2014 Bænk dig på Rømø by Nationalpark Vadehavet

Det aflejrede materiale hæver vaden med 3-4 mm om året. På det tidspunkt aflejringen når op omkring højvandslinjen, indvandrer de første planter: kveller og spartina. De bliver senere afløst af annelgræs – grundlaget for de mange, græssende får.

ler i Kongsmark og Mølby. Skolen er kun tre fag langt, med en spartansk indrettet skolestue. Den tilhører Nationalmuseet og er fredet.

Venner af Rømøs Natur

(N 55° 09,441' E 8° 32,617')

08-09-2014 10:17:35

l m f

F V n F l D m ef K s V k F D e K s k

B R

6. Høstbjerg

Venner af Rømøs Natur Natur

Rømø – en ung ø

Kommandørgravsten kirkegården Rømø er ca. 85 km2på stor, og her er 618 fastboende (2013). Kommandørgravsten på kirkegården Rømø består af sand skyllet op af Vesterhavets brænding, og af finkornet marskklæg aflejret på øens læside af det roligere VadeTag hensyn Tag hensyn hav. Der ikke naturligt forekommende sten på øen. Mange fuglefindes ynglerderfor på stranden og på jorden, og de bliver, ligesom Mange fugle yngler på stranden ogstenalder på jorden,forogkun de bliver, ligesom Opbygningen begyndte i ældre 6-8.000 år andre dyr og mennesker, skræmte af løse hunde. Derfor skal siden du andre dyr og er mennesker, skræmte af løse hunde. Derfor skal du (Bornholm 1,5 mia. år gammel) – som et langstrakt højsande altid have din hund i snor undtagen i tre, særligt indhegnede hundealtid have din hund i snor undtagen i tre, særligt indhegnede hunde(sandbanke). Det og er iVråby dag den østligstesamt del på af Rømø. områder: i Kirkeby Plantager Lakolk Navnet Strand. Rømø Der områder: i Kirkeby og Vråby Plantager samt på Lakolk Strand.der Derbeer en nudansk omskrivning af det oldnordiske ord ’rimme’, kan din hund løbe frit omkring. kan din hund løbe frit omkring. Kommandørgravsten på natur kirkegården tyder ’langstrakt sandbanke’. Tag hensyn til Rømøs og til lokalbefolkningen; så følg stier Tag hensyn til Rømøs natur og til lokalbefolkningen; såklitrække følg stierop I vikingetiden (ca. år 800-1.000) og veje. Undlad atpåplukke de sjældne blæste planter,den og første vær klar over, at Kommandørgravsten kirkegården Bramgæs ved Rømødæmningen ogpå veje. Undlad at langsomt plukke deindfandt sjældnevegetationen planter, og vær klar over, at Bramgæs ved Rømødæmningen højsandet, og sig – og med den: brug af åben ild er forbudt – overalt på Rømø. Tag hensyn brug af åben ild er forbudt – overalt på Rømø. de første Mange fuglemennesker. yngler på stranden og på jorden, og de bliver, ligesom Tag hensyn Højsandet voksede langsomt mod og nye klitrækker opstod. andre dyr og mennesker, skræmte af vest, løse hunde. Derfor skal du Vadehavet –stranden verdensarv og nationalpark Vadehavet – verdensarv og nationalpark Mange fugle yngler påRømø og på jorden,og og de bliver, ligesom Faktisk vokser stadig vestpå, den yngste klitrække fra altid have din hund i snor undtagen i tre, særligt indhegnede hundestrækker sigsig frafra Ho Bugt nord forfor Esbjerg, gennem TyskVadehavet strækker Ho Bugt nord Esbjerg, gennem TyskandreVadehavet dyr og mennesker, skræmte af løse hunde. Derfor skal du 10:17:35 1970’erne kan sesogipå øensPlantager brede, vestvendte strand.08-09-2014 I dag består områder: i Den Kirkeby Vråby samt på Lakolk Strand. Der til Helder Holland. Danske Vadehavsområde 08-09-2014 10:17:35 land, tilDen i Holland. Det Danske Vadehavsområde blev altidland, have din hund iHelder snor undtagen i Det tre, særligt indhegnede hunde- blev Rømø af fem klitrækker med mellemliggende, lyngdækkede lavkan din hund løbe frit omkring. nationalpark i 2010 og udpeget som UNESCO verdensarv i 2014. nationalpark i 2010 og udpeget som UNESCO verdensarv i 2014. områder: i Kirkeby og Vråby Plantager samt på Lakolk Strand. Der ninger og med lidt marsk på østsiden. mellem nuTag hensyn til Rømøs natur ogmere til lokalbefolkningen; sågennem følgden stier Hvert forog efterår trækker end 10Stranden mio. fugle gennem VaHvert forog efterår trækker mere end 10 mio. fugle Vakan dinværende hund løbe frit omkring. havklit den nye, klitrække, vilvaders med også og veje. Undlad at og plukke de sjældne planter, og vær klar tiden over, at dehavet. Ved lavvande finder deyderste i de enormt dehavet. lavvande finder deføden føden istrandflade detørlagte tørlagte vaders enormt Tag hensyn tilVed Rømøs natur og til lokalbefolkningen; så vil følg stier blive dækket af vegetation – og en ny igen dannes brug af åben ild er forbudt – overalt på Rømø. rige liv af orm, muslinger og krebsdyr, så de får energi til det krærige liv af orm, muslinger og krebsdyr, får klar energi til det og veje. Undlad at plukke de sjældne planter,såogdevær over, at krævest for. vende træk helt fra det sydlige Afrika til de nordlige polaregne. fra det sydligepå Afrika til de nordlige polaregne. brug afvende åben træk ild erhelt forbudt – overalt Rømø. Dette dynamiske landskab erer enestående i verden, som UNESCO Dette dynamiske landskab enestående i verden, som UNESCO anfører det ved optagelsen som verdensarv. anfører det ved optagelsen som verdensarv. 08-09-2014 10:17:35

Høstbjerg

Foreningen VennerForeningen af Rømøs

Slikgårde ved Rømødæmningen

Venner Venner af af Rømøs Rømøs Natur Natur

9. Turismen ved Lakolk (N 55° 08,325' E 8° 29,312') Bænken findes lettest ved at gå ned ad asfaltvejen med skiltet 'Til Stranden', ved siden af Hotel Lakolk. Den står i en klitrække, blæst op i første halvdel af 1900-tallet. Sidenhen er to klitrækker blæst op vest for. I 1898 holdt turismen sit indtog på Rømø, hvor pastor Jakobsen fra Skærbæk bl.a. lod 'Seebad Lakolk' opføre (i dag Hotel Lakolk – efter en brand) samt 10 små blokhuse i nordisk stil. Et par af de originale huse ermateriale stadig bevaret. Det hæver Detaflejrede aflejrede materiale hævervaden vadenmed med3-4 3-4mm mmom omåret. året.PåPådet det Man kanaflejringen fortsætte ad til Vesterhavet. Hvor denindvandrer møder strantidspunkt nårstien op omkring højvandslinjen, dede tidspunkt aflejringen når op omkring højvandslinjen, indvandrer den, ses stadigvæk rester af pælerækken, der bar en gangbro fra første planter: kveller ogogspartina. DeDebliver senere afløst afafannelførste planter: kveller spartina. bliver senere afløst annel-

velse et. e

Foreningen Foreningen

finkornet marskklæg aflejret på øens læside af det roligere Vadehav. Der findes derfor ikke naturligt forekommende sten på øen. Opbygningen begyndte i ældre stenalder for kun 6-8.000 år siden Rømø – en ungårøgammel) – som et langstrakt højsande (Bornholm er 1,5 mia. Rømø er ca. 85 km2 stor, og her er 618 fastboende (2013). (sandbanke). Det er i dag den østligste del af Rømø. Navnet Rømø Rømø består af sand skyllet op af Vesterhavets brænding, og af er en nudansk omskrivning af det oldnordiske ord ’rimme’, der befinkornet marskklæg aflejret på øens læside af det roligere Vadetyder ’langstrakt sandbanke’. hav. Der findes derfor ikke Natur naturligt forekommende sten på øen. Venner afafRømøs Venner Rømøs Natur I vikingetiden (ca. år 800-1.000) blæste den første klitrække op Opbygningen begyndte i ældre stenalder forfor kun 6-8.000 år siden Foreningen Venner afafRømøs Natur arbejder værne om Foreningen Rømøs Natur arbejder foratsig at værne omøens øens på højsandet,Venner og langsomt indfandt vegetationen – og med den: (Bornholm er 1,5 mia. år gammel) – som et langstrakt højsande natur, landskaber og dens kulturelle værdier, så de sikres bedst munatur, landskaber og dens kulturelle værdier, så de sikres bedst mude første mennesker. (sandbanke). Det er i dag den østligste del af Rømø. Navnet Rømø ligt. Det er bestyrelsen, der bl.a. sørger for det praktiske arbejde ligt. Det er voksede bestyrelsen, der bl.a. fornye detklitrækker praktiskeopstod. arbejde Højsandet langsomt modsørger vest, og ermed enopstilling nudansk omskrivning af det af oldnordiske ord ’rimme’, der bemed og vedligeholdelse bænkene. Vi bliver altid glade opstilling og vedligeholdelse af bænkene. Vi bliver altid Faktisk vokser Rømø stadig vestpå, og den yngste klitrækkeglade fra tyder ’langstrakt sandbanke’. for enengod idé, enen hjælpende hånd eller økonomisk støtte. for god idé, hjælpende hånd eller økonomisk støtte. 1970’erne kan ses på øens brede, vestvendte strand. I dag består I vikingetiden (ca. år 800-1.000) blæste den første klitrække op Rømø af fem klitrækker med mellemliggende, lyngdækkede lavpå højsandet, og langsomt vegetationen sig – og med den: Vil du vide mere – –såsåindfandt kontakt gerne Vil du ninger ogvide med mere lidt marsk påkontakt østsiden. gerne Stranden mellem den nude første Svend mennesker. Formand st@s-tougaard.dk Formand SvendTougaard, Tougaard, værende havklit og den nye,st@s-tougaard.dk yderste klitrække, vil med tiden også Højsandet voksede langsomt mod vest, og nye klitrækker opstod. Du også foreningens arbejde gennem Dukan kan ogsåstøtte støtte foreningens gennem blive dækket af vegetation – og arbejde en ny strandflade vil igen dannes vokser Rømø stadig vestpå, og den yngste klitrække fra etFaktisk medlemskab. et medlemskab. vest for. 1970’erne kan ses på øens brede, Kontingentet ererminimum 3030 kr., Kontingentet minimum kr., vestvendte strand. I dag består Rømø afoverføres fem klitrækker med mellemliggende, lyngdækkede lavsom tiltilRømø Andelskasse -somkan kan overføres Rømø Andelskasse ninger og5989 med- 8002247. marsk på østsiden. Stranden mellem den nukonto kontonr.nr. 5989 -lidt 8002247. værende havklit og den nye, yderste klitrække, vil med tiden også blive dækket af vegetation – og en ny strandflade vil igen dannes vest for.

Bænken står lidt nedenfor toppen af Høstbjerg, der er Rømøs højeste klit (19 meter). ’Bjerget’ hører til Rømøs ældste klitter, der begyndte at blæse op i vikingetiden. Fra toppen er der mod vest en flot udsigt over et imponerende hedeområde. Længere mod vest ses en yngre klitrække, der blæste op i 1600-tallet. Man bør gå den smukke tur på den afmærkede sti gennem plantagen og den lyngklædte hede, hvor klokkelyngen blomstrer i de fugtige lavninger i juli/august. Arealerne tilhører staten, og Naturstyrelsen plejer heden for at sikre lyngens foryngelse og holde trævæksten nede. lerler i Kongsmark ogog Mølby. Skolen erer kun tretre fag langt, med enen spari Kongsmark Mølby. Skolen kun fag langt, med spar7.tansk Klæggravene ved Juvre (NNationalmuseet 55° 09,354' Eog8° tansk indrettet Den indrettetskolestue. skolestue. Dentilhører tilhørerNationalmuseet oger33,004') erfredet. fredet. Fra bænken ved cykelstien kan man se to søer på den anden side

velse velse et. et.

Du kan nå mange af bænkene på cykel (eller i bil), men for at komme til de fleste bænke må du gå det sidste stykke ad stier og komme til de fleste bænke må du gå det sidste stykke ad stier og småveje. småveje. På kortet er hver bænk angivet med et nummer, der refererer til Velkommen til Rømø På kortet er hver bænk angivet med et nummer, der refererer til beskrivelsen i folderen. Ved beskrivelserne er også bænkens GPSForeningen Venner Rømøs Natur har opstillet 22 bænke rundt om beskrivelsen i folderen. Ved beskrivelserne er også bænkens GPSVelkommen tilafRømø koordinater på øen. Her opgivet. kan du spise din madpakke, tage dig et hvil – samtidig koordinater opgivet. Foreningen Venner af Rømøs Natur har opstillet 22 bænke rundt om med, at du får udblik over øens natur og landskaber og indblik i på øen. Her kan du spise din madpakke, tage dig et hvil – samtidig God tur! ––en Rømø ung ø øens kulturhistorie. Rømø enover ung tur! med,God at du får udblik øensønatur og landskaber og indblik i 2 2af bænkene Rømø ererca. fastboende Du kan nå mange cykel (eller i (2013). bil), men for at Rømø ca.85 85km kmstor, stor,ogogher hererpå er618 618 fastboende (2013). øens kulturhistorie. Rømø består af sand skyllet op af Vesterhavets brænding, ogog af komme til de fleste bænke må duopgåafdet sidste stykke ad stier Rømø består sand skyllet Vesterhavets brænding, Du kan nå mange afaf bænkene på cykel (eller i bil), men for at og af finkornet marskklæg aflejret påpåøens læside afafdet roligere Vadesmåveje. finkornet marskklæg aflejret øens læside det komme til de fleste bænke må du gå det sidste stykke ad roligere stier og Vadehav. findes derfor ikke naturligt På Der kortet er hver bænk angivet medforekommende etforekommende nummer, dersten refererer til hav. Der findes derfor ikke naturligt stenpåpåøen. øen. småveje. Opbygningen begyndte i ældre stenalder for kun 6-8.000 år siden beskrivelsen i folderen. Ved beskrivelserne er også bænkens GPSOpbygningen begyndte i ældre for der kunrefererer 6-8.000 til år siden På kortet er hver bænk angivet medstenalder et nummer, (Bornholm er 1,5 mia. år gammel) – som et langstrakt højsande koordinater opgivet. (Bornholm er 1,5 Ved mia.beskrivelserne år gammel) –ersom langstrakt højsande beskrivelsen i folderen. ogsåetbænkens GPS(sandbanke). Det ereri dag den østligste del afafRømø. Navnet Rømø (sandbanke). Det i dag den østligste del Rømø. Navnet Rømø koordinater opgivet. ererenen nudansk omskrivning af det oldnordiske ord ’rimme’, der God tur! nudansk omskrivning af det oldnordiske ord ’rimme’, derbebetyder ’langstrakt sandbanke’. tyder ’langstrakt sandbanke’. God tur! I vikingetiden I vikingetiden(ca. (ca.årår800-1.000) 800-1.000)blæste blæsteden denførste førsteklitrække klitrækkeopop påpåhøjsandet, højsandet,ogoglangsomt langsomtindfandt indfandtvegetationen vegetationensigsig– –ogogmed medden: den: dedeførste mennesker. første mennesker. Højsandet voksede langsomt mod vest, ogog nye klitrækker opstod. Højsandet voksede langsomt mod vest, nye klitrækker opstod. Faktisk vokser Rømø stadig vestpå, og den yngste klitrække Faktisk vokser Rømø stadig vestpå, og den yngste klitrækkefrafra 1970’erne 1970’ernekan kanses sespåpåøens øensbrede, brede,vestvendte vestvendtestrand. strand.I dag I dagbestår består Rømø af fem klitrækker med mellemliggende, lyngdækkede Rømø af fem klitrækker med mellemliggende, lyngdækkedelavlavninger og med lidt marsk på østsiden. Stranden mellem den nuninger og med lidt marsk på østsiden. Stranden mellem den nuværende værendehavklit havklitogogden dennye, nye,yderste ydersteklitrække, klitrække,vilvilmed medtiden tidenogså også blive dækket af vegetation – og en ny strandflade vil igen dannes blive dækket af vegetation – og en ny strandflade vil igen dannes vest vestfor. for.

, -

øens mus bejde glade e e

Bænk dig på Rømø Bænk dig på Bænk dig på Rømø Rømø

Foreningen af Rømøs Natur arbejder for at værne om øens Bramgæs vedVenner Rømødæmningen natur, landskaber og dens kulturelle værdier, så de sikres bedst muligt. Det er bestyrelsen, der bl.a. sørger for det praktiske arbejde Vadehavet verdensarv og nationalpark med opstilling og–vedligeholdelse af bænkene. Vi bliver altid glade Vadehavet sig fra Ho hånd Bugt eller nord økonomisk for Esbjerg,støtte. gennem Tyskfor en godstrækker idé, en hjælpende land, til Den Helder i Holland. Det Danske Vadehavsområde blev Bramgæs vedi Rømødæmningen nationalpark og udpeget som UNESCO Vil du vide2010 mere – så kontakt gerneverdensarv i 2014. Hvert forog efterår trækker mere end 10 mio. fugle gennem VaFormand Svend Tougaard, st@s-tougaard.dk dehavet. Ved lavvande finder de føden i gennem de tørlagte vaders enormt Du kan også støtte foreningens arbejde Vadehavet – verdensarv og nationalpark rige liv af orm, muslinger og krebsdyr, så de får energi til det kræet medlemskab. Vadehavet strækker sig fra Ho Bugt nord for Esbjerg, gennem Tyskvende træk helterfra det sydlige Afrika til de nordlige polaregne. Kontingentet minimum 30 kr., land, til Den Helder i Holland. Det Danske Vadehavsområde blev Dette landskab er enestående-i verden, som UNESCO som kandynamiske overføres Andelskasse nationalpark i 2010 til og Rømø udpeget som UNESCO verdensarv i 2014. anfører det5989 ved optagelsen som verdensarv. konto nr. - 8002247. Fra Rømødæmningen mod Hvert forog efterår trækker mere end 10 mio. fugle gennem VaFra Rømødæmningen modRømø Rømø dehavet. Ved lavvande finder de føden i de tørlagte vaders enormt Tak Vadehavet forforøkonomisk udgivelse rige af orm, muslinger og krebsdyr, så de fårstøtte energi til det kræTaktilliv tilNationalpark Nationalpark Vadehavet økonomisk støttetiltil udgivelse afvende forfortilladelse tiltilbrug afafkortet. træk–helt fra det sydlige Afrika tiltilladelse de nordlige polaregne. affolderen folderen –ogogtil tilNaturstyrelsen Naturstyrelsen brug kortet. Tak til Lokalhistorisk Arkiv, Rømø. Dette dynamiske landskab er enestående i verden, som UNESCO Rømø-foldr-bænke B0.indd 1 Tak til Lokalhistorisk Arkiv, Rømø. anfører det ved optagelsen som verdensarv. 2.2.udgave, udgave,2014 2014 Tekst og foto: Tekst og foto:Svend SvendTougaard Tougaard Tryk: Rosendahls Tryk: Rosendahlsprint printdesign designmedia media Papir: 130 gr. Silk Papir: 130 gr. Silk Rømø-foldr-bænke B0.indd 1

T a T

F 2 T T T a P T

2 T T P

10. Den fredede hede på midtøen (N 55° 08,514' E 8° 31,936') I det skarpe sving på Ivitutvej går en lille sti ud i heden. Hvis man følger den ca. 200 meter, kommer man til bænken – med lidt besvær på grund af tilgroning og forsumpning. Belønningen er en meget smuk udsigt over den store, fredede hede.

Bænkene Bænkene

Land Dyb

11. Kongsmark – turismens første år (N 55° 08,081' E 8° 32,967') Lige overfor bænken byggede pastor Jacobsen i 1898 det første hotel på Rømø, ’Hotel Römerhof’. Her modtog man gæsterne fra færgen (bænk nr. 12), og her steg man også på hestesporvognen, som førte tværs over øen til Lakolk (bænk nr. 9). I 1898 besøgte 200 gæster Rømø. I dag er der 1,2 millioner overnatninger om året. I 2005 blev det historiske hotel revet ned for at gøre plads til ferieboliger, der i dag tager udsigten fra bænken til Vadehavet. Indtil 1936 løb landevejen til Havneby ad Gl. Færgevej – overfor bænken.

Juvre Dyb Bollert Lå

Gl. Bollert Lå Hvid Lå

Skorstenenes Lå

Trappe Lå Bløde Lå

JUV RE

Gravet

S A ND

t red ige Juv

e vr Ju

JUVRE

Hvalbenshegn

j erve

Bilfrit område

NØRRELA ND

TOFTUM

BOLILMARK

Windsurferområde

Høstbjerg 19 m

5 7

TVISMARK PLANTAGE

Rømød æmning en

NØRRE TVISMARK

avsvej

Vesterh

TVISMARK Adgang for budt 1.3 - 31.8

Skinnevej

LAKOLK

Bilfrit område

Naturcenter Tønnisgård

11 12

Råbjergvej

Lakolk Sø

Småfolksv ej

KONGSMARK Politi

Genbrugsplads (Recycling)

Klitbjerg Lå

Spidsbjerg 19 m

Hav neby vej

KIRKEBY PLANTAGE

Esbjerg Sø

17 15 Kirke Kromosevej KIRKEBY 16 Redningsstation

SØNDERLA ND

Tagholm s

v ej

Slagtebænken et

dig eby

k Kir

Gramm arksvej

VRÅBY PLANTAGE

Stagebjerg 18 m

y Vråb

erg ebj v Stag

vej me

Dy sse

20 Kitebuggyområde

SkovfogedNø

gdalsvej bolig

MØLBY

er gv ej

Sønderbyvej

Ri m

ge tdi Kli

L an

rre

Lyn gv ej e Fra n nk e l

ej ndv stra er d øn

Blå Dyb

Strandsejlerområde

Drej Lå

Stal Gab

1 km

Rømø-foldr-bænke B0.indd 2

HAVNEBY

Storm Engene

Banan Klitten

5 km

di g

Sydpå ses Havneby Havn stikke ’næsen’ frem fra kysten. Havnen blev indviet 1964. Tidligere sejlede skibene ved højvande ind til kysten, og ved lavvande kunne man med hestevogn køre ud på vaderne og hente varer o.a. I 1898 blev der bygget en landingsbro ved Kongsmark (bænk nr. 12) til dampfærgen, der sejlede fra Brohovedet på fastlandet – lige nord for Rømødæmningen. Efter at Rømø-dæmningen stod færdig, blev landingsbroen i Kongsmark fjernet, og Rømø var igen uden anlæg for skibe, indtil havnen i Havneby blev bygget.

(N (N 55°55° 10,484' 10,484' E 8° E 34,350') 8° 34,350')

Bænk nr. 13

Søn Vestergade der byv ej

H av n e b y

Sønderstrand

2. Juvre 2. Juvre Dige Dige og og forland forland

19. Hede og vadehav (N 55° 05,583’ E 8° 33,507’) Bænken står på et lille hedestykke, som Venner af Rømøs Natur har lejet for at give publikum adgang til området. Fra bænken er der i klart vejr en smuk udsigt over Vadehavet til Ballum, der ligger højt på kanten af Hjerpsted Bakkeø. Derfra har bønder i bronzealderen kigget over mod datidens Rømø: en aflang, nøgen sandbanke, der knap stak op af vandet – 10 km ude. I slutningen af jernalderen, eller i begyndelsen af vikingetiden, begyndte de klitter, bænken står på, at blæse op. Man formoder, at de første mennesker slog sig ned på Rømø i slutningen af vikingetiden.

1. Juvre 1. Juvre Dige Dige og og strandengene strandengene (N (N 55°55° 10,997' 10,997' E 8° E 33,603') 8° 33,603') FraFra bænken bænken er der er der udsigt udsigt over over den20. den flade flade marsk marsk i Juvre i Juvre Enge, Enge, der Sønderstrand (N 55° 04,913’ E 8°der 31,263’) Bænken står på toppen af et gammelt klitdige ovenfor P-pladsen. 13. Et lille stykke hede (N 55° 08,017' E 8° 32,360') blev blev inddiget inddiget i 1926-28. i 1926-28. Indtil da sendte daI klart sendte stormfloder stormfloder havhavvejr vinterens er dervinterens et storslået udsyn over den 4 km brede SønderNyd synet af det lille stykke hede og de fine rømøgårde Indtil på Prilen. strand, og i horisonten mod sydvest ses den tyske ø Sild. Stranden Nord for bænken krydses Råbjergvej af Gl. Skinnevej, hvor man i vandet indind over over helehele området. området. Derfor ligger ligger den gamle gamle bebyggelse bebyggelse er et såkaldt højsande, derden ikke overskylles af det daglige højvande, periodenvandet 1898-1940 transporterede turisterne i hestetrukken spor- Derfor men kun ved ekstraordinære højvander i forbindelse med vestlig vogn fra anløbsbroen i Kongsmark til ’destination Lakolk’. stormflodssikkert stormflodssikkert – højt – højt placeret placeret i de i de gamle gamle klitter. klitter. kuling og storm. Gl. Skinnevejs lange, lige forløb tværs over Rømø er en fin, 2 Klitdiget blev påbegyndt i 1867 som en dobbelt pælerække med km lang gåtur over de udstrakte, fredede hedeområder til Lakolk. I ende enIafen del af Lakolk fyldgraven, af fyldgraven, hvor materialet materialet tilskullebygning diget af diget blev kvas imellem.til Dettebygning forhindreaf sandflugt indover deblev lave Den vestligste vejen,del ved Sø, er lukket på grund afhvor strandenge bagved. Tilplantning med hjelme fremmede aflejringen fredning i fuglenes yngletid (1. marts - 31. aug.). opgravet, opgravet, måmå man man fiske fiske – mod – mod betaling. betaling. af sand, så diget voksede til dets nuværende højde. I 1926 blev klitFraFra digekronen digekronen (toppen (toppen af diget) af diget) serser man man mod mod vestvest udover udover strandstranddiget suppleret med klægdige mod øst indtil klitrækken i den 14. Hviddal Sø (Ni55° 07.446' 32.773') skydeområde. engene, engene, somsom i dag dag er militært erE 8°militært skydeområde. I ethorisonten I horisonten mod mod nord nord nordlige ende. Mod syd blev det forlænget med Havneby Dige til Følg ’rød rute’ fra P-pladsen ved Havnebyvej til bænken. Havneby. blev stormfloderne afskåret for at skylleder ind over Hviddal Sø anes er gravet som branddam 1980.med Med sinkikkert lyse sandanes Mandø, Mandø, og iog med kikkert kankan man man se Dermed den se den gamle gamle grænsebåke, grænsebåke, der den gamle strandeng bag klitdiget og marsken mod syd. bred og beliggenhed i den smukke Kirkeby Plantage er søen et dejertid der itid dag anlagt golfbane! ligt udflugtsmål. Man kan væregrænsen heldig at finde den kødædende markerede markerede grænsen tillilleDanmark til Danmark i tysk iHertysk (1864-1920). (1864-1920). plante soldug – nyd den, men pluk den ikke. Soldug er logo for Sandstrand ved Vadehavet (N 55° 06.446’ E 8° 33.179’) Venner af Rømøs Natur. I det I det lillelille hushus foran foran bænken bænken er der er21.der en en overdækket overdækket spiseplads, spiseplads, en en Man kommer til bænken ad Chresten Krommersvej, til vejen ender i to private indkørsler. Fortsæt ad stien med skiltet ’Gangsti til udstilling udstilling omom Rømø Rømø og og et toilet. et toilet. DetDet er Venner er Venner af Rømøs af Rømøs Natur, Natur, derder Vadehavet’ til vadehavskysten, og følg kysten ca. 100 meter mod driver driver og og vedligeholder vedligeholder huset. huset. nord. De gamle klitter her står stejlt ned mod Vadehavet.

ØSTERBY

vej

Havsand Lå

HAVSAND

Borrebjerg

21 22

Engvej

Bilfrit område

12. Det gamle færgested (N 55° 07,995' E 8° 33,077') Fra bænken på Gl. Færgevej er der et kik til Vadehavet. Indtil dæmningen blev taget i brug, lagde færgen fra fastlandet til ved en lang anløbsbro. Den lå lidt nord for den lille sti, ned til Vadehavet, mellem ferieboligerne og den moderne villa. Dengang sydede området af havneliv. Det smalle marskområde mellem bænken og Vadehavet er ved at gro til i tagrør. Det er et resultat af, at dæmningen afskar den gamle sejlbare pril mod nord. I løbet af de godt 60 år siden dæmningen blev bygget, er her aflejret ca. 1 meter blødt slik, der medfører den store forsumpning.

Bænk Bænk nr. nr. 9 9

P.J.Manøvej

Juvrev

Mærskhjørn Lå

Hestebanen ved landingsbroen ved Kongsmark

Museum: Kommandørgården og Toftum Skole

Vest

Tha d esvej

3 4

Redningsstation

17. Kromose Strand (N 55° 06,766’ E 8° 33,306’) Bænken står godt skjult bag hybenroserne nede ved kysten. Der er et hul i granhækken, hvor Kromosevej svinger mod nord. Følg den lille sti derfra ned til bænken ved Vadehavet. Rømø er her, som flere andre steder på østkysten, under nedbrydning, idet højvandet æder sig ind i klitsandet og skaber de lave skrænter. Hybenrosen er en såkaldt invasiv art, der blev indført som prydplante i 1800-tallet fra den russiske halvø Kamtjatka, Fra haverne har den spredt sig ud i ´naturen´, og den har fået stor succes langs de danske kyster, hvor den fortrænger den oprindelige vegetation. Naturstyrelsen har indledt en kampagne for at begrænse hybenrosens udbredelse. 18. Stagebjerg (N 55° 06,143’ E 8° 31,762’) Bænken står på toppen af Stagebjerg. Herfra er der udsigt over det sydlige Rømø med de åbne, græssede marker, de karakteristiske rømøgårde og Vråby Plantage. I 1920’erne begyndte staten at etablere plantager på Rømø for at dæmpe sandflugten. Indtil da var øen næsten træløs, så heroppefra kunne man se både Vadehavet og Vesterhavet. Under anden verdenskrig lå den tyske radarstation ’Ruxendorf’ her, og hele toppen af Stagebjerg er én stor betonbunker, der nogle steder stikker frem af sandet.

JUVRE ENGE

Ved siden af bænken står ’Margrethe Egen’, der blev plantet i anledning af Dronning Margrethes 50 års fødselsdag i 1990 – med ønsket om, at den måtte ’leve længere end til næste årtusindskifte’. Det ønske er er gået i opfyldelse!

Signaturfoklaring Offentlig vej Sti, privat vej Ridesti Dige Statsejet skov Privatejet skov Hede, klit Strandeng, mose Ager Sandstrand Sø, hav Bebygget område Bilfrit område Adgang forbudt Hundeskov Parkering Gul rute Rød rute

15. Sct. Clemens Kirke (N 55° 06,805' E 8° 32,608') Rømøs kirke, omtalt første gang i 1514, blev indviet til søfartens helgen Sankt Clemens. Den gotiske kirke fra middelalderen er ombygget og udvidet flere gange, så der ikke er meget tilbage af den oprindelige kirke. Den første tilbygning fra 1626 blev foranlediget af Chr. IV, og under hvalfangertidens velstand i 1700-tallet blev der opført to tilbygninger, og skibet forlænget. Kirken er, med sine 4 skibsmodeller og 15 personlige hattekroge over stolestaderne, et besøg værd. Ved kirkegårdsmurens nordside er opsat 35 gravsten fra tidligere grave. Den danske præst, der kom til Rømø efter genforeningen i 1920, fandt dem liggende i en bunke udenfor kirkegården. Han lagde de bedste i en halvcirkel inde på kirkegården, og hans efterfølger fik stillet stenene op ad muren, så frost og forvitring ikke kunne ødelægge dem. Mange af gravstenene er fra hvalfangertiden, opsat over kommandører, der selv bragte stenene hjem fra Holland og Tyskland. Inskriptionerne kan stadig læses på de fleste af dem. Og på flere sten er årstallet, hvor kommandøren døde, blankt, fordi der ikke var en lokal stenhugger til at sætte det ind.

DetDet tilbagetrukne tilbagetrukne dige dige frafra fly. fly. DetDet oprindelige oprindelige dige dige kankan anes anes Sandstrand og klitter ved Vadehavet (bænk nr. 22)

Bænken Bænken stårstår på havsiden på havsiden af Juvre af Juvre Dige, Dige, somsom herher oprindeligt oprindeligt lå lænlå læn22. Klitter og vadehav (N 55° 06,442’ E 8° 33,187’) gere gere østpå. østpå. Anlæggelsen Anlæggelsen af Rømødæmningen af Rømødæmningen (1948) ændrede ændrede imidimidMan kommer til bænken ad(1948) Østerhedevej, gennem sommerhusområdet. Gå – eller tag cyklen – forbi skiltet med ’Uvedkommende lertid lertid påi Kirkeby på strømforholdene, strømforholdene, så tidevandsrenden, så tidevandsrenden, Juvre Juvre Priel, Priel, skar skar sigstien sig kørsel og ridning forbudt’ til vejen ender ved nr. 46 og følg 16. Redningsstationen (N 55° 06,661' E 8° 32,513') ned mod Vadehavet. Bænken står i kanten af klitten, der nedbrydes Bænken står bag Kirkeby Redningsstation. Den er opført i 1886 i ind i diget i diget påetpå denne denne strækning. strækning. I 1965 I kraftigt, 1965 byggede byggede man man derfor et nyt, så at bænken er blevet flyttet flerederfor gange et for atnyt, undgå, at øens tyske tidind (1864-1920) – med udkigstårn, hvorfra redningsden falder i havet. folk kunne holde udkik over Vesterhavet. På den tid var der frit tilbagetrukket tilbagetrukket dige, dige, som som bænken bænken står står op op ad. ad. I 1981 I 1981 var var det det gamle gamle Mod syd kigger man til det fredede Borrebjerg, der er en anlagt udsyn, da der endnu ikke var træer på øen. Efter havnens åbning i 1964, blev der bygget en ny redningsstation i Havneby, og de fredede bygninger blev i 1968 indrettet som base for Rømø Frivillige Brandværn.

forhøjning ude i marsken. Der hersker tvivl om Borrebjergs oprindelse, men der er sandsynligvis tale om en borg fra 1300-tallet. Udgravninger i slutningen af 1800-tallet har vist rester af stenbyggeri.

08-09-2014 10:17:35

dige dige så medtaget, så medtaget, at stormfloden at stormfloden denden 24.24. november november brød brød igennem, igennem, og og 1965-diget 1965-diget blev blev herefter herefter detdet nyenye havdige. havdige. Resterne Resterne af det af det nednedbrudte brudte dige dige er fjernet; er fjernet; kunkun digegraven digegraven ses.ses. ForForog og efterår efterår kankan man man være være heldig heldig at se at gæs se gæs på på forlandet forlandet foran foran bænken. bænken. TagTag gerne gerne en en tur tur langs langs diget diget til bænk til bænk nr. nr. 1. 1. 3. Juvre 3. Juvre ByBy - ved - ved gadekæret gadekæret (N (N 55°55° 10,421' 10,421' E 8° E 33,380') 8° 33,380') Mod Mod nord nord sesses fine, fine, stråtækte stråtækte rømøgårde rømøgårde med med afvalmede afvalmede gavle gavle og og udsmykkede udsmykkede partier partier omkring omkring indgangen indgangen – opført – opført i 1600-1800-tallet. i 1600-1800-tallet. Husene Husene med med de de hvide hvide hjørner, hjørner, foran foran og og bagbag bænken, bænken, er typiske er typiske forfor denden tyske tyske periode periode (1864-1920). (1864-1920). DenDen hvide hvide kugle, kugle, derder sesses bagbag bænken, bænken, er Meteorologisk er Meteorologisk Instituts Instituts vejrradar. vejrradar. Sammen Sammen med med to tilsvarende to tilsvarende i Nordjylland i Nordjylland og og på på BornBornholm holm registrerer registrerer denden nedbøren nedbøren over over Danmark. Danmark. Mod Mod nord, nord, foran foran går-gårdenden Juvrevej Juvrevej 82,82, sesses et hegn et hegn af hvalkæber, af hvalkæber, somsom blev blev opsat opsat i 1772. i 1772. Hegnet Hegnet er et er levn et levn fra fra hvalfangertiden hvalfangertiden på på Rømø Rømø i 1600-1700-tallet i 1600-1700-tallet (bænk (bænk nr. nr. 4). 4). 4. Kommandørgården 4. Kommandørgården

(N (N 55°55° 09,961’ 09,961’ E 8° E 33,370’) 8° 33,370’)

Skellet Skellet af kaskelothval af kaskelothval på på Kommandørgården Kommandørgården Bænken Bænken stårstår under under denden lillelille bøgbøg i haven, i haven, og og vedved siden siden af strækker af strækker detdet store store takstræ takstræ sinesine grene grene helthelt henhen til bænken. til bænken. DetDet er formodenter formodentligtligt plantet plantet samtidig samtidig med med Kommandørgårdens Kommandørgårdens opførelse opførelse i 1746. i 1746. Kommandørgården Kommandørgården vidner vidner omom velstanden velstanden på Rømø på Rømø i hvalfangeri hvalfangertiden tiden i 1600-1700-tallet. i 1600-1700-tallet. I den I den periode periode togtog størstedelen størstedelen af Rømøs af Rømøs mandlige mandlige befolkning befolkning hyre hyre på på tyske tyske og og hollandske hollandske skibe, skibe, somsom drog drog på på hvalfangst hvalfangst vedved Grønland. Grønland. En En kommandør kommandør varvar betegnelsen betegnelsen forfor kaptajnen kaptajnen på på et hvalfangerskib. et hvalfangerskib. Kommandørgården Kommandørgården er en er del en del af Nationalmuseet, af Nationalmuseet, hvor hvor man man kankan se se et kommandørhjem et kommandørhjem med med hollandske hollandske fliser, fliser, hjembragt hjembragt i hvalfangeri hvalfangertiden. tiden. I laden I laden er udstillet er udstillet et skelet et skelet fra fra én af énde af 29 de 29 kaskelothvaler, kaskelothvaler, derder strandede strandede på på Rømø Rømø i 1996 i 1996 og og 1997. 1997. 5. Marskudsigt 5. Marskudsigt vedved Toftum Toftum (N (N 55°55° 09,697' 09,697' E 8° E 33,175') 8° 33,175') Bænken Bænken stårstår vedved siden siden af det af det nedlagte nedlagte mejeri mejeri på på hjørnet hjørnet af Vesteraf Vestervej,vej, hvor hvor Rømø Rømø Lokalarkiv Lokalarkiv ligger ligger lidtlidt nede nede ad vejen. ad vejen. FraFra bænken bænken er er derder udsigt udsigt over over Juvre Juvre Dige Dige og og de de sydlige sydlige enge. enge. Mod Mod nord nord sesses Rømøs Rømøs tredje tredje skole. skole. DenDen blev blev opført opført i 1784 i 1784 – be– bekostet kostet af 37 af 37 mænd mænd fra fra nordøen. nordøen. På På detdet tidspunkt tidspunkt varvar derder allerede allerede skosko-

ler le i tansk ta

6. H 6

Høst H

Bæn B jeste je begy b flotflu en en y M tageta fugti fu styre st vækv

7. K 7 FraF af vaf Røm R geng hånd h Ba til bæ ti

8. R 8 Bæn B D sense indv in store st La grøb g store st pæle p tidev ti vind v mars m faskfa

dige dige så så medtaget, medtaget, at at stormfloden stormfloden den den 24. 24. november november brød brød igennem, igennem, og og 1965-diget 1965-diget blev blev herefter herefter det det nye nye havdige. havdige. Resterne Resterne af af det det nednedbrudte brudte dige dige er er fjernet; fjernet; kun kun digegraven digegraven ses. ses. ForFor- og og efterår efterår kan kan man man være være heldig heldig at at se se gæs gæs på på forlandet forlandet foran foran bænken. bænken. Tag Tag gerne gerne en en tur tur langs langs diget diget til til bænk bænk nr. nr. 1. 1. Land Dyb

Gl. Bollert Lå

Hvid Lå

Skorstenenes Lå

3. 3. Juvre Juvre By By -- ved ved gadekæret gadekæret (N (N 55° 55° 10,421' 10,421' EE 8° 8° 33,380') 33,380') Mod Mod nord nord ses sesJ Ufine, fine, stråtækte rømøgårde med med afvalmede afvalmede gavle gavle og og V R Estråtækte S A N D rømøgårde udsmykkede udsmykkede partier partier omkring omkring indgangen indgangen –– opført opførtJUVRE ii 1600-1800-tallet. 1600-1800-tallet. ENGE Husene Husene med med de de hvide hvide hjørner, hjørner, foran foran og og bag bag bænken, bænken, er er typiske typiske for for 1 den den tyske tyske periode periode (1864-1920). (1864-1920). Den Den hvide hvide kugle, kugle, der der ses ses bag bag bænken, bænken, er er Meteorologisk Meteorologisk Instituts Instituts vejrradar. vejrradar. Sammen Sammen med med to to tilsvarende tilsvarendeJUVRE ii Nordjylland Nordjylland og og på på BornBorn2 foran holm holm registrerer registrerer den den nedbøren nedbøren over over Danmark. Danmark.3Mod Mod nord, nord, foran gårgår4 Tha den den Juvrevej Juvrevej 82, 82, ses ses et et hegn hegn af af hvalkæber, hvalkæber, som som blev blev opsat opsat ii 1772. 1772. d esvej Hegnet Hegnet er er et et levn levn fra fra hvalfangertiden hvalfangertiden på på Rømø Rømø ii 1600-1700-tallet 1600-1700-tallet P.J.Manøvej TOFTUM (bænk (bænk nr. nr. 4). 4).N Ø R R E L A N D Trappe Lå

Bløde Lå

Bænken står godt skjult bag hybenroserne nede ved kysten. Der er et hul i granhækken, hvor Kromosevej svinger mod nord. Følg den lille sti derfra ned til bænken ved Vadehavet. Rømø er her, som flere andre steder på østkysten, under nedbrydning, idet højvandet æder sig ind i klitsandet og skaber de lave skrænter. Hybenrosen er en såkaldt invasiv art, der blev indført som prydplante i 1800-tallet fra den russiske halvø Kamtjatka, Fra haverne har den spredt sig ud i ´naturen´, og den har fået stor succes langs de danske kyster, hvor den fortrænger den oprindelige vegetation. Naturstyrelsen har indledt en kampagne for at begrænse hybenrosens udbredelse.

ler ler ii Kongsmark Kongsmark og og Mølby. Mølby. Skolen Skolen er er kun kun tre tre fag fag langt, langt, med med en en sparspartansk tansk indrettet indrettet skolestue. skolestue. Den Den tilhører tilhører Nationalmuseet Nationalmuseet og og er er fredet. fredet. 17. Kromose Strand (N 55° 06,766’ E 8° 33,306’) 6. 6. Høstbjerg Høstbjerg

red ige

Juv

e vr Ju

Hvalbenshegn

Hestebanen ved landingsbroen ved Kongsmark

erve

Redningsstation

Vest

Museum: Kommandørgården og Toftum Skole

Bilfrit område

Høstbjerg 19 m

4. 4. Kommandørgården Kommandørgården

5 7

Juvrev

BOLILMARK

Windsurferområde

Mærskhjørn Lå

(N (N 55° 55° 09,961’ 09,961’EE 8° 8° 33,370’) 33,370’)

TVISMARK PLANTAGE

NØRRE TVISMARK

avsvej

Rømød æmning en

Vesterh

TVISMARK

ett blev blev

Adgang for budt 1.3 - 31.8

Skinnevej

LAKOLK

Bilfrit område

Naturcenter Tønnisgård

Lakolk Sø

strandtranddd nord nord ke, ke, der der

11 12

Råbjergvej

Småfolksv ej

KONGSMARK Politi

Genbrugsplads (Recycling)

Klitbjerg Lå

Hav neby vej

ads, ds, en en ur, ur, der der

KIRKEBY PLANTAGE

Esbjerg Sø

Høstbjerg Høstbjerg

oseve 15 Kirke 16 Redningsstation KIRKEBY

Slagtebænken

Tagholm s

ydig

keb

Kir

v ej

Bænken Bænken står står under under den den lille lille bøg bøg ii haven, haven, og og ved ved siden siden af af strækker strækker 21 det det store store takstræ takstræ sine sine grene grene helt helt hen hen til til bænken. bænken. Det Det er er formodentformodentG ra m m arksvej 22 18 VRÅBY PLANTAGE ligt ligt plantet plantet samtidig samtidig med med Kommandørgårdens Kommandørgårdens opførelse opførelse ii 1746. 1746. jergv b e Kommandørgården Kommandørgården vidner vidner om om velstanden velstanden på på Rømø Rømø ii hvalfangerhvalfangerStag ØSTERBY tiden tiden ii 1600-1700-tallet. 1600-1700-tallet. II den den periode periodeN tog togLynstørstedelen størstedelen af af Rømøs Rømøs gv L an ørre 19 ej e gdalsvej Fra n nk e mandlige mandlige befolkning hyre hyre på på tyske tyske og og hollandske hollandske skibe, skibe, som som drog drog l HAVSAND befolkning Dy s MØLBY s på på hvalfangst hvalfangst ved ved Grønland. Grønland. En kommandør kommandørHAVNEBY var var betegnelsen betegnelsen for for eEn bj er gv ej Søn Vestergade kaptajnen kaptajnen på på et et hvalfangerskib. hvalfangerskib. der 20 ej byv ndv ej stra er af Kommandørgården Kommandørgården er er en en del del af Nationalmuseet, Nationalmuseet, hvor hvor man man kan kan se se Kitebuggyd n Sø område et et kommandørhjem kommandørhjem med med hollandske hollandske fliser, fliser, hjembragt hjembragt ii hvalfangerhvalfangertiden. tiden. II laden laden er er udstillet udstillet et et skelet skelet fra fra én én af af de de 29 29 kaskelothvaler, kaskelothvaler, der Signaturfoklaring der Offentlig vej strandede strandede på på Rømø Rømø i i 1996 1996 og og 1997. 1997. Sti, privat vej Sønderstrand StrandsejlerBorrebjerg

Stagebjerg 18 m

y Vråb

vej me

Sønderbyvej

Ri m

ge tdi Kli

Skovfoged bolig

Storm Engene

H av n e b y

di g

Blå Dyb

område

Ridesti Dige Statsejet skov Privatejet skov Hede, klit Strandeng, mose Ager Sandstrand Sø, hav Bebygget område Bilfrit område Adgang forbudt Hundeskov Parkering Gul rute Rød rute

5. 5. Marskudsigt Marskudsigt ved ved Toftum Toftum (N (N 55° 55° 09,697' 09,697' EE 8° 8° 33,175') 33,175') Bænken Bænken står står ved ved siden siden af af det det nedlagte nedlagte mejeri mejeri på på hjørnet hjørnet af af VesterVestervej, vej, hvor hvor Rømø Rømø Lokalarkiv Lokalarkiv ligger ligger lidt lidt nede nede ad ad vejen. vejen. Fra Fra bænken bænken er er der der udsigt udsigt over over Juvre Juvre Dige Dige og og de de sydlige sydlige enge. enge. Mod Mod nord nord ses ses Rømøs Rømøs tredje tredje skole. skole. Den Den blev blev opført opført ii 1784 1784 –– bebekostet kostet af af 37 37 mænd mænd fra fra nordøen. nordøen. På På det det tidspunkt tidspunkt var var der der allerede allerede skoskoDrej Lå

åå lænlæne imidimidkar kar sig sig et et nyt, nyt, gamle gamle

Stal Gab

1 km

Rømø-foldr-bænke B0.indd 2

Havneby blev bygget.

vej

Havsand Lå

Engvej

Bilfrit område

Banan Klitten

5 km

nordlige ende. Mod syd blev det forlænget med Havneby Dige til Havneby. Dermed blev stormfloderne afskåret for at skylle ind over den gamle strandeng bag klitdiget og marsken mod syd. Her er der i dag anlagt golfbane!

7. 7. Klæggravene Klæggravene ved ved Juvre Juvre (N (N 55° 55° 09,354' 09,354' EE 8° 8° 33,004') 33,004') Fra Fra bænken bænken ved ved cykelstien cykelstien kan kan21. man man se se to to søer søer på på den den anden anden side side Sandstrand ved Vadehavet (N 55° 06.446’ E 8° 33.179’) Man kommer til bænken ad Chresten Krommersvej, til vejen enaf af vejen. vejen. De De blev blev skabt, skabt, da da man man opgravede jord jord til tilmedbyggeriet byggeriet af der i to opgravede private indkørsler. Fortsæt ad stien skiltet ’Gangsti til af Vadehavet’ til vadehavskysten, og følg kysten ca. 100 meter mod Rømødæmningen Rømødæmningen (1939-48). (1939-48). Størstedelen Størstedelen afstejlt jorden jorden til til dæmnindæmninnord. De gamle klitter her af står ned mod Vadehavet. Sydpå ses Havneby Havn stikke ’næsen’ frem fra kysten. Havgen gen kom kom dog dog fra fra Astrup Astrup Banke Bankenenpå på fastlandet. fastlandet. Arbejdet Arbejdet foregik med blev indviet 1964. Tidligere sejlede skibeneforegik ved højvande med ind til kysten, og ved lavvande kunne man med hestevogn køre ud på håndkraft, håndkraft, og og jorden jorden blev blev kørt kørt ud ud på påogtipvogne. tipvogne. vaderne hente varer o.a. I 1898 blev der bygget en landingsbro ved Kongsmark (bænk nr. 12) til dampfærgen, der sejlede fra Bag Bag bænken bænken går går en en lille lille sti sti gennem gennem plantagen, plantagen, hvor man man kan kan gå Brohovedet på fastlandet – lige nord hvor for Rømødæmningen. Efter gå at Rømø-dæmningen stod færdig, blev landingsbroen i Kongsmark til til bænk bænk nr. nr. 66 på på Høstbjerg. Høstbjerg. fjernet, og Rømø var igen uden anlæg for skibe, indtil havnen i

Skellet Skellet af afSkaskelothval kaskelothval på på Kommandørgården Kommandørgården 17 Krom j ØNDERLA ND Spidsbjerg 19 m

Bænken Bænken står står lidt lidt nedenfor nedenfor toppen toppen af af Høstbjerg, Høstbjerg, der der er er Rømøs Rømøs høhøjeste jeste klit klit (19 (19 meter). meter). ’Bjerget’ ’Bjerget’ hører hører til til Rømøs Rømøs ældste ældste klitter, klitter, der der begyndte begyndte at at blæse blæse op op ii vikingetiden. vikingetiden. Fra Fra toppen toppen er er(Nder der mod mod vest vest en en 20. Sønderstrand 55° 04,913’ E 8° 31,263’) Bænken står på toppen af etLængere gammelt klitdigemod ovenfor P-pladsen. 13. Et lille stykke hede udsigt (N 55° 08,017' E 8° 32,360') flot flot udsigt over over et et imponerende imponerende hedeområde. hedeområde. Længere mod vest vest ses ses I klart vejr er der et storslået udsyn over den 4 km brede SønderNyd synet af det lille stykke hede og de fine rømøgårde på Prilen. strand, i horisonten mod sydvest ses den tyske ø Sild. Stranden Nord for bænkenen krydses Råbjergvej af Gl. Skinnevej, hvor man i en yngre yngre klitrække, klitrække, der der blæste blæste op op iiog1600-tallet. 1600-tallet. er et såkaldt højsande, der ikke overskylles af det daglige højvande, perioden 1898-1940 transporterede turisterne i hestetrukken sporved ekstraordinære højvander i forbindelse med vestlig vogn fra anløbsbroenMan i Kongsmark til ’destination Lakolk’. Man bør bør gå gå den den smukke smukke tur tur men på påkun den den afmærkede afmærkede sti sti gennem gennem planplankuling og storm. Gl. Skinnevejs lange, lige forløb tværs over Rømø er en fin, 2 Klitdiget blev påbegyndt i 1867 som en dobbelt pælerække med km lang gåtur over de udstrakte, fredede hedeområder til Lakolk. tagen tagen og og den den lyngklædte lyngklædte hede, hede, hvor hvor klokkelyngen klokkelyngen blomstrer blomstrer ii de de kvas imellem. Dette skulle forhindre sandflugt indover de lave Den vestligste ende af vejen, ved Lakolk Sø, er lukket på grund af strandenge bagved. Tilplantning med hjelme fremmede aflejringen fredning i fuglenes yngletid (1. marts 31. aug.). fugtige fugtige lavninger lavninger ii juli/august. juli/august.afArealerne Arealerne tilhører tilhører staten, staten, og og NaturNatursand, så diget voksede til dets nuværende højde. I 1926 blev klitstyrelsen styrelsen plejer plejer heden heden for for at at sikre sikre lyngens lyngens foryngelse foryngelse og og holde holde trætrævæksten nede. nede. diget suppleret med et klægdige mod øst indtil klitrækken i den 14. Hviddal Sø væksten (N 55° 07.446' E 8° 32.773') Følg ’rød rute’ fra P-pladsen ved Havnebyvej til bænken. Hviddal Sø er gravet som branddam i 1980. Med sin lyse sandbred og beliggenhed i den smukke Kirkeby Plantage er søen et dejligt udflugtsmål. Man kan være heldig at finde den lille kødædende plante soldug – nyd den, men pluk den ikke. Soldug er logo for Venner af Rømøs Natur.

(N (N 55° 55° 09,441' 09,441' EE 8° 8° 32,617') 32,617')

Det Det aflejrede aflejrede materiale materiale hæver hæver vaden vaden med med 3-4 3-4 mm mm om om året. året. På På det det tidspunkt tidspunkt aflejringen aflejringen når når op op omkring omkring højvandslinjen, højvandslinjen, indvandrer indvandrer de de første første planter: planter: kveller kveller og og spartina. spartina. De De bliver bliver senere senere afløst afløst af af annelannelgræs græs –– grundlaget grundlaget for for de de mange, mange, græssende græssende får. får.

18. Stagebjerg (N 55° 06,143’ E 8° 31,762’) Bænken står på toppen af Stagebjerg. Herfra er der udsigt over det sydlige Rømø med de åbne, græssede marker, de karakteristiske rømøgårde og Vråby Plantage. I 1920’erne begyndte staten at etablere plantager på Rømø for at dæmpe sandflugten. Indtil da var øen næsten træløs, så heroppefra kunne man se både Vadehavet og Vesterhavet. Under anden verdenskrig lå den tyske radarstation ’Ruxendorf’ her, og hele toppen af Stagebjerg er én stor betonbunker, der nogle steder stikker frem af sandet.

Gravet

3,603') ,603') ge, e, der der err havhavggelse ggelse

4,350') ,350')

Juvre Dyb

Bollert Lå

8. 8. Rømødæmningen Rømødæmningen (N (N 55° 55° 09,145' 09,145' EE 8° 8° 33,472') 33,472') Bænken Bænken står står på på ydersiden ydersiden af af diget diget –– lige lige syd syd for for dæmningen. dæmningen. Den Den knap knap 10 10 km km lange lange dæmning dæmning stod stod færdig færdig ii 1948. 1948. BegrundelBegrundelsen sen for for bygning bygning af af dæmningen dæmningen var var først først og og fremmest fremmest ønsket ønsket om om indvinding indvinding af af ny ny marsk, marsk, men men også også som som led led ii indsatsen indsatsen mod mod den den store store arbejdsløshed arbejdsløshed ii 1930’erne. 1930’erne. Langs Langs dæmningen dæmningen blev blev der der derfor derfor anlagt anlagt slikgårde slikgårde og og gravet gravet grøblerender, grøblerender, som som skulle skulle fremme fremme dannelsen dannelsen af af marsk. marsk. Slikgårde Slikgårde er er store store indhegninger indhegninger på på vaden, vaden, og og de de består består af af faskinrækker faskinrækker (dobbelte (dobbelte Sandstrand og klitter ved Vadehavet (bænk nr. 22) pælerækker, pælerækker, hvorimellem hvorimellem der der lægges lægges granris). granris). Slikgårde Slikgårde skaber skaber ro ro ii 22. Klitter og vadehav (N 55° 06,442’ E 8° 33,187’) tidevandet, tidevandet, så så dets dets indhold indhold af af slik slik (finkornet materiale) materiale) aflejres. aflejres. IndIndMan (finkornet kommer til bænken ad Østerhedevej, gennem sommerhusområdet. Gå – eller tag cyklen – forbi skiltet med ’Uvedkommende vindingen vindingen af land land langs langs dæmningen dæmningen ophørte 1993, og dannelsen af kørsel og ophørte ridning forbudt’iitil1993, vejen enderog ved dannelsen nr. 46 og følg stien af 16. Redningsstationen i Kirkeby af (N 55° 06,661' E 8° 32,513') ned mod Vadehavet. Bænken står i kanten af klitten, der nedbrydes Bænken står bag Kirkeby Redningsstation. Den er opført i 1886 i marsk marsk– blev blev herefter herefter overladt til tilså ’naturens ’naturens egne kræfter’. kræfter’. De De nøgne nøgne kraftigt, at bænken egne er blevet flyttet flere gange for at undgå, at øens tyske tid (1864-1920) med et udkigstårn, hvorfra overladt redningsden falder i havet. folk kunne holde udkik over Vesterhavet. På den tid var der frit faskinpæle faskinpæle ude ude på på vaden vaden er er de de synlige synlige rester rester fra fra denne denne indsats. indsats. Mod syd kigger man til det fredede Borrebjerg, der er en anlagt udsyn, da der endnu ikke var træer på øen. Efter havnens åbning i

Bænk nr. 13

1964, blev der bygget en ny redningsstation i Havneby, og de fredede bygninger blev i 1968 indrettet som base for Rømø Frivillige Brandværn.

08-09-2014 10:17:35

Slikgårde Slikgårde ved ved Rømødæmningen Rømødæmningen 9. 9. Turismen Turismen ved ved Lakolk Lakolk (N (N 55° 55° 08,325' 08,325' EE 8° 8° 29,312') 29,312') Bænken Bænken findes findes lettest lettest ved ved at at gå gå ned ned ad ad asfaltvejen asfaltvejen med med skiltet skiltet 'Til 'Til Stranden', Stranden', ved ved siden siden af af Hotel Hotel Lakolk. Lakolk. Den Den står står ii en en klitrække, klitrække, blæst blæst op op ii første første halvdel halvdel af af 1900-tallet. 1900-tallet. Sidenhen Sidenhen er er to to klitrækker klitrækker blæst blæst op op vest vest for. for. II 1898 1898 holdt holdt turismen turismen sit sit indtog indtog på på Rømø, Rømø, hvor hvor pastor pastor Jakobsen Jakobsen fra fra Skærbæk Skærbæk bl.a. bl.a. lod lod 'Seebad 'Seebad Lakolk' Lakolk' opføre opføre (i(i dag dag Hotel Hotel Lakolk Lakolk –– efter efter en en brand) brand) samt samt 10 10 små små blokhuse blokhuse ii nordisk nordisk stil. stil. Et Et par par af af de de originale originale huse huse er er stadig stadig bevaret. bevaret. Man Man kan kan fortsætte fortsætte ad ad stien stien til til Vesterhavet. Vesterhavet. Hvor Hvor den den møder møder stranstranden, den, ses ses stadigvæk stadigvæk rester rester af af pælerækken, pælerækken, der der bar bar en en gangbro gangbro fra fra ’Seebad ’Seebad Lakolk’ Lakolk’ til til spisestedet spisestedet ’Strandhalle’ ’Strandhalle’ –– helt helt ude ude ved ved vandvandkanten. kanten. Et Et af af Lakolks Lakolks renoverede renoverede sommerhuse sommerhuse fra fra pastor pastor Jakobsens Jakobsens tid tid

Lakolk Sø

Småfolksv ej Land Dyb

Juvre Dyb

Klitbjerg Lå Bollert Lå

Gl. Bollert Lå

Bollert Lå

Trappe Lå

natninger om året. I 2005 blev det historiske hotel revet ned for at

plante i 1800-tallet fra den russiske halvø Kamtjatka, Fra haverne har den spredt sig ud i ´naturen´, og den har fået stor succes langs de danske kyster, hvor den fortrænger den oprindelige vegetation. Naturstyrelsen har indledt en kampagne for at begrænse hybenrosens udbredelse.

10. Den fredede hede på midtøen (N 55° 08,514' E 8° 31,936') I det skarpe(Recycling) sving på Ivitutvej går en lille sti ud i heden. Hvis man 17. Kromose Strand (N 55° 06,766’ E 8° 33,306’) Bænken står godt skjult bag hybenroserne nede ved kysten. Der er 11. Kongsmarkfølger – turismensden første år (N 55° 08,081'meter, E 8° 32,967') ca. 200 kommer man til bænken – med lidt besvær et hul i granhækken, hvor Kromosevej svinger mod nord. Følg den Lige overfor bænken byggede pastor Jacobsen i 1898 det første lille sti derfra ned til bænken ved Vadehavet. Rømø er her, som flere hotel på Rømø,på ’Hotelgrund Römerhof’. af Her modtog man gæsterne fra tilgroning14 og forsumpning. Belønningen er en meget andre steder på østkysten, under nedbrydning, idet højvandet æder færgen (bænk nr. 12), og her steg man også på hestesporvognen, sig ind i klitsandet og skaber de lave skrænter. som førte tværs smuk over øen til udsigt Lakolk (bænkover nr. 9). den store, fredede hede. Hybenrosen er en såkaldt invasiv art, der blev indført som prydI 1898 besøgte 200 gæster Rømø. I dag er der 1,2 millioner over-

11. Kongsmark – turismens første år (N 55° 08,081' E 8° 32,967') Lige overfor bænken byggede pastor Jacobsen i 1898 det første Spidsbjerg 18. Stagebjerg (N 55° 06,143’ E 8° 31,762’) hotel på Rømø, ’Hotel Römerhof’. Her modtog man gæsterne fra 19 m Bænken står på toppen af Stagebjerg. Herfra er der udsigt over det 17 sydlige Rømø med de åbne, græssede marker, de karakteristiske færgen (bænk nr. 12), og her steg man også på hestesporvognen, K r omosevej rømøgårde og Vråby Plantage. I 1920’erne begyndte staten at etabND 15 lere plantager på Rømø for at dæmpe sandflugten. Indtil da var øen Kirke som førte tværs over øenKIRKEBY til Lakolk (bænk nr. 9). næsten træløs, så heroppefra kunne man se både Vadehavet og Vesterhavet. 16 I 1898 besøgte 200 gæster Rømø. I dag er der 1,2 millioner overRedningsstation Under anden verdenskrig lå den tyske radarstation ’Ruxendorf’ her, og hele toppen af Stagebjerg er én stor betonbunker, der nogle natninger om året. I 2005 blev steder detstikker historiske hotel revet ned for at frem af sandet. Hestebanen vedgøre landingsbroen ved Kongsmark plads til ferieboliger, der 19.i Hede dagog tager udsigten fra bænken til vadehav (N 55° 05,583’ E 8° 33,507’) 21 Bænken står på et lille hedestykke, som Venner af Rømøs Natur har 12. Det gamle færgested (N 55° 07,995' E 8° 33,077') GrFra sVadehavet. vFærgevej am ej er der et kik til Vadehavet. Indtil dæmm arpåkGl. lejet for at give publikum adgang til området. bænken Fra bænken er der i klart vejr en smuk udsigt over Vadehavet til ningen blev taget i brug, lagde færgen fra fastlandet til ved en lang Indtil 1936 løb landevejen til Havneby ad Gl. Færgevej – overfor 22 18 Ballum, der ligger højt på kanten af Hjerpsted Bakkeø. Derfra har anløbsbro. Den lå lidt nord for den lille sti, ned til Vadehavet, melVRÅBY PLANTAGE bønder i bronzealderen kigget over mod datidens Rømø: en aflang, lem ferieboligerne og den moderne villa. Dengang sydede området Borrebjerg bænken. Stagebjerg nøgen sandbanke, der knap stak op af vandet – 10 km ude. I slutaf havneliv. Indtil 1936 løb landevejen til Havneby ad Gl. Færgevej – overfor bænken.

Bløde Lå

JUV RE

Gravet

Hav neby vej

Juvre Dyb

KONGSMARK

S A ND JUVRE ENGE

Hvalbenshegn

5 7

Råbjergvej

Tagholm s

y Vråb

er gv ej

Sønderstrand

TVISMARK

Storm Engene

Råbjergvej

Skinnevej

folksvej

H av n e b y

Blå Dyb

Drej Lå

Naturcenter Tønnisgård Klitten Banan Stal Gab

10 0

1 km

Rømø-foldr-bænke B0.indd 2

1 km

11 12

5 km

Lyn gv ej e Fra n nk e l

KONGSMARK

t ige

Juv

HAVNEBY

Søn Vestergade der byv ej

ej ndv stra er d øn

Strandsejlerområde

rre

Engvej

MØLBY

Sønderbyvej

Dy sse

SkovfogedNø

gdalsvej bolig

NØRRE TVISMARK

ØSTERBY

vej

L an

vej me

5 7 20

Kitebuggyområde

KIRKEBY

Borrebjerg

Stagebjerg 18 m

erg ebj v Stag

Ri m

ge tdi Kli

19 m

sevej

TOFTUM 18 22 VRÅBY PLANTAGE Sønderstrand Gramm arksvej

HAVSAND Høstbjerg

TVISMARK PLANTAGE

Hav neby vej

j erve

Vest

BOLILMARK

Kromo

e di g

gdalsvej

MØLBY

er gv ej

Søn Vestergade der byv ej

14. Hviddal Sø (N 55° 07.446' E 8° 32.773') Følg ’rød rute’ fra P-pladsen ved Havnebyvej til bænken. Hviddal Sø er gravet som branddam i 1980. Med sin lyse sandbred og beliggenhed i den smukke Kirkeby Plantage er søen et dejligt udflugtsmål. Man kan være heldig at finde den lille kødædende plante soldug – nyd den, men pluk den ikke. Soldug er logo for Venner af Rømøs Natur.

14 2 Kitebuggyområde

Kommandørgården 16 Redningsstation og Toftum Skole

Havsand Lå

KIRKEBY PLANTAGE

R L A N D Museum: 15 Kirke

P.J.Manøvej

Politi

3 4

Juvrev

AN D

KONGSMARK

Spidsbjerg 19 m

ydig

keb

Kir

11 12

Hvalbenshegn

L an

20. Sønderstrand

(N 55° 04,913’ E 8° 31,263’)

Bænken står på toppen af et gammelt klitdige ovenfor P-pladsen. Lyn gv I klart vejr er der et storslået udsyn over den 4 km brede SønderNør eje strand, og i horisonten mod sydvest ses den tyske ø Sild. Stranden re F højsande, der ikke overskylles af det daglige højvande, ran nermenet såkaldt kun ved ekstraordinære højvander i forbindelse med vestlig kel

13. Et lille stykke hede (N 55° 08,017' E 8° 32,360') Nyd synet af det lille stykke hede og de fine rømøgårde på Prilen. Skovfog Skinnevej, hvor man i Nord for bænken krydses Råbjergvej af Gl. ed bolig perioden 1898-1940 transporterede turisterne i hestetrukken sporvogn fra anløbsbroen i Kongsmark til ’destination Lakolk’. Gl. Skinnevejs lange, lige forløb tværs over Rømø er en fin, 2 km lang gåtur over de udstrakte, fredede hedeområder til Lakolk. Den vestligste ende af vejen, ved Lakolk Sø, er lukket på grund af fredning i fuglenes yngletid (1. marts - 31. aug.).

Dy sse

Genbrugsplads (Recycling)

Klitbjerg Lå

Tha d S eØsvNeD j E Slagtebænken

vej me

JUVRE

Ri m

Småfolksv ej

Esbjerg Sø

Naturcenter Tønnisgård

Lakolk Sø

Redningsstation

TVISMARK

e vr Ju

Skinnevej

tdi

1 HAVSAND 10

LAKOLK

Bilfrit område

Kli

avsvej Vesterh

Adgang for budt 1.3 - 31.8

Rømød æmning en

NØRRE TVISMARK

v ej

Havsand Lå

ningen af jernalderen, eller i begyndelsen af vikingetiden, begyndte de klitter, bænken står på, at blæse op. Man formoder, at de første mennesker slog sig ned på Rømø i slutningen af vikingetiden.

ØSTERBY

blev bygget, er her aflejret ca. 1 meter blødt slik, der medfører den store forsumpning.

vej

8 JUVRE ENGE TVISMARK PLANTAGE

red

Det smalle marskområde 18 m mellem bænken og Vadehavet er ved at

v Det er et resultat af, at dæmningen afskar den gamle bjetilrigtagrør. egro g sejlbare pril mod nord. I løbet af de godt 60 år siden dæmningen a t S

Høstbjerg 19 m

y Vråb

område

TOFTUM

BOLILMARK

Engvej

erve

Bløde Lå

P.J.Manøvej

Juvrev

NØRRELA ND

Mærskhjørn Lå

Museum: Kommandørgården og Toftum Skole

Vest

a d esvej

Bilfrit område

3 ydig Trappe Lå ir4 keb K Th

Bilfrit område

Tagholm s

JUVRE

Redningsstation

Sønderbyvej

e vr Ju

Hvid Lå

v ej

Slagtebænken

Gl. Bollert Lå

S A N DWindsurfer-

Juv

red ige

S Ø N D E1 R L A

Esbjerg Sø

10. Den fredede hede på midtøen (N 55° 08,514' E 8° 31,936') Politi I det skarpe sving på Ivitutvej går en lille sti ud i heden. Hvis man følger den ca. 200 meter, kommer man til bænken – med lidt besvær på grund af tilgroning og forsumpning. Belønningen er en meget Genbrugsplads smuk udsigt over den store, fredede hede.

gøre plads til ferieboliger, der i dag tager udsigten fra bænken til KIRKEBY PLANTAGE Vadehavet.

Hvid Lå

Skorstenenes Lå

Råbj

LAKOLK

Bilfrit område

kuling og storm. Klitdiget blev påbegyndt i 1867 som en dobbelt pælerække med kvas imellem. Dette skulle forhindre sandflugt indover de lave strandenge bagved. Tilplantning med hjelme fremmede aflejringen af sand, så diget voksede til dets nuværende højde. I 1926 blev klit-

HAVNEBY

diget suppleret med et klægdige mod øst indtil klitrækken i den

nordlige ende. Mod syd blev det forlænget med Havneby Dige til ej ndv Havneby. Dermed blev stormfloderne afskåret for at skylle ind over stra gamle strandeng bag klitdiget og marsken mod syd. r e Hestebanen ved landingsbroen den Her er Kongsmark der i dag anlagt golfbane! d ved n ø

Storm Engene

21. Sandstrand ved Vadehavet

(N 55° 06.446’ E 8° 33.179’)

kommer til bænken ad Chresten Krommersvej, til vejen en12. Det gamle færgested et Man 55°Fortsæt 07,995' E skiltet 8° 33,077') der i to private(N indkørsler. ad stien med ’Gangsti til g i Vadehavet’ til vadehavskysten, og følg kysten ca. 100 meter mod d y b Fra bænken på Gl. HFærgevej er nord. derDeetgamle kik tilherVadehavet. Indtil dæmklitter står stejlt ned mod Vadehavet. av n e Sydpå ses Havneby Havn stikke ’næsen’ frem fra kysten. HavSignaturfoklaring ningen blev taget i brug, lagde nen færgen til ved en lang blev indvietfra 1964.fastlandet Tidligere sejlede skibene ved højvande ind til kysten, og ved lavvande kunne man med hestevogn køre ud på anløbsbro. Den lå lidt nord for vaderne den lille ned tilblevVadehavet, melog hente sti, varer o.a. I 1898 der bygget en landingsOffentlig vej bro ved Kongsmark (bænk nr. 12) til dampfærgen, der sejlede fra Blå Dyb og den moderne lem ferieboligerne villa. Dengang sydede området Brohovedet på fastlandet – lige nord for Rømødæmningen. Sti, privat vejEfter at Rømø-dæmningen stod færdig, blev landingsbroen i Kongsmark Strandsejler- af havneliv. fjernet, og Rømø var igen uden anlægRidesti for skibe, indtil havnen i område Havneby blev bygget. Det smalle marskområde mellem bænken og Vadehavet er ved at Dige Bænk nr. 13 gro til i tagrør. Det er et resultat af, at dæmningen afskar den gamle Statsejet skov 15. Sct. Clemens Kirke (N 55° 06,805' E 8° 32,608') sejlbare nord. I løbet af de godt 60 år siden dæmningen Rømøs kirke, omtalt første Drej gangpril i Lå 1514, mod blev indviet til søfartens Privatejet skov helgen Sankt Clemens. Den gotiske kirke fra middelalderen er omblev bygget, hertilbage aflejret medfører den bygget og udvidet flere gange, så der ikkeer er meget af den ca. 1 meter blødt slik, der Hede, klit oprindelige kirke. Den første tilbygning fra 1626 blev foranlediget store forsumpning. af Chr. IV, og under hvalfangertidens velstand i 1700-tallet blev Strandeng, mose

Rømød æ mnGab Stal ingen

der opført to tilbygninger, og skibet forlænget. Kirken er, med sine Klitten Banan 4 skibsmodeller og 15 personlige hattekroge over stolestaderne, et

Ager 13. Et lille stykke hede (N 55° 08,017' E 8° 32,360') Sandstrand Nyd synet af det lille stykke hede og de fine rømøgårde på Prilen. Sø, hav Nord for bænken krydses Råbjergvej af Gl. Skinnevej, hvor man i Bebygget område perioden 1898-1940 transporterede turisterne i hestetrukken sporBilfrit Sandstrand og klitter ved Vadehavet (bænk nr. 22) område vogn fra anløbsbroen i Kongsmark til ’destination Lakolk’. 22. Klitter og vadehav (NAdgang 55° 06,442’ Eforbudt 8° 33,187’) Gl. Skinnevejs lange, lige forløb tværs Rømø ersommerhusomen fin, 2 Man kommer til bænkenover ad Østerhedevej, gennem Hundeskov rådet. Gå – eller tag cyklen – forbi skiltet med ’Uvedkommende km lang overE 8°de32,513') udstrakte, hedeområder kørselfredede og ridning forbudt’ til vejen ender ved nr. til 46 ogLakolk. følg stien 16. Redningsstationen i Kirkebygåtur (N 55° 06,661' Parkering ned mod Vadehavet. Bænken står i kanten af klitten, der nedbrydes Bænken står bag Kirkeby Redningsstation. Den er opført i 1886 i Den vestligste ende vejen, ved Lakolk erflyttet lukket påfor grund så kraftigt, at bænkenSø, er blevet flere gange at undgå, at af øens tyske tid (1864-1920) – med et udkigstårn, hvorfraaf redningsGul rute den falder i havet. folk kunne holde udkik over Vesterhavet. På den tid var der frit fredning i fuglenes yngletid (1. marts 31. aug.). Mod syd kigger man til det fredede Borrebjerg, der er en anlagt udsyn, da der endnu ikke var træer på øen. Efter havnens åbning i forhøjning ude i marsken. Der hersker tvivl om rute Borrebjergs oprin1964, blev der bygget en ny redningsstation i Havneby, og de freRød besøg værd. Ved kirkegårdsmurens nordside er opsat 35 gravsten fra tidligere grave. Den danske præst, der kom til Rømø efter genforeningen i 1920, fandt dem liggende i en bunke udenfor kirkegården. Han lagde de bedste i en halvcirkel inde på kirkegården, og hans efterfølger fik stillet stenene op ad muren, så frost og forvitring ikke kunne ødelægge dem. Mange af gravstenene er fra hvalfangertiden, opsat over kommandører, der selv bragte stenene hjem fra Holland og Tyskland. Inskriptionerne kan stadig læses på de fleste af dem. Og på flere sten er årstallet, hvor kommandøren døde, blankt, fordi der ikke var en lokal stenhugger til at sætte det ind.

5 km

dede bygninger blev i 1968 indrettet som base for Rømø Frivillige Brandværn.

Politi

delse, men der er sandsynligvis tale om en borg fra 1300-tallet. Udgravninger i slutningen af 1800-tallet har vist rester af stenbyggeri.

siden Sø af bænken står ’Margrethe Egen’, der blev plantet i 14.Ved Hviddal (N 55° 07.446' E 8° 32.773') anledning af Dronning Margrethes 50 års fødselsdag i 1990 – med Følg ’rød rute’ fra P-pladsen ved Havnebyvej til bænken. ønsket om,Sø at den måtte som ’levebranddam længere end til næste Hviddal er gravet i 1980. Medårtusindskifte’. sin lyse sandDet ønske er er gået i den opfyldelse! bred og beliggenhed smukke Kirkeby Plantage er søen et dejligt udflugtsmål. Man kan være heldig at finde den lille kødædende 17. Kromose (N 55° 8° logo 33,306’) plante soldug Strand – nyd den, men pluk den ikke.06,766’ SoldugE er for Bænkenafstår godtNatur. skjult bag hybenroserne nede ved kysten. Der er Venner Rømøs et hul i granhækken, hvor Kromosevej svinger mod nord. Følg den lille sti derfra ned til bænken ved Vadehavet. Rømø er her, som flere andre steder på østkysten, under nedbrydning, idet højvandet æder sig ind i klitsandet og skaber de lave skrænter. Hybenrosen er en såkaldt invasiv art, der blev indført som prydplante i 1800-tallet fra den russiske halvø Kamtjatka, Fra haverne har den spredt sig ud i ´naturen´, og den har fået stor succes langs de danske kyster, hvor den fortrænger den oprindelige vegetation. Naturstyrelsen har indledt en kampagne for at begrænse hybenrosens udbredelse. 18. Stagebjerg (N 55° 06,143’ E 8° 31,762’) Bænken står på toppen af Stagebjerg. Herfra er der udsigt over det sydlige Rømø med de åbne, græssede marker, de karakteristiske rømøgårde og Vråby Plantage. I 1920’erne begyndte staten at etabBænk nr. 13 på Rømø for at dæmpe sandflugten. Indtil da var øen lere plantager næsten så Kirke heroppefra kunne man Vadehavet og Ve15. Sct. træløs, Clemens (N se 55°både 06,805' E 8° 32,608') sterhavet. Rømøs kirke, omtalt første gang i 1514, blev indviet til søfartens Under anden verdenskrig lå den kirke tyske fra radarstation ’Ruxendorf’ helgen Sankt Clemens. Den gotiske middelalderen er omher, og og heleudvidet toppenflere af Stagebjerg storerbetonbunker, derafnogle bygget gange, så er derénikke meget tilbage den steder stikker fremDen af sandet. oprindelige kirke. første tilbygning fra 1626 blev foranlediget af Chr. IV, og under hvalfangertidens velstand i 1700-tallet blev 19. opført Hede og vadehav (N 55° 05,583’ 8°med 33,507’) der to tilbygninger, og skibet forlænget. KirkenEer, sine står på et som Venner af Rømøs Natur har 4Bænken skibsmodeller oglille 15 hedestykke, personlige hattekroge over stolestaderne, et lejet for at give publikum adgang til området. besøg værd. Fra bænken er der i klart vejr enersmuk over Vadehavet til Ved kirkegårdsmurens nordside opsatudsigt 35 gravsten fra tidligere Ballum,Den derdanske ligger højt på der kanten Hjerpsted Bakkeø. Derfra har grave. præst, komaf til Rømø efter genforeningen bronzealderen kigget over mod udenfor datidenskirkegården. Rømø: en aflang, ibønder 1920, ifandt dem liggende i en bunke Han nøgende sandbanke, knap stakinde op på af vandet – 10 km slutlagde bedste i ender halvcirkel kirkegården, og ude. hans Iefterningenfik af jernalderen, eller begyndelsen vikingetiden, begyndte følger stillet stenene opi ad muren, såaffrost og forvitring ikke de klitter, bænken står på, at blæse op. kunne ødelægge dem. Man formoder, at de første slog sigopsat ned over på Rømø Mange af gravstenene er framennesker hvalfangertiden, kom-i slutningen der af vikingetiden. mandører, selv bragte stenene hjem fra Holland og Tyskland. Inskriptionerne kan stadig læses på de fleste af dem. Og på flere 20. Sønderstrand (N 55° 04,913’ 8° 31,263’) sten er årstallet, hvor kommandøren døde, blankt, fordiEder ikke var Bænken står på toppen et gammelt en lokal stenhugger til ataf sætte det ind. klitdige ovenfor P-pladsen. I klart vejr er der et storslået udsyn over den 4 km brede Sønderstrand, og i horisonten mod sydvest ses ø Sild. 16. Redningsstationen i Kirkeby (Nden 55°tyske 06,661' E 8° Stranden 32,513') er et såkaldt højsande, der ikke overskylles af det daglige højvande, Bænken står bag Kirkeby Redningsstation. Den er opført i 1886 i men tyske kun ved ekstraordinære højvander i forbindelse med vestlig øens tid (1864-1920) – med et udkigstårn, hvorfra redningskuling og storm. folk kunne holde udkik over Vesterhavet. På den tid var der frit Klitdiget blev påbegyndt en dobbelt pælerække medi udsyn, da der endnu ikke vari 1867 træer som på øen. Efter havnens åbning kvas imellem. Dette skulle forhindre sandflugt indover 1964, blev der bygget en ny redningsstation i Havneby, og de de lave frestrandenge bagved. medsom hjelme dede bygninger blevTilplantning i 1968 indrettet basefremmede for Rømøaflejringen Frivillige af sand, så diget voksede til dets nuværende højde. I 1926 blev klitBrandværn.

08-09-2014 10:17:35

14. Hviddal Sø

(N 55° 07.446' E 8° 32.773')

diget suppleret med et klægdige mod øst indtil klitrækken i den

d n H d

2 M d V n

n t v b B a f H

2 M r k n s d

f d g

Råbj

olksvej

af sand, så diget voksede til dets nuværende højde. I 1926 blev klit-

KONGSMARK Politi

10. Den fredede hede på midtøen (N 55° 08,514' E 8° 31,936') Genbrugsplads I det skarpe(Recycling) sving på Ivitutvej går en lille sti ud i heden. Hvis man følger den ca. 200 meter, kommer man til bænken – med lidt besvær på grund af tilgroning14 og forsumpning. Belønningen er en meget smuk udsigt over den store, fredede hede. Land Dyb

Juvre Dyb

Bollert Lå

Gl. Bollert Lå

Hvid Lå

Hav neby vej

KIRKEBY PLANTAGE

Skorstenenes Lå

11. Kongsmark – turismens første år (N 55° 08,081' E 8° 32,967') Lige overfor Jbænken pastor Jacobsen i 1898 det første U V R E Sbyggede A ND Spidsbjerg hotel på Rømø, ’Hotel Römerhof’. Her modtogJUVRE manENGE gæsterne fra 19 m 17 færgen (bænk nr. 12), og her steg man også på hestesporvognen, K r omosevej N D 15 Kirke som førte tværs over øenKIRKEBY til Lakolk (bænk nr. 9).1 16 I 1898 besøgte 200 gæster Rømø. I dag er der 1,2 millioner overRedningsstation natninger om året. I 2005 blev det historiske hotel revet ned for at JUVRE gøre plads til ferieboliger, der i dag tager udsigten fra2 bænken til 3 21 Thadesve 4 Gramm arksVadehavet. vej j Indtil til Havneby ad Gl. Færgevej – overfor 22 18 1936N ØløbR Rlandevejen P.J.Manøvej TOFTUM VRÅBY PLANTAGE EBorrebje L A N Drg bænken. Stagebjerg Bløde Lå

Tagholm s

e vr Ju

v ej

Juv

red ige

Gravet

Trappe Lå

Hvalbenshegn

erve

Redningsstation

Vest

BOLILMARK

y Vråb

e Stag

Høstbjerg 19 m

vej

6 ØSTERBY TVISMARK PLANTAGE

Lakolk Sø

NØRRE TVISMARK

Skinnevej

Naturcenter Tønnisgård

HAVNEBY

Søn VesSmtåeforlkgsvaej de der byv ej

Rømød æmning en

TVISMARK

Råbjergvej

er gv ej

11 12 KONGSMARK

Politi

Genbrugsplads ej (Recycling) ndv Klitbjerg Lå a r t s r 14 de Hestebanen ved landingsbroen ved Kongsmark øn

KIRKEBY PLANTAGE

Esbjerg Sø

Hav neby vej

MØLBY LAKOLK

Bilfrit område

Adgang for budt 1.3 - 31.8

Engvej

vej me

Sønderbyvej

Ri m

Lyn vsvej gv SkovfogedNVøesterha L an ej e rre gdalsvej bolig Fra n nk e l

Dy sse

5 7

Juvrev

Mærskhjørn Lå

Windsurfer-18 m v bjergområde

Museum: Kommandørgården og Toftum Skole

Bilfrit område

Storm EngeneSpidsbjerg 12. Det gamle færgested (N 55° 07,995' E 8° 33,077') 19 met ig Kromo ej 17 d S Ø N D E R L A N D y 15 b Fra bænkenSlagtebænken på Gl. HFærgevej er der Kirke et kik tilsevKIRKEBY Vadehavet. Indtil dæmav n e 16 Redningsstation Signaturfoklaring Tagholm s

ydig

keb

Kir

Borrebjerg

Stagebjerg 18 m

vej

Sønderbyvej

Engvej

Skovfoged bolig

vej me

område

Ri m

Banan Klitten

y Vråb

Havsand Lå

ge tdi Kli

v ej

ningen blev taget i brug, lagde færgen fra fastlandet til ved en lang 21 til Vadehavet, anløbsbro. Den lå lidt nordGrafor lille sti, ned Offentlig vej melvej mm arksden 22 18 Blå Dyb VRÅBYmoderne PLANTAGE lem ferieboligerne og den villa. Dengang Sti, sydede privatområdet vej Strandsejler- af havneliv. jergv b e Stag Ridesti ØSTERBY område Lynog Vadehavet er ved at Det smalle marskområde mellem bænken gv Nør L an 19 Dige ej e re F gdalsvej ran n gro til i tagrør. Det er et resultat af, at dæmningen afskar den gamle kel Statsejet skov HAVSAND Dy s MØLBY s sejlbare siden dæmningen Drejpril Lå mod nord. I løbetebjeaf de godt 60 år HAVNEBY Privatejet skov rg ve Vestergad j Søblødt eslik, der medfører den blev bygget, er her aflejret20ca. 1 meter nd erb Hede, klit ej yve ndv j stra er store forsumpning. Kitebuggyd Strandeng, mose øn Bilfrit område

Storm Engene

Ager 13. Et lille stykke hede (N 55° 08,017' E 8° 32,360') Signaturfoklaring Sandstrand Offentlig vej Blå Dyb Nyd synet af det lille stykke hede og de fine rømøgårde på privatPrilen. vej Sønderstrand StrandsejlerSø, havSti, Ridesti område Nord for bænken krydses Råbjergvej af Gl. Skinnevej, hvor man i Dige Bebygget område Statsejet skov perioden 1898-1940 transporterede turisterne i hestetrukken sporDrej Lå Privatejet skov Bilfrit område Hede, klit vogn fra anløbsbroen i Kongsmark til ’destination Lakolk’. mose Banan Klitten AdgangStrandeng, forbudt Stal Gab Gl. Skinnevejs lange, lige forløb tværs over Rømø erAger en fin, 2 Sandstrand Hundeskov Sø, hav km lang gåtur over de udstrakte, fredede hedeområder til Lakolk. Bebygget område Parkering område Den vestligste ende af vejen, ved Lakolk Sø, er lukket påBilfrit grund af Adgang forbudt Gul rute Hundeskov fredning i fuglenes yngletid (1. marts - 31. aug.). Parkering Rød rute Gul rute H av n e b y

1 km

5 km

di g

Rød rute

Rømø-foldr-bænke B0.indd 2

14. Hviddal Sø

siden Sø af bænken står ’Margrethe Egen’, der blev plantet i 14.Ved Hviddal (N 55° 07.446' E 8° 32.773') anledning af Dronning Margrethes 50 års fødselsdag i 1990 – med Følg ’rød rute’ fra P-pladsen ved Havnebyvej til bænken. 17. Kromose Strand (N 55° 06,766’ E 8° 33,306’) Bænken står godt skjulttil bag hybenroserne nede ved kysten. Der er 11. Kongsmarkønsket – turismens første år (N 55° 08,081'måtte E 8° 32,967') om, at den ’leve længere end næste årtusindskifte’. Hviddal Sø er gravet som branddam i 1980. Med sin lyse sandet hul i granhækken, hvor Kromosevej svinger mod nord. Følg den Lige overfor bænken byggede pastor Jacobsen i 1898 det første lille sti derfra ned til bænken ved Vadehavet. Rømø er her, som flere hotel på Rømø, Det ’Hotel Römerhof’. Her modtog man gæsterne fra er er gået i den opfyldelse! bred ønske og beliggenhed smukke Kirkeby Plantage er søen et dejandre steder på østkysten, under nedbrydning, idet højvandet æder færgen (bænk nr. 12), og her steg man også på hestesporvognen, sig ind i klitsandet og skaber de lave skrænter. som førte tværs over øen til Lakolk (bænk nr. 9). ligt udflugtsmål. Man kan være heldig at finde den lille kødædende Hybenrosen er en såkaldt invasiv art, der blev indført som prydI 1898 besøgte 200 gæster Rømø. I dag er der 1,2 millioner overplante i 1800-tallet fra den russiske halvø Kamtjatka, Fra haverne natninger om året. I 2005 blev det historiskeStrand hotel revet ned for at 17. Kromose (N 55° 06,766’ E er 8° logo 33,306’) plante soldug – nyd den, men pluk den ikke. Soldug for har den spredt sig ud i ´naturen´, og den har fået stor succes langs gøre plads til ferieboliger, der i dag tager udsigten fra bænken til de danske kyster, hvor den fortrænger den oprindelige vegetation. Vadehavet. Bænkenafstår godtNatur. skjult bag hybenroserne nede ved kysten. Der er Venner Rømøs Naturstyrelsen har indledt en kampagne for at begrænse hybenIndtil 1936 løb landevejen til Havneby ad Gl. Færgevej – overfor rosens udbredelse. bænken. et hul i granhækken, hvor Kromosevej svinger mod nord. Følg den 18. Stagebjerg 55° her, 06,143’ Esom 8° 31,762’) lille sti derfra ned til bænken ved Vadehavet. Rømø(Ner flere Bænken står på toppen af Stagebjerg. Herfra er der udsigt over det sydlige Rømø med de åbne, græssede marker, de karakteristiske andre steder på østkysten, under nedbrydning, idet højvandet æder rømøgårde og Vråby Plantage. I 1920’erne begyndte staten at etabplantager på Rømø for at dæmpe sandflugten. Indtil da var øen sig ind i klitsandet og skaber delere lave skrænter. næsten træløs, så heroppefra kunne man se både Vadehavet og Vesterhavet. art, der blev indført som prydHybenrosen er en såkaldt invasiv Under anden verdenskrig lå den tyske radarstation ’Ruxendorf’ her, og helehalvø toppen af Stagebjerg er én stor betonbunker, der nogle plante i 1800-tallet fra den russiske Kamtjatka, Fra haverne steder stikker frem af sandet. Hestebanen ved har landingsbroen Kongsmarksig ud i ´naturen´, og den har fået stor succes langs den vedspredt 19. Hede og vadehav (N 55° 05,583’ E 8° 33,507’) Bænken står påden et lille hedestykke, som Venner af Rømøs Natur har 12. Det gamle færgested (N 55° 07,995' E 8° 33,077') de danske kyster, hvor den fortrænger oprindelige vegetation. lejet for at give publikum adgang til området. Fra bænken på Gl. Færgevej er der et kik til Vadehavet. Indtil dæmFra bænken er der i klart vejr at en smuk udsigt over Vadehavet til ningen blev taget i brug, lagde færgen fra fastlandethar til ved indledt en lang Naturstyrelsen enBallum, kampagne for begrænse hybender ligger højt på kanten af Hjerpsted Bakkeø. Derfra har anløbsbro. Den lå lidt nord for den lille sti, ned til Vadehavet, melbønder i bronzealderen kigget over mod datidens Rømø: en aflang, lem ferieboligerne og den moderne villa. Dengang sydede området rosens udbredelse. nøgen sandbanke, der knap stak op af vandet – 10 km ude. I slutaf havneliv. Det smalle marskområde mellem bænken og Vadehavet er ved at gro til i tagrør. Det er et resultat af, at dæmningen afskar den gamle sejlbare pril mod nord. I løbet af de godt 60 år siden dæmningen blev bygget, er her aflejret ca. 1 meter blødt slik, der medfører den store forsumpning.

18. Stagebjerg (N 55° 06,143’ E 8° 31,762’) Bænken står på toppen af Stagebjerg. Herfra er der(N 55° udsigt over det 20. Sønderstrand 04,913’ E 8° 31,263’) Bænken står på toppen af et gammelt klitdige ovenfor P-pladsen. 13. Et lille stykke hede (N 55° 08,017' E 8°de 32,360') sydlige Rømø med åbne, græssede marker, de karakteristiske I klart vejr er der et storslået udsyn over den 4 km brede SønderNyd synet af det lille stykke hede og de fine rømøgårde på Prilen. strand, og i horisonten mod sydvest ses den staten tyske ø Sild.at Stranden Nord for bænkenrømøgårde krydses Råbjergvej afog Gl. Skinnevej, hvor man i Vråby Plantage. I 1920’erne begyndte etaber et såkaldt højsande, der ikke overskylles af det daglige højvande, perioden 1898-1940 transporterede turisterne i hestetrukken sporBænk nr. 13 men kun ved ekstraordinære højvander i forbindelse med vestlig vogn fra anløbsbroen i Kongsmark til ’destination Lakolk’. lere plantager på Rømø for at dæmpe sandflugten. Indtil da var øen kuling og storm. Gl. Skinnevejs lange, lige forløb tværs over Rømø er en fin, 2 Klitdigetman blev påbegyndt i 1867 som en dobbelt pælerække km lang gåtur over de udstrakte, fredede hedeområder til Lakolk. næsten træløs, så heroppefra kunne Vadehavet ogmedVe15. Sct. Clemens Kirke (N se 55°både 06,805' E 8° 32,608') kvas imellem. Dette skulle forhindre sandflugt indover de lave Den vestligste ende af vejen, ved Lakolk Sø, er lukket på grund af strandenge bagved. Tilplantning med hjelme fremmede aflejringen fredning i fuglenes yngletid (1. marts - 31. aug.). sterhavet. Rømøs kirke, omtalt første gang i 1514, blev indviet til søfartens af sand, så diget voksede til dets nuværende højde. I 1926 blev klitUnder anden verdenskrig lå den kirke tyske fra radarstation ’Ruxendorf’ helgen Sankt Clemens. Den gotiske middelalderen er omher, og og heleudvidet Stagebjerg stor derafnogle gange, diget så er derénikke erbetonbunker, meget den suppleret med et klægdige mod øst tilbage indtil klitrækken i den 14. Hviddal Søbygget (Ntoppen 55° 07.446' flere E af 8° 32.773') nordlige ende. Mod syd blev det forlænget med Havneby Dige til Følg ’rød rute’ fra P-pladsen ved Havnebyvej til bænken. steder stikker frem af sandet. oprindelige kirke. Den første tilbygning fra 1626 blev foranlediget Havneby. Dermed blev stormfloderne afskåret for at skylle ind over Hviddal Sø er gravet som branddam i 1980. Med sin lyse sandden gamle strandeng bag klitdiget og marsken mod syd. bred og beliggenhed i den smukke Kirkeby Plantage er søen et dejhvalfangertidens Her er der i dagvelstand anlagt golfbane! i 1700-tallet blev ligt udflugtsmål.af ManChr. kan være IV, heldig atog finde under den lille kødædende plante soldug – nyd den, men pluk den ikke. Soldug er logo for 19. Hede og vadehav (N 05,583’ 8°med der forlænget. Kirken er, sine 21. Sandstrand ved 55° Vadehavet (N 55°E 06.446’ E33,507’) 8° 33.179’) Venner af Rømøs Natur.opført to tilbygninger, og skibet Man kommer til bænken ad Chresten Krommersvej, til vejen enstår på et somindkørsler. Venner afad Rømøs Natur har 4Bænken skibsmodeller oglille 15 hedestykke, personlige hattekroge over stolestaderne, et der i to private Fortsæt stien med skiltet ’Gangsti til Vadehavet’ til vadehavskysten, og følg kysten ca. 100 meter mod lejet for at give publikum adgang tilgamle området. besøg værd. nord. De klitter her står stejlt ned mod Vadehavet. ses Havneby Havn stikke ’næsen’ frem fra kysten. HavFra bænken er der i klart vejrnenSydpå en smuk over Vadehavet Ved kirkegårdsmurens nordside erindviet opsat 35 gravsten fra tidligere blev 1964.udsigt Tidligere sejlede skibene ved højvande ind til til kysten, og ved lavvande kunne man med hestevogn køre ud på Ballum,Den derdanske ligger højt på der kanten Hjerpsted Bakkeø. Derfra har grave. præst, komafogtil efter genforeningen vaderne henteRømø varer o.a. I 1898 blev der bygget en landingsbro ved Kongsmark (bænk nr. 12) til dampfærgen, der sejlede fra bronzealderen kigget over mod datidens Rømø: en aflang, ibønder 1920, ifandt dem liggende i en bunke udenfor kirkegården. Han Brohovedet på fastlandet – lige nord for Rømødæmningen. Efter at Rømø-dæmningen stod færdig, blev landingsbroen i Kongsmark nøgende sandbanke, knap stak opogpå af –anlæg 10 forkm Iefterslutlagde bedste i ender halvcirkel inde kirkegården, og hans fjernet, Rømøvandet var igen uden skibe,ude. indtil havnen i Havneby blev bygget. ningenfik af jernalderen, eller begyndelsen vikingetiden, begyndte følger stillet stenene opi ad muren, såaffrost og forvitring ikke Bænk nr. 13 kunne de klitter, bænken står på, at blæse op. ødelægge dem. 15. Sct. Clemens Kirke (N 55° 06,805' E 8° 32,608') formoder, de første slog sigopsat ned over på Rømø Mange af blev gravstenene er framennesker hvalfangertiden, kom-i Rømøs kirke, omtaltMan første gang i 1514, indvietat til søfartens helgen Sankt Clemens. Den gotiske kirke fra middelalderen er omslutningen af mandører, bragte bygget og udvidet flere gange, så derder ikke vikingetiden. erselv meget tilbage af den stenene hjem fra Holland og Tyskland. oprindelige kirke. Den første tilbygning fra 1626 blev foranlediget stadig af Chr. IV, og Inskriptionerne under hvalfangertidens velstandkan i 1700-tallet blev læses på de fleste af dem. Og på flere der opført to tilbygninger, og skibet forlænget. Kirken er, med sine 20. Sønderstrand (N 55° 04,913’ 8° 31,263’) sten er årstallet, hvor kommandøren døde, blankt, fordiEder ikke var 4 skibsmodeller og 15 personlige hattekroge over stolestaderne, et besøg værd. Bænken står toppen et gammelt en lokal stenhugger tiltidligere ataf sætte det ind. klitdige ovenfor P-pladsen. Ved kirkegårdsmurens nordside er opsat på 35 gravsten fra grave. Den danske præst, der kom til Rømø efter genforeningen I klart vejr er der et storslået udsyn over den 4 km brede Sønderi 1920, fandt dem liggende i en bunke udenfor kirkegården. Han lagde de bedste i en halvcirkel inde på kirkegården, og hans efterstrand, i såhorisonten mod sydvest ses ø Sild. Redningsstationen i Kirkeby (Nden 55°tyske 06,661' E 8° Stranden 32,513') følger fik stillet16. stenene op adog muren, frost og forvitring ikke kunne ødelægge dem. er et såkaldt højsande, der ikke overskylles af det daglige højvande, Bænken står bag opsat Kirkeby Mange af gravstenene er fra hvalfangertiden, over kom- Redningsstation. Den er opført i 1886 i Sandstrand og klitter ved Vadehavet (bænk nr. 22) mandører, der selv bragte stenene hjem fra Holland og Tyskland. men kun ekstraordinære højvander i forbindelse med vestlig tid – med et udkigstårn, hvorfra redningsInskriptionerne øens kan stadigtyske læses påved de fleste(1864-1920) af dem. Og på flere 22. Klitter og vadehav (N 55° 06,442’ E 8° 33,187’) sten er årstallet, hvor kommandøren døde, blankt, fordi der ikke var kuling og storm. folk kunne holde udkik over Vesterhavet. den tid var der frit Man kommer til bænken På ad Østerhedevej, gennem sommerhusomen lokal stenhugger til at sætte det ind. rådet. Gå – eller tag cyklen – forbi skiltet med ’Uvedkommende Klitdiget påbegyndt i 1867 en dobbelt pælerække medi udsyn, da der træer på øen. Efter havnens åbning kørsel ogsom ridning forbudt’ til vejen ender ved nr. 46 og følg stien 16. Redningsstationen i Kirkeby (Nblev 55°endnu 06,661' E 8°ikke 32,513') var ned mod Vadehavet. Bænken står i kanten af klitten, der nedbrydes Bænken står bag Kirkeby Redningsstation. Den er opført i 1886 i kvas imellem. Dette skulle forhindre sandflugt 1964, der bygget en ny redningsstation i Havneby, ogatde de lave freså kraftigt, at bænken er blevet flyttet indover flere gange for undgå, at øens tyske tid (1864-1920) –blev med et udkigstårn, hvorfra redningsden falder i havet. folk kunne holde udkik over Vesterhavet. På den tid var der frit strandenge bagved. Tilplantning med hjelme fremmede aflejringen dede bygninger blev i 1968 indrettet som base for Rømø Frivillige Mod syd kigger man til det fredede Borrebjerg, der er en anlagt udsyn, da der endnu ikke var træer på øen. Efter havnens åbning i forhøjning ude i marsken. Der hersker tvivl om Borrebjergs oprin1964, blev der bygget en ny redningsstation i Havneby, og de freaf så som diget nuværende højde. I borg 1926 blev Udklitdelse, men der er sandsynligvis tale om en fra 1300-tallet. dede bygningerBrandværn. blev sand, i 1968 indrettet base forvoksede Rømø Frivilligetil dets Brandværn.

gravninger i slutningen af 1800-tallet har vist rester af stenbyggeri.

08-09-2014 10:17:35

(N 55° 07.446' E 8° 32.773')

diget suppleret med et klægdige mod øst indtil klitrækken i den

diget suppleret med et klægdige mod øst indtil klitrækken i den nordlige ende. Mod syd blev det forlænget med Havneby Dige til Havneby. Dermed blev stormfloderne afskåret for at skylle ind over den gamle strandeng bag klitdiget og marsken mod syd. Her er der i dag anlagt golfbane! 21. Sandstrand ved Vadehavet (N 55° 06.446’ E 8° 33.179’) Man kommer til bænken ad Chresten Krommersvej, til vejen ender i to private indkørsler. Fortsæt ad stien med skiltet ’Gangsti til Vadehavet’ til vadehavskysten, og følg kysten ca. 100 meter mod nord. De gamle klitter her står stejlt ned mod Vadehavet. Sydpå ses Havneby Havn stikke ’næsen’ frem fra kysten. Havnen blev indviet 1964. Tidligere sejlede skibene ved højvande ind til kysten, og ved lavvande kunne man med hestevogn køre ud på vaderne og hente varer o.a. I 1898 blev der bygget en landingsbro ved Kongsmark (bænk nr. 12) til dampfærgen, der sejlede fra Brohovedet på fastlandet – lige nord for Rømødæmningen. Efter at Rømø-dæmningen stod færdig, blev landingsbroen i Kongsmark fjernet, og Rømø var igen uden anlæg for skibe, indtil havnen i Havneby blev bygget.

Sandstrand og klitter ved Vadehavet (bænk nr. 22) 22. Klitter og vadehav (N 55° 06,442’ E 8° 33,187’) Man kommer til bænken ad Østerhedevej, gennem sommerhusområdet. Gå – eller tag cyklen – forbi skiltet med ’Uvedkommende kørsel og ridning forbudt’ til vejen ender ved nr. 46 og følg stien ned mod Vadehavet. Bænken står i kanten af klitten, der nedbrydes så kraftigt, at bænken er blevet flyttet flere gange for at undgå, at den falder i havet. Mod syd kigger man til det fredede Borrebjerg, der er en anlagt forhøjning ude i marsken. Der hersker tvivl om Borrebjergs oprindelse, men der er sandsynligvis tale om en borg fra 1300-tallet. Udgravninger i slutningen af 1800-tallet har vist rester af stenbyggeri.