentrert om, skulle inneholde den løpende livsskildringen, mens Del II, som han kaller «Mine udvortes Omstændigheder», skulle omfatte oversikter over alle hans eiendeler og fortløpende regnskaper over inntekter og utgifter.
Til den første delen avsatte han 144 blader, mens del II fikk resten, altså blad 145 til 309. Begge delene fikk et eget flott tittelblad, og det kan se ut til at han har begynt å skrive på begge omtrent sam
tidig. Fra del II er bare enkelte utdrag kommet med i vår utgave, men som supplement til dagboka er også resten av disse sidene av stor interesse. Her kan vi blant annet finne opplysninger om de begiven hetene i hans liv som inntrådte umiddelbart etter at selve dagboka var avsluttet, nemlig da han begynte å gå på frierføtter til sin pur unge tjenestepike. Det viser seg da at mellom de tilsynelatende tørre fakta om debet og kredit gjemmer det seg et bilde som på flere måter kom pletterer det som møter oss i selve dagboka. Et viktig utsnitt av dette bildet gjengis i rammetekstene om brudeutstyret og om bryllupsma ten. Her ser vi at han underveis i livet har bedret sine kår, fram til han som 51-årig brudgom kan overøse sin unge brud med fløyel og silke og med smykker i både gull og sølv, og han framstår som en brudgom med god råd til å feire bryllup omtrent som en av bygdas velstående bønder, med rikelig av både mat og drikke for mange gjester og med to bordsetninger til de fattige, med grynsuppe, kjøtt og brød.
Vielsen foregikk i Haugs kirke den 17. februar 1820, og feiringen gikk trolig over minst tre dager.
Det første vi kan legge merke til, er at han begynner å gi tjenestepiken gaver. Den 11.3.1819 noterer han: Kjøbt og betalt paa Kongsbergs KlædeManufaktur 4¾ Alen mørkeblaadt fiint Klæde à 2 Spd. 12 sk.266 Det var over 2 alen bredt, til Frak for Tjenestepigen. [501/263A]
Den 11.9.1819 har han vært i Drammen og handlet en hel del nødvendige saker, men deriblant også 1 Karmosinrødt Tørklæd til Halstørklæd og 1 Ditto Grønbundet givet KJD. Her kjøpte han også et brunbundet guult indsprængt Vestetøy, 1½ alen langt, 1 Alen bredt Bomuldstøy. Men de viktigste handlene
266 Fra 1816 var det norske myntsystemet: 1 spesidaler = 5 ort = 120 skilling.
gjorde han hos gullsmeden: Hos Abelgreen (Bragernes) 1 Guldbrøstnaal, bet.
10 Spd; 1 Sølvring, 1 Spd,14 sk. og 1 Sølv Fingerbøl; Dette var kanskje forlovel sespresanger?
1819. 13.10. Kjøbt paa Kongsberg Market af en Vestmand 1 Par fine guule Hand sker. 4 ort.; Et stort rødbrunt Tørklæd med brede Ganger. Bet. 1 Spd. 3 ort. 1 Par sølv frakkehager. Bet. 20 ort.
Ved samme anledning kan vi også legge merke til følgende post: For Mid dags Spiise , samt Kaffe Morgen og Eftermiddag til 2 Personer, nemlig hos Amund Smaaland betalt 2 Mark. De er nå forlovet og er i ferd med å forberede bryllupet.
1819. 26.11. ¾ Alen sort Fløiel til Skoe til Kari; 2 Alen sorte Fløiels Baand
1819. 14.12.: Betalt hr. Provst Schmidt 4 hele Rigsorter for at indskrive Cautionisterne for mit forehavende Ægteskab.
[507/266A]
1820. 12.1. … var jeg til Bragnes med Hæst og kjøbte følgende: 2de Guld Øreringer hos Abel Green. 4 Spd. 3 mark; 1½ Alen fløielsbaand. 22 Mark.
Et Par hvide Bomulds Fruentimmer Strømper. 4 mark
Et rødt silketørklæ med Rose i. 1 Spd.
4 Alen Brude-Livbaand à 1 mark 4 sk.
Et stort hvid-bundet Bomulds Kaste Tørklæde. 1 Spd. 4 mark.
[507/266A]
1820. 23.1. Kjøbt 1 Bismerpund og 3 merker af Anne Arkeberg, Fjeldsmør [510/267B]
1820. 7.2. var jeg til Bragnes med Hest og kjøbte følgende:
16 Potter norsk Aqvavit à 1 mark
4 Alen til Underskjørt à 1mark–12sk.
1 stor Haarkam, betalt 1 mark.
1 middels ditto, betalt 1 mark
2 smaa ditto, bet. 12 sk.
1 Blomster til Hovedprydelse, 12 sk.
Hos Poul Halvorsen: 5 Potter hvid Viin à 1 ort 12 sk.
8 Buteljer Rødviin à 1 ort–14 sk. med Butelierne medregnet. 2 Spd–2 merker–16 sk.
3 Pund hvidt Puddersukker (ca. 1½ kg)
6 pund Kaffe m.m.m.
Hos Eckelsberg: 8 Potter fransk Brændeviin à 1–18.; 1 pund Kon go-Thee…
Hos Poul Berg: 2 pund Russiner… 4 ort; 2 pund Korinter …. a 3 ort.
1820. 11.2. Betalt Slagteren Jon Henrichsen for at slagte en Koe til mit Brøllup, samt Kjød.
1820. 15.2. Kjøbt en 5 Uger gammel Griis af en Oplænding, samt en feed Saueskrot af Berthe Torberg til Brøllupet vægtig 2 bismerpund.
1820. 16.2. Givet Spillemandspænge i mit Brøllup … 1ort–16 sk.
1820. 19.2. Betalt Kokken Marthe Lars Johnsens for omtrent 8te Dages Umage til og i mit Brøllup.
Betalt Johanne Malene for at stege Stegen …
I Dag bespiist 2 store Bordsætninger Fattige med Grynsuppe, Kjød og Brød
1820. 21.2.: Betalt Anne Fosen for 2 Kander Fløde og 2 Kander sød Melk til Bryllupet.
Etter de ordinære dagbokinnførslene har Teye laget lister over sine eiendeler, i alt 625 enheter, derav 179 bøker. Til sammen gir de et til nærmet komplett bilde av denne ungkarens materielle omstendig heter omtrent ved 45-årsalderen.
Overskriften er:
Specification over alle mine Ting og tilhørende Effecter, nemlig de Warige. De Forbrugelige eller Aftagende derimod, som forbruges i en Huusholdning, eller omsættes i Handel, samt Materialer, faaer Stæd i en egen Huusholdningsbog. [252/130B]
Systematikken som «Specificationen» er satt opp med, framgår av rammeteksten nedenfor. Vi har valgt å gjengi også disse detaljerte listene. De viser eiendeler ervervet fram til 1812, og de fleste anskaf felsene er daterte. Et spesielt problem oppstår ved at eiendelene ikke er listeført i kronologisk orden etter anskaffelsestidspunkt, men i tilsynelatende tilfeldig rekkefølge. For boksamlingen betyr dette eksempelvis at nye og eldre anskaffelser finnes om hverandre innen for hvert av de åtte emnene. Hele listen må derfor være skrevet etter den seneste ervervelsen, altså etter 1812. En gjennomgang av regn skapene viser at han later til å ha mistet interessen for å skaffe seg nye bøker på denne tiden. En bibel i 1813 og en tysk øvelsesbok i 1817 er visstnok de eneste nye ervervelsene. Han har antagelig hatt bøkene ordnet etter de åtte emnene i bokhyllene sine, og listen gjenspeiler da oppstillingen der. Kanskje har han ved ervervelsen notert proveni ensopplysningene, altså når og fra hvem og for hvilken pris boka var ervervet, på innsiden av forpermene (ikke helt uvanlig i antikvarbok handler). Boklisten har han i så fall kunnet lage ved å skrive bøkene inn slik de stod oppstilt i hyllene, og med de proveniensopplysnin gene som han fant inne i hver bok.
Når det gjelder alle de andre eiendelene, er det mye vanskeligere å avgjøre hvordan listene er blitt til. En mulig forklaring er at han har
gått fra rom til rom og åpnet skap, skuffer og kister og skrevet opp alt løsøre han eide, inndelt i kategorier. På den måten kunne han regist rere alle sine eiendeler på et bestemt tidspunkt, i dette tilfellet i 1812. Men problemet oppstod da han bestemte seg for at også disse listene skulle inneholde proveniensopplysninger tilsvarende boklisten. De aller fleste av gjenstandene må jo ha vært helt uten medfølgende opplysninger, og hvordan kunne han da inntil 15 år etter ervervel sen klare å flette inn proveniens og pris? Vi kan se helt bort fra hans egen hukommelse, og da ser det ut til at hans eneste mulighet var å gå til regnskapene i del II av bindet, der hver minste ting han hadde kjøpt eller brukt penger på, var ført inn. I så fall måtte han bla seg møysommelig gjennom alle de aktuelle årenes detaljerte regnska per hvor kjøpte eiendeler fantes spredt innimellom alle slags utgif ter, av og til også inntekter. På denne måten må han ha hatt et nesten uoverkommelig arbeid med å komplettere de halvferdige listene han hadde etter opptellingen i huset og uthuset. Merkelig nok har han ikke nevnt noe om dette i selve dagboka.
I BØGER [252/130B]
Politiske Love og Forordninger. Natur- og Folkerett
Theologiske. Religion og Moral Geographiske
Naturhistorie og Naturlære
Medisinske eller Lægevidenskab
Historiske Værker. Kirke- og Fædrenelands- og Verdenshistorie
Mathematik, hvorunder Astronomie, Algebra, Geometrie og sim pel Regnekunst
Pædagogiske hvorunder Siælelære, Moral, Philosophiske og andre Materier
Skolens Bøger
II KLÆDER [260/134B]
Gangklæder. Hatter og Huer Tørklær Vanter og deslige Støvler, Skoe, Pampuser 267 o.d. Hoser, Vanter, Sokker etc. Boxer o.d. Beenklæder
Vester eller Brøstduge og Undertrøyer
Diverse
Frakker, Kioler og Overklæder
Linnet. Skiorter og Halvskiorter
Sænge Klæder
267 Pampuser: Bekvemme innesko, tøfler.
Kister Skabe og deslige betydelige Effecteer
Kiøkkentøy etc. Gryder og Trækar etc.
Steen- Blik- og Glastøy etc.
Skeer og andre Smaasager Sølv etc.
Diverse
Redskaber og diverse Meubler
Diverse Meubler og Redskaber
Kniver
Fiiler og deslige Maleranstalter m.v.
Spiseskeer af Træ
Paa Aution i Tveten 1809
Et brev fra Peder Amundsen til professor Hans Strøm av 3.10.1793 gir et godt bilde av den unge lærerens brennende leselyst og hans drøm mer om en gang å få sitt eget bibliotek:
I Øvrigt maae ieg tilkjændegive Hr. Professor, at gode Bøger som tiener til at opklare Forstanden, forbedre Tænkemaade og Sæder (hos mig og Med mennesker, i Sær min underhavende tilvoxende Ungdom) Samt forøge Viden skaber og Indsigter, ere mine kiæreste Ejendomme og stille Fornøyelser, men de ere ogsaa for mig ligesaa skjældne og Rare at bekomme, som de ere umistelige og Nyttige at eye; [ …] Og da ieg engang har tænkt at sætte mig i Stand med et lidet Bibliothech for deraf noget at skiærpe min egen Lære- og Tænkke-Kraft, samt dyrke min Forstand ved at skaffe og samle mig nyttige Kundskaber og Indsigter, for at dannes og beqvæmgiøres til at arbeyde og Virke lidet i min Omkræds til Verdens Forbedrelse, som er min skyldige Plig tes Iagttagelse. Saa giør ieg mig det Haab at Hr. Profesor vil unde sin Skole holder den Glæde, at see ham noget til gode herudi, da Hendsigten icke er den blotte Egennytte. [ … ].
Den samlingen han hadde fått opparbeidet seg før han laget over sikten i dagboka, er blant de største som er registrert av boksamlin ger eid av allmuespersoner på 1700- og det tidlige 1800-tallet. Elisa beth S. Eide268 og Lis Byberg269 omtaler i alt sju godt sammenlignbare samlinger fra samme tid og fra flere kanter av landet, deriblant Peder Teyes. Samlingene varierer fra 110 til 179 titler, der altså Teyes liste kommer på topp. I antallet 179 inngår ca. 25 titler som ikke er trykte bøker, men som består av Teyes avskrifter av diverse trykksaker, egne håndskrevne arbeider, arkivsaker, som hans egen kopibok, og enda til offentlige protokoller fra lærer- og klokkervirksomheten. Ja, også nærværende «Bog om mig selv» er telt med her (nr. 150, se ellers sær lig nr. 138–164, derunder noen som det er vanskelig å bedømme arten av.) På den annen side består 28 av verkene av mer enn ett enkeltbind. Medregnet hvert enkelt bind i flerbindsverkene, og dertil ni av «Sko lens Bøger» som ikke inngår i verksnummereringen, kommer vi fram til at Peder Teyes boksamling i 1812 talte nokså nøyaktig 250 enkelt bind. Da har vi trukket fra 25 enheter utrykt materiale.
Med hensyn til type litteratur er de sju bondeeide boksamlin gene også godt sammenlignbare. Men Teyes samling utmerker seg så vidt vi kan forstå på to punkter: Det er påfallende få eksempler på kristen forkynnelse eller religiøs litteratur av annen art. Det er en sjanger som kanskje utgjorde hovedtyngden av de bøkene som var utbredt blant allmuen i det store og hele, og som også utgjorde en betydelig andel i de andre omtalte samlingene. Teye har selv plas sert bare seks av 179 titler under overskriften «Theologiske, Reli gion og Moral». Men da er riktignok flere titler som også kunne pas set her, oppført under andre rubrikker i bokfortegnelsen (se f.eks. nr. 116–131). Spesielt for Teye ser det også ut til å være at seks titler er av eksplisitt seksualmedisinsk innhold (nr. 31–36 i katalogen nedenfor).
I tillegg kommer to mer filosofiske verker om «Kyskheden» og «syge
268 Eide, E.S. 2009.
269 Byberg, L. 2011.
Følelser» som viser at han har strevd med å forene problemene han hadde på dette området, med kravene i en religiøs livsanskuelse (nr. 93 og 96 i boksamlingen).
I boklista har Teye opprettet to kolonner til venstre, der den første er benyttet til den fortløpende verksnummereringen fra 1 til 179. Den andre kolonnen, med romertall, angir antall bind for hvert verk. De aller fleste består av ett enkelt bind. Vi har derfor ikke funnet det bryet verdt å gjengi hele kolonnene, bare selve verksnummereringen. Men der et verk består av flere enn ett bind, har vi innledet innførse len med det aktuelle romertallet i parentes.
I en kolonne til høyre har Teye oppført «Tingenes Priser» i riks daler, ort og skilling. (1 riksdaler = 4 ort = 96 skilling). Langt fra alle innførslene er priset. Men det gjelder de aller fleste av bøkene, og også en god del av det andre gjenstandsmaterialet. Vi har ikke gjen gitt kolonnesystemet typografisk, men har ført opp selve prisangivel sene i den løpende teksten. Vi har foretatt en standardisering, slik at f.eks. prisen 18 riksdaler, 2 ort og 16 skilling,270 i vår avskrift blir angitt som 18–2–16 (se første bokinnførsel nedenfor og faksimile s. 282).
Det samme systemet gjelder også for de andre typene gjenstander i det følgende, ikke bare bøkene.
270 Teye forkorter riksdaler som rd, skilling som s. Som forkortelse for ort bruker han det spesi elle tegnet for mark. Mark var egentlig en egen myntenhet = 16 skilling. Men særlig på Østlandet ble marksymbolet brukt om ort, dvs. myntenheten som var en kvart riksdaler eller 24 skilling.
1. (XIII) Schougs chronologiske Register og fuldstændigt Udtog af alle Forordninger for de Danske stater fra 1670 til 1799. Alle i gode Velsk Bind. Bekom 14. Sept. 1801. 18–2–16. (I) Heftet sammes Udtog af forordninger for 1800 bekommet 14. Sept. 1801. 0–2–0.
2. Heftet. Forligelsesvæsenet og Processers Forkortelse. Hæftet. (Efter Tord, May 1801)
3. Stenersens Lovkundskab for norske Landmænd. (Jan. 1800). 271 0-1-16.
4. Danmarks og Norges Kirkeritual (Mig givet 15. Febr. 1797 af Lieut. M.) (NB: findes ogsaa i Udtoget af Forordn.)
5. Nørregaard. Naturrettens første Grunde 272 . (7de Julli 1804) 1–1–0.
6. Kroghs Ledetraad ved Folkeretten 273 . Hæftet. (7. Iulli 1804) 0–3-8 Solgt 5t Sept. 1807.
7. (VIII) Michaelis 274 Oversættelse af det gamle Testamente. (7. Iulli 1804). 14–1–8. (IV) Michaelis Oversættelse af det nye Testamente (dito dato). NB! Hele Bibelen undtagen de saakaldte Apokryphiske. 7–0–16.
8. Dr. H. Strøms 275 Prædikener eller Huuspostil, med en Betragtning over Guds Gierninger etc. Mig foræret af Forfatteren 15 Ianv. 1793. 2–0–0.
9. (II) Biskop N. Balles 276 Bibellæsning 2det Fierdingsaar. Heftet. (14. Sept. 1801) 0–2–0.
10. Dr. H. Strøms Tilskuer paa Landet, 2de Deele i eet Velsk Bind. Bekom uind bundet 5 Oct. 1793, ladet indbinde 21de Aug. 1799. 2–0–8.
271 Svend Stenersen (1752–1784). Lovkyndighed for den norske Landmand. København 1783.
272 Laurids Nørregaard (1745–1804).
273 Christian Krohg (1777–1828). Forsøg til en Ledetraad ved Forelæsninger over Folkeretten. København 1803.
274 Johan David Michaeli, professor i østerlandske språk ved universitetet i Halle. Han oversatte både det gamle og nye testamentet, til sammen 12 bind (1785–97). De ble oversatt til dansk av magister Jens Bech.
275 Hans Strøm (1726–1797), sogneprest og naturforsker. Fullstendig tittel: Prædikener over alle Søn- og Festdages Evangelier, tilligemed en Tilskrift til Egers Menighed i Norge, samt en tilføiet Anviisning for Almuen til at kiende Gud af hans gierninger i Naturen. København 1792.
276 Nicolai Edinger Balle (1744–1816) Biskop. Hans omstridte, men populære bibellesninger i Vajsenhuskirken i København ble utgitt 1793–94 under tittelen Bibelsk Søn- og Helligdags Læsning
11. Salomons Tankesprog ved Schønhejder i godt Bind (efter Tord 10de May 1801). 277 1–0–0.
12. F. Lütkens 278 hellige Opmuntringer i mødige og tankefulde Stunder, som er i godt Bind (efter Tord 10e May 1801).
13. Joh. Arnts 279 Sande Christendom. Stor som en Bibel og i samme Format, indeholdende 6 Bøger m.v. Godt Bind. (28e Janv. 1786). 1–1–0
14. Et selv indbundet Atlas i stærkt Bind, indeholdende Plani Globiis, Iord-Glo bus, de 4 Hovedkort over Verdens Parter; specielle over Danmark, Vangen steens over Norge, gl. over Britania, Gallia, Germania, Hispania. 13 Kort a 16s. og Bindet 1 mk. er 2–1–16.
15. Pontopidans Kort over det sydlige Norge 280 . (14e Sept. 1801). 0–2–16.
16. I. Kloppenburgs fuldstændige Geographie 281 . (23ie Marti 1798). 1–3–0.
17. L.H. Bings 282 Beskrivelse over Kongeriiget Norge, i alphabetisk Orden. Syperb godt Bind. (7e Marti 1800). 2–3–0.
18. Dr. H. Strøms Beskrivelse over Egers Præstegiæld. (10e May 1801).
19. (III) C. Ph. Funkes 283 Naturhistorie med Technologie, i solide Bind hvoraf 3 Bind kun heftet. (10e Oct. 1798; 13. Iuli 1799 og 19de Dec. 1803). 5–3–0.
20. C.Ph. Funkes Menneskets Naturhistorie. (15e Iulli 1799). 0–2–20.
21. Kobberne 284 til Funkes Naturhistorie. 20 Stk. indbundne, med Forklaring. (13e Iulli og 21e aug. 1799). 2–3–16.
277 Johan Christian Schønheyder. Salomos Tankesprog. København 1781.
278 Friedrich Christopher Lütken (1698–1784). Dansk marineoffiser, tollembetsmann og forfatter.
279 Johann Arndt (1555–1621). Andaktsbok i utallige utgaver og oversettelser.
280 Christian Jochum Pontoppidan (1739–1807). Dansk kartograf, mest kjent for de tidligste detaljerte og nøyaktige kart over Sør-Norge i 1785 og Nord-Norge i 1795.
281 Antagelig: Jacob Kloppenburg. Geographie for Enhver, især for Ungdommen. København 1787.
282 Lars Hess Bing (1761–1819).
283 Carl Philipp Funke (1752–1807). Tysk skolemann.
284 Kobberne: kopperstikkene.
22. En Svensk Naturhistorie i stor Qvart, indeholdende de 4føddede Dyr, eller 1ste Classe af Dyreriget. Kiøbt 24e Septb. 1786. 285 1–0–0.
23. (II) Rafns 286 Danmarks og Holsteens Flora, et Priisskrift i 2de solide gode Bind. (14e Septbr. 1801). 4–1–0.
24. E. Viborgs systematiske danske Navne af indenlandske Planter. 287 (15e Marti 1801). 0–2–0.
25. (II) Hauchs Naturlære (Begyndelses-Grunde)288 2de Velsk Bind. (Bekom 23e May 1803). 2–2–8.
26. Helmuths Naturlære til Overtroens Udryddelse 289 (Mig skjænket af West fossens Læsesælskab 31e Ianv. 1807.) 0–3–16.
27. Hufelands 290 Kunst at forlænge det menneskelige Liv. (13. Iuli 1799). 1–1–0.
28. (III) Huuslægen af Dr. Buchan, Sprængel og Tode 291 . Indbunden i 3 Bind og Deele – 10e Oct. 1798. 3–1–0.
29. Dr. Ch. Veilbachs Cuur, en gammel tyk Lægebog. 292 (10e May 1801). 0–2–0.
30. Eliæ Beynons Barmhiertige Samaritan. 293 Gammel. (10e May 1801). 0–1–0.
31. Midler mod Selvbesmittelse og overdreven Elskov. 294 Hæftet. (10e May 1801). 0–1–16.
285 Ikke sikkert verifisert, men muligens følgende: Magnus Orelius (1717–1794). Indledning til Djur-känningen eller Beskrifning på hertills bekanta Fyrfota eller däggande Djur. Stockholm 1776.
286 Carl Gottlob Rafn (1769–1808).
287 Antagelig: Forsøg til systematiske danske Navne af indenlandske Planter forfattet til Brug for Lærlingerne ved den Kongelige Veterinærskole. København 1793.
288 Adam Wilhelm Hauch (1755–1838). Begyndelsesgrunde til Naturlæren. København 1793.
289 Johann Heinrich Helmuth. Naturlære for Menigmand og den opvoxende Ungdom til Ovetro ens Udryddelse. København 1795.
290 Christoph Wilhelm Hufeland (1762–1836).
291 William Buchan (1729–1805). Huuslægen, en Haandbog for Sundhedselskere, især paa Landet ... København 1796–1797.
292 Ikke sikkert identifisert, men kan være følgende: Christian Weissbach. Warhaffte und gründ liche Cur aller dem menschlichen Leibe zustossenden Krankheiten. Mange utgaver, den eldste fra 1732.
293 Elias Beynon: Barmhiertige Samaritan, eller Broderlig-Kierligheds Raad for allehaande legemlige Siugdomme … København 1677.
294 Johan Clemens Tode. Om de bedste Midler at forebygge Følgerne af Selvbesmittelse og overdreven Elskov. København 1798.
Kundskab om alle slags Veneriske Tilfælde. 295 (13 Iulli 1799). 0–1–4.
Lægemethode for begge Kiøn, der hemmelig lider. 296 (13e Iulli 1799). 0–0–12.
Hildebrandt 297 om Sædens Udgydelse i Søvne. (10e Oct. 1798). 0–0–12.
Campes Underviisning og Advarsel for den mandlige Ungdom. Heftet. (18e Iulli 1797). 0–1–16.
Historie om en Onanist der har kureret sig selv. (13. Iulli 1799). 0–0–16.
(XVII) Millots 298 almindelige Verdenshistorie. Complet (7de Iulli 1804). Den er i 17 Velsk Bind. 16–2–20.
(II) Millots Verdenshistorie. Fortsættelse ved A.W. Brorson. 2 Bind som ere hæftet. (7e Iulli 1804 og 8de Aug. 1805). 2–1–12.
(VI) Schrøgkhs almindelige Werdenshistorie for Ungdommen. 299 I 6 bind Complet, 23de May 1803. 6–0–12.
(III) Guldbergs 300 almindelige Werdenshistorie. 3de Bind hvoraf det ene heftet. (10e May 1801 og 16e Novbr. 1805). 3–2–0.
(II) Norges Historie ved Profs. Gebhardi og Christianie, med Korter i 2de Qvartbind. (efter Tord 10e Maij 1801). 301
Suhms 302 Udtog af Fædrenelandets Historie. (7e Iulli 1804). 0–3–4.
Bastholms 303 Religionshistorie. Godt velsk Bind. (10e Oct. 1798). 0–2–20.
Holbergs Kirkehistorie. Stoer i et Qvart Bind. (10e May 1801). 1–2–0.
Bastholms Jødiske Historie, dens 2det Bind. (10e May 1801). 1–0–0.
Joh. Hendr. Zopfens 304 Grundvolde til Universalhistorien. (10. May 1801).
Johan Daniel Hock. Kundskab om alle Slags veneriske Tilfælde … København 1797.
Forfatternavn mangler. Tittel antagelig: En let og fattelig Lægemethode for dem af begge Kjøn der hemmelig lide af Fødselslemmernes Svækkelse, samt de sørgelige Følger, der have sin Oprindelse af Onanie … København 1793.
297 Georg Friedrich Hildebrand (1764–1816).
298 Claude Francois Xavier Millot (1726–1785).
Johann Matthias Schröckh (1733–1808).
Ove Høegh-Guldberg (1731–1808).
Kongeriget Norges Historie ved L.A. Gebhardi. Oversatt fra tysk. Odense 1777.
Peter Frederik Suhm (1728–1798).
Christian Bastholm (1740–1819).
Johan Hendrik Zopfens: Grundvold til Universalhistorien indtil det aar 1751. Oversatt fra tysk. København 1752.
47. Fridr. 4des Dagregister fra hans Fødsel til hans Død. (10e May 1801). 0–2–0.
48. Den franske Revolutions Historie af Hallager. 305 (7 Iulli 1804). Solgt 5te Sep. 1807. 0–3–16.
49. Thomas Bugges 306 Astronomie, de første Grunde med 12 Kobbere i godt velsk Bind. (23de May 1803). 1–1–16.
50. C. Kahrs 307 Weyledning i Algebra, i velsk Bind. (23e May 1803). 1–1–4.
51. P. Søeborgs astronomisk Lærebog. 308 Bekom af Læseselskabet 31. Janv. 1807. 0–3–0.
52. C. Chramers 309 i Skolerne brugelige Regnebog. Godt Bind. (7 Marti 1807). 0–1–18.
53. C. Chramers saakaldte Haand- eller Zifferbog. (13e Dec. 1791). 0–1–8.
54. (II) C. Chramers Algebra Tyronica I og II Part. Selv indbunden. (18e May 1797). 0–2–8.
55. C. Chramers Geometrica Tyronica med tilhørige Kobbere (selv indbunden den 18e May 1797). 0–1–8.
56. Palmqvists Indledning til Algebra. 310 Svensk. Hæftet 8e Janv. 1792. 0–1–20.
57. En Zifferbog af mig selv udregnet og indrettet i Capitler og Artikler, merket paa Bindet C.W. 1785. 1–0–0.
58. En Algebraisk Zifferbog.
59. En gammel Regnebog i rødt Bind. En Deel Kurieuse Støkker i. 0–0–12.
60. Søvren Mathisens Regnebog. Gammel, men fuldstændig. (16e Iulli 1791). 0–0–20.
305 Morten Hallager (1740–1803). Dansk boktrykker, skolebestyrer og lærebokforfatter.
306 Thomas Bugge (1740–1815). Dansk astronom, matematiker og landmåler
307 Casper Kahrs (1759–1811). Norsk renteskriver.
308 Peter Søeborg: Udtog af den i Aaret 1799 udgivne astronomiske Lærebog for almindelig Mand til Brug i Landsbye-Skolerne. København 1799.
309 Christian Chramer (1699–1764). Skoleholder og lærebokforfatter.
310 Fredrik Palmqvist: Indledning til Algebra. Stockholm 1748.
61. (XVIII) Campes Revisionsværk, det hele Skole og Opdragelsesvæsen angaa ende. Bestaaende af 18 Deele, alle i gode bind. Bekommet 14e Sept. 1801; 23die May 1803; 7de Iulli 1804; 8de Mars 1805; 17de Sept. 1805 og 27de May 1806. 10–3–13.
62. (IV) Campes 311 Samling af Reisebeskrivelser, hvoraf 2de Deele ere indbun den og 2de heftet. Bek. 10de Oct. 1798 og 1ste Aug. 1803. 3–0–20.
Campes Theophron, eller den erfarne Raadgiver. (12e Dec. 1805). 1–0–16.
Campes Robinson den Yngre for Ungdommen. (10de Oct. 1798). 1–0–16.
Campes Siælelære for Børn med 4 Kobbertavler. (13e Iulli 1799). 0–3–0.
Campes Ledetraad ved Religionsunderviisningen. (10de Oct. 1798). 0–1–16.
Niemeyers 312 Lærebog for de høyere Religionsclasser. (1ste Aug. 1803). 0–3–0.
Daubs Lærebog i Katechetiken. 313 1 drøyt bind. (23de May 1803). 1–2–0.
P.O. Boisens 314 practiske Religions Underviisning. (7de Iulli 1804). 0–2–12.
P.O. Boisens Kateketik. Meget god. (23de May 1808). 0–1–20.
Schwarts 315 De moralske Videnskaber. (19de Dec. 1804). 0–1–4.
Biskop Balles 316 Lærebog i Religionen. 0–0–16.
Uforgribelig Weyledning til Balles Lærebog. (19de Dec. 1804). 0–3–16.
Wøldikes 317 Spørsmaale til Børn. Forstandsøvelse. Heftet. (7de Iulli 1804). 0–1–12.
75. Barths naturlige Religions Catechismus. (7de Iulli 1804). 0–2–16.
76. Barths Socratiske Samtaler. (7de Iulli 1804). 0–3–16.
77. Anviisning til en fiin og anstændig Levemaade, Bekiendskab med Werden. (18de May 1797). Foræret Otte Omsted hos Solner.
78. Hallagers 318 Biekube. Morsomme og nyttige Materier. (10de Oct. 1798). Foræret Ernst Ditt.
79. Bastholms 319 Philosophie for Ulærde. (10de Oct. 1798). 0–2–20.
311 Joachim Heinrich Campe (1746–1818). Tysk pedagog og forfatter.
312 August Hermann Niemeyer (1754–1828). Tysk teolog og dikter.
313 Karl Daub. Lærebog i Katechetiken til Brug for sine Forelæsninger. København 1802.
314 Peter Outzen Boisen (1762–1831). Biskop. Praktisk Religions-Underviisning med kateketiske Anmærkninger. København 1796.
315 Friedrich Heinrich Christian Schwartz (1766–1837). Tysk teolog og pedagog.
316 Nicolai Edinger Balle (1744–1816).
317 Andreas Wøldike (1687–1770). Biskop.
318 Morten Hallager (1740–1803). Dansk boktrykker, skolebestyrer og lærebokforfatter.
319 Christian Bastholm (1740–1819).
80. Bode 320 Guds Wiisdom og Godhed i det hele Skabningsværk. 0–1–0.
81. Heftet. Feddersens 321 Christelige Sædelære, mig foræret af Professor Strøm d. 15de Febr. 1787, ved L. Meyer. 0–1–12.
82. Funkes 322 Sædelære i Exempler. Heftet. (7de Juli 1804). 0–3–8.
83. Bibelske Historier. Efter Tord 10de May 1801.
84. Bibelske Historier i kort Begræb med Spørsmaale. (6e Iulli 1787). 0–0–16.
85. Læsebog for Børn og den tilvoxende Ungdom. (31te Ianv. 1795). 0–2–0.
86. Hallagers Forsøg til en Læseøvelse Bog. 1801.
87. Hallagers kort Udtog af Bibelen. En Læsebog. (10de May 1801). 0–0–20.
88. Læsebog for Begyndere ved E. Andr. Colban. 323 (10de May 1801). 0–0–16.
89. Willaume 324 . Menneskets Historie. Godt Skrift. Heftet. (19. Dec. 1804). 1–0–12.
90. Salzmand, Peder Jensen. Fornuftig Børneopdragelse. 325 (16de Iuli 1791).
91. Spøgelserne. 326 Korte fortællinger af Sandhedens Rige ved Bergsøe. (Janv. 1800).
92. L. Smiths 327 Tanker om Dyrenes Natur og Bestemmelse. (Febr. 1800). 0–0–16.
93. Fritschs 328 moralske Forelæsninger over Kyskheden. (10de May 1801).
94. Kants Antropologie. Heftet. (19de Dec. 1804). 1–0–0.
95. Kants Logik. Heftet. (19de Dec. 1804). 0–3–8.
96. Kant om Sindets Magt at være Mæster over sine syge følelser. (13de Iuli 1799). 0–0–16.
97. Thiemes Kinderfreund. 329 En tysk Læsebog med Ordbog. Bekom af Læsesel skabet d. 31e Jn. 1807. 1–1–8.
320 Johann Elert Bode (1747–1826).
321 Jacob Friedrich Feddersen (1736–1788).
322 Carl Philipp Funke (1752–1807). Tysk skolemann.
323 Erik Andreas Colban (1760–1828) Læsebog for Begyndere. 1796.
324 Pierre Willaume (1746–1825).
325 Christian Gotthilf Salzmann (1744–1811). Fullstendig tittel: Peder Jensens ABC og Læsebog eller Anviisning til paa den naturligste Maade at lære at lese, et Tillæg til Peder Jensen eller Anviisning til en fornuftig Børne-Opdragelse. København 1798.
326 Samuel Christoph Wagener (1763–1845). Spøgelserne: Korte Fortællinger af Sandhedens rige. Oversat af J. F. Bergsøe. København 1798.
327 Lars (eller Laurids) Smith (1754–1794) var en dansk prest, som ble kjent som en av Skandi navias første dyrevenner.
328 Fredrik August Frisch. Moralske forelæsninger over Kyskhedens og Ægteskablige fordrags Pligter, især med Hensyn til disses Vigtighed for unge Fruentimmer. København 1796.
329 Karl Traugott Thieme (1745–1802). Gutmann oder der sächsische Kinderfreund, ein Lese buch für Bürger- und Land-Schulen. København 1796.
98. Werfels originale Dansk Brevbog med dansk Sproglære. (13de Iuli 1799). 1–1–12.
99. Hallagers nye tydsk Læsebog med Gramatik (13de Iuli 1799). 0–2–16.
100. Bøghs 330 Udtog af den danske Sproglære. (10de Oct. 1798). 0–1–0.
101. En af mig efter O. Poulsen skreven dansk Sproglære. Rødt Omslag. Med Orthographie. 1806.
102. Schlez 331 Ledetraad i den christelige Religion. (10e Oct. 1798). 0–0–12.
103. Dedekind 332 . Nogle Prækener om Aandernes Nærværelse og Virkning. (10de Oct. 1798). 0–1–8.
104. Schallers fuldstændig Tydsk Grammatika. Gl. (10de May 1801). 0–1–0.
105. I. Badens 333 i Skolerne brugelige latinske Gramatika. (16de Oct. 1791). 0–1–0.
106. (II) I. Badens fuldstændig latinsk-dansk og dansk-latinsk Lexicon see 7e Iulli 1804 og Decembr. 1805. 4–3–16.
107. (II) Buchs tydsk dansk og dansk tydsk Haand Lexicon. (19e Dec. 1804). 2–3–0.
108. Traps 334 tägliches Handbuch für die Jugend. (13e Sept. 1806). 0–2–8.
109. Nye og fuldstændig Maler, Forgylder, Lakeer og Ferniss Bog i eet Bind. (23e May 1803). 1–2–12.
110. Nye og fuldstændig Lakeerbog 335 aparte. O. Poulsens.
111. Comedien Gulddaasen. 336 Meget interessant af Prof. Olsen. (13e Iulli 1799). 0–1–16.
112. (II) J.Bies 337 Moralske Fabler og Fortællinger, hvoraf det 2det Hefte er i Manuscript – den 24de Sept. 1786 og 25e Nov. 1799. 0–1–8.
330 Mathias Frederik Georg Bøgh (1762–1831). Dansk prest og forfatter.
331 Johann Ferdinand Schlez (1759–1839). Ledetraad ved den første Underviisning i den chris telige Religion. København 1797.
332 Gustav Ernst Wilhelm Dedekind (1764–1832).
333 Iacob Baden (1735–1804). Dansk filolog og pedagog.
334 Ernst Christian Trapp (1745–1818).
335 Formodentlig følgende: Carl Adolph Magnusson. Den tabte Malerkonsts Opdagelse eller en nye og fuldstændig Maler- og Lakeerbog, hvori tilberedelsen af adskillige Couleurer beskri ves … København 1803.
336 Professor Oluf Christian Olufsen (1763–1827): Gulddaasen. Et Lystspil i fem Optog. København 1793. Gulddaasen står i en særstilling i dansk komediediktning mellom Ludvig Holberg og Peter Andreas Heiberg
337 Jacob Christian Bie (1738–1804). Norsk-dansk forfatter og boktrykker. Født i Trondheim. Mest kjent for Originale danske moralske Fabler i bunden Stiil. København 1765. Ordet «moralske» i tittelen var ironisk ment. Fablene omhandlet dyr med menneskelige egenska per og var så frekke at boka ble stoppet av sensuren og forfatteren selv forvist til feng selsøya Christiansø i Østersjøen. Ringvej, M. 2020, s. 367–388.
113. En skreven Samling af Romaner, Sange, Fabler, Anekdoter etc. af en Skole holder i stor Octav.
114. Sielens Luth, Brudeskammel og Liigbaar. 338 (14 de Marti 1793.) 0–1–12.
115. (II) heftetede Landhusholdnings Sælskabets Agerdyrknings og Havedyrk nings Katekismuser. 0–2–0.
116. Michael Saxes saakaldte Præste-Piina. 339 (3e Oct. 1787.) 0–1–10.
117. Jonas Ramus 340 Naadens aandelige Markedstid 341 . (11te Iulli 1791.) 0–1–4.
118. (II) Aandelig Tidsfordriv, eller Bibelske Wiisebog, 342 samt En Christens Tanketøijle see 19e Iulli 1792. 0–1–0.
119. Lærdomme og Trøst mod Døden. Samtale i Spørsmaal. (24de Marti 1786.) 0–1–12.
120. Luthers Catechismus med Omskrivning ved Astrup 343 . (10e May 1801.) 0–0–16.
121. E. Pontopidans Forklaring, gjennemskudt med reent Papiir hvorpaa ieg anvendte megen Tiid med at skrive Spørsmaal, men som ieg siden har redu ceret. (28e Iuni 1798.) 0–0–16.
122. Christendommens Kierne af: [forfatter mangler] 0–0–12.
123. (II) Lodbergs og Rostoches Forklaringer ov. Catechisme 344 gamle. 0–0–16.
124. (II) Guds Børns dagl. Adgang til Naadestolen og Dr. Lassenie. Begge inde holdende Morgen- og Aftenandagter, gamle f. hiemme 1805. 0–0–12.
125. Fridr. 5tes anordnede Takke og bededags Andagt.
126. (II) Hallagers 345 og Thomas Rasmussens ABC-Bøger. 10 May 1801. 0–0–16.
338 Forfatter: Marcus Carstensen Volqvartz (1678–1720).
339 Michael Saxe: Aandelig Spørgsmaalsbog. Oversatt til dansk av Oslo-humanisten Hallvard Gunnarsson. Først utgitt i København 1602. Inneholdt gåtelignende spørsmål til bibelhis torien som også prestene ofte hadde vanskeligheter med å besvare.
340 Jonas Ramus (1649–1718). Norsk prest og historiker.
341 Andaktsbok. Utg. 1680. Kom i nærmere 40 utgaver på svensk og dansk fram til slutten av 1800-tallet.
342 Forfatternavn mangler, men antagelig: Petter Dass: Aandelige Tidsfordriv eller Bibelske Viisebog, det er adskillige bibelske Historier … København 1711.
343 Friderich Astrup (1727–1817). Dansk prest.
344 Følgende to bøker: 1. Jacob Lodberg: Korte Spørgsmaal over Catechismum med Svar … København 1720. 2. Mads Pedersen Rostoch: Dend enfoldige Børne-Lærdoms usvigelige Melk, eller enfoldige Spørsmaal … København 1733.
345 Morten Hallager (1740–1803). Dansk boktrykker, skolebestyrer og lærebokforfatter.
127. Saligheds Orden udi Tabeller. 346 En gammel nyttig Bog, mig foræret af Hans Berget paa Schielbr. 1805. 0–1–0.
128. H. Dorphs De Udvaldes frydefulde Naadeløn. Fundet i Skolen. 0–1–0.
129. Nyeste Evangelisk-Christelige Psalmebog af aar 1799. Mig foræret af Sch midt ved Ditten. 0–1–16.
130. Den almindelige Kirke-Psalmebog. Sort udtrykt figurlig bind. Evangel. Er aparte indbunden. (4e Aug. 1805.) 0–3–0.
131. En Dito, samme slags bind. Kiøbt 19de Iulli 1792. Blev mig frastaalen udi Fiskum Kirke.
132. En Samling trykte viiser eller bondesange. Heftet.
133. Kiøbmands Katekismus. 347 Lidt gammel Latin og gl. Moral. (11te May 1793.) 0–0–8.
134. Fragmenter af Kritik, Hof og Staatsraads Domme m.v. 0–0–6.
135. Piece om en Magister og hans Kammerpige og Latin-Dansk Catechismus. 0–0–12.
136. Videnskaberne paa Golgata, samt Klager og Nattanker. (1789). 348 0–0–16.
137. Antiqviteter, en gammel Billedbibel og en gl. Besynderlig figureret ABC. Bekommet efter Tord og eller ved Leilighed May 1801. 0–1–8.
138. Samling af sammenheftede Kobbere og Tavler. (24de May 1797).
139. Samling af heftede lutter Gravskrifter.
140. Samling af lutter skrevne Liigtestamonier. Heftet. 349
141. Katechetik af mig selv udarbejdet i en in Qvart indbunden tyk Bog. Reent Papir efter Tord. (10e May 1801.) 1–0–0.
142. Endeel løse Ark udarbeidet Katechetik og Historier eller Fortællinger bestaaende af Nummere.
346 Christopher Starcke: Saligheds Orden udi Tabeller, saavel for Studerende, som og for Eenfol dige … København 1745 og fl. utg.
347 Peter Andreas Heibergs (1758–1841) satiriske skrift Den retskafne Kiøbmands Katekismus følgende Religion, Indsigt og Reedelighed, men modsetter sig det Onde. København 1787.
348 Videnskaberne paa Golgata, under Jesu Kors, eller de helligede Videnskaber. Forestillet under en Drøm, Videnskaberne komme, at tilbede under Korset. Forfatteropplysninger ikke funnet. Oversatt til dansk 1764. Klager eller Nat-Tanker: antagelig en dansk oversettelse fra 1764 av den engelske forfatter Edward Youngs, Night Thoughts on Life, Death and Immorta lity (i 9 bøker, 1742–1745).
349 Jf. NB. Ms.fol. 1052. Gravvers fra Øvre Eiker omkring år 1800. De fleste forfattet av Peder Amundsen Teye.
143. Historiebog om 3 Brødre, om Kong Apelonie og om Ioris Pines og en Melu sine, bekommet hjemme. 350
144. Kunstbog af mig udskreven efter en trykt Dito. (1787).
145. Cathaloguser over Boglader i Kiøbehavn, og over Stervboet paa Fosholm efter Etatsraad v. Cappelen.
146. Strøms skrevne Spørsmaal over Catechismen. En af mig skreven Liigtale m.v.
147. (II) Almanak-Bind og en rød Tegnebog med Pergament.
148. Endeel Forordninger bestaaende af: [resten mangler.]
149. Advarsler og Regler at vaage over og bevare sin Dyd. Af mig forfattet in Octav fra in Iulio 1796.
150. Denne Bog in Folio. Bekostet med reent Papiir. (14e Mars, 11e May 1793.) 2–1–8.
151. Communicant-Mantalsbog ved Fiskum. Efter min Formand. (M. 1794).
152. Copie-Bog in Folio med Pergamentbind, hvori jeg indfører Gienparter af det ieg skriver m.v. 1–0–0.
153. Skole-Journal for Westfossen faste Skole in Folio. Indbundet 23. Sept. 1805.
154. Min Ministerial-Bog ved Fiskum, hvori ieg indfører Kirkeforretninger sam mesteds. Heftet in Folio i ranket Papir. 24de May 1794.
155. Embeds Indkomsters Bog in Folio, i ranket Papiir. 24e May 1794. 351
156. Eger Præstegjælds Matricul, med Fortegnelse over Tienden. 0–2–0.
157. Egers Kirkestoel fra den Tiid ieg tog Regnskabet; Kongeskjøtets Copie og Hoved Qvitteringer ved Regnskabet i en egen Skof m.v.
158. Tiidsfordriv-Bog af mig udskreven, Kunster, Anekdoter, heel Deel gode San ger, slette Ordsprog etc.
159. Lærdomsunderviisninger af mig udskreven in Qvart, indeholdende adskil lige Materier som sees af Registeret.
160. Haandværkers-Bog af mig in Qvart skreven. 352 Om Mahling, Farving etc.
161. Huusholdningsbog in Qvart af mig skreven. Ting som forbruges, Materialier etc. Sælges.
350 De trende Brødre; Kong Appolonius og Melusina var såkalte folkebøker, populær lesning blant almuen på 1600- og 1700-tallet.
351 Kan være følgende bind som finnes i Nasjonalbibliotekets samlinger: Ms.fol. 1051 med tittel: Denne Bog Indeholder Skole-Løn og Klokker-Told med dets visse og uvisse eller Embeds Indkomster for Peder Amundsen Teye fra Aaret 1786 (til 1810).
352 Jf. Statsarkivet i Kongsberg, Privatarkiv P-190. F.B. Diverse dokumenter: Notatbok om Haandværker.
162. Agershuus Stift, dets geistlige og Werdslige indeeling, af mig udskrevet og heftet in Qvart 353 1800. 0–1–0.
163. Vigtige Afskrifter, heftet, in Qvarto af mig udskreven. Nysoms Tale; Forteg nelse og Caracteer af Bøger etc.
164. (II) Credit og Debit. Haandbog over Summe, Renter, opgjordte Regninger, Klokkerpænge, Tavlepænge etc.
1. Almuens Lærer. 354 2 Bind.
2. Rochows Børneven. 355
3. Staals Visdomsbog. 356
4. Funkes 357 Læsebog. 1. og 2. Deel i eet bind.
5. Plums 358 Haandbog for Læreren.
6. Jochums forsøg til Underviisning.
7. Nyeste evang. Christel. Psalmebog. 3 Stk.
8. Søndergaards 359 praktiske Regnekonst.
9. Thiemes 360 Første Næring for Menneskeforstanden.
165. Brorsons Fortsættelse af Millots Verdenshistorie, 3die Deel, bekommet ved Hr. Provst Schmidt d. 30te Marti 1808. Denne Deel er af mig ubetalt og Pri sen vides ikke.
166. Bugges mathematiske Haandbog. 1–2–16.
167. Brorsons Fortsættelse af Millots V. Historie, 4.Deel. 1–3–8.
168. Gellerts moralske Fabler. 361 Et gammelt Exemplar. 1–1–8. Skoleholder N. Speren beholt Bugges Opmaalingsmaade 362 1–1–16. Regningen af mig betalt til Hr. Provsten d. 24 Octbr. 1811.
353 Statsarkivet i Kongsberg, Privatarkiv P-190. F.B. 7. Christianiæ eller Aggershuus Stift udi Norge.
354 Almuens Lærer, en nyttig Læsning for Meenigmand i Danmark og Norge. 2 bd. Oversatt og omarbeidet fra tysk ved Lauritz Hasse. København 1786–87.
355 Friedrich Eberhard von Rochow: Dansk børneven. Aalborg 1809.
356 D.F. Staal: Viisdoms-Bog for den christelige Landmand. København 1794.
357 Carl Philipp Funke (1752–1807).
358 Frederik Plum (1760–1834). Dansk biskop.
359 Niels Søndergaard: Praktisk Regnekonst til Brug for skoler. København 1790.
Karl Traugott Thieme (1745–1802). Tysk teolog, lærer og forfatter.
Christian Fürchtegott Gellert (1715–1769). Tysk dikter og filosof.
Thomas Bugge: Beskrivelse over den Opmaalingsmaade, som er brugt ved de danske geo graphiske Karter, med tilføjet trigonometriske Karte over Siæland og de der henhørende Triangler ..., samt astronomiske Observationer. København 1779.
169. Søren Georg Abels 363 Religions-Spørsmaale f. Ungdom. 7 Nov. 1811. 0–0–16.
170. P. Poulsens Regnekunst. Janv. 1811. 0–3–0.
171. Heinrich Phil. Chr. Hencke. Bibelske Fortællinger. Jan. 8de 1811. 0–1–12.
172. E. Fleischers Agerdyrknings Catechismus. April 1804. 0–1–2. 1 s. endnu skyldig Provsten.
173. Kiøbenhavns Beleiring om Sommeren 1807. 364 Af Münter, oversat ved Abrahamson. Jeg bekom Dec. 1808. Af mig betalt med 1 mark 2 s. See Novb. 1811. 0–1–12.
174. (II) Hagerups Dansk-Norske Lovkyndighed. Mig tilstaaet for min Umage af Læse-Selsk. 17. Iuli 1810. 3–0–16.
175. (III) Campe om Opdagelsen af Ammerica, mig ligeledes tilstaaet af Vestfos sens Læse Selskab 17. Iuli 1810. 2–3–0.
176. (II) Bastholms Jødiske Historie. I og III Bind vil jeg beholde saasom jeg for hen har dets II Bind (No 45).
177. Nød- og Hjelpe-Bog for Bondestanden. 365 Af Carl Gotlieb Ravn, vil ieg beholde.
178. Mallings store og gode Handlinger. 366
179. Nyeste Bondepraktika af Just. 367
363 Søren Georg Abel (1772–1820). Norsk prest. Kjent for den rasjonalistiske oppfatning av de kristelige dogmene som bl.a. er tydelige i den katekismeforklaringen som her er nevnt. S.G.Abel var matematikeren Niels Henrik Abels far.
364 Friedrich Münter (1761–1830). Tysk teolog og historiker.
365 Oversat af det tydske Sprog ved Laurids Hasse, efter Befaling af Commissionen for Almue skolerne paa Landet omarbejdet og udgivet af Carl Gottlob Rafn. København 1800
366 Ove Malling (1748–1829), dansk historiker og geheimestatsminister: Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere. København 1777.
367 Anton Franz Just (1766–1829): Nyeste Bondepraktika til Nytte for Landmænd og Agerdyr kere. København 1798 og flere senere utgaver.
Liste II over «Klæder» inneholder ni underavdelinger som sammen lagt teller 117 enheter.
En Hat med høy Pold fløiels Kant om lysblodt silketaftes Foer. Kiøbt den 8de Iulli 1795.
En Hat med høi Pold, graadt linnet Trækfoer. (14 Marti 1793).
En Ditto med lav stabbeagtig Pold rødt Trækfoer (6 Iuli 1791). Overladt Broder
Amun Jan 1792.
En grøn Klædes Hue Dyreskinds Brem. (4 Octobr. 1786).
En grøn Fløyels Hue, mørk Otterskind Brem. (4 Iulli 1792).
En lyseblaae Bomulds Hue, dobbel heligiennem. (7 Novb. 1794)
En hvid Bomulds Hue, dobbelt heligiennem.
En blaae og hvid dobbelt Bomulds Hue. (16 Decemb. 1799).
En Hat med videre Pold op, Fløyels Kant om hvidt Lærrets Foer, af Hattem. Bergstrøm fr. Christiania (10 Octob. 1800).
Et sort Silke Tørklæ, brav stort af de dobbelte. (6 Julli 1791).
Et Ditto sort silke Tørklæ af de dobbelte 5¼ Qv. Paa Kant. (1 Juni 1796).
Et Ditto sort Silke Tørklæ med grov tydelig Vend (5 Marti 1801).
Et Karmosin Rødt silke Tørklæ med hvide Ganger, meget smukke Render ongef. 5½ Qv. pr. Kant (1 Iuni 1796).
Et hvidt Netteldugs 368 Tørklæ med 6 Qv. pr. Kant, med nette smale Ganger ved Bredden (4 Marti 1795).
Et hvidt smaarudet meget fiint Bomulds Tørklæ, fine røde Render over (4 Marti 1795).
Et lidet rødt og hvidt Husar Lomme Tørklæd. (6 Iul. 1791).
Et gandske lidet smaarudet blaae og hvidt Lomme Tørklæ fundet ved Vinsval [?] 1793.
Et Par sukkerdons 369 Halskraver, omgjordt af Lagkluder 1802.
Et Par vævne Hosebaand fra 1 Iulli 1797.
Et blaabundet smaarudet Lomme Tørklæd fint og godt (26 May 1800).
368 Nettelduk: lerretsaktig stoff framstilt av neslefibrer, men også brukt om andre stoffer helst av lin eller bomull.
369 Sukkerdun: bløtt og fint indisk silketøy.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Et Par Støvler med ned og opbrettede Kraver. (26de Novbr. 1794).
Et Par Skind Støvler med brune nedslagne Kraver. (6te May 1790). Søndertaget 2 May 1797.
Et Par Skind Skoe, garvet Skind korte Baglær. (14 Marti 1795)
Et Par Pampuser 370 af Læder forfærdiget hiemme 14 Marti 1793.
Et Par Læderskoe Ponsøm forfærdiget hiemme April 1794.
Et Par Læderskoe Ponsøm forfærdiget hiemme Marti 1793.
Et Par Læderstøvler af garvet eller vexet Læder, brav høye og stive med Officer Facon. 30te Janv. 1796. 12 Aug. 1802 søndertaget.
8.
9.
Et Par Ditto Læder Støvler af samme Hud, som Halvstøvl. 27de Feb. 1796. Solgt 15 Octb. 1797 for blotte Arbeids Løn.
Et Par Læders Halvstøvler af samme Huud. (27de Februar 1796). 7de April 1800 søndertaget.
10. Et Par Skind Pampuser foret og kantet. 2den May 1797.
11.
Et Par Skind Støvler med ned og opbretted Kraver, Pønsøm og Puntlær 371 Saaler færdig 1 Iuli 1797. Forføttet in Iulli 1802.
12. Et Par Skind Støvler uden Kraver foret indvendig; tykt Skind i Recepterne Puntlærs og Mellemsaaler af Norsk færdig 11 Iulli 1798. Solgt d. 1 Feb. 1805.
Et Par forkerte Skindsko med Puntlærs Saaler – 11 Iulli 1798.
Et Par valked Seuv Skind Støvler, med guule nedslagne Kraver, dobbelte Kalveskind Recepter Puntlæders og andre Mellemsaaler – 10de May 1800. Søndertagne 1809 Decb. 13e.
Et par forkerte Souvskind Skoe godt Skind – 6te Aug. 1800.
Et Par Snesokker af sort Klæde færdig d. 17de Novb.1792
Et Par blaa Klædekierses Snesokker foret med Mulctum 372 30te Decbr 1787. Moder faaet in Decb 1794.
Et Par hvide Finger Wantter fine, mig foræret af Skielbredfolkene den 27de Decebr 1793.
Et Par Ditto vide Finger Votter bunden hiemme in Septb. 1788.
Et Par hvide Uldhoser, vrange og rette lige Render, tretraadgarn, 26 Nov. 1794. Bunden hiemme.
370 Pampuser: Bekvemme innesko, tøfler.
371 Puntlær: tykt sålelær.
372 Multum: tettvevd, bløtt og loddent ull- eller bomullsstoff.
Et Par hvide Ditto smaarannede med Flettemasker kiøbt 6te Septb. 1794.
Et Par hvide Ditto med ulige vrange og rette Render færdig 20de Novb. 1789.
Et Par hvide slette Ditto af myg god Uld færdig hiemme 20 Octb. 1792.
Et Par Ditto mørke- og lyseblaa og hvidspettede; bunden med 2 Traa Gr. Sept. 1791.
Et Par Bomulds Strømper; store slette og bunden af Søster Else 15 April 1794.
Et Par hvide Uld Hoser, vrange og rette smale og brede Render, færdig 1785. 30 Nov 1796 søndertaget.
Et Par blaae Pulsvantter flasset rød færdig hiemme Octob. 1786.
1796. Et Par hvide slette Hoser af Engelsk Uld, færdig hiemme 15 Martz.
Et Par hvide vrange og rette Ditto slettemasker el: Smaarender, Søster Else bunden færdig hiemme til 26 Iuni 1798.
1798. Et Par slette fine hvide Hoser brav lange af den medst engelske blant Toldulden 373 bunden hiemme til 17 Iulli 1798.
Et Par hvide slette ditto, lidt grovere af bemeldte Tolduld, bundet hiemme til 20 Sept. 1798.
Et Par slette hvide Ditto, af bemeldte Tolduld, bunden hiemme til 20 Sept.
Et Par hvide flossede Fingervotter, bunden hiemme af Søster Gunild 20de Decb. 1798.
Et Par mørkegraa Regsokker, til udenpaa Støvlefødderne (10 Novb. 1799).
En lysegrøn strikket Silkepung paa Kongsbergmarken 6te Marti 1800. 0–1–8.
NB: En grøn Fløyels Hue; Et sort Silketørklæ; en Halvskiorte, og et lidet Lom metørklæd; blev mig frastjaalen i Bælgen d. 11te Juni 1791. Disse smaating havde ieg bekosted efterhaanden i det første ieg blev Skoleholder og findes ellers ike paa denne Liste dattered.
En sort Haarskiægges 374 Boxe, foret med rødrandede Olmerdug 375 , med smaa og større glatte Hornknapper. 21de Iuni 1794.
En sort Klædes Boxe, med hvidt Olmerdugs Foer. 28 Novbr. 1795.
En sort og graarannede Vadmels boxe, hiemmevirket, Hampelerrets Foer, færdig 9 April 1796. Sorte glatte Hornknapper.
373 Tolduld: Muligens ull som han fikk i klokkertoll, jf. rammetekst s. 147–150, Skole- og klokke rinntekter, pkt. 3 Qvindelig Rettighed: «En Haandfuld Uld, et Linhaars Knippe».
374 Haarskiægges (jf. Uldskiægges): kan ha sammenheng med skjegg brukt om grov ullfløyel med lang lo (plysj).
375 Olmerduk: stoff av lin og bomull, på 1800-tallet også av ren bomull, som oftest randet og særlig benyttet til dyne- og putevar. Navn etter den tyske byen Ulm.
En mørkegrøn Vadmels Boxe, uden Foer, sorte Hornknapper. 15 Marti 1796
En sort Fløyels Boxe, hvidt Olmerdugs Foer, færdig 15 Octobr. 1791. in Aug. 1796 søndertaget.
En smaaspettede Wærkens Boxe hvidt Bommersies 376 Foer 11 Iuni 1791. in Marti 1791 søndertaget.
En sort Uldskiægges Boxe, Hampelærets Foer, kuede sølvknapper 6 Sept. 1788. Aug. 1796 søndt.
En rispet Skin Boxe noget spandet, nye den 25 Novbr. 1787. 1792 udslit.
En Treskaft hvid, siden svertet Vadmels Boxe, nye 28 Aug. 1790. 1795 udslidt.
En grøn Filtes Langboxe brav ragget med røde Beenknapper, nye den 19de Novbr. 1796.
En Treskaft Hampelærrets Langboxe med 5 Dosin Beenformer ferdig 30 Iulli 1798.-
En sort Haarskiægges Boxe af 2de Skiæg med god og smuk hvidt Olmerdugs Foer færdig 14 April 1798.
En sort fiin Vadmels Boxe, blaarannede Olmerdugs Foer, sorte glatte Horn Knapper – færdig 30te Iulli 1798.
En kaffebrun fiin Vadmels Boxe, Sejldugs Foer, af Ditto Tøy og samme Sort Knapper – nye 30te Iulli 1798.
En mørkegrøn Vadmels Boxe af Ditto Tøy, hiemmevirket og multums Foer. Nye 15 May 1800.
En nye Sort Fløyels Boxe meget god Fløyel muletums Foer og glatte Horn knapper, nye 9 April 1800.
1. En sort Klædes Vest med Ærmer kiøbt gl. 7de Decbr. 1789. Omarbeyden uden Ærmer 6 Decbr. 1795 med sorte Hornknapper. Skalluns 377 Foer. – overladt til Br. Erich.
2. En sort Klædes Væst, sort Tamis 378 Foer, glatte Hornknapper, f. 28de Novb. 1795.
3. En blaae Klædes Ditto Skalluns Foer kuede Zinke Knapper, kiøbt giort 26de Janv. 1788. Omarbeydet til 10de Decbr. 1789. –
4. En sort Fløyels Vest, Olmerdugs Foer, sort Ryg, 15de Octbr. 1791.
376 Bommesi: brukt som betegnelse på forskjellige diagonalvevde bomullsstoffer.
377 «Skallun» (også Skiallon): antagelig Chalon, fint og blankt kypervevd ullstoff, med navn etter den franske byen Chalon.
378 Tamis: et slags tett og glinsende ullstoff.
5. En blaae guul og hvidspettede Verkens Brøstdug, af Ditto Facon, blanke Zinkknapper. 16de Julli 1791.
6. En guulbundet blaae og hvidspettede Ditto af samme Tøy, anden Facon. Lin net Foer i Ryggen. 16de Julli 1791.
7. En sort og graae smaarandede Ditto Vadmels, sort Tamis Foer og Værkens Ryg, færdig 9de Apr. 1796. Solgt d. 1 Febr. 1805.
En sortbundet rankede og lyskede Bomuldstøys Ditto, indlagde Tambaks 379 Knap, færdig 3 Octobr. 1795, den har Malktums Foer og Ryg efter en Ditto af 30te Dec. 1787.
En blaaebundet rannede Værkens Brøstdug, færdig 6te Septbr. 1788. Jul. 1795 søndertagen.
En blaaebundet rannnede Værkens Undertrøye med grovt linnet Foer og Tinknapper. 24 Novbr. 1789. Udslidt 9 April 1796.
En grøn ulden Damaskes Undertrøye (kleint Tøy) tildeels foret med det blaae Klæde af en anden Ditto Undertrøye som ieg bekosted med det første ieg blev Skoleholder. Denne grønne færdig 17de Novbr. 1792. Søndertagen til Foer 12te Iuni 1795.
En grøn Vadmels Undertrøye, kort eller uden Flag, hvid Mulktums Foer giort af en Fieldtrøye som var nye 4de Apr. 1789, denne færdig 6te Octbr. 1795.
En sortnuppet hvid svanebays 380 Undertrøye med bundne Ærmer 19de Octbr. 1796.
En mørkegrøn Fraktøyes Ditto uden Foer, selv forfærdiget af en gammel Frak trøye i Janv. 1800.
En graae stribet Fløyels Vest bred Omslag, blaae Ryg, grønt Foer, 9de Novb. 1796.
En Nankins 381 Vest brun og graaerannede, Olmerdugs Foer og lærets Ryg, blanke Steenkulsknapp. 30te May 1800.
En sort Klædes West, Tamis Foer, sort Damaskes Ryg, overtrekte Klædes Knapper. 30te May 1800.
En hvid og guulspettede mørk Fløyels Vest, ubleget Lærets Foer og Ryg, ditto Steenkuls Knapper. 14 Marti 1801.
379 Tambak: legering av kobber med litt sink og tinn, brukt i f.eks. knapper, smykker og ur.
380 Svanebay: grov, løsvevet flanell.
381 Nankin: Nanking. Lerretsvevd bomullsstoff med navn etter den kinesiske byen.
En sort fløyels Vest rannede Fløyen, Dynevar Ryg, multums Foer, 14de Iuli 1804.
En mørkeblaae bunden Langboxe tretraa Garn rannede. 22de Jullii 1804.
Et Par korte Skindstøvler, fløyens Kandt garvet Læder Recepter, 30te Iuli 1804.
En lysagtigblaae Wadmels Langboxe af selvvirket Vadmel, foret med god Olmerdug. – see 5te Ianv. Og 19de Feb. 1805 – og 24e Octbr. 1804.
En blaae og hvid Bommuldshue, dobbelt gandske, see 17e Iuni 1805.
Et Par hvide vrange og rette rart bundne Hoser, bundne af min Søster Mar grethe hiemme, færdig til 31te Iulli og 10e August 1806.
Et Par Ditto hvide Finger Votter, samme Slags Binding, færdig til 25e Novbr. 1806.
En sort fløyels manschester 382 Langboxe, Olmerdugs Foer fra 11 Marti 1807.
En spettet og randet mørkbunden Svaneduuns West, multum foer, færdig 3e Apr.1807.
En nye Kastor 383 eller Bæverhaars Hat, den 17e Iulli 1806.
Et mørkbundet smaaprikket bomulds Halstørklæ. do. do. (I margen, sammen med neste innførsel:) Tabt bort d. 17de Novb. 1809.
Et Ditto Smaarudet Lomme tørklæde. do. do.
Et Par gule Handsker. do. do.
Et stort mørkrudet bomulds Halstørklæde, fundet i Nummedal 1 Iuni 1809.
Et Par høye Læderstøvler, færdig 13e Decbr. 1809.
En mørkegraae Vadmels Kiole, færdig d. 27de Iuli 1810.
En Langboxe af samme hiemmevirked Vadmel, 7de Octbr.. 1810.
En sort Vadmels-Kjole, Tøyet farvet i Christiania, færdig 16e Aug. 1812.
En sort Langboxe af Ditto Tøy, færdig samme Tid.
En fodsied Overkiol af askegraadt Klæde, overtrækte Knapper og Linnet Foer. – Nye 15de Novbr. 1794.
En fodsied Overkiol eller Frak af sort og grønrannede Vadmel, hiemmevirket, trækte Knapper, hvidt Olmerdug, nye 9de Apr. 1796.
En Klædes Kiol af mørkebrunt og meget fiint Tøy, Skalluns Foer og guldblanke Knapper, nyeste Facon – nye 18 Novbr. 1795.
382 Manchester: Manskettes. Tykk bomullsfløyel med navn etter den engelske byen.
383 Kastor: et stoff framstilt bl.a. av beverhår, særlig brukt til hatter. (Av latin castor = bever.) Også etterligninger i ull.
En sort Klædes Kiol, moderne Facon, Skiallons Foer, glatte Horn Knapper, nye d. 28de Novbr. 1795.
En sort Klædes Kort-Kiol, kiøbt gl. 9de Decbr. 1789. Omarbeydet og sat glatte Horn Knapper i 26 Novbr. 1794.
En grøn og sort smaarannede Kiol, af ditto hiemmevirkede Vadmel, hvide Olmerdugs Foer, glatte Hornknapper. Nye 9de April 1796.
En mørkegraa Vadmelskiol af Oplends treskaft Vadmel, den var af Begyndel sen forsynet med gravne Zinkeknapper og Hampelærreds Foer, 9 April 1796.
En blaae Klædes Kortkiol, blaa Skalluns, den var af Begyndelsen forsynet med gule blanke Knapper og anden Facon. 10 Decbr. 1789. Omgiort 18 Decbr. 1794.
En saakaldet Fraktrøye af mørkegraadt Fraktøy, Skallun Foer. 13 Ap. 1793. Søndertog Januar 1800.
En Kaffebrun fiin Wadmels Kortkiol, nu uden Foer blot lidt Skalluns og vendt, ny d. 30te Iulli 1798.
En mørkegrøn fiin Vadmels Kiol, hiemmevirket, Lerets Foer i Ryggen, ny d. 11te Iulli 1800.
1. En lærrets Skiorte virket hiemme med finere Krave. 29de Iuni 1794.
2. En ditto Lærets skiorte virket hiemme. Ny 29e Iuni 1794.
3. En ditto Lærets skjorte virket hiemme, finere Krave. Nye 16de Iuli 1795. Til Lapper sept. 1807.
4. En stoer Lerrets Skiorte, udsyed Krave og Lenninger. Kiøbt Horgen 15. Febr. 1794. Til Lapper Dec. 1804.
5. En Treskaft Strie Skiorte, virket hiemme. Lærrets Krave. 23.Iuni 1794.
6. En Smaastrie Skiorte, treskaft. Moder virket, bekommet 17de Iuni 1792. Til Lapper 12. Iuni 1808.
7. En grov treskaftet Strie skiorte, min Moder virket 16de Iulli 1792.
8. En Lærets Skiorte virket ved min Moder hiemme. Nye 10de Sept. 1791.
9. En Treskafts Strie Skiorte, virket hiemme. Nye 14e Iulli 1790. NB 24de Juni 1808.
10. 1796 d. 8de Febr. Kiøbt af Enken Goro Krækling en Treskaft Hampelærrets Skiorte, noget brugt, udsyet Krage. Til Lapper 1808, Decbr.
11. En ditto Hampelærets treskafts Skiorte, splinter nye. Kiøbt ibid.
12. En ditto Hampelærets treskafts Skiorte, splinter nye, kiøbt ibid. NB. Disse 3 var efter Haagen Krækling.
13. En fiin Lærrets Skiorte, Oplændsvæv, finere Krave merket med T i Brystet. Syd paa Kortved 11e Marti 1797.
14. En ditto af samme Vævne, merket med T, syed ibid. til 18de Marti 1797. Virket hiemme følgende 1797:
En Treskaft Smaastrie Skiorte med Lærets Krave syed hiemme.
En Ditto af samme vævet og syd hiemme. Lærets Krave.
En Ditto af samme Væv og syet hiemme. Lærets Krave.
En Ditto af samme Væv og syet hiemme. Lærets Krave.
En Ditto af samme Væv og syet hiemme. Lærets Krave.
En Ditto af samme Væv og syet hiemme. Lærets Krave.
En Ditto af samme Væv og syet hiemme. Lærets Krave.
En Ditto af samme Væv og syet hiemme. Lærets Krave.
Disse 8te virket hiemme af graadt Hollands Lin, Hørren 384 til Renning og Strie Garn til Indslet. Færdige til 13de Iulli d.A. 1797.
23. En Lærrets Skiorte toeskaft Oplænds Vævne lidt finere Krave. 14e Marti 1798.
24. En Lærrets Skiorte toskaft Oplænds, samme Krave, færdig hiemme 14de Marti 1798.
25. En Lærrets Skiorte virket hiemme paa Teye af 4½ Mrk. Toldhaar 385 som min
Moder slog ind i sit Lærret med, syet hiemme til 30te Iulli 1800.
1. En Halvskiorte af SlessenLerret. Finere Krave. Færdig 21de Iulli 1792.
2. En Ditto af Hollandsk Lærret, nye 23 Iuni 1794, med Krystagget Knip. 21de Nov. 1795.
3. En Ditto af EngelsLærret, nye 1 Martz, har en indskiød i Siden, Krøs[?] 21e Nov. 1795.
4. En Ditto af Engels Lærret nye 1 Martz Krys med flade Faller, til 21de Nov. 1795.
26. En Smaastrie Skiorte, Lærets Garn Indslet, Virket i eget Huus til 18de Aug. 1804.
27. En Smaastrie Skiorte af samme Væv, færdig i eget Huus til 18de Aug. 1804.
28. Et Smaastrie Lagen af samme Væv 3¼ Alen langt, færdig 18e Aug. 1804.
29. En hvid Flonnels Skiorte med fiin lærrets Krave og Lenninger. Selv forfærdi get 17de Iuni 1805.
En Ditto af samme Tøy, samme slags Krave og een Flonnelslinning, ligeledes forfærdiget samme Tid.
Hørren: hør, dansk for lin.
Toldhaar: Muligens lin som han fikk i klokkertoll, jf. rammetekst s. 147–150, Skole- og klokkerinntekter, pkt. 3 Qvindelig Rettighed: «En Haandfuld Uld, et Linhaars Knippe».
Tvende Svensklerreds Skiorter, syet færdig d. 2en Iulli 1807.
Tvende Dito Svensklærreds Skiorter, ligeledes færdig paa Teye 2 Iuli 1807.
Et Dito Svendsklerreds Lagen 3¼ Alen langt, selv syed 27de Iuni 1807.
Et Par fiine store Læretslagen, kiøbt i Tveten 26de May 1809.
2de Lærets Skiorter. Virket færdig hiemme paa Teye til 14de Iulli 1809.
En Ditto til samme Tid og Stæd færdig, finere Kraver paa begge.
En guulbundet spettet smuk fløyels West, blaa Ryg. Færdig 27de Sept. 1812.
En fiin udsyed Halvskiorte, færdig samme Tid.
En Ditto smukt udsyet Halvskiorte. Færdig samme Tid.
1. Et Treskaft Lærets smaastrie Lagen af samme Væv som de 8 Skiorter.
2. Et Treskaft Ditto af samme Væv som de 8 ovennævnte Skiorter. Begge syet hiemme til 13 Iulli 1797.
3. Et meget fiint Lærets Lagen, Alen langt, ved Auction i Qverne 29de Sept. 1801.
4. Et meget fiint Lærets Pudevar af samme Stykke Læred, ved Auctionen.
5. En blaarannede Over Dyne, hiemmevirked. Var med 1 Bismerpund Fuglefier dertil 14 Mark d. 2 Febr. 1803.
6. og 7. 2de lys og mørkblaarannede Hoved Puder hiemmevevne, Vahr færdige 12te Iuni 1802. Gaasefier dertil 14 Mp d. 2eFebr. 1803.
8. En Rødt og grønrannede Overdyne. Var færdig paa Teye, see 3 Apr. og 8 Iulli 1799. Kiøbt Fier dertil den 26de Febr. 1806. 16–0–0.
9. Et blaae og hvidrannede Underdyne-Var linned.
10. Et Nødehaars 386 Sængeklæde virket hiemme paa Teye, nyt see 17 iulli 1802.
11. Et ditto Svensk Nødehaars Sængklæde kiøbt nyt den 24 Marti 1801.
12. En brav stoer Skindfæld, kiøbt godt som nye, see 29de Sept.1801.
13. En Lyseblaae, mørkblaae og rødrannede Rye.
14. En gaasøyen Dug, noget gammel, 2¾ Allen lang. Kiøbt d. 8 Aug. 1803. 0–2–12.
15. En Dito Ringvævs Dug, noget bedre og bredere, 2¼ Alen lang. 4de Octob. 1805. 0–3–0.
16. En Dreyels Dug 4 Alen lang, temmelig bred. 2–2–0.
17. En blaaerannede Overdyne, virket hiemme, færdigt 21de Iuni 1806. Kiøb Fier dertil og til en Overdyne den 26te Feb. 1800. 15–0–0.
18. Evner til 2de Pudevar af samme Wæv.
386 Nødehaar: «nauthår», dvs. hår fra storfe.
1. En Kornbøle paa 8 Tønders Rum, med særdeles gode Birkeved Stolper i Hiør nerne, samme hæfted med Iernkroger, Laasfærdig, jeg selv med egen Haand forfærdiget til 22de Novbr. 1794.
2. En Høvel-Snedker Bænk med behørig Skruer for og bag, en Træ Laas for 2de Rum, Rødmaled, en Skof indvendig, alt selv med egen Haand forfærdiget til 26de Aug. 1791.
3. Et Chatol moderne Facon af fiin Fyr 387, Perler om Speylerne, i Klaffen Tand snit paa Siderne etc. 3 store Skoffer og Papir Skof 18 stk. Skuffer i Klaffen, med behørige Laaser, svære store Engelske Haandfang, selv gult og brunt malet, med forgyldte Lister, med Engels Mæssing Beslaug til, istand til 16de Iuni 1796.
4. Et Vingebord af Svart-Ohr, den ene Ving lægges ovenpaa, med en særdeles rar Skiversteen-Tavle indlagt, funden i Stablumaasen. Engelske Hængsler i Enderne – færdig nyt 2 Iuni 1796.
5. Et Vingebord af samma Facon, med Korsfoed af Birk, brun og rødmahled, den ene Ving eller Halvdeel kand slaaes ovenpaa den anden, alt selv forfærdiget til 11te Septbr. 1799, og omm Vaaren 1800 – og om Sommeren 1807 repareret.
6. Et Laasfærdigt blaamalet Bord indrettet som en stor Casse, den halve Over deel kan lukkes op til at forvare Adskilligt udi, nyt 8e Dec. 1798. Selv mahlet siden paa Raaen.
7. Et blaamalet firkantet Bord bestemt til Skolestuen, med Skof inden i, gjerne kand indrettes til Sængebord, nyt 25de Nov. 1801. Noget omarbeydet og bekosted Laasfærdigt med videre 27de Julli 1805. 2–1–0.
8. Et gammelt langt Bord med nogle Krakker til, Korsfoed under, selv ladet det brunmahle, staaet tilforn i Skolestuen, kiøbt for 1 ort 16 sk. d. 10de May 1801. 0–2–0.
9. Et blaamalet Sængestæd i Stuen, Træksæng, malet med Gang om, nye 9de Octob. 1801 og 15de og 24e Iuli 1801. Selv malet. Selv snedkret Top til med vidre 1805 May 8e Apr. 26e og Malingen 3–3–0.
10. En blaamalet Kanopebænk brunflammede Bagdeel, 3de Speyler i Skoffen, selv mahlet, nye den 14de May 1802. 2–0–16.
11. En Klædes Kiste, hvis simple Træværk med Laas og Hængsler til ieg bekom
387 Fyr: furu.
hiemme, og har selv siden ved egen Haand sat den i Stand med nyt forkuvet Laag, større Lædik, beslaget den med gode Iernbaand og Haandfanng, blaa mahlet, Baandene røde til 18 Iuni 1796.
12. En Reise-Kiste som Koffert med behøveliig Ledik og 2de velindrettede Skof fer udi, 3 brede Iern-Baand sortmalede, ellers er den grønmalet, med gode Haandfang i Enderne, med en meget sikker dirkefrie Toehaget Ladelaas selv mahlet og beslaget. Se 1795 den 1 Marti og 7 May. Bilthugger arbeidet Fod til 16 Feb. 1808.
13. En Klædes Kiste med næsten fladt Laag, 3 Baand over Laaget Hiørnejern og Tverjern i Enden med Haandfang, Egenmalet, blaadt Laag, røde Baand, Laas færdig, med Lædik og Skoffer indvendig. See 15 Janv. 1795. Min Søster Gunild bekommet 1804 Decb 8.
14. En firkantted Kiste med fladt Laag, bestemt til Toldomrejsserne, afdeelt i 2de Rum med Ledik forsynet med durabel Laas og Haandfang, see 20 Decbr.1794 og 19de Ditto sammesteds.
15. En Skriverskiænk med høy Foed alt udskaaret med bildthugger arbeide, grønmaltet og forgyldt, indvendig rødmalet og forsynet med 24 Skoffer næs ten alle selv forfærdiget meget gode, ieg har selv haft meget Arbeyde paa Udskieringen, Beslag og malning. Foden er af Birk og Asp; 4 haget Laas og stærke Hængsler for Klaffen m.v. – see 1798. 14de Febr. […]
16. Et grønmalet Skab bestemt til at staae ovenpaa samme med 2de Døre hvis Speiler ere bundne af Mæssing Traad m.v. See 1801 d. 21 Febr. og 8de Ditto m.v.
17. Et slags Sængebord malet saakaldet Eegemalning, Laasfærdigt med adskil ligt Beslaug: Haandfang, Hengsler og Iernskruver, Foden er af Birk, grønma let, selv havt meget Arbeyde derpaa. See 1800 Septb. 24, 26, 28 og 29.
18. En liden blaamalet Kiste med 3 Baand over Laaget, Haandfang og Laasfær dig, med Skof under, selv snedkeret og malet den: See 23 Decbr. 1793.
19. Et Hengeskab med 3 Skoffer indvendig, Toehaget Laas, blaamalet, alt selv forfærdiget i Aaret 1791. Det blev bestemt til at bære paa Ryg, men siden omgiort indvendig.
20. En liden Røedmalet Casse, forsynet med Trælaas, in Apr. 1786, beslagen med 2de brede Iernhængsler. 21 Septb. 1797.
21. Et 8te Dages Stueuhr fuldstændigt med Datumviser, af Johanes Olsen Hoen 31te Decembr. 1801. Med behørig Casse af sort-Ell eller Ohr, 24e Iulli 1801. See mere 18 Iuni og 27e juli.
22. Et stort Madskab af moderne Facon af sort-Ell eller Ohr som er meget run den og smuk, Laasfærdigt med 2de Døre, Skof under og Foed af Birk etc.
23. Et Madskab eller stort Hengeskab, blaamalet med 2de Døre og Laasfærdigt til at staa ovenpaa Kielderskabet, see 1802 d. 15de Iuni og 17de Ditto. 3–1–0.
24. 4 Stykker blaamalede Stoele af den Facon med aaben Ryg og krumme For-Fødder. Kiøbt efter Tord 10de May 1801. 1–1–0.
25. En stoer Ruejern Brødtakke, bekommet af Hr. Vilborn ved Hasselverket ved Amund Besseberg Febr. 1802 for hans Søns Information noget Tiid. 2–1–11.
26. En døgtig stoer stærk Bagstefiel dertil, selv forferdiget Marti 1803. 0–2–0.
27. Et tykt stærkt Hakkebræt af Birk selv forfærdiget med Mæssing i, først i December 1801. 0–1–20.
28. En høy stoer Kiødmadgryde, med vrien Hadde 388 . Bragnæs den 11te Decbr. 1801. 1–3–16.
29. En Ditto mindre til Grødgryde, vægtig 10 Pund. Samme Tiid. 0–2–16.
30. En Ditto vægtig 12 Pund af samme Jernværk den 21e April 1801. 0–3–0
31. En liden Ditto dyb med Hadde og Jernskaft paa. 29 April 1801 og 3 Novb. 1802. 0–1–6.
32. En Smidjern eller Staal Stegepande, rund, d. 29e April 1801. 0–1–18.
33. En Kobber Kaffekiedel brav tyk, tager 2¾ Pott. 1–2–0.
34. En liden Øl-Tønde bekommet af Gunder Fosen om Sommeren 1801, men selv sat alle Baandene derpaa af nye. Den er af Eeg. 0–1–12.
35. En Anker til Øl af Eeg, god og stærk. 10de Iuni 1802. 0–1–8.
36. En Kiødhæk paa Loftet som kan søndertages med Beslaug selv forfærdiget 13e Ianv. 1803. 0–1–16.
37. En skikkelig stoer Bryggekar eller Stætte med Been, den 5te Decembr. 1801. 0–3–0.
38. En aflang god stærk Meelholk med Laag [(over linja:) 1Tynde Rum] og Iern hanker 1801 d. 18e Novbr. 0–2–8.
39. En Ditto aflang Meelholk med Laag og Iern Hanker, 3 Qv. Rum. 0–1–16.
40. En stoer Salt Tønde til Meel eller tørt faaet af Jon Lunde Feb. 1804. 0–1–0.
41. Et Maaleqvarter med skieppe i Enden, lagget. 31 Decbr. 1801. 0–0–16.
42. En stoer Ildtang god og stærk, kiøbt efter Tord Skoleholder 1801, May 10de. 0–2–12.
43. En stærk Iern Skore 389 i Kiøkenet, kiøbt efter Tord. 1801 May 10de. 0–2–16.
44. 2 Stykk simple Træ-Stoele 19e Apriil 1803, selv malet dem røde. 0–1–20.
45. Et døgtig Knatraug af Asp med Haandfang og beslaaet med Vinger paa Bred derne for Rummelighed den 4de Iuni 1801. 0–1–16.
388 Hadde: hank på gryte eller kjel.
389 Skore: skjerding, dvs. jerninnretning til å henge gryter i over ilden.
Et Ditto mindre Knatraug af Asp, dybt og stærkt 4de Iuni 1801. 0–1–0.
To store Spand af fiin Gran, tager over 1 Skp [skippund?] 23e Decbr. 1801. Begge malet 1806. 0–3–0.
En Vand Bære-Saae af god Fyr, 21de Novbr. 1801. 0–0–20.
En Raaste-Balg af godt Fyr 6 Janv. 1802. Vanbøtte 10de May 1801. 0–1–0.
En Saa til Tørt bekommet hiemme 1801. En lagget Øltrøs med Tut 1803 Apr.8de. 0–0–20.
En stoer høy Kurv til islansk Moes, selv bunden 23 Aug. 1800. See mere 10. Juli 1801. 0–1–0.
2de Fliise-Kurver 11te May 1801. En 10 Potters Ege Dunk, selv sat Ene Baand paa 15de May 1794. 0–1–4.
STEEN- BLIK- OG GLASTØY ETC. [268/138B]
1. Tvende hvide dybe Steenfader eller Boller af fiint Steentøy eller Porcelain til Melk o.d. d. 4 Aug.1801. 0–2–4.
2. Et Ditto hvidt Fad af samme Slags noget dybt efter Tord 10e May 1801. 0–1–0.
3. Et hvidt aflangt Ditto af samme Tøy til tørre Retter. 10e May 1801. 0–1–0.
4. En ½ Dusin hvide slette Tallerkener, samme Sort. 10.May 1801. 0–1–12.
Tvende Ditto smaae Tallerkener, samme Sort. 10.May 1801. 0–0–8.
Tvende guule Porcelains Spilkommer efter Tord. 10.May 1801. 0–0–16.
4re Par caffe Kopper, nemlig blaa og hvide, 1 smaarudet Bred. 3. Aug 1801. 0–2–2.
En hvidmarmorert Porcelains The-Daase med Laag rund som Flaske. 3. Aug 1801. 0–0–16.
En Ditto grovere Steentøy Tobac Daase efter Tord.
En hvid Caffe-Kande, fiint Tøy, par smaa Grene Blomster om. 10. May 1801. 0–2–12.
Et Hollansk Steenfad; guult og brunt stærkt. 10e May 1801. 0–0–12.
En Ditto tyk Spilkom eller Bolle. 10e May 1801. Borte Octob. 1804. 0–0–8.
Et grovt Steenfad; og
en liden brun Spilkom og Nappel 390 . 18e Iuni 1801. 0–0–10.
En sort Engelsk Natpotte 24e Octbr.1801. En grov Steenpotte 4e Aug. 1801. Fortæret 1803. 0–0–20.
Nappel: ildfast skål av leire, til bruk i en testprosedyre for å fastslå innholdet av edelmetall i malmprøver, konsentrater eller smelteprodukter (proberdigel, skjerbel).
16. En brun hollansk Steenkrukke 5 ½ Pots Rum. 11te Decemb. 1801. P.Nielsen søndersl. 1803. 0–0–16.
17. ½ Dusin brav store med hvidt Been skaftede Bord-Kniver med Gafler til, altsaa 6 Par. 3e Aug. 1801. 0–3–12.
18. 2de Støkker Jonger eller Bordkniver med Træeskafter, den ene med Messing Holk paa, istand hiemme ongefær 1785. 0–0–12.
19. En brunmalet blommede Blik-Ølkrus, med Tinlaag med en stoer Messing Pænge i. 1803. Febr. 2e og 11te. 0–3–0.
20. En Blik Pottemaal dobbelt og en Ditto Pæl d.11te Decb. 1801. 0–1–6.
21. En Blik Lyseplade og en liden Bliktrækt og Lysesax. 1801. Aug 3e-Octbr. 8de. 0–1–4.
22. Et Par gamle Tin Lysestager, men gode og stærke. D. 8de Ianv. 1802. 0–2–0.
23. En Steen Krukke til Malerolie beslaaet med Iernjord, faat hiemme. 0–0–12.
24. En Potte med Been, Skaft, Iernbaand om, etc. at koge Olie i. 1801 Decb. 11te. 0–0–16.
25. En stoer hvid Buttelie med C7 Ziffer 8te Kantet. En Ditto 4 Kantet hvid GlasFlaske. See 3e Augusti 1801. 0–2–0.
26. En lidet udslibt Spisglas. Et Ølglas, malet noget paa formedelst en Brek. See 3e August 1801. 0–1–0.
27. Udi alt 16 Stk. sorte Potte-Buttelier, hvoraf een til Olie, desuden en liden 8te Kantet til Blek; de fleste bekommet paa Raaen 2 Novb. 1799. 0–2–16.
28. 2de Sortmalede Flaskefoer at sætte i Buttelierne, eller Buttel-Kasser. Selv forfærdiget til 2den Novb. 1799. 0–1–0.
29. 6 Stk. Glas-Blikhuuser, hvoraf eet større faaet hiemme af Far og et meget laut at bære i Lommen ombyt paa Stablum. 28de Ianv. 1792. 0–1–20.
30. En liden hvid 8te Kantet Pæle Buttelie, og en Ditto langhalsset Flaske. Bekom paa Poule 1800.
31. En Afcommodeer 391 Nørenberger 392 Speyle med Skof under til Ragetøy. 13 Aug. 1794. 0–1–0.
32. 2de Barbeer-Kniver dertil; en med sort og en med hvidt Beenskaft, denne bekommet af Bendt 22 Sept. 1793. Hin af Lundteyen for malning 1793 den 24 August. 0–1–4.
Afcommodeer: kommode?
Nørenberger: fra Nürnberg.
1. Et Engelsk Lomme Uhr med 2de Sølv Casser og smuk hvid Porcelains For plade No. 8814, indvendig meget godt. See 28de Martz 1792 og 24e Janr. 1803 m.v.
2. Et Par Sølv Skospænder af gammeldags moderne Facon, see 29e Juni 1800. De ere firkantede. Omstøbte og forbedrede med Tillæg: d. 19e Janv. Og 1 Feb. 1805. 5–2–0.
3. En Caffeqværn med Casse noget høy med Skof under; Træværket foræret af Petter Snedker færdigt d. 14e Janv. 1804. 1–1–0.
4. En liden Kobber Kaffekiedel, bestemt til eget Brug 20de Apr. 1804. 1–0–0.
5. Tvende nye Stole, selv betrækt med Skind i Sæderne d. 9e Janv. 1804, og selv mahlet i Aug. 1804. 1–2–0.
6. En ny Kornbøle brav stoer med 2de Rum, og Rum til Skof under, selv forfær diget til 27de Iuni 1804. Med Skof til. 3–0–0.
7. En Langhøvel af Lønne Træ, selv forfærdiget til 11te Juni 1804. 0–2–0.
8. En Meelholk flad eller aflang, af Hælge, nye 31te Janv. 1804. 0–1–16.
9. En Silde-Tønde til at salte udi 15e Octbr. 1803. En Aflang nordlands Holk til at salte udi, 22e Octobr. 1804. 0–1–8.
10. 2de Steentøy Potter af Landfaløens Fabrik. 393 23de Octobr. 1804. 0–0–20.
11. Et hollansk Steenfad og Ditto Spilkum. 23de Octobr. 1804. Sønderslaaet selv 1808. 0–1–10.
12. En nye Lænnestoel barket Souskind-Betræch, selv udskaaret Armer til og beslaget, see 1804 d. 7de Octobr. Selv grønmalet. 1–1–0.
13. En nye Blye-Potte til at koge Hornliim udi, selv støbt 30te April 1805. 0–1–16.
14. En stoer Iernstøbe-Skie, at tiene til Kaffebrænner. 30te April 1805. 0–0–20.
15. En nye Huulkil – eller Skrub-Høvel med nye Tand. 30te Apr. 1805. 0–1–0.
16. Trende Støkker fladdannede Blikflasker, den største omtrent paa 3½, den anden imod 2, og den tredie omtrent 1½ Pot Rum, selv ladet forfærdige af 3de nye gode Blikplader d. 17e og 22e Juni 1805. 1–2–16.
17. En stoer Staal Stegepande. Kiøbt 17e Juni 1805. 0–3–12.
393 Landfaløen: trolig Landfalløya på Bragernes i nåværende Drammen. Opplysninger om sten tøyfabrikken mangler. Den synes ikke å være omtalt hos Thorson, O.W. 1961, som ellers har en fyldig gjennomgang av fabrikkvesenet i Drammen og omegn. Han omtaler derimot Hans Nielsen Bruuns fajansefabrikk fra 1770- og 80-tallet (nedlagt før 1789), og nevner dessuten at Landfaldøya må ha vært «noe av et pottemakerstrøk».
18. Tvende lange Skamler til Skolestuen af gode Bord. 14de Juni 1805. 1–0–0.
19. Et Thebord grønt og blaamalet med Blomster om Randen og i mitten, selv dannet Skiven og malet. See 1805 d. 25–27 og 30te Juli. 1–1–0.
20. En stoer Passer af Lønnetræe, selv giordt og deels beslaaet 1805 Sept. 5.
21. En brav tyk Kobberpande paa 2de Potters Maal, see 10e Septb. 1805. 1–0–0.
22. En Borvinde af Birk meget net, udskaaren dreyet Walbirk Knap, selv færdig med Tinholker 19e May 1791. Et Bor med Knot [?] til 16de Septb. 1805. 0–3–0.
23. En brav stoer Vinkel og en Riftnot 394 af Lønnetræe selv færdiget Sept. 1805. 0–2–0.
24. En Boghefte til at hæfte og beskjære Bøger udi, med Skruer 23 May 1794. 0–0–16.
25. En Sængeskjerm bestaaende af 4 Deele, med Hængsler, d. 1te Octobr. 1805.
26. En saakaldt Skruvtvinge af Ask med 2de Skruer, selv færdig 1788. 0–0–16.
27. En Lineal af Løn, net udskaaren, indrettet med Staaltraad indvendig, selv 1794 28e Marti. 0–0–16.
28. Et Skomagermaal, som kan trækkes ud og til sammen, opsat efter Hollandsk Tommestok, forsynet med meget behendte Valbirk-Knotter, selv May 1790. 0–1–8.
29. En kort Passer af træe og en Ditto lidt længer til Pændefier, selv 1787.
30. En god aflang Nordlandsholk, som jeg beholdt med Smøret 17 Septb. 1805. 0–1–0.
31. En Slethøvel med god Lønnestok og Tand, faaet efter Bendt Fiskum 1794. 0–1–12.
32. Et Par smaa Plaughøvler til fiint Arbeyde, selv færdig 27 Aug. 1794. 0–1–16.
33. En Kløvhøvel, med Deelejern og god Tand, Birkestok, kan forandres til større og mindre Angræb – færdig selv den 14 Julli 1791. 0–2–8 [?]
34. En saakaldet Aakehøvel, skarp Tand og Birkestok, selvg. 11 Aug. 1792. 0–0–12.
35. En middels stoer Haandsaug, selv giordt Træet til af Løn, see 3 Aug. 1801. 0–1–16.
36. En nye passabel stoer god Tælgøxe, færdig 7de Febr. 1805. 0–3–0.
37. Et nyt Drøftetraug af Espe Træe. Kiøbt d. 2e Marti 1806. 0–0–16.
38. En durabel nye Dreibænk, ieg selv forfærdiget og bekosted meget Jernbeslaug paa, for saavidt færdig 17e May 1806. 12–0–0.
394 Riftnot: Han skriver andre steder «Riftmot». Redskap til å dra en strek som går parallelt med kanten av et arbeidsstykke. «Ripmæt», «ripmåt».
Trende nye Skruesnit-Navere af Jern; den ene større end den anden og med Hæmpe til Skaftet, Apr. 1806. 1–3–0.
Et Skruvsnit til 3de Diverse Skruer at giøre, Apr. 1806. 1–1–0.
Trende store Navre til at bore for Skruvnavrene. 25 Mars 1806. 2–0–0.
Tvende Skulpejern og et Sletjern at dreye med. 13e May 1806. 0–2–12.
Trende nye moderne Lænnestole, eller Pinne-Stoele, selv med egen Haand forfærdiget til 11te Juli 1806.
Tvende nye Madsleve af Birk, store, selv forfærdiget til den 24de Novembr 1804. 0–1–16.
En Sølv Potage-Slev med Bogstaver NTSt – RPDSt [?] Vægtig. Kiøb ved Aution efter Rønnoug Krog d. 1te Septb. 1806. 13–0–0.
Tvende nye Birke-Madslever, selv forfærdiget til 20de Sptb. 1806. 0–1–8.
En ny rødmalet Glasløgt med Mæssing Oval over og videre Beslaug med Skruer og Ring, selv forfærdiget til 27de Octbr. 1806.
Nogle Skomager-Læster, nemlig 3 stk., selv forfærdiget til deels i Janvari 1796.
4 stk. diverse smaa Spigerbor med Skafter paa, hvoraf et meget fiint med Barlindskaft, Kiendsmands Arbeid omtrent i Aarene 1782 og 1783.
50. 50. 2 stk. grove Bor eller smaa Navre, med smukkke Walbirkskafter. Kiændsmandens Arbeid omtrent 1782.
51. To støkker Bryner, hvoraf et kort Haakanæs. 1784.
KNIVER [270/139B]
52. En Tollekniv, langt Blad, guult smukt Skaft af rar Weed 1791.
53. 7 stk. diverse Tolleknive, hvoraf 1 med Asketræskaft bekommet af Broder Erich 1785; En med rundet Lønnskaft, og kruset Blad bag 1784. En med Val birk-Skaft 1783, en med meget smalt Blad og indskaaret Tin Holk, omtr. 1778. –en med rundet Lønneskaft. – en med slet Lønneskaft. – en med ruunden Lønneskaft vunden af Christen Pintsle 14 Novbr. 1793, og en funden.
54. 3de stk. Tollekniver, hvoraf: en funden ved en Baad ved Fiskum Vandet. – en funden i Præstegaarden – og en funden i Arneberg Iordet om Høsten 1806.
55. En liden peen Tollekniv med Zinkebeslaug, Pennekniv 1796.
56. 2de stk. Bord-Slaugkniver, hvoraf en med særdeles smukt grenet Mæs singskaft fra min Moder 1787 og en med korte Hornskiver [?] indlagt paa Skaftet; omtrent fra samme Tid.
57. 3nde Slags Slaug-Pennekniver hvoraf en med rart Mæssing Skaft, zignet i Enden af Broder Erich omtr. 1787, og den ene for Rente af Nils Inge C. paa Kongsberg 29de Iuni 1798.
3de smaa Pennekniver, hvoraf 1 med hvidt Elfenbeenskaft med Fouteral efter min Fader.
En liden Skiære som er god og skarp, Janv. 1793.
Et stort Snitjern bestemt til at beskjære Bøger, 23 May 1793.
Et Stemjern, rundt tykt Walbirk Skaft, haft siden 1780.
Et noget bret Huggejern, Walbirk Skaft, selv forfærdiget 23 Juli 1792.
Et lidet Huggejern og en liden Skulp 395 , fra 1787.
Et fiint og godt Skulpejern. 1784, og 3 stk. smaa Stikjern, – 1781.
2de stk. Skeejern, rundne Lønneskaft, selv smedet 1788 og 1790.
FIILER OG DESLIGE. [270/139B]
En stoer Saugfiil, Tinholk paa Skaftet, kiøbt 2den Aug. 1806. 0–1–8.
3de Stk. middels flade Fiiler med Skaft, hvor en mindre, og en fra 16 Aug. 1794 og en 17 Jul. 1806. 0–1–0.
68. 2de Stk. middels store halvrundflade Fiiler. – 17e Juli 1806. 0–1–0.
3de Stk. diverse smaa Fiiler hvoraf 1 rund meget god, siden 1794 omtr. – en kort halvrund, og 1 Trekant 14 jul. 1806. 0–1–0.
En liden meget god Rasp kiøbt 17 Jul. 1806. 0–0–16.
71. En fiin Spids med langt Skaft og firkant Dørslager.
72. Et Knippe med Nøgler, nyttig til Mønster, forhvervet i Smedlære.
73. En Traadsyel, smuk Skæft med Kobberholk; En Ditto Spannesyel, begge kiøbt efter Lars Hallorsen 1782.
74. Trende smaa Spannesyler, selv oprettet 1782. Et Par smaa Pinnesyler.
75. En liden trehiørnet Støbeske; og en Støbe-Diggel siden 1787. 0–0–8.
76. Et stort bredt og flaat Skulpejern til Stolsæder at giøre. 8 Mai 1805. 0–0–20.
77. 3de stk. Malerskiver af Skiversteen; hvoraf 1 stor aflang firkantet; og 1 mindre god Dito fra 8e Octobr. 1791 og 1 Dito fra 1792 noget større som er hiemme. NB: fordum med et langt Hiørne fra 8e Octob. 1791.
78. 3 stk. Malerløbere; hvoraf 1 høi stor fra 1797, og de to ere mindre og fra 1791.
79. 8 stk. Malerkoster hvor 4 store selv oprettet, deels med Jern og deels med Hør[?]holker; og 4 diverse mindre, de ere fra 1792 og 1793.
395 Skulp, skulpejern: skolp. Redskap brukt til uthuling (f.eks. av tresko); huljern.
80. 12 stk. Malerpensler, deels kiøbt 29 Juni 1798.
81. En glas Tobaksdaase, til Smaasager, betalt 24 Septb. 1806. 0–0–12.
3 stk. Klædeskoster, selv forfærdiget i Apr. 1796, hvoraf en er til Skobørste.
– Item en Spændkost med Beenskaft. 1788, samt en Skæggekost med hvid Bust.
En Lægte Hammer med en Pig samt 1 stor god Hoftang.
En stor Tælgebille 396 , selv kosted Redning.
2de stk. Hugøxer.
En nye Hornslæde, med beslagne Fyre Hjul under, selv færdig 8 Juli 1807. 2–0–0.
3de stk. diverse Navre selv været med og smid i Mayus 1807, om tvende større dito see No. 41.
En stor Haandsaug, deels dreyet Grind til, see den 11te Marti 1807. 1–0–0.
En stor Skruvtvinge af tæljede Stokke, med lange gode Birkeskruer, selv forfærdiget til den 3de Sept. 1807. 1–0–0.
90. Et Par Sølv Boxespænder aflangrunde, Steengravering, nette Knægter 4 May 1795.
91. Et Par Sølv Boxespænder, firkantet stenegravering. – 24 Feb. 1788.
92. En Sølv Halsknap, efter min Bedstefader Gunder Tveten.
93. Et Par tykke firkantede Skospænder af Zink, Stenegravering 16 Marti 1790.
94. Et Par slitte Zinkskospænder, underlagt, haft fra min Barndom.
95. En dreven Mæssing Tobaksdaase, med Kobbertrødsk 397, til 17e Feb. 1788, et lidet Messingblikhuus med Futteral, 22 Octob. 1794.
96. En Blyant Messings Futteral, efter min Fader. Og en Blyant Beenfutteral, af Ernst paa Raaen. En fiin Blyant til Tegning.
97. En lille Mærskums Pibe, med godt peent Sølvbeslaug, bøyelig Rør med farvede Beetridser, 21de Julli 1800, siden bydt til meg.
98. En liden Kiste hiemme paa Teye med Trægiænger.
99. En Mærskums Pibe med Sølvbeslaug – En Dito Walbirkhoved lang myg Rør med Tridse. – En Dito udskaaret Træhoved, Iuli 1797
100. En Fiol, faaet efter min sl. Morbroder Peder Tveten.
101. En Hollansk Steenskruus med Tin Laag – ved Auet, 22 May 1792.
396 Tælgebille: telgjebile. En bile er en øks med kort skaft og bredt blad. Tømmermannsøks.
397 Kobbertrøsk: Av trøsk (trosk, trjosk). «den Ring som danner Siderne i et Kar, især forsaavidt den bestaar af en enkelt sammenbøiet Skive […] saa som i en Æske, et Sold, et Blikspand o.s.v. (Aasen). I NHL: «veggene i et trekar, helst når de er dannet av én sammenhengende spon.»
102. Tvende Smaa-Skrin; et af Birk blaamahlet 1804. Et af Birk lidt større udskaaret i Sirkler 13 April 1792. Og et lidet Trehiørnet udskaaret 1780. Alle selv forfærdiget.
103. Støvelknægter; en af Iern bøyet med en Rem af mig selv opfunden og en af Birk med Gænger 1796 og 1795.
104. En flad dyb Haandkiste 1781. En liden ottekantet med Bogstaver 1782. En Svendskeask 1779. Et lidet Stæt Troug. 1782.
105. Tvende Snusdaaser; og en Dito gl. Af Blik og 1 Snushuus af runden Løn. NB et Dito.
106. Et dreiet Elfenbeen Huus, Laag med Skruvning; hvilket har været min Bedstemoders Sl. Anne Teyes.
107. En Piberør el. Mundstøkke med 2 Mæssing Holker – 3 Pibehylster.
108. En Skaal af Ask og en Rødmahlet Skaal.
109. 3de stk. Regnetavler, hvoraf en liden uden Ramme, en stor brøstfæld, og en mindre udstucken Ramme.
110. En Skee med udskaaret Stolpeknap, af runden Løn, min Sl. Bedstefader Børger Teye giordt.
111. En Skee af Rogn, Kongens Krone i Enden, ieg giordt 1783.
112. 3de stk. Skeer af runden Løn, Skafterne udskaaret s[om?] Billeder med Peruqve, ieg forfærdiget 1788.
113. 2de Skeer af Løn; 1 med vriede Stolper paa Skaftet; og 1 med Ligesom en Kiæft med en Tunge, selv giordt 1788 og 1787.
114. 2de stk. Skeer, en udridset i Bladet, Gislerud 20e Marti 1795 og en af runden Løn, C7des Krone og mit Navn Aarstal 1788. En gandske liden Barneskee.
115. Et bitte lidet convex Speil, faaet 1786, med Messingiænger –
116. En Fiinkam, særdeles fiin af Horn, og en Greikam, med Fouteral til begge 3e Octobr 1787.
117. En Bismør 398 af Løn med en Iernbøyle, fuld af Blye, 23 Iuni 1796.
118. En tynd Birk-Foutral 1796. Og en Dito af Eeg med Iern Blikhuus i Enden, 5te Decbr. 1792.
119. 2de Par Lyseskilt af Voxlys.
120. Et lidet Sandhuus velbeskaaret med Gienger i begge Ender, 1791 Septbr.
398 Bismør: bismer, veieredskap.
121. En Laasfærdig Tørnist 399, beslagen med Mæssingspiger Novbr. 1797.
122. Et Par Slædegrinner til Toldreiser – 20de D. 1799.
123. Et blaamahlet Træksæng i Kammeret, blaae og Hvide Smaarudet Sparlagen, med Hengslær og Skruer, Karnissen forgyldt om Tandsnittene – (See 1803 Iul. 4, 25, Aug. 1). Mahlet 1804 in Julli. 6–0–0.
124. En høy Boghylde eller Bogreol, Laasfærdigt med rudet Lærrets Fortræk. 1803 Juli 25, 26, 29, Aug.11) mit eget Arbeid. 1–3–12.
125. Et flaadt dreven Mæssingfad, ved Auction Horgen 29 Sept. 1801. 0–3–13.
126. En Rødmahlet Fyrkiste med Iernstucker og Tilbehør 1801. Selv giordt. 0–1–0.
127. 4 stk. Tavler at sætte i Vinduer; selv forfærdiget og udridset de to af dem 1805. 0–2–16.
128. En lille Lommeuhr-Hammer af Staal, 3e Octob. 1807. 0–0–16.
129. 7 stk. større og mindre Bor, med Knotter til at bruge i Bor-Winnen, selv for færdiget ult. Septem. 1807. 0–2–8.
130. 2 stk. aflange Præsentertallærker af malet lakeret Bliktøy. En større den… og en mindre den...
131. 2de krumme middels Madslever, selv forfærdiget 18 Novb. 1807. En Hiulma ger-Krak om Høsten 1806. 0–3–0.
132. Et lidet Traug af kort Elletræ; og en Læse- og stave- øvelsestavle efter egen Opfindelse med Foed 2 Febr. 1808.
133. Tvende rødmahlede Skaaler – Kjøbt 1e Decbr. 1807. 0–0–16.
134. En nye prægtig Langhøvel af Løn med mit Navn og Aarstal 1808. Samt en nye bred Slethøvel, begge med dreiede Knotter af Løn og færdig med Tænder 23 apr. 2–0–0.
135. 4 stk. Limetvinger, selv forfærdiget; de to af lutter Birk og de to længere og annerledes indrettet, alle med Skruer, færdig 28de April 1808. 0–3–0.
136. 2de stk. Skruvtvinger af Birk med Iern-Strækfisker samt et noget smaalt Hugjern – selv forfærdiget til 4 May 1808. 0–2–16.
137. En Kasse eller Grime til min Hjulslæde at kjøre Sand og Iord med, mange Hjørne Iernbeslag, selv forfærdiget 10de May 1808. 1–1–0.
138. Et lidet godt Skruvsnit med Naver – see 11te May 1808. 0–2–0
139. En god nye Hjulmagerbænk, med Iernhesper, den kan trækkes ud og ind, selv færdiget 1806 og 1808 i May. 0–3–0.
140. En Høvel til indvændig i Fæll – og en skikkelig stoer Snedker-Hammer d. 20de May 1808.
399 Tørnist: ransel, ryggsekk? Jf. tornister, eldre betegnelse på militær ransel.
141. En liden Saug af staal, et bedre Blad i, blandet af Staal, selv opfiilt og gjordt Grin med Behør til 22e Iuli 1808. En noget stoer Trekandt Fiil 21de Iulli 1808.
142. En middels stoer Kjødmadgryde, vægtig 18 ½ Pund. 21de Iulli 1808. Et Hugjern for Skrivning af Ioc. Svends. selv gjordt Skaft 1808.
143. En splinter nye Jaae med Aarv og Duestaal [Buestaal?] 23 Iulli 1808. Et stoer tynd Iongeblad af Ditto – En gl. Rokespade 26 Iul. 1808. Et Støkke med en Børsepibstump i, til at bore lige – Datum ut supra.
144. Et stort Staalskruvsnit indfattet i Iern, med 5 stk. Staaltapper til; hvoraf de 2e største er en opsat rex og en linx at bruge til Kjærreaxel – færdig 3e Aug. 1808. 1–3–0.
145. En stoer Iern Hougespade – see 3e Aug. og 1 hujus 1808. 0–3–8.
146. En Kalkbænk med 2de drejede Køller og en stoer nye Iern Muurske med dreiet Skaft. 5te Aug. 1808. 0–2–0.
147. Bagsteredskab; et stoer durabel Kjevle og en Brødtridse. 8e Septbr. 1808 samt en Rive – og en Saae eller Bærestang
148. En Iernskodnings Slæde, med nye hele Fjettrejern, samt durable nye Iern stænger med Skruver; selv gjordt meget derpaa, see den 25e Aug. 29de Novb. og 29 Decembr. Med nyebeslagen Draag. 6–0–0.
149. Et langt nyt Nagle-Iern eller Spigerloe med 10 diverse Huller i, samt en Døp per, en rund og en firkant Hulslager; til Locet selv havt Iern og Staal, see Decbr. 1808. (Selv arbejdet.) 1–0–0.
150. En Love-Skoffe, Kasteskovel og Pibefeyer med Iernbeslag. Jan. 1809.
151. En dirkefrie Taskelaas, Kornøse, og et gaml. Eegetræe eller Tønde til Tørt. 18de Feb. 1809.
152. En stoer Rasp med Walbirkskaft. 28e Marti 1809.
153. En liden fiin Rasp af Staal og 4 smaa Fiiler. 17e Iulli 1806.
154. Et stort sølvlaaget Krus.
155. 7 stk. Sølvspiseskeer.
156. En hollansk Steenpotte og en liden Potte.
2de blaa og hvide Porcelains Tallerker og 1 ditto Kox.
Et stort Smidestæe af Iern.
En flaae Gryde til at koge Olie udi 17e Iulli 1806. 0–3–0.
Et lidet Bor eller Naver 17e Iuni 1809. En kort bred Skulp. 19e Aug. 1809. 0–0–14.
161. En Slethøvel og en Listhøvel, selv gjordt færdig til 26e Iulli 1809. 0–2–0.
Et høit Skriverpult, med dreiede Stolper og stor Skof; den øverste Deel med
skraa Laag, pærlede Lister, selv færdig til 18de Iulli 1809. Beslaaet med Laas til 19de Aug. 1809. 5–0–0.
163. En nye Trillebør med Durabelt Hjul, og godt Iernbeslaug, selv forfærdiget til den 19de Aug. 1809. 3–0–0.
164. En Svenskekjærre, selv gjordt Hjulene om Sommeren 1808; Bommen om Vaaren 1809 – Fadningen 400 færdig Aug.1811.
165. En Drag-Høykjærre, selv gjort Hjulene om Sommeren 1808; gjordt en Høi bom med Karm, samt en Langbom til Høen og beslaaet i fuld Stand til 2e Iuni 1810. 9–0–0.
166. En Arbeydskjærre, selv stærke og gode Hjul istand til 2den August 1809.
167. En Jernstøer og en liden Smidetang see Novembr. 1809.
168. En dobbelt og en enkelt Listhøvel til Winduesgriner, 2n Sept. 1809.
169. En bred Listhøvel og en større og en mindre Huulkilhøvel, alle selv forfærdi get til 5te Septemb. 1809.
170. En liden noget lang Naver, selv filt færdig den 24de May 1810. 0–0–14.
171. En Tælgebille – og En nye Hugøx – Kiøbt efter N. Helgerud 16e Iuni 1810.
172. En lang nye Slethøvel med nye Tand – færdig 16 Iuni 1810.
173. En nye Aakehøvel, indrettet saaledes med Iernskruer, at den ogsaa kan bru ges til større og mindre Falsing – færdig 16e Iuni 1810.
174. 2de smale nye gode Snedker-Hugjern, færdig 5te Iulli 1810.
175. En nye Slethøvel; og En bred Falshøvel, til at indfalse Speiler i Ramstokker med. May 1811.
176. En bred god Listhøvel til Lister indenom Windueskarmer og en smal Listhø vel til Ramstokker. May 1811.
177. En nye Høvelbænk, durabelt og godt indrettet; med besynderlig Indretning med Skruer i Foden, godtsom færdig 31te August 1811. 14–0–0.
178. En Hoflebenk-Støtte, at støtte høyere og lavere.
179. 2de nye gode Plaughøvler, færdig med Tænder til 14e Septbr. 1811. 2–1–0.
180. En god nye Kornbøhle paa omtr. [tall mangler] Tønders Rum, selv forfærdiget til den 29de May 1812. 20–0–0.
181. En stoer nye Æske til at hendte Kirkebrød udi – 5te Iuni 1812. 1–1–0.
182. En nye stoer Hiulbaaar beslaget med heelt Hjuul – 29e Iuni 1812. 8–0–0.
183. En nye stoer Høeslæde med Askemeyer og brav store Hjul at bruge derunder, selv forfærdiget til 20de Septbr. 1812. 30–0–0.
400 Fadning: Fating. Overstell (bunn og karm) på vogn eller slede.
Tittelblad til Del II, som inneholder forskjellige regnskaper som ikke er transkribert i denne utgaven: Den II den Deel Indbefattende den Aarlige Indtægt og Udgift eller mine Udvortes Omstændigheder fra min myndigere Tidsalder da jeg fik Embede i Staten og kunde selv forhverve, altsaa mine Særdeles Credit- og Debitorer bestemte eller tilfældige Indkomst til Livets Beqvemmelighed ordentlige eller ved særdeles Forbindelser Locale Udgift; Indbegrebet af min Iordiske Formue.
Fra 1789 til 1795 er hver side i dagboka utstyrt med tre ekstra kolon ner i venstre marg der været for hver dag er registrert på en finur lig måte. Overskriftene over hver kolonne er henholdsvis: Skya; Klar; Regn; Snee; Vinden; Thermometrum. Hver rubrikk, det vil si hver dag, er skravert etter et sinnrikt system, nærmest en kode. Hvis en kjenner koden, som forfatteren har skrevet inn først etter innførslene for året 1795, kan en altså få nøyaktige opplysninger om været i Fiskum hver dag gjennom en sjuårsperiode. Også ellers finnes det mange spredte opplysninger om vær og føreforhold, men i en trykt utgave som denne måtte mesteparten av dette utgå.
På side 328 er Teyes forklaring til sitt værobservasjonsprosjekt gjen gitt som faksimile. Det innledes med følgende:
FORKLARING Over de hidtil i næstafvigte 7 Aar holdte Teorologiske Iagttagelser over hver Dags Veirligt indbefattende i den forandstaa ende, ved sine egne Anmerkninger kjendelig rubrik.
Så kommer selve kodebeskrivelsen (transkribert på side 329), og det hele avsluttes med følgende:
ANMÆRKNING: Af ovenmelte, hvor de høyeste eller laveste Grader af Veirliget er anmerket, vil man let kunne slutte til Mellemgraderne. Saa længe samme slags Vind, Varme eller Kulde continueret er Kjen debogstaven blot sat ved den første Dag; og Graderne siden anmerket ved sine Tal.
Regnskap over inntekter og utgifter bakerst i bindet viser bl.a. at Peder, til tross for de fattigslige forholdene i hjemmet og et stivt ben, allerede som 14-åring har klart å legge seg opp sparepenger: Anno 1782 d.13de Augusti laante min kiære Moder af mig, til noget som hun nødvendigen trængte til at kiøbe og manglet Pænge, 1 mark, 2 skilling. Neste år førte han inn et tilsvarende lån til faren som også manglet penger.
←
Bemerker: Stærkeste Regn den heele Dag.
Stærkeste Sneefald den heele Dag.
Skyet ald Dagen, uden Regn eller Snee.
En gandske klar Dag.
En tyk Taage heele Dagen.
Stærk Regn Formiddag, siden Ophold og klart. Stærk sneefald Eftermiddag før, samme Dag klart.
Støvregn (Ruskeveir) den heele Dag.
Strøgregn eller stærke Ilinger, med stærk Torden. Deels skyet om Dagen, eller skyet ved Aaserne.
Overordentlig Stormvind eller Orcan af Vesten.
Truende stærk Vind af Osten.
En maadelig Blæst eller Vind af Norden.
En gandske sagte Blæst af Sønden.
Overordentlig eller strængeste Kulde.
Allerstærkeste Heede eller Varme.
Tempereret hverken Varm eller Kold.
Om Vinteren: bemerker Linne eller Tøeveir
Allerede i 1793 hadde sognepresten Hans Strøm, som medlem av det ganske nystiftede Topographisk Selskab for Norge, tatt initiativ til et oppdyrkingsprosjekt blant bønder i sognet. Dette var et typisk idea listisk tiltak i opplysningstidens ånd som Peder Teye deltok i. Noen av innførslene nedenfor viser at flere Fiskum-bønder fattet interesse for sogneprestens moderne ideer.
For Peder Amundsen var dette det første av flere patriotiske tiltak han fattet interesse for. I dagboka noterer han for eksempel regelmes sig hva han leser, og av et brev han gjengir, ser vi at han fikk hjelp av presten til å skaffe seg bøker fra København. Målet ble etter noen år å skaffe seg nok bøker til å kunne kalle samlingen et bibliotek. At han etter hvert også på egenhånd kjøpte bøker fra København og selv satte bind på dem, kan vi se av et par dagbokinnførsler i 1798: «Indheftet
mine Bøger som jeg nu fik fra Kjøbenhavn og hentet selv i Westfossen. […] Høvled Pærmer, beskar og satte de 14 nye Bøger i Bind.»
Fortegnelsen over bøkene han eide fram til 1809, viser et impo nerende bredt interessefelt. Boksamlingen inneholdt da titler klassi fisert i et selvlaget system med åtte kategorier: religion, filosofi, fedrelands- og verdenshistorie, naturlære, geografi, legevitenskap, astronomi «og andre blandede Materier».
Opplysningstidens ideer var lite kjent i det bondesamfunnet
Peder Teye var en del av, og han var antagelig den første blant all muen i Fiskum som ble fanget av slike nymotens tanker. I praksis omsatte han en del av disse nye ideene i selve lærergjerningen, men etter hvert også i et videre engasjement for folkeopplysning. I et brev til Hans Strøm gir han klart uttrykk for sine tanker om dette:
Og da ieg engang har tænkt at sætte mig i Stand med et lidet Bibliothech for deraf noget at skiærpe min egen Lære-og Tænke-Kraft, samt dyrke min For stand ved at skaffe og samle mig nyttige Kundskaber og Indsigter for at dan nes og beqvæmgiøres til at arbeyde og virke lidet i min Omkræds til Verdens Forbedrelse […].
Et utslag av denne idealismen var det også da han sammen med sog neprest Frederik Schmidt stiftet et Læseselskab for Westfossen, der hen sikten var å gjøre «gavnlige Skrifter til Oplysningens Fremme» til gjengelig for allmuen. Første gang et slikt selskap nevnes, er allerede i oktober 1790, men det ser ut til at den formelle opprettelsen må ha skjedd først i 1804. Flere innførsler viser at Peder Teye var den som stod for utformingen av det nye selskapets lover og det praktiske arbeidet ved driften, mens sognepresten var den som valgte bøkene. Et utkast til lover for selskapet, datert Westfossen Skolehuus d. 24de April 1804, er bevart,401 og der oppgis formålet å skulle være «Nytte og Fornøielse […] og især at Kundskab om gavnlige Skrifter til Oplysningens Fremme kan udbredes til flere af Almuen».
401 Nasjonalbiblioteket Oslo, Ms.fol. 1053.
Men allmuen i Fiskum var lite interessert i å betale penger for å lese «Skrifter til Oplysningens Fremme.» Ved starten hadde selska pet bare 12 medlemmer, og ved siden av Peder Teye var det bare stor bonden Ole Nielsen Skjelbred som skrev seg inn. Resten av medlem mene bodde i Vestfossen og var ikke bønder.
Også Selskabet for Egers Vel, som ble stiftet i 1811, ser vi at Peder Teye sluttet seg til, og der har han nok hatt flere av bøndene med seg. Det er interessant å se at medlemmene fra den lokale overklassen her ikke blander seg med bøndene, og at læreren i denne sammenhen gen ikke ble inkludert i «de fornemmes» krets. Han forteller at han hadde vært lettsindig nok til å underholde med visesang i bøndenes eget selskap mens «de Fornemme» satt og spiste.
1790. 31.10. Var ieg hos Capt. v. Ditten efter Middag med nogle Breve fra Provsten, samt en Indskrivelsesbog for Læseselskabet, om han ville paateigne.
1793. 24.4. 14 Børn. Om Aftenen skrev ieg for H. Narvesen, Peder Asbjørnsen og C. Flødager, samt om Morgenen her paa for I. Asbjørn sen til Hr. Professor Strøm, hvor meget beqvem men uopdyrket Iord dem enhver havde, til hvilken Iords Opbrydning, Mosers udtørring etc dem skulde faae Hielp fra Patriotiske eller Topographiske Selskab, som blev tillyst af Prædikestolen.
1793. 26.4. Gick til Fischum Kircke og siden til C. Ruud og skrev 2 Bre ver for dem. Skrev for Christen Græssen hans nyopdyrkede Iord.
1804. 22.1.–28.1. Paategnet et Læseselskab til Bøger.
1804. 29.1.–4.2. Læst noget i Pædagogiken og spiculeret paa en Lov for et Læseselskab.
1804. 5.2.–11.2. Skrevet noget paa Love for et Læseselskab.
1804. 12.2.–17.2. Digteret noget paa Love for et nyt Læseselskab.
1804. 18.2.–24.2. Skrevet istand 2 Exemplarer af Love for et nyt Læseselskab.
1804. 22.4.–30.4 . Mandag Aften var ieg i Præstegaarden med Restan selister m.v. og hentede en Deel Bøger til Læseselskabet. Omskrev siden Love for samme Læseselskab, et Par Exemplarer, som ieg om Lørdags Eftan fik Underskrevet af de fleste! Skrev samtidig en Ansøg ning for de samtlige Saugfolk til Bragnes-Borgerne
1810. 16.7. Skrev en Fortegnelse over Læseselskabets Bøger til Salg.
1811. 23.10. Ved Selskabsmødet i Hougsund for Egers vel.
1811. 4.12. Mødt i Sælskabets Samling for Eger Vel paa Fossesholm. Mennesket bliver altid mennesklig: Tryllet i Verdens Selskab glem mes Gud, Pligt og Sundt Overlæg og Betænksomhed. Saaledes var jeg letsindig nok til at synge nogle, skjønt fornuftige, Støkker i Bønder nes eget Selskab, mens de Fornemme spiste. Men hvorledes kunde dette være klogt i et blandet Selskab af saa forskjellig Tænkemaade. Det var i andre Henseender heller ikke anstændigt. Jeg følte siden snart at jeg havde gjordt et Feiltrin, thi ved Embedsiver sletter man icke saa letteligt ud det ufordeelagtige Omdømme man med sit For hold i det daglige Liv giver Anledning til.
1812. 1.7. Mødte jeg i Selskabet for Egers Vel paa Tingstuen i Hougsund. I den Giænstand om Løsgjængerne kom det til hæftige Debatter mel lem de fornemste af Sælskabet. 1812. 2.12. Mødte i Selskabet for Eger Sogns Vel paa Fossesholm. 1813. 1.12. Onsdag den 1ste Comparerede jeg paa Tingstuen hele Dagen i Selskabet for Egers vel. Den Ubehagelighed har mødt Selska bet at sammes fledste Medlemmer af Bondestanden har gaaet ud. Hr. Provsten Schmidt beværtede hele Selskabet med Spiise og Brænde viin om Aftenen.
← Love som vi efterskrevne af Westfossens Indvaanere og Skole District med hinan den have indgaaet og vedtaget som gjældende og efterretlige Regler, ifølge Sognepræsten Welærverdige Hr. Schmidts Forslag om et aarligt Sammenskud til nye og gavnlige Bøgers Indkjøb og Anskaffelse;og hvorledes med samme Bøger skal omgaaes saaledes at enhver af Medinteressentene kan i Forhold til sit Bidrag nyde den ham tilkommende Nytte og Fornøyelse deraf og i sær at Kundskab om gavnlige Skrifter til Oplysningens Fremme kand udbredes til flere af Almuen. (Nasjonalbiblioteket Oslo, Ms.fol. 1053)
«Statspietismen» på begynnelsen av 1700-tallet besørget innførin gen av allmueskolen fra ca. 1740. Seksti påfølgende års leseopplæring og pontoppidansk kristendomsundervisning i allmueskolen kan sies å ha beredt grunnen godt for pietistiske strømninger også i de brede lag av folket rundt år 1800. Det gjaldt framfor alt den vekkelsesbeve gelsen som skulle gjøre seg så sterkt gjeldende i landet og på Eiker på den tiden, nemlig haugianismen. Den folkelige pietismen har fått ord på seg for å være opplysningsfiendtlig ved å motarbeide at ny, «verds lig» kunnskap ble utbredt og tatt inn i skolen. Den rasjonalistiske sognepresten i Frederik Schmidt var visst ikke i tvil om at så var til felle. Peder Teye gir iallfall et inntrykk av dette når han noterer i dag boka den 18. oktober 1801: «Hr. Schmidt gjorde en overmaade fortræffelig Præchen ved Houg, med Hensyn paa Lærebøgernes Indførelse, som Almuen og Uvidenhed og Svermerie giør vanskeligt.» Dette, og i det hele tatt den gjennomgående tonen i dagboka, levner liten tvil om at Teye var på linje med sin sogneprest i dette. Samtidig bør vi ha in mente at haugianerbevegelsen i høy grad var basert på en avansert skriftlighetskultur. Hauges mange reli giøse skrifter kom i svære opplag, og de ble lest.402 Og «vennenes» landsomfattende, tette nettverk var bygd opp og vedlikeholdt ikke minst ved flittig brevskriving dem imellom (jf. rammetekst s. 47–48: «Bondedagbøker…»).
1798. 1.7.–7.7. Den 3e var ieg i Forsamling paa Schilbred og hørte Præ ken. Var udpaa og fisket med Ole et par Morgner, og hos Skomageren om Lørdan.
402 Byberg, L. 2008, s. 338.
Venstre: Hans Nielsen Hauge (1771–1824), malt i København ca. 1800. Dette er det eneste kjente samtidsportrettet av Hauge. Ukjent kunstner. Wikimedia Commons. Høyre: Frederik Schmidt (1771–1840), sogneprest i Eiker 1797–1820 og prost i Kongs berg prosti fra 1808, eidsvollsmann og representant på det ekstraordinære stortinget 1814. Han flyttet til Danmark 1820 og virket der som prest livet ut. Maleri av C.P. Meidell ca. 1860, original i Eidsvollsbygningen. Lokalhistoriewiki.no.
1798. 22.10. Mandag 22.de Octobr. Opvartede ieg i Eli Schilbreds Brøl lup paa Aas som Klocker. Ieg reed fra Schilbred hvorhend ieg gik om Morgenen. Det var et skident Føre. Solner gjorde en meget bevægelig Vielse over Brudens Caracter, som var overordentlig bleeg. Ieg fik en god Plats ved Bordet, var oppe til Sidstemand om Aftenen og befant mig vel. Ved Bordet blev mit Brudevers leveret, som hr. Solner læste. Ieg troer det høvede[?] ikke godt. Ved Kaffebordet skulle forefalt en sær Dispyt imellem Frue Braun og Solner om Prædickerguttene. Den anden Dag var ieg icke inde og dantset. Ved Bordet forefalt og en rar Comedie imellem Peder Kolberg og Frue Braun om Potateserne, hvorover den sidste gik fra Bordet og rejste.
1798. [98/49A SPALTE 2] . [Romjulen.] I et Møde paa Hoen i Iulen angaa ende Prædikedrængene havde Præsten Smith været meget udsat for de forsamlede Bønder, som tog Gutternes Parti mod ham. De
omringede Slæen da han skulle kjøre hiem, spurde ham hvor sen Præken han gjorde om 1ste Dag m.v. Hans Ulveland og Kobberslage ren havde været meget grove.
1799. JANUAR. Den 2den havde ieg meget travelt paa Fattig-Commissio nen, da ieg næsten maatte skrive alleene. Schmidts og Lieutenanten kom seent, og den sidste skynte meget paa. Endnu prædiker Guttene ved Westfossen. Om Fredag kom ieg nettop til Raaen til Middag. Om Eftan fæstede Torbjørn og Maria i Huuset. Ieg fik mod Sædvane ingen Thee op, hvilken jeg og sagde til Pigerne, at det var icke Capteinens og Fruens Skyld. Gick til Huschum og laae til om Morgenen da vi reyste om Bollerud etc. efter Told, overmaade tracterte. Den 7de aftacket ieg fra Raaen. Ieg vilde kysset Haand som blev vegret.
1799. 16.6.–22.6. Den 1ste Lundtejnugen var det usigelig varmt. Jeg og Barna gjorde Løvskygge og sad udpaa Gaarden og læste blot udenad, thi det skulle være berammet at hver Skoleholder skulle catechise ret med sin Ungdom for Biskopen. Vi mødte altsaa med vore Lister om Søndags Morgen i Præstegaarden, og Skoleungdommen mødte efter Tillysning, men blot hver Præst spurde sine sidst Comfirme rede for ham, og vi Skoleholdere gik med paa Gulvet og hørde paa.
Vi kom til at staa lige for Biskopen, som gjorde en bevægelig Tale for og efter Catechisationen, der indskjærpede at Lærere og Tilhørere skulle sammen knytte Samfunds høyre Hænder i Hjerternes Enighed. Tilhørerne skulle agte og lyde deres retmæssige Lærere, men icke dem som snige sig ind i Huserne og forvende Religionen. Om disse berørte han og blot dette. Icke desto mindre gjorde 3 Talere i Westfos sen samme Eftermiddag og havde endog Biskopens Tale oppe i deres, uagtet Øvrigheden sætter dem fort til Tugthuuset. De Indfødte som gjør Tale er: Ole Haagensen skolemæster, Johannes Haagensen Aas, Arne Saabye, Niels Gabrielsen Hoele. 1801.5.7.–11.7. Daglig imellem 40 og 50 Børn i Skolen. Jeg sydde Saa len fast under min Støvel tilligemed begge Hælene. Tælget lidt Hoen. Modtaget Skoleløn. Fortsatt flittig Skoleungdoms- eller Børnelis
ten paa Fossiden. Mødt paa Semb første Gang for at informeres efter Lærebog. Læsebønderne mødte og satte sig imod.
1801. 18.10. Den 20. pr. Trinitatis: Hr. Schmidt giorde en overmaade fortræffelig Præchen ved Houg, med Hensyn paa Lærebøgernes Ind førelse, som Almuen af Uvidenhed og Svermerie giør vanskeligt
Da Norges Bank ble opprettet i 1816, ble det bestemt at banken skulle ha et såkalt grunnfond på mellom to og tre millioner spesi daler sølvverdi. Meningen var at papirsedler som ble utstedt, skulle kunne veksles inn i banken mot sølv, og at sølvet i grunnfondet skulle komme inn på frivillig basis. Dette viste seg å være en alt for optimistisk plan, og det ble derfor vedtatt tvungen inndriving til fondet. De skattepliktige ble pålagt å innbetale sin andel på tre terminer i løpet av 1817. At «Sølvskatten» var umåtelig upopulær blant bøndene i Fiskum, framgår i flere av dagboksinnførslene for året 1817.
1817. 27.3. Om Torsdagen den 27de Marti mødte jeg i Hougsund da Sølvet til Banken skulde betales, men den store Mængde forsamlede Almue satte sig eenstemmig mod at betale, og gav tydeligste Misnøye og Forbitrelse tilkjende over Ligningens partiske Forhold.
1817. 8.4. Jeg studerede og udarbeidede en Plan, som jeg enfoldigen trode var fornuftigst at følge ved Ligningen til den tvungne Bank. Men jeg lærte af Erfaring at det gik paa en langt anden Maade, da jeg om Torsdag mødte i Hougsund da den forhen skeedte og paakla gede Ligning paa nye blev foretaget og omigjenlignet. Jeg kom ikke hiem førend Kl. slog 12 om Natten og havde hørt mig kjed af den ret djævelske Egennytte og Partiaand som larmede hele Forretningen igjennem. Jeg lærte, at det er ligesaa dumt og enfoldigt handlet at tale og skrive noget om saadanne Ting som det er klogt at tie og lide og blive hiemme. Ogsaa denne Dag var mig lærerig.
1817. 9.5. Fredag mødte jeg tidlig paa Tinghuuset og fik betalt de 2/3 Deele af den mig paalignede Sølvskat til Norges vordende Banq. Siden i Dag betalte mange, men de forrige kun faae.
1817. 18.8. Mandag den 18 mødt i Hougsund og betalt Sølvskatt til Banqven. Mange betalte meget Sølv.
Peder Teye er åpenhjertig når han skriver om sine drifter og det han kaller sine «ukyske Forestillinger». En rekke av innførslene i dagboka berører denne siden av livet hans og lar oss forstå at det tidvis voldte ham store samvittighetskvaler. Hvor alvorlig han så på problemet, kan vi få et godt inntrykk av ved å se på listen over boksamlingen hans. Der har han notert ikke bare titlene, men også når hver bok ble anskaffet, og der kan vi se at han i årene fra 1797 til 1801 skaf fet seg flere mer eller mindre populærvitenskapelige bøker på dansk om unge menns kjønnsliv. Nakenbad i iskaldt vann har han lest om der, og flere av dagbokinnførslene viser at dette var en av de kurene han prøvde ut. I et omstendelig «Anhang til Aaret 1799» over to tett skrevne sider går han detaljert igjennom sine kvaler og sine forskjel lige teorier om hva som forårsaket hans nattlige sædutløsninger og alle hans mislykte forsøk på å kurere seg selv.
Opplysningstiden gjorde også seksuallivet til et naturvitenskapelig forskningsfelt. Det dreide seg ikke lenger bare, kanskje ikke engang først og fremst, om sedelighet, moral og Bibelens ord om fenomenet. Peder Teyes tilnærming til sine kroppslige plager og utfordringer illustrerer denne vendingen i tiden. Han går systematisk til verks med observa sjoner, utprøving av metoder og ikke minst ved å konferere med viten skapelige verk og håndbøker. Ifølge historikeren Bodil Stenseth kom det «en syndflod» av opplysningslitteratur i denne tiden, og ikke minst nettopp på seksuallivets område:
«Ifølge dansk bokfortegnelse var tilbudet av seksuallitteratur på mors målet 1785–1818 meget variert. […] Det utkom ti bøker om forplant ningslære, sju håndbøker for foreldre og foresatte, elleve bøker om onaniens farer og ni om veneriske sykdommer. Men antallet skrifter av dette slaget har sannsynligvis vært mye større. I 1798 klaget sjefsbiblio tekaren på Det kongelige Bibliotek over at mange forlag sluntret unna innleveringsplikten.» 403
1794. 3.7. Lauet ieg mig i Liverud-Elven nøgen.
1797. 9.–18.11. Natten herpaa udgydet megen Sæd, hvilken altid en slem ukysk Forestilling i Søvnen eller Drømme gelejder. Jeg er nu ellers plaget af en slem Kløe i Søvne.
1798. 6.9. Det fortjener at anmerkes, at det hendte mig en Nat i Kols rudugen lidt, dog uden ukysk Forestilling efter at det gandske havde udeblevet paa Fiskum og Raaen, siden ieg fik mine bøger. Nu kom det ikke af for tidlig i Sæng, men af Dieten og det bløde Leje paa Kam meret. I Dunserudugen, som den følgende, tildrog det sig ogsaa lidt en Nat, dog meget lidet. Det kom nok fornemmelig af det bløde Leje, ogsaa at ieg om Aftenen spiste for meget salte Kjødpølser, som nok ald salt Mad er afførende og driver paa Udkastelserne. Den Sved som Kjønsdelene uddunster lugter stædse noget og gjør at Skjorten er mig gandske ufordragelig imellem Benene naar ieg har baaret den over 8 Dage.
1799. 16.6. Strax jeg kom til Lundtejen, begyndte jeg med det kolde Bad paa Fødselsdeelerne under aaben Himmel paa et beqvemt Stæd næsten hver Dag en 2 Gange. Det er nok velgjørende, men det bekom mig icke vel at jeg lod komme Vand paa Halsen af Urinrøret, hvor der blev ligesom en hvid Rue der efter Haanden tørredes, men var mig mest besværlig ved at gaae. Det var mig mest besværligt om St. Hans
dag, da jeg gik til Stablum. Helst da der var et Selskab. Forestillingen om denne min Tilstand, saavelsom det physiske Onde selv, nedsatte mine Ansigtstræk og Farve til et slet Udseende.
Anhang til Aaret 1799.[102/51B]
[…]
En Svaghed-Tilstand som ieg ofte forgjæves har andvent ald Forsig tighed imod, er i følgende Tids-Periode omtrænt paseret saaledes: Høsten d. 10de Octobr. Næstafvigte Aar fik ieg mine Kjøbenhavns Lægebøger i Hænde og troede nu at skulle lettelig forebygge denne Natursvaghed. Icke destomindre blev det kun ude paa Fiskum og Raaen, og hendte mig, som meldt, lidt i Kolsrud og Dunserud, mest for egen Trygheds Skyld. Det blev derefter ude i begge Gullaxrud, Bakken og Kofstad. Imidlertid skulle ieg fløtte til Capteinsraaen med Juulen, og kom til at ligge i en usædvanlig blød Sæng med Dantse mester Nygaard, og Dieten blev meget stærknærende og lecker. Alt saa skeede det den Nat! Derefter udeblev det sammestæds, i Live rud, begge Schrabelsrud, skiønt ieg paa den sidste Stæd, hvor Dieten var stærk nærende og god, ogsaa anvendte meer Aarvaagenhed, da ieg mærkede af Pung-Udsvedning, og maatte slutte af forige udebli velses-Periode, at det nu behøvedes mest. Ieg kom til Christen Ruud, og om Lørdag gik ieg til Raaen for at skrive med Barna. Om Natten hendte det mig lidt! hvis skyld var den nu igjen usædvanlig læckre Diet og bløde Leje. Altid følger en forvirrende Flauhed paa! helst da det lader som Folk fornemmer det. Det var koldt i Kirken. Neste Lør dag igjen sammested nød ieg ligesaa, da ieg spiste med dem ved Bor det, en læcker og kunstlet Diæt, saa at den, som ieg vist troer, bidrog sit til at ieg ogsaa i Nat, uagtet ald min Forsigtighed, da ieg endog med Strømpebaandet fæsted en Bylt Klæde for at gjøre det umueligt i Søvnen at blive liggende paa Ryggen, dog skeede! Det gik dog i Dag godt med Kirketjenesten fordi jeg forsaavidt havde en god Samvittig hed som jeg havde gjort det jeg kunde til at forebygge det. Endelig gik
det over hos Peder Ruud, og de 3 Uger hos Enke Anne Ruud, nemlig til den sidste Nat sammestæds. Efterat jeg om Lørdag havde haft et feet Gregorius og dantset noget over Magten i samme, merket jeg lidt Sæd ved at afføre de noget haarde Excrementer om Morgenen, som ligeledes ved samme Lejligheder tilforn nogen Tiid, ved at have lagt nøyere Merke dertil, har erfaret. Men om Søndag mod Qvællingen tog jeg en Slummer, og om Natten mod Morgenen hendte det mig! Jeg fløttede til Fauterud, fordoblede min Aarvaagenhed, vogtet mig for lang Stillesidden, tog imellem en Motion ved lidt Arbejde. Det udeblev sammestæds, og paa Muggerud til Natten til Onsdag i den første Spisholtsuge efter 3 Ugers Forløb, da jeg havde anvent og frem deles anvente alle Midler som Fornuft og Religion gav mig i Hænde; blot de Midler som Lægekunsten gav mig i Hænde, kunde jeg deels icke bringe i Udøvelse, og deels i henseende til Dieten icke efterleve, da den icke beroede gandske paa mig selv, hendte det mig i den aller første Qvældsslummer! Den meste Aarsag var nok det, at jeg icke holdt mig aarvaagen nok i Sængen førend jeg sovnet, men kom imod min Villie til at sove ind paa den venstre Side. Besynderligt! Jeg har erfaret, besynderlig siden, ved at blive mer opmærksom derpaa, at man altid forud føler en særdeles Tunghed i Legemet, og Tilbørlighed til Dorskhed og Søvn, men da heder det at kjempe derimod og sejre. Besynderligt ogsaa fra Andres side: jeg vaagnet strax ved min Forse else! Og hørte i det samme Manden sagde til sin Kone: Hun havde intet at angre paa, og neste Uge, en Nat havde dem saa travelt oppe langt udpaa Natten, det lod som de havde en Hensigt, som de icke opnaaede idet ieg holt mig fermt vaagen i Sængen. Dette nægter ieg icke, kunde gjærne være en falsk Hentydning af Indbildningskraften, som i saadan Tilstand gjærne er tilbøyelig til Mistanke og at tænke slet om Andre, hvoraf følger allehaande Fortred. Det udeblev næsten 4 Uger, til ieg skulle fløtte fra Hassel, da ieg imellem havde stræbt at bevæge mig saameget som Tiden ville tillade, i fri Luft. Det er mer keligt med den Lugt som ieg nu en 8 Dage har fornummet af visse Deeles megen Uddunstning eller Sved. Aarsagen at det skeede mig
denne Gang (Naturens tilvenning undtagen) var, at ieg troede mig for sicker, og lagde mig for trygt til i den bløde og oppackede Dynesæng, samt at ieg denne heele Uge nød en god og nærerig Spiise, af sød Mel kemad, sigtet Meels Grød og Velling; af saadan Grød spiiste ieg ogsaa samme aften en fuldkommen Portion. Atter hente det mig lit. Først i den næste Uge paa Kræchling og hver Gang gjorde det mig ivrigere at blive mit fornyede Forsæt troe og bevaagen. Men der er et Stycke imellem Forsæt og stadig Udøvelse af meget Vanskelighed. Nu trode ieg (som ogsaa hver Gang tilforn) at det engang dog vel skulle være det Sidste, men ney! For icke at ligge for bløt og tryg, trykte ieg Under dynen hver aften tilside og lagde mig paa den høyre Side (som ogsaa altsammen er godt og Hendsigtsmæssig). Det varte eller holt Streeg til mit i den 1 Stablumuge, da ieg trode, naar ieg blot iagttog mit hen sigtsmæssige Leje, at kunne trodse alt. Ieg spiiste altsaa en Dag til Deels haardkogte Æg og sød Velling, til Middag en god Portion salt Spegekjød m.v. Melkegryn og gjorde et stærk Maaltid efter hvilket ieg blussede meget i Kinderne. Mod Aften, efterat have afført de noget haarde Excrementer, følte ieg en lind Smerte i Urinrøret. Jeg merket altsaa Uraad, spiste lidet til Aften, gik en god Stund ude og sad længe i Kammeret førend ieg gik i Sæng. Men nu hændte det uforbigjænge lig! Jeg var nu vel herved tillige berget med en temmelig lærerig Erfa ring i henseende til Maadelighed og Afholds Nødvendighed, men hvor mange useete Hindringer uden- og indenfra møder der icke vor svage og ubefæstede Dyd, som Fremtidens skiulte Ocean er riig paa. Nu troede ieg forvist at maatte være over, og forholdt mig knap i Die ten indtil ieg kom til Lundtejen, da ieg (til ingen Ros for mig selv) alt begyndte at blive temmelig letsindig i henseende Nydelsen af Mad og Dricke! Og hvad skeer? Den sidste Syndag giver en overrumplende hæftig Sindslidelse mig det sidste Stød! Om Eftermiddag nød ieg 3 Kopper Kaffe og nærerig Aftensmad, og ud paa Morgensiden: den meste sæd ieg har udgyd paa en Gang.
[Mer av Anhanget, som ikke direkte angår driftene, er gjengitt på side 206–207.]
1799. 28.7.–3.8. Toede mig under aaben Himmel over hele Legemet.
1799. 18.8.–24.8. Var hos Uhrmageren. Kogte Mose. Badet mig under aaben Himmel.
1799. 20.10.–26.10. Fortsatte det kolde Bad.
1800. 5.1.–11.1. Hug Hul paa Elven til koldt bad i denne aller koldeste Sneefyg.
1800. 23.2.–28.2. Til Peder Ruud. Skrev færdig Testamon om Mandag. Forrettet som Bedemand og Klocker i Goro Kræchlings Begravelse om Tirsdag og Onsdag. Schmidt gjorde en herlig Liigprædiken. Skar ind nogle Aaker og slog paa Hjørnejern..
1800. FEBRUAR (SPALTE 2) . Nogle Gange denne Vinter, saasom ved Nytaar, lidt, Natten til 2den Febr. Paa Raaen meget (da ieg ogsaa laa med skidne Lagen, som Pigerne paalagde. I Christen Ruuds-Ugen noget (da det og var en meget reen skarp Luft og stræng Kulde som ieg og erfarede nogle Gange om Aftnerne over Fiskum-Iordet, besynderlig d. 16de Febr., da ieg kom fra Schilbred om Qvælden. Og endelig Ole Bælgens-Ugen en Nat meget. Som vigtige Aarsager (i det minste som medvirkende) er de trange og korte Kanopeer med sammenpakkede Fjerklær i.
1810. 6.1. Næste Nat en ukysk Forestilling i Drømme, dog uden ond Følge ved Tab af Sæd. 1810. 8.1. Befundet mig vel, men ikke nok Herre over mine Drifter.
1810. 31.3. Op Kl. 4 ½. Mig hændet i første Nattesøvn Sæd uden mindste ukysk Forestilling, men jeg levde i gaar lidt bedre end sæd vanligt ved at nyde Melk og især, at jeg gjorde mig til gode med Kaffe i Aftenstid, der nok, ligesom ved sidste Leilighed bidrog.
Genealogi 22
Allmuens lese- og skrivekyndighet 27
Statspietisme og opplysningstid 33
Prester og kapellaner i Eiker i Peder Teyes tid 35
Tilblivelsesprosessen 42
Bondedagbøker 47
Dagbøker for prest og klokker 48
Sosialt mangfold, ulike levesett 55
Krigstrussel i 1772 88
Gregorius 93
Kronprins Frederiks besøk på Kongsberg i 1788 99
Tyttebærkrigen 100
Eikerske og Hokksundske kompanier 101
Flora Danica 139
Den Patriotiske Tilskuer 139
Underklokker ved Fiskum kirke 146
Skole- og klokkerinntekter 147
Gruveoppløpet i Kongsberg i 1795 161
Undervisningsplan 233
Norge og Eiker i Napoleonskrigene 235
Kirkegodset tilhørende Haug og Fiskum kirker 271
Brudeutstyr 278
Mat og drikke til bryllupet 279
Specification over alle mine Ting og tilhørende Effecter 283
Seksualopplysningstiden 338
a u G usti N us e llevse N (1759–1831) : grunneier i Vestfossen, der etterkommerne seinere startet ett av de første landhandleriene på stedet. Han var bosatt i Vestfossen i 1801 med en datter som het Else, jf. dagboka 10.7.1813.
b acker, h a N s j a N (1732–1809): klokker i Haug fra 1796. Artikkel om Backer på Lokalhistoriewiki.no.
b acker, jom F ru: troli G aNN e c athri N e b acker, F ø D t 1765 , som var den yngste av klokker Hans Jan Backers døtre. Hun var ugift og bodde hjemme hos faren i 1801. (Den eldre søsteren, Marthe Kirstine, døde i 1806, så Anne Cathrine ser ut til å ha vært den eneste jomfru Backer som holdt til på Eiker rundt 1810.)
b ech, Fre D erik j ulius (1758–1822) : biskop i Akershus stift 1805–1822. Teologisk rasjonalist og opplysningsmann. Reformator innenfor skolevesen og fattig stell. Sentral i stiftelsen av Selskabet for Norges Vel i 1809.
b er GG rav, Niels (1743–1813) : overbergamtskasserer, Kongsberg 1793–1813.
b esseber G , a mu ND l arse N (1739–1839) : gårdbruker og haugianer. Sammen med Hans Jørgen Elster og Christopher Borgersen Hoen kjøpte han Fosses holm-godset etter Jørgen von Cappelen-Omsteds konkurs i 1822.
b lix, Pe D er ( F. ca. 1752) : premierløytnant ved Ekerske kompani fra 1784.
b orch, a braham: res. kap. i Fiskum 1819–1827.
b oru P, r asmus ( F. 1753): kjøpmann (grosserer) på Kongsberg.
b rau N , F rue: aNN e vo N h a D ele N r amm (1753–1833) , gift med kaptein Johan Georg Braun (sjef for Det Hougsundske Kompani). Hun var søster av eids vollsmannen Eilert Waldemar Preben Ramm.
b re D a, løyt N a N t : kan være j ør G e N b re D a (1754–1808) som ifølge folketellingen 1801 var sekondløytnant i det Nordenfieldske regiment og bosatt på Søndre Steen i Skoger.
b u DD e, l ore N tz: personellkapellan hos sogneprest Hans Strøm, nevnt 1783–1784.
b ølli NG , m ar G rete Pauli N e (1785–1853) – også kalt «Iomfrue Grete Bølling», jf. dagboka 23.10.1795: søsterdatter av kapellan Nicolai Solner. Viet i Fiskum kirke i mars 1800 med Lars Christian Krum – jf. dagboka 9.3.–15.3.1800. (Bryllupet ble «rekonstruert» av Eiker Historielag i september 1953. I den anledning ble kapellan Solner gestaltet av sogneprest Peder Berge og klokker Teye av lærer og kirkesanger Olav Kolstad.) Se Eikerminne 2013 , s. 97–101.
De D ekam, e lle N (1750–1816) : eier av Fossesholm 1785–1802, de første fire årene sammen med sin mann Otto Omsted, etter hans død i 1789 som enke i 27 år (til dels sammen med sønnene Niels Otto og Jørgen).
Ditte N , Frie D rich c hristo P her vo N (1761–1832) : kaptein, sjef for Ekerske kom pani. Bodde på Råen 1789–1808. Svigersønn av major Selkier. Von Ditten kjøpte «Kapteins-Råen» av svogeren, kaptein Hans Christian Selkier.
Ditte N , e r N st h a N s vo N (1789–1839): bokholder, sønn av Christopher v. D. Fikk privatundervisning av Teye sammen med søsteren Marianne og den yngre broren, Johan Christian, jf. dagboka 27.10.–2.11.1799: «Daglig Captains 3 Børn i Skriveskolen.»
Dor P h, h a N s (ca. 1720–1799) : klokker i Eiker fra omkring 1770 (muligens også tidligere enn dette) og fram til 1796, da han ble etterfulgt av Hans Jan Backer. e lster, aNN a (1742–1803): datter av proprietær Jens Krum d.e. på Fiskum gård, gift med Johan Grønbeck Elster.
e lster, j oha N Grø N beck (ca. 1741–1813) : borger på Kongsberg, seinere trelast handler og proprietær på Eiker, bosatt på Gunhildrud.
e lster, h a N s j ør G e N (1776–1832): «Hr. Unge Elster» – jf. dagboka 13.10.1795. Sønn av Johan og Anne Elster. Sammen med Amund Larsen Besseberg og Christopher Borgersen Hoen kjøpte han Fossesholm-godset etter Jørgen von Cappelen Omsteds konkurs i 1822.
eNG elhar D t, s imo N j acob (1737–1809) : tollinspektør.
Fe NN i G er, Fri D erich (1741–1804) : kirurg ved sykehuset i Hougsund (Hokksund).
Fri D tz, h a N s o lse N (1756–1811) : klokker i Fiskum til 1794, deretter i Nannestad. (Også skrevet Freds m.m.)
Gram, j e N s (1781–1823): lensmann i Eiker (etter faren Jacob Heyn) 1810–1823. Stortingsmann høsten 1814. h a N se N , Niels (1782–1830) – jf. dagboka 14.11.1810: skriver og oppsynsdreng på Fossesholm. Han ble seinere eier av gården Nordre Lunde. h eber, c arl Wilhelm: res. kap. i Fiskum 1800–1818. h e N schie N , j ør G e N (1789–1864): prokurator. Bodde på gården Rakkestad i Eiker. h ey N , j acob (1733–1810) : lensmann i Eiker fra ca. 1770 til sin død. Far til Jens Gram Heyn. h oele, Niels Gabrielse N ( F. ca. 1776): husmannssønn fra plassen Hole under Stenshorne, ugift artillerist ved folketellingen i 1801. h oe N , c hristo P her b or G erse N (1767–1845) : storbonde på Nedre Hoen. Eids vollsmann. Holdt hus for en haugiansk samling romjula 1798, der Hoen fikk forhindret at Hauge ble arrestert. Sammen med Amund Larsen Besseberg og Hans Jørgen Elster kjøpte Hoen Fossesholm-godset etter Jørgen von Cappe len-Omsteds konkurs i 1822. h o FG aar D , aND reas (1748–1811) : assessor ved Overbergamtet (Kongsberg) 1781–1794. Amtmann i Smålenene 1794–1804. Eier av gården Nordre Darbu fra 1785.
h oltzro D , h a N s j ør G e N Nielse N (1724–1798): sønn av Niels Madsen Holtzrod. Født på Eiker. I 1751 er han nevnt som adjungert sorenskriver i Nordhordland, men vendte seinere tilbake til Eiker. I manntallet for ekstraskatten i 1765 er han oppført som «Auct.directeur», ugift og bosatt i Hokksund som leieboer hos madam Thyrholm. Han nevnes flere ganger som fadder i kirkebøkene for Eiker og er da konsekvent innført som «Sr. Holtzrod».
h o NN i NG ( h aa N i NG ), l ars (1736–1814): tidligere sogneprest til Nesodden. Sus pendert fra embetet i 1777 fordi han «ved sin Hustrus Stolthed og uforsvar lige Haardhed henfaldt til Drikfældighed». Fra og med januar 1788 fikk han imidlertid «igjen nyde den præstelige Værdighed og forrette Tjeneste hos andre Præster, som i deres Embede kunde behove hans Hjælp». (Kgl. Reskripter 30.5.1777, 18.12.1778 og 18.1.1788, i Wessel Bergs samlinger av reskripter, resolusjoner og kollegialbrev.)
h u ND t ( h u N t), h a N s h e N rich (1742–1801): stadsmusikant i Drammen. I skiftet etter svigerfaren i 1793 er han nevnt som «andre stadsmusikant», bosatt på Bragernes. I 1801 var han organist og stadsmusikant i Bragernes.
h aa G e N se N , o le: skolemester og haugianerpredikant. Han var skolemester ved Fossesholm (bruksskole) i 1811 da han giftet seg med Aslow Hansdatter fra Papirmøllen.
k lem, j oha NN es m ichael (1719–1806): sogneprest til Sandsvær og prost i Kongs berg.
kN u D se N , m athias: kapellan på Eiker i 1801, seinere kapellan i Gran på Hadeland. k rum, j e N s aND reas (1730–1808): proprietær og trelasthandler, eier av Fiskum gård. Han var halvbror til Anne Krum (gift Elster) og far til Lars Christian Krum.
k rum, j e N s Petterse N , død i april 1797. k rum l ars c hristia N (1755–1835): sønn av Jens Andreas Krum. Viet i Fiskum kirke i mars 1800 med Margrete Pauline Bølling. Se også omtalen av Mar grete Bølling.
l ammers, Peter aND reas (1744–1803): kaptein og sjef for Numedalske kompani fra 1790.
l emmich, s øre N h a N se N : personellkapellan i Eiker 1743–1776. Bosatt på Fiskum prestegård, seinere på gården Røren. m athiese N , j e N s ( F. ca.1763) : kaptein og sjef for Ekerske kompani fra 1808.
m eyer, j acob c or N elius h ei N rich (ca. 1765–1835): sekondløytnant ved Norske Jegerkorps fra 1795, seinere kaptein for Våleske kompani. m i D el Fart, Pe D er (ca. 1769–1810): han er nevnt som kjøpmann i Christiania borger bog 1698–1799 . Da han døde, var han skrivekarl på Fossesholm.
m øller, s imo N (ca. 1759–1812): sekondløytnant ved Sandeske kompani fra 1797.
Seinere kaptein ved Kongsbergske kompani. Han var sønn av mølleeier Christen Simensen i Vestfossen og bodde der selv ved folketellingen i 1801. Han var bror til Niels Møller (N. Møller), som også er nevnt i teksten og far til Johan/Johannes Møller, som tydeligvis var en av Teyes problemelever. På auksjonen over Simon Møllers dødsbo kjøpte Peder Teye «et Jordstykke med paastaaende Ladebygning» under matrikkelnr. 14 Lunde.
Neuma NN , Fra N tz eD ler (1759–1840): eier av Hassel jernverk. Aktiv i Selskabet for Egers Vel. Bodde på Daler gård, der han bygde sin residens Sanssouci. Han ivret for å opprette Bakke kirkesogn, og bidro med både tomt og penge gave til Bakke kirke, som ble innviet i 1803.
Nye G aar D , D a N semester: sannsynligvis dansemester og «musicus» Iver Nye gaard (ca. 1763–1830) fra Skien.
Nyro P, Pe D er j es P erse N : sogneprest i Eiker 1763–1773.
Nysom, h a N s h ei N (1767–1831): kapellan i Eiker 1788–1799. Eidsvollsmann.
oF te D ahl, l ars aND reas: sogneprest i Eiker 1830–1843.
o mste D , j ør G e N vo N c a PP ele N (1781–1848): eier av Fossesholm 1808–1822.
o mste D , Niels o tto (1771–1808): eier av Fossesholm 1802–1808. Han hadde visstnok en fetter med samme navn som døde i 1811.
o mste D , o tto Nielse N (1745–1789): eier av Fossesholm sammen med sin hustru Ellen Dedekam.
Palu D a N , j e N s: sogneprest i Eiker 1820–1830.
Paulse N , o le ( F. 1768): lærer ved Den danske Skole i Kongsberg. Hadde sin lærer utdannelse fra Blaagaard Seminar ved København 1797–1800 (jf. note 185, s. 189.).
Pavels, c laus (1769–1822): teolog. Bl.a. slottsprest på Akershus 1805–1817 og biskop i Bergen 1817–1822. Hans dagbøker 1812–1822 er utgitt i ettertid. Plath, o le j oha NN esse N ( F ø D t ca. 1773): møller i Vestfossen og muligens en slektning av husfogden på Fossesholm, Jørgen Plath. s chista D , r asmus o lse N (1711–1794): trolig han som er nevnt i dagboka 13.2.1794: «Den 13de Feb. døde den Riige Schistaen i Westfossen». Rasmus Olsen Schistad var vertshusholder i Vestfossen og fra 1750 eier av den delen av tettstedet som tidligere hadde ligget på herregården Sems grunn (Semsside). Han testamenterte disse grunnene til beboerne – i alt 83 matrikulerte eien dommer (matrikkelløpenummer 820–902). Det er dette som ligger i formu leringen « hver Mand sin Grund skjænket » (dagboka 13.2.1794).
s eeste D , l ars aND erse N (ca. 1751–1832): Han nevnes som fullmektig for soren skriver Stockfleth i 1785. To av barna hans ble døpt på Eiker: Thomas Chris topher 20.5.1784 og Frederiche Lovie 11.9.1785. Etter det korte oppholdet på Eiker ble han underkonsumpsjonsbetjent i Opsloe (Oslo) 1788, tollbetjent i
Slependen 20. jan. 1796 og overtollbetjent samme sted i 1816. I 1801 var han kongelig tollbetjent og bosatt i Kristiania. s elbo, Poul i saach (1758–1807): løytnant ved Ekerske kompani fra 1793. s elkier, h a N s (1715–1787): sjef for Ekerske kompani (som kaptein og major). (Navnet også skrevet Selcher og Selchier.)
s elkier, h a N s c hristia N ( F. 1767): offiser, tjenestegjorde i Danmark. Sønn av major Hans Selkier og svoger av Christopher von Ditten. s chmi D t, Fre D erik (1771–1840): sogneprest i Eiker 1797–1820, prost i Kongsberg prosti 1808–1820. Eidsvollsmann. Representant på det ekstraordinære stor tinget 1814. Hans dagbøker, for spredte år i tidsrommet 1790–1819, er utgitt i ettertid.
s ch N itler, l ore N tz: sogneprest i Eiker 1773–1778.
s mith j oha N a a G aar D (1740–1806): kapellan i Eiker 1767–1791. Feltprost under felttoget 1788 («tyttebærkrigen»). Sogneprest i Nannestad 1791–1806. s ol N er, Nicolay : res.kap. i Fiskum 1791–1800. Prest i Seljord fra 1800. s tock F leth, t homas r osi NG D e (1742–1808) , forfatter og jurist. Sorenskriver i Eiker, Modum og Sigdal 1781–1808. s trøm, h a N s (1726–1797): sogneprest i Eiker 1779–1797. s aabye, a r N e ( F. ca. 1769): sønn av gårdbruker Syver Tollefsen Sørby. Seinere bosatt på Kongsberg.
t ejs N er, Wilhelm (1748–1794): kjøpmann på Kongsberg. Dette må være den Tejsner som Teye besøkte sammen med Christofer Poule (dagboka 13.2.1790) og som de stjal kaffebønner og brennevin fra. Siden han døde i 1794, må den Tejsner som Teye reparerte lommeuret for i 1797, og som han gikk tur med i 1799, ha vært en av sønnene – mest sannsynlig Christian Fredrik Tejsner, som var 2 ½ år da moren døde i 1783 – men Wilhelm Tejsner hadde også to sønner i sitt andre ekteskap – Christopher Ludvig (f. 1785) og Matthias (f. 1786).
t estma N , c athari N a s i G ismu ND e h e N riette Preuss ( F.ca. 1773): gift med Hans Peter Testmann. De flyttet til Stavanger. Det er blitt hevdet at hun var modell for Alexander Kiellands «Madam Torvestad» i Skipper Worse (Skad berg, G.A. 2002).
t estma N , h a N s Peter ( F. 1770): sønn av sagfogd Johan Peter Testman. Gårdbruker på Torberg og seinere på Råen, som han kjøpte av kaptein Ditten i 1804. Flyt tet seinere til Stavanger. Testman på Torberg var blant de gårdbrukerne som skjenket grunn og vannrettigheter til Hans Nielsen Hauge da han startet sin Ekers Papirmølle.
t o F te, t ruels m a D se N (1781–1864) : premierløytnant ved Ekerske kompani i 1808 og på nytt fra 1810 til 1818.
u lvela ND , h a N s: troli G h a N s aND erse N l oe , bonde på Lo og ivrig haugianer.
Han eide også Ulleland (Ulveland), og sønnen, Borger Hansen (1788–1866, stortingsmann) brukte Ulveland som familienavn. Hans Andersen var gift med Anne Borgersdatter Hoen, som var søster til storbonden og haugianeren Christopher Hoen.
Wei D ema NN , aND reas Fre D rik (1763–1847) , jf. dagboka 25.12.–31.12.1796. Kapellan på Kongsberg 1793–98, seinere sogneprest i Hof i Solør fra 1804.
Wille, h a N s j acob: personellkapellan hos sogneprestene Hans Strøm og Frederik Schmidt. Nevnt 1786–1788.
Witmejer, c hristia N (j F. Da G boka 17.2.1790) o G h ertviG (j F. DaG boka 28.3.1792):
Witmejer-navnet er kjent fra Eiker i forbindelse med eiendommen Skogen under Teigen, som ligger ved den gamle Kongsbergveien – ikke langt fra Dunserud, der Teye var sammen med de to Witmejerne. En Ludvig Witmejer eide Skogen fra 1787 til han døde i 1798. I skiftet etter ham nevnes bare en datter som arving. Ingen Christian eller Hertvig er påtruffet i andre kilder fra Eiker. På Kongsberg er flere Christian-er med dette etternavnet kjent: 1) Christian Withmeyer, konfirmert på Kongsberg i 1743. 2) Ludvig Christian Ditlevsen Withmeyer, konfirmert i 1766. Dette er sannsynligvis den Ludvig Christian Withmeyer som dør på Teigeneie i 1828, 75 år gammel. 3) Samuel Christian Ludvigsen Withmeyer, konfirmert i 1776.
Wul F sber G , j acob (1751–1826): sorenskriver i Eiker, Modum og Sigdal, bosatt på Lille Stenset.
a as, j oha NN es h aa G e N se N ( F. ca. 1778): gårdbruker og haugianerpredikant. Sønn av gårdbruker Haagen Pedersen Aas på Tobias-Ås, som var en av de fire opprinnelige eierne av Ekers Papirmølle.
N aob : Det Norske a ka D emis or D bok. https://naob.no/ N hl : i mse N , s tei N ar o G Wi NG e, h aral D (re D .) 1999 : Norsk historisk leksikon (NHL). Cappelens Akademisk Forlag. Nettutgave på Lokalhistoriewiki.no: https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Forside:Leksikon.
o D s : Ordbog over det danske sprog. Historisk ordbog 1700–1950 . Nettutgave https:// ordnet.dk/ods
a ase N , i var 2003: Norsk Ordbog med dansk Forklaring. Ny utg. Oslo: Det Norske Sam laget.
a lver, b ry N jul F. 1970: Dag og merke. Oslo.
aP elseth, a r N e. 1995: Hans Strøm (1726–1797). Ein kommentert bibliografi . Utgitt av Høgskulen i Volda: Møreforsking. Volda.
a usta D , t orlei F. 2009: Artikkel om Erik Pontoppidan i Norsk biografisk leksikon , nettversjonen https://nbl.snl.no/Erik_Pontoppidan_-_2
b a G stevol D , tro ND. 1994: «Døde militære fra Eiker 1808 til 1814». I Eikerminne 1994. Utgitt av Eiker historielag.
b akke, Gu D mu ND . 2001: Hole bygdebok bd. I. Hole kommune. b er GW itz, j oh. k . 1924: Kongsberg som bergkoloni, bergstad og kjøpstad 1624–1924
Kristiania: Grøndahl & Søns Boktrykkeri.
b jar N ar, o ve. 1994: Elvekulturen. Eikers historie B. III . Øvre og Nedre Eiker kommu ner.
b jer G , h a N s c hristia N o G t or j ør G e N m elie N (re D .). 2017: For Kongen og Flåten. Matros Trosners dagbok 1710–1714 . Bd. 1–2. Bergen: Fagbokforlaget/Vigmostad & Bjørke.
b lom, o le: Se Ormestøyl, Per. b or G e N , Per o tto. 2004: Drammen byleksikon . Utgitt av Forlaget for by- og bygde historie.
«Brev frå haugianarar». I avskrift ved Ingolf Kvamen. Manuskriptform, tilgjengelig på Digitalarkivet.
b yber G , l is. 2008: «Lesefærdighet og skolevesen 1740–1830». Heimen . bd. 45. b yber G , l is. 2011: «I bondens hyller. En 1700-talls bonde og hans bøker.» Heimen bd. 48, nr. 1.
c hristo P herse N , h al FD a N o laus. 1980: Innledning til faksimileutgave av Egers Beskrivelse (Strøm, H. 1784).
c ol D evi N , a xel. 1963: Enevoldstiden. Vort folks historie bd. 5. Oslo.
Drammen byleksikon , se Borgen, P.O. 2004.
e i D e, e lisabeth s . 2009: «Bønder og bøker – opplyst folkelighet omkring år 1800». Nytt Norsk Tidsskrift nr. 2. e i D e, e lisabeth s . 2013: Bøker i Norge: Boksamlinger, leseselskap og bibliotek på 1800-tallet . Oslo: Pax.
e ier, s i GF re D l . 1957: Fløting og trelasthandel: Drammensvassdragets Fellesfløtning, Trelasthandlerdireksjonen 1807–1957. Utgitt av Drammensvassdragets fellesflø tingsforening.
e k, b e N t. 2004: «Da vestfossingene ble kalt ‘gemeene bønder på landet’». Eiker minne 2004 .
e k, b e N t. 2008: «Det Hougsundske Sygehus 1788–1807». Eikerminne 2008 . e k, b e N t. 2014: «Nødsår på Eiker». Eikerminne 2014 .
e k, b e N t. 2019: «Prestedatteren fra Eiker som ble ‘profetinde’». Eikerminne 2019.
Fet, j ostei N . 1995: Lesande bønder. Litterær kultur i norske allmugesamfunn før 1840 . Oslo: Universitetsforlaget.
Fet, j ostei N . 2003: Skrivande bønder. Skriftkultur på Nord-Vestlandet 1600–1850 . Oslo: Det Norske Samlaget.
Fol D e, o le Gu NN ar o G h a N s o . Grø N li. 2020: Børre Langlands dagbok . Steinkjer: Embla forlag.
Folketellingen 1801 for Eiker, se Tank, Roar (red.) 1957. h au G e, h a N s Nielse N . 1971–76: Brev frå Hans Nielsen Hauge, I–IV. Ved Ingolf Kva men. Oslo: Lutherstiftelsens forlag. h au G e N , b jør N s verre h ol (re D .). 2006: Norsk bunadleksikon. Bind 3. (Ordliste s. 328–359). N.W. Damm & Søn. h e GG tveit, h allvar D G. 1905–1911: Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede: et Bidrag til dens Historie. B. 1: Haugianismens Tid: første Halvdel, 1796–1820. Kristia nia: Cammermeyers Boghandel i kommisjon. h øversta D , t orstei N . 1918: Norsk skulesoga. Det store interregnum 1739–1827. Oslo: Steenske forlag. h øy D al, r ei D u N . 1996: «Omgangsskulelæraren som bygdeelite: skriftkulturell meistring som sosial ressurs». Heimen bd. 33 (3/96). Landslaget for lokalhis torie.
j oha N se N , Gi N a. 2013: Det er Tid at vi Vogner: Arbeideroppløpet i Kongsberg 1795. Mas tergradsavhandling i historie. Universitetet i Oslo, Inst. for arkeologi, kon servering og historie. Våren 2013. j oh N se N , Nils. 1914: Eker. Træk av en storbygds saga . Kristiania.
k ore N , c hristia N e. 1915: « Moer Korens» dagbøger. Utg. ved Sofie Aubert Lindbæk. Aschehoug. Bd. 1 (1808–1810). Bd. 2 (1813–1815).
k ore N , c hristia N e. 2016–2019: Dagbøker 1798–1815 i ny, skanna original, trans kribert og digitalisert utgave ved Yngvil Beyer. NB Kilder: https://www. bokselskap.no/forfattere/koren. Nasjonalbiblioteket/bokselskap.no.
k røvel, h aral D j oha NN es. 2021: «Skulehaldarar i det førmoderne Norge – mellom barken og veden?». Heimen 1/2021. https://www.idunn.no/hei men/2021/01.
l arse N , t erje. 2002: «Offentleg normering av stadnamn og personnamn». Å kallast med sitt rette namn . Norsk lokalhistorisk institutt. Oslo.
l ore N ze N s chmi D t, k laus- j oachim o G b jør N Poulse N (re D .). 2002: Writing Peasants. Studies on Peasant Literacy in early modern Northern Europe . Landbohis torisk Selskab.
m oestue, s ve ND . 1957: «Det Hougsundske Uldspinderi». Eikerminne .
m or D t, Ger D (re D .). 2019: Christen Prams rapporter fra Norge. Bd. 1. 1804–05. Kildeutgivelser fra Riksarkivet 5.
m yhre, r ei D ar. 1998: Den norske skoles utvikling. Oslo. Ad Notam Gyldendal. 1. utg. 1976.
Nilse N , Paul. 1887: Momenter til en Beskrivelse over Eker. Drammen.
o rmestøyl, Per (re D .). 2016: Ole Blom. Dagbøker og brev 1809–1846. Bd. 1 1809–1823. Bd. 2 1824–1846. Utgitt av Vest-Telemark Museum.
o ve N sta D , o lai. 1948–49: Militærbiografier. Den norske hærs officerer fra 18. januar 1628 til 17. mai 1814. Bd. 1–2. Norsk Slektshistorisk Forening. Oslo. Pram, c hriste N : se Mordt, Gerd (red.) 2019. r aa N ess, a r N e o G a l F Fjer D i NG sta D . 1989: Skolene i Øvre Eiker gjennom 250 år Hokksund.
r asch-eNG h, r ol F. 1978: «Den norske hær og Eikerbygdene». Eikerminne. r i NG vej, m o N a. 2020: «Et grenseløst sinn. Jacob Christian Bie (1738–1798)» Landet mot nord . Spartacus. s a ND mo, e rli NG : «Å danne en allmue». Norgeshistorie.no. Publisert 25.11.2015: https://www.norgeshistorie.no/enevelde/1234-Etablering-av-allmueskolen.html s chmi D t, Fre D erik: Folketellingen for Eiker 1801, se Tank, Roar (red.) 1957. s chmi D t, Fre D erik. 1820: Afskedsprædiken, holden paa 17de Søndag efter Trini tatis i Hougs Kirke, af Fr. Schmidt. Trykt hos C.F. Rode. s chmi D t, Fre D erik: Provst Frederik Schmidts dagbøger. Utg. av Det danske Sprog- og Litteraturselskab og Det norske Språk- og Litteraturselskap, v/G. Albeck, O. Jacobsen og J. Brandt-Nielsen. Bd. 1, utg. Gad. København. 1966. Fra årene 1790, 1794, 1807, 1811, 1814. Bd. 2, utg. Gad. København. 1969. Fra årene 1817–1819. Bd. 3, utg. Reitzel. København. 1985. Kommentar. Efterskrift. Personregister.
s ka D ber G , Gu NN ar a . 2002: Alexander L. Kielland i slekt med hele byen: Kielland og hans nærmiljø sett fra et lokalhistorisk ståsted. Wigestrand.
s te N seth, b o D il. 1997: Ekteseng og bordell . Aschehoug. Oslo.
s trøm, h a N s. 1980 (1784): Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegjæld. Med innledning av dr. philos. Halfdan O. Christophersen. Oslo: Grøndal & Søn Forlag
s trøm, h a N s. 1792: Prædikener over alle Søn- og Festdages Evangelier til Andagtsøvelser for Almuen. Med en Tilskrift til Egers Menighed i Norge . Kbh.
t a N k, r oar (re D .). 1957: Fortegnelse over Eger Præstegjælds Indbyggere Anno MDCCCI. Forfattet af Frederik Scmidt . Utgitt av Eiker Historielag. Harald Lyche & Co.
Drammen.
t horso N , oDD W. 1961, 1972: Drammen: en norsk østlandsbys utviklingshistorie. Bind 2 (1961) og 3 (1972). Drammen kommune.
t ros N er, matros: Se Bjerg og Melien 2017 t veit, kN ut. 1991: Allmugeskolen på Austlandsbygdene 1730–1830 . Oslo: NAVF. Universitetsforlaget.
vasstveit, oDD var. 1993: «Topografisk Journal for Norge (1792–1808). Det første forsøk på å utgi et illustrert tidsskrift i Norge.» Nordisk tidskrift för bok- och Biblioteksväsen 80/1993.
vasstveit, oDD var. 2016: «Tidlige spor av europeiske opplysningsideer blant geistligheten på Nordvestlandet». Heimen, nr. 1.
Walløe l ars. 2008: «Hans Strøm» i Norsk biografisk leksikon , nettutgave. Wei D li NG , t or. 2000. Eneveldets menn i Norge. Sivile sentralorganer og embetsmenn 1660–1814. Riksarkivaren, skriftserie 7. Oslo: Riksarkivaren.
For lokalhistorisk litteratur om Eiker vises ellers til bibliografi på lokalhistorie wiki.no: https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Bibliografi:Eiker_Bibliografi.
Enkelte stedsnavn med særlig mange oppføringer er utelatt i registeret. Det gjelder f.eks. Eiker, Fiskum (som områdebetegnelse), Kongsberg, Vestfossen o.fl.
Gårder i Eiker er stedfestet til de respektive tre kirkesogn som fantes i Peder Teyes levetid (Haug s., Fiskum s. og Bakke s.) «Gård» i entall er her en navnegård som kan omfatte flere selvstendige gårdsbruk, dvs. nabogårder med samme navn. Gårdsnavn og andre stedsnavn skrives i henhold til Kartverkets normering. Det gjelder også når gårdsnavn brukes som etternavn på personer, så sant vi ikke positivt vet at en annen skrivemåte var brukt som fast slektsnavn i samtiden (f. eks. Teye av gårdsnavnet Teige). Skrivemåten i kilden er også gjengitt bokstavrett når det er rimelig tvil om etternavnet faktisk er et gårdsnavn, eller det er usikkert hvilken gård det dreier seg om.
Se for øvrig om retningslinjer for navneregisteret under Praktisk leserveiledning (s. 15–17).
Abel, Niels Henrik (matematiker); 299
Abel, Søren Georg (prest); 299
Abelgreen (gullsmed på Bragernes); 279 Ager (jf. Åker), Ingebret; 111; 121 Ahnen, Preben von (kaptein); 268 Akershus (festningen); 237; 349
Akershus stift; 46; 212; 261; 346
Amund (Morthen Ruds arbeidsmann); 96 Amund urmaker (på Kongsberg); 155 Anders sagmester; 127
Andfind Hendrichsen; 113 Anne; 179; 180
Anne Mari; 143
Anne Mort. (Rud?); 184
Anne Morthensdatter (Rud?); 160
Annun R. (Rud?); 18
Anton tambur; 119
Arkeberg, Anne; 279 Arndt, Johan (tysk teolog); 30; 288 Arne; 115
Arneberg (gård i Haug s.); 20; 227
Arnebergeie (plass under Arneberg); 21; 22
Arnebergeie, Kari Johannesdatter (g.m. Peder Teye); 21; 22; 87; 276; 277; 278; 279
Arnebergjordet; 318
Asker seminar; 46
Aslow Hansdatter (g.m. Ole Haagensen); 348 Astrup, Friderich (dansk prest); 295
Augustinus Ellevsen (grunneier i Vestfossen); 265; 346
Augustinus; 247; 248; 253
Augustinus (hans barn); 248 B
Bakkerud (gård i Fiskum s.); 152
Bakkerud, Anders; 117
Bakkerud, Christoffer; 24; 94
Backer, Anne Cathrine (jomfru); 251; 346
Backer, Hans Jan (klokker); 148; 188; 195; 197; 202; 221; 224; 346; 347
Backer, Marthe Kirstine; 346
Baden, Jacob (dansk pedagog); 142; 294
Bakke annekssogn; 35; 264; 349
Bakke kirke; 51; 349
Bakke, Christen; 269
Bakkehuset (litterær salong i København); 49
Bakken (gård i Bakke s.?); 204; 340
Bakken, Niels Christoffersen; 201
Baksteval (gård i Fiskum s.) ; 147; 180; 181; 261; Baksteval, Christoffer (Chr.); 115; 116
Balle, Nicolai Edinger (biskop); 192; 287; 292
Barfoden (person i fortelling); 198 Barth, Jonas (byfogd i Kongsberg); 123
Basserud (gård i Fiskum s.); 129; 154; 156 Basserud, Anders; 183
Basserud, Peder; 95; 105; 129
Bassøe, Peter Fredrik (kapellan); 35
Bastholm, Christian (forfatter); 290; 292
Bech, Frederik Julius (biskop); 261; 346 Bech, Jens (magister); 287
Belgen (gård i Fiskum s.); 120; 187; 303
Belgen, Anne Kistine; 95 Belgen, Hans; 106; 216 Belgen, Kistine; 93; 106 Belgen, Knud; 117; 136
Belgen, Marthe Haagensdatter; 106 Belgen, Marte Kistine; 95 Belgen, Ole; 209; 343 Bendt; 315
Berg (gård i Haug s.?); 181 Berg, J. Frideric (huseier i Liersund); 126 Berg, Peder; 158 Berg, Poul (kjøpmann på Bragernes); 280 Berge, Peder (sogneprest); 346 Bergen; 349
Berget, Hans; 296 Berget, Jan (røyert); 171 Berggrav, Niels (overbergamtskasserer); 180; 346
Bergstrøm (hattemaker i Christiania); 301 Berthe (Skjelbred? Ingebret Nielsens forlovede); 123
Besseberg, A.; 249
Besseberg, Amund Larsen; 221; 313; 346; 347 Beynon, Elias (forfatter); 289 Bie, Jacob Christian (forfatter); 31; 294
Bierche, Ole C. (Bjørke?); 94
Bierke, Søren (Bjørke?); 170
Bing, Lars Hess (forfatter); 288 Bing, Mallene (madam Omstedts sykone); 155 Bingen; 238
Bispegården (i Oslo); 237
Bjarnar, Ove (historiker); 63
Bjørke (gård i Fiskum s., jf. Bierche og Bierke)
Bjørn (pengefalskner fra Sigdal); 248 Blix, Peder (premierløytnant); 124; 346 Blom, Ole (stortingsmann, Telemark); 47 Blaagaard Seminar (ved København); 189; 349 Bode, Johann Elert (forfatter); 293 Boisen, Peter Outzen (biskop); 292 Bokn (i Rogaland); 47
Boksrud (gård i Fiskum s.); 111 Boksrud, Christofer; 104; 105 Boksrud, Lars; 97 Boksruden (person, bonden på Boksrud?); 98 Boksruden (gamle); 221 Bol[llerud?], Knud; 185 Bollerud (gård i Fiskum s.); 154; 164; 197; 219; 336
Bollerud, Christen (hans barn); 257 Bollerud, Hans; 143; 213 Bollerud, Josva (prestens medhjelper); 125; 128; 139
Bollerud, Ole; 115; 153 Bollerud, Tord; 164 Bollerud, Aase; 119; 164 Bollerudkonene; 114 Bomengen (gård i Haug s.); 237 Borch, Abraham (kapellan); 35; 346 Borgen (gård i Hole på Ringerike); 263; 269; 271; 273 Borger (skoleelev); 195 Borup, Rasmus (kjøpmann på Kongsberg); 213; 346
Boruppa (person på Kongsberg, fru Borup?); 155 Botne (sogn i Vestfold); 46
Bovim (gård i Hobøl, Østfold); 216 Bragernes (Bragnes, Bragnæs); 22; 40; 42; 55; 56; 57; 137; 156; 164; 171; 177; 186; 189; 213; 215; 216; 218; 222; 279; 313; 316; 333; 348
Bragerneselva; 127; 21 Bragnæs, frk. (jomfru); 116
Brakerøya (på Bragernes); 218
Brandt (jomfru); 174
Brandt Tusch (jomfru); 165 Branes, Pernille; 144
Braun, Anne von Hadelen Ramm; 194; 335; 346 Braun, Johan Georg (kaptein); 346
Breda, Jørgen(?) (løytnant); 219; 346 Brenne (gård i Sandsvær); 109
Bruun, Hans Nielsen (fabrikkeier på Landfalløya); 316
Brünnich (Brünich), Morthen Thrane (direktør ved Kongsberg sølvverk); 130; 161; 162; 183
Bråten (Bråtan under Hedenstad ved Vestfossen?); 227
Buchan, William (forfatter); 289
Budde, Lorentz (kapellan); 35; 51; 346
Bugge, Thomas (vitenskapsmann); 291; 298
Buskerud (storgård i Nykirke s., Modum?); 157
Buskerud amt; 52
Buskerud fogderi; 52
Buskerud (hans dreng/gutt); 256
Byberg, Lis (bokhistoriker); 28; 285
Bøgh, Mathias Frederik Georg (forfatter); 294
Bølling (enkemadam); 165
Bølling, Margrete (Grete) Pauline (jomfru); 165; 346; 348
Båhuslen (i Sverige); 100
C., Nils Inge (Kongsberg?); 318
Campe, Joachim Heinrich (forfatter); 240; 292
Cappelen (borgerfamilie); 53
Cappelen («Mosiø», monsieur?); 169
Cappelen (unge); 158
Cappelen, von (etatsråd); 297
Carl av Hessen (prins); 99; 161
Chalon (i Frankrike); 304
Chramer, Christian (forfatter); 291 Christ. Rolvsen (fra Kongsberg); 127
Christen Simensen (mølleeier i Vestfossen); 349 Christian («galne»); 172
Christiania; 42; 193; 197; 236; 237; 301; 306; 348; 350
Christiania stift; 212; 213 Christianiæ Skole; 146
Christiansborg slott (i København); 153
Christiansø (i Østersjøen); 294 Christopher Pedersen; 263; 274
Colban, Erik Andreas (forfatter); 293
Collett, Johan (amtmann, eidsvollsmann); 62
Collett, Jonas (amtmann, statsråd); 62 Cramer, Christian (forfatter); 141
Daler (gård i Bakke s.); 264; 349
Dalslov, se Datslov Daniel (smed?); 218; 228
Danmark; 47; 49; 235; 236; 288; 335; 350
Darbu (gård i Fiskum s.); 31; 104; 112; 115; 147; 157; 174; 177; 192; 193; 257; 276; 347 Darbu, N.; 112
Darbu, Niels; 122
Darbu, Haagen; 97 Dare [Darre?] (person på Kongsberg); 123
Dass, Petter (prest og dikter); 295
Datslov (Dalslov. Husmannsplass under Dramsrud i Haug s.); 154
Datslov (Dalslov), Haagen; 154; 158
Daub, Karl (forfatter); 292
Dedekind, Gustav Ernst Wilhelm (forfatter); 294 Delerelva; 112
Ditten, Ernst Hans von; 159; 161; 169; 182; 184; 192; 193; 194; 196; 197; 292; 320; 347
Ditten, Friederich Christopher von (kaptein); 92; 102; 103; 114; 116; 117; 124; 140; 148; 155; 158; 161; 164; 165; 168; 169; 170; 174; 175; 176; 184; 192; 195; 196; 197; 203; 213; 216; 296; 331; 336; 347; 350
Ditten, Johan Christian von; 347
Ditten, Marianne von; 159; 161; 347
Ditten, Sarra von; 164; 165; 170; 174; 197; 336
Dittens (barna); 171; 174; 203; 212; 213; 215
Dokka (ved Lampeland i Flesberg); 238
Dorph, Hans (klokker); 151; 155; 159; 175; 347
Dramdal (gård i Bakke s.); 154; 158; 179
Drammen; 10; 54; 55; 56; 57; 58; 59; 61; 62; 63; 213; 225; 237; 255; 260; 267; 278; 316; 348
Drammenselva (Drammensvassdraget); 56; 57; 58; 102; 103; 218
Dramsrud (gård i Haug s.); 154
Dramsrud, O.; 246
Drøbak; 216
Dunserud (gård i Fiskum s.); 24; 54; 94; 98; 111; 112; 125; 177; 191; 204; 339; 340; 351
Dunserud, Arne Lie (tjenestedreng); 98
Dunserud, Hans C.; 153
Dunserud, John; 94; 111
Dunserud, Mari; 119; 129
Dunserud, Steen; 171; 194
Dunserudbakken, Anders; 182
Dørja; 168
Dørjebredden; 168
Dørjebru (gård/plass? i Fiskum s.); 136
Dørjebru, Andr. (hans kone); 246
Dørjebru, Christen; 152
Eckelsberg (kjøpmann på Kongsberg); 280
Eeg-Hauven (Eikehaugen? på Fossesholm?); 154
Efteløt kirke (i Sandsvær); 109
Eide, Elisabeth S. (bokhistoriker); 285
Eidsfoss jernverk (i Hof, Vestfold); 56
Eidsvoll; 62
Eikerelva (Eger-Elv, Drammenselva)
Eikeren; 57; 60; 88
Eikerstranden; 147; 198
Eker Papirmølle (Papirfabrik); 52; 58; 61; 62; 348; 350; 351
Else (enke etter Peder smed); 252
Else Augustinusdatter (i Vestfossen); 265; 346
Elster (familien); 149; 180
Elster (jomfru); 165
Elster, Anna (Anne) (født Krum); 165; 221; 347; 348
Elster, Hans Jørgen (unge Elster); 165; 346; 347
Elster, Johan Grønbeck; 126; 165; 209; 347
Engelhardt, Simon Jacob (tollinspektør); 222; 347 Engen; 227
England; 58; 235; 236; 247; 265
Enningdalen (i Østfold); 236
Erich (Teye?); 202; 229
Erich Gulbrandsen (Skraperud?); 183; 185; 213
Erich Gulbrandsens kone; 232
Feddersen, Jacob Friedrich (forfatter); 141; 293
Fenniger, Friderich (kirurg i Hokksund); 221; 347 Fet, Jostein (bokhistoriker); 28; 47; 48
Fjellkonen; 117 Finnmark; 34
Fiskum (gård i Fiskum s., inkl. Fiskum prestegård. Gjelder ikke F som kirkested, sogn og fjerding. Se også Prestegården); 35; 51; 69; 86; 109; 114; 117; 121; 126; 127; 129; 138; 144; 147; 155; 157; 160; 164; 169; 173; 174; 179; 180; 182; 191; 193; 196; 203; 204; 212; 213; 222; 261; 339; 340; 347; 348
Fiskum, Bendt; 31
Fiskum bru; 164
Fiskumfolkene; 180
Fiskumjordet; 208; 209; 343
Fiskumstranden; 23; 80; 97; 109; 213
Fiskumvannet; 54; 88; 114; 318
Fjerdingstad (gård i Bakke s.); 163
Flesageren (person, bonden på Flesaker?); 194
Flesaker, Christoffer; 168; 172
Flesberg prestegjeld; 102; 103; 130
Flesseberg, Berthe; 106
Flesseberg, Berthe Haagens; 95
Flesseberg, Gunder; 184
Flesseberg, Gunder Haagens; 95
Flesseberg, Gunder og Berthe Haagens barn; 95
Flesseberg, Lars Hallvordsen; 91; 319(?)
Flødager, C.; 137; 331
Flødager, Christen; 153
Flårud, Christen; 136; 153 Flårud, Christian; 192 Flårud, Peder; 171; 177
Fosen (se Fåsen)
Foss (gård?); 164
Fossesholm (storgård og gods); 53; 61; 124; 152; 153; 154; 157; 159; 165; 169; 197; 231; 251; 252; 254; 257; 259; 261; 262; 268; 273; 297; 333; 346; 347; 348; 349
Fossiden; 216; 254; 337
Fosskog (Fosskov. Fossesholms skoger ø. for Eikeren?); 211
Foterud (gård i Fiskum s.); 113; 139; 215 Foterud, Morten; 139; 208; 209; 214
Foterud, Morten (hans far); 139
Foterud, Ole; 95; 97; 120; 126; 136; 178; 209
Foterudkona; 198 Frederik 6.; 98; 99; 100; 236; 268 Fredrich smed; 169 Fredrik den store (av Preussen); 264 Fredriksberg (København); 49 Fredrikstad; 214; 235; 236 Fredriksvern (Stavern); 214; 216; 235
Fridtz (Fridts, Fredz, Fredtze, Fredse, Freds), Hans Olsen (klokker); 104; 111; 115; 122; 124; 126; 127; 132; 144; 145; 148; 150; 151; 152; 347
Fridtz, Hans Olsen (hans barn); 127 Friederich av Hessen (prins); 99; 258
Frisch, Fredrik August (forfatter); 293 Frisch, Joachim (kunstmaler); 54
Funke, Carl Philipp (tysk skolemann); 288; 293; 298
Fønset (gård i Lyngdal s., Flesberg); 238
Fåsen (jf. Fosen. Gård i Haug s.)
Fåsen, Anne; 280
Fåsen, Anne Olsdatter; 231
Fåsen, Gunder; 144; 313
Fåsen, Halvor; 121
Fåsen, Jan; 274
Fåsen (Fosen, Fossen), Niels (smed); 220; 228; 230
Gabe Gottes grube (på Kongsberg); 99
Gantom, Peder; 215
Gatlerplassen; 185
Gatlerplass, Jon Rud; 194
Gebhardi, L.A. (professor); 290
Gellert, Christian Furchtegott (tysk dikter og filosof); 298
Gislerud (gård i Fiskum s.); 321
Gjellebekk (i Lier?); 237
Goro; 172
Gram, Jens Heyn (lensmann); 62; 237; 263; 347
Gran (på Hadeland); 348
Granbakken, Lars; 182; 203
Gregor den store (pave); 93
Grinna, Simen; 209
Grosvoll (gård i Hedenstad, Sandsvær); 109
Grosvold, Halvor; 184; 191; 194; 212
Græssen(?), Christen; 137; 331
Gulliksrud (Gullarsrud. Gård i Fiskum s.); 112; 184; 186; 187; 202; 203; 204; 208; 340
Gulliksrud, Hans; 119
Gulliksrud, Jon (Mogensen?); 117
Gulliksrud, Jon Mogensen; 30
Gulliksrud, N.; 139
Gulliksrud, Niels; 237
Gulliksrud, Niels (hans kone); 218
Gulliksrud Teglverk; 160
Gunder; 172
Gunder i Aasen; 112
Gunhildrud (gård i Fiskum s.); 126; 165; 182; 221; 229; 259; 347
Gunhildrud-husmannen; 198
Gustav 3. (konge av Sverige); 88; 100 H
H. Narvesen; 137; 331
Hadeland; 57; 348
Hage, John Olsen; 138 Hagerup, Eiler (prest); 34
Hallager, Morten (dansk forfatter); 291; 292; 295 Hallingdal; 57
Hallingen, Peder (husmann hos Niels Rød); 171
Hallvard Gunnarsson (teolog, Oslo-humanist); 295 Hals, Hans; 116
Hals, Niels; 119
Halte-Dogtor i Vestfossen; 91 Hammersmeden; 238
Hamre (gård i Fiskum s.); 228
Hans Pedersen bergmann; 136; 137 Hans skolemester; 263 Hansen, N.; 254
Hansine (på Kongsberg); 155
Hasse, Lauritz (oversetter); 298
Hassel (gård i Modum? på grensa til Ø.Eiker, jf. Hassel jernverk); 185; 205; 341
Hassel jernverk; 52; 56; 58; 59; 60; 154; 158; 179; 202; 264; 313; 349
Hassel, Anders; 112
Hassel, Christen; 112
Hassel, Niels; 170
Hasselgutten; 186
Hauch, Adam Wilhelm (forfatter); 289 Haug prestegård (se også Prestegården); 34; 49; 51; 52; 96; 101; 104; 106; 107; 108; 109; 114; 116; 122; 136; 151; 158; 164; 179; 188; 193; 199; 210; 212; 217; 229; 230; 231; 232; 245; 248; 251; 252; 254; 259; 263; 264; 265; 266; 267; 273; 274
Hauge, Hans Nielsen (lekpredikant); 48; 61; 62; 335; 347; 350
Hauge, Mikkel Nielsen (lekpredikant og fabrikkeier); 61; 62
Haugerud, Poul (legekyndig); 89
Haugselva (Drammenselva); 102; 103
Haugsund; Se Hokksund
Haugåkeren (på Lundehaugen, Fiskum s.?); 276
Haxthausen (generalkrigskommisær); 161
Heber, Carl Wilhelm (kapellan); 35; 210; 211; 212; 214; 215; 216; 218; 219; 220; 221; 222; 237; 244; 247; 249; 261; 347
Hedenstad (gård i Haug s.); 58; 62
Hegstad (gård i Fiskum s.); 95; 107; 111; 114; 124; 138; 155; 189; 202
Hegstad, Hans; 122
Hegstad, Jacob H.; 94
Hegstad, Jacob (hans hustru)
Hegstad, Jens; 112; 129; 130
Hegstad, Mari; 167
Hegstad, N. Ellevsen; 268
Hegstad, Niels; 112; 115; 124; 137; 257
Hegstad, Ole; 123; 160; 168; 181; 189
Hegstadråen, H.; 200
Heiberg, Peter Andreas (forfatter); 294; 296
Helgerud, N.; 250; 324
Hellefoss (foss og gård i Haug s.); 250
Hellefoss, Ingebret (legekyndig); 95
Helmuth, Johann Heinrich (forfatter); 289
Hendrich (Rud?); 130
Henrik, se Hendrich og Hændric
Henschien, Jørgen (prokurator); 267; 347 Herstrøm (ved Solbergelva); 260 Hess(?), L.; 139
Heyn, Jacob (lensmann); 90; 347
Heyn, Jens (jf. Gram, Jens Heyn)
Hildebrand, Georg Friedrich (forfatter); 290 Hillestad (i Botne, Vestfold); 46
Hobøl (i Østfold); 216
Hock, Johan Daniel (forfatter); 290
Hoen (gård i Haug s.); 52; 155; 196; 216; 224; 251; 274; 335; 336; 347
Hoen, Anne Borgersdatter (g.m. Hans Andersen Loe); 351
Hoen, Christopher Borgersen (storbonde og haugianer); 62; 268; 346; 347; 351
Hoen, Johannes Olsen (urmaker?); 312
Hof (i Solør); 351
Hof (i Vestfold? Jf. Hovsogn)
Hof, Ole (bokbinder); 42; 137
Hofgaard (huseier i Liersund); 126
Hofgaard (de Hofgaard), Andreas (assessor og amtmann); 104; 116; 125; 127; 177; 257; 347
Hokksund (Haugsund, Hougsund); 34; 35; 52; 54; 59; 60; 61; 90; 98; 100; 101; 102; 106; 107; 115; 128; 154; 158; 179; 188; 210; 221; 227; 229; 231; 232; 247; 248; 252; 258; 261; 263; 265; 267; 268; 273; 274; 333; 337; 338; 347; 348
Holberg, Ludvig (dikter); 294 Hole (plass under Stenshorne, Haug s.?); 347 Hole, Niels Gabrielsen (haugianer); 200; 336; 347 Holleruden (person); 160
Holm, Anders; 127 Holt (i «Krogstad Sogn», Kråkstad i Akershus?); 216 Holtzrod, Hans Jørgen Nielsen; 188; 348 Holtzrod, Niels Madsen; 348
Homer (Hommer?), Iver; 196
Hommer (skreddere i Hokksund); 194; 210; 213 Honning (Haaning ), Lars (prest); 103; 348 Horgen (gård i Haug s., N.Eiker); 145; 307; 322
Horne, Niels (i Vestfossen); 116 Horne, R., (barn av?); 248 Horne, Rønnaug; 252
Hougen, Frederik (dagbokforfatter); 47
Hougen, Poul (dagbokforfatter); 47 Hovin (i Ullensaker); 49 Hovsogn (Hof sogn i Vestfold?); 211
Hufeland, Christoph Wilhelm (forfatter); 289 Humlebekk (gård i Haug s.); 238
Hundt (Hunt), Hans Henrich (stadsmusikant i Drammen); 153; 164; 348 Hurdal (Akershus); 58 Hurum; 52 Huskom (gård i Fiskum s.); 182; 183; 185; 186; 188; 189; 193; 196; 197; 200; 208; 210; 215; 237; 336
Huskom, Sjul (Syver); 181; 192 Huskomen (person, bonden på Huskom?); 210 Hvalerøyene; 236 Hændric skredder (i Midnatta); 156 Høegh-Guldberg, Ove (forfatter); 290 Haakanæs (type bryne?); 318 Haaning, se Honning
I. Asbjørnsen; 137; 331 Ingeborg; 153
Ingebret Nielsen; 123
J Jacob Torgersen; 124 Jemt, Hans Gul.; 165 Jerusalem papirmølle (i Christiania); 42 Joc. Svends; 323 Johan Taskenspiller; 119 Johanne Malene; 280 John; 194
John Arnessen; 124 Johnsen, Nils (lokalhistoriker); 63 Jon (tjener på Kongsberg); 111 Jon Henrichsen (slakter); 280
Jon Skomager; 113; 114 Jonstrups Seminar (ved København); 189 Just, Anton Franz (forfatter); 299
Jørandrud (gård i Fiskum s.); 147; 156; 157; 163; 172; 276
Jøranrud[?], Christoffer Olsen; 93 Jøranrud, Ole; 183 Jørgen (ved Bragneselva); 127 Jørgen Jochumssen; 220 Jøstansrud (gård i Fiskum s.); 105; 117; 171; 172; 177
Jøstansrud, Erich; 93 Jøstansrud, John; 93
Kahrs, Casper (renteskriver); 291
Kiel (i Tyskland); 236
Kielland, Alexander (forfatter); 350 Kiesti; 119
Kinna, Tommes; 194; 196
Kiændsmanden; 318
Kiøtstøelsen, Hans («en Huuspost i PintslePlatsen»); 105
Klem, Johannes Michael (prost); 104; 105; 108; 109; 130; 178; 348
Kleven, Peder; 105
Kloppenburg, Jacob (forfatter); 288
Klunderud (gård i Fiskum s.); 121; 125; 144; 184; 185; 187; 197; 227; 245
Klunderud, Anders; 187
Klunderud, Anders (hans barn); 106
Klunderud, Anders S.; 96
Klunderud, Hans; 96; 97
Klunderud, Hændrich; 130; 140; 144
Klunderud, Svend; 125
Klunderud, Svend (hans kone); 125
Klunderuden (person, bonden på Klunderud?); 106
Knoffen (jomfru); 171
Knoph; 195
Knud (Belgen?); 120
Knudsen, Mathias (kapellan); 35; 213; 215; 216; 348
Kofstad (gård i Fiskum s.); 204; 208; 340
Kofstad, Ole; 195
Kofstad, Syver; 116
Kolberg, Peder; 194; 222(?); 335
Kolden (gård?); 111; 165
Kolsrud (gård i Fiskum s.); 105; 116; 147; 191; 204; 212; 339; 340
Kolsrud, Anne Mari; 194
Kolsrud, Hans; 160; 170; 172; 182; 189
Kolstad, Olav (lærer og kirkesanger); 346
Kongeveien; 147; 161; 247
Kongsbergveien; 351
Kongserudstue, Anne J.; 96
Kongserudstue, Johannes Johanness.; 96
Kongsvinger-traktene; 236
Koren, Christiane (Mor Koren, forfatter); 49
Korsbakken (plass under Spissholt i Fiskum s.?); 147; 157
Krekling (gård i Fiskum s.); 109; 112; 113; 119; 121; 125; 127; 140; 156; 159; 160; 172; 186; 206; 207; 342
Krekling, C.; 199
Krekling, Christian; 195; 197 Krekling, Christofer; 186 Krekling, Elli; 119 Krekling, Goro; 145; 208; 307; 343 Krekling, Goro (hennes barn); 145 Krekling, Gunder Gulbrandsen; 109 Krekling, Haagen; 107; 109; 121; 122; 129; 140; 307 Krekling, Poul; 113
Krekling, Sebiørn Haagens.; 96 Krekling (eier av klokker?); 179 Kristian 6.; 33
Kristian 7. (C7); 51; 315; 321
Kristiansand; 99 Krog, jf. Krok. Krog, Halvor; 116; 158 Krog, Niels; 229 Krog, Rønau (Rønnoug); 216; 318 Krogstad (Kråkstad i Akershus?); 216
Krogstad (eller Nebberg), Simen; 114
Krogstad Spigerfabrik; 58 Krohg, Christian (forfatter); 287
Krok (gård i Haug s., N.Eiker), jf. Krog Krokstadelva; 52; 58; 61; 179 Krum (madam - Boel Margrethe?); 126 Krum (hr., Sr., far); 124; 129; 149; 182; 203; 212
Krum, J. (fra Kongsberg); 165
Krum, Jens Andreas (I.A.) (proprietær og trelasthandler); 155; 165; 348
Krum, Jens Pettersen (d.e.); 180; 347; 348 Krum, Lars Christian; 165; 179; 209; 346; 348 Krum, Massi (madam); 165
Kræmmer-Barbro (hennes datter); 115; 116 Krøger (prest); 197
Kulerud, Hændrich; 199 Kverk (Qværk-Hængslet); 107; 127 Kverne; 309
Kårtvet (gård i Fiskum s.); 113; 119; 121; 128; 307
Kårtvet, Ole; 24; 121; 128; 130; 165; 179; 186
Kårtvet, Peder; 179
Kårtvet, Peder Hansen; 97; 113; 167; 186
Kårtvet, Peder Hansen (hans barn); 186
Kårtvetbakkene; 187
Kårtveten (Kortveden. Person, bonden på Kårtvet?); 187
København; 29; 31; 49; 125; 129; 141; 146; 181; 189; 192; 193; 197; 202; 204; 207; 211; 217; 235; 329; 330; 335; 340; 349
Københavns Red; 214
Kørboe, Ole (stiger på Kongsberg); 162
Kaas (Frederik Julius, stiftamtmann); 163
Lafients[?], (Hr., Vestfossen); 165
Lammers (kaptein, Peter Andreas); 195; 348
Lampeland (i Flesberg); 238
Landfalløya (på Bragernes); 316
Langebro; 110; 167; 237
Langland, Børre (dagbokskriver); 47
Lars maler (Mahler); 169
Lars Nielssøn L. (forfatter); 30
Lemmich, Søren Hansen (kapellan); 35; 348
Lerbergmoen (ved Hokksund); 101
Lier; 52
Liersund; 126
Lillerønningbakken; 186
Litle, Peder Hanssøn (lensherre); 53
Liverud (gård i Fiskum s.); 156; 163; 182; 204; 340
Liverud, Anders; 172; 213
Liverud, Halvor; 97; 112; 152; 184; 203
Liverud, Jon; 112; 154; 156; 163(?); 172; 187
Liverudelva; 153; 339
Liverudmoen; 125
Lo (gård i Haug s.); 351
Lodberg, Jacob (forfatter); 295
Lode, C.H. de (kunstner); 33
Loselva (del av Drammenselva ved Hokksund); 222
Ludvig; 161; 167
Ludvig W.; 124
Lunde (gård i Haug s.); 20; 347; 349
Lunde, Jon; 313
Lunde, Ole; 121
Lundehaugen (gård/løkke i Haug s.); 20
Lundteigen (gård i Fiskum s.); 127; 138; 140; 147; 157; 168; 183; 186; 199; 200; 206; 276; 315; 336; 339; 342
Lundteigen, Anne Mari; 194
Lundteigen, Jacob; 122; 127; 144; 189
Lundteigen, Jacob (hans sønn); 127
Lundteigen, Tord; 136
Lurdalen (dalføre i Ø.Eiker/Flesberg); 104
Lurdalsplassene; 182
Lutken, Friedrich Christopher (forfatter); 288
Lyng, Rasmus (kapellan); 35
Låtem, Niels (husmann for Hans Strøm); 178
M (løytnant, Mejer?); 287 Mads i Gaden (hans barn?); 248 Magnusson, Carl Adolph (forfatter); 294 Malling, Ove (historiker); 299 Manchester (i England); 306 Margrete trefota; 119 Maria; 197; 336 Marthe, Lars Johnsens (kokke); 280 Marthe Pedersdatter (g.m. Jacob Torgerssen); 124
Mathiesen, Jens (kaptein); 252; 348 Meidell, C.P. (kunstmaler); 335 Mejer; 154 Meyer (Mejer) (von), Jacob Cornelius Heinrich (løytnant); 110; 195; 197; 293(?); 348 Michaeli, Johan David (professor); 287 Midelfart, Peder (kjøpmann); 251; 348 Midnatta (gård/plass? i Fiskum s.); 156 Milesten (plass/bosted i Ø.Eiker); 117; 227 Millesvik (fjerding); 19; 88; 114 Millesvik, øvre (gård i Haug s., N.Eiker); 60 Millesvikskogen; 211 Millot, Claude Francois Xavier (forfatter); 290 Mitivejen, Ole; 144 Mjøndalen; 52; 60 Modum; 52; 350; 351 Modum blåfargeverk; 56 Moing, Anders (smed); 182; 183 Moltke (Frederik, stiftamtmann); 163 Mons (tjenestedreng hos Mari Dunserud); 119 Muggerud (gård i Bakke sogn); 112; 121; 138; 165; 186; 198; 205; 341
Muggerud, Hans (H.); 93; 110; 113; 122; 185 Muggerud, Nils Christofs.; 97 Muggerud, Ole; 97; 122; 156; 213; 219 Muggerudeie, Anne C.; 93
Muggerudeie, Hans Christens.; 93
Muggerudene; 154
Munch, P.A. (historiker); 54
Münter, Friedrich (vitenskapsmann); 299 Myra, Lorents; 119 Møll, P.C.(?); 228
Møllenhof (gård i Haug s., N.Eiker); 58; 202 Møller; 195; 197; 198 Møller, Johan (Johannes) M.; 254; 258; 349 Møller, N. (hans barn); 248 Møller, Niels (N.); 349 Møller, Simon (kaptein); 252; 256; 260; 262; 349
Møller, Simon (hans barn); 248(?); 256; 260
Møller, Simon (hans kone); 251; 252
Måsnes (gård i Haug s.); 136; 144; 158; 168; 186; 189; 211
Måsnes, Ellev; 180; 202
Måsnes, Hendrich; 126; 144(?)
Måsnes, Hendrich (hans barn); 126
Måsnes, Mads; 159
Måsnes, N.; 155
Måsnesguttene; 144
Måsnessiden; 168
N
N. Hansen; 254
Nandrup (prokurator); 123; 156
Nanking (i Kina); 305
Nannestad (i Akershus); 90; 104; 120; 144; 145; 347; 350
Napoleon Bonaparte; 235; 236
Narvesen, H.; 137; 331
Neberg (Nebberg, gård i Haug s., N. Eiker); 22, 114
Neersiden; 196
Nelson (engelsk lord); 235
Nesodden; 348
Neumann (borgerfamilie); 53
Neumann, H. (madam); 202
Neumann, Frantz Edler (jernverkseier); 264; 349
Niels; 116; 122; 123; 225
Niels Erichsen (Rud?); 121
Niels Erichsen (Rud? Hans barn); 121
Niels Hansen (skriver på Fossesholm); 347
Niels i Gaden; 231
Nielsa(?); 227
Niemeyer, August Hermann (forfatter); 292
Nordby (gård i Haug s.?); 251; 252
Nordbygda (Nordbøyden); 125; 203
Nordhordland; 348
Nordvestlandet; 31; 47; 48
Numedal; 60; 130; 211; 238; 306
Nybroen (på Kongsberg); 127
Nyegaard, Iver (dansemester); 97; 195; 196; 198; 204; 340; 349
Nyrop, Peder Jespersen (sogneprest); 35; 349
Nyrud (gård i Fiskum); 178
Nyrud, Hans; 171
Nyrud, Jan; 160
Nyrud, Ole (hans kone); 107
Nürnberg (i Tyskland); 315
Nysom, Hans Hein (kapellan); 35; 111; 152; 153; 154; 155; 157; 159; 179; 181; 190; 298; 349
Nørregaard, Laurids (forfatter); 287
Nøstetangen glassverk; 58
Oftedahl, Lars Andreas (sogneprest); 35; 349 Ole; 24; 124; 171; 183; 191; 334
Ole (sønn til fjellkona); 117 Ole H.; 185
Ole Haagensen (skolemester, haugianer); 200; 336; 348
Ole Jonsen (losjivert på Kongsberg); 123 Ole M.; 173
Olufsen, Oluf Christian (professor); 294
Omsted (borgerfamilie); 53
Omsted (herr og fru); 159
Omsted (hr.); 254
Omsted (jomfru); 158
Omsted (madame); 124; 148; 155
Omsted (Mor); 169
Omsted, Ellen Dedekam; 346; 349
Omsted, Boel Maria (jomfru); 154
Omsted, Jørgen von Cappelen (godseier); 257; 346; 347; 349
Omsted, Niels Otto (godseier); 165; 231; 346; 349
Omsted, Otto (Otte) Nielsen (godseier); 292(?) 346; 349
Omsted, Petronelle (Petra) (g.m. Niels Otto Omsted); 231
Orelius, Magnus (forfatter); 289
Oslo (Opsloe, Gamlebyen i Christiania); 237; 349 Otte; 199
Otter skomaker; 209 P P. Jonson; 136 P. Nielsen; 315
Palmqvist, Fredrik (forfatter); 291
Paludan, Jens (sogneprest); 35; 349
Parker, Hyde (admiral); 235 Paul: jf. Poul
Paule (gård i Fiskum s.); 107; 151; 153; 181; 182; 190; 191; 315
Paule, Berthe Erichsd.; 106
Paule, Christoffer; 115; 202; 350
Paule(?) Elli (enke); 211
Paule, Erich; 181
Paule, Henning; 115; 119; 122
Paule, Ingeborg (g.m. Henning Poule); 122
Paule, Maren Elisabeth (Lispet); 103; 106
Paule, Ole; 136; 211
Paulsen, Ole (lærer i Kongsberg); 189; 193; 194; 207; 211; 217; 294; 349
Pavels, Claus (teolog); 237; 349
Peder; 185
Peder (husmann); 200
Peder Andersen (dreng hos kapellan Solner); 152
Peder Asbjørnsen; 137; 331
Peder Hansen (lærer?); 127
Peder knappmaker; 127
Peder Knudsen (legekyndig fra Vestfossen); 89
Peder Nilsen; 189
Peer (brukt om Peder Teye); 195
Perhaugen (jordstykke, løkke i Haug s.); 20
Petraborg (forminsket versjon av Fossesholm); 231; 232
Petter snekker; 168; 169; 211; 213; 225; 316
Pihl (enke, madam); 165
Pihl (Mor); 201
Pillarviken, Hans (dagbokforfatter); 47
Pinsle, Christen; 318
Pinsle, Hans C.; 95
Pinsle, Jens N.; 93; 95
Pinsleplassen; 105
Plath, Jørgen (husfogd på Fossesholm); 349 Plath, O. (musikant); 248
Plath, Ole Johannessen (møller i Vestfossen); 349
Plum, Frederik (biskop); 298
Pontoppidan, Christian Jochum (kartograf); 288
Pontoppidan, Erik (d.y.) (teolog, professor); 33
Potsdam (i Tyskland); 264
Poul; 97
Poul Halvorsen (kjøpmann i Bragernes); 280 Poulene; 160
Pram, Christen (embetsmann og forfatter); 54; 58
Preisler, J.M. (kunstner); 33
Prestegården (enten Fiskum eller Haug prestegård); 109; 125; 153; 181; 182; 195; 199; 209; 212; 213; 219; 220; 222; 231; 237; 251; 264; 267; 318; 333; 336
Prestegården, Jon; 94; 104; 109
Prestelandet; 152
Preussen; 235; 236
Prins Carl av Hessen; 98
Prins Carl av Hessen (hans sønn); 98
Prins Christian til Slesvig-Holstein; 255 Prinserne; 100 Prosk [?] (jomfru); 165
R. (Rud?), Annun; 184 Rafn, Carl Gottlob (forfatter); 289
Rahbek, Kamma (dansk salongvertinne); 49 Rahbek, Knud Lyne (dansk forfatter); 49 Rahbek-kretsen (litterær krets i København); 49 Rakkestad (gård i Bakke s.); 267; 347 Ramm, Eilert Waldemar Preben (eidsvollsmann); 346
Ramus, Jonas (prest og historiker); 295 Rausen, Johan (dokketeaterartist); 120 Ringerike; 57; 267; 271
Rochow, Friedrich Eberhard von (forfatter); 298 Rogaland; 47 Romsdalen; 34
Rostoch, Mads Pedersen (forfatter); 295 Rud, jf. Rød. Rud (gård i Fiskum s.); 120; 121; 140; 153; 154; 173; 183; 185; 208; 245
Rud, Ane (Anne) Morthensdatter; 106; 144 Rud, Anna (Morthensdatter?); 184 Rud, Anne (Morthensdatter?); 173; 198; 204; 341 Rud, C.; 137; 331 Rud, Ch.; 200
Rud, Christen Henrichsen; 25; 97; 98; 113; 120; 122; 144; 155; 160; 184; 190; 204; 208; 340; 343
Rud, Christoffer; 167 Rud, H.; 172
Rud, Henrich; 97; 107; 112; 121; 124; 127; 138; 144; 153; 184; 197; 198; 232 Rud, Joh.; 207 Rud, Jon Hendrichsen; 97; 112; 115; 116; 122; 130
Rud, Mallene Jons D.; 96
Rud, Margrethe Henrichs D.; 96 Rud, Morthen; 94; 95; 96; 97; 105; 106; 107; 108; 110; 112; 120; 124; 130; 160
Rud, Morthen (hans kone og barn); 94; 96; 106 Rud, N. (Nordre); 245. Rud, Olene; 153 Rud, P.; 181
Rud, Peder (N.); 130; 155; 173; 204; 289; 341; 343 Rud, Siri; 106 Rud, Siri (hennes døtre); 106
Rud, T.; 197
Rud, Torchel; 138; 184; 213
Rudsengen; 195
Rudstøen (Rudstøa, gård og båtplass i Fiskum s.); 111; 115; 122; 126; 136; 160; 168; 209; 229; 252
Rudstøen, Hans; 122
Russland; 100; 235; 236
Rustand, Hans; 97
Ruude Mæstersmed (egennavn? rutemesters med, dvs. glassmester?); 127
Rynning, H. (karttegner); 20
Rødkleiva (Rød Klev); 180
Rød, jf. Rud. (Rød er samme navnegård som Rud. Oppslagsnavnet Rød er brukt for å ivareta Teyes mulig bevisste og systematiske skille i skrivemåte mellom ulike bruk/familier knyttet til navnegården.)
Rød (Røe, Røed. Gård i Fiskum s.); 109; 140; 159; 168; 190; 192
Rød, Anne; 104; 107; 116
Rød, Christen; 191; 202
Rød, Christoffer; 111; 159; 181
Rød, Niels Hanssen; 111; 115; 116; 137; 152; 154; 170; 171; 190; 191; 202; 212
Rød, Niels Hanssen (hans kone og barn); 212
Rød, Peder Christoffersen; 156
Rødskona; 246
Rødslandet; 152
Røren (gård i Haug s.); 35; 90; 120; 348
Rørostraktene; 236
Røsler; 153
Røyken; 52; 216
Råen (derunder Kapteins-Råen. Gård i Fiskum s.); 30; 86; 92; 107; 114; 116; 129; 140; 155; 157; 158; 160; 161; 165; 167; 169; 171; 174; 175; 176; 177; 179; 181; 182; 188; 191; 195; 196; 197; 199; 202; 203; 204; 208; 209; 210; 213; 214; 215; 261; 311; 315; 320; 336; 339; 340; 343; 347; 350
Råen, A.; 181
Råen, Amund (Anund, Annund); 98; 107; 108; 122; 128; 138
Råen, Annund (hans kone); 107
Råen, Elli; 188
Råen, John; 160
Råen, N.; 160
Råen, Niels; 184
Råen, Ole; 168
Råen, Ole Th.; 257
Råen, Ole Tordsen; 188
Råen, Peder; 96; 97; 115; 165; 179
Råenbarna; 199
Råenlandet; 209
Råenpikene; 175 S
Salzman, Christian Gotthilf (forfatter); 293 Sand (toller); 105
Sand (hans kone); 105
Sanddalen (utenfor Hokksund); 90 Sand, Peder (smed i Vestfossen); 90; 91
Sand, Øyen; 209
Sandskroken; 158; 203
Sandsvær; 109; 130; 153; 348
Sanssouci (residens på Daler, Hassel jernverk); 264; 349
Sarra (Knud Belgens kjæreste); 136
Saxe, Michael (forfatter); 295
Schauen, Ole; 119 Schistad, jf. Skistad Schistad, Rasmus Olsen (vertshusholder og eiendomsbesitter i Vestfossen); 116; 144; 349 Schlez, Johann Ferdinand (forfatter); 294
Schmidt, Christen (biskop); 190 Schmidt, Frederik (sogneprest og prost m.m.); 25; 35; 48; 49; 59; 61; 62; 87; 190; 192; 196; 197; 201; 208; 212; 213; 216; 217; 218; 221; 224; 231; 235; 244; 245; 252; 258; 261; 264; 265; 267; 268; 279; 296; 298; 330; 333; 334; 335; 336; 337; 343; 350; 351
Schnitler, Lorentz (sogneprest); 35; 350
Schouen; 138
Schouen, Peder; 172
Schröckh, Johann Matthias (forfatter); 290
Schulerud, Jacob; 97
Schultz (hyttemester på Kongsberg); 207
Schwartz, Friedrich Heinrich Christian (teolog og pedagog); 292
Schønheyder, Johan Christian (forfatter); 288
Schaar (person på Kongsberg?); 123
Seehusen, Johan Christoph (kunstner); 32
Seested, Frederiche Lovie (datter av Lars Andersen Seested); 349
Seested, Lars Andersen (konsumpsjonsbetjent); 106; 349
Seested, Thomas Christopher (sønn av Lars Andersen Seested); 349
Selbo, Poul Isaach (løytnant); 195; 198; 350
Selchier, Selcher, se Selkier.
Seljord (i Telemark); 208; 350
Selkier (fru, enkefru, g.m. Hans Selkier?); 117; 148; 161; 173
Selkier, Hans (kaptein og major); 23; 88; 92; 347; 350
Selkier, Hans Christian (offiser); 347; 350
Sem (gård i Haug s.); 124; 216; 233; 238; 337; 349
Semssiden; 349
Sigdal; 52; 57; 197; 248; 350; 351
Simen Pedersen (legekyndig); 181; 228
Sjælland (i Danmark); 235
Skarra (gård i Haug s.); 222
Skarra, And.; 246
Skarra, Anders Hansen; 253
Skarra, Halvor Tdr.; 97
Skarra, Niels; 130; 136; 144
Skarra-Per; 187
Skarrane (de fra Skarra?); 130
Skavanger (gård ved Kongsberg); 98
Skavangera (losjivertinne, Kongsberg?); 98
Skedsmo (Akershus); 88
Skinnerud (vevepiken i); 115
Skipper (Hr.); 165
Skistad (gård i Haug s. Jf. Schistad); 263
Skistad, Børger; 119
Skistad, Mari; 127
Skistad, Ole; 122
Skistad, Otter; 112
Skistad, Peder; 112
Skjelbred (gård i Fiskum s.); 29; 30; 100; 107; 108; 111; 115; 116; 122; 123; 124; 130; 136; 140; 153; 155; 157; 158; 159; 160; 168; 169; 171; 172; 179; 183; 184; 186; 187; 188; 189; 190; 192; 193; 194; 198; 203; 208; 209; 213; 216; 250; 296; 334; 335; 343
Skjelbred, Anne; 140
Skjelbred, Eli (Elli); 130; 193; 335
Skjelbred, Ingebret; 136
Skjelbred, N.; 122
Skjelbred, Nils; 29; 94; 108; 123; 158
Skjelbred, O.; 152
Skjelbred, Ole; 123; 144; 155; 158; 167; 168; 171; 173
Skjelbred, Ole Nielsen; 98; 331
Skjelbredeie, Ingebret; 111; 124
Skjelbreden (Schielbren, person, bonden på Skjelbred?); 208
Skjelbredfolkene; 124; 145; 302
Skjelbredkonene; 180
Skjelbredpikene; 120; 130
Skjelsbekkjordet (løkke); 20
Skogen (eiendom under Teigen i Fiskum s.); 351 Skoger (sogn i Vestfold/Buskerud. Jf. Skovbøyd); 211; 346
Skollenborg (i Sandsvær); 109 Skotselv; 52; 58; 59; 61; 107
Skovbøyd (Skoger sogn i Vestfold/Buskerud?); 211
Skraperud (gård i Fiskum s.); 126; 172; 192; 204; 212; 340
Skraperud, Erich Guldbrandsen; 208 Skraperud, Erich Ingebretsen; 213; 214 Slependen (tollsted i Asker); 350 Slesvig (Tyskland/Danmark); 161
Smedbakken, Gabriel (bedemann, spillemann); 95; 104; 144; 179
Smith, Johan Aagard (kapellan og feltprost); 35; 90; 117; 120; 121; 144; 145; 158(?); 235; 350 Smith, Lars (Laurids) (dansk prest); 293 Smith, Peder Høegh (trelasthandler i Drammen); 260
Smaaland, Amund (vert på Kongsberg); 279 Smålenene (amt); 104; 347 Sneedorff, Jens Schielderup (professor); 139 Sokka (Succa), Anne Christofersdatter; 96; 106 Sokka (Succa), Mari Niels D.; 96
Solberg spinneri; 52; 58
Solbergelva; 260
Solner, Nicolay (kapellan); 35; 92; 120; 121; 123; 124; 125; 129; 138; 145; 152; 154; 155; 156; 157; 158; 159; 160; 164; 165; 169; 170; 171; 174; 175; 176; 177; 180; 181; 190; 193; 194; 196; 200; 202; 208; 292; 335; 346; 350 Solner (kapellanfrue); 124; 165; 176 Speren, N. (skoleholder); 298
Spissholt (gård i Fiskum s.); 120; 147; 153; 179; 183; 185; 198; 203; 205; 207; 210; 341 Spissholt, (Anne) Dorthe (Nilsd.); 120; 173 Spissholt, Nils; 112; 120; 158; 185; 209
Spissholtfolkene; 155 Stablum (se Stavlum)
Stavlum (Gård i Fiskum s.); 97; 113; 119; 120; 121; 125; 128; 129; 138; 143; 157; 159; 168; 179; 181; 186; 187; 198; 199; 200; 206; 207; 210; 213; 217; 261; 315; 340; 342
Stavlum, Alette Nielsdatter; 95; 96; 213
Stavlum, Anders; 167; 171; 187
Stavlum, Anne Mari Nils(datter?); 95
Stavlum, Anne Marthe Nielsdatter; 96
Stavlum, Børger; 110
Stavlum, Casper; 138 Stavlum, Johan; 114
Stavlum, Mari; 114; 129
Stavlum, Mari Elisabeth Poulsdatter; 95 Stavlum, Marthe; 106; 164; 170(?)
Stavlum, Niels; 106; 114; 129; 170; 187
Stavlum, Niels (hans barn); 106
Stavlum, Ole; 106
Stavlum, Ole (hans sønner); 106
Stavlum, P.; 115
Stavlum, Paul (hans barn); 106
Stavlum, Peder (N.); 97; 106; 128; 130
Stavlum, Poul (Paul); 106; 120; 128; 129; 167; 170; 180; 187
Stavlum, Torkel Nielss.; 95; 96; 128
Stavlumfolkene; 140
Stavlumkonene; 180
Stavlumungdommen; 157 Stavlumåsen; 311
Starcke, Christopher (forfatter); 296 Stavanger; 350
Stegla (stryk i Drammenselva); 215 Stemning, Christen; 209 Stenberg (tømmerhengsle); 52
Stenersen, Svend (forfatter); 287
Stenset (gård i Haug s.); 250; 251; 252; 263; 351
Stenset (person); 250 Stenset (hans datter); 250 Stenset, H. (korporal); 248 Stenset, N.; 123; 271; 273
Stenset, N. (hans barn); 248
Stenset-Borken (hest); 168
Stenseth, Bodil (historiker); 338
Stenshorne (gård i Haug s.); 347 Stenshorne, Hans; 123 Stenshorneeie; 199
Stockfleth, Thomas Rosing de (sorenskriver); 210; 349; 350
Storelva (Drammenselva); 218 Stranden, Niels; 226
Struensee, Johan Friedrich (hofflege, minister); 51 Strøm (frue, enkefru); 160; 181
Strøm (klokker); 257; 260; 267
Strøm, Hans (prest, professor); 23; 25; 26; 27; 28; 29; 31; 32; 33; 34; 35; 36; 51; 52; 55; 57; 58;
59; 62; 80; 92; 96; 101; 102; 104; 106; 107; 108; 109; 110; 114; 115; 116; 117; 122; 123; 124; 125; 127; 128; 129; 130; 131; 132; 133; 135; 136; 137; 138; 139; 140; 141; 142; 144; 145; 146; 151; 152; 173; 176; 177; 178; 179; 190; 215; 218; 284; 287; 293; 329; 330; 331; 346; 350; 351
Strøm, Peder (prest); 34
Strømsø; 55; 56; 222
Støen; 227
Staal, D.F. (forfatter); 298
Succa, jf. Sokka
Suhm, Peter Frederik (forfatter); 290
Sundet, Tollev; 153
Sundhaugen, Jon; 215; 216
Sunnmøre; 31
Svelvig; 213 Svend; 154
Svene (i Numedal); 60
Svenningsen, Arve (kunstner); 143 Sverige; 47; 88; 100; 103; 104; 233; 235; 236; 244; 247; 255; 265; 266; 268; 269
Søeborg, Peter (forfatter); 291
Søndergaard, Niels (forfatter); 298
Søndre Steen (i Skoger); 346
Sørby, Syver Tollefsen; 350 Søren snekker; 159
Saabye, Arne (haugianer); 200; 336; 350
Teige (Teye) (gård i Haug s., Peder Teyes barndomshjem); 19; 20; 30; 87; 88; 60; 156; 160; 212; 228; 237; 251; 308; 309; 320
Teigen (gård i Fiskum s.); 19; 172; 183; 351
Teigen, Christen; 94; 138; 171; 207
Teigen, Christen (hans kone); 94
Teigeneie; 351
Teigsjordet; 208
Tejsner; 199
Tejsner, Christian Fredrik; 182(?); 350 Tejsner, Christopher Ludvig; 350 Tejsner, Matthias; 350
Tejsner, Wilhelm (kjøpmann på Kongsberg); 115; 350
Telemark; 47 Testman; 252
Testman, Catharina Sigismunde Henriette Preuss; 350 Testman, Hans Peter; 350
Testman, Johan Peter; 350
Teye (slekten); 45; 46
Teye, Amund Amundsen (Peder Teyes bror); 22; 140; 157; 165; 183; 186; 216; 301
Teye, Amund Børgersen (Peder Teyes far); 22; 87
Teye, Anne Amundsdatter (Peder Teyes søster); 22
Teye, Anne Larsdatter (Peder Teyes farmor); 22; Teye, Børger; 321
Teye, Børger Amundsen (Peder Teyes farfar); 22; 321
Teye, Camilla (Peder Teyes barnebarn); 45
Teye, Carl Ammond (Peder Teyes sønn); 22; 87
Teye, Else Amundsdatter (Peder Teyes søster. Gift Korvald); 22; 303
Teye, Erich Amundsen (Peder Teyes bror); 19; 22; 250; 258; 274; 304; 318
Teye, Gunder (Peder Teyes sønn); 21; 22; 87
Teye, Gunhild (Peder Teyes søster. Gift Nebberg.); 19; 22; 303; 312
Teye, Johannes Pedersen (Peder Teyes sønn); 22; 45; 46; 87
Teye, Kaare Johan (etterkommer av Peder Teye); 46
Teye, Margrete Amundsdatter (Peder Teyes søster); 19; 22; 129; 306
Thieme, Karl Traugott (forfatter); 293; 298
Thorson, Odd W. (lokalhistoriker); 63
Thyrholm (madam i Hokksund); 348
Tobias-Ås (gård i Haug s.); 351
Tode, Johan Clemens (forfatter); 289
Tofte, Truels Madsen (løytnant); 252; 350 Torberg (gård i Haug s.); 229; 350
Torberg, Berthe; 280
Torberg (Torsberg), O.; 221; 249
Torberg, Ole; 107
Torbjørn; 197; 336
Tord (Olsen skoleholder?); 194; 287; 288; 290; 293; 296; 313; 314
Tord Olsen skoleholder (skolemester); 144; 156; 169; 181; 189; 193; 211; 313
Tordsen, Niels; 136
Torgersen (organist); 151
Torkelrud, Poul; 171
Toverudskogen; 153
Trapp, Ernst Christian (forfatter); 294 Trondheim; 31; 47; 99; 294
Trosner (matros, dagbokskriver); 47 Trøndelag; 47
Tveten, jf. Tveiten
Tveiten (gård i Haug s.); 237; 262; 284; 309; 323
Tveiten (Peder Teyes morbror); 187
Tveiten, Gunder Erichsen (Peder Teyes morfar); 22; 320
Tveiten (Teye), Kari Gundersdatter (Peder Teyes mor); 22; 87
Tveiten, Hans; 111
Tveiten, Peder (Peder Teyes morbror); 320 Tyskland; 47 U
Ullandgårdene (Numedal); 211
Ulleland (gård i Bakke s.); 351
Ullensaker; 49
Ullern; 116
Ulm (i Tyskland); 303
Ulveland, Borger Hansen (stortingsmann); 351 Ulveland (Loe), Hans Andersen; 196; 336; 351 Ulverud (gård i Haug s., N.Eiker); 213
Valdres; 57 Vaterland (ved Christiania?); 237
Vear (gård i Røyken); 216 Vego (gård i Fiskum s.); 113; 138; 147; 186
Vego, Christian; 156; 186 Vegoskogen; 110 Vendelborg (sagbruk i Haug s.); 52 Vestfold; 56; 60
Vestfosselva; 57 Vestfossmøllene; 262; 263 Vestmannkone; 185 Vilborn (hr., ved Hassel jernverk); 313 Vinsvoll (gård i Haug s.); 105
Vinsvoll, Mari; 194 Vinsvoll, Ole; 105 Vinsvoll, Th.; 249
Vogt, Niels Nielsen (kapellan); 35
Volda; 31
Vollesund (overfartssted over Lågen i Sandsvær?); 109
Volqvartz, Marcus Carstensen (forfatter); 295 Vålen (gård i Haug s.); 181; 219
Vålen (Waalen), Peder (arrestert for mord); 115
Wagener, Samuel Christoph (forfatter); 293 Warp, Ole; 121; 164; 184 Waterloo (i Belgia); 235
Wedel-Jarlsberg, Herman (amtmann og greve); 59; 61; 252
Weidemann , Andreas Fredrik (kapellan); 173; 192; 351
Weissbach, Christian (forfatter); 289 Wessel, Johan Hermann (dikter); 195 Westen, Thomas von (misjonær); 34
Willaume, Pierre (forfatter); 293 Wille, Hans Jacob (kapellan); 35; 351 With, Lars (kjøpmann?); 127
Withmejer, Christian; 111; 351
Withmejer, Hertvig; 125; 351
Withmejer, Ludvig; 351
Withmejer, Ludvig Christian Ditlevsen; 351
Withmejer, Samuel Christian Ludvigsen; 351 Withmejerne; 129; 351
Wøldike, Andreas (biskop); 292
Wulfsberg, Jacob (sorenskriver og justisråd); 252; 351
Youngs, Edward (forfatter); 296 Z
Zinner, Ole; 136 Zopfen, Johan Hendrik (forfatter); 290 Ø
Ødegården; 158 Øresund; 211 Østersjøen; 294 Østfold; 236 Øystad, Peder; 216
Aadnæs, Peder (maler); 32 Åker, se også Ager Åker, Else Hansdatter (Peder Teyes mormor); 22 Ålen (i Trøndelag); 47
Åletjern (Olekjend, Olekjern. Fiskevann i Eiker); 83; 199
Aarflot, Sivert (folkeopplysningsmann); 31
Ås (gård i Haug s.?); 193; 335
Ås, Haagen Pedersen; 351 Ås, Johannes Haagensen (haugianer); 200; 336; 351 Ås, Niels Johannessen; 167 Åse; 174
Åssiden; 23; 113; 130; 188; 245 Åsveien; 196
Arrestvakt
19.11.1782; 14.2.1783.
Auksjon 19.1.1790; 9.4.1790; 12.12–14.12.1791; 28.3.1792; 13.2.1794; 11.3.1794; 11.8.– 12.8.1794; 23.10.1794; 29.4.1795; 11.11.–17.11.1798; 9.2.–15.2.1800; 23.4–30.4.1809; 28.5.–3.6.1809; 16.6.1810; 14.11.1812.
Ball på Råen 25.1.1795.
Barkebrød 30.3.–31.3.1801.
Bergmenn i Fiskum 26.11.1788; 18.1.1790; 2.12.1792; 24.2.1793; 11.8.1793; 9.11.1797; 22.12.1797; Se også ramme tekst: Skole- og klokkerinntekter, pkt. 1, 6.
Betlerstaven, mange barn 1.1.1810.
Blaagaard Seminar 22.7.–28.7.1798.
Blodsott 8.8.1810; 10.7.1813.
Blomstermaler 5.10.1792; 19.8.–25.8.1798.
Bordflåtere (bordfløtere) (jf. røyert) 12.5.–18.5.1805.
Bragernesmarken, se marked
Brann i Haug kirke, se Haug kirke
Brann i Vestfossen 26.5.1793.
Bygdemagasin
Desember 1810 (Se Anmærkninger ved dette Aar); 7.5.1813; 19.9.1813; 30.10.1813.
Dansemester 16.12.– 22.12.1798 (spalte 2); 23.12.–31.12.1798.
Den Patriotiske Tilskuer 5.10.1793.
Dokketeater 12.3.1791; 13.6.1791.
Drukningsulykke 14.1.1796.
Dyrtid, se Uår
Ed til Grunnloven 25.7.1814.
Falskmyntneri («Bancofalskner») 9.3.1810.
Fattigdom 24.11.1790; 12.2.1791; 11.2.1791; 13.2.1791; 20.6.1813; 7.7.1813; 12.9.1813.
Fiskum kirke, reparasjon
23.10.–31.10.1803; 5.8.–11.8.1804.
Flom 9.6.1792.
Flora Danica 5.10.1793. 3.10.1793 (i brev til Hans Strøm).
Folketellingen 1801 15.2.–21.2.1801; 1.3.–7.3.1801.
Formangel 13.4.1799.
Fødsel i dølgsmål 10.4.–16.4.1803.
Gatebråk i Vestfossen 23.9.1810; 18.5.1812.
Gregorius 6.3.1786; se også innførsler hvert år i begynnelsen av mars.
Gruveoppløpet i Kongsberg 30.9.1795; 9.9.–12.9.1795; Anhang til Aar 1795.
Halte-doktoren i Vestfossen
5.1.1785.
Haug kirke, bly til taket 16.4.–22.4.1809; 23.4.–30.4.1809.
Haug kirke, ny innredning 28.7.–3.8.1805; 11.8.–17.8.1805; 29.9.–5.10.1805; 22.6.–30.6.1806; 7.6.–13.6.1807; 21.6.–27.6.1807.
Haug kirke, lynnedslag 14.6.1818.
Se under avsnittet Spesielle emner: Haugianerne…
Hestetyv 18.3.1791.
Horeri (friing, nattløperi, uekte barn m.m.) 16.1.1791; 2.12.1792; 23.10.1794; 31.5.1795; 2.6.1795; 4.–5.1.1798; 1.7.–6.7.1799; 10.4.–16.4.1803.
Hungersnød Mars 1801 (spalte 2); 30.3.–31.3.1801; 20.6.–24.6.1813; 7.7.1813; 10.7.1813.
Inngangskoner 8.1.1792.
Julebukk 26.12.1788; 26.12.1790; 2.1.1791; 30.12.1794. Julegjestebud 28.12.1788; 8.1.1792; 1.1.1794; 2.1.1798.(og fl. steder).
Kamferbrennevin som medisin 4.11.1792.
Kirketyveri i Fiskum 1.6.–6.6.1800; 6.7.1800. Kjeglespill 10.7.1794.
Klokkertoll, skoletoll og Qvindelig Rettighed.
24.12.1790.
Konflikt mellom prest og lærer 16.10.1795; 28.11.1795; 31.7.1796; 15.8.1796; 11.9.–17.9.1796; Anhang 1 til 1796; Anhang 2 til 1796.
Kongsbergmarken, se marked
Kornmangel
18.2.1801 (spalte 2); 18.6.–24.6.1809; 16.7.–22.7.1809.
Kornmagasinet i Vestfossen 7.5.1813; 30.10.1813.
Kortspill 15.5.1786; 6.3.1789; 23.3.1789; 29.6.1789; 17.2.1790; 21.8.1796 (spalte 3).
Krigen 1788 (Tyttebærkrigen) 8.9.1788; 19.10.1788; 27.10.1788; 1.11.1788; 16.11.1788.
Krigen 1808–1809 15.5.–21.5.1808; 1.1.1810; 14.1.1810; 1810: Anmærkninger ved dette Aar.
Krigen 1813–1814 19.9.1813; 3.2.1814.
Krigen 1814 4.7.1814; 25.7.1814. September 1814.
Krigstrussel 1772 30.11.1772.
Kronprinsen besøker Kongsberg 29.7.–31.7.1788.
Kullmile i Vego-skogen 29.10.1789; 4.11.1789.
Kverk-hengselet 28.5.1789.
Legeråd 16.5.1789; 6.9.1798.
Lesere (vakte, haugianere)
Se under avsnittet Spesielle emner: Haugianerne…
Leseselskap for Vestfossen Se under avsnittet Spesielle emner: «Læseselskab for Westfossen». Patriotiske selskaper.
Lesetavle og bokstavkasse 11.1.1810; 13.1.1810; 15.1.–22.2.1810; (flere innførsler)
Lus 7.3.1795.
Marked, marken (Bragernes-, Kongsberg-) 3.3.1791; 14.3.1793; 4.3.1795; 8.7.1795; 11.3.–17.3.1798; 1.3.–7.3.1801.
Militærvesen 30.11.1772; 30.5.1788; 29.7.1788; 8.9.1788; 19.10.1788; 27.10.1788; 16.11.1788; 22.12.1793; 20.6.1794; 9.9.–12.9.1795; 30.9.1795; 1795 Anhang; 27.8.–5.9.1800; 30.3.–31.3.1802; 9.7.1811; 3.2.1814; 4.7.1814.
Musikanter
18.8.1792; 20.7.1794; 21.7.1794; 25.1.1795; 23.10.1795.
Nakenbad Se under avsnittet Spesielle emner: «ikke nok Herre over mine Drifter».
Nattløperi, se horeri
Nydyrking 24.4.1793; 26.4.1793.
Organist 5.4.1794.
Oversvømmelse i Bragerneselva 9.6.1792.
Panting for skolelønn 8.7.1789; 12.7.1789; 24.7.1789; 19.5.1792.
Patriotiske selskaper
Se under avsnittet Spesielle emner: «Læseselskab for Westfossen». Patriotiske selskaper.
Regjeringskommisjonen 1807–1810 14.5.–20.5.1809; 16.7.–22.7.1809.
Regneundervisning 12.6.1786; 20.4.–26.4.1800; Rousseau, Jean-Jacques: Èmile 10.–16.11.1805.
Ris som avstraffelse 16.2.–22.2.1806; 18.5.1811; 18.1.1815. 4.3.–8.3.1798.
Røyert (båttype og rorskar) 27.9.1796; 26.7.–1.8.1801; 5.8.–11.8.1804; 25.4.1810; 6.6.1810.
Selskabet for Eger Sogns vel Se under avsnittet Spesielle emner: «Læseselskab for Westfossen». Patriotiske selskaper. Selvmord 20.6.1794.
Skigåing 19.1.–25.1.1800.
Skilsmisse 28.6.–30.6.1807; 31.5.–6.6.1807.
Skogbrann på Eiker 3.8.–9.8.1800.
Skolehuset i Vestfossen 31.5.–12.9.1807, en rekke innførsler gjennom hele denne perioden.
Skriveundervisning 20.10.–26.10.1799; 27.10.–2.11.1799; 20.4.–26.4.1800; 27.4.–30.4.1800; 7.2.–13.2.1802.
Smedlærling 10.2.1784; 12.7.1784.
Solformørkelse 5.9.1793. Spillemann 5.3.1887; 21.3.1789.
Spåkvinne 3.4.1795.
Strøms huspostill 9.2.1794.
Sykdom på grunn av sult
Sølvskatten til Norges Bank
Tukthuset
Tyttebærkrigen, se Krigen 1788
Tyveri av malt
1.1.1810.
Se under avsnittet Spesielle emner, «Norges Bank».
16.6.–22.6.1799 (spalte 2); 14.5–20.5.1809; 25.4.1810.
16.2.1801 (spalte 2).
Tyveri fra Fiskum kirke 1.6.–6.6.1800; 6.7.1800.
Tyveri fra Bergkassen på Kongsberg 15.1.–26.1.1797.
Tyveri fra sølvgruven i Kongsberg 16.2.1801 (spalte 2).
Tørkesommer 27.8.–5.9.1800.
Uekte barn til dåpen 1.7.–6.7.1799.
Uår, kornmangel, dyrtid 1812. Desember: «Almindelige anmærkninger»; 14.6.1813; 20.6.1813; Slutten av juni 1813 (Overskrift: «Dyr-Tiden»); 7.7.1813.
Ulvegift, bonde drikker «Ulveforgift» 1797, april (spalte 3).
Valgmøte for Riksforsamlingen 4.3.1814.
Våkestue 2.12.1792.
Veiarbeid ved Hokksund 18.9.1810.
Veiarbeid i Sanddalen 28.9.1782.
Årelating
18.5.1797 (spalte 2).
© NASJONALBIBLIOTEKET, OSLO 2021
SKRIFTER FRA NORSK LOKALHISTORISK INSTITUTT
VED NASJONALBIBLIOTEKET, NR. 47
ISBN (TRYKT): 978-82-8186-202-9
ISBN (ELEKTRONISK): 978-82-8186-203-6
ISSN (TRYKT): 0802-720X
DESIGN: SUPERULTRAPLUS DESIGNSTUDIO AS, WWW.SUPERULTRAPLUS.COM
TRYKK: ERIK TANCHE NILSSEN AS DET MÅ IKKE KOPIERES FRA DENNE BOKA I STRID MED ÅNDSVERKLOVEN
ELLER AVTALER OM KOPIERING INNGÅTT MED KOPINOR, INTERESSEORGAN FOR RETTIGHETSHAVERE TIL ÅNDSVERK.
