Nationalparkmagasin nr. 11 2024

NATIONALPARK MAGASIN

84 sider om den unikke natur og de fantastiske oplevelser i Vadehavet

VORES FAVORITSTEDER I NATIONALPARKEN

STEDKENDTE DELER DERES HEMMELIGE TIPS

Unsere Lieblingsplätze im Nationalpark / Our favourite spots in the national park

Wie das Wattenmeer entstanden ist / How the Wadden Sea was formed

Anleitung zur Beobachtung spannender Vögel / Guide to watching exciting birds

Marsken er Nordens mangrove / Das Marschland ist die Mangrove des Nordens / The marsh is the mangrove of the North På sporet af naturens kræfter / Auf den Spuren der Naturgewalten / On the trail of the forces of nature Fiske-tragedien i Vadehavet / Die Fischtragödie im Wattenmeer / The fish tragedy in the Wadden Sea

VELKOMMEN TIL NATIONALPARK VADEHAVET

Nationalpark Vadehavet er med til at udvikle en såkaldt chatbot. Her vejleder den venlige ’sæl’, Waddi, gæsterne på Fanø i, hvor de kan søge oplevelser og fx se sæler og havørne. Men de får også råd om, hvordan de kan færdes nænsomt i naturen, så de forstyrrer dyrelivet mindst muligt.

Projektet er et godt eksempel på det, som vi prioriterer at arbejde med i nationalparkplanen for perioden 2025-2030. Her står opgaven med at udvikle naturen fortsat i centrum. Men vi vil i endnu højere grad arbejde med, hvordan vi kan bidrage til, at det stigende antal turister og besøgende ikke påvirker naturen negativt.

Et andet prioriteringsfelt er at kombinere indsatsen for at øge folkesundheden med at komme mere ud i naturen. Vi tror på, at gode oplevelser i naturen kan have en positiv effekt hos folk, som måtte have diverse diagnoser og sygdomme. Derfor vil vi sammen med kommuner, fonde, andre nationalparker m.m. sætte os i spidsen for at udvikle initiativer.

Vadehavet er en del af en fælles verdensnaturarv sammen med tilsvarende områder i Tyskland og Holland. Faktisk er det i 2024 ti år siden, at vi i vores del fik den fornemme anerkendelse af UNESCO. Det forpligter, og vi vil intensivere indsatsen for at vise lokalbefolkning og besøgende, hvor fantastisk et område, vi har – også i global

sammenhæng. En rød tråd i alt vort arbejde bliver derfor at udvikle ejerskabet og kendskabet til nationalparken og verdensarven. Når man først får øjnene op for de umistelige og universelle værdier, vil stoltheden og bevidstheden om det særlige også være med til, at man passer endnu bedre på Vadehavet og dets landskab og natur.

Nogle af vore indsatser vil også dreje sig om at bidrage til at udvikle bæredygtige erhverv, herunder en bæredygtig turismeindustri. Et led heri er at arbejde for at sikre bygningskulturarven og formidle kulturhistorien.

Samlet er det mange opgaver, som vi som nationalpark forventes at løse. Men langt, langt de fleste af opgaverne løser vi sammen med et stort antal lokale institutioner, de fire vadehavskommuner (Tønder, Esbjerg, Fanø, Varde) samt rigtig mange frivillige og partnere. Det er i høj grad med til at forankre og at udbrede ejerskab og kendskab.

Med ønsket om rigtig mange gode oplevelser i Nationalpark Vadehavet.

Flemming Just, formand for Nationalpark Vadehavet.

Herzlich willkommen

Willkommen im Nationalpark Wattenmeer, dem größten Nationalpark Dänemarks. Beim Wattenmeer handelt es sich zudem um ein UNESCO-Weltnaturerbe und wir arbeiten mit Deutschland und den Niederlanden zusammen, um das gemeinsame Weltnaturerbe Wattenmeer zu schützen. Wir hoffen, dass dieses Magazin Sie dazu inspiriert, dem Nationalpark einen Besuch abzustatten, um diese eindrucksvolle Natur und Kultur zu erleben.

Dieses Magazin ist auf Dänisch, aber wir haben Zusammenfassungen auf Deutsch und Englisch erstellt und alle Bildunterschriften übersetzt, damit auch Sie als Gast aus dem Ausland erfahren können, was in diesen Artikeln steht.

Wir wünschen Ihnen viel Freude beim Lesen. Helfen Sie mit, den Nationalpark und das Weltnaturerbe zu schützen, damit das Wattenmeer auch noch von künftigen Generationen erlebt werden kann.

Welcome

Welcome to Wadden Sea National Park, Denmark’s largest national park. The Wadden Sea is also a UNESCO World Heritage Site, and we work together with Germany and the Netherlands to protect the shared Wadden Sea World Heritage Site.

We hope this magazine will inspire you to visit the national park and experience the amazing nature and culture we have here.

The magazine is written in Danish, but we have provided summaries in German and English, and translated all captions so that you as a guest from abroad can also enjoy the articles.

Happy reading. Help protect the national park and World Heritage Site so that future generations also get to enjoy the Wadden Sea.

4 Fiskerlejet der forsvandt

Das verschwundene Fischerdorf / The lost fishing village

13 Vores favoritsteder i Nationalpark Vadehavet

Unsere Lieblingsorte – im Nationalpark Wattenmeer / Our favourite spots – in the Wadden Sea National Park

26 Fiske-tragedien i Vadehavet

Die Fischtragödie im Wattenmeer / The fishing tragedy in the Wadden Sea

31 e-DNA afslørede ’en underlig fisk’ i nationalparken e-DNA enthüllt einen seltsamen Fisch / e-DNA revealed a strange fish

32 8000 år og stadig ung 8000 Jahre alt und immer noch jung / 8,000 years old and still young

40 Ø-perler, muddervader og nordisk mangrove

Inselperlen, Wattflächen und die nordischen Mangroven / Island gems, mudflats and Nordic mangroves

48 Sådan fungerer tidevand W ie die Gezeiten funktionieren / How tides work

52 Kort nyt

53 Mød sandormen Pølle og smag på strandagurken

Aufgaben, W issenswertes und Inspiration für den Urlaub / Quests, learning and inspiration for your holiday

56 Spændende og sjældne fugle i Vadehavet

Spannende und seltene Vögel im Wattenmeer / Rare and exciting birds in the Wadden Sea

64 På sporet af naturens kræfter Den Kräften der Natur auf der Spur / In nature’s footsteps

70 Ny guide til Nationalpark Vadehavet

Neuer Guide für den Nationalpark / New guide to the national park

71 Everten – Vadehavets varevogn Der Ewer – der Warentransporter des Wattenmeeres / The evert vessel –The Wadden Sea’s very own supply ship

76 Nationalparken bruger den mest moderne teknologi

Der Nationalpark nutzt moder ne Technologie / The national park makes use of modern technology

79 Nationalparkens partnere Nationalparkpartner / National Park Partners

82 Guidede oplevelser i Vadehavet Geführte erlebnisse im Nationalpark / Guided adventures in the National Park

FISKERLEJET DER FORSVANDT

TEKST

Lene B. Frandsen

Museumsinspektør og arkæolog, Vardemuseerne/Arkæologi

Vestjylland

Sønderside var i den sene middelalder et af Danmarks største fiskerlejer.

Det gik til grunde i en af de mest voldsomme stormfloder, der har ramt Vadehavet. I 1990’erne påviste arkæologiske undersøgelser, hvor fiskerlejet havde ligget, men nu har moderne geomagnetisk kortlægning tilvejebragt et langt mere præcist grundlag for nye udgravninger.

Der var engang et fiskerleje med hundredvis af mennesker, der samledes på forstranden mellem Oksby og Ho. Sønderside, som det hed, lå i en beskyttet vig, og stedet bar præg af livlig aktivitet fra tilrejsende fiskere, handelsfolk, værtshusholdere og sikkert også tyve og prostituerede. I 1400-1600- tallet var Sønderside måske Danmarks største fiskerleje med 1200-1500 mennesker i fiskesæsonen. Til sammenligning havde Ribe og Helsingør – to af

Danmarks største byer på det tidspunkt – et befolkningstal på 4000-5000.

I dag er der ingen synlige spor, bortset fra at man kan være heldig at finde et potteskår i klitterne. Det er tankevækkende, at et sted, der i den grad har summet af liv, nærmest er gået i glemmebogen. Det eneste håndgribelige bevis på stedets eksistens var i mange år en kasse med potteskår, som var indleveret til Museet for Varde By og Omegn i 1969. Ingen

på museet vidste, hvor og hvordan de præcist var fundet.

Der skulle gå mere end 25 år, inden en arkæolog igen stak spaden i jorden i jagten på Sønderside.

FINDES PÅ GAMLE KORT

At Sønderside var et betydningsfuldt sted i datiden, ses bl.a. ved, at det er angivet på nogle af de ældste søkort.

I 1585 omtalte den hollandske kartograf Waghenaer Skallinghavn som ‘den vigtigste havn i hele Jylland’. Yngre kort viser, at der måske var tale om flere separate bebyggelser. Johannes Meyers kort fra 1650 nævner også et Alt Sønderside og Føjenæringen. Sidstnævnte ser ud til at have ligget nær det nuværende Langli, og noget af den del af Fiskerlejet er

Højvande ved Sønderside.

Foto: Esben Schlosser Mauritsen, ArkVest

Hochwasser bei Sønderside

High tide at Sønderside.

kort over noget af den jyske vestkyst kan man se Sønderside lige omkring midten af kortet stavet på hollandsk: ‘Suurzijt’.

Auf der Karte von Lucas Janszoon Waghenaer, die einen Teil der Westküste Jütlands zeigt, ist Sønderside etwa in der Mitte der Karte zu sehen, und zwar mit holländischem Namen: „Suurzijt“.

If you look around the centre of Lucas Janszoon Waghenaer’s map of part of the west coast of Jutland, you’ll see Sønderside spelled out in Dutch: ‘Suurzijt’.

formodentlig skyllet i havet i forbindelse med den store stormflod i 1634. Der hersker ikke tvivl om, at Sønderside har eksisteret. Men de gamle kort

Udsnit af Johannes Meyers kort fra 1650 – efter den store stormflod i 1634. Bemærk, Langli er blevet til en ø.

Ausschnitt der Karte von Johannes Meyer aus dem Jahr 1650 – also nach der großen Sturmflut von 1634. Beachten Sie, dass Langli zu einer Insel geworden ist.

Detail of Johannes Meyer’s map from 1650 – after the great storm surge of 1634. Note that Langli has since become an island.

På Lucas Janszoon Waghenaers

er ikke til megen hjælp, når man vil finde dets nøjagtige placering i dag. Især stormfloden i 1634, ’Den anden store manddrukning’, ommøblerede landskabet fuldstændigt. Langli blev til en ø, og Skallingen dannedes hurtigt efter, hvilket betød, at den gode naturhavn ved Skallingkrog sandede til, og stedets placering som fiske- og ophalingsplads for skibe mistede sin betydning. Flere storme og sandflugt slettede efterhånden alle spor. Området er i dag natur og plantage, her findes ikke mange sommerhuse eller opdyrkede marker, hvilket betyder, at mennesker ikke har forstyrret de arkæologiske spor fra Sønderside. Så der hvor stormfloder ikke har sendt det hele til havs, skulle der være gode chancer for at finde spor.

DØDSTØDET

Stormfloden, der ramte det nordlige vadehav med en kæmpekraft natten mellem 11. og 12. oktober 1634 og bortskyllede en del af området, var uden tvivl et hårdt slag, som sikkert har medført mange døde og ødelagte boliger og skibe. Lensregnskaberne viser desuden, at fiskeriet allerede i årtier inden stormfloden var i tilbagegang. Der er sandsynligvis flere årsager til fiskeriets nedgang og endelige ophør ved Sønderside i slutningen af 1600-

tallet. Klimaforværring under den såkaldt ’lille istid’ kan være en del af forklaringen, og vi ved, at antallet af storme tog til i slutningen af 1500-tallet. Værst var stormfloden i 1634, hvor tusindvis af mennesker og dyr druknede langs vadehavskysten.

Knap så tydelig for øjet var den langsigtede prisudvikling. Fisk blev gradvis mindre værd i forhold til kød og korn. Muligvis kan de faldende priser for fisk på det europæiske marked hænge sammen med reformationen i 1536 og

Søndersides bebyggelse kan i teorien have spredt sig ud over den 10 km lange strækning, som er markeret med rød linje. De blå prikker angiver placeringen af de bedste fund fra udgravningerne i 1995-1996. Til venstre ses skrædderens hus og til højre vindhullet i klitten.

Theoretisch kann es sein, dass die Gebäude von Sønderside auf der 10 km langen Strecke, die mit der roten Linie markiert ist, verteilt standen. Die blauen Punkte zeigen die Lage der besten Funde bei den Ausgrabungen in den Jahren 1995 bis 1996. Links ist das Haus des Schneiders und rechts die Senke in der Düne zu sehen.

In theory, Sønderside’s settlement could have spread further over the 10-km stretch marked with the red line. The blue dots indicate the location of the best finds from the 1995-1996 excavations. To the left is the tailor’s house, and to the right the wind hole in the dune.

Udgravning af vindhul i klitten i 1995.

Foto: Lene B. Frandsen, ArkVest

Ausgrabung einer Senke in der Düne im Jahr 1995

Excavation of wind hole in the dune in 1995

Vognen med GPS og det geofysiske måleudstyr på den mark, hvor skrædderens hus blev fundet. I det fjerne ses klitterne på Skallingen.

Foto: Lene B. Frandsen, ArkVest

Der mit GPS ausgestattete Wagen und die geophysikalischen Messgeräte auf dem Feld, auf dem das Haus des Schneiders gefunden wurde. In der Ferne kann man die Dünen von Skallingen sehen.

The van with GPS and geophysical measuring equipment in the field where the tailors house was found. In the distance you can see the dunes of Skallingen.

dermed med ophævelsen af mange af de katolske fastedage. Onsdag og fredag måtte man fx ikke spise kød, så man spiste fisk, og sammenlagt var der cirka 180 fastedage om året.

De faste beboere på Sønderside kunne til sidst ikke leve af fiskeriet og begyndte at etablere lidt landbrug med kålgårde bag ved stranden. Sand og vand dækkede området, og som tiden gik, var alle spor forsvundet.

JAGTEN

PÅ SØNDERSIDE

I begyndelsen af 1990’erne var jeg blevet ansat som arkæolog ved Museet for Varde By og Omegn og faldt for de levende beskrivelser af Sønderside i H.K. Kristensens bog, ’Gamle Sydvestjyske Fiskerlejer’. Lidt tilfældigt nævnte jeg historien for museets udgravningstekniker Søren Christensen, og han begyndte på eget

initiativ at rekognoscere strækningen langs med havnegrøften.

Han vendte tilbage med lommerne fulde af potteskår, som han havde samlet op i hjulspor, vindhuller i klitterne, rævegrave og muldvarpeskud på strandengene. Dette blev startskuddet til de første rigtige arkæologiske undersøgelser af Sønderside. Takket være en mindre bevilling fra Ribe Amt, blev der i perioden 1995-1997 gravet nogle små felter. Det første år gravede vi i kanten af et stort vindhul i klitten, hvor vi kunne følge et sort kulturlag med store mængder keramik, tegl og enkelte forrustede fiskekroge. Det var vanskeligt at tolke lagsekvenserne, men ingen tvivl: Vi var på sporet af det gamle fiskerleje.

I 1996 havde vi udset os en bedre lokalitet, der var lettere at udgrave på en flad mark.

Op og ned gik det, et ganske hårdt arbejde. Foto: Lene B. Frandsen, ArkVest

Es ging rauf und runter, und war folglich ziemlich harte Arbeit.

Up and down it went, quite a tough job.

Udgravning af skrædderens hus i 1996. Foto: Lene B. Frandsen, ArkVest

Ausgrabung des Hauses des Schneiders im Jahr 1996. Excavation of the tailor’s house in 1996.

Under muldlaget lå et sterilt lag flyvesand, og vi var lige ved at opgive, men så dukkede der mursten og keramik op. Vi havde fundet en husstomt cirka otte meter lang og fire meter bred. Huset har haft et muret ildsted af munkesten, og små stumper rudeglas viste, at det havde haft vinduer, væggene var formentlig af soltørrede klæglersten, som der lå plamager af.

FUND FRA SKRÆDDERENS HUS // FUND DES HAUSES DES SCHNEIDERS // FINDS FROM THE TAILOR’S HOUSE

1: Røntgenfoto af rustne jernklumper, mest søm og klinknagler men også en fiskekrog i øverste venstre hjørne // Röntgenbild von rostigen Eisenklumpen, bei denen es sich zumeist um Nägel handelt, aber in der linken oberen Ecke ist auch ein Angelhaken zu sehen // X-ray photo of lumps of rusty iron, mostly nails and rivets but also a fish hook in the top left corner // 2: Lokalt produceret keramik, jydepotter og stjertpotter // Lokal hergestellte Keramik, sogenannte Jydepott und Stielgrapen // Locally produced ceramics, jug pots and tail pots // 3: Importkeramik // Importierte Keramik // Imported ceramics // 4: Et fornemt fad // Eine edle Schale // A fancy dish // 5: Klædeplomber // Tuchplomben // Cloth seals // 6: Et fingerbøl // Ein Fingerhu // A thimble // 7: En sømglatter af glas (gammeldags strygejern) // Ein gläserner Nahtglätter (historisches Glätteisen) // A glass nail smoother (old-fashioned iron).

Fotos: Anette Adomat Simon (1), Lene B. Frandsen (2, 3, 4), Niels Linneberg (5, 6, 7).

Murstenene lå, som om de var flydt rundt, og antyder sammen med det righoldige fundmateriale, at huset var forladt i stor hast.

Om det virkelig var en stormflod, der havde jaget de oprindelige beboere væk, ved vi ikke, men det var storm og oversvømmelse, som jog os arkæologer væk. Vandet steg og steg pludseligt, og det lykkedes os aldrig at grave huset helt i bund. Det viste sig senere at være en fordel.

Vi har senere døbt det lille druknede hus for ’skrædderens hus’. Flere genstande fra huset antydede dette erhverv, fx klædeplomber, fingerbøl, hægter og maller, samt en sømglatter af glas (datidens strygejern). Der blev også fundet fiskekroge og store mængder keramik, både hjemligt og importeret.

Inventaret virkede ret velhavende, og huset har nok været en permanent beboelse. Vi var glade for vores fund og ikke mindst det faktum, at vi nu også arkæologisk havde påvist Søndersides eksistens.

TRUSLEN FRA HAVET

Sønderside gik lidt i glemmebogen. Mange andre arkæologiske lokaliteter fik arkæologers opmærksomhed de næste 25 år. Men klimaet forandrer sig, bølgerne fra Vesterhavet er stedvis ved at gnave sig igennem klitterne på Skallingen og hvad vil der ske med de arkæologiske lag, hvis en storm pludselig bryder igennem og skyller hen over området?

Hvis man skal sikre eller evt. udgrave de mest sårbare områder af fiskerlejet, inden det

er for sent, skal man kende dets beliggenhed nøjere. Det er en umulig opgave at lave forundersøgelser på vanlig vis med søgegrøfter i det sårbare klitlandskab.

Heldigvis er der sket store fremskridt inden for det, vi kalder non-destruktive metoder, og takket være en bevilling fra Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond blev der, over en lang weekend i juli 2023, foretaget geofysiske målinger ved Sønderside. Denne opmåling blev foretaget af et hold specialister henholdsvis geofysikere og arkæologer fra Tyskland, Dr. Ruth Blankenfeldt, Dr. Dennis Wilken og Dr. Bente Majchczackel. Alle tre er i forvejen involveret i et lignende forskningsprojekt omkring den forsvundne bebyggelse Rungholt i den nordfrisiske del af Vadehavet.

EN TRIUMFERENDE OPLEVELSE

Fra begyndelsen var vi meget spændte på, om det overhovedet var muligt at se noget i dette bakkede klitlandskab. Maskinen med måleudstyret løb let på de flade enge, mens det i det mere kuperede terræn var noget vanskeligere. Der var desuden områder, som var for forurenet af drivgods, gammelt hegnstråd og lignende, hvor metoden ikke virkede. Metal giver anomalier på den magnetiske kortlægning, som forstyrrer det samlede billede.

Vi startede med at måle i det område, hvor vi i 1996 havde undersøgt skræddernes hus, som vi jo ikke fik færdigudgravet, og det var

Dagens data fra de geofysiske opmålinger blev analyseret om aftenen på Skallinglaboratoriet af det tyske forskerteam. Ruth Blankenfeldt, Bente Sven Majchezack og Dennis Wilken.

Foto: Lene B. Frandsen, ArkVest

Die Daten des Tages aus den geophysikalischen Untersuchungen wurden am Abend von dem deutschen Forschungsteam im Labor von Skallingen ausgewertet. Ruth Blankenfeldt, Bente Sven Majchezack und Dennis Wilken.

The German research team spent the evenings at the Skalling Laboratory, analysing the data collected that day from the geophysical surveys. Ruth Blankenfeldt, Bente Sven Majchezack and Dennis Wilken.

en triumferende oplevelse, da skyggen af hustomten trådte frem på skærmen: Metoden virkede. Der var flere interessante aktivitetsspor, som vi skal have undersøgt nærmere. Vi håber at forsætte udforskningen de kommende år, hvor målet først og fremmet er at udbrede den magnetiske kortlægning over så stort et område som muligt. Derefter kunne det være spændende igen at sætte spaden i jorden…

Das verschwundene Fischerdorf

Im Spätmittelalter war Sønderside eines der größten Fischerdörfer Dänemarks. In einer geschützten Bucht südlich von Blåvandshuk gelegen, herrschte hier ein reges Treiben von Fischern, Händlern, Gasthauswirten, Dieben und Prostituierten. Vom 15. bis zum 17. Jahrhundert war das Dorf Sønderside mit seinen 1200 bis 1500 Einwohnerinnen und Einwohnern während der Fischereisaison womöglich gar das größte Fischerdorf Dänemarks. Im Vergleich dazu hatten Ribe und Helsingør – zwei der damals größten Städte Dänemarks – eine Einwohnerzahl von etwa 4000 bis 5000 Menschen. 1634 wurde dieses Dorf von einer der heftigsten Sturmfluten zerstört, die das Wattenmeer je heimgesucht hat. In den 1990er-Jahren wurde im Rahmen archäologischer Untersuchungen die Lage des Fischerdorfs ausfindig gemacht, aber andere Fundstellen zogen die Aufmerksamkeit des Archäologenteams stärker auf sich und Sønderside geriet in Vergessenheit.

Doch nun hat die moderne geomagnetische Kartierung eine viel genauere Grundlage für neue Ausgrabungen geschaffen. Diese geophysikalischen Messungen wurden von einem Team von Fachleuten aus Deutschland in den Bereichen Geophysik und Archäologie durchgeführt, und zwar von Dr. Ruth Blankenfeldt, Dr. Dennis Wilken und Dr. Bente Majchczackel. Alle drei sind bereits an einem ähnlichen Forschungsprojekt über die verschwundene Siedlung Rungholt im nordfriesischen Teil des Wattenmeeres beteiligt.

Es gab einige weitere interessante Spuren, die noch näher untersucht werden müssen, aber das Ziel für die kommenden Jahre ist es, die magnetische Kartierung auf ein möglichst großes Gebiet auszudehnen.

Geomagnetisk kortlægning.

Dr. Dennis Wilken, Christian-Albrechts-Universität Kiel.

Geomagnetische Kartierung.

Dr. Dennis Wilken, Christian-Albrechts-Universität Kiel.

Geomagnetic mapping.

Dr Dennis Wilken, Christian-Albrechts-Universität Kiel.

The lost fishing village

In the late Middle Ages, Sønderside was one of Denmark’s largest fishing villages. Nestled in a sheltered cove south of Blåvandshuk, the village was a hive of activity with visiting fishermen, traders, inn keepers, thieves and prostitutes. In the 15th-16th centuries, Sønderside was probably Denmark’s largest fishing village with a population of between 1200 to 1500 during the fishing season. By comparison, Ribe and Helsingør - two of Denmark’s largest towns at the timehad a population of 4000 to 5000.

The fishing village was destroyed in 1634 in one of the most violent storm surges ever to hit the Wadden Sea. The location of the fishing villages was discovered in the 1990s during a number of archaeological studies, but back then the archaeologists were drawn to other sites, and Sønderside was forgotten.

However, now a modern geomagnetic mapping has provided a much more accurate basis for fresh excavations. The geophysical measurements were carried out by a team of specialists, Dr Ruth Blankenfeldt, Dr Dennis Wilken and Dr Bente Majchczackel, geophysicists and archaeologists from Germany. All three are already involved in a similar research project concerning the lost settlement of Rungholt in the North Frisian part of the Wadden Sea.

There are several interesting activity traces that need further investigation, but the goal in the coming years is to extend the magnetic mapping over as large an area as possible.

TYVE OG TROLDE I FISKERLEJET

Nogle af indbyggerne på Sønderside opførte sig mindre pænt. Det førte til retssager, der blev ført til protokols og er en af grundene til, at vi i dag ved forholdsvis meget om livet i fiskerlejet.

En af de mest velbeskrevne retssager omhandler en velhavende købmand, Morten Nielsen. Han blev dømt skyldig i at være en troldkarl i en hekseproces i 1615, men nåede at flygte inden processen og undgik dermed sandsynligvis at blive brændt på bålet. Købmandens bo, der bl.a. omfattede syv skibe og flere ejendomme, blev opgjort efter retssagen. Det meste tilfaldt kongen, men hans kone fik lov at beholde en part. Morten Nielsen var dog også en meget voldelig mand, der endte i retten adskillige gange. Han skulle på et tidspunkt have slået sin egen bror, taget hans penge og sparket ham ud af dennes eget hus i Varde. Af andre ubehagelige episoder

kan nævnes at han i 1599 brugte kniv mod Jessen i Rejsby og fik en bøde på 5 daler, kort efter stak han også præsten hr. Knud i byen Ho og fik en bøde på 30 daler. I 1611 brugte Morten Nielsen atter kniven denne gang mod en Jes Jessen fra Bredmose og rykkede i samme aktion Mads Jensens krave i stykker. Troldmand var han nok næppe, men efterhånden sikkert så forhadt på Sønderside, at nogen måske har tænkt, at en anklage for trolddomskunst var den enkleste måde at slippe af med ham på.

Der er adskillige andre retssager, der vedrører slagsmål. Til gengæld var tyveri forholdsvis sjældent, bortset fra en tyv, Chr. Nielsen fra Sønderside, der blev hængt i 1600. Tyveri drejede sig ofte om strandrøveri, hvor man gennemrodede vrag eller tog det i landdrevne, hvilket var strengt ulovligt.

Krostue i Sønderside illustration af Erik Sørensen

GÅ PÅ OPDAGELSE I HISTORIEN

Der er flere steder, man kan besøge, hvis man vil fornemme lidt af Søndersides historie.

I udstillingen ’Den skjulte Vestkyst’ på museet Tirpitz ved Blåvand handler en af historierne om Sønderside. Her kan man se nogle af de originale fund, gå ind i en rekonstruktion af en krostue og overhøre nogle af gæsterne bagtale Morten Nielsen, der blev dømt som troldkarl i 1615.

Er man parat til en god vandretur, kan man følge markvejen til højre efter Ho Plantage, lige inden man kører ud på dæmningsvejen til Skallingen. Her vil man møde flere info-skilte.

NaturKulturVarde udbyder om sommeren ture til Langli. På turene kan man opleve det storslåede landskab, hvor en del af Sønderside lå.

Naturvejleder Kirstine Høgh Christiansen fra NaturKulturVarde fortæller om Langlis natur og kultur. Foto Lene B. Frandsen

Langli må besøges i perioden 16. juli-15. september. På turen over vadefladerne til øen går man, hvor en del af Sønderside lå. Foto: Red Star

VORES FAVORITSTEDER I NATIONALPARK VADEHAVET

Seks stedkendte giver staldfiduser til herlige oplevelser i vadehavsområdet

TEKST

Annelene Vestergaard journalist

Hvor kan man mærke Vadehavets rytme? Hvor kan man få tankerne til at tie? Hvor kan man se strandskaderne stå helt stoisk med bagdelen mod vinden? Det ved de lokale, og seks af dem afslører her deres favoritter i vadehavsområdet. Og det gør de i tillid til, at vi andre opsøger deres naturmæssige øjesten med respekt for stedernes egenart. For flere af de medvirkende er der netop tale om, at de kommer her for at finde ro og komme helt tæt på det, som ikke er menneskeskabt, men som vi mennesker kan have så meget glæde af.

UNSERE LIEBLINGSORTE

– im Nationalpark Wattenmeer

Wo kann man den Rhythmus des Wattenmeeres spüren? Wo können Ihre Gedanken einmal zur Ruhe kommen? Wo kann man die Austernfischer sehen, die stoisch mit dem Rücken zum Wind stehen?

Die Lokalbevölkerung weiß dies genau – und sechs von ihnen verraten ihre Lieblingsorte in der Wattenmeerregion. Sie tun dies im Vertrauen darauf, dass wir anderen beim Besuch dieser Naturperlen der Einzigartigkeit dieser Orte mit Respekt begegnen.

OUR FAVOURITE SPOTS

– in the Wadden Sea National Park

Where do you go to feel the rhythm of the Wadden Sea? To silence your mind? Where can you spot the oystercatchers standing stoically with their backs to the wind?

The locals know where, and here six of them reveal their favourite spots in the Wadden Sea region. And they do so trusting that the rest of us will seek out their favourite natural gems with respect for what makes these areas so special.

SNEUM SLUSE

VED SNEUM ÅS UDLØB

Elisabeth M. Rasmussen, årgang 1957

”Jeg skal altid op på digekronen og sidde på bænken og skue ud over det hele.”

Når Elisabeth M. Rasmussen indtager sin faste plads ved Sneum Sluse, kigger en sæl måske forbi og hapser en fisk.

For den pensionerede bibliotekar er det en overkommelig cykeltur langs diget, fordi hun bor i Store Darum, og her har hun udsigt til de sorthovedede måger og metropolen Esbjerg med lysene på havnen.

Ved Sneum Sluse kunne nogle tidligere leve af at høste havet. Nu er de små fiskerhuse blevet til hyggehytter, og natur og kultur fortæller tilsammen om et helt egenartet miljø med alt fra oddere og ræve til tagrør og rørhøge.

Elisabeth M. Rasmussen har stået i spidsen for at skabe bedre faciliteter her i form af shelters, madpakkehus og en stormflodssøjle. Hertil blev der fældet lærketræer i den lokale plantage, og tal

i messing fra gamle gravsten viser, hvor højt vandet nåede op, de gange det virkelig har presset på.

Arbejdet har krævet tilladelser og tålmodighed, for de tre lokalråd, der var involveret, måtte sande, at der var mange interesser at tage hensyn til undervejs i bestræbelserne på at formidle herlighedsværdierne.

Die Sneum-Schleuse

Elisabeth M. Rasmussen, geboren 1957

Wenn Elisabeth M. Rasmussen ihren Stammplatz bei der Sneum-Schleuse einnimmt, kann sie mit etwas Glück Robben beim Fischfang beobachten. Zugleich hat sie Blick auf die Schwarzkopfmöven im Deichsee hinter dem Deich.

An der Schleuse wurden die kleinen Fischerhäuser in gemütliche Freizeithütten umgewandelt. Die Kombination von Natur und Kultur schafft auf diese Weise eine einzigartige Lebenswelt mit Fischottern, Füchsen, Schilf und Rohrweihen.

„Ich muss immer hoch auf die Deichkrone steigen und mich auf die Bank setzen, um all dies zu überblicken.“

Sneum Sluice

Elisabeth M. Rasmussen, born 1957

When Elisabeth M. Rasmussen takes up her regular spot at Sneum Sluice, she might get to see a seal enjoying a fish snack. This is also where she enjoys watching the black-headed gulls on the lake behind the dyke.

The small fisherman’s cottages by the sluice have been turned into cosy cabins, where nature and culture come together to provide a unique environment for all types of flora and fauna – from reeds and otters to foxes and marsh harriers.

“I always have to go up to the top of the dyke, sit on the bench and look out over everything.”

ENGEN VED RINDBY PÅ FANØ

KALDES ”VARERENDEN”

Bent Kruse Madsen, årgang 1974

Fanøfærgen på venstre side. Engen foran. Og vandet som en pudset serveringsbakke med en anretning af lys fra havnen i Esbjerg.

På det sted, ved engen ved Rindby, er Bent Kruse Madsen i sit es. Også når spejlet forvandler sig til bølger, fordi det blæser op. Her går brugsuddeleren fra SuperBrugsen i Nordby jævnligt tur med sine to hunde, og indtrykkene skifter hele tiden, men her finder han altid ro.

”Jeg snakker med mange i løbet af en arbejdsdag, og så er det fint at kunne cleare hovedet.”

Uden hundene ville han nok ikke komme afsted, erkender han. Men de skal kende deres plads og ikke forstyrre fødekæden og jage rundt med fuglene. Hvad de fjerede venner lige hedder, går han ikke så højt op i:

”Jeg kan høre, når det er viben, men ellers kan jeg ikke navnene. Jeg nyder dem bare.”

Når solen står op over engen, og kvæget holder græsset i skak, er det også en glæde, som nogle gange må ses på afstand, fordi vandet står højt.

Det var jobbet, der lokkede Bent Kruse Madsen fra Nørre Nebel til Fanø:

”Her bor man så meget i naturen, og der er så mange unikke, supercharmerende steder. Jeg bliver stadig benovet over, at der er ræve, dådyr og kaniner lige uden for døren.”

Das Wiesenland bei Rindby auf Fanø

Bent Kruse Madsen, geboren 1974

Links sieht man die Fanø-Fähre. Davor erstreckt sich die Wiesenlandschaft. Und gleichzeitig hat man Blick auf den Hafen von Esbjerg auf der anderen Seite des Wassers. An diesem Ort, in der Wiesenlandschaft bei Rindby, ist Bent Kruse Madsen in seinem Element. Selbst an Tagen, an denen es sehr windig ist. Hier geht der Lebensmittelladenbesitzer aus Nordby regelmäßig mit seinen beiden Hunden spazieren. Und auch wenn sich die Eindrücke hier ständig verändern, kann er immer Ruhe finden.

„Mich beeindruckt es bis heute, dass direkt vor der Haustüre Füchse, Damhirsche und Kaninchen leben.“

The Meadow at Rindby, Fanø

Bent Kruse Madsen, born 1974

The Fanø ferry to the left. The meadow up ahead. And the view of the Port of Esbjerg on the other side of the water. This very spot by the Rindby meadow is where Bent Kruse Madsen is in his element. Even when it’s windy. The grocery shop owner from Nordby regularly walks his two dogs out here, and despite the constantly changing landscape, this is where he always feels most at peace.

“I still can’t get over the fact that there are foxes, deer and rabbits right outside my door.”

HAVSAND LÅ

NORD FOR SØNDERSTRAND PÅ RØMØ

Henrik Manø Stenrøjl Kristensen, årgang 1976

Når man er en Manø, trives man på Rømø.

Henrik Manø Stenrøjl Kristensens familie har i generationer taget ansvar for den lokale sikkerhed som redningsmænd. På Rømø er der højt til himlen og langt til horisonten. Og her er fred og ro. Ikke mindst ved Havsand Lå ved den yderste klitrække nord for Sønderstrand.

Her finder man den ene af de tre render, der oversvømmer Sønderstrand.

Her kan den indfødte, der er Operation Manager (driftsleder) og lods hos DanPilot Greenland, gå i sine egne tanker.

Man kan parkere ved pælerækken, og så går man det sidste stykke. Man følger renden cirka en kilometer og når frem til fornemmelsen af at lægge en travl hverdag bag sig og bare læne sig mod solen, lytte til fuglene og lede efter rav.

”Her kan man få renset hjernen og ladet batterierne op.”

Henrik Manø Stenrøjl Kristensen er én af to repræsentanter for Rømø i nationalparkrådet, med i Kystredningstjenesten og en kender af naturen, som både giver og tager.

”Jeg er ikke så god til at sidde stille”, fortæller Rømøs Mr. Manø, som fisker og går på jagt. Han ved, hvor det er trygt at færdes – og hvor man skal være på vagt, fordi der kan være kviksandslignende huller.

Havsand Lå, nördlich des Sønderstrands auf Rømø

Henrik Manø Stenrøjl Kristensen, geboren 1976

Auf der Insel Rømø ist der Himmel hoch und der Horizont weit.

Und es herrscht eine ruhige und friedliche Stimmung. Nicht zuletzt bei Havsand Lå an der äußersten Dünenreihe nördlich des Sønderstrands. Hierher kommt der gebürtige Inselbewohner

Henrik Manø Stenrøjl Kristensen, wenn er sich in seinen eigenen Gedanken verlieren möchte. An diesem Ort kann er den stressigen Alltag hinter sich lassen und sich einfach in die Sonne legen, den Vögeln zuhören oder nach Bernstein suchen.

„Hier bekommt man den Kopf frei und kann neue Energie tanken.“

Havsand Lå, north of Sønderstrand on Rømø

Henrik Manø Stenrøjl Kristensen, born 1976

On Rømø, the skies are big and the horizon endless. And there’s plenty of peace and quiet. Especially at Havsand Lå in the last row of dunes north of Sønderstrand. This is where native islander Henrik Manø Stenrøjl Kristensen heads off to whenever he needs some time to himself. Here he leaves his busy life behind, lifts his face to the sun, listens to the birds and hunts for amber.

“It’s the best place to clear your head and recharge your batteries.”

DIGELANDSBYEN NØRREMØLLE

MIDT I TØNDERMARSKEN

Anette Liljensøe, årgang 1972

”Prøv at se den flotte solnedgang.”

”Mor, ser den anderledes ud end i går?!”

Sådan lyder det jævnligt ved Anette Liljensøes yndlingssted, for hun bor i Nørremølle midt i Tøndermarsken og beundrer fra første parket, hvordan solen synker. Hun er tilflytter fra København og forblændes stadig af synet, hvorimod hendes to halvvoksne børn er vokset op med det.

Hun arbejder med sundhedsforskning og pendler mellem hovedstaden og den lille, sønderjyske digelandsby, hvor man om natten skal lukke vinduet, hvis man ikke vil vækkes af kvækkende frøer på frierfødder. Her får familien det hele med. Naturens rytme. Årstidernes skiften. Elementernes rasen:

”For pokker, vi bor meget udsat, og vi har haft trampolin og havemøbler, der er fløjet ad Pommern til, så nu har vi ikke noget stående frit på vestsiden.

Men at være her med udsigt til solopog nedgange, fugleflokke og små lam på engene er fantastisk.”

I huset fra 1819 har hun også indrettet hjemmekontor, og ligesom hun nyder at se dagen vågne og gå til ro, er hun fascineret af det fuldstændige mørke i de sene timer. Boligen ligger på det gamle havdige og var tidligere skole.

”Det er spændende at være med til at bevare historien.”

Nørremølle in der Tøndermarsch

Anette Liljensøe, geboren 1972

Der Lieblingsort von Anette Liljensøe ist das kleine Deichdorf Nørremølle mitten in der Tøndermarsch. Sie wohnt hier, und zwar direkt in der ersten Reihe, wenn es darum geht, der Sonne beim Untergehen zuzuschauen. Als Zugezogene aus Kopenhagen ist sie immer noch Tag für Tag tief beeindruckt von diesem Anblick. Hier kann die Familie alles hautnah miterleben: Den Rhythmus der Natur. Die Wechsel der Jahreszeiten. Die Kraft der Elemente.

„Hier mit Blick auf Sonnenauf- und -untergänge, Vogelschwärme und kleine Lämmer auf den Wiesen zu leben, dies ist schlichtweg einzigartig.“

Nørremølle in Tønder Marsh

Anette Liljensøe, born 1972

Anette Liljensøe’s favourite spot is the small dyke village of Nørremølle in the heart of Tønder Marsh. This is where she lives, and every night she has a front row seat to the sunset. As a newcomer from Copenhagen, this view never fails to dazzle her. This is where her family gets to experience the best of everything; The rhythm of nature. The changing seasons. The raging elements.

“Being here with views of sunrises and sunsets, flocks of birds and little lambs frolicking in the meadows is amazing.”

SYDSPIDSEN AF SKALLINGEN

ALENE MED NATUREN

Anne Marie Slaikjær, årgang 1984

Anne Marie Slaikjær har tit madpakke med, når hun tager til den sydligste del af Skallingen. For det er en gåtur på otte kilometer, fra hun parkerer ved madpakkehuset, til hun er fremme ved spidsen på den ubeboede halvø i det nordlige Vadehav.

”Det er en enestående oplevelse, og man skal arbejde lidt for det. Her går man langt uden at se andre, og man kan ikke købe is.”

Hendes hund må blive hjemme, og det passer hende fint at være alene med naturen. Med en morfar, der var fårehyrde på Skallingen, og en far, der er trådt ind i samme tradition, er hun vokset op med den særlige følelse af at være tæt på stedets skønhed og vilkår. Hertil hører erfaring med, at man kan blive overrasket af højvandet:

”Man skal tage det roligt, søge ly og vente. Man skal altid lade være med at køre gennem vandet.”

Ved madpakkehuset er der ly og brændeovn, information og et toilet. Derfra plejer Anne Marie Slaikjær, der arbejder som lokalsamfundskoordinator i Esbjerg, at gå på ydersiden til sydspidsen, så hun får strandoplevelsen hele dén vej. Tilbage går hun via 'indersiden' ad markvejen med strandengene, hugormene, fuglene og om sommeren kreatur og heste.

”De har en frihedsfølelse af, at det er menneskene, der er hegnet ind!”

Die Südspitze der Halbinsel Skallingen

Anne Marie Slaikjær, geboren 1984

Anne Marie Slaikjær hat oft ein Picknick dabei, wenn sie den südlichsten Teil von Skallingen besucht. Denn bis zur Spitze dieser unbewohnten Halbinsel sind es acht Kilometer.

Vom überdachten Rastplatz aus geht sie an der Außenkante bis zur Südspitze, um auf dem ganzen Weg den Strand zu genießen. Zurück nimmt sie den Feldweg über die Salzwiesen mit den Kreuzottern, vielen Vögeln und den im Sommer weidenden Rindern und Pferden.

„Hier scheinen die Tiere freien Lauf zu haben, sodass der Eindruck entsteht, dass es die Menschen sind, die eingezäunt sind!“

The southern tip of Skallingen

Anne Marie Slaikjær, born 1984

Anne Marie Slaikjær often brings a packed lunch with her when she heads off to the southernmost tip of Skallingen. This is because it’s an eight-kilometre hike to the tip of the uninhabited peninsula.

When she leaves the picnic shelter, she walks on the outer side because this is where she gets the best views of the sea. For her return journey, she takes the country lane with views of the salt marshes, adders, birds and, in summer, cattle and horses.

“They have a sense of freedom that makes me feel like it’s us humans who are fenced in!”

KLITTERNE VED REDNINGSSTATIONEN

STRANDVEJ, MANDØ

BY

Ivan Lauridsen, årgang 1946

Moderne ledere taler om at hoppe fra tue til tue, når de springer for livet fra den ene kortsigtede løsning til den næste. På Mandø kan man helt bogstaveligt hoppe fra tue til tue, og det har Ivan Lauridsen gjort med børn og børnebørn for at gøre dem fortrolige med de særlige vilkår i Vadehavet. Her er man ikke tørskoet ret længe, når det bliver højvande, og så må man søge hen til den næste forhøjning.

Ivan Lauridsen er vokset op på Mandø og bor i dag i Randers, men har sin campingvogn stående på øen, hvor hans favoritsted er de sydlige klitter tæt på redningsstationen.

”Kigger man mod vest, og det er mørkt, kan man se fyr på Sild og refleksioner fra vindmøllerne ved Horns Rev” forklarer naturelskeren, der hygger sig med strandskaderne og leger drage med oplynet jakke og vidtspredte arme, når det rigtig stormer.

For ham sluttes ringen, når han vender tilbage til Mandø, og der via smskæde bliver kaldt til strandrensning. Han er koordinator for øens velkomststed, Stalden, og har været meget aktiv i Mandøforeningen for at sikre, at stedets historie holdes levende. Indtil 1954 var skolens toilet en spand:

”Det var ok, hvis der lige havde været én og varmet brættet op.”

Die Dünen bei der Rettungsstation auf Mandø

Ivan Lauridsen, geboren 1946

Ivan Lauridsen ist auf der Insel Mandø aufgewachsen und wohnt heute in Randers, er hat aber noch seinen Wohnwagen auf der Insel stehen. Bei seinem Lieblingsplatz handelt es sich um die südlichen Dünen in der Nähe der Rettungsstation.

„Wenn man im Dunkeln in Richtung Westen blickt, sieht man den Leuchtturm auf Sylt und die Spiegelungen der Windkraftanlagen von Horns Rev“, beschreibt der Naturliebhaber, der gerne die Küstenvögel beobachtet und mit seiner Windjacke und weit ausgebreiteten Armen gerne die Kräfte des Windes spürt, wenn es so richtig stürmisch ist.

The dunes at the Mandø rescue station

Ivan Lauridsen, born 1946

Ivan Lauridsen grew up on Mandø and now lives in Randers, but still keeps a caravan on the island, where his favourite spot is the southern dunes close to the rescue station.

“When it’s dark and you look west, you can see the lighthouse on Sylt and the reflections from the wind turbines at Horns Rev,” explains the nature lover. He enjoys watching the shorebirds, and when it’s really stormy, zipping up his jacket and spreading his arms out like a kite.

FISKE-TRAGEDIEN I VADEHAVET

TEKST

Poul Holm

professor i miljøhistorie

Engang var Vadehavet et mylder af marint liv. Blandt meget andet kunne man fange rokker - og stør på helt op til 100 kilo. I dag er næsten alle fiskebestande borte, og i den forstand er Vadehavet en ørken. Men havet er stort, og for de fleste arter er der overlevere, der vil kunne vende tilbage. Hvis vi giver dem plads.

De indre danske farvande har det skidt – næsten alt liv er dødt i mange fjorde og vige. Men hvad med Vadehavet? Her drives stadig fiskeri på muslinger og rejer, og i de sidste år er østersbankerne ligefrem blevet en turistattraktion. Nationalparken har sort sol med millioner af trækfugle. Så Vadehavet har det vel godt?

Desværre nej. Stort set alle fiskebestande er forsvundet. Vi kan følge tilbagegangen gennem de sidste hundrede år og opdage, at det, der engang var et mylder af marint liv, i dag er som en ørken.

I 1920’erne og 30’erne var der et stort såkaldt indenskærsfiskeri i dybene mellem Rømø, Mandø, Fanø og Skallingen. Fangsterne bestod af slethvar, pighvar, pighaj og tunger. Og i april kunne man endnu være heldig at fange stør op til 100 kg i Lister Dyb syd for Rømø. I maj-juni kom der rokker. Det lyder måske utroligt, men det er veldokumenteret. Det største fiskeri blev drevet af Mads Sørensen, kaldet Mads Langli efter sin fødeø. Han havde tre både med besætning, ’Viking’, ’Havmanden’ og ’Havfruen’ på 8-10 tons. Vi kender hans fiskerimønster i detaljer. Hans højsæson var i det nordlige Vadehav i efterår til forår, mens stør og rokker blev taget, når

Vadehavet – her er det Grådyb og Langli Sand – tager sig flot ud set fra oven. Men under den idylliske overflade udspiller sig en tragedie. En fiske-tragedie. Foto: John Frikke

Das Wattenmeer – hier mit Grådyb und Langli Sand – sieht von oben wunderschön aus. Doch unter der idyllischen Oberfläche spielt sich eine Tragödie ab. Eine Fischtragödie.

The Wadden Sea - here Grådyb and Langli Sand - looks great from above. But beneath the idyllic surface, a tragedy is unfolding. A fishing tragedy.

han tog base i Højer. Ud for Sneum Å og i Ho Bugt havde han bundgarn, der gav sild og laks. I sensommeren dørgede hans joller makrel ud gennem Grådyb. Endelig drev han en del sæljagt.

OVER 100 TRAWLJOLLER I GRÅDYB

Mads Langli og hans folk var ikke de eneste, men nok de mest professionelle. Endnu i mellemkrigstiden blev fiskeriet indenskærs drevet af 50 fartøjer med en-tre mands besætning. Men tidligere havde der været mange flere. Toppunktet var nået i 1890’erne, hvor fiskeriinspektionen noterede flere end 100 trawljoller i Grådyb ud for Esbjerg. De fleste var arbejdsmænd, som drev fiskeriet om vinteren, hvor der var mangel på arbejde. De afsatte deres fisk til krejlere, som kørte omkring i Esbjergs gader i hestevogn. Deres bedste afsætning var af undermålsfisk, små isinger og rødspætter. De var forbudt, men fiskerne hævdede, at når tyske skibe kunne fiske de små fisk lige uden for territorialgrænsen, skulle de vel også have lov.

På bankerne ved Lister Dyb var der endnu omkring 1900 et betydeligt østersfiskeri. Det var de såkaldte europæiske østers, som var et kongeligt privilegium og allerede dengang omgærdet med beskyttelsesforanstaltninger. Ikke desto mindre svandt bankerne hastigt hen omkring 1920. På samme tid forsvandt også det store kullerfiskeri, som var grundlaget for fiskerlejer ved Hjerting og før da i Ho. Kulleren fandtes i store mængder lige uden for Grådyb ved Horns Rev. Men fra 1880 til 1920 gik fangsterne jævnt tilbage til endeligt ophør.

RUSER AFLØSTE HAMMER

Et andet fiskeri blev indført i slutningen af 1800-tallet af tilvandrende folk fra Ringkøbing Fjord. De medbragte store ruser, som

erstattede de traditionelle hammer, der havde været brugt i Vadehavet i århundreder. Hammerne var risflettede spærringer, som afsluttedes med en ramme af træ og en netpose eller kube. Ruserne fiskede på samme måde med en spærring, der drev fisken mod en opsamlingspose, men i modsætning til hammerne var de bundet af garn og dermed lettere at håndtere og rengøre og fiskede derfor langt bedre. Omkring 1890 stod ruserne så tæt ved Sneum Ås udløb, at det blev nødvendigt at håndhæve et fredningsbælte, og på samme måde gik rusefiskeriet frem i Ribe Å og Varde Å og i Ho Bugt. En følgesvend til ruserne var bundgarnet, som der blev gjort flere forsøg med. Ruserne var især til ål, mens bundgarn blev anvendt til sild, hornfisk, laks og ørred.

SÆRLIGE MILJØER VED SLUSERNE

Da der blev bygget sluser ved Kongeåen, Sneum Å og Ribe Å, voksede der helt specielle fiskerimiljøer frem i løbet af trediverne. Slusemestrene drev eget fiskeri på glasål, som blev eksporteret i flere hundrede kilo til Sverige hvert år. Vigtigere var det, at der snart var folk, som opførte deres egen helårsbolig bag sluserne og drev helårsfiskeri i »i æ haw og i æ å«. De blev navnkundige personer i vide kredse, fordi deres salg af ål blev drevet direkte fra hjemmet til private kunder ved siden af deres salg til eksportørerne. Dermed gav fiskehandelen lejlighed til at møde folk fra nær og fjern – og en enkelt drev en velbesøgt smugkro.

Mads ’Langli’ Sørensen fotograferet i 1963 med både af typen Hjerting-kaner. Foto: Knud Rasmussen/ Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Mads „Langli“ Sørensen, fotografiert im Jahr 1963 zusammen mit Booten vom Typ Hjerting-Kahn.

Mads ‘Langli’ Sørensen photographed in 1963 with boats of the Hjerting dory type.

Ved sluserne voksede der helt specielle fiskerimiljøer frem. Her er det hytterne ved Sneum Sluse anno 1967. Foto: Darum Sognearkiv Bei den Schleusen sind ganz besondere Fischereimilieus entstanden. Hier sind die Hütten bei der Sneum-Schleuse im Jahr 1967 zu sehen.

Special fishing communities emerged in the sluices. Here are the cabins at Sneum Sluice in 1967.

Robert Thinnesen med en rekordstor stør, taget i tungetrawl i Listerdyb i 1952. Støren vejede 130 kilo og blev solgt på fiskeauktionen til 16 kr. pr. kilo. Foto: Knud Rasmussen/Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Robert Thinnesen mit einem rekordverdächtigen Stör, der 1952 mit einem Schleppnetz in Liste Tief gefangen wurde. Dieser Stör wog ganze 130 Kilo und wurde bei der Fischauktion für 16 DKK pro Kilo verkauft.

Robert Thinnesen with a record-breaking sturgeon caught in a tongue trawl in Listerdyb in 1952. The sturgeon weighed 130 kilos and was sold at the fish auction for DKK 16 per kilo.

Dæksbåd E32 Bonide af Hjerting blev bygget i Esbjerg i 1884 til bakkefiskeri med kroge og langliner. Den tilhørende kane blev brugt som landgangsbåd. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet

Das Deckboot E32 Bonide von Hjerting wurde 1884 in Esbjerg für die Fischerei mit Haken und Langleinen gebaut. Der dazugehörige Kahn diente als Boot für den Landgang.

The deck boat E32 Bonide of Hjerting was built in Esbjerg in 1884 for tray fishing with hooks and longlines. The accompanying dory was used as a landing craft.

KRAFTIG TILBAGEGANG

Efter 1950 gik antallet af egentlige erhvervsfiskere imidlertid stærkt tilbage. Trawljollefiskeriet ophørte, og der kom ikke nogen tilgang til erhvervsfiskeriet ved sluserne. Hvad var der sket, og hvorfor kom denne tilbagegang? Årsagerne var flere.

Fiskeriet i Esbjerg var i fremgang og gav god beskæftigelse til alle, der ville den vej. De mange små joller og ruser egnede sig ikke til det nye standardiserede konsumsalg. En anden forklaring var forurening. Efter 1948 voksede fiskemelsindustrien frem og gav beskæftigelse og indtjening til mange, men den direkte udledning fra industrien skabte et giftigt havmiljø. I 1957 måtte man helt opgive at holde konsumfisken frisk i hyttefade.

Paradoksalt nok fik Indenskærsfiskernes Interesseforening i et forsøg på at opretholde deres eksistens udvirket en tilladelse fra Fiskeriministeriet til at lande undermålssild til sildeolieindustrien. Tilladelsen gjaldt i nogle år, men i 1956 nedlagde foreningen sig selv i erkendelse af fiskeriets tilbagegang.

FORURENING GAV DØDSSTØDET

Forureningen gav dødsstødet til fiskeriet i Grådyb, men tilbagegangen i hele Vadehavet peger på, at der var andre faktorer på spil. Overfiskeri var årsagen til nedgangen for den europæi-

FAKTA

ORDLISTE

Indenskærsfiskeri = kystnært fiskeri fra mindre både

Dørge = fiskeri med snøre med kunstagn fra en langsomt sejlende båd

Kuller = en torskefisk, som kan blive op mod en meter lang og veje 12-14 kilo

ske østers og for støren, og sandsynligvis også for kulleren. De tre bestande gik tilbage langs hele den hollandsk-tysk-danske kyst i et forløb fra syd mod nord over nogle årtier allerede før Første Verdenskrig.

Tab af habitater var en anden stor forandring. Mere end hundrede års trawlfiskeri har planeret vadehavsbunden for de rev, som var naturlige skjulesteder for dyrelivet. Foruden østers dannede børsteorme, sabellaria spinulosa, tidligere kilometerlange rev. De forsvandt fra Vadehavet i 1920’erne.

KYSTSIKRING MED

STORE KONSEKVENSER

Den største påvirkning af økosystemet var dog nok sikringen af kysten mod oversvømmelse. Igennem de sidste hundrede år er inddigningen rykket fem kilometer ud i Vadehavet langs hele kysten. Ikke blot medførte digerne tab af opvækstområder for fisken, men den hårde digemur ændrede strømforholdene og dermed vandets kvalitet, der blev mudret og uigennemsigtigt.

Historien er grum – og vidner om en usynlig katastrofe for livet under overfladen. Vadehavet bugner af muslinger og orme, men rovfiskene er udryddet. Vi mennesker er sikre bag digerne, og vi glæder os over udsigten over flader og fugle. Men under vandet er der stille, mens trawlene pløjer bunden for muslinger og rejer.

VI KAN GENSKABE

FISKELIVET I VADEHAVET

Hvad nytter denne viden om, hvor rigt havet har været, og hvad vi har tabt? Viden om elendigheden er faktisk også vejen til en forestilling om, hvad der kan komme tilbage. Havet er stort, og ude i Nordsøen er der skjulesteder. For de fleste arter er der overlevere, der vil vende tilbage, hvis vi giver dem plads.

Børsteorme, sabellaria spinulosa, dannede tidligere kilometerlange rev som dette i Vadehavet. De forsvandt i 1920’erne. Foto: © OCEANA Pümpwürmer (Sabellaria spinulosa) bildeten früher kilometerlange Riffe wie dieses im Wattenmeer. Im Laufe der 1920er-Jahre sind sie verschwunden.

Ross worms, sabellaria spinulosa, used to form kilometre-long reefs like this one in the Wadden Sea. They disappeared in the 1920s.

I slutningen af 1800-tallet blev ruseriskeri introduceret i Vadehavet. Ruserne blev sat ved ebbe. Foto: Fiskeri og Søfartsmuseet Ende des 19. Jahrhunderts wurde die Reusenfischerei im Wattenmeer eingeführt. Die Reusen wurden bei Ebbe platziert. At the end of the 19th century, fyke net fishing was introduced in the Wadden Sea. Fyke nets were set at low tide.

Fiskekutterne ligger tæt i Fiskerihavnen i Esbjerg omkring 1970. Havnen var på det tidspunkt Danmarks største fiskerihavn med cirka 600 kuttere, som beskæftigede flere end 2000 fiskere.

Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv Die Fischerboote liegen um das Jahr 1970 herum im Fischereihafen in Esbjerg noch eng beieinander. Zu jener Zeit war der Hafen mit rund 600 Kuttern und mehr als 2000 Fischern der größte Fischereihafen Dänemarks.

The fishing boats are by the fishing port in Esbjerg circa 1970. At the time, this was Denmark’s largest fishing port with around 600 cutters employing more than 2000 fishermen.

Die Fischtragödie im Wattenmeer

Die innerdänischen Gewässer sind in einem schlechten Zustand – in vielen Fjorden und Buchten ist nahezu alles Leben verschwunden. Aber was ist mit dem Wattenmeer? Die Muschel- und Krabbenfischerei wird hier nach wie vor ertragreich betrieben, und in den letzten Jahren sind die Austernbänke sogar zu einer Touristenattraktion geworden. Dem Wattenmeer geht es doch also gut – oder etwa nicht?

Leider nein. Nahezu alle Fischbestände sind verschwunden. Wir können diesen Rückgang über die letzten hundert Jahre nachverfolgen und festhalten, dass das, was einst von einer Myriade von Meereslebewesen bevölkert war, heute eine Wüste ist.

In den 1920er- und 1930er-Jahren wurde in den Tiefen zwischen Rømø, Mandø, Fanø und Skallingen sehr viel Fischfang betrieben. Diese Fänge bestanden aus Glattbutt, Steinbutt, Dornhai und Seezunge. Und im April konnte man zu jener Zeit im Lister Tief südlich von Rømø mit etwas Glück auch bis zu 100 kg schwere Störe fangen. Von Mai bis Juni kamen die Rochen.

Nach 1950 ging die Zahl der tatsächlichen Berufsfischer stark zurück. Die kleinen Jollen und Reusen eigneten sich nicht mehr für die moderne Art der Fischerei. Verschmutzungen und Überfischung haben zu einem Rückgang vieler Arten geführt. Hinzu kommt der Verlust von zahlreichen Lebensräumen. Schleppnetzfischerei hat die Riffe am Boden des Wattenmeeres entfernt, die natürliche Verstecke für die Tierwelt dargestellt hatten.

Die größte Auswirkung auf das hiesige Ökosystem hatten jedoch die Schutzmaßnahmen an der Küste gegen Überschwemmungen. In den vergangenen 100 Jahren ist der Deich entlang der gesamten Küste fünf Kilometer weit ins Wattenmeer vorgerückt. Dadurch gingen Laichgebiete für Fische verloren, zudem veränderte die harte Deichmauer die Strömungsverhältnisse und damit die Qualität des Wassers, das schlammig und trüb geworden ist.

Dies alles zeugt von einer unsichtbaren Katastrophe für das Leben unter der Wasseroberfläche. Im Wattenmeer wimmelt es von Muscheln und Würmern, die Raubfische aber, die sind ausgestorben.

Das Wissen um diese Misere ist auch gleichzeitig auch die Voraussetzung dafür, sich vorzustellen zu können, was zurückkehren könnte. Draußen in der Nordsee gibt es noch Verstecke, und bei den meisten Arten gibt es Überlebende, die zurückkehren können. – Sofern wir ihnen die Möglichkeit dazu bieten.

The fishing tragedy in the Wadden Sea

The inner Danish waters are struggling - almost all life has died in many of the fjords and inlets. But what about the Wadden Sea? Mussel and prawn fishing are still practised here, and in recent years the oyster beds have even become a tourist attraction. So, the Wadden Sea must be doing okay, right?

Wrong. Virtually all the fish stocks have disappeared. If we follow the decline over the past hundred years, we can see that the area that once thrived with a myriad of marine life has become a desert.

In the 1920s and 30s, fishing was widespread in the depths between Rømø, Mandø, Fanø and Skallingen, where the catches consisted of brill, turbot, dogfish and sole. And even in April, you might get lucky in Lister Dyb south of Rømø and catch a sturgeon weighing up to 100 kg. The stingrays arrived in May-June.

After 1950, the number of actual commercial fishermen plummeted. The many small dinghies and traps were not suitable for the new era of fishing. Pollution and overfishing have led to the decline of many species, and to a loss of habitats. More than a century of trawling has levelled the Wadden Sea bed, eliminating the reefs that served as natural hiding places for wildlife.

However, the biggest impact on the ecosystem has probably been the coastal protection installed to prevent flooding. Over the last 100 years, the dyke has moved five kilometres out into the Wadden Sea along the entire coast. This has resulted in the loss of nursery areas for fish, and the hard dyke wall has changed the current conditions and thus the quality of the water, which has become muddy and opaque.

The story testifies to an invisible catastrophe for life beneath the surface. The Wadden Sea is teeming with mussels and worms, but predatory fish are extinct.

However, this knowledge of misery also allows us to imagine what might return to the water. The North Sea is full of hiding places, and there are survivors from most species that will return, if we give them the space to.

E-DNA AFSLØREDE ’EN UNDERLIG FISK’ I NATIONALPARKEN

TEKST

Jens L. Hansen

Nationalpark Vadehavet

Mange vil kende udtrykket ’en underlig fisk’ om en sær person, der er svær at blive klog på. Men de færreste kender til dyndsmerlingen, som i ordets bogstaveligste forstand er en underlig fisk.

Dyndsmerlingen er en stribet, åleagtig fisk på 15-30 cm, og den regnes som den mest sjældne af de cirka 55 arter af ferskvandsfisk, vi har i Danmark. Man antog faktisk, at dyndsmerlingen helt var forsvundet fra den danske natur, indtil et eksemplar i 2012 meget sensationelt blev fanget i en ruse i Sølsted Mose nord for Tønder. Her har et stort naturprojekt siden været medvirkende til at skabe så gode forhold for fisken, at den har haft fremgang og har etableret sig med en levedygtig bestand.

Vand fra grøfterne i Sølsted Mose ender via Sejersbæk i Vidåen, men det kom alli-

gevel som en kæmpe overraskelse, da Miljøstyrelsen i august 2023 fik positive udslag på miljø-DNA i nogle vandprøver fra Magisterkogen, som er en del af Vidå-systemet og indgår i Nationalpark Vadehavet. Efterfølgende satte man ruser ud – og havde et par uger senere fanget syv dyndsmerlinger.

De syv dyndsmerlinger målte mellem 4,5 og 19,5 cm, og fundet af de mindre fisk indikerer, at der også i Magisterkogen er en ynglende bestand. Det er selvsagt afgørende for artens overlevelse.

Tilbage til det med ’en underlig fisk’: Dyndsmerlingen lever i lavvandede søer, grøfter og kanaler med blød bund (mudder, dynd) og kun svag eller ingen strøm. Her, hvor der til tider kan være nærmest ingen ilt i vandet, overlever den ved at sluge luft og absorbere ilten i tarmkanalen.

e-DNA enthüllt einen seltsamen Fisch

Der Europäische Schlammpeitzger gilt als die seltenste der etwa 55 in Dänemark vorkommenden Arten von Süßwasserfischen. Eigentlich dachte man, er sei völlig aus der dänischen Natur verschwunden, bis 2012 sensationell ein Exemplar in einem Moor nördlich von Tønder gefangen wurde.

Im August 2023 wurde entdeckt, dass Der Schlammpeitzger auch im Vidå-System im Nationalpark Wattenmeer lebt. Die dänische Umweltschutzbehörde fand in einigen Wasserproben e-DNA des Schlammpeitzgers und fing daraufhin sieben Fische.

e-DNA (enviromental DNA) ist Rest-DNA, die in der Umwelt außerhalb eines Organismus gefunden wird. In diesem Zusammenhang im Wasser. Das Wasser wird gefiltert und die DNA wird im Filter zurückgehalten. In einem Labor wird die DNA extrahiert und analysiert.

Dyndsmerlingen tåler lavt iltindhold i perioder: I stedet for gennem gællerne optager den ilt via hud og tarm, samt ved at sluge luft direkte fra vandoverfladen. Når fisken fanges, slippes luften ofte ud gennem gattet med en svag pibende lyd. Derfor har dyndsmerlingen i Sønderjylland fået tilnavnet ’pif-ol’ (piv-ål). Foto: Michael Deacon

Der Europäische Schlammpeitzger kann über einen längeren Zeitraum einen niedrigen Sauerstoffgehalt tolerieren: Statt über die Kiemen nimmt er den Sauerstoff über die Haut und den Darm sowie durch das Schlucken von Luft direkt von der Wasseroberfläche auf.

The weatherfish tolerates low oxygen levels for periods of time: instead of through the gills, it absorbs oxygen via the skin and intestines, as well as by swallowing air directly from the surface of the water.

FAKTA

e-DNA (enviromental DNA) er rester af DNA som findes i omgivelserne uden for en organisme. I denne sammenhæng i vandet. Vandet bliver filtreret, og der tilbageholdes DNA i filteret. På et laboratorie bliver DNA’et ekstraheret og analyseret.

e-DNA revealed a strange fish

The weatherfish is considered the rarest of the approximately 55 species of freshwater fish found in Denmark. In fact, it was thought to have disappeared completely from Danish nature until a specimen was sensationally caught in a marsh north of Tønder in 2012.

In August 2023, it was discovered that the weatherfish also lives in the Vidå system in the Wadden Sea National Park. The Danish Environmental Protection Agency found e-DNA from weatherfish in some water samples and subsequently captured seven dune fish.

e-DNA (enviromental DNA) is residual DNA found in the environment outside an organism. In this context, in the water. The water is filtered and DNA is retained in the filter. In a laboratory, the DNA is extracted and analysed.

VADEHAVETS DANNELSE:

8000 ÅR OG STADIG UNG

TEKST

Fie Krøyer Dahl, Geoviden

Vadehavet blev dannet efter den seneste istid – i den holocæne epoke – og er derfor, set med geologiske briller, et område, der er opstået for ret så nylig. Det er historien om sediment, bølger og planter tilsat et af Jordens mest kraftfulde fænomener, nemlig tidevand. Og så en hel masse dyreekskrementer. Her får du beretningen om Vadehavets tilblivelse.

8000 Jahre alt und immer noch jung

Das Wattenmeer ist erst nach der letzten Eiszeit entstanden, geologisch gesehen handelt es sich daher um ein noch junges Gebiet. Hinter dem Wattenmeer verbirgt sich eine Geschichte von Sedimenten, Wellen und Pflanzen, geprägt von einem der mächtigsten Phänomene der Erde: den Gezeiten. – Und zudem einer ganzen Menge Tierexkremente.

8,000 years old and still young

The Wadden Sea was formed after the last Ice Age and is geologically a young area. It’s a story of sediment, waves and plants infused with one of Earth’s most powerful phenomena: tides. And a whole lot of animal faeces.

1. ISTID I DANMARK

I dele af den seneste istid, Weichsel, var Danmark på en måde delt i to. Den ene del af landet lå under en tyk kappe af is, (den blå skravering), og den anden del var isfri. Randen af isen (den blå linje) gik ned gennem Jylland.

1. DIE EISZEIT IN DÄNEMARK

Während eines Teils der letzten Eiszeit war Dänemark in zwei Teile geteilt. Ein Teil des Landes lag unter einer dicken Eisdecke (blaue Schattierung), der andere Teil war eisfrei.

1. ICE AGE IN DENMARK

During parts of the last Ice Age, Denmark was split in two. One part of the country lay under a thick ice cap (blue shading) and the other part was ice-free.

OVERBLIK:

ET UNGT OMRÅDE

EIN NOCH JUNGES GEBIET A YOUNG AREA

Rømø og Fanø blev dannet for ca. 70008000 år siden // Rømø und Fanø sind vor etwa 7000 bis 8000 Jahren entstanden // Rømø and Fanø were formed approximately 7,000-8,000 years ago.

Tidevandslagunerne blev dannet umiddelbart efter øerne. De ældste sedimenter fra lagune/ vade er 7000 år gamle // Die Tidelagunen bildeten sich unmittelbar nach der Entstehung der Inseln // The tidal lagoons were formed immediately after the islands.

Det ældste marsk kender man ikke alderen på, men den er sandsynligvis dannet senere end barriereøer og laguner, formentlig for 5000 år siden // Das älteste Marschland ist wahrscheinlich vor 5000 Jahren entstanden // The oldest marsh was probably formed 5,000 years ago.

Halvøen Skallingen blev dannet på bare nogle årtier efter en stor stormflod i 1634 // Skallingen entstand innerhalb weniger Jahrzehnte nach einer großen Sturmflut im Jahr 1634 // Skallingen was formed in a couple of decades following a major storm surge in 1634.

2. EN SMELTENDE KÆMPEISTERNING

For omkring 11.700 år siden sluttede den seneste istid. Inden da var iskappen begyndt at smelte på grund af stigende temperaturer og blev drænet af store smeltevandsfloder. De store floder flød på samme måde, som vandet løber fra en islandsk gletsjer på billedet her (og flød i den retning, som de orange pile på figuren til venstre). På vejen aflejrede smeltevandet en hel masse sediment i form af sand, sten og grus. Foto: Johannes Krüger

2. EIN SCHMELZENDER RIESENEISWÜRFEL

Vor etwa 11.700 Jahren endete die Eiszeit. Die großen Schmelzwasserflüsse flossen in jene Richtung, die durch die orangefarbenen Pfeile angezeigt wird. Durch das fließende Schmelzwasser wurde eine Menge Sediment in Form von Sand, Steinen und Kies abgelagert.

2. A GIANT MELTING ICE CUBE

The Ice Age ended around 11,700 years ago. The great meltwater rivers flowed in the direction shown by the orange arrows and left large deposits of sediment in their wake in the form of sand, stones and gravel.

3. HAVET STEG HURTIGT

Smeltende iskapper fik verdenshavene til at stige. Det gik hurtigt, og på bare nogle tusinde år steg vandet 10 til 20 meter. Havet rykkede dermed tættere og tættere på den kystlinje, vi i dag kender som Jyllands vestkyst, hvor Vadehavet udgør den sydligste del.

3. DER MEERESSPIEGEL STIEG SCHNELL AN Innerhalb weniger Tausend Jahre stieg der Meeresspiegel um 10 bis 20 Meter an. Das Meer rückte folglich näher an die heutige Küstenlinie heran, wo das Wattenmeer den südlichsten Teil bildet.

3. THE SEA ROSE QUICKLY

The ice melted quickly and in just a few thousand years the water rose 10-20 metres. The sea shifted closer to today’s coastline, with the Wadden Sea forming the southernmost part.

4. SÅDAN BLEV BARRIEREØERNE

(GROFT SAGT) DANNET

DIE ENTSTEHUNG DER BARRIEREINSELN // HOW THE BARRIER ISLANDS WERE FORMED

A Landskabet, som smeltevandsfloderne efterlod sig, var jævnt, fladt og sletteagtigt. Med tiden bragte bølger og strøm fra det stigende hav noget af det sand, som tidligere var blevet transporteret med af de store smeltevandsfloder, tilbage mod kysten // A Die Schmelzwasserflüsse hinterließen eine flache und ebene Landschaft. Im Laufe der Zeit transportierten Wellen und Strömungen Sand aus dem Meer zurück an die Küste // A The meltwater rivers left a flat and plains-like landscape. Over time, waves and currents brought sand from the sea back towards the coast.

B Sandet aflejrede sig på forhøjninger på den skrånende havbund, og sandbankerne voksede både i højde og bredde og blev langsomt større og større // B Sand wurde am Meeresboden abgelagert. Die Sandbänke wurden langsam größer // B The sand was deposited on the seabed. The sandbanks slowly grew taller.

C På et tidspunkt blev sandbankerne så høje, at de stak op over vandet og kun en gang imellem blev oversvømmet // C Die Sandbänke wuchsen derart hoch, dass sie über die Wasseroberfläche hochragten und nur gelegentlich überflutet wurden // C The sandbanks grew so tall that they rose above the water and only occasionally flooded.

D På de tørlagte sandbanker indvandrede såkaldte pionerplanter (som hedder sådan, fordi de er særligt hårdføre og derfor er de første, som kommer frem på udsatte steder). Det var blandt andet græsarter som marehalm og hjelme // D Auf den trockenen Sandbänken siedelten sich sogenannte Pionierpflanzen an // D Socalled pioneer plants migrated to the dry sandbanks.

E Planterne kunne fange fygende sand mellem stænglerne og holde på det. Det betød, at sandbankerne, som kunne minde om de højsander, vi kan se i Vadehavet i dag, voksede endnu mere både i højde og bredde // E In diesen Pflanzen sammelte sich der Flugsand und blieb hängen. Die Sandbänke wuchsen weiter an // E The plants were able to capture flying sand and retain it. The sandbanks continued to grow.

F Sandbankerne med deres bevoksning blev – groft sagt – grundlaget for de første klitter, som bredte sig og på længere sigt blev til vadehavsøerne Rømø, Mandø og Fanø og halvøen Skallingen // F Die Sandbänke bildeten die Grundlage für die ersten Dünen, aus denen die Wattenmeerinseln und die Halbinsel Skallingen entstanden // F The sandbanks formed the foundation of the first dunes, which turned into the Wadden Sea islands and the Skallingen peninsula.

I marsken transporteres vandet rundt gennem vidt forgrenede vandveje, der kaldes loer. Foto: Mikkel Fruergaard // In der Marsch wird das Wasser durch weitverzweigte Wasserläufe transportiert, die auf Dänisch auch als „loer“ bezeichnet werden // In the marsh, water is transported through widely branching waterways called creeks.

5. OMSKIFTELIGE FLADER

I området mellem barriereøerne og fastlandet opstod tidevandslagunerne. Det var store flader (kaldet vader) af en blanding af sand, silt og ler, der med højog lavvande skiftevis blev oversvømmet og blotlagt. Sådan fungerer tidevandslagunerne stadig i dag.

Foto: John Frikke

5. WECHSELHAFTE FLÄCHEN

In dem Gebiet hinter den Barriereinseln bildeten sich Tidelagunen. Die großen Flächen (Watt genannt) bestehen aus einer Mischung aus Sand, Schluff und Ton, die bei Ebbe und Flut abwechselnd überflutet und freigelegt werden.

5. CHANGEABLE SURFACES

Tidal lagoons formed in the area behind the barrier islands. The large surfaces (called mudflats or tidal flats) are a mixture of sand, silt and clay that are alternately flooded and exposed during high and low tides.

6. MØG FRA SMÅDYR STYRKEDE VADEN

I tidevandslagunens bund levede – og lever – masser af bunddyr, blandt andet muslinger og snegle, som finder føde ved at filtrere vand og fine partikler af ler, sand og silt. Resterne fra måltidet kommer ud som ekskrementer i form af grovere partikler, og den forvandling er til gavn for området, fordi grove partikler er sværere for bølger og strøm at flytte rundt på. På den måde er smådyrene med til at gøre vaden mere modstandsdygtig over for havets nedbrydning.

6. KLEINTIERKOT STÄRKT DAS WATT

Das Watt beherbergt eine Vielzahl von benthischen Lebewesen, darunter Muscheln und Schnecken, die Wasser und feine Partikel filtern. Die Reste der Mahlzeit werden in Form von gröberen Partikeln ausgeschieden, die für dieses Gebiet von Vorteil sind, da sie von den Wellen und Strömungen weniger leicht bewegt werden können.

6. SMALL ANIMAL DROPPINGS STRENGTHEN THE MUDFLATS

The mudflats are home to a variety of benthic animals, including mussels and snails, which filter water and fine particles. The leftovers from the meal come out in the form of coarser particles that benefit the area because they are harder for waves and currents to move around.

Dyndsneglen lever oven på vaden og måler kun nogle få millimeter. På en kvadratmeter kan der være op mod 120.000 snegle // Die Wattschnecke ist nur wenige Millimeter groß. Auf einem Quadratmeter Wattfläche können bis zu 120.000 Schnecken leben // The mud snail only measures a few millimetres. One square metre of mudflat can contain up to 120,000 snails.

7. TVÆRSNIT AF GEOLOGIEN VED VADEHAVET I DAG

7. QUERSCHNITT DURCH DIE HEUTIGE GEOLOGIE DES WATTENMEERES

7. CROSS-SECTION OF THE GEOLOGY OF THE WADDEN SEA TODAY

BARRIEREØERNES OPBYGNING

DER AUFBAU DER BARRIEREINSELN // STRUCTURE OF THE BARRIER ISLANDS

Barriereøerne er bygget op af skiftende lag af marint sand, klitsand og mudder. Sandet er aflejret på stranden og på strandplanet (den lavvandede strækning langs kystlinjen) mens mudderet er aflejret inde i lagunen, bag barriereøen. Opbygningen af barriereøerne er altså sket ved, at sandet har bygget opad og indad mod land, og så har tidevandslagunen i en periode bredt sig og har lagt sig oven på sandet, som så igen har lagt sig over på lagunens mudder // Die Barriereinseln bestehen aus abwechselnden Schichten von Meeressand, Dünensand und Schlamm. Dieser Sand wird am Strand und entlang der Küstenlinie abgelagert, während der Schlamm hinter den Barriereinseln abgelagert wird. Die Barriereinseln entstanden dadurch, dass sich der Sand nach oben und zum Land hin auftürmte. Daraufhin wurden die Tidelagunen für eine Zeit immer größer und lagerten sich auf den Sandflächen ab, dieser Sand setzte sich danach wiederum auf dem Schlamm der Lagune ab // The barrier islands are made up of alternating layers of marine sand, dune sand and mud. The sand is deposited on the beach and along the coastline, while the mud is deposited behind the barrier island. The barrier islands were formed by the sand building upwards and inwards towards the land, and then the tidal lagoon expanded for a period of time and settled on top of the sand, which in turn settled on top of the lagoon mud.

SAND SAND // SAND

BARRIEREØ

BARRIEREINSEL // BARRIER ISLAND

TIDEVANDSDYB

TIDESTROM // TIDAL INLETS

Tidevandet har gravet store render – såkaldte tidevandsdyb, hvor de store mængder vand har kunnet løbe ind og ud af området // Durch die Gezeiten werden große Rinnen gegraben, durch welche die großen Wassermengen in das Gebiet hinein- und hinausfließen können // The tides have dug large channels for the vast amounts of water to flow in and out of the area.

LAGUNESEDIMENT

LAGUNENSEDIMENT // LAGOON SEDIMENT

Det meste liv i Vadehavet findes nede i vaden, som f.eks. muslingerne her i afstøbningen, man kan se på Vadehavscentret ved Ribe. Det kræver dog, at der er den rette blanding mellem sandbund og ler, det såkaldte slik. Den største mængde dyr lever på steder, hvor slik udgør op til en femtedel af bunden. Foto: Wikimedia // Das meiste Leben im Wattenmeer ist in den Wattflächen zu finden, zum Beispiel in Form von Muscheln. Dieser wichtige Lebensraum erfordert die richtige Mischung aus Sand- und Tonboden, den sogenannten Schlick // Most life in the Wadden Sea is found down in the mudflats, such as mussels. This important habitat requires the right mud mix of sandy soil and clay.

Slik er et finkornet sediment med højt indhold af vand- og iltbindende organisk materiale, overvejende ekskrementer fra vadens bløddyr, som gør slikken blød, sort og ildelugtende. Foto: Henrik Granat // Bei Schlick handelt es sich um ein feinkörniges Sediment mit einem hohen Gehalt an organischen Stoffen, die diesen weich, schwarz und übel riechend machen // The mud here is a fine-grained sediment with a high organic matter content that makes it soft, black and smelly.

TIDEVANDSLAGUNE

TIDELAGUNE // TIDAL LAGOONS

Lagunen mellem fastland og barriereøer består af en blanding af sand og ler // Die Lagune zwischen dem Festland und den Barriereinseln besteht aus einer Mischung aus Sand und Ton // The lagoon between the mainland and barrier islands consists of a mixture of sand and clay.

Jyllands vestkyst ud mod Vadehavet // Die Westküste von Jütland in Richtung Wattenmeer // The west coast of Jutland towards the Wadden Sea

TØRV

TORF // PEAT

MARSK MARSCH // MARSH

8. MARSKEN VOKSEDE

Med barriereøer og tidevandslaguner på plads var der skabt gode betingelser for den naturtype, der hedder marsk. Den blev dannet på begge sider af tidevandslagunerne, det vil sige på fastlandskysten og barriereøernes østvendte kyster. Marsken

9. MENNESKET BYGGER DIGER

På et tidspunkt i Vadehavets historie var det ikke længere kun naturens kræfter, der definerede områdets udvikling. Med kilometervis af diger og såkaldte slikgårde på fastlandskysten begyndte vi mennesker at tæmme havet for at beskytte større og mindre byer, som lå i områder, der var i risiko for oversvømmelser, f.eks. ved stormflod (markeret med grønt på kortet til højre). Digerne blev også bygget for at inddæmme marsken, så den også undgik at blive oversvømmet under

opstod netop der på grund af tidevandslagunens rolige forhold og tidevandet, der en gang imellem overskyllede marsken og tilførte den nyt sediment.

I overgangen mellem vadeflade og fastland, der hvor vadefladen var højest, begyndte der at vokse planter frem, som var gode til at leve i det salte miljø. Hver gang områderne blev oversvømmet, opfangede planterne sedimentpartikler og holdt på dem, og det fik marsken til gradvist at vokse. Det gør den til dels stadig, men noget (eller nogen) har ændret naturens gang.

8. DIE MARSCH WUCHS

Barriereinseln und Tidelagunen schufen ideale Bedingungen für den Lebensraum Marschland. Sie entstand sowohl an der

Festlandsküste als auch an den nach Osten gerichteten Küsten der Barriereinseln. Im Übergangsgebiet zwischen dem Watt und dem Festland begannen Pflanzen zu wachsen, die in dieser salzigen Umgebung gedeihen konnten. Diese Pflanzen fingen wiederum Sedimentpartikel auf und sorgten auf diese Weise dafür, dass die Marsch wachsen konnte.

8.

THE MARSH GREW

Barrier islands and tidal lagoons created favourable conditions for the marsh habitat. The marsh formed both on the mainland coast and on the east-facing coasts of the barrier islands.

In the transition between the mudflats and the mainland, plants that thrive in a salty environment began to grow. The plants captured sediment particles, which caused the marsh to grow.

stormfloder og dermed blev egnet til landbrug og græssende dyr.

Den menneskelige indgriben har imidlertid betydet, at de sedimentologiske processer i marsken inde bag digerne er standset, og konsekvensen er, at den del ikke længere vokser i højden.

9. DER MENSCH BAUT DEICHE

Mit kilometerlangen Deichen begannen die Menschen, das Meer zu zähmen, um überschwemmungsgefährdete Gebiete zu schützen, z. B. bei Sturmfluten (grün markiert). Diese Deiche wurden aber auch deshalb gebaut,

um die Marsch einzudämmen und sie für die Landwirtschaft und als Weideland nutzbar zu machen.

Die Eingriffe des Menschen haben jedoch dazu geführt, dass die Marsch nicht mehr in die Höhe wächst.

9. HUMANS BUILD DYKES

By building kilometres of dykes, humans began to tame the sea to protect areas at risk of flooding, such as storm surges (marked in green). The dykes were also built to contain the marshland, making it suitable for farming and grazing animals.

However, human intervention has put a stop to the marsh growing in height.

KORT OVER DIGER

I VADEHAVSOMRÅDET

KARTENÜBERSICHT ÜBER DIE

DEICHE IM WATTENMEERGEBIET //

MAP OF DYKES IN THE WADDEN SEA AREA

Oksby Dige

VARDE

Varde Dige

Ho Dige

SKALLINGEN

Den danske del af Vadehavskysten har i dag diger på en meget stor del af strækningen fra Ho i nord til Højer ved den dansk-tyske grænse i syd // Die Wattenmeerküste ist von Ho im Norden bis zur dänisch-deutschen Grenze nahezu durchgängig eingedeicht // The Wadden Sea coast has dykes along most of the stretch from Ho in the north to the Danish-German border.

De første diger blev gravet i Tøndermarsken allerede i middelalderen, men de fleste af de nuværende danske diger er opført inden for de seneste 150 år. Foto: Mit Vadehav // Die meisten der heutigen dänischen Deiche wurden in den letzten 150 Jahren gebaut // Most of the current Danish dykes were built within the last 150 years.

TVÆRSNIT AF DIGE QUERSCHNITT EINES DEICHES // CROSS-SECTION OF A DYKE

Et dige er en jordvold, der bruges til kystsikring for at beskytte lave områder mod oversvømmelser. Det er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs. Diger opbygges af finkornede jordmaterialer, som er gode til at forhindre, at vandet trænger igennem. De moderne diger bliver bygget bredt med en flad hældning ud mod havet, så det langsomt tager energien ud af stormflodens bølger. Samtidig betyder den brede bund, at diget er mere modstandsdygtigt, når vandet står op og trykker mod diget. // Bei einem Deich handelt es sich um einen Erdwall, der niedrig gelegene Gebiete vor Überschwemmungen schützen soll.

Er besteht aus einem Sandkern, der mit Klei/Ton bedeckt und mit Gras bepflanzt ist. Moderne Deiche werden breit gebaut und weisen ein flaches Gefälle zum Meer hin auf, damit den Wellen die Energie langsam entzogen wird und die Deiche so widerstandsfähiger sind, wenn das Wasser gegen sie drückt. // A dyke is an earth bank used to protect low-lying areas from flooding. It is built with a sand core, overlaid with clay and planted with grass. Modern dykes are built wide with a flat slope towards the sea, so that they slowly take the power out of the waves and are more resistant when the water presses against them.

Noter:

Hjerting Nord skræntfodsbeskyttelse

Sædding skræntfodsbeskyttelse

ESBJERG

Nordby Dige

Novrup Dige

FANØ

Sønderho Dige

Mandø Havdige

Mandø Bydige

Dige

Oversvømmelsestruet område (digekog)

Darum-Tjæreborg Dige

Ribe Dige

SYLT

Juvre Dige

RØMØ

Kirkeby Dige

Havneby Dige

Rejsby Dige

Hjerting Syd dige Snurom Dige

Fremskudt Dige

Ballum Dige

Ballum-Koldby Dige

Emmerlev Dige

Højer Dige

KLÆGLAG

KLEILAGE // CLAY LAYER

DIGEKERNE (SAND)

DEICHKERN (SAND) // DYKE CORE (SAND)

Tønder Marsken

GRÆS GRAS // GRASS

MANDØ

TEKST

Fie Krøyer Dahl, Geoviden

Ø-PERLER, MUDDERVADER OG NORDISK MANGROVE

Som perler på en snor ligger Vadehavets BARRIEREØER som et værn skabt af sand mod det vilde Vesterhav. Det giver ly og ro til livet på vaderne af sand og mudder i TIDEVANDS LAGUNERNE bagved – og for MARSKEN langs fastlandskysten og på indersiden af øer ne. På de følgende sider ser vi nærmere på Vadehavets landskab.

Inselperlen, Wattflächen und die nordischen Mangroven

Wie auf einer Perlenschnur aufgereiht, sind die Barriereinseln wie ein Schutzwall aus Sand gegen die wilde Nordsee. Sie bieten Schutz und Ruhe für das Leben auf den Sand- und Schlickwatten in den dahinter liegenden Gezeitenlagunen - und für die Marschen entlang der Festlandsküste und im Inneren der Inseln. Wir werfen einen genaueren Blick auf die Wattenmeerlandschaft.

I sland gems, mudflats and Nordic mangroves

Like pearls on a string, the barrier islands of the Wadden Sea are like a defence made of sand against the wild North Sea. It provides shelter and tranquillity for life on the wads of sand and mud in the tidal lagoons behind - and for the marshes along the mainland coast and on the inside of the islands. We take a closer look at the Wadden Sea landscape.

FÅ OVERBLIK OVER GEOGRAFIEN // GEOGRAFISCHE ÜBERSICHT // A BIRD’S EYE VIEW OF THE GEOGRAPHY Kortet her til venstre er inddelt i de tre typer af landskab, som er kendetegnende for vadehavsområdet. På tværsnittet herunder kan du se, hvad farvekoderne betyder, og på de følgende sider kan du læse om hvert område // Die Übersichtskarte zeigt die drei Landschaftstypen, die für das Wattenmeergebiet charakteristisch sind // The map is split into the three types of landscape that dominate the Wadden Sea area.

BARRIEREØER

VADEHAVETS Ø-PERLER

ET EFFEKTIVT VÆRN

Hele vejen langs Vadehavet, det vil sige fra Holland til Danmark, ligger ø efter ø ud for fastlandets kyst. De danner en effektiv barriere mod det åbne hav og kaldes derfor barriereøer. I den danske del af Vadehavet ligger (fra syd mod nord) Rømø, Mandø og Fanø. Længst mod nord er Skallingen, som betegnes som en halvø, fordi størstedelen af den er omgivet af vand.

Barriereøer opstår i områder med tidevand og masser af sediment, hvor strand og havbund kun har en svag hældning væk fra kysten – det vil sige, at man skal langt ud, før vandet bliver dybt. En barriereø er altid dannet af marint sand, som er en af de almindeligste jordarter i Danmark.

ØERNE

KAN FLYTTE SIG

Det er store naturkræfter, som styrer de dynamiske processer i Vadehavet, hvor blandt andet vind, bølger, tidevand og strømforhold inden for kort tid kan flytte rundt på brikkerne. Siden barriereøerne blev dannet, har de været underlagt disse kræfter, og derfor er deres areal igennem tiden skiftevis skrumpet og vokset. Det afhænger blandt andet af, hvor meget sediment de modtager

SAND, SAND OG ATTER SAND

Vadehavet er lig med sand, og vadehavsøerne er kendetegnet ved – og verdensberømte for – deres brede, vestvendte strande. Tager man en tur til for eksempel Rømø, kan man gå en god lang tur på tre kilometer strandsand, før man når frem og kan dyppe tæerne i vandkanten. Man kan faktisk også bare tage bilen, for på flere af strandene på både Rømø og Fanø må man gerne køre!

SAND, SAND UND NOCHMALS SAND

Im Wattenmeer dreht sich alles um Sand, und die Wattenmeerinseln zeichnen sich durch ihre breiten, nach Westen hin ausgerichteten Strände aus.

SAND, SAND AND MORE SAND

The Wadden Sea is all about sand, and the Wadden Sea islands are known for their wide, west-facing beaches.

Kyster med barriereøer er meget udbredte på verdensplan og dækker op mod 15% af verdens kyststrækninger // Küsten mit Barriereinseln machen bis zu 15 % der weltweiten Küstenlinie aus // Coasts with barrier islands cover up to 15% of the world’s coastline.

Et eksempel på det er Rømø, som naturen de seneste 2000 år har sørget for at gøre større. Der er dannet nye klitrækker, og øen går nu cirka tre kilometer længere ud i Nordsøen, end den gjorde tidligere. Det modsatte sker på halvøen Skallingen, hvor kysten i stedet eroderer, hvilket gør Skallingen mindre.

Helt naturligt vil barriereøerne over tid rykke sig mod øst, altså ind mod fastlandet. Det sker lige så langsomt, når havet en gang imellem skyller ind over de laveste steder i klitrækkerne på barriereøerne og fører masser af sand med sig. Når vandet trækker sig tilbage igen, bliver sandet liggende, og på sigt vil ‘sandtæppet’ (kaldet overskylsfaner) strække sig længere og længere ind tværs over øen. På et tidspunkt vil de nå den modsatte side af øen, hvor sedimentet lægger sig og gør øen større ind mod fastlandet. Hvis vestsiden af øen samtidig eroderer og mister sediment, er resultatet, at øen rykker sig.

Også fastlandskysten, altså Jyllands kyst, ville rykke sig mod øst, hvis ikke der var blevet bygget diger.

ET KIG TILBAGE I TIDEN

Hvis man borer ned i jorden midt på Rømø, som blandt andre GEUS-forsker Lars Henrik Nielsen har gjort, (se boreprøver på side 17), kan man se, at undergrunden består af skiftende lag af marint sand og grus i forskellige kornstørrelser, blandt andet silt og ler, som er det mest finkornede. I lagene ligger også småsten og fossiler af skaller, og dybere nede kan man finde fossiler af snegle og søpindsvin. Cirka 12 meter nede i Rømø når man til de jordlag, som blev aflejret under den seneste istid, Weichsel. De består af smeltevandssand og -grus.

Die Barriereinseln

Entlang des Wattenmeeres, von den Niederlanden bis nach Dänemark, liegt vor der Küste des Festlandes eine Insel nach der anderen. Sie bilden eine wirksame Barriere zum offenen Meer hin und werden daher als Barriereinseln bezeichnet. Im dänischen Teil des Wattenmeeres liegen Rømø, Mandø und Fanø sowie ganz im Norden die Halbinsel Skallingen. Barriereinseln entstehen in Gebieten mit Gezeiten und viel Sediment, und zwar an jenen Stellen, wo der Strand und der Meeresboden an der Küste nur leicht abfallen. Die starken herrschenden Naturkräfte – Wind, Wellen, Gezeiten und Strömungen – sorgen für dynamische Prozesse, wodurch die Flächen der Barriereinseln im Laufe der Zeit abwechselnd schrumpfen und wachsen. Dies hängt u. a. damit zusammen, wie viel Sediment bewegt wird. Ein gutes Beispiel hierfür ist die Insel Rømø, die durch die Natur in den letzten 2000 Jahren immer größer geworden ist. Es haben sich neue Dünenreihen gebildet, und die Insel reicht nun etwa drei Kilometer weiter in die Nordsee hinaus als zuvor. Das Gegenteil ist bei der Halbinsel Skallingen der Fall, wo die Küste erodiert und Skallingen dadurch immer kleiner wird.

GAMLE BARRIEREØER GIVER OS VAND I HANEN

Den er god nok. Nogle af vores grundvandsmagasiner –altså de geologiske lag i undergrunden, vi pumper drikkevand op fra – er nemlig opstået i gamle barriereøer. Lagene består af sand, hvor grundvandet kan samle sig og frit løbe i de hulrum, som findes mellem sandkornene. Der findes også gamle barriereøer under havbunden, blandt andet i Nordsøen, hvor barriereøer, der blev dannet i Juratiden for 150 millioner år siden, er blevet til olie- og gasdepoter.

URALTE BARRIEREINSELN SORGEN FÜR GRUNDWAS

Einige unserer Grundwasserspeicher sind in alten Barriereinseln entstanden. Die geologischen Schichten bestehen aus Sand, in dem sich das Grundwasser in den Hohlräumen zwischen den Sandkörnern sammeln und frei fließen kann.

ANCIENT BARRIER ISLANDS GIVE US WATER

Some of our aquifers are formed in old barrier islands. The geological layers consist of sand, where groundwater can collect and flow freely in the voids between the sand grains.

Barrier islands

All along the Wadden Sea from the Netherlands to Denmark, is a string of islands just off the mainland. They form an effective barrier to the open sea and are therefore called barrier islands. In the Danish part of the Wadden Sea, the islands are Rømø, Mandø and Fanø and the northernmost peninsula of Skallingen.

Barrier islands form in areas with tides and large amounts of sediment, where the beach and seabed only slope slightly away from the coast. Major natural forces – wind, waves, tides and currents – control the dynamic processes, and the area of barrier islands has alternately shrunk and grown over time, depending on the amount of sediment they have received. One example of this movement is the island of Rømø, which nature has made bigger over the past 2,000 years. New rows of dunes have formed and the island now extends about three kilometres further into the North Sea than it did previously. Yet the exact opposite is happening on the Skallingen peninsula, where the coast is eroding and making Skallingen smaller.

ROLIGE, FLADE VADER

I L Æ FOR VIND OG VEJR

På indersiden af barriereøerne, mellem dem og fastlandet, er der – i takt med at barriereøerne blev dannet – opstået tidevandslaguner. De ligger godt beskyttet bag barriereøerne, så området er i læ for både vind og vilde bølger. Det betyder dog langtfra, at der ikke sker noget i tidevandslagunerne. Gennem store tidevandsdyb mellem barriereøerne strømmer vandet ind og ud af lagunerne, og de kraftfulde bevægelser fire gange i døgnet skaber et højt niveau af energi, som kan flytte rundt

GÅ PÅ TRE SLAGS BUND I VADEHAVET IM WATTENMEER KÖNNEN SIE ÜBER DREI BODEN ARTEN SPAZIEREN // WALK ON THREE KINDS OF SEABED IN THE WADDEN SEA

Tager du en badetur ud for Fanø, er der sand under dine fødder. Det bliver ført ind til barriereøernes strande fra det sydlige og nordlige Nordsøen // Wenn Sie auf der Insel Fanø schwimmen gehen, haben Sie Sand unter den Füßen. Dieser wird von der südlichen und nördlichen Nordsee an die Strände der Barriereinseln transportiert // If you go for a swim off the island of Fanø, you’ll feel the sand between your toes. It is brought in to the barrier island beaches from the southern and northern North Sea.

Sopper du inde på selve vaden, som skiftevis er oversvømmet og fri for vand, synker dine tæer ned i en blanding af sand, silt og ler. Blandingen af silt og ler kaldes mudder // Wenn Sie im Watt selbst baden, haben Sie Schlamm unter Ihren Füßen –eine Mischung aus Sand, Schluff und Ton // If you swim in the mudflats themselves, you’ll find mud – a mixture of sand, silt and clay.

Vandrer du gennem marsken, får du primært mudder (altså silt og ler) under dine såler. Det kommer med vandet ind og bliver holdt fast af planterne, når marsken oversvømmes ved de højeste højvander omkring hver 14. dag // Wenn Sie durch die Marsch wandern, bekommen Sie vor allem Schlamm (d. h. Schluff und Ton) unter Ihre Sohlen. Dieses Material wird mit der Flut aufs Land transportiert // If you’re walking through the marsh, you’ll mainly get mud (i.e. silt and clay) between your toes. The high tide brings it in.

på sedimenter både i renderne og i selve lagunen. Lagunerne er meget afhængige af øernes stabilitet, og hvis barriereøerne forsvinder, vil det samme ske for lagunerne.

EN OMSKIFTELIG FLADE

Lagunebunden kaldes vaden og består af et miks af sand, silt og ler, som skiftevis er eksponeret ved lavvande og står under vand ved højvande. Når fladerne er eksponeret, kan man se spor efter de dyr, som trives i det område – f.eks. snegle, orme, krabber og fugle.

Hver gang tidevandslagunen oversvømmes af tidevand, bliver der ført en masse sediment med ind i området. Det meste af sandet ryger med ud igen, men en lille smule (cirka fem procent) bliver tilbage. Hvis ikke havet samtidig steg en lille smule hvert år, som det har gjort de seneste 6000 år, ville vadeområderne ende med at sande til. Balancen mellem tilførslen af sediment og havets stigning er altså afgørende for, hvordan tidevandslagunen udvikler sig.

SMUKKE AFLEJRINGER

Når vandet løber ud og ind af prilerne (som du kan læse om i boksen til højre) i Vadehavet, dannes de karakteristiske strømribber, som minder om dem, bølgerne danner på havbunden – dem kender de fleste nok fra sommerens badeture. De dannes og flytter sig, fordi sandet bliver skubbet op over ‘kanten’ af ribben og lægger sig på den anden side, og i Vadehavet er ribberne meget markante. Men selvom der er gang i tidevandet, bevæger det sig faktisk ikke hele tiden. I lagunen står vandet stille fire gange i døgnet: når højvandet er på sit maksimale niveau og lavvandet på sit minimale. Det efterlader nogle meget flotte geologiske aflejringer af netop strømribberne, for når det urolige vand med sand og mudder står stille, falder mudderet til bunds og lægger sig som et konserverende lag oven på ribberne. Ved næste højvande sker det hele igen.

Tidelagunen

Auf den Barriereinseln haben sich sogenannte Tidelagunen gebildet. Durch die großen Tideströme zwischen den Inseln strömt Wasser in diese Lagunen hinein und wieder heraus. Diese starken Bewegungen, die viermal am Tag ablaufen, erzeugen ein hohes Maß an Energie, wodurch sowohl in den Rinnen als auch in den Lagunen Sedimente bewegt werden.

Der Boden der Lagune wird Watt genannt und besteht aus einem Gemisch aus Sand, Schlick und Ton. Bei Ebbe wird diese Fläche freigelegt und bei Flut überschwemmt.

Jedes Mal, wenn eine Tidelagune durch die Gezeiten überflutet wird, wird eine Menge an Sediment in dieses Gebiet transportiert. Der größte Teil dieser Sedimente geht wieder zurück ins Meer, aber ein kleiner Teil (etwa fünf Prozent) bleibt zurück. Würde der Meeresspiegel nicht jedes Jahr ein wenig ansteigen, wie dies in den letzten 6000 Jahren der Fall war, würde das Wattenmeergebiet unter Sand versinken.

VADEHAVETS HELT EGET VEJNET

Tidevandsdyb: I den danske del af Vadehavet har vi fire tidevandsdyb, som forbinder området med Nordsøen: Grådyb, Knudedyb, Juvredyb og Listerdyb. De er ‘motorvejene’, som sørger for, at en milliard kubikmeter vand to gange daglig kan løbe ind og ud af vadehavssystemet.

Priler: Tidevandsdybene forgrener sig i priler, som er strømrender, der sørger for, at vandet kan løbe ud igen ved lavvande.

Loer: Inde i marsken finder vi loerne, som er tidevandsrender. De ses f.eks. ved Skallingen vest for Esbjerg.

Tilsammen ligner det lidt et kæmpestort træ med stamme, grene og kviste, der breder sig ud over vaderne.

DAS EIGENE „STRASSENNETZ“ DES WATTENMEERES

Tidestrom: Im dänischen Teil des Wattenmeeres gibt es vier Tideströme: Grådyb, Knudedyb, Juvredyb und Listerdyb. Zweimal täglich strömt eine Milliarde Kubikmeter Wasser durch diese Tideströme in das Wattenmeersystem ein und aus.

Priele: Die Tideströme verzweigen sich in Kanäle, die Priele genannt werden.

Tiderinnen: Tiderinnen innerhalb der Marsch werden auf Dänisch auch als „loer“ bezeichnet.

THE WADDEN SEA’S VERY OWN ROAD NETWORK

Tidal inlets: The Danish part of the Wadden Sea has four tidal inlets: Grådyb, Knudedyb, Juvredyb and Listerdyb. Twice a day, one billion cubic metres of water flow in and out of the Wadden Sea through these inlets.

Tidal creeks: The tidal inlets branch out into channels or creeks. Marsh creeks: Tidal channels inside the marsh are called marsh creeks (or loer in Danish).

Tidal lagoons

Tidal lagoons have formed on the inside of the barrier islands. The water flows in and out of the lagoons through great tidal depths between the islands, and four times a day these powerful movements generate a high level of energy that can shift sediments around in the channels and in the lagoon itself.

The bottom of the lagoon is known as mudflats, which consist of a mix of sand, silt and clay that is alternately exposed at low tide and submerged at high tide.

Every time the tidal lagoon is flooded by tides, a large amount of sediment is moved into the area. Most of the sediment goes back out, but a small amount (approximately 5%) remains. If the sea didn’t rise slightly every year, as it has done for the past 6,000 years, the mudflats would sand over.

MARSKEN

NORDENS MANGROVE

Marsken er en vegetationszone, som løber langs de kyster, der omkranser tidevandslagunen – det vil sige fastlandskysten, og barriereøernes østvendte kystlinje. Den danner grænsen mellem tidevandslagunerne med dens vader og baglandet, som ligger højere.

Marsken dannes ved, at mindre forhøjninger skabt af bølger og strøm giver fodfæste til planter, som er tolerante over for salt. Det er arter som f.eks. kveller, spartina og annelgræs. Planterne dæmper påvirkningen fra strøm og bølgeslag og holder på det sand og mudder, som kommer med tidevandet ind over marsken ved højvande. Uden dem ville aflejret materiale nemt bare skylle med tidevandet ud igen. Planterne samler sig i tuer, og med tiden vokser de sammen, og marsken breder sig ud over den del af vadefladen, som ligger nærmest.

Marsken kan sammenlignes med mangrove, som er en naturtype, der findes i subtropiske og tropiske egne. Ligesom marsken er mangroven med til at beskytte kystområder fra bøl-

gernes og havets påvirkning, og derudover har både marsk og mangrove et rigt biologisk liv.

VANDET GIVER NYT LIV

Ligesom vadefladerne lever marsken af at blive oversvømmet af tidevandet, men fordi marsken ligger højere, er det kun de mest lavtliggende områder, der oversvømmes hver 14. dag, når det er springflod. Meget af marsken ligger højere endnu, og her kræver det, at det blæser, før marsken oversvømmes. Oversvømmelserne sørger for, at der bliver transporteret sediment fra vaderne op på marsken, og ligesom tidevandslagunens vader har marsken også brug for en lille havniveaustigning for at trives og kunne vokse. En marsk består af klæg, som er ler, silt og lidt sand, og organisk materiale.

UDVIKLINGEN BREMSES

Store dele af marsken i det danske Vadehav er i dag inddiget. Konsekvensen er, at marsken bag digerne ikke får tilført nyt

Foto: Tandrup Naturfilm

DIGER, SLIKGÅRDE OG SLUSER

Det første større dige blev etableret i 1436 for at beskytte de bagvedliggende områder, når vandet fra tid til anden stod særligt højt. Siden da er kilometervis af diger kommet til, særligt i de seneste 150 år. Samtidig var man nødt til at lave sluser ved de mange åer, der løber ud i Vadehavet –blandt andet Kongeåen og Varde Å.

Efter etableringen af diger har man ihærdigt forsøgt at lave mere marsk foran dem – det vil sige ud mod vaderne. Det har man blandt andet gjort ved hjælp af faskingærder, som er små, lave hegn af grene (se billedet herover), der omkranser såkaldte slikgårde. De giver læ for bølgepåvirkningen og holder på sediment, så planter bedre kan få fat. Før i tiden var det vigtigt med mere marsk, fordi det betød mere land, der kunne inddiges og bruges som landbrug. I dag vil man primært gerne have mere marsk foran digerne, fordi de bevoksede flader er med til at beskytte digerne mod stormvejr og bølger.

DEICHE, LAHNUNGEN UND SCHLEUSEN

Der erste große Deich wurde im Jahr 1436 errichtet. Seitdem sind vor allem in den letzten 150 Jahren kilometerlange Deiche hinzugekommen. Gleichzeitig mussten an den Flüssen, die in das Wattenmeer münden, Schleusen errichtet werden.

Nach dem Bau der Deiche hat man sich intensiv bemüht, vor den Deichen mehr Marschland zu schaffen, z. B. durch die Errichtung von Faschinen, die Schutz vor dem Wellenschlag bieten und die Sedimente zurückhalten.

Früher war die Schaffung größerer Marschlandflächen deshalb wichtig, weil diese eingedeicht und für die Landwirtschaft genutzt werden konnten. Heute geht es vor allem darum, dass mehr Marschland geschaffen wird, um die Deiche zu schützen.

DYKES, MUD FARMS AND SLUICES

The first big dyke was built in 1436. Since then, many kilometres of dykes have been added, especially in the last 150 years. It also became necessary to build sluices on the rivers that flow into the Wadden Sea. Since the dykes have been built, there has been a concerted effort to create more marshland in front of them – such by using fencing to provide shelter from the waves and retain sediment. Having a greater area of marshland used to be important because it could be banked and used for farming. Now the main reason for wanting more marshland is to protect the dykes.

sediment og derfor ikke vokser mere, mens marsken foran digerne ud mod tidevandslagunen stadig er aktiv og vokser i højden og nogle steder også i bredden.

Som nævnt trives marsken med, at havet stiger en lille smule hvert år, og før digerne blev opført – det første større dige blev etableret i 1436 – kunne marskområderne godt holde trit med den havniveaustigning, der har været efter den seneste istid. Men fordi marsken bag digerne er inaktiv, er den ikke vokset.

De inddigede områder ligger typisk op til en meter lavere end niveauet for marsken uden for digerne.

Die Marsch

Bei der Marsch handelt es sich um eine Vegetationszone, die sich entlang der Küsten um die Tidelagune erstreckt. Sie entsteht, wenn sich salztolerante Pflanzen auf kleinen Erhebungen ansiedeln, die durch Wellen und Strömungen gebildet werden. Die Pflanzen reduzieren die Kräfte, die durch die Strömungen und Wellen wirken und halten den Sand und Schlamm zurück, der mit den Gezeiten einströmt. Diese Pflanzen gruppieren sich daraufhin in Büscheln. Mit der Zeit wachsen diese Büschel zusammen, womit sich die Marsch über die Wattfläche ausbreitet.

Die Marsch lässt sich mit dem Lebensraum der Mangroven in subtropischen und tropischen Regionen vergleichen. Wie die Marsch tragen auch die Mangroven dazu bei, die Küstengebiete vor den Einflüssen des Meeres zu schützen. Zudem weisen sowohl Marschgebiete als auch die Mangroven eine reiche Biodiversität auf.

Die Marsch besteht aus Schlick, d. h. aus Ton, Schluff, etwas Sand und organischem Material.

Marshes

The marsh is a vegetation zone that runs along the coasts surrounding the tidal lagoon. It is formed when small elevations generated by waves and currents provide a foothold for salt-tolerant plants. The plants soften the impact of currents and wave action, and retain the sand and mud brought in by the tides. The plants gather in clusters and, over time, they grow together and the marsh spreads out over the mudflats.

The marsh is comparable to the mangrove habitat found in subtropical and tropical regions. Like the marsh, mangroves help protect coastal areas from the impact of the sea, and both marshes and mangroves have a rich biological life.

A marsh consists of a special type of clay comprising a mix of clay, silt, sand, and organic material.

DYK NED I MEKANISMERNE

BAG TIDEVAND PÅ SIDE 48.

ET

MØRKE AFLEJRINGER = MUDDER

DUNKLE ABLAGERUNGEN = SCHLAMM

DARK DEPOSITS = MUD

LYSE AFLEJRINGER = SAND

HELL GEFÄRBTE ABLAGERUNGEN = SAND LIGHT COLOURED DEPOSITS = SAND

Man kan tydeligt se, at sandlagene er særligt tykke under springtid, hvor der er stor tidevandsforskel. De bliver tyndere og tyndere under niptid, hvor tidevandsforskellen er mindst // Es ist deutlich zu erkennen, dass die Sandschichten während der Springtide, wenn der Gezeitenunterschied groß ist, besonders dick sind // You can clearly see that the sand layers are particularly thick during spring tide, when the tidal difference is greater.

ÆLDGAMMELT BEVIS PÅ TIDEVANDETS KRÆFTER

Ved Galgeløkke Strand på Bornholm kan man tydeligt se spor af tidevandet, som for 200 millioner år siden strømmede netop der. De bølgede strukturer er aflejringer af strømribber dannet af sand og mudder i laguner og tidevandsdyb svarende til dem, der findes i Vadehavet. Enkelte steder kan man tælle omkring 25 vekslende sand- og mudderlag, som svarer til en hel tidevandscyklus med skiftende høj- og lavvande. Sandlagene blev dannet, når tidevandet var i bevægelse på vej ind og ud, og mudderlagene opstod, når vandet stod stille ved maksimalt højvande, og det finkornede sediment sank til bunds og lagde sig oven på sandet.

EIN URALTER BEWEIS FÜR

DIE MACHT DER GEZEITEN

Am Galgeløkke-Strand auf Bornholm kann man noch deutlich die Spuren der Gezeiten sehen, die dort vor 200 Millionen Jahren gewirkt haben. Bei den wellenförmigen Strukturen handelt es sich um Ablagerungen in Form von Strömungsrippeln, die aus Sand und Schlamm in den Lagunen und Tideströmen gebildet wurden, ähnlich wie dies auch im Wattenmeer zu beobachten ist.

ANCIENT PROOF OF THE POWER OF THE TIDES

At Galgeløkke Strand on Bornholm, you can clearly see traces of the tides that flowed there 200 million years ago. The wavy structures are deposits of current ribs formed by sand and mud in lagoons and tidal inlets similar to those found in the Wadden Sea.

Foto: Finn Surlyk

0,5m

DYK NED I DETALJEN:

SÅDAN FUNGERER TIDEVAND

Du har nok bemærket, at vandstanden ikke altid er den samme, når du går en tur langs stranden eller havnen. Det skyldes tidevand – et globalt fænomen, hvor naturens kræfter hiver og trækker i verdenshavene og får dem til at stige og falde flere gange om dagen. Den dynamik kan især opleves ved Vadehavet, og forklaringen på tidevand får du her.

TEKST

Når tidevandet to gange i døgnet ruller ind og ud af Vadehavet, flytter en milliard kubikmeter vand rundt på sand og mudder og skaber revler og sandbanker. I Danmark er Vadehavet det bedste sted at opleve den særlige naturkraft, fordi det er der, tidevandsbølgen – det vil sige forskellen mellem høj- og lavvande – er størst. Tidevand findes over hele kloden og er et fænomen, hvor både Solens og Månens tyngdekraft og Jordens rotation spiller ind. Det resulterer i, at havniveauet over hele Jorden skiftevis hæver og sænker sig, lidt som en kæmpestor bølge, der går op og ned. Nogle steder er forskellen på høj- og lavvande helt op til 16 meter. Andre steder, f.eks. i de indre danske farvande, er der stort set ikke tidevand. Fra Skagen og sydover ned langs Jyllands østkyst er tidevandsforskellen under 30 centimeter! Når vandstanden ændres i de indre farvande, skyldes det i højere grad fænomenet vindstuvning, hvor vinden skaber friktion på havets overflade. Det gør, at vandet transporteres fra Kattegat ind i Østersøen, hvilket får vandstanden til at stige. I særlige tilfælde kan det medføre stormflod.

MÅNEN

HØJVANDE

Månens tyngdekraft trækker i Jorden, og på det sted, hvor Månen er tættest på Jorden, er dens tiltrækningskraft størst // Die Schwerkraft des Mondes zieht die Erde an, und dort, wo der Mond der Erde am nächsten ist, ist seine Anziehungskraft am größten // The Moon’s gravity pulls on the Earth, and this gravitational pull is greatest at the point where the Moon is closest to the Earth.

SIGNATURFORKLARING

MÅNENS MASSETILTRÆKNINGSKRAFT

CENTRIFUGALKRAFTENDEN

RESULTERENDE TIDEVANDSGENERERENDE KRAFT

JORDENS OG MÅNENS FÆLLES MASSEMIDTPUNKT

JORDENS MASSEMIDTPUNKT

Når Månen trækker i Jorden, transporteres vandet med udad, så der dannes en bule i retning af Månen. På den modsatte side af Jorden buler vandet også ud, hvilket blandt andet skyldes centrifugalkraften forårsaget af Jordens og Månens rotation om deres fælles massemidtpunkt // Wenn der Mond an der Erde zieht, wird das Wasser mit nach außen gezogen und bildet eine Ausbuchtung in Richtung des Mondes. Auf der gegenüberliegenden Seite der Erde wölbt sich das Wasser ebenfalls, was zum Teil auf die Zentrifugalkraft zurückzuführen ist, die durch die Rotation von Erde und Mond um ihren gemeinsamen Massenschwerpunkt entsteht // When the Moon pulls on the Earth, the water is transported outwards, forming a bulge in the direction of the Moon. On the opposite side of the Earth, the water also bulges out, partly due to the centrifugal force caused by the rotation of the Earth and Moon around their common centre of mass.

Fie Krøyer Dahl, Geoviden

LAVVANDE

Wie die Gezeiten funktionieren

Wenn die Gezeiten dafür sorgen, dass Wasser zweimal am Tag ins Wattenmeer ein- und ausströmt, werden hierbei eine Milliarde Kubikmeter Wasser Sand und Schlamm bewegt, wobei Sandriffe und Sandbänke entstehen. In Dänemark ist das Wattenmeer der beste Ort, um diese besondere Naturgewalt zu erleben, denn hier ist der Tidehub – also der Unterschied zwischen Hoch- und Niedrigwasser – am größten.

Gezeiten gibt es überall auf der Welt und es handelt sich um ein Phänomen, bei dem sowohl die Schwerkraft von Sonne und Mond als auch die Erdrotation eine Rolle spielen. Diese Einflüsse haben zur Folge, dass der Meeresspiegel überall auf der Erde abwechselnd steigt und fällt –ähnlich wie eine riesige Welle, die auf und ab geht. An manchen Stellen beträgt der Unterschied zwischen Hoch- und Niedrigwasser bis zu 16 Meter. An anderen Orten, wie z. B. bei den innerdänischen Gewässern, wirken praktisch keine Gezeiten.

How tides work

When the tide rolls in and out of the Wadden Sea twice a day, one billion cubic metres of water shifts sand and mud around, moulding ledges and sandbanks. In Denmark, the Wadden Sea is the best place to experience this special force of nature because this is where the tidal wave – the difference between high and low tide – is greatest.

Tides are found all over the world and are a phenomenon whereby both the gravity of the Sun and Moon and the Earth’s rotation work together, and against each other. As a result, sea levels all over the Earth are alternately rising and falling, a bit like a giant wave going up and down. In some places, the difference between high and low tide is as much as 16 metres, whereas in other places, such as the inner Danish waters, there are virtually no tides.

HØJVANDE

SOLEN ER 147 MILLIONER

KILOMETER

DEN VEJ ... JORDEN

LAVVANDE

Når Jorden roterer om sin egen akse, roterer den igennem de to buler, og det er denne dynamik, som skaber tidevandsbølgen. Der, hvor bulerne befinder sig, er der højvande, mens vandstanden på resten af Jorden er lavere og opleves som lavvande. // Während sich die Erde um ihre eigene Achse dreht, rotiert sie durch die beiden Ausbuchtungen, und diese Dynamik ist es, welche den Tidenhub erzeugt. Dort, wo sich die Ausbuchtungen befinden, herrscht Hochwasser, während der Wasserstand auf dem Rest der Erde niedriger ist und als Niedrigwasser wahrgenommen wird // As the Earth rotates on its own axis, it rotates through the two bulges and it’s this dynamic that creates the tidal wave. High tide is wherever the bulges are located, while the water level on the rest of the Earth is lower and perceived as low tide.

I Danmark skifter tidevandet fire gange hver dag, og der er 6 timer og 12 minutter mellem høj- og lavvande ved Vadehavet. Tidevandet rykker sig altså lidt fra dag til dag, og det sker, fordi Månens tur rundt om Jorden er lidt forskudt i forhold til den tid, det tager for Jorden at dreje én gang rundt om sin egen akse // Die Gezeiten wechseln in Dänemark viermal am Tag, und zwischen Hoch- und Niedrigwasser liegen in der Wattenmeerregion 6 Stunden und 12 Minuten. Die Gezeiten verschieben sich von Tag zu Tag geringfügig, weil die Laufbahn des Mondes um die Erde im Verhältnis zu der Zeit, welche die Erde braucht, um sich einmal um ihre eigene Achse zu drehen, leicht verschoben ist // Denmark’s tides change four times a day and there are 6 hours and 12 minutes between high and low tide in the Wadden Sea. The tides shift slightly from day to day because the Moon’s journey around the Earth is slightly offset from the time it takes the Earth to rotate once around its own axis

Der bliver højvande der, hvor Månen er tættest på Jorden, fordi Månen trækker vandet mod sig. Men samtidig er der også højvande på den stik modsatte side af Jorden. Forklaringen på det findes i to vigtige naturkræfter, nemlig tyngdekraften og centrifugalkraften. Her tager vi et kig på de to:

Når du ser ind i en tændt vaskemaskine, er det centrifugalkraften, som presser tøj og vand ud mod tromlens sider. Det er den samme kraft, som skabes, når Jorden drejer rundt om sig selv, og den er lige stor overalt.

Jordens tyngdekraft holder os fast på Jordens overflade, mens vi ikke kan mærke Månens tyngdekraft – den kan vi kun se, (f.eks.) når vi kigger på tidevandet, og den er størst der, hvor Månen er tættest på Jorden, og mindst der, hvor Månen er længst væk fra Jorden.

Til sammen skaber de to naturkræfter tidevandet. På den ene side af Jorden er det Månens tyngdekraft, der hiver i vandet, og på den anden side er Jordens centrifugalkraft stærkere end Månens tyngdekraft og kaster vandet væk fra sig – på samme måde som i vaskemaskinen.

DET STØRSTE TIDEVAND!

Jordens, Månens og Solens bevægelser styrer, hvor stor forskellen på høj- og lavvande er, og tidevandsforskellen følger en cyklus, der varer lidt under en måned. Men der sker også en ændring ved forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn – det vil sige de to gange om året, hvor dag og nat er lige lange. Her ligger Jorden, Månen og Solen på samme linje og i samme plan, og på det tidspunkt er afstanden mellem Jorden og Månen allermindst, hvilket giver så stor en tidevandsforskel som muligt.

FISK MED BEN UDVIKLEDE SIG (FORMENTLIG) I OMRÅDER MED TIDEVAND

Tidevand har formentlig været en afgørende faktor for, at der udvikledes liv på Jorden. Tidevandszoner ved kysterne har nemlig været det ideelle sted til, at molekyler kunne begynde at sætte sig sammen til celler. Da cellerne senere havde udviklet sig til fisk, var tidevandszonerne igen vigtige, fordi de formentlig gav afsættet til liv på landjorden. Her kunne fiskene have gavn af at udvikle lemmer til at gå på sandet ved lavvande, præcis som dyndspringeren herunder, der bruger sine finner til at bevæge sig fremad. Nogle fisk udviklede også lunger til at trække vejret med, og derfra var vejen videre op på land oplagt – og sådan startede udviklingen af landdyr.

FISCHE MIT BEINEN ENTWICKELTEN SICH (WAHRSCHEINLICH) IN GEZEITENZONEN

Die Gezeiten waren wahrscheinlich ein entscheidender Faktor bei der Entwicklung des Lebens auf der Erde. Die Gezeitenzonen an der Küste waren der ideale Ort, an dem sich Moleküle zu Zellen zusammensetzen konnten. Als sich die Zellen später zu Fischen entwickelten, waren die Gezeitenzonen wiederum wichtig, weil sie wahrscheinlich die Voraussetzungen für das Leben an Land schufen. Hier konnten die Fische Gliedmaßen entwickeln, um bei Ebbe auf dem Sand zu laufen, so wie der Schlammspringer unten, der seine Flossen benutzt, um sich vorwärts zu bewegen. Einige Fische entwickelten auch Lungen, um zu atmen, und von da an war der Weg zum Land offensichtlich – und so begann die Evolution der Landtiere.

FISH WITH LEGS (PROBABLY) EVOLVED IN TIDAL AREAS

Tides have probably been a crucial factor in the evolution of life on Earth. Coastal intertidal zones were the ideal place for molecules to start assembling into cells. When the cells later developed into fish, the intertidal zones were again important because they probably set the stage for life on land. Here, the fish could benefit from developing limbs to walk on the sand at low tide, just like the mudskipper below, which uses its fins to move forwards. Some fish also developed lungs to breathe, and from there the path to land was obvious – and so began the evolution of land animals.

SPRINGFLOD OG NIPFLOD

SPRINGTIDE UND NIPPTIDE

SPRING TIDES AND NEAP TIDES

SOLEN FORSTÆRKER MÅNENS EFFEKT // DIE SONNE VERSTÄRKT DIE WIRKUNG DES MONDES // THE SUN AMPLIFIES THE MOON’S EFFECT

Det er ikke kun Månen, som har betydning for tidevandet. Det har Solen også, og det viser sig især ved, at den forstærker Månens effekt ved højvande. Det sker cirka hver 14. dag, og når det sker, kaldes det springflod. Springflod indtræffer, når vi fra Jorden ser Solen og Månen i samme retning, det vil sige ved nymåne, hvor Månen ikke er synlig for os // Nicht nur der Mond beeinflusst die Gezeiten, sondern dies gilt auch für die Sonne, was sich insbesondere darin zeigt, dass diese die Wirkung des Mondes bei Flut noch verstärkt. Dies geschieht etwa alle 14 Tage und wird Springtide genannt. Springtiden treten dann auf, wenn wir die Sonne und den Mond von der Erde aus in der gleichen Richtung sehen, d. h. während eines Neumonds, wenn der Mond für uns nicht sichtbar ist // It’s not only the Moon that affects the tides. The Sun plays a part too, and this is particularly evident in the way it amplifies the Moon’s effect at high tide. This happens roughly every 14 days, and when it does, it’s called a spring tide. Spring tides occur when we see the Sun and Moon in the same direction from Earth, i.e. during a new moon when the Moon is not visible to us.

SPRINGTID

Solen

Højvande

Lavvande

Jorden

HER STÅR DU

Lavvande

Højvande

SPRINGTID

Højvande

HER STÅR DU

Højvande

FULDMÅNE = STØRST TIDEVANDSFORSKEL // VOLLMOND = GRÖSSTER GEZEITENUNTERSCHIED // FULL MOON = LARGEST TIDAL DIFFERENCE

Springflod indtræffer også, når Solen står i modsat retning af Månen (det vil sige ved fuldmåne, hvor vi kan se hele Månen). Ved springflod er højvandet højere end det normale gennemsnit for højvande, og lavvandet er lavere end det normale gennemsnit for lavvande. Derfor er forskellen mellem højvande og lavvande størst netop der // Springtiden treten aber auch dann auf, wenn die Sonne dem Mond entgegengesetzt ist (z. B. bei Vollmond, wenn wir den gesamten Mond sehen können). Bei der Springtide ist der Hochwasserstand höher als bei der normalen durchschnittlichen Flut, und der Niedrigwasserstand ist niedriger als bei der normalen durchschnittlichen Ebbe. Aus diesem Grund ist dann der Unterschied zwischen Ebbe und Flut dort am größten // Spring tides also occur when the Sun is in the opposite direction to the Moon (i.e. during a full moon, when we can see the entire Moon). During spring tides, the high tide is higher than the normal average high tide and the low tide is lower than the normal average low tide. That’s why the difference between high tide and low tide is greatest there.

NIPTID

Fuld måne

KRÆFTER, DER MODVIRKER HINANDEN // KRÄFTE, DIE SICH

GEGENSEITIG AUFHEBEN // OPPOSING FORCES

Nipflod indtræffer mellem to springfloder, når linjen mellem Solen og Jorden står vinkelret på linjen mellem Månen og Jorden. I de to situationer vil Solens og Månens tiltrækningskræfter modvirke hinanden, og derfor er højvandet lavere end gennemsnittet for højvande og lavvandet højere end gennemsnittet for lavvande. Forskellen mellem højvande og lavvande er altså mindst netop der // Die Nipptide tritt zwischen zwei Springfluten auf, wenn die Linie zwischen Sonne und Erde senkrecht zur Linie zwischen Mond und Erde steht. In diesen beiden Situationen wirken die Anziehungskräfte von Sonne und Mond gegeneinander, weshalb der Hochwasserstand niedriger ist als bei einer durchschnittlichen Flut und der Niedrigwasserstand höher als bei einer durchschnittlichen Ebbe. Der Unterschied zwischen Ebbe und Flut ist dann folglich am geringsten // Neap tides occur between two spring tides when the line between the Sun and Earth is perpendicular to the line between the Moon and the Earth. In these two situations, the attractive forces of the Sun and the Moon will counteract each other, which is why the high tide is lower than the average high tide and the low tide is higher than the average low tide. The difference between high tide and low tide is at its smallest right there.

Højvande

HER STÅR DU

Højvande

Jorden Solen

Nymåne

Jorden Solen

Vom Flusswasser überflutet

BAGVAND

’Drukner vi ikke i havvand, drukner vi i bagvand’.

Citatet skulle efter sigende være et gammelt frisisk mundheld, og det beskriver meget godt et af dilemmaerne ved Vadehavet. Her beskytter diger og sluser mod stormfloder og oversvømmelser, men når det stormer fra vest, og vandmasserne presses ind i Vadehavet, så smækker sluseportene i – og kan forblive lukkede i flere dage. Men vandet i åerne holder jo ikke op med at løbe af den grund, og så er risikoen for oversvømmelser stor i de lave marskområder bag digerne.

Torben Hestehave fra Ribe tog disse billeder med nogle dages mellemrum i januar 2024 fra præcis det samme sted. På det ene foto har bagvand fra Ribe Å oversvømmet Hovedengen, og på det andet kan man konstatere, at vestenvinden havde lagt sig, så Kammerslusen igen kunne åbnes og lede å-vandet ud i Vadehavet.

Wenn Stürme aus dem Westen Wasser ins Wattenmeer treiben, werden die Schleusentore geschlossen und können tagelang geschlossen bleiben. Aber das Wasser in den Flüssen fließt weiter, und die niedrigen Marschgebiete hinter den Deichen sind überschwemmungsgefährdet.

Die beiden Bilder wurden im Januar 2024 im Abstand von wenigen Tagen von genau demselben Standort aus aufgenommen. Auf dem einen Bild hat das Wasser des Flusses die Wiese bei Ribe überflutet, auf dem anderen sieht man, dass die Schleuse wieder geöffnet werden könnte und das Flusswasser ins Wattenmeer geleitet wird.

Flooded by river water

When storms from the west push water into the Wadden Sea, the sluice gates are closed and can remain closed for days. But the water in the rivers continues to flow and the low marshlands behind the dykes are at risk of flooding.

The two images were taken a few days apart in January 2024 from exactly the same spot. In one photo, water from the river has flooded the meadow near Ribe, and in the other, you can see that the sluice could be opened again and lead the river water out into the Wadden Sea.

SNÆBLEN ER HELT SIN EGEN

Snæblen er ganske unik. Den sølvblanke, slanke laksefisk lever kun i den danske del af Vadehavet, hvor den sidste naturlige bestand findes i Vidåen. I årevis har der dog hersket videnskabelige kontroverser om, hvorvidt snæblen udgør en separat art, eller blot er en ’race’ af den beslægtede laksefisk helt. Men ny forskning har slået fast, at snæblen blev sin egen genetiske linje for op til 7500 år siden.

Den danske snæbel skilte sig ud altså fra helten og blev ’sin egen’, lige efter Danmark blev isfrit efter sidste istid.

Det er forskere fra DTU Aqua i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Statens Naturhistoriske Museum, der har undersøgt genomer, dvs. DNA, hos snæbel og helt fra Danmark og har sammenlignet med prøver fra bestande i Tyskland og Norge. Foto: Michael Deacon

Die Schnäpel ist etwas ganz Eigenes

Der Lachsfisch Schnäpel ist ziemlich einzigartig. Er lebt nur im dänischen Teil des Wattenmeeres, wo sich die letzte natürliche Population in Vidåen befindet. Jahrelang war die Wissenschaft uneins darüber, ob der Schnäpel eine eigene Art ist oder einfach nur eine „Rasse“ der verwandten Lavaret. Neue Forschungen haben nun aber ergeben, dass der Schnäpel bereits vor 7500 Jahren zu einer eigenen genetischen Linie wurde.

The houting is all its own

The salmonid houting is quite unique. It only lives in the Danish part of the Wadden Sea, where the last natural population is found in Vidåen. For years, there has been scientific disagreement as to whether the houting is a separate species or simply a ‘breed’ of the related European whitefish. But now, new research has established that the houting became its own genetic line as far back as 7500 years ago.

MØD SANDORMEN PØLLE OG SMAG PÅ

STRANDAGURKEN

På Mit Vadehav kan alle få inspiration til oplevelser i området og finde overraskende viden, for eksempel om præstekraven, der er en rigtig snydepels.

TEKST

Annelene Vestergaard journalist

Projektkoordinator Helle Hovmand-Rasmussen og Christian Thøstesen Bie med den første ‘fangst’ til brug for Vadehavsbingo: En død krabbe, fundet på stranden i Hjerting nord for Esbjerg. Foto: Robert Attermann/Red Star

Die Projektkoordinatorin Helle Hovmand-Rasmussen und Christian Thøstesen Bie mit ihrem ersten „Fang“ für das Wattenmeer-Bingo: Eine tote Krabbe, die am Strand gefunden wurde..

Project coordinator Helle Hovmand-Rasmussen and Christian Thøstesen Bie with the first “catch” for Wadden Sea Bingo: A dead crab found on the beach.

Smid sko og strømper og mærk mudderet mellem tæerne. Mød sandormen Pølle og få historien om præstekraven Pelle, der er virkelig god til at bluffe. For at redde sine unger lokker den fjender væk ved at lade den ene vinge hænge, mens den løber hen ad stranden. På den måde virker den kortnæbbede vadefugl som et let offer, men når faren er ovre, er det slut med at spille syg, og den vender tilbage for at varme sine æg.

Den slags overraskende fakta er der masser af på mitvadehav. dk, som er Nationalpark Vadehavets undervisningsportal. Her er inspiration til at lege og grave, forstå og være kreativ. Uanset om man har alderen til at hoppe i vandpytter eller til at se de store sammenhænge, er her noget at komme efter. For Vadehavet er en overordentlig stor pyt, som er fuld af sandormens pølser og usynligt liv, der giver føde til millioner af fugle.

STRANDENS AGURK

Projektkoordinator på Mit Vadehav er Helle Hovmand-Rasmussen, og hendes Vadehav er fornemmelsen af at være en del af noget større. Og samtidig et sted, man ikke bare vader ud i uden at forberede sig en smule. Ét af hendes råd ledsages af et varmt smil:

”Læg mærke til, hvor vådt det er!”

Når man har tjekket tidevandstabellen og sikret sig, man ikke bliver overrasket af højvande, kan man drage afsted. Meget gerne udstyret med opgaver fra ’Ferie ved Vadehavet’, som er en del af Mit Vadehav-portalen, så man undervejs kan spille vadehavsbingo. Her kan man få fuld plade, hvis man finder forskellige dyr som muslinger og snegle.

Man kan også indfange en blåmusling i et syltetøjsglas og bemærke, hvordan den i løbet af en halv time filtrerer vandet for kiselalger. Eller man kan spise strandarve, der smager som agurk, hvis man lige husker at børste sandet af den. Opskrifter kan man også finde på Mit Vadehav.

BRUG SANSERNE

Selv tæt på et travlt badehotel i Hjerting er den tilsyneladende så golde flade et sandt tag selv-bord. Kiselalgerne bliver spist af blåmuslingerne, som igen er føde for de mange fugle. En righoldig buffet. Et sammenhængende økosystem.

Som tovholder lærer Helle Hovmand-Rasmussen fra sig, men lytter også til erfaringen i det tværfaglige samarbejde om at formidle områdets natur og kultur:

”Hjernen lærer bedst, hvis kroppen er med, og man oplever det med sine egne sanser”, forklarer hun. Helt lavpraktisk er hun ferm til at hule hånden, så en krabbe føler sig tryg hos hende i stedet for at gå til angreb:

”De voksne kan nogle gange have brug for at øve sig på forhånd, så de ikke videreformidler en frygt til deres børn”.

Samarbejdet om Mit Vadehav har eksisteret i snart 18 år på tværs af Vadehavets formidlingsinstitutioner, og hjemmesiden bliver løbende opgraderet ud fra et mantra om, at man i fællesskab favner bredere og når langt længere ud, end de enkelte institutioner ville kunne alene. Dem kan man også besøge. Helle Hovmand-Rasmussen arbejder selv på natur og kulturformidlingscentret Myrthuegård, og tager man på opdagelse med hende, én af hendes kolleger eller det undervisningsmateriale, der ligger klar på mitvadehav.dk, kommer man derud, hvor man selv kan få fingre i verdensarven og få forståelse for storheden.

Sara Hovmand-Rasmussen og Christian Thøstesen Bie opdager, at Vadehavet kan spises. Her strandarve. Foto: Robert Attermann/Red Star

Sara Hovmand-Rasmussen und Christian Thøstesen Bie entdecken, dass es im Wattenmeer auch Essbares gibt. Hier die Salzmiere.

Sara Hovmand-Rasmussen and Christian Thøstesen Bie discover that the Wadden Sea is edible. Here sea sandwort.

Formidlingsprojektet hylder princippet ’Jeg gør, og jeg forstår’ – her Naja Hovmand-Rasmussen. Foto: Robert Attermann/Red Star

Dieses Vermittlungs-Projekt basiert auf dem Grundsatz „Verständnis durch Aktivität“ – hier Naja Hovmand-Rasmussen.

The communication project honours the principle “By doing, I’ll understand” - here Naja Hovmand-Rasmussen.

Aufgaben, Wissenswertes und Inspiration für den Urlaub

Das Online-Bildungsportal des Nationalparks Wattenmeer ist auf mitvadehav.dk zu finden. Dieses Portal bietet eine Fülle an spannenden Fakten und eine Menge an Anregungen für lustige Spiele, Kreativität und den Einsatz des Spatens, wobei man gleichzeitig so einiges lernen kann. Es ist für alle Altersgruppen etwas dabei.

Helle Hovmand-Rasmussen ist die Projektkoordinatorin von Mit Vadehav (Mein Wattenmeer), und für sie steht das Wattenmeer für das Gefühl, Teil von etwas Größerem zu sein. Gleichzeitig handelt es sich um einen Ort, an dem man nicht einfach so ohne Vorbereitung loswaten sollte. Sie rät lächelnd:

„Achten Sie darauf, wie nass es ist!“

Erst nachdem man die Gezeitentabelle geprüft und sichergestellt hat, dass man nicht von der Flut überrascht werden wird, kann die Tour losgehen.

– Am besten ausgestattet mit Aufgaben aus „Urlaub am Wattenmeer“ des Mit Vadehav-Portals, damit unterwegs das Wattenmeer-Bingo gespielt werden kann. Bei diesem Spiel kann diejenige Person „Bingo“ rufen, die alle gesuchten Tiere wie zum Beispiel Muscheln und Schnecken gefunden hat.

Oder es besteht die Möglichkeit, einmal die Salzmiere zu kosten, die wie Gurke schmeckt – solange man darauf achtet, den Sand abzubürsten. Auf Mit Vadehav sind aber auch Rezepte zu finden.

havet og Vadehavets FormidlerForum – et mangeårigt samarbejde mellem Naturstyrelsen, Nationalpark Vadehavet, museer og formidlingsinstitutioner i området. Udover 200 opgave til børnehaver og skoler ligger bl.a. inspiration til ’Ferie ved Vadehavet’ med tilbud som ’Lav en lysestage af blåmuslinger’ og ’Spil Vadehavsquiz med familien’. Se mere på www.mitvadehav.dk

Quests, learning and inspiration for your holiday

The Wadden Sea National Park’s online education portal can be found on mitvadehav.dk. The portal contains a wealth of facts and inspiration for playing and digging in the area, understanding the local nature and getting creative. There’s plenty for all age groups to enjoy.

Helle Hovmand-Rasmussen is the project coordinator of Mit Vadehav (My Wadden Sea), and for her, the Wadden Sea is about feeling like you’re part of something bigger. It’s also a place you don’t just wander into without a bit of preparation first. One of her tips is delivered with a friendly smile:

“Notice how wet it is!”

Once you’ve checked the tide timetable and made sure you won’t be surprised by high tide, you’re ready to go. Preferably equipped with quests from ‘Holidays by the Wadden Sea’ on the Mit Vadehav portal, so you can play Wadden Sea Bingo along the way. You’ll get a full card if you can spot animals such as mussels and snails.

Or you can try seaweed, which tastes a bit like cucumber as long as you brush off the sand. Mit Vadehav even has recipes for you to try.

SPÆNDENDE OG SJÆLDNE FUGLE

I VADEHAVET

– en guide til dig, der gerne vil ud at se dem

TEKST

John Frikke, naturkonsulent ved Nationalpark Vadehavet og Karsten Laursen, seniorforsker emeritus, Aarhus Universitet

Vadehavet er nok Danmarks bedste fuglelokalitet og byder året rundt på spændende oplevelser. Her får du lidt hjælp til fugleturen med svar på spørgsmål som: hvor? hvordan? hvornår?

Det enestående fugleliv er et af de mest synlige beviser på Vadehavets naturrigdomme. Vadehavet er vigtigt både som yngleområde og som opholdsområde for talrige arter af trækfugle, der søger føde, fælder og raster her. Næsten en halv million par vandfugle yngler i det dansk-tysk-hollandske Vadehav, og området udnyttes på årsbasis af 10-12 millioner trækkende vandfugle af flere end 40 forskellige arter på denne trækrute.

For de trækkende vandfugle er Vadehavet det vigtigste vådområde i Europa, og det indgår i Den Østatlantiske Trækrute. Den knytter højarktiske tundraområder i Sibirien, Grønland og Nordcanada sammen med tidevandsområder og kystnære vådområder i det vestlige og sydlige Afrika. Vadehavets dyb, render, tidevandsflader og strandenge er sammen med de tilgrænsende marskområder ideelle opholdsområder for gæs, ænder, vadefugle, måger og terner.

Af hel særlig betydning er tidevandsfladerne, som er nøglen bag den enorme biologiske produktion i Vadehavet. Ingen andre steder i kongeriget kan man opleve så store flokke af sjældne og spændende vandfugle, og der er noget at se på året rundt.

SÆRLIG GODT OM EFTERÅRET

Efteråret er en særlig god tid. Da er der flest gæs, ænder, vadefugle, måger, terner m.v. i Vadehavet. Fuglenes efterårstræk begynder allerede omkring sankthans, hvor man kan træffe vadefugle som storspove, hvidklire og sortklire, der har været oppe

’Ude over vadefladerne kan man være heldig at opleve det spektakulære fænomen ’hvid sol’. Det er vadefugle – især almindelige ryler, islandske ryler, hjejler – som flyver rundt i tusindtallige flokke. Fuglene er mørke på oversiden og lyse på undersiden, og når flokken simultant pludselig skifter retning, skifter farvespillet også fra en mørk flok til en nærmest hvid flok. Foto: Tandrup Naturfilm

Draußen auf dem Watt können Sie mit etwas Glück das spektakuläre Naturphänomen "Weiße Sonne" (Hvid Sol) erleben. Hierbei handelt es sich um Watvögel – insbesondere Alpenstrandläufer, Knutt und Goldregenpfeifer –die in Schwärmen bestehend aus Tausenden von Vögeln umherfliegen. Diese Vogelarten sind oben dunkel und am Bauch hell, und wenn der Schwarm plötzlich und gleichzeitig die Richtung wechselt, ändert sich folglich auch das Farbspiel von einem dunklen Schwarm zu einem nahezu weißen Schwarm.

Out over the mudflats you might be lucky enough to witness the spectacular ‘white sun’ phenomenon. These are wading birds – especially the dunlin, red knot and plover – that fly around in their thousands. The birds are dark on top and light on the underside, and when the flock suddenly changes direction simultaneously, the colour scheme also changes from a dark flock to an almost white flock.

Havørnen ses i Vadehavet hele året rundt. Om vinteren kan man opleve de store rovfugle i flokke, som overnatter sammen i plantagerne. Foto: Torben Andersen

Seeadler gibt es in der Wattenmeerregion das ganze Jahr über zu sehen. Im Winter kann man diese großen Raubvögel manchmal sogar in großen Schwärmen beobachten, welche gemeinsam in den Plantagen übernachten.

White-tailed eagles can be seen in the Wadden Sea all year round. In winter, you can see the large birds of prey in giant flocks, spending the night together in the plantations.

i Nordskandinavien for at yngle. Når hunnerne har lagt æg, overlades udrugningen til hannerne, mens de selv trækker tilbage til Vadehavet. Det er en tilpasning, som formindsker konkurrencen med ungerne om den sparsomme føde på ynglepladserne.

Vadefuglene præger i det hele taget det tidlige efterår. Først kommer de ynglende hunner, så resten af de voksne fugle og til sidst årets unger. Det samlede antal når op på hundredtusinder i september/oktober. Det er arter som strandskade, almindelig ryle, hjejle og rødben. Også mere specielle arter som islandsk ryle, lille kobbersneppe og strandhjejle kan ses i store flokke – især når de ved stigende vand afslutter deres fødesøgning på vadefladerne og søger ind på deres højvandsrastepladser på øer, højsande eller forlande. Sjældne vadefugle som stenvender og sandløber ses i mindre antal, mens ternerne – fjordterne, havterne og splitterne – optræder i imponerende antal langs kyster og på sandbanker.

Efteråret står også i svømmeændernes og gæssenes tegn. Trækket af krikand, pibeand, spidsand og skeand fra skandinaviske og russiske ynglepladser indledes i september, og topper

Blåhalsen er nært beslægtet med nattergalen. Den kan bl.a. opleves i vådområder langs Vidåen i Tøndermarsken. Foto: Torben Andersen

Das Blaukehlchen ist eng mit der Nachtigall verwandt. Man kann es u. a. in den Feuchtgebieten entlang des Flusses Vidå in der Tøndermarsch erleben.

midt i oktober, hvor flere hundredtusinder kan opleves langs kysterne. Det samme gælder gæssene, der har ynglet i Arktis. Allerede i slutningen af august ankommer de lysbugede knortegæs, men gåseflokkene kulminerer i september/først i oktober, når de mørkbugede knortegæs og bramgæs i hobetal kommer. Dernæst følger hele bestanden af kortnæbbede gæs.

Sidst på efteråret er langdistancetrækkere som islandsk ryle og havterne for længst trukket videre til overvintringspladserne i Sydvesteuropa og Nord- og Vestafrika.

Fænomenet sort sol med hundredtusinder af stære, som samles for at overnatte, kan opleves fra september til november. Den første nattefrost får som regel stærene til at trække videre mod mildere himmelstrøg, men en mild begyndelse på vinteren kan få stærene til at blive.

FÆRRE OM VINTEREN

Mod vinter mindskes fuglenes antal yderligere. Især ved hård kulde og isdannelse rykker adskillige arter længere sydpå. Men er det en mild vinter, kan mere robuste arter som strandskade, stor regnspove, vibe og hjejle ses i store antal.

Dette gælder i høj grad også gæssene. Om morgenen kan man opleve det store træk af gæs, når de flyver fra overnatningspladserne ude i Vadehavet ind til majsstubmarkerne inde i landet. Det fantastiske sceneri gentager sig i skumringen, når de returnerer. De talrigeste arter er bramgås og kortnæbbet gås, men i stigende antal også den sjældne blisgås. De hjemlige grågæs har

The bluethroat is closely related to the nightingale. You can spot it in wetlands along the Vidå river in Tønder Marsh. ARTIKLEN FORTSÆTTES PÅ SIDE 60

FAKTA

KIKKERT, FUGLEBOG

OG FORNUFTIGT TØJ

For at få en optimal oplevelse er en god kikkert uundværlig – og eventuelt et såkaldt teleskop. De optiske hjælpemidler styrker virkelig glæden. Desuden bør man også huske en god fuglebog (eller en app som fx Collins Bird Guide) samt fornuftig påklædning. Det kan være koldt ved Vadehavet – selv på en smuk solskinsdag!

Bijagòs

Den Østatlantiske Trækrute

Der Ostatlantische Zugweg

East Atlantic Flyway

Rasteområder og vinterophold

Rastplätze und Winteraufenthalte

Staging and wintering

Yngleområde Brutgebiete Breeding area

DEN ØSTATLANTISKE TRÆKRUTE ER

• en af flere ruter, der benyttes forår og efterår af trækfugle mellem deres ynglepladser og vinterkvarterer

• den vigtigste trækrute her hos os, men der er trækruter andre steder på kloden. Som oftest er de orienteret nord-syd og følger typisk kystlinjerne langs kontinenterne

• er en strækning på mere end 15.000 km fra det nordligste Canada, Grønland og Sibirien ned gennem Nordatlanten og den vestafrikanske kyst helt til Sydafrika

• ruten krydser flere end 30 lande og regnes for en af verdens vigtigste korridorer for millioner af trækfugle

• har flere vigtige ”mellemstationer”, hvoraf Vadehavet er en af de vigtigste. Andre vigtige er Banc d’Arguin i Mauretanien, Bijagòs-øerne i Guinea-Bissau og det sydlige Afrika

• sammen med andre trækruter allerede beskrevet for 3000 år siden, og optræder i skrifter bl.a. fra oldtidens grækere som Homer og Aristoteles.

VIGTIGE OMRÅDER PÅ DEN

ØSTATLANTISKE TRÆKRUTE

Bijagòs-øerne ud for det vestafrikanske land Guinea-Bissau består af 88 øer og holme i Atlanterhavet. Øerne er opstået i det enorme floddelta mellem Rio Geba og Rio Grande og dækker et område på knap 1300 kvadratkilometer. Archipel Bolama-Bijagos, der er områdets officielle navn, er optaget på UNESCO's verdensarvsliste og på Ramsar Wetlandslisten. De sydlige øer er et naturreservat. I dag bor der ca. 30.000 mennesker fordelt på 20 af de 88 øer. Manglen på infrastruktur og kommunikation gør, at øerne ikke er interessante for turistbranchen.

Banc d’Arguin National Park ligger på Mauretaniens atlanterhavskyst og dækker næsten 12.000 kvadratkilometer. Området blev i 1976 gjort til et naturreservat og kom i 1989 på UNESCO’s verdensarvsliste.

Her kommer over en million trækfugle hvert år, ligesom der er store populationer af ynglende flamingoer, pelikaner og terner. Vandene ud for Banc d’Arguin er kendt som nogle af de bedste fiskevande i Vestafrika.

Store tidevandsområder og mangrovesumpe giver perfekte vækstbetingelser for mikroorganismer og dermed bunddyr i de udstrakte mudderflader.

Arktis

Vesteuropa

Vestafrika

Sydlige Afrika

VADEHAVET

Banc d'Arguin

Strandskader kan som regel ses hele året ved Vadehavet. Om vinteren kan man ved højvande være heldig at se dem i store flokke nær kysten. Foto: Tandrup Naturfilm

Austernfischer sind in der Regel das ganze Jahr über am Wattenmeer anzutreffen. Im Winter kann man sie bei Hochwasser mit etwas Glück auch in großen Schwärmen in Küstennähe sehen.

Oystercatchers can usually be seen all year round in the Wadden Sea. In winter, you might be lucky enough to see them in large flocks near the coast at high tide.

måske allerede tilpasset sig klimaforandringerne: De tager ikke længere den lange tur til Sydspanien, men bliver i Vadehavet.

Edderfuglene er talrige vintergæster i render og dyb i de vestlige dele af Vadehavet, hvor de dykker efter blåmuslinger. Strandskaden er en anden muslingeæder, som ved højvande opholder sig i store flokke nær kysten og ved lavvande på muslingebankerne.

OPTANKNING OM FORÅRET

Om foråret kommer mange arter sydfra for at ’tanke op’ til den videre færd mod ynglepladserne mod nord. Allerede fra marts stiger antallet af arter som storspove, lille kobbersneppe, islandsk ryle, almindelig ryle, strandhjejle, hjejle og rødben. Og i april-maj lige før trækket mod nord, er flere af dem i stand til at oplagre store mængder af fedt på kroppen. Det er brændstof til flyveturen, og det er kendt, at fx en islandsk ryle er i stand til at fordoble sin vægt på bare et par ugers ophold i spisekammeret!

Stor kobbersneppe yngler i de ferske enge. Gode steder at opleve den er på Mandø og i Tøndermarsken. Foto: Tandrup Naturfilm

Die Uferschnepfe brütet auf den Süßwasserwiesen. Die Insel Mandø und die Tøndermarsch sind ideale Orte, um diese Vogelart zu beobachten.

The black-tailed godwit breeds in the fresh meadows. Mandø and Tønder Marsh are good places to see it.

Det er et helt særligt og imponerende syn at se, når de arktiske vadefugle i maj/juni forlader

Vadehavet for at flyve de sidste 4000-5000 kilometer til tundraområderne højt mod nord. Det kan kun lade sig gøre, fordi de medbringer en nærende og velsmurt ’madpakke’ fra Vadehavet!

YNGLEFUGLE TAGER OVER OM SOMMEREN

I juni har de fleste trækfugle forladt området og overladt scenen til ynglefuglene. I de marine

Danmark udgør det nordligste yngleområde for hvidbrystet præstekrave – og den findes kun på strandene på Rømø og Fanø. Foto: Torben Andersen

Dänemark ist das nördlichste Brutgebiet der Seeregenpfeifer – und man kann sie ausschließlich an den Stränden der Inseln Rømø und Fanø zu Gesicht bekommen.

Denmark is the northernmost breeding area for the Kentish plover, and the bird can only be seen on the beaches of Rømø and Fanø.

dele af området dominerer arter som gravand, strandskade, klyde, vibe, præstekraver, stor kobbersneppe, rødben, hættemåge og terner. De er alle jordrugende og findes især i marsken, på strandengene, på strande, på sandbanker og øer. Med en voksende turisme har de vanskelige forhold at yngle under, og mange er i tilbagegang. Der er særligt fokus på arter som klyde, hvidbrystet præstekrave og dværgterne, hvor Vadehavet huser betydelige dele af den danske bestand.

Der er også store fugleoplevelser på øerne og i Tøndermarskens vådområder. Det gælder bl.a. sjældne arter som gråstrubet lappedykker, rørdrum, hedehøg, sortterne, skægmejse og blåhals. Samlet set yngler titusinder af fugle i Vadehavet, som på hver deres måde stiller krav til velegnede levesteder.

HVOR FINDER DU FUGLENE?

Man kan se sjældne arter og stor flokke af fugle det meste af året, og der er mange steder at tage hen.

Planlæg gerne turen, når det er højvande midt på dagen, og så er det bedst at opleve fuglene i medlys for at kunne artsbestemme fuglene, som ofte samles i store og blandede flokke.

Højvandet er særlig vigtigt, hvis du vil se på vadefugle, der netop ved stigende vand er nødt til at søge mod uforstyrrede rastepladser langs kysterne og på højsandene. Ser man på fugle fra land, er det godt at opleve dem ved både stigende og faldende vand, hvor de er mest i bevægelse. På fugleture til øerne eller de inddigede marskområder betyder tidevandsrytmen ikke så meget. Under ekstraordinære højvander ude i Vadehavet, søger ekstra mange af fuglene ind for at højvandsraste i engene bag digerne. På Nationalpark Vadehavets hjemmeside kan du få yderligere tips, og vi har lavet beskrivelser af de bedste fugleområder.

VÆR DEN BEDSTE GÆST

NÅR DU ER PÅ FUGLEKIGGERI

Her er en række tips til, hvordan du får den bedste oplevelse, når du skal ud og kigge på fugle - og samtidig tager mest muligt hensyn til dem:

• Bliv på de mange stier og veje, som viser området og naturen fra den bedste side.

• Bevæg dig langsomt, udvis tålmodighed og undlad at støje unødvendigt.

• Respektér, at visse områder kan være afspærrede i forbindelse med fuglenes yngletid.

• Vær opmærksom på stressadfærd, tegn på rastløshed og advarselskald fra fuglene og træk dig tilbage, hvis du oplever dem.

• Benyt områdets eksisterende observationsfaciliteter.

• Anvend ikke akustiske hjælpemidler til at tiltrække fuglene – og slet ikke i yngletiden.

• Brug ikke flash, når du filmer eller fotograferer fugle, og brug kun skjul og camouflagetelte efter nærmere aftale med lodsejeren.

• Flyv kun med droner, hvis det er godkendt af Trafikstyrelsen.

• Når du færdes i en gruppe, så vær særlig opmærksom på at undgå forstyrrelser og forbliv samlet frem for at spredes ud.

• Husk på, at du er gæst i naturen og undgå derfor at forstyrre fugle og andre dyr unødigt.

• Saml det affald op, du finder, og tag det med – også selv om det ikke er dit eget.

24 GODE

FUGLE-STEDER

1. Blåvandshuk – godt trækfuglested, udstilling.

2. Ho Bugt / Kjelst Plantage – udkigspunkt, godt overblik

3. Myrthuegård (’Knolden’) – udstilling, godt overblik

4. Vigen og Søjord ved Nordby – nemt tilgængeligt

5. Sønderho Strandsø – fugleskjul, udstilling, info

6. Hønen – et fantastisk overblik

7. Sneum Sluse / Sneum Digesø – kikkert, info, madpakkehus, shelter

8. Klæggrav nord for Kammerslusen – fugleskjul, god lokalitet året rundt

9. Ribe Kammersluse – godt overblik, mange fugle – bedst syd for slusen

10. Mandø – godt sted året rundt

11. Gl. Hviding Engsø (klæggrav) – fugleskjul og info

12. Kildebjerg Sø – fugleskjul og info

13. Astrup Engsø – fugleskjul og ino

14. Rømødæmningen – mange fugle året rundt – info ved rastepladserne

15. Lakolk Sø – spændende sø- og rørskovsfugle

16. Juvre Engsø – fugleskjul og info

17. Helms Odde – godt overblik fra diget

18. Stormengene – fuglereservat, info

19. Ballum Sluse – godt overblik og mange fugle året rundt

20. Vidåslusen – fungerer som et fugletårn, kikkert, info

21. Margrethe Kog (ved klæggravene) – godt sted året rundt

22. Siltoft og grænsedæmningen – info, mange fugle året rundt

23. Magisterkogen og Rudbøl Sø – rørskovsfugle, hotspot for sort sol

24. Hasberg Sø – fugleskjul, hotspot for sort sol

Nedenstående link eller QR-kode fører dig til yderligere tips og beskrivelser: https://tinyurl.com/mr2vt9yu

HVOR OG HVORNÅR

SKAL DU KIGGE PÅ FULGE?

Blåvandshuk

Ho Bugt

Fanø/Hønen

Sneum Sluse

Kammerslusen

Mandø

Gl. Hviding Sø

Astrup Engsø

Rømødæmningen

Rømø

Ballum Sluse

Tøndermarsken

Margrethe Kog

Magisterkogen

Rørhøg med bytte og svævende med vingerne i karakteristisk v-form. Den elegante rovfugl er en rigtig forårsbebuder og kan ses i hele vadehavsområdet. Foto Torben Andersen

Spannende und seltene Vögel im Wattenmeer

Das Wattenmeer ist wahrscheinlich das beste Gebiet in Dänemark, wenn man Vögel beobachten möchte, und es bietet das ganze Jahr über spannende Erlebnismöglichkeiten.

Dieses Gebiet dient sowohl als Brutgebiet von großer Bedeutung als auch als Rastplatz für zahlreiche Zugvogelarten. Nahezu eine halbe Million Paare von Wasservögeln brüten im dänisch-deutsch-niederländischen Wattenmeer, und dieses Gebiet wird zudem jedes Jahr von etwa 10 bis 12 Millionen Wasservögeln in mehr als 40 verschiedenen Arten auf deren Vogelzug genutzt.

Für die Wasservögel auf ihrem Vogelzug ist das Wattenmeer das wichtigste Feuchtgebiet in Europa und Teil deren ostatlantischer Flugroute. Diese Route verbindet die hocharktischen Tundragebiete in Sibirien, Grönland und Nordkanada mit den Gezeiten- und den küstennahen Wattgebieten im westlichen und südlichen Afrika. Die Tiefen, Rinnen, Gezeitenflächen und die Salzwiesen des Wattenmeeres sowie die angrenzenden Marschgebiete bieten ideale Lebensräume für Gänse, Enten, Watvögel, Möwen und Seeschwalben. Von besonderer Bedeutung sind die Gezeitengebiete, die eine Schlüsselrolle für die enorme Bioproduktion im Wattenmeer spielen. Nirgendwo sonst in Dänemark kann man derart große Schwärme seltener und spannender Wasservögel beobachten, zudem gibt es hier das ganze Jahr über etwas zu sehen.

Auf der Website des Nationalparks Wattenmeer finden Sie Tipps für das Beobachten von Vögeln und wir haben eine Übersicht über die besten Stellen zum Vogelbeobachten erstellt.

Rohrweihe mit Beute, die mit ihren Flügeln in einer charakteristischen V-Form schwebt. Diese elegante Raubvogelart ist ein wahrer Frühlingsbote und kann im gesamten Wattenmeergebiet beobachtet werden.

Marsh harrier with prey, hovering with its wings in a distinctive V-shape. The elegant bird of prey is a sign that spring is on the way, and can be spotted throughout the Wadden Sea area.

Rare and exciting birds in the Wadden Sea

The Wadden Sea is probably Denmark’s top spot for birdwatching and offers excellent opportunities to experience the birdlife all year round.

The area is important both as a breeding ground and as a resting area for numerous species of migratory birds. Almost half a million pairs of waterfowl breed in the Danish-German-Dutch Wadden Sea, and around 10-12 million migrating waterfowl of more than 40 different species make use of the area every year.

The Wadden Sea is the most important wetland in Europe for migrating waterfowl, and is part of the East Atlantic Flyway. It connects high Arctic tundra areas in Siberia, Greenland and northern Canada with intertidal and coastal wetlands in western and southern Africa. Along with the neighbouring marshes, the Wadden Sea depths, channels, tidal flats and salt marshes make ideal habitats for geese, ducks, waders, gulls and terns.

Of particular importance are the intertidal flats, which are key to the vast biological production in the Wadden Sea. Nowhere else in the country can you experience such large flocks of rare and exciting waterfowl, and there is something to see all year round.

The Wadden Sea National Park website has plenty of birdwatching tips and we have made a list of the best birdwatching areas.

PÅ SPORET AF NATURENS KRÆFTER

TEKST

Annelene Vestergaard journalist

Ny udstilling i Højer Mølle formidler højdepunkterne i den flade marsk og gør det endnu mere spændende at gå på opdagelse bag diget. Dermed er formidlingsprojektet ”Velkommen til Nationalpark Vadehavet” helt klar til at guide gæsterne til gode oplevelser.

Gå ind, før du går ud.

Det er princippet i Højer Mølles nye tilbud. En udstilling, som sætter ord og billeder på livet i marsken og guider én gennem denne særlige natur.

For selv om man tropper op i gummistøvler, sweater og vindtæt jakke, kan det være nyttigt at blive yderligere klædt på. Vadehavsområdet kan synes stort og uoverskueligt, hvis

man ikke får en hjælpende hånd til at få øje på højdepunkterne i det flade landskab.

I Højer Mølle åbnede i foråret 2024 den femte af i alt seks ‘porte’, som giver en introduktion til Nationalpark Vadehavet. Her må man hele tiden forholde sig til vandet. Hvor meget kommer der, og hvor kommer det fra. Er det havvand eller bagvand. Her må man både beskytte sig mod det salte hav og mod regnvand, der får åer til at gå over deres bredder og bliver ophobet bag diget, når sluserne er lukkede. Som museumsinspektør Anne Marie Ludvigsen siger med et smil: ”Ferskvand er lige så vådt som havvand…”

TAK FOR MAD

Som ansat ved Museum Sønderjylland og bosat i Højer er Anne Marie Ludvigsen fascineret af, hvordan natur og kultur påvirker hin-

”Når det stormer, er vi ude med børnene at læne os op mod vinden”, fortæller Hannah Hasberg. Hun bor selv i Møgeltønder og er ivrig efter at få mere information om områdets fantastiske miljø, hvor natur og kultur påvirker hinanden. Foto: Robert Attermann/Red Star

„Wenn es stürmisch ist, gehen wir mit den Kindern gerne nach draußen und lehnen uns gegen den Wind“, erzählt Hannah Hasberg. Sie lebt in Møgeltønder und liebt es, mehr über diese erstaunliche Naturlandschaft der Region zu erfahren, in der sich die Natur und die Kultur stark gegenseitig beeinflussen.

“Whenever the weather turns stormy, we head outside with the kids and lean into the wind,” says Hannah Hasberg. She lives in Møgeltønder and is keen to learn more about the area’s amazing environment, where nature and culture shape one another.

I Højer Mølle, som er én af Nordeuropas højeste hollændermøller, blev der malet og handlet med korn fra 1857 til 1972. Nu er her udstillinger om Tøndermarsken. Foto: Robert Attermann/Red Star

Die Højer Mølle gehört zu den größten holländischen Mühlen Nordeuropas. Von 1857 bis 1972 wurde hier Getreide gemahlen und damit Handel betrieben. Heute werden hier Ausstellungen über die Tøndermarsch gezeigt.

Højer Mill, one of the tallest Dutch mills in Northern Europe, milled and traded grain from 1857 to 1972. Today, it is a museum about the Tønder Marsh.

anden. Hernede i det vestlige Sønderjylland er der pumpestationer, og landskabet adskiller sig for eksempel fra marsken ved Ho Bugt, hvor der ingen diger er, og fra Ribe-marsken, som ikke er afvandet.

Forskellene kan spores. I Tøndermarsken - bag diget - lægger viben for eksempel sine æg på jorden, og de nyudklækkede fugleunger skal selv skaffe føde. Den finder de i form af larver i de fodspor, som kvæget efterlader, når det tramper rundt i marsken bag diget. Aftrykkene bliver til små vandpytter, som normalt ikke er så dybe, at vibeungerne risikerer at drukne.

Lige uden for Højer Mølle findes et fantastisk landskab bag diget med masser af spor. Når får og kvæg tramper rundt, dannes der små pytter, og her kan vibens unger finde mad. Foto: Robert Attermann/Red Star

Gleich außerhalb der Højer Mølle wartet hinter dem Deich eine herrliche Landschaft mit vielen Wegen auf die Besuchenden. Die weidenden Schafe und Rinder bilden hier kleine Pfützen, in denen die jungen Kiebitze optimal Nahrung finden können.

SÅ ER DET HELLER IKKE FLADERE

”Ferskvand er lige så vådt som havvand…

Anne Marie Ludvigsen, museumsinspektør

Af udstillingens landskabsmodeller i Højer Mølle ser man, at nok er her fladt, men ikke så fladt. Højer ligger højt, og Tøndermarsken har over 60 menneskeskabte forhøjninger, værfter. I møllen må man røre ved alting og kan dreje sig til viden om årstiderne, så man bliver klogere på, hvornår det er sæson for sort sol, eller hvornår laksen trækker op i åen. Naturen har sin rytme, klimaet er under forandring, og man kan sende køerne på sommergræs ved et vendespil. Bliver man selv sulten, byder Højer Mølles café på Sønderjyllands angiveligt

Just outside Højer Mill behind the dyke lies a stunning landscape with a myriad of trails to explore. When sheep and cattle trample the soil here, small puddles are formed, which in turn provide a great source of food for the young lapwings.

bedste rugbrødslagkage, brø’tort. For stedet besøges i høj grad af folk, der gerne vil ud at gå og have lidt godt at spise i de smukke omgivelser med kakkelovn og korn, der bliver malet takket være møllelauget.

PRØV EN TUR I SLØJFEN

Én af dem, der bor i nærheden, men gerne vil dybere ned i områdets dna, er Hannah Hasberg:

”Jeg har boet her hele mit liv, og der er noget charme i at kunne se så langt”, siger hun.

Brø’tort takkede hun nej til, første gang hun fik det tilbudt. Det gør hun ikke mere:

”Det smager fantastisk”, siger hun.

FAKTA

NY FORMIDLING UDE OG PÅ WEB

Formidlingsprojektet består af seks ”porte”, der sammen med fem velkomststeder, 22 infosteder med formidling ude i landskabet foruden en ny hjemmeside åbner for en dybere forståelse af nationalparken og UNESCO-verdensarven. Portene befinder sig, hvor der er ansatte natur- og/eller kulturformidlere, nemlig ved Myrthuegård i Marbæk, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Vadehavscentret i Vester Vedsted, Blåvandshuk Fyr, Naturcenter Tønnisgaard på Rømø – og som nævnt Højer Mølle.

Projektet beløber sig til cirka 21,7 millioner kroner, hvoraf Nordea-fonden har støttet med 14,7, Nationalpark Vadehavet med knap fem og de fire vadehavskommuner, Tønder, Varde, Esbjerg og Fanø samt Naturstyrelsen med de resterende to.

Fra Møgeltønder til Tønder falder terrænet seks meter, så helt fladt er denne del af Tøndermarsken ikke. Inden man bevæger sig ud i området, kan man med fordel få viden og dermed få mere ud af turen, og sådan et formidlingstilbud findes blandt andet i Højer Mølle. Foto: Robert Attermann/Red Star

Von Møgeltønder bis Tønder fällt das Gelände sechs Meter ab, wodurch dieser Teil der Tøndermarsch nicht ganz platt ist. Bevor Sie sich auf den Weg in die Natur machen, ist es empfehlenswert, sich gut zu informieren, denn auf diese Weise haben Sie mehr von Ihrem Ausflug. Die Højer Mølle gehört zu den Vermittlungsangeboten, dank denen Sie mehr über diese Region erfahren können.

From Møgeltønder to Tønder, the terrain drops six metres, so this part of the Tønder Marsh is not entirely flat. Before you head out into the area, you can learn all about the Wadden Sea National Park to help you get the most out of your trip. Højer Mill is a great source of information about the local area.

Vil man høre mere om, hvordan smagsløgene gennem tiden er blevet forkælet, kan man fra Højer Mølle gå i en 'grøn stisløjfe'på 4,5 kilometer. Undervejs kan tankerne vandre tilbage til dengang, her blev skrabet østers, som blev sendt til zar-familien i Sankt Petersborg. Eller til dengang rige tyskere – før Hindenburgdæmningen kom til i 1927 – nød de lokale specialiteter ved Højer Sluse, inden de med hjuldamper blev fragtet til Sild.

SIKKERT FOR ALLE PARTER

For verdensarvens fagpersoner er det vigtigt at fortælle de gode historier og formidle det unikke:

”Vi vil gerne hjælpe med at fremhæve, hvorfor den her mudderflade er noget særligt. Så åbner der sig en fantastisk verden”, forklarer udviklingskonsulent ved Nationalpark Vadehavet Henrik Mikaelsen.

Til opgaven hører at få folk ud at opleve naturen. Vel at mærke på en måde, som er sikker både for dem og for de sårbare steder. Derfor går ruterne for eksempel uden om ynglefuglenes yndlingspladser. Bliver de skræmt væk fra rederne på stranden, risikerer æggene enten at blive kolde eller at ligge og stege i solen.

Næste generation af fugle skal have en chance, og det gælder også de mennesker, der ikke er vokset op med Vadehavet, men kan finde så uendelig meget spændende lige her.

”Tøndermarsken er digernes land”, forklarer museumsinspektør Anne Marie Ludvigsen. Klimasikring er således ikke nogen ny foreteelse. På udstillingen i Højer Mølle kan man blive klogere på, hvordan folk i området har indrettet sig efter de lokale vilkår og bygget diger og værfter – forhøjninger – for at holde vandet væk. Foto: Robert Attermann/Red Star

„Die Tøndermarsch ist das Land der Deiche“, erklärt die Museumskuratorin Anne Marie Ludvigsen. Daher stellt die Klimasicherung in dieser Region kein neues Phänomen dar. In der Ausstellung in der Højer Mølle können Sie mehr darüber erfahren, wie sich die Menschen in der Region an die lokalen Gegebenheiten angepasst und Deiche und Werfen – künstlich geschaffene Hügel – gebaut haben, um das Wasser abzuhalten.

“The Tønder Marsh is the land of dykes,” explains museum curator, Anne Marie Ludvigsen. Climate proofing is not a new phenomenon. The Højer Mill exhibition shows you how the local residents have, for many years, been adapting to local conditions by building dykes and værfter (small mounds) to keep the water out.

FAKTA

VÆRFTER OG LÅNING?

I vadehavsområdet spørger man måske sig selv, hvilke skibe der er blevet bygget på de lokale værfter, og om låning har noget med jyske bankrådgivere at gøre. Og dette stykke enestående natur er klar med svaret på dét og meget andet. Med formidlingsprojektet 'Velkommen til Nationalpark Vadehavet' griber det fat i gæstens undren og giver en indsigt i, hvordan livet og landskabet arter sig her.

Den nye udstilling i Højer Mølle er blot det seneste eksempel på de forklaringer, som gør oplevelsen større og for eksempel gør den besøgende klogere på, at et værft i denne sammenhæng betyder en menneskeskabt forhøjning, og at låning er en lav dæmning.

Den Kräften der Natur auf der Spur

Tauchen Sie vertieft ein, bevor Sie nach draußen gehen.

Dies ist das Prinzip der neuen Ausstellung in der alten Mühle Højer Mølle, die das Leben im Marschland in Wort und Bild vermittelt und in der Sie mehr über diese besondere Naturlandschaft erfahren.

Im Frühjahr 2024 eröffnete die Højer Mølle das fünfte von insgesamt sechs „Toren“, die grundlegende Informationen zum Nationalpark Wattenmeer bieten. Das Wasser ist hier ein allgegenwärtiges Element, das stets im Auge behalten werden muss. Wie viel Wasser kommt und woher kommt es? Handelt es sich um Meerwasser oder um Stauwasser? Hier muss man sich sowohl vor dem salzigen Meerwasser als auch vor dem Regenwasser schützen, das die Flüsse über die Ufer treten lässt und sich bei geschlossenen Schleusen hinter dem Deich staut.

In der Mühle darf man alles anfassen und sich mit dem Wissen über die Jahreszeiten beschäftigen. Auf diese Weise erfahren die Besuchenden mehr darüber, wann das Phänomen „Sort Sol“ (Schwarze Sonne) stattfindet und wann die Lachse im Fluss gegen den Strom ziehen.

Die Natur hat ihren eigenen Rhythmus, das Klima verändert sich und man kann die Kühe bei einem Wendespiel auf die Sommerweide lassen.

Falls sich der Hunger meldet, bietet das Café Højer Mølle u. a. Schwarzbrottorte an – angeblich die beste Südjütlands –, die Sie in schöner Atmosphäre mit Kachelofen genießen können. Zubereitet wird sie aus gemahlenem Getreide, das es dank der Müllerzunft gibt.

In nature’s footsteps

Come inside before you head out.

That’s the concept behind Højer Mill’s new exhibition, which puts life in the marsh into words and pictures, and guides you through the unique scenery, before you head out in it yourself.

In spring 2024, the fifth of a total of six ‘gateways’ opened in Højer Mill, providing a wealth of information about the Wadden Sea National Park. This is a place where you have to keep a constant eye on the water; how much water is coming in, where it’s coming from, and whether it’s seawater or backwater. You have to protect yourself from both the salty sea and the rainwater that causes the rivers to overflow their banks and build up behind the dyke when the sluices are closed.

The mill’s exhibition is an interactive experience, where you learn hands-on about things such as the different seasons, when you can see the black sun (bird murmurations), or which time of year the salmon migrate upstream.

Nature has its own rhythm, the climate is changing – play the memory game to put the cows out to grass for the summer.

If you get hungry, Højer Mill’s café offers what many say is the best rye bread layer cake in Southern Jutland. Enjoy it in the beautiful setting with the tiled stove and sacks of grain, which has been milled with help from the millers’ guild (Møllelauget).

NATUREN BLIVER ”OVERSAT” TIL SANSELIGE OPLEVELSER

For Nordea-fonden er det vigtigt at støtte, at flere kan komme ud i det fri og få en dybere forståelse for de enestående værdier her.

Spændende installationer på Fiskeri- og Søfartsmuseet bringer de besøgende helt tæt på livet nede i Vadehavet. Foto: Red Star

Den ligger bare og venter, den enestående natur. Marehalmen bøjer sig ærbødigt for den besøgende, og fuglene hilser med en lille fanfare. Men nogle gange skal gæsten have lidt hjælp til at blive opmærksom på alle herlighederne, og det har Nordea-fonden blik for.

”Det handler om at få øje på den store rekreative værdi, der ligger uden for hoveddøren”, siger uddelingschef i Nordea-fonden, Christine Paludan-Müller.

Fonden har fokus på naturoplevelser og har støttet med knap 15 af de i alt 21,5 millioner kroner, som det store formidlingsprojekt ”Velkommen til Nationalpark Vadehavet” har kostet.

”Vi vil gerne understøtte, at flere kommer ud i det fri, ” forklarer Christine Paludan-Müller. Det skal vel at mærke ske på en måde, som respekterer områdets rytme og tager ansvar for de særlige værdier, og resultatet har en faglig tyngde og en smuk æstetik, mener hun:

”Det er vigtigt med nogle trædesten, der er placeret klogt, så brugerne opdager skønheden. Formidlingen skal sænke barrieren for at komme ud og ’oversætte’ viden til sanselige oplevelser.”

Flere steder er der opstillet nye fugleskul med god formidling. Her er det et skjul på Astrupstien nær Rømødæmningen. Foto: Red Star

Ved Kammerslusen er der opsat en række søjler, hvis højde viser forskellige stormfloder. Foto: Red Star

Vadehavscentret er en af de i alt seks formidlingsinstitutioner, som er gjort til port til nationalparken. Foto:

Ved Vidåsluse viser to gange 31 træstolper på en mur, hvordan henholdsvis højvande og lavvande varierer i løbet af en måned. Foto: Red Star

I Nordby på Fanø er der kommet formidling i flisebelægningen – og en sælbænk til at sidde på. Foto: Red Star

Red Star

TEKST

Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

NY GUIDE TIL NATIONALPARK VADEHAVET

Hvis man vil ud at opleve Nationalpark Vadehavet, kan man nu bliver hjulpet godt på vej med en ny guide. Vi har bestræbt os på at gøre det kort – og alligevel komme hele vejen rundt. Guiden er tiltænkt så vel danske som udenlandske gæster og derfor på tre sprog: dansk, tysk og engelsk.

Neuer Guide für den Nationalpark

Guiden er inddelt i seks afsnit om hver sit geografiske område i nationalparken:

• Ho Bugt, Skallingen og Varde Ådal

• Fanø

• Marbækområdet og Sneum

• Mandø

• Rømø

• Tøndermarsken

Hvert afsnit fortæller det vigtigste om naturen og kulturen i området med beskrivelser og tips til oplevelser. Vigtige vadehavssteder og -byer uden for nationalparkens afgrænsning er også medtaget. Hvert afsnit slutter med konkrete anvisninger til ’Gode steder at begynde din tur’.

Ud over de geografiske afsnit består guiden af en række korte artikler om vigtige temaer. Det er fx tidevand, sæler, diger og sort sol.

Bagest, beskyttet af en flap, finder man et fold ud-kort over hele Nationalpark Vadehavet. På bagsiden er der seks kortudsnit i lidt større målestok – et for hver af de geografiske områder. Kortene giver overblik og hjælper med at finde vej til de steder og attraktioner, der er nævnt i guiden.

Den nye guide er blevet til som en del af formidlings-projektet Velkommen til Nationalpark Vadehavet. Indholdet spiller derfor sammen med de mange formidlingstiltag, som er skudt op rundt om i nationalparken de seneste år.

Guiden er på 68 sider i et format på 17 x 23 cm. Den er gratis og kan fås hos turistinformationerne og hos Nationalpark Vadehavets partnere (se partnerliste side 79-81).

Velkommen til Nationalpark Vadehavet-projektet er støttet af Nordea-fonden.

Der Nationalpark Wattenmeer hat einen neuen Reiseführer veröffentlicht. Dieser ist in den drei Sprachen Dänisch, Deutsch und Englisch erhältlich und bietet Informationen zur Natur und Kultur des Nationalparks. Hier finden Sie Beschreibungen und Tipps für besondere Erlebnismöglichkeiten und konkrete Empfehlungen für „ideale Orte, um Ihre Tour zu beginnen“.

Dieser Guide enthält zudem kurze Artikel zu verschiedenen Themen wie den Gezeiten, Robben, Deichen und dem Naturphänomen „Sort Sol“ (Schwarze Sonne).

Ganz hinten gibt es eine ausklappbare Karte, welche den gesamten Nationalpark Wattenmeer zeigt. Auf der Rückseite befinden sich zudem sechs Kartenausschnitte in einem etwas größeren Maßstab. Die Karten helfen Ihnen, den Weg zu verschiedenen Orten und Sehenswürdigkeiten zu finden.

Dieser Guide umfasst 68 Seiten im Format 17 x 23 cm. Er ist kostenlos in den Touristeninformationen und bei den Partnern des Nationalparks erhältlich (siehe Seiten 79–81).

New guide to the national park

The Wadden Sea National Park has published a new guidebook. It is available in three languages, Danish, German and English, and features everything you need to know about the national park’s culture and nature. The book contains useful descriptions and tips on the many great experiences you can have in the park, as well as a detailed guide on ‘Great places to start your trip’.

The book also features short articles on various topics such as tides, seals, dykes and the famous ‘black sun’.

The back has a handy fold-out map of the entire Wadden Sea National Park, while the back page features six map sections on a slightly larger scale to help you find the area’s many places and attractions worth visiting.

The guide is 68 pages in a 17 x 23-cm format. It is free and available from tourist information centres and national park partners (see pages 79-81).

EVERTEN – VADEHAVETS VAREVOGN

”Karen” af Mandø var det sidste skib, der blev bygget på Østerhavnen i Esbjerg. Efter dens mangeårige skipper Knud Hansens død i 1971 blev der gjort mange forsøg på at sætte den i stand, men først i vinteren 2022/23 lykkedes det Ribe Træskibslaug at få det færdigrestaurerede fartøj i vandet. Foto: Ribe Træskibslaug.

Der Ewer „Karen“ von der Insel Mandø war das letzte Schiff, das im Hafen Østerhavn in Esbjerg gebaut wurde. Nach dem Tod des langjährigen Skippers Knud Hansen im Jahr 1971 wurden viele Versuche unternommen, dieses Schiff zu restaurieren, aber erst im Winter 2022/23 gelang es der Ribe Holzschiffsgilde, das komplett restaurierte Schiff wieder zu Wasser lassen zu können. Ribe Træskibslaug (Holzschiffsgilde).

‘Karen’ of Mandø was the last ship to be built at Østerhavnen in Esbjerg. Following the death of its long-time skipper, Knud Hansen, in 1971, many attempts were made to restore it, but it wasn’t until the winter of 2022/23 that the Ribe Wooden Ship Guild managed to get the fully restored vessel into the water. Ribe Wooden Ship Guild.

Fartøjer losser hø på standen ved Fanø 1876. I baggrundes anes den nyåbnede Esbjerg Havn, som en overgang gav god beskæftigelse til everterne. Maleri af Christian Blache (1838-1920)

Fahrzeuge beim Entladen von Heu am Stand von Fanø 1876. Im Hintergrund ist der neu eröffnete Hafen von Esbjerg zu sehen, der eine Zeit lang dafür sorgte, dass die Ewer viel zu tun hatten.

Vessels unloading hay in Fanø 1876. In the background, you can see the newly opened Port of Esbjerg, which for a while was a good source of employment for the everts.

Tidligere stod everten for den lokale varetransport i Vadehavet. Everten er et fladbundet fartøj tilpasset sejlforholdene i et tidevandsområde, og den havde sin storhedstid fra 1760’erne til 1920’erne. Moderne transportformer og ændret infrastruktur gjorde den overflødig, og tilbage er der i dag kun tre – og en kopi.

der væk fra vinden, sænkes ned i vandet, for at forhindre afdrift.

FRAGTEVERTENS OPDUKKEN

TEKST

Mette Guldberg

fhv. museumsinspektør

og arkivleder

Når man besøger Ribe, kan man næsten ikke undgå at lægge mærke til det rød- og grønmalede skib, ’Johanne Dan’, der ligger ved Skibbroen og minder om tidligere tiders skibstrafik til Ribe. Skibet er en evert, en fartøjstype, der tidligere var almindelig i den nordlige del af Vadehavet. Særligt to træk kendetegner everten. For det første er dens bund flad som et stuegulv. Det betyder, at den kan ligge direkte på havbunden, når det er ebbe, så vogne kan køre ud og laste og losse direkte ved everten. For det andet er den forsynet med et sidesværd på hver side for at kompensere for den manglende køl. Under sejlads kan sværdet på den side, der ven-

Det er ofte blevet fremstillet, som om everten har sejlet i hele det dansk-tysk-hollandske vadehav altid. Det er dog ikke helt tilfældet. Godt nok kender vi omtaler af everter fra middelalderen, men det var ofte større fragtskibe, hvis udseende, vi ikke kender. Fra senmiddelalderen møder vi også fiskeeverter med en besætning på 12 mand. Fragteverten i den form, vi kender i dag, blev først udviklet på Elben efter middelalderen, mens de små fartøjer til lokaltransport i den danske del af Vadehavet som hovedregel blev betegnet ’både’. Men så pludselig i 1769 finder vi i toldregnskaberne for Varde omtale af 19 nye everter, hvoraf de 18 var til Fanø og den sidste til Janderup. Hvordan kunne det gå til?

K ØBMAND RAHR S NYE SKIBE

En forklaring kan være den, at købmand Rahr fra Ribe i midten af 1760’erne havde købt et par skibe, der var strandet i Vadehavet. De var for store til, at de kunne bringes ind til Ribe,

Fordi evertens bund var flad som et stuegulv, kunne den ligge på havbunden ved lavvande, så hestevogne kunne køre direkte ud til skibet for at laste og losse. Her er det everten ”Ane Cathrine”, der losser hø. Oliemaleri af Niels M. Gerald 1901. Fiskeri- og Søfartsmuseet

Da der Boden von Ewern komplett flach ist, konnten diese Schiffe bei Ebbe auf dem Meeresgrund liegen, sodass die Pferdefuhrwerke zum Be- und Entladen direkt zum Schiff fahren konnten. Hier ist die Ewer „Ane Cathrine“ beim Abladen von Heu zu sehen. Ölgemälde von Niels M. Gerald 1901. Fischerei- und Seefahrtsmuseum

Because the bottom of the evert vessel was completely flat, it could lie on the seabed at low tide, allowing horse-drawn carts direct access to the ship to load and unload. This is a picture of hay being unloaded from the ‘Ane Cathrine’ evert. Oil painting by Niels M. Gerald 1901. The Fisheries and Maritime Museumcrusher or to pull up the trees and willow bushes.

for at blive repareret. I stedet for at sejle dem længere væk, valgte Rahr at hente en skibsbygger fra Altona i hjertet af fragtevertens hjemegn. Lorentz Holst, som han hed, oplærte gennem tiden seks-otte skibsbygmestre og satte dermed gang i det store skibsbyggeri på Fanø. Det er nærliggende at tro, at det var Holst og hans folk, der stod bag de mange everter, der dukkede op på Fanø i 1769. I de følgende årtier mangedobledes antallet af everter på Fanø, og frem til 1896 blev der på øen bygget over 400 everter.

FRAGTSKIB OG LÆGTER

Everterne varetog den lokale transport mellem øerne og fastlandet. Nogle sejlede også længere væk til Elben, Hamborg og Holland. De største kunne nå til Norge, og da Ejderkanalen åbnede i 1784 også til København. Derudover blev everterne brugt som lægtere, der bragte varer frem og tilbage mellem byerne og de store skibe, der lå ved kysten. Undertiden var det nødvendigt at trække everterne op ad åen. På Varde Å kunne man leje en mand til opgaven, men på Ribe Å måtte besætningen – skipper og en dreng – selv stå for arbejdet.

Da Esbjerg Havn åbnede for trafik i 1874, kunne de store skibe sejle helt ind til kajen for at laste og losse, og dermed havde de ikke længere behov for at omlade varer til mindre fartøjer. Det kunne have betydet en voldsom nedgang for everterne, men det skete ikke. Tværtimod fik de en opblomstring, fordi der nu blev behov for at sejle varer til og fra Esbjerg Havn. Typisk sejlede everterne med brændsel, hø og træ mellem fastlandet og øerne, men de havde også mere specielle opgaver som at sejle salt til saltværket på Fanø, is fra Fanø til Esbjerg til brug for fiskeriet og støbesand til støberiet i Varde.

EVERTEN SOM LÆREPLADS OG RETRÆTEPOST

Mange mænd i vadehavsområdet var engagerede i den internationale søfart, som udgik fra de store havnebyer Hamborg, Amsterdam og København. Evertsejladsen, derimod, foregik fra de små samfund langs Vadehavets kyster. Derfor var det oplagt, at mange drenge fik deres første erfaringer som skibsdreng om bord på en evert, inden de var gamle nok til at mønstre på de store skibe. Der var også mange ældre søfolk, der efter en karriere i den internationale søfart valgte at tilbringe den sidste del af deres aktive år som skipper på en evert.

EVERTERNE GÅR AF BRUG

Med tiden blev everternes opgaver overtaget af lastbiler. En skelsættende begivenhed var, da Fanø-overfarten i 1926 indsatte den første motordrevne bilfærge, der kunne fragte lastbiler med tungt gods. Dertil kom, at de fysiske hindringer for evertsejladsen i Vadehavet blev stadig flere. Da Tarphagebroen over Varde Å åbnede i 1940, kunne everterne ikke længere sejle ind til Varde. Få år senere satte Rømø-dæmningen i 1948 en stopper for al fragtsejlads til Rømø, og da ringvejen vest om Ribe blev bygget i 195254 hindrede den everternes adgang til Ribe. Nogle everter fandt endnu en tid beskæftigelse ved muslingeskrabning og fartøjsafmærkning, men efterhånden forsvandt også de. Bygningen af Vidåslusen i 1981 markerede den endegyldige slutning på skibstrafikken på Vadehavets åer.

Det første billede, vi kender af en evert i den danske del af Vadehavet, er fra 1769, netop det år, hvor 18 everter så dagens lys på Fanø. Everten er på vej fra Hjerting ind mod Varde, sikkert med varer fra et af de store skibe. Udsnit af illustration fra Pontoppidans Danske Atlas 1769, her gengivet efter Tage Sørensen: Esbjerg før 1940 i malerkunst og farver (1986) Das erste bekannte Bild eines Ewers im dänischen Teil des Wattenmeeres stammt aus dem Jahr 1769. In diesem Jahr wurden gleich 18 neue Ewer auf Fanø gebaut. Dieser Ewer ist auf dem Weg von Hjerting in Richtung Varde, wahrscheinlich beladen mit Waren von einem der großen Schiffe. Ausschnitt einer Abbildung aus dem Dänischen Atlas von Pontoppidan aus dem Jahr 1769, hier in einer Reproduktion von Tage Sørensen: Esbjerg vor 1940 in der Malerei und in Farben (1986)

The first known image of an evert in the Danish part of the Wadden Sea is from 1769, the very year 18 everts saw the light of day on Fanø. The evert is travelling from Hjerting towards Varde, probably carrying goods from one of the big ships. An excerpt of an illustration from Pontoppidan’s Danish Atlas 1769, here reproduced after Tage Sørensen: Esbjerg before 1940 in painting and colours (1986)

EN LEVENDE KULTURARV

Everten ’Johanne Dan’, som ligger ved Skibbroen i Ribe er en kopi, der blev bygget af rederiet Lauritzen i 1972, da de sidste aktive everter var forsvundet. Af de mange hundrede everter er der i dag kun tre originale tilbage. Den ældste, ’Ane Cathrine’ fra 1887, ligger på Fiskeri- og Søfartsmuseet, mens de to andre sejler takket være en utrættelig indsats fra træskibsentusiaster. ’Rebekka’ af Fanø, bygget i 1921, blev fundet som vrag i Københavns Nordhavn i begyndelsen af 1990’erne og sejler nu fra Nordby, og ’Karen’ af Mandø, bygget i 1924, blev efter over 50 års bevaringsbestræbelser endelig søsat i vinteren 2022-23 og sejler nu fra Kammerslusen.

Dermed har den danske del af Vadehavet to sejlende everter, ikke bare som et kulturhistorisk minde, men også som en levende kulturarv, der viderefører de traditioner og færdigheder, der knytter sig til fartøjerne: kunsten at bygge og vedligeholde en evert og kunsten at sejle et fladbundet fartøj i det evige foranderlige vadehav.

Everten ”Ane Cathrine” blev bygget i 1887 på Søren Abrahamsens Værft i Nordby på Fanø. I dag ligger den i den tørre museumshavn på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Det er den eneste af de bevarede everter, der blev bygget som et rent sejlskib. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet

Der Ewer „Ane Cathrine“ wurde 1887 in der Werft von Søren Abrahamsen in Nordby auf der Insel Fanø gebaut. Heute befindet dieses Schiff sich auf dem Trockenen, und zwar im Museumshafen des Fischerei- und Schifffahrtsmuseums. Dies ist der einzige erhaltene Ewer, der als reines Segelschiff gebaut wurde.

The ‘Ane Cathrine’ evert was built in 1887 at Søren Abrahamsen’s shipyard in Nordby on Fanø. Today it is located in the dry museum harbour at the Fisheries and Maritime Museum. It is the only one of the preserved everts that was built as a pure sailing ship.

Johanne Dan’, der ligger ved Skibbroen i Ribe, er en kopi af en gammel evert. Den blev bygget i 1972, efter den sidste af de aktive everter var forsvundet. På skibssiden ses det karakteristiske sidesværd. Foto: Svend Tougaard

Die „Johanne Dan“ liegt an der Skibbroen in Ribe vor Anker und ist eine Nachbildung eines alten Ewers. Dieses Schiff wurde 1972 gebaut, nachdem die letzten aktiven Ewer verschwunden waren. An der Seite des Schiffes befinden sich die charakteristischen Seitenschwerter.

‘Johanne Dan’, located at Skibbroen in Ribe, is a replica of an old evert. It was built in 1972, after the last of the active everts had disappeared. The side of the ship is equipped with the distinctive rudder-like leeboard typical for this type of boat.

LÆS MERE

• Mette Guldberg: 100 års vadehavssejlads. Everten Rebekka af Fanø. Esbjerg Byhistoriske Arkiv 2022.

• Theodor Hansen: Everten ”Karen” af Mandø. En Mandødreng fortæller. Historier omkring den sidste evert i aktiv tjeneste i Vadehavet. Ravnerock 2012.

• Alan Hjorth Rasmussen: Evertsejlads i det danske vadehav Vadehavssejladsens sidste epoke skildret ud fra Fanø-everten Ane Cathrines sejladser. Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg 1972.

Da Tarphagebroen over Varde Å var under planlægning, gennemførte everten ”Elise” af Rømø i 1938 en sejlads op ad Varde Å i protest mod broen, som ville hindre sejladsen på åen. Protesten havde dog ikke den ønskede virkning, og Tarphagebroen blev bygget i 1939-1940.

Foto: Varde Lokalhistoriske Arkiv

Als die Brücke Tarphagebro über den Fluss Varde Å geplant wurde, fuhr der Ewer „Elise“ 1938 von der Insel Rømø den Fluss Varde Å hinauf, um gegen diesen Brückenbau zu protestieren, da diese das Fahren auf dem Fluss behindern würde. Der Protest hatte jedoch nicht die gewünschte Wirkung, und die Brücke wurde in den Jahren 1939 bis 1940 gebaut.

When the Tarphagebroen bridge over Varde Å was being planned, the ‘Elise’ of Rømø evert sailed up Varde Å in 1938 in protest against the bridge, which would prevent any future sailing on the river. However, the protest did not have the desired effect and the bridge was still built in 1939-1940.

Everten ”Rebekka” fra 1921 var den sidste evert, der blev bygget på Fanø, hvorfra den sejlede, indtil den blev solgt fra øen i 1938. I begyndelsen af 1990’erne fandt en flok entusiaster fra Fanø den som vrag i Københavns Nordhavn og fik den bragt tilbage til øen og restaureret. I dag ligger den ved kaj i Nordby. Foto: Wasabi Film

Der Ewer „Rebekka“ aus dem Jahr 1921 war der letzte auf Fanø gebaute Ewer und war bis zu seinem Verkauf im Jahr 1938 im Einsatz. Anfang der 1990er-Jahre fand eine Gruppe von Schiffsinteressierten aus Fanø dieses Schiff als Wrack im Nordhafen von Kopenhagen und ließ es auf die Insel zurückbringen und restaurieren. Heute liegt es in Nordby vor Anker.

The ‘Rebekka’ evert from 1921 was the last evert built on Fanø, from where it sailed until it was sold from the island in 1938. In the early 1990s, a group of wooden ship enthusiasts from Fanø found it as a wreck in Copenhagen’s Nordhavn and had it brought back to the island and restored. It is now docked in Nordby.

Der Ewer – der Warentransporter des Wattenmeeres

Bei der Skibbroen liegt ein in Rot und Grün gestrichenes Schiff vor Anker: die „Johanne Dan“. Hierbei handelt es sich um einen Ewer. Dies ist ein Schiffstyp, der seine Blütezeit in den 1760er- bis 1920er-Jahren hatte und für den lokalen Warentransport im Wattenmeer zuständig war. Heute gibt es nur noch drei Ewer – und eine Nachbildung.

Der Boden eines Ewers ist komplett flach, und bei Ebbe kann diese Schiffsart deshalb direkt auf dem Meeresboden liegen, sodass Wagen für das Be- und Entladen direkt zum Schiff fahren können. Darüber hinaus ist diese Schiffsart auf beiden Seiten mit sogenannten Seitenschwertern ausgestattet. Diese dienen dazu, den fehlenden Kiel auszugleichen. Während der Fahrt können diese Seitenschwerter ins Wasser gesenkt werden, um ein Abdriften zu verhindern.

Bei der „Johanne Dan“ handelt es sich um eine Nachbildung, die im Jahr 1972 geschaffen wurde. Von den Hunderten von Ewern, die es einmal gab, sind heute nur noch drei Originale erhalten. Die älteste, die „Ane Cathrine“ aus dem Jahr 1887, ist im Fischerei- und Schifffahrtsmuseum zu sehen, während die beiden anderen dank des unermüdlichen Einsatzes von Holzschiff-Begeisterten immer noch fahren. Diese beiden Ewer, die „Rebekka“ von der Insel Fanø aus dem Jahr 1921 und die „Karen“ von der Insel Mandø aus dem Jahr 1924, stellen ein lebendiges kulturelles Erbe dar. Folglich werden mit ihnen Traditionen und Fertigkeiten bewahrt, die in Verbindung mit diesen Fahrzeugen stehen: die Kunst des Baus und der Instandhaltung eines Ewers und die Kunst des Fahrens mit einem Plattbodenschiff im sich ständig verändernden Wattenmeer.

The evert vessel – The Wadden Sea’s very own supply ship

‘Johanne Dan’ is a red and green-painted ship docked at Skibbroen in Ribe. The ship is known as an ‘evert’, a type of vessel that had its heyday from the 1760s to the 1920s, and was used to transport local goods around the Wadden Sea. Only three everts remain today, and one replica.

The bottom of the boat is completely flat, which means that at low tide it can lie directly on the seabed allowing carts to drive right up to it to load and unload directly. It is also equipped with a large rudder-like retractable leeboard on each side to compensate for the lack of keel. During sailing, these leeboards can be lowered into the water to prevent drifting.

‘Johanne Dan’ is a replica built in 1972. Of the hundreds of everts, only three original ones remain today. The oldest, ‘Ane Cathrine’ from 1887, is housed at the Fisheries and Maritime Museum, while the other two are still sailing thanks to the tireless efforts of keen wooden ship enthusiasts.

The two sailing everts, ‘Rebekka’ of Fanø, built in 1921, and ‘Karen’ of Mandø, built in 1924, constitute a living cultural heritage that keeps the traditions and skills associated with the vessels alive today: the art of building and maintaining an evert and the art of sailing a flat-bottomed vessel in the ever-changing Wadden Sea.

NATIONALPARKEN BRUGER DEN MEST MODERNE TEKNOLOGI

TEKST

Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

Data, droner, kunstig intelligens og virtuelle hegn er eksempler på, hvordan nye teknologier bruges til at skabe balance mellem benyttelse og beskyttelse.

Rent sprogligt rimer ’benyttelse’ på ’beskyttelse’ Ude i naturen forholder det sig tit anderledes. Forurening, rovdrift og overturisme er nogle af de grelle eksempler på benyttelse, der går over gevind. Og slet ikke rimer.

Et af Nationalpark Vadehavets fremmeste formål er at få de to begreber til at rime i virkeligheden: ”Nationalparken benyttes, beskyttes og udvikles i et bæredygtigt samspil mellem natur og mennesker,” hedder det i vores vision, og vi bruger i stigende grad nye teknologier i bestræbelserne på at leve op til visionen.

Det nyeste eksempel, som blev lanceret på Fanø i 2024 er ’Waddi’. Det er en chatbot, præsenteret som en sæl, der kan fungere

I et forsøg på Fanø har gæsterne en lang række steder mulighed for at scanne en QRkode, som giver dem selskab af den digitale sæl ’Waddi’. Det er en såkaldt chatbot, som kan svare på spørgsmål og komme med forslag til natur- og andre oplevelser på øen. Svarene fra ’Waddi’ har indbygget råd og vejledning til, hvordan man tager hensyn til natur og lokalbefolkning, når man bevæger sig rundt. Foto: Xenia Salomonsen

Im Rahmen eines Pilotprojekts auf Fanø können die Besuchenden an verschiedenen Orten einen QRCode scannen, um „Gesellschaft“ durch die digitale Robbe Waddi zu erhalten. Hierbei handelt es sich um einen Chatbot, der Fragen beantworten und Vorschläge für Naturerlebnisse und weitere Erlebnismöglichkeiten auf der Insel machen kann. Die Antworten von Waddi enthalten Ratschläge und Hinweise, wie man sich unterwegs rücksichtsvoll gegenüber der Natur und der lokalen Bevölkerung verhält.

As part of an experiment on Fanø, visitors can scan a QR code at a number of locations if they wish to be joined by the digital seal ‘Waddi’. The chatbot answers questions and recommends nature-based activities to do on the island. Waddi’s answers include tips and guidance on how to respect the nature and local residents when faring on the island.

FAKTA

VABENE

VaBene-projektet er finansieret med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Det samlede budget er på cirka 13 millioner kroner.

Projektet skal blandt andet resultere i følgende:

• 12 oplevelser, der gavner naturen. Erfaringerne herfra skal kopieres og inspirerer til nye oplevelser, som gavner naturen og øger omsætning og jobskabelse i skuldersæsonerne.

• Udvikling af et kursus for bæredygtighedsguider, som øger deres kvalifikationer og kvalitetsstandarder for turismesektoren og åbner for udvikling af nye oplevelser/ture med nyt bæredygtigt indhold.

• Genstart af partnerprogrammerne. Genengagere små og mellemstore virksomheder og lokale partnere i partnerskabsprogrammer for at opbygge kapacitet, øge synlighed, højne identitet og lokal stolthed samt genetablere lokalt samarbejde.

• Nye og eksisterende bæredygtige tilbud skal gøres synlige og tilgængelige for besøgende. Aktørernes kapacitet til at håndtere de nye turister, der efterspørger bæredygtige tilbud skal opbygges.

som turistguide og naturvejleder. Man får fat i ’Waddi’ ved at scanne en QR-kode og kan så stille den spørgsmål. Svarene fra ’Waddi’ bygger på data fra en række kilder og formuleres ved brug af kunstig intelligens. Indbygget i svarene er gode råd til at passe på naturen –det kan fx være at holde sig til de afmærkede stier, holde afstand til dyrene og kun parkere sin bil på autoriserede p-pladser.

’Waddi’ er en del af projektet Green Nudging, som Nationalpark Vadehavet driver i et samarbejde mellem NTT DATA, Fanø Kommune og Destination Vadehavskysten.

DYR

I VIRTUELLE HEGN

Et andet eksempel foregår også på Fanø. Nofence-projektet er et anerkendt dyreforsøg, hvor kreaturer, der afgræsser naturområder, ikke fysisk er hegnet inde, men i stedet styres med et virtuelt hegn, som landmanden har tegnet op på sin iPad. Kreaturerne bærer et gps-halsbånd og holdes inde på arealet ved hjælp af advarselslyde og små strømimpulser. Det spændende værktøj kan både revolutionere naturplejen og den mere landbrugsmæssige afgræsning.

WildDrone er et stort internationalt projekt med Syddansk Universitet i spidsen, og hvor Nationalpark Vadehavet er en af 19 netværkspartnere. WildDrone samler tre forskellige fagområder: biologi, droneteknologi og computer vision (en teknologi, hvor computeren bearbejder visuelle input og derpå

agerer), og netværket skal gennemføre en række konkrete forskningsprojekter. For eksempel skal dronerne overvåge løver i Kenya. I Vadehavet skal dronerne observere marsvin, sæler og fugle.

Allerede nu bruger man i stor stil droner i naturen – men med en dronepilot og efterfølgende manuelt gennemsyn af optagelserne. I WildDrone vil forskerne automatisere processen, så dronerne flyver af sig selv, og informationerne bliver behandlet helt automatisk.

Hvis vi skal beskytte truede arter, er vi også nødt til at have kendskab til dem. Derfor benytter vi sammen med kolleger i Holland og Tyskland miljø-DNA-teknik til at få mere retvisende data om artsdiver-

Det ligner en gammeldags koklokke, men det er i virkeligeden en styreenhed med gps, som via satellit er forbundet med ejerens smartphone eller iPad. Indtil videre kører Nofence-projektet med virtuelle hegn som et videnskabeligt dyreforsøg. Foto: Torben Worsøe

Dies sieht aus wie eine altmodische Kuhglocke, aber in Wirklichkeit handelt es sich um ein Steuerungssystem mit GPS, das über Satellit mit dem Smartphone oder iPad des Besitzers verbunden ist. Derzeit werden im Rahmen des Nofence-Projekts virtuelle Zäune für einen wissenschaftlichen Tierversuch eingesetzt. It looks like an old-fashioned cowbell, but it’s actually a control unit with GPS, which is connected via satellite to the owner’s smartphone or iPad. The Nofence project is currently running virtual fences as a scientific animal experiment.

vi skal kunne sætte ind over for biodiversitetskrisen, er vi nødt til at have den rette information. Og den kan vi blandt andet få ved hjælp af autonome droner, mener forskerne bag WildDrone-projektet. Her et foto af en autonom drone i Kenya. Foto: Kjeld Jensen Um die Krise im Bereich Biodiversität bewältigen zu können, ist es wichtig, über die entsprechenden Informationen zu verfügen. Eine Möglichkeit, dies zu erreichen, sind laut dem Forscherteam des Projekts WildDrone autonome Drohnen. Dies ist ein Foto einer autonomen Drohne in Kenia.

If we are to address the biodiversity crisis, it is essential we have access to the right information. And one way to achieve this, according to the researchers behind the WildDrone project, is with the help of autonomous drones. Here is a photo of an autonomous drone in Kenya.

Der Nationalpark nutzt moderne Technologie

Eine wichtige Aufgabe des Nationalparks ist es, ein Gleichgewicht zwischen der Nutzung und dem Schutz des Wattenmeeres herzustellen. Um diese Aufgabe zu bewältigen, setzen wir zunehmend neue Technologien ein. Das jüngste Beispiel ist die „Robbe“ Waddi. In Wirklichkeit handelt es sich um einen Chatbot, der in Zusammenarbeit mit NTT Data entwickelt wird. Waddi kann als Touristenführer und Naturguide auf Fanø fungieren. Seine Antworten basieren auf Daten aus verschiedenen Quellen und werden mithilfe künstlicher Intelligenz formuliert. Die Antworten bieten Tipps für das Verhalten in der Natur – z. B. dass man auf den ausgeschilderten Wegen bleiben und Abstand zu Tieren halten soll.

Ein weiteres Beispiel ist das Nofence-Projekt auf der Insel Fanø. In Verbindung mit diesem Projekt werden Rinder, die auf Naturgebieten weiden, durch einen virtuellen Zaun kontrolliert, den der Landwirt auf seinem iPad einfügen kann.

Bei WildDrone handelt es sich um ein großes internationales Projekt unter der Leitung der Süddänischen Universität. Im Rahmen dieses Projekts werden unbemannte Drohnen zur Überwachung von Naturgebieten eingesetzt, und die dabei gewonnenen Informationen werden vollautomatisch verarbeitet. Im Wattenmeer observieren diese Drohnen Schweinswale, Robben und Vögel.

siteten for fisk i Vadehavet. Projektet kører som et citizen science-projekt, hvor almindelige borgere hjælper forskerne med at indsamle data.

’Velkommen til Nationalpark Vadehavet’ er et kæmpe formidlingsprojekt, hvor der de seneste år er etableret en lang række fysiske installationer overalt i vadehavsområdet. Men som en del af projektet er hjemmesiden nationalparkvadehavet.dk også blevet redesignet, og blandt andet har vi udviklet en ny kortløsning, som trækker data fra GeoFA (Geografiske Fagdata) og Naturstyrelsens platform ’Ud i Naturen’.

GÆSTER SKAL GAVNE NATUREN

Balancen mellem benyttelse og beskyttelse handler dog ikke kun om teknologi, men nok så meget om menneskers gøren og laden. Og netop dette er i fokus i VaBene-projektet. VaBene er en forkortelse for Visitor activation to Benefit nature and environment, og det er et EU-støttet projekt, som vi driver sammen med tre tyske partnere, Nationalpark Vadehavet i Slesvig-Holsten, Verdensnaturfonden WWF Tyskland og Nordsee-Tourismus-Service.

Sammen skal vi udvikle en række produkter og aktiviteter, hvor vi aktiverer besøgende til gavn for natur og miljø. I projektet flyttes fokus fra, hvad naturen kan gøre for dig til, hvad du kan gøre for naturen.

Alt sammen for at få ’benyttelse’ til at rime på ’beskyttelse’ – også ude i vadehavsnaturen.

The national park makes use of modern technology

One of the national park’s main jobs is to establish a balance between the use and the protection of the Wadden Sea, and we are increasingly using new technologies to do this.

The latest example is Waddi the ‘seal’. Waddi is actually a chatbot developed in collaboration with NTT Data. It can act as a tourist and nature guide on Fanø, and its answers are based on data from a variety of sources and are formulated using artificial intelligence. The answers include tips on how to safeguard the local nature, e.g. by sticking to signposted paths and keeping your distance from animals.

Another example of modern technology is the Nofence project on the island of Fanø, where the cattle grazing in natural areas is controlled by a virtual fence drawn up by the farmer on his iPad.

WildDrone is a large international project led by the University of Southern Denmark. It uses unmanned drones to monitor natural areas, and the information is processed fully automatically. The drones observe porpoises, seals and birds in the Wadden Sea.

Hvis

PARTNERE I NATIONALPARK VADEHAVET

Partner im Nationalpark Wattenmeer

Partners in The Wadden Sea National Park

FORMIDLING / VERMITTLUNG / COMMUNICATION

Ballum Landsbyforening ballumby.net

Ballum Naturklasse ballumby.net

Bjarne Kiholm Facebook: Bjarne Kiholm

Blåvand Fuglestation www.blåvandfuglestation.dk

Darum Lokalråd www.darum.dk

Destination Vadehavskysten (Esbjerg, Ribe, Fanø) www.vadehavskysten.dk

Destination Vesterhavet www.visitvesterhavet.dk

Destination Sønderjylland www.visitsonderjylland.dk

Det Maritime Ribe www.det-maritime-ribe.dk

DOF Sydvestjylland www.dofsydvest.dk

Esbjerg Kommune www.esbjergkommune.dk

Esbjerg Kommunes Biblioteker www.esbjergbibliotek.dk

Fanø Bogtrykkeri ApS www.fanougeblad.dk

Fanø Fuglestation Facebook: Fanø Fuglestation

Fanø Kommune www.fanoe.dk

Fanø Kunstmuseum www.fanoekunstmuseum.dk

Fanø Museum www.fanoemuseum.dk

Fanø Natur www.fanonatur.dk

Fanø Oyster King www.oysterking.dk

Fanø Plus Højskole www.fanoehoejskole.dk

Fanø Skibsfarts og Dragtsamling www.fanoskibs-dragt.dk

Ferieaktivitet.dk www.ferieaktivitet.dk

Fiskeri- og Søfartsmuseet www.fimus.dk

Fonden Gamle Sønderho www.fondengamlesonderho.dk

Foreningen Everten Rebekka af Fanø www.rebekkafanoe.dk

Foreningen Fannikerdagen www.fannikerdagen.dk

Foreningen Højer Vandtårn www.fhvt.dk

Foreningen Mandøhuset www.mandoehuset.dk

Foreningen Martha af Sønderho www.marthasonderho.dk

Galleri KunstART by Daisy Dahl www.daisydahl.dk

Hjerting Kanelaug www.hjerting-kane.dk

Kulturcentret Kiers Gaard www.kiers-gaard.dk

Kunstnerhuset ved Skærbæk Fritidscenter www.kunstnerhuset-vadehavet.dk

Lokalforeningen Janderup www.janderup.dk

Mandø Fællesråd www.mandø.dk

Mandøbussen www.mandoebussen.dk

Mandøforeningen www.mandoeforeningen.dk

Marskcamp www.marskcamp.com

Marskture ApS www.marskture.dk

Museum Sønderjylland, Højer Mølle www.msj.dk

Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder www.msj.dk

Myrthue - Natur, Kultur, Læring www.myrthue.esbjergkommune.dk

Nationalmuseets Kommandørgård www.natmus.dk

Nationalpark Safari www.nationalparksafari.dk

Naturcenter Tønnisgaard www.tonnisgaard.dk

Naturfotograf Aage Mathiesen www.naturgalleRibe.dk

NaturKulturVarde www.naturkulturvarde.dk

Naturstyrelsen Blåvandshuk www.naturstyrelsen.dk

Naturstyrelsen Vadehavet www.naturstyrelsen.dk

Ribe Træskibslaug www.ribe-traeskibslaug.dk

Ribe VikingeCenter www.ribevikingecenter.dk

Rømø Lokalråd www.rømø6792.dk

Rømø Menighedsråd www.sctclemensromo.dk

Rømø-Tønder Turistforening www.romo-tonder.dk

Scanoropa Bus www.scanoropa-bus.dk

Sneum-Tjæreborg Lokalråd Facebook: Sneum-Tjæreborg Lokalråd

Sort Safari www.sortsafari.dk

Storkejlænder Shanty Kor www. storkejlaender.dk

Sydvestjyske Museer www.sydvestjyskemuseer.dk

Tønder Egnens Guider www.toender-egnsguider.dk

Tønder Kommune www.toender.dk

Tønder Kommunes Biblioteker www.tbib.dk

Vadehavet by Foot www.vadehavetbyfoot.dk

Vadehavets Formidlerforum www.vadehav.dk

Vadehavets Mediecenter Aps www.fanøposten.dk

Vadehavets Oplevelser www.vadehavetsoplevelser.dk

Vadehavsbureauet www.vadehavsbureauet.dk

Vadehavscentret www.vadehavscentret.dk

Vadehavssmedjen www.vadehavssmedjen.dk

Varde Bibliotek www.vardebib.dk

Varde Kommune www.vardekommune.dk

Vardemuseerne www.vardemuseum.dk

Venner af Rømøs Natur www.rømø6792.dk

Vester Vedsted Landsbyforening www.vestervedsted.dk

Viden & Vaden www.videnogvaden.dk

OVERNATNING / UNTERKUNFT / ACCOMMODATION

Arnbjerg Pavillonen www.arnbjergpavillonen.dk

Ballum Camping www.ballumcamping.eu

Bed & Kitchen www.birgitte-valentin.dk

Dahlgren ferielejlighed

Airbnb: Vært Hans Carl

Daler Camping www.dalercamping.eu

Dancenter Rømø www.dancenter.dk

Danhostel Ribe www.danhostel-ribe.dk

Darum Camping www.darumcamping.dk

Drivvejens Bed & Breakfast http://www.visitribe.nu/

Enjoy Resorts www.enjoyresorts.dk

Esbjerg Park www.esbjergpark.dk

Hotel Fanø www.hotelfanoe.dk

Farm Rudbeck -

Feldberg Strandcamping www.feldbergstrandcamping.dk

Feriepartner Rømø feriepartner.dk/roemoe

Hjerting Badehotel www.hjertingbadehotel.dk

Ho Feriecenter www.ho-ferie.dk

Hohenwarte www.hohenwarte.dk

Hos Else og Keld www.hoselseogkeld.dk

Hostel Rudbøl -

Hotel Ansgar www.hotelansgar.dk

Hotel Britannia www.britannia.dk

Hotel Dagmar www.hoteldagmar.dk

Hotel Kommandørgården www.kommandoergaarden.dk

Hvidbjerg Strand Feriepark www.hvidbjerg.dk

Kellers Badehotel & Spisehus www.kellersbadehotel.dk

Klægager www.klaegager.dk

KonceptHotel www.koncepthotel.dk

Kruse Udlejning www.bb-vadehavet.dk

Mandø Bed & Breakfast www.bb-mandoe.dk

Mandø Brugs & Camping www.mandoebrugs.dk

Marskhotellet www.marskhotellet.dk

Mellerup Centret www.mellerupcentret.dk

Motel Apartments www.motel-apartments.dk

Motel Rovli www.rovli.dk

Novasol Dansommer www.novasol.dk

Poppelgården www.danhostelromo.dk

Restaurant Vadehavet Mandø www.restaurantvadehavetmandoe.dk

Ribe Byferie Resort www.ribe-byferie.dk

Ribe Camping www.ribecamping.dk

Rindby Camping www.rindbycamping.dk

Rødgaard Camping www.rodgaard-camping.dk

Skærbæk Familiecamping www.skaerbaekfamiliecamping.dk-camp.dk

Skærbækcentret www.skaerbaekcentret.dk

Smuk Udsigt www.romo-tonder.dk/overnatning/smuk-udsigt-vaerelser-i-hoejer

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S, Blåvand www.sologstrand.dk

Sovgodt8 www.sovgodt8.dk

Sportspark Blåvandshuk www.sportspark.dk

Tidevands Bed & Breakfast www.tidevandsbb.dk

Tønder Sport- og FritidsCenter/Tønder Camping www.toenderhallerne.dk

Vadehavs Camping www.vadehavscamping.dk

Vadehavslejrskolen www.vadehavslejrskolen.dk

Vestergaarden Bed & Breakfast www.vestergaarden.com vvevent www.vvevent.dk

FRILUFTSLIV / OUTDOOR-LEBEN / OUTDOOR

Danmarks Jægerforbund, Kreds 4 www.jaegerforbundet.dk

Esbjerg Golfklub www.egk.dk

Esbjerg Roklub www.esbjerg-roklub,dk

Ourstuff www.ourstuff.dk

Ribe Fodslaw www.fodslaw.dk

Vadehavets Bådklubber www.vadehavetsbaadklubber.dk Vesthop www.vesthop.dk

FØDEVARER / LEBENSMITTEL / FOOD

Ballum Slusekro www.ballumslusekro.dk

HelNaturlig www.helnaturlig.dk

Enghavegård Osteri og Gårdbutik www.enghavegaard-hobugt.dk

Esbjerg Bryghus www.esbjergbryghus.dk

Fanø Angus og Merino Facebook: fanoeangusogmerino

Fanø Bryghus www.fanoebryghus.dk

Fanø Kød af Jens LauridsenFjordgård Vin & Vadehav www.fjordgaard.dk

FjordgårdenFrøken A www.froekena.dk

Fåreavl v/Niels Chr. NielsenHavervadgård www.havervadgaard.dk

Ho Bugt Oksen Facebook: Hobugt Oksen

Is’N’kram Facebook: Is’N’kram

Kammerslusen Aps www.kammerslusen.dk

Marskdestilleriet www.marskdestilleriet.dk

Marskprodukter I/S www.marsk-produkter.com

Nationalparkens HonningNorlyk Destilleri www.norlyk.dk

Restaurant Ambassaden www.ambassadenfanoe.dk

Restaurant Slusen Højer www.slusen.dk

Rindby Kartofler

Facebook: Rindby Kartofler - Fanø

Rømø Slagteren www.romoslagteren.dk

Sjelborg Strand www.sjelborgstrand.dk

Spiseriget www.spiseriget.dk

SuperBrugsen Fanø www.brugsenfano.dk

Sønderho Gårdbutik - I/S Vester Storetoft www.sonderhogaardbutik.dk

Sønderho Kro www.sonderhokro.dk

Temperchokolade www.temperchokolade.com

Vadehavs Spirits www.vadehavsspirits.com

Vadehavschokolader Fanø www.vadehavschokolade.dk

Varde Ådals Oksekød www.vardeådaloksekød.dk

Vestbien www.vestbien.dk

Vester Vedsted Vingaard www.vvvingaard.dk

Vores Marsk www.voresmarsk.dk

Warwik Bryghus ApS www.warwik,dk

West Brew www.westbrew.dk

Økotopen www.økotopen.dk

EVENT / EVENT / EVENT

Art Jam www.artjam.dk / www.symposium.dk

Club Fanø www.clubfanoe.dk

Dansk Vandrelaug Esbjerg www.dvl.dk/esbjerg

Digeløbet i Højer www.højerif.dk

Fanø Firma Event www.fanofirmaevent.dk

Godtfolk www.godtfolk.dk

KUK - Kontoret for Ukontrolleret Kreativitet www.bakskulden.dk

Kunstrunden Sydvestjylland www.kunstrunde.dk

Musikhuset Esbjerg www.mhe.dk

Rindby Forsamlingshus www.rindbyf.dk

NON-FOOD / NON-FOOD / NON-FOOD

Atelier & Galleri v/Birgitte Valentin www.birgitte-valentin.dk

Atelier Lars Bollerslev www.larsbollerslev.dk

Design Gitta Foldberg www.gittafoldberg.dk

Fanø Keramik www.fanøkeramik.dk

Fanø Træ A/S www.fanoe-trae.dk

Galleri MB Art www.mbart.dk

Højer Pottemageri www.jyttelysgaard.dk

Jytte Jespersen www.jyttejespersen.dk

Pernille Bejer www.pernillebejer.dk

Photosbyroed www.photosbyroed.dk

Ribe Glas www.ribeglas.dk

Skulptur og Kunst www.kurt-schmidt.dk

SæbeRiget www.saeberiget.dk

Uldsnedkeren www.uldsnedkeren.dk

Værksted og Galleri Nørremølle www.arlu.dk

UDDANNELSE / AUSBILDUNG / EDUCATION

Darum Børneby http://darumboerneby.esbjergkommune.dk/

Erhvervsakademi SydVest www.easv.dk

FOF Esbjerg www.fof-vest.dk

Højer Design Efterskole www.hoejerdesignefterskole.dk

Ludwig-Andresen-Schule www.las-tondern.dk

Mit Vadehav www.mitvadehav.dk

Ribe Katedralskole www.ribekatedralskole.dk

Tønder Gymnasium www.toender-gym.dk

UC Syd www.ucsyd.dk

Ungdomshøjskolen ved Ribe www.uhr.dk

Vadehavsskolen, Egebæk-Hvidding https://skoler.esbjerg.dk

VUC Vest www.vucvest.dk

Højer Efterskole www.hoejerefterskole.dk

Rejsby Europæiske Efterskole www.rejsby-efterskole.dk

FØLG NATIONALPARK VADEHAVET

Folgen sie dem Nationalpark Wattenmeer

Follow the National Park

nationalpark vadehavet vadehavet

nationalpark vadehavet www.nationalparkvadehavet.dk nationalparkvadehavet #vadehavet

ANDRE / WEITERE / OTHERS

Gammelgaard Multiservice www.gammelgaardshelterogmultiservice.dk

TotalEnergies EP Danmark https://corporate.totalenergies.dk/

Varde Handel www.vardehandel.dk

7-kanten www.7-kanten.dk

Bang Kommunikation Linkedin: Gitte Frida Bang

Blue Water Fonden www.bws.dk

Fanø Totalservice

Facebook: Fanø Totalservice

Fiber Visions A/S www.fibervisions.com

Frivilligforeningen Træfpunkt Sædding www.sædding.nu

Grundejerforeningen Småfolksvej www.grundejerforening-smaafolksvej.dk

ISRB www.isrb.dk

Jørgen Hansen Biler A/S www.jh-biler.dk

Konsulenthuset Allégade 24 www.allegade24.dk

Lægeklinikken Tangevej www.laegeklinikkentangevej.dk

Norlys www.norlys.dk

Nybolig Fanø www.nybolig.dk

Ren Strand Fanø Facebook: Ren Strand Fanø

Rømø Cykler www.romocykler.dk

Rømø Legepark ApS www.romolab.dk

SBConsulting www.sven-buhrkall.dk

Sønderho Havns Støtteforening www.sonderhohavn.dk

Inden et partnerskab med Nationalpark Vadehavet kan træde i kraft, skal alle nye partnere gennemføre et grundkursus om nationalparken, dens natur, kultur m.v. og om krav og forventninger til partnerne. Billedet viser deltagerne på grundkursus i januar 2024. Foto: Jens L. Hansen

Bevor eine Partnerschaft mit dem Nationalpark Wattenmeer in Kraft treten kann, müssen alle neuen Partner einen Grundkurs über den Nationalpark, seine Natur, Kultur usw. sowie die Anforderungen und Erwartungen der Partner absolvieren. Das Bild zeigt die Teilnehmer des Grundkurses im Januar 2024.

Before a partnership with Wadden Sea National Park can take effect, all new partners must complete a basic course on the national park, its nature, culture etc. and the requirements and expectations of the partners. The picture shows the participants at the basic course in January 2024.

Foto: FlyingOctober

ALT GODT FRA VADEHAVET

Abonnér på Nationalpark Vadehavets nyhedsmail og få nyheder og info om dyrelivet, kulturen, verdensarven, oplevelser i verdensklasse og nationalparkens projekter. Vi udsender en nyhedsmail cirka en gang om måneden, og du kan altid framelde dig listen.

Tilmeld dig via QR-koden eller linket, så sender vi dig en bekræftelses-e-mail.

RB.GY/CZ6Q0

GUIDEDE OPLEVELSER I NATIONALPARKEN

Professionelle aktører står klar til at tage dig med ud i Nationalpark Vadehavet. Guider og naturvejledere sørger for, at du finder de steder, hvor oplevelserne er bedst og fortæller de spændende historier, der hører til. Guiderne sørger for, at sikkerheden er optimal i forhold til tidevand og omskifteligt vejr.

På en guidet tur får du den spændende historie serveret præcis dér, hvor oplevelsen er størst. Guiderne har lokalkendskab og bringer dig sikkert ud i Vadehavet og hjem igen.

Geführte erlebnisse im Nationalpark Wattenmeer

Veranstalter stehen bereit um Ihnen den Nationalpark zu zeigen. Vermitter und Ranger sorgen dafür, dass Sie die besten Orte finden, an denen Sie am meisten erleben können, und erzählen die interessanten dazugehörigen Geschichten. Die Ranger sorgen für optimale Sicherheit in Bezug auf Gezeiten und Wetterveränderungen.

Bei einer geführten Wanderung durch den Nationalpark Wattenmeer bekommen Sie interessante Geschichten serviert, genau dort, wo Sie am meisten erleben können. Die Ranger kennen sich aus und bringen Sie sicher zum Wattenmeer und zurück.

Her finder du guidede ture

Her finden Sie geführte wanderungen

Where to find guided tours

www.nationalparkvadehavet.dk

Scroll til / Blättern bis / Scroll to: ’Ture, arrangementer og events’

Guided adventures in the Wadden Sea National Park

A host of professional operators are ready to escort you on a tour of the Wadden Sea National Park. Guides and naturalists will make sure you find the places that have the most to offer and tell you fascinating stories about them. The guides will ensure your safety in terms of tides and changeable weather.

A guided tour of the Wadden Sea National Park will enthral and entertain you with fascinating on-the-spot stories. The guides have local knowledge and will lead you safely out into the Wadden Sea and back again.

ÅRET RUNDT

Das ganze Jahr / All year

Sort sol / Schwarze Sonne / Black Sun

Fugletræk / Zugvögel / Migratory birds

Østers / Austern / Oysters

Sæler / Seehunde / Seals

Stranden / Strand / The beach

Strandenge / Strandwiesen / Salt meadows

TURARRANGØRER I NATIONALPARK VADEHAVET

Reiseveranstalter in den Nationalpark Wattenmeer Tour organizers in the Wadden Sea National Park

NaturKulturVarde, www.naturkulturvarde.dk

Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg, www.fimus.dk

Oyster King, Fanø, Facebook: Oyster King

Vadehavscentret, Ribe, www.vadehavscentret.dk

Mandøbussen, www.mandoebussen.dk

Scanoropa Bus, Højer, www.scanoropa-bus.dk

Tønder Egnens Guider, www.toender-egnsguider.dk

Naturcenter Tønnisgård, Rømø, www.tonnisgaard.dk

Sort Safari, Tønder, www.sortsafari.dk

Naturstyrelsen, www.udinaturen.dk

Vadehavets Oplevelser, Højer, www.vadehavetsoplevelser.dk

Nationalpark Safari, Fanø, www.nationalparksafari.dk

Vadehavet by Foot, Rømø, www.vadehavetbyfoot.dk

NATIONALPARK MAGASIN udgives af Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 154

DK-6792 Rømø tlf. +45 72 54 36 34

www.nationalparkvadehavet.dk vadehavet@danmarksnationalparker.dk

Ansvarshavende redaktør Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent

Redaktionen er afsluttet 3. juni 2024 Tak til Alle bidragydere

Oversættelse Translated By Us, København Forsidefoto Robert Attermann/Red Star, Esbjerg

Grafisk design Understreg, Esbjerg

Tryk Stibo Complete, Horsens Oplag 35.000 eksemplarer

ISBN 978-87-93477-22-3 (EAN 9788793477223)

/ Austern / Oysters

Blåvandshuk

Skallingen

Badestrand / Strand / Beach

Naturlegeplads / Naturspielplatz / Nature playground

Hundeskov / Hundewald / Off leash dog park

Kitesurfing og/und/and windsurfing

Kitebuggy og strandsejlads / Kitebuggy und Blocart / Kitebuggy and blocart

Cykel: Vestkystruten / Fahrrad Route: Vestkystruten / Biking: Vestkystruten

Cykel: Panoramarute / Fahrrad Route: Panoramarute / Biking: Panorama route

Sejlrende / Fahrrinne / Channel

Færgerute / Fährverbindung / Ferry route: Esbjerg Fanø

Nationalparkens afgrænsning / Grenze des Nationalparks / Definition of the National Park

Færdsel forbudt / Zutritt verboten / No trespassing (Langli åben/geöffnet/open fra/vom/from 16.07–14.09)

Militært skydeområde – adgang forbudt / Militärbereich –Zutritt verboten / Military shooting area – no trespassing

Angående sejlads i kajak: Se ruter og beskrivelser på udinaturen.dk / Für Kajak: Siehe Routen und Beschreibungen auf udinaturen.dk / Routes for kayaking: Please visit udinaturen.dk

BESØGSCENTRE

BESUCHERZENTRREN / VISITOR CENTRES

1. Blåvand Fyr

2. Blåvand Naturcenter

3. Tirpitz

4. Myrthuegård

5. Varde Museum

6. Fiskeri- og Søfartsmuseet

7. Esbjerg Museum

8. Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling

9. Fanø Museum

10. Sønderho Gl. Fuglekøje

11. Sydvestjyske Museer – Museet Ribes Vikinger

12. Ribe VikingeCenter

13. Vadehavscentret

14. Mandøhuset

15. Nationalmuseets Kommandørgård

16. Naturcenter Tønnisgård

17. Bag Diget

18. Museum Sønderjylland – Højer Mølle

19. Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder

Varde

Esbjerg