Nationalparkmagasin nr. 10 2023

NATIONALPARK

MAGASIN

84 sider om den unikke natur og de fantastiske oplevelser i Vadehavet

VADEHAVSAGENTER

PÅ MISSION

SKOLE UDDANNER ELEVER I VADEHAVET

Wattenmeer-Agentinnen und -Agenten / Pupils become Wadden Sea agents

NYT LIV TIL

SJÆLDNE FUGLE

Neues Leben für seltene Vögel / New life for rare birds

DRONNINGEN FIK

DRAGTERNE FREM

Wunderschöne Trachten von den Inseln / Beautiful folk costumes from the islands

Værftsgård genskabt i al sin pragt / Traditioneller hof nachgebildet / Traditional farm recreated 100-året for stormflods-katastrofe / 100. Jahrestag der Flutkatastrophe / 100-year anniversary of flood disaster

Se Vadehavet fra oven / Sehen Sie das Wattenmeer von oben / See the Wadden Sea from above

VELKOMMEN TIL NATIONALPARK VADEHAVET

Områdets biodiversitet, tidevandsfladernes dynamik og den naturlige kystdannelse er medvirkende til, at UNESCO har udpeget Vadehavet som verdensarv. Vi deler verdensarven med Tyskland og Nederlandene og har i mere end 40 år arbejdet sammen om at beskytte den 500 km lange kyststrækning.

Nationalpark Vadehavet arbejder målrettet med at bevare og styrke områdets enestående natur, kultur, og kulturarv. De mange artikler og æstetiske illustrationer i dette magasin er interessante hver for sig, og samlet set viser de på eksemplarisk vis, hvad frivilligt samarbejde kan føre til. Nationalparken er ikke en offentlig myndighed, men en statslig fond, som udelukkende kan lykkes med at skabe en bæredygtig udvikling gennem samarbejde med dem, som kan og vil gøre en positiv forskel. Mød tre af nationalparkens frivillige og et hold ’vadehavsagenter’ fra en lokal skole.

I den sydligste del af nationalparken skal et stort EU LIFE-projekt forbedre et vigtigt yngleområde for truede engfugle. Naturtilstanden i Margrethekog Nord, som er gammelt landbrugsområde, er i skarp kontrast til Margrethekog Syd, der er UNESCO verdensarv. Projektet ventes derfor at have en stærk effekt ved at skabe markant mere sammenhængende natur.

Der kan ikke herske tvivl om, at menneskelige aktiviteter presser naturen. Det er straks mere vanskeligt at forstå, når det foregår under vandet. Som marin nationalpark er det også Nationalpark Vadehavets opgave at øge indsigt og forbedrende indsatser under havoverfladen.

Næppe mange ved, at dronning Margrethe har egen folkedragt fra Rømø. I reportagen om kludekursus, kan du blive klogere på hvordan folkedragtkulturen trives på de tre vadehavsøer – og se HM Dronningen danse folkedans.

Vadehavet rummer en ganske særlig bygningskulturarv. Se og læs om den nænsomme renovering af marskgården Nørre Sødam, som Realdania har forestået.

God læselyst om Vadehavets enestående natur, kultur og kulturarv. Vær med til at passe på hele området, så Vadehavet, nationalparken og UNESCO verdensarven også kan opleves af kommende generationer

Janne Liburd, afgået formand (2015-2023) og Flemming Just, formand for Nationalpark Vadehavet.

Herzlich willkommen

Willkommen im Nationalpark Wattenmeer – dem größten und einzigen internationalen Nationalpark Dänemarks. Die UNESCO hat das Wattenmeer zum Weltnaturerbe erklärt. Dieses Welterbe teilen wir mit Deutschland und den Niederlanden und gemeinsam setzen wir uns seit mehr als 40 Jahren dafür ein, diese 500 Kilometer lange Küstenlinie zu schützen.

Wir hoffen, dass dieses Magazin Sie dazu anregt, den Nationalpark zu erkunden und diese eindrucksvolle Natur und Kultur zu erleben.

Das Magazin ist in dänischer Sprache, aber wir haben Zusammenfassungen in Deutsch und Englisch verfasst und alle Bildunterschriften übersetzt. Wir hoffen, dass auf diese Weise auch Sie als Gast aus einem anderen Land sich an diesen Artikeln erfreuen können.

Viel Vergnügen beim Lesen über die Einzigartigkeit der Natur, der Kultur und des Erbes des Wattenmeeres. Tragen Sie dazu bei, dieses Gebiet zu schützen, damit das Wattenmeer, der Nationalpark und das UNESCO-Weltnaturerbe auch künftigen Generationen erhalten bleibt.

Welcome

Welcome to the Wadden Sea National Park, Denmark’s largest and only international national park. UNESCO has designated the Wadden Sea as a World Heritage Site. We share the World Heritage Site with Germany and the Netherlands, and we have been working together for more than 40 years to protect the 500 kilometres of coastline.

We hope that this magazine will inspire you to get out and about in the National Park to experience the amazing nature and culture.

The magazine is in Danish, but we have summarised in German and English and translated all captions. We hope that you, as a foreign visitor, can also benefit from the articles.

Enjoy reading about the unique nature, culture and heritage of the Wadden Sea. Help look after the whole area so that the Wadden Sea, the National Park and the UNESCO World Heritage Site can be enjoyed by future generations.

4 Skorstenen, krydset og det stærke fællesskab

Die Frauen auf Fanø ler nen, „den Klude (Lappen)“ zu richten / Fanø women learn to 'set scarves'

10 Dronningen fik dragterne frem

Für die Königin wurden die Trachten hervorgeholt / Costumes dusted off in Queen’s honour

12 Mandø-dragten bæres med stolthed

Zum Mandø-Fest werden die Trachten gezeigt / Costumes on display at the Mandø Festival

14 Ny sø bliver en magnet for fuglene

Neuer See als Magnet für Vögel / New lake will be a magnet for birds

18 Sjælden værftsgård genskabt i al sin pragt Restaurierung eines seltenen

Warfthofs (værftgård) / Restoration of rare ‘værft’ farm

40 Kort nyt

41 Som fuglene ser det W ie die Vögel es sehen / As the birds see it

46 Rømøs navlestreng fylder 75 år Der Rømø-Damm wird 75 Jahre alt / The Rømø dam turns 75 years old

48 Menneskelige aktiviteter presser vadehavsnaturen

Die Natur des Wattenmeeres gerät durch menschliche Aktivitäten zunehmend unter Druck / The Wadden Sea nature is feeling the strain of human activity

52 Jeg bliver aldrig færdig med Vadehavet

Ich werde vom Wattenmeer niemals genug bekommen / I’ll never be done with the Wadden Sea

55 Danmark overtog formandskabet for vadehavssamarbejde

Drei Länder setzen sich gemeinsam für das Wattenmeer ein / Three countries join forces to support the Wadden Sea

56 En udstilling om sand Neun Künstlerinnen und Künstler nehmen den Blåvandshuk-Strand ein / Nine artists take over Blåvandshuk Strand

58 Frivillige gør en stor forskel for Vadehavet

Förderung der Heidelandschaft durch Abbrennen / Heathland benefits from burning

66 Kort nyt

67 Den fatale august-stormflod i 1923

Die fatale Sturmflut im August 1923 / The fatal August flood of 1923

68 Gæster ne skal hjælpe med at skabe mere og bedre natur – og det vil de gerne

Die Gäste sollen dazu beitragen, für mehr und bessere Natur zu sorgen / Visitors to help boost and improve nature

71 En tudse i halsen

Ein ordentlicher Happen / A real mouthful!

72 Lav-entusiaster fandt 62 nye arter i nationalparken Flechten-Fans haben 62 neue Arten entdeckt / Lichen enthusiasts found 62 new species

23 Vadehavsagenter åbner øjnene mod en større verden

Wattenmeer-Agentinnen und -Agenten / School trains pupils to become Wadden Sea agents

28 Nyt liv til sjældne eng- og vadefugle

Neues Leben für seltene W iesen- und Wattvögel / New life for rare meadow and wading birds

34 En port til Vadehavets enestående rytme

Ein Tor zum einzigartigen Rhythmus des Wattenmeeres / A gateway to the unique rhythm of the Wadden Sea

38 Velkommen til Nationalpark Vadehavet

W illkommen im Nationalpark

Wattenmeer / Welcome to the Wadden Sea National Park

Ehrenamtliche leisten einen wichtigen Beitrag für das Wattenmeer / Volunteers make a big difference to the Wadden Sea

62 Heden får hjælp ved at blive brændt af

74 Vadehavets sjældenhed Eine Seltenheit des Wattenmeeres / The rarity of the Wadden Sea

75 Små projekter i engene gavner fugle – og anden natur

Die W iesennatur profitiert von einer Reihe kleiner Projekte / Small projects benefit meadow nature

79 Nationalparkens partnere Nationalparkpartner / National Park Partners

82 Guidede oplevelser i Vadehavet Geführte erlebnisse im Nationalpark / Guided adventures in the National Park

SKORSTENEN, KRYDSET OG DET STÆRKE FÆLLESSKAB

Hvis man ikke har en talje, får man det i en Fanødragt, lover de lokale kvinder. De holder de stolte traditioner i live, og hertil hører også den svære kunst at ”sætte klude”

”Nu må hovedet gerne holde.”

Opfordringen bliver straks fulgt. Hovedet giver en hånd med, så resultatet ikke trækker skævt. Processen kræver også, at hovedet læner sig tillidsfuldt frem, mens der bliver strammet og bundet.

Mens lag bliver lagt på lag, bliver der snakket og grinet. Men det kræver koncentration at få kanterne til at sidde klædeligt, og det lægger også en dæmper på nogle at have munden fuld af knappenåle.

Det er mandag aften i den tidligere søfartsskole i Nordby. En flok kvinder er ved at lære at ’sætte klude’. Sådan hedder tørklæder her på Fanø, og hovedbeklædningen er en vigtig del af egnsdragten. Underviser er Kis Sharasuvana, Fanø Skibs- og Dragtsamling, og hun demonstrerer bl.a., hvordan man kan vælge enten skorstenen eller krydset som det pyntelige punktum. Hermed beskriver hun halskludens form, og det er Mia Victoria Jakobsen, som engang har gået til dans hos Kis, der er hendes tålmodige hoved. Den unge models tysklærer er her også, og sådan kender alle hinanden, og de er forenet i fælles stolthed over øens kulturhistorie, ikke mindst dragterne.

”Det er ikke bare noget, vi finder på. Det er en levende tradition. Jeg sætter en ære i at bære det,” forklarer én af kursisterne, Louise Steen.

Lena Larsson supplerer:

”Hvis du ikke har en talje, så får du det.”

TOG TELEFONEN PÅ DØDSLEJET

Dragterne skal nemlig sidde stramt, og Kis Sharasuvana har styr på historien, og hvordan tre typer stadig er i brug, nemlig brudedragten, konfirmanddragten og festdragten.

Klædt i sort sørgede hun engang for både sorg og spas, da hun døde og blev ringet op midt i afskeden med livet. Hun var omgivet af sine nærmeste anno 1860, da hendes mobil bimlede. Og som hun siger: - Jeg var nødt til at tage den for at vide, om jeg skulle op eller ned.

Om Kis Sharasuvana kommer i himlen eller helvede, ved vi endnu ikke, for hun var ’blot’ en vigtig statist i arbejdet med at skabe

bogen og udstillingen ’Fanø Dagbog’ – i øvrigt i samarbejde med denne artikels fotograf, Ole Joern, og strikkeikonet Christel Seyfarth.

BRODEGA

På kludekurset bliver der udvekslet gode råd om, hvordan en moderne øbo bedst kan holde de gamle traditioner i live. Trine Buhl er ansvarlig for events og fundraising i foreningen Fannikerdagen, som bevarer og udvikler øens kulturar v, og denne aften tager hun imod havarerede forsøg på at lave borter. De skal videre til hendes mor, som kan kunsten at få fladstingene til at ligne skønne blomster.

“Hvis det er 30 grader, er det måske lidt anstrengende at have to uldskørter på. Uden dem får man bare ikke så fin en numse.”

Louise Steen

På den tidligere søfartsskole, hvor kludekurset er nabo til et judo-hold, foregår undervisningen mellem Fannikerdagens mange dragter. På opslagstavlen er der blevet plads til en forklaring på, hvorfor man siger ’hun’ om et skib – og det skyldes angiveligt, at ’I ubevogtede øjeblikke tager hun magten’, hun ’kan trække en mand med sig i dybet’ og hun ’må males og rigges til, inden hun går ud’.

Ellers er her ikke meget plads, og Trine Buhl arbejder på at skaffe et fast tilholdssted, hvor også udstillingen med den til lejligheden afdøde Kis rigtig kan folde sig ud. Med i planerne er en ’brodega’, hvor man kan nyde et lille glas, mens man broderer.

Netop festkulturen er så vigtig på Fanø. Med kringle og kaffepunch, folkedans og folkemusik, som har været soundtracket til søs og har givet øen en særlig duvende rytme. Integreret i den lokale musik er inspiration fra fjerne lande, og den når stadig hertil. I dag rejser en designer som Jane Heinemann årligt til Kina og Japan for at købe silke til sin butik i Sønderho, så handel og kulturudveksling fortsætter.

Til Fanøs fester med optog og optrin er der også meget at komme efter for turister på jagt efter en autentisk oplevelse. Det kræver nemlig ingen parlør at glædes over de gamle skikke og nyde dragterne bevæge sig rundt i stråtækt idyl mellem huse med ’øjenbryn’ i

form af mursten i hvid, grøn og sort – som symbol på fødsel, liv og død.

Farverne har også stor betydning i dragterne. Til enkedragten bar man f.eks. mørkeblå klude om hals og hoved, hvorimod de klude var lilla, når man trak i halvsorgsdragten, som blev brugt til at vise medfølelse ved dødsfald i den nærmeste kreds.

ØJNE I NAKKEN

Helt i trit med tiden er dragterne fra Fanø et godt eksempel på genbrug, De enkelte dele af

dragten kunne bruges igen. Skørtet og trøjen fra brudedragten kunne f.eks. også indgå i altergangskjolen.

Mellem Nordby og Sønderho var og er der nogle forskelle – for eksempel har bruden i skippersamfundet på Fanøs sydspids lidt overvågning i hovedbeklædningen. Den består af stofblomster, som bliver syet ind i håret og forsynet med et spejl. På den måde får hun øjne i nakken og kan holde styr på gemalen. I Nordby er det brudepigerne, der har spejle i nakken.

Mia Victoria Jakobsen er aftenens ’hovedattraktion’ som model for Kis Sharasuvana. Foto: Ole Joern/Red Star

Mia Victoria Jakobsen ist die „Hauptattraktion“ des Abends und steht für Kis Sharasuvana als Model zur Verfügung.

Mia Victoria Jakobsen "headlines" the evening, modelling for Kis Sharasuvana.

FAKTA

Dragterne kan opleves til Sønderhodagen og Fannikerdagene i Nordby – begge i juli måned. De kan også studeres i Fanø Skibsfart- og Dragtsamling, og der arbejdes på at finde et permanent sted til kursusvirksomhed og udstillingen

’Fanø Dagbog’ og på at komme på Unescos liste over immateriel kulturarv.

Se mere på www.fondengamlesonderho.dk, www.fannikerdagen.dk og www.fanoskibs-dragt.dk

Mændene på vadehavsøerne havde normalt ikke en særlig dragt, men klædte sig efter tidens mode. Derfor er der fokus på kvindernes tøj og hovedbeklædning. Her får Louise Steen til en start en svedeklud bundet om hovedet. Foto: Ole Joern/Red Star

Die Männer auf den Wattenmeerinseln trugen in der Regel keine speziellen Trachten, sondern kleideten sich nach der Mode der Zeit. Daher liegt der Schwerpunkt auf der Kleidung und den Kopfbedeckungen von Frauen. Hier bekommt Louise Steen zu Beginn ein Schweißtuch um den Kopf gebunden.

The men on the Wadden Sea islands did not usually wear a special costume, but dressed according to the fashion of the time. The focus is therefore on women's clothing and headwear. Here Louise Steen starts by having a sweat cloth tied around her head.

Fælles er, at man var nødt til at tænke praktisk. Besøger man et bjergværksmuseum i Harzen, genkender man i minearbejderens tøj detaljer fra Vadehavets øer. For uanset om man graver efter guld eller orm, skal klunset kunne bindes op, så det ikke bliver sølet til, og man bliver våd og kold.

DE UNGE GIDER GODT

Fanø købte sig fri af kongens ejerskab i 1741 og oplevede derefter stor velstand baseret på søfart. Med sejlskibenes storhedstid fulgte muligheden for at bringe silke med hjem bl.a. fra det nuværende Thailand. Nutidens Fanø-folk sætter skam pris på silke, men har også visse betænkeligheder:

”Silkekludene er så glatte, at de rutsjer rundt, når man danser,” siger Bente Korsgaard.

Denne mandag føres kulturarven også videre på Fanø Skole. Her lærer kvinder, der til daglig går i bukser med stretch, at sy i stoffer, der ikke giver sig en millimeter. Blandt andet plisserede skørter i uld, som skal dampes og presses og ender med at falde flot.

Ved bordene efter almindelig skoletid syr kursisterne også ærmer med krumning til kvinder, der skal kunne tage fat, når manden er på søen og måske ikke kommer hjem igen.

På Rigmor Petersens dragtsyningshold er der en summen. Af snak. Ikke fra symaskiner, for meget sys i hånden.

”Jeg er vokset op med det. Jeg har været i dragt, fra jeg var tre år,” fortæller Kirsten Weisberg.

At hendes søn og senest hendes barnebarn gerne går i optog, bekræfter oplevelsen af, at Fanøs spillemænd, dragtsamlere og de øvrige øboer formår at håndtere traditionerne, så de ikke skræmmer de unge væk.

Mathilde Harder Schousboe lejede et hus af Rigmor Petersen. Og så gik der ikke lang tid, før tilflytteren meldte sig til dragtsyning og tog traditionerne til sig:

”Det fedeste er klart fællesskabet. Det er dejligt at mødes, og man hjælper hinanden. Det er en kultur, som findes. Man skal ikke opfinde det, men bare træde ind i noget, der fungerer. Og det passer godt med, at min mand og mine børn også godt kan lide at danse folkedans.”

Fanøs traditioner får hele tiden nyt liv. Det sker også via strikkedesigner Christel Seyfarth, for hvem finish med sprælske borter er en signatur. Hertil hører også, at bagsiden ikke har et kedeligt for, men er lige så flot som forsiden. Klæder holder ikke kun kulden ude. Klæder skaber folk og signalerer til omverdenen, at man har råd til at have tid til håndarbejde.

Louise Steen har nu fået svedeklud og underhue på, så Lena Larsson kan sætte kluden – det yderste lag, tørklædet. Det skal sidde stramt og præcist, så mønstret matcher.

Foto: Ole Joern/Red Star

Louise Steen trägt nun ihr Schweißtuch und die Unterziehhaube, damit Lena Larsson danach „den Lappen“ korrekt platzieren kann – also das Kopftuch, welches die äußerste Lage bildet. Dieses muss eng und genau sitzen, damit es dem Muster entspricht.

Louise Steen has now donned her sweat cloth and undercap so that Lena Larsson can put on the outermost layer, the scarf. It should fit tightly and precisely so that the pattern matches.

Næsten færdigt arbejde – fra venstre Lena Larsson, Bente Korsgaard og ”hovedmodel” Louise Steen.

Foto: Ole Joern/Red Star

Die fast fertige Arbeit – von links: Lena Larsson, Bente Korsgaard und das „Hauptmodell“ Louise Steen.

The job is almost finished - from left: Lena Larsson, Bente Korsgaard and "main model" Louise Steen.

Die Frauen auf Fanø lernen, „den Klude (Lappen)“ zu richten

Montagabends trifft sich eine Gruppe von Frauen in der ehemaligen Seefahrtschule auf Fanø. Hier lernen sie, wie man „den Klude (Lappen)“ korrekt richtet. So werden die Kopftücher hier auf Fanø genannt, welche einen zentralen Teil der lokalen Tracht ausmachen.

Unterrichtet wird von Kis Sharasuvana von der Schiffs- und Trachtensammlung von Fanø. Sie erklärt, dass die Trachten eng anliegend sitzen müssen und kennt genau die historischen Zusammenhänge. Folglich weiß sie auch, auf welche Weise die drei Arten von Trachten heute noch zum Einsatz kommen, nämlich die Brauttracht, die Konfirmationstracht und die Festtracht.

Der Unterricht findet zwischen den zahlreichen Trachten des Vereins Fannikerdagen statt, und während des „Klude-Kurses“ werden Tipps darüber ausgetauscht, wie moderne Inselbewohnerinnen die alten Traditionen am besten am Leben erhalten können.

Auf Fanø wird die Festkultur großgeschrieben, und die Feste der Insel haben mit ihren Paraden und Festumzügen auch für Touristen, die ein authentisches Erlebnis suchen, viel zu bieten. Es braucht keinen Sprachführer, um sich der alten Bräuche zu erfreuen und die Trachten zu genießen, die es in dieser reetgedeckten Idylle zu entdecken gibt.

FAKTEN

Die Trachten sind während den Festlichkeiten des Sønderhotags und den Fannikertagen in Nordby zu erleben, die beide im Juli stattfinden. Man kann diese auch in der Fanø Schifffahrtsund Trachtensammlung genauer studieren – und aktuell wird daran gearbeitet, einen permanenten Standort für Kurse und die Ausstellung „Fanø Dagbog“ (Das Fanø-Tagebuch) zu finden. Zudem setzt man sich dafür ein, auf die Liste der UNESCO für immaterielles Kulturerbe aufgenommen zu werden.

Weitere Informationen finden Sie auf www.fondengamlesonderho.dk, www.fannikerdagen.dk und www.fanoskibs-dragt.dk

Fanø women learn to 'set scarves'

On Monday evenings, a group of women meet in the former maritime school on Fanø. Here they learn how to 'set scarves', or ’sætte klude’ as the tradition is known in Danish here on Fanø, where the headdress is an important part of the local traditional dress.

Their teacher is Kis Sharasuvana from the ‘Fanø Skibs- og Dragtsamling’ museum. She explains that the dresses must be tight-fitting and is well versed in both the history of the garments as well as how three types are still in use: the bridal dress, the confirmation dress and the party dress.

The lessons take place among the many costumes of the Fannikerdagen association. During the scarf course, advice is exchanged on how modern islanders can best keep the old traditions alive.

Festive culture is alive and thriving on Fanø, with the island's celebratory parades and pageants also offering plenty for tourists looking for an authentic experience. You don't need a phrasebook to take delight in the old customs and watch the people in traditional dress moving through their thatched idyll.

FACTS

You can see the dresses in use on Sønderhodagen and during Fannikerdagene in Nordby - both held in July. They can also be seen up close at the Fanø Skibsfart- og Dragtsamling museum. Currently, work is underway to find a permanent location for training courses and the exhibition "Fanø Dagbog" (The Fanø Diary), and efforts are in progress to gain inclusion on UNESCO’s Intangible Cultural Heritage list. See more at www.fondengamlesonderho.dk, www.fannikerdagen.dk and www.fanoskibs-dragt.dk

DRONNINGEN FIK DRAGTERNE FREM

Da Rømø fik besøg af regenten, som selv har en dragt herfra, kom der fornyet interesse for de traditionsrige tekstiler.

På Rømø ved de, hvordan man får folk i folkedragt: Man får besøg af dronningen.

I hvert fald kunne øen mønstre 23 kvinder og to mænd i egnshistorisk outfit, da regenten var på besøg i august 2022.

”Det greb om sig. Pludselig kom en hel masse i tanke om, at de havde en dragt liggende,” fortæller leder af Rømø Lokalarkiv, Mary-Anna Wraae Larsen.

Det hører med til historien, at dronning Margrethe selv har en dragt fra Rømø. En gave fra folkedanserforeningen, og hun valgte selv egnsdragten fra Rømø, fordi den er flot og fra Sønderjylland, som kongehuset har et særligt bånd til. I øvrigt fik hun som 12-13-årig en Rømø-dragt af sin mor.

VENNEFORENING PÅ VEJ

I dag lufter rømserne mest de historiske skørter til høstgudstjeneste, men Mary-Anna Wraae Larsen har grebet den fornyede interesse og startet et dragtsyningskursus, hvor det ikke er et krav, at man hører til de knap 600 fastboende. En gang om måneden er hendes faster klar med gode sy-råd i medborgerhuset i Havneby, og arkivlederen bruger selv sin mors håndsyede Rømødragt til udvalgte opgaver som guide på øen. Hun har planer om at starte en forening:

”Den kommer nok til at hedde ’Rømødragtens venner’, som kan søge fonde. Jeg er begyndt at opkøbe dragter, så vi har dem, når der er en anledning.”

BAGDEL MED STOFMISBRUG

Oprindelig var der tre Rømødragter til kvinder – med hverdagsdragten som den mest kendte. Her går vest og nederdel – eller skørt – ud i ét og kaldes pi.

TEKST

Annelene Vestergaard journalist

Der er skabt fornyet interesse, og hele 23 kvinder og to mænd stillede op i flotte Rømø-dragter, da dronning Margrethe besøgte øen i august 2022. Foto: Rømø Fotos

Das Interesse ist neu entfacht – und nicht weniger als 23 Frauen und zwei Männer präsentierten sich in schönen Rømø-Trachten, als Königin Margrethe im August 2022 die Insel besuchte.

Queen Margrethe’s visit to the island in August 2022 sparked renewed interest, and as many as 23 women and two men turned up in the beautiful Rømø costumes.

Til Landsforeningens Danske Folkedanseres landsstævne i 1996 havde foreningen fået syet en folkedragt til dronning Margrethe. Efter majestætens eget ønske blev det en Rømødragt - en særk af hvidt hørlærred med navnemærke, sorte, uldne strømper med mønster på siderne, vævede hosebånd, rynket underskørt og trøje af håndvævet bomuld med sølvknapper og foret med hørlærred. Hertil pi – sammenhængende vest og nederdel – i rødt vadmel, forklæde i samme stof som trøjen, en løs lomme til at binde om livet under forklædet og hoved- og skuldertørklæde af halvsilke med mørkeblå bund. Hun har også brugt den til fester i Norge.

Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

Zum nationalen Wettkampf des Dänischen Volkstanzverbandes (Landsforeningen Danske Folkedansere) im Jahr 1996 ließ der Verein eine Tracht für Königin Margrethe anfertigen. Auf Wunsch Ihrer Majestät wurde es eine Rømø-Tracht.

For the 1996 national convention of the association of Danish Folk Dancers (Danske Folkedansere), the association had a folk costume made for Queen Margrethe. Her Majesty’s requested a Rømø costume.

”Det var bare nemmere, når man arbejdede. Pien stod åben fortil, og taljen sad næsten oppe under brystet, så man kunne være gravid i dragten.”

Ifølge overleveringen skulle skørtet bagtil have to så store ’knolde’, hvor rynkerne var samlet, at der kunne stå et snapseglas.

Når nutidens folkedansere selv syr dragten, undlader de den detalje, forklarer Mary-Anna Wraae Larsen fravalget af dette ’stofmisbrug’, der skulle give så stor en bagdel som muligt.

Som på Fanø og Mandø er der stort fokus på hovedbeklædningen og diskussioner om skiftende mode, og hvor langt man skal gå tilbage. På Rømø bruger nogle halvkyser, mens andre binder tørklæder op i en spids.

Nu om dage er kirkedragten og festdragten gået i glemmebogen, fortæller arkivlederen, og så bruges det, som engang var hverdagsdragten, til dronningebesøg og andre festlige lejligheder.

Für die Königin wurden die Trachten hervorgeholt

Beim Besuch der dänischen Königin Margrethe auf der Wattenmeerinsel im August 2022 präsentierten sich 23 Frauen und zwei Männer in traditioneller Rømø-Tracht.

„Das hat sich einfach so ergeben. Viele hatten festgestellt, dass sie noch eine Tracht herumliegen hatten“, erzählt Mary-Anna Wraae Larsen, die Leiterin des Lokalarchivs auf Rømø.

Heute werden auf Rømø fast nur noch die traditionellen Röcke zum Erntedankgottesdienst getragen. Mary-Anna Wraae Larsen hat jetzt jedoch einen Trachtennähkurs ins Leben gerufen, bei dem es keine Voraussetzung ist, dass man zu den fast 600 ständigen Bewohnerinnen und Bewohnern der Insel gehört.

Ursprünglich gab es drei Rømø-Trachten für Frauen. Die Alltagstracht ist die bekannteste davon, während die Kirchentracht und die Festtagstracht heute mehrheitlich in Vergessenheit geraten ist“, erklärt die Archivleiterin.

Costumes dusted off in Queen’s honour

When the Danish Queen Margrethe visited the Wadden Sea island of Romø in August 2022, as many as 23 women and two men turned up in traditional Rømø costumes.

"It quickly took hold. Suddenly a lot of people remembered they had a costume lying around," says Mary-Anna Wraae Larsen, head of Rømø Local Archives. Although Rømø residents today generally only wear their historic costumes to church harvest festivals, Mary-Anna Wraae Larsen has launched a costume sewing course open to anyone interested, not just the island’s nearly 600 permanent residents.

Originally, there were three Rømø costumes for women. The everyday costume is the best known, and today the church and festive costumes have been forgotten," says the archive manager.

DEN ÅRLIGE SLANKEKUR

Til Mandøfesten i juli bæres egnsdragten med stolthed – og en sikkerhedsnål, hvis der er røget et par kilo på siden sidst. De unge tilpasser traditionen til tiden.

”Taljen er jo ikke, hvad den har været,” siger Lissi Holm med munter resignation.

For hun har fundet en løsning. Den 81-årige trækker maven ind, og så bruger hun ellers en stor sikkerhedsnål, når hun skal i øens traditionelle dragt til Mandøfesten den tredje lørdag i juli.

Samme udfordring har brugsuddeler på Mandø, Ellen Christensen:

”Dragten er faconsyet, så hvert år op til festen skal jeg på kur.”

EN ÆRE AT BÆRE DRAGTEN

For begge kvinder er det en stor glæde at iføre sig dragten og bære traditionen videre:

”Det er en ære at få lov at gå i den,” fortæller Ellen Christensen, der har båret sin til sølvbryllup, guldbryllup og den årlige Mandøfest.

Det kræver ellers en indsats overhovedet at få den fremstillet, skaffe smukke knapper og selv sy sig ind i lokalhistorien.

Lissi Holm giftede sig til sit nære forhold til Mandø. Nu er hun enke og bor i Vejle, men til-

TEKST

Annelene Vestergaard journalist

Der er en stolthed ved at have Mandødragten på. Man føler et tilhørsforhold til øen, forklarer Lissi Holm om traditionen med at møde op i egnsdragt til den årlige Mandøfest. Hun ses her som nummer to fra venstre. Yderst til højre er det Ellen Christensen. Foto: Sanne Ammitzbøll

Es ist mit einem gewissen Stolz verbunden, die Mandø-Tracht zu tragen. „Man fühlt sich der Insel zugehörig“, erklärt Lissi Holm die Tradition, beim jährlichen Mandø-Fest die Tracht zu tragen. Sie ist hier als zweite von links zu sehen. Ganz rechts ist Ellen Christensen zu sehen.

Locals take great pride in wearing the Mandø costume. You experience a sense of belonging to the island, explains Lissi Holm about the tradition of turning up in local costume for the annual Mandø Festival. She is seen here second from the left. On the far right is Ellen Christensen.

bringer stadig hvert år en del tid på øen. Da hun skulle have sin Mandødragt, var det nær gået galt. Den islandske syerske boede på Fanø, og hendes hus blev oversvømmet af stormfloden i 1981. Heldigvis lå det stof, Lissi Holm havde købt, på loftet og blev reddet. De sidste, fine detaljer med broderede bånd klarede hun i sin barselsorlov, så dragten var klar til debut ved datterens barnedåb i 1984. Hun syede også en Mandødragt, som datteren kunne blive konfirmeret i – med en formodning om, at den unge pige nok ville fortryde, fordi hun ikke ville være den eneste i Vejle i en folkedragt fra Mandø:

”Men hun holdt fast. Hun turde have den på.”

FOLKERIG OG VELSTÅENDE

I dag er der op imod 20 dragter på Mandø. Mandøforeningen råder over fire, som lånes ud, og det er tradition, at pigerne bærer dragten det år, de bliver konfirmeret.

Efter sigende var den sidste kvinde, der brugte Mandødragten til daglig, ’Gammel Kåren’, Karen Pedersen, der døde i 1929.

Selv om kombinationen af hvidt underskørt, uldent skørt i sort og grøn, forklæde, bluse med broderi og vest med kniplinger ikke bruges til hverdag, bliver tøjet alligevel slidt. I 1970’erne var Mandøs dragter i en sørgelig forfatning, så der blev syet nye med kyndig hjælp fra Fanø.

I 2022 var repræsentanter fra Rømø og Mandø inviteret med til at gå i optog til Fannikerdagene og Sønderhodag og i det hele taget trække på Fanøs erfaring med at holde de lokale skikke i live.

Med sine cirka 3400 indbyggere er Fanø folkerig i forhold til Mandøs cirka 34 fastboende. Økonomisk var Fanø også rigere, og det har præget tøjet, fortæller Lissi Holm:

”De rige kaptajner fra Fanø havde sølvknapper og sølvspænder med hjem til deres hustruer. Søfolkene på Mandø var ansat. ”

Til gengæld sørgede de for, at Mandø-kvinderne fik forskellige tørklæder, de kunne binde om halsen. Så fik de noget, de andre ikke havde.

Hovedbeklædningen er omdiskuteret, for tidligere var håret, som man ikke vaskede så tit, gemt, og inde under en hue bar pigen et hovedlin, der nemt kunne vaskes. Det var i hvid bomuld med en kniplingekant, der tittede frem.

I dag i shampooens storhedstid syr nogle i stedet en kniplet kant direkte på huen, som er så åben bagtil, at der kan stikke en hestehale ud. Og sådan sørger de unge for at opdatere det overleverede.

Zum Mandø-Fest werden die Trachten gezeigt

Auf Mandø wird die Tracht beim jährlichen Mandø-Fest im Juli mit Stolz getragen – und für Lissi Holm und Ellen Christensen ist es eine große Freude, die Tracht zu tragen und diese Tradition weiterzuführen:

„Es ist eine Ehre, die Tracht tragen zu dürfen“, betont Ellen Christensen, die diese bereits zu Silberhochzeiten, zu Goldenen Hochzeiten und dem jährlichen Mandø-Fest getragen hat.

Aber es ist aufwändig, diese überhaupt anzufertigen, schöne Knöpfe zu finden und sich in die lokale Geschichte einzunähen.

Heute gibt es etwa bis zu 20 Trachten auf Mandø. Der Mandø-Verein besitzt vier Stück, die ausgeliehen werden – und es ist Tradition, dass die Mädchen die Tracht in dem Jahr tragen, in dem sie konfirmiert werden.

Die letzte Frau, welche die Mandø-Tracht im Alltag immer getragen hat, war Karen Pedersen, die im Jahr 1929 gestorben ist.

Costumes on display at the Mandø Festival

On the island of Mandø, the local costume is worn with pride at the annual Mandø Festival held in July, and for Lissi Holm and Ellen Christensen, it’s a great pleasure to wear it and continue the tradition:

"It's an honour to wear it," says Ellen Christensen, who has worn hers to silver weddings, golden weddings and the annual Mandø festival. But it takes effort to have it made, to source the beautiful buttons and to sew yourself into local history.

Today there are around 20 costumes on Mandø. The Mandø Association owns four, which can be loaned, and it is traditional for girls to wear the costume in the year of their confirmation.

The last woman to wear the Mandø costume on a daily basis was Karen Pedersen, who died in 1929.

Man skal lidt op i højden for rigtigt at fornemme, hvor stor den kommende Juvre Engsø bliver. Øst for (til højre) søen etableres otte lavvandede skrab (vandhuller). Foto: Christina Lykke

Man muss schon ein wenig weiter oben stehen, um wirklich erahnen zu können, wie groß der zukünftige See Juvre Engsø sein wird. Im Osten (also rechts) des Sees werden darüber hinaus acht flache Teiche angelegt.

You need to get a little higher up to really get a sense of how big the future Juvre Engsø will be. Eight shallow ponds will be dug to the east of the lake (right).

NY SØ BLIVER EN MAGNET FOR FUGLENE

En sand naturperle er på vej på Rømø: Et område med en stor sø, øer, frodig eng og små vandhuller. Selve søen bliver vadehavsøens største. Det bortgravede marskklæg er brugt til at forstærke Juvre-diget – og er dermed med til at klimasikre Rømø.

I de inddigede marskområder bag Juvre-diget på Rømø er et nyt søområde under udvikling. Her bliver der udgravet en ni hektar stor sø med yngleøer, lavvandede og dybe partier samt et varieret bredforløb. Øst for søen etableres otte lavvandede vandhuller, som sammen med søen vil skabe nogle særdeles fine vådområder i Juvre Enge.

Projektområdet omfatter også de tilstødende engområder, som vil blive plejet med ekstensiv afgræsning med kvæg og drevet økologisk. Det skal gøre det optimalt som yngle- og rasteområde for karakteristiske vadehavsfugle. Der bliver desuden forbud mod færdsel og jagt, og hele det 23 hektar store areal vil blive omgivet af et permanent, rovdyrssikkert hegn.

EN NY NATURPERLE

Det er projektets formål at skabe en naturperle til gavn for især fuglelivet på den nordlige del af Rømø, hvor der ikke er større arealer med ferskvand. Med den kystnære placering midt i Vadehavet vil projektet givet tiltrække fugle i stort tal til gavn for både fuglene selv og for

de mange besøgende på Rømø. Projektet udformes, så flest mulige arter vil kunne etablere sig og yngle i området eller komme på besøg under trækket.

Flere af de fuglearter, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området på Rømø, har i dag en ugunstig bevaringsstatus i Vadehavet. Projektet skal bidrage til at give bedre levevilkår for fuglene, men en lang række andre dyrearter og planter vil ligeledes kunne etablere sig i området. Alt i alt styrkes den lokale biodiversitet.

To lodsejere, Tønder Kommune og Nationalpark Vadehavet arbejder tæt sammen om projektet, der også bakkes positivt op af Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening. Samtidig kan det allerede nu konstateres, at projektet nyder stor bevågenhed fra nær og fjern – nok mest, fordi man med projektet imødekommer flere udfordringer ved for eksempel at kombinere klimasikring af det nordlige Rømø med at etablere et spændende naturområde.

FORVENTEDE RESULTATER AF PROJEKTET

Det kommende naturareal med en større sø og en række småsøer omgivet af vedvarende græs designes, så det vil blive meget attraktivt for ynglende og rastende vandfugle. Vi forventer simpelthen, at det bliver en magnet for fuglene på det nordlige Rømø.

Noget helt særligt i naturområdet bliver det permanente hegn, som skal holde rovdyr som ræv og mårhund ude. Det bliver Dan-

TEKST John Frikke naturkonsulent ved Nationalpark Vadehavet

Fugle som klyde, stor kobbersneppe og pibeand er nogle af de arter, der vil få fine forhold i det nye søområde. Foto: John og Bjørn Frikke Vögel wie Säbelschnäbler, Pfuhlschnepfen und Pfeifenten sind nur einige der Arten, die in dem neuen Seegebiet günstige Bedingungen vorfinden werden.

Birds such as the pied avocet, black-tailed godwit and Eurasian wigeon are some of the species that will thrive in the new lake area.

marks første, større og permanente rovdyrssikre indhegning, og vi forventer en stor positiv effekt på fuglenes ynglesucces. Virkningen vil blive fulgt med stor spænding fra mange sider.

I træktiden og om vinteren forventes en lang række ænder, gæs og vadefugle at gæste området. I den forbindelse får projektområdet en særlig funktion som en beskyttet rasteplads, når der er højvande i Vadehavet uden for diget. Især i situationer med stormvejr og ekstra høje vandstande kan de mange vandfugle også søge ly her.

FLERE SMÅDYR OG PLANTER

Søen vil endvidere bliver befolket af en lang række småorganismer, insekter, muslinger, snegle, fisk samt mangfoldige vandplanter, som vil indvandre over en årrække.

De to ejere af arealet, Morten Sextus og Ole Bleeg, fik idéen til søprojektet, da det gamle Juvre Dige stod for at skulle forstærkes. Nationalpark Vadehavet og Tønder Kommune var straks med på den gode idé om at kombinere behovet for god marskklæg til diget med et naturprojekt.

Foto: Christina Lykke

Die beiden Grundstückseigentümer Morten Sextus und Ole Bleeg hatten die Idee für das Seeprojekt, als der alte Juvre-Deich verstärkt werden sollte. Das Projekt verbindet nämlich den Bedarf an gutem Marschschlick für den Deich mit dem Einsatz für den Naturschutz.

The two owners of the land, Morten Sextus and Ole Bleeg, got the idea for the lake project when the old Juvre Dyke was about to be reinforced. The project combines the need for good marsh clay for the dyke with a nature project.

Nationalpark Vadehavet har tidligere i andre lignende projekter etableret de såkaldte skrab. Vi har erfaring for, at sådanne småsøer anlagt i enge og marker er så attraktive for vadefugle, at antallet af ynglende par stiger i forhold til tilsvarende arealer uden skrab. Det vurderes endvidere, at den truede strandtudse, som også er en EU-beskyttet art, vil have mulighed for at yngle i området.

GODE OPLEVELSER

Der er også tænkt på, at besøgende skal få gode oplevelser, og at områdets unikke landskabelige og naturmæssige værdier skal formidles. Derfor er det planen, at der skal opføres et fugleskjul og et informationssted i tilknytning til projektområdet. For at understøtte områdets kulturhistoriske karakterer ønskes anlægget opført i skikkelse af en bid af et af de karakteristiske havdiger i området.

Denne formidlingsbase ønskes etableret lige syd for projektområdet, så der fra fugleskjulet er medlys det meste af dagen. Den vil således komme til at fungere som et naturligt samlingssted og som en betydelig del af oplevelserne i marsklandskabet på det nordlige Rømø. Blandt oplagte emner for informationsdelen er natur, klima, kystbeskyttelse og turisme. Basen vil i givet fald komme til at ligge perfekt i forhold til det vandresti-system, som Tønder Kommune er i færd med at etablere på Rømø. En strækning kommer således til at passere ad bærmevejen bag diget lige øst for projektområdet.

FAKTA JUVRE ENGSØ

Juvre Engsø-projektet omfatter i alt 23 hektar eng på det nordlige Rømø. Selve søen på ni hektar bliver Rømøs største ferskvandssø. Den bliver hovedsagelig lavvandet, men også med dybe partier – på det dybeste sted hele fem meter.

Blandt kommende ynglefugle i området forventes blandt andet grågås, gråand, knarand, skeand, troldand, fjordterne, havterne, klyde, rødben, stor kobbersneppe, strandskade, vibe samt en række småfugle tilknyttet det åbne land.

Forskellige arter af trækfugle forventes at få gavn af området som en beskyttet rasteplads – ikke mindst ved højvande. Det gælder arter som knortegås, hjejle og lille kobbersneppe.

Neuer See als Magnet für Vögel

In den eingedeichten Sumpfgebieten im Norden von Rømø entsteht ein neues Seengebiet. Dieses Projekt umfasst insgesamt 23 Hektar Wiesengebiet. Hier wird ein neun Hektar großer See mit Brutinseln, flachen und tiefen Wasserbereichen und einer abwechslungsreichen Uferlinie ausgehoben. Im Osten des Sees werden zudem acht flache Teiche angelegt. Die angrenzenden Wiesen werden durch umfangreiche Beweidung mit Rindern gepflegt und unter ökologischen Gesichtspunkten bewirtschaftet. Auf diese Weise soll dieses Gebiet als Brut- und Rastgebiet für die charakteristischen Wattenmeervögel optimiert werden. Deshalb wird es hier ein Reise- und Jagdverbot geben und das gesamte Gebiet wird von einem dauerhaften, raubtiersicheren Zaun umgeben.

Das Projekt zielt darauf ab, eine Naturperle zu schaffen und möglichst vielen Vogelarten die Möglichkeit zu geben, sich in dem Gebiet niederzulassen und zu brüten oder während des Vogelzugs eine Pause einzulegen. Auch eine Vielzahl anderer Tier- und Pflanzenarten wird sich in dem Gebiet ansiedeln können. Grundsätzlich wird durch dieses Projekt folglich die lokale biologische Vielfalt gestärkt.

Nationalpark Vadehavet har tidligere været med i et naturforbedringsprojekt for Sneum Digesø ved St. Darum. Det har blandt andet givet basis for Danmarks største ynglekoloni af hættemåger. Håbet er, at Juvre Engsø vil blive en tilsvarende fugle-succes. Foto: John Frikke.

Der Nationalpark Wattenmeer hat sich bereits an einem Naturprojekt in Verbindung mit dem Deichsee Sneum Digesø beteiligt, durch das die größte dänische Brutkolonie von Lachmöwen entstanden ist. Es ist zu hoffen, dass der See Juvre Engsø ein ähnlicher Erfolg sein wird.

The Wadden Sea National Park was previously involved in a nature project for Sneum Digesø, which then became Denmark’s largest breeding colony of black-headed gulls. It is hoped that Juvre Engsø will be a similar success.

Es wurde aber auch darauf geachtet, dass dieser Ort für die Besuchenden ein gute Erlebnismöglichkeiten bietet: In der Nähe des Projektgebiets werden ein Vogelbeobachtungshaus und eine Informationsstelle errichtet.

New lake will be a magnet for birds

A new lake area is being developed in the dyked marshlands in the north of Rømø. The project covers a total of 23 hectares of meadow. A nine-hectare lake will be excavated, with breeding islands, shallow and deep areas and a varied shoreline. Eight shallow ponds will be created to the east of the lake. The neighbouring meadows will be managed by extensive grazing from cattle and managed ecologically. This should optimise it as a breeding and resting area for common Wadden Sea birds. A ban on hunting and recreational activities will come into force, and the entire area will be surrounded by a permanent, predator-proof fence.

The project aims to create a natural gem and is designed to allow as many bird species as possible to settle and breed in the area, or visit during migration. A wide range of other flora and fauna species will also be able to establish themselves in the area. All in all, local biodiversity will be strengthened.

The idea is also for visitors to have a positive experience. A bird shelter and an info point will be built adjacent to the project area.

SJÆLDEN VÆRFTSGÅRD GENSKABT I AL SIN PRAGT

Den sønderjyske gård Nørre Sødam har gennemgået en omfattende restaurering og fremstår nu helt i pagt med det omgivende landskab. I mange måneder har håndværkere været i gang med at restaurere både ude og inde, og når det hele står færdigt, er den fredede værftgård klar til at tage imod bed & breakfast-gæster.

For tre år siden blev den historiske gård Nørre Sødam, købt af Realdania By & Byg. Nørre Sødam ligger i Tøndermarsken lidt syd for Møgeltønder, og målet var at restaurere og bevare den 250 år gamle gård. Den er en af få tilbageværende gårde, der er opført i en byggeskik, som kun findes i denne sydlige del af vadehavsregionen. I mange måneder har håndværkere været i gang, og inden længe afsluttes en omfattende restaurering: En historisk værftgård er bevaret, og en ny epoke som bed & breakfast og bolig kan begynde.

DATIDENS KLIMASIKRING

En værftgård har intet at gøre med et værft, hvor der bygges og vedligeholdes skibe. Ordet værft refererer til det tyske Warft –en kunstig jordhøj i tidevandsområder, skabt af marskens fede jord.

Længe før der blev anlagt diger i disse områder, blev egnens gårde bygget på værfter, det vil sige menneskeskabte forhøjninger, som kunne være op til fire meter høje. Værfterne var datidens form for klimasikring, som skulle beskytte folk og fæ mod oversvømmelser og stormfloder. Når marsken lå oversvømmet, kunne beboerne fra deres højtbeliggende gårde sejle rundt til de øvrige værftgårde og til kirken.

Nørre Sødam står i dag med helt nyt stråtag og nye skorstene. Længerne er opført i røde, blanke teglsten, der er brændt i lokalområdet. Foto: Realdania By & Byg

Nørre Sødam steht heute mit einem nagelneuen Reetdach und neuen Schornsteinen da. Die Seitengebäude dieses Vierseitenhofs sind aus roten, glänzenden Ziegeln gefertigt, die lokal gebrannt wurden.

Nørre Sødam has been given a brand new thatched roof and new chimneys. The wings are made of shiny red bricks that were baked locally.

TEKST

Annelene Vestergaard journalist

Nørre Sødam anno 1931. Gården er et eksempel på en bygningstype, som kun findes i marsken, hvor gårde blev placeret på menneskeskabte forhøjninger – såkaldte værfter – som skulle beskytte marskens mennesker og dyr mod oversvømmelser og stormfloder. Datidens form for klimasikring.

Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune

Nørre Sødam im Jahr 1931. Dieser Hof ist ein Beispiel für einen Gebäudetyp, der nur im Marschland zu finden ist, wo die Höfe auf von Menschenhand geschaffenen Anhöhen – sogenannten Werften (værfter) – errichtet wurden, um die Menschen und Tiere im Marschland bei Sturmfluten vor Überschwemmungen zu schützen. Dies war die damalige Form der Anpassung an das lokale Klima.

Nørre Sødam in 1931. The farm is an example of a building type found only in the marshes, where farms were placed on man-made elevations – known as ‘værft’ – to protect marsh residents and animals from floods and storm surges. The climate proofing of the time.

For yderligere at sikre mod det barske klima blev mange af de store gårde, også Nørre Sødam, bygget med en særlig tømmerkonstruktion – en såkaldt højremskonstruktion – hvor solide stolper og bjælker bar det store sammenbyggede stråtag.

Konstruktionen betød, at murene ikke var bærende, så selv om al murværket blev skyllet bort af vandmasserne ved en stormflod, ville husets skelet og stråtag ikke styrte sammen.

DATIDENS BRANDSIKRING

På Nørre Sødam er de fire længer, helt efter traditionen, bygget sammen, så de danner et lukket gårdrum. Taget er stråtækt med mønning af tørv og skorstenspiber i rygningen, og mur værket er i røde teglsten, der er lagt i krydsforbandt med skrabefuger.

Helt i tråd med egnens byggeskik er gårdens indgang forsynet med en såkaldt arken-

I den store lade er meget af træværket udskiftet, og der er skabt glughuller som oprindeligt. Den såkaldte udskudslade, dvs. den lidt lavere bygning, som er bygget til stalden, er muret op på ny og har fået nye porte. Foto: Realdania By & Byg

In der großen Scheune wurde ein Großteil der Holzverkleidung erneuert, und wie ursprünglich vorhanden wurden Gucklöcher angebracht. Die Nebenscheune, d. h. das etwas niedrigere Gebäude, das an die Stallungen abgebaut ist, wurde mit neuen Mauern und einem neuen Tor wieder hergerichtet.

In the large barn, much of the woodwork has been replaced, and peepholes have been incorporated as per the original building. The so-called outdoor barn, i.e. the slightly lower building built for the stables, has been rebuilt with new walls and new doors.

gaf: en lille spids gavlkvist, oprindeligt udstyret med en luge og med en yderst praktisk funktion. Dels kunne gårdens beboere kaste hø op på loftet gennem lugen, dels kunne arkengafen sikre en flugtvej, hvis der gik ild i stråtaget. Arkengafen var med andre ord datidens brandsikring, der kunne forhindre et brændende stråtag i at styrte sammen over flugtvejen gennem hoveddøren.

RESTAURERING UDE OG INDE

I dag er den historiske arkengaf genopbygget, ligesom dele af murværket er genopmuret, og taget er lagt med nyt stråtag. Dele af den oprindelige indretning er genskabt, og de originale barokdøre fra 1700-tallet, fyldningsdøre med bukkehornsbeslag, et støbejernskomfur, hollandske kakler og en slagbænk er bevaret. I den tidligere kostald og hestestald er der gjort klar til bed & breakfast.

Før og efter: Det lille indre gårdrum har fået ny pigstensbelægning, og dele af murværket er genopmuret. Foto: Realdania By & Byg

Vorher und nachher: Der kleine Innenhof wurde mit neuen Pflastersteinen gepflastert und Teile des Mauerwerks wurden wiederhergestellt.

Before and after: The small inner courtyard has been repaved with new paving stones and parts of the brickwork have been rebuilt.

Staldvinduerne og de små halvrunde støbejernsvinduer bevares for at fastholde staldbygningernes lidt rå stemning. Foto: Realdania By & Byg

Die Stallfenster und die kleinen halbrunden gusseisernen Fenster werden beibehalten, um die etwas rustikale Atmosphäre der Stallgebäude zu bewahren.

The stable windows and the small semi-circular castiron windows are retained to preserve the slightly unfinished feel of the stable buildings.

I stuehuset, der skal bruges til bolig, er de småsprossede vinduer og den tofløjede hoveddør repareret og malet. Entré og stuer får plankegulve. Foto: Realdania By & Byg

Im Bauernhaus, das später als Wohnhaus genutzt werden soll, wurden die kleinen Sprossenfenster und die zweiflügelige Eingangstür repariert und neu gestrichen. Der Eingangsbereich und die Wohnräume werden mit Dielenböden ausgestattet.

In the farmhouse that will be used as a residence, the small mullioned windows and the double-leaf front door have been repaired and painted. The entrance hall and living rooms will have wooden floorboards.

FAKTA:

OPLEV NØRRE SØDAM MED

REALDANIA BY & BYG KLUBBEN

Med Realdania By & Byg Klubben er det muligt at følge Realdania By & Bygs arbejde og komme tæt på dansk arkitektur- og bygningsarv, der normalt ikke er adgang til. www.realdaniabyogbygklubben.dk

Restaurierung eines seltenen Warfthofs (værftgård)

Vor drei Jahren wurde der historische Bauernhof Nørre Sødam im Marschland Tøndermarsken von Realdania By & Byg (einer gemeinnützigen Organisation, die sich für die Förderung der Lebensqualität in der bebauten Umgebung einsetzt) gekauft. Ziel war es, dieses 250 Jahre alte Bauernhaus zu restaurieren und zu bewahren. Bei diesem Hof handelt es sich um eines der wenigen erhaltenen Bauernhäuser, die in einem Baustil errichtet wurden, der ausschließlich im südlichen Teil der Wattenmeerregion zu finden ist. Lange vor dem Bau von Deichen wurden die Bauernhöfe dieser Region auf von Menschenhand aufgeschütteten Erdhügeln errichtet. Damals war dies eine Form des vorbeugenden Schutzes von Mensch und Vieh vor Überschwemmungen. Nørre Sødam wurde zudem mit einer speziellen Holzkonstruktion errichtet, bei der massive Pfosten und Balken das große, miteinander verbundene Reetdach tragen. Auf diese Weise wurde sichergestellt, das Skelett und das Strohdach des Hauses nicht einstürzt, falls das gesamte Mauerwerk bei einer Sturmflut weggespült wird.

Diese umfangreichen Restaurierungsarbeiten werden demnächst abgeschlossen werden. Damit bleibt ein historischer „Warfthof“ (værftgård) erhalten – und eine neue Ära als Bed & Breakfast und Wohnsitz kann beginnen.

Nørre Sødam ligger på et værft syd for Møgeltønder. Efter Tøndermarskens afvanding omkring 1930 forhindrede ådiger Vidåen i at gå over sine bredder, og det var ikke længere nødvendigt at anlægge værfter. Foto: Realdania By & Byg

Nørre Sødam befindet sich auf einer Warft (værft) südlich von Møgeltønder. Nach der Entwässerung des Marschlandes von Tønder um 1930 verhinderten Dämme, dass der Fluss Vidå über die Ufer treten konnte, woraufhin der Bau auf Anhöhen nicht mehr erforderlich war.

Nørre Sødam is located on a dwelling mound south of Møgeltønder. After the drainage of the Tønder marsh around 1930, dykes prevented the river Vidå from overflowing its banks, and then dwelling mounds were no longer required.

FAKTA:

REALDANIA BY & BYG

Siden 2003 år har Realdania By & Byg opbygget en samling på godt 60 ejendomme. Hver især fortæller ejendommene en historie om skiftende tider, byggeskikke, traditioner og stilretninger. Tilsammen er ejendommene med til at vise dansk bygningskultur gennem 500 år – fra middelalder til modernisme – og lige så vigtigt: Hver især er med til at fremme og formidle en levende bygningskultur. Realdania By & Byg er et datterselskab af foreningen Realdania. www.realdaniabyogbyg.dk

Restoration of rare ‘værft’ farm

Three years ago, the historic farm Nørre Sødam in Tøndermarsken was bought by Realdania By & Byg (a philanthropic organisation that promotes quality of life in the built environment). The aim was to restore and preserve the 250-year-old farmhouse, which is one of the few remaining farmhouses built in a style of architecture found only in the southern part of the Wadden Sea region.

Long before dykes were built, the farms of the region were built on manmade mounds of earth known as a ‘værft.’ It was a form of climate proofing at the time, designed to protect people and livestock from flooding. Nørre Sødam is also built with a special timber construction, where solid posts and beams support the large, interconnected thatched roof. So even if all the masonry is washed away by a storm surge, the skeleton construction and thatched roof of the house will not collapse.

Builders will shortly complete the extensive restoration. A historic man-made mound that only exists in this area will have been preserved – and a new era as a bed & breakfast and private residence can begin.

VADEHAVSAGENTER ÅBNER ØJNENE MOD EN STØRRE VERDEN

Elever fra Egebæk-Hviding Skole er på en mulig mission, og det er overraskende, hvad de små pus faktisk kan klare.

Annelene Vestergaard journalist

At blive en god vadehavsagent handler mere om at lytte end aflytte og om at bevæge sig ud i naturen, blandt andet på den årlige gåtur fra Mandø til fastlandet i juni for alle 225 elever. Foto: Red Star

Ein guter Wattenmeer-Agent zu sein, bedeutet zu lernen, genau hinzuhören und raus in die Natur zu gehen. Hierzu gehört auch die jährliche im Juni stattfindende Wanderung von Mandø zum Festland für alle 225 Schulkinder.

Becoming a good Wadden Sea Agent is more about listening than eavesdropping and getting out into nature, including the annual walk from Mandø to the mainland in June for all 225 pupils.

TEKST

Naturvejleder hos Vadehavscentret

Signe Bøgh Tonnesen guider nogle

elever i at kigge på fugle i teleskop. Jo bedre, man kender til det, man møder, jo bedre er man til at passe på det, lyder hendes filosofi. Foto: Red Star

Signe Bøgh Tonnesen ist Naturguide und leitet einige Schulkinder dazu an, Vögel durch ein Teleskop zu beobachten. Je mehr man über das, was einem begegnet, weiß, desto besser kann man darauf aufpassen, lautet ihr Grundsatz.

Nature guide at the Wadden Sea Centre

Signe Bøgh Tonnesen helps pupils look at birds through a telescope. The more you know about what you see, the better you can look after it, she says.

Navnet er Luna. Luna Andreasen. Med licens til at drage ud i lokalområdet og redde den fra fordomme, uvidenhed og ligegyldighed.

Luna og de øvrige elever fra Egebæk-Hviding Skole er på en mulig mission. De er vadehavsagenter, og deres træning har til formål at gøre dem klogere på den enestående natur, de er omgivet af. Og oplæringen har allerede gjort en forskel:

”Før var Vadehavet bare et hav og et kæmpe dige, og mine forældre syntes, solnedgangen var flot. Nu ved jeg, det er en kæmpe fødekæde. Der lever mange dyr, der er afhængige af hinanden,” siger Luna.

Lignende erfaringer har hendes kammerater, Frederik Gundersen, Soumaya Lund, Frederikke Vestergaard og Anna-Sofie Andreasen, alle fra 6. årgang. De fortæller, at krabber var sådan nogle, man kunne finde på at kaste lidt rundt med. Men nu har de fået respekt for det kriblende liv og for eksempel lært, hvordan sandormen flit-

tigt filtrerer sandet for organisk materiale. Sådan har agenterne fået masser af vigtig-stemplet viden. De har lyttet og målt og skåret og studeret, og nu nøjes de ikke med at konstatere: ”Se, der er en fugl”. Som Anna-Sofie Andreasen forklarer:

”Vi har hørt den synge og ved, hvordan den ser ud, så ’det dér er en vibe’.”

STINKENDE ERFARING

For vadehavsagenterne handler det ikke om at forklæde sig og liste sig afsted på tå, når de skal ud at prøve at afdække Vadehavets mysterier. Fra efterretningstjenesterne er vi ellers vant til usynlige biler, giftige knive i skoene og kufferter med dobbelt bund. Når kampen står om verdensherredømmet, er der som regel brug for briller med røntgensyn, forfalskede pas og eksploderende kuglepenne.

Hos vadehavsagenterne er der tale om anderledes gadgets. Børnene er udstyret med lækre sweatshirts med logo, de færdes hjemmevant i waders, og de

kan betjene iltmålere. Men nogen nem opgave er det ikke at drage i felten for en fremtid med en bæredygtig klode. Der kommer gang i grimasserne, da Frederikke, Anna-Sofie, Soumaya, Frederik og Luna øser af deres stinkende erfaring med at komme til at stikke hul på en dyretarm. Smagen af blod er også et varigt minde hos dem om forskellen på at puste og suge. Følger man instruktionen og puster i en fugls luftrør, kan man se luftsækkene hæve sig. Kommer man i stedet til at suge, får man en grim smag i munden…

FORSTÅ DIG SELV FØRST

For Egebæk-Hviding Skole syd for Ribe er det en tradition at tage vare på det nære. Og fordi landsbyskolen er omfattet af velfærdsforsøget, er det nu muligt at åbne sig endnu mere mod lokalsamfundet. Helt håndgribeligt er elever og personale taget ud for at samle skrald ved Låningsvejen og Ebbevejen til Mandø, og en forælder, som er med i digelaget, har kvitteret for indsatsen med juice og müslibarer, fortæller skoleleder Ditte Gersdorff Nielsen.

PROJEKTET FORTSÆTTER

Med frisættelsen kom også ideen om at uddanne vadehavsagenter. Nu har projektet kørt et års tid. Og det bliver vurderet så positivt, at det fortsætter. I samarbejde med Vadehavscentret kommer børnene igennem forløb, der minder om tidevandet. Frem og tilbage. Ind og ud. Først noget baggrundsviden inde og så ud at erfare det med alle sanser. Sådan får man de bedste resultater, for det er eksempelvis nyttigt at

Mission vadehavsagent blev sat i gang med et festligt arrangement på Egebæk-Hviding Skole i september 2022. Med den særlige formidlingstjeneste ønsker skolen at åbne sig mod lokalsamfundet, sprede viden om den unikke natur og inspirere til at tage ansvar. Foto: Jens L. Hansen

Die Mission der Wattenmeer-Agentinnen und -Agenten wurde im September 2022 mit einer feierlichen Veranstaltung an der Egebæk-Hviding-Schule gestartet. Mit diesem besonderen Vermittlungsangebot möchte sich die Schule der lokalen Gemeinschaft öffnen, Wissen über die Einzigartigkeit der sie umgebenden Natur verbreiten und die Menschen dazu anregen, Verantwortung zu übernehmen.

Mission Wadden Sea Agent was launched with a festive event at Egebæk-Hviding School in September 2022. The school wants to use this specialised outreach service to open up to the local community, spread knowledge about the unique natural environment and inspire people to take responsibility.

kende til menneskets anatomi, før man dissekerer en fugl.

”Man skal forstå sig selv for at forstå ting omkring én,” mener Ditte Gersdorff Nielsen.

Gradvist bliver stoffet mere komplekst, så børnene slutter af med fødekæder og fotosyntese.

Undervejs bliver de så fortrolige med den unikke natur, at de bliver i stand til at formidle den til andre. Som agenter. I forløbet kan de dog også blive kolde og våde og fanget i strid modvind, når de cykler til diget eller går til Danmarks eneste ø, der kun kan nås ved lavvande. Og det bekymrer da også nogle fædre og mødre:

”Selvfølgelig har vi forældre, der siger: ’Nej, mit lille pus skal ikke gå til Mandø og få våde sko.’ Men vi siger så, at det er en del af vores DNA, at vi gerne vil ud. Det er learning by doing. Det handler om at åbne øjnene mod en større verden, og det starter altid i det nære,” lyder det fra skoleledelsen.

DEN INDRE STYRKE

Lærer Peer Birgertoft har faktisk været afsted, hvor cyklerne nærmest stod stille i den iskolde vintervind, og han var tæt på at sige til eleverne, at turen var aflyst:

”Men når man udfordrer dem, kan de meget mere, end man tror. De har en indre styrke og robusthed.”

Vadehavsagenterne nikker:

”Man får ikke rigtig noget ud af turen, hvis man brokker sig,” siger Soumaya.

”Man skal bare lige i gang,” supplerer Luna.

På 1. årgang arbejder eleverne med fisk i Vadehavet i tæt samarbejde med naturvejledere fra Vadehavscentret. Oplæringen i at blive vadehavsagenter begynder allerede i 0. årgang og handler om krabber, for dem kender børnene på forhånd og finder det spændende, at de kan spæne sidelæns og skifte skal. Foto: Vadehavscentret

Die Schulkinder der 1. Klasse beschäftigen sich in enger Zusammenarbeit mit den Naturguides des Wattenmeerzentrums mit den Fischen im Wattenmeer. Die Ausbildung zum Wattenmeer-Agenten beginnt jedoch bereits in der Vorschule. Die Kinder beschäftigen sich auf dieser Stufe mit den Krebsen, denn Krebse kennen die Kinder bereits und sie finden es spannend, dass sich diese seitwärts bewegen und ihren Panzer wechseln können.

In Year 1, pupils work with fish in the Wadden Sea in close cooperation with nature guides from the Wadden Sea Centre. The training to become Wadden Sea Agents starts in Reception class. At this level the children learn about crabs because they are already familiar with these creatures and are fascinated at how they can jump sideways and change their shells.

Som vadehavsagenter skal de vide, hvad de kan sige til hvem. Ingen fremmedord, når de skal formidle til daginstitutioner i området. Gode detaljer. Ikke for lange forklaringer. Budskabet skal være til at afkode. Og så gælder det om at kunne nogle tricks, når det hele ser sort ud.

På Egebæk-Hviding Skole Vadehav har slik for eksempel flere betydninger. Det kan både handle om den finkornede aflejring i et tidevandsområde – og om lakrids og vingummi. Sidstnævnte form for slik har lærerne nemlig med i lommen, hvis blæsten bider og får blodsukkeret og gåpåmodet til at dale.

TILKNYTNING GIVER STOLTHED

En nylig evaluering viser ifølge pædagogisk leder på skolen, Helle Kiesby, at stort set alle gerne vil have mere. Det glæder skoleleder Ditte Gersdorff Nielsen af flere grunde:

”Eleverne lærer om Vadehavet, får en stemme og tager medansvar. Og så vil vi gene have, de kommer tilbage og får nogle børn, som skal i skole…”

Med vadehavsagenterne er der kommet en øget bevidsthed om, at alverdens herligheder ligger lige uden for døren. Hos Vadehavscentret er det blandt andre naturvejleder Signe Bøgh Tonnesens fortjeneste, at disse unge talenter, der drikker mere mælk end Martini, kan sendes på mission og minde om, at det er sejt at bo lige ved siden af noget, der hos UNESCO er på listen over verdensarv sammen med pyramiderne og den kinesiske mur.

”Det brede kendskab til Vadehavet giver en tilknytning og en stolthed. Jo bedre, man kender til det, man møder, jo bedre er man til at passe på det. Og når man ved noget, kan man fortælle om det til andre,” forklarer naturvejlederen.

Vadehavsagent Luna Andreasen oplever allerede positiv respons og small talk, der kan føre til noget større:

”Når folk spørger, hvor man er fra, kan man sige ’fra Vadehavet’, og så siger de: ’Aj, hvor spændende’, og så svarer man: ’Ja, det er det’.”

Wattenmeer-Agentinnen und -Agenten

„Früher war das Wattenmeer für mich nur ein Meer und ein riesiger Deich – und meine Eltern fanden den Sonnenuntergang immer so wunderschön. Jetzt weiß ich, dass es sich hierbei auch um eine riesige Nahrungskette handelt. Denn hier leben zahlreiche Tiere, die voneinander abhängig sind.“

Das berichtet Luna Andreasen, eine Sechstklässlerin an der Egebæk-Hviding-Schule in der Nähe von Ribe.

Wie die anderen rund 225 Schulkinder wird sie zusätzlich zum normalen Unterricht zur „Wattenmeer-Agentin“ ausgebildet. Dieses besondere Projekt wird in Zusammenarbeit mit dem Wattenmeerzentrum in V. Vedsted durchgeführt, dessen Naturguides zusammen mit der Lehrerschaft spezielle Programme für alle Schulstufen von 0 bis 6 durchführen. Die jüngsten Stufen beginnen mit einem Programm über Krebse. Nach und nach wird der Stoff dann komplexer, und in späteren Programmen werden Themen wie das Klima und Plastik, Nahrungsketten und die Photosynthese behandelt.

Das Projekt läuft bereits seit einem Jahr – und die Rückmeldungen sind derart positiv, dass das Projekt auf Wunsch aller Beteiligten fortgesetzt wird.

Mit den Wattenmeer-Agentinnen und -Agenten ist das Bewusstsein dafür gewachsen, dass sich die Schätze der Welt direkt vor unserer Haustür befinden.

Durch das Projekt ist die Egebæk-Hviding-Schule auch offizielle Partnerin des Nationalparks Wattenmeer geworden.

School trains pupils to become Wadden Sea agents

“Before, the Wadden Sea was just a sea and a huge dyke, and my parents thought the sunset was nice. Now I realise it’s a massive food chain. Many animals live here who depend on each other,” says Luna Andreasen, a Year 6 pupil at Egebæk-Hviding School near Ribe.

Like the school’s other 225 pupils, she will train to become a ‘Wadden Sea Agent’ alongside her regular lessons.

FAKTA

SAMARBEJDE OG PARTNERSKAB

Siden september 2022 har Egebæk-Hviding Skole Vadehav – også kaldet Vadehavsskolen – oplært alle sine cirka 225 elever fra 0.-6. årgang i at blive vadehavsagenter. Det sker i samarbejde med Vadehavscentret og omfatter blandt andet forløb om krabber, klima og plast, fødekæder og fotosyntese.

I forbindelse med projektet er skolen også blevet officiel partner med Nationalpark Vadehavet.

This special project is being run in cooperation with the Wadden Sea Centre in V. Vedsted, whose nature guides work with the school’s teachers to provide special courses for all the year groups, right from Reception class through to Year 6. The youngest pupils begin with a course on crabs. Gradually, the subject matter becomes more complex, with later courses covering topics such as climate and plastics, food chains and photosynthesis.

The project has been running for a year, and has been so well-received that it’s set to continue; everyone wants more!

The Wadden Sea Agents bring an increased awareness to the fact that the wonders of the world are right on our doorstep.

As part of the project, Egebæk-Hviding School has also become an official partner of the Wadden Sea National Park.

NYT LIV TIL SJÆLDNE ENGOG VADEFUGLE

Et tilsagn om millionstøtte fra EU's LIFE-NATURE-program i oktober 2020 har sikret mulighed for at omdanne den nordlige del af Margrethe Kog i Tøndermarsken til et fugle- og reservoirområde samt forbedringer for fuglene i den tyske Rickelsbüller Koog.

’LIFE Wadden Sea Birds’ er titlen på et nyt, stort naturprojekt, som er på vej til at blive virkelighed i Margrethekog Nord. Området ligger i Tøndermarsken og er en del af Nationalpark Vadehavet. LIFE-projektet kombinerer initiativer for at forbedre forholdene for en række eng- og vadefugle med indsatser for at løse klimaudfordringer i forbindelse med mere nedbør og højere vandstand i havet.

Projektet er i øvrigt et af Tøndermarsk Initiativets projektspor med navnet ’Klimatilpasningen langs Vidåen’.

BREDT SAMARBEJDE

Før den endelige ansøgning om et EU-LIFE Nature-projekt blev indsendt i februar 2020, blev flere interessenter kontaktet. Projektet blev organiseret med Tønder Kommune som projektansvarlig og med en række samarbejdspartnere – blandt andet Nationalpark Vadehavet (se faktaboks).

Margrethekog Nord til højre for vejen ud til Vidåslusen fremstår endnu som et intensivt dyrket landbrugsområde, men snart forvandles det til et fugtigt naturområde lig med den fredede del af kogen, Margrethekog Syd, som ses til venstre for vejen. Foto: Ulrik Pedersen, TMI

Beim Margrethekog Nord rechts von der Straße zur Vidåschleuse handelt es sich um ein intensiv bewirtschaftetes landwirtschaftliches Gebiet, das aber bald in ein Feuchtgebiet umgewandelt werden soll, ähnlich wie der geschützte Teil des Koogs Margrethekog Syd, der links von der Straße zu sehen ist.

Margrethekog Nord to the right of the road to Vidå Sluice is still an intensively cultivated agricultural area, but will soon be transformed into a wet natural area similar to the protected part of the forest, Margrethekog Syd, which is seen to the left of the road.

TEKST

Jørgen Nicolaisen miljømedarbejder, Tønder Kommune

Neues Leben für seltene Wiesen- und Wattvögel

"LIFE Wadden Sea Birds" ist der Titel eines großen neuen Naturprojekts im Naturgebiet Margrethekog Nord in der Tøndermarsch im Nationalpark Wattenmeer. Das LIFE-Projekt kombiniert Maßnahmen zur Verbesserung der Bedingungen für eine Reihe von Wiesen- und Wattvögeln mit Bemühungen zur Bewältigung der klimabedingten Herausforderungen in Verbindung mit zunehmenden Niederschlägen und dem Anstieg des Meeresspiegels. Der nahegelegene Rickelsbüller Koog, unmittelbar südlich der deutschen Grenze, ist ebenfalls Teil des Projekts.

Margrethekog Nord befindet sich westlich der Stadt Højer und das Projektgebiet ist etwa 230 Hektar groß. Im Rahmen dieses Projekts wird die intensive Bewirtschaftung dieses Gebiets beendet und ein Mosaik verschiedener Lebensräume geschaffen, indem die Entwässerung gestoppt wird. Das Gelände ist so modelliert, dass Feuchtgebiete, Vogelinseln und Grünstreifen entstehen. Höhere Bereiche sind für die Beweidung durch Rinder vorgesehen.

Das LIFE-Projekt, das bis 2026 umgesetzt werden soll, wird das Erholungsangebot im Freien verbessern und für mehr Natur in der Nähe der Stadt Højer sorgen.

New life for rare meadow and wading birds

"LIFE Wadden Sea Birds" is the title of a major new nature project underway in Margrethekog Nord in Tøndermarsken of the Wadden Sea National Park. The LIFE project is a combination of initiatives that will improve conditions for a range of meadow and wading birds with efforts to address climate challenges related to increased precipitation and sea level rises. The project also covers the nearby Rickelsbüller Koog, just south of the German border.

Margrethekog Nord is located west of the town of Højer and the project area is approximately 230 hectares. It removes areas from intensive land-use and creates a mosaic of different habitats by stopping dewatering. The terrain is modelled to create wetlands, bird islands and grass verges. Higher areas are organised for grazing by cattle.

The LIFE project will be completed by 2026 and will improve outdoor recreational opportunities and create more nature close to the town of Højer

FAKTA

Tøndermarskinitiativet

Initiativet har i alt seks projektspor og er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i. Det er Danmarks største samlede projekt til udvikling af et unikt område og tog sin begyndelse i år 2016. Ud over klimasikringen langs Vidåen er der arbejdet med erhverv og turisme, klimasikring og byudvikling i byerne Højer og Tønder, samt formidling og vandreruter i Tøndermarsk regionen.

FAKTA EU-LIFE

Projektet er et EU-LIFE Nature-projekt. LIFE-programmet yder økonomisk støtte til projekter, der bidrager til at gennemføre EU’s miljø- og klimapolitik. Tønder Kommune er projektansvarlig og projektet realiseres sammen med Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein, Den Danske Naturfond, Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen Vadehavet og 15. Juni Fonden.

LIFE-projektet har et budget på 69 millioner kroner. Heraf støtter EU-LIFE med 41 millioner, mens de resterende 28 millioner finansieres af de ovennævnte parter.

Projektområderne i Rickelsbüller Koog lige syd for landegrænsen og Margrethekog Nord er udpeget som fuglebeskyttelsesområder og indgår i et netværk af beskyttede naturområder i EU, de såkaldte Natura 2000-områder. Disse områder skal bevare og beskytte vilde dyre- og plantearter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Grundlaget for indsatsen er de såkaldte Natura 2000-planer, der udpeger hvilke fuglearter, der er i spil. Hvis bevaringsstatus for de udpegede arterne ikke er opfyldt, skal der gøres en aktiv indsats for at fremme og genoprette deres levesteder. I de to projektområder er der fokus på blandt andet klyde, brushane, fjordterne, dværgterne, mosehornugle, stor kobbersneppe og engryle.

MARGRETHEKOG NORD

Margrethekog Nord ligger vest for Højer by, mellem Emmerlev Klev mod nord og Vidå mod syd. Projektområdet udgør de cirka 230 hektar, der er omkranset af det gamle og det nye havdige.

Kogens placering tæt på Vidå og Vadehavet gør det oplagt at benytte netop det område multifunktionelt som både ny fuglehabitat og reservoir for Vidåens højvander.

Margrethekog opstod i 1981, da man byggede det såkaldte Fremskudte Dige fra Emmerlev Klev til landegrænsen og inddigede cirka 1000 hektar forlandsarealer. Den sydlige del af Margrethekog blev dengang fredet som fuglereservat med græsland, et ferskvandsreservoir og en kunstig saltvandssø.

I modsætning til kogens sydlige del er Margrethekog Nord siden inddigningen blevet dyrket intensivt. Her har et forgrenet net af afvandingsgrøfter og en afvandingspumpstation sammen med den frugtbare lerjord udgjort værdifulde landbrugsarealer.

JORDFORDELING

En tidlig ejendomsmæssig forundersøgelse, hvor de ni lodsejere i projektområdet blev spurgt, indikerede, at et projekt var en mulighed, såfremt der kunne findes egnet erstatningsjord og gennemføres en frivillig jordfordeling. Der har efterfølgende fra projektets start og igennem et par år været arbejdet med at gennemføre jordfordelingen, som er blevet afsluttet i september 2022.

I jordfordelingen er der indgået frivillige aftaler med landmænd og jordejere i området om salg, køb og bytte af jord. I alt har Landbrugsstyrelsen, der har stået

Margrethekog Nord, som endnu er et opdyrket landbrugsområde, set fra nordøst. Området ligger mellem det gamle havdige mellem Emmerlev Klev helt til højre og Højer samt det nuværende havdige fra Emmerlev Klev til Vidåslusen. I baggrunden ses Vidåen, som deler Margrethekog Nord og Syd. Foto: John Frikke

Margrethekog Nord, das immer noch ein landwirtschaftlich genutztes Gebiet ist, von Nordosten aus gesehen.

Margrethekog Nord, which is still a cultivated agricultural area, seen from the northeast.

Margrethekog Nord udgøres af de cirka 230 hektar, som ligger mellem det nuværende havdige mod vest og det gamle Højer Dige mod øst. Mod syd udgør Vidå skellet mellem Margrethekog Nord og Syd. I nord ligger Emmerlev Klev, som er en af Vadehavets få kystklinter.

Das Marschland Margrethekog Nord umfasst rund 230 Hektar zwischen dem heutigen Seedeich im Westen und dem alten Højer-Deich im Osten. Im Süden bildet der Fluss Vidå die Grenze zwischen Margrethekog Nord und Süd. Im Norden befindet sich Emmerlev Klev, eine der wenigen Steilküsten des Wattenmeeres.

Margrethekog Nord consists of the approximately 230 hectares between the current sea dyke to the west and the old Højer Dyke to the east. To the south, Vidå forms the boundary between Margrethekog North and South. To the north is Emmerlev

Klev, one of the Wadden Sea's few coastal cliffs.

Rickelsbüller Koog ligger mellem dæmningen til øen Sild og grænsen til Danmark. Området blev inddiget, da det fælles dansk-tysk dige fra Emmerlev Klev til Hindenburgdæmningen blev opført i 1981.

Der Rickelsbüller Koog befindet sich zwischen dem Damm zur Insel Sylt und der Grenze zu Dänemark. Dieses Gebiet wurde eingedeicht, als im Jahr 1981 der gemeinsame dänisch-deutsche Deich von Emmerlev Klev bis zum Hindenburgdamm errichtet wurde.

Rickelsbüller Koog lies between the dam to the island of Sylt and the border with Denmark. The area was dyked when the joint Danish-German dyke from Emmerlev Klev to the Hindenburg Dam was built in 1981.

Margrethekog Nord bliver omdannet til et naturområde med vådzoner, fugleøer, grøblerender og enge med kreaturafgræsning. Det vil give nye levesteder til blandt andet den smukke vadefugl stor kobbersneppe.

Foto: Jan Tandrup Pedersen

Margrethekog Nord wird in ein Naturgebiet mit Feuchtgebieten, Vogelinseln, Lahnung und Wiesen mit Beweidung durch Rinder umgewandelt. Das wird unter anderem neue Lebensräume für den wunderschönen Watvogel, Uferschnepfe, schaffen.

Margrethekog Nord will be transformed into a natural area with wetlands, bird islands, grass verges and meadows with cattle grazing. That should provide new habitats for, for example, the beautiful wading bird, black-tailed godwit.

for jordfordelingen, lavet aftaler for 584 hektar mellem i alt 45 ejendomme.

Jordfordelingen har været er vigtigt redskab og en forudsætning for, at projektet nu kan komme videre mod en realisering.

DE KONKRETE TILTAG

En lang række konkrete tiltag er ved at blive nærmere planlagt for både at gøre området fuglevenligt og funktionelt i forhold til ’vandparkering’ i reservoiret:

Med projektet tages områder ud af intensiv drift, og afvandingspumpen stoppes, så arealerne får en højere fugtighed målrettet fuglene. For at skabe en mosaik af forskellige levesteder ændres og lukkes afvandingsgrøfterne, og terrænet modelleres, så der opstår vådzoner, fugleøer og grøblerender. Højere partier indrettes med henblik på afgræsning med kreaturer. Udformning af området sker med inspiration fra de allerede velfungerende lokaliteter i Margrethekog Syd og Rickelsbüller Koog og under inddragelse af en ekspertgruppe.

Reservoirfunktionen i Margrethekog Nord skal kunne aflaste presset på ådigerne under de værste ekstreme højvander i Vidå. Derfor skal der etableres et ind- og udløb mellem Vidå og området, som kan styres, så området ikke utilsigtet oversvømmes for eksempel i yngletiden, men kun benyttes under de yderste sjældent forekommende ekstremhøjvander. De optræder i vinterhalvåret, når det regner meget, og det samtidig blæser fra vest i en længere periode. Så kan sluseportene i Vidåslusen ikke åbne på grund af høj vandstand i Vadehavet, og vandet hober sig op i Vidå. Vandet fra Vidå skal kunne ledes over i området, indtil sluseportene igen åbner, og vandet kan løbe ud i Vadehavet. Det forminder risikoen for oversvømmelse af de by- og landområder, der nyder beskyttelse af ådigerne.

RICKELSBÜLLER KOOG

Rickelsbüller Kog, der grænser op til Margrethekog i syd, opstod på samme tidspunkt. Det Fremskudte Dige blev bygget som et fælles dansk-tysk projekt, og digets tyske del fra landegrænsen til Hindenborgdæmningen inddigede de 564 hektar, der nu udgør Rickelsbüller Koog. De tidligere strandenge og vadeflader har efter inddigningen udviklet sig til en mosaik af ferske vådområder og enge, der afgræsses ekstensivt. I LIFE-pro-

jektet gennemføres tiltag, der sikrer endnu bedre forhold for fuglelivet ved at etablere flere lysåbne vådzoner og nye yngleøer.

Når projektet står færdigt vil Margrethekog Nord og Syd og Rickelsbüller Koog udgøre et sammenhængende fugleområde på cirka 1600 hektar.

FORMIDLING

Planen er, at LIFE-projektet skal være realiseret i 2026. Fuglelivet i Margrethekog Nord forventes at indfinde sig hurtigt derefter, men hvordan det endeligt falder ud og stabiliserer sig, vil først kunne vurderes efter en del år. Derudover vil projektet bidrage med at afhjælpe risikoen for oversvømmelser af Tøndermarskens byer, landbrugsarealer og ejendomme.

Projektet vil forbedre mulighederne for friluftsliv og mulighed for mere natur tæt på Højer, der ligger i gåafstand til Margrethekog Nord.

Når projektet står færdigt, vil der være information om området og fuglelivet. Der er således planer om at forbedres det eksisterende fugleskjul ved grænsedæmningen i Rickelsbüller Koog. I Margrethekog Nord er der planer om at bygge et nyt fugleskjul og en sti, hvorfra man kan opleve og få viden om området.

Sideløbende med LIFE-projektet arbejder Den Danske Naturfond og Tønder Kommune med støtte fra Nordea-fonden på yderligere at styrke formidlingsfaciliteter i området.

Mosehornugle er en af de fuglearter, som LIFE Wadden Sea Birds-projektet skal gavne.

Foto: Torben Andersen

Die Sumpfohreule ist eine der Vogelarten, denen das Projekt LIFE Wadden Sea Birds zugutekommen soll.

The short-eared owl is one of the bird species that the LIFE Wadden Sea Birds project hopes to benefit.

AF- OG BEVANDING

I 1930’erne blev et stort afvandings- og bevandingsprojekt sat i værk ved Vidåen og i Tøndermarsken. Der blev bygget ådiger for at forhindre oversvømmelser samt pumpestationer og kanaler, der kunne holde marsken tør om vinteren og forsynet med vand til kreaturerne om sommeren. Afvandingen udgør fortsat rygraden i marskens afvanding og drives af Tøndermarskens Digelag.

I de vestligste dele af Tøndermarsken er landskab med græsning og bevanding fredet og drives som et internationalt enestående kulturteknisk landskab, mens størstedelen af marsken længere mod øst har udviklet sig til intensivt landbrugsområde.

DISCLAIMER

This presentation has been prepared as part of the LIFE project LIFE19 NAT / DK / 000922 LIFE Wadden Sea Birds which is financially supported by the EU Commission. In accordance with Article II.8.2 of the General Conditions, the positions and knowledge expressed in the presentation can in no case be considered as the official position of the EU Commission and the EU Commission is not responsible for the further use of the information in the report.

EN PORT TIL VADEHAVETS ENESTÅENDE RYTME

Myrthuegård ved Esbjerg har åbnet et markant formidlingsprojekt. Det er målrettet store børn og små, men giver alle mulighed for at bevæge sig i takt med tiden og tidevandet. Blandt andet ad en vej ud i en virkelighed, hvor man går 10 millioner år for hver meter.

TEKST

Annelene Vestergaard journalist

12-årige Jonathan, Naja på ni og Sara på seks år har rygsæk med på strækningen, der efter redaktionens slutning forvandles til en tidslinje. De tre Hovmand-Rasmussen-søskende studerer sten og det, der kribler og krabler, med en tovejs-lup. Foto:

Christer Holte

Der zwölfjährige Jonathan, die neunjährige Naja und die sechsjährige Sara tragen Rucksäcke auf der Strecke, die nach Redaktionsschluss in eine Zeitleiste verwandelt wurde. Die drei Hovmand-Rasmussen-Geschwister untersuchen mit einer Lupe Steine und alles, was hier kribbelt und krabbelt.

Twelve-year-old Jonathan, nine-year-old Naja and six-year-old Sara carry a rucksack along the route, which transforms into a timeline at the end. The three Hovmand-Rasmussen siblings use a twoway magnifying glass to study rocks and anything that creeps or crawls.

Kloden drejer. Vandet stiger. Kæben falder. Det er så svært at forstå, at vi har ebbe og flod på grund af månens og solens tyngdekraft. Den trækker vandet til sig, men den river og flår også i vores fatteevne. Formentlig ved vi, at vi ikke kommer tørskoet hjem, hvis vi ikke har styr på naturens særlige rytme. Men nu får vi en fantastisk hjælp til at kapere, hvordan det foregår, når Vadehavet fornys hver sjette time.

På Myrthuegård i Marbæk er en ’port’ åbnet. Et markant formidlingsprojekt, som giver interesserede mulighed for at bevæge sig i takt med tiden og tidevandet. Myrthuegård tilbyder natur- og kulturformidling til blandt andre skoler og børnehaver og ligger dér, hvor træerne bukker høfligt i vinden, og fårene byder én velkommen med et mæh. Her, nordvest for Esbjerg, har man erfaring for, at man får en særlig forståelse for nationalparken ved at opleve den på egen krop:

”Vi vil gerne give børn og voksne en glæde ved naturen, så de forstår, de skal passe på den, siger leder af Myrthue,” Dorte Vind.

STIEN

BLIVER ET LÆRINGSRUM

Med dét efternavn er hun vant til at færdes dér, hvor bevægelse både kan komme fra blæsten og folks egen lyst til at flytte sig. For Jonathan, Naja og Sara går det som en leg. De tre Hovmancd-Rasmussen-søskende på 12, ni og seks år forvandler hurtigt omgivelserne til et læringsrum. På stien efter kvægristen finder de sten med lag på lag og

fisker medbragt udstyr frem for at studere dem nærmere. En tovejs-lup fra rygsækken får pludselig en bonus-betydning. Børnene nøjes nemlig ikke med at se på sten og planter fra siden og fra oven. De kigger også i dobbelt-luppen samtidig:

”Det er lidt spændende med de der huller,” bemærker Sara.

En lille hvid prik med et fint mønster viser sig at være et fossil, og snakken går om mosdyr, kiselsvampe og smagen af kveller. Ret salt på en lidt mærkelig måde, lader Jonathan forstå.

GNUB ET BILLEDE

Strækningen fra gården og ned til Vadehavet er blevet til en tidslinje, hvor man bevæger sig 10 millioner år for hver meter, man går. Undervejs får man forklaret Jordens lange udviklingshistorie og får derved en forståelse for, hvor nyt et landskab Vadehavet er. På pæle kan man selv dreje sig frem til formidlingen og lave et gnide-billede af, hvordan her har set ud i bestemte perioder. Et frottage-princip, som nogle for eksempel kender fra Ø-passet.

Efter en kort tur i området har Naja, Sara og Jonathan allerede samlet en håndfuld herligheder, der har været under luppen. Til forældre, der får nervøse trækninger ved tanken om alle de fjer og sten og døde krabber, som ungerne får lyst til at slæbe med hjem, er der godt nyt: På gårdspladsen etablerer Myrthuegård en stor ’sættekasse’ i

Dorte Vind og naturvejlederne på Myrthuegård har arbejdet med projektet i fire år og blandt andet brugt en gravand som prøvekanin. For at få lavet nogle gode løsninger i landskabet har de sendt folk ’på tur med gravanden Gustav’, og resultatet er blevet en rute med involverende og spændende stop undervejs.

Foto: Christer Holte Dorte Vind und die Naturguides des Myrthuegårds haben vier Jahre lang an diesem Projekt gearbeitet und dabei auch eine Brandgans als Versuchskaninchen eingesetzt. Um gute Lösungen in der Landschaft zu finden, schickten sie verschiedene Personen „mit der Brandgans Gustav auf Ausflüge“, und das Ergebnis ist eine Route mit interessanten und spannenden Stationen entlang des Weges.

Dorte Vind and the nature counsellors at Myrthuegård have been working on the project for four years, which involved using a common shelduck as a guinea pig. To come up with the right route in the landscape, they sent people ‘on a walk with Gustav the shelduck’, and the result is a route with interesting and engaging stops along the way.

form af pæle med huller, hvor det indsamlede kan afleveres.

De nye tiltag ved Myrthuegård kan frit opleves af alle, der besøger gårdspladsen og tager den cirka to kilometer lange ’vaderute’. Og vil man have et ekstra tvist på oplevelsen, kan man – ligesom Jonathan, Naja og Sara – låne en rygsæk med formidlingsgrej.

TRÆK OG HOP

Med den nye satsning bliver det meget nemmere at afkode dette stykke UNESCO verdensarv. Det gælder både for de grupper, der har booket natur vejledning ved Myrthuegård, og for de familier, som tager ud på egen hånd. For umiddelbart kan blikket måske ikke begejstres over mudder og et fladt landskab. Men kigger man nærmere, er mudderet et energibundt med større produktion af biologisk materiale end en tropisk regnskov.

I en digital tid er Myrthuegård optaget af, at alt fra børnehaver til bridgeklubber skal komme ud at strække øjnene. Bruge sanserne. Få en analog oplevelse. Nok så megen kunstig intelligens kan aldrig erstatte naturlig nysgerrighed.

”Vi vil gerne, at folk har kroppen med. Så bliver man involveret. Og så lærer man,” siger Dorte Vind.

På natur- og kulturcentrets gårdsplads vil besøgende derfor kunne træde ind i en cirkel og opleve, hvor-

dan de nærmest må hoppe for ikke at blive indhentet af en højvandsbølge. Cirklen er en interaktiv tidevandsforklaring, og stiller man sig i midten, placerer man sig på jordkloden og kan trække rundt med vandet. Mellem lavvande og højvande er der halvanden meters forskel, og det giver en enestående dynamik på nogle flader, der ellers kan se ud, som om de er gået lidt i stå.

PLUDSELIG GIVER DET MENING

At finde de gode løsninger til den nye formidling har krævet mange overvejelser. Udviklingskonsulent i Nationalpark Vadehavet, Henrik Mikaelsen, forklarer:

”Vores hjerner kan godt lide skilte, ord og fakta. Men hvis man virkelig skal tage Vadehavet ind, skal man bruge alle sanser og få kroppen med. På Myrthuegård gik vi fra en indendørs udstilling til en løsning, der helt bogstaveligt sender én ud i landskabet.”

Her skal man gå og trække, dreje og hoppe for at få den fulde oplevelse og lyst til at vide mere. Henrik Mikaelsen uddyber:

Myrthuegård har en spektakulær beliggenhed lige dér, hvor Varde Å løber ud i Ho Bugt. Varde Å er enestående, fordi udløbet som det eneste i Vadehave ikke er reguleret med diger og sluse.

Foto: Martin Kunzendorf

Der Hof Myrthuegård befindet sich an spektakulärer Lage direkt an der Mündung des Flusses Varde Å in der Ho Bucht. Varde Å ist einzigartig, denn seine Mündung ist die einzige im Wattenmeer, die nicht durch Deiche und Schleusen reguliert wird.

Myrthuegård has a spectacular location right where Varde Å flows into Ho Bugt. Varde Å is unique in that its outlet is the only one in the Wadden Sea that is not regulated by dykes and sluices.

“Vi vil gerne give børn og voksne en glæde ved naturen, så de forstår, de skal passe på den.”

Dorte Vind, leder af Myrthue

”Har man for eksempel fået en grundlæggende forståelse af tidevand, er der så meget andet ved Vadehavet, der pludselig giver mening. Så hvert eneste sted, vi laver formidling, kan der lægges endnu et lag på forståelsen af Vadehavet.”

FAKTA

PORTE, VELKOMST- OG INFOSTEDER

Formidlingsprojektet Velkommen til Nationalpark Vadehavet omfatter seks ’porte’, som er bemandet og befinder sig på eksisterende institutioner. Ud over Natur- og kulturformidlingscentret Myrthuegård i Marbæk er det Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Blåvandshuk Fyr, Naturcenter Tønnisgaard på Rømø, Vadehavscentret i Vester Vedsted og Højer Mølle.

Hertil kommer fem velkomststeder og 22 info-steder til en samlet udgift på cirka 21,7 millioner kroner. Nordea-fonden støtter med 14,7 millioner, Nationalpark Vadehavet med knap 5 millioner og Naturstyrelsen og de fire vadehavskommuner – Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder – med til sammen 2 millioner kroner.

Ein Tor zum einzigartigen Rhythmus des Wattenmeeres

Marbæk, nördlich von Esbjerg, wurde ein „Tor“ eröffnet. Hierbei handelt es sich um ein spannendes Vermittlungsprojekt, das es den Besuchenden ermöglicht, sich im Takt mit den Zeiten und den Gezeiten zu bewegen. Myrthuegård bietet Naturund Kulturvermittlung für unter anderem Schulen und Kindergärten an. Es wurde nämlich die Erfahrung gemacht, dass man ein besonders gutes Verständnis für den Nationalpark erhält, wenn man diesen auch hautnah erlebt:

„Wir wollen Kindern und Erwachsenen ein Verständnis für die Natur vermitteln, damit diese verstehen, dass wir zu ihr Sorge tragen müssen“, betont Dorte Vind, die Leiterin von Myrthue,

Auf der Strecke vom Myrthuegård bis hinunter zum Wattenmeer wurde eine Zeitachse eingerichtet, auf der man sich mit jedem Meter 10 Millionen Jahre vorwärtsbewegt. Unterwegs wird die lange Entstehungsgeschichte der Erde erklärt, sodass man ein Verständnis dafür erhält, wie neu die Landschaft des Wattenmeeres eigentlich noch ist.

Diese neuen Angebote beim Myrthuegård stehen allen, die den Hof besuchen und den etwa zwei Kilometer langen „Wanderweg“ beschreiten, zur freien Verfügung.

Illustrationen viser de pæle, som er sat op langs den geologiske tidslinje. Her kan man se sten fra den tidsperiode, som den enkelte pæl handler om. Nedenunder kan man se, hvordan jorden så ud på det tidspunkt, og man kan lave et ’gnide-billede’ af den (frottage). Illustration: JAC Studios

Die Abbildung zeigt die Pfähle, die entlang der geologischen Zeitachse platziert wurden. Hier können Sie zudem Steine aus der Zeitperiode sehen, auf die sich der jeweilige Pfahl bezieht. Darunter ist außerdem zu sehen, wie der Boden zum damaligen Zeitpunkt aussah, und Sie können ein „Abreibebild“ (Frottage) davon machen.

The illustration shows the poles set up along the geological timeline. Here you can see stones from the time period that each pole relates to. Below is an image of what the soil looked like at that time, and you can even take a ‘rubbing’ of it (frottage).

A gateway to the unique rhythm of the Wadden Sea

A ‘gateway’ has been opened at Myrthuegård in Marbæk, north of Esbjerg; a significant educational project that allows visitors to follow the times and tides. Myrthuegård provides information on the local nature and culture to schools and nurseries, among others. Here, experience has shown that people gain a special understanding of the national park by experiencing it first-hand:

“We want to help children and adults appreciate the nature, so they understand that they have to look after it,” says Myrthue’s manager Dorte Vind.

The stretch from Myrthuegård down to the Wadden Sea now features a timeline that takes you 10 million years forward in time for every metre you walk. The timeline explains the long history of the Earth’s evolution, highlighting just how recent a landscape the Wadden Sea is.

The new initiative at Myrthuegård is free to all visitors, and follows the approx. two-kilometre ‘walking route’.

VELKOMMEN TIL NATIONALPARK VADEHAVET

Projektet Velkommen til Nationalpark Vadehavet er nationalparkens største til dato med et budget på over 22 millioner kroner. Formålet er at forbedre formidlingen af natur og kultur i nationalparkens område igennem næsten 30 delprojekter med porte, velkomststeder og infosteder.

På de følgende to sider kan du læse om seks delprojekter, som er blevet klar det seneste års tid, og som vi håber kan være med til at gøre din oplevelse i Nationalpark Vadehavet endnu bedre

Lodshuset på Kikkebjerg på Fanø er kendt for den mageløse udsigt ud over øen og det forræderiske Grådyb. Det har været svært at navigere ind igennem den snævre passage nord om Fanø, og det har ført til mange forlis gennem tiden. En stor model viser landskabet, både over og under vandet, hvor man tydelig kan se hvor udfordrende det har været, at komme sikkert ind til Nordby eller Esbjerg Havn i dårligt vejr. Foto: Jacob Bay

Willkommen im Nationalpark Wattenmeer

Das Projekt „Willkommen im Nationalpark Wattenmeer“ ist bisher das größte Projekt des Nationalparks. Ziel ist es, die Vermittlung von Natur und Kultur im Nationalparkgebiet mithilfe von beinahe 30 Teilprojekten in Form von Toren, Willkommensstationen und Informationsstellen zu verbessern.

Auf den folgenden zwei Seiten können Sie sich über diese sechs Teilprojekte informieren, von denen wir hoffen, dass sie Ihren Aufenthalt im Nationalpark Wattenmeer noch besser machen werden.

Das alte Lotsenhaus auf dem Kikkebjerg auf Fanø ist bekannt für seinen wunderbaren Ausblick über die Insel und die enge Passage Grådyb im Norden von Fanø. Ein großes Modell zeigt die Landschaft – auch unter Wasser –und man kann deutlich nachvollziehen, wie schwierig die Schifffahrt bei schlechtem Wetter war.

The lodge at Kikkebjerg on Fanø is known for its magnificent views of the island and the narrow passage north of Fanø, Grådyb. The landscape is depicted by a large model, including the area under water, and you can clearly see how challenging sailing has been in bad weather.

Mandø er en oplevelse i al slags vejr og har en overskuelig størrelse til en gå- eller cykeltur øen rundt. Undervejs møder du nu fortællinger om digerne, øens mange fugle og særlige planter. Om højsandet Koresand, slusen og meget mere. Foto: IdeSkilte

Die Insel Mandø ist bei jedem Wetter einen Besuch wert. Mit ihrer überschaubaren Größe lässt sie sich zudem gut zu Fuß oder mit dem Fahrrad erkunden. Unterwegs gibt es reichlich über die Deiche, die zahlreichen Vögel und die besonderen Pflanzen der Insel zu erfahren. Sie erhalten aber auch Informationen über den Koresand-Hochsand, die Schleuse und vieles mehr.

Mandø is an all-weather experience and is of a manageable size if you want to walk or cycle all the way round it. Along the route, you will hear stories about the dykes, the island’s many birds and special plants, the Koresand high sands, the sluice and much more.

Welcome to the Wadden Sea National Park

The Welcome to the Wadden Sea National Park Project is the national park’s biggest project to date. The purpose of the project is to improve the communication of information about nature and culture in the national park area. This is being achieved via almost 30 sub-projects with gates, welcome centres and info points.

On the following two pages you can read about six sub-projects we hope will make your experience in Wadden Sea National Park even better.

Lige før dæmningen til Rømø kan du nu komme ud på en otte kilometer lang stirute, som Tønder kommune har etableret i samarbejde med Nationalpark Vadehavet. Langs ruten er der formidling om naturen og kulturlandskabet. Undervejs kan du gøre holdt i i to fugleskjul ved hver sin sø hvor der er formidling om de fuglene, man kan se her. Store vinduer med en-vejs-glas trækker naturen helt tæt på.

Foto: Henrik Mikaelsen

Kurz vor dem Damm nach Rømø können Sie nun auf dieser acht Kilometer langen Route spazieren. Entlang dieser Route können Sie zudem mehr über die Natur und die Kulturlandschaft nachlesen und an zwei Seen bei Vogelbeobachtungsstationen eine Pause einlegen. Durch die großen Fenster lässt sich die Natur aus nächster Nähe erleben.

Just before the dyke to Rømø, you can now embark on an 8-kilometre trail. Read about the surrounding nature and the cultural landscape along the route, and make a pitstop at the bird shelters by the two lakes. The large windows draw the nature closer to you.

Kammerslusen ved Ribe er et fantastisk sted, hvis du både vil opleve Vadehavet helt tæt på, men også hvis du vil fornemme sammenhængen med Ribe, hvor trafikken ud og ind af Vadehavet har været helt afgørende for byens velstand. Det kan du bliver klogere på i madpakkehuset ved den gamle slusemesterbolig, hvor du også kan komme tæt på de særlige vagere, der afmærker sejlrenderne. Foto: IdeSkilte

Bei der Kammerschleuse in der Nähe von Ribe kann man das Wattenmeer hautnah erleben und die Verbundenheit mit Ribe spüren, wo der Schiffsverkehr in und aus dem Fluss von entscheidender Bedeutung für den Wohlstand der Stadt war. Darüber und über vieles mehr können Sie im Picknickhaus mehr erfahren.

At Kammer Sluice near Ribe, you can experience the Wadden Sea up close and get a sense of the connection with Ribe, where traffic in and out of the river has been crucial to the town’s prosperity. Learn more about this and other topics at the picnic house.

Mange kender sælbanken lige ved Nordby Havn som en stor naturoplevelse. Går du ud forbi lystbådehavnen, kan du få endnu en oplevelse lige på kanten af bassinet med en skiftende udsigt ud over vandet, kysten og den blotlagte vade.

Foto: Karina Tengberg

Vielen ist die Robbenbank beim Hafen von Nordby als eindrucksvolles Naturerlebnis bereits bekannt. Wenn Sie am Yachthafen vorbeigehen, erwartet Sie direkt am Rande des Hafenbeckens ein weiteres Erlebnis, denn hier können Sie einen abwechslungsreichen Blick auf das Wasser, die Küste und das freiliegende Wattenmeer genießen.

Many people are familiar with the seal bank at Nordby Harbour and know it as a great natural experience. If you walk out past the marina, you can enjoy another experience right on the edge of the basin with changing views of the water, the coast and the exposed mudflats.

På Skallingen er den gamle redningsstation blevet shinet op og har fået ny formidling. Det er endnu et madpakkehus, hvor du kan spise din medbragte mad og samtidigt blive klogere på, hvordan halvøen er opstået – og måske hvordan den vil forsvinde igen.

Foto: Karina Tengberg

Auf Skallingen hat die alte Rettungsstation ein neues Gesicht bekommen und wurde mit einem neuen Informationszentrum ausgestattet. Darüber hinaus dient es auch als Picknickhaus und Sie können hier mehr darüber erfahren, wie die Halbinsel entstanden ist – und wie sie womöglich wieder verschwinden wird.

On Skallingen, the former rescue station has been given a facelift and a new info point. It’s another place to enjoy your picnic, but while you eat you can learn more about how the peninsula came to be – and perhaps how it will disappear again.

SJÆLDNE STYLTELØBERE

Igen i 2023 er Nationalpark Vadehavet blevet beriget med den yderst sjældne stylteløber. I alt otte eksemplarer af den lang- og rødbenede vadefugl er observeret – alle i Margrethekog klos op ad landegrænsen. Her nyder de tilværelsen i de fugtige enge tæt på saltvandssøen. Det er sandsynligvis det varmere klima, der har fået stylteløberne til Danmark, og der er håb om flere i de kommende år: Ornitologer rapporterer, at ’de danske’ stylteløbere også yngler.

Foto: Hans Christian Gabelgaard

TI TERNER PÅ FLÅDER ER BEDRE END TI PÅ TAGET

Esbjerg Havn er en travl erhvervshavn, men også et populært yngleområde for hav- og fjordterner. Ternerne har i flere år yndet at yngle på taget af en industribygning – til stor gene for ansatte og gæster. Derfor har vi de seneste to år udlagt 3 x 6 meter store flåder i et område af havnen for at lokke ternerne til at yngle dér i stedet for på taget. En gruppe frivillige sørgede inden ynglesæsonen for at renovere flåderne.

Foto: John Frikke

JUVRE DIGE ER BLEVET FORSTÆRKET

Juvre Dige på det nordligste Rømø er blevet forstærket. Det knap 10 kilometer lange dige, som blev bygget i 1920’erne, blev hårdt beskadiget af stormfloder i 1976, 1981 og 1999, men har ellers holdt stand. Stigende havvandstand fik dog staten til at yde godt 18 millioner kroner til bedre sikring af diget. Klæg til digeforstærkningen er gravet i Juvre Kog, hvor der etableres en helt ny sø og et – forhåbentlig – rigt naturområde. Se artiklen på side 14-17.

GRÅHAJUNGER I VADEHAVET

Forskere og fiskere har i samarbejde fanget fire nyfødte gråhajunger i den hollandske del af Vadehavet. Gråhajen findes mange steder i verden, men lever langt ude i havet på store dybder. Gråhajers æg klækkes inde i livmoderen, før de fødes. Efter 12 måneders drægtighed, fødes 4-54 unger. At finde unger i Vadehavet er helt unikt, og mere forskning vil kunne afdække, om hajerne bruger Vadehavet som fødestue. Foto: CWSS

KÆMPE LAKS I VADEHAVSÅERNE

Når laksesæsonen går i gang den 16. april, opbruges fangstkvoterne for store fisk meget hurtigt. Igen i 2023 fik lystfiskerne store laks på krogene i vadehavsåerne, mange på over en meter i længde og 10 kg vægt. De mange tiltag, der er gjort i åerne, kombineret med en begrænsning på fiskeriet sikrer, at laksebestanden trives. Foto: Lars Ager

Foto: John Frikke

SOM FUGLENE SER DET

Vadehavet er verdens største, sammenhængende tidevandsområde, hvor de naturlige processer forløber uforstyrret. Med øer, dyb, vadeflader, højsander, priler, marsk og loer. Området forandrer sig hele tiden, for dynamikken er enorm. Og det er fantastisk at iagttage. Men hvis man rigtigt skal se Vadehavet, så skulle man være en fugl. For Vadehavet forstås suverænt bedst, når man ser det fra oven.

I mangel af egne vinger tog Nationalpark Magasin en tur i flyver hen over hele den danske del af Vadehavet. Fra søgrænsen i syd til Blåvandshuk i nord. Vi havde kameraet med, og på denne og de følgende fire sider viser vi dig en række vadehavsmotiver. Som fuglene ser dem.

Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, er også den nordligste del af Vadehavet. Horns Rev, som strækker sig fra hukket og næsten 40 kilometer ud mod sydvest, er et vigtigt ’ophæng’ for hele vadehavskysten og er starten på perlerækken af øer mod syd. Her ved lavvande ses tydeligt de blotlagte vadeflader, som er en vigtig rasteplads for både sæler, måger og vadefugle.

Foto: John Frikke

Das Wattenmeer beginnt am westlichsten Punkt Dänemarks, Blåvandshuk, mit dem bekannten Leuchtturm.

The Wadden Sea begins at Denmark's westernmost point, Blåvandshuk, with the well-known lighthouse.

Wie die Vögel es sehen

Das Wattenmeer bildet das größte Wattsystem der Welt, in dem dynamische Prozesse weitgehend ungestört ablaufen. Und es lässt sich wunderbar beobachten. Aber wer das Wattenmeer wirklich sehen will, muss ein Vogel sein. Denn das Wattenmeer versteht man am besten, wenn man es von oben betrachtet.

Nationalpark Magasin unternahm eine Flugreise über den gesamten dänischen Teil des Wattenmeeres. Wir hatten die Kamera dabei und zeigen Ihnen auf dieser und den folgenden vier Seiten eine Reihe von Wattmotiven. Wie die Vögel sie sehen.

As the birds see it

The Wadden Sea is the largest tidal flats system in the world, where natural processes proceed largely undisturbed. And is fantastic to observe. But if you really want to see the Wadden Sea, you should really be a bird. Because the Wadden Sea is best understood when you see it from above.

Nationalpark Magasin took a trip by plane over the entire Danish part of the Wadden Sea. We had the camera with us, and on this and the following four pages we show you a series of mudflat motifs. As the birds see them.

Ved lavvande ses Knudedybs markante forløb mellem Fanø og Mandø meget tydeligt. Dybet er omgivet af vidtstrakte tidevandsflader og markante højsander. Højsanderne er meget vigtige højvandsrastepladser for titusinder af vadefugle. Desuden findes også vigtige hvilepladser for både spættet sæl og gråsæl i den vestlige del af Knudedyb.Foto:

John Frikke

Bei Ebbe ist der Verlauf von Knudedyb zwischen Fanø und Mandø deutlich zu erkennen. Die Tiefe ist von Wattflächen und Hochsanden umgeben. Die Hochsanden sind wichtige Hochwasserrastplätze für Zehntausende Watvögel. Im westlichen Teil von Knudedyb gibt es auch wichtige Rastplätze für Seehunde und Kegelrobben.

At low tide, Knudedyb's course between Fanø and Mandø can be seen very clearly. The deep is surrounded by extensive tidal flats and high sands. The high sands are very important high-water resting places for tens of thousands of waders. There are also important resting places for harbor seals and gray seals in the western part of Knudedyb.

Rømøs strande hører til blandt de største i Europa, og er blandt de mest dynamiske landskaber i Vadehavet. Her er landskabet på farten året rundt. Både når vinterstormene rusker og sender vandmasser ind mod land, men også når sommerens tørke giver sandet vinger. Dynamikken er så stor, at nye klitområder opstår på få år, og undersøgelser har vist, at Rømø årligt vokser med omkring fire meter mod vest! Med tiden opstår der i ly af de unge klitter nye strandenge, og samlet set er der tale om levesteder for et helt særligt dyre- og planteliv, som er i stand til at håndtere de foranderlige forhold.Foto: John

Frikke

Die Strände von Rømø gehören zu den größten in Europa und gehören zu den dynamischsten Landschaften im Wattenmeer. Hier ist die Landschaft das ganze Jahr über in Bewegung. Sowohl wenn die Winterstürme erschüttern und Wassermassen an Land schicken, als auch wenn die Sommerdürre dem Sand Flügel verleiht. Die Dynamik ist so groß, dass in einigen Jahren neue Dünengebiete entstehen, und Studien haben gezeigt, dass Rømø jedes Jahr um rund vier Meter nach Westen wächst!

Rømø's beaches are among the largest in Europe, and are among the most dynamic landscapes in the Wadden Sea. Here is the landscape on the move all year round. Both when the winter storms shake and send masses of water towards the land, but also when the summer drought gives the sand wings. The dynamics are so great that new dune areas appear in a few years, and studies have shown that Rømø grows by around four meters to the west every year!

Varde Å har sit udløb i Ho Bugt, hvor Vadehavet begynder. Eller slutter, som hollænderne nok ville sige… Som det eneste større vandløb i hele vadehavsområdet har Varde Å et naturligt udløb, som hverken er reguleret af diger eller sluse. Ved ekstreme højvander kan vandet trænge langt op og oversvømme hele ådalen – helt til Varde by cirka 11 kilometer inde i landet.

Foto: John Frikke

Varde Å hat seine Mündung in Ho Bugt, wo das Wattenmeer beginnt. Als einziger Fluss im gesamten Wattenmeergebiet verfügt Varde Å über einen natürlichen Abfluss, der weder durch Deiche noch durch Schleusen reguliert wird. Bei extremer Flut kann das Wasser weit nach oben dringen und das gesamte Flusstal überschwemmen – bis hin zur Stadt Varde, etwa 11 Kilometer landeinwärts.

Varde Å has its outlet in Ho Bugt, where the Wadden Sea begins. As the only river in the entire Wadden Sea area, Varde Å has a natural estuary that is regulated by neither dykes nor locks. At extreme high tides, the water can penetrate far up and flood the entire river valley – all the way to Varde town, approximately 11 kilometers inland.

I Lister Dyb tidevandsområde lå i fordums tid en større hallig – en marskø uden diger: Jordsand. I dag er øen skyllet i havet. Men det store flak, opkaldt efter øen, ses endnu strække sig ud mod resterne af halligen mod vest. Indtil midten af 1700-tallet var øen beboet, men stormfloder har siden gjort den stadigt mindre. Anlægget af Hindenburgdæmningen i 1927, Rømødæmningen i 1948 og Det Fremskudte Dige i 1982 har utvivlsomt også styrket nedbrydningen af øen. I 1999 forsvandt den sidste vegetation, og Jordsand betragtes ikke længere som en ø, men som et højsande. Flakket er en vigtig rasteplads for mange af Vadehavets vandfugle. Foto: John Frikke

Im Gezeitengebiet von Lister Dyb gab es einst ein Hallig – eine Insel ohne Deiche: Jordsand. Heute ist die Insel ins Meer gespült. Bis zur Mitte des 18. Jahrhunderts war die Insel bewohnt, seitdem wurde sie jedoch durch Sturmfluten immer kleiner. Im Jahr 1999 verschwand die letzte Vegetation und Jordsand gilt nicht mehr als Insel, sondern als Hochsand. Für viele Wasservögel des Wattenmeeres ist es ein wichtiger Rastplatz.

In the tidal area of Lister Dyb, there was once a larger hallig – an island without dykes: Jordsand. Today the island is washed into the sea. Until the middle of the 18th century, the island was inhabited, but storm surges have since made it smaller and smaller. In 1999, the last vegetation disappeared, and Jordsand is no longer considered an island, but a high sand. It is an important resting place for many of the Wadden Sea's waterfowl.

Grådyb skærer sig ind mellem halvøen Skallingen og Fanø. Det er i dybene, at tidevandets puls er kraftigst og mest tydelig. Voldsomme vandmængder løber ind og ud af Grådyb tidevandsområde to gange i døgnet, og samtidig er dybet en livsvigtig navlestreng mellem Esbjerg Havn og Nordsøen. På den sydlige side af dybet ses Søren Jessens Sand og på den nordlige Langli Flak. Begge er såkaldte højsander, som ikke overskylles ved normale højvander. Mod nord ses Hobo Dyb, som sniger sig ind mellem Langli Sand og Skallingen, hvis oprindelige udstrækning også ses ved lavvande. Foto: John Frikke

Grådyb liegt zwischen der Halbinsel Skallingen und Fanø. Zweimal täglich fließen enorme Wassermengen in das Gezeitengebiet Grådyb hinein und wieder heraus, und gleichzeitig ist die Tiefe eine lebenswichtige Verbindung zwischen dem Hafen von Esbjerg und der Nordsee.

Grådyb cuts in between the peninsula Skallingen and Fanø. Enormous volumes of water flow in and out of the Grådyb tidal area twice a day, and at the same time the deep is a vital connection between Esbjerg Harbor and the North Sea.

Skallingen med sit grønne bælte af strandeng, grøn og grå klit på bagsiden af de hvide havklitter ud mod Vesterhavet. Det er et af de yngste landskaber i vadehavsområdet, men også noget af det mest naturlige. Fra luften ses tydeligt de karakteristiske loer i halvøens indermarsk, som ’kantes’ af de vidstrakte tidevandsflader omkring Hobo Dyb øst for Skallingen. Mod nord skimtes kanten af Ho Plantage og forrest ses Nyengs flade af strandeng.. Foto: John Frikke

Skallingen mit seinem grünen Gürtel aus Salzwiesen, grünen und grauen Dünen auf der Rückseite der weißen Meeresdünen zur Nordsee hin. Es ist eine der jüngsten Landschaften im Wattenmeergebiet und eine der natürlichsten. Aus der Luft kann man deutlich die charakteristischen Gezeitenkanale erkennen, die von ausgedehnten Wattflächen „umrandet“ werden.

Skallingen with its green belt of salt marshes, green and gray dunes on the back of the white sea dunes facing the North Sea. It is one of the youngest landscapes in the Wadden Sea area and one of the most natural. From the air, you can clearly see the characteristic tidal channels in the peninsula's inner marsh, which are 'edged' by the extensive tidal flats.

På indersiden af Fanø, lige syd for færgelejet i Nordby, ligger bugten Næs Søjord med de tilgrænsende strandenge inderst inde – Skideneng. Ved lavvande ses de vidstrakte tidevandsflader og helt tydeligt også den sejlrende, som gør færgesejladsen til og fra Fanø mulig. Blåmuslingebankerne ses tydeligt på kanten af tidevandsbankerne. Foto: John Frikke

Die Bucht südlich des Fähranlegers auf Fanø. Bei Ebbe sieht man die riesigen Wattflächen und ganz deutlich auch den Kanal, der den Fährverkehr von und zur Insel ermöglicht.

The bay south of the ferry berth on Fanø. At low tide, you can see the vast tidal flats and quite clearly also the channel that makes ferry sailing to and from the island possible.

RØMØS NAVLESTRENG

FYLDER 75 ÅR

Det skulle have taget fire år, men endte med 11 – og prisen blev også næsten tre gange så høj som budgetteret. Til december er det 75 år siden, Rømødæmningen blev indviet.

Indtil 1948 var man afhængig af vind, vejr og tidevand, når man skulle til eller fra Rømø. Overfarten foregik med båd, og de sidste 25 år gik færgefarten fra Ballum Sluse til Kongsmark. Men kort før jul 1948 kunne man indvie en fast forbindelse mellem Jylland og Rømø i form af en dæmning. Siden da har den været som en navlestreng for transport af mennesker og varer. Tværs gennem Vadehavet.

I 2023 kan man derfor markere 75-året for den 9,2 kilometer lange Rømødæmning.

Fra politisk hold så man dæmningsbyggeriet som en mulighed for at skaffe arbejde til en stor del af landsdelenes mange arbejdsløse, og projektet blev vedtaget med stort flertal i såvel Folketing som Landsting i 1938. Den anslåede pris var 7,45 millioner kroner.

FORSINKET AF KRIGEN

Året efter gik man i gang. Projektet var planlagt til at skulle vare cirka fire år, men så kom anden verdenskrig, som på forskellig vis forsinkede arbejdet. Derfor blev dæmningen først færdig i 1948.

Materialerne til dæmningen blev hentet på Astrup Banke lidt nord for dæmningens

TEKST

Jens L. Hansen

kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

Rømødæmning set fra oven. I gennemsnit tager cirka 4200 køretøjer hver dag den 9,2 kilometer lange tur gennem Vadehavet via dæmningen. I juli er tallet næsten dobbelt så stort. Foto: John Frikke

Rømø-Damm von oben gesehen. Durchschnittlich legen täglich etwa 4200 Fahrzeuge die 9,2 Kilometer lange Fahrt durch das Wattenmeer über den Damm zurück. Im Juli ist die Zahl fast doppelt so hoch.

Rømø dam seen from above. On average, approximately 4,200 vehicles make the 9.2 kilometer trip through the Wadden Sea via the dam every day. In July, the figure is almost twice as large.

FAKTA RØMØDÆMINGEN

er anlagt direkte på Vadehavets bund 1939-1948

er 9,17 km lang

er 60 meter bred i bunden og var 8 meter på toppen (vejbanen blev i 1963 udvidet til 12 meter)

·er 5,3 meter høj ved Rømø og 6,3 meter ved Jylland

·ejes af staten (skråningerne) og Tønder Kommune (de øverste to meter)

·blev beskadiget ved stormfloder i 1976, 1981 og 1999

’brohoved’ på fastlandet. Arbejdet foregik mest med skovl, og op mod 400 mand arbejdede i toholdsskift på det store projekt. I alt gravede de omkring to millioner kubikmeter fyld til dæmningen. Det var virkelig hårdt slid.

En dobbeltsporet tipvognsbane blev anlagt fra fyldgraven til at transportere de store mænger fyld (jord, sand og ler) fra Astrup og ud på dæmningen, som langsomt voksede udad fra Jyllands-siden. I 1946 byggede man også ud fra Rømø-siden, og de to stykker blev forbundet med en pælebro over en tidevandsrende kaldet Fuglegrøften cirka 700 meter øst for Rømø.

At få sat ’prop’ i dette sidste hul – og dermed Vadehavets fri bevægelighed rundt om Rømø – blev den vanskeligste og mest opslidende del af byggeriet. Hele tiden tog den kraftige strøm det fyld, man hældte i hullet. Først efter 40 dages genvordigheder lykkedes det endelig i november 1946. Herefter var resten af byggeriet med anlæggelse af kørebane med videre nærmest rent rutinearbejde, og 18. december 1948 blev dæmningen indviet.

Byggeriet tog 11 år i stedet for de planlagte fire, og prisen blev næsten tre gange højere end budgetteret: cirka 20 millioner kroner.

Mod slutningen af 1946 foregik byggeriet af dæmningen fra begge sider, og imellem de to stykker etablerede man en bro over ’Fuglegrøften’. Den stadigt kraftigere strøm havde skåret denne tidevandsrende cirka 10 meter dyb, og det blev en stor udfordring at få sat ’prop’ i dette sidste hul. Foto fra jubilæumsskriftet ’Rømødæmningen’.

Gegen Ende des Jahres 1946 erfolgte der Bau des Damms von beiden Seiten, und zwischen den beiden Teilen wurde eine Brücke über einen Gezeitenkanal errichtet.

Towards the end of 1946, the construction of the dam took place from both sides, and between the two parts a bridge was established over a tidal channel.

Kilder: ’Rømødæmningen 50 år’ (jubilæumsskrift udgivet af Foreningen Venner af Rømøs Natur), Kystdirektoratets hjemmeside (www.kyst.dk) og hjemmesiden bentsbane.dk.

Der Rømø-Damm wird 75 Jahre alt

Bis ins Jahr 1948 war man vom Wind, dem Wetter und den Gezeiten abhängig, wenn man mit der Fähre von oder nach Rømø fahren wollte. Doch am 18. Dezember desselben Jahres wurde eine feste Verbindung in Form eines Damms zwischen Jütland und Rømø eingeweiht – quer über das Wattenmeer. Deshalb wird 2023 der 75. Jahrestag dieses 9,2 Kilometer langen Rømø-Damms gefeiert.

Die Arbeiten für den Damm hatten bereits im Jahr 1939 begonnen und sollten eigentlich nur etwa vier Jahre dauern. Aufgrund des Zweiten Weltkriegs wurde der Damm jedoch erst im Jahr 1948 fertiggestellt.

Das Baummaterial für den Damm holte man in der Region Astrup Banke, die sich nördlich des „Brückenkopfs“ des Damms auf dem Festland befindet. Die meisten Arbeiten wurden mit Schaufeln ausgeführt – und bis zu 400 Männer arbeiteten in zwei Schichten an diesem Großprojekt.

The Rømø dam turns 75 years old

Until 1948, the wind, weather and tide determined whether you travelled by ferry to and from Rømø. But on 18 December of that year, a permanent link in the form of a dam between Jutland and Rømø – across the Wadden Sea – was inaugurated. 2023 marks the 75th anniversary of the 9.2-kilometre long Rømø dam. Damming work began in 1939 and was scheduled to take around four years, but due to the Second World War, the dam was only completed in 1948.

The materials for the dam were sourced from Astrup Banke, just north of the dam’s ‘bridgehead’ on the mainland. Most of the work was done using shovels, and up to 400 men worked in two shifts on the large project.

MENNESKELIGE AKTIVITETER PRESSER VADEHAVSNATUREN

Vadehavet er et enestående naturområde, men området er også strategisk vigtigt i forhold til såvel militære som erhvervs- og transportaktiviteter. Denne artikel sætter fokus på nogle af de udfordringer og dilemmaer, som vi står overfor, når vi skal forvalte og passe på Vadehavets enestående natur.

Smukke solnedgange, enorme fugleflokke, oplevelser på vaden, vadehavsgourmet og skønne strande. Det er, hvad mange forbinder med Vadehavet – eller i det mindste den del af området, vi uden videre kan bevæge os rundt i. Men Vadehavet rummer meget mere. Den største del af Vadehavet er et enormt marint område, der ikke er tilgængeligt for enhver. Nysgerrigt kan vi betragte havvindmøllerne på afstand ved Horns Rev, når vi er i Blåvandshuk, og når vi kører fra Blåvand til Esbjerg, kan vi se de til tider enorme skibe, der sejler ind og ud af Grådyb til eller fra Esbjerg Havn. Det minder os om, at Vadehavet ikke kun er et unikt naturområde, men også fungerer som transportvej for mange aktiviteter, der ligger lige uden for Nationalpark Vadehavet og det fredede naturområdes grænser. Det er aktiviteter, som påvirker hele området.

BRUGEN AF HAVET

I den danske del af Vadehavet er der to erhvervshavne: Rømø og Esbjerg, hvor sidstnævnte er den største. Rømø Havn blev anlagt i 1960’erne og fungerer stadig som fiskerihavn – med særlig fokus på fangst af hesterejer. Esbjerg Havn blev åbnet i 1874, og hovedformålet var at få en udskibningshavn for landbrugsvarer til England. I løbet af 1900-tallet blev den Dan-

’Vadehavet er Danmarks vigtigste bidrag til verdens natur’, hedder det i Danmarks Naturkanon fra 2018. Men vadehavsnaturen er presset af menneskelige aktiviteter, som finder sted til havs lige uden for det beskyttede område. Foto: Ulrik Pedersen

„Das Wattenmeer ist Dänemarks wichtigster Beitrag zur weltweiten Natur“, heißt es im dänischen Naturkanon aus dem Jahr 2018. Die Natur des Wattenmeeres gerät jedoch durch menschliche Aktivitäten auf dem Meer, die direkt vor dem Schutzgebietes stattfinden, zunehmend unter Druck.

According to the 2018 Danish Nature Canon, ‘the Wadden Sea is Denmark’s most important contribution to the world’s nature.’ But the Wadden Sea nature is feeling the strain of human activity taking place at sea just outside the protected area.

TEKST Xenia M. Salomonsen marinbiolog ved Nationalpark Vadehavet

marks største fiskerihavn, men siden slutningen af 1900-tallet er Esbjerg Havn gået fra at være en fiskerihavn til især at være havn til brug for offshoreindustrien.

Da Danmark sammen med Belgien, Holland og Tyskland i 2022 underskrev ’Esbjerg-erklæringen’, og Esbjerg Havn samme år fik status som NATO-havn, blev grundlaget for alvor lagt til en forøget aktivitet i området. Som NATO-havn skal Esbjerg kunne modtage en brigade af NATO-styrker på kort tid, hvilket betyder, at sejlrenden skal uddybes fra 10,5 meter til 12,5 meter, og der skal etableres modtagefaciliteter for op til 5000 mand plus materiel.

Esbjerg-erklæringen lægger op til, at Nordsøen skal være et grønt kraftværk i Europa med adskillige forbundne offshore energiprojekter og havne, offshore vindproduktion på stor skala og produktion af elektricitet og grøn brint.

HAVPLANLÆGNING

Det har indtil nu ikke været klart defineret, hvem der kunne bruge hvilke områder af det danske hav og til hvad. Siden 2016 har havplanloven, der er indført i dansk lov ved EU-direktiv, fastlagt rammerne for den maritime fysiske planlægning, altså planlægningen af aktiviteter på havet. I 2021 kom Danmarks første oplæg til en havplan, som er en udmøntning af havplanloven, og har til formål at tilgodese interesser på havet. Efter første høringsrunde i september 2021, viste det sig, at der var grund til revision af oplægget. Et af de store kritikpunkter var, at havplanen var en plan for benyttelse og ikke for beskyttelse – altså at naturen ikke blev tilgodeset.

I havplanen var de beskyttede områder nemlig kun en lille del af en samlet havplan. Til trods for at Vadehavet rummer værdifuld og sårbar natur, og er beskyttet under Natura 2000, bekendtgørelsen om fredning og vildtreservat Vadehavet,

Ramsar, fuglebeskyttelsesområder med videre er der heller ikke lagt op til, at området får streng beskyttelse. En ny version af Havplanen ventes i nærmeste fremtid.

BRUG HAR KONSEKVENSER

Brugen af havet er ikke uden konsekvenser, og på trods af fredninger og beskyttelser af et område, skal der ses på, hvilke påvirkninger aktiviteter uden for det fredede område kan have. Hvad enten det drejer sig om fiskeri, vindmølleaktiviteter, råstofindvinding, uddybning af sejlrender (med dertilhørende klapning af materiale), transport med videre.

Der tages fra havet, ændres i havet og skabes undervandsstøj i havet. Alt sammen noget, der påvirker naturen. Sjældent gives der noget tilbage til havet. Mange virksomheder begynder i højere grad at være bevidste om det aftryk, de sætter på naturen ved deres virke, og ønsker om mere dialog samt kompensationsprojekter dukker op hos enkelte virksomheder. Disse projekter indbefatter undertiden inddragelse af medarbejdere, ligesom citizen science-projekter koblet til havaktiviteter dukker op og skaber positivt engagement.

Vi ser ind i en fremtid, hvor Vadehavet udfordres på flere områder. Menneskeskabte klimaforandringer vil medføre havspejlsstigninger, der direkte presser oplandet, herunder sårbare marskområder. Der forventes også ændringer i havstrømme og havbunden. Forøget trafik og aktiviteter kombineret med klimatiske ændringer skaber grobund for at nye dyre og plantearter kommer til området – hvoraf nogle kan være invasive. For at tage vare på vores unikke Vadehav, er det derfor nødvendigt, at der sættes særligt fokus på tilstandsvurderinger og konsekvensvurderinger i forhold til planlagte indsatser. Disse vurderinger laves af eksperter, og giver mulighed for at beslutninger tages på velinformeret grundlag.

Den europæiske ål lever i ferskvand, men yngler i havet – nærmere bestemt Sargassohavet, som er et havområde i det vestlige Atlanterhav. Netop dens lange vandring over Atlanterhavet gør ålen sårbar i forhold til vi menneskers mange aktiviteter på havet. Ålen er en rødlistet art og dermed én, vi skal passe på. Foto: Biopix

Der Europäische Aal lebt im Süßwasser, laicht aber im Meer – genauer gesagt in der Sargassosee, einem Meeresgebiet im westlichen Atlantik. Die lange Wanderung des Aals durch den Atlantik macht ihn anfällig für die eingreifenden menschlichen Aktivitäten in unseren Meeren. Der Aal ist eine Art, die auf der Roten Liste steht und auf die wir deshalb ganz.

The European eel lives in freshwater but breeds in the sea – specifically the Sargasso Sea, a marine area in the western Atlantic Ocean. The eel’s long migration across the Atlantic makes it vulnerable to the many human activities on our seas. The eel is listed as endangered on the IUCN Red List and is therefore a species we need to look after.

Havnen i Esbjerg har undergået en voldsom forandring, siden den blev anlagt for snart 150 år siden. I dag er den først og fremmest udgangspunkt for de store energiprojekter, som foregår til havs. Her ses offshore-fartøjet ’Seainstaller’, der er bygget til at montere vindmøller på havet. Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix

Der Hafen von Esbjerg hat sich seit seiner Erbauung vor fast 150 Jahren dramatisch verändert. Heute ist er in erster Linie der Ausgangspunkt für große Offshore-Energieprojekte. Hier ist das Offshore-Fahrzeug „Seainstaller“ zu sehen, das für die Installation von Windkraftanlagen auf dem Meer gebaut wurde.

The port of Esbjerg has undergone a dramatic transformation since it was built almost 150 years ago. Today, it is the main hub of large-scale offshore energy projects. The offshore vessel ‘Seainstaller’, built to install wind turbines at sea, is seen here.

Das Wattenmeer ist ein einzigartiger Naturraum, aber auch von strategischer Bedeutung für Militär, Handel und Verkehr.

Im Jahr 2022 haben Dänemark, Belgien, die Niederlande und Deutschland in der „Esbjerg Deklaration“ beschlossen, dass die Nordsee ein grünes Kraftwerk in Europa sein soll, einschließlich der groß angelegten Offshore-Windproduktion und der Produktion von Strom und grünem Wasserstoff. Im gleichen Jahr erhielt der Hafen von Esbjerg den Status eines NATO-Hafens, was ebenfalls zu verstärkten Aktivitäten in diesem Gebiet führen wird. Darüber hinaus wird der Klimawandel zu einem Anstieg des Meeresspiegels führen und es werden Veränderungen der Meeresströmungen und des Meeresbodens erwartet.

Der zunehmende Verkehr und die zunehmenden Aktivitäten in Verbindung mit den klimatischen Veränderungen schaffen die Grundlage dafür, dass neue Tier- und Pflanzenarten in das Gebiet eindringen, von denen einige invasiv sein können. Um unser einzigartiges Wattenmeer zu bewahren, ist es daher unbedingt erforderlich, bei geplanten Vorhaben ein besonderes Augenmerk auf Zustands- und Folgenabschätzungen zu legen.

The Wadden Sea nature is feeling the strain of human activity

The Wadden Sea is a unique natural area, but is also strategically important for military, commercial and transport activities.

In 2022, Denmark, Belgium, the Netherlands and Germany decided in the ‘Esbjerg Declaration’ that the North Sea would be a green powerhouse in Europe, to include large-scale offshore wind production and the production of electricity and green hydrogen. In the same year, Esbjerg port was granted NATO port status, which will also lead to increased activity in the area. Then there’s climate change, which will cause sea levels to rise, just as changes in the ocean currents and seabed are expected.

The combination of increased traffic, activity and climate change create the potential for new flora and fauna species to enter the area – some of which may be invasive. In order to preserve our unique Wadden Sea, it is therefore essential to pay particular attention to status and impact assessments of planned initiatives.

Die Natur des Wattenmeeres gerät durch menschliche Aktivitäten zunehmend unter Druck

JEG BLIVER ALDRIG FÆRDIG MED VADEHAVET

Janne Liburd har været en markant og synlig formand for Nationalpark Vadehavets bestyrelse i to perioder – og lidt til. Hun fremhæver, at nationalparken er blevet en samlende faktor i hele området.

Det var mest strandene, der hittede, da Janne Liburd som barn holdt ferie i sommerhuset på Fanø. Først da hun og familien i 2003 bosatte sig på øen, opdagede hun, at Fanø også byder på en helt anden natur, når blot man bevæger sig væk fra strandområderne.

”Og da det blev nationalpark i 2010, så boede jeg jo lige pludselig midt i den,” siger Janne Liburd.

Forinden havde hun været engageret i processen med at få etableret Danmarks største nationalpark, og hun markerede sig også i debatten om at få det danske Vadehav optaget som UNESCO-verdensarv. Det lykkedes i 2014 – fem år efter, at den tyske og nederlandske del var blevet udpeget. I dag findes der kun én Verdensarv Vadehavet, som er et fælles ansvar for de tre vadehavslande.

Janne Liburd blev i 2015 udpeget som Nationalpark Vadehavets anden formand. I 2019 blev hun genudpeget for en ny fireårig periode og skulle derefter egentlig være stoppet, fordi man kun må sidde som formand i højst to perioder. Men politisk stilstand på grund af folketingsvalget i efteråret betød, at hun ad to omgange blev bedt om at fortsætte.

Janne Liburd har haft mange store øjeblikke i sin formandsperiode, men hun fremhæver gerne markeringen af digteren Jens Rosendals 90 års fødselsdag i 2022, hvor hun holdt tale og i den forbindelse fik lejlighed til at nærlæse alle Rosendals smukke vadehavssange. Foto: NPV

Janne Liburd hat während ihrer Amtszeit als Vorsitzende viele schöne Momente erlebt. Besonders hervorzuheben ist jedoch die Feier zum 90. Geburtstag des Dichters Jens Rosendal im Jahr 2022, bei der sie eine Rede hielt und so Gelegenheit hatte, all die wunderschönen Wattenmeerlieder von Rosendal zu verschlingen.

Janne Liburd has had some great moments during her term as chair, but a highlight was the celebration of poet Jens Rosendal’s 90th birthday in 2022, when she gave a speech and had the opportunity to read all of Rosendal’s beautiful Wadden Sea songs.

TEKST

Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

Formandsposten har budt på mange forskellige opgaver: Kick off-møde for naturprojekt på Mandø, tv-interview om testvindmøller og åbning af ny formidling. Fotos: Torben Meyer, Bjarne Lund Henneberg og Henrik Mikaelsen

Der Vorsitz umfasste viele sehr unterschiedliche Aufgaben: Auftaktveranstaltung für das Naturprojekt auf Mandø, TV-Interview über Test-Windkraftanlagen und die Eröffnung des neuen Informationszentrums.

Perioden på næsten otte et halvt år som synlig og markant frontfigur for Nationalpark Vadehavet sluttede dog med udgangen af maj 2023. Da tog Flemming Just, der indtil årsskiftet er direktør for Sydvestjyske Museer, over som ny formand for Nationalpark Vadehavets bestyrelse.

STOLTHED

Når Janne Liburd skal beskrive nationalparkens udvikling i sin formandsperiode, nævner hun som det første den stolthed over Vadehavet, som er vokset frem i området. Den har været med til at give en anden form for identitet

”Vadehavet er blevet noget, som lokalbefolkningen ikke bare tager for givet. Det er blevet umistelig natur, og man har set, at nationalparken både kan være med til at skabe arbejdspladser og sætte hele området på danmarkskortet. Den skepsis, som var der i starten, og frygten for, at udpegningen ville sætte udviklingen i stå, har det taget noget tid at overvinde. Men nationalparken har vist sig som en betydningsfuld faktor i området, som kun kan gøre noget gennem samarbejde og frivillige aftaler,” lyder det fra Janne Liburd.

Hun fremhæver også, at nationalparken har udviklet sig til at være en samlende faktor på tværs af vadehavsområdets fire kommuner, interesseorganisationer og uddannelses- og vidensinstitutioner.

SVÆRT VED AT BEGRÆNSE SIG

Det er halsløs gerning at bede eks-formanden lave en top-tre over projekter fra hendes periode, som særligt fortjener omtale

”Jeg har så svært ved at begrænse mig, og det stikker helt af,” griner hun, inden hun slår over i en mere seriøs tone og fremhæver, hvor omfangsrig og kompleks nationalparkens portefølje af opgaver i virkeligheden er.

På den lange liste står dog blandt andet:

• Mit Vadehav – undervisningsportalen for børn og unge, som også bruges af gæster til at få inspiration til lærerige aktiviteter i naturen

• det trilaterale vadehavssamarbejde og arbejdet for verdensarven og FN’s verdensmål

• det store projekt på Mandø, hvor borgere, Esbjerg Kommune, Den Danske Naturfond, Naturstyrelsen og nationalparken samarbejder om naturgenopretning på over 200 hektar og om at skabe en bæredygtig udvikling på den lille ø

• græsningsforeningen med fokus på naturen i lysåbne arealer, køer som ’miljøforkæmpere’ og Nofence-projektet på Fanø

• partnerprogrammet, som med nu 240 partnere viser lokalt ejerskab til nationalparken

• signatur-projektet ’Velkommen til Nationalpark Vadehavet’, som et samarbejde med store fonde og med æstetisk formidling, som både begejstrer og inspirerer til at søge videre rundt i nationalparken

The post of chairman led to multiple duties: Kick-off meeting for nature project on Mandø, TV interview on test wind turbines and opening of new information centre.

Meget mere, end pladsen tillader, burde nævnes, men der er en hjertesag, som Janne Liburd bare må have med:

”Nationalparken har formået at bygge bro mellem den adskillelse, som vi normalt har mellem natur og kultur. Vore kunst- og kulturprojekter har været af utrolig høj kvalitet, og har været med til at vise, at man ikke kan tænke natur uden kultur – og omvendt.”

MOUNT EVEREST I SKOEN

Men er der da slet ingen sten i skoen. Noget, som ikke er lykkedes?

Janne Liburd kan nævne nogle stykker, men særligt én trænger sig på: At vadehavsområdet – i skrivende stund - stadig er i spil til at placere et testcenter for store havvindmøller.

”Det er ikke bare en sten i skoen – det er en ’Mount Everest’, som det ikke er lykkedes at få fjernet i min formandstid. Det synes jeg er en træls opgave at skulle give videre til en ny bestyrelse,” fastslår hun.

Men grundlæggende er Janne Liburd ’utrolig stolt’ over at have været formand i over otte år, og hun har glædet sig, hver eneste gang, hun har skullet afsted til møder og arrangementer:

”Det var aldeles uventet, at Vadehavet ville røre mig så dybt, som det har gjort – både i hjerne og hjerte. Og min mand og jeg er sikre på, at her vil vi bo resten af vores liv. Så selv om min formandsperiode er slut, så ved jeg, at jeg aldrig bliver færdig med Vadehavet!”

Som en af sine sidste opgaver indgik Janne Liburd aftale om partnerskab mellem Nationalpark Vadehavet og energiselskabet TotalEnergies i Esbjerg. Her ses hun sammen med Eric Delattre, der er administrerende direktør for TotalEnergies danske aktiviteter i Nordsøen. Foto: TotalEnergies

Als eine ihrer letzten Aufgaben unterzeichnete Janne Liburd in Esbjerg eine Partnerschaftsvereinbarung zwischen dem Nationalpark Wattenmeer und dem Energieunternehmen TotalEnergies. Hier ist sie mit Eric Delattre zu sehen, dem Geschäftsführer von TotalEnergies Aktivitäten in der dänischen Nordsee.

One of Janne’s last duties was signing a partnership agreement between the Wadden Sea National Park and the energy company TotalEnergies in Esbjerg. She is pictured here with Eric Delattre, Managing Director of TotalEnergy’s Danish North Sea activities.

FAKTA BLÅ BOG

Janne Liburd (født 1969) professor, dr.phil, Ph.d. Er professor ved Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet, hvor hun underviser og forsker i turisme og bæredygtig udvikling. Formand for Nationalparkfond Vadehavet 1. januar 2015 – 31. maj 2023. Gift med skovrider Bent Rasmussen. Bosat i Møgeltønder.

Ich werde vom Wattenmeer niemals genug bekommen

Nach fast achteinhalb Jahren als sichtbares und prominentes Aushängeschild des Nationalparks Wattenmeer ist die Tourismusprofessorin Janne Liburd am 1. Juni 2023 von ihrem Amt als Vorsitzende des Verwaltungsrats zurückgetreten. Jetzt übernimmt Flemming Just den Vorsitz. Er ist Historiker und Museumsdirektor der Museen von Südwestjütland (Sydvestjyske Museer).

Während der Amtszeit von Janne Liburd ist der Lokalstolz in Bezug das Wattenmeer gewachsen, was auch zur Bildung einer anderen Art von Identität beigetragen hat. Diese Zeit war für die ehemalige Vorsitzende aber auch von großer persönlicher Bedeutung.

„Ich hatte nicht erwartet, dass das Wattenmeer für mich eine derart große Bedeutung bekommen würde – sowohl im Kopf als auch im Herzen. Mein Mann und ich sind uns auf jeden Fall sicher, dass wir für den Rest unseres Lebens hier leben möchten. Auch wenn meine Amtszeit als Vorsitzende vorbei ist, weiß ich, dass ich mit dem Wattenmeer nie fertig sein werde“, betont Janne Liburd.

I’ll never be done with the Wadden Sea

After almost eight and a half years as a visible and prominent figurehead for the Wadden Sea National Park, professor of tourism Janne Liburd will step down as chair of the board on 1 June 2023. The new chair is Flemming Just, a historian and museum director of the Museum of Southwest Jutland.

During Janne Liburd’s term as chair, local pride in the Wadden Sea has grown and has helped give it a different kind of identity. The period has also been of great personal significance to the former chair.

“I never expected the Wadden Sea to affect me as deeply as it has – both in my heart and mindset. And my husband and I are certain that we’ll live here for the rest of our lives. So even though my term as chair is over, I know that I will never be done with the Wadden Sea,” says Janne.

DANMARK OVERTOG FORMANDSKABET

FOR VADEHAVSSAMARBEJDE

Det samlede vadehav strækker sig cirka 500 kilometer fra Den Helder langs kysten i Nederlandene, Tyskland og Danmark til Blåvandshuk. Det er verdens største, ubrudte tidevandsområde. Siden 1978 har de tre vadehavslande samarbejdet om at beskytte Vadehavet som ét sammenhængende økosystem. Rammerne for samarbejdet blev i 1982 fastlagt på regeringsniveau med ’Fælleserklæring om beskyttelse af Vadehavet’, som sidst er opdateret 2010. Det bærende princip for det trilaterale samarbejde for beskyttelse af Vadehavet er ’så vidt muligt at opnå et naturligt og bæredygtigt økosystem, hvor de naturlige processer forløber uforstyrret.’

I det daglige styres vadehavssamarbejdet fra Det Fælles Vadehavssekretariat (CWSS) i Wilhelmshaven i Tyskland. Men de overordnede linjer fastlægges, når de tre vadehavslande hvert fjerde år mødes på regeringsniveau til konference og underskriver en deklaration.

Den seneste trilaterale regeringskonference – den 14. i rækken – blev holdt i november 2022 i Wilhelmshaven under temaet ’Together for ONE Wadden Sea World Heritage’. Tyskland var vært, fordi landet havde haft formandskabet i de forgående fire år. Ud over at vedtage en ny deklaration på konferencen overgik formandskabet til Danmark for de næste fire år.

Naturbeskyttelse i Vadehavsområdet er altid et vigtigt emne, men denne gang havde man også fokus på sikkerhed for både kyst/ diger, søfarten på havet og klimaforandringer.

Det grænseoverskridende samarbejde med udgangspunkt i økosystemet er en forudsætning for, at UNESCO i 2009 optog Vadehavet på listen over verdensarv. Og den fælles forpligtelse til at passe på verdensarven er da også helt centralt i det trilaterale samarbejde.

Drei Länder setzen sich gemeinsam für das Wattenmeer ein

Seit 1978 arbeiten die drei Wattenmeerländer Niederlande, Deutschland und Dänemark zusammen, um sich für den Schutz des Wattenmeeres einzusetzen. Das Leitprinzip lautet: „So weit wie möglich ein natürliches und nachhaltiges Ökosystem zu schaffen, in dem die natürlichen Prozesse ungestört ablaufen können.“ Diese drei Länder haben sich darüber hinaus gemeinsam dazu verpflichtet, den Status des Wattenmeeres als UNESCO-Weltnaturerbe zu wahren.

Die drei Wattenmeerländer treffen sich alle vier Jahre auf Regierungsebene zu einer Konferenz und unterzeichnen eine Deklaration. Die jüngste Konferenz widmete sich den Themen Küsten-, Deich- und Seeverkehrssicherheit sowie dem grünen Wandel. Darüber hinaus hat Dänemark für die nächsten vier Jahre den Vorsitz übernommen.

Three countries join forces to support the Wadden Sea

Ever since 1978, the three Wadden Sea countries of Denmark, Germany and the Netherlands have been working together to protect the Wadden Sea. The guiding principle is “to achieve, as far as possible, a natural and sustainable ecosystem in which natural processes proceed in an undisturbed way”. The countries also share a duty to maintain the Wadden Sea’s status as a UNESCO World Heritage Site.

The three Wadden Sea countries meet every four years at government level for a conference and to sign a declaration. The latest conference focused on coastal/dyke and maritime safety and security, as well as the green transition. Denmark also took over the presidency for the next four years.

De tre vadehavslande har gennem 45 år samarbejdet om at passe på det fælles vadehav – her et parti fra halvøen Eiderstedt i Slesvig-Holsten med det ikoniske Westerhever Fyrtårn. Foto: Martin Stock

Seit 45 Jahren kooperieren die drei Wattenmeerländer zum Schutz des gemeinsamen Wattenmeeres – hier sieht man einen Teil der Halbinsel Eiderstedt mit dem Westerhever Leuchtturm.

For 45 years, the three Wadden Sea countries have cooperated to protect the shared Wadden Sea – here you see a part of the Eiderstedt peninsula in Germany with the lighthouse at Westerhever.

TEKST

Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

TEKST

Tyra Dokkedahl og Stenka Hellfach, Empathic Environments

‘First There Is A Mountain’ åbner 31. august på Blåvandshuk Strand. Her kan alle opleve kunstner Molly Haslunds performance på Blåvandshuk Strand. Foto: Tim Johnsen

„First There Is A Mountain” wird am 31. August am Strand Blåvandshuk eröffnet. Hier können alle die Performance der Künstlerin Molly Haslund erleben.

‘First There Is A Mountain’ opens on 31 August at Blåvandshuk Strand. Here, everyone can experience artist Molly Haslund’s performance at Blåvandshuk Strand.

EN UDSTILLING OM SAND

Sand er ikke bare sand. Kunstudstillingen Wadden Tide vender tilbage i 2023. Under titlen ’First There Is A Mountain’ udforsker ni kunstnere sand som fænomen og giver os nye perspektiver på sandet, Blåvandshuk og Vadehavet.

Under vaderne, på stranden og i klitterne finder vi historien om, hvordan Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, blev til. For 2000-3500 år siden flyttede havets strømme millioner af sandkorn fra vadehavsøerne Langli, Fanø og Rømø og skabte det sted, der blev Vadehavets grænse mod nord. I dag skaber tidevandet vade- og sandflader fire gange i døgnet. Blåvandshuk er et sted, der konstant bliver til.

KUNSTNERE UDFORSKER SAND

SOM FÆNOMEN

I sensommeren 2023 sætter ni kunstværker i udstillingen ’First There Is A Mountain’ fokus på sandet og hvordan alt omkring os er i forandring. Hvordan vores landskab og habitat hele tiden ændrer sig. Hver dag. Hvert sekund.

Hvorfor lige sand? Fordi vi tror, vi kender sand. Inspireret af det buddhistiske udtryk

”First there is a mountain, then there is no mountain, then there is”, peger udstillingen på, at sand ikke bare er sand.

Sand gemmer på historier og forbinder os geologisk til deep time, til andre steder og landskaber. Som materiale og naturkraft præger sand livet ved kysten til alle tider. Som ressource bliver sand også et politisk spørgsmål.

KUNSTEN FORBINDER OS MED NATUREN

Med sand som prisme søger udstillingen at skabe nye dialoger mellem det lokale liv ved Vadehavet og livet andre steder. Ni kunstnere giver store som små mulighed for at opleve et sted og et naturmateriale, vi tror, vi kender på nye måder gennem storslåede, poetiske og bjergtagende skulpturer, installationer, videoer og performances.

“First there is a mountain, then there is no mountain, then there is.”

Qingyuan Weixin, 9. århundrede

Og nye dialoger mellem menneske, natur og sted er afgørende. I de seneste årtier er spørgsmålet om menneskets forhold til naturen kun blevet endnu mere præsent. Netop her rummer kunsten et helt særligt kritisk potentiale for at skabe nye relationer til naturen som sted, som habitat for liv og som materiale - og også nye idéer om, hvordan vi benytter og beskytter den natur, vi lever i, af og med.

FAKTA NI KUNSTNERE INDTAGER BLÅVANDSHUK STRAND

’First There Is A Mountain’ er en gratis, open air-kunstudstilling på Blåvandshuk Strand, som er Vadehavets afgrænsning mod nord. Den er åben i perioden 31. august til 1. oktober 2023.

Glæd dig til, at ni af Danmarks dygtigste kunstnere indtager Blåvandshuk Strand og gourmetrestauranten Høfde 4. De deltagende kunstnere er Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, Kåre Frang, Kasper Hesselbjerg, Kirstine Roepstorff, Molly Haslund, Rasmus Myrup, Rikke Luther, Spacegirls og Tue Greenfort.

‘First There Is A Mountain’ er den fjerde Wadden Tide-udstilling. Varde Kommune afholder udstillingen i samarbejde med Vardemuseerne, Naturpark Vesterhavet, Nationalpark Vadehavet, Destination Vesterhavet og Blåvandshuk Erhvervsforening.

’First There Is A Mountain’ er kurateret af Empathic Environments ved Stenka Hellfach og Tyra Dokkedahl. Udstilling og formidlingsaktiviteter bliver til med støtte fra 15. Juni Fonden, Den Jyske Kunstfond, Statens Kunstfond, Augustinusfonden, Blåvandshuk Aktivitetscenter, Region Syddanmark, Kulturregion Midt- og Vestjylland, Nationalpark Vadehavet og Varde Kommunes Kunstudvalg.

Performancekunstner Kasper Hesselbjerg arbejder sammen med restauranten Høfde 4 og keramiker Elsebeth Øberg om at skabe en helt særlig spiseoplevelse med sand på menuen. Foto: Elsebeth Øberg

Der Performance-Künstler Kasper Hesselbjerg arbeitet mit dem Restaurant Høfde 4 und Keramikerin Elsebeth Øber zusammen, um ein besonderes Speiseerlebnis mit Sand auf der Speisekarte zu schaffen.

Performance artist Kasper Hesselbjerg is working with the restaurant Høfde 4 and ceramist Elsebeth Øberg to create a unique dining experience with sand on the menu.

Neun Künstlerinnen und Künstler nehmen den

Blåvandshuk-Strand ein

Sand ist nicht gleich Sand. Das können Sie in der Kunstausstellung Wadden Tide erleben, die im Spätsommer an Dänemarks westlichstem Punkt, dem Blåvandshuk, gezeigt wird. Unter dem Titel „First There Is A Mountain“ beschäftigen sich neun Künstlerinnen und Künstler mit dem Phänomen Sand und eröffnen uns neue Perspektiven auf Sand, den Ort Blåvandshuk und das Wattenmeer.

„First There Is A Mountain“ ist eine kostenlose Open-Air-Kunstausstellung am Strand Blåvandshuk. Neben dem Strand beziehen einer von den Kunstschaffenden auch das Gourmet-Restaurant Høfde 4 in die Ausstellung mit ein. Die Ausstellung ist vom 31. August bis zum 1. Oktober 2023 zu sehen.

Tid og forgængelighed er omdrejningspunkt i en ny performance, som kunstner Molly Haslund udvikler til udstillingen.

Foto: Molly Haslund

Zeit und Vergänglichkeit stehen im Mittelpunkt einer neuen Performance, welche die Künstlerin Molly Haslund für die Ausstellung erarbeitet.

Time and impermanence are the focal point of a new performance that artist Molly Haslund is developing for the exhibition.

Nine artists take over Blåvandshuk Strand

Sand that’s more than just sand. That’s what you’ll experience at the Wadden Tide exhibition, which takes place in late summer at Blåvandshuk, Denmark’s westernmost point. Under the title ‘First There Is A Mountain’, nine artists explore sand as a phenomenon and give us new perspectives on sand, Blåvandshuk and the Wadden Sea.

‘First There Is A Mountain’ is a free open-air art exhibition at Blåvandshuk Strand. And artists won’t just be exhibiting on the beach but one of them also in the gourmet restaurant Høfde 4.

The exhibition is open from 31 August to 1 October 2023.

FRIVILLIGE GØR EN STOR FORSKEL FOR VADEHAVET

Som Danmarks suverænt største nationalpark kan det godt være en udfordring at få løst alle de opgaver, som vi skal – og gerne vil. Heldigvis får vi hjælp fra en række dedikerede og entusiastiske frivillige.

”De yder ganske enkelt en uvurderlig indsats til gavn og glæde for Nationalpark Vadehavet,” fortæller Alette Houman Dyhrfjeld.

Hun er nationalparkens frivilligkoordinator og sørger for de administrative og praktiske ting i forbindelse med de opgaver, som de frivillige varetager.

Arbejdet er uden betaling, men de frivillige får dækket kørselsudgifter med mere.

I alt er der knap 100 frivillige, som hjælper nationalparken – med fire forskellige opgaver:

• En gruppe på cirka 20, står for sejladserne med nationalparkens skib ’Vadehavet’, der blandt andet sejler ud til events og på togt

med skoleelever, studerende og forskere.

• Omkring 40 jægere er med i nationalparkens prædationsprojekt, hvor de er med til at regulere uønskede rovdyr – mårhunde, mink, ræve og krager – i vigtige yngleområder for sjældne fugle.

• Cirka 30 er med til at sætte særlige hegn op på fem populære strande på Fanø, på Rømø og ved Blåvandshuk. Hegnene signalerer til strandgæster, at de – og deres hunde – bør holde sig udenfor. Nogle af hegnene har desuden strømførende tråde, som yderligere skal holde rovdyr ude.

• Endelig er der et par stykker, som kører rundt med nationalparkens mobile formidlings-trailer.

På de følgende tre sider præsenterer vi tre af nationalparkens frivillige.

Tæt på 100 mennesker er på forskellig vis aktive som frivillige for Nationalpark Vadehavet. Fælles for dem er, at de bakker op om nationalparkens værdier og gerne vil være med til at gøre noget godt for Vadehavets natur, kultur og kulturarv. Foto: John Frikke

Beinahe 100 Personen engagieren sich auf unterschiedliche Art und Weise als Ehrenamtliche für den Nationalpark Wattenmeer. Allen ist gemeinsam, dass sie die Werte des Nationalparks unterstützen und für die Natur, die Kultur und das Erbe des Wattenmeeres einen Beitrag leisten möchten.

Around 100 volunteers work for the Wadden Sea National Park. What they have in common is their support for the National Park’s values and an enthusiasm to want to do something positive for the Wadden Sea’s nature, culture and heritage.

Ehrenamtliche leisten einen wichtigen Beitrag für das Wattenmeer

Rund 100 Ehrenamtlichen helfen bei der Lösung wichtiger Aufgaben für den Nationalpark. Sie werden in vier Aufgabenbereichen eingesetzt:

• Eine Gruppe von etwa 20 Personen organisiert die Schiffsfahrten mit dem Nationalparkschiff.

• Etwa 40 Jäger helfen dabei, unerwünschte Raubtiere in den Brutgebieten seltener Vögel zu regulieren.

• Rund 30 Ehrenamtliche helfen dabei, an den Stränden spezielle Zäune um wichtige Brutgebiete zu errichten. Diese sollen dafür sorgen, dass die Vögel vor Menschen, Hunden und Füchsen geschützt werden.

• Einzelne Ehrenamtliche fahr en wiederum mit unserem mobilen Info-Trailer herum.

Volunteers make a big difference to the Wadden Sea

The Wadden Sea National Park has many jobs to do, which is why the 100 volunteers or so who work for us are a massive help. They work in four different areas:

• A group of about 20 people organise the boat trips with the National Park’s ship ‘Vadehavet’.

• Around 40 hunters help regulate unwanted predators in rare bird breeding areas.

• Around 30 help put up specialised fences around important breeding areas on beaches. This is to ensure the birds are kept safe from humans, dogs and foxes.

• A few people drive around with the national park’s mobile information trailer.

TEKST

Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

Peter Emil Jensen er en af cirka 30 frivillige i nationalparkens kystfugleprojekt. Foto: John Frikke

Peter Emil Jensen ist einer von rund 30 Ehrenamtliche im Küstenvogelprojekt des Nationalparks.

DET BATTER VIRKELIG NOGET – OG SÅ ER DET HYGGELIGT

Hvordan er dit forhold til Vadehavet?

Det er meget nært, selv om jeg egentlig er østjyde, og jeg har altid været naturinteresseret og set på fugle. Men da jeg kom til området som ung i 1975, opdagede jeg, at det var helt, helt andet fugleliv, man fandt her ved Vadehavet. Jeg var fuldstændig rundforvirret i starten over de store flokke, og det begejstrede mig voldsomt. På hf fik jeg en meget inspirerende biologilærer, og jeg overvejede at læse til biolog, men blev skolelærer i stedet. I 1978-79 var jeg med til at lave den første vadehavsudstilling på Ungdomshøjskolen i V. Vedsted, og jeg har undervist rigtig meget i natur og i Vadehavet. Jeg er også lystfisker – men det er fuglene, der er min store interesse.

Hvad laver du som frivillig?

Jeg kom med i 2022, og jeg er med til at sætte hegn op på Lakolk strand, der skal holde rovdyr, hunde og mennesker ude af et udvalgt yngleområde på stranden. Jeg er jævnligt på Rømø, så i år har jeg også lovet at være med til at tilse hegnet.

Hvorfor har du valgt at være frivillig?

Jeg blev spurgt af nationalparkens naturkonsulent, om jeg ville være med. Ham har jeg arbejdet sammen med i mange sammenhænge, blandt andet også med fugletællinger fra fly. Og så er jeg jo pensionist og har lidt tid til overs.

Hvad er din bedste oplevelse som frivillig?

Jeg synes, det er et rigtig godt projekt. Det batter virkelig noget –det kan man jo se på resultaterne. Det er en meget stor tilfredsstillelse. Og så er det hyggeligt at gå rundt på stranden sammen med gutterne og gutinderne og sætte hegn op. Det er en rigtig god dag.

Einen wichtigen Unterschied bewirken

Peter Emil Jensen, Vester Vedsted, 71 Jahre, Ehrenamtlicher beim Küstenvogelprojekt

Ich bin seit 2022 dabei und helfe mit, Zäune am Lakolk-Strand auf Rømø aufzustellen. Diese Zäune sollen Raubtiere, Hunde und Menschen von einem ausgewählten Brutgebiet am Strand fernhalten. In diesem Jahr werde ich auch bei der Überprüfung der Zäune mitwirken.

Meiner Meinung nach ist dies ein sehr wichtiges Projekt. Es bewirkt einen Unterschied und das ist überaus befriedigend. Es bereitet Freude, mit den anderen Ehrenamtlichen am Strand herumzulaufen und Zäune zu errichten.

It really makes a difference

Peter Emil Jensen, Vester Vedsted, 71 years old, volunteer in coastal bird project

I joined in 2022 and I’m helping to put up fences on Lakolk beach on Rømø. The fence will keep predators, dogs and humans out of a selected breeding area on the beach. This year, I’ll also be helping to inspect the fence.

I think the project is excellent. It really makes a difference and is very satisfying. It’s nice to walk around the beach with the other volunteers, putting up fences.

Peter Emil Jensen is one of around 30 volunteers in the national park's coastal bird project.

KAMMERATSKABET ER DEN STØRSTE GEVINST

Frederik Højbjerg Nielsen, Esbjerg, 49 år, frivillig jæger i nationalparkens prædationsprojekt.

Hvordan er dit forhold til Vadehavet?

Jeg kommer fra Lemvig, men er døbt og har holdt mange ferier på Fanø, fordi dér boede mine bedsteforældre. Jeg er uddannet biolog og flyttede som nyuddannet til Esbjerg. Siden 2004 har jeg undervist i biologi og kemi på Varde Gymnasium. Jeg vil gerne lære de unge om naturen og håber, at jeg kan motivere nogle til at blive biologer – altså sådan rigtige ’gummistøvle-biologer’. Men det er svært i dag, hvor de unge nærmest er fremmedgjorte over for naturen. Før i tiden kunne jeg godt støde på elever, der var interesserede i fugle og lystfiskeri, og vi havde også en grøn linje på gymnasiet – men det findes slet ikke mere. De unge kigger mest i deres skærm – der er aldrig nogen, der kigger ud. Lige nu er jeg med i et projekt, hvor vi skal udarbejde undervisningsmateriale om Vadehavet. Jeg håber, at det kan være

med til at få de unge med ud at opleve vadehavsnaturen.

Hvad laver du som frivillig?

Jeg tilser nogle fælder, som er stillet op i området ved Sneum Digesø for at fange uønskede rovdyr. Vi regulerer omkring et par mårhunde og en håndfuld ræve om året. Før min tid var der også en del mink ved søen, med dem fik de heldigvis bugt med.

Hvorfor har du valgt at være frivillig? For fem-seks år siden blev jeg inviteret med af nogle kammerater i Sneum Sogns Jagtforening – og det ville jeg gerne. Vi er otte i vores gruppe af reguleringsjægere, hvor vi har hver vores ansvarsområde.

Hvad er din bedste oplevelse som frivillig?

Den største gevinst, man får, er kammeratskabet. Vi inviteres også på vildthygiejnekursus og til andre jagt-arrangementer.

Die Kameradschaft ist der größte Gewinn

Frederik Højbjerg Nielsen, Esbjerg, 49, ehrenamtlicher Jäger beim Raubtierprojekt des Nationalparks.

Ich bin seit etwa fünf oder sechs Jahren dabei, und meine Aufgabe ist es, einige Fallen zu überwachen, die in der Gegend um den Sneum Deichsee aufgestellt wurden, um unerwünschte Raubtiere zu fangen. Wir regulieren pro Jahr ein paar Marderhunde und eine Handvoll Füchse. Vor meiner Zeit gab es hier zudem viele Nerze beim See, diese ist man inzwischen aber zum Glück losgeworden.

Der größte Vorteil ist die Kameradschaft, die man durch diese ehrenamtliche Tätigkeit gewinnt. Denn wir werden auch zu verschiedenen Jagdveranstaltungen eingeladen.

The camaraderie is the best part

Frederik Højbjerg Nielsen, Esbjerg, 49 years old, volunteer hunter in the National Park’s predation project.

I have been involved for five or six years now, and my job is to supervise some of the traps that have been set up in the area around Sneum Digesø to catch unwanted predators. We regulate around one or two raccoons and a handful of foxes a year. Before my time, there were also a lot of mink in the lake, but fortunately they got rid of them.

The best part of volunteering is the camaraderie. We also get invited to various hunting events.

Frederik Højbjerg Nielsen er en af cirka 40 frivillige reguleringsjægere i nationalparkens prædationsprojekt. Foto: Christer Holte

Frederik Højbjerg Nielsen ist einer von etwa 40 ehrenamtlichen Regulierungsjägern im Rahmen des Raubtierprojekts des Nationalparks.

Frederik Højbjerg Nielsen is one of around 40 volunteer regulation hunters in the National Park’s predation project.

VI OPLEVER NOGET HVER ENESTE GANG

Kristian Madvig Sørensen, Rejsby, 67 år, frivillig på nationalparkens skib ’Vadehavet’

Hvordan er dit forhold til Vadehavet?

Min far tog mig tidligt med ud at fiske, og som dreng fiskede jeg i Rejsby Å og ved Rejsby Sluse. Med en pilegren med snor og prop. Vi fangede masser af fiskål, det var det vigtigste, men senere også ørreder.

Fra jeg var 14, arbejdede jeg på land, men da jeg blev 21, kom jeg ud at fiske. Og det gjorde jeg så i 30 år. Først var det mest rejefiskeri, men jeg var også med, da muslingefiskeriet begyndte i 1979. Så det har været Vadehavet alle mine dage. Jeg kan ikke slippe det, og når jeg skal herfra, så skal jeg også derud…

Hvad laver du som frivillig?

Jeg har været med som frivillig på nationalparkskibet siden starten – lige fra det første orienteringsmøde i 2014. Jeg kan lave alle opgaver om bord, for jeg tror, jeg kender alle skibets små

finurligheder, og jeg er ret ligeglad, om jeg er skipper, gast eller skal ordne maskinen.

Hvorfor har du valgt at være frivillig?

Vi har et fantastisk venskab blandt de skibsfrivillige. Det er hovedårsagen. Jeg er vel afsted på otte-ti ture om året – og jeg glæder mig hver gang. Jeg elsker at gå rundt på dækket og hjælpe til og snakke med dem, vi sejler med – skolebørn, studerende, forskere eller andre.

Hvad er din bedste oplevelse som frivillig?

Ja, det var nok, dengang vi strandede inde ved Skibbroen i Ribe. Vi havde lige fået vendt skibet og skulle til at sejle ned ad åen ud mod Vadehavet, da vi røg på en grusbanke. Så sad vi dér i fire timer, inden vi kunne komme fri… Men der har været mange gode ture – vi oplever noget, hver eneste gang vi er afsted, og der er ikke to ture, der er ens.

Kristian Madvig Sørensen er en af cirka 20 frivillige på nationalparkens skib ’Vadehavet’. Foto: Jens L. Hansen

Kristian Madvig Sørensen ist einer von etwa 20 Ehrenamtliche auf dem Nationalparkschiff ’Vadehavet’.

Kristian Madvig Sørensen is one of around 20 volunteers on the national park's ship 'Vadehavet'.

Jede Fahrt ist ein besonderes Erlebnis

Kristian Madvig Sørensen von Rejsby, 67 Jahre, Ehrenamtlicher auf dem Nationalparkschiff „Vadehavet“.

Seit dem Start im Jahr 2014 bin ich als Ehrenamtlicher auf dem Nationalparkschiff tätig. Ich kann alle Aufgaben an Bord übernehmen, denn ich kenne jede kleine Eigenheit des Schiffes.

Wir pflegen unter den Ehrenamtlichen auf dem Schiff eine starke freundschaftliche Gemeinschaft. Das ist einer der Hauptgründe, warum ich dabei bin. Ich unternehme im Jahr etwa 8 bis 10 Touren – und ich freue mich jedes Mal darauf. Ich liebe es, auf dem Deck herumzulaufen, mitzuhelfen und mich mit den Menschen zu unterhalten, die mit uns auf See sind – also den Schulkindern, den Studierenden, den Forschenden und allen anderen.

Every trip is an experience for us

Kristian Madvig Sørensen, Rejsby, 67 years old, volunteer on the National Park ship ‘Vadehavet’ I have been a volunteer on the National Park’s ship since its inception in 2014. I can handle all jobs on board because I know all the ship’s little quirks. There’s a great camaraderie among the ship volunteers. That’s the main reason I’m here. I probably do eight to ten trips a year – and I look forward to it every time. I love walking around the deck and helping out, and talking to the people we sail with – schoolchildren, students, researchers or anyone else.

HEDEN FÅR HJÆLP VED AT BLIVE

BRÆNDT AF

Det var stenaldermenneskene, som fandt på det med at brænde arealer af for at fremme bestemte formål. I Marbæk Plantage nord for Esbjerg benytter skovfolkene i dag afbrænding af hedearealer for at hjælpe den truede hede og dens tilknyttede fauna og flora.

Hedeafbrænding trækker tråde helt tilbage til bondestenalderen. Dengang, for cirka 4500 år siden, begyndte stenaldermenneskene at afbrænde skoven for efterfølgende at lade deres dyr afgræsse de afbrændte arealer, og med denne svedjebrugspraksis skabte de grundla-

get for de store hedeområder i Danmark. Hedelyng, som indtil da kun voksede sporadisk i de åbne dele af skovene, fik nu mulighed for at ekspandere i takt med den fortsatte udpining af jorden som følge af afgræsning og lynghøst.

Hedebondens arealbrug forhindrede skoven i at vende tilbage og favoriserede hedelyngen, der ynder næringsstoffattige, sure og udpinte jorde. Det samlede hedeareal voksede og kulminerede i 1800-tallet, hvor 40 procent af Jylland var dækket af hede. Siden har plantagerejsning, opdyrkning samt tilgroning med træer, buske og græs decimeret hedearealet i Danmark, så det nu kun udgør sølle tre procent.

TEKST

Carsten Mathiesen biolog

I Marbækområdet har skovfolkene taget afbrænding i brug som en effektiv og billig naturplejemetode på otte hedearealer. Foto:

Claus Tønder Jensen

In der Region Marbæk haben Förster auf acht Heideflächen das Abbrennen als wirksame und kostengünstige Methode des Naturschutzes eingesetzt.

In the Marbæk area, foresters have been using burning as an effective and inexpensive method of nature conservation on eight heathland sites.

Heden er altså dels en truet naturtype og dels en vigtig del af vores kulturhistorie. Forsvinder heden, forsvinder også de dyr, fugle, edderkopper og insekter, der er knyttet til heden som leve- og ynglested.

FJERNER KULSTOF

Én af måderne at hjælpe heden og dens tilknyttede fauna og flora er bogstaveligt talt at brænde den af – altså den gamle og velkendte praksis. Afbrænding vil dels fjerne især kvælstof fra heden, og dels eliminere akkumuleret dødt plantemateriale (førnelaget). Herved kan sollyset nu skinne på den blottede jord og stimulere spiring af de afventende lyngfrø, og i særdeleshed vil varmen fra afbrændingen sætte fut i lyngfrøenes spiringslyst, ligesom den afbrændte hedelyng skyder villigt nederst fra stammen med friske nye skud og forynges derved. Hedelyng og dens frø elsker at blive brændt af!

EFFEKTIVT OG BILLIGT

Claus Tønder Jensen er nytiltrådt leder af ’distrikt 3 skove og natur’ i Esbjerg Kommune, og han har taget afbrænding i brug som en effektiv og billig naturplejemetode i otte he-

dearealer i Marbækområdet, som ligger i området, hvor Varde å løber ud i Ho Bugt.

”Men vi brænder ikke bare tilfældigt; vi går efter 1) hedearealer med meget blåtop eller 2) ensformige heder uden variation eller 3) tilgroede græsheder,” siger han.

Før han kan gå i gang, skal de nødvendige tilladelser indhentes, og undervejs skal der holdes øje med, at dyrevildt ikke fanges i ilden samt sørges for, at ilden ikke breder sig utilsigtet. Derfor skal der være nogenlunde vindstille.

”I foråret er førnen temmelig våd, og derfor er afbrændingen nemmere at kontrollere. Ved modvindsafbrænding løber ilden langsommere, og derved får vi højere temperatur og større mulighed for en grundigere og dybtgående afbrænding. Vi vil jo gerne have så høje temperaturer, at en stor del af de overjordiske grene dør, og at lyngfrøene stimuleres til spiring – det skal være varmt, men ikke for varmt,” forklarer Claus Tønder Jensen.

ROTATION

Afbrændingen foregår som rotationsafbrænding på små arealer på mellem 100 og 2000 kvadratmeter.

En enkelt afbrænding er ikke altid nok over for genstridige græsser som blåtop, større birketræer og pilekrat, og her kan det være nødvendigt at køre over arealet med en jordknuser eller at trække træerne og pilebuskene op.

Foto: Carsten Mathiesen

Ein einmaliges Abbrennen reicht jedoch nicht immer aus, um hartnäckige Gräser wie Blaues Pfeifengras, größere Birken und Weidendickichte zu bekämpfen, und es kann deshalb erforderlich sein, die Fläche mit einem Bodenpflug zu befahren oder die Bäume und Weidenbüsche auszureißen.

A single burning is not always enough to deal with stubborn grasses such as bluestem, larger birch trees and willow thickets, and we sometimes have to drive over the area with a soil crusher or to pull up the trees and willow bushes.

Den sjældne plante guldblomme dukker ofte op efter afbrænding. Foto: Biopix

Die seltene Pflanze Arnika erscheint oft nach dem Abbrennen.

The rare Arnica montana plant often appears after burning.

Efter afbrænding af heden forekommer ofte den smukke snylteplante lyng-silke klatrende på den nye friske hedelyng. Foto: Biopix

Nach dem Abbrennen der Heide taucht oftmals auch die schöne Schmarotzerpflanze Quendel-Seide auf, die kletternd über das neue und frische Heidekraut wächst.

After burning the heathland, the beautiful parasitic plant Hellweed often appears climbing on the new fresh heather.

Blomstrende tyttebær. Planten favoriseres ved hedeafbrænding.

Blühende Preiselbeeren. Die Pflanze wird durch das Abbrennen von Heideflächen begünstigt.

Flowering lingonberry. The plant benefits from heathland burning.

”Næste år laver vi nye afbrændinger andre steder på samme hede, og herved opnår vi en mosaik af lyngplanter i forskellige højder og aldre, hvilket giver større variation i vegetationsstruktur, altså en hede med mange mikrobiotoper og med større artsrigdom af planter og dyr og derved større biodiversitet”, fortæller skovlederen, der er inspireret af sit møde med heder i Skotland, hvor afbrændingen har ført til heder med meget stor variation.

Afbrændingerne i Marbækområdet har efterladt flader med nedbrændte hedeplanter, men også med helt bare pletter, der kan fungere som spirebede. Allerede ret kort tid efter afbrændingen spirede de første lyngplanter og små urter. Det overraskede.

Udover at forynge hedelyngen skal afbrændingerne også gerne reducere mængden af revling, græsser samt busk- og træopvækst.

SPÆNDENDE HVER GANG

”Vi ved aldrig præcist, hvad afbrændingerne efterlader sig, og hvad det munder ud i, derfor er hver afbrænding spændende. Resultatet afhænger blandt andet af vindforhold, vegetationstype og jordfugtighed. Vi forsøger os frem for at blive klogere og fortsætter med krum hals årene frem,” lyder det fra Claus Tønder Jensen.

Håbet er, at også sjældne planter dukker op på de afbrændte jorde, såsom lyngsilke, guldblomme samt arter af ulvefodsplanter. Nogle træer skånes, som kan fungere som trædesten og/eller væresteder for fugle- og dyreliv. Der er allerede dukket klokkelyng op på den afbrændte jord, der ikke var der før ildens rasen, og andre spændende urter samt arter af star (græsart). Nogle steder har bølget bunke overlevet branden, men den forventes at blive overskygget af den nye lyng, som i øvrigt er guf for fugle, bier og hjortevildt.

”Pludselige og hurtige vindskift kan være noget af en udfordring, især hvis der er meget græs på heden, så kan ilden pludseligt løbe meget stærkt. Det har vi oplevet, og da var vi noget anspændte i nogle minutter, mens ilden gik amok,” supplerer skovtekniker Peder Overgaard Madsen, der var med til at styre ilden med branddasker.

”En afbrænding er sjældent fuldkommen, for eksempel overlevede den invasive pestilens glansbladet hæg til min overraskelse og ærgrelse, til gengæld futtede de selvsåede fyr af,” tilføjer han.

ANDRE METODER

Men ikke alle er vilde med afbrænding som plejemetode i området. Det gælder således Claus Løth, der tidligere var plantør for Marbæk Plantage gennem 42 år.

”Jeg vurderede, at risikoen for at ilden kom ud af kontrol og eventuelt fik fat i den omgivende nåleskov var for stor. Afbrænding er kun én ud af flere metoder, og jeg brugte i stedet tre slags mekaniske metoder: rodfræsning, afskrælning af lyng og morlag, og jordknusning og alle med succes,” siger Claus Løth.

Hvis foråret næste år ikke bliver for vådt, vil besøgende i Marbækområdet atter kunne se røgen stige op over trætoppene. Det er Claus Tønder Jensen og hans assistenter, der ’muntrer’ sig med afbrænding af hederne.

Förderung der Heidelandschaft durch Abbrennen

In der Marbæk Plantage nördlich von Esbjerg brennen Förster Heideflächen ab, um die Heide und die damit verbundene Fauna und Flora zu fördern. Die Heidelandschaft ist heute ein gefährdeter Lebensraum, der zugleich ein wichtiger Teil der dänischen Kulturgeschichte darstellt. Wenn Heideflächen verschwinden, verschwinden zeitgleich auch die Tiere, Vögel, Spinnen und Insekten, die von der Heide als Lebensraum und Brutstätte abhängig sind.

Für die Förster der Gemeinde Esbjerg ist das Abbrennen eine wirksame und kostengünstige Methode des Naturschutzes, die auf acht Heideflächen in der Region Marbæk angewandt wird. Der Hauptnutzen des Abbrennens besteht darin, das Wachstum von Heidekraut zu ermöglichen. Zugleich wird gehofft, dass auf den abgebrannten Flächen danach auch seltene Pflanzen wachsen. Einige Bäume werden verschont, die als Trittsteine und/oder Lebensraum für Vögel und Wildtiere dienen können. Auf dem verbrannten Boden sind bereits Glockenheiden, die vor dem Feuer noch nicht vorhanden waren, und andere interessante Kräuter und Seggenarten (Grasarten) aufgetaucht.

Heathland benefits from burning

In Marbæk Plantation north of Esbjerg, foresters are burning heathland to help the heath and its associated fauna and flora. Heathland is currently an endangered habitat, but it’s also an important part of our cultural history. If heathland disappears, so do the animals, birds, spiders and insects that are linked to it as a habitat and breeding ground. For the foresters in Esbjerg Municipality, burning is an effective and inexpensive method of nature conservation, which is used on eight heathland sites in the Marbæk area.

The main benefit of burning is to allow heather to grow, but the hope is for other rare plants to emerge on the burnt land. Some trees are spared, which can act as stepping stones and/or habitats for birds and wildlife. Cross-leaved heath has already appeared on the burnt ground, which wasn’t there pre-burning, as well as other interesting herbs and species of sedge (grass species).

VERDENSARVSSTEDER STYRKER SAMARBEJDER

De 10 verdensarvssteder i det danske rigsfællesskab (syv i Danmark og tre i Grønland) har dannet en forening. Stiftelsesdokumentet blev underskrevet ved Harald Blåtands store Jellingsten, hvor Vadehavet var repræsenteret af nationalparkens udviklingskonsulent Anne Husum Marboe (billedet).

”Det er vigtigt at verdensarvsstederne samarbejder og står sammen om at øge kendskabet til UNESCO og verdensarv, der er af global betydning. Vi er alle stolte af at have opnået status som verdensarv, og sammen er vi stærkere," siger Anne Husum Marboe. Foto: Anja Viinbjerg Jørgensen.

HJEMSØGT AF TIDEVANDET

19 kunstnere fra kunstnersammenslutningen The Society of Wildlife Artists (SWLA) besøgte nationalparken i henholdsvis 2019 og 2022. De arbejdede intenst med pensler, papir og farver i Vadehavet. Med sig havde de forfatteren Colin Williams, der satte ord på det kalejdoskopiske portræt, som kunstnerne fremkaldte af regionen med omkring 400 skitser, tegninger, malerier og skulpturer. Projektet resulterede i en vandreudstilling og bogen ’Hjemsøgt af tidevandet’, der viser et udvalg af værkerne og lader os se Vadehavet med nye øjne.

Bogen kan købes hos boghandlere med videre i vadehavsområdet.

STORT NATURPROJEKT VED KONGEÅEN

Et nyt stort naturprojekt er på vej ved Kongeåen. Projektet skal løse et stigende problem med oversvømmelser, og samtidig skabes et naturområde på 644 hektar. Det samlede budget er på 100 millioner kroner, hvoraf 58 millioner kommer fra EU’s LIFE Fond. Bag projektet står Esbjerg Kommune, Den Danske Naturfond, 15. juni Fonden, Miljøstyrelsen, Sydvestjysk Landboforening og Nationalpark Vadehavet.

Projektet betyder blandt andet, at Kongeåen blive genslynget på en strækning ud til Vadehavet, og åløbet bliver cirka 3,5 km længere. Naturområdet skal sikre gode levesteder for en række sårbare arter i vandet og på land – blandt andet den stærkt truede fisk snæblen. Foto: Esbjerg Kommune.

BEDRE FORHOLD FOR FUGLE OG MENNESKER

Lidt nord for tilkørslen til Rømødæmningen ligger to små søer, Kildebjerg Sø og Astrup Engsø. Her har der tidligere ynglet både klyder og fjordterner, men rovdyr har spoleret det for fuglene. Nu har Tønder Kommune gennemført et større naturprojekt i området, som skal genskabe de gode yngleforhold. I samarbejde med nationalparken har man også forbedret adgangen til naturen for mennesker i form af en otte kilometer lang vandrerute og to fine fugleskjul. Man kan læse om områdets historie og natur på skilte på p-pladsen ved Rømødæmningen, hvor vandreruten starter, samt via formidling på ruten og i fugleskjulene.

SUCCES I SORTTERNE-PROJEKT

Sortternen er en lille og elegant, men meget sjælden ynglefugl i Danmark. Vi har nu kun omkring 80 ynglepar tilbage. Over halvdelen finder man i Nationalpark Vadehavet, og derfor har vi sammen med en række partnere siden 2015 prøvet at hjælpe sortternerne til større ynglesucces. Det sker primært ved at lægge små, kunstige redeflåder ud i småsøer i Tøndermarsken, som ternene kan bygge rede på. Antallet af ynglepar i nationalparken er steget de seneste fire år, og 2022 blev det hidtil mest succesrige år i projektet: De i alt 60 ynglepar fik til sammen cirka 80 unger på vingerne – og de fleste blev udruget på en redeflåde. Foto: Torben Andersen

DEN FATALE AUGUSTSTORMFLOD I 1923

2023 er 100-året for den mest fatale naturkatastrofe i Danmark i det 20. århundrede: Det havde blæst kraftigt fra vest et døgns tid, men i løbet af formiddagen den 30. august 1923 steg styrken til en storm. Ud på eftermiddagen blev stormen orkanagtig. Vandstanden steg ekstremt hurtigt og nåede 4,20 meter over normal-vandstand. Det er den højeste vandstand, der nogen sinde er målt i august ved den danske vadehavskyst.

Tidligere på sommeren var man begyndt at bygge dige ved Rejsbymarsken, men diget var endnu ikke færdigt, og de hushøje bølger raserede hele området ind mod Rejsby og Kærbølling. Alt tog de med sig.

En del af arbejdsmandskabet fra digebyggeriet opholdt sig sammen med koner og børn i en lille barakby nær Rejsby Sluse. Mange af disse såkaldte ’digebørster’ kom fra andre steder i landet og kendte ikke til stormfloder. Dette i kombination med den pludselige vandstigning betød, at flere ikke kom væk i tide. Først næste morgen var det muligt at nå ud til slusen. Nogle fra barakbyen havde reddet sig i land, men 19 mænd druknede. Redningsmandskabet fandt blot én overlevende.

Efterhånden som havvandet trak ud igen, fandt man ligene af de omkomne. De fleste var drevet tæt ind ved Rejsby, men nogle blev fundet langt mod syd tæt ude ved diget. Adskillige af de druknede fandt man hængende i pigtråd, og nogle klamrende sig til store hegnspæle.

Ved Rejsby Sluse rejste man to år efter katastrofen en mindesten. Fire år senere, i 1927, kunne kongen indvie det 13,5 kilometer lange dige, der også bærer hans navn: Kong Christian X’s Dige.

Die fatale Sturmflut im August 1923

2023 jährt sich die tödlichste Naturkatastrophe Dänemarks im 20. Jahrhundert zum hundertsten Mal. Während eines orkanartigen Sturms am 30. August 1923 erreichte der Wasserstand 4,20 Meter über dem normalen Wasserstand. Das ist der höchste jemals im August an der dänischen Wattenmeerküste gemessene Wasserstand.

Im Frühsommer hatte man in Rejsby mit dem Deichbau begonnen, und einige der Arbeiter wohnten in einer kleinen Barackensiedlung bei der Rejsby-Schleuse. Einige von ihnen konnten sich nicht mehr rechtzeitig retten und 19 Männer ertranken.

Zwei Jahre nach dieser Katastrophe wurde an der Schleuse Rejsby ein Gedenkstein aufgestellt. Im Jahr 1927 weihte der König den 13,5 Kilometer langen Deich ein.

The fatal August flood of 1923

2023 marks the centenary of Denmark’s most deadly natural disaster of the 20th century. On 30 August 1923, the water level reached 4.20 metres above normal during a hurricane-like storm. This is the highest water level ever measured in August on the Danish Wadden Sea coast.

Earlier in the summer, dyke construction had begun at Rejsby, and some of the labourers stayed in a small shanty town near Rejsby Lock. A number of them were unable to escape in time and 19 men drowned.

Two years after the disaster, a memorial stone was erected at Rejsby Lock. The King inaugurated the 13.5-kilometre long dyke in 1927.

TEKST OG FOTO

Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

De lokale guider kender naturen ved Vadehavet og ved, hvor den er sårbar. Ved at tage bruge dem er du derfor med til at passe bedst muligt på naturen.

Foto: RedStar

Die lokalen Guides wissen, wo die Natur besonders empfindlich ist und wo sie nicht gestört werden darf. Wenn Sie an geführten Touren teilnehmen, tragen Sie folglich dazu bei, die Natur so gut wie möglich zu schützen.

Local guides know where nature is vulnerable and where to avoid disturbance. So by joining them on a tour, you’re helping to take the best possible care of the surrounding nature.

GÆSTERNE SKAL HJÆLPE MED AT SKABE

MERE OG BEDRE NATUR – OG DET VIL DE GERNE

Bæredygtighed og ’give back to nature’ er markante strømninger inden for turisme, og både aktører og gæster efterspørger grøn turisme. I de kommende år vil Nationalpark Vadehavet i samarbejde med sine partnere udvikle oplevelser, hvor gæsterne kan deltage aktivt i at forbedre og beskytte sårbar natur.

”Vi hjælper med at samle skrald på stranden, fordi vi gerne vil give noget tilbage til naturen. Vi har brugt og nydt naturen på Rømø i mange år, så det kun er fair, at vi hjælper den.”

Citatet stammer fra et ægtepar fra Hannover, som deltog på en ’havfaldstur’ med Na-

turcenter Tønnisgård en solrig martsdag ved Juvre. Med på turen var også Jannik Lorenzen, som har skrevet en master om at gentænke turismen med en mere bæredygtig vinkel. Masteren dokumenterer en velvillighed blandt nationalparkens gæster til at bidrage til mere og bedre natur.

BENYTTELSE OG BESKYTTELSE

Vadehavet er et fantastisk område. Naturen og status som nationalpark og verdensarv samt de skønne strande tiltrækker hvert år hundredtusindvis af gæster. Og tallet er stigende. VisitDenmarks nyeste statistikker for 2022 fortæller om stigninger på seks til ti procent i antallet af overnatninger på campingpladser og i feriehuse ved Vadehavet.

Søren Christensen udviklingskonsulent, Nationalpark Vadehavet

Flere gæster betyder mere slid og flere forstyrrelser i naturen. Det vrider i balancen mellem beskyttelse og benyttelse. Naturen er taberen. Samtidig skaber turismen vigtige arbejdspladser i kommunerne langs Vadehavet, og derfor vil Nationalpark Vadehavet fokusere endnu mere på bæredygtig turisme. Det skal foregå i et samarbejde med turismevirksomheder i kredsen af nationalparkpartnere.

BÆREDYGTIG TURISME ANDRE STEDER

Det er ikke nyt, at turister hjælper naturen på de rejsemål, som de holder af. Et af de mest kendte projekter er ’Closed’ på Færøerne, hvor store populære naturområder lukkes ned for turister hen over en weekend, men åbnes for frivillige, der hjælper med at genopbygge stier, opsætte skiltning og bygge varder. Det er med til at styre, hvor gæster færdes, og hvor naturen slides. De frivillige får kost og logi, men skal selv betale flybilletten.

I Mamoní i Panama arbejder frivillige på en farm midt i regnskoven. Her hjælper de med at genoprette arealer til traditionelt, biodynamisk landbrug, der sikrer en bedre biodiversitet. De frivillige får kost og logi samt gratis oplevelsesture på deres ugentlige fridag.

NU OG I FREMTIDEN

Allerede nu arrangerer lokale aktører ture for gæster, hvor der indsamles affald på strandene i Vadehavet. Flere end 30 frivillige jægere hjælper nationalparken med at regulere prædatorer som ræv, mårhund og mink, der

Med nationalparkflaget hejst markerer partnerne, her Ballum Slusekro, at de er med i fællesskabet om en bæredygtig udvikling af vadehavsområdet.

Foto: Søren Christensen

Ballum Slusekro – dass sie Teil der Gemeinschaft sind, die sich für eine nachhaltige Entwicklung des Wattenmeergebietes einsetzen.

By flying the National Park flag, the partners, in this case Ballum Slusekro, are signalling that they are part of the community that supports sustainable development of the Wadden Sea area.

truer bestanden af ynglende fugle. Og i et samarbejde mellem UNESCO og Verdensarv Vadehavet hjælper lokale skoleklasser med at tage vandprøver med eDNA, der kortlægger artsdiversiteten i verdens have.

I efteråret 2023 igangsætter Nationalpark Vadehavet et projekt, der i samarbejde med nationalparkens partnere skal udvikle og drive en række nye oplevelser og produkter, hvor gæster og lokale aktører sammen skaber mere og bedre natur, mindre udledning og mere biodiversitet.

Igennem udviklingsprocessen vil vi lokalisere hvilke områder og arter, der har størst behov for hjælp, og vi vil afdække, hvad vi kan gøre sammen med områdets gæster. Det vil for eksempel være oplagt at arbejde med bekæmpelse af invasive arter, som truer den oprindelige natur.

FAKTA NATIONALPARK VADEHAVETS PARTNERPROGRAM

I nationalparkens partnerprogram arbejder cirka 240 lokale virksomheder, foreninger og aktører sammen om at formidle, benytte og beskytte Nationalpark Vadehavet i hverdagen. Blandt partnerne er der alt fra små bed & breakfast-virksomheder, til skoler, attraktioner, producenter af lokale fødevarer og store nationale og internationale virksomheder.

Scan qr-koden og læs mere om partnerprogrammet.

Die Gäste sollen dazu beitragen, für mehr und bessere Natur zu sorgen

Die Natur, der Status als Nationalpark und Weltkulturerbe und die wunderbaren Strände ziehen jedes Jahr Hunderttausende von Gästen an – Und die Zahl steigt. Mehr Besuchende bedeuten aber auch eine stärkere Belastung und eine stärkere Beeinträchtigung der Natur. Auf diese Weise wird das Gleichgewicht zwischen Schutz und Nutzung gestört. Wobei die Natur ist die Verliererin ist. Aus diesem Grund will der Nationalpark Wattenmeer noch stärker auf einen nachhaltigen Tourismus setzen.

Im Herbst 2023 wird ein Projekt gestartet, das in Zusammenarbeit mit den Partnern des Nationalparks neue Erlebnisse und Produkte entwickelt und anbietet.

Im Rahmen dieses Projekts setzen sich die Besuchenden und die lokalen Akteure gemeinsam dafür ein, für mehr und eine bessere Natur, weniger Emissionen und mehr Artenvielfalt zu sorgen. Ein Beispiel hierfür ist die Bekämpfung invasiver Arten, welche die heimische Natur bedrohen.

Visitors to help boost and improve nature

It’s the scenery, the National Park and world heritage status and the beautiful beaches that attract hundreds of thousands of visitors to the area every year. And this number is rising. But more visitors mean more wear and tear and more disturbance to nature. It skews the balance between protection and utilisation. Nature is the loser. That’s why the Wadden Sea National Park is going to increase its focus on sustainable tourism.

In autumn 2023, we are launching a project together with the National Park’s partners. The goal is to develop and run new experiences and products that enable visitors and local residents to come together to boost and improve nature and biodiversity, while producing fewer emissions. Such initiatives could include the prevention of invasive species that threaten native nature.

Kilde: Jannik Lorenzen 2022: Gentænk turismen – Regenerativ turismeudvikling i Nationalpark Vadehavet

At være med til at samle affald på strandene er en af de helt konkrete måder, hvorpå man som gæst kan være aktiv og gøre noget godt for naturen. Foto: Red Star

Die Mithilfe beim Aufsammeln von Müll an den Stränden ist eine der ganz konkreten Möglichkeiten für Gäste, sich aktiv am Umweltschutz zu beteiligen. Helping to pick up litter on the beaches is one of the most tangible ways for visitors to get active.

10 BUD PÅ HVORDAN DU ER EN BÆREDYGTIG

GÆST I NATIONALPARK VADEHAVET

1. Overhold code of conduct – er du i tvivl, så brug din sunde fornuft.

2. Benyt veje og afmærkede stier og nyd den uberørte natur.

3. Lad bilen stå og tag cyklen og offentlig transport. Oplev naturen fra de mange vandreruter.

4. Efterspørg grøn overnatning og økologiske madvarer.

5. Køb lokalt.

6. Tag på tur med lokale guider, der kender alt til den storslåede, men sårbare natur.

7. Spis oksekød fra lokale græsningsprojekter. Studene afgræsser store engområder og skaber grobund for et rigt insektliv og ynglefugle.

8. Spis lokalt lammekød fra de mange får og lam, der afgræsser digerne langs Vadehavet. Afgræsningen er med til at holde digerne i topform, så de kan modstå havet og vinden.

9. Spis alle de østers, du kan. Stillehavsøsters er en invasiv art, der kan fortrænge blåmuslingen.

10. Læn dig tilbage og nyd livet – et lavt aktivitetsniveau reducerer udledningen.

10 Punkte für nachhaltige Gäste

1. Beachten Sie den Verhaltenskodex – und setzen Sie im Zweifelsfall Ihren gesunden Menschenverstand ein.

2. Bewegen Sie sich ausschließlich auf Straßen und markierten Wegen und genießen auf diese Weise die unberührte Natur.

3. Lassen Sie das Auto stehen und nehmen Sie das Fahrrad und die öffentlichen Verkehrsmittel. Entdecken Sie die Natur auf einer der zahlreichen Wanderrouten.

4. Setzen Sie auf Unterkünfte, die auf Umweltschutz achten, und biologische Lebensmittel.

5. Kaufen Sie lokal ein.

6. Nehmen Sie an geführten Touren mit Guides teil, die Ihnen mehr über die herrliche, aber zugleich verletzliche Natur vermitteln können.

7. Wenn Sie Rindfleisch essen, dann wählen Sie Fleisch von lokalen Weideprojekten. Diese Rinder grasen auf großen Wiesenflächen, die einen reichen Lebensraum für Insekten und brütende Vögel bieten.

8. Wenn Sie Lammfleisch essen, dann wählen Sie lokales Lammfleisch von den vielen Schafen und Lämmern, die auf den Deichen entlang des Wattenmeeres grasen. Diese Beweidung trägt dazu bei, dass die Deiche in einem Top-Zustand bleiben, um dem Meer und dem Wind zu trotzen.

9. Essen Sie so viele Austern, wie Sie können. Die Pazifische Auster ist eine invasive Art, welche die Miesmuschel verdrängen kann.

10. Lehnen Sie sich zurück und genießen Sie das Leben – ein niedriges Aktivitätsniveau reduziert Emissionen.

10 ways to be a sustainable guest

1. Respect the code of conduct – if in doubt, use your common sense.

2. Use the roads and signposted paths and enjoy the unspoilt scenery.

3. Leave the car behind – use your bike and public transport instead. Explore the scenery from the many hiking routes.

4. Choose green accommodation and organic food.

5. Buy locally

6. Go on a tour with local guides who know all about the magnificent but fragile nature.

7. Eat beef from local grazing projects. The studs graze on large meadow areas and create fertile ground for a rich insect fauna and breeding birds.

8. Eat local lamb from the many sheep and lambs that graze the dykes along the Wadden Sea. The grazing helps keep the dykes in top condition to withstand the sea and wind.

9. Eat all the oysters you can. Pacific oysters are an invasive species that can displace the blue mussel.

10. Sit back and enjoy life – low activity levels reduce emissions.

EN TUDSE I HALSEN

TEKST OG FOTO

Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent,Nationalpark Vadehavet

Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange jeg har set en snog. Så i sig selv var det en stor naturoplevelse, da jeg en forårsdag pludselig så en snog i et lille vandhul på Rømø. Snogen brød sig åbenbart ikke om min tilstedeværelse, den snoede sig hen over vandoverfladen – og var snart væk i vegetationen på bredden.

Troede jeg. For pludselig opdagede jeg, at dens elegante svømmetur slet ikke skyldtes, at den var blevet skræmt – den var derimod på jagt. Dér, på kanten af vandhullet, havde den snuppet sit bytte og var nu i gang med at sætte en af sine yndlingsspiser til livs: friskfanget tudse.

Sådan en velvoksen tudse er en ordentlig mundfuld – og i hvert fald ikke noget, som snoge sådan uden videre kan sluge. Men slanger – og denne del af krybdyrene hører snogen jo til – er tilpasset til at kunne sluge et ret stort bytte, idet deres kæbeben er konstrueret på en måde, der gør det muligt for dem at spærre munden meget vidt op.

Snogen findes i øvrigt i det meste af Danmark, men er sjælden i Vestjylland og mangler på en del øer. Dog ikke på Rømø, hvor flere lokale beretter, at de jævnligt ser den.

Den er vores største slange, og i modsætning til den anden slangeart, hugormen, der føder levende unger, lægger snogen æg. Hugormen kan man i øvrigt også være heldig at se på Rømø. Derimod findes der ikke hugorme på Mandø og Fanø.

Men tilbage til dramaet på billedet. Det kom til at tage sin tid for snogen at få slugt sit bytte –faktisk så lang tid, at jeg til sidst lod snogen få madro og gik min vej. Men med en stor oplevelse af at have set en snog, der havde fået en tudse i halsen…

Ein ordentlicher Happen

IIm Wattenmeergebiet können Sie mit etwas Glück beide in Dänemark vorkommenden Schlangenarten erleben: die Ringelnatter und die Kreuzotter. Die Ringelnatter, die größere der beiden, ist in Westjütland jedoch relativ selten und auf einigen Inseln gar nicht anzutreffen. Das gilt jedoch nicht für Rømø, wo die Schlange auf dem Bild fotografiert wurde.

Am Ufer eines kleinen Teiches hat sie eine ihrer Lieblingsspeisen gefangen: Eine ausgewachsene Kröte ist ein ziemlicher Brocken – und sicherlich nichts, was Schlangen einfach ohne weiterer verschlingen können. Schlangen sind jedoch in der Lage, recht große Beutetiere zu schlucken, da ihre Kieferknochen so gebaut sind, dass sie ihr Maul sehr weit aufsperren können.

A real mouthful!

While in the Wadden Sea area, you may be lucky enough to spot both species of snakes found in Denmark: the grass snake and the adder. The grass snake is the largest of the two and is quite rare in western Jutland and absent from some islands, although clearly not on Rømø, where the picture of this particular grass snake was taken.

It has caught one of its favourite foods on the shore of a small pond. A full-grown toad is quite a mouthful – and certainly not something that snakes can eat easily. But snakes are adapted to swallow quite large prey because their jawbones are designed to allow them to open their mouths very wide.

LAV-ENTUSIASTER FANDT 62 NYE ARTER I NATIONALPARKEN

Vadehavet har naturligvis en hovedrolle i Nationalpark Vadehavet, men som en bonus midt i det hele ligger Skallingen, Fanø, Mandø og Rømø med klitter og klitheder, som er ganske andre naturtyper. De er tørre, sandede og næringsfattige, og så er de domineret af laver.

Laver er super-organismer bestående af alger og svampe, og de udmærker sig ved at kunne overleve lange perioder med absolut tørke, men kunne genoptage væksten, når de atter bliver våde. De er små og konkurrencesvage og overlever kun dér, hvor andre større organismer har givet op. Klitter, som vi finder dem i nationalparken, er som udgangspunkt næringsfattige og ofte tidvis meget tørre. Det er lavernes idéelle voksested.

Men klitterne på Fanø, Mandø og Rømø har længe været på skrump.

Plantager og sommerhuse har overtaget det meste af den vilde klitnatur, som i århund-

reder har kendetegnet vestkysten, og dermed øerne i Vadehavet.

Hvordan er den biologiske tilstand for de resterende klitter, og hvis de er bevaringsværdige, hvad kan vi så gøre for at sikre deres fortsatte trivsel? Det var nogle af de spørgsmål, som optog 20 engagerede lav-entusiaster, da de afsatte fire dage til at udforske laverne på vadehavsøerne i foråret 2022.

Med økonomisk støtte fra Nationalpark Vadehavet besøgte vi 20 lokaliteter med hovedvægt på klitterne og rapporterer afsluttende 150 forskellige lavarter fra nationalparkens tre øer, heraf dog en del arter, som vokser på træer og på stensubstrater. Totalt er der kendt 206 lavarter fra Nationalpark Vadehavet, heraf 62 nye fra vores ekskursion.

Vi havde særlig fokus på at finde nogle af de rødlistede arter, som senest var fundet i 1960’erne på Rømø. Vi ledte forgæves efter stjerne-rensdyrlav, kreneleret bægerlav og askegrå rensdyrlav, tre markante arter, hvor den sidstnævnte er uddød i Holland i nyere tid og er i stærk tilbagegang i Tyskland. Selv

TEKST OG FOTO

Ulrik Søchting, ass. professor emeritus, Københavns Universitet

Der er endnu rester af fin klitnatur i nationalparken, men hvor længe?

Es gibt noch Reste von schöner Dünennatur im Nationalpark – aber wie lange wohl noch?

There are still remnants of fine dune nature in the national park, but for how long?

Askegrå rensdyrlav er sidst set på Skallingen i 1941 og på Rømø i 1967. Vi fandt den ikke i 2022.

Die Echte Rentierflechte wurde zuletzt im Jahr 1941 auf Skallingen und im Jahr 1967 auf Rømø gefunden. Im Jahr 2022 wurde keine entdeckt.

Reindeer lichen was last seen on Skallingen in 1941 and on Rømø in 1967. We did not find it in 2022.

om der flere steder blev fundet den rødlistede klit-bægerlav, som er karakterart for de tidlige koloniseringer i det åbne sand, så var det generelle indtr yk en tiltagende tilgroning og mangel på den dynamik i klitten, som er forudsætningen for en vedvarende høj biodiversitet.

Der er flere trusler mod klittens biodiversitet. Væsentligst er den betydelige afsætning af ammonium, som landbruget på fastlandet er ansvarlig for, og som er særlig stor i Sydvestjylland. Den fremmer tilgroningen og tørvedannelsen til skade for de sandboende lavbevoksninger. Kvælstofberigelsen er stadig for stor, men heldigvis faldende.

Vegetationen i klitterne kræver forstyrrelse. Sandflugten er effektivt bekæmpet og fårene tramper ikke mere hul i vegetationen. Derfor bliver der ikke skabt grobund for de tidlige successionsstadier, hvortil der er knyttet en høj biodiversitet. En vis (begrænset) færdsel i klitterne er således uden problemer for vegetationen. Gå gerne en tur i fugtigt vejr, hvor laverne er bløde og der er fuld gang i væksten. Laver er seje; de lever af næsten ingenting og vokser få millimeter om året!

Det kuriøse hvalbenshegn ved Juvre på Rømø er tæt bevokset med laver, der ynder kalkrige substrater. Her bliver hegnet undersøgt nærmere af lav-entusiasterne.

Der kuriose Walknochenzaun bei Juvre auf Rømø ist dicht mit Flechten bewachsen, die kalkhaltige Substrate bevorzugen. Hier wird der Zaun von Flechten-Fans unter die Lupe genommen.

The distinctive whalebone fence at Juvre on Rømø is densely overgrown with lichens that favour calcareous substrates. Here the fence is being closely examined by lichen enthusiasts.

Flechten-Fans haben 62 neue Arten entdeckt

Auf Skallingen, Fanø, Mandø und Rømø findet man Dünen und Dünenheiden, also trockene, sandige und nährstoffarme Lebensräume, in denen Flechten dominieren. Hierbei handelt sich um Superorganismen, die aus Algen und Pilzen bestehen und lange Perioden absoluter Trockenheit überleben können – aber nur dort, wo andere größere Organismen aufgegeben haben. Dünen sind der ideale Lebensraum für Flechten, aber die Dünengebiete auf Fanø, Mandø und Rømø werden immer kleiner.

Im Frühjahr 2022 erkundeten 20 Flechtenfans die Flechten der Wattenmeerinseln und untersuchten den biologischen Zustand der verbliebenen Dünen. Sie verzeichneten auf den drei Inseln des Nationalparks ganze150 verschiedene Flechtenarten. Im Nationalpark Wattenmeer sind insgesamt 206 Flechtenarten bekannt – hiervon sind ganze 62 Arten neu, die während dieser Flechtenexkursion entdeckt wurden.

Lichen enthusiasts found 62 new species

Skallingen, Fanø, Mandø and Rømø are dotted with dunes and dune heaths, which are dry, sandy and nutrient-poor habitats dominated by lichens. Lichens are super-organisms made up of algae and fungi that can survive long periods of absolute drought, but only in places where other larger organisms have given up. Sand dunes are an ideal habitat for lichens, but the dunes on Fanø, Mandø and Rømø are shrinking and declining.

In the spring of 2022, 20 lichen enthusiasts explored the lichens of the Wadden Sea islands and investigated the biological condition of the remaining dunes. They reported 150 different lichen species on the three islands of the national park. A total of 206 lichen species are known to exist in the Wadden Sea National Park - including the 62 new ones that were found on the lichen field trip.

VADEHAVETS SJÆLDENHED

Laksefisken snæbel er en truet og sjælden art, der kun findes i den danske del af Vadehavet.

I begyndelsen af 1900-tallet var forekomsten af snæbel almindelig i hele vadehavsområdet. Men øget menneskelig aktivitet samt påvirkning af åerne og deres opland har fået snæbelbestanden til at svinde mere og mere. I de fleste af Vadehavets åer er snæblen helt forsvundet.

De seneste estimater af gydebestandene i Vidå og Ribe Å er fra 2018 og lyder på henholdsvis 2867 og 760 fisk. Der er set snæbel i andre vadehavsvandløb, men ikke i et tilstrækkeligt antal til at kunne estimere en gydebestand.

Snæblen er en laksefisk, der kun findes i den danske del af Vadehavet. Det er en såkaldt anadrom fisk, som lever i havet, men vandrer op i åerne for at gyde. Siden 1978 har man gennem projekter med naturgenopretning med videre forsøgt at forbedre vilkårene for snæblen, men det har ikke ændret billedet: Bestanden er fortsat lav. Nogle af indsatserne har dog gavnet mange andre arter og dermed bidraget til bedre biodiversitet.

Forskning peger på forskellige årsager til snæblens dårlige evne til at opretholde en selvproducerende bestand, herunder spærringer, opstemninger, udretning af åerne, grødeskæring, tilførsel af næringsstoffer samt prædation. Der er stadigvæk meget vi ikke ved om snæblen, blandt andet om dens yngel og om den del af fiskens livscyklus, der foregår i havet.

Fremtidens klima vil skabe forandring i Vadehavet. Med havspejlsstigninger og forøgede mængder nedbør ændres livsvilkårene for dyr og planter.

SNÆBEL-RAPPORT

Nationalpark Vadehavet har i 2023 udgivet en faglig rapport: ’Snæbel – en truet og sjælden art, der kun findes i Danmark’. I rapporten kan du blandt andet læse mere om de sidste 50 års arbejde med fisken samt fremtidige projekter. En digital version af rapporten kan ses på Nationalpark Vadehavets Issuu-konto: issuu.com/nationalpark_ vadehavet

Oversvømmede områder kan dog være en fordel for snæbelyngel, hvorfor der i lyset af fremtidens klimatilpasningsplaner kan ses på, hvilke landområder, der eventuelt kan tages ud af drift til fordel for de naturlige dynamikker og plante- og dyrelivet.

Der er kun nogle få tusinde snæbler tilbage i verden, og de findes alle i den danske del af Vadehavet og dens tilløbende vandløb, primært Vidå. Snæblen er totalfredet og på EU’s liste over de dyrearter, hvis bevaring kræver streng beskyttelse.

Weltweit gibt es nur noch einige tausend Nordseeschnäpel, die alle im dänischen Teil des Wattenmeeres und seinen Nebenflüssen, vor allem im Fluss Vidå, vorkommen. Bei Nordseeschnäpeln handelt es sich um eine streng geschützte Art, die auf der EU-Liste der Tierarten steht, deren Erhaltung einen strengen Schutz erfordert.

There are only a few thousand houting left in the world, and they are all found in the Danish part of the Wadden Sea and its watercourses, mainly the Vidå river. The houting is a fully protected species and is on the EU list of animal species whose conservation requires strict protection.

Eine Seltenheit des Wattenmeeres

Der Lachsfisch Nordseeschnäpel ist eine gefährdete und seltene Art, die nur im dänischen Teil des Wattenmeeres vorkommt – Nordseeschnäpel sind heute sogar seltener als Tiger.

Zu Beginn des 20. Jahrhunderts war der Nordseeschnäpel im gesamten Wattenmeergebiet verbreitet. Die zunehmenden menschlichen Aktivitäten und die Auswirkungen auf die Flüsse und ihre Einzugsgebiete haben jedoch zu einem stetigen Rückgang der Nordseeschnäpelpopulation geführt. In den meisten Wattenmeerflüssen ist der Ostsseeschnäpel deshalb heute vollständig verschwunden.

Das künftige Klima wird zu Veränderungen im Wattenmeer führen. Mit dem Anstieg des Meeresspiegels und der Zunahme der Niederschläge verändern sich auch die Lebensbedingungen für Tiere und Pflanzen. Überschwemmte Gebiete können sich jedoch als vorteilhaft für die Nachkommen des Nordseeschnäpels erweisen.

The rarity of the Wadden Sea

The houting of the Salmonidae family is an endangered and rare species found only in the Danish part of the Wadden Sea – and it is rarer than tigers. At the beginning of the 20th century, the houting was common throughout the Wadden Sea area. However, increased human activity and impact on the rivers and surrounding area have led to a steady decline in the houting population. Houting has completely disappeared from most Wadden Sea rivers.

The future climate will bring changes to the Wadden Sea. With rising sea levels and increased precipitation, the living conditions for flora and fauna are changing. However, flooded areas may prove to be favourable for houting spawn.

TEKST OG FOTO Xenia Salomonsen, marinbiolog ved Nationalpark Vadehavet

Engfuglene kræver kort vegetation, og derfor er det vigtigt, at engarealerne afgræsses. Her er det en frodig eng i Varde Ådal – med Janderup Kirke i baggrunden. Foto: Jesper Tofft.

Amphibien und ihre Nachkommen profitieren von diesen flachen Tümpeln. Hier sehen Sie Kaulquappen, die in einem Graben bei Vester Vedsted fotografiert wurden.

Meadow birds require short vegetation, which is why it’s important the meadows are grazed. Here is a lush meadow in Varde Ådal – with Janderup Church in the background.

SMÅ PROJEKTER I ENGENE GAVNER FUGLE – OG ANDEN NATUR

I samarbejde med lodsejere arbejder nationalparken på at få afgræsset engarealer, etablere ’soppe-søer’, ombygge klæggrave med mere. Projekterne giver fine resultater.

lægger vi småsøer – også kaldet ’skrab’, som er så lavvandede, at de ofte tørrer ud hen på sommeren. De har en maksimal vandstand om foråret på 3040 cm, som derpå falder hen over sommeren i takt med, at mængden af nedbør falder. Det er rigtige ’soppe-søer’.

TEKST

Nationalpark Vadehavet er begunstiget med mange fine engområder, som man finder såvel bag digerne på fastlandet som på vadehavsøerne. Både de saltvandspåvirkede og de ferske enge er attraktive levesteder for engfugle. Betegnelsen ’engfugle’ dækker her primært over vadefugle og småfugle, som er tilknyttet åbne og mere eller mindre fugtige engområder med vandløb, grøfter og småsøer.

Siden 2019 har Nationalpark Vadehavet arbejdet på at forbedre forholdene for engfuglene i udvalgte privatejede, ferske engområder bag digerne. I samarbejde med lodsejerne aftales der afgræsning, som er nødvendig for de fleste arter. De trives bedst med lav vegetation og ikke højt græs. Desuden an-

Nogle steder har vi også hævet vandstanden i grøfter for at forsinke udtørringen af engene.

Mange fugle ynder at opholde sig ved søerne for at søge føde, bade, sove og så videre. Det gælder både de fugle, som lever og yngler på engene – såsom vadefuglene vibe, strandskade, klyde, stor kobbersneppe og rødben – samt småfugle som sanglærke, engpiber, gul og hvid vipstjert med flere. Også gæs og ænder samt måger kommer for at bade, hvile, pudse fjer og sove ved søerne.

MANDØ – DET STØRSTE PROJEKT

Nationalparkens største projekt er på nogle private arealer på den sydlige del af Mandø. Her har vi ’ombygget’ tre ældre klæggrave, som oprindelig

Jesper Tofft, naturkonsulent, Nationalpark Vadehavet

Den sjældne strandtudse har nydt godt af de småsøer, som nationalparken sammen med en lang række lodsejere har etableret på Mandø, Rømø, Fanø og Skallingen. Foto: Biopix.

Die seltene Kreuzkröte hat von diesen kleinen Seen profitiert, die der Nationalpark zusammen mit einer großen Anzahl von Grundeigentümern auf Mandø, Rømø, Fanø und Skallingen angelegt hat.

The rare natterjack toad has greatly benefited from the small lakes that the national park and large number of landowners have established on Mandø, Rømø, Fanø and Skallingen.

blev gravet for at skaffe materialer til digebyggeri. Det er sket ved at fjerne buske og tagrør, og ved at gøre de stejle bredder mere flade. Bredden er blevet trukket tilbage, så adgangen til vandet er nemmere. Samtidig får kreaturerne adgang til bredzonen og kan holde tagrør og opvækst af buske nede. Det nyder både vadefugle, gæs og andre fugle godt af. Fra de åbne bredder kan de søge føde og samtidig holde øje med fjender. Endvidere er der på Mandø anlagt syv af de nævnte småsøer. En dyreart, vi har særlig fokus på i nationalparken, er strandtudsen. Denne lille tudse ses kun sjældent, men høres i maj-juni, når dens rullende kvækken begynder efter solnedgang, især på lune aftner. Strandtudsen har også taget vore småsøer til sig, og har kvækket ivrigt her – ikke kun på Mandø, men også på Rømø, Fanø og halvøen Skallingen.

Også en række vandinsekter, hundestejler samt flere arter af frøer og tudser er indvandret til de nye småsøer.

FORSØG VED VARDE Å

Den smukke stor kobbersneppe er en karakterfugl på Mandøs vidtstrakte engarealer. Her er det en hun – hvis små unger gemmer sig i græsset. Foto: Jesper Tofft.

Die schöne Uferschnepfe ist ein charakteristischer Vogel auf den weiten Wiesen auf Mandø. Hier ist ein Exemplar zu sehen.

The beautiful bar-tailed godwit is a regular visitor to Mandø’s extensive meadows. Here she is.

Die Wiesennatur profitiert von einer Reihe kleiner Projekte

Et andet større projekt er ved Varde Å vest for Alslev. Her er der indhegnet 80 hektar enge, som nu græsses af kvier, og der er opstemt en række grøfter samt anlagt seks små søer. Det er et forsøg på at genetablere et tidligere meget fuglerigt engområde, som af delvis ukendte årsager nu nærmest er forladt af vadefuglene, mens småfugle som engpiber, rørspurv og blåhals er til stede i større antal. Her har vores projekt foreløbig lokket få viber og rødben samt ænder til, men vi håber på mere succes fremover. Skrubtudser har også ynglet i de nye søer.

I nogle mindre engområder ved Vester Vedsted er der også anlagt en række småsøer. Det har lokket viber, skrubtudser og mange vandinsekter til.

Det er nationalparkens klare vurdering, at projekterne har gavnet natur og dyreliv, og vi vil fortsætte med denne indsats i de kommende år.

Der Nationalpark Wattenmeer verfügt über viele schöne Wiesen, die optimale Lebensräume für zahlreiche Wiesenvögeln bieten. Seit 2019 setzt sich der Nationalpark Wattenmeer deshalb dafür ein, die Bedingungen für die Wiesenvögel auf ausgewählten Wiesenflächen zu verbessern. Zu diesem Zweck wird mit den Grundeigentümern zusammengearbeitet, um eine Beweidung zu vereinbaren, die für die meisten Arten überaus wichtig ist. Darüber hinaus werden sehr flache kleine Seen angelegt.

An einigen Stellen wurde zudem der Wasserstand in Gräben erhöht, um das Austrocknen der Wiesen zu verzögern.

Viele Vögel halten sich gerne an diesen neuen Seen auf, um dort nach Futter zu suchen, zu baden, zu schlafen und dergleichen.

Gemäß unserer Einschätzung profitieren die Natur und die Tierwelt im Nationalpark Wattenmeer von diesen Projekten sehr, weshalb wir diese Bemühungen in den kommenden Jahren fortsetzen werden.

Small projects benefit meadow nature

The Wadden Sea National Park is blessed with many lovely meadows, which provide attractive habitats for a number of meadow birds. Since 2019, the Wadden Sea National Park has been working to improve conditions for meadow birds in selected meadow areas. We do this by working with landowners to organise grazing, which is necessary for most species, and we create small and very shallow lakes.

In some places, we have also raised the water level in ditches to delay the meadows drying out.

Many birds like to spend time at the new lakes to feed, bathe, sleep and so on.

In the Wadden Sea National Park, we believe that the projects have benefited nature and wildlife, and we will be continuing these efforts in years to come.

En viberede med fire æg – her godt ’garneret’ med gåselort. I Danmark har vi i dag cirka 17.000 ynglepar, men for 100 år siden var tallet flere hundrede tusinde par. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper viberne de steder, vi kan. Foto: Jesper Tofft.

Ein Kiebitznest mit vier Eiern – hier großzügig „bestückt“ mit Gänsekot. In Dänemark gibt es heute etwa 17 000 Kiebitz-Brutpaare, aber vor 100 Jahren waren es noch mehrere hunderttausend Paare. Aus diesem Grund ist es wichtig, dass die Kiebitze so gut wie möglich unterstützt werden.

A lapwing nest with four eggs – here well ‘garnished’ with goose poo. In Denmark, we currently have around 17,000 breeding pairs, but 100 years ago, the figure was several hundred thousand pairs. Therefore, it is especially important to help the lapwings wherever we can.

På Mandø er der blandt andet anlagt syv småsøer, også kaldet skrab, som er attraktive for både fugle og padder. Kreaturerne kan også godt lide dem, og de sørger samtidig for at holde tagrør og opvækst af buske nede. Foto: Jesper Tofft

Auf Mandø gibt es sieben kleine Seen, die sowohl für Vögel als auch für Amphibien attraktiv sind. Auch das Vieh weiß diese Gewässer zu schätzen und reduziert zugleich den Schilf- und den Strauchbewuchs.

Mandø has seven small lakes, also known as ‘skrab’, which are attractive to both birds and amphibians. The cattle appreciate them too, and they keep the reeds and shrub growth down.

Den smukke stor kobbersneppe er en karakterfugl på Mandøs vidtstrakte engarealer. Her er det en hun –hvis små unger gemmer sig i græsset. Foto: Jesper Tofft

Die schöne Uferschnepfe ist ein charakteristischer Vogel auf den weiten Wiesen auf Mandø. Hier ist ein Exemplar zu sehen.

The beautiful bar-tailed godwit is a regular visitor to Mandø's extensive meadows. Here she is.

Padder og deres afkom nyder godt af de lavvandede ’soppe-søer’. Her er det haletudser fotograferet i et skrab ved Vester Vedsted.

Foto: Jesper Tofft

Amphibien und ihre Nachkommen profitieren von diesen flachen Tümpeln. Hier sehen Sie Kaulquappen, die in einem Graben bei Vester Vedsted fotografiert wurden.

Amphibians and their offspring benefit from the shallow ‘paddling pools’. Here are tadpoles photographed in a pool at Vester Vedsted.

VIL DU MODTAGE VORES NYHEDSMAIL?

Modtag informationer om vores fantastiske Nationalpark Vadehavet, oplevelser i verdensklasse, dyrelivet, kulturen, verdensarven og om nationalparkens mange projekter.

Vi sender en til to mails hver måned, og du kan altid framelde dig listen. Tilmeld dig via QR-koden eller linket herunder, så sender vi dig en bekræftelses-e-mail. Når du har klikket på tilmeldingslinket i mailen, er du tilmeldt nyhedsbrevet.

Tilmeld dig nyhedsmailen her rb.gy/cz6q0

PARTNERE I NATIONALPARK VADEHAVET

Partner im Nationalpark Wattenmeer Partners in The Wadden Sea National Park

FORMIDLING / VERMITTLUNG / COMMUNICATION

Ballum Landsbyforening ballumby.net

Ballum Naturklasse ballumby.net

Bjarne Kiholm Facebook: Bjarne Kiholm

Blåvand Fuglestation www.blåvandfuglestation.dk

Darum Lokalråd www.darum.dk

Destination Sønderjylland www.visitsonderjylland.dk

Destination Vadehavskysten www.vadehavskysten.dk

Destination Vesterhavet www.visitvesterhavet.dk

Det Maritime Ribe www.det-maritime-ribe.dk

Ugeavisen/Jysk Fynske Medier www.ugeavisen.dk/toender

DOF Sydvestjylland www.dofsydvest.dk

Esbjerg Kommune www.esbjergkommune.dk

Esbjerg Kommunes Biblioteker www.esbjergbibliotek.dk

Fanø Bogtrykkeri ApS www.fanougeblad.dk

Fanø Fuglestation Facebook: Fanø Fuglestation

Fanø Kommune www.fanoe.dk

Fanø Kunstmuseum www.fanoekunstmuseum.dk

Fanø Museum www.fanoemuseum.dk

Fanø Natur www.fanonatur.dk

Fanø Oyster King www.oysterking.eu

Fanø Plus Højskole www.fanoehoejskole.dk

Fanø Skibsfarts og Dragtsamling www.fanoskibs-dragt.dk

Ferieaktivitet.dk www.ferieaktivitet.dk

Fiskeri- og Søfartsmuseet www.fimus.dk

Fonden Gamle Sønderho www.fondengamlesonderho.dk

Foreningen Everten Rebekka af Fanø www.rebekkafanoe.dk

Foreningen Fannikerdagen www.fannikerdagen.dk

Foreningen Højer Vandtårn www.fhvt.dk

Foreningen Mandøhuset www.mandoehuset.dk

Foreningen Martha af Sønderho www.marthasonderho.dk

Hjerting Kanelaug www.hjerting-kane.dk

Kulturcentret Kiers Gaard www.kiers-gaard.dk

Kunstnerhuset ved Skærbæk Fritidscenter kunstnerhuset-vadehavet.dk

Lokalforeningen Janderup www.janderup.dk

Mandø Fællesråd www.mandoefaellesraad.dk

Mandøbussen www.mandoebussen.dk

Mandøforeningen www.mandoeforeningen.dk

Marskcamp www.marskcamp.com

Museum Sønderjylland, Højer Mølle www.msj.dk

Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder www.msj.dk

Myrthue - Natur, Kultur, Læring www.myrthue.esbjergkommune.dk

Nationalmuseets Kommandørgård www.natmus.dk

Nationalpark Safari www.nationalparksafari.dk

Naturcenter Tønnisgaard www.tonnisgaard.dk

Naturfotograf Aage Mathiesen www.naturgalleRibe.dk

NaturKulturVarde www.naturkulturvarde.dk

Naturstyrelsen Blåvandshuk www.naturstyrelsen.dk

Naturstyrelsen Vadehavet www.naturstyrelsen.dk

Ribe Træskibslaug www.ribe-traeskibslaug.dk

Ribe VikingeCenter www.ribevikingecenter.dk

Rømø Lokalråd www.rømø6792.dk

Rømø Tours www.romo-tours.dk

Rømø-Tønder Turistforening www.romo-tonder.dk

Scanoropa Bus www.scanoropa-bus.dk

Sort Safari www.sortsafari.dk

Storkejlænder Shanty Kor www. storkejlaender.dk

Strandskaden www.strandskaden.dk

Sydvestjyske Museer www.sydvestjyskemuseer.dk

Tønder Egnens Guider www.toender-egnsguider.dk

Tønder Kommune www.toender.dk

Tønder Kommunes Biblioteker www.tbib.dk

Vadehavet by Foot www.vadehavetbyfoot.dk

Vadehavets Formidlerforum www.vadehav.dk

Vadehavets Mediecenter Aps www.fanøposten.dk

Vadehavets Oplevelser www.vadehavetsoplevelser.dk

Vadehavsbureauet www.vadehavsbureauet.dk

Vadehavscentret www.vadehavscentret.dk

Vadehavssmedjen www.vadehavssmedjen.dk

Varde Bibliotek www.vardebib.dk

Varde Kommune www.vardekommune.dk

Vardemuseerne www.vardemuseum.dk

Venner af Rømøs Natur www.rømø6792.dk

Vester Vedsted Landsbyforening www.vestervedsted.dk

Viden & Vaden www.videnogvaden.dk

OVERNATNING / UNTERKUNFT / ACCOMMODATION

Arnbjerg Pavillonen www.arnbjergpavillonen.dk

Ballum Camping www.ballumcamping.eu

Bed & Kitchen www.birgitte-valentin.dk

Dahlgren ferielejlighed www.airbnb.dk

Daler Camping

www.dalercamping.eu

Dancenter Rømø www.dancenter.dk

Danhostel Ribe www.danhostel-ribe.dk

Darum Camping www.darumcamping.dk

Drivvejens Bed & Breakfast

www.visitribe.nu

Enjoy Resorts www.enjoyresorts.dk

Esbjerg Park www.esbjergpark.dk

Fanø Night & Stay www.fanoestay.dk

Farm Rudbeck -

Feldberg Strandcamping www.feldbergstrandcamping.dk

Feriepartner Rømø feriepartner.dk/roemoe

Hjerting Badehotel www.hjertingbadehotel.dk

Hohenwarte www.hohenwarte.dk

Hos Else og Keld

Hostel Rudbøl

www.hoselseogkeld.dk

Facebook: Hostel Rudbøl

Hotel Ansgar www.hotelansgar.dk

Hotel Britannia www.britannia.dk

Hotel Dagmar www.hoteldagmar.dk

Hotel Kommandørgården www.kommandoergaarden.dk

Hvidbjerg Strand Feriepark www.hvidbjerg.dk

Kellers Badehotel & Spisehus www.kellersbadehotel.dk

Klægager www.klaegager.dk

KonceptHotel & Danhostel Blåvandshuk www.koncepthotel.dk

Kruse Udlejning www.bb-vadehavet.dk

Mandø Bed & Breakfast www.bb-mandoe.dk

Mandø Brugs & Camping www.mandoebrugs.dk

Marskhotellet

Mellerup Centret

Motel Apartments

Motel Rovli

Novasol Dansommer

Poppelgården

Rejsby Ferieboliger B&B

Restaurant Vadehavet Mandø

Ribe Byferie Resort

www.marskhotellet.dk

www.mellerupcentret.dk

www.motel-apartments.dk

www.rovli.dk

www.novasol.dk

www.danhostelromo.dk

rejsby-ferieboliger-bb.dk

www.klithusmandoe.dk

www.ribe-byferie.dk

Ribe Camping www.ribecamping.dk

Rindby Camping www.rindbycamping.dk

Rødgaard Camping

www.rodgaard-camping.dk

Skærbæk Familiecamping www.dk-camp.dk

Skærbækcentret

Smuk Udsigt

www.skaerbaekcentret.dk

www.romo-tonder.dk

Sol og Strand Feriehusudlejning, Blåvand www.sologstrand.dk

Sovgodt8 www.sovgodt8.dk

Sportspark Blåvandshuk www.sportspark.dk

Tidevands Bed & Breakfast www.tidevandsbb.dk

Tønder Sport- og FritidsCenter/Tønder Camping tonderhallerne.dk

Vadehavs Camping www.vadehavscamping.dk

Vadehavslejrskolen www.vadehavslejrskolen.dk

Vestergaarden Bed & Breakfast www.vestergaarden.com

vvevent www.vvevent.dk

FRILUFTSLIV / OUTDOOR-LEBEN / OUTDOOR

Club Fanø www.clubfanoe.dk

Danmarks Jægerforbund, Kreds 4 www.jaegerforbundet.dk

Dansk Vandrelaug Esbjerg www.dvl.dk/esbjerg

Esbjerg Golfklub www.egk.dk

Esbjerg Roklub www.esbjerg-roklub,dk

Ourstuff www.ourstuff.dk

Ribe Fodslaw www.fodslaw.dk

Vadehavets Bådklubber www.vadehavetsbaadklubber.dk

Vesthop www.vesthop.dk

FØDEVARER / LEBENSMITTEL / FOOD

Ballum Slusekro www.ballumslusekro.dk

Enghavegård Osteri og Gårdbutik www.enghavegaard-hobugt.dk

Esbjerg Bryghus www.esbjergbryghus.dk

Fanø Angus og Merino Facebook: fanoeangusogmerino

Fanø Bryghus www.fanoebryghus.dk

Fanø Kød af Jens Lauridsen -

Fjordgård Vin & Vadehav www.fjordgaard.dk

Fjordgården -

Frøken A www.froekena.dk

Fåreavl v/Niels Chr. Nielsen

Havervadgård www.havervadgaard.dk

HelNaturlig www.helnaturlig.dk

Ho Bugt Oksen Facebook: Ho Bugt Oksen

Is’N’kram Facebook: Is’N’kram

Kammerslusen Aps www.kammerslusen.dk

Marskdestilleriet www.marskdestilleriet.dk

Marskprodukter I/S www.marsk-produkter.com

Nationalparkens Honning

Norlyk Destilleri www.norlyk.dk

Restaurant Ambassaden www.ambassadenfanoe.dk

Rindby KartoflerRudbecks www.rudbecks.dk

Rømø Slagteren www.romoslagteren.dk

Sjelborg Strand www.sjelborgstrand.dk

Spiseriget www.spiseriget.dk

SuperBrugsen Fanø www.brugsenfano.dk

Sønderho Gårdbutik www.sonderhogaardbutik.dk

Sønderho Kro www.sonderhokro.dk

Temperchokolade www.temperchokolade.com

Vadehavschokolade Fanø Facebook: Vadehavschokolade Fanø

Vadehavs Spirits www.vadehavsspirits.com

Varde Ådals Oksekød www.vardeådaloksekød.dk

Vestbien www.vestbien.dk

Vester Vedsted Vingaard www.vvvingaard.dk

Vores Marsk www.voresmarsk.dk

West Brew www.westbrew.dk

Økotopen www.økotopen.dk

EVENT / EVENT / EVENT

Art Jam www.artjam.dk

Digeløbet i Højer www.højerif.dk

Fanø Firma Event www.fanofirmaevent.dk

Godtfolk www.godtfolk.dk

KUK - Kontoret for Ukontrolleret Kreativitet www.bakskulden.dk

Kunstrunden Sydvestjylland

Musikhuset Esbjerg

Rindby Forsamlingshus

Vadehavs Touren

NON-FOOD / NON-FOOD / NON-FOOD

www.kunstrunde.dk

www.mhe.dk

Facebook: Vadehavstouren

Facebook: Vadehavstouren

Atelier & Galleri v/Birgitte Valentin www.birgitte-valentin.dk

Atelier Lars Bollerslev

Design Gitta Foldberg

Fanø Keramik

Fanø Træ A/S

Galleri MB Art

Højer Pottemageri

Jytte Jespersen

Pernille Bejer

www.larsbollerslev.dk

www.gittafoldberg.dk

www.fanøkeramik.dk

www.fanoe-trae.dk

www.mbart.dk

www.jyttelysgaard.dk

www.jyttejespersen.dk

www.pernillebejer.dk

Photosbyroed www.photosbyroed.dk

Ribe Glas www.ribeglas.dk

Skulptur og Kunst www.kurt-schmidt.dk

SæbeRiget www.saeberiget.dk

Uldsnedkeren www.uldsnedkeren.dk

Værksted og Galleri Nørremølle www.arlu.dk

UDDANNELSE / AUSBILDUNG / EDUCATION

Darum Børneby darumboerneby.esbjergkommune.dk

Erhvervsakademi SydVest www.easv.dk

FOF Esbjerg.......................................................................www.fof-vest.dk

Højer Design Efterskole..............................www.hoejerdesignefterskole.dk

Højer Efterskole www.hoejerefterskole.dk

Ludwig-Andresen-Schule www.las-tondern.dk

Mit Vadehav www.mitvadehav.dk

Rejsby Europæiske Efterskole www.rejsby-efterskole.dk

Ribe Katedralskole www.ribekatedralskole.dk

Tønder Gymnasium www.toender-gym.dk

UC Syd www.ucsyd.dk

Ungdomshøjskolen ved Ribe www.uhr.dk

VUC Vest www.vucvest.dk

ANDRE / WEITERE / OTHERS

7-kanten www.7-kanten.dk

Bang Kommunikation

Linkedin: Gitte Frida Bang

Blue Water Fonden www.bws.dk

Fanø Totalservice www.fanoetotalservice.dk

Fiber Visions A/S www.fibervisions.com

Frivilligforeningen Træfpunkt Sædding www.sædding.nu

Gammelgaard Multiservice www.gammelgaardshelterogmultiservice.dk

Grundejerforeningen Småfolksvej grundejerforening-smaafolksvej.dk

ISRB www.isrb.dk

Jørgen Hansen Biler A/S www.jh-biler.dk

Konsulenthuset Allégade 24 www.allegade24.dk

Lægeklinikken Tangevej www.laegeklinikkentangevej.dk

Norlys www.norlys.dk

Nybolig Fanø www.nybolig.dk

Ren Strand Fanø www.renstrandfanø.dk

Rømø Cykler www.romocykler.dk

Rømø Legepark ApS www.romolab.dk

SBConsulting www.sven-buhrkall.dk

Sønderho Havns Støtteforening www.sonderhohavn.dk

TotalEnergies www.totalenergies.dk

Varde Handel www.vardehandel.dk

Nogle af nationalparkens partnere er med i et særligt uddannelsesprogram, hvor de kommer i dybden med de forhold, der sikrer Vadehavets status som verdensarv. Her er det fra en felttur på Mandø. vFoto: Jens L. Hansen

vadehavet

nationalparkvadehavet#vadehavet

nationalpark vadehavet www.nationalparkvadehavet.dk

nationalpark vadehavet

GUIDEDE OPLEVELSER I NATIONALPARK VADEHAVET

En lang række professionelle aktører står klar til at tage dig med ud i Nationalpark Vadehavet. Guider og naturvejledere sørger for, at du finder de steder, hvor oplevelserne er bedst, og de fortæller de spændende historier, der hører til. Guiderne sørger for, at sikkerheden er optimal i forhold til tidevand og omskifteligt vejr.

På en guidet tur i Nationalpark Vadehavet får du den spændende historie serveret præcis dér, hvor oplevelsen er størst. Guiderne har lokalkendskab, og de bringer dig sikkert ud i Vadehavet og hjem igen.

DEUTSCH / ENGLISH

Geführte erlebnisse im Nationalpark Wattenmeer

Viele Veranstalter stehen bereit um Ihnen den Nationalpark Wattenmeer zu zeigen. Vermitter und Ranger sorgen dafür, dass Sie die besten Orte finden, an denen Sie am meisten erleben können, und erzählen die interessanten dazugehörigen Geschichten. Die Ranger sorgen für optimale Sicherheit in Bezug auf Gezeiten und Wetterveränderungen.

Bei einer geführten Wanderung durch den Nationalpark Wattenmeer bekommen Sie interessante Geschichten serviert, genau dort, wo Sie am meisten erleben können. Die Ranger kennen sich aus und bringen Sie sicher zum Wattenmeer und zurück.

Her finder du guidede ture

Her finden Sie geführte Wanderungen

Where to find guided tours

www.nationalparkvadehavet.dk

Klik på / wählen Sie / choose ’Udstillinger, ture, foredrag’

Guided adventures in the Wadden Sea National Park

A host of professional operators are ready to escort you on a tour of the Wadden Sea National Park. Guides and naturalists will make sure you find the places that have the most to offer and tell you fascinating stories about them. The guides will ensure your safety in terms of tides and changeable weather.

A guided tour of the Wadden Sea National Park will enthral and entertain you with fascinating on-the-spot stories. The guides have local knowledge and will lead you safely out into the Wadden Sea and back again.

ÅRET RUNDT

Das ganze Jahr / All year

Sort sol / Schwarze Sonne / Black Sun

Fugletræk / Zugvögel / Migratory birds

Østers / Austern / Oysters

Sæler / Seehunde / Seals

Stranden / Strand / The beach

Strandenge / Strandwiesen / Salt meadows

TURARRANGØRER I

janfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdec

NATIONALPARK VADEHAVET

Reiseveranstalter in den Nationalpark Wattenmeer

Tour organizers in the Wadden Sea National Park

NaturKulturVarde, www.naturkulturvarde.dk

Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg, www.fimus.dk

Oyster King, Fanø, Facebook: Oyster King

Strandskaden, Fanø, www.strandskaden.dk

Vadehavscentret, Ribe, www.vadehavscentret.dk

Mandøbussen, www.mandoebussen.dk

Vadehavssmedjen, Ballum, Facebook: vadehavssmedjen

Scanoropa Bus, Højer, www.scanoropa-bus.dk

Tønder Egnens Guider, www.toender-egnsguider.dk

Naturcenter Tønnisgård, Rømø, www.tonnisgaard.dk

Sort Safari, Tønder, www.sortsafari.dk

Naturstyrelsen, www.udinaturen.dk

Vadehavets Oplevelser, Højer, www.vadehavetsoplevelser.dk

Nationalpark Safari, Fanø, www.nationalparksafari.dk

Vadehavet by Foot, Rømø, www.vadehavetbyfoot.dk

NATIONALPARK MAGASIN udgives af Nationalpark Vadehavet

Havnebyvej 154

DK-6792 Rømø

tlf. +45 72 54 36 34

www.nationalparkvadehavet.dk

vadehavet@danmarksnationalparker.dk

Bygningskultur / Baukultur / Architectural styles

Atlantvolden / Atlantikwall / The Atlantic Wall Landskabet / Landschaft / The landscape

Livet på vaderne / Leben im Watt / The life on the tidal flats

Marskens brug / Marschnutzung / Use of the marsch

Søfart og handel / Seefahrt und Handel / Shipping and trade Sort sol / Schwarze Sonne / Black Sun

Stormfloder / Sturmfluten /

Storm surges

Strandenge / Strandwiesen / Salt meadows

Sæler / Seehunde / Seals

Tidevand / Gezeiten / Tide

Trækfugle / Zugvögel / Migratory birds Østers / Austern / Oysters

Ansvarshavende redaktør Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent

Redaktionen er afsluttet 26. maj 2023

Tak til Alle bidragydere

Oversættelse Translated By Us, København

Forsidefoto Ole Joern/Red Star, Esbjerg

Grafisk design Understreg, Esbjerg

Tryk Stibo Complete, Horsens

Oplag 30.000 eksemplarer

ISBN 978-87-93477-19-3 (EAN 9788793477193)

Skallingen

Badestrand / Strand / Beach

Naturlegeplads / Naturspielplatz / Nature playground

Hundeskov / Hundewald / Off leash dog park

Kitesurfing og/und/and windsurfing

Kitebuggy og strandsejlads / Kitebuggy und Blocart / Kitebuggy and blocart

Cykel: Vestkystruten / Fahrrad Route: Vestkystruten / Biking: Vestkystruten

Cykel: Panoramarute / Fahrrad Route: Panoramarute / Biking: Panorama route

Sejlrende / Fahrrinne / Channel

Færgerute / Fährverbindung / Ferry route: Esbjerg Fanø

Nationalparkens afgrænsning / Grenze des Nationalparks / Definition of the National Park

Færdsel forbudt / Zutritt verboten / No trespassing (Langli åben/geöffnet/open fra/vom/from 16.07–14.09)

Militært skydeområde – adgang forbudt / Militärbereich –Zutritt verboten / Military shooting area – no trespassing

Angående sejlads i kajak: Se ruter og beskrivelser på udinaturen.dk / Für Kajak: Siehe Routen und Beschreibungen auf udinaturen.dk / Routes for kayaking: Please visit udinaturen.dk

BESØGSCENTRE

BESUCHERZENTRREN / VISITOR CENTRES

1. Blåvand Naturcenter

2. Tirpitz

3. Myrthuegård

4. Varde Museum

5. Fiskeri- og Søfartsmuseet

6. Esbjerg Museum

7. Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling

8. Fanø Museum

9. Sønderho Gl. Fuglekøje

10. Sydvestjyske Museer – Museet Ribes Vikinger

11. Ribe VikingeCenter

12. Vadehavscentret

13. Mandøhuset

14. Nationalmuseets Kommandørgård

15. Naturcenter Tønnisgård

16. Bag Diget

17. Museum Sønderjylland – Højer Mølle

18. Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder