7 minute read
3. Friluftsliv
03. FRILUFTSLIV
MÅLSÆTNING 5, 6, 7
Nationalpark Vadehavet arbejder på at styrke muligheden for friluftsoplevelser på et bæredygtigt grundlag, hvor det er helt centralt, at nogle områder skånes og beskyttes mod slidtage og forstyrrelser ved at sikre en skarp formidling og planlægning af zoner, stier mv.
VADEHAVETS VAGERLAG
Vagerlaget arbejder på at sikre afmærkningen af de rekreative sejlruter i Vadehavets marine områder, fordi staten kun afmærker sejlruter, hvor der er en vis kommerciel sejlads. Andre sejlruter overlades til lokale kræfter at vedligeholde og afmærke.
I Vadehavet er det sejlklubberne, der sætter prikker og tjekker afmærkninger. Vedligehold af tungt materiel kræver særlige skibe og overlades til anden leverandører. Andre steder i landet er det sejlklubber og havne, der betaler for afmærkningen, mens det er de fire vadehavskommuner, Naturstyrelsen, Kystredningstjenesten og Nationalpark Vadehavet, der betaler i Vadehavet. Nationalpark Vadehavet lægger desuden sekretariat til Vadehavets Vagerlag og har brugt 33,5 timer på opgaven i 2021.
Afmærkningen i Vadehavet blev i 2019 ændret til sæsonafmærkning og der er derfor kun afmærket fra 1. maj til 15. november.
Da udgifterne til afmærkning er øget over årene, har de fire vadehavskommuner, Naturstyrelsen, Kystredningstjenesten og Nationalpark Vadehavet fra 2019 indvilget i at øge deres bidrag til afmærkning. Det blev i 2021 aftalt, at der skal findes en langsigtet og økonomisk forsvarlig løsning på afmærkningen Af emner der i 2021 er blevet drøftet er Nationalpark app, bookingportaler, formidlingsaktiviteter, formidlingsmaterialer, COC mm. Møderne har i 2021 været afholdt online og ca. en gang om måneden.
CODE OF CONDUCT
Flere års arbejdet med code of conduct blev i 2020 er konkretiseret og udmøntet i form af:
19 codes of conduct – konkret formuleret og sat op som et faktaark man kan tage med sig
1 Friluftsguide (code of conduct-hæfte), som blev afstemt med de andre nationalparker
3 instruktive videoer med konkrete brugergrupper og fif til den gode adfærd i naturen
Projektet er afsluttet, men vi har i 2021 fortsat dialogen med de andre nationalparker, Friluftsrådet og naturparker samt destinationerne om udvikling og udrulning af coc.
Projektet ’Bæredygtig sælturisme i det danske Vadehav’ (se nærmere herom under afsnittet om Natur og landskab), som nationalparken støtter økonomisk, har som formål at nå frem til codes of conduct i forhold til at opleve Vadehavets sæler.
Projektpartnere: Vadehavskommunerne, Naturstyrelsen, Kystredningstjenesten, Vadehavets Bådklubber, som har ca. 1.912 medlemmer, samt frivillige.
SAMARBEJDE MED DANMARKS NATIONALPARKER OM FORMIDLING
Formidlergruppen (Femkløvergruppen) i Danmarks Nationalparer fungerer som en ERFA-gruppe, hvor alle emner, som har relevans for formidlingen i nationalparkerne drøftes.
TØNDERMARSK INITIATIVET
Tøndermarsk Initiativet (TMI) er et stort projekt til mere end 250 million kr. som arbejder med by-omdannelse i Højer, ruter, stier og formidling, klimatilpasning langs Vidå og i Tønder midtby samt udvikling af erhverv og turisme i området. Projektet spiller således godt sammen med vores initiativ ’Velkommen til Nationalpark Vadehavet, og på Højer Mølle / Museum Sønderjylland blev der etableret en port til nationalparken, verdensarven og Tøndermarsken. Nationalpark Vadehavet er repræsenteret i styregruppe og diverse arbejdsgrupper. Vi søger at få så meget erfaring og konkrete muligheder fra projektet rullet ud i resten af nationalparken, fx skiltekoncept. I 2021 har vi fortsat samarbejdet om et fødevareprojekt, som skal styrke udviklingen og synligheden af lokale og regionale fødevarer og oplevelser. Vi har deltaget i netværk, events og samarbejdet omkring opstarten af Fødevarehuset ’Vores Marsk’, som promoverer fødevarer fra hele vadehavsområdet
Projektpartnere: Tønder Kommune, Nordea Fonden, Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formål m.fl.
Marskstien er i alt på 54 km og går gennem hele Tøndermarsken. Den er certificeret som en kvalitetsvandrerute, Leading Quality Trail – Best of Europe. Foto Wasabi Film
VELKOMMEN TIL NATIONALPARK VADEHAVET
VELKOMMEN TIL NATIONALPARK VADEHAVET
Projektet er Nationalpark Vadehavets største, samlede formidlingsindsats ude i landskabet og danner grundlaget, der skal bygges videre på i årene, der kommer. Efter Nordea-fonden i slutningen af 2019 gav sit tilsagn om støtte på omkring 14 million kr., kunne projektet sættes i gang med en samlet budgetramme på knap 22 millioner med bidrag fra nationalparken, de fire vadehavskommuner og Naturstyrelsen. Projektet har været flere år undervejs og mange forskellige lokale projekter er indarbejdet i det samlede projekt, så der nu bliver etableret en fælles formidling, der kan binde nationalparken sammen, udvide kendskabet til lokale perler og sende gæster godt ud og rundt i naturen.
Formidlingen er opbygget af tre lag: Udstilling og formidling på fire naturcentre og museer (porte) om nationalparken, verdensarven og et lokalt formidlingstema. Velkomststeder – udstilling og vejvisning på små, ubemandede knudepunkter eller pit-stops, når man er på tur. Infosteder – den stedsspecifikke formidling ude i landskabet. Ruter og stier, der fører dig ud til disse oplevelser skal samles og vil bl.a. være et væsentligt indhold i den digitale port; hjemmeside og app.
VELKOMSTSTED GRÆNSEVOGTERHUSET, SILTOFTVEJ
Den 19. august kunne vi indvie det første og sydligste velkomststed i Velkommen til Nationalpark Vadehavet. Stedet og formidlingen blev etableret i samarbejde med Tøndermarsk Initiativet/Tønder Kommune og Museum Sønderjylland. I det lille hus er der nu et offentligt toilet, en vandpost, møbler til madpakkespisning og så formidling om de nærmeste koge, fuglelivet og den kulturhistoriske fortælling om stedet. Velkomststedet er åbent i dagtimerne året rundt.
FORMIDLINGSELEMENTER
I projektet vil der være en række gennemgående elementer, som vil blive brugt rundt omkring i hele nationalparken. Vi har nu indgået aftaler med leverandører til alle skilte, til plinte til formidlingen i landskabet og det særlige ”Vadehavsbord”.
NY MEDARBEJDER I SEKRETARIATET
Formidling af vadehavets kultur og natur til naturuvante kræver en særlig bearbejdning af tekster, billeder og grafik. Sekretariatet er derfor blevet udvidet med en deltids kommunikationskonsulent, Martin Kunzendorf, som indsamler og tilretter det indhold, som skal være den del af både porte, velkomststeder og formidling i landskabet.
DIGITAL PORT
Fortællingerne om de enkelte steder, kort, ruter og stier og andet baggrundsmateriale skal være tilgængeligt på vores hjemmeside og app som en digital port. På baggrund af et fælles opdrag fra NPV og Nationalpark Thy har kommunikationsbureauet RedInk bistået med at lægge rammer for indholdet og udarbejdet et nyt site map til vores hjemmeside. Her bliver fokus fremadrettet mere brugerorienteret, med bl.a. turforslag.
Velkomst ved Grænsevogterhuset. Foto Martin Kunzendorf
BLÅVANDSHUK FYR SOM PORT
Fyrmesterboligen kommer til at huse en af de nye porte til nationalparken. Den vil rumme en indendørs del i sammenhæng med et kommende cafeområde og en udendørs del, som vil være tilgængelig året rundt. Etableringen afventer byggetilladelse til istandsættelse af bygningerne. Porten udarbejdes i samarbejde med Vardemuseeerne/NaturKulturVarde og Københavns Universitet.
ANKOMST TIL VADEHAVET
Projektet etablerer et infosted ved ”Stedet tæller”-projektet Ankomst til Vadehavet ved Rømødæmningen. Nu bliver det imidlertid udvidet, da Tønder Kommune ønsker at etablere en sti rundt om Astrup Engsø. Nationalpark Vadehavet indgår i dette, så der bliver en sammenhængende formidling af skabelsen af dige Illustrationer: Foto fra Grænsevogterniuset – Formidlingsmanual (kunne være: Forside, plinte, stele, vadehavsbord), billeder fra besigtigelse, rapport Velkomststed Mandø (kunne være: Forside, trafikanalyse, placerin ger af hus, plantegninger)
og dæmning samt klæggravene og fuglelivet i dem. I projektet indgår også etablering af to fugleskjul.
REDNINGSSTATIONEN PÅ SKALLINGEN
Redningsstationen er udset til at blive et velkomststed, og der ligger nu et færdigt skitseforlag til indretningen og de temaer, der skal formidles. Formidlingen udarbejdes i samarbejde med Københavns Universitet og Naturstyrelsen.
KAMMERSLUSEN
Sammen med Esbjerg Kommune, Lokalråd Ribe Midt, Ribe Digelag, Lejeforeningen Kammerslusen, lykkedes det i 2020 at få støtte fra FLAG Vestjylland på 350.000 kr. til istandsættelse af vognporten ved slusemester-
boligen. Esbjerg Kommune medfinansierede med 150.000 kr. og Nationalpark Vadehavet med 218.000 kr. Nu har Esbjerg Kommune gennemført renoveringen, og der ligger et skitseforslag klar til etablering af formidlingen, både i vognporten, men også ved åen og på slusen.
FANØ
På Fanø er der arbejdet med tre særlige infosteder: Kikkebjerg, Sønderho og Nordby Havn. Projekterne afventer de sidste tilladelser og aftaler med entreprenører inden igangsætning af etablering. Projekterne er udarbejdet i samarbejde med Fanø Kommune, med input fra Københavns Universitet og lokale kræfter.
Velkomst ved Grænsevogterhuset. Foto Martin Kunzendorf
VELKOMSTSTED MANDØ
Der bliver forsat arbejdet på etablering af et velkomststed på Mandø. Som grundlag for fundraising har Tegnestuen Mejeriet udarbejdet et skitseforlag til ombygning af Midtvej 7, så det både kan huse funktioner til beboerhus og til et velkomststed med formidling. Beboerhusdelen er medtaget i Esbjerg Kommunes Områdefornyelsesplan og vil kunne få midler herfra, mens der forsat skal søges fuld funding til velkomststedet.
Projektpartnere: Nordea-fonden, Realdania, Vadehavskommunerne, Naturstyrelsen, lokale råd og foreninger, FLAG Vestjylland.