FUGLE-HOTSPOTS SOM INDSATSOMRÅDER
Kortet herunder viser områderne, hvor der gøres en indsats og gøres erfaringer i en treårig periode. Indsatsområder på øerne og ved Sneum Digesø
Beskyttelse af fugleliv Regulering af prædatorer
Rovdyr, der indgår i projektet RÆV
MINK
De mink, der findes vildtlevende i Danmark, stammer alle fra dyr, der er sluppet ud fra minkfarme. Da minken æder både fugleæg og unger, kan den være en alvorlig trussel mod jordrugende fugle. Især fordi den er en god svømmer.
MÅRHUND
Mårhunden stammer fra Østasien og har via udsatte dyr i Rusland spredt sig til Danmark. Trods en massiv indsats for at udrydde mårhunden herhjemme, er det ikke lykkedes. Mårhunden er en god svømmer og kan derfor plyndre fuglereder på fx øer i klæggravsområderne. Det er forsat målet, at begrænse udbredelsen af mårhunden mest muligt.
KRAGE
Selvom krager ikke er egentlige rovfugle, ser man dem ofte på rov efter æg og unger af andre fuglearter. Bestanden af Gråkrage har været i fremgang i de senere år.
Tekst og idé: Anne-Vibe Ryttergaard Jensen (Orbicon) og John Frikke (Nationalpark vadehavet)
Ræven findes naturligt i den danske natur. Ræven er kun et problem som rovdyr, hvis bestanden i et område er særlig stor, eller hvis ræven har fået smag for fugleæg og unger af fuglearter, der i forvejen er truede eller sjældne. I de tilfælde kan det være nødvendigt, at regulere bestanden lokalt.
VIL DU VIDE MERE?
Morten Vinding - Danmarks Jægerforbund...+45 24 65 17 08 Peter Smærup - Danmarks Jægerforbund.....+45 27 80 28 41 John Frikke - Nationalpark Vadehavet..........+45 22 86 05 19
SAMARBEJDE – HVEM ER MED?
Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Naturstyrelsen og Nationalpark Vadehavet. Danmarks Naturfredningsforening, Varde Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune og Tønder Kommune er med i følgegruppen for projektet.
Mårhund på vej ind i en fælle. FOTO: Danmarks Jægerforbund
ROVDYR JAGES, FANGES OG SKRÆMMES VÆK I projektet anvendes flere forskellige metoder til at holde rovdyrene væk fra de jordrugende ynglefugle. • Målrettet jagt på bestemte arter. • Fangst og jagt fra kunstgrave og fælder med meldesystemer.
Hættemågekoloni ved Sneum Digesø. FOTO: John Frikke
• Bortskræmning og afværgning med lys eller lyde.
Regulering af prædatorer FORMÅL
Formålet med projektet er at forbedre ynglesuccesen hos en række arter af jordrugende ynglefugle i Nationalpark Vadehavet. Indsatsen indebærer regulering af antallet af bestemte arter af rovdyr (prædatorer). Der er særligt fokus på ræv, mårhund, mink og krage.
ROVDYR, BYTTEDYR OG INVASIVE ARTER
Det er en del af naturens kredsløb, at der findes rovdyr og byttedyr. Når mennesker påvirker arters levesteder eller flytter dyrearter til nye områder, kan den naturlige balance mellem rovdyr og byttedyr ødelægges. Arter, der ikke er hjemmehørende og spredes hurtigt, har ofte en negativ indflydelse på det naturlige dyreliv. De betegnes som invasive arter.
ÆNDREDE LEVESTEDER OG FLERE ROVDYR TRUER FUGLELIVET
Vadehavets marskenge, strandenge og strande er naturlige levesteder for eng- og vadefugle. En række fuglearter har
• Fjernelse af træopvækst, der kan være leve- og skjulesteder for rovvildt. været i tilbagegang gennem en længere årrække primært på grund af en mere intensiv landbrugsdrift i området. Dermed er fødegrundlaget og antallet af egnede redesteder flere steder blevet forringet. Mange af Vadehavets fugle lægger deres æg på jorden, og især måger og terner yngler i større kolonier. Når æg og unger ligger på jorden, er de et let bytte for firbenede rovdyr og kragefugle. Desuden er der sket en stigning i bestanden af invasive rovdyr som mink og mårhund.
• Udvikling af nye metoder. Rovdyrene reguleres af jægere, der er tilknyttet projektet. Alle jægerne har gennemført et kursus i reguleringsjagt og udveksler løbende erfaringer. Gennem projektet skal den samlede viden om regulering af rovvildt øges og udbredes.
NATIONALPARK OG NATURA 2000-OMRÅDE
Store dele af Nationalpark Vadehavet er udpeget som Natura 2000-område. Her er bekæmpelse af rovdyr/prædatorer en af de indsatser, der skal forbedre levevilkårene for områdets mange fuglearter. Andre indsatser kan være sikring af mere naturlige vandstandsforhold, naturpleje i form af afgræsning og rydning, samt sikring af ynglesteder mod forstyrrelser.
Projektet hjælper sårbare arter som hvidbrystet præstekrave – her med unger. FOTO: Thorkil Brandt