Nationalpark magasin nr. 2

Page 1

NATIONALPARK MAGASIN 84 SIDER OM DEN UNIKKE NATUR OG DE FANTASTISKE OPLEVELSER I VADEHAVET 84 SEITEN ÜBER DIE EINMALIGE NATUR UND FANTASTISCHE ERLEBNISSE IM WATTENMEER

KURHOTELLERNES BLOMSTRINGSTID Turismens start på Vadehavsøerne

DIE BLÜTEZEIT DER KURHOTELS Der einzug des Tourismus auf den Wattenmeerinseln

NATURVEJLEDERNE I VADEHAVET DIE RANGERS IM WATTENMEER

NATIONALPARKEN SET GENNEM TO PROFESSIONELLE FOTOGRAFERS LINSER

Der Nationalpark durch das Objektiv von zweiprofessionellen Fotografen gesehen

SMAGSOPLEVELSER Vadehavets natur og traditioner skaber fødevarer i verdensklasse Geschmackserlebnisse Die Natur und Traditionen im Wattenmeer ergeben Lebensmittel der Weltklas STORMFLODER Når digernes skal stå deres prøve Sturmfluten Wenn die Deiche ihren Mann stehen GRÆSNING Naturprojekt sikrer flere ynglefugle og lækre bøffer Beweidung Naturprojekt sichert mehr brütende Vögel und leckere Steaks


VELKOMMEN

Vi, der har valgt at bosætte os ved Vadehavet, ved godt, at det er noget særligt. Men ved vi også hvorfor, det er så specielt, udover at livet ved Vadehavet byder på skiftende tidevand, højt til loftet, en masse mudder, trækfugle, sæler og naturglade turister? Vadehavet er ikke bare et særpræget sted. Det er så enestående, at der ikke findes noget magen til i hele verden. Som et mere end 500 km langt sammenhængende tidsvandsområde, fra Ho Bugt mod nord til Den Helder i syd, er Vadehavet internationalt anerkendt som et enestående marsk-, geest- og tidevandsområde med værdier i verdensklasse. Tidevandets dynamik ændrer og beriger hele tiden landskabet udenfor digerne. Det gør det til et af verdens vigtigste områder for cirka 12 millioner fugle, der hvert forår og efterår trækker gennem Vadehavet. Diversiteten i de mange naturlige og geologiske processer er af enestående universel værdi, som er den betegnelse UNESCO anvender i beskrivelsen af verdensarv. Det er vores fælles opgave, at beskytte og forvalte de mageløse værdier på forsvarlig vis, så Vadehavets vidunder også kan komme fremtidige generationer til gode. Det er Nationalparkens fornemste opgave i samarbejde med vores tyske og hollandske naboer. Nationalpark Vadehavet har blandt sine fornemste opgaver at skabe bedre og mere natur, og at styrke de kulturhistoriske værdier, der både er mangfoldige og ændrer sig over tid, i det unikke Vadehavslandskab. Alt sammen så det kan være til gavn for os alle - beboere, erhvervslivet og gæsterne, med respekt for naturen. Det betyder også, at Vadehavet skal bruges og opleves. Når vi og vores gæster smager på Vadehavet, gør det os næppe til moderne kannibaler. Smagen af Vadehavet er med til at fremme en forståelse af det unikke ved Vadehavet, som Colin Seymoue fortæller mere om i dette magasin. Her kan man få mere viden om strandenge, stormfloder, endog en ny og gammel strandsø, det levede liv, og det der var. Jeg håber, at de mange fortællinger er med til at pirre til læserens nysgerrighed, lysten til at vide mere, og opleve Danmarks internationale Nationalpark igen og igen. Velkommen til vores fælles verdensarv.

WILLKOMMEN Wir aus dem Wattenmeerraum wissen, dass dieses Gebiet etwas Besonderes ist. Aber wissen wir auch warum es so besonders ist, davon abgesehen dass das Wattenmeer wechselnde Gezeiten, viel Platz, jede Menge Schlick, Zugvögel, Seehunde und naturliebende Touristen hat? Das Wattenmeer ist nicht nur ein charakteristischer Ort. Es ist so einmalig, dass es auf der ganzen Welt keinen vergleichbaren Ort gibt. Als ein mehr als 500 Kilometer langes zusammen-

hängendes Gezeitengebiet, von Ho Bugt im Norden bis Den Helder im Süden, ist das Wattenmeer international als einmaliges Marsch-, Geest- und Gezeitengebiet mit Werten von Weltklasse anerkannt. Die Dynamik der Gezeiten ändert und bereichert ständig die Landschaft außerhalb der Deiche. Damit ist es eines der weltweit wichtigsten Gebiete für 12 Millionen Vögel, die jeden Frühling und Herbst durch das Wattenmeer ziehen. Die Diversität der vielen natürlichen und geologischen Prozesse ist von einzigartigen universellem Wert, wie es die UNESCO in der Darstellung des Welterbes beschreibt. Es ist unsere gemeinsame Aufgabe, die beachtlichen Werte auf sichere Weise zu schützen und zu verwalten, damit das Wunder des Wattenmeeres auch kommenden Generationen zugutekommt. Dies ist in Zusammenarbeit mit unseren deutschen und holländischen Nachbarn die vornehmste Aufgabe des Nationalparks. Die Hauptaufgabe vom Nationalpark Wattenmeer ist es, bessere und mehr Natur zu schaffen und die vielfältigen kulturhistorischen Werte der einzigartigen Wattenmeerlandschaft zu stärken. So dass es den Bewohnern, dem Gewerbe und den Gästen zugutekommt, mit Respekt für das Schutzinteresse. Das bedeutet auch, dass das Wattenmeer genutzt und erlebt werden soll. Wenn wir und unsere Gäste das Wattenmeer kosten, macht dies uns nicht zu modernen Kannibalen. Wie Colin Seymour es in diesem Magazin beschreibt, trägt der Geschmack des Wattenmeeres zum Verständnis der Einzigartigkeit des Wattenmeer es bei. Im Magazin erfährt man mehr über Strandwiesen, Sturmfluten und sogar über einen neuen und alten Strandsee, über das jetzige Leben und die Vergangenheit. Ich hoffe, dass die vielen Erzählungen die Neugierde der Leser wecken wird, und die lust mehr zu erfahren, und den internationalen Nationalpark immer wieder zu erleben. Willkommen zu unserem gemeinsamen Welterbe.

Janne J. Liburd Formand / Vorstandsvorsitzende, Nationalpark Vadehavet / Nationalpark Wattenmeer

^| FOTO Tandrup Naturfilm

NATIONALPARK MAGASINET UDGIVES AF: Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30, DK-6792 Rømø, tlf. +45 72 54 36 34, www.nationalparkvadehavet.dk, vadehavet@danmarksnationalparker.dk Ansvarshavende redaktør: Søren Christensen, projekt- og formidlingskoordinator Redaktionen er afsluttet 30. april 2015. Forbehold for trykfejl og mangler Tak til Destination Sydvestjylland, Vadehavets Formidlerforum og andre bidragsydere Oversættere: Jacob Jonia, Irina Sehling samt RSB Translation Layout og DtP: detKONCEPT, Esbjerg Forside foto: Red Star Tryk: Rosendahls, Esbjerg ISBN: 978-87-995234-2-9 2

NationalparkVadehavet.dk


INDHOLD INHALT 4

VERDENSARV VADEHAVET Welterbe Wattenmeer

10

BYGNINGER OG BYGNINGSKULTUR

Gebäude und Baukultur

18

NATIONALPARKSKIB

Das Nationalparkschiff

20

ARKÆOLOGIENS VADEHAV

Archäologie am Wattenmeer

26

LIVET FØLES STØRRE PÅ CYKEL

Auf dem Rad ist das Lebensgefühl größer

30

NATIONALPARKERNES FOTOKONKURRENCE

Fotowettbewerb der Nationalparks

36

STORMFLODER PÅ VADEHAVSKYSTEN

Sturmfluten an der Wattenmeerküste

42

NATIONALPARKEN I OBJEKTIVET

Den Nationalpark im Objektiv

5 2

MØD MARSKENS BEDSTE NATURPLEJERE

Treffen Sie die besten Naturpfleger der Marsch

58 SØNDERHO STRANDSØ GIVER MERE LIV I KLITTERNE Der Sønderho Strandsee verleiht den Dünen mehr Leben 60

VADEHAVETS STRANDENGE

Die Strandwiesen des Wattenmeeres

66

KURHOTELLERNES BLOMSTRINGSTID

Die Blütezeit der Kurhotels

72

NATUREN TIL BORDS

Die Natur zu Tisch

78

STORT OG SMÅT

Allgemeines

82

NATIONALPARK-PARTNERE

Partner des Nationalparks Wattenmeer

worldheritage-waddensea.org

NationalparkVadehavet.dk

3


FORFATTER VERFASSER John Frederiksen, Fhv. dansk koordinator for Det Trilaterale Vadehavssamarbejde

VERDENSARV VADEHAVET - KRONEN I NATIONALPARKEN

WELTERBE WATTENMEER – DIE KRONE DES NATIONALPARKS

I 2014 blev også den danske del af Vadehavet besmykket med verdens mest prestigefyldte naturpris – UNESCO’s udmærkelse som verdensarv. Hermed blev den sidste brik lagt i en næsten 25 år lang føljeton, som nu har bragt hele Vadehavet i selskab med andre sjældne naturperler – bl.a. Galápagosøerne og Great Barrier Reef. Samtidig blev UNESCO’s fornemme titel virkeliggørelsen af Nationalpark Vadehavet som ”Danmarks internationale nationalpark”. 4

NationalparkVadehavet.dk

Im Jahre 2014 wurde der dänische Teil des Wattenmeeres mit dem renommiertesten Naturpreis der Welt ausgezeichnet – es wurde zum UNESCO Welterbe erklärt. Damit schloss das letzte Kapitel einer fast 25-jährigen Geschichte, die jetzt das Wattenmeer auf die gleiche Stufe mit anderen seltenen Naturjuwelen gestellt hat - u. a. den Galapagosinseln und dem Great Barrier Reef. Gleichzeitig bedeutete der vornehme Titel der UNESCO die Verwirklichung vom Nationalpark Wattenmeer als „Dänemarks internationaler Nationalpark”.


- UNESCO er FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. Indstiftet i 1945 og med hovedsæde i Paris. - Verdensarven omfatter i dag 1.007 lokaliteter: 779 steder som kulturarv, 197 områder som naturarv, og 31 som ’både-og’. - Danmark har fået indskrevet seks steder på listen: Roskilde Domkirke, Kronborg og Jelling-Monumentet samt Vadehavet, Stevns Klint og Ilulissat Isfjord. - Vadehavet er det eneste marine verdensarvsområde, der stræk- ker sig over tre lande. - Kulturministeriet er kontakten mellem de danske verdens arvssteder og UNESCO i Paris. - Kulturministeriet har kontakten til UNESCO i Paris for alle danske udpegninger. ^| FOTO

Lars Gejl

Tidevandet producerer enorme mængder biomasse i form af snegle, krebsdyr, orme og skaldyr. De tørlagte vader er et stort ta’ selv bord for 10-12 millioner trækfugle, der fylder depoterne op inden deres videre rejse. Områdetes betydning for trækfuglene er en af UNESCOs begrundelser for at udpege Vadehavet til verdensarv. Die Gezeiten produzieren enorme Mengen Biomasse in Form von Schnecken, Krebsen, Würmern und Krustentieren. Die trockengelegten Wattflächen dienen als Speisekammer für 10-12 Millionen Zugvögel, die Ihre Depots vor der weiteren Reise auffüllen. Die Bedeutung des Gebietes für Zugvögel ist

- Die UNESCO ist die Organisation für Ausbildung, Wissenschaft, Kultur und Kommunikation der UNO. Sie wurde 1945 gegründet und hat ihren Hauptsitz in Paris. - Die UNESCO ist die Organisation für Ausbildung, Wissenschaft, Kultur und Kommunikation der UNO. Sie wurde 1945 gegründet und hat ihren Hauptsitz in Paris. - Dänemark ist mit den folgenden sechs Welterbestätten auf der Liste vertreten: Die Kathedrale von Roskilde, das Schloss Kron borg und die Runensteine von Jelling, sowie das Wattenmeer, Stevns Klint und der Ilulissat Eisfjord. - Das Wattenmeer ist das einzige marine Welterbegebiet, das sich über drei Länder erstreckt. - Das Wattenmeer ist das einzige marine Welterbegebiet, das sich über drei Länder erstreckt. - Das Kultusministerium ist der Kontakt zwischen allen dänischen Welterbestätten und der UNESCO in Paris.

einer der Gründe, warum das Wattenmeer von der UNESCO zum Welterbe ernannt wurde.

NationalparkVadehavet.dk

5


^

| FOTO Aschnabler Vadehavet og verdensarven strækker sig fra Blåvandshug i nord til Den Helder i Holland i syd. De enorme vadeflader, der tørlægges to gange i døgnet, gør området til verdens største sammenhængende tidevandsområde.

Das Wattenmeer und Welterbe erstreckt sich von Blåvands Hug im Norden bis Den Helder in Holland im Süden. Die enormen Wattflächen, die zweimal am Tag trockengelegt werden, machen das Gebiet zur größten zusammenhängenden Gezeitenfläche der Welt.

I

følge UNESCO er verdensarv: "... de uerstattelige kultur- og naturværdier, vi arver fra fortiden, lever med i dag, og giver videre til fremtidige generationer. Menneskehedens kultur- og naturarv er uerstattelige kilder, som inspirerer og beriger vores liv. Det er vores referencepunkt – vores identitet." Nationernes bestræbelser på at sikre denne verdensarv er nedfældet i Verdensarvskonventionen vedtaget af UNESCO i 1972. Det overordnede formål er at beskytte og bevare naturområder samt kulturhistoriske steder og monumenter af ’enestående universel værdi’ for hele menneskeheden. Det enestående ved verdensarv er, at det forstås ens overalt i verden, og at den i princippet tilhører alle folkeslag. For at et naturområde, et kulturhistorisk sted eller et monument kan optages på verdensarvslisten, skal ansøgerlandet/-landene bevise, at det dels besidder denne enestående universelle værdi – fastlagt i ti forskellige udpegningskriterier – dels er ordentligt beskyttet, samt at kravet om uberørthed og/eller oprindelighed er opfyldt.

Derfor blev Vadehavet verdensarv

Vadehavet opfylder ikke bare et af de ti kriterier – men hele tre: - Som et betydningsfuldt eksempel på en geologisk hovedperiode i jordens udvikling og på landskabsformernes nuværende udvikling. - Som et særligt eksempel, hvor betydningsfulde økologiske processer finder sted. - Som et vigtigt eksempel på et levested for bevarelsen af jordens bio logiske mangfoldighed – herunder for arter, der er truet af udryddelse.

Vadehavet er en pulserende dynamo

Vadehavet rummer verdens største system af vadeflader. Ingen andre steder er et så forskelligartet landskab skabt af tidevandet og vinden, som her. Årligt føres flere hundrede tusinde kubikmeter sand og ler langs Nordsøkysten til det danske Vadehav, så turisterne f.eks. på Rømø må gå – eller køre – et par meter længere mod vest hvert år for at komme i vandet. Omvendt er turen til Skallingende blevet meget kortere – halvanden kilometer på 25 år.

Vadehavet er et biologisk kraftværk

Det er denne dynamik, som gør, at dyr og planter hele tiden møder nye udfordringer og muligheder i Vadehavet. Hvis deres levesteder ødelægges af vind og vejr, opstår der nye andre steder. Området er derfor levested for flere end 10.000 plante- og dyrearter. Det dansk-tysk-hollandske Vadehav er en vigtig lokalitet for mere end ti millioner af verdens trækfugle. Når der er flest, kan der på en dag tælles én million fugle alene i det danske Vadehav. To gange om året trækker fuglene mellem deres yngleområder i Arktis og deres vinterkvarterer langs den afrikanske vestkyst. Fuglenes kolossale antal og imponerende trækafstande understreger Vadehavets verdensomspændende betydning. Det er her, de kan få oparbejdet tilstrækkelig energi, når de ved lavvande kan gå løs på vadernes overdådige indhold af bunddyr. Havbundens mylder af synligt liv skyldes den 6

NationalparkVadehavet.dk

L

aut der UNESCO bedeutet Welterbe: „... die unersetzlichen Kultur- und Naturwerte, die wir von der Vergangenheit vererbt bekommen, die heute ein Teil unseres Lebens sind, und die wir an zukünftige Generationen weitergeben. Das Kultur- und Naturerbe der Menschheit ist eine unersetzbare Quelle, die unser Leben inspiriert und bereichert. Es ist unser Referenzpunkt – unsere Identität." Die Bemühungen der Nationen dieses Welterbe zu sichern, ist Teil der Welterbekonvention, die 1972 von der UNESCO verabschiedet wurde. Das übergeordnete Ziel der Welterbekonvention ist es, Naturgebiete sowie kulturhistorische Örtlichkeiten von „außerordentlichem universellen Wert“ zu Gunsten der gesamten Menschheit zu schützen und zu bewahren. Das Einzigartige am Welterbe ist, das es überall auf der Welt verstanden wird und prinzipiell allen Menschen gehört. Um als Naturgebiet, kulturhistorische Örtlichkeit oder Denkmal in die UNESCO Welterbeliste aufgenommen werden zu können, müssen die Antragsteller beweisen, dass das Gebiet, der Ort oder das Denkmal sowohl den außerordentlichen universellen Wert besitzt – der in zehn verschiedenen UNESCO-Kriterien festgelegt ist – als auch einem ordnungsgemäßen Schutz untersteht, und die Voraussetzungen der Unversehrtheit und/oder der Authentizität erfüllt.

Deshalb wurde das Wattenmeer zum Welterbe ernannt Das Wattenmeer erfüllt nicht nur eines der zehn UNESCO-Kriterien – sondern drei:

- Es stellt ein bedeutungsvolles Beispiel für die Hauptstufen der Erdentwicklung dar, sowie für die Entwicklung der heutigen Landschaftsformen. - Es ist ein außergewöhnliches Beispiel für im Gang befindliche wichtige ökologische Prozesse. - Es ist ein wichtiges Beispiel für einen Lebensraum, in dem die Bio diversität bewahrt wird, auch für vom Aussterben bedrohte Arten.

Das Wattenmeer ist ein pulsierender Dynamo Das Wattenmeer ist das weltgrößte Wattflächensystem. An keinem anderen Ort der Welt wird eine so unterschiedliche Landschaft von den Gezeiten und dem Wind geschaffen. Jährlich werden mehrere hunderttausende Kubikmeter Sand und Ton entlang der Nordseeküste ins dänische Wattenmeer geführt, und somit müssen die Touristen, wie z.B. auf Rømø, jedes Jahr einige Meter weiter Richtung Westen gehen oder fahren, um ans Wasser zu gelangen. Umgekehrt ist die Fahrt zum Skalling Ende kürzer geworden – 1,5 km in 25 Jahren.

Das Wattenmeer ist ein biologisches Kraftwerk Diese Dynamik bedeutet stets neue Herausforderungen und Möglichkeiten für die Tiere und Pflanzen im Wattenmeer. Wenn die Lebensräume von Wind und Wetter zerstört werden, entstehen anderenorts neue. Das Gebiet ist dadurch Lebensraum für mehr als 10.000 Pflanzen- und Tierarten. Das dänisch-deutsch-niederländische Wattenmeer ist ein wichtiger Ort für mehr als 10 Millionen Zugvögel. An einem guten Tag kann man mehr als eine


kolossale produktion af usynlige alger, der foregår i vadernes øverste lag. Vadehavet er et enormt biologisk kraftværk, med en produktion som på en veldyrket dansk hvedemark.

Vadehavet er blandt verdens ti vigtigste fugleområder

Det danske verdensarvsområde har international betydning for tyve fuglearter. Det vil sige, at mere end én procent af artens totale bestand i verden opholder sig her i kortere eller længere tid. For lysbuget knortegås, spidsand og gravand står mere end hver tiende fugl af den samlede verdensbestand i Vadehavet. Fra Nordeuropa til Sydafrika har kun én eller to steder samme betydning. Hæver vi blikket til hele verden, er Vadehavet blandt de ti vigtigste fuglelokaliteter.

Vadehavet er levested for truede arter

I hele vadehavsområdet lever flere hundrede plante- og dyrearter, som ikke findes andre steder end her. Den lille laksefisk snæblen er én af dem. Den er så sjælden, at dens globale udbredelse i dag er begrænset til den danske del af Vadehavsområdet, hvor bestanden i begyndelsen af ’nullerne’ var nede på ca. 7.000. Snæblen vokser op ude i Vadehavet, men om efteråret vandrer de gydemodne fisk op i de større åløb. For at leve op til sit internationale ansvar om at bevare en naturlig bestand gennemførte Danmark – med støtte fra EU – sit næststørste genopretningsprojekt i nationalparkens fire store vandløb fra 2005 til 2013.

En global anerkendelse af beskyttelsen …

Verdensarven er også en global anerkendelse af det arbejde, der i årtier er blevet udført indenfor det dansk-tysk-hollandske vadehavssamarbejde (det Trilaterale Vadehavssamarbejde) for at beskytte det sårbare naturområde. Med udpegningen af hele Vadehavet som verdensarv værdsatte UNESCO samarbejdsprincipper, som det kommer til udtryk i dets fælles vadehavsplan fra 1997: At området skal betragtes som én økologisk helhed. Samtidig sender udpegningen det klare budskab til

Million Vögel zählen, und das alleine im dänischen Wattenmeer. Zweimal im Jahr fliegen die Vögel zwischen den Brutgebieten in der Arktis und den Winterquartieren entlang der afrikanischen Westküste hin und her. Die enorme Anzahl der Vögel und die beeindruckenden Abstände unterstreichen die weltweite Bedeutung des Wattenmeeres. Hier tanken die Vögel ausreichend Energie, wenn sie sich bei Ebbe auf den Wattflächen mit ausreichend Nahrung versorgen. Der Meeresboden wimmelt, dank der umfassenden Produktion von unsichtbaren Algen in der oberen Wattschicht, nur so von Leben. Das Wattenmeer ist ein gigantisches biologisches Kraftwerk, mit der gleichen Produktion wie ein gut angebautes dänisches Weizenfeld.

Das Wattenmeer ist eines der zehn wichtigsten Vogelgebiete der Welt Das dänische Welterbegebiet ist für 20 Vogelarten von internationaler Bedeutung. Das bedeutet, dass mehr als ein Prozent des gesamten Artenbestandes der Welt sich hier für kürzere oder längere Zeit aufhält. Mehr als jede zehnte Ringelgans, Spießente und Brandgans der Welt hält sich somit im Wattenmeer auf. Von Nordeuropa bis Südafrika sind nur ein oder zwei andere Gebiete genauso bedeutungsvoll. Und auf Weltebene ist das Wattenmeer eines der zehn wichtigsten Vogelgebiete.

Das Wattenmeer ist ein Lebensraum für bedrohte Arten Im ganzen Wattenmeerraum leben mehrere hunderte Pflanzen- und Tierarten, die es nur hier gibt. Der kleine Nordseeschnäpel ist einer dieser Arten. Die Art ist so selten, dass die weltweite Verbreitung sich heute auf das dänische Wattenmeer begrenzt, wo der Bestand Anfang des 21. Jahrhunderts auf etwa 7.000 Individuen zurückgegangen war. Der Nordseeschnäpel wächst im Wattenmeer heran, aber im Herbst wandern die Fische in größere Flüsse um zu laichen. Um der internationalen Verantwortung für die Erhaltung eines natürlichen Bestandes nachzukommen, wurde in Dänemark – mit Unterstützung der EU – von 2005 bis 2013 in den vier Flüssen des Nationalparks das zweitgrößte Restaurierungsprojekt des Landes durchgeführt.

^|

FOTO Lars Gejl Tidevandet, vinden og bølgerne skaber et dynamisk landskab under stadig forandring. Dynamikken i landskabet er en af UNESCOs begrundelser for at udpege Vadehavet til verdensarv.

Die Gezeiten, der Wind und die Wellen bilden eine dynamische Landschaft in ständiger Veränderung. Die Dynamik der Landschaft ist einer der Gründe, warum das Wattenmeer von der UNESCO zum Welterbe ernannt wurde. Foto: Lars Gejl

NationalparkVadehavet.dk

7


politikere og befolkninger: Og det bør forvaltes uden hensyn til nationale eller regionale grænser.

… men også et krav om fortsat høj beskyttelse

Omvendt betyder titlen verdensarv, at området hele tiden skal leve op til grundlaget for udpegningen. Gør det ikke det, kan UNESCO overveje, om stedet skal betragtes som et ’truet område’ med krav om skærpet overvågning. I yderste konsekvens kan stedet fratages sin fornemme status, hvis det fortsat forsømmes. I løbet af 2015 skal UNESCO tage stilling til, om Great Barrier Reef skal betragtes som et truet område. Store kulhavne, uddybning af sejlrender og forurening har forringet revets oprindelige status i en sådan grad, at store dele af verdens største koralrev nu synes at være i potentiel fare.

Det Trilaterale Vadehavssamarbejde skabte fundamentet

Historien om Vadehavet som verdensarv daterer sig tilbage til 1991. Dengang besluttede de tre landes ministre for Det trilaterale Vadehavssamarbejde, at der skulle udarbejdes et fælles forslag om optagelse på verdensarvslisten. Men tiden gik … og efter knap femten år med diskussioner ’frem og tilbage’ blev Holland og Tyskland i 2005 enige om, at de alene ville fremsende en fælles ansøgning om optagelse. Den blev godkendt af UNESCO i 2009. Grunden til, at Danmark ikke kunne tilslutte sig den fælles ansøgning, var manglende lokal opbakning. Den var dels begrundet i frygten for nye restriktioner og dels begrundet i risikoen for at ’mudre’ den daværende debat om oprettelse af NPV. Under fornyet pres fra de to andre lande lovede Danmark på ministermødet i 2010 igen at undersøge muligheden for at fremsende en ansøgning. Vedtagelsen af Nationalpark Vadehavet samme år, hvor den lokale opbakning havde været afgørende, banede vejen for en fornyet dansk debat om verdensarven – nu med positiv udgang. Godt hjulpet på vej af en direkte opfordring fra UNESCO lykkedes det så at få genoprettet treenigheden i vadehavssamarbejdet med udvidelsen af det tysk-hollandske verdensarvsområde med den danske del af Vadehavet i juni 2014. Den lokale holdningsændring til ansøgning om at blive verdenshav skyldes også den kendsgerning, at nationale og internationale naturudmærkelser efter finanskrisens indtog, anses for at kunne hjælpe den økonomiske vækst i udkantsområdet.

Verdensarvens betydning for turismen …

Verdensarven er først og fremmest tæt forbundet med de udenlandske turister, som gerne vil opleve ’verdensnatur’. Men turisterne kommer ikke af sig selv. Meget afhænger af, om man lokalt er i stand til at markedsføre området og oplevelserne ordentligt. Erfaringer fra andre verdensarvssteder viser, at det har stor betydning at kunne læne sig op ad et anerkendt og indarbejdet brand. Når man er på UNESCO’s liste, skal man kunne tilbyde service og andre oplevelser af høj kvalitet, der har sammenhæng med selve oplevelsen af verdensarven. Derfor er det afgørende, at de tre lande har besluttet at arbejdet ud fra fælles bæredygtige principper, hvor man som udgangspunkt er gæst på naturens betingelser. Det betyder også, at man som lokal turistaktør skal kende konsekvenserne af sine tilbud. At skabe ’fælles fodslaw’ blandt de mange, mange interesser – samtidig med at de lokale særpræg bevares – bliver den helt store udfordring. Men samtidig også kilden til en verdensomspændende interesse for ’Destination Verdensarv Vadehavet’.

Den lokale interesse for at udnytte det ny potentiale er stor

”Vi vil gerne forstærke Ribes internationale ry som turistattraktion ved at se marskens hovedstad som en naturlig del af Verdensarv Vadehavet. Der hvor områdets natur og kultur går op i en højere enhed. Vi vil 8

NationalparkVadehavet.dk

Eine globale Anerkennung des Schutzes … Das Welterbe ist auch eine globale Anerkennung der Arbeit, die über Jahrzehnte von der dänisch-deutsch-niederländischen Wattenmeerkooperation (die Trilaterale Wattenmeerkooperation) in Sachen Naturschutz durchgeführt wurde. Mit der Ernennung des gesamten Wattenmeeres zum Welterbe, würdigte die UNESCO die Prinzipien der Kooperation, wie sie im gemeinsamen Wattenmeerplan aus dem Jahre 1997 beschrieben werden: Das Gebiet ist als eine ökologische Einheit anzusehen. Die Ernennung ist gleichzeitig eine deutliche Botschaft an die Politiker und die Bevölkerung: Das Gebiet soll ohne Rücksichtnahme auf nationale oder regionale Grenzen verwaltet werden.

… aber auch eine Forderung nach weiterem großen Schutz Das Prädikat Welterbe bedeutet aber auch, dass ein Gebiet den Grundlagen der Ernennung jederzeit gerecht werden muss. Ist dies nicht der Fall, kann die UNESC0 das Gebiet als „bedrohtes Gebiet“ bezeichnen – und vermehrte Überwachung fordern. Sollte es weiterhin vernachlässigt werden, kann dem Gebiet in letzter Konsequenz sein vornehmer Titel entzogen werden. Im Laufe des Jahres 2015 muss die UNESCO entscheiden, ob das Great Barrier Reef als bedrohtes Gebiet einzustufen ist. Große Kohlehäfen, der Ausbau von Fahrrinnen und Umweltverschmutzung haben den ursprünglichen Zustand des Riffs dermaßen verringert, dass große Teile des weltgrößten Korallenriffs sich jetzt in potentieller Gefahr befinden.

Die Trilaterale Wattenmeerkooperation bildete das Fundament Die Geschichte vom Wattenmeer als Welterbe beginnt im Jahre 1991. Damals entschlossen sich die drei Minister der Trilateralen Wattenmeerkooperation dazu, einen gemeinschaftlichen Vorschlag zur Aufnahme auf der Welterbeliste zu erarbeiten. Aber die Zeit verging… und nach fast 15 Jahren mit etlichen Diskussionen, einigten sich Holland und Deutschland 2005 darauf, alleine einen gemeinsamen Antrag zu stellen. Dieser Antrag wurde 2009 von der UNESCO angenommen. Dänemark konnte sich aufgrund mangelnder örtlicher Unterstützung dem Antrag nicht anschließen. Einerseits befürchtet man neue Auflagen, andererseits wollte man die damalige Debatte über den Nationalpark im Wattenmeer nicht weiter „aufheizen“. Nach erneutem Druck der zwei anderen Länder, versprach Dänemark bei der Ministerkonferenz im Jahre 2010, die Möglichkeit eines Antrags erneut zu untersuchen. Die Verabschiedung vom Nationalpark Wattenmeer im gleichen Jahr, bei der eine örtliche Unterstützung entscheidend war, machte den Weg für eine neue dänische Debatte über das Welterbe frei – dieses Mal mit positivem Ergebnis. Mit Hilfe einer direkten Aufforderung der UNESCO, wurde die Dreieinigkeit der Wattenmeerkooperation, durch die Erweiterung des deutsch-holländischem Welterbegebietes mit dem dänischen Teil des Wattenmeeres, im Juni 2014 wiederhergestellt. Die Änderung der örtlichen Einstellung zum Welterbe in Dänemark, war auch auf die Tatsache zurückzuführen, dass nationale und internationale „Naturauszeichnungen“ nach Einzug der Finanzkrise einen wesentlichen Beitrag zur finanziellen Entwicklung in wirtschaftlich schwächeren Regionen leisten können.

Die Bedeutung des Welterbes für den Tourismus … Das Welterbe wird zunächst eng mit einem erhöhten Interesse des internationalen Tourismus verbunden sein, der die „Welterbenatur” erleben möchte. Aber die Touristen kommen nicht von alleine. Vieles hängt von der örtlichen Vermarktung des Gebietes und den Erlebnismöglichkeiten ab. Erfahrungen aus anderen Welterbegebieten zeigen, dass ein anerkanntes und durchdachtes Markenzeichen von großer Bedeutung ist. Wenn man Teil der UNESCO Liste ist, muss man in der Lage sein, Service und Erlebnisse auf höchstem Niveau zu liefern. Deshalb ist es entscheidend, dass alle drei Länder mit gemeinsamen nachhaltigen Prinzipien arbeiten, bei denen man grundsätzlich zu den Bedingungen der Natur zu Gast ist. Das bedeutet auch, dass man als örtlicher Veranstalter die Konsequenzen seiner Angebote kennen muss.


tilbyde vores medlemmer at blive klogere på denne sammenhæng, så de besøgende kan få endnu mere glæde af deres ophold i vadehavsområdet/ egnen”, udtaler formanden, Poul Anker Nielsen. Ribes lokale initiativ ligger i forlængelse af miljøminister Kirsten Brosbøl (s) opfordring ved fejringen af den danske udpegning i august 2014: ”… at udpegningen af det samlede vadehav som verdensarv er en gave fra hele verden. (…) Jeg håber, at I (lokalt) vil pakke gaven op med lige dele varsomhed og begejstring. Potentialet er stort. Og det er jer, der har muligheden for at forløse det!”

… og for Vadehavsområdet

Nationalparken vil være en af store drivkræfter i udfoldelsen af verdensarven. Den nye bestyrelsesformand, professor i turisme på Syddansk Universitet, Janne Liburd, understreger: ”Verdensarven forpligter. Vi skal både være stolte af og ydmyge overfor den skatkiste af naturværdier, som Vadehavet tilbyder. Vi skal påtage os den vigtige opgave både at beskytte og benytte Vadehavet på en bæredygtig måde. Den opgave kan ingen løfte alene. Jeg ser frem til, at vi i nationalparken sammen med vores lokale, nationale og internationale samarbejdspartnere vil øge de kvaliteter, som også i fremtiden gør Vadehavsområdet til et endnu mere attraktivt sted at bo og besøge. Uanset om man er borger, erhvervsdrivende, turist – eller trækfugl”. ><

Tidevandsbølgen er symboliseret i det fælles logo for Vadehavet Verdensarv som bruges i Danmark, Tyskland og Holland. Die Gezeitenwelle dient als gemeinschaftliches Logo für das Welterbe Wattenmeer in

„Wir würden gerne Ribes internationalen Ruf als Touristenattraktion verstärken, in dem die Hauptstadt der Marsch als natürlicher Teil vom Welterbe Wattenmeer angesehen wird. Hier erreicht die Natur und Kultur der Region ein ganz neues Niveau. Wir wollen unsere Mitglieder diesbezüglich inspirieren, damit die Gäste das Wattenmeergebiet noch mehr genießen können”, sagt der Vorsitzende der Handelsvereinigung in Ribe, Poul Anker Nielsen. Ribes örtliche Initiative entspricht der Aufforderung der dänischen Umweltministerin Kirsten Brosbøl bei der Feier zur Ernennung des dänischen Gebietes im August 2014: „… die Ernennung des gesamten Wattenmeerraumes zum Welterbe ist ein Geschenk der ganzen Welt (…) Ich hoffe, dass Sie (örtlich) das Geschenk sowohl behutsam, als auch mit Begeisterung auspacken. Das Potential ist groß. Und Sie haben die Möglichkeit es zu nutzen!”

… und für das Wattenmeergebiet Der Nationalpark wird eine der großen Antriebskräfte bei der Entfaltung des Welterbes sein. Die neue Vorstandsvorsitzende des Nationalparks, Professorin der Tourismuswissenschaft an der Universität Süddänemark, Janne Liburd, unterstreicht: „Welterbe verpflichtet. Wir sollten sowohl stolz als auch demütig sein, in Bezug auf die Schatzkammer voller Naturwerte, die das Wattenmeer anbietet. Wir müssen uns der wichtigen Aufgabe annehmen, das Wattenmeer nachhaltig zu schützen und zu nutzen. Diese Aufgabe kann niemand alleine bewältigen. Ich freue mich darauf, dass wir im Nationalpark zusammen mit unseren örtlichen, nationalen und internationalen Partnern die Qualitäten, die auch in Zukunft die Wattenmeerregion zu einem noch attraktiveren Lebens- und Besuchsort machen, zu steigern. Egal, ob man Bürger, Unternehmer, Tourist – oder Zugvogel ist”. ><

Bremen

Nedersaksen

Bremerhaven

Cuxhaven

Heide

Husum

Tönning

SlesvigHolsten

Tønder

Ribe

Esbjerg

Das örtliche Interesse daran, das neue Potential auszunutzen, ist enorm.

Emden

Nordsøen

^|N Verdensarvområdet FOTO Illustration 20 30 40 50 km

Verdensarv Vadehavet er knap N 0 10 20 40 50 km hvoraf ca. 11.500 km302 stort, 1.200 km2 er dansk.

Leeuwarden

SlesvigHolsten

20 30 40 50 km

Nordsøen

Das Welterbe Wattenmeer ist etwa

Tönning Husum

Nordsøen

Tönning Heide

10

11.500 km2 groß; etwa 1.200 km2 davon gehören zu Dänemark.

Cuxhaven

Delfzijl Harlingen

Leeuwarden

Bremerhaven

Delfzijl Harlingen

Emden

Leeuwarden HOLLAND Groningen

Nedersaksen Emden

Bremen

TYSKLANDNedersaksen

TYSKLAND

Dreimaster von Holland nach Dänemark transportiert. Ein Symbol der Gemeinschaft. Die Fliesen, mit einem gemeinschaftlichen Wattenmeermotiv aus der Hand der Künstlerin Else

Oldenburg

HOLLAND

Søren Christensen, Nationalpark Vadehavet I forbindelse med festlighederne blev fem hollandske fliser sejlet fra Holland til Danmark på en tysk tremaster. Symbolisering af fællesskabet. Fliserne, med et fælles vadehavsmotiv af kunstneren Else Pia Martinsen Erz, blev tilegnet hver af de fire kommuner og nationalparken. Im Rahmen der Festlichkeiten wurden fünf holländische Fliesen mit einem deutschen

Oldenburg

Bremen Den Helder

^| FOTO

Bremerhaven

Wilhelmshaven

Groningen

Den Helder

N

0

Cuxhaven

Wilhelmshaven

Den Helder

Husum

Heide

Harlingen

Verdensarvområdet

Tønder

SlesvigHolsten

HOLLAND

Delfzijl

Tønder

Groningen

Verdensarvområdet

10

TYSKLAND

DANMARK Ribe

Esbjerg

Ribe

Verdensarv

0

DANMARK

Esbjerg Varde

Wilhelmshaven

Vadehavet Verdensarv Vadehavet

Oldenburg

Varde

Vadehavet Verdensarv

Varde

DANMARK

Dänemark, Deutschland und Holland. .

„Einigkeit” zwischen den vielen Interessen zu schaffen – und gleichzeitig den örtlichen Charakter zu bewahren – wird eine große Herausforderung sein. Aber es wird gleichzeitig auch die Quelle zum weltweiten Interesse für die „Destination Welterbe Wattenmeer“ sein.

Pia Martinsen Erz, sind den vier Wattenmeergemeinden und dem Nationalpark übergeben worden.

NationalparkVadehavet.dk

9


NATURVEJLEDERNE I VADEHAVET Nationalpark Vadehavet opleves bedst på guidede ture med naturvejledere. Christine fra Vadehavscentret og Marco fra Fanø Kommune fortæller her, hvorfor Nationalpark Vadehavet er et spændende et sted at besøge.

DIE RANGERS IM WATTENMEER

Der Nationalpark Wattenmeer lässt sich am besten bei geführten Touren mit ranger erleben. Christine vom Vadehavscentret und Marco von der Gemeinde Fanø erzählen hier, warum ein Besuch im Nationalpark Wattenmeer so interessant ist.

10

NationalparkVadehavet.dk


^

| FOTO Red Star De to naturvejledere Marco Brodde og Christine Røllike Ditlefsen arbejder i Nationalpark Vadehavet. Du kan møde naturvejledere hos en række af nationalparkens formidlingspartnere.

Die beiden Ranger Marco Brodde und Christine Røllike Ditlefsen arbeiten im Nationalpark Wattenmeer. Sie können den rangers bei mehreren der Vermittlungspartnere des Nationnalparks begeghen.

NationalparkVadehavet.dk

11


Chris: Det der fascinerer mig mest, er foranderligheden. Jeg får tit spørgsmålet fra børn; ”gør du det her hver dag? Bliver det ikke kedeligt?” Det gør det ikke! Det er altid anderledes, når man går ud, selvom man går ud samme sted. Vejret skifter, vinden skifter, lyset skifter. Marco: Ja, jeg er helt enig. Ud fra en naturfaglig interesse der siger, at dynamik er lig med en rig natur. Vi befinder os i et af Europas mest dynamiske landskaber. Det er en naturfaglig gejst, der bliver rejst af det! Og så er jeg også til fals for de lidt mere romantiske tanker om, at vi er en del af et af verdens største tidevandsområder. Der er også god natur i en mose, men der er bare noget ”svung” over at være en del af Vadehavet, der går igennem tre lande og som har de spektakulære rekorder – alt er stort; antallet af kubikmeter vand, der strømmer igennem på et højvande, antallet af dyr i vaden, antallet af fugle. Alt er ”big”. Så både ud fra en faglig interesse, men også ud fra den der drengede tankegang om, at vi bare vil have det største … Chris: Moser, skove og søer. Det findes mange steder i landet. Men der er kun ét Vadehav.

I er begge uddannede som naturvejledere, hvorfor?

Chris: Jeg arbejdede som forskningsassistent i to år efter, at jeg blev færdig med mit speciale. Jeg arbejdede med vandmænd, og nogle gange vågnede jeg op og tænkte; ”der er fire andre i verden, der interesserer sig for det, jeg laver”. Naturvejledning er den anden vej rundt. Her kommer man ud til en masse mennesker – hvor jeg forhåbentlig brænder igennem med min egen interesse for naturen. Det er ikke sikkert, man kommer så meget i dybden, i hvert fald ikke i alle emnerne og ikke hver dag.

Chris:

Vi talte om dræber-østers, jeg blødte fra hænderne og belgierne filmede og tog billeder!

Men man skal have en masse baggrundsviden for også at kunne svare på ekspertspørgsmålene. Det kan jeg godt li’. Og ikke bare det med at formidle, men også at være ude i naturen, der formidles. Marco: For mig har det handlet om at kombinere en interesse for natur med det vi kalder formidling. Jeg arbejdede med radio i tre år og har læst på seminariet. Så det med at blande journalistik med undervisning og natur – så har du i virkeligheden en naturvejledertype. Det at kunne tygge et stof igennem og så præ12

NationalparkVadehavet.dk

Ihr lebt und arbeitet im Nationalpark Wattenmeer – was fasziniert euch so an diesem Gebiet? Chris: Die Veränderlichkeit fasziniert mich am meisten. Kinder fragen mich oft: „Machst du das hier jeden Tag? Wird es nie langweilig?” Nein! Jeder Tag ist anders, auch wenn man an der gleichen Stelle rausgeht. Das Wetter ändert sich ständig und der Wind und das Licht ebenso. Marco: Ich schließe mich dem an. Von einer naturfachlichen Perspektive aus gesehen, ist Dynamik mit reichhaltiger Natur gleich zusetzen. Wir befinden uns in einer der dynamischsten Landschaften Europas. Daraus entsteht ein naturfachlicher Enthusiasmus! Und ich mag auch den leicht romantischen Gedanken, dass wir Teil eines der größten Gezeitengebiete der Welt sind. Ein Moorgebiet ist auch tolle Natur, aber es hat einfach mehr „Schwung” ein Teil des Wattenmeeres zu sein, das sich über drei Länder erstreckt und das spektakuläre Rekorde hält – alles ist groß; Die Anzahl Kubikmeter Wasser, die bei Flut hin und zurück fließen, die Anzahl von Tieren im Watt, die Anzahl von Vögeln. Alles ist „Big”. Also aus einer fachlichen Perspektive betrachtet, als auch aus dem jungenhaften Gedanken woraus, dass wir das Größte haben wollen… Chris: Moore, Wälder und Seen. Die gibt es vielerorts im Land. Aber es gibt nur ein Wattenmeer.

Chris: Wir haben über Killeraustern gesprochen, meine Hände bluteten und die Belgier haben mich gefilmt und fotografiert!

I bor og arbejder i Nationalpark Vadehavet – hvad fascinerer jer ved området?

Ihr seid beide ausgebildete Ranger, warum? Chris: Ich habe nach meiner Abschlussarbeit zwei Jahre lang als Forschungsassistentin gearbeitet. Ich habe mich dabei mit Quallen beschäftigt und manchmal bin ich nachts wach geworden und habe gedacht: „Es gibt nur vier andere Menschen auf der Welt, die sich auch dafür interessieren”. Das Leben eines Rangers funktioniert andersherum. Hier erreicht man ganz viele Menschen – und ich kann vielleicht ein Stückchen von meinem Interesse für die Natur weitergeben. Man kann sich vielleicht nicht wahnsinnig vertiefen, zumindest nicht in alle Themen und nicht jeden Tag. Aber man braucht viel Hintergrundwissen um auch Expertenfragen beantworten zu können. Das gefällt mir. Und es geht nicht nur um das Vermitteln, sondern darum inmitten der Natur zu stehen, die man vermittelt. Marco: Für mich geht es darum, ein Interesse für Natur mit dem sog. Vermitteln zu kombinieren. Ich habe drei Jahre Radio gemacht und auf lehramt studiert. Wenn man also Journalistik mit Unterricht und Natur kombiniert – dann hat man einen wahren Ranger. Die Idee ist toll, dass man ein Thema durch-

sentere det, så forskellige målgrupper forstår det. Hele den grundtvigianske tankegang om folkeoplysning, som naturvejledning hviler på, det mener jeg, er en vigtig samfundsopgave. Vi fortæller ikke, hvordan naturen skal se ud, men hvordan den virker. Og hvis man tror på, når ugen er forbi, at der har været stunder, hvor man fik nogen til at tænke, så har det været en god uge. Chris: … og skabe ejerskab til naturen hos vores børn. Det er vigtigt. Ejerskab gør, at de selv tager mere hånd om naturen. Marco: … ja, så ”hippie-agtigt” er det. Og det er ikke bare noget, der er opstået i vores hoveder. Det var faktisk det, der var formålet med at oprette naturvejlederuddannelsen tilbage i 80’erne.

Hvordan ser jeres perfekte dag ud på jobbet?

Chris: Det er godt vejr …! Det er ligegyldigt, om det er en voksengruppe eller en børnegruppe, bare de er interesserede og gerne vil. Det er jo selvfølgelig også op til en selv, om man får dem fanget og noget med en god målgruppeanalyse. Det er ikke altid, jeg selv har lavet bookingen, så gælder det om at se på de mennesker, der kommer, at skifte til gummistøvler og tage jakke på, og så få lagt et niveau efter det. Og bare se nogle engagerede mennesker, der går op i det. Det er en god dag. Marco: … det er jo meget præcist sagt. Det er rart at være velforberedt. I mit nuværende job er det tit et arrangement, jeg ikke har prøvet før. Det er de samme børn, men det er ofte noget nyt, jeg skal præsentere. Så det med at have haft tid og rum til at tænke arrangementet igennem – sådan rent didaktisk, hvordan får vi dem til at forstå det her? En ting er at grave efter insekter i en skovbund, men vi skal have knyttet aktiviteter på, der forholder sig til, hvordan børn faktisk lærer. Jeg skal ofte være kreativ på kommando, for i morgen er vi måske et sted, vi ikke plejer at bruge, med et emne, som jeg ikke har prøvet før – alligevel skal jeg være sikker på, at vi når i mål, og børnene får de vigtigste pointer med hjem. Det er fedt at møde op med nerverne lidt uden på tøjet, selv efter mange år i branchen, og så præsentere dem for en ny leg med en faglig pointe. Og opleve, at det måske gik på en anden måde end forventet, men at børnene fangede det faglige.

Hvad er jeres største oplevelse i Vadehavet?

Marco: Jeg gik en gang til Neuwerk om natten. Det ligger i Elbens udmunding – det er det område i Vadehavet, hvor tidevandsforskellen er størst, der er tre meters forskel. Der var 12 kilometer over vaden, det var nat, der var måneskin og der var morild. Fedt. Chris: Jeg tror … det meste specielle … det var sidste år. Jeg havde en belgisk gruppe, og


^

| FOTO Red Star Interview på Kellers Badehotel & Spisehus på Fanø Bad. Kellers Badehotel og Spisehus startede i 1875 som konditori og blev senere til Kellers Hotel. I 2011 fik huset en ansigtsløftning og skiftede navn til Kellers Badehotel.

Interview in Kellers Badehotel & Spisehus im Fanø Bad. Kellers Badehotel og Spisehus wurde 1875 als Konditorei gegründet und später wurde daraus Kellers Hotel. Im Jahr 2011 wurde das Haus renoviert und der Name wurde in Kellers Badehotel geändert.

NATURVEJLEDERUDDANNELSEN Over 300 naturvejledere, deres arbejdsgivere, Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Naturvejleder foreningen er med i Naturvejledning Danmark. Naturvejlederne arbejder mange forskellige steder, fx i Naturstyrelsen, i kommuner, på museer, i organisationer mv. Fællesnævneren er, at naturvejledningen skal styrke befolkningens forståelse for natur og inspirere til en sundere og mere bæredygtig livsstil.

DIE AUSBILDUNG ZUM NATURFÜHRER Mehr als 300 Naturführer, ihre Arbeitgeber, Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Naturvejleder-foreningen sind Teil der Organisation Naturvejledning Danmark. Die Naturführer arbeiten an vielen verschiedenen Orten, z. B. im Naturstyrelsen, in Gemeinden, Museen, Organisationen etc. Das gemeinsame Ziel ist u. a. der Bevölkerung die Naturvermittlung näher zu bringen, das Verständnis für die Natur zu stärken und Inspiration zu einem gesünderen und nachhaltigeren Lebensstil zu liefern.

Naturvejlederuddannelsen er en efteruddannelse for personer, som arbejder med naturformidling. Det er Friliuftsrådet, der står bag uddannelsen, og det er Skovskolen, der gennemfører uddannelsen. Die Ausbildung zum Naturführer ist eine Weiterbildung für Personen, die mit NaKilde: Naturvejlederforeningens hjemmeside – www.natur-vejleder.dk turvermittlung arbeiten. Die Organisation Friliuftsrådet ist Stifter der Ausbildung und Skovskolen ist für die Durchführung verantwortlich. Quelle: Webseite von Naturvejlederforeningen – www.natur-vejleder.dk

NationalparkVadehavet.dk

13


Marco: Als ich ein Junge war, hörte ich von Tipperne im Ringkøbing Fjord und ich war schon etwas beleidigt, dass ich hier im Süden aufwachsen musste. Ich habe deshalb hier nach etwas Coolem gesucht, bis ich entdeckte dass ich inmitten von etwas viel Schönerem lebte!

Wie sieht der perfekte Arbeitstag für euch aus? Chris: Das Wetter ist gut…! Egal, ob es eine Gruppe mit Erwachsenen oder Kindern ist - Hauptsache sie sind interessiert und engagieren sich. Man muss sich

vi gik fra fastlandet til Mandø. Midtvejs ude mødte vi en hættemåge, der næsten ikke kunne flyve. På afstand kunne vi se hættemågen flakse rundt. Den havde en kæmpe fod. Da vi kom tættere på opgav hættemågen og satte sig på jorden. Det var en østers, der havde lukket sig sammen omkring dens tå. Mågen har gået

Marco: Da jeg var dreng, havde jeg hørt om Tipperne i Ringkøbing Fjord, og jeg gik rundt og var småfornærmet over, at jeg skulle vokse op her mod syd. Og jeg ledte efter noget, der var fedt her, indtil jeg fandt ud af, at jeg levede midt i noget, der var tifoldigt!

rundt, mens østersen var åben, og så har den fået foden ned i den. Østersen har klappet sig sammen omkring fuglens tå, og når en østers kommer ud af vandet, så holder den skallerne samlet. Jeg havde en kniv med i tasken, og jeg prøvede at åbne østersen. Samtidig ville jeg ikke hakkes af mågen. Det hele gled og jeg blødte, mens belgierne filmede og tog billeder. Hættemågen kom fri og fløj sin vej, vi talte om ”dræberøsters” og den naturlige forklaring. Det var specielt, og det er nok ikke noget jeg lige kommer til at opleve igen. Jeg fortæller tit om det.

^| FOTO

Red Star Klitlandskabet på nordspidsen af Fanø med udsigt over Søren Jessens Sand, Skallingen og indsejlingen til Esbjerg.

Dünenlandschaft an der Nordspitze Fanøs, mit Blick auf und Søren Jessens Sand, Skallingen und der Einfahrt nach Esbjerg.

14

NationalparkVadehavet.dk

arbeitet und danach so präsentiert, dass verschiedene Zielgruppen es verstehen. Der Grundtvigianismus und die Idee der Allgemeinbildung des Volkes gelten als Grundlage für die Naturvermittlung und ich denke, dass dies eine wichtige Gesellschaftsaufgabe ist. Wir erzählen nicht, wie die Natur aussehen soll, sondern wie sie funktioniert. Und wenn man am Ende der Woche fühlt, dass man etwas bewegt hat, war es eine gute Woche. Chris: … Und wenn Kinder sich die Natur zu Eigen machen. Das ist wichtig. Dann passen sie besser auf die Natur auf. Marco: … Ja, so „hippie-artig” ist es. Und das ist nicht nur in unseren Köpfen so entstanden. Das war sogar das erklärte Ziel der Ranger, als sie in den 80ern gegründet wurde.

selbstverständlich auch selbst engagieren und eine gute Zielgruppenanalyse machen. Ich buche nicht selbst alle Ausflüge und deshalb muss man sich die Menschen anschauen wenn sie kommen und sich Gummistiefel und Jacken anziehen und man muss das Niveau dementsprechend anpassen. Einfach engagierte, interessierte Menschen sehen. Das ist ein guter Tag. Marco: … Das war auf den Punkt gebracht. Es ist toll, wenn man gut vorbereitet ist. In meinem jetzigen Job gleichen sich die Veranstaltungen selten. Es sind die gleichen Kinder, aber ich muss oft etwas Neues präsentieren. Es geht darum Zeit und Raum zu haben, die Veranstaltung zu durchdenken – rein didaktisch, wie machen wir uns verständlich? Eines ist, im Waldboden nach Insekten zu graben, aber wir brauchen Aktivitäten, die sich den Lernfähigkeiten der Kinder anpassen. Ich muss oft auf Kommando kreativ sein, weil wir morgen vielleicht an einem neuen Ort sind, den ich nicht gut kenne – dennoch muss ich sicher sein, dass wir das Ziel erreichen und die Kinder die wichtigsten Punkte mit nach Hause nehmen. Es ist super immer noch dieses Kribbeln nach vielen Jahren in der Branche zu spüren und den Kindern ein neues Spiel mit einer fachlichen Pointe präsentieren zu können. Und zu erleben, dass es vielleicht anders als erwartet verlief, aber die Kinder trotz allem die fachliche Bedeutung verstehen.

Was war euer größtes Erlebnis im Wattenmeer? Marco: Ich bin mal nachts nach Neuwerk gelaufen. Das liegt in der Elbmündung – der Teil des Wattenmeeres mit dem größten Gezeitenunterschied von drei Metern. Es waren 12 Kilometer durch das Watt - es war Nacht, Mondschein und Meeresleuchten. Einfach cool.


Chris: Ich denke… das Größte… war letztes Jahr. Ich hatte eine belgische Gruppe und wir gingen vom Festland bis nach Mandø. Unterwegs trafen wir eine Fischmöwe, die fast nicht fliegen konnte. Aus der Ferne konnten wir die Möwe flattern sehen. Sie hatte einen riesigen Fuß. Als wir näher kamen, gab die Möwe auf und setzte sich hin. Eine Auster hatte sich um den Zeh der Möwe festgesetzt. Die Möwe muss herumgelaufen sein, als die Auster offen war und den Fuß hinein getreten sein. Danach hat sich die Auster um den Zeh der Möwe geschlossen und wenn eine Auster über Wasser kommt, macht sie nicht mehr den Panzer auf. Ich hatte ein Messer in der Tasche und habe versucht die Auster zu öffnen. Gleichzeitig wollte ich das Hacken der Möwe vermeiden. Alles lief schief und ich habe geblutet, während die Belgier mich filmten und fotografierten. Die Fischmöwe kam frei und flog weg, und wir haben über „Killeraustern” und den natürlichen Ursprünggesprochen. Es war ein besonderes Erlebnis und ich werde wohl kaum wieder etwas Ähnliches erleben. Ich erzähle oft davon.

Må jeres høre jeres elevatortale om Nationalpark Vadehavet? Ordene der bare får gæsterne til at strømme til. Chris: … du starter bare Marco! Marco: Kulturhistorien, landskabet og naturen hænger sammen – både fysisk og historisk. Uanset om vi er på Fanø, på Mandø eller i Tøndermarsken, kan vi pege på husene og landsbyerne og sige; de ser sådan ud, fordi landskabet fungerer som det gør med tidevand og stormfloder. At køre rundt i Tøndermarsken og se de gårde, der stadig ligger på værfter, og så forstå baggrunden for hvorfor de gør det. Se på byerne her på øen – Sønderho og Nordby – der er en grund til, at de ser ud, som

Dinge im Wattenmeer zu erleben. Man hat vielleicht das Gefühl, dass man schon Gezeiten, Watt und Vögel kennt, und man hat sich vielleicht auch mit der Kulturgeschichte befasst. Dann sollte man einen Schritt vom Deich zurücktreten und in die Plantagen oder zum Varde Å gehen – denn dort gibt es auch unheimlich viel zu erleben. Wie Marco sagt: „Man wird nie fertig.“ Wenn man hierher kommt, sollte man unbedingt an einer Führung feilnehmen mitmachen. Wenn man bei Ebbe auf dem Deich steht, sieht es einfach nur flach und matschig aus. Und wenn man selbst einen Spaziergang macht, erlebt man vielleicht nicht so viel. Aber bei einer Führung, erkennt man plötzlich den Zusammenhang. Auch bei einer Seehundtour oder einer Austerntour lernt man

Darf ich eure Laudatio auf den Nationalpark Wattenmeer hören? Worte, die einfach Gäste in Scharen kommen lassen. Chris: … Fang ruhig an, Marco! Marco: Kulturgeschichte, Landschaft und Natur hängen zusammen – physisch und historisch. Egal, ob wir auf Fanø, Mandø oder in der Tønder Marsch sind, können wir auf Häuser und Dörfer zeigen und sagen: „Sie sehen so aus, weil die Landschaft so funktioniert – mit Gezeiten und Sturmfluten.“ Wenn man in der Tønder Marsch herumfährt und die Höfe sieht, die immer noch auf Warften liegen und dann den Hintergrund dafür zu verstehen. Schau auf die Dörfer der Insel – Sønderho und Nordby – sie sehen aus einem bestimmten Grund so aus. Alles hängt in schönster Weise zusammen. Und dann ist da noch die Größe. An keinem anderen Ort in diesem Land oder in Zentraleuropa ist die Landschaft so lebendig. Eine Landschaft, die sich dauernd verändert in einem Umfang, den wir nur schwerlich verstehen und akzeptieren können… die Natur kann die Landschaft „über Nacht“ neu möblieren! Das ist für mich der Kern unserer Geschichte. Sowie das superkomplizierte Zusammenspiel von Bakterien und Algen, größere Organismen und Bodentieren im Watt. Die Veränderungen auf mikroskopis chem Niveau sind für die gesamte Nahrungskette von Bedeutung – welche Vögel suchen wo Futter. Und ein Sturm kann genau die Veränderung sein, die alles neu gestaltet. Man kann ein ganzes Leben dazu nutzen, dies zu verstehen. Das ist meiner Meinung nach als Ranger sehr interessant, aber auch als Bewohner oder Gast im Wattenmeer. Der Reichtum der superfaszinierenden Pointen zur Funktion der Natur ist überwältigend. Und wenn man erst die Antwort auf eine der Fragen zur Ökologie des Wattenmeeres findet, stellen sich zehn weitere Fragen. Chris: Man sollte ans Wattenmeer kommen, weil es so veränderlich ist – weil es so groß ist. Und weil man sich Zeit nehmen sollte, die verschiedenen

^|

FOTO Red Star I de tilstødende lokaler på Kellers Badehotel & Spisehus. Over Marco og Chris ses et maleri af en af Vadehavets traditionelle skibstyper In den angrenzenden Räumen von Kellers Badehotel & Spisehus. Über Marco und Chris sieht man ein Bild mit einem Schiffstyp, der für das Wattenmeer typisch ist.

NationalparkVadehavet.dk

15


de gør. Alt hænger utroligt smukt sammen. Og så er der selvfølgelig storheden. Vi finder ikke noget sted i det her land eller i Centraleuropa, der er så levende landskabsmæssigt. Et landskab, der hele tiden forandrer sig i en grad, som vi næsten har svært ved at forstå og acceptere … at naturen kan ommøblere landskabet ”over night”! Det synes jeg er kernen i vores historie. Og at hele det superkomplicerede samspil mellem alt fra bakterier til alger, lidt større organismer og bunddyr ude i vaden. At ændringer helt nede på mikroniveau får betydning hele vejen op i fødekæden – hvilke fugle søger føde hvor. Og en storm kan netop være den ændring, der flytter rundt på det hele. Det kan man bruge et helt liv på at forstå. Det synes jeg er meget spændende både som naturvejleder, men også som beboer eller gæst i Vadehavet. Man får aldrig tømt overflødighedshornet af superfascinerende pointer om, hvordan naturen fungerer. Hvis du først finder ud af hvordan en ting i Vadehavets økologi fungerer, så rejser det ti andre spørgsmål. Chris: Man skal komme til Vadehavet, fordi det er så foranderligt – fordi det er så stort. Og man skal give sig god tid til at opleve de forskellige ting, der er i Vadehavet. Man har måske en fornemmelse af, at der er noget med tidevand, vader og fugle, og måske har man også sat sig ind i kulturhistorien. Så skal man huske at træde tilbage fra digerne og gå ind i en plantage, eller gå op til Varde Å – for der er bare så meget at opleve. Som Marco siger, så bliver man aldrig færdig. Når man kommer hertil, så er det meget vigtigt, at man tager med på tur. Hvis man står på diget og kigger ud ved lavvande, så ser det bare fladt og mudret ud. Og når man selv går der ud, er det ikke sikkert, at man oplever så meget. Når man tager med på tur, så får man øjnene op for hvordan det hele hænger sammen. Selv på en sæltur eller en østerstur hører man også om økologien, kiselalgerne og kulturen, fx hvordan er det at bo på en ø hvor man ikke kan komme fra, når det er højvande? Man skal komme her, fordi det er et rigtig vigtigt område – det har vi jo også Verdensarvsstemplet på. Når man kommer, skal man også huske at bruge området og komme ud og opleve Vadehavet.

Hvilket sted i nationalparken er på jeres ”to-do-liste”?

Marco: Jeg har en mangel – et sort hul. Jeg mangler at gå ud til Jordsand. Området er godt nok lukket for færdsel, men hvis det ved en eller anden lejlighed bliver åbnet. Generelt så mangler jeg at gå på vaden ved Lister Dyb. Jeg synes, jeg kommer meget godt rundt i hjørnerne, men lige det område, det mangler jeg. Chris: Indtil sidste uge, var det Skallingen. Men nu er det Margrethe Kog eller Saltvandssøen, for de gange jeg har været der, har der været lukket på grund af fuglenes yngletid. >< 16

NationalparkVadehavet.dk

MARCO BRODDE Bor i Nordby på Fanø. Uddannet lærer fra Ribe Seminarium. Arbejder som naturvejleder i Fanø Kommune. Uddannet naturvejleder.

Tre fantastiske steder i Vadehavet ifølge Marco

Fanøs sydspids ”Hønen”. Stedet har det hele … de fleste af Vadehavets naturtyper grænser her op mod hinanden og indgår i et spændende samspil. Her kan vi opleve den foranderlighed, som Vadehavet er så kendt for og som netop udløste den nye status som verdensarv. Ebbevejen til Langli. Når man står på vaden og drejer rundt om sig selv, ser man både de urgamle klinter ved Marbæk og i den anden retning Skallingen, der er noget af det yngste land i Danmark. Det er stærkt fascinerende. Udsigten fra Skibbroen i Ribe mod vest over marsken. Når Vadehavets byer på denne måde stadig formår at smelte sammen med landskabet, er det tegn på, at man har taget vare på nogle værdier, der ellers tit kommer under pres.

Tre spændende dyr i Vadehavet ifølge Marco

Vandrefalken – det er bare en legendarisk fugl! Den islandske ryle – det må vække respekt, at flyve Jorden rundt hvert år og stadig se så godt ud. Hesterejerne – når de i sensommeren er så talrige på det lave vand, at de myldrer hen over ens bare tæer. Så er man tæt på naturen.

Lebt in Nordby auf Fanø. Ausgebildeter Lehrer vom Ribe Seminarium. Arbeitet als Ranger in der Gemeinde Fanø. Ausgebildeter Ranger.

Drei fantastische Orte im Wattenmeer laut Marco Die Südspitze Fanøs „Hønen”. Der Ort hat alles… die meisten Naturtypen des Wattenmeeres grenzen aneinander und spielen auf interessante Weise zusammen. Hier erlebt man die Veränderlichkeit, für die das Wattenmeer so bekannt ist und für die das Gebiet gerade die Welterbeanerkennung erhalten hat. Den Ebbeweg nach Langli. Wenn man im Watt steht und sich im Kreis dreht, sieht man sowohl die uralten Kliffs bei Marbæk und in anderer Richtung Skallingen, eines der jüngsten Gebiete Dänemarks. Das ist unglaublich faszinierend. Die Aussicht vom Skibbroen in Ribe Richtung Westen über die Marsch. Wenn die Städte im Wattenmeer immer noch so mit der Landschaft zusammenschmelzen, werden Werte erhalten, die sonst oftmals übersehen werden.

Drei interessante Tiere im Wattenmeer laut Marco Der Wanderfalke – einfach ein legendärer Vogel! Der Knutt – Respekt dafür, dass dieser Vogel jedes Jahr die Erde umrundet und immer noch so gut aussieht. Nordseegarnelen – es ist einfach Natur pur, wenn die garnelen im Spätsommer im niedrigen Wasser einem um die nackten Füße wimmeln.


über die Ökologie, Kieselalgen und die Kultur, z. B. wie es ist auf einer Insel zu leben, von der man bei Flut nicht wegkommt? Man soll uns hier besuchen, weil es ein sehr wichtiges Gebiet ist – das beweist der Welterbestempel. Und wenn man kommt, sollte man unbedingt das Gebiet nutzen und das Wattenmeer aktiv erleben.

Welcher Ort im Nationalpark Steht auf Eurer ”To-do-Liste”? Marco: Mir fehlt noch ein Ort – ein „schwarzes Loch.“ Ich möchte unbedingt noch zu Jordsand laufen. Das Gebiet ist zwar für den Verkehrt gesperrt, aber ich will hin wenn es mal erlaubt wird. Generell war ich auch noch nicht im Watt beim Lister Tief. Ich finde zwar, dass ich überall herumkomme, aber dort war ich noch nicht. Chris: Bis letzte Woche war es Skallingen. Aber jetzt ist es der Margrethenkoog oder der Salzwassersee, weil ich immer da war als er aufgrund der Brutzeit der Vögel gesperrt war. ><

CHRISTINE RØLLIKE DITLEFSEN (CHRIS) Bor i Ribe. Uddannet biolog med speciale i biologisk oceanografi. Arbejder som naturvejleder på Vadehavscentret. Uddannet naturvejleder.

Lebt in Ribe. Ausgebildete Biologin mit dem Spezialgebiet biologische Ozeanografie. Arbeitet als Ranger im Vadehavscentret. Ausgebildeter Ranger.

Tre fantastiske steder i Vadehavet ifølge Chris

Drei fantastische Orte im Wattenmeer laut Chris

Koresand – Danmarks største højsand, man er helt alene og kan ikke se andet end sand og vand og sæler, så man føler, at man står ved verdens ende. Vaderne – ved første øjekast er vaderne flade, våde og mudrede, men når man begynder at kigge efter, så er der jo helt fantastisk meget liv. Slikkrebs, dyndsnegle, hjertemuslinger og så meget mere. Hviding Engsø – der er altid mange fugle at se.

Koresand – Dänemarks größtes Hochsandgebiet, man ist ganz allein und sieht nichts als Sand, Wasser und Seehunde – man fühlt sich wie am Ende der Welt. Das Watt – auf den ersten Blick sind die Wattflächen flach, nass und matschig, aber auf den zweiten Blick wimmelt es nur so von Leben. Schlickkrebse, Wattschnecken, Herzmuscheln und vieles mehr. Hviding Engsø – hier gibt es immer jede Menge Vögel zu beobachten.

Tre spændende dyr i Vadehavet ifølge Chris

Drei interessante Tiere im Wattenmeer laut Chris

Gopler generelt – lungegopler specielt – de bliver så fantastiske blå sidst på sommeren, hvor vi også tit finder dem skyllet op på vaderne. Generelt så er gopler vildt interessante, og folk ved ikke så meget om dem, så det er altid nemt at finde på noget interessant at fortælle. Dyndsneglen – den er så lille, at de fleste bare tror, at det er små sten, men vi kan have op til 60.000 dyndsnegle på en kvadratmeter. Og så kan den surfe … Strandskaden – det er min yndlingsfugl, fordi den er så nem at kende. Sort og hvid med røde ben, rødt næb og røde øjne. Den er også nem at kende på lyden, da den altid skælder ud.

Quallen allgemein – vor allem Wurzelmundquallen – werden so fantastisch blau im Spätsommer, wo wir sie im Watt finden. Quallen sind generell sehr interessant, die Leute wissen nicht viel über sie und es gibt somit immer etwas interessantes über sie zu erzählen. Die Wattschnecke – sie ist so klein, dass die meisten denken sie sind kleine Steinchen, aber es leben bis zu 60.000 Wattschnecken auf einem Quadratmeter. Und sie können surfen… Der Austernfischer – ist mein Lieblingsvogel, denn er ist leicht erkennbar. Schwarz und weiß mit roten Beinen, rotem Schnabel und roten Augen. Sein Gesang ist auch leicht zu erkennen, denn er schimpft immer.

^| FOTO Red Star Marco spejder ud over Søren Jessens Sand på nordspidsen af Fanø. I baggrunden ses skylinen på Esbjerg Havn.

Marco schaut über Søren Jessens Sand an der Nordspitze Fanøs. Im Hintergrund sieht man die Skyline vom Hafen in Esbjerg.

NationalparkVadehavet.dk

17


FORFATTER VERFASSER Troels Petersen, Nationalpark Vadehavet

BL

BL

0

0

1

1

2

2

3

3

4

4

5

5

6

6

7

7

8

9

8

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

9

29

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29

30

30

31

31

BL

32

HOVEDDIMENSIONER Længde overalt 15,88 m Længde målt i dæk for måling (L1) 14,98m Bredde moulded ca. 4,80 m Sidehøjde til hoveddæk midtskibs ca. 1,20 m Højde på dækshus maks. 2,50 m Dybgang 0,875 m Tonnage 19 GT Motoreffekt 220 HP Speed 7-8 knob BL

BL

BL

BL

32

32

BL

BL

14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

18

NationalparkVadehavet.dk

29

30

31

32

BL

BL

BL

32

BL

HAUPTMAßE Länge insgesamt 15,88 m Länge, Messung auf Deck (L1) 14,98m Breite, auf Spanten ca. 4,80 m Seitenhöhe zum Hauptdeck mittig ca. 1,20 m Höhe Deckshaus max. 2,50 m Tiefgang 0,875 m Tonnage 19 GT Motoreffekt 220 HP Geschwindigkeit 7-8 Knoten

BL


NATIONALPARKSKIB DAS NATIONALPARKSCHIFF

Ca. 80 % af Nationalpark Vadehavet består af søterritorium. Nationalparkskibet har til formål at bringe dette areal tættere på Vadehavets beboere, samt at løse en række praktiske opgaver for nationalparken.

B

eslutningen om at bygge et multifunktionelt nationalparkskib blev søsat i 2012, bl.a. for at synliggøre nationalparkens store maritime værdier og kulturhistorie. Ideen er, at det skal kunne anvendes til mange forskellige aktiviteter i Nationalpark Vadehavet.

Specialdesignet

Skibet bliver et motorskib specialdesignet til brug i Nationalparken. Inspirationen til skibets udformning kommer fra en kuf, som er en traditionel skibstype fra (især) den hollandske del af Vadehavet. En kuf kendetegnes ved blandt andet at have et lavt skrog og et fyldigt for- og agterskib. Skibet får en flad og ekstra forstærket bund, så det kan manøvrere i det meste af Vadehavet og stilles på grund ved lavvande. Da skibet også skal kunne sejles op af åerne og ind til Ribe og Varde, bliver det et meget lavt skib, så det vil kunne passere under broerne. Skibet kan sejles af to til fire personer og kan medbringe op til 12 gæster.

Fleksibelt

For at skibet kan benyttes til de mange forskellige aktiviteter Nationalpark Vadehavet har i tankerne, indrettes der er såkaldt ’flexrum’ i skibets dækshus. Flexrummet kan efter behov indrettes til blandt andet undervisningslokale, udstillingsrum, forskningsplatform og mødelokale. I dækshuset bliver der også plads til et toilet, samt et pantry med køleskab og kogeplader/komfur, hvor det vil være muligt at tilberede lette måltider. Da Nationalpark Vadehavet samarbejder med Vadehavets Vagerlag og Søfartsstyrelsen om at afmærke nationalparkens rekreative sejlruter, monteres der en løfteanordning, så sømærker (vagere) kan håndteres.

Hvor, hvornår og hvordan?

Nationalparkskibet bygges af Rudkøbing Bådebyggeri og Riggerværksted og forventes færdigt i juni 2015. Selve skibet kommer til at koste ca. 3,9 mio. kroner, hvor Fiskeri-LAG Tønder har givet 1.2 mio. kr. i støtte til projektet. SE i Esbjerg sponsorerer nationalparkskibet med 700.000 kroner og Blue Water med yderligere 500.000 kroner. Skibets hjemhavn bliver i vadehavsområdet, men hvor er endnu ikke blevet besluttet. Det vil blive bemandet af et korps af frivillige skippere og gaster. ><

Etwa 80 % vom Nationalpark Wattenmeer bestehen aus Seeterritotium. Das Nationalparkschiff soll den Bewohnern der Wattenmeerregion dieses Gebiet näherbringen, und eine Reihe von praktischen Aufgaben für den Nationalpark handhaben.

D

ie Entscheidung, ein multifunktionelles Nationalparkschiff zu bauen, wurde 2012 mit dem Ziel getroffen, die reichen maritimen Werte und die Kulturgeschichte des Nationalparks zu veranschaulichen. Die Idee ist, das Schiff für viele verschiedene Aktivitäten im Nationalpark Wattenmeer zu nutzen.

Maßgefertigt Das Schiff wird ein Motorschiff sein, maßgefertigt für die Nutzung im Nationalpark. Die Inspiration für die Ausformung des Schiffs stammt vom Kuff, ein traditioneller Schiffstyp aus (vor allem) dem niederländischen Teil des Wattenmeeres. Ein Kuff hat eine füllige Form und stark gerundete und hochgezogene Bug- und Heckformen. Dadurch wird der Boden flach und besonders stark, und das Schiff kann somit in weiten Teilen des Wattenmeeres manövrieren und bei Ebbe auf Grund gelegt werden. Da das Schiff auch auf den Flüssen und bis nach Ribe und Varde manövrierfähig sein soll, wird es sehr niedrig sein, damit es unter Brücken hindurchpasst. Das Schiff wird von zwei bis vier Personen betrieben und bietet Platz für maximal 12 Gäste.

Flexibel Damit das Schiff für die vielseitigen Aktivitäten im Nationalpark Wattenmeer einsetzbar ist, wird im Deckshaus ein sogenannter ’Flexraum’ eingerichtet. Der Flexraum kann ja nach Bedarf u. a. als Unterrichtsraum, Ausstellungsraum, Forschungsplattform und Tagungsraum eingerichtet werden. Im Deckshaus wird auch Platz für eine Toilette, eine Kochnische mit Kühlschrank und Herd für die Zubereitung von leichten Gerichten, sein. Da der Nationalpark Wattenmeer mit dem ”Bakenverein Wattenmeer” und der Seefahrtsbehörde in Sachen Markierung der Schifffahrtswege im Nationalpark zusammenarbeitet, wird eine Hebevorrichtung zur Handhabung von Seezeichen (Baken) installiert.

Wo, wann und wie? Das Nationalparkschiff wird von Rudkøbing Bådebyggeri og Riggerværksted gebaut, und wird voraussichtlich im Juni 2015 fertig sein. Das Schiff an sich wird etwa 3,9 Mio. DKK kosten, wobei LAG Tønder 1,2 Mio. DKK für das Projekt genehmigt haben. SE in Esbjerg sponsert das Nationalparkschiff mit 700.000 DKK und Blue Water mit weiteren 500.000 DKK. Das Schiff wird im Wattenmeergebiet beheimatet sein, aber der genaue Ort ist noch nicht festgelegt. Die Crew wird aus freiwilligen Schiffsführern und Matrosen bestehen. >< NationalparkVadehavet.dk

19


^

|

FOTO Sydvestjyske Museer

Landskabsbillede af marsken med græssende får. Det må have set nogenlunde sådan ud også for 1000 år siden. Landschaftsbild der Marsch mit grasenden Schafen. So muss es etwa vor 1000 Jahren ausgesehen haben.

20

NationalparkVadehavet.dk


ARKÆOLOGIENS

VADEHAV

MARSKBØNDER, STORMÆND OG SØFOLK PÅ KANTEN AF DEN STORE VERDEN

ARCHÄOLOGIE AM WATTENMEER MARSCHBAUERN, GROßBAUREN UND SEELEUTE AM TOR ZUR GROßEN WELT

FORFATTERE VERFASSER Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer Lene B. Frandsen, Museet for Varde By og Omegn

De fede marskenge er nøglen til forståelsen af Vadehavets rige arkæologi. De endeløse grønne vidder blev afgræsset af store dyreflokke. Det er baggrunden for, at Vadehavsegnene var tæt befolkede i ældre tid. Fremmede købmænd besejlede allerede i jernalderen Vadehavets kyster og bragte mange nye strømninger med sig

Die ergiebigen Marschwiesen sind der Schlüssel zum Verständnis der vielseitigen Archäologie im Wattenmeer. Die endlosen grünen Flächen wurden von großen Tierherden abgeweidet. Diese sind der Grund, weshalb die Wattenmeergegenden in Vorzeiten dicht bevölkert waren. Fremde Kaufleute besegelten schon in der Eisenzeit die Küsten des Wattenmeeres und brachten neue Erfindungen und Entwicklungen mit.

I

I

stenalderen fandtes Vadehavet ikke. Det landområde, vi i dag kalder Danmark, så dengang helt anderledes ud, men landsænkning og havstigninger har siden da forandret forholdet mellem land og vand radikalt. Hovedtrækkene i udviklingen har været, at det sydvestjyske landskab langsomt er sunket, mens havniveauet langsomt er steget. Hele Nordsøbassinet var i den ældre jægerstenalder landfast med England, og datidens mennesker jagede urokser og kronvildt på de store flodsletter, som i dag ligger på havets bund. En gang imellem går der en hjortetaksøkse eller et andet oldgammelt redskab i fiskernes net ude på Nordsøen – den blev tabt på tørt land, i dag står der 50 m vand. En sjælden gang findes også ilandskyllede stenalderredskaber på Vadehavskysterne. Havet steg igennem stenalderen, og da vi blev bønder omkring år 4000 f. Kr., lå kystlinien kun lidt vest for det, som i dag er de danske Vadehavsøer, Fanø, Mandø og Rømø. Men langsomt steg vandet op over de første bønders landskaber. I de flade kystegne aflejrede tidevandet frugtbart klæg-ler. Ganske langsomt voksede landet i højden i takt med den generelle landsænkning og havets gentagne oversvømmelser. De

n der Steinzeit gab es das Wattenmeer noch nicht. Der Landstrich, den wir heute Dänemark nennen, sah damals ganz anders aus, aber Landsenkungen und das Anheben des Meeresspiegels haben seither das Verhältnis zwischen Land und Wasser radikal verändert. Der Grundzug dieser Entwicklung bestand darin, dass sich die südwestjütländische Landschaft absenkte, während der Meeresspiegel allmählich anstieg. Das gesamte Nordseebecken bildete in der Altsteinzeit eine einheitliche Landmasse mit England, und die Menschen jagten damals Auerochsen und Edelwild auf den großen Flussebenen, die sich heute auf dem Meeresgrund befinden. Manchmal geht den Fischern auf der Nordsee eine Hirschhornaxt oder ein sonstiges uraltes Werkzeug ins Netz – das auf jenem trockenen Land verloren wurde, wo das Wasser heute 50 Meter hoch steht. An den Küsten des Wattenmeeres werden auch schon mal an Land gespülte Steinzeitwerkzeuge gefunden. Der Meeresspiegel stieg während der Steinzeit an, und als unsere Vorfahren um das Jahr 4000 v. Chr. zu Bauern wurden, lag die Küstenlinie nur etwas westlich von den heutigen dänischen Wattenmeerinseln Fanø, Mandø und Rømø. Doch langsam überspülte das Wasser die Besitztümer der ersten Bauern. In den flachen Küstengebieten lagerten die Gezeiten fruchtbaren NationalparkVadehavet.dk

21


tabte stenaldermarker ligger i dag forseglet under marskklægens jævne flader, og er ikke lette at finde. Men enkelte gange er der i de danske marskegne lokaliseret både jættestuer og stendysser fra bondestenalderens tragtbægerkultur, som lå helt overvoksede af klægdannelser. Præcis hvornår stenalderbønderne blev fordrevet af havet er svært at sige med sikkerhed, men kulstof 14-dateringer fra de forseglede flader under marskklægen tyder på, at dannelsen af det marsklandskab, vi kender i dag, tog fart i bronzealderen.

Bønderne og deres gårde

Havets gentagne oversvømmelser i kystegnene førte med tiden til dannelsen af de fede marskenge. De endeløse græsningsarealer gav grobund for et stort dyrehold, som igen kunne ernære mange mennesker. Fra jernalderen og frem var marskegnene tæt beboede, og de arkæologiske spor efter bøndernes gårde er nu mange. I det danske Vadehav synes bønderne i jernalderen altid at have bosat sig på geestranden, altså hvor marsken møder det tørre, lidt højere land. Bøndernes gårde var stråtækte og bygget af træ med lerklinede vægge. De bærende stolper i husene var gravet ned i jorden. Disse stolpehuller kan udgraves og giver os mange oplysninger om både husbyggeriets udvikling, gårdenes økonomi og beboernes sociale status. I lidt sjældnere tilfælde kan vi også finde de første marskbønders grave. I den ældste del af jernalderen var gårdene beskedne langhuse, omkring 5 m brede og 10-15 m lange. I østenden findes nogle gange spor efter båseskillerum, hvor dyr kunne stå opstaldet. Disse små gårde lå spredt i landskabet. Nogle var enkeltgårde, mens andre kan have indgået i en spredt landsbystruktur. Marskgårdene voksede i størrelse igennem jernalderen, og omkring 200 e. Kr. udvikles en ny byggeskik, hvor både husenes vægge og gårdenes hegn konstrueres af jordgravet tømmer. Stolpehullerne efter disse gårde giver præcise oplysninger om gårdenes planløsning og et typisk træk var, at gårdene var omgivet af langstrakte hegnsbygninger, som kan have været hølader. Hovedbygningerne kan nu være over 50 m lange, og på landsbytofterne findes ofte små nedgravede arbejdshytter, som kaldes for grubehuse.

Stormænd og købmænd

Jernalderens samfund var klassedelt, og stormænd har behersket større eller mindre landområder langs Vadehavet. Ved lokaliteten Dankirke syd for Ribe er der udgravet en fornem jernalderhal, hvor stormanden har holdt gæstebud, inden huset brændte omkring år 500. Fundene viser, at fremmede købmænd besejlede det danske Vadehav, og vraget af det oprindelig over 20 m lange Gredstedbro-skib fra 600-årene, fundet langt oppe ad Kongeåen viser, at datidens skibsbyggeri var højt udviklet. Omkring år 700 e. Kr. grundlagdes handelspladsen Ribe som den første af sin art i Norden. Den tidlige bys centrale element var en markedsplads ved åen, hvor dygtige håndværkere fremstillede glasperler, bronzesmykker, hjortetakskamme, ravsmykker, våben og meget andet. 22

NationalparkVadehavet.dk

Schlick ab, der langsam an Höhe gewann, begleitet von der allgemeinen Landsenkung und den wiederholten Überschwemmungen durch das Meer. Die verloren gegangenen Felder der Steinzeit liegen heute unter den glatten Flächen des Schlicks vergraben und sind nur schwer zu finden. Doch manchmal wurden in den dänischen Marschgebieten sowohl Hünengräber als auch Dolmen aus der Trichterbecherkultur der Jungsteinzeit geortet, die von Schlickbildungen überwuchert sind. Wann genau die Steinzeitbauern vom Meer verdrängt wurden, ist schwer zu sagen, aber Kohlenstoff-14-Datierungen der versiegelten Flächen unter dem Schlick deuten darauf hin, dass sich die Marschlandschaft, die wir heute kennen, während der Bronzezeit bildete.

Die Bauern und ihre Höfe Die mehrfachen Überschwemmungen der Küstengebiete führten mit der Zeit zur Bildung der ergiebigen Marschwiesen. Die endlosen Weideflächen waren die Voraussetzung für eine umfassende Tierhaltung, die wiederum viele Menschen ernähren konnte. Von der Eisenzeit an waren die Marschgegenden dicht besiedelt, und heute finden sich viele archäologische Spuren der ehemaligen Bauernhöfe. Im dänischen Wattenmeer haben sich die Bauern in der Eisenzeit auf dem Geest-Strand angesiedelt, wo die Marsch auf trockenes, etwas höher gelegenes Land traf. Die Bauernhöfe trugen Reetdächer, waren aus Holz und mit Lehmwänden versehen. Die Tragpfeiler der Häuser waren tief in die Erde gegraben. Diese Pfeilerlöcher können freigelegt werden und liefern viele Informationen sowohl über die Bautätigkeit als auch über die Wirtschaft der Höfe und den sozialen Rang der Bewohner. In selteneren Fällen können wir auch die Gräber der ersten Marschbauern finden. Im ältesten Abschnitt der Eisenzeit waren die Höfe bescheidene Langhäuser, etwa 5 m breit und 10–15 m lang. Am östlichen Ende findet man manchmal Spuren von den Trennwänden der Boxen, wo die Tiere untergebracht wurden. Die kleineren Höfe waren weit im Land verstreut. Einige waren Einzelhöfe, während andere Teil einer weiträumigen Dorfstruktur gewesen sein können. Die Marschhöfe wurden während der Eisenzeit immer größer, und etwa um 200 n. Chr. entwickelte man eine neue Bautradition, bei der man sowohl die Häuserwände als auch die Hofzäune aus eingegrabenem Bauholz konstruierte. Die Pfeilerlöcher dieser Höfe geben genaue Auskunft über deren Grundrisse, und als typisches Merkmal waren die Höfe von länglichen, in den Zaun integrierten Gebäuden umgeben, die als Scheunen gedient haben können. Die Hauptgebäude konnten bis zu 50 m lang sein, und auf den Dorfkoppeln findet man oft kleine eingegrabene Werkstatthütten, die Grubenhäuser genannt werden.

Großbauern und Kaufleute Während der Eisenzeit gab es eine Klassengesellschaft, und Großbauern herrschten über größere oder kleinere Landstriche am Wattenmeer. Nahe der Örtlichkeit Dankirke, südlich von Ribe, wurde eine vornehme Eisenzeithalle ausgegraben, in welcher der Großbauer seine Gastmahle abhielt, bis das Haus um 500 in Brand geriet. Funde zeigen, dass fremde Kaufleute das dänische Wattenmeer besegelten, und das Wrack des ursprünglich mehr als 20 Meter langen Greds-


^

| FOTO Sydvestjyske Museer På Ribe Vikingecenter kan man besøge en stormandsgård fra slutningen af vikingetiden. Rekonstruktionen bygger på en gård udgravet i Gl. Hviding syd for Ribe.

Im Ribe Vikingecenter kann man einen Gutshof aus der späten Wikingerzeit besuchen. Die Rekonstruktion beruht auf einem Hof, der in Gl. Hviding südlich von Ribe ausgegraben wurde. Foto. Sydvestjyske Museer.

^ | TEGNING:

Sydvestjyske Museer. Jernalderens og vikingetidens gårde lå på kanten af marsken med vid udsigt over de endeløse grønne enge og Vadehavet.

Die Höfe der Eisen- und Wikingerzeit lagen am Rande der Marsch, mit weiter Aussicht über die unendlichen grünen Weiden und über das Wattenmeer.

NationalparkVadehavet.dk

23


Hovedparten af de tilrejsende købmænd var kristne, og allerede ved 800-tallet midte fik missionæren Ansgar kongelig tilladelse til at rejse en kirke i Ribe. Nylige udgravninger ved Ribe Domkirke tyder på, at det virkelig var her, Ansgar rejste sin kirke mere end 100 år før landets officielle overgang til kristendommen omkring år 965.

Værfter

Igennem jernalder og vikingetid voksede marskarealerne, og ved Ballum og Tønder valgte bønderne at flytte ud i marsken og bosætte sig på kunstige forhøjninger af opgravet klægler, såkaldte værfter. De findes kun i den sydlige del af det danske Vadehav med bebyggelsen Misthusum ved Skærbæk som det nordligste eksempel. På disse beskedne forhøjninger levede bønderne midt i marsken med havet som nærmeste nabo. Bosættelsesmønsteret i marsken tyder ikke på, at stormfloder var almindeligt forekommende før i 1300-tallet. Herefter forekom de til gengæld jævnligt og har gennem årene kostet mange liv og ført til opgivelse af tidligere værfter og landsbyer. Ved Gl. Hviding syd for Ribe er udgravet storgårde fra 1000-tallet, som var overgroet af marskdannelser.

Marskens gårde i nyere tid

Også i middelalder og nyere tid var marskegnene tæt bebyggede. Gårdene udviklede sig med tiden til bindingsværksbygninger, som der endnu i 1900-tallet stod mange af i marsklandsbyerne. Men allerede fra 1600-tallet rejste bønderne grundmurede bygninger af de karakteristiske mørke klægsten, som endnu pryder de ældste bevarede gårdes murværk. ><

tedbro-Schiffes aus dem 7. Jahrhundert, weit flussaufwärts in Kongeåen gefunden, zeugt von einem hoch entwickelten Schiffsbau. Um 700 n. Chr. wurde Ribe als Handelsplatz am Fluss gegründet, es ist der erste seiner Art in Skandinavien. Das Zentrum der frühen Siedlung war der Marktplatz direkt am Fluss, wo tüchtige Handwerker Glasperlen, Bernstein- und Bronzeschmuck, Hirschhornäxte, Waffen und vieles andere herstellten. Die meisten der anreisenden Kaufleute waren Christen, und etwa Mitte des 9. Jahrhunderts erhielt der Missionar Ansgar die königliche Genehmigung, eine Kirche in Ribe zu errichten. Neuere Ausgrabungen beim Dom in Ribe deuten darauf hin, dass dies tatsächlich die Stelle war, an der Ansgar seine Kirche errichtete – 100 Jahre vor Dänemarks offiziellem Übergang zum Christentum 965.

Warften Während der Eisen-und der Wikingerzeit wuchsen die Marschflächen, und bei Ballum und Tønder zogen die Bauern in die Marsch, wo sie sich auf künstlichen Anhöhen aus ausgegrabenem Schlick, sogenannten Warften, niederließen. Diese existieren nur im südlichen Teil des dänischen Wattenmeeres, mit der Siedlung Misthusum als das nördlichste Beispiel. Auf diesen bescheidenen Anhöhen lebten die Bauern mitten in der Marsch und mit dem Meer als nächstem Nachbarn. Die Siedlungsstruktur in der Marsch deutet nicht darauf hin, dass Sturmfluten vor dem 14. Jahrhundert gewöhnlich waren, doch danach traten sie häufiger auf und forderten viele Menschenleben, was zum Verlassen vieler Warften und Dörfer führte. Bei Gl. Hviding, südlich von Ribe, sind Großbauernhöfe aus dem 11. Jahrhundert ausgegraben worden, die von Marschbildungen überwuchert waren.

Marschhöfe in der Neuzeit

OPLEVELSER ERLEBNISSE - - - -

Langdysser i Abterp ved Bredebro. Her kan man helt bogstaveligt se, hvordan stenalderens landskab er sunket i havet. (Foto fra Historisk Atlas) I Marbæk plantage er frilagt en række hustomter fra den første del af jernalderen. Husgulvene var brolagte med piksten og angiver stadig præcis omridset af de 2000 år gamle bygninger. Ved Hjemsted Banke ved Skærbæk er der udgravet en hel landsby fra 2 - 400-tallet e. Kr. I Hjemsted Oldtidspark kan man i dag se fuld-skala rekonstruktioner af disse gårde. På Museet Ribes Vikinger er udstillet de rige fund fra byens storhedstid i vikingetid og middelalder.

- - - -

Dolmen in Abterp bei Bredebro. Hier kann man buchstäblich sehen, wie die Landschaft der Steinzeit im Meer versunken ist. (Foto aus dem Historischen Atlas). In der Marbæk-Plantage sind einige Bauplätze aus dem ersten Abschnitt der Eisenzeit freigelegt. Die Fußböden der Häuser haben einen Pflasterbelag und zeigen immer noch genau den Grundriss der 2000 Jahre alten Gebäude. In Hjemsted Banke bei Skærbæk ist ein ganzes Dorf aus dem 3. bis 5. Jahrhundert n. Chr. ausgegraben worden. Im Urzeitpark Hjemsted (Hjemsted Oldtidspark) kann man heute eine Rekonstruktion dieser Höfe in voller Größe bewundern. Im Wikingermuseum Ribe (Ribes Vikinger) sind die reichhaltigen Funde aus der goldenen Ära der Wikingerzeit und des Mittelalters ausgestellt.

24

NationalparkVadehavet.dk

Auch im Mittelalter und in der Neuzeit waren die Marschgegenden dicht bebaut. Die Höfe entwickelten sich zu Fachwerkhäusern, von denen es im 20. Jahrhundert in den Marschdörfern noch viele gab. Doch bereits im 17. Jahrhundert wurden mit Grundmauern versehene Gebäude aus den charakteristischen dunklen Schlicksteinen errichtet, die immer noch das Mauerwerk der ältesten bewahrten Höfe zieren. ><

Ved Ribe Domkirke er udgravet en stor kirkegård fra vikingetiden. Det var her, missionæren Ansgar allerede ved 800-årenes midte fik kongelig tilladelse til at bygge en kirke. Den har ligget der lige siden og er den ældste kirke i Norden. Am Dom zu Ribe wurde ein großer Friedhof aus der Wikingerzeit ausgegraben. Hier durfte der Missionar Ansgar nach königlicher Erlaubnis im 9. Jahrhundert eine Kirche errichten. Seither ruht sie dort und ist somit die älteste Kirche Skandinaviens.


^| TEGNING

Flemming Bau Omkring år 700 e. Kr. opstod handelsbyen Ribe, hvor købmænd fra nær og fjern mødtes. Det var den første by i Norden. Um etwa Jahr 700 n. Chr. entstand die Handelsstadt Ribe, wo sich Kaufleute aus nah und fern trafen. Es war die erste Stadt im Norden. NationalparkVadehavet.dk

25


LIVET FØLES STØRRE PÅ CYKEL AUF DEM RAD IST DAS LEBENSGEFÜHL GRÖßER FORFATTER VERFASSER Henrik Lythe Jørgensen, Projektkoordinator

26

NationalparkVadehavet.dk

Området omkring Vadehavet er ideelt til cykling og oplevelser med udgangspunkt fra cykelsadlen. Uanset man foretrækker dagsture eller flerdagsture på cykel, så rummer Nationalpark Vadehavet mulighederne for det hele.

Die Wattenmeerregion eignet sich hervorragend zum Fahrradfahren und hat für Freunde des Radsports viele Erlebnisse anzubieten. Egal, ob man Tagesfahrten oder mehrtägige Touren bevorzugt, hat der Nationalpark Wattenmeer jede Menge Angebote.


D

estination Südwestjütland hat – mit dem Partner Nationalpark Wattenmeer – am großen Fahrradprojekt Powered by Cycling: Panorama, für 25 Millionen Kronen teilgenommen. Das Projekt wurde gerade abgeschlossen und das Ergebnis ist eine neue und bessere Beschilderung entlang der nationalen Radroute 1, die umgangssprachlich Nordseeküsten-Radweg genannt wird. Es gibt zudem erholsame Raststätten für Radfahrer und bis jetzt 16 fahrradfreundliche Übernachtungsmöglichkeiten in Südwestjütland. Darüber hinaus wurden eine Reihe Routen mit besonderem Wert auf Natur- und Geschichtserlebnisse mit Ausgangspunkt im Nordseeküsten-Radweg erschaffen. Diese Routen werden Panoramarouten genannt – und es gibt davon 7 im Gebiet. Alles Verbesserungen, die das Fahrraderlebnis für Fahrradfreunde noch schöner gestalten sollen.

Der Nordseeküsten-Radweg

^

| FOTO Niclas Jessen – VisitDenmark Det flade landskab og gode sikre cykelruter gør Nationalpark Vadehavet ideelt til cykling med børn.

Die flache Landschaft und gute sichere Radwege machen den Nationalpark Wattenmeer zum idealen Ort für Radtouren mit Kindern.

D

estination Sydvestjylland har, med Nationalpark Vadehavet som samarbejdspartner, deltaget i det store cykelprojekt, Powered by Cycling: Panorama, til 25 millioner kr. Projektet er netop afsluttet og har resulteret i ny og forbedret skiltning langs den nationale cykelrute 1, i daglig tale kaldet Vestkystruten. Det har resulteret i rekreative pausesteder for cyklister og indtil videre 16 cykelvenlige overnatningssteder i det sydvestjyske område. Derudover er der skabt en række ruter med særlig vægt på natur- og historieoplevelser med udgangspunkt fra Vest-

Keine andere Nationalroute in Dänemark ist so voller Kontraste wie der Nordseeküsten-Radweg. Im Süden die reiche flache Marsch, im Norden die steilen Dünen der Nordsee. Der Nordseeküsten-Radweg ist eine Erzählung über Menschen und Meer. Eine 560 km lange Geschichte vom Leben zu den Bedingungen der Natur. Ein geliebtes Kind hat viele Namen und aus diesem Grund heißt die Vestkystruten auch Nationalroute 1, Vestkyststien, Nordsøruten, North Sea Cycle Route oder Nordseeküsten-Radweg. Der englische Name rührt daher, dass der Nordseeküsten-Radweg zur EuroVelo Route Nr. 12 gehört. Wenn Sie im Internet Informationen über diesen Radweg suchen, sollten Sie auch unter den anderen Bezeichnungen recherchieren. Der dänische Teil der Route beginnt in Rudbøl und ist mit einer 4x5 Meter großen Dänemarkkarte markiert, die in den Asphalt „tätowiert“ ist. In Rudbøl beginnt auch eine der Panoramarouten, die u. a. Radfahrer 8 km weiter nach Højer führt, wo die Welterfliese des Nationalparks steht.

kystruten. Disse ruter kaldes Panoramaruter, og der er 7 af disse i området. Alt sammen forbedringer, der er med til at gøre cykeloplevelsen endnu bedre for cykelglade turister.

Vestkystruten

Ingen anden national cykelrute i Danmark rummer så store kontraster som Vestkystruten. I syd den rige flade marsk ved Vadehavet, i nord de stejle klitter ved Vesterhavet. Vestkystruten er en fortælling om mennesket og havet. En 560 km lang fortælling om livet på naturens betingelser. Kært barn har mange navne, og derfor hedder Vestkystruten også Nationalrute 1, Vestkyststien, Nordsøruten og North Sea Cycle Route. Det engelske navn skyldes, at Vestkystruten indgår i EuroVelos rute nr. 12, der går igennem otte lande. Når du søger information på nettet om ruten, er det klogt at tjekke, om der står noget under et af de andre navne. Den danske del af ruten starter i Rudbøl og er markeret med et stort 4x5 meters Danmarkskort, der er ”tatoveret” ned i asfalten. Fra Rudbøl starter også en af Panoramaruterne, der bl.a. sender cyklisten de 8 km til Højer, hvor nationalparkens verdensarvsflise er placeret.

Panoramarouten Panoramarouten sind Radrundwanderungen, die Sie zu Orten mit herrlicher Aussicht führen, doch auch zu kleinen Geheimplätzen, wo Sie in Ruhe entspannen und in sich gehen können. Entlang der jütländischen Westküste finden Sie 16 ausgeschilderte Panoramarouten; 7 davon in Südwestjütland und 4 verlaufen durch den Nationalpark Wattenmeer. Sie sind zwischen 20 und 50 km lang und verlaufen direkt an der Küste oder in Küstennähe und auf der legendären Vestkystrute. Da es sich um Rundrouten handelt, können Sie Ihren Start- und Endpunkt beliebig wählen. Panoramarouten eignen sich für einen Ausflug oder zum Beispiel auch für einen Wochenendurlaub. Einige Routen sind für Kinder geeignet. Alle Routen liegen in der Nähe guter Übernachtungs- und Einkehrmöglichkeiten, und außerdem liegen unterwegs interessante Sehenswürdigkeiten, die man besuchen kann. Auf der Webseite

^| FOTO

Destination Sydvestjylland NationalparkVadehavet.dk

27


Panoramaruter

Panoramaruter er cykel-rundture, der tager dig til steder med vid udsigt, men også til små hemmelige pletter med plads til ro og fordybelse. Du finder 16 skiltede Panoramaruter langs den jyske vestkyst; heraf 7 i det sydvestjyske område. Alene 4 af disse kører gennem Nationalpark Vadehavet. Cykelruterne er mellem 20 og 50 km lange, og de følger eller går tæt på Vadehavet og Vestkysten og på den legendariske Vestkystrute. Eftersom det er rundture, kan man starte og slutte hvor som helst på ruten. Panoramaruter kan være målet for en udflugt, eller de kan være indholdet i f.eks. en weekendferie. En del af ruterne er egnede til børn, og alle ruterne ligger tæt på gode overnatnings- og spisesteder. Der er spændende seværdigheder undervejs, som man kan vælge at besøge. På hjemmesiden www.vestkystruten.dk kan du selv printe et gratis kort og rutebeskrivelse ud for hver af Panoramaruterne. Her finder du også gode råd til, hvordan en cykeltur med børnene kan planlægges. Vil du kombinere en Panorama-hyggetur med action, så er der mulighed for at prøvekøre nogle af Danmarks bedste mountainbike-spor i bl.a. Bordrup Plantage. ><

www.nordseeradweg.dk können Sie eine kostenlose Karte und Routenbeschreibung jeder Panoramaroute ausdrucken. Hier finden Sie auch tolle Tipps für Radtouren mit Kindern. Wenn Sie eine gemütliche Panoramatour mit Action kombinieren möchten, können Sie u. a. in der Bordrup Plantage einige der besten Mountainbikestrecken des Landes testen. ><

^| FOTO Niclas Jessen – VisitDenmark På Bed+Bike overnatningssteder er du som cyklist sikret gode forhold. Her kan du bl.a. få et aflåst rum til din cykel. Du finder alle Bed+Bike stederne på www. vestkystruten.dk.

Im Bed+Bike finden Sie als Radfahrer garantiert gute Bedingugen vor. Hier können Sie z. B. Ihr Fahrrad in einen Raum einschließen. Alle Bed+Bike Übernachtungsmöglichkeiten finden Sie auf www.nordseeradweg.dk

^| FOTO

Niclas Jessen – VisitDenmark Vestkystruten er særdeles velegnet til langturscyklister mens Panoramaruterne er korte mindre dagsture Vestkystruten eignet sich vor allem gut für Langstreckenfahrer, während es sich bei den Panoramarouten um kürzere Tagestouren handelt.

VIDSTE DU, AT DER I SYDVESTJYLLAND ER: - Etableret 7 nye Panoramaruter 219 km. i alt - Oprettet fem nye Pausesteder for cyklister - Opsat i alt 585 nye skilte på Panorama ruterne - Opsat 155 nye skilte på Vestkystruten - Etableret en cykelhjemmeside, www. vestkystruten.dk - 16 Bed+Bike overnatningssteder - Mulighed for at købe cykel pakkerejser - Udviklet en app, Bike&Camp, der indeholder alle panoramaruterne Se mere om Panoramaruterne, Vestkystruten, MTB og de andre muligheder for aktiviteter på cykel på hjemmesiden www.vestkystruten.dk WUSSTEN SIE, DASS ES IN SÜDWESTJÜTLAND FOLGENDES GIBT:

^| FOTO

Niclas Jessen – VisitDenmark Med Bike&Camp appen fra Visitdenmark har du et online rutekort over alle Panoramaruterne. Mit dem Bike&Camp App von Visitdenmark bekommen Sie eine Online Routenkarte über alle Panoramarouten.

28

NationalparkVadehavet.dk

- 7 neue Panoramarouten, insgesamt 219 km - 5 neue Raststätten für Radfahrer - Insgesamt 585 neue Schilder entlang der Panoramarouten - 155 neue Schilder entlang der Vestkystruten - Eine Fahrradwebseite, www.vestkystruten.dk - 16 Bed+Bike Übernachtungsmöglichkeiten - Die Möglichkeit Fahrrad Pauschalreisen zu kaufen - Mit dem App Bike&Camp erhalten Sie eine Übersicht über alle Panoramarouten Lesen Sie mehr über die Panoramarouten, Nordseeküste-Radweg, MTB und andere Möglichkeiten für Fahrradaktivitäten und auf der Webseite www.nordseeradweg.dk


11

1 18

7

48

Oksbøl

Billum

Janderup

d Var

431

431

475

463

Varde

Næsbjerg Agerbæk

475

431

11

Blåvandshuk

Årre

Marbæk

eu m

Å

30

191

1

Tjæreborg

Nordby

6

Holsted Stationsby

Gørding

425

24

Holsted

Bramming 11

24

42

5

S

E20

19

Esbjerg

Ø

191

E20

447

V

Skallingen

Vejrup

Sn

Hjerting 463

N

Glejbjerg

12

Ho

475

Oksby

g Kon

Fanø

32

Gredstedbro

Vilslev

24

32

Sønder H

Sønderho

437

Ribe

PANORAMARUTE

Ribe Å 24

404 – Luft Under Vingerne (Fanø)

Mandø

179

Egebæk

11

405 – Naturpark Vesterhavet

Vester Vedsted

403 – Vikinger og Vadehavet (Ribe) 402 – Kommandøren og Kaskelotten (Rømø)

Arnu

Rejsby Å

401 – Den Kongelige Marskrute (Tønder, Møgeltønder, Højer, Tyskland)

VESTKYSTRUTEN

Brøns

Brøns Å 175

11

Juvre

Skærbæk Lakolk

Arrild

419

Ballum Sluse Døstrup

Havneby

25

175

Rømø

175

40

1

11

Br ed

Løgumk

Bredebro

25

Visby

419

VESTKYSTRUTEN.DK

11

419

Hjerpsted

Emmerlev

Møgeltønder

11

Højer 419 Vidå

Tønder

5

43

Jejs 8

11

NationalparkVadehavet.dk

Rudbøl

29 Sæd


NATIONALPARKERNES

FOTOKONKURRENCE FOTOWETTBEWERB

DER NATIONALPARKS 30

NationalparkVadehavet.dk

FORFATTER VERFASSER Ulrik Geldermann L端tzen, Vadehavets Formidlerforum


FORFATTERE VERFASSER Ulrik Geldermann Lützen, Formidlingskoordinator Vadehavets

^| FOTO

Sandra Prudenzio Vinder i kategorien ”Luft/flyv” i Nationalpark Vadehavet. Sieger der Kategorie „Luft/Fliegen” im Nationalpark Wattenmeer.

De danske nationalparker er fyldt med billeder. Det var baggrunden for, at nationalparkerne i Thy, Mols Bjerge og Vadehavet afholdt en fælles fotokonkurrence som optakt til Nationalparkdagen 2014. Konkurrencen var åben for alle interesserede, så længe billederne var taget i perioden fra den 23. marts til den 25. maj og at billederne forholdt sig til et af konkurrencens syv kategorier.

Die dänischen Nationalparks sind voller Fotos. Deshalb haben die Nationalparks Thy, Mols Bjerge und Wattenmeer einen gemeinsamen Fotowettbewerb als Auftakt zum Tag des Nationalparks 2014 veranstaltet. Alle interessierten konnten am Wettbewerb teilnehmen, solange die Fotos im Zeitraum 23. März bis 25. Mai gemacht wurden, und die Fotos sich mit einer der sieben Wettbewerbskategorien befassten.

NationalparkVadehavet.dk

31


D

en praktiske del af konkurrencen blev arrangeret af fotografikurser.dk, som bl.a. bød ind med to gratis fotografikurser i hver nationalpark. Vinderne blev fundet af en fælles jury, der bestod af stjernefotograf Tine Harden og to lokale jurymedlemmer fra hver nationalpark. Fra Vadehavet var dommerne kunstner Else Pia Martinsen Ertz og John Frikke fra Nationalpark Vadehavets sekretariat. Blandt præmierne var et Canon spejlreflekskamera, fotoudstyr fra Goecker og fotobøger fra Cewe.

D

er praktische Teil des Wettbewerbs wurde von fotografikurser.dk organisiert, die u. a. zwei kostenlose Fotokurse in jedem Nationalpark anboten. Die Sieger wurden von einer gemeinsamen Jury gefunden, bestehend aus Starfotografin Tine Harden, sowie aus zwei örtlichen Juroren aus jedem Nationalpark. Aus dem Nationalpark Wattenmeer waren die Juroren Künstlerin Else Pia Martinsen Ertz und John Frikke vom Sekretariat das Nationalparks Wattenmeer. Die Preise umfassten eine Canon Spiegelreflexkamera, Fotoausstattung von Goecker und Fotobücher von Cewe.

Vinderbillederne fra konkurrencen kunne opleves i nationalparkens udstillingstelt på Esbjerg Havn under Tall Ships Races og indvielsen af Verdensarv Vadehavet i 2014.

Die Sieger aus dem Wettbewerb wurden im Ausstellungszelt des Nationalparks am Hafen von Esbjerg während der Tall Ships Races und zur Einweihung vom Welterbe Wattenmeer 2014 ausgestellt.

Se alle vinderbillederne fra de tre nationalparker på www.nationalparkfoto.dk. Sponsorer: Canon, Goecker und Cewe. ><

Sehen Sie alle Siegerfotos aus den drei Nationalparks auf www.nationalparkfoto.dk. Sponsoren: Canon, Goecker und Cewe. ><

^

| FOTO Lars Kjærgaard Jespersen Overalt vinder af de tre nationalparkers fotokonkurrence og vinder i kategorien ”Mennesket” i Nationalpark Vadehavet.

Gesamtgewinner in den drei Nationalparks und Gewinner der Kategorie „Mensch” im Nationalpark Wattenmeer.

32

NationalparkVadehavet.dk


^

|

FOTO Lars Kjærgaard Jespersen Vinder i kategorien ”Vand/Svøm” i Nationalpark Vadehavet. Sieger der Kategorie „Wasser/Schwimmen” im Nationalpark Wattenmeer.

KATEGORIER FRED OG VELBEHAG Nationalparkernes fotokonkurrence blev afholdt i forbindelse med Den Europæiske Nationalparkdag, hvor temaet i anledning af 100-året for første verdenskrig var “Parks for Nature. Parks for wellbeing. Parks for peace”. Det blev markeret med en kategori om den fred og det velbehag, som vi finder i naturen. VAND/SVØM Intet liv uden vand, og ingen af nationalparkerne er uden vand. Motiverne kunne findes i havet, søerne, regnen, duggen eller noget helt femte. LUFT/FLYV Der er højt til loftet i nationalparkerne. Her finder du fugle i flugt, blade der blæser i vinden og blå himmel med de høje skyer. MENNESKET Mennesket er en del af nationalparkerne. Her bor og arbejder mennesker, her er mennesker, der nyder naturen, og her er spor af mennesker i landskabet.

^

| FOTO Hans Hansen Vinder i kategorien ”Fred og velbehag” i Nationalpark Vadehavet.

Sieger der Kategorie „Ruhe und Frieden” im Nationalpark Wattenmeer.

TÆT PÅ OG LANDSKABET Nogen gange finder vi skønheden i detaljen. Når vi bøjer os ned over en blomst. En dråbe. Et insekt. Eller bare når naturen kommer rigtig tæt på. Andre gange finder vi det smukke i de store vidder, de dybe slugter, skovene, dalene, højene, strandene og kigget ud i horisonten. Landskabet er en essentiel del af nationalparkernes skønhed. FRI KATEGORI Her var kategorien helt fri, så længe billedet blev taget i en af nationalparkerne og i den tidsperiode, hvor konkurrencen løb. NATIONALPARKDAGEN Der foregik en masse i nationalparkerne i weekenden omkring Nationalparkdagen 24. maj.se billeder af.

KATEGORIE RUHE UND FRIEDEN Der fotowettbewerb der Nationalparks fand im Zuge des Eropäischen Tages der Nationalparks statt. Das Thema war, anlässlich des 100-jährigen Jahrestages des Ersten Weltkrieg, ”Parks for Nature. Parks for wellbeing, Parks for peace”. Deshalb gab es eine Kategorie über die Ruhe und Frieden, den wir in der Natur finden. WASSER/SCHWIMMEN Kein Leben ohne Wasser und kein Nationalpark ohne Wasser. Die Motive wurden im Meer, in Seen, im Regen, Tau oder inetwas ganz anderem gefunden. LUFT/FLIEGEN Der Himmel in den Nationalparks ist hoch und weitläufig. Hier finden Sie Zugvögel, Blätter die im Wind fliegen und den blauen Himmel mit hohen Wolken. DER MENSCH Der Mensch ist auch Teil der Nationalparks. Hier leben und arbeiten Menschen, hier genießt der Mensch die Natur und hier hinterlässt der Mensch Spuren in der Landschaft. NÄHE UND LANDSCHAFT Manchmal finden wir die Schönheit im Detail. Wenn wir uns über eine Blume bücken. Ein Tropfen. Ein Insekt. Oder einfach wenn die Natur ganz nahe kommt. Andere Male finden wir Schönheit in den großen Weiten, in tiefen Schluchten, Wäldern, Tälern, Stränden und durch einen Blick auf den Horizont. Die Landschaft ist ein essentieller Teil der Schönheit der Nationalparks. FREIE KATEGORIE Diese Kategorie war frei, solange das Foto in einem der Nationalparks und im Zeitraum des Wettbewerbs gemacht wurde. TAG DES NATIONALPARKS Um den Tag des Nationalparks am 24. Mai herum, war jede Menge los.

NationalparkVadehavet.dk

33


^ |

FOTO Hans Hansen Vinder af publikums prisen i Nationalpark Vadehavet.

Sieger des Zuschauerpreises im Nationalpark Wattenmeer.

^

| FOTO Helga Westergaard Vinder i kategorien ”Nationalparkdagen” i Nationalpark Vadehavet.

Sieger der Kategorie „Tag des Nationalparks” im Nationalpark Wattenmeer.

34

NationalparkVadehavet.dk


^

| FOTO Kristian Winther Vinder i den frie kategori i Nationalpark Vadehavet.

Sieger der freien Kategorie im Nationalpark Wattenmeer.

^ |

FOTO Henrik Hansen Vinder i kategorien ”Tæt på og landskabet” i Nationalpark Vadehavet. Sieger der Kategorie „Ganz nähe und Landschaft” im Nationalpark Wattenmeer.

NationalparkVadehavet.dk

35


STORMFLODER PÅ VADEHAVSKYSTEN - NÅR VANDET PRESSER PÅ

STURMFLUTEN AN DER WATTENMEERKÜSTE - DER DRUCK DES WASSERS

36

NationalparkVadehavet.dk


^

| FOTO Tandrup Naturfilm Stormflodernes øgede vandstand forårsages af en kombination af vindstuvning, tidevand og et fald i lufttrykket.

Die großen Mengen Wasser bei Sturmflut entstehen aus einer Kombination von Windstau, Gezeiten und niedrigem Luftdruck.

FORFATTERE VERFASSER Klaus Melbye (Vadehavscentret) og Anne-Marie Overgaard (Museum Sønderjylland)

Befolkningen på Vadehavskysten har altid levet med risikoen for stormfloder, der oversvømmede deres jorde, forårsagede store ødelæggelser på deres ejendomme og i værste fald tog menneskeliv. Stormfloder er dog ikke alene fortidens ultimative kamp mellem natur og kultur, de bliver også fremtidens dramatiske landskabelige udfordringer i Vadehavsregionen.

Die Bevölkerung an der Wattenmeerküste war schon immer der Gefahr von Sturmfluten ausgesetzt, die ihr Land überschwemmten, ihr Eigentum zerstörten und schlimmstenfalls auch Menschenleben forderten. Sturmfluten waren allerdings nicht nur früher Sinnbild der Auseinandersetzung zwischen Natur und Kultur, sondern werden auch in der Zukunft dramatische landschaftliche Herausforderungen für die Wattenmeerregion darstellen. NationalparkVadehavet.dk

37


^

| FOTO A. Martinsen, Højer Vidåen går over å-diget ved Lægan syd for Tønder i 1928.

Der Fluss Vidåen bricht über den Flussdeich bei Lægan, südlich von Tønder in 1928.

^| FOTO

A. Martinsen, Højer Værftgården Vester Anflod i Rudbøl Kog under vinteroversvømmelse i 1920erne. Der Warfthof Vester Anflod in Rudbøl Koog bei der Winterflut in den 1920ér Jahren.

38

NationalparkVadehavet.dk


S

S

De store menneskedrukninger og digerne

Die Großen Mann-Tränkungen und die Deiche

tormflod er en situation, hvor en storm får vandstanden i havet til at stige meget højere end normalt og som kan forårsage voldsomme ødelæggelser gennem oversvømmelser. Den øgede vandstand forårsages af en kombination af vindstuvning, tidevand og et fald i lufttrykket. Vindstuvning forekommer, når havet presses ind mod land under kraftig pålandsvind og får vandet til at stuves op (dvs. stige) langs med kysten. Den værst tænkelige situation er derfor, at en storm rammer kysten ved højvande efter længere tids kraftig pålandsvind. Under normale omstændigheder er lufttrykket ved jordoverfladen gennemsnitligt 1013 hPa, men i stormvejr falder det ned til 970-980 hPa. Da et fald i lufttrykket på 1 hPa får vandstanden til at stige med 1 cm, kan trykfaldet alene give en forøgelse af vandstanden på op til 0,3-0,4 m. Hvor længe og hvordan stormfloden rammer, er derfor meget forskelligt. Fx udviklede stormfloden i 1981 sig over 4-5 højvander, mens orkanen d. 3. december 1999 kun varede 2-3 timer, men ramte ved lavvande. I 1999 skyldtes den forøgede vandstand derfor alene effekten fra vindstuvning og faldet i lufttrykket, og vindstuvningen bidrog med en vandstandsstigning på 5,5 m. To stormfloder skiller sig ud i Vadehavets historie. De store menneskedrukninger i 1362 og 1634 forårsagede store ændringer af Vadehavslandskabet med voldsomme ødelæggelser til følge og et stort tab af menneskeliv. Den anden store menneskedrukning i 1634 er bedst dokumenteret og har sat sit tydelige præg både i landskabet og i kystbeboernes bevidsthed. Fiskerlejet Sønderside, ved den nuværende Havnegrøft på Skallingen, måtte opgives efter stormfloden, og i Ribe Domkirke markerede man, hvor højt vandet stod i stensøjlen ved prædikestolen. Mange af vadehavskystens stormflodssøjler markerer også vandstanden i 1636. Fra kun at have lave sommerdiger, der blot beskyttede afgrøderne, begyndte man at bygge de egentlige havdiger, hvis formål også var at beskytte menneskene, der boede langs med Vadehavet. De ældste diger finder man i Tøndermarsken, Tyskland og Holland, hvor bosætning på værfter i marsken har været mere udbredt. I den smallere marsk mod nord har bosætningen primært fundet sted på geestranden, og her er digerne blot 100-150 år gamle.

Havdigerne

Havdigerne er med deres flade hældning ud mod havet mere modstandsdygtige overfor bølgeangreb, da bølgerne mister energi på vej op ad den flade skråning, i stedet for at ramme diget med fuld kraft. Samtidig udsættes et dige også for et øget pres mod bunden ved forhøjet vandstand, da vandtrykket her er størst pga. presset fra den overliggende vandsøjle. Det giver derfor mening, at diget er bredest og stærkest i bunden, bl.a. for at forsinke vandets gennemsivning ved digets fod, med jordflydning og sammenbrud til følge. Vadehavskysten har i dag diger på næsten hele den 500 km lange strækning fra Ho Bugt og Esbjerg i nord til Den Helder i Holland mod syd. Kun enkelte steder er der ikke diger, fx ved Ho Bugt og Varde Å, samt hvor bakkeøerne når ud til Vadehavet, fx. ved Hjerpsted og Emmerlev Klev.

De ”nye stormfloder”

Stormfloderne i 1976, 1981 og 1999 har hver i sær sat spørgsmål ved digernes styrke. Stormene d. 3. og 21. januar 1976 havde, med forhøjede vandstande på omkring 4,8 m, forårsaget store skader på digerne. Den 3. januar evakuerede man marskområderne nær Tønder og Ribe, og ved 16-tiden var omkring 20.000 mennesker flyttet til højere liggende områder. Som noget nyt rapporterede RadioSyd om begivenhederne, og siden da er radioen blevet en fast del af beredskabet og stormflodsvarslingen.

turmflut bezeichnet eine Situation, in welcher der Meerwasserpegel außerordentlich steigt, wobei die daraus folgenden Überschwemmungen verheerende Zerstörungen mit sich bringen können. Der erhöhte Wasserstand wird durch eine Kombination von Windstauung, Gezeiten und fallendem Luftdruck erzeugt. Eine Windstauung tritt auf, wenn das Meer bei kräftigem Landwind gegen die Küste gepresst und somit Wasser aufgestaut wird (also steigt). Die schlimmstmögliche Situation entsteht, wenn ein kräftiger Sturm bei Hochwasser nach länger anhaltendem kräftigem Landwind auf die Küste trifft. Unter normalen Bedingungen beträgt der Luftdruck an der Erdoberfläche durchschnittlich 1013 hPa, bei Sturm fällt er jedoch auf 970–980 hPa. Da ein Absinken des Luftdrucks um 1 hPa das Wasser um 1 cm ansteigen lässt, kann fallender Druck allein schon den Wasserstand um 0,3 bis 0,4 m erhöhen. Es ist daher sehr unterschiedlich, wie lange und in welcher Weise die Sturmfluten auftreten. 1981 entwickelte sich die Sturmflut beispielsweise über vier oder fünf Hochwasser, während der Orkan am 3. Dezember 1999 nur zwei bis drei Stunden dauerte und zudem bei Niedrigwasser eintraf. 1999 wurde der erhöhte Wasserstand allein durch den Effekt eines fallenden Luftdrucks und einer Windstauung erzeugt. Die Windstauung verursachte allein schon einen Wasseranstieg von 5,5 m.

Zwei Sturmfluten traten in der Geschichte des Wattenmeeres deutlich hervor. Die beiden sogenannten Großen Mann-Tränkungen 1362 und 1634 verursachten umfangreiche Veränderungen der Wattenmeerlandschaft mit verheerenden Zerstörungen und einem großen Verlust von Menschenleben. Die zweite Große Mann-Tränkung 1634 ist am gründlichsten belegt und hat in der Landschaft wie auch im Bewusstsein der Küstenbewohner tiefe Spuren hinterlassen. Das Fischerdorf Sønderside, am heutigen Havnegrøften (Hafengraben) auf Skallingen, musste nach der Flut aufgegeben werden, und im Dom von Ribe wurde in der steinernen Säule an der Kanzel gekennzeichnet, wie hoch das Wasser stand. Viele der Sturmflutsäulen an der Wattenmeerküste markieren ebenfalls den Wasserstand von 1636. Statt der niedrigen Sommerdeiche, die nur die Saat schützten, begann man, effektive Meeresdeiche zu bauen, deren Ziel es war, auch die am Wattenmeer lebenden Menschen zu schützen. Die ältesten Deiche findet man in der Tonderner Marsch, in Deutschland und in Holland, wo die Siedlungen auf Warften in der Marsch üblicher waren. In der schmaleren Marsch im Norden befanden sich die Siedlungen hauptsächlich auf dem Geeststrand, und hier sind die Deiche lediglich 100 bis 150 Jahre alt.

Die Meeresdeiche Die Meeresdeiche sind mit ihrer flachen Neigung zum Meer hin widerstandsfähiger gegen Wellenangriffe, da die Wellen auf ihrem Weg den flachen Hang hinauf ihre langsam Energie verbrauchen, statt den Deich unmittelbar mit voller Wucht zu treffen. Gleichzeitig wird ein Deich bei erhöhtem Wasserstand auch einem verstärkten Druck gegen seine Sohle ausgesetzt, und zwar aufgrund der darüberliegenden Wassersäule. Deshalb ist es sinnvoll, dass der Deich unten am breitesten und stärksten ist, u. a. um das Durchsickern des Wassers am Deichfuß zu verzögern, das zu Erdfluss und Einbruch führen kann. Die Wattenmeerküste ist heute auf fast der gesamten 500 km langen Strecke von Blåvandshuk im Norden bis zum holländischen Den Helder im Süden mit Deichen versehen. Nur an einzelnen Stellen gibt es keine Deiche, z. B. in der Ho Bugt, an der Varde Å und dort, wo die Moränenhügel bis zum Wattenmeer reichen, z. B. bei Hjerpsted und Emmerlev Klev.

Die ”jüngeren Sturmfluten” Die Sturmfluten 1976, 1981 und 1999 haben immer wieder die Stärke der Deiche infrage gestellt. Die Sturmfluten am 3. und 21. Januar 1976 mit erhöhten Wasserständen von bis zu 4,8 m haben die Deiche schwer beschädigt. Am 3. Januar wurden die Marschgebiete bei Tønder und Ribe evakuiert, und gegen 16 Uhr waren etwa 20.000 Menschen in höher gelegenen Gebieten einquartiert. Erstmals berichtete der Lokalsender Radio Syd von den Ereignissen, und seitdem ist das Radio NationalparkVadehavet.dk

39


Stormene var direkte årsag til, at Det fremskudte Dige ved Højer blev bygget, ligesom Ribediget blev forhøjet. Stormen i 1981 udviklede sig over fem højvander fra d. 23. - 25. november med en forøget vandstand på 5,11 m ved Ribe Kammersluse. Med vindstød på 30 m/s gav stormen store skader langs hele kysten, men værst gik det ud over Mandø, hvor diget tog skade mere end 100 steder. Hele øen stod under vand fra syv gennembrud, og ved Store Rende lå der 4,50 m vand. I alt druknede 200 får og 18 kreaturer, og husmandsbrugene ved bydiget havde vand inde i husene til midt på vinduerne. De fleste huse i Mandø By ligger i klitterne og gik derfor fri af oversvømmelserne. D. 3. december 1999 oplevede Vadehavskysten for første gang en orkan, der dog heldigvis ramte ved lavvande. Orkanen gik i land ved 19-tiden og forårsagede en vandstandsstigning på godt 5 m og nåede rekord høje vindstød på op til 53 m/s målt på Rømø og i Vester Vedsted. Vandet stod blot 30 cm fra digets top ved Ribediget.

Stormfloder i fremtiden

FN’s Klimapanel forudsiger et varmere klima, hvilket vil øge antallet af storme på vores breddegrader i fremtiden. Digerne er derfor under pres, og byerne langs med Vadehavet står overfor store udfordringer. Antallet af stormfloder med vandstande på mellem 2-3 m er, ifølge Esbjerg Havns opgørelser siden 1872, mere end tredoblet i de sidste fire årtier, og i perioden 1975-1999 har vi samtidig oplevet de største stormfloder siden 1634 stormfloden, med vandstande på op til 4-5 m. Klimapanelet forventer samtidig en havspejlsstigning på mellem 9-88 cm over de næste 100 år, og med en stigning på 11 cm de sidste 100 år i Vadehavet, rejser det spørgsmålet, om vores diger er sikre nok? ><

fester Bestandteil der Bereitschaft und der Frühwarnung. Als Konsequenz der Stürme wurde der Vordeich bei Højer gebaut und der Ribe-Deich erhöht. Der Sturm 1981 entwickelte sich über fünf Hochwasser hinweg vom 23. bis zum 25. November mit einem erhöhten Wasserstand von 5,11 m bei Ribe Kammersluse. Mit Windböen von 30 m/s verursachte der Sturm große Schäden an der gesamten Küste, doch am schlimmsten wurde Mandø getroffen, wo der Deich an mehr als 100 Stellen beschädigt wurde. Sieben Deichbrüche ließen die Insel unter Wasser stehen, mit bis zu 4,5 m bei Store Rende. Insgesamt ertranken 200 Schafe sowie 18 Stück Vieh, und in den Häuslerstellen (Kleinstbauern ohne nennenswerten Landbesitz) am Stadtdeich stand das Wasser in den Häusern bis zur Mitte der Fenster. Die meisten Wohnhäuser i, Hauptort von Manø liegen in den Dünen und blieben somit bei Überschwemmungen verschont. Am 3. Dezember 1999 erlebte die Wattenmeerküste zum ersten Mal einen Orkan, der glücklicherweise bei Niedrigwasser eintraf. Der Orkan ging um 19 Uhr an Land und verursachte einen erhöhten Wasserstand von etwa 5 m mit Rekord-Windböen von 53 m/s, gemessen bei Rømø und in Vester Vedsted. Das Wasser reichte bis auf 30 cm an die Krone des Ribe-Deiches heran.

Die Sturmfluten der Zukunft Der Weltklimarat der Vereinten Nationen sagt ein wärmeres Klima voraus, was die Zahl der Stürme in unseren Breitengraden zukünftig erhöhen wird. Deshalb stehen die Deiche unter Druck und die Städte am Wattenmeer müssen sich großen Herausforderungen stellen. Die Zahl der Sturmfluten mit Wasserständen zwischen 2 und 3 m hat sich, laut den seit 1872 geführten Aufzeichnungen des Esbjerger Hafens, in den letzten vier Jahrzehnten mehr als verdreifacht, und im Zeitraum 1975–1999 hatten wir gleichzeitig die dramatischsten Sturmfluten seit 1634 mit Wasserständen bis zu 4 oder 5 m. Da der Klimarat gleichzeitig eine Anhebung des Meeresspiegels zwischen 9 und 88 cm im Wattenmeer für die kommenden 100 Jahre erwartet, stellt sich die Frage, ob unsere Deiche sicher genug sind. ><

Stormfloden i 1825 gik værst udover øen Føhr og værfterne ved Hallig Hooge, der dengang var danske. Naturkatastrofen gav genlyd i befolkningen og tiltrak sig Frederik 6.’s bevågenhed. Under sin tur til halligerne blev kongen dog fanget af et stormvejr og måtte overnatte på halligerne. I dag er stuen ”Königspesel” en af de store lokale attraktioner.

Bei der Sturmflut von 1825 wurden besonders die Insel Föhr und die ehemaligen dänischen Warften bei Hallig Hooge in Mitleidenschaft gezogen. Die Naturkatastrophe hat bei der Bevölkerung Aufsehen erregt und das Interesse des Königs Frederik VI. geweckt. Bei einer Fahrt zu den Halligen wurde der König allerdings in einem Sturm gefangen und musste vor Ort übernachten. Heute gehört die gute Stube ”Königspesel” zu den örtlichen Attraktionen.

LÆS SKIMMELRYTTEREN AF THEODOR STORM SKREVET I 1898 OM TJENESTEDRENGEN HAUKE HAIEN, DER BLIVER DIGEGREVE OG BYGGER ET NYT DIGE. OM STORMFLOD, SPØGERI, MARSKBØNDER OG LIDENSKABER.

LESEN SIE "DER SCHIMMELREITER" VON THEODOR STORM AUS DEM JAHRE 1888 ÜBER DEN KNECHT HAUKE HAIEN, DER DEICHGRAF WIRD UND EINEN NEUEN DEICH BAUT. ÜBER STURMFLUTEN, SPUK, MARSCHBAUERN UND LEIDENSCHAFTEN.

1362 Den store menneskedrukning 1634 Den anden store menneske drukning 1911 Sidste stormflod, der nåede Ribe 1923 Sidste gang der druknede mennesker under en stormflod i Danmark 1953 1800 mennesker omkommer i Holland 1962 350 mennesker omkommer i Hamburg 1968 Isflod med 4.35 m DNN skruninger ved Ribe Kammersluse 1976 Digerne svært ødelagte. Radioen blev en del af alarmberedskabet 1981 Mandø diger ødelagt. 200 får og 18 kreaturer druknede 1999 Den værste orkan målt i Danmark

1362 Die Große Mann-Tränkung 1634 Die zweite Große Mann-Tränkung 1911 Letzte Sturmflut, die Ribe erreichte 1923 Ein letztes Mal ertranken Menschen bei einer Sturmflut in Dänemark 1953 1800 Menschen starben in Holland 1962 350 Menschen starben in Hamburg 1968 Eisflut bei Ribe Kammersluse mit Eisstau von 4,35 m DNN (Dansk Normal Nul) 1976 Schwer beschädigte Deiche. Das Radio wurde Teil der Alarm bereitschaft 1981 Die Deiche auf Mandø wurden zerstört. 200 Schafe und 18 Stück Vieh ertranken 1999 Der verheerendste Orkan, der in Dänemark je gemessen wurde

40

NationalparkVadehavet.dk


^ |

FOTO Tandrup Naturfilm Nedkørslen til stranden ved Lakolk på Rømø under stormflod. Die Auffahrt zum Strand bei Lakolk auf Rømø während einer Sturmflut.

OPLEVELSER ERLEBNISSE Besøg stormflodssøjlerne ved - Janderup Ladeplads - Ribe Skibbro - Mandø forstrand - Mandø Ebbevej - Sønderho - Nordby - Marskmandshuset i Ballum Enge - Vidå Slusen - Højer gamle Sluse Besuchen Sie folgende Sturmflutsäulen - Ladeplatz Janderup (Janderup Ladeplads) - Hafenanlage Ribe (Ribe Skibbro) - Vorstrand von Mandø - Zufahrtsweg Mandø Ebbevej - Sønderho - Nordby - Hirtenhaus in Ballum Enge - Vidå-Schleuse - alte Schleuse in Højer

NationalparkVadehavet.dk

41


NATIONALPARKEN I

OBJEKTIVET DER NATIONALPARK

IM OBJEKTIV 42

NationalparkVadehavet.dk

FORFATTER VERFASSER Søren Christensen, Nationalpark Vadehavet


^|

FOTO Tandrup Naturfilm I Svaner letter fra marsken. November 2014. I Schwäne erheben sich los aus der Marsch. November 2014.

Lyset i Vadehavet og den fantastiske natur tiltrækker fotografer på alle niveauer. De to professionelle fotografer, Jan Tandrup Petersen og Lars Gejl, har i de seneste par år arbejdet med to store fotoopgaver i Nationalpark Vadehavet. På de næste sider viser de nogle af deres bedste billeder fra området.

Das Licht im Wattenmeer und die fantastische Natur ziehen Fotografen aller Niveaus an. Die zwei professionellen Fotografen, Jan Tandrup Petersen und Lars Gejl, arbeiten seit einigen Jahren an zwei großen Fotoaufträgen im Nationalpark Wattenmeer. Die folgenden Seiten enthalten einige der besten Fotos aus dem Gebiet.

F

D

otografen Lars Gejl arbejder på bogprojektet ”Vadehavet, fuglenes pitstop”, som udgives på Gyldendals Forlag i løbet af 2015. Fotografen Jan Tandrup Petersen arbejder med filmoptagelser og fotografering til Vadehavscentrets nye udstilling, der åbner i 2016. Jan og Lars har her udvalg en række af deres bedste billeder fra Nationalpark Vadehavet.

er Fotograf Lars Gejl arbeitet am Buchprojekt „Wattenmeer, Boxenstopp der Vögel”, das im Laufe von 2015 vom Verlag Gyldendals Forlag erscheint. Und Fotograf Jan Tandrup Petersen arbeitet mit Filmaufnahmen und Fotos für die neue Ausstellung im Vadehavscentret, die 2016 eröffnet wird. Jan und Lars zeigen hier eine Reihe ihrer besten Fotos aus dem Nationalpark Wattenmeer. NationalparkVadehavet.dk

43


^|

FOTO Tandrup Naturfilm Bramgæs i flok over marsken. December 2014. Weißwangengänse über der Marsch. Dezember 2014.

^

| FOTO Lars Gejl Foto Skallingen. Lo og måger. August 2014.

Skallingen. Wattvögel und Möwen. August 2014.

44

NationalparkVadehavet.dk


^| FOTO Tandrup Naturfilm Får søger op på diget under Bodil-stormen. Oktober 2013

Schafe auf dem Deich während des Orkantiefs ”Bodil”. Oktober 2013.

^

| FOTO Tandrup Naturfilm Nationalparkens nordligst beliggende ø, Langli. Luftfoto efterår 2010.

Die nördlichste Insel des Nationalparks, Langli. Luftfoto Herbst 2010.

NationalparkVadehavet.dk

45


^| FOTO Tandrup

Naturfilm Vadefugleflok over Saltvandssøen. September 2014.

Skallingen. Wattvögel über dem Salzwassersee. September 2014.

JAN TANDRUP PETERSEN Indehaver af Tandrup Naturfilm og professionel naturfotograf siden 1989. De seneste år har Jan specialiseret sig i at filme og fotografere fra de nordiske og arktiske områder. Gennem årene har Jan produceret mere end 100 naturfilm til bl.a. DR. I dag er det mere bestillingsopgaver af film og fotos til hjemmesider, reklamer og udstillinger i Danmark, der efterspørges. Lige nu er han i gang med filmoptagelser og fotografering fra Nationalpark Vadehavet til den store udstilling i Vadehavscentret, som åbner sommeren 2016. Du kan læse og se mere af Jans mange film på www.tandrupnaturfilm.dk

LARS GEJL Forfatter og professionel naturfotograf. Lars arbejder dedikeret med naturformidling og naturbevarelse via tekst og billeder og er forfatter til en lang række fagbøger, bl.a. Fuglefelthåndbogen, der også fås som app. Siden 2009 har Lars arbejdet på bogprojektet, Vadehavet, Fuglenes Pitstop, som skal formidle Vadehavets internationale betydning for de 12 millioner trækfugle, der årligt raster i området. Læs mere om Lars Gejl på www.larsgejlfoto.dk og på www.naturfotoskolen.dk

Eigentümer von Tandrup Naturfilm und seit 1989 professioneller Naturfotograf.

Schriftsteller und professioneller Naturfotograf.

In den letzten Jahren hat sich Jan auf das filmen und fotografieren in den nordischen und

Lars hat sich der Arbeit mit Naturvermittlung und Naturerhaltung durch Text und Fotos ge-

arktischen Gebieten spezialisiert. Jan hat im Laufe der Jahre mehr als 100 Naturfilme für

widmet und hat eine lange Reihe Fachbücher geschrieben, u. a. Das Vogelfeldhandbuch,

u. a. DR produziert. Heute beschäftigt er sich überwiegend mit Aufträgen von Filmen und

das auch als App erhältlich ist. Seit 2009, arbeitet Lars am Buchprojekt „Wattenmeer,

Fotos für Webseiten, Werbung und Ausstellungen in Dänemark.

Boxenstopp der Vögel”, das die internationale Bedeutung für 12 Millionen Zugvögel, die

Er macht gerade Filmaufnahmen und Fotos aus dem Nationalpark Wattenmeer für die

jährlich im Gebiet rasten, verdeutlichen soll.

große Ausstellung im Vadehavscentret, die im Sommer 2016 eröffnet wird. Lesen und

Lesen Sie mehr über Lars Gejl auf www.larsgejlfoto.dk und

sehen Sie mehr über Jans Filme auf www.tandrupnaturfilm.dk

www.naturfotoskolen.dk

46

NationalparkVadehavet.dk


^ |

FOTO Tandrup Naturfilm Skestork fra Saltvandssøen. April 2012. LÜffler aus dem Salzwassersee. April 2012.

NationalparkVadehavet.dk

47


^ |

FOTO Tandrup Naturfilm Sæl på sælbanke (Langli Flak). Maj 2014. Seehund auf einer Sandbank (Langli Flak). Mai 2014

^ | FOTO Lars Gejl Foto

Islandsk ryle, voksen, og almindelige ryler, voksne. Ballum. September 2014. Knutt, adultus und Alpenstrandläufer, adultus. Ballum. September 2014.

^| FOTO Lars Gejl Foto

Klyder. ynglepar. Mandø. April 2014. Säbelschnäbler, brütendes Paar. Mandø. April 2014.

48

NationalparkVadehavet.dk


^ | FOTO Lars Gejl Foto

Sandløber, Rømø, nordvestkysten. September 2014. Sanderling, Rømø, Nordwestküste. September 2014

NationalparkVadehavet.dk

49


^

| FOTO Tandrup Naturfilm Nationalparkens største rovfugl, havørnen på jagt over vadehavet. September 2014.

Der größte Raubvogel des Nationalparks, der Seeadler auf der Jagd über dem Wattenmeer. September 2014

^

| FOTO Tandrup Naturfilm Fiskehejre letter fra Tøndermarsken. Juli 2012.

Der Graureiher erhebt sich aus der Tønder Marsch. Juli 2012.

50

NationalparkVadehavet.dk


^| FOTO Lars Gejl Foto Stære. Flok letter fra eng med kurs mod tagrørene for overnatning. Tøndermarsken. Oktober 2014.

Stare. Eine Schar fliegt los um die Nacht im Schilf zu verbringen. Tønder Marsch. Oktober 2014.

^

| FOTO Lars Gejl Foto Pibeænder og får. Mandø. Under pibeænderne ses islandske ryler i vinterdragt. September 2014.

Pfeifenten und Schafe. Mandø. Unter den Pfeifenten sieht man Knutts in Wintergefieder. September 2014.

NationalparkVadehavet.dk

51


FORFATTER VERFASSER Troels Petersen

MØD MARSKENS BEDSTE

NATURPLEJERE LERNEN SIE DIE BESTEN

NATURPFLEGER DER MARSCH KENNEN 52

NationalparkVadehavet.dk


^| FOTO

John Frikke Kvæg, får og heste er vadehavsområdets bedste naturplejere. De sikrer livsgrundlaget for en række vilde arter af både dyr og planter. Husdyrene holder ikke bare vegetationen lav og lysåben til gavn for planter og engfugle, deres afføring er også føde for mange insekter, mens deres trampende klove og hove skaber små forskelligheder og dynamik i landskabet.

Rinder, Schafe und Pferde sind die besten Naturpfleger des Wattenmeergebietes. Sie sichern die Lebensgrundlage für zahlreiche wilde Pflanzen- und Tierarten. Die Nutztiere halten die Vegetation niedrig und hell, zu Gunsten von Pflanzen und Wiesenvögeln. Die Auscheidungen der Tiere dient als Nahrung für viele Insekten, während die Abdrücke der Klauen und Hufe kleine Unebenheiten hervorbringen, die zu einer dynamische Landschaft beitragen.

NationalparkVadehavet.dk

53


Græssende dyr er nødvendige for at vedligeholde nogle af Vadehavets vigtigste naturtyper. En lang række dyr og planter er nemlig afhængige af husdyrenes bidrag til at holde landskabet åbent.

Grasende Tiere sind erforderlich, um einige der wichtigsten Lebensraumtypen des Wattenmeeres zu pflegen, denn zahlreiche Tiere und Pflanzen sind vom Beitrag der Nutztiere abhängig, wenn es darum geht die Landschaft offen zu halten.

D

S

Det handler om arter

Es handelt sich um Arten

e ved næppe selv, hvor dygtige de er. Men rundt omkring i marsken og på engene er de i fuld gang. Kreaturerne, fårene og hestene. De gør deres arbejde flittigt og nøjsomt til gavn for os mennesker og for naturens rigdom af planter og dyr. For de græssende husdyr er fremragende naturplejere. Og deres indsats skaber grundlaget for mange vilde dyr og planter, som gennem tiderne har tilpasset sig det ekstensive kulturlandskab langs Vadehavet.

Der er en lang række arter, som nyder godt af græsning. Det er blandt andet ynglende engfugle som rødben, stor kobbersneppe, brushane og almindelig ryle. Men også en fugl som viben foretrækker en lav vegetation, mens store flokke af trækkende gæs og svaner gæster Vadehavsområdet, fordi her er enorme arealer med lav vegetation. Det er en målsætning for Nationalpark Vadehavet, at en større del skal afgræsses. Ekstensivt græssede naturtyper har nemlig den største rigdom af arter. - Der er rigtig meget forskning, som viser, at et afpasset græsningstryk giver den største artsdiversitet. Især når det gælder sjældne og sårbare arter, forklarer John Frikke, der er biolog og projektkonsulent for Nationalpark Vadehavet. Det levende kulturlandskab med græssende dyr har kendetegnet området ved Vadehavet i århundreder. Men i de senere årtier har landbruget ændret sig, da det ikke længere er så rentabelt med den ekstensive græsning i de lysåbne naturtyper. - For nationalparken handler det om at genskabe græsning i mange af de områder, hvor den er ophørt igennem de senere årtier. Og det kan bedst ske gennem en fælles indsats, hvor mange forskellige mennesker går sammen og tager ejerskab for græsningen til gavn for naturen, men også for at kunne lave gode landbrugsprodukter og sikre en høj dyrevelfærd, forklarer John Frikke.

Marsk, strandenge og heder

De græssende dyr gør gavn på en række naturtyper, som er typisk for Nationalpark Vadehavet. Det drejer sig om de ferske enge, som findes i områderne bag havdigerne. Det vil især sige i marsken. Men det er også strandengene, som tidvist bliver oversvømmet af havet samt 54

NationalparkVadehavet.dk

ie wissen selbst nicht, wie gut sie sind. Aber sie sind überall in der Marsch und auf den Wiesen mit vollem Einsatz dabei. Rinder, Schafe und Pferde. Sie arbeiten fleißig und sind zäh, zum Nutzen der Menschen und der vielen Pflanzen und Tiere der Natur. Denn die grasenden Nutztiere sind hervorragende Naturpfleger. Und der Einsatz der Tiere bildet die Grundlage für viele wilde Pflanzen und Tiere, die sich im Laufe der Zeit der extensiven Kulturlandschaft entlang des Wattenmeeres angepasst haben.

Zahlreiche Arten profitieren von der Beweidung. Unter anderem brütende Wiesenvögel wie der Rotschenkel, die Uferschnepfe, der Kampfläufer und Alpenstrandläufer. Aber auch ein Vogel wie der Kiebitz bevorzugt eine niedrige Vegetation, und große Scharen von Zuggänsen und Schwänen besuchen das Wattenmeergebiet aus dem gleichen Grund. Eines der Ziele vom Nationalpark Wattenmeer ist es, einen größeren Teil des Gebietes zu beweiden. Extensiv beweidete Lebensraumtypen weisen nämlich die größte Artenvielfalt auf. - Umfassende Forschung zeigt, dass ein angepasster Beweidungsdruck die größte Artendiversität ergibt. Besonders wenn es um seltene und gefährdete Arten geht, sagt John Frikke, Biologe und Naturprojektberater für den Nationalpark Wattenmeer. Die lebendige Kulturlandschaft mit grasenden Tieren kennzeichnet seit Jahrhunderten das Wattenmeergebiet. Aber die Landwirtschaft hat sich in den letzten Jahrzehnten verändert, da das extensive Beweiden der lichtoffenen Lebensraumtypen nicht länger rentabel ist. - Für den Nationalpark geht es darum die Beweidung in vielen der Gebiete wieder einzuführen, in denen sie in den letzten Jahrzehnten eingestellt wurde. Und das gelingt am besten mit einem gemeinsamen Einsatz, bei dem viele verschiedene Menschen zusammenkommen und die Verantwortung für die Beweidung zu Gunsten der Natur, sowie für die Herstellung von guten landwirtschaftlichen Produkten übernehmen, und gleichzeitig ein hohes Maß an Tierschutz zu sichern, erklärt John Frikke.

Marsch, Strandwiesen und Heidegebiete Grasende Tiere sind für viele Lebensraumtypen von Nutzen, die für den Nationalpark Wattenmeer charakteristisch sind. Es dreht sich dabei um die frischen Wiesen, die hinter den Deichen liegen, hauptsächlich also in der Marsch. Aber auch um die Strandwiesen, die zeitweise vom Meer überschwemmt werden, sowie

^

| FOTO John Frikke Engarealer i Nationalpark Vadehavet syd for Esbjerg, der i dag afgræsses af stude.

Weidegebiete im Dänischen Nationalpark Wattenmeer, die heute mit Ochsen beweidet werden.


NationalparkVadehavet.dk

55


klitterne og hederne, der er på Vadehavets øer og i området syd for Blåvand. Græsningen holder naturtyperne lysåbne og sikrer derved grundlaget for en lang række plantearter, insekter og de sjældne engfugle, som er karakteristiske for Vadehavet.

Mange kilometer hegn

Det var dog ikke muligt at have dyr til at græsse i naturområderne, hvis ikke der var dedikerede landmænd med den nødvendige ekspertise. En af dem er Ole Andresen. Han opdrætter slagtekvæg med udgangspunkt fra Bakkegaard, som ligger syd for Billum i første række ned mod de vidstrakte strandenge i Varde Ådal. Han ejer selv 70 hektar, hvoraf mere end halvdelen er eng. Og han har desuden mange af sine dyr til at græsse på mere end 100 hektar jord hos forskellige andre lodsejere. - Jeg har mange kilomenter hegn at se til. For mange af mine dyr går på mindre arealer. Og det er ikke det mest rationelle, siger han. Hans dyr er malkekvæg af blandet race, der som tyrekalve er til overs i den økologiske mælkeproduktion. Hos Ole Andresen får de lov til at gå rundt hele sommeren i nogle af Danmarks fineste og mest beskyttede naturområder. - Produktionen her er påvirket af en række restriktioner fra Natura 2000 og naturbeskyttelsesloven. Så det er en meget hensynsfuld landbrugsdrift, der skaber nogle kvalitetsprodukter, som befolkningen meget gerne må værdsætte, forklarer Ole Andresen, hvis kød blandt andet bliver serveret på nogle af landets mest ambitiøse restauranter.

^| FOTO

John Frikke Ole Andresen nyder hvert år at sætte sine kvæg på græs. Og han finder selve processen bag det at producere kød af den ypperste kvalitet meget interessant. Men den restriktive naturnære drift skal kunne betale sig for landmanden. - Det er en meget hensynsfuld landbrugsdrift, der skaber nogle kvalitetsprodukter, som befolkningen meget gerne må værdsætte, siger han.

Ole Andresen freut sich jedes Jahr, wenn er sein Vieh auf

^|

Ein Beispiel für ein ambitioniertes Beweidungsprojekt

die Weide lassen kann. Er interessiert sich sehr für den Prozess der Herstellung von erstklassigem Fleisch. Allerdings muss der naturnahe Betrieb, mit den vielen Auflagen, für den Landwirt auch rentabel sein. – Diese Form von Landwirtschaft ist sehr schonend, und bringt Qualitätsprodukte hervor, die die Bevölkerung wertschätzen sollte, sagt er.

Store områder er bedst

Nationalpark Vadehavet arbejder for, at græsningsområderne bliver større og mere sammenhængende. Det er bedst for naturen, men også for at opnå en effektiv produktion. Idealet er det store græsningsprojekt på Skallingen, hvor én mand gennem sommerhalvåret tager sig af 600 græssende kreaturer, der har en række forskellige ejere. - Projektet er rationelt for landbruget, men også fremragende i forhold til at bevare en god tilstand for en sårbar naturtype og de arter, som lever der, siger John Frikke. 56

NationalparkVadehavet.dk

FOTO John Frikke Et eksempel på et ambitiøst græsningsprojekt i Nationalpark Vadehavet er for tiden ved at blive stablet på benene i Alslev Marsk i Varde Ådal. Initiativtageren er den lokale landmand Søren Hjorth. Han ærgrede sig over, at området, der tidligere har været en absolut perle for blandt andet engfugle, ikke længere blev afgræsset. Projektet er blevet bakket op af nationalparken og Varde Kommune, mens midler fra Naturerhvervsstyrelsen er sat af til at hegne de 156 hektar ind.

im Nationalpark Wattenmeer, wird gerade in der Alslev Marsch, im Varde Flusstal, eingeleitet. Initiator ist der örtliche Landwirt Søren Hjorth. Er hatte sich darüber geärgert, dass das Gebiet - früher eine absolutes Juwel für u.a. Wiesenvögel, nicht länger beweidet wurde. Das Projekt wird vom Nationalpark und der Gemeinde Varde unterstützt, während Mittel von der dänischen Naturgewerbebehörde zur Einzäunung von den 156 Hektar Land bewilligt wurden.


Dünen und Heide auf den Wattenmeerinseln und dem Gebiet südlich von Blåvand. Beweidung hält die Lebensraumtypen lichtoffen, und sichert dabei die Grundlage für eine lange Reihe von Pflanzensorten, Insekten und seltenen Wiesenvögeln, die für das Wattenmeer typisch sind.

Viele Kilometer Zaun Tiere könnten allerdings nicht ohne engagierte Landwirte mit den erforderlichen Kompetenzen, in den Naturgebieten grasen. Einer dieser Landwirte ist Ole Andresen. Er züchtet Schlachtvieh am Bakkegaard, südlich von Billum, in der ersten Reihe der weiten Strandwiesen im Flusstal von Varde. Er besitzt selbst 70 Hektar Land, und mehr als die Hälfte davon sind Wiesen. Außerdem grasen viele seiner Tiere auf mehr als 100 Hektar bei verschiedenen anderen Grundbesitzern. - Ich habe viele Kilometer Zaun, die ich kontrollieren muss. Denn viele meiner Tiere stehen auf kleineren Weiden. Und das ist nicht besonders wirtschaftlich, sagt er. Sein Bestand setzt sich aus Milchvieh verschiedener Rassen zusammen, Stierkälber die in der ökologischen Milchproduktion überflüssig sind. Bei Ole Andresen dürfen sie den ganzen Sommer in einigen der feinsten und bestgeschützten Naturgebiete Dänemarks grasen. - Die Produktion ist einer Reihe von Auflagen von Natura 2000 und dem Naturschutzgesetz unterlegen. Die Landwirtschaft wird sehr schonend betrieben, und bringt Qualitätsprodukte hervor, die die Bevölkerung wertschätzen sollte, erklärt Ole Andresen, dessen Fleisch u.a. in einigen der besten Restaurants des Landes serviert wird.

Große Gebiete sind am sinnvollsten Der Nationalpark Wattenmeer setzt sich dafür ein, dass die Weidegebiete größer und zusammenhängender werden. Das ist für die Natur am optimalsten, aber auch für eine effektive Produktion. Vorbild ist das große Beweidungsprojekt auf Skallingen, wo ein Mann sich im Sommerhalbjahr allein um 600 grasende Kühe von verschiedenen Besitzern kümmert. - Das Projekt ist für die Landwirtschaft sehr sinnvoll, es ist aber auch hervorragend im Sinne der Pflege eines gefährdeten Lebensraumtyps, und der Arten die dort leben, sagt John Frikke. Die Größe der Weidegebiete beschäftigt auch Ole Andresen. Er hat, wie schon erwähnt, viele Kilometer Zaun zu kontrollieren. Viele seiner Tiere grasen auf kleineren Weiden, was aus der Perspektive eines hart arbeitenden Landwirts bei weitem nicht die wirtschaftlichste Lösung ist. Er empfiehlt deshalb auch, dass Weidegebiete so groß wie möglich sein sollten. - Große Gebiete sind optimal, denn so kann man das Vieh je nach Jahreszeit und Wetterlage verlegen. Und dies ist vor allem für den naturnahen Betrieb sehr wichtig, der Auflagen unterliegt, die die Handlungsmöglichkeiten der Landwirte einschränken, sagt er.

Størrelsen på de græssede områder optager også Ole Andresen. Han har jo, som han selv forklarer, mange kilometer hegn at se til. For mange af hans dyr går på mindre arealer rundt omkring, hvilket ikke er det mest økonomiske set fra en hårdtarbejdende landmands synsvinkel. Han anbefaler derfor også, at de sammenhængende græsningsarealer bliver så store som muligt. - Det optimale er store arealer, hvor det er muligt at flytte dyrene rundt i forskellige fenner alt efter årstid og vejrforhold. Og det er især vigtigt ved naturnær drift, hvor der er restriktioner på, hvad landmanden kan gøre for at påvirke forholdene, siger han. Ole Andresen peger blandt andet på, at græssende dyr på naturarealer helst skal have både højtliggende tørre områder, hvor de kan hvile, når vejret er vådt, og lavtliggende våde områder, hvor græsset vokser godt selv i tørkeperioder. Når græsningsarealer er så store, og dyrene kan flyttes rundt, giver det også andre muligheder af mere naturplejeteknisk karakter, fortæller John Frikke. - Græsningstrykket skal kunne afstemmes og målrettes. Nogle steder fungerer det bedre med høslæt, som jo også er nødvendigt for at sikre dyrenes vinterfoder. Mens der på strandengene er steder, hvor man bør lade det gro til, da det tilgodeser karakteristiske arter som strandasters og hindebæger, siger han.

Ikke kun natur

Græsning er et godt værktøj til at forbedre naturkvaliteten i vadehavsområdet, hvilket er en af de målsætninger, som er skrevet ind i nationalparkplanen. Men der er også andre af de overordnede mål, som bliver tilgodeset af græsning. - Nationalparken skal sikre et godt naturindhold. Men vi har også pligt til at bevare områdets landskab og kulturhistorie samt at arbejde for lokale erhvervsmuligheder. Og på den måde er mange fælles interesser i spil, når det kommer til græsning, forklarer John Frikke. Af samme grunde er der også nedsat et græsningsudvalg under nationalparken, som arbejder for at sætte gang i konkrete tiltag på området. I udvalget sidder både kvægopdrættere og en repræsentant for Naturstyrelsen Vadehavet.

So betont Ole Andresen unter anderem, dass grasende Tiere in Naturgebieten sowohl hochgelegene trockene Gebiete benötigen, wo sie sich auch bei schlechtem Wetter hinlegen können, als auch feuchte Gebiete, wo auch in Trockenzeiten genügend Gras wächst. Wenn die Weidegebiete so groß sind, dass das Vieh verlegt werden kann, ergeben sich weitere Möglichkeiten der Naturpflege, sagt John Frikke. - Der Beweidungsdruck muss abgestimmt und zielorientiert sein. Mancherorts funktioniert es besser mit der Heuernte, was auch zur Sicherung des Winterfutters für das Vieh erforderlich ist. Die Strandwiesen hingegen sollte man zuwachsen lassen, damit charakteristische Arten wie Strandaster und Strandflieder gute Wachstumsbedingungen bekommen, sagt er.

Nicht nur Natur Beweidung ist eine gute Maßnahme zur Verbesserung der Naturqualität des Wattenmeerraumes, und ist als solches auch eines der Ziele des Nationalparkplans. Allerdings dient das Beweiden auch anderen übergeordneten Zielen. - Der Nationalpark soll einen guten Naturinhalt sichern. Es ist aber auch unsere Pflicht, die Landschaft und Kulturgeschichte des Gebietes zu bewahren und für örtliche Gewerbemöglichkeiten zu sorgen. Es sind also viele Interessen im Spiel, wenn es um Beweidung geht, erläutert John Frikke. Aus denselben Gründen wurde im Rahmen des Nationalparks auch eine Beweidungskommission gebildet, die mit konkreten Initiativen in diesem Bereich arbeitet. Mitglieder dieser Kommission sind Viehzüchter und ein Stellvertreter der Naturschutzbehörde Wattenmeer.

Beweidung für alle Das Ziel der Arbeit des Nationalparks und der Kommission ist es, die vielen Interessen unter einen Hut zu bringen. Dies gilt sowohl für Landwirte und Grundbesitzer, als auch für Bürger, die naturpflegende Beweidung unterstützen möchten. Es soll grundlegend einfach, relevant und nachhaltig sein, mit Tieren oder Weidegebieten beizutragen und auch Laien ohne Land, Kenntnisse oder Stallungen, sollen die Gelegenheit bekommen einen Beitrag leisten zu dürfen. ><

Græsning for alle

Idealet for nationalparkens og udvalgets arbejde er at bygge bro mellem forskellige interesser. Det vil både sige landmænd og lodsejere. Men også almindelige mennesker, som kunne tænke sig at bakke om naturplejende græsning. Grundlæggende skal det være enkelt, relevant og bæredygtigt at deltage med enten dyr eller græsningsjord. Og også lægfolk uden jord, ekspertise eller staldplads bør have mulighed for at være med. ><

Kontakt vedr. græsning: John Frikke, Projektkonsulent Tlf. +45 72 54 36 61 jofri@danmarksnationalparker.dk

NationalparkVadehavet.dk

57


^

|FOTO

Redstar

FORFATTER VERFASSER Troels Petersen

SØNDERHO

STRANDSØ GIVER MERE LIV I KLITTERNE

SØNDERHO

STRANDSEE

VERLEIHT DEN DÜNEN MEHR LEBEN Nationalparken støtter et projekt, som både skal forbedre naturværdierne og sikre en bedre formidling over for publikum ved Sønderho Strandsø.

I

efteråret 2014 blev Sønderho Strandsø anlagt i området mellem havklitterne i den sydlige del af Fanø. Søen er blandt andet etableret for at give ynglefugle bedre forhold i klitområdet. Projektet skal også sikre, at Sønderho Strandsøs andre særlige naturværdier i form af planter, insekter og fugle bliver bevaret for fremtiden ved hjælp af naturpleje. Samtidig bliver der gjort en indsats for, at publikumsoplevelsen både bliver bedre og mere skånsom for naturen. For at sikre fred og ro til ynglefuglene bliver der anlagt rævesikre øer, og den menneskelige færdsel bliver ledt uden om søen. Den øvrige naturpleje kommer til at foregå i form af slåning og græsning med køer eller får. Det skal holde området lysåbent til gavn for en lang række arter af planter og insekter. Projektet er blevet til i et bredt samarbejde mellem lokale interesseorganisationer, Fanø Kommune og Nationalpark Vadehavet. Det skal bidrage til udviklingen af turismen på Fanø på en bæredygtig måde. Projektet er finansieret af Fanø Kommune, Lokale Grønne Partnerskaber, Friluftsrådet og EU’s landdistriktsprogram samt Nationalpark Vadehavet.

58

NationalparkVadehavet.dk

Der Nationalpark unterstützt ein Projekt, das sowohl die natürlichen Werte verbessern soll, als auch eine verbesserte Vermittlung für das Publikum am Sønderho Strandsee sichern soll.

I

m Herbst 2014 wurde Sønderho Strandsee im Gebiet zwischen den Meeresdünen im südlichen Teil Fanøs angelegt. Der See soll unter anderem Brutvögeln bessere Verhältnisse im Dünengebiet sichern. Das Projekt soll außerdem sicherstellen, dass die anderen natürlichen Werte des Sønderho Strandsees in Form von Pflanzen, Insekten und Vögeln für die Zukunft mittels Naturpflege bewahrt werden. Gleichzeitig soll das Publikumserlebnis verbessert und zugleich schonender für die Natur werden. Um den Brutvögeln Ruhe und Frieden zu sichern, werden Fuchssichere Inseln angelegt, und die Besucher werden um den see herum geleitet. Die übrige Naturpflege findet in Form von Abmähen und Beweidung mit Kühen oder Schafen statt. So soll das Gebiet offen und hell für eine lange Reihe von Pflanzen und Insekten gestaltet werden. Das Projekt ist das Ergebnis einer breiten Zusammenarbeit zwischen örtlichen Interesseorganisationen, der Gemeinde Fanø und dem Nationalpark Wattenmeer, und soll zur nachhaltigen Entwicklung des Tourismus auf Fanø beitragen. Das Projekt wird im Übrigen von der Gemeinde Fanø, der Vereinigung Lokale Grønne Partnerskaber, Friluftsrådet und dem EU-Förderungsprogram zur Entwicklung des ländlichen Raumes, sowie vom Nationalpark Wattenmeer finanziert.


Strandsøens historie

Die Geschichte des Strandsees

Området, hvor Sønderho Strandsø er anlagt, var oprindeligt en del af den perlerække af søer og vådområder, som stadig findes i lavningerne mellem havklitterne på Fanø. Men lige her blev området udgravet til et dambrug med opdræt af havørreder i 1957. Dambruget lukkede ned efter få år, og dammene groede efterhånden til i buske og tagrør. Nu er vådområdet genskabt ved en oprensning og ved at lukke en drængrøft, som ledte vandet ud gennem klitten mod vest. Som noget helt særligt er her lommer af opskyllede muslingeskaller i sandet, hvor orkideer og andre sjældne og kalkkrævende planter kan vokse. Her benyttes høslæt med le som en nænsom metode til at bevare den smukke blomstereng med lavvoksende planter.

Das Gebiet, in dem Sønderho Strandsee angelegt wurde, war ursprünglich Teil einer Reihe von Seen und Feuchtgebieten, die immer noch in den Senken zwischen den Meeresdünen Fanøs liegen. Aber gerade hier wurde das Gebiet 1957 für Meerforellenzucht ausgegraben. Die Fischzucht wurde nach nur wenigen Jahren eingestellt, und Sträucher und Schilf fingen an in den Teichen zu wachsen. Das Feuchtgebiet ist mittels Reinigung und Trockenlegung eines Abzugsgrabens Richtung Westen jetzt wieder komplett hergestellt. Eine Besonderheit sind die Einbuchtungen mit aufgespülten Muscheln im Sand, wo Orchideen und andere seltene und kalkfordernde Pflanzen wachsen. Hier wird das gras mit einer sense gemähht, um die schöne Blumenweide mit niedrigwachsenden Pflan zen zu bewahren.

Mulighed for at se fugle

Vogelbeobachtung möglich

I forbindelse med projektet bliver der opført et skjul ved søen. Det vil give besøgende mulighed for at opleve fuglene på tæt hold uden at forstyrre dem. En udstilling skal fortælle om dammene og om det særlige fugleliv, der kan opleves året rundt. Med lidt held kan man se rørdrum, rørhøg og skægmejse, som yngler i rørskovene omkring søen. En række meget sjældne og truede fuglearter forventes at etablere sig i området, hvor også strandtudsen forventes at få bedre forhold. ><

In Verbindung mit dem Projekt, wird ein Versteck am See gebaut. Von hier aus haben die Besucher die Möglichkeit Vögel aus nächster Nähe zu beobachten, ohne die Vögel dabei zu stören. Eine Ausstellung soll die Geschichte des Gebietes erläutern und das besondere Vogelleben beschreiben, das man das ganze Jahr hindurch erleben kann. Mit ein wenig Glück sieht man Rohrdommeln, Rohrweiher und Bartmeisen, die im Schilf um den See herum brüten. Sehr seltene und bedrohte Vogelarten werden sich voraussichtlich im Gebiet niederlassen, und auch die Kreuzkröte kann sich auf bessere Lebensverhältnisse freuen. >< NationalparkVadehavet.dk

59


VADEHAVETS

STRANDENGE

DIE STRANDWIESEN DES WATTENMEERES

Strandengene er en af Vadehavets karakteristiske landskabstyper og et eksempel på et fascinerende samspil mellem planteliv, insekter, fugle, landskab og menneskets virken. FORFATTERE VERFASSER Marco Brodde, Fanø Kommune og Bent Jacobsen, NaturKulturVarde

60

NationalparkVadehavet.dk

B

etegnelsen strandeng afslører, at denne naturtype skal findes nær kysten. Begrebet eng er egentlig knyttet til menneskets brug af det pågældende areal. Engen består kun som sådan, hvis vegetationen holdes nede af fx græssende dyr eller høslet. Hvis engen ikke udnyttes, udvikler den sig til en mose, en sump eller et krat. Strandengen er påvirket af saltet fra havets oversvømmelser og fra luften. I Vadehavet er saltpåvirkningen større end på strandengene

Die Strandwiesen sind einer der charakteristischsten Landschaftstypen des Wattenmeeres und ein Beispiel für das beeindruckende Zusammenspiel zwischen Pflanzen, Insekten, Vögeln, Landschaft und dem Einfluss des Menschen.

D

ie Bezeichnung Strandwiese deutet an, dass man diesen Lebensraumtyp unweit der Küste findet. Ursprünglich war der Begriff mit der menschlichen Nutzung dieser Flächen verknüpft. Die Wiese als solche besteht nur, wenn die Vegetation z. B. mit Weidetieren oder durch Heumahd niedergehalten wird. Unterbleibt eine Nutzung der Wiese, verwandelt sie sich in Moor, Sumpf oder Gestrüpp. Die Strandwiese wird meist durch das Salz aus den Überschwemmungen oder aus der Luft beeinflusst.


^| FOTO

Marco Brodde Livet i tidevandszonen er ikke let. Oversvømmelse, tørke og erosion stresser planterne, og her er kun plads til rigtige specialister. Das Leben in der Gezeitenzone ist nicht einfach. Überschwemmungen, Dürre und Erosion sind purer Stress für die Pflanzen, und hier überleben nur wahre Experten.

ved de østdanske kyster. Her er generelt også en større dynamik. Tidevandet og stormene gør, at nye strandenge dannes, mens andre eroderes med en hastighed, som ikke ses andre steder i landet. Den daglige aflejring af finkornet materiale, der finder sted, når tidevandet vandrer ind over vaden, sikrer, at havbunden så at sige hæver sig langsomt ud for kystlinjen. På et tidspunkt, når niveauet er tilstrækkeligt højt, begynder de første planter at indfinde sig på

Im Wattenmeer ist die Salzeinwirkung größer als an den ostdänischen Küsten. Hier entwickelt sich generell auch eine größere Dynamik. Die Gezeiten und die Stürme führen zur Bildung neuer Strandwiesen, während andere weggespült werden, und zwar in einem für dänische Verhältnisse einzigartigen Tempo. Die tägliche Ablagerung feinkörnigen Materials, die stattfindet, wenn die Gezeiten über das Watt ziehen, sorgt für eine langsame Erhebung des Meeresbodens vor der Küstenlinie. Irgendwann,

det nye land. Jo flere planter, der slår rod i denne zone mellem hav og land, des mere sediment fra vandet holdes tilbage. Ballet er åbent, niveauet hæves yderlige, andre planter står i kø for at indvandre, og et nyt stykke strandeng er dannet.

Græssende dyr har flere funktioner I den yderste, mest kystnære zone af strandengen er saltpåvirkningen størst, mens den generelt aftager længere oppe i terrænet, men NationalparkVadehavet.dk

61


helt så enkelt er det dog ikke. Lavninger på den øvre del af strandengen kan vise sig at være de mest saltpåvirkede, efter at oversvømmelse har efterladt en isoleret lille sø, en såkaldt saltpande, hvor vandet fordamper, men hvor saltet efterlades. Saltpåvirkningen på engen forhindrer mange plantearter i at indvandre. Således holdes højere buske væk, og vegetationen vil udelukkende bestå af karakteristiske saltengsplanter. Dog kan tagrør indvandre og forvandle engen til en såkaldt strandrørsump. Denne naturtype har stor betydning for rørskovsfugle som fx skægmejse og rørhøg, men den er langt mere artsfattig end den lysåbne strandeng. Græsningen og den blotte tilstedeværelse af husdyr fremmer den biologiske mangfoldighed på engen. Et er, at græsningen sikrer lys til en lang række planter og insekter, men samtidig skaber dyrenes tramp konstant små nicher i jordbunden, hvor specialiserede arter finder

^

| FOTO Marco Brodde Strandenge, der aldrig har været under plov, men som græsses af husdyr, har stor botanisk værdi. Grønningen på Fanø.

Strandwiesen, die noch nie gepflügt wurden, sondern zum Beweiden mit Vieh verwendet werden, haben großen botanischen Wert. Grønningen auf Fanø.

62

NationalparkVadehavet.dk

wenn ein entsprechend hohes Niveau erreicht ist, beginnen sich die ersten Pflanzen auf dem neuen Land anzusiedeln. Je mehr Pflanzen in dieser Zone zwischen Meer und Land Wurzeln schlagen, umso mehr Sediment wird aus dem Wasser aufgefangen. Der Prozess beschleunigt sich, das Niveau wird noch stärker angehoben, und weitere Pflanzen warten nur darauf, endlich einzuwandern – ein neues Stück Strandwiese entsteht.

Weidetiere mit vielen Funktionen In der äußersten und küstennächsten Zone der Strandwiese ist die Salzeinwirkung am intensivsten, während sie weiter oben im Gelände grundsätzlich abnimmt. Ganz so einfach ist es dann allerdings doch nicht. Niederungen auf dem oberen Teil der Strandwiese können sich nämlich als am salzhaltigsten erweisen, denn wenn die Überschwemmung einen kleinen isolierten See, eine sogenannte Salzpfanne, hinterlassen hat, verdunstet das Wasser, und das Salz bleibt zurück.

plads. Dyrene flytter også uforvarende rundt på plantefrø og sikrer dermed spredningen. Tilstedeværelsen af tilstrækkelige lysmængder på de afgræssede enge gør engen rig på insekter, der tiltrækker typiske engfugle som vibe og strandskade.

Imponerende tilpasningsevne

Planterne tilpasser sig forskelligt til livet på de salte strandenge. Den smukke strandasters samler saltet i ældre blade, der så dør og smides, mens planter som hindebæger og vadegræs forsøger at slippe af med saltet gennem kirtler på bladenes underside. Dette kan både ses og smages ved at køre en finger over eller rettere under bladet på en sommerdag, hvor fordampningen af vand fra cellerne er størst, og behovet for udskillelse af salt dermed stiger. Andre planter som den enårige kveller fortynder saltet. Det sker kort og godt ved at vokse,


^ |

FOTO Marco Brodde På strandenge, der hverken gødskes eller pløjes kan man opleve tuerne fra gul engmyre. Tuerne udgør en selvstændig lille verden for et særligt planteliv og bruges ofte som udkigspost af fuglene. Her en vibe på Nyeng ved Ho. Auf Strandwiesen, die weder gedüngt noch gepflügt werden, kann man den Bau der gelben Wiesenameise erleben. Die Bauten sind eine kleine Welt für sich, mit besonderen Pflanzen und sie werden oft von Vögeln als Aussichtspunkte benutzt. Hier ist es ein Kiebitz auf der Wiese Nyeng bei Ho

Die Salzeinwirkung auf die Wiese hält viele Pflanzenarten von der Einwanderung ab. Deshalb kommen höhere Sträucher nicht vor, und die Vegetation besteht ausschließlich aus den charakteristischen Salzwiesenpflanzen. Schilfrohr kann die Gegend jedoch in ein sogenanntes Strandröhricht verwandeln. Dieser Lebensraumtyp hat große Bedeutung für Rohrvögel, wie z. B. Bartmeise und Rohrweihe, ist aber wesentlich artenärmer als die lichtdurchlässige Strandwiese. Haustiere fördern durch das Abweiden und mit ihrer bloßen Anwesenheit die biologische Vielfalt der Wiese. Einerseits verschafft das Abweiden einer langen Reihe von Pflanzen und Insekten mehr Licht, und andererseits führt das Getrampel der Tiere zu immer neuen Nischen im Erdboden, in denen spezialisierte Arten Platz finden. Unwissentlich verteilen die Tiere zudem Pflanzensamen und sichern somit deren Ausbreitung. Der erhöhte Lichteinfall auf den abgeweideten Wiesen macht diese reich an Insekten, die wiederum typische Wiesenvögel wie Kiebitze und Austernfischer anziehen.

da plantevævet består af vandholdige celler. Efter en sæson må kvelleren bukke under. Succesen er dog opnået, frøene er sat og spredes effektivt med tidevandet. Paradoksalt nok skal strandengens planter være i stand til at ophobe en større saltkoncentration i cellerne end i den omgivende jord. Hvis ikke det var muligt, ville vand vandre fra planten og ud i jorden for at oprette saltbalancen. Derfor skal planterne kunne regulere saltkoncentrationen, da en for lille en koncentration betyder tab af vand, mens en for høj koncentration betyder saltforgiftning, livet på strandengen er ikke nemt. Dertil kommer, at planterne også må være i stand til at stå i vand eller at være helt oversvømmede i perioder. Ikke alene er iltforholdene i vand ringe, en oversvømmelse reducerer mængden af sollys, og fotosyntesen sættes mere eller mindre på standby. Oversvømmelse slider samtidig på planterne og gør det til en udfordring at holde fast i jorden, der eroderes af vandets bevægelser. Den manglende ilt i det vandmættede miljø

Einmalige Anpassungsfähigkeit

SMÅ KRYB Insekter på strandenge eller vaden, som lever med oversvømmelser og et iltfattigt miljø, er mindre end gennemsnittet af insekter. De har derfor et lille stofskifte og en kort transporttid for ilten. Insekterne kan derudover medbringe et iltdepot, fx under vingerne.

Die Pflanzen passen sich in unterschiedlicher Weise dem Leben auf den salzhaltigen Strandwiesen an. Die hübsche Strandaster lagert das Salz in älteren Blättern, die verwelken und abfallen, während andere Pflanzen, wie Strandnelke und Schlickgras, versuchen, das Salz durch Drüsen auf der Unterseite der Blätter auszuscheiden. Dies kann man sehen und schmecken, wenn man mit dem Finger über bzw. unter einem Blatt entlangstreicht, und zwar an einem Sommertag, wenn die Wasserverdunstung der Zellen am größten ist, und damit das Bedürfnis, Salz abzustoßen, steigt. Andere Pflanzen, wie der einjährige Queller, verdünnen das Salz. Dies tun sie ganz einfach, indem sie wachsen, da das Gewebe dieser Pflanzen aus wasserhaltigen Zellen besteht. Nach einer Saison muss der Queller allerdings aufgeben. Doch der langfristige Erfolg ist gesichert, die Samen sind ausgebildet und werden mit den Gezeiten effektiv verbreitet. Paradoxerweise müssen die Pflanzen der Strandwiese jedoch das Salz in einer höheren Konzentration in den Zellen einlagern können als die umliegende Erde. Wäre dies nicht möglich, würde das Wasser aus der Pflanze in die Erde dringen, um einen Salzausgleich herbeizuführen. Die Pflanzen müssen die Salzkonzentration somit regulieren können, denn eine zu niedrige Konzentration würde zu einem Wasserverlust führen, während eine zu hohe Konzentration einer Salzvergiftung gleichkäme. Das Leben auf der Strandwiese ist gar nicht so einfach. Hinzu kommt, dass die Pflanzen auch in der Lage sein müssen, ein Stück unter Wasser zu stehen oder vorübergehend ganz überschwemmt zu werden. Doch nicht nur der Sauerstoffgehalt des Wassers ist gering, die Überschwemmungen reduzieren auch das Sonnenlicht, womit die Fotosynthese in einer Art Warteposition verharrt. Überschwem-

INSEKTERNES TIDEVANDSUR Mange insekter på strandengen og vaden har et indre tidevandsur. Selvom de befinder sig i et laboratorium langt fra kysten, ved de, hvornår vandet stiger og falder, hvilket er bemærkelsesværdigt, da disse tidspunkter forskubber sig hver dag. Nogle insekter har endda synkroniseret deres æglægning med springfloden, der indtræffer hver 14. dag. Winzige Tierchen Die Insekten auf den Strandwiesen oder im Watt, die sich den Überschwemmungen und einer sauerstoffarmen Umwelt angepasst haben, sind kleiner als durchschnittliche Insekten. Daher haben sie einen begrenzten Stoffwechsel und eine schnelle Umsetzung des Sauerstoffs. Die Insekten können außerdem ein Sauerstoffdepot mit sich führen, z. B. unter den Flügeln. Die Gezeitenuhr der Insekten Viele Insekten auf der Strandwiese oder im Watt besitzen eine innere Gezeitenuhr. Obwohl sie sich in einem Laboratorium weit entfernt von der Küste befinden, wissen sie, wann das Wasser steigt und fällt, was insofern bemerkenswert ist, als diese Zeitpunkte von Tag zu Tag verschoben werden. Einige Insekten haben sogar ihre Eiablage auf die alle vierzehn Tage eintretende Springflut abgestimmt.

NationalparkVadehavet.dk

63


kompenserer planterne for ved at udvikle ekstra mange små rødder, hvis primære funktion er at gennemtrævle det øverste jordlag, hvor den størst mulige mængde ilt trods alt findes. Mere spidsfindig er visse planters evne til at sende ilt fra de overjordiske plantedele ned til rødderne under vand. Denne evne kræver et luftvæv, som er karakteristisk for sump- eller strandengsplanter, fx den meget almindelige tagrør. Det fysiske slid, som oversvømmelserne resulterer i, har fx annelgræsset udviklet et forsvar overfor. Når små fragmenter af græsset spredes, fx. via køernes tramp, vil de enkelte stykker græs slå rod og hurtigt sende udløbere ud over jorden.

Diger og designet natur

I Vadehavet findes nogle af de mest værdifulde strandenge i Danmark. Samtidig er det svært at forestille sig hvor store engarealer, der tidligere og helt op til 1900-tallet fandtes i regionen. Først med inddigningen af fastlandets marsk mistede de store tidevandspåvirkede strandenge fra Esbjerg til Højer deres forbindelse til havet. I dag findes strandengene derfor udelukkende på øerne og foran digerne. I Margrethe Kog efterligner man de naturlige processer ved at pumpe saltvand ind i det ellers inddigede og ferske bagland, hvor man således stadig finder salttålende planter og et dertil knyttet fugleliv.

Oplevelser

Nogle af de mest vidtstrakte strandengsområder i Vadehavet er på Skallingen og på Grønningen på Fanø. Begge steder kan man på fineste vis opleve de forskellige plantezoner fra de højere liggende klitter til de lave saltpåvirkede enge. Tag hensyn til de græssende dyr. De har en vigtig funktion her ude. Strandengenes planteliv kan studeres fra maj til oktober, flest arter blomster i juli. ><

64

NationalparkVadehavet.dk

mungen zerren gleichzeitig an den Pflanzen, die sich nur schwer in der Erde festhalten können, die mit dem bewegten Wasser wegzuspülen droht. Den fehlenden Sauerstoff im wassergesättigten Milieu gleichen die Pflanzen aus, indem sie zusätzlich viele kleine Wurzeln entwickeln, deren Hauptfunktion im Abtasten der oberen, sauerstoffreicheren Erdschichten besteht, denn dort gibt es trotz allem die größtmöglichen Sauerstoffmengen. Noch ausgeklügelter ist die Fähigkeit bestimmter Pflanzen, Sauerstoff aus den oberirdischen Pflanzenteilen in die unter Wasser stehenden Wurzeln zu leiten. Diese Fähigkeit verlangt ein Luftgewebe, das für Sumpf- und Strandwiesenpflanzen kennzeichnend ist, z. B. das weitverbreitete Schilfrohr. Gegen den physischen Verschleiß durch die Überschwemmungen hat beispielsweise der Salzschwaden eine spezielle Strategie entwickelt. Wenn z. B. durch das Getrampel der Kühe seine kleinen Grasteilchen verbreitet werden, schlagen diese sofort Wurzeln, deren Ausläufer sich über die Erde ausbreiten.

Deiche und Designernatur Im Wattenmeer findet man einige der wertvollsten Strandwiesen Dänemarks. Gleichzeitig ist es kaum vorstellbar, welch große Wiesenflächen die Region bis ins 20. Jahrhundert hinein besessen hat. Mit der Eindeichung der Marsch auf dem Festland verloren die großen von den Gezeiten beeinflussten Strandwiesen von Esbjerg bis Højer ihre Verbindung zum Meer. Heute gibt es Strandwiesen nur noch auf den Inseln und vor den Deichen. Im Margarethe-Koog ahmt man die natürlichen Prozesse nach, indem Salzwasser ins eingedeichte süßwasserhaltige Hinterland gepumpt wird, weshalb man dort nach wie vor salzbeständige Pflanzen und das damit verbundene Vogelleben vorfindet.

Erlebnisse Einige der größten Strandwiesengebiete des Wattenmeeres erstrecken sich auf Skallingen und auf Grønningen (Fanø). An beiden Orten kann man vorbildlich die verschiedenen Pflanzenzonen erleben, von den höher gelegenen Dünen bis zu den flachen vom Salz beeinflussten Wiesen. Bitte auf Weidetiere Rücksicht nehmen, sie erfüllen hier eine wichtige Funktion. Das Pflanzenleben der Strandwiese kann von Mai bis Oktober betrachtet werden, die meisten Arten blühen im Juli. ><


^

| FOTO Marco Brodde Strandengen er ofte en del af et dynamisk samspil mellem tilstødende landskabstyper. På Fanøs sydspids grænser klit, strand, eng og vadehav op mod hinanden på fineste vis.

Die Strandwiese ist oft Teil eines dynamischen Zusammenspiels zwischen angrenzenden Landschaftstypen. An der Südspitze Fanøs grenzen Dünen, Strand, Wiesen und Wattenmeer auf schönste Weise aneinander.

NationalparkVadehavet.dk

65


KURHOTELLERNES BLOMSTRINGSTID DIE BLÜTEZEIT DER

KURHOTELS FORFATTER VERFASSER Af.: Jannie Uhre Ejstrud, ph.d.

Turismens indtog og den første sommerhusbebyggelse på Vadehavsøerne.

Der Einzug des Tourismus und die ersten Sommerhaussiedlungen auf den Wattenmeerinseln.

I

I

Turisme, tuberkulose og tidevand

Tourismus, Tuberkulose und Gezeiten

årtierne omkring 1900 voksede turismen frem på Vadehavsøerne Rømø og Fanø. Kurbadestederne, som allerede florerede på de tyske vadehavsøer længere sydpå, bredte sig til de nordlige dele af Vadehavet. Rømø, som dengang var under tysk flag, fik sit første kurbadested, Nordseebad Lakolk, i 1898. På Fanø, som var dansk, åbnede Fanø Nordsøbad i 1892. De omfattende sommerhus- og kurhotel-komplekser betød ikke alene, at de to ø er fik en ny ’sommerbefolkning’ fra middelklassen og det bedre borgerskab, som bragte bykulturen med sig til øerne; også rent bygningskulturelt fik øerne nye tiltag, som stod i skarp kontrast til de oprindelige byggestilarter. I dag står de tilbageværende bygninger fra de to kurbadesteder tilbage som vidner om den første turisme på øerne. Flere forskellige faktorer spillede ind, da kurbadeturismen flyttede ind på de nordlige vadehavsøer. Turismen i sig selv var en ny ting. Tidligere havde det kun været de velhavende forundt at tage på rejse alene for rekreationens skyld. Dannelsesrejsen, hvor de unge mænd især blev sendt ud for at blive verdensborgere, var en luksus for de formuende. Hen imod slutningen af 1800-tallet skete der en social udvikling i samfundet, som hang sammen med den industrielle revolution og generel økonomisk opgang. Flere havde penge, flere havde fritid. Byborgerskabet og den voksende middelklasse fik mulighed for at holde fri, og råd til at gøre det væk fra hjemmet. Samtidig skete der en videnskabelig udvikling. Hvor sammenhængen mellem ren(lig)hed og et sundt legeme allerede i 1700-tallet begyndte at stå klar for den videnskabeligt interesserede elite, bredte denne viden sig i 1800-tallet ligeledes nedad i samfundet. Det begyndte at stå klart, at det ikke var i de industritunge byer, luften var renest. Her hærgede tuberkulosen, og den rene luft var efterspurgt. Det samme var det salte havvand, som lod til at have gavnlige egenskaber for det menneskelige legeme. Begge dele fandtes ved vadehavskysten, og renest var de på den yderste vestlige front – vadehavsøerne. På vadehavsøerne boede bonde- og søfartsfolk, og selvom de jævne folk kunne overtales til at leje et værelse ud på gården, var det slet ikke nok til at tilgodese den stigende efterspørgsel på havbad-ferier med luksuriøse indkvarteringsforhold. Der var grundlag for at tænke i egns-

66

NationalparkVadehavet.dk

n den Jahrzehnten um 1900, wuchs der Tourismus auf den Wattenmeerinseln Rømø und Fanø. Die Kurstätten, die bereits auf den deutschen Wattenmeerinseln weiter südlich existierten, breiteten sich Richtung Norden aus. Die Insel Rømø, damals unter deutscher Herrschaft, bekam 1898 ihren ersten Kurort, Nordseebad Lakolk. Auf Fanø, die dänisch war, eröffnete 1892 Fanø Nordsøbad. Die umfassenden Sommerhaus- und Kurhotelsiedlungen führten nicht nur dazu, dass die zwei Inseln eine neue ’Sommerbevölkerung’ aus der Mittelklasse und der Bürgerschaft bekamen, sondern brachte auch die Stadtkultur auf die Inseln; auch baumäßig machten sich neue Trends auf den Inseln breit, die in direktem Kontrast zur traditionellen Bauweise standen. Heute zeugen die übriggebliebenen Bauten in den beiden Kurorten von vergangenen Zeiten mit beginnendem Tourismus auf den Inseln.

Mehrere verschiedene Faktoren spielten eine Rolle, als der Kurbadtourismus seinen Einzug auf den nördlichen Wattenmeerinseln hielt. Der Tourismus an sich war ganz neu. Früher konnten nur die Reichen Erholungsurlaub machen. Die Bildungsreise, bei der junge Männer in die Welt hinaus geschickt wurden, war auch ein Luxus, den sich nur die Vermögenden leisten konnten. Zum Ende des 19. Jahrhunderts fand in der Gesellschaft eine soziale Entwicklung statt; ein Ergebnis der industriellen Revolution und eines allgemeinen finanziellen Aufschwungs. Mehr Leute hatten plötzlich Geld und auch Freizeit. Die Stadtbürgerschaft und die wachsende Mittelklasse konnten frei nehmen und die Zeit außerhalb der eigenen vier Wände verbringen. Gleichzeitig fand auch eine wissenschaftliche Entwicklung statt. Wo der Zusammenhang zwischen Reinlichkeit und einem gesunden Körper bereits im 18. Jahrhundert für die wissenschaftlich interessierte Elite bekannt wurde, verbreitete sich dieses Wissen im Laufe des 19. Jahrhunderts auch in die niederen Schichten der Gesellschaft. Es wurde klar, dass die Luft in den industriellen Städten nicht die sauberste war. Hier wütete die Tuberkulose und saubere Luft war gefragt. Das gleiche galt für salziges Meerwasser, das scheinbar einen guten Effekt auf den menschlichen Körper hatte. Beides gab es an der Wattenmeerküste und am saubersten war es an der äußersten westlichen Front – auf den Wattenmeerinseln. Hier lebten Bauern und Seefahrer, und auch wenn man durchaus ein Zimmer auf einem Hof mieten konnte, war dies nicht ausreichend um die steigende Nachfrage nach luxuriösem Urlaub am Meer zu befriedigen.


udvikling. Tankerne om egnsudvikling kom dog ikke fra de lokale, men derimod fra udefrakommende iværksættere, der tilhørte lige præcis det bedre borgerskab, der også var målgruppen for badeferier. Transporten til flere af øerne var i starten en hindring for realiseringen af de helt store planer. Tidevandet besværliggjorde indsejlingen, og der var behov for fast færgeforbindelse, der ikke sejlede på grund. Når transportproblemet var løst, ville den eftertragtede luft og de saliggørende havbade være inden for rækkevidde for store dele af middelklassen fra de industri- og tuberkuloseramte byer.

Entwicklungsmöglichkeiten entstanden, allerdings waren die Initiatoren nicht die örtlichen Anwohner, sondern fremde Unternehmer, die auch zu der guten Bürgerschaft – zur Zielgruppe - gehörten. Der Transport zu mehreren Inseln war anfangs ein Problem für die Umsetzung der großen Pläne. Die Gezeiten erschwerten die Einfahrt und eine feste Fährverbindung, die nicht auf Grund ging, war gefragt. Wenn das Transportproblem gelöst war, würden die gefragte Luft und die herrlichen Bäder im Meer für große Teile der Mittelklasse aus den Industrie- und Tuberkuloseinfizierten Städten in Reichweite sein.

Den tyske middelklasse kommer til Rømø

In Skærbæk war Pastor Jacobsen in den 1890'er Jahren ein bekannter und angesehener Mann. Der Pastor war sehr geschäftig. Er war nicht nur Pastor, sondern auch politisch engagiert, deutsch gesinnt und ein fleißiger Unternehmer. Er war Stifter von u. a. Creditbank Scherrebek (1890), der Webschule in Skærbæk (1896) und dem Ziegelwerk in Frifelt (1897), und ist außerdem für die Gründung der Karpfenzucht bei Renbæk, der Gaststätte Zum goldenen Karpfen, einer Brikettfabrik in Hønning Mose und einer Dampfbäckerei in Skærbæk verantwortlich. Abgesehen von diesen Aktivitäten, war er auch die treibende Kraft hinter der Etablierung des Kurortes Nordseebad Lakolk, und damit auch für den Einzug des Tourismus auf Rømø verantwortlich. Pastor Jacobsen ließ sich vor allem von den Badeorten auf Föhr und Sylt inspirieren. Mit dem Wunsch etwas Ähnliches im nördlichen Teil des Kaiserreiches (das jetzige Südjütland) zu entwickeln, reiste er nach Rømø und fand den perfekten Ort an der Westküste der Insel. Das Gebiet war fast unbewohnt – und sehr unwegsam, aber der breite Strand war perfekt. Pastor Jacobsen konnte gut Gelder aus Deutschland beschaffen und mit der Gründung von Skærbæk Rederi, und damit der ersten festen Fährverbindung nach Rømø im Jahre

I 1890’ernes Skærbæk var pastor Jacobsen kendt af så godt som alle. Pastoren var en mand med mange jern i ilden. Ud over sit præsteembede var han politisk engageret, stærkt tysksindet og en driftig iværksætter. Han var initiativtageren bag bl.a. Creditbank Scherrebek (1890), væveskolen i Skærbæk (1896) og teglværket i Frifelt (1897), foruden karpedambruget ved Renbæk, kroen Zum goldene Karpfen, en briketfabrik i Hønning Mose og et dampbageri i Skærbæk. Ud over disse aktiviteter var han den drivende kraft bag etableringen af kurbadestedet Nordseebad Lakolk og dermed turismens indtog på Rømø. Pastor Jacobsen var især blevet inspireret af badestederne på vadehavsøerne Føhr og Sild. Med ønsket om at udvikle noget tilsvarende i den nordligste del af kejserriget (i dag Sønderjylland), rejste han til Rømø og fandt det ideelle sted på Rømøs vestkyst. Området var stort set ubeboet – og stort set ufremkommeligt – men den brede strand var perfekt. Pastor Jacobsen var god til at rejse tyske midler til sine foretagender, og med etableringen af Skærbæk Rederi og dermed den første faste færgeforbindelse til Rømø i 1897, var de første hindringer overvundet. Overfarten var ikke stabil – som følge af tidevandet sejlede færgen ofte på grund – men den var der. I 1898 kunne det splinternye kurbadested Nordseebad Lakolk åbne til sin første sæson.

Nordseebad Lakolk – dragestil og mytologisk sværmeri

Die deutsche Mittelklasse kommt nach Rømø

^

| FOTO www.skaerbaek.dk ”Hamenaburg” kort efter sin opførelse i 1900. Postkort fra omkring 1900.

„Hamenaburg” kurz nach dem Bau im Jahre 1900. Postkarte von ca. 1900.

Pastor Jacobsen sværmede for den altyske tanke om det germanske storrige. Han sværmede også for nordisk mytologi og den nationalromantiske jugendstil, som var blandt hovedtemaerne for de værker, der blev produceret på hans væveskole i Skærbæk. Bygningerne i Nordseebad Lakolk blev opført i en blanding mellem schweizerstil og norsk dragestil. Da stedet var på sit højeste i 1902 bestod det af hotellet Drachenburg, restauranten Kaiserhalle, strandpavillonen Strandhalle, søpavillonen Schwanhildsruh, vinstuen Dünenberg, et par varmbadehuse samt 37 små sommerhuse. Sommerhusene var opført som blokhuse, dvs. af kløvede træstammer. De var ikke isolerede, for de skulle kun bruges om sommeren. Der var ikke noget køkken, for alle måltider skulle indtages i Kaiserhalle; husmoderen skulle også holde fri.

^

|FOTO Jannie Uhre Ejstrud, 2013 Sommerhuset ”Hamenaburg” i Lakolk på Rømø er et af de bevarede Pastor Jacobsen-huse i den karakteristiske dragestil.

Das Sommerhaus „Hamenaburg” in Lakolk auf Rømø ist eines der erhaltenen Pastor Jacobsen-Häuser im charakteristischen Drachenstil.

NationalparkVadehavet.dk

67


Møbler og andet inventar blev designet så det passede i størrelsen til de små huse, men også så det passede i stilen. Sommerhusene var tegnet af tyske arkitekter og lignede ikke noget, der nogensinde før havde været på Rømø. Snarere noget, der gav mindelser om alperne og den friske bjergluft, hvilket sandsynligvis var en del af konceptet. De små huse, som var samlet fer i not, havde profilerede spær, små spir og dragehoveder på tagenderne. Der var skruet helt op for det pyntelige, som stod i skarp kontrast til den byggestil, der var på øen i forvejen. Den oprindelige Rømø-bebyggelse var domineret af de små kommandørgårde, der lå spredt i landskabet med den stærkeste koncentration langs klitrækken på øens østkyst – på ’det tørre land’. Disse var solide, praktiske gårdhuse opført i blank mur med stråtag og gerne med stald i den ene ende af ^

| FOTO Jannie Uhre Ejstrud De oprindelige huse fra kurbadestedet Nordseebad Lakolk ligger spredt i klitterne på Rømøs vestkyst.

Die ursprünglichen Häuser vom Kurort Nordseebad Lakolk liegen in den Dünen verteilt an der Westküste Rømøs.

^| FOTO Museum Sønderjylland Skærbæk

Nordseebad Lakolk mens dragehusene endnu stod i deres glans og satte et nyt præg på Rømø. Nordseebad Lakolk als die Drachenhäuser noch in voller Pracht standen und Rømø neu prägten.

68

NationalparkVadehavet.dk

1897, waren die ersten Hürden überwunden. Die Überfahrt war nicht stabil – die Fähre ging wegen der Gezeiten oft auf Grund – aber es gab endlich eine feste Verbindung. Im Jahre 1898 konnte der funkelnagelneue Kurort Nordseebad Lakolk seine Türen zur ersten Saison öffnen.

Nordseebad Lakolk – Drachenstil und mythologische Schwärmerei Pastor Jacobsen war Vertreter des altdeutschen Gedankens von einem germanischen Großreich. Er schwärmte auch für die nordische Mythologie und dem nationalromantischen Jugendstil, der u. a. auch eines der Hauptthemen der Werke an der Webschule in Skærbæk war. Die Gebäude im Nordseebad Lakolk wurden in einer Mischung aus Schweizerstil und norwegischem


hovedlængen og beboelse i den anden. Både Kaiserhalle, Drachenburg, vinstuen og pavillonerne er væk i dag. Der hvor Drachenburg lå, blev i 1966 opført det nuværende Hotel Lakolk i brutalistisk stil. Af de oprindelige blokhuse i dragestil er der dog 23 tilbage – nogle er stærkt ombyggede, men 11 har stadig en stor del af deres oprindelige udseende intakt. Disse huse er af Tønder Kommune tildelt høj bevaringsværdi, og de står endnu tilbage som vidner om den første badeturisme på Rømø.

Fanø Nordsøbad

Også på Fanø rykkede byborgerskabets byggekultur ind og blandede sig med den lokale byggeskik. Allerede i midten af 1800-tallet var der etableret bade- og svømmehuse på Fanø – først og fremmest på øens østside ved Nordby. Det helt store kurbadested kom dog først på tegnebrættet i 1890. I kølvandet på Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888 var Danmarks Turistforening blevet stiftet, og et af deres første initiativer var at igangsætte planerne om et stort internationalt badested et sted i Danmark. Valget faldt på Fanø, og i 1892 blev aktieselskabet Fanø Nordsøbad A/S blev stiftet. To år senere var byggeriet godt i gang, og badestedet åbnede for den første sæson. Selskabet var rejst for delvist danske men især tyske penge, og bestyrelsen såvel som gæsterne var hovedsageligt tyske. Badestedet blev i offentlighedens øjne betragtet som et tysk foretagende på dansk jord, og først i 1904 blev det et helt danskejet selskab med medfølgende navneforandring til det mere danskklingende Fanø Vesterhavsbad.

Borgerskabets borge

Selskabet bag Fanø Nordsøbad var selv bygherrer bag det prominente Kurhotellet, som stod klar til sæsonåbning i 1892. Strandhotellet fra samme år og hotellet Kongen af Danmark fra 1893 var ejet af lokale aktieselskaber, og de øvrige jordlodder blev solgt til private, som opførte store udlejningsvillaer. Mange af byggegrundene blev købt af rigmænd fra Hamborg, og det meste tømrer- og snedkerarbejde blev lavet i Tyskland, sendt op med jernbanen og samlet på grundene. Også tæpper, møbler og andet inventar kom fra Tyskland. Enhver bygnings placering og bygningstegning skulle først godkendes af selskabet, og der blev således etableret en ’stil’ for badet. Det danskliggende badested kunne således ikke undslå sig et tysk tilsnit, hvor synlige trækonstruktioner gav den samme alpelignende schweizeridyl, som nogle år senere skød frem i Lakolk. I forhold til de små blokhuse i Lakolk var villaerne i Fanø Nordsøbad dog de rene palæer. Da Georg Brandes i 1896 besøgte badet var han ikke begejstret. Kongen af Danmark mindede ham om ”en eller anden Taarnbygning paa Nørrebro”, og alle bygningerne stod efter hans mening i strid med den omgivende natur: ”De er byggede af tyske Arkitekter, som disse vilde bygge i Berlin eller udenfor Berlin, men uden noget Hensyn til Overensstemmelse med Naturen her […] Det burde helst undgaas, at det tilkommende Fanø Nordsøbad kom til at ligne den lange, kedsommelige aandløse Husrække, der udgør

NATIONALPARK VADEHAVETS BYGNINGSKULTUR I 2013 blev der i samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet og de fire statsanerkendte Vadehavsmuseer – Sydvestjyske Museer, Museum Sønderjylland, Fiskeri- og Søfartsmuseet og Museet for Varde By og Omegn – udført en gennemgang af de bevaringsværdige bygninger i nationalparken. Gennemgangen af de godt 600 bygninger udmundede i en rapport omkring områdets bevaringsværdige bygningskultur. Nu stilles der skarpt på formidlingen af disse bevaringsværdier i et større projekt, der udføres i samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet og Sydvestjyske Museer. Denne artikel sætter fokus på nogle af landets første sommerhusområder, som udviklede sig på Vadehavsøerne for lidt over 100 år siden og endnu har efterladt sig spor i sandet.

Drachenstil aufgeführt. Zur Glanzzeit des Ortes im Jahre 1902 bestand er aus dem Hotel Drachenburg, dem Restaurant Kaiserhalle, dem Strandpavillon Strandhalle, dem Seepavillon Schwanhildsruh, der Weinstube Dünenberg, einigen Warmbäderhäusern und aus 37 kleinen Sommerhäusern. Die Sommerhäuser wurden als Blockhäuser gebaut, d. h. aus gespaltenen Baumstämmen. Sie waren nicht isoliert, denn sie wurden nur im Sommer benutzt. Es gab keine Küche, denn alle Malzeiten mussten in der Kaiserhalle eingenommen werden; die Hausfrau sollte schließlich auch frei haben. Möbel und andere Einrichtungsgegenstände waren den kleinen Häusern passten aber, aber passten auch zum Stil der Häuser. Die Sommerhäuser wurden von deutschen Architekten gezeichnet und konnten mit nichts, was man bisher auf Rømø gesehen hatte verglichen werden. Die Häuser sahen eher aus, wie in den Alpen, und man musste sofort an frische Bergluft denken, was wahrscheinlich Teil des Konzepts war. Die kleinen Häuser, die im Nut-und Federsystem gebaut waren, hatten profilierte Dachsparren, kleine Spitzen und Drachenköpfe an den Giebeln. Diese extreme dekorative Art stand im Kontrast zu den ursprünglichen Gebäuden der Insel. Der Baustil auf Rømø war von kleinen Kapitänshöfen geprägt, die in der Landschaft verteilt, aber vor allem entlang der Dünenreihe der Ostküste der Insel lagen – auf ’trockenem Land’. Die Höfe waren solide und praktisch, in blankem Mauerwerk mit Reetdach gebaut, und hatten üblicherweise einen Stall am einen Ende des Hauptgebäudes und Wohnhaus am anderen Ende. Die Kaiserhalle, Drachenburg, die Weinstube und die Pavillons existieren heute nicht mehr. Dort, wo die Drachenburg lag, wurde 1966 das jetzige Hotel Lakolk im brutalistischem Stil gebaut. Von den ursprünglichen Blockhäusern im Drachenstil existieren noch 23 – einige wurden umgebaut, aber 11 davon sind noch intakt, und haben ihr ursprüngliches Aussehen bewahrt. Diese Häuser wurden von der Gemeinde Tønder als sehr erhaltenswert eingestuft, und zeugen noch heute von der Zeit als der Badetourismus seinen Einzug auf Rømø hielt.

Nordseebad Fanø Auch auf Fanø mischte sich der Baustil der Bürgerschaft mit den örtlichen Bautraditionen. Bereits Mitte des 19. Jahrhunderts gab es Bade- und Schwimmhäuser auf Fanø – hauptsächlich bei Nordby an der Ostseite der Insel. Der ganz große Kurort wurde allerdings erst 1890 bis Detail geplant. Nach der Nordischen Industrie-, Landwirtschaft- und Kunstausstellung in Kopenhagen 1888, wurde der Dänische Tourismusverband gegründet, und eine der ersten Initiativen des Verbandes war es, einen großen internationalen Badeort in Dänemark einzurichten. Die Wahl fiel auf Fanø und 1892 wurde die Aktiengesellschaft Fanø Nordsøbad A/S gestiftet. Zwei Jahre später wurde bereits gebaut und der Badeort konnte die erste Saison einläuten. Die Gesellschaft wurde teilweise mit dänischen, aber vor allem mit deutschen Geldern gestiftet, und sowohl der Vorstand als auch die Gäste kamen hauptsächlich aus Deutschland. Die Öffentlichkeit betrachtete den Badeort als deutsches Unternehmen auf dänischem Grund, und erst 1904 wurde die Gesellschaft dänisch, wonach der ursprüngliche Namen zum dänischklingende Fanø Vesterhavsbad geändert wurde.

BAUKULTUR IM NATIONALPARK WATTENMEER Im Jahr 2013 fand in Zusammenarbeit zwischen dem Nationalpark Wattenmeer und vier staatlich anerkannten Wattenmeermuseen – Sydvestjyske Museer, Museum Sønderjylland, Fiskeri- og Søfartsmuseet und Museet for Varde By og Omegn – eine Überprüfung der erhaltenswerten Häuser im Nationalpark statt. Die Überprüfung der etwa 600 Gebäude wurde in einem Bericht über die erhaltenswerte Baukultur der Region erfasst. Jetzt soll die Vermittlung des Erhaltungswerts in einem größeren Projekt zwischen dem Nationalpark Wattenmeer und Sydvestjyske Museer im Mittelpunkt stehen. Dieser Artikel konzentriert sich auf einige der ersten Sommerhausgebiete des Landes, die sich vor mehr als 100 Jahren auf den Wattenmeerinseln entwickelten und die immer noch Spuren im Sand hinterlassen.

NationalparkVadehavet.dk

69


Ostende”. Alle de store hoteller fra Fanø Nordsøbad er væk, kun Kellers står der endnu, og af de mange villaer er kun fire tilbage: Villa Nina, Villa Quissisana, Villa Tusculum og Villa Marie. Ingen af disse er endnu af Fanø Kommune udpeget som bevaringsværdige, selvom de udgør de sidste arkitektoniske levn af Fanø Nordsøbads historie. Det er derimod sommerhusområdet Sønderklit, som ligger i forlængelse af det oprindelige Fanø Nordsøbad og hovedsageligt består af sommerhuse opført i 1930’erne. Disse sommerhuse fortæller historien om en anden tids nostalgi. De er opført i Fanø-stil, med træbeklædte gavle, stråtag og trefarvet stik over vinduerne. Selvom der nok aldrig har været stald i den ene ende, og proportionerne er væsentligt større end på de gamle 1700- og 1800-tals skipperhuse, der endnu er bevaret i Nordby og Sønderho, minder sommerhusene om noget, der hører til øen. Georg Brandes ville have været fornøjet.

Invasive bygningsarter og kultursammenstød

Både på Rømø og Fanø stod den nye, moderne kurbad-bebyggelse i kontrast til den oprindelige byggeskik. Bygningerne skulle signalere stil, komfort og indeholde alle moderne bekvemmeligheder for byborgerskabet. De kom for at holde luksusferie og nyde godt af saltvandet og den rene luft, og den lokale kolorit kunne de fleste nøjes med at opleve på afstand – kun kulturelitens mænd som Georg Brandes opfattede arkitektonisk kontinuitet og samhørighed som en mangelvare. I forhold til kurbadestedernes bygninger var de oprindelige gårdhuse på øerne opført i vind- og vejrbestandige materialer og på de områder på øerne, der var bedst beskyttet mod stormflod: Bag klitrækkerne, på østsiden. Søfartsfolket havde gennem generationer lært at vise havet respekt ved at bygge sikkert og holde sig fra bølgerne. Sjældent kunne søfarerne svømme. Hvorfor forlænge pinen – hvis skibet gik ned, ville man drukne. De nye borgerlige badegæster, der strømmede til øerne i hobetal med deres strandtøj og deres fritid, søgte direkte mod øernes udsatte vestkyster og kastede sig i vandet. De tilbageværende bygninger i dengang ’invasive’ stilarter fortæller i dag historien om turismens udvikling og et mere end 100 år gammelt kultursammenstød. >< VIL DU VIDE MERE: H.E. Sørensen: Lakolk. Et badested gennem 100 år, 1898-1998. Forlaget Melbyhus, 1998. Museum Sønderjylland – Skærbæk (udstilling om det historiske Nordseebad Lakolk). John T. Lauridsen: ”Et internationalt badested. Fanø Nordsøbad mellem dansk og tysk 1890-1904”. I Den Jyske Historiker, nr. 65, 1993, s. 79-94. Peter Dragsbo: ”Ved Fanø Nordsøstrand – pst strand, pst strand, pst strand…”. I Mark og Montre. Kulturhistoriske museer i Ribe Amt, 25. årgang, 1989, s. 76-80. Georg Brandes: ”Fanø Nordsø-Bad” (1896). I Samlede Skrifter, 15. bind, Nordisk Forlag, 1905, s. 372-378. Historisk Atlas – www.historiskatlas.dk. MÖCHTEN SIE MEHR ERFAHREN: H.E. Sørensen: Lakolk. Et badested gennem 100 år, 1898-1998. Forlaget Melbyhus, 1998. Museum Sønderjylland – Skærbæk (Ausstellung über des historische Nordseebad Lakolk). John T. Lauridsen: ”Et internationalt badested. Fanø Nordsøbad mellem dansk og tysk 1890-1904”. I Den Jyske Historiker, nr. 65, 1993, s. 79-94. Peter Dragsbo: ”Ved Fanø Nordsøstrand – pst strand, pst strand, pst strand…”. I Mark og Montre. Kulturhistoriske museer i Ribe Amt, 25. årgang, 1989, s. 76-80. Georg Brandes: ”Fanø Nordsø-Bad” (1896). I Samlede Skrifter, 15. bind, Nordisk Forlag, 1905, s. 372-378. Historisk Atlas – www.historiskatlas.dk.

70

NationalparkVadehavet.dk

Die Burgen der Bürgerschaft Die Gesellschaft hinter dem Nordseebad Fanø erbaute selber das prominente Kurhotellet, das pünktlich zur Saison 1892 fertig war. Strandhotellet aus dem gleichen Jahr und Hotel Kongen af Danmark aus dem Jahre 1893 waren im Besitz von örtlichen Aktiengesellschaften; die übrigen Grundstücke wurden an Privatleute verkauft, die große Vermietungsvillen bauten. Viele der Grundstücke wurden von reichen Leuten aus Hamburg erworben, und die meiste Tischler- und Schreinerarbeit wurde in Deutschland ausgeführt, mit der Eisenbahn nach Fanø transportiert und vor Ort zusammengebaut. Auch Teppiche, Möbel und die Einrichtung kamen aus Deutschland. Die Lage und Zeichnung jedes Gebäudes musste erst von der Gesellschaft abgesegnet werden, wodurch ein ’Stil’ für den Badeort entstand. Der dänische Badeort bekam dadurch ein leicht verdeutschtes Aussehen und die sichtbaren Holzkonstruktionen erzeugten die alpenähnliche Schweizeridylle, die auch wenige Jahre später in Lakolk zu sehen war. Im Vergleich zu den kleinen Blockhäusern in Lakolk, waren die Villen im Nordseebad Fanø allerdings wahre Paläste. Als Georg Brandes 1896 den Ort besuchte, war er nicht begeistert. Kongen af Danmark erinnerte ihn an „irgendein Turmgebäude auf Nørrebro”, und alle Gebäude widersprachen seiner Meinung nach der umliegenden Natur: „Sie wurden von deutschen Architekten gebaut, als würden sie in Berlin oder außerhalb von Berlin stehen, ohne Rücksichtnahme auf die hiesige Natur. Das neue Nordseebad Fanø sollte ungern wie die lange, einförmige Hausreihe von Ostende enden”. Alle großen Hotels vom Nordseebades Fanø sind verschwunden, außer Kellers. Von den vielen Villen, sind nur noch vier übrig: Villa Nina, Villa Quissisana, Villa Tusculum und Villa Marie. Keiner der Villen wurde bis jetzt von der Gemeinde Fanø als erhaltenswert eingestuft, obwohl sie den letzten architektonischen Rest der Geschichte des Nordseebades Fanø darstellen. Das Sommerhausgebiet Sønderklit am Ende vom ursprünglichen Nordseebad Fanø, besteht hauptsächlich aus Sommerhäusern aus den 1930'er Jahren und wird dahingegen als erhaltenswert betrachtet. Diese Sommerhäuser erzählen die Geschichte der Nostalgie einer anderen Zeit. Sie wurden im Fanøstil gebaut, mit holzverkleidetem Giebel, Reetdach und dreifarbigen Leisten über den Fenstern. Obwohl sich an einem Ende des Hauses sicherlich kein Stall befunden hat, und die Proportionen wesentlich größer sind als bei den alten Schifferhäusern des 18. und 19. Jahrhunderts, die immer noch in Nordby und Sønderho stehen, erinnern die Sommerhäuser an etwas Inseleigenes. Georg Brandes wäre zufrieden gewesen.

Invasive Baustile und Kulturkonflikte Sowohl auf Rømø, als auch auf Fanø stand der neue, moderne Kurortbaustil im Kontrast zur ursprünglichen Bautradition. Die Gebäude sollten Stil und Komfort signalisieren, und sie sollten alle modernen Annehmlichkeiten für die Bürgerschaft aus den Städten enthalten. Sie kamen um Luxusurlaub zu machen und die Vorteile des salzigen Meerwassers und der reinen Luft zu genießen; die örtliche Atmosphäre war den meisten nicht so wichtig – nur Herren der Kulturelite wie Georg Brandes empfanden architektonische Kontinuität und Zugehörigkeit als Mangelware. Im Vergleich zu den Gebäuden der Kurorte, waren die ursprünglichen Bauernhäuser auf den Inseln in wind- und wetterbeständigen Materialien hergestellt, und sie standen an den Orten der Inseln, die am besten gegen Sturmfluten geschützt waren: an der Ostseite, hinter den Dünen. Die Seefahrer hatten über Generationen gelernt, dem Meer Respekt zu zeigen, in dem man sicher und weit von den Wellen entfernt baute. Die Seefahrer konnten nur selten schwimmen. Warum die Tortur verlängern – wenn das Schiff unterging, würde man ertrinken. Die neuen bürgerlichen Badegäste, die in Massen auf die Inseln kamen, mit ihren Strandsachen und ihrer Freizeit, suchten direkt zur gefährlichen Westküste der Inseln und warfen sich ins Wasser. Die übriggebliebenen Gebäude in den damals ’invasiven’ Stilarten erzählen heute die Geschichte von der Entwicklung des Tourismus und von einem mehr als 100 Jahre alten Aufeinanderprallen der Kulturen. ><


^

| FOTO Jannie Uhre Ejstrud Georg Brandes beskrev stilen i Fanø Nordsøbad som meget ulig den oprindelige arkitektur på øen – efter hans mening ikke en udvikling til det bedre. I dag står villaerne som vidnesbyrd om den første kurbadeturisme på de danske Vadehavsøer. Her ”Villa Tusculum”.

Georg Brandes beschrieb den Stil vom Nordseebad Fanø als sehr abweichend von der ursprünglichen Architektur der Insel – seiner Meinung nach war es eine Entwicklung zum Schlechteren. Heute zeugen die Villen vom ersten Kurbadtourismus auf den dänischen Wattenmeerinseln. Hier„Villa Tusculum”.

^ |

FOTO Jannie Uhre Ejstrud ”Villa Nina” er et af de få bevarede huse fra det oprindelige Nordsøbad Fanø. Ligeledes ”Villa Quissisana”, som anes til højre i billedet. „Villa Nina” ist einer der wenigen erhaltenen Häuser aus dem ursprünglichen Nordseebad Fanø. Ebenso „Villa Quissisana”, rechts im Bild zu erahnen .

NationalparkVadehavet.dk

71


FORFATTER VERFASSER Colin John Seymour Jr.

^

| FOTO Colin John Seymour Jr. De saltholdige kveller kan plukkes i Vadehavet. Kveller eller salturt, er meget anvendelig til salater eller til stegning sammen med kødretter.

Den salzigen Queller können Sie im Wattenmeer pflücken. Queller oder Salzkraut eignet sich hervorragend für Salate oder Fleischgerichte.

72

NationalparkVadehavet.dk


NATUREN TIL BORDS

DIE NATUR ZU TISCH

Sydvestjylland har etableret sig som en af de mest spændende madkulturregioner i Danmark og tiltrækker sig stadig større dansk og international bevågenhed og begejstring.

D

en kraftfulde sydvestjyske natur har til alle tider formet både råvarer og de lokale madhåndværkere. Fødevareproduktionen i området sker på naturens præmisser, ofte som egentlig naturpleje, og få steder i Danmark er der et så nært samspil mellem naturen, avlere, fødevareproducenter og restauratører som her. Det tætte samspil giver en anseelig kulinarisk rigdom med en særegen karakter, der adskiller landsdelen fra andre egne af Danmark.

Lam og studeproduktion i særklasse

Igennem generationer har befolkningen langs Vadehavet vidst, at den næringsrige og salte vegetation i området er gavnlig for græssende dyrs helbred og giver kødet en særpræget kvalitet. Kødproduktion har historisk set været en vigtig indtægtskilde, og tilbage i middelalderen var der en stor studeeksport via søvejen fra Vadehavsområdet. Kødet fra områdets dyr er let saltet, mere krydret, dybere og mere nuanceret i smagen - det der på fransk hedder ”pré salé”. I dag græsser over 12.000 får og lam i Sydvestjylland. De opdeles i dag i fire typer: hedelam,

Südwestjütland hat sich zu einer der interessantesten Gourmetregionen Dänemarks entwickelt und weckt zusehends Aufmerksamkeit und Begeisterung auf nationaler und internationaler Ebene.

D

ie kraftvolle Natur Südwestjütlands hat zu allen Zeiten sowohl die Rohwaren als auch die Handwerker des Lebensmittelfachs vor Ort geformt. Die Produktion von Lebensmitteln dieser Gegend richtet sich nach den Gegebenheiten der Natur und kann häufig als eigentliche Naturpflege betrachtet werden. An nur wenigen Orten in Dänemark ist das Zusammenspiel zwischen Natur, Züchtern, Lebensmittelproduzenten und Restaurantbesitzern so eng wie hier. Diese enge Zusammenarbeit führt zu einer beträchtlichen kulinarischen Vielfalt von ganz besonderem Charakter, die sich von anderen Gegenden Dänemarks unterscheidet.

^| FOTO

Red Star Østers fra Vadehavet tilberedt og serveret på Henne Kirkeby Kro. Austern aus dem Wattenmeer, im Henne Kirkeby

Lamm- und Rinderproduktion der Sonderklasse

Kro zubereitet und serviert.

Seit Generationen weiß die Bevölkerung am Wattenmeer, dass die nährstoffreiche und salzige Vegetation der Gegend sich sehr positiv auf die Gesundheit der Weidetiere auswirkt und dem Fleisch eine ganz charakteristische Qualität verleiht. Die Fleischproduktion ist seit langer Zeit eine wichtige Einnahmequelle und bereits im Mittelalter wurden Rinder vom Wattenmeergebiet aus über das Meer exportiert. NationalparkVadehavet.dk

73


marsklam, vadehavslam og Varde Ådal Lam. Alle gemmer på fine variationer og nuancer i smagsoplevelsen, der vidner om græsningsområdernes og terrænets betydning for smagen. En saftig grøn vådeng i en ådal giver kødet en anden karakter end den salte marskeng. Dyrevelfærd er i særdeleshed i fokus hos avlerne, samtidig er produktionen af lam og stude med til at pleje naturen. Afgræsningen og dyrenes tilstedeværelse plejer diger, marsk og vådenge og medvirker til at bevare disse vigtige naturog kulturlandskaber. Hvert år i juni hyldes egnens lam med en lammefestival. Her går landsdelens kokke og producenter sammen om at skabe unikke madoplevelser. Det lokale lammekød får en mere fremtrædende position på menuen ved særarrangementer på de mange restauranter i området. Samtidig tilbyder landsdelens kokke at gæsterne får serveret det velsmagende lammekød så tæt på udgangspunktet som muligt - ude i græsningslandskaberne og hos producenterne.

Specialosteproduktion og andelsmejeribevægelsens vugge

Sydvestjylland er også kendt for osteproduktion. Andelsmejeribevægelsen startede i Danmark med Hjedding Andelsmejeri syd for Ølgod i 1882. Det lille ydmyge mejeri fungerer nu som mejerimuseum. Danmarks

^| FOTO Tandrup

Naturfilm Stude og får afgræsser store arealer i og langs Nationalpark Vadehavet. Afgræsningen skaber en kødproduktion i verdensklasse.

Ochsen und Schafe grasen große Gebiete im und entlang des Nationalparks Wattenmeer ab. Die Beweidung ermöglicht eine Fleischproduktion von Weltklasse.

74

NationalparkVadehavet.dk

Das Fleisch der Tiere dieser Region ist leicht gesalzen, würziger, tiefer und nuancierter im Geschmack – auf Französisch sagt man: „pré salé”. Heute weiden über 12.000 Schafe und Lämmer in Südwestjütland. Sie werden in vier Typen aufgeteilt: Heidelämmer, Marschlämmer, Wattenmeerlämmer und Varde Flusstal-Lämmer. Jeder Typ für sich bietet feine Variationen und Nuancen im Geschmackserlebnis, die bezeugen, wie wichtig die Weidegebiete und das Gelände für den Geschmack sind. Eine saftige grüne Feuchtwiese in einem Flusstal verleiht dem Fleisch einen anderen Charakter als eine salzige Marschwiese. Der Tierschutz steht bei den Züchtern ganz besonders im Mittelpunkt, und gleichzeitig ist die Produktion von Lämmern und Rindern ein Teil der Naturpflege. Durch die Beweidung und Anwesenheit der Tiere werden Deiche, Marsch und Feuchtwiesen gefestigt und so leisten die Tiere einen wichtigen Beitrag zur Bewahrung dieser Natur- und Kulturlandschaften. Jedes Jahr im Juni wird den Lämmern der Region ein besonderes Lammfestival gewidmet. Die regionalen Köche und Produzenten schließen sich zusammen, um dem Publikum einzigartige Geschmackserlebnisse zu bereiten. Das regionale Lammfleisch bekommt durch Sonderveranstaltungen in den vielen Restaurants der Region eine markantere Position auf den Speisekarten. Gleichzeitig servieren die Köche den Gästen das leckere Lammfleisch so dicht am Ursprung wie möglich – draußen auf den Weiden und bei den Produzenten.

ældste fungerende andelsmejeri, Tistrup Mejeri fra 1883, finder man tæt på. Her bliver de populære Tistrup-oste produceret. Arla etablerede i 2014 et osteforædlingscenter et Unika Affinage center på Tistrup Mejeri, hvor Arlas såkaldte unika-oste bliver lagret og forædlet. Tre af unika-ostene bliver også produceret i Tistrup, navnlig råmælksosten Kry, Havgus - en singlefarm ost fra Tøndermarsken, og en ost modnet i rugkerner kaldet Kornly. Området huser udover Tistrup en række mindre håndværksostemejerier, der fremelsker specialsoste med stor personlighed. Disse små mejerier er kendetegnede ved, at osteproduktionen foregår skånsomt med håndkraft og med stor passion og kærlighed til produktet. Det er mejerier som Øselund Gedeosteri, Jernved Mejeri, Enghavegård Osteri i Kjelst ved Billum, Endrup Mejeri ved Bramming og det biodynamiske Kristiansminde Gårdmejeri tæt på Ølgod - der i dag ejes af Naturmælk i Tinglev. Deres dygtige mejerister har løftet dansk ost op i gourmetklassen, og du finder ostene på flere af landets bedste restauranter og i lokale delikatesse butikker.

Naturens Spisekammer

Med det ny nordiske køkkens fremmarch er det blevet populært for kokke, borgere og turister at hente deres råvarer direkte i naturen. Sydvestjyllands kystlandskaber har


Produktion von besonderen Käsesorten und die Wiege der Bewegung der Molkereigenossenschaften Südwestjütland ist ebenfalls für seine Käseproduktion bekannt. Die Molkereigenossenschaftsbewegung in Dänemark wurde 1882 mit der Hjedding Andelsmejeri südlich von Ølgod begonnen. Die kleine bescheidene Molkerei ist heute ein Molkereimuseum. Die älteste funktionstüchtige Molkereigenossenschaft in Dänemark ist die Tistrup Mejeri aus dem Jahr 1883, die ganz in der Nähe liegt. Hier werden die beliebten Tistrup-Käsesorten produziert. Das Unternehmen Arla gründete 2014 ein Käseveredlungscenter in der Tistrup Mejeri, das „Unika Affinage Center“. Hier werden die sogenannten Unika-Käsesorten von Arla gelagert und veredelt. Drei der Unika-Käsesorten werden auch in Tistrup produziert der Rohmilchkäse Kry, Havgus – ein Singlefarm-Käse aus der Tonderner Marsch und ein Käse, der in Roggenkernen reift, Kornly genannt. Neben der Molkerei in Tistrup gibt es auch eine Reihe von kleineren Handwerksmolkereien, die mit viel Liebe Spezialkäsesorten mit großer Persönlichkeit produzieren. Typisch für diese kleinen Molkereien ist, dass die Käseproduktion schonend mit Handkraft sowie mit großer Leidenschaft und Liebe zum Produkt vor sich geht. Hierbei handelt es sich um die Molkereien Øselund Gedeosteri, Jernved Mejeri, Enghavegård Osteri i Kjelst bei

selvsagt masser af spændende strandplanter som kveller, strandtrehage, strandasters m.fl. samt masser af bær og svampe. Mest hyldet af de naturlige råvarer er dog Vadehavsøsters, der sammen med blåmuslinger, hjertemuslinger og knivmuslinger kan findes overalt i tidevandsområderne. Ved lavvande bliver store banker af østers fritlagt på havbunden, lige til at samle op og nyde. Vadehavsøstersen har en dejlig salt-sød, krydret og cremet smag med en snert af honningmelon. I hele Vadehavsområdet tilbyder forskellige aktører østersture fra september til april. Håndindsamlingen af østers kan betegnes som naturpleje, da stillehavsøsters, er en invasiv art og menes at have en negativ påvirkning af vadehavets økosystem. Ligesom lammene har østersene deres egen festival Oyster Trophy Week - hvert år i uge 42. Udover de toskallede bløddyr er Vadehavsrejerne, eller hesterejerne, også ved at vinde frem som lokal delikatesse. Du kan selv stryge disse små velsmagende rejer langs kysten og friturestege dem med skal efter at have vendt dem i lidt durumhvedemel. Du må heller ikke gå glip af den lokale specialitet bakskuld, som er en smørstegt lufttørret og røget ising. Den smager himmelsk på et godt stykke rugbrød sammen med kryddersnaps og en god lokal øl fra Warwik, Fanø eller Ribe Bryghus.

Billum, Endrup Mejeri bei Bramming und die biodynamische Kristiansminde Gårdmejeri in der Nähe von Ølgod, die heute Eigentum von Naturmælk in Tinglev ist. Diese hochqualifizierten Käseexperten haben dafür gesorgt, dass dänischer Käse jetzt zur Gourmetklasse gehört. Man findet die Käsesorten in mehreren der besten Restaurants des Landes sowie in Feinkostläden vor Ort.

Die Speisekammer der Natur Als Ergebnis des Vormarsches der neuen nordischen Küche ist es bei Köchen, Bürgern und Touristen beliebt geworden, ihre Rohwaren direkt aus der Natur zu holen. In den Küstenlandschaften Südwestjütlands findet man sehr viele interessante Strandpflanzen wie Queller, Strand-Dreizack, Strand-Astern u.v.m. sowie massenhaft Beeren und Pilze. Die am meisten gefeierte natürliche Rohware ist jedoch die Wattenmeerauster oder Pazifische Felsenauster, die zusammen mit Miesmuscheln, Gemeinen Herzmuscheln und Amerikanischen Scheidenmuscheln überall in den Gezeitengebieten zu finden ist. Bei Ebbe werden große Bänke mit Austern am Meeresboden freigelegt, die man einfach sammeln und dann genießen kann. Die Wattenmeerauster hat einen schönen süß-salzigen, würzigen und cremigen Geschmack mit einem Hauch von Honigmelone. Im gesamten Wattenmeer bieten verschiedene Veranstalter von September bis April Austerntouren an. Das Einsammeln der Austern

NationalparkVadehavet.dk

75


von Hand kann als Naturpflege bezeichnet werden, da die Pazifische Felsenauster, die im Wattenmeer eine invasive Art darstellt, angeblich einen negativen Einfluss auf das natürliche Ökosystem des Wattenmeers hat. Genau wie die Lämmer haben die Austern ein eigenes Festival, die Oyster Trophy Week, bekommen, die jedes Jahr in der Kalenderwoche 42 stattfindet. Neben den zweischaligen Weichtieren sind die Nordseegarnelen auch dabei, zur lokalen Delikatesse zu werden. Man kann diese kleinen leckeren Krabben selbst entlang der Küste fangen und sie mit Schale frittieren, nachdem man sie in etwas Durumweizenmehl gewendet hat. Auch sollte man sich die lokale Spezialität „Bakskuld“, eine in Butter gebratene, luftgetrocknete und geräucherte Kliesche, nicht entgehen lassen. Sie schmeckt himmlisch auf einer guten Scheibe Schwarzbrot, dazu ein Kräuterschnaps und ein gutes hiesiges Bier von Warwik, von der Brauerei auf Fanø, oder aus dem Ribe Bryghus.

Feinkostgeschäfte voller Delikatessen All diese ortstypischen Lebensmittel haben dazu geführt, dass es in der Gegend hervorragende Möglichkeiten gibt, die Delikatessen Südwestjütlands in den Feinkostläden zu erkunden und zu kaufen. Hr. Skov in Blåvand, Spiseriget in Varde, Slagter Christiansen und Rudbecks Ost & Deli in Nordby auf Fanø, Johannes in Tønder, Strandvejen 82 in Henne und der Schlachter auf Rømø – sie alle bieten eine umfangreiche Auswahl an interessanten selbst produzierten Delikatessen und anderen ausgesuchten lokalen Produkten an.

Die besten Restaurants des Landesteils Bezeichnend für die besten Restaurants des Landesteils ist, dass die Köche sich echten, leckeren und exquisit zubereiteten Interpretationen lokaler saisonaler Rohwaren verschrieben haben. In der 2015 gedruckten Ausgabe von White Guide, einem Verzeichnis über die 330 besten Restaurants in Dänemark, und Skandinaviens Antwort auf den Michelin Guide, werden 12 Restaurants aus Südwestjütland genannt: Café Stranden bei Henne Strand, Brasserie B im Hotel Britannia in Esbjerg, Henne Kirkeby Kro, Henne Mølle Å Badehotel, Herregårdskælderen bei Brørup, Ho Kro, Nymindegab Kro, Restaurant Gammelhavn in Esbjerg, Restaurant Ribehøj in Føvling, Schackenborg Slotskro in Møgeltønder, Strandpavillonen im Hjerting Badehotel und Sønderho Kro auf Fanø. Ambassaden und Kellers Badehotel & Spisehus in Nordby auf Fanø, Chhat in Blåvand, Kolvigs in Ribe und Industrien in Esbjerg haben es jedoch auch verdient, erwähnt zu werden. ><

76

NationalparkVadehavet.dk

Delikatessebutikker

Med alle disse stedspecifikke fødevarer i spil er der gode muligheder for at shoppe delikatesser i Sydvestjylland. Hr. Skov i Blåvand, Spiseriget i Varde, Slagter Christiansen og Rudbecks Ost & Deli i Nordby på Fanø, Johannes i Tønder, Strandvejen 82 i Henne, samt Rømø Slagteren tilbyder alle et godt udvalg af både spændende egenproduktion af delikatesser og andre udvalgte lokale produkter.

Landsdelens bedste spisesteder

Kendetegnende ved landsdelens bedste spisesteder er, at kokkene er dedikerede til ægte velsmagende og veltillavede fortolkninger af sæsonens lokale råvarer. I 2015 udgaven af White Guide, en fortegnelse over de 330 bedste restauranter i Danmark og Skandinaviens svar på Michelin Guiden, er 12 sydvestjyske spisesteder kommet med: Café Stranden ved Henne Strand , Brasserie B på Hotel Britannia i Esbjerg, Henne Kirkeby Kro, Henne Mølle Å Badehotel, Herregårdskælderen ved Brørup, Ho Kro, Nymindegab Kro, Restaurant Gammelhavn i Esbjerg, Restaurant Ribehøj i Føvling, Schackenborg Slotskro i Møgeltønder, Strandpavillonen på Hjerting Badehotel og Sønderho Kro på Fanø. Ambassaden og Kellers Badehotel & Spisehus i Nordby på Fanø, Chhat i Blåvand, Kolvigs i Ribe og Industrien i Esbjerg fortjener dog også at blive nævnt. >< ^ |

^| FOTO White

Guide 12 sydvestjyske spisesteder er med i White Guide, der er Skandinaviens svar på Michelin Guiden. 12 Restaurants in Südwestjütland sind im White Guide, der skandinavischen Antwort auf den Michelinführer, erwähnt.

FOTO Colin John Seymour Jr. Vadehavstapas med ost, skinke, pølse og laks. I Wattenmeer Tapas mit Käse, Schinken, Wurst und Lachs.


^

Se alle vores partnere inden for lokale fødevarer bagerst i magasinet.

| FOTO Colin John Seymour Jr Rømørejer dyppet i mel og helstegt i olie.

Rømø Garnelen in Mehl gewendet und in Öl gebraten.

Finden sie eine Liste unserer Partner in Sachen örtliche Lebensmittel weiter hinten im Magazin

^

| FOTO Hr. Skov En række specialbutikker langs Vadehavskysten fremstiller fødevarer med ingredienser fra Nationalpark Vadehavet. Her er det Porse Olie fra Hr. Skov i Blåvand.

Eine Reihe Spezialgeschäfte entlang der Wattenmeerküste stellen Lebensmittel mit Zutaten aus dem Nationalpark Wattenmeer her. Hier ist es Gagelstrauchöl von Hr. Skov in Blåvand.

^

| FOTO Colin John Seymour Jr. Øl fra Fanø Bryghus Bier aus der Fanø Brauerei

NationalparkVadehavet.dk

77


6 miscellaneous

NATIONALPARK MAGASINET

Før udgivelsen af dette magasin har Nationalpark Vadehavet udgivet Nationalpark Magasin nummer 1, der udkom i januar 2014 samt en særudgave – Nationalpark Magasin Maritim – der udkom i januar 2015. Den maritime særudgave blev lavet i et samarbejde med den tyske nationalpark i Slesvig Holsten. Magasinerne kan læses online på Issuu.com og udleveres, så længe lager haves, hos nationalparkens partnere – se partnerliste bagerst i magasinet.

Das Nationalpark Magazin Vor der Veröffentlichung dieses Magazines, hat der Nationalpark Wattenmeer die erste Nummer vom Nationalpark Magazin im Januar 2014, sowie ein Sonderheft – Nationalpark Magazin Maritim – im Januar 2015 veröffentlicht. Das maritime Sonderheft entstand in Zusammenarbeit mit dem deutschen Nationalpark in Schleswig-Holstein. Die Magazine sind online auf Issuu.com zugänglich und außerdem bei den Partnern des Nationalparks erhältlich, solange der Vorrat reicht – Die Partnerliste, finden Sie hinten im Magazin.

NATIONALPARKFOLDEREN

På 24 sider får du et hurtigt overblik over Nationalpark Vadehavets natur- og kulturværdier. Guiden indeholder også ti gode steder, du kan opleve på egen hånd, og en række informationer om hvor og hvordan du kommer ud og oplever nationalparken på en guidet tur. Folderen findes på dansk, tysk og engelsk og udleveres hos nationalparkens partnere – se partnerlisten bagerst i magasinet.

Die Nationalpark Broschüre Auf 24 Seiten erhalten Sie einen schnellen Überblick über die natürlichen und kulturellen Werte vom Nationalpark Wattenmeer. Das Magazin enthält auch zehn gute Orte, die Sie auf eigene Faust erkunden können, sowie eine Reihe von Informationen darüber, wo und wie Sie den Nationalpark bei einer geführten Tour erleben. Das Magazin ist auf Dänisch, Deutsch und English bei den Partnern des Nationalparks erhältlich – die Partnerliste finden Sie weiter hinten in der Broschüre.

78

NationalparkVadehavet.dk


VADEHAVET I UNDERVISNINGEN

På mitvadehav.dk kan du som lærer eller pædagog finde spændende undervisningsmateriale om Vadehavet til førskole og folkeskole. Emnerne behandles tværfagligt og der findes materiale til alle fag i folkeskolen og børnehavernes læreplaner. Materialet er udviklet i samarbejde mellem formidlingsinstitutionerne langs Vadehavet og projektets koordinator, der har en baggrund som lærer og pædagogisk konsulent. Mit Vadehav er i dag kendt som et vellykket undervisningstilbud og har inspireret de øvrige danske nationalparker og kollegaer fra Holland, Bornholm og Femern Bælt regionen. Mit Vadehav startede som et projekt i 2006 under Vadehavets Formidlerforum, støttet af Friluftsrådet og Esbjerg Kommune. I 2013 fik Nationalpark Vadehavet ”Mit Vadehav” i barselsgave af Vadehavets Formidlerforum, og tilbuddet er dermed nationalparkens officielle undervisningsportal. Se mere på www.mitvadehav.dk.

WATTENMEER IM UNTERRICHT

FØLG NATIONALPARK VADEHAVET

… på Facebook, Instagram, Issuu, YouTube

Auf mitvadehav.dk finden Sie als Lehrer og på vores hjemmeside. oder Pädagoge interessantes Unterrichtsmaterial über das Wattenmeer für die Vorvadehavet und Grundschule. Die Themen werden www fächerübergreifend bearbeitet und das #nationalparkvadehavet #vadehavet Material ist allen Fächern der Grund www. www teg.guide.dk schule und den Lehrplänen der nationalpark vadehavet Kindergärten angepasst. Das Material www wurde in Zusammenarbeit zwischen den nationalpark vadehavet Vermittlungseinrichtungen entlang des www Wattenmeeres und dem Projektleiter, ein www.nationalparkvadehavet.dk ehemaliger Lehrer und pädagogischer www Referent, entwickelt. „Mit Vadehav” ist heute als erfolgreiches Unterrichtsangebot FOLGEN SIE DEM bekannt und hat die anderen dänischen NATIONALPARK WATTENMEER Nationalparks und die Kollegen aus … auf Facebook, Instagram, Issuu, YouTube Holland, Bornholm und der Fehmarn Belt und auf unserer Webseite. Region inspiriert. „Mit Vadehav” wurde 2006 als Projekt vadehavet www im Vadehavets Formidlerforum gegründet und wird von Friluftsrådet und der Ge#nationalparkvadehavet #vadehavet www meinde Esbjerg unterstützt. Im Jahr 2013 erhielt der Nationalpark Wattenmeer „Mit nationalpark vadehavet www Vadehav” vom Vadehavets Formidlerforum als „Mutterschaftsgeschenk“ und nationalpark vadehavet www das Angebot dient somit als offizielles Unterrichtsportal des Nationalparks. Sewww.nationalparkvadehavet.dk www hen Sie mehr auf www.mitvadehav.dk.

^|

FOTO Red

Star

NationalparkVadehavet.dk

79


GODE OPLEVELSER ÅRET RUNDT I NATIONALPARK VADEHAVET

TOLLE ERLEBNISSE DAS GANZE JAHR IM NATIONALPARK WATTENMEER

En lang række professionelle aktører står klar til at tage dig med ud i Nationalpark Vadehavet. Guider og naturvejledere sørger for, at du finder de steder, hvor oplevelserne er bedst og fortæller de spændende historier, der hører til. Guiderne sørger for, at sikkerheden er optimal i forhold til tidevand og omskiftelig vejr.

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

(•) • (•) Sort sol • • • Zugvögel • • • • • • • Austern • • • • • • • (•) (•) Seehunde • • • • • • • • • Strand • • • • • Strandwiese • • • •

GUIDEDE OPLEVELSER

• •

GEFÜHRTE ERLEBNISSE

På en guidet tur i Nationalpark Vadehavet får du den spændende historie serveret præcist der, hvor oplevelsen er størst. Guiderne har lokalkendskab, og de bringer dig sikkert ud og hjem i Vadehavet.

Bei einer geführten Wanderung durch den Nationalpark Wattenmeer bekommen Sie interessante Geschichten serviert, genau dort, wo Sie am meisten erleben können. Die Ranger kennen sich aus und bringen Sie sicher zum Wattenmeer und zurück.

HER FINDER DU GUIDEDE TURE

HIER FINDEN SIE GEFÜHRTE WANDERUNGEN

www.sydvestjylland.com – søg i naturkalenderen App’en sydvest.mobi til IOS og Android – søg i ”det sker” www.kultunaut.dk – skriv ”nationalpark vadehavet” i søgefeltet www.udinaturen.dk – vælg ”arrangementer” i menuen ”oplevelser”

www.sydvestjylland.com – suchen Sie im Naturkalender App sydvest.mobi für IOS und Android – suchen Sie „Das passiert” www.kultunaut.dk – schreiben Sie „nationalpark wattenmeer” im Suchfeld www.udinaturen.dk – wählen Sie „Veranstaltungen” im Menü „Erlebnisse”

Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg, www.fimus.dk

Fanø Sport & Event, www.fanosportevent.dk •

Sturmfluten

Strandwiesen

Seehunde

Gezeiten

Austern

Zugvögel

Stormfloder

Strandenge

Sæler

Tidevand

Østers

Trækfugle

Marskens brug

Sort sol

Landschaft Landskabet

• • • • • • • • • •

Sort sol

Baukultur Bygningskultur

NaturKulturVarde, www.naturkulturvarde.dk

Naturguiden, Oksbøl, www.naturguiden.info

Marschnutzung

Atlantikwall

ÜBERSICHT ÜBER VERANSTALTER UND THEMEN IN VERBINDUNG MIT DEM NATIONALPARK WATTENMEER

Livet på vaderne Leben im Watt

OVERSIGT OVER TURARRANGØRER OG TEMAER I TILKNYTNING TIL NATIONALPARK VADEHAVET

Atlantvolden

Søfart og handel Seefahrt und Handel

Sort sol Fugletræk Østers Sæler Stranden Strandenge

Viele Veranstalter stehen bereit um Ihnen den Nationalpark Wattenmeer zu zeigen. Vermitter und Ranger sorgen dafür, dass Sie die besten Orte finden, an denen Sie am meisten erleben können, und erzählen die interessanten dazugehörigen Geschichten. Die Ranger sorgen für optimale Sicherheit in Bezug auf Gezeiten und Wetterveränderungen.

• • • •

Strandskaden, Fanø, www.strandskaden.dk

Vadehavscentret, Ribe, www.vadehavscentret.dk

• • • • • • • • • •

Mandø Event, www.mandoevent.dk

Mandøbussen, www.mandoebussen.dk

Mandø Kro og Traktorbusser, www.mandoekro.dk

Vadehavssmedjen, Ballum, ”Vadehavssmedjen” på Facebook

Longview Trailriding, Højer, www.longview.dk

Marskguiden, Højer, www.marskguiden.dk

Scanoropa Bus, Højer, www.scanoropa-bus.dk

Tønder Egnens Guider, www.teg.guide

Naturcenter Tønnisgård, Rømø, www.tonnisgaard.dk

• • • • • • • • • •

Sort Safari, Tønder, www.sortsafari.dk • • • • • • • • • • • • Naturstyrelsen, www.udinaturen.dk

80

NationalparkVadehavet.dk


1

11

18

46

5

N

Naturpark Vesterhavet 1

11

18

V

Ø

7

48

Oksbøl

431

3

431

463

S

Billum

Janderup

d Var

475

Varde

Næsbjerg Agerbæk

475

431

11

Blåvandshuk

Årre

2 Marbæk

Glejbjerg

12

Å

Ho

eu

Hjerting

191

463

Badestrand

Skallingen

1

Esbjerg

Naturlegeplads / Naturspielpark

Tjæreborg

5

6

Holsted Stationsb

Gørding

425

24

7

42

5

Nordby

24

6

Holsted

Bramming 11

Kitesurfing og windsurfing / Kitesurfen und Windsurfen

E20

19

4

Hundeskov / Hundewald

191

E20

447

Blå flag strand / Strand mit blauen Flagge

Vejrup

Sn

475

m

1

30

Oksby

Kitebuggy og strandsejlads / Kitebuggy und Strandsegeln Kajakrute / Kajakroute

Fanø

8

32

Gredstedbro

Vilslev

24

Cykel: Vestkystruten / Fahrrad: Nordseeküstenredweg

g Kon

32

Sønd

Cykel: Panoramarute / Fahrrad: Panoramaroute Sejlrende / Fahrrinne

Sønderho

Ribe 10

Færgerute: Esbjerg Fanø / Fähren Überfahrt

Færdsel forbudt / Zutritt verboten (Langli dog kun 15.09 til 15.07)

11

Mandø

Ribe Å 24

Vester Vedsted 179

12

Egebæk

11

Nationalparkens afgrænsning / Nationalparkgrenze

437

9

A

Rejsby Å

Militært skydeområde / Militärschießplatz – adgang forbudt / Zutritt verboten 10 km Brøns

Tirpitz-stillingen

2

Myrthue

3

Varde Museum

4

Fiskeri- og Søfartsmuseum

5

Esbjerg Museum

6

Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling

7

Fanø Museum

8

Sønderho Gl. Fuglekøje

Brøns Å 175

11

1

Kommandørgården

14

Naturcenter Tønnisgård

15

Hjemsted Oldtidspark

16

Museum Sønderjylland - Skærbæk Museum

17

Museum Sønderjylland - Højer Mølle

18

Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder

Ar

175

419

Ballum Sluse Døstrup

Havneby

40

Br ed

1

Løgu

Bredebro

Hjerpsted

25

Mandøhuset

13

Skærbæk

Visby

419

Vadehavscentret

12

14

Emmerlev Vidå

17

Højer 419 Møgeltønder

11

11

Lakolk

11

Ribe Vikingecenter

15 16

11

Sydvestjyske Museer - Ribes Vikinger

Rømø

175

419

9 10

13 Juvre

Tønder 18

Rudbøl

8

81

11

NationalparkVadehavet.dk

5

43

Sæd


PARTNERE I NATIONALPARK VADEHAVET PARTNER IM NATIONALPARK WATTENMEER

82

NationalparkVadehavet.dk


FORMIDLINGSPARTNERE / VERMITTLUNGSPARTNER Blåvand Naturcenter.............................................................................. www.naturkulturvarde.dk Danmarks Jægerforbund, Kreds Vadehavet..............................................www.jaegerforbundet.dk Destination Sydvestjylland.......................................................................www.sydvestjylland.com Det Maritime Ribe........................................................................................................................ Esbjerg Golfklub....................................................................................................... www.egk.dk Esbjerg Kommune................................................................................ www.esbjergkommune.dk Fanø Kommune......................................................................................................www.fanoe.dk FanøNatur........................................................................................................www.fanonatur.dk Fanø Sport & Event.................................................................................. www.fanosportevent.dk Fiskeri- og Søfartsmuseet........................................................................................www.fimus.dk Foreningen Mandøhuset............................................................................ www.mandoehuset.dk Foreningen Venner af Rømøs Natur............................................................................................... Hjemsted Oldtidspark....................................................................................... www.hjemsted.dk Hjerting Kanelaug...................................................................................... www.hjerting-kane.dk ISRB..........................................................................................................................www.isrb.dk Janderup Sogneforening....................................................................................www.janderup.dk Kulturcentret Kiers Gaard.............................................................................. www.kiers-gaard.dk Longview Trailriding...........................................................................................www.longview.dk Mandø Event.............................................................................................. www.mandoevent.dk Mandø Fællesråd..............................................................................................www.mandoe.info Mandøbussen......................................................................................... www.mandoebussen.dk Marskguiden...............................................................................................www.marskguiden.dk Mit Vadehav..................................................................................................www.mitvadehav.dk Museet for Varde By og Omegn.................................................................www.vardemuseum.dk Museum Sønderjylland, Højer Mølle..............................................www.museum-sonderjylland.dk Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder................................www.museum-sonderjylland.dk Museum Sønderjylland, Skærbæk.................................................www.museum-sonderjylland.dk Myrthuegård, Skoletjenesten Esbjerg Kommune.............. www.myrthuegaard.esbjergkommune.dk Naturguiden...............................................................................................www.naturguiden.info NaturKulturVarde.................................................................................. www.naturkulturvarde.dk Naturstyrelsen Blåvandshuk.......................................................................www.naturstyrelsen.dk Naturstyrelsen Vadehavet..........................................................................www.naturstyrelsen.dk Ribe Træskibslaug................................................................................ www.ribe-traeskibslaug.dk Ribe VikingeCenter................................................................................www.ribevikingecenter.dk Rømø-Tønder Turistforening.................................................................................... www.romo.dk Scanoropa Bus.........................................................................................www.scanoropa-bus.dk Skærbæk Avis................................................................................ www.ugeavisen.dk/skaerbaek Sort Safari........................................................................................................ www.sortsafari.dk Strandskaden.............................................................................................www.strandskaden.dk Sydvestjyske Museer.......................................................................... www.sydvestjyskemuseer.dk Tandrup Naturfilm................................................................................ www.tandrupnaturfilm.dk Tønder Egnens Guider......................................................................................... www.teg.guide/ Tønder Kommune................................................................................................www.toender.dk Tønnisgaard Naturcenter.............................................................................. www.tonnisgaard.dk Vadehavets Bådklubber...............................................................www.vadehavetsbaadklubber.dk Vadehavets Formidlerforum................................................................................www.vadehav.dk Vadehavscentret.....................................................................................www.vadehavscentret.dk Vadehavssmedjen................................................................................ www.vadehavssmedjen.dk Varde Kommune.....................................................................................................www.varde.dk Varde Turistbureau...............................................................................www.visitwestdenmark.dk Vesthop............................................................................................................. www.vesthop.dk Visit Esbjerg.................................................................................................. www.visitesbjerg.dk Visit Fanø.........................................................................................................www.visitfanoe.dk Visit Ribe........................................................................................................... www.visitribe.dk FRILUFTSLIVSPARTNERE / AKTIVITETSPARTNER Game-On ApS................................................................................................ www.windriders.dk Havkajakroeren.......................................................................................www.havkajakroerne.dk Kajak Fanø.................................................................................................... www.kajakfanoe.dk Rømø Cykler..................................................................................................www.romocykler.dk FØDEVAREPARTNERE / VERPLEGUNGSPARTNER Biokom.........................................................................................................www.hoboriginal.dk Chhat ApS..............................................................................................................www.chhat.dk Fanø Bigård.....................................................................................................www.fanonatur.dk Fanø Bryghus.............................................................................................www.fanoebryghus.dk Fåravl v/Niels Chr. Nielsen............................................................................................................. Havervadgård...........................................................................................www.havervadgaard.dk Ho Kro.................................................................................................................. www.hokro.dk Hr. Skov................................................................................................................ www.hrskov.dk Kolvig Restaurant & Café....................................................................................... www.kolvig.dk Mandø Event.............................................................................................. www.mandoevent.dk Mandø Fåreavl............................................................................................. www.mandoelam.dk Marbækgaard Catering............................................................................ www.marbaekgaard.dk Ole Andresen............................................................................................................................... Restaurant Ambassaden......................................................................www.ambassadenfanoe.dk

Rudbecks Ost & Deli..........................................................................................www.rudbecks.dk Rømø Slagteren....................................................................................... www.romoslagteren.dk Sjelborg Strand..........................................................................................www.sjelborgstrand.dk Spiseriget.........................................................................................................www.spiseriget.dk Strandvejen 82..........................................................................................www.strandvejen82.dk Sønderho Gårdbutik ........................................................................www.sonderhogaardbutik.dk Sønderho Kro.............................................................................................. www.sonderhokro.dk Varde Ådal Lam........................................................................................www.vardeaadallam.dk Varde Ådals Kød........................................................................................................................... Vestbien............................................................................................................ www.vestbien.dk Fjordgård Vin & Vadehav................................................................................ www.fjordgaard.dk EVENTPARTNERE / EVENTPARTNER Dansk Blokart Forening....................................................................................... www.blokart.dk Digeløbet i Højer...................................................................................................www.højerif.dk Kunstrunden Sydvestjylland........................................................................... www.kunstrunde.dk Mandø Marathon................................................................................ www.mandoemarathon.dk Ribe Fodslaw...................................................................................................... www.fodslaw.dk Vadehavs Touren...................................................................www.facebook.com/vadehavstouren Vadehavsfestival/Kulturregion Vadehavet............................................... www.vadehavsfestival.dk Vadehavsløbet........................................................................................www.vadehavsloebet.dk Varde Å Dag................................................................................................. www.vardeaadag.dk KUNSTPARTNERE / KUNSTPARTNER Galerie Erz..................................................................................................... www.galerie-erz.dk Værksted og Galleri Nørremølle................................................................................ www.arlu.dk NON-FOOD PARTNERE Mandø Event Non-Food............................................................................... www.mandoevent.dk Uldsnedkeren.............................................................................................www.uldsnedkeren.dk OVERNATNINGSPARTNERE / UNTERKUNFT PARTNER? Ballum Camping....................................................................................www.ballum-camping.dk Bed & Kitchen........................................................................................ www.birgitte-valentin.dk Daler Camping......................................................................................... www.daler-camping.dk Danhostel Ribe......................................................................................... www.danhostel-ribe.dk Danhostel Tønder......................................................................................................www.tsfc.dk Drivvejens Bed & Breakfast................................................................................. www.visitribe.nu Emmerlev Klev Strandhotel............................................................................. www.marskferie.dk Enjoy Resorts..............................................................................................www.enjoy-resorts.dk Esbjerg Camping.................................................................................... www.esbjergcamping.dk Feldberg Strandcamping.............................................................. www.feldbergstrandcamping.dk Hjerting Badehotel.............................................................................. www.hjertingbadehotel.dk Hohenwarte................................................................................................. www.hohenwarte.dk Hotel Ansgar.................................................................................................www.hotelansgar.dk Hotel Britannia................................................................................................. www.britannia.dk Hotel Dagmar.............................................................................................. www.hoteldagmar.dk Hvidbjerg Strand Feriepark................................................................................ www.hvidbjerg.dk Kellers Badehotel & Spisehus................................................................. www.kellersbadehotel.dk Klithus Mandø..........................................................................................www.klithusmandoe.dk Klægager........................................................................................................ www.klaegager.dk Mandø Bed & Breakfast................................................................................www.bb-mandoe.dk Mandø Brugs & Camping.......................................................................... www.mandoebrugs.dk Mandø Kro & Traktorbusser........................................................................... www.mandoekro.dk Motel Rovli.....................................................................................................www.motelrovli.dk Novasol Dansommer.......................................................................................... www.novasol.dk Ribe Byferie Resort........................................................................................ www.ribe-byferie.dk Rømø familiecamping og sommerhusudlejning.......................................... www.romocamping.dk Skærbæk Familiecamping...........................................www.skaerbaekfamiliecamping.dk-camp.dk Skærbæk Fritidscenter........................................................................www.kursus-fritidscenter.dk Sovgodt8......................................................................................................... www.sovgodt8.dk Tidevands Bed & Breakfast...........................................................................www.tidevandsbb.dk Vadehavs Camping.............................................................................. www.vadehavscamping.dk Vadehavslejrskolen.............................................................................www.vadehavslejrskolen.dk Vanggård..................................................................................................... www.marskgaard.dk UDDANNELSESPARTNERE / AUSBILDUNGSPARTNER Højer Design Efterskole................................................................ www.hoejerdesignefterskole.dk Rybners Gymnasium............................................................................................ www.rybners.dk Tønder Gymnasium.....................................................................................www.toender-gym.dk Ungdomshøjskolen ved Ribe...................................................................................... www.uhr.dk VUC Vest.............................................................................................................www.vucvest.dk ANDRE PARTNERE / WEITERE PARTNER Blue Water Fonden................................................................................................... www.bws.dk Konsulenthuset Allégade 24.......................................................................... www.allegade24.dk SE .............................................................................................................................www.se.dk NationalparkVadehavet.dk

83


Photo: Deff Westerkamp

THERE IS A PLACE – WHERE HEAVEN AND EARTH SHARE THE SAME STAGE

OUR WORLD HERITAGE Experience and help preserve a natural wonder www.waddensea-worldheritage.org


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.