TEKST Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet
SORTTERNER ER GÅET PÅ REDNINGSFLÅDERNE Den elegante sortterne er truet som dansk ynglefugl. Dens vigtigste bestand findes i Tøndermarsken, hvor vi gør en indsats for at hjælpe den sjældne terne til øget ynglesucces. Indsatsen ser ud til at virke. Sortternen er en smuk og yderst elegant fugl i den danske natur, men også en af de mest sjældne. Den står opført på den såkaldte rødliste som en truet art i Danmark, og med i alt blot 50-70 par årligt skal der ikke meget til, for at vi mister den som ynglefugl. Kun tre steder i Danmark kan man finde ynglende sortterner: Vejlerne i Nordjylland, Husby Sø i Vestjylland og Tøndermarsken i Nationalpark Vadehavet. ”Bestanden i Tøndermarsken er den største og tæller over halvdelen af de danske ynglepar. Derfor har vi en særlig forpligtelse til at passe på den,” fortæller John Frikke, der er naturkonsulent ved Nationalpark Vadehavet. Siden 2015 har nationalparken sammen med en række samarbejdspartnere (se faktaboks) arbejdet for at hjælpe den truede sortterne gennem et særligt projekt. ”Glædeligvis giver de seneste data fra sortterneprojektet forhåbninger om, at vores arbejde virker,” siger John Frikke.
En sortterneunge har vovet sig ud på et åkandeblad, mens dens søster/bror er blevet i sikkerhed på redeflåden. Foto: John Frikke Eine junge Trauerseeschwalbe hat sich auf ein Teichrosenblatt gewagt, während das Geschwisterchen in Sicherheit auf der Nistinsel geblieben ist. A black tern chick has dared to venture onto a water lily leaf, while its sister/brother has remained in safety on the nesting raft.
40
FA K TA
RESULTATER I SORTERNE-PROJEKTET År 2015
Ynglepar
Antal flyvefærdige unger
50
25
2016
28
28
2017
35-40
21-28
2018
32-33
16-19
2019
43
41-44
2020
44-46
43-46
PARTNERE I SORTTERNE-PROJEKTET Ud over Nationalpark Vadehavet er fra dansk side Tønder Kommune, Naturstyrelsen Vadehavet, 15. Juni Fonden, Dansk Ornitologisk Forening og Fugleværnsfonden med i sortterneprojektet. Eftersom en del af sortternernes Tøndermarskbestand ofte yngler syd for (vand)grænsen deltager også tyske partnere i projektet, bl.a. Landesamt für Landeswirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Schleswig-Holstein, Stiftung Naturschutz og NSV Südtondern.