Brede indsatser

GRÆSNING I forbindelse med plejen af naturtyper som marsk, eng, strandeng, klithede og klitlavninger i Vadehavet er ekstensiv afgræsning og høslæt altafgørende redskaber. Disse særlige naturtyper udgør vokse- og levested for en lang række plante- og dyrearter, som er helt eller delvist afhængige af, at naturtyperne bliver udnyttet landbrugsmæssigt – på den rigtige måde. Naturtyperne er levested for en lang række fåtallige og specialiserede plantearter samt sjældne dyr, og især marsken og strandengene er vigtige yngle- og rastepladser for en række kystfugle.

Græsning og høslæt sikrer at naturtyperne holdes lysåbne og ikke gror til i høj vegetation, der ellers vil fortrænge og udkonkurrere den særlige flora og fauna, som er tilknyttet de åbne landskaber. Afgræsning af bredzoner rundt om søer og på våde arealer skaber det såkaldte ’blå bånd’, som er et meget vigtigt fødesøgningsområde for mange engfugle.

Nationalpark Vadehavet fik tilbage i 2018 løbet en græsningsforening i gang, som sideløbende med nationalparkens øvrige naturprojekter bl.a. arbejder med at gøre driften af egnede og plejekrævende arealer mere rationel og enkel, at administrere tilskudsordninger og aftaler, at etablere fælles indkøb samt at forbedre afsætningsmulighederne for nationalparkprodukter. Græsningsforeningens arbejde er i høj grad afhængigt af, at der opstår gode fællesskaber, at der er opbakning fra både lodsejere og kvægholdere i Nationalpark Vadehavet samt et godt samarbejde med kommunerne og landboforeningerne. Og så består græsningsforeningens bestyrelse i øvrigt af frivillige ildsjæle, uden hvis indsats der ikke ville blive skabt græsningsprojekter i det gældende omfang.

Som nogle af de væsentligste resultater er det lykkedes at få projekter op at stå i Varde Ådal. Således kører de første to projekter i Alslev Marsk (70 ha) og Vibæk Enge (75 ha) i Varde Ådal, og der er et godt samarbejde med både lodsejere og de to mælkebønder, som afgræsser arealerne. Desuden har græsningsforeningen og Varde Kommune i 2020 indgået aftaler om to nye græsningsprojekter i henholdsvis Billum Enge (cirka 80 ha) og i Kjelst Enge (cirka 45 ha) ved Ho Bugt. Her har Varde Kommune igangsat arbejdet med at hjemsøge tilsagn til betaling af hegning af arealerne.

Varde Kommune har igangsat et projekt om at sikre en mere naturlig hydrologi og en fortsat naturvenlig drift i et cirka 450 ha stort område ved Mosevrå i Ho Bugt. Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet har i 2020 indgået samarbejde om etablering fælleafgræsning af området.

Samarbejdet med Økologisk Landsforening om udarbejdelsen af et forprojekt til et natur- og landbrugsprojekt i marsken sydvest for Ribe er fortsat i 2020, og det er forventningen, at der kan arbejdes videre med planlægning af et konkret projekt og fundraising i 2021.

På baggrund af en henvendelse fra Klimagården er der i 2020 opstået et samarbejde mellem en række partnere om udviklingen af et klima-, dyre- og naturvenligt landbrug i Ribemarsken. Bl.a. er en baseline-undersøgelse og et moniteringsprogram under planlægning, ligesom der arbejdes med fundraising til et omlægningsforsøg på mindst 100 ha (testareal) lavbundsjorder i marsken. Projektet er baseret på et bredt samarbejde, og nyder god opmærksomhed fra bl.a. ’Collective Impact – Fremtidens bæredygtige landskaber’, lokale politikere, ordførere for de store partier i Folketinget og landboorganisationer, som alle støtter nytænkningen inden for landbrug i lavbundsområder. Men tiltrækning af midler i praksis fra forskellige puljer og programmer til den omkostningstunge omlægning, dokumentation mv. har vist sig særdeles vanskeligt, uagtet projektet vil alt det, politikerne og eksperterne taler om. Klimagårdens multifunktionelle tilgang er åbenlyst et problem for lavbundspuljer og andre programmer, der typisk er mere siloagtigt tænkt eller også favner de ikke marskens kulstofindhold eller andre hindringer for et initiativ, der kan virke som demo for andre der vil gå samme vej.

I 2020 er der arbejdet videre med udviklingen af det 70 ha store pilotprojekt på Fanø til afprøvning af et nyt græsningssystem uden hegn – det såkaldte ’Nofence’. Det innovative projekt med afprøvning af virtuelle hegn til græsning og naturpleje har fået tilladelse til et 5-årigt forsøg, som skal afdække både dyrevelfærden og naturplejeeffekterne ved brug af Nofence. 15. Juni Fonden er fortsat indstillet på at støtte projektet og har stillet en flot donation til rådighed for projektet, som desuden også har opnået tilsagn om støtte fra Markus Jebsens Naturpulje. Forventet projektstart er april 2021.

Arbejdet med udviklingen og afsætningen af kødprodukter fra NPV har i 2020 kørt af flere spor, og der er positive meldinger fra den tilknyttede kødgrossist, som går på, at større restauranter og kantiner i Hovedstadsområdet kan aftage i omegnen af 300 vadehavs-stude om året. F. eks. kan det nævnes, at den kendte

Græssende kødkvæg på Mandø. Foto: John Frikke

restaurant, Noma, benyttede sig af Corona-krisen og mulighederne for at sælge ’take-away’ i 2020 til at markedsføre en ny burger, hvoraf den ene bliver fremstillet med oksekød fra Nationalpark Vadehavet. Det første bl.a. til en artikel i den engelske avis The Guardian. Sådanne tiltag skaber et behov, som kan bane vejen for endnu mere afgræsning i NPV og en rentabel, naturvenlig driftsmodel for landmændene.

Projektpartnere: Varde Kommune, Fanø Kommune, private lodsejere og kvægavlere, Landboforeningen SAGRO, Økologisk Landsforening, Aarhus Universitet.

Økonomi: 15. Juni Fonden med 700.000 kroner og Markus Jebsen med 100.000 kroner til Nofence-projektet på Fanø. Desuden har Varde Kommune doneret med bidrag til planlægning og hegning i Varde Ådal.

MANDØ Mandø huser en af de største bestande af jordrugende fugle i Vadehavet og er i øvrigt en ø med en ganske særlig kulturhistorie. Derfor er der igangsat et stort naturforbedringsprojekt, hvor opkøb af egnede jorder, jordfordeling, tilpasninger af de hydrologiske forhold og passende driftsaftaler indgår som væsentlige elementer. Indtil videre er der investeret mere end 20 millioner kroner i opkøb af ejendomme, en jordfordeling og udarbejdelse af planer for ændret hydrologi, pleje og overvågning, hvor Den Danske Naturfond har stået for den langt overvejende økonomi. Af forskellige årsager lykkedes det ikke i 2020 at komme i gang med hydrologi- og engfugleprojektet, som nu vil blive gennemført i sensommeren 2021. Til gengæld er det i årets løb lykkedes Den Danske Naturfond at erhverve flere enge til projektet og at indgå aftaler med endnu flere lodsejere, som ikke vil eller kan sælge jord til projektet, men som gerne vil deltage, så sammen med Naturstyrelsens 50 ha i Gl. Mandø Kog kommer indsatsen på Mandø nu til at omfatte mere end 250 ha marskenge. Den hydrologiske del af projektet vil omfatte en ombygning af mange kilometer grøfter, som får karakter af aflange vådområder med en langt mere fuglevenlig profil. Det er en meget stor og vigtig indsats for naturen i Nationalpark Vadehavet.

Hovedformålet med naturprojektet er at skabe bedre forhold for de betydelige bestande af ynglende engfugle, bl.a. vibe, stor kobbersneppe og brushane. Bestanden er af national betydning og som NATURA 2000-område en forpligtelse til at sikre. Som ’baseline’ er der på vegne af samarbejdet lavet ynglefugletællinger og en evaluering af ynglesuccessen hos udvalgte arter af engfugle i 2020. Resultaterne af undersøgelserne tyder på, at 2020 har været et godt år for engfuglene – givetvis godt understøttet af effekterne af Nationalpark Vadehavets prædationsprojekt på øen.

I 2020 blev plejeplanen for natur-projektområderne også færdig og godkendt af styregruppen for projektet.

Som en ekstra indsats for naturen på Mandø og ved siden af samarbejdet med Esbjerg Kommune og

Den Danske Naturfond om det store naturprojekt på Mandø, lykkedes det nationalparken i 2019 at indlede et samarbejde med nogle lodsejere om at ombygge og naturforbedre tre klæggrave og at etablere syv nye lavvandede søer (såkaldte bekkasinskrab) rundt om på øen. Af vejrmæssige årsager kunne dette ’tillægsprojekt’, som er et fantastisk fint eksempel på et tæt og fortroligt samarbejde mellem lokale og nationalparken, ikke gøres færdigt i 2019. Det skete derfor i april 2020, hvor anlægsarbejderne kunne afsluttes, og i oktober blev der holdt afleveringsforretning og forvaltningsmøde med lodsejerne på Mandø.

I løbet af foråret og sommeren 2020 blev den første runde af den planlagte effektovervågning gennemført, og der kunne allerede her første ynglesæson meldes om positive effekter af projektet. Markus Jebsens Naturpulje afholder hovedparten af udgifterne til etableringen, Ravnhøj Consult har været rådgiver på anlægget og NPV forestår indsamlingen af data for de nye naturområder.

Projektpartnere: Mandø Fællesråd, Mandøforeningen, private lodsejere, Den Danske Naturfond, Esbjerg Kommune, Naturstyrelsen, Markus Jebsens Naturpulje og Ravnhøj Consult.

Økonomi: Det store naturprojekt er finansieret i et fællesskab med Den Danske Naturfond som den største bidragyder. Til ombygningen af klæggrave og anlæg af nye vandhuller har Markus Jebsen doneret godt 350.000 kroner

Mandø. Foto: Knud Erik Christensen

Renovering af klæggrav. Foto: John Frikke

KLÆGGRAVE Også i 2020 blev der gjort en indsats for at gøre nationalparkens klæggrave mere naturvenlige og bedre for bl.a. fugle og padder. Der er tidligere foretaget naturforbedringer i klæggravene ved Sneum Sluse (Sneum Digesø), i Sdr. Farup Enge og i Margrethe Kog, og erfaringerne er helt éntydige og viser, at såfremt man ’gør det rigtige’ i forhold til fx fuglens krav til ynglesteder, så kvitterer naturen på fornemmeste vis.

Indsatsen for at give klægindvindingsområderne et højere naturinhold bygger på et omfattende samarbejde med Region Syddanmark, Naturstyrelsen, kommunerne, digelagene og private ejere af klæggrave.

I samarbejde med private lodsejere på Mandø er der gennemført naturforbedringer i tre tidligere klæggrave se Naturprojekt Mandø.

Med afsæt i et tilsagn om en privat donation, er der indledt et samarbejde med Naturstyrelsen om etableringen af et fugleskjul med tilhørende faciliteter ved Gl. Hviding Engsø. Der er indsendt ansøgninger om dispensationer og tilladelser til Kystdirektoratet og Tønder Kommune. Desuden blev der i 2020 indledt et samarbejde med Tønder Kommune om et projekt ved Astrup Digesø og Kildebjerg Sø nord for Rømødæmningen. Der blev afsat midler til at genoprette søerne med bedre bredzoner og bedre øer til ynglefugle samt til etableringen af en vandrerute fra ’Ankomsten til Rømø’ ved brohovedet og rundt om søerne med tilhørende information og faciliteter. Projektet gennemføres i 2021.

Aarhus Universitet har på baggrund af et tilskud fra Nationalpark Vadehavet udarbejdet en redegørelse for klæggravenes betydning og potentialer for yngle- og trækfugle i Vadehavet. Resultatet blev offentliggjort ved Forskningsdagen 2020, og en faglig rapport med tilhørende bilag er under udarbejdelse. På baggrund af dette arbejde, igangsatte nationalparkens Naturudvalg en analyse af klæggravenes potentialer i 2020, som skal danne baggrund for prioriteringer i forhold til kommende klæggravsprojekter.

Projektpartnere: Naturstyrelsen, Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, digelagene, private lodsejere, Markus Jebsens Naturpulje og Ravnhøj Consult.

Økonomi: Markus Jebsens Naturpulje og Tønder Kommune.

GENOPRETNING OG FORVALTNING AF LEVESTEDER FOR FUGLE I DET DANSKE OG TYSKE VADEHAV Projekt vedrører to Natura 2000-områder i Vadehavet og har i forhold til EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet fokus på vadefugle og engfugle. De to områder er Margrethe Kog Nord og Rieckelsbüller Koog, som begge indgår i større beskyttelsesområder på begge sider af den dansk-tyske grænse.

Projektområdet i Margrethe Kog Nord er på 248 ha. Det er på nuværende tidspunkt et intensivt dyrket landbrugsområde, men beliggende i nærheden af nogle af Vadehavets vådområder af international betydning for fugle. I projekt-delområdet er det bl.a. målet, at skabe voksende bestande af fuglearter på direktivets bilag 1 med en dårlig bevaringsstatus (klyde, brushane, fjordterne, mosehornugle, stor kobbersneppe og blåhals), og at skabe bedre forhold for trækkende eller overvintrende bestande af arter med en ugunstig bevaringsstatus (pibeand, spidsand, skeand, rødben og stor regnspove).

Rickelsbüller Koog er på 500 ha og er et vigtigt meget vådområde for trækkende og ynglende vandfugle. Lokaliteten er forbundet med det danske projektområde af Margrethe Kog Syd, som er en meget vigtig del af beskyttelsesområdet på dansk side. I projekt-delområdet er det også målet bl.a. at skabe voksende bestande af fuglearter på direktivets bilag 1 med en dårlig bevaringsstatus.

Det er en række af forskellige trusler som er årsagen til, at en del af fuglearterne i projektområderne har en utilstrækkelig bevaringsstatus. Truslerne består bl.a. i uhensigtsmæssig hydrologi, mangel på yngle-, fødesøgning- og overvintringsområder, prædation, gødskning og dårlig jordstruktur.

Målet er at modvirke de identificerede trusler og at øge antallet og forbedre bevaringsstatus for de fuglearter, som beskyttelsesområderne er udlagt for at beskytte. Det sker ved at ekstensivere 248 ha intensiv landbrugsjord og ved at gennemføre bevaringsforanstaltninger på 500 ha eksisterende levesteder for fugle. De omfatter bl.a. at omdanne landbrugsjord til ekstensivt drevne og fugtige marskenge, at reducere prædations-trykket på ynglefuglene, at indføre en multifunktionel tilgang ved bl.a. at muliggøre tilpasning til klimaændringer og lejlighedsvis lagring af bagvand, at styrke formidlingen om de restaurerede levesteder til offentligheden og at skabe øget synergi til relaterede projekter. I 2020 besluttede EU at yde støtte til et såkaldt LIFE engfugle- og klimaprojekt i området. Den samlede udgift er bergenet til 69 millioner kroner, hvoraf EU tildeler de 41 millioner kroner Tønder Kommune er tovholder på projektet, og ud over Nationalpark Vadehavet er også Naturstyrelsen, Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein, Den Danske Naturfond og 15. Juni Fonden med som partnere.

TRILATERALE AKTIVITETER I trilateralt regi har vi på naturområdet fortsat været aktive i en række sammenhænge, og bl.a. deltager vi i tre trilaterale ekspertgrupper – Joint Monitoring of Migratory Birds (JMMB med John Frikke som formand), Joint Monitoring of Breeding Birds (JMBB) samt The Salt Marsh and Dunes Expert Group. Desuden spiller Nationalpark Vadehavet også ind til det store fugleprojekt ’Wadden Sea Flyway Initiative’ (WSFI), som rækker langt ud over det dansk, tysk, nederlandske vadehavsområde. Der koordineres midvintertællinger af trækfuglene på stort set hele Den Østatlantiske Trækrute, og der bygges lokal kapacitet op, herunder lærer interesserede og ansvarlige at tælle og forvalte trækfuglene i flere lande i Afrika.

Typisk holdes der 1-2 møder om året i disse faggrupper, som i 2020 var digitale pga. Corona.