1. Natur og landskab

01. NATUR OG LANDSKAB

Målsætning 1, 2, 3.

Arbejdet med at sikre Vadehavets natur har vi opdelt i to typer af opgaver:

Fokuserede indsatser, som arbejder med enkelte arter eller bestemte typer af aktiviteter, fx beskyttelse af strandrugende fugle og regulering af prædatorer.

Brede indsatser, som arbejder bredere for eller med et område eller en naturtype, der favner flere arter af dyr, fugle og planter, fx naturgenopretning ved klæggrave, afgræsning af større sammenhængende arealer, genslyngning af vandløb, Mandø, Tøndermarsken, Rømø, Swimway- og Flyway-initiativer.

BREDE INDSATSER

OVERSIGT OVER VÆRDIFULD OG SÅRBAR NATUR

En ønsket aktivitet i Nationalparkplanen er en oversigt over den mest værdifulde og sårbare natur i Vadehavet. En sådan oversigt vil have værdi, når nationalparkens største naturværdier skal i fokus i forskellige sammenhænge, men især som en nyttigt værktøj ved prioriteringen af indsatsen på naturområdet.

I 2021 fortsatte nationalparkens Naturudvalg med at bearbejde emnet, og der var i første omgang fokus på at undersøge, om eksisterende værktøjer, som fx Det Grønne Danmarkskort (som kommunerne venligt havde foreslået og stillet til rådighed), kunne skabe det nødvendige overblik. Men disse værktøjer rummer for få data. Naturudvalgets anbefaling er derfor, at man i lighed med Nationalpark Thy får udarbejdet en særlig oversigt, som baseres på udtræk fra en række af de eksisterende, relevante statslige, kommunale og private kilder (Novana, §3-kortlægning, naturkvalitetsplaner, artsportalen, DOFbasen m.v.). Som et muligt springbræt til arbejdet er det foreslået, at der i 2022 afholdes to offentligt tilgængelige workshops om naturen – en om den terrestriske og aquatiske natur og en om den marine natur i Nationalpark Vadehavet.

GRÆSNING

I forbindelse med plejen af naturtyper som marsk, eng, strandeng, klithede og klitlavninger er ekstensiv afgræsning og høslæt altafgørende redskaber, som sikrer, at naturtyperne holdes lysåbne og ikke gror til i høj vegetation. Naturtyperne er levested for en lang række fåtallige og specialiserede plantearter samt sjældne dyr, ikke mindst fugle. Afgræsning af bredzoner rundt om søer og på våde arealer skaber korridorer, som er et meget vigtigt fødesøgningsområde for mange engfugle.

Siden 2018 har Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet arbejdet med at gøre driften af egnede og plejekrævende arealer mere rationel og enkel, at administrere tilskudsordninger og aftaler, at etablere fælles indkøb samt at forbedre afsætningsmulighederne for nationalparkprodukter. Græsningsforeningen har fået sin egen hjemmeside, og i 2021 kunne bestyrelsen supplere netværket med to frivillige, landbrugskyndige journalister, som allerede har produceret flere artikler m.v. om græsning og som skal styrke arbejdet med at opdatere og vedligeholde www.vadehavsgraesning.dk

Projekter er etableret i Varde Ådal og i engene ved Ho Bugt. De to første to projekter kører i Alslev Marsk (70 ha) og Vibæk Enge (75 ha), og der er et godt samarbejde med både lodsejere og dyreholdere. Desuden har græsningsforeningen og Varde Kommune i 2021 fået etableret to nye græsningsprojekter i henholdsvis Billum Enge (ca. 80 ha) og i Kjelst Enge (ca. 45 ha). Her er der også anlagt to engfuglevenlige vådområder.

Varde Kommune har i flere år arbejdet på at få etableret et større areal med mere naturlig hydrologi og fortsat naturvenlig drift i et område ved Ho Bugt. Projektet ser ud til at komme til at omfatte ca. 280 ha, og græsningsforeningen er fortsat med i samarbejdet med henblik på afgræsningen af projektområderne.

I 2021 blev der desuden indledt et samarbejde med firmaet Landudviklerne om at bistå med at få udviklet nye græsningsprojekter i fx Ribemarsken. Denne sondering af muligheder fortsættes i 2022.

NATUR OG LANDBRUG I MARSKEN

Samarbejdet med Økologisk Landsforening om udarbejdelsen af et forprojekt til et natur- og landbrugsprojekt i marsken sydvest for Ribe fortsatte i 2021. Det resulterede i en projektbeskrivelse med tilknyttet plan for proces og forretningsplan for en modelejendom med ca. 100 ha marskjord til, som skal kunne etableres og opskaleres og eventuelt kopieres i andre dele af nationalparken. Nationalparken og græsningsforeningen samlede en kreds af landbrugskyndige til en workshop, som bl.a. pegede på, at der skal laves en mere realistisk forretningsplan. Opgaven sendes til en landbrugsrelevant uddannelsesinstitution i nærområdet.

ANVENDELSE OG TEST AF VIRTUEL INDHEGNING AF GRÆSSENDE DYR PÅ FANØ

Det 65 ha store pilotprojekt på Fanø til afprøvning af et nyt græsningssystem uden hegn – det såkaldte ’Nofence’ – blev igangsat i 2021. Det innovative græsnings- og naturplejeprojekt hviler på en tilladelse fra Nævnet for Dyreforsøg og udformes som et 4-årigt forsøgsprojekt, som skal afdække dyrevelfærden, naturplejeeffekterne og forholdene til publikum ved brug af det virtuelle hegn. Projektet er det eneste af sin art i Danmark, og takket være fondsstøtte lykkedes det at hente godt 1,2 million kr. til det udvidede projekt.

Forsøgsperioden blev indledt ultimo maj med 12 Angus-køer. Det har vist sig, at de meget hurtigt lærer at lade sig styre af lydene fra GPS-halsbåndene. De sidste fysiske hegn blev fjernet i løbet af forsommeren, og der blev sat infotavler op de fire steder, hvor offentligheden typisk har adgang. En baseline-moniteringen af projektets naturmæssige effekter er indledt med botaniske undersøgelser og registreringer af ynglefugle.

Interessen for projektet er stærkt stigende. Med henblik på at orientere om projektet blev der i opstartsfasen afholdt flere møder med lokale interessenter på Fanø, som alle var positive. Desuden blev der hen over sommeren og efteråret også publiceret artikler i forskellige fagblade samt lavet et indslag i TV-Syd.

Data vedr. dyrenes velfærd og færden i det virtuelle hegn fra de første måneder af forsøget er indsamlet, og der er indgået en aftale med Aalborg Universitet om analyserne. Desuden har Nævnet for Dyreforsøg meddelt tilladelse til at udvide forsøget med en mere landbrugsmæssig del, som skal belyse, om værktøjet kan bruges til stribegræsning (holistisk afgræsning) på landbrugsjorder. Forsøget skal startes i foråret 2022.

Projektpartnere for græsning bredt: Varde Kommune, Fanø Kommune, private lodsejere og kvægavlere, Landboforeningen SAGRO, Økologisk Landsforening, Landudviklerne, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Hedeselskabet.

Økonomi: 15. Juni Fonden med 700.000 kr., Hedeselskabet med 300.000 kr. og Markus Jebsens Naturpulje med 65.000 kr. til Nofence-projektet på Fanø. Desuden har Varde Kommune doneret med bidrag til planlægning, sagsbehandling og hegning i Varde Ådal.

Baselinemåling ved Projekt Klimagården. Foto Xenia Salomonsen

KLIMAGÅRDEN- BASELINE RIBEMARSKEN Projektet perioden er fra 1 jan 2021 til juni 2022.

Projekt Klimagården er et samarbejde mellem ejeren (Klimagården), Syddansk Universitet, Region Syddanmark, Esbjerg Kommune og Nationalpark Vadehavet med afsæt i ønsket om, at udvikle et miljø-, klima-, dyre- og naturvenligt landbrug i Ribemarsken. Planen er at omlægge ca. 100 ha landbrugsjord ved Klimagården fra traditionel landbrugsdrift til ny, økologisk og cirkulær landbrugsdrift.

Der er i 2021 udarbejdet en baselinemåling. Disse målinger vil senere skulle gentages for at afdække, hvor meget klimagasser og andre udledninger reduceres, samt hvordan biodiversiteten udvikler sig over tid. Undersøgelserne skal dokumentere de natur- og miljøgevinster ved den særlige drift af Klimagården. Baselinemålingerne indbefatter bl.a. jordprøvetagning (næringsstoffer) og kulstofpuljer (C) i landbrugsjorden), klimagasmåling (metan & CO2), vandprøver (transporten organisk materiale samt næringsstoffer) og biodiversitetsundersøgelser.

I forhold til klimagasmålinger betød covid, at data blev forsinket. Usædvanlige vejrforhold i 2021 krævede mere afgræsning end ventet. Invertebrater (hvirvelløse dyr) blev indsamlet i løbet af sommeren, og indtil videre har data vist, at arter, man ville forvente at finde på arealer med god biodiversitet, ikke findes på de konventionelt dyrkede marker. Øvrig data er under bearbejdning og afventes i 2022.

Arbejdet med fundraisingen til det store omlægningsforsøg på de berørte marskjorder er fortsat i 2021, men det er endnu ikke lykkes at finansiere et længerevarende projekt. Klimagården har allerede investeret omkring 12 millioner kroner i udvikling af et komposteringsanlæg mv.

Projektpartnere: SDU, Esbjerg kommune, Region Syddanmark, Klimagården og Landudviklerne. Økonomi: SDU har budgetteret deres del af opgaven til at koste 479.520,00 kr.

Region Syddanmark bidrager med 250.000 kr. Esbjerg kommune bidrager med 100.000 kr. og Nationalparken bidrager med 100.000 kr. hvortil kommer andre udgifter fx grafisk opsætning af rapport, mødeudgifter, rapportering mv. Klimagården har ansat Landudviklerne til varetagelse af opgaver i forbindelse med projektet. Nationalparken har haft en enkelt udgift til Landudviklerne i forbindelse med vandprøvetagning.

MANDØ

Mandø er en af de vigtigste lokaliteter i Danmark for en række ynglende engfugle, såsom stor kobbersneppe, brushane, og engryle. Flere af arterne er truede og i tilbagegang. Mandø er også overvintrings- og rasteplads for et stort antal ande- og vadefugle. Det store naturprojekt på øen har til formål at bevare, forbedre og genoprette dele af engområderne som yngle- og rasteområder for engfugle og trækfugle. Projektet har også til formål at udvikle mulighederne for naturoplevelser og turisme på øen.

Det er lykkedes at få samlet et stort område til engfugleprojektet – fortrinsvis i Gl. Mandø Kog. Projektet indebærer, at afvandingsforholdene ændres på dele af øen, og der etableres åbne vandflader til gavn for engfuglene. Arealerne vil efterfølgende blive drevet ekstensivt med afgræsning og slæt på den måde, som er mest hensigtsmæssig for engfuglene. Der vil ikke ske påvirkning af arealer uden for projektområdet.

Anlægsarbejdet kunne gennemføres og afsluttes i 2021 på 187 ha, hvoraf 147 ha ejes af Den Danske Naturfond og 40 ha ejes af private lodsejere. Der er foretaget oprensning af og/eller tilretning af brinkerne på ca. 11 km grøfter, der er lukket ca. 50 grøfteudløb, der er flyttet ca. 38.000 m3 jord, der er etableret en lavvandet sø og brinkerne på en eksisterende sø, er gjort flade og fuglevenlige. Desuden er der etableret et stemmeværk i Fyldgraven nord for Naturstyrelsens areal.

Arbejdet med at registrere en ’baseline’ er fortsat med ynglefugletællinger og en evaluering af ynglesuccessen hos udvalgte arter af engfugle i 2021.

I 2020 lykkedes det nationalparken at naturforbedre tre privatejede klæggrave og at etablere syv nye lavvandede søer på private jorder på øen. I 2021 er der foretaget en effektovervågning, og der meldes fortsat om positive effekter af projektet med god respons fra såvel ynglende vandfugle som strandtudser.

Projektpartnere: Mandø Fællesråd, Mandøforeningen, private lodsejere, Den Danske Naturfond, Esbjerg Kommune, Naturstyrelsen, Markus Jebsens Naturpulje og Ravnhøj Consult. Økonomi: Naturprojektet er finansieret i et partnerskab mellem Den Danske Naturfond, Esbjerg Kommune og Nationalpark Vadehavet med Den Danske Naturfond som den største bidragyder. Nationalpark Vadehavet har finasieret overvågningen af fuglelivet i de ombyggede klæggrave og de nye vandhuller.

KLÆGGRAVE

I samarbejde med Naturstyrelsen om renovering og ombygning af klæggrave i Vilslev Enge og Darum Enge arbejdes der fortsat med en projektbeskrivelse og et ansøgningsmateriale.

I samarbejde med Tønder Kommune blev ombygninger af klæggraven Astrup Engsø og Kildebjerg Sø gennemført. Projektet skal forbedre forholdene for ynglefuglene og vil desuden indgå i et fælles formidlingstiltag, som også omfatter ’Ankomsten til Vadehavet’ ved Rømødæmningen. Projektet omfatter også etableringen af fugleskjul ved de to søer, og der er indgået lodsejeraftaler, lavet geotekniske forundersøgelser og arbejdet videre med det tegningsmateriale, som skal ende med at blive til et ’nationalpark-fugleskjul’.

Samarbejdet med en privat donor og Naturstyrelsen om etableringen af et fugleskjul m.v. ved Gl. Hviding Engsø er fortsat. Der kan ikke opnås dispensation til at placere skjulet inden for strandbeskyttelseslinjen, så projektet etableres midt for søen, hvor lovgivningen er mindre kompliceret. Der er arbejdet med konkrete tegninger og ansøgninger samt foretaget geotekniske undersøgelser. Fuglskjulet forventes etableret i 2022. Effekten af de genoprettede klæggrave på Mandø blev målt i foråret 2021. Der er udarbejdet en rapport, som viser fremgange for en del af ynglefuglene i området.

Nationalparkens Naturudvalg har set på en prioritering af klæggravene i nationalparken i forhold til kommende genopretninger, som understøttes af en rapport fra Aarhus Universitet om klæggravenes egnethed i forhold til fugle.

I 2021 blev nationalparken inviteret med som høringspartner i forbindelse med kommende klægindvindingsprojekter i Ballum Enge.

Projektpartnere: Region Syddanmark, Naturstyrelsen, Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, digelagene, private lodsejere, Markus Jebsens Naturpulje, Ravnhøj Consult og private ejere af klggrave. Økonomi: Markus Jebsens Naturpulje og Tønder Kommune.

Astrup Engsø. Foto John Frikke

GENOPRETNING OG FORVALTNING AF LEVESTEDER FOR FUGLE I DET DANSKE OG TYSKE VADEHAV

I 2021 er samarbejdet om det EU-LIFE-støttede engfugle- og klimaprojekt i Margrethe Kog Nord og tyske Rickelsbüller Koog fortsat. Den samlede udgift er bergenet til 69 million kr., hvoraf EU vil yde de 41 million kr. Projekt vedrører to Natura 2000-områder i Vadehavet og har i forhold til EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet fokus på vadefugle og engfugle.

Projektområdet i Margrethe Kog Nord er på 248 ha og på nuværende tidspunkt et intensivt dyrket landbrugsområde. Her er det bl.a. målet, at skabe voksende bestande af fuglearter på direktivets bilag 1 med en dårlig bevaringsstatus og at skabe bedre forhold for trækkende eller overvintrende bestande af arter med en ugunstig bevaringsstatus. Rickelsbüller Koog lige syd for landegrænsen er på 500 ha og er også et vigtigt vådområde for vandfugle. Lokaliteten er forbundet med det danske projektområde i Margrethe Kog Syd, som er en vigtig del af beskyttelsesområdet på dansk side.

Projektets mål er at modvirke de identificerede trusler og at øge antallet og forbedre bevaringsstatus for de fuglearter, som beskyttelsesområderne er udlagt for at beskytte. Det sker ved at omlægge dyrkede jorder i Margrethe Kog Nord til ekstensivt drift og fugtige marskenge og ved at gennemføre bevaringsforanstaltninger i Rickelsbüller Koog. Desuden skal prædationstrykket på ynglefuglene reduceres. Projektet indebærer en multifunktionel tilgang ved bl.a. at muliggøre tilpasning til klimaændringer og lejlighedsvis lagring af bagvand. Endelig vil man styrke formidlingen om de restaurerede levesteder og skabe øget synergi til relaterede projekter.

Projektpartnere: Tønder Kommune er tovholder på projektet, og ud over Nationalpark Vadehavet er også Naturstyrelsen, Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein, Den Danske Naturfond og 15. Juni Fonden med som partnere.

TRILATERALE AKTIVITETER

I trilateralt regi deltager vi på naturområdet i fem trilaterale ekspertgrupper – Joint Monitoring of Migratory Birds (JMMB med John Frikke som formand), Joint Monitoring of Breeding Birds (JMBB), The Salt Marsh and Dunes Expert Group, Invasive alien species expert group (Xenia) og Swimway (Xenia). Typisk holdes der 1-2 møder om året i disse faggrupper, som i 2021 var digitale pga. corona. En planlagt fælles workshop på tværs af to ekspertgrupper er pga. corona-situationen udsat til foråret 2022. Desuden spiller Nationalpark Vadehavet også ind til det store fugleprojekt ’Wadden Sea Flyway Initiative’ (WSFI), som rækker langt ud over det dansk, tysk, nederlandske vadehavsområde. Der koordineres midvintertællinger af trækfuglene på stort set hele Den Østatlantiske Trækrute, og der bygges lokal kapacitet op, herunder lærer interesserede og ansvarlige at tælle og forvalte trækfuglene i flere lande i Afrika.

GENSLYNGNING AF ÅER

Et planlagt opstartsmøde i forbindelse med et indledende arbejde hen mod et større LIFE-projekt ”Etablering af gydebanker i store vandløb i Danmark” er flyttet til 2022 grundet corona-situationen. Projektet er initieret og faciliteret af Danmarks Center for Vildlaks (DCV) og Bangsgaard & Paludan ApS.

Nationalparken samarbejder med Esbjerg kommune, Sydvestjysk Landboforening, Miljøstyrelsen Sydjylland og Den Danske Naturfond i forbindelse med LIFE-projekt ”LIFE River Kongeaa”. Afklaring om EU-finansiering til dette projekt forventes i begyndelsen af 2022. Projektets primære mål er forbedring af vilkår for arterne snæbel, flodlampret, havlampret og laks, og sekundært arter som klyde, brushane, fjordterne, mosehornugle, sydlig blåhals, plettet rørvagtel, sorthovedet måge, pibesvane, spidssnudet frø, strandtudse og grøn mosaikguldsmed.

HAVVPLAN

I forbindelse med Danmarks nye havplan og høringssvar til denne har nationalparken deltaget i en række aktiviteter. I april 2021 holdt Søfartsstyrelsen et havplansmøde, som blev efterfulgt af en række regionale møder (bl.a. ved Vadehavscentret). Derudover har Miljøministeriet holdt møder, hvor de gik ned i detaljen omkring beskyttede og strengt beskyttede områder. Nationalparkbestyrelsen ønskede i forbindelse med mulig afgivelse af høringssvar en orientering om havplanen og vurdering af konsekvenser af den nuværende plan. Denne præsentation blev afholdt på usædvanlig vis ombord på en bus i forbindelse bestyrelsens studietur i Thy. Da der ikke kunne opnås fuld enighed blandt bestyrelsesmedlemmerne, blev det besluttet at nationalparken ikke indgav høringssvar.

FOKUSEREDE INDSATSER

KYSTFUGLEPROJEKT

Arbejdet med at sikre de mange sårbare, jordrugende kystfugle i nationalparken har stået på siden 2013 og i 2021 blev Kystfugleprojektet fortsat sammen med en lang række samarbejdspartnere. Således blev der også i 2021 etableret ’udhegninger’ (typisk 2-10 ha) og opsat skilte i nogle af de vigtige yngleområder på strandene på Rømø, Fanø og Blåvandshuk i yngletiden fra april til august. Denne bærende del af kystfugleprojektet blev suppleret med forskellige former for formidling om problemstillingerne omkring de ynglende fugle og de forstyrrelser, som gæsternes brug af strandene i sommerhalvåret forårsager.

For at øge beskyttelsen af de sårbare jordrugere, er udhegningerne flere steder bygget om, så de også fungerer som såkaldte ’rævesikre hegn’. Det er gjort ved at erstatte de enkle markeringshegn med strømførende fårehegn, så fuglene også beskyttes mod prædation fra ræv, mårhund og i nogle tilfælde også løse hunde. Det ser klart ud til, at kystfuglene i stigende antal finder vej til disse ekstra sikrede yngleområder.

Strandområder på det nordlige og sydlige Fanø og Rømø er nøglelokaliteter, hvor der yngler målarter som fx klyde, hvidbrystet præstekrave, havterne og dværgterne. I samarbejde med frivillige blev der også i 2020 opsat udhegninger og skilte flere steder på strandene. Dertil kom, at der i samarbejde med Blåvand Fuglestation og Forsvaret blev opsat et markeringshegn til beskyttelse af den lille koloni af dværgterner, der hvert år forsøger at yngle på stranden ved Blåvandshuk. Det løbende – og særdeles vigtige - tilsyn er gennemført med stor hjælp fra frivillige.

De foreløbige resultater af overvågningen tyder på en voksende succes med projektet – både i kraft af antallet af ynglende arter og par i hegnene, men også i kraft af en rigtig god ynglesucces. I 2021 slog antallet af ynglepar og antallet af flyvefærdige unger atter alle tidligere rekorder.

Der er i 2021 arbejdet videre med at undersøge mulighederne for at få sat et større ynglefugleprojekt op i nationalparken. Arbejdet fortsætter i 2022.

Som en konkret indsats for ynglende engfugle blev der i 2021 i samarbejde med Markus Jebsens Naturpulje anlagt såkaldte ’bekkasinskrab’ i forbindelse med græsningsprojekter i nationalparken. Det skete med 12 skrab i Vester Vedsted Sønderenge, to i Billum Enge og otte i Alslev Marsk. De små, nye vådområder er anlagt på private jorder og i Varde Ådal skete det i samarbejde med Varde Kommune.

I forbindelse med effektmålinger af en række græsnings-, landbrugs- og vandhulsprojekter indgår ynglefuglene som et biologisk parameter i forhold til at opnå dokumentation for virkningerne af de gennemførte tiltag. Fuglene er gode indikatorer på, om indsatserne virker, og i løbet af nogle få år vil det vise sig.

Projektpartnere: Frivillige, Dansk Ornitologisk Forening, Fanø Natur, Blåvand Fuglestation, Forsvaret/Oksbøl Kaserne, Naturstyrelsen, Aarhus Universitet og vadehavskommunerne.

Fuglehegn øverst på Rømø og nederst på Fanø. Begge fotos John Frikke

Opstart Juvre Engsø Rømø. Foto John Frikke

YNGLEFUGLE PÅ ESBJERG HAVN

I projektet ’Ynglefugle på Esbjerg Havn’ har vi sammen med en række partnerne i nogle år forsøgte at etablere en yngleplads for hav- og fjordterner på en mole ved Dokhavnen for at trække dem væk fra tage i området. Virksomhederne vil gerne af med de ynglende terner – op til 250 par – på tagene, da de både sviner bygninger og materiel til og angriber de ansatte. Det fine samarbejde er fortsat intakt, men pga. corona-krisen måtte Esbjerg Havn igen melde fra i forhold til indsatsen, så etableringen af den kunstige yngleplads (strand) ved Dokhaven blev også opgivet i 2021.

Sideløbende med indsatsen på molen er der arbejdet videre på at finde en løsning med pontoner, som kan indrettes som flydende, prædator-sikre yngleøer i havnen. En alternativ løsning, som man har gode erfaringer med flere steder i udlandet. Processen endte med, at vi kort før årsskiftet fik lavet to terne-flåder på 3 x 6 meter. De er udstyret med en vandgennemtrængelig dug i bunden og kanter, som gør, at der kan indrettes to små strandarealer på dem. Aftalen med Esbjerg Havn er, at de i foråret 2022 lægges ud i det sydøstlige hjørne af Trafikhavnen.

Projektpartnere: Frivillige, Dansk Ornitologisk Forening, Esbjerg Havn, Firmaet IAT og Aarhus Universitet. 15. Juni Fonden, Esbjerg Havn, NPV og IAT har ydet økonomisk støtte til projektet.

Ternemole og terner på Esbjerg Havn. Foto H. Simonsen

JUVRE ENGSØ

I 2021 indledtes et samarbejde med to lodsejere og Tønder Kommune om at lave et større sø- og engfugleprojekt i Juvre Enge på Rømø. Der er arbejdet med beskrivelse og planlægning af projektet, som ud over en godt 9 ha stor sø også kommer til at omfatte 1012 vandhuller og bekkasinskrab samt en sikring mod firbenede prædatorer af det samlede projektareal på 21 ha ved hjælp af særlige hegn.

Projektet vil blive gennemført i forbindelse med en forstærkning af Juvre Dige hen over de næste par år. Arbejdet med at tilføre de nødvendige midler til projektet stod på hen over efteråret, og kulminerede med en flot bevilling fra Aage V. Jensens Naturfond.

Samarbejdspartnere: Lokale lodsejere, Digelaget for Juvre Dige og Tønder Kommune. Aage V. Jensens Naturfond støtter projektet økonomisk.

REGULERING AF PRÆDATORER I NATIONALPARK VADEHAVET

Mange af fuglene i Nationalpark Vadehavet yngler på jorden, hvilket gør dem udsatte for menneskelig påvirkning og for prædation fra rovdyr - især ræv, mink, mårhund og krage. Derfor har vi siden 2015 arbejdet med regulere antallet af de nævnte arter i udvalgte indsatsområder på Fanø, Rømø, Mandø og ved Sneum Digesø. Fra og med 2021 har projektet også omfattet to nye indsatsområder ved Skallingen/Ho Bugt og i Tøndermarsken.

Der er nu uddannet i alt 45 frivillige prædationsjægere. Afprøvning af fælder og udstyr samt etablering af kameraovervågning og foderpladser er fortsat. Der er udført og formidlet regulering af prædatorer på særlige vilkår, som myndighederne har tildelt projektet. I juni blev der afholdt endnu et reguleringskursus på Fanø, og i november blev der afholdt et kursus i vildthygiejne og håndtering af rovvildt i Ribe.

Ansættelsen af Jørn Bøgen som deltidskoordinator for de frivillige jægere og for det praktiske arbejde tilfører fortsat projektet viden og erfaring, og frem for alt vedvarende sparring med de frivillige i projektet. Der er skabt et rigtig godt samarbejde og en rigtig god stemning, som er bærende for projektet. Det gode samarbejde med de lokale jægere i de etablerede indsatsområder og med Naturstyrelsen er fortsat. To nye hold til de to nye indsatsområder i Tøndermarsken og i Ho Bugt-området er fuldt aktive med reguleringsarbejdet. I 2021 blev indsatsområdet Rømø Syd efter aftale med Naturstyrelsen og Fugleværnsfonden udvidet, så det også omfatter Kirkeby og Vråby Plantager og Stormengene.

Danmarks Jægerforbund Kreds 4 har doneret yderligere fire vildtkameraer med tilhørende abonnementer, ligesom der er indkøbt yderligere tre til de to nye indsatsområder. Miljøstyrelsen har desuden doneret to trådfælder til fangst af ræv og mårhund.

I kraft af en donation fra Jægernes Naturfond er arbejdet med at overvåge antallet af rov-pattedyr i og ved indsatsområderne fortsat og blev i 2021 blev udvidet til også at omfatte Tøndermarsken. Til dette formål blev der investeret i endnu en termisk spotter. Dette

delprojekt giver os bedre indsigt i effekterne af den fokuserede regulering af prædatorer.

I 2021 har vi arbejdet videre med at få lavet en fælles plan for Naturstyrelsen, vadehavskommunerne og Danmarks Jægerforbund for regulering af prædatorer i Nationalpark Vadehavet. Den foreligger nu i et høringsudkast og vil blive færdiggjort i 2022.

Grundet corona-situationen blev samarbejdet med NaturKulturVarde om udarbejdelsen af et undervisnings- og formidlingsmateriale om ’Prædationsprojektet i Nationalpark Vadehavet’ udsat til 2022. I 2021 blev der udsendt nyhedsbreve i februar, april, august og december til alle interessenter. Antallet af nedlagte/aflivede prædatorer svinger lidt fra år til år, men det er tydeligt, at den forstærkede indsats især resulterer i flere regulerede ræve og mårhunde (se tabellen).

Projektpartnere: Frivillige jægere, private lodsejere, Danmarks Jægerforbund, Jægernes Naturfond, lokale jagtforeninger, Dansk Ornitologisk Forening, Fugleværnsfonden, Naturstyrelsen og Vadehavskommunerne. Økonomi: Donationer fra Jægernes Naturfond og Friluftsrådet, støtte fra Danmarks Jægerforbund, Esbjerg Kommune samt Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen i form af udstyr til projektet.

Kursus i prædationsprojektet. Foto John Frikke Ræv på Rømø. Foto Boris Schönfeldt

Prædationsprojektet 2015 – 2021

Ræv Mink Mårhund Krage Mår Nilgås

2015 39 3 0 198 0

2016 64 7 5 122 4

2017 62

2018 53

2019 41 9

0

0 4 198 3

1 118 2

6 69 4 2

0

2020 50 4 24 114 4 0

*2021 88

I alt 397

4

27

69 61

109 880

3

20

0

2

* Fra 2021 to nye indsatsområder = 8

FOKUSERET INDSATS – SÆRLIG NATUR

Søgning efter strandtudseyngel på Rømø. Foto John Frikke

STRANDTUDSEN

I 2014-2015 gennemførte Nationalpark Vadehavet en kortlægning af den sårbare strandtudse og dens levesteder i vadehavsområdet. På baggrund heraf den blev der i 2016-2018 lavet 59 nye levesteder i form af såkaldte strandtudseskrab ved Blåvand, på Skallingen, ved Ho, ved Mosevrå og Skødstrup, på Fanø, ved Tjæreborg og på Rømø. På Mandø blev der i vinteren 2019/2020 anlagt yderligere 7 nye vandhuller primært til engfugle, men som også er gode levesteder for strandtudsen.

I 2021 blev arbejdet med at undersøge forekomsten af strandtudser i de nyanlagte paddeskrab gjort færdigt, og det var levestederne på Mandø og på fastlandskysten, der denne gang var i fokus. Undersøgelserne viste i lighed med tidligere, at anlæggelsen af de mange nye levesteder har givet pote i form af kvækkende strandtudser og forekomst af yngel på en række lokaliteter. Men de viste også, at de vejrmæssige faktorer, især temperatur og nedbørsforhold, spiller en afgørende rolle for strandtudsernes yngleaktiviteter. Det kunne ligeledes konstateres, at flere af de nyanlagte skrab ikke er dybe nok i forhold til, at strandtudserne kan gennemføre hele deres ynglecyklus.

I forlængelse af færdiggørelsen af overvågningen i 2021, vil der primo 2022 blive udgivet en samlet rapport for hele projektet, inklusive de registrerede resultater og anbefalinger til opfølgende pleje og eventuelle tilpasninger af de nye levesteder for strandtudsen i Nationalpark Vadehavet.

Projektpartnere: 15. Juni Fonden, Markus Jebsens Naturpulje, Forsvaret, Vadehavskommunerne, Naturstyrelsen, private lodsejere og private organisationer. Økonomi: 15. Juni Fonden har finansieret hovedparten af projektet, men mange steder har lodsejere (både private og offentlige) bidraget ved at finansiere eller anlægge skab, som indgår i projektet. Hertil kom, at Markus Jebsens Naturpulje finansierede anlæggelsen af syv engfugle- og paddeskrab på Mandø.

ENSIAN BLÅFUGLEN

Ingen nye aktiviteter i 2021. Opstart af konkrete projekter er drøftet med Fanø og Tønder Kommuner.

SORTTERNEN

Med en bestand på bare 50-80 par er sortternen én af de sjældneste ynglefugle i Danmark, og mere end halvdelen af bestanden yngler i Hasberg Sø og i Magisterkogen i Tøndermarsken. Initiativer til at hjælpe sortternen gøres i samarbejde med tyske myndigheder og lodsejere. Der er af holdt et årligt koordineringsmøde med samarbejdspartnere til at forberede aktiviteterne i ynglesæsonen 2021.

I 2021 blev arbejdet med udlægningen af redeflåder før ynglesæsonen og den regelmæssige overvågning af kolonierne og de ynglende fugle fortsat. Der blev udlagt 107 redeflåder i syv vådområder.

Overvågningen af sortternerne viste, at de udlagte redeflåder fortsat har en positiv effekt på ungeproduktionen og dermed bestanden. Således blev det til 48-51 ynglende par med 60-65 flyvefærdige unger. Det bedste resultat i den tid, arten er fulgt i Nationalpark Vadehavet.

Beretningen om projektet med de ynglende Sortterner i Tøndermarsken i 2021 er sendt ud til interessenterne og lagt op på hjemmesiden. Vi har haft artikler om sortternen og projektet i Nationalpark Magasin, dagbladet Nordjyske og i Dansk Ornitologisk Forenings blad ’Fugle & Natur’.

I 2021 indledtes et samarbejde med mikrobryggeri og nationalparkpartner WestBrew om en ”sortterne-øl’. Samarbejdet blev lanceret i foråret med diverse medier ved Bremsbøl Sø ved Tønder. Her blev udlagt redeflåder, fortalt om sortternen og projektet og den nye Black Tern-øl blev prøvesmagt. Et godt arrangement med god medieomtale. Bryghuset yder et tilskud på 5 kr. for hver solgt Black Tern-øl til Sortterneprojektet i Nationalpark Vadehavet, og i 2021 medførte det et tillæg til projektbudgettet på godt 5.000 kr.

Projektpartnere: 15. Juni Fonden, private lodsejere, Dansk Ornitologisk Forening, Tønder Kommune, Naturstyrelsen, Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein, Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Schleswig-Holstein, NSV Südtondern, Nationalpark Vadehavet Slesvig-Holsten og WestBrew. Økonomi: 15. Juni Fonden, Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume, Naturstyrelsen og Tønder Kommune.

Sortterneprojektet Bremsbøl Sø. Foto Ulrik Pedersen

Rugende sortterner Hasberg Sø. Foto Jesper Tofft

Westbrew sortterneøl. Foto Ulrik Pedersen

Kinesisk uldhåndskrabbe. Foto Biopix

MARINT AFFALD

Marint affald udgør globalt set et meget stort problem. I løbet af 2021 blev der skabt et overblik over indsatserne i den danske del af Vadehavet. Det er bl.a. sket ved, at der er foretaget interviews med medarbejdere fra de fire vadehavskommuner (Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde) og medarbejdere ved Naturstyrelsen. Herudover har der løbende været dialog med partnere, frivillige og NGO’er samt foretaget vidensindsamling. Det primære fokusområde er på plastik, som udgør den største andel af marint affald i Vadehavet. Forskning viser bl.a., at plastikpartikler kan fremme udledningen af klimagasser fra marskområder.

Ren Strand Fanø. Foto Red Star

Der er forskel på indsatserne i vadehavskommunerne. Fælles for kommunerne er dog, at der ses på, hvordan borgere (herunder grundejere) og turister selv kan indsamle skrald, så kommunens indsats minimeres, og der bruges færre midler på drift. 2021 var også året, hvor en af Vadehavets store indsatsydere inden for marint affald, stifteren af Ren Strand Fanø, Peter Michélsen gik bort. Men Ren Strand Fanø fortsætter kampen mod marint affald med ny ledelse.

Der er udarbejdet en rapport med anbefalinger til et videre arbejde inden for marint affald.

INVASIVE ARTER

Invasive arter udgør et stort problem for bl.a. biodiversiteten, og sandsynligvis vil problemet vokse over tid. I 2021 var der 136 kendte invasive arter i Danmark. Der er identificeret 113 ikke hjemhørende arter i de danske farvande, heraf 28 invasive marine arter i Danmark (71 i Tyskland og 81 i Holland). Det skønnes, at 75% af de udpegede verdensarvssteder på den ene eller anden måde er truet af invasive arter.

I 2021 har vi fået et overblik over omfanget af invasive arter i Vadehavet og de indsatser, der gøres. Data er leveret af Miljøstyrelsen og Det fælles Vadehavssekretariat (CWSS). Øvrig viden er indhentet igennem videnskabelig litteratur/rapporter og EU lovgivning/ rapporter.

Der er udarbejdet en rapport med bl.a. myndigheders og forskeres bud på, hvad der kan gøres for at komme problemet til livs. Hovedanbefalingen er at sikre bedre monitering, så invasive arter registreres tidligere. Der er fx i dag ingen systematisk overvågning af invasive fiskearter, og der er stort behov for bedre kortlægning af arter i Vadehavet og ved havnene. Invasive arter, der allerede har etableret sig, kan der ikke gøres noget ved, med mindre der er tale om indgreb der er så voldsomme, at det vil ødelægge naturen.

Myndighederne vil fra 2022 have forøget fokus på Havet, og Miljøstyrelsen har allerede i dag udbud på opgaven ” Identifikation, spredningsveje og mulige indsatser for invasive arter i Vadehavet”.

Sælbanke. Foto Nationalpark Vadehavet

BÆREDYGTIG SÆLTURISME I DET DANSKE VADEHAV

Nationalpark Vadehavet arbejder med code of conduct på en række områder for brugerne af nationalparkens natur og landskab. På initiativ af Vadehavscentret er der etableret et forskningsprojekt (phd-projekt), som skal dykke ned i og indsamle viden om, hvordan sæler påvirkes af menneskelig færden på vaden. Der er individuelle naturinteresserede så som jægere, fuglefolk, østerssamlere og folk, der går en tur eller flyver med drone. Der er også større og mindre grupper så som naturvejledere med besøgsgrupper ude på vaden, venner og familie på udflugter efter østers mv., ligesom kajakroere, sejlere og andre naturbrugere kommer ud i nærheden af sælerne. Med en stadig øget efterspørgsel på natur og friluftsliv samt flere turister i området øges også trafikken på vaden og dermed påvirkningen af sælerne. Projektet skal afdække, hvordan sælerne påvirkes af de forskellige naturbrugere, og om sælernes adfærd ændres som følge af trafikken, herunder naturligvis, om sælerne fortrænges fra deres rastepladser. Der skal også udarbejdes forslag til code of conduct.

Projektdeltagere og finansieringspartnere er Vadehavscenteret, Nationalpark Vadehavet, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Aarhus Universitet. Projektet kører i perioden 2021-2024.