RAVMANDEN FRA OKSBØL – EN SAND LEGENDE TEKST John Frikke, naturkonsulent, Nationalpark Vadehavet
Flemming Hansen er 73 år og har levet med havet stort set hele livet. Han bor i dag i Oksbøl, men drager i tide og utide til strandene ved Blåvandshuk og videre sydpå mod Skallingens sydspids i den nordligste del af Nationalpark Vadehavet. Det hele startede, da han levede sine første 14 år i Ho. Her var bedstefaren (og dennes far) om sommeren fårehyrde på halvøen Skallingen, og allerede som syvårig fulgte Flemming bedstefaren på ravjagt på stranden. Både på Skallingen, ved Hvidbjerg Strand og oppe ved Blåvandshuk, som nok er Danmarks bedste sted at drive ’ravjagt’. Dér blev kimen lagt, men det var først en del år senere, da familien var flyttet til Oksbøl, og da han havde stået i lære som mekaniker, været soldat og var blevet gift, at det for alvor startede. Det var i første halvdel af 1970’erne, og bedstefar var atter på spil. Med ordene ’det er ravvejr, knægt’ beordrede han bogstaveligt talt Flem-
Flemming laver ikke smykker af sit rav. Han samler det blot, og når nogle af hans mange favorit-stykker kommer på bordet, så er han en gudsbenådet fortæller, der stort set har en god historie om hvert eneste større stykke. Foto: John Frikke Flemming verarbeitet seinen Bernstein nicht zu Schmuck. Er sammelt ihn ganz einfach. Und wenn er seine Lieblingsstücke auf dem Tisch auslegt, ist er zudem ein begnadeter Erzähler, denn zu fast jedem der größeren Stücke gibt es eine schöne Geschichte. Flemming does not use his amber for making jewellery. He merely collects it. He has a marvellous and unique story to tell about each and every one of his favourite pieces.
4
ming på stranden, og der skete det uundgåelige for ham: ’Først tager manden ravet – så tager ravet manden’! I de unge år kombinerede Flemming ravsamleriet på stranden med også at sætte garn og fange en del fisk. På den måde kunne han supplere husholdningen ved at fange til eget forbrug og ved at sælge fisk til kroen i både Blåvand og Ho. Flemming ånder og lever for ravet og har for længst overgivet sig til det. Der er tilbragt uendeligt mange timer med det – både dag og nat. Hans fund overgår de flestes, og han bærer med rette tilnavnet ’Ravmanden fra Oksbøl’. MAKKERE OG KONKURRENTER Interessen for at samle rav deles med andre – på godt og ondt. Et par af de ligeså garvede samlere er Flemmings ’makkere’ på stranden, men de fleste er konkurrenter og direkte modstandere i jagten på strandens guld. Derfor kan Flemming også mange historier, som bygger på helt særlige situationer, hvor der har været ’store dage’ og lidt for meget ’trængsel’ ved de pletter af helt særligt opskyl, som bærer godt med rav, og som en sjælden gang lander på stranden. Den 13. november 1982 er fx én af de mange dage, som han husker, for her var han og hans makker tidligt om morgenen de første ved fem ’kager’ af lovende opskyl, som ved faldende vand landede på stranden på Skallingen. De kørte på deres knallerter, og det udviklede sig til et veritabelt ’rav-ræs’, for flere motoriserede raventusiaster var på vej. Men de to var forrest, og Flemming glemmer aldrig, hvordan han alene kunne samle hele 1875 gram Nordsø-rav i gode stykker på bare én vandtid – heriblandt to flotte stykker på henholdsvis 304 gram og 130 gram. Bare et eksempel på en gylden dag blandt de mange grå, hvor turene op og ned af stranden bragte meget lidt med sig.