Invasive arter Et overblik over initiativer i Vadehavet, samt vurdering af mulige indsatsområder for Nationalpark Vadehavet.
Rapport 2022
Mink. Foto John W Anderson
2
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
Indhold Baggrund for rapporten........................................................................................................................................ 5 Indledning .............................................................................................................................................................. 7 Hvad er en invasiv art?........................................................................................................................................ 7 Hvorfor er invasive arter et problem?.................................................................................................................. 8 Biologiske konsekvenser..................................................................................................................................... 8 Økonomiske konsekvenser.................................................................................................................................. 8 Sundhedsmæssige konsekvenser......................................................................................................................... 9 Spredningsveje................................................................................................................................................... 9 Indsatser for bekæmpelse af invasive arter....................................................................................................... 11 Trilateralt samarbejde........................................................................................................................................ 11 Status over invasive arter i Nordsø/Skagerrak.................................................................................................. 13 Status over invasive arter i Vadehavet............................................................................................................... 15 Vurdering af de enkelte arters indflydelse......................................................................................................... 15 Opsamling ............................................................................................................................................................ 19 Nationalpark Vadehavets nuværende og fremtidige indsatser............................................................................ 19 Koordinerende funktion.................................................................................................................................... 19 Anbefaling er til mulige opgaver fremadrettet.................................................................................................. 21 Nye projekter.................................................................................................................................................... 21 Afdækningsaktiviteter....................................................................................................................................... 21 Øvrige aktiviteter.............................................................................................................................................. 21 Vidensdeling & Formidling................................................................................................................................ 21 Baggrundslitteratur............................................................................................................................................. 22 Bilag 1–4............................................................................................................................................................... 24
Invasive arter i Nationalpark Vadehavet Rapport udgivet af: Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 DK-6792 Rømø Tlf. +45 7254 3634 www.nationalparkvadehavet.dk vadehavet@danmarksnationalparker.dk
Spørgsmål til rapporten rettes til: Xenia Salomonsen xemsa@danmarksnationalparker.dk Udgivelsesår: 2022 Forsidefoto: Bisamrotte. Foto: Colourbox Design og layout: Kirk & Kløgt, Ribe
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
3
Vandremusling. Foto Paul Beckwith BWW
4
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
Baggrund for rapporten Denne rapport er udarbejdet for at give en status over de invasive arter, der findes i den danske del af Vadehavet, ligesom arter, der med sandsynlighed ville kunne findes i Vadehavet inden for den nærmeste årrække, også vil blive omtalt. Data om invasive arter i Vadehavet er leveret fra Miljøstyrelsen og Det fælles Vadehavssekretariat (CWSS). Øvrig viden er indhentet igennem videnskabelig litteratur/rapporter og EU-lovgivning/ rapporter. Rapporten indeholder myndigheders og forskeres bud på, hvad der på nuværende tidspunkt kan gøres for at komme problemet med invasive arter til livs.
Da spredningsvejene er et centralt punkt i en mulig løsning på problemet, indeholder rapporten en opsummering af de spredningsveje, vi kender. Afslutningsvis vil det blive vurderet, hvor Nationalpark Vadehavet i fremtiden eventuelt kan spille en rolle i forbindelse med invasive arter. Nationalpark Vadehavets Naturudvalg har i løbet af 2021 bidraget til prioritering af indsatsområder i arbejdet med indholdet, ligesom anbefalinger i forbindelse med mulige opgaver fremadrettet er godkendt af Nationalpark Vadehavets Naturudvalg.
Plan for Nationalpark Vadehavet 2019-2024 INDSATSOMRÅDE 1 NATUR OG LANDSKAB: Regulering af invasive arter I Nationalparkplanen fremgår det at: ”Diskussionen om invasive arter, og især de mest skadelige, pågår også i vadehavsområdet, hvor gopler, rynket rose, stillehavsøsters, mårhund og japankrabbe er nogle af dem, der ofte nævnes. Der er konstateret godt 60 invasive/introducerede arter i området. Nogle arter er det nemmere at nedbringe bestanden af end andre. I den kommende planperiode vil nationalparken invitere til dels at få en status på og et overblik over udbredelsen af de invasive arter og dels en dialog med interessenterne om, hvilke indsatser der kan iværksættes. Dette vil ikke være en erstatning for kommunale og statslige myndigheders igangværende indsatser, men kan være et supplement. Et eksempel kunne være, at det undersøges om sommerhusejere og -lejere kan motiveres til at bekæmpe rynket rose og bjergfyr sammen med kommuner, Naturstyrelsen, feriehusbureauer, naturorganisationer, frivillige på sommerskole-ophold og lokale entreprenører. De eventuelle konkrete indsatser skal fastlægges i løbet af processen, hvor nationalparken kan være facilitator.” (Plan for Nationalpark Vadehavet 2019–2024, side 35)
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
5
Butblæret sargassotang. Foto Chris Wood, Marine Conservation Society
6
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
Indledning Artsspredning er et naturligt fænomen. Inden for de seneste 100 år har særligt menneskelig aktivitet været årsag til en voldsomt stigning i den hastighed, hvorved arter spredes til nye områder, heriblandt områder, de specifikke arter aldrig ville kunne nå ad naturlig vej. Og med stigende global handel eskalerer risikoen for transport af uønskede arter. Arter, som ikke naturligt hører til, kalder vi for »ikke hjemmehørende arter«. Efter introduktion lykkedes det visse arter at etablere sig mange tusinde km væk fra deres naturlige udbredelsesområder, og denne flytning kan undertiden forårsage store miljømæssige og økonomiske skader. Når ikke hjemhørende arter udgør en trussel for de omgivelser, de
har etableret sig i, kaldes de for invasive arter, og deres spredning og indvirkning er et globalt problem. Det vurderes, at invasive arter kommer ind på en tredjeplads over de største trusler mod biodiversiteten, kun overgået af klimaforandring og forurening. På en fjerdeplads kommer overudnyttelse af jordens ressourcer (Living planet report 2020, WWF). Ikke hjemhørende arter udgør et tiltagende stort problem for verdensarvssteder. Det skønnes at 75% af de udpegede verdensarssteder på den ene eller anden måde er truet af invasive arter (Ocean Science Roadmap for UNESCO Marine World Heritage, 2021).
Der findes også invasive arter i Vadehavet. Men særligt på det akvatiske område er det vanskeligt for myndigheder at få et overblik over omfanget, eftersom de akvatiske arter lever »i det skjulte«. Genetiske metoder giver i dag nye muligheder for at få belyst omfanget, og særligt eDNA (Environmental DNA) kan give et mere retvisende billede af artsspredningen.
Hvad er en invasiv art? En invasiv art er en dyre- eller planteart, der ikke naturligt hører til i det område, som den introduceres til, og som kan gøre uoprettelig skade på den biologiske mangfoldighed, f.eks. ved at konkurrere med hjemhørende arter om ressourcer. Som det ses i tabel 1,
Tabel 1: Definition-og begrebsafklaring (dansk og engelsk) Hjemhørende art Indigenous species / Native Species
En art, underart eller lavere taxon (som en varietet, race, proveniens eller stamme) der optræder inden for dens nuværende eller tidligere naturlige udbredelsesområde uden menneskets indblanding.
Ikke hjemhørende art Nonindigenous species (NIS) / Alien species
En art, underart eller lavere taxon (som en varietet, race, proveniens eller stamme) introduceret uden for dens naturlige, tidligere eller nuværende udbredelsesområde, inklusiv en hvilken som helst del, kønscelle, frø, æg eller afkom fra en sådan art, som kan overleve og efterfølgende reproducere sig.
Invasiv art Alien invasive species
En ikke-hjemmehørende art, hvis introduktion og/eller spredning truer den biologiske mangfoldighed.
Naturligt udbredelsesområde Indigenous species / Native Species
Det geografiske område, hvor arten i dag forekommer naturligt eller har forekommet, men er forsvundet pga. menneskets påvirkning eller naturlige processer.
Indvandret Immigrant
En art, underart eller lavere taxon, der ved egen hjælp flytter/udbreder sig fra sit hidtidige naturlige udbredelsesområde til dansk natur, hvor den kan overleve og efterfølgende reproducere sig. Det område, arten indvandrer til, bliver herefter en del af artens naturlige udbredelsesområde.
Introduceret (bevidst/ubevidst) Introduced (Intentional/Unintentional)
En art, der bevidst eller ubevidst er blevet introduceret til et område.
Handlingsplan for invasive arter (Miljøministeriet, 2009)
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
7
er der mange forskellige begreber, når der tales om arter i naturen. Arter kan godt være introducerede til et område, uden at de umiddelbart gør skade på området. Men mange arter vil være invasive, og der ligger en risiko for, at en ikke hjemhørende art kan ændre status til at blive en invasiv art, når der sker ændringer i det miljø, der omgiver den, f.eks. genetisk tilpasning, klimatiske ændringer, øvrig artssammensætning i habitatet, ændring i miljø grundet menneskelig aktivitet m.m. Ud over de begreber, der fremgår i tabel 1, findes et begreb, der kaldes Aquatic Nuisance Species (ANS), som opfører sig som invasive arter ift. destruktion, men ikke er invasive.
Hvorfor er invasive arter et problem? Introduktionen af ikke hjemhørende arter er dokumenteret til både at kunne have positive og negative effekter på habitater de etablerer, sig i. Og der er eksempler på, at en introduktion faktisk har forbedret artsrigdommen i et område (Neill & Arim, 2019). Invasive arter udgør dog altid et biologisk, sundhedsmæssigt og/eller økonomisk problem.
Biologiske konsekvenser Når en invasiv art bliver introduceret til et nyt område, er der risiko for at den over tid udkonkurrerer hjemhørende arter. Arterne kan konkurrere om samme fødeemner eller særlige områder i habitatet. De invasive arter kan i visse tilfælde have bedre forplantningsevne end de hjemhørende arter. Det kan også ske, at den nye art, evolutionært set har en fysiologisk fordel ift. at tilgå tilgængelige fødeemner, at de forrykker den naturlige prædation på byttedyr eller tager plads som prædator, hvor der måske ikke tidligere har været nogen naturlige fjender. Derudover kan der være risiko for krydsning imellem arter,
8
så man mister nogle af de oprindelige arter. Denne evolutionære ændring ville måske ske naturligt over meget længere tid, hvis de to arter geografisk ikke er langt fra hinanden. Alle former for ændringer i det naturlige habitat, ville potentielt også kunne være til skade for andre arter end den enkelte art der forsvinder. Dyr og planter, der afhænger af den forsvundne art, vil blive påvirket, og nogle kan i værste fald uddø. Alle påvirkninger, der skaber ubalance i et helt økosystem. Invasive arter kan være spredere af sygdomme, der ellers ikke ville være en trussel for hjemhørende arter og kan herved skade eller i værste fald eliminere hele populationer.
Økonomiske konsekvenser Til dato har der været meget tvivl om, hvad de økonomiske omkostningerne er i forbindelse med invasive arter, da det enten ikke har været at målt på, eller alle faktorer knyttet til påvirkningen ikke har været inddraget i udregningen. EU-støttede projekter med fokus på invasive arter har I årene 1992 og 2006 kostet mere end 982 mio. kr.1. Nyerere data, viser at invasive arter i perioden 1960–2020 vurderes til at have kostet Danmark (1,06 mia. kr. ) Tyskland (64,36 mia. kr.) og Holland (22,68 mia. kr.)2 (Haubrock et. al., 2021). Når udregningen af de økonomiske udgifter skal gøres op, skelnes der normalt imellem direkte og indirekte konsekvenser ved de invasive arter. I Danmark er top tre skadevoldere den brune rotte (Rattus norvegicus), kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) og mårhund (Nyctereutes procyonoides) (Miljøstyrelsen, 2019). Det er dog ikke udspecificeret, om det også er disse arter, der bruges flest ressourcer på, ligesom der også bør tages højde for manglende viden om særligt
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
marine og ferskvandsarter. Arter, der som førnævnte ikke i samme grad kan ses og herved håndteres, hvilket også tydeliggøres ved at de ressourcer, Danmark bruger på invasive arter, primært er knyttet til terrestriske arter (Haubrock et. al., 2021).
Direkte økonomiske konsekvenser At håndtere invasive arter forudsætter først og fremmest et overblik, hvilket kræver ressourcer, tid og ikke mindst at det prioriteres at få indsamlet viden og lavet en strategi for håndtering af problemet. Håndtering, øget monitering/ tilsyn, øget kommunikation (herunder til borgere), sundhedshåndtering og miljøskader koster tid og penge. Af direkte økonomiske konsekvenser tæller også skader i forbindelse med landbrug, skovbrug, fiskeri, øget brug af biologiske
Båndgrundling. Foto Matt Brazier, Environment Agency
Tilsigtet spredning kan ske ved indførsel af planter og dyr og/eller udplantningeller udsætning af ikke hjemhørende arter (fx af plantefrø, fisk, padder m.fl.). De mest kendte former for utilsigtet menneskelig introduktion af invasive arter til havet sker via fartøjer. Det kan være via import af varer, via skibenes ballastvand, skrog-begroning og akvakultur (Büttger et. al., 2019). Forskere har forsøgt at beskrive faserne for, hvordan en art overtager et område. Der skelnes imellem en indledende etableringsfase (arten ankommer til det nye område), en udvidelsesfase (hvis vilkårene er gunstige for arten) og en mæthedsfase, hvor artens antal topper. Sidstnævnte fase vil naturligt ske afhængigt af faktorer som tilgængelig føde og habitatstørrelse. De fleste introducerede arter når aldrig forbi den indledende fase (Neill & Arim, 2019).
og kemiske bekæmpelsesmidler, skader på infrastruktur, bygninger og skade på handelsmuligheder (herunder også karantæne) (Haubrock et. al., 2021).
Indirekte økonomiske konsekvenser De indirekte konsekvenser kan være vanskeligere at måle på, da mange skader først ses over tid. Det kan være reduceret modstandsdygtighed overfor fx klimaforandringer, reduceret biodiversitet, forøget vandstand, reduceret produktionsevne, påvirkning på turisme og rekreative værdier og/eller reducerede grundpriser (Haubrock et. al., 2021).
Sundhedsmæssige konsekvenser Ikke hjemhørende arter kan udgøre en trussel mod menneskets sund-
hed, hvis de er patogener, det vil sige sygdomsfremkaldende organismer som parasitter, virus, svampe, bakterier mv., er bærere af patogener eller ændrer økosystemer, så patogener får gunstige vilkår. Dette kan fx ske ved at antallet af individer, der er vektor for patogenen stiger (Neill & Arim, 2019). Et eksempel på en patogen, der har spredt sig via en invasiv art, er bakterien yersinia pestis, som forårsager pest (båret af rotter via lopper). Mennesket i sig selv kan også være vektor for spredning af sygdomme, hvilket lige nu ses i forbindelse med covid-pandemien.
Spredningsveje Der er mange måder, hvorpå arter selv kan transporteres over kortere eller længere afstande og bevidst eller ubevidst bliver introduceret til nye områder.
Prisen for invasive arter skønnes derfor at være meget lavere, når der bruges midler på tidlig varsling og forhindring af artens etablering. Når en invasiv art først har etableret sig, er den både dyrere at gøre noget ved, og effekten af indsatser vil være meget mindre (Haubrock et. al., 2021). Når først en invasive art er ankommet til et område, er den indledende fase det eneste tidspunkt, hvor man reelt set har en chance for at gøre noget ved problemet (Neill & Arim, 2019). Allerede i 2011 erkendte man, at arter som engelsk vadegræs (Spartina townsendii var. Anglica), amerikansk ribbegople (Mnemiopsis leidyi) og stillehavsøsters (Crassostrea gigas) var så veletableret, at det ikke længere var muligt at bekæmpe dem (Bouma, S., Gollasch, S. & Lengkeek, W., 2011).
1) 2)
Omregnet fra Euro kurs 7,44 (2022 tal) Omregnet fra US Dollar kurs 6,59 (2022 tal)
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
9
Brun Rotte. Foto GBNNSS
Sortmundet kutling. Foto Kasper Strube
Butbladet sargassotang. Foto SNH
10
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
Indsatser for bekæmpelse af invasive arter Globalt set udgør invasive arter et stort og ressourcekrævende problem. Når handlingsplaner udarbejdes, ses der oftest på artsantal af de invasive arter og på særligt udpegede arter. Forskere har anbefalet, at man med fordel også kunne undersøge arternes genetiske ændring, funktionalitet og ændringer i det habitatet, de etablerer sig i (Russel & Kueffer, 2019). Hvad sker der med omgivelserne, som de invasive arter etablerer sig i? Skabes der nye habitater, der kan være til gavn for andre arter? At undersøge habitat og individændringer over tid kan især være gældende ift. de arter, som allerede har etableret sig som fx den invasive stillehavsøsters (Crassostrea gigas). Denne art blev indført til Danmark i løbet af 1980’erne af den danske akvakultur efter tilladelse fra Miljøministeriet, da man ikke havde en forventning om, at den ville kunne gennemføre sin livscyklus i det kolde nord (Dansk Skaldyrcenter, 2021). Arten er i dag veletableret i Vadehavet, Limfjorden og Isefjorden.
ikke hjemmehørende arter på EU-listen og om en national liste med handelsforbud m.v. over for invasive arter« BEK nr. 1285 af 12/11/2018. Miljøstyrelsen udgav i 2020 en særlig Forvaltningsplan for de tre invasive rovdyr mink, mårhund og vaskebjørn (Miljøstyrelsen, 2020). Nationalpark Vadehavet har i dag et prædationsprojekt, hvori de invasive arter mink og mårhund reguleres. Vaskebjørn, er endnu ikke med i NPV’s prædationsprojekt, er ligeledes en invasiv art som må reguleres. Hvor registrering af arter tidligere i høj grad blev gjort ved observation, bruges i dag også eDNA (Environmental DNA), hvor DNA ekstraheres fra prøver hentet fx i jord, vand eller luften. Der er dog risiko for kontamination af prøver eller prøver, hvor DNA-indhold er så sparsomt, at resultater ikke betragtes som endegyldige. Udvælgelsen af arter, der ses efter, er ofte også begrænset, da enkelt arter udvælges.
Ifølge Miljøstyrelsen er den systematiske overvågning af invasive arter i Danmark ny.
Den nationale overvågning af den danske natur hører under Novana (National overvågning).
EU’s forordning om invasive arter (Regulation (EU) No 1143/2014), trådte i kraft den 1. januar 2015.
Marin overvågning har tidligere været samlet under havstrategiovervågning. Ifølge Miljøstyrelsen vil den trilaterale strategi for invasive arter komme til at indgå i havstrategien.
Listen over prioriterede arter (dødslisten) blev officielt vedtaget og havde retsvirkning fra den 3. august 2016, og Miljøstyrelsen udgav i 2017 »Handlingsplan mod invasive arter« https:// naturstyrelsen.dk/media/nst/66891/ HandlingsplanForInvasiveArter.pdf I dag efterlever Danmark »Bekendtgørelse om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive
Danmarks indsatser læner sig op af EU, og invasive arter er særlig fremhævet i EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 »The green deal«. I EU’s naturgenopretningsplan fremgår det som centralt tilsagn frem til 2030, at »antallet af de arter på rødlisten, som trues af invasive ikke hjemmehørende arter, skal være reduceret med 50 %.« (EU’s biodiversitetesstrategi for 2030).
Trilateralt samarbejde Det trilaterale samarbejde (Trilateral Wadden Sea Cooperation (TWSC)) omkring Vadehavet har eksisteret siden 1979 og følger EU’s forordninger. Den første Vadehavsdeklaration omkring samarbejdet blev underskrevet i 1982. Da samarbejdet indbefatter en gensidig forpligtelse til at sikre Vadehavets økosystem og evne til at modstå påvirkninger (herunder konsekvenser af klimaforandringer), ligger der en forpligtelse til at imødegå problematikken omkring de invasive arter. Common Wadden Sea Secretariat (CWSS) har siden 1987 arbejdet under det trilaterale vadehavssamarbejde som facilitator, og opgaverne er bl.a. koordinering, igangsættelse og facilitering af indsatser. I 2010, efter anbefaling fra UNESCO’s verdensarvskomite, blev de invasive arter sat på dagsordenen. Rapporten »Neobiota in the Wadden Sea« blev udarbejdet, og i 2014 blev man ved den trilaterale regeringskonference enige om, at udvikle »Trilateral Management and Action Plan Alien Species« (MAPAS). MAPAS var færdig i 2019. https://www.waddensea-worldheritage. org/sites/default/files/2019_MAPAS.pdf Under CWSS er der udpeget EG alien species (Expert Group alien species), som mødes for at diskutere emner i relation til invasive arter, udføre særlige opgaver og sikre opfølgning på opgaven i MAPAS. I 2021 påbegyndte gruppen arbejdet med at undersøge, hvilken indflydelse klimaforandringer kan have i forbindelse med invasive arter. Derudover fokuseres der på mere ens moniteringsprogrammer de tre medlemslande imellem.
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
11
Gracilaria vermiculophylla. Foto Lars Brammer Nejrup
12
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
Status over invasive arter i Nordsø/Skagerrak I 2021 var der 136 kendte invasive arter i Danmark (Miljøstyrelsen, 2021). Dette tal indbefatter terrestriske (jordlevende), limniske (ferskvand) og marine (hav) arter. Miljøstyrelsens liste over invasive arter i Danmark kan ses her: https://mst.dk/media/225663/invasive-arter-i-dk-lister.pdf NIVA har udarbejdet et digitalt værktøj, hvor det er muligt at søge på en enkelt art, hvor i landet den er observeret, om metoden der blev brugt er konven-
tionel, eDNA eller begge, og hvornår fundet er gjort. https://niva-dk.shinyapps.io/NISAR_app/ Der er identificeret 113 ikke hjemhørende arter i de danske farvande, hvoraf de 93 er fundet i en nyere undersøgelse. I Nordsø/Skagerrak området som Vadehavet lægges ind under findes 62 invasive arter der er fordelt i grupper som ses i figur 2 (Andersen et al., 2021).
25
3
6
21
7
Fytoplankton
Zooplankton
Makroalger
Bentiske invertebrater
Fisk
(undervandsvegetation)
(sedimentlevende)
Antal arter
Figur 2: Invasive marine arter i Nordsø/Skagerrak området
(Andersen et al., 2021)
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
13
Tabel 3: Eksempel på Harmonia scores og samlet score for marine arter i Vadehavet Spredningspotentialet
Levestedets Påvirkning af bevarings- eller hjemmehørende naturværdi arter
Påvirkning af økosystemfunktioner
Økonomiske effekter
Helbredseffekter
Biologiske skader
Harmonia score
Samlet score
Sortmundet kutling Neogobius melanostomus
3
3
3
3
3
1
6
12
16
Svovlorm Marenzelleria neglecta
3
3
3
3
2
1
6
12
15
Amerikansk ribbegople Mnemiopsis leidyi
3
3
3
3
2
1
6
12
15
Brunlig gracilariatang Gracilaria vermiculophylla
3
3
3
3
2
1
6
12
15
Stillehavs-østers, Japansk østers Crassostrea gigas
3
3
3
3
2
1
6
12
15
Amerikansk svovlorm Marenzelleria viridis
3
3
3
3
1
1
6
12
14
Kinesisk uldhåndskrabbe Eriocheir sinensis
3
3
2
2
3
1
4
10
14
Brakvands-køllepolyp Cordylophora caspia
3
3
2
2
2
1
4
10
13
Lådden søpung Molgula manhattensis
3
3
3
2
1
1
5
11
13
Østasiatisk søpung Styela clava
3
3
3
2
1
1
5
11
13
Asiatisk strandkrabbe Hemigrapsus sanguineus
3
3
2
2
1
1
4
10
12
Pensel-klippekrabbe Hemigrapsus takanoi
3
3
2
2
1
1
4
10
12
Udpluk af invasive marine arter med samlet score over 12 (gul=potentielt invasive arter i Vadehavet, blå=nuværende invasive arter i Vadehavet).
14
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
Status over invasive arter i Vadehavet En status over de invasive arter i DK, der er relevante/forekommer i Vadehavet (marint, terrestrisk og limnisk) er blevet udarbejdet ved indsamling og gennemgang af information fra danske myndigheder (Miljøstyrelsen) og via statusrapporter og anden information genereret af CWSS (Bilag 1–3). Data registreret af CWSS er indhentet af GIMaRIS (privat firma), som samler data primært ved litteraturstudie. Dokumenterne fra CWSS, indbefatter ikke arter, som primært er terrestriske (som mårhund og bisamrotte) ligesom en del ferskvandsarter (dyr/planter) heller ikke er omfattet. Derfor skal oversigten suppleres med statusrapporter fra Miljøstyrelsen. Desværre har det vist sig, at der ikke har været fuldstændigt sammenfald imellem de to lister. Der er adskillige arter, der ikke fremgår på DK’s invasive liste, til trods for at de fremgår som observeret i DK på CWSS’ liste. Dette kan skyldes, at Miljøstyrelsens liste kun indbefatter de invasive arter og ikke de ikke-hjemhørende arter, som i dag ikke betragtes som invasive. Dertil er der taget udgangspunkt i to forskellige metodiske tilgange, hvilket gør at data ikke er fuldstændigt retvisende (fx fund hentet fra ældre litteratur). I Wadden Sea Quality Status Report Alien species, 2019, bliver der bl.a. sat spørgsmålstegn ved, hvorfor Danmark har registreret så få marine invasive arter i forhold til de øvrige vadehavslande (28 arter i Danmark, 71 i Tyskland og 81 i Holland) (H. Büttger et. al., 2019). På Bilag 1–3 indgår arter, som pt. ikke er fundet i vadehavsområdet, men fremadrettet kan udgøre et problem (f.eks. sortmundet kutling). Med klimaændringer sker der forandringer i tolerancetærskel for visse arter, hvorfor der vil kunne ses en forskubning af arter, så der kommer arter til Danmark, der af
klimamæssige årsager ikke tidligere har kunnet etablere sig i området. Miljøstyrelsen har iværksat brugen af genetiske metoder som eDNA (environmental DNA) for at få overblik over de invasive arter i marine- og ferskvandshabitater. Styrelsen har i november 2021 et udbud på opgave med eDNA ift. Invasive arter i Vadehavet. Miljøstyrelsen samarbejder med Naturstyrelsen, men almen bekæmpelse er på NST egne budgetter. Miljøstyrelsen finansierede et NISAR (´Non Indigenous Species: Analyses and
komster af ikke-hjemhørende arter i de danske farvande, bl.a. ved at fokusere på kendte hot spots” (herunder Vadehavet). (Andersen et. al.,2021)
Vurdering af de enkelte arters indflydelse I forbindelse med afdækning af den enkelte arts betydning benyttes der i Danmark en scoringsmetode ISEIA/ HARMONIA. Denne protokol benytter et scoringssystem på fire forskellige parametre: Spredningspotentialet, Levestedets bevarings- eller naturværdi, Påvirkning på hjemmehørende arter og
Almindelig vandpest. Foto Biopix
Reporting) projekt i 2019–2021, hvori det bl.a. konkluderes: ”..behov for at forbedre den nuværende overvågning og kortlægning af fore-
Påvirkning på økosystemfunktioner. Alle parametre tildeles en score fra 1–3, hvor 1 er ingen påvirkning, 2 middelpåvirkning og 3 høj påvirkning. Arter med en samlet hamoniascore på 11–12 er højri-
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
15
sikoarter, en score på 9–10 er grålistede arter, og arter med en score under 9 betragtes som lav risiko arter (Branquart 2007). Dog har Miljøstyrelsen i sin vurdering af arters indflydelse lagt to ekstra faktorer på, nemlig de økonomiske og helbredsmæssige effekter. Den højeste score, der kan opnås, er 18. I Tabel 3 ses nogle marine arter med samlet score over 12. Selvom Danmark har været en del af ballastkonventionen siden 2004, er det desværre stadigvæk via ballastvand, at mange invasive arter introduceres. Sortmundet kutling (markeret i gult på tabel 3) er ikke fundet i Vadehavet, men spredes hurtigt og kan fremadrettet udgøre et stort problem i de områder, hvor den spredes til, særligt i de mere beskyttede områder. Den lever i hav, men kan som den eneste kutlingeart i Danmark gennemføre sin livscyklus i ferskvand (Carl, H., Azour, F. & Møller, P.R. 2019). Den spiser bl.a. rejer i de kystnære områder og kan i denne
at kunne afklare, hvorvidt det vil være rimeligt at antage, at en invasiv art kan bekæmpes eller ej. Det vurderes at den eneste kendte invasive marine art i Danmark, det er muligt at gøre noget ved, er kinesisk uldhåndskrabbe (Tabel 4).
forbindelse udgøre et stort problem for bl.a. det danske rejefiskeri. Der er en del arthropoder (leddyr) på listen, som kinesisk uldhåndskrabbe (Eriocheir sinensis), østamerikansk brakvandskrabbe (Rhithropanopeus harrisii), asiatisk strandkrabbe (Hemigrapsus sanguineus) og pensel-klippekrabbe (Hemigrapsus takanoi). De fleste er arter, som bevæger sig både inden for ferskvand og saltvand. Den kinesiske uldhåndskrabbe søger mod havet, når den er kønsmoden og kan udkonkurrere hjemhørende arter, ligesom den kan underminere diger. Den østamerikanske brakvandskrabbe ligner – den lever primært i salt og brakvand, men klarer sig i ferskvand. Den kan udkonkurrere hjemmehørende krabber og kan overføre “white spot baculovirus” til rejer og krabber. Pensel-klippekrabbe blev først observeret ved Rømø i 2011. Den lever i saltvand, men har potentiale for at sprede sig voldsomt, hvorved den kan udkonkurrere hjemhørende arter. CWSS har udarbejdet et flow chart (Bilag 4) for
Pt. arbejder CWSS på at iværksætte et EU-projekt med fokus på indfangning af den kinesiske uldhåndskrabbe, som NPV sammen med øvrige medlemmer af EG Alien species er inviteret til at deltage i. Som tidligere nævnt, er der et misforhold imellem ISEAI/Harmonia vurdering i CWSS data og Miljøstyrelsens data. I tabel 5 udtages den kinesiske uldhåndskrabbe som eksempel. Forskellig vurdering landende imellem kan medføre forskelligt rettede indsatser ift. bekæmpelse af de enkelte arter.
Tabel 4: Arter med ESEIA score over 9 Mulig at Almindeligt navn
ISEIA score
Spredning
Austrominius modestus
Firepladet rurer
12
wide
Mnemiopsis leidyi
Amerikansk ribbegople
12
wide
Crassostrea gigas
Stillehavs østers
12
wide
Eriocheir sinensis
Kinesisk uldhåndskrabbe
11
wide
Ensis directus
Amerikansk knivmusling
11
wide
Gracilaria vermiculophylla
Brun graciliariatang
10
wide
Aphelochaeta marioni
Havbørsteorm art
10
wide
Diplosoma listerianum
Søpung art
9
wide
Styela clava
Østasiatisk søpung
9
wide
Cordylophora caspia
Ferskvands athecate
9
wide
Hemigrapsus sanguineus
Asiatisk strandkrabbe
9
wide
Hemigrapsus takanoi
Pensel- klippekrabbe
9
wide
Crepidula fornicata
Tøffelsnegl
9
wide
Spartina townsendii var. anglica
Engelsk vadegræs
9
wide
16
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
udrydde
Figur 5: Harmonia score Miljøstyrelsen vs. CWSS
Miljøstyrelsen Eriocheir sinensis
3
3
Spredningspotentialet
3
2
Levestedets bevarings- eller naturværdi
2
3
Påvirkning af hjemmehørende arter
2
3
Påvirkning af økosystemfunktioner
10
11
Score
CWSS Eriocheir sinensis
Harmonia/ ISEIA score
Kineisk uldhåndskrabbe-huller. Foto GBNNSS
Kinesisk uldhåndskrabber. Foto Stephan Gollasch
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
17
Smalbladet vandpest. Foto GBNNSS med tak til British Waterways
Canadisk gyldenris. Foto GBNNSS
Rynket rose. Foto GBNNSS
18
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
Opsamling Invasive arter udgør et stort problem for bl.a. biodiversiteten, og udsigten til, at problemet over tid bliver mindre, er usandsynligt. Tværtimod er det forventningen, at problemet vil udgøre et større problem end i dag. I 2021 var der 136 kendte invasive arter i Danmark. Der er identificeret 113 ikke hjemhørende arter i de danske farvande, heraf 28 invasive marine arter i Danmark. Myndighederne vil fra 2022 have forøget fokus på havet, og Miljøstyrelsen har allerede i dag udbud på opgaven »Iden-tifikation, spredningsveje og mulige indsatser for invasive arter i Vadehavet«. Der er i dag ingen systematisk overvågning af invasive fiskearter, og der er et overordnet stort behov for bedre kortlægning af arter i Vadehavet og ved havnene.
danske repræsentanter i ”Expert group invasive species” kommer fra hhv. Miljøstyrelsen og Nationalpark Vadehavet. Nationalpark Vadehavet arbejder i dag med regulering af invasive arter ifm. prædationsprojektet. Baggrunden for dette arbejde ligger i den fokuserede naturindsats »Regulering af prædatorer«, og i nationalparkplanen 2019– 2024 fremgår det at: »De væsentligste naturtyper som lavvandede havområder, tidevandsrender, vadeflader, højsander, åmundinger, marsk- og strandenge, forstrande og
klitter skal bevares og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes. De skal beskyttes mod næringsstofbelastning, invasive arter, forstyrrelse af fauna m.v. og bevares som bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig dynamik ved så vidt muligt at undlade indgreb i den naturlige tidevandsdynamik«. Det primære mål er ikke at regulere prædatorerne, fordi de er invasive arter, men fordi reguleringen understøtter Natura 2000-forpligtelser og sikrer bestanden af jordrugende fugle. I skrivende stund er forslag til plan for regulering af prædatorer fremsendt til myndighederne og relevante interessenter.
Engelsk vadegræs. Foto John Frikke
Ud fra den allerede eksisterende viden om invasive arter viser det sig, at når først den invasive art har etableret sig, kan der ikke gøres noget, uden at det vil få stor negativ effekt på miljøet. Omkostningerne ved at fjerne arter, der allerede har etableret sig, er også stor, hvilket betyder, at den væsentlige indsats bør være præventiv.
Nationalpark Vadehavets nuværende indsatser Nationalpark Vadehavets sekretariat deltager i dag i forskellige netværk for bl.a. at bidrage med viden, skabe retning og deltage i en prioritering af fremadrettede indsatser inden for området invasive arter. Dette arbejde indbefatter en nær kontakt med myndigheder, forskere og andre interessenter. Det trilaterale samarbejde med CWSS er vigtigt, bl.a. for at Nationalpark Vadehavets sekretariatet kan holdes ajour med trilaterale indsatser og den nyeste viden. De to
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
19
Figur 6: Udpluk af arter, der kan og ikke kan bekæmpes
Kan bekæmpes
Kinesisk uldhånds krabbe ferskvand/saltvand
Båndgrundling ferskvand
Bisamrotte landlevende
Mårhund landlevende
Vaskebjørn landlevende
Firepladet rurer saltvand
Amerikansk ribbegople saltvand
Stillehavsøsters saltvand
Amerikansk knivmusling saltvand
Brun graciliariatang saltvand
Asiatisk strandkrabbe saltvand
Østasiatisk søpung saltvand
Tøffelsnegl saltvand
Penselklippekrabbe saltvand
Sortmundet kutling saltvand
Almindelig vandpest ferskvand
Signalkrebs ferskvand
Engelsk vadegræs land
Mink land
Bjergfyr landlevende
Kan ikke bekæmpes
Dataudtræk fra CWSS samt Miljøministeriets hjemmeside og faktablad.
20
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
Anbefalinger til mulige opgaver fremadrettet En fokuseret naturindsats »Regulering af invasive arter« har i planperioden 2019– 2024 til mål at få overblik over udbredelse og indsatser for i løbet af planperioden at vurdere et videre arbejde. Der er generelt set et behov for bedre monitering af de invasive arter i den danske del af Vadehavet, særligt på det marine område. Da Miljøstyrelsen på nuværende tidspunkt udelukkende har fokus på specifikke arter i sin monitering af invasive arter, vil Nationalpark Vadehavet via netværk kunne formidle om andre arter og særlige indsatser. Nationalpark Vadehavet er med baggrund i videns indsamling og efterfølgende drøftelse i Nationalpark Vadehavets Naturudvalg, nået frem til nedenstående anbefalinger ift. mulige opgaver.
Afdækningsaktiviteter
Øvrige aktiviteter
Vidensdeling og formidling
Nationalpark Vadehavet kan stille ressourcer og viden til rådighed i forhold til:
Nationalpark Vadehavet kan stille ressourcer og viden til rådighed i forhold til:
• Særlige indsatser om afdækning af invasive arter i Vadehavet.
• Eventuel bekæmpelse af arthropoder som den kinesiske uldhåndskrabbe (evt. samarbejde med CWSS).
Miljøstyrelsen bruger efter eget udsagn ikke mange ressourcer på formidling af invasive arter, og Nationalpark Vadehavet kan derfor (evt. via Nationalparkpartnere og/eller via citizen science projekter), arbejde videre med formidlingsdelen. Den almindelige borger vil herved kunne få et forøget kendskab til problemet og ville selv kunne bidrage til observation. Miljøstyrelsen har lavet en artsportal, arter.dk, som man med fordel vil kunne bruge til inddragelse af andre. Der kan indhentes viden om invasive arter på portalen, og som bruger har man selv mulighed for at indtaste og få verificeret fund af invasive arter. Portalen har været aktiv siden 1. januar 2021: https://arter.dk/landing-page.
• Global eDNA-undersøgelse i samarbejde med CWSS og UNESCO. • Projekt ”Identifikation, spredningsveje og mulige indsatser for invasive arter i Vadehavet” (samarbejde med Miljøstyrelsen). • En eventuel fremadrettet afdækning af vadehavsfiskeres bifangst (evt. i samarbejde med Miljøstyrelsen i forbindelse med et nøglefiskeprojekt i Vadehavet, Danmarks Sportsfiskerforbund, lokale fiskere).
• Særlige indsatser (herunder citizen science projekter), hvor der ses på marin, terrestrisk og limniske habitater ift. invasive arter (evt. i samarbejde med DN). • Afdækning af, hvilken rolle de invasive arter har for økosystemet i Vadehavet (fx i forhold til øget trafik som følge af f.eks. havvind, råstofindvinding, fritidssejlads mv.).
Derudover kan Nationalpark Vadehavet udarbejde: • Fagligt temahæfte om invasive arter. • Artikler om invasive arter (samt metoder til identifikation). • Artikler til Nationalpark Magasinet.
Signalkrebs. Foto Matt Brazier, Environment Agency
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
21
Baggrundslitteratur Andersen, Jesper H.; W. Knudsen, Steen; Murray, Ciarán; Carl, Henrik; Rask Møller, Peter; Hesselsøe, Martin: 2021, »Ikke hjemhørende arter i Marine områder« NISAR-projekt for Miljøstyrelsen https://niva.brage.unit.no/niva-xmlui/bitstream/handle/11250/2789601/7658-2021%2Bhigh.pdf?sequence=1 Andersen, Jesper H.; Brink, Mathias; Kallenbach, Emilie; Hesselsøe, Martin; Knudsen, Steen W; G. Støttrup, Josianne; Rask Møller, Peter; Eikrem, Wenche; Fagerli, Camilla; Oug, Eivind. »Sampling protocol for monitoring of non-indigenous species in selected Danish harbours«, (RAPPORT L.NR. 7175-2017) MONIS-4 Projekt for Miljøstyrelsen og Landbrug- og Fiskeristyrelsen, 2017 https://www.researchgate.net/publication/318393194_Sampling_protocol_for_monitoring_of_non-indigenous_species_in_ selected_Danish_harbours Branquart, E. (ed.) 2007. ISEIA guidelines, Harmonia information system: Guidelines for environmental impact assessment and list classification of nonnative organisms in Belgium. Version 2.6 (07/12/2009. Biodiversity.be) https://ias.biodiversity.be/documents/ISEIA_protocol.pdf Bouma, S., Gollasch, S., Lengkeek, W. (2011). Neobiota in the Wadden Sea including recommendations for a trilateral strategy. Report nr 11-097. Prepared for Programma Rijke Waddenzee and the Common Wadden Sea Secretariat, Wilhelmshaven, Germany. 80 pp. https://www.waddensea-worldheritage.org/sites/default/files/2011_Neobiota%20report.pdf Büttger H., Buschbaum C., Dolmer P., Gittenberger A., Jensen K., Kabuta S., Lackschewitz D., Reise K. & Troost K. (2017) Alien species. In: Wadden Sea Quality Status Report 2017. Eds.: Kloepper S. et al., Common Wadden Sea Secretariat, Wilhelmshaven, Germany. Last updated 21.12.2017. Downloaded 27.11.2020 https://qsr.waddensea-worldheritage.org/sites/default/files/ pdf_using_mpdf/Wadden%20Sea%20Quality%20Status%20 Report%20-%20Alien%20species%20-%202019-07-24.pdf Carl, H., Azour, F. & Møller, P.R. 2019. Sortmundet kutling. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, december 2019. https://fiskeatlas.ku.dk/artstekster/Sortmundet_kutling_Fiskeatlas.pdf
22
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
Dansk Skaldyrcenter, e-learning portal, 2021 http://e-learning.skaldyrcenter.dk/produkter/stillehavsoesters/ EU’s biodiversitetesstrategi for 2030, Naturen skal bringes tilbage i vores liv, 2020 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ TXT/?qid=1590574123338&uri=CELEX:52020DC0380 Hansen, F. T., Gabellini, A. P., Lindegren, M., Munk, P., Christensen, A., & Edelvang, K. (2021). Dispersal corridors for marine non-indigenous species in Danish waters – analysing modelled settling areas and observed occurrences. DTU Aqua. DTU Aqua-rapport No. 386-2021 https://www.aqua.dtu.dk/-/media/Institutter/Aqua/Publikationer/Rapporter-352-400/386-2021-Dispersal-corridors-for-marine-nonindigenous-species-in-Danish-waters.ashx Haubrock et. Al. »Economic costs of invasive alien species across Europe«, 2021 – NeoBiota https://neobiota.pensoft.net/article/58196/ International Convention for the Control and Management of Ships’ Ballast Water and Sediments, 2004 (Ballastkonventionen) http://library.arcticportal.org/1913/1/International%20 Convention%20for%20the%20Control%20and%20Management%20of%20Ships%27%20Ballast%20Water%20 and%20Sediments.pdf Living Planet Report 2020 https://www.zsl.org/sites/default/files/LPR%202020%20 Full%20report.pdf Miljøstyrelsen: »Monitoring of non-indigenous species in Danish marine waters. Background and proposals for a monitoring strategy and a monitoring network«, 2014, https://naturstyrelsen.dk/media/132530/nst-monis-report-final.pdf Miljøstyrelsen: »Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark«, 2020 https://mst.dk/media/191343/netversion-miljoestyrelsen_forvaltningsplan_2020-mink-maarhund-og-vaskebjoern.pdf Miljøstyrelsen: »Oversigt over invasive arter i Danmark«, 2021 https://mst.dk/media/225663/invasive-arter-i-dk-lister.pdf Miljøstyrelsen: »Liste over ikke hjemhørende arter«, 2019 https://mst.dk/media/173895/revideret_liste_ikkehjemmehoerendearter_19-03-2019.xls
Kineisk uldhåndskrabbe. Foto Biopix
Miljøministeriet: »Handlingsplan for invasive arter«, 2009 https://naturstyrelsen.dk/media/nst/66891/HandlingsplanForInvasiveArter.pdf Ocean Science Roadmap for UNESCO Marine World Heritage, 2021 https://whc.unesco.org/en/oceanscience/ PE Neill & M Arim, »Human Health Link to Invasive Species«, 2019, Universidad Católica de la Santïsima Concepción & Universidad de la República, Elsevier B.V https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7152145/pdf/ main.pdf Ravn, Hans Peter »Invasive arter- en tematisk udredning«- Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU, 2015 https://naturstyrelsen.dk/media/136590/invasive-arter.pdf Regulation (EU) No 1143/2014 of the European Parliament and of the Council of 22 October 2014 on the prevention and management of the introduction and spread of invasive alien species
Strandberg, B. 2017. Vurdering af invasive arters forekomst og påvirkninger i Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 88 s. – Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 http://dce2.au.dk/pub/TR96.pdf Stæhr P.A., Jakobsen H.H., Hansen J.L.S., Andersen P., Storr-Paulsen M., Christensen J., Lundsteen S., Göke C., Carausu M.-C. 2016. Trends in records and contribution of non-indigenous species (NIS) to biotic communities in Danish marine waters. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 45 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 179. http://dce2.au.dk/pub/SR179.pdf WG-AS & Gittenberger, A. (2019) Trilateral Wadden Sea Management and Action Plan for Alien Species. Eds. Busch, J. A., Lüerßen, G., de Jong, F. Common Wadden Sea Secretariat (CWSS), Wilhelmshaven, Germany. https://qsr.waddensea-worldheritage.org/sites/default/files/ pdf_using_mpdf/Wadden%20Sea%20Quality%20Status%20 Report%20-%20Alien%20species%20-%202019-07-24.pdf
Russell, James & Kueffer, Christoph, »Biodiversity in the Anthropocene«, 2019 - University of Auckland
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
23
Bilag 1 MARINE ARTER - CWSS Arter i DK (28-1-19) samlet med arter på Miljøstyrelsens Invasive liste (19-3-19/04-09-20)
MARINE ARTER - CWSS Arter i DK (28-1-19) samlet med arter på Miljøstyrelsens Invasive liste (19-3-19/04-09-20)
Country
DK
Species name
common name
Pathway of introduction
Group
Habitat
Status
Freque ncy
Neogobius melanostomus Marenzelleria neglecta
Sortmundet kutling
Fish
Ballast water & sediments Estuaries and brackish areas Established
Local
DK
Svovlorm
Annelids
Ballast water & sediments
Established
Common
DK
Mnemiopsis leidyi
Amerikansk ribbegople
Comb jellies
Ballast water & sediments,Marine secondary habitats introduction
Established
Very com
DK
Gracilaria vermiculophylla
Brunlig gracilariatang
Macroalgae
Aquaculture
Marine habitats
Established
DK
Sargassum muticum
Butblæret sargassotang
Macroalgae
Aquaculture
Marine habitats
Established
Common
Undaria pinnatifida
Wakametang
Macroalgae
Crassostrea gigas
Stillehavsøsters, Japansk østersMolluscs
Aquaculture
Marine habitats
Established
Local
Didemnum vexillum
"Dripping sea squirt"
Marine habitats
Not establishedRare
DK
Other chordates
DK
Alexandrium tamarense
DK
Phytoplankton
Aquaculture
DK
Heterosigma akashiwo Marenzelleria viridis
Phytoplankton Amerikansk svovlorm
Annelids
Ballast water & sediments,Marine secondary habitats introduction
DK
Eriocheir sinensis
Kinesisk uldhåndskrabbe
Arthropods
Ballast water & sediments Lakes, Marine habitats, Estuaries Established and brackish Localarea
DK
Rhithropanopeus harrisii
Østamerikansk brakvandskrabbeArthropods
Hull fouling, Ballast water & Marine sediments habitats
Established
Local
DK
Cordylophora caspia
Brakvands-køllepolyp
Cnidarians
Ballast water & sediments Marine habitats
Established
Local
DK
Molgula manhattensis
Lådden søpung
Other chordates Ballast water & sediments,Marine Hull fouling habitats, Estuaries and Established brackish areas
DK
Styela clava
østasiatisk søpung
Other chordates Ballast water & sediments,Marine Hull fouling habitats
Established
DK
Callinectes sapidus
Blå svømmekrabbe
Arthropods
Not established
Ballast water & sediments Marine habitats
Established
Common
Common
Arthropods
Gammarus tigrinus DK
Hemigrapsus sanguineus
Asiatisk strandkrabbe
Arthropods
Ballast water & sediments Marine habitats, Estuaries and Established brackish areas
DK
Hemigrapsus takanoi
Pensel-klippekrabbe
Arthropods
Ballast water & sediments Marine habitats, Estuaries and Established brackish areas
DK
Odontella sinensis
Phytoplankton
Ballast water & sediments Marine habitats
DK
Colpomenia peregrina
Østerstyv
Macroalgae
Aquaculture
DK
Crepidula fornicata
Tøffelsnegl
Molluscs
Aquaculture, secondary introduction Marine habitats
Established
Common
DK
Mya arenaria
Almindelig sandmusling
Molluscs
Ballast water & sediments Marine habitats
Established
Common
DK
Petricola pholadiformis
Amerikansk boremusling
Molluscs
Aquaculture
Marine habitats
Established
DK
Caprella mutica
Japanese Skeleton Shrimp
DK
Telmatogeton japonicus
DK
Teredo navalis
DK
Anguillicola crassus
DK
Mytilicola intestinalis
DK
Platorchestia platensis
DK
Diadumene lineata
Orangestribet søanemone
Cnidarians
DK
Gonionemus vertens
Klamrevandmand
Cnidarians
DK
Jassa marmorata
Marine habitats
Arthropods
Ballast water & sediments,Marine Hull fouling habitats
Established
Arthropods
Transport
Marine habitats
Established
Local
Molluscs
Ballast water & sediments Marine habitats
Established
Common
Ålens svømmeblære nematod Nematodes
Aquaculture, secondary introduction Lakes, Under human management Established
Common
Blåmuslingens krebsedyrsparasitArthropods
Hull fouling, Aquaculture Host
Established
Ballast water & sediments Marine habitats
Established
Aquaculture
Not established
pæleorm
Arthropods
Arthropods
Arter på CWSS liste over invasive arter i den danske del af Vadehavet (2019) Ikke fundet endnu i DK del af Vadehavet - kan udgøre et problem fremadrettet Invasive alger (Ikke på CWSS liste) DK
Pseudochattonella farcimen
Phytoplankton
DK
Alexandrium minutum
Phytoplankton
DK
Alexandrium tamarense
Phytoplankton
Arter invasive i DK (CWSS data) som ikke er på Miljøstyrelsens oversigt Chattonella marina var. antiqua Algae Aphelochaeta marioni Annelida Microphthalmus similis Annelida Tharyx killariensis Annelida Botryllus schlosseri Ascidiacea Diplosoma listerianum Ascidiacea Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet« 24 Amphibalanus improvisus Crustacea Austrominius modestus Crustacea
Marine habitats Marine habitats
Rare
Local
DK
Rhithropanopeus harrisii
Østamerikansk brakvandskrabbeArthropods
H
DK
Cordylophora caspia
Brakvands-køllepolyp
Cnidarians
B
DK
Molgula manhattensis
Lådden søpung
Other chordates B
DK
Styela clava
østasiatisk søpung
Other chordates B
DK
Callinectes sapidus
Blå svømmekrabbe
Arthropods
Levest edets Spredn bevarin ings gspotenti eller alet naturv ærdi
Påvirkn ing af hjemm ehørend e arter
Påvirkn ing af Økono Helbre biologi økosys Harmonia Samlet miske dseffek ske temscore score ter skader effekter funktio ner
DK
Hemigrapsus sanguineus
Asiatisk strandkrabbe
Arthropods
B
DK
Hemigrapsus takanoi
Pensel-klippekrabbe
Arthropods
B
DK
Odontella sinensis
Phytoplankton
B
DK
Colpomenia peregrina
Østerstyv
Macroalgae
A
DK
Crepidula fornicata
Tøffelsnegl
Molluscs
A
DK
Mya arenaria
Almindelig sandmusling
Molluscs
B
DK
Petricola pholadiformis
Amerikansk boremusling
Molluscs
A
DK
Caprella mutica
Japanese Skeleton Shrimp
Arthropods
B
DK
Telmatogeton japonicus
Arthropods
T
DK
Teredo navalis
pæleorm
Molluscs
B
DK
Anguillicola crassus
Ålens svømmeblære nematod Nematodes
A
DK
Mytilicola intestinalis
Blåmuslingens krebsedyrsparasitArthropods
H
DK
Platorchestia platensis
Arthropods
B
DK
Diadumene lineata
Orangestribet søanemone
Cnidarians
DK
Gonionemus vertens
Klamrevandmand
Cnidarians
DK
Jassa marmorata
3
3
3
3
3
1
6
12
16
3
3
3
3
2
1
6
12
15
mmon 3
3
3
3
2
1
6
12
15
3
3
3
3
2
1
6
12
15
3
3
3
3
2
1
6
12
15
Invasive alger (Ikke på CWSS liste)
3
3
3
3
1
2
6
12
15
DK
Pseudochattonella farcimen
Phytoplankton
3
3
3
3
2
1
6
12
15
DK
Alexandrium minutum
Phytoplankton
3
3
2
3
2
2
5
11
15
DK
Alexandrium tamarense
Phytoplankton
3
3
2
2
3
2
4
10
15
3
3
3
2
3
1
5
11
15
n
3
3
3
3
1
1
6
12
14
as
3
3
2
2
3
1
4
10
14
3
3
2
2
2
1
4
10
13
3
3
2
2
2
1
4
10
13
3
3
3
2
1
1
5
11
13
3
3
3
2
1
1
5
11
13
3
3
2
2
1
1
4
10
12
2
2
3
3
1
1
6
10
12
3
3
2
2
1
1
4
10
12
3
3
2
2
1
1
4
10
12
3
3
3
1
1
1
4
10
12
3
3
2
1
1
1
3
9
11
n
3
3
2
1
1
1
3
9
11
n
3
3
2
1
1
1
3
9
11
3
3
2
1
1
1
3
9
11
2
2
3
1
1
1
4
8
10
3
3
1
1
1
1
2
8
10
n
3
1
1
1
3
1
2
6
10
n
1
1
3
1
3
1
4
6
10
1
1
2
1
2
1
3
5
8
2
2
1
1
1
1
2
6
8
2
2
1
1
1
1
2
6
8
2
2
1
1
1
1
2
6
8
1
1
1
1
1
1
2
4
6
3
3
3
2
3
1
5
11
15
3
3
3
2
3
1
5
11
15
3
3
2
2
3
2
4
10
15
n
n
n
B
Arthropods
Gammarus tigrinus
A
Arthropods
Arter på CWSS liste over invasive arter i den danske del af Vadehavet (2019)
Ikke fundet endnu i DK del af Vadehavet - kan udgøre et problem fremadrettet
Arter invasive i DK (CWSS data) som ikke er på Miljøstyrelsens oversigt Chattonella marina var. antiqua Algae Aphelochaeta marioni Annelida Microphthalmus similis Annelida Tharyx killariensis Annelida Botryllus schlosseri Ascidiacea Diplosoma listerianum Ascidiacea Amphibalanus improvisus Crustacea Austrominius modestus Crustacea Caprella mutica Crustacea Ensis directus Mollusca Spartina townsendii var. anglica Plantae 28 ARTER I ALT (IWSS)
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
25
Bilag 2 FERSKVAND - Arter i DK (som fremgår på Miljøstyrelsens Invasive liste (19-3-19/04-09-20))
FERSKVAND - Arter i DK (som fremgår på Miljøstyrelsens Invasive liste (19-3-19/04-09-20)) Country
Species name
common name
Group
Pathway of introduction
DK
Pacifastacus leniusculus
Signalkrebs
Arthropods
Aquaculture
DK
Dreissena polymorpha
Vandremusling
Molluscs
Ballast water & sediments
DK
Elodea nuttallii
Smalbladet vandpest
Angiosperms
Aquaria
DK
Elodea canadensis
Almindelig vandpest
Angiosperms
Aquaria
Eichhornia crassipes
Vandhyacint
Angiosperms
Horticulture
Eriocheir sinensis
Kinesisk uldhåndskrabbe
Arthropods
Ballast water & sediments
Cercopagis pengoi
Kroghalet rovdafnie
Arthropods
DK
Pseudorasbora parva
Båndgrundling
Fish
Angling/sport, Aquaria, Escapes
DK
Aphanomyces astaci
Krebsepest
Fungi
Aquaculture
DK
Astacus leptodactylus
Tyrkerkrebs, Galizisk sumpkrebs
Arthropods
Aquaculture
DK
Lepomis gibbosus
Solaborre
Fish
Angling/sport, Aquaculture, Biological contr
DK
Anguillicola crassus
Ålens svømmeblære nematod
Nematodes
Aquaculture, secondary introduction
DK
Pseudodactylogyrus anguillae
Monogene gællesnylter
Flatworms
Aquaculture
DK
Pseudodactylogyrus bini
Ålens gælleparasit
Flatworms
Aquaculture
DK
Carassius auratus
Sølvkarusse (Guldfisk)
Fish
Aquaria, Escapes
DK
Ocinebrellus inornatus
Japansk Østersboresnegl, Japanese Molluscs oyster drill
DK
Trachemys scripta elegans
Rødøret terrapin
DK
Aquaculture
Reptilia & amphibia Escapes, Aquaria
Også nævnt i marin faneblad (ikke på CWSS liste) Ikke fundet endnu i DK del af Vadehavet - kan udgøre et problem fremadrettet
I naturen herhjemme blev den for første gang fundet i begyndelsen af 1980’erne (i den nedre de Usikker placering DK
Hymenoscyphus fraxineus
Asketoptørre
Fungi
Secondary introduction
DK
Varroa destructor
Varoanmide
Arthropods
Animal husbandry
DK
Mytilicola intestinalis
Blåmuslingens krebsedyrsparasit
Arthropods
Hull fouling, Aquaculture
26
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
Leveste Påvirkni Påvirknin Spredni Helbr biolog Økono Harmo dets ng af g af Frequenc Invasiven ngs edse iske nia bevarin hjemme- økosyste miske y ess potenti ffekt skade score effekter mgs- eller hørende alet er r naturvæ arter funktione Common Invasive 3 3 3 3 3 1 6 12
Samlet score 16
Local
Invasive
3
3
3
3
3
1
6
12
16
Rare
Invasive
3
3
3
3
2
1
6
12
15
Common Invasive
3
3
3
3
2
1
6
12
15
Rare
Invasive
3
3
3
2
1
3
5
11
15
Local
Invasive
3
3
2
2
3
1
4
10
14
Invasive
3
3
2
3
2
1
5
11
14
Invasive
2
2
3
2
2
1
5
9
12
Invasive
2
2
3
2
2
1
5
9
12
Local
Invasive
3
2
2
1
2
1
3
8
11
rol Local
Invasive
2
2
2
2
1
1
4
8
10
Common Invasive
1
1
3
1
3
1
4
6
10
Common Invasive
1
1
3
1
3
1
4
6
10
Local
Invasive
1
1
3
1
3
1
4
6
10
Local
Invasive
2
2
2
2
1
1
4
8
10
Rare
Invasive
3
2
2
1
1
1
3
8
10
common
Invasive
2
1
2
1
1
1
3
6
8
Common Invasive
3
3
3
3
3
1
6
12
16
Invasive
3
1
2
1
3
1
3
7
11
Invasive
1
1
2
1
2
1
3
5
8
Local
el af Skjern Å).
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
27
Bilag 3 TERRESTRISK - Arter i DK (som fremgår på Miljøstyrelsens Invasive liste (19-3-19/04-09-20)) Verificeret som vadehavsarter via www.arter.dk
TERRESTRISK - Arter i DK (som fremgår på Miljøstyrelsens Invasive liste (19-3-19/04-09-20)) Verificeret som vadehavsarter via w
DK
Rattus norvegicus
Brun rotte
T y p Group Pathway of introduction Habitat e o f Mammals unintentional Ballast water & sediments Urban areas, Agricultural areas, Wetlands, Riparian zo
DK
Rosa rugosa var. kamtchatica
Kamtchatka-rose
Angiosperms intentional Horticulture & unintentional
DK
Nyctereutes procyonoides
Mårhund
Mammals intentional Escapes, Secondary & unintentional introduction
DK
Rosa rugosa
Rynket rose
Angiosperms intentional Horticulture, Landscaping
Coastland, Agricultural areas, Disturbed areas, Urban
DK
Spartina anglica
Engelsk vadegræs
Angiosperms intentional Landscaping
Estuaries and brackish areas
DK
Mustela vison
Mink
Mammals intentional Escapes
Riparian zones, Wetlands, Watercourses, Lakes, Coa
DK
Procyon lotor
Vaskebjørn
Mammals unintentional Escapes, Secondary introduction
Country
Species name
common name
Disturbed areas, Urban areas, Watercourses, Wetland
Sciurus carolinensis
Grå egern
Mammalia
DK
Prunus serotina
Glansbladet hæg
Angiosperms intentional Landscaping
Temperate broadleaf forest, Mixed conifer/broadleaf fo
DK
Solidago canadensis
Canadisk gyldenris
Angiosperms intentional Horticulture
Wetlands, Grass and heathlands, Disturbed areas, Ur
Wetlands, Grass and heathlands, Disturbed areas, Ur
DK
Solidago gigantea
Sildig gyldenris
Angiosperms intentional Horticulture
Egeria densa
Tæt kæmpevandpest
Angiosperms
Parthenium hysterophorus
Slør-partenium
Angiosperms
DK
Pinus mugo
Bjerg-fyr
Coniferous intentional plants Forestry, Landscaping
Mixed conifer/broadleaf forest, Coastland, Urban area
DK
Reynoutria bohemica
Hybrid-pileurt
Angiosperms intentional Horticulture & unintentional
Coastland, Wetlands
DK
Reynoutria sachalinensis
Kæmpe-pileurt
Angiosperms intentional Horticulture
Watercourses, Mixed conifer/broadleaf forest, Disturb
DK
Lupinus polyphyllus
Mangebladet lupin
Angiosperms intentional Agriculture, Horticulture
Disturbed areas
DK
Ondatra zibethicus
Bisamrotte
Mammals intentional Secondary introduction
DK
Impatiens glandulifera
Kæmpe-balsamin
Angiosperms intentional Horticulture
DK
Branta canadensis
Canadagås
Birds
DK
Muntiacus reevesii
Muntjak
Mammals intentional Secondary Introduction, Hunting
DK
Petasites japonicus
Japansk hestehov
Angiosperms intentional Horticulture
DK
Impatiens parviflora
Småblomstret balsamin
Angiosperms unintentional Forestry
DK
Petasites hybridus
Rød hestehov
Angiosperms intentional Medicinal
DK
Phasianus colchicus
Fasan
Birds
DK
Myocastor coypus
Sumpbæver, Bæverrotte
Mammals intentional Escapes
DK
Symphoricarpos albus
Almindelig snebær
Angiosperms intentional Horticulture
DK
Cornus alba spp. stolonifera
Krybende kornel, pile-kornel Angiosperms intentional Horticulture
DK
Berberis thunbergii
Hæk-berberis
Angiosperms intentional Horticulture
DK
Senecio inaequidens
Smalbladet brandbæger
Angiosperms unintentional Transport
DK
Dicranopalpus ramosus
Gaffelmejer
Arthropods Unintentional Transport, Horticulture
DK
Reynoutria japonica
Japan-pileurt
Angiosperms intentional Horticulture
Agricultural areas
DK
Heracleum mantegazzianum
Kæmpe-bjørneklo
Angiosperms intentional Horticulture
Disturbed areas, Grass and heathlands, Urban areas
DK
Alopochen aegyptiaca
Nilgås
Birds Mammalia
Watercourses, Wetlands, Disturbed areas, Urban area
intentional Hunting, Secondary introduction
intentional Hunting
Temperate broadleaf forest, Mixed conifer/broadleaf fo
intentional Escapes, Secondary introduction
Callosciurus erythraeus
Rødbuget egern
DK
Dama dama
Dådyr
Mammals intentional Hunting, Escapes
DK
Pinus mugo ssp. mugo
Almindelig bjerg-fyr
Coniferous intentional plants Forestry, Landscaping
DK DK
Pinus contorta Klit-fyr Pinus contorta ssp. contorta var. Almindelig contorta klit-fyr
DK
Campylopus introflexus
DK
Picea sitchensis
Sitka-gran
Coniferous intentional plants Forestry
Corvus splendens
Indisk krage
Birds Mammals intentional Escapes
Mixed conifer/broadleaf forest
Coniferous intentional plants Forestry, Landscaping Coniferous intentional plants Forestry, Landscaping
Vestlig Bredribbe, Stjerne-bredribbe, Bryophytesunintentional FiltetSecondary bredribbe introduction, Transport Estuaries and brackish areas, Marine habitats
DK
Felis catus
Almindelig huskat
DK
Arion lusitanicus
Iberisk skovsnegl, "dræbersnegl" Molluscs
Mixed conifer/broadleaf forest
unintentional Horticulture
Ikke fundet endnu i DK del af Vadehavet - kan udgøre et problem fremadrettet
28
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
www.arter.dk
Levested Påvirknin Påvirknin ets g af Sprednin g af Økonomi Helbreds biologisk Harmonia økosyste Frequenc Invasiven gs bevaringshjemmeske effekter e skader my ess potential eller score hørende effekter funktione et naturvær arter di r ones Common Invasive 3 3 3 3 3 3 6 12
ds, Very Coastland common Invasive Local
Invasive
n Very areascommon Invasive Local
Invasive
18
3
3
3
3
3
2
6
12
17
3
3
3
3
3
2
6
12
17
3
3
3
3
3
1
6
12
16
3
3
3
3
3
1
6
12
16
3
3
3
3
3
1
6
12
16
Invasive
3
3
3
3
2
2
6
12
16
Invasive
3
astland, Very common Urban Invasive areas Rare
Samlet score
3
3
3
2
1
6
12
15
orest, Common Agricultural Invasive areas, Disturbed 3 areas
3
3
2
3
1
5
11
15
rban Veryareas, common Agricultural Invasive areas
3
3
3
3
2
1
6
12
15
rban Veryareas, common Agricultural Invasive areas
3
3
3
3
2
1
6
12
15
Invasive
3
2
3
3
3
1
6
11
15
Invasive
3
3
3
2
1
3
5
11
15
asCommon Invasive
3
3
3
3
2
1
6
12
15 14
Very common Invasive
3
3
3
3
1
1
6
12
bed Very areas common Invasive
2
3
3
3
2
1
6
11
14
Common Invasive
2
3
3
3
2
1
6
11
14
Rare
Invasive
3
3
3
2
2
1
5
11
14
as Local
Invasive
3
3
3
2
2
1
5
11
14
Local
Invasive
3
3
2
1
3
1
3
9
13
Invasive
3
2
3
3
1
1
6
11
13
Invasive
3
3
2
2
2
1
4
10
13
Invasive
3
2
2
3
2
1
5
10
13
Invasive
3
1
3
2
3
1
5
9
13
Very common Invasive
3
3
2
2
1
1
4
10
12
Rare
2
3
3
2
1
1
5
10
12
3
2
2
1
1
4
10
12 12
Invasive
orest, Common UrbanInvasive areas, Disturbed areas 3 Invasive
2
2
3
2
2
1
5
9
Invasive
2
2
3
2
2
1
5
9
12
Local
Invasive
3
3
3
1
1
1
4
10
12
Invasive
2
2
2
2
3
1
4
8
12
Rare
Invasive
1
2
3
3
1
1
6
9
11
Very common Invasive
2
3
2
2
1
1
4
9
11
Local
Invasive
3
3
2
1
1
1
3
9
11
Invasive
3
2
2
1
2
1
3
8
11
Local
Invasive
3
2
2
2
1
1
4
9
11
Invasive
3
2
2
1
2
1
3
8
11
Invasive Invasive
3 2
2 2
2 1
1 2
2 3
1 1
3 3
8 7
11 11
Local
Invasive
2
2
2
1
2
1
3
7
10
Rare
Invasive
2
2
2
2
1
1
4
8
10
Invasive
2
2
2
1
1
1
3
7
9
Common Invasive
2
2
2
1
1
1
3
7
9
Invasive
1
1
2
2
2
1
4
6
9
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
29
Bilag 4 Priority flowchart of Invasive Alien species in the Wadden Sea area Priority flowchartPriority of Invasive Alien of species in the Wadden areaWadden Sea area flowchart Invasive Alien speciesSea in the
Species of the IASSpecies EU-list of arethe highighted in are boldhighighted in bold IAS EU-list Species of the Wadden highligted in Bold Speciessea of list theare Wadden sea list are highligted in Bold
I:Is there a population present in I:Is there a population present in the Wadden Sea area? the Wadden Sea area?
Yes
Yes
No
No
No
No
Has the species an ISEIAHas the species an ISEIAscore of 9 or higher? score of 9 or higher?
Yes
Yes
Locally or wide spread the Locallyinor wide spread in the Wadden sea areaWadden sea area Locally spread
Locally spread
Wide spread
Is it feasible to eliminate the present population Is it feasible to eliminate the present population On the AS in the Wadden Sea area? in the Wadden Sea area? EU-list?
Yes
Yes
High priority species High priority species - Surveillance - Surveillance - eradication plan- iseradication required plan is required - execute the eradication - execute the eradication
No
No
Wide spread
On the AS EU-list?
Yes
Yes
Medium priority Medium species priority species - Surveillance required for - Surveillance required for controlling the population controlling(ifthe population (if feasible) feasible) - Develop management & action - Develop management & action plan for controlling plan for controlling
Low priority species. Low priority species. No further actionNo required, further action required, till further noticetill further notice
- New-Zealand Austrominius modestusbarnacle - New-Zealand barnacle scripta elegans - scripta Red eared slider- Red eared sliderAustrominius modestus Trachemys elegans Eriocheir sinensisEriocheir - Chinesesinensis mitten crab[ Ilses]mitten crab[ Trachemys - Chinese Ilses] Mnemiopsis leidyi - Americanleidyi comb-jelly Mnemiopsis American comb jelly Didemnum vexillum - Dripping sea squirt Didemnum vexillum - Dripping sea squirt Crassostrea gigasCrassostrea - Pacific oyster gigas - Pacific oyster Eriocheir sinensisEriocheir - Chinesesinensis mitten crab [not on ilses]crab [not on ilses] - Chinese mitten Gammarus tigrinus - "tijgervlokreeftje" Gammarus tigrinus - "tijgervlokreeftje" Ensis directus - American jack knife clam jack knife clam Ensis directus - American Alexandrium tamarense Alexandrium tamarense Coscinodiscus wailesii Coscinodiscus wailesii Gracilaria vermiculophylla Gracilaria vermiculophylla Alitta virens - king ragworm Alitta virens - king ragworm Aphelochaeta marioni - bristleworm Aphelochaeta marioni - bristleworm Ficopomatus enigmaticus - Australian tubeworm Ficopomatus enigmaticus - Australian tubeworm H Marenzelleria viridis Marenzelleria viridis -S Chattonella marina var. antiqua - var. antiqua Chattonella marina e Dasysiphonia japonica Dasysiphonia japonica -e Fibrocapsa japonica Fibrocapsa japonica po Odontella sinensis Odontella sinensis Sargassum muticum - wireweed Sargassum muticum - wireweed Marenzelleria neglecta Marenzelleria neglecta Streblospio benedicti Streblospio benedicti Diplosoma listerianum - "Krusten-Seescheide" (?) Diplosoma listerianum - "Krusten-Seescheide" (?) Styela clava - rough seaclava squirt- rough sea squirt Styela Tricellaria inopinata Tricellaria inopinata Cordylophora caspia - freshwater hydroid Chelicorophium Cordylophora caspia - freshwater hydroid Chelicorophium curvispinum - Caspian mud shrimp Hemigrapsus curvispinum - Caspian mud shrimp Hemigrapsus sanguineus - Asian shore crab Hemigrapsus takanoi sanguineus - Asian shore crab Hemigrapsus takanoi - Lag brush clawed shore crabclawed Crepidula - American brush shorefornicata crab Crepidula fornicata - AmericanHyd slipper limpet slipper limpet Mytilopsis leucophaeata - dark false mussel Mytilopsis leucophaeata - dark false mussel Spartina townsendii var. anglica - Townsend's grass Spartina townsendii var. anglica - Townsend's grass
30
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
II: IsII: establishment in the Is establishment in the Wadden Sea Sea areaarea a real Wadden a real possibility? possibility?
Yes Yes
Is introduction and and Is introduction establishment on short notice establishment on short notice (within a couple of years) a real (within a couple of years) a real possibility? possibility?
Yes Yes
NoNo
Has Has the species an ISEIAthe species an ISEIAscore of 9 of or9higher? score or higher?
LowLow priority species. priority species. No further action required No further action required till further notice till further notice
Yes Yes
AfterAfter newnew introduced population will be Is Is introduced population will detected be detected it feasible to eliminate these population in the it feasible to eliminate these population in the Wadden Sea Sea area? Wadden area?
Yes Yes
HighHigh priority species priority species - Surveillance devellop an an - Surveillance devellop eradication planplan eradication - execute the eradication of the - execute the eradication of the populations, when present populations, when present
Baccharis halimifolia - Eastern baccharis Baccharis halimifolia - Eastern baccharis Callosciurus erythraeus - Pallas's squirrel Callosciurus erythraeus - Pallas's squirrel Procyon lotorlotor - Raccoon Procyon - Raccoon Sciurus niger - eastern fox squirrel Sciurus niger - eastern fox squirrel Sciurus carolinensis - Eastern greygrey squirrel Sciurus carolinensis - Eastern squirrel Lagarosiphon major - Curly waterweed Lagarosiphon major - Curly waterweed Hydrocotyle ranunculoides - Float. pennyworth Hydrocotyle ranunculoides - Float. pennyworth
No No
Medium priority species Medium priority species - Surveillance required for monitoring the the - Surveillance required for monitoring population (if feasible) population (if feasible)
Tamias sibericus - Siberian chipmunk Tamias sibericus - Siberian chipmunk Cabomba caroliniana - Carolina fanwort Cabomba caroliniana - Carolina fanwort Ludwigia grandiflora - Water primrose Ludwigia grandiflora - Water primrose Myriophyllum aquaticum - Parrot feather Myriophyllum aquaticum - Parrot feather
Corvus splendens - Indian house crowcrow Corvus splendens - Indian house Ludwigia peploides - Floating primrose willow Ludwigia peploides - Floating primrose willow Lysichiton americanus - American skunk cabbage Lysichiton americanus - American skunk cabbage Oxyura jamaicensis - Ruddy duckduck Oxyura jamaicensis - Ruddy Threskiornis aethiopicus - Sacred ibis ibis Threskiornis aethiopicus - Sacred Myocastor coypus - Coypu Myocastor coypus - Coypu Orconectes virilis - Virile crayfish Orconectes virilis - Virile crayfish Pacifastacus leniusculus - Signal crayfish Pacifastacus leniusculus - Signal crayfish Orconectes limosus - Spiny-cheek crayfish Orconectes limosus - Spiny-cheek crayfish Trachemys scripta scripta - Yellow-bellied slider Trachemys scripta scripta - Yellow-bellied slider Trachemys scripta troostii - Cumberland slider Trachemys scripta troostii - Cumberland slider
- -
Procambarus clarkii swamp crayfish Procambarus clarkiiRed Red swamp crayfish Procambarus fallax f. virignalis - Marbled crayfish Procambarus fallax f. virignalis - Marbled crayfish Eichhornia crassipes Water hyacinth Eichhornia crassipes Water hyacinth Procambarus clarkii - Louisiana crayfish Procambarus clarkii - Louisiana crayfish Pseudorasbora parva - Stone Moroco Pseudorasbora parva - Stone Moroco Persicaria perfoliata - Asiatic tearthumb Persicaria perfoliata - Asiatic tearthumb Herpestes javanicus - small Asian mongoos Herpestes javanicus - small Asian mongoos Nasua Nasua nasua - South American CoatiCoati nasua - South American Parthenium hysterophorus - Santa Maria weed Parthenium hysterophorus - Santa Maria weed Heracleum persicum - Persian hogweed Heracleum persicum - Persian hogweed Heracleum sosnowskyi - Sosnowsky's hogweed Heracleum sosnowskyi - Sosnowsky's hogweed Muntiacus reevesi - Reeves's muntjac Muntiacus reevesi - Reeves's muntjac Pueraria lobata - Kudzu Pueraria lobata - Kudzu Rana catesbeiana - Bull- Bull frogfrog Rana catesbeiana Percottus glenii - Chinese sleeper Percottus glenii - Chinese sleeper Vespa velutina - Asian hornet Vespa velutina - Asian hornet
Rapport »Invasive arter i Nationalpark Vadehavet«
31
KIRK & KLØGT
Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30, DK–6792 Rømø, tlf. +45 72 54 36 34 www.nationalparkvadehavet.dk, vadehavet@danmarksnationalparker.dk
32
