7 minute read
4. Undervisning, forskning, natur- og kulturformidling
04. UNDERVISNING, FORSKNING, NATUR- OG KULTURFORMIDLING
MÅLSÆTNING 8 OG 9
Formidling af nationalparkens landskab, natur- og kulturhistoriske værdier og friluftsmæssige muligheder er en vigtig del af nationalparkens opgaver. Langt overvejende sker det i et tæt samarbejde med vore partnere og andre lokale aktører gennem udbygning og koordinering af aktiviteter samt etablering af servicefunktioner og faciliteter.
Det er også en vigtig opgave at understøtte forskning og undervisning. Nationalparkens indsatser i forhold til forskning koordineres af Forskningsudvalget, som er sammensat af forskere og andre repræsentanter fra universiteter og museer. På undervisningsområdet er omdrejningspunktet nationalparkens undervisningsplatform Mit Vadehav, som er skabt of Vadehavets FormidlerFoum og til stadighed udbygges i samarbejde med VFF-formidlere.
NATIONALPARK APP
NPV har forsat samarbejdet med de øvrige nationalparker om erfaringsudveksling om brugen af den fælles app-platform leveret af Combine. Gennem samarbejdet er det muligt at dele omkostninger til fortsat udvikling af nye funktioner og tilpasning af platformen.
NATIONALPARKSKIB VADEHAVET
Nationalparkens skib ”Vadehavet” kan sejle med op til 12 passagerer og 2 til 4 besætningsmedlemmer. Skibet var på 16 sejladser i 2021. Blandt andet sejlede det med skoleelever og studerende fra Københavns Universitet. Det var også booket til flere arrangementer rundt om vadehavskommunerne. Trods corona lykkedes det at gennemføre mange sejladser, enkelte sejladser blev aflyst af samarbejdspartnere, da arrangementerne blev aflyst eller ændret. Skibet sejlede til Sønderho Havn i forbindelse med indvielse af denne. I september blev der gennemført 6 sejladser med skoleelever (se mere under afsnittet om Mit Vadehav).
Skibet sejles af engagerede og dygtige frivillige, som løbende holder opdateret i forhold til lovpligtige kur-
ser og beviser. Der blev i 2021 arbejdet på vedligeholdelsesplaner, og det lykkedes at holde fysiske møder, men grundet corona foregik en del kontakt via mail og telefon.
Det anslås, at der, trods restriktioner, nåede at være besøg ombord af 700 gæster, særligt indvielsen af Sønderho Havn trak dette tal op.
MOBIL UDSTILLING
Nationalparkens mobile udstilling var igen i 2021 udlånt en stor del af sæsonen (april–oktober). Vores to fantastiske frivillige, Knud Aage og Gladys, kører udstillingen rundt i nationalparken. Udstillingen har besøgt 25 steder i nationalparken, primært campingpladser og få events. Nogle af stederne blev besøgt flere gange, så i stedet for at komme mere rundt, var udstillingen længere tid de enkelte steder. Mobiludstillingen var i Tønder i forbindelse med PostNord Danmark Rundt.
Det skønnes, at den mobile udstilling er besøgt af 5000–6000 gæster i 2021.
VADEHAVETS FORMIDLERFORUM
I 2021 er samarbejdet med Vadehavets FormidlerForum fortsat på en række projekter og aktiviteter. Desværre satte corona også i 2021 en række spor på samarbejdet og især på mulighederne for at gøre noget sammen. Som en konsekvens af at koordinatoren er stoppet, projektmidlerne fra Friluftsrådet er brugt, og Esbjerg Kommune ikke har bidraget økonomisk, har Vadehavets FormidlerForum i 2021 besluttet at genopfinde sig selv i denne nye virkelighed.
MITVADEHAV
Mit Vadehav er et unikt undervisningsprojekt om Vadehavets natur og kultur. På mitvadehav.dk findes opgaver og aktiviteter for børn fra børnehavealderen og op til ungdomsårgangene samt tilbud om kurser for pædagoger og lærere. Derudover kan siden bruges til at planlægge lejrskoleture, få et overblik over Vadehavets natur- og kulturinstitutioner, finde kurser i at bruge Mit Vadehav, i verdensarv samt e-læring målrettet nationalparkpartnere. Endelig findes der i Vidensbanken et stort antal fakta- og bestemmelsesark, film, fortællebøger, malebøger, artikler mv.
I år 2021 har næsten 17.000 personer besøgt hjemmesiden, hvilket er en stigning på ca. 10 procent i forhold til sidste år. En ganske naturlig udvikling i en coronapræget tid, hvor udeaktiviteter og undervisning er blevet prioriteret i højere grad end nogensinde før.
Corona satte også sine spor andre steder, bl.a. på Mit Vadehavs afvikling af kurser. Tre kurser blev afviklet i august–september – ét for pædagoger og to for lærere. Alle med gode evalueringer, bl.a. skrev en deltager ”God vekselvirkning ml. teori og praksis, super dejligt sted ved Vadehavet, dygtige formidlere begge to.”
Foruden kurser kunne Mit Vadehav også gennemføre pilotsejladser med 130 9. klasses elever og naturfagslærere fra Vadehavsskolerne – i samarbejde med Vadehavets Formidlerforum (i denne sammenhæng formidlere fra Vadehavscentret og MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring) samt frivillige ombord på nationalparkskibet. Elevernes fokusområde var plast i Vadehavet. Pilotsejladserne har givet gode erfaringer, der kan omsættes til drift flere steder langs Vadehavets kyst i 2022.
Derudover blev 2021 året hvor Mit Vadehav blev udvidet med de første opgaver til ungdomsuddannelser.
For at få en god synergieffekt ud af arbejdet med ungdomsuddannelserne blev der i 2020 produceret film om plast, tidevand, kiselalger og østers, som både kunne ramme de ældste klasser i grundskolen såvel som ungdomsuddannelserne. Desuden er der udviklet nye faktaark, som nu kan findes i vidensbanken.
Endelig bakker Mit Vadehav bakker op om arbejdet med FN’s Verdensmål, hvad end det foregår i dagtilbud, skoler eller på ungdomsuddannelser. Mit Vadehav er derfor gået i gang med at sætte relevante Verdensmål på hjemmesidens mange opgaver i 2021. Dette arbejde fortsætter ind i 2022.
UNGDOMSUDDANNELSER
Projektet har til formål at igangsætte arbejdet med Mit Vadehav for ungdomsuddannelser og videreudvikle det store arbejde, der er gjort med hjemmesiden
ind til nu. Målet for denne del af projektet er at have opgaver eller forløb målrettet ungdomsuddannelser tilgængelige på Mitvadehav.dk ved projektets udløb. Ligeledes er det en målsætning at få flere undervisningsinstitutioner som partnere i nationalparken for at støtte tilknytningen til lokale unge.
Resultatet i forhold til at få udviklet ungdomsuddannelsesforløb til mitvadehav.dk er, at ikke alle de planlagte forløb blev nået, da udviklingsfasen var længere end forventet og krævede helt andre midler end oprindeligt planlagt, især grundet covid-19-situationen.Der er dog nu 8 forløb, hvoraf de 2 er inden for natur og 5 inden for området afsætning, der falder imellem natur og kultur som emne. Forløbene blev udarbejdet i et samarbejde mellem undervisere, fagfolk og formidlere i det omfang, det var muligt.
Set i lyset af omstændighederne, corona, og de uforudsete konsekvenser, dette havde for projektet og processen, vurderes det at være et fornuftigt resultat og en brugbar læring om ungdomsuddannelsesforløb til mitvadehav.dk. Projektet viste også en umiddelbar interesse i at få og bruge flere forløb lagt på mitvadehav.dk. Flere undervisere brugte allerede siden til at få inspiration og input. Der er dog brug for en aktiv indsats og facilitering for at få aktiveret underviserne i processen med at udvikle forløb, især grundet tidspres på arbejdspladsen.
Projektpartnere: Friluftsrådet, Danmarks Nationalparker, Vadehavets FormidlerForum, Vadehavskommunerne
FORSKNINGSDAGEN
Nationalparkens Forskningsdag har vist sig at være populær og får stor ros af deltagerne på tilhørerstolene og af oplægsholderne. Bag arrangementet står nationalparkens forskningsudvalg, som dygtigt finder forskere til oplæggene og sikrer et godt program. I 2021 måtte den traditionsrige forskningsdag afholdes virtuelt med fire oplæg, to naturvidenskabelig og to samfundsvidenskabelige. Den anderledes form gav mulighed for, at nye grupper kunne deltage, og vi så gymnasielektorer, forskere og kolleger fra de andre nationalparker og verdensarvssteder, som fik mulighed for at deltage, uden at skulle bruge en rejsedag. Det giver anledning til at overveje formen på forskningsdagen fremover, selv om vi håber den gamle forskningsdag med det gode samvær vender tilbage.
EVENTS
Pga, corona blev events og arrangementer aflyst.
FOREDRAG OG OPLÆG
Trods corona i løbet af 2021 har sekretariatets medarbejdere holdt flere oplæg inden for og uden for nationalparkens grænser. De fleste er holdt virtuelt, men også nogle i fysisk form bl.a. til byfesten i Oksbøl.
HJEMMESIDE, FACEBOOK, INSTAGRAM, NYHEDSMAIL
Hjemmesidebesøg: Topper forår og efterår, hvor vi vurderer, at ”sort sol” har betydning for stigningen i antal besøg. Der er i snit 967 besøg om ugen, hvilken svarer til en halvering af besøg i forhold til 2020. Denne udvikling genkender vores søsternationalparker, og det formodes, at det skyldes corona-situationen, da tallene for 2021 svarer til tallene for 2019. Den engelske og tyske hjemmeside havde i 2021 henholdsvis 110 og 150 besøg om ugen, fra uge 7 hvor rapporterne er genereret fra. · Facebook følgere: 15.875 – vokset med ca. 275 · Instagram følgere: 11.500 – vokset med ca. 2700 · Nyhedsabonnenter: Er steget fra 915 til 971.
RAPPORTER, TRYKSAGER
Der er i 2021 produceret følgende publikationer: · Nationalark Vadehavets Årsrapport 2020 · Nationalparkmagasin nr. 8, 2021 · 364 Oplevelser i Vadehavet · Faktaark om Lejrskole ved Vadehavet
VIDEO, FOTOS
Vi får løbende tilladelse til at dele fotografers fotos og har cirka syv nye fotos på Instagram om ugen, dvs. flere hundrede hvert år. Herudover har vores profil været udlånt til fotografer fra de fire vadehavskommuner hen over sommeren med stor succes.
Der er offentliggjort flere nye videoer og film på vores YouTube-kanal og Vimeo, herunder en video om 364 oplevelser i Nationalpark Vadehavet, en lejrskolefilm og en om Dark Sky på Mandø.
Der indkøbt mere end 500 nye fotos, der illustrerer vadehavskulturen, som partnerne har online adgang til via Skyfish.