5 minute read
Nationalparkens 10 års-fejring
I 2020 var det 10 år siden, at Nationalpark Vadehavet blev indviet. Denne milepæl skulle fejres i alle fire vadehavskommuner i løbet af året. Formålet med fejringen var at fejre fødselsdagen med områdets borgere, aktører og erhverv og på den måde øge kendskabet til og stoltheden over nationalparkens værdifulde natur og unikke kultur- og kulturlandskaber.
En stor del af fejringens formål var ligeledes at bringe nationalparkpartnere sammen om fejringsaktiviteter. Der blev derfor etableret arbejdsgrupper i alle fire vadehavskommuner, som arbejdede sammen om forskellige fejringsaktiviteter samt synliggørelse. Arbejdsgrupperne bestod af både partnervirksomheder, private ambassadører, kommuner og organisationer. Særligt på Fanø fandt de sammen i et etableret samarbejde, som de kalder Fanø360, hvor de samarbejdede om fejringsaktiviteter i hele uge 42.
Udgangspunktet i fejringen var, at fødselsdagen skulle fejres hele året, men Covid-19 gjorde, at de fleste arrangementer blev afholdt i eller op til uge 42, hvor mange partnere var med til at synliggøre nationalparken, trods de svære vilkår. Der var kunstudstillinger, plakatudstillinger, foredrag, naturoplevelser, cykelture, vandreture, madoplevelser, fejringsarrangementer hos partnere, arrangementer ved områdets formidlingsinstitutioner og meget andet.
Selv om mange aktiviteter desværre blev aflyst grundet Covid-19, til trods for partnerens engagement og omstillingsparathed, har flere aktører efterfølgende givet udtryk for, at samarbejdet omkring 10-års fejringen har skabt en endnu større forståelse for samarbejdsmuligheder på tværs af vadehavsområdet og på tværs af partnere og aktører. Det fortæller om lyst og vilje til samarbejde, som ligger langt ud over det, vi fra sekretariatet havde forventet. Helt konkret har det medført at vi og partnerudvalget i 2021 udvikler på vores partnerprogram og sætter øget fokus på udvikling af nationalparkprodukter. Tak for indsatsen alle sammen. Det var fantastisk at mærke jeres opbakning og lyst til samarbejde. Vi glæder os til at vi igen kan ses.
Foruden partneraktiviteter igangsatte Nationalpark Sekretariatet aktiviteter i løbet af året.
· I samarbejde med Mitvadehav.dk inviterede vi til en plakatkonkurrence blandt skoler i alle fire vadehavskommuner, hvor de skulle skabe et fællesværk, der viser, hvad der gør Nationalpark
Vadehavet unik for dem. Vi modtog flere fine forslag, og vinder blev Darum Børneby · Den første Nationalpark Vadehavets Partnerpris blev uddelt. Med prisen ønsker Nationalpark
Vadehavet at opmuntre partnerne til at skabe en bæredygtig udvikling, at anerkende partnernes arbejde med at fremme målsætningerne for Nationalpark Vadehavet og at skabe opmærksomhed om sine indsatsområder. Vinder af Nationalpark Vadehavets Partnerpris 2020 blev Mandø Fællesråd
· I samarbejde med Jimi Rosa fra Vardemuseerne blev nationalparkens kernefortælling til en film, hvor den værdifyldte fortælling blev visualiseret – fortalt af partnere fra alle fire vadehavskommuner
I filmen ’Den værdifyldte historie’ visualiseres nationalparkens kernefortælling med hjælp fra nationalparkpartnere fra alle fire vadehavskommuner.
· Et flot ’10 år, 10 successer’-hæfte, hvor vi samlede nogle af de mest betydningsfulde projekter og aktiviteter, vi har arbejdet med siden Nationalpark Vadehavets indvielse for 10 år siden. Bemærk omslaget, der kan foldes ud, og man ser forskellen på høj- og lavvande · Nationalpark Magasin 2020 i en særlig fejringsudgave blev husstandsomdelt til alle husstande i alle fire vadehavskommuner.
Husstandsomdeling var en gave fra de fire vadehavskommuner.
Den 16. oktober 2020 var dagen for nationalparkens 10 års fødselsdag, og det skulle have været fejret med en stor folkefest på hovedengen i Ribe. Folkefesten blev aflyst, men dagen blev fejret ved en festlighed for få indbudte gæster på hovedengen i et godt samarbejde med Danhostel Ribe. Men alle var inviteret med, da fejringen blev livestreamet, så alle alligevel havde mulighed for at se med. Programmet for hovedfejringen var flot, festligt og med taler af nationalparkens bestyrelsesformand, Janne Liburd, tidligere rådsformand, Mette Guldberg, tidligere formand for Vadehavets Formidlerforum, Klaus Melby og nuværende formand for Vadehavets Formidlerforum, Anne Marie Overgaard. Der var fødselsdagshilsner fra Miljøminister, Lea Wermelin, Tønders borgmester, Henrik Frandsen,
Tilskud fra de fire vadehavskommuner til dækning af udgifter af husstandsomdeling af Nationalpark Vadehavets magasin.
Tilskud fejringen fra Region Syddanmarks kulturpulje på godt 270.000 kr. direktør i Naturstyrelsen, Peter Ilsøe og direktør for Den Danske Naturfond, Flemming Nielsen. Borgmestre fra tre af de fire vadehavskommuner var repræsenteret i en paneldebat, hvor Jesper Frost Rasmussen, Sofie Valbjørn og Erik Buhl deltog. Den første partnerpris blev uddelt til Mandø Fællesråd og musikanterne Tove de Fries, Ole Mouritzen og Jens Mouritzen fra Fanø samt Signe Juhl fra ’Kunsten at glædes i kor’ stod for de musikalske indslag, naturligvis vadehavsmusik.
Som afslutning på nationalparkens 10 års fejring blev der afholdt et webinar den 11. november 2020 i samarbejde med Syddansk Universitet og Friluftsrådet. Formålet var at sætte gang i debatten om bæredygtig turismeudvikling. Det skulle oprindeligt have været en stor konference for op til 350 deltagere i Musikhuset, Esbjerg med oplæg og cafédebatter, men dette blev aflyst og erstattet af et online webinar. Webinaret bestod af korte oplæg af professor ved SDU, Janne Liburd, executive director ved Europarc Federation, Carol Ritchie, Naturvejleder, Jes Aagaard, Partner i Norrön, Marco Berenthz og professor, Katherine Richardson. Oplæggene blev efterfulgt af debatter i virtuelle grupperum, hvor deltagerne diskuterede bæredygtig turismeudvikling. Der var cirka 100 deltagere online gennem hele webinaret. Vi samlede resultaterne af debatten i en kort rapport og har besluttet, at vi arbejder videre sammen med Friluftsrådet, SDU og de andre nationalparker og naturparker.
SYNLIGHED Et formål med fejringen var at udbrede kendskabet til Nationalark Vadehavet. Der har været omtale i både lokale, regionale og nationale medier, som JydskeVestkysten, ugeaviser, Fanøposten og Hjertingposten samt Politiken. Der var indslag i TV-Syd og TV Avisen på DR i forbindelse med hovedfejringen, hvor også P4 Syd havde indslag under hele morgen-sendefladen, som blev dedikeret til Nationalpark Vadehavet.
Nationalpark Magasinet blev husstandsomdelt til 88.000 husstande i de fire Vadehavskommuner og nåede dermed ud til cirka 200.000 lokale beboere.
Hovedfejringsarrangementet blev live-streamet, så alle havde mulighed for at ’deltage’, og mere end 6.000 var inde at se streamingen.
Derudover blev der skabt synlighed gennem alle aktiviteter og arrangementer rundt i alle fire vadehavskommuner. Samlet set er vi nået ud til mere end 1 million mennesker.
Billeder fra Nationalpark Vadehavets 10-års fejring.