Kontra Magazine - NO3 - oktober by Kontra Magazine

NO.3

OKTOBER

2012

DANSK TV-DÆKNING TIL EFTERSYN PÅ JOB MED EN TV-KOMMENTATOR DJURGÅRDENDET SIDSTE RÅSUNDADERBYAIK HVAD BLEV DER AF...JAN BARTRAM? FORDOMME OM FODBOLDSPILLERE

Klik her!

En verden af muligheder!

REDAKTØR

LASSE FROM JONASSEN LASSE @ KONTRAMAG.DK

JOURNALIST TOBIAS MATTHIESEN

TOBIAS @ KONTRAMAG.DK

@LASSEFROM

@TOBIMATTHIESEN

GRAFIKER

NICO DORFER

NICO @ KONTRAMAG.DK

@NDORFER

SEBASTIAN MADS BONSING SEBASTIAN @ KONTRAMAG.DK

@ SEB_BONSING

SKRIBENTER NIKLAS MELLERUP CECILIE GORMSEN @CECILIEGORMSEN JONAS PRÖSCHOLD @PROESCHOLD CHRISTOFFER VOSS @CHRISTOFFERVOSS

KONTRAMAGAZINE

REDAKTØREN Kære læsere, Vi er nået til tredje nummer af Kontra Magazine og læselysten fortsætter hos jer. I sidste nummer indførte vi kærlighedssiden som et symbol på, hvor meget læserne betyder for os. Vi har ikke store kommercielle hensigter med magasinet og uden store budgetter kan vi ikke markedsføre os, så den virale spredning betyder alt for udbredelsen. Fortsæt med at dele! Fodbold på fjernsynet er en spøjs størrelse. Vi fodboldpassionister både elsker og hader det. Alle har et forhold til personerne på skærmen, hvad enten de hedder Faxe, Sigdal, Corne-

KONTRAMAGAZINE

REDAKTØREN

lius eller Jes Dorph. De er fodboldens ambassadører for os før, under og efter kampene og det betyder en hel del for os, der virkelig går op i spillet. Derfor var det utænkeligt ikke at undersøge den danske dækning af fodbold. Vi måtte dog begrænse os til optaktsprogrammer, så i denne måned kan du læse et ærligt bud på en bedømmelse af disse. TV-kommentatoren er også vigtig i den forbindelse, og da vi sad på redaktionen og diskuterede, hvorfor der kan være så stor forskel på den ene eller den anden kommentator, bestemte vi os for at undersøge det. Vi tog på job

Alle har et forhold til personerne på skærmen, hvad enten de hedder Faxe, Sigdal, Cornelius eller Jes Dorph. De er fodboldens ambassadører for os før, under og efter kampene

med én. Det blev en ret så indholdsrig dag, som du kan læse masser om i dette nummer. Og hvad blev der i grunden af Jan Bartram? Du har nok stiftet bekendtskab med artikelserien om tidligere spillere, men denne gang bliver du nok mere overrasket over fortællingen om det halvulykkelige liv som fodboldspiller og om udviklingen i professionel fodbold. Ønskerne om at bidrage til magasinet har også været mange. Vi har udvalgt nogle særdeles interessante historier fra forskellige skribenter, som endda har

været i det store udland for at opsøge historierne. Læs omkring det sidste Råsundaderby, kultklubben Wimbledon og et OL-stadion med ubestemte fremtidsplaner. Det vigtigste for os er dog, at du som læser får noget ud af at læse Kontra Magazine. Vi håber stadig at blive en fast del af din fodboldhverdag. Vores indhold er skrevet til fodboldpassionister af fodboldpassionister. Go’ fornøjelse. Lasse From

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE

14 80

INDHOLD 6

KONTRAMAGAZINE

14 24 40 72 80

DANSK TV-DÆKNING TIL EFTERSYN Der sendes mere fodbold end nogensinde før. Men er det tiden værd? Skal man bruge halve og hele timer på optaktsprogrammer? Læs en ærlig bedømmelse af tvkanalernes dækning. PÅ JOB MED EN TV-KOMMENTATOR Har du nogensinde undret dig over, hvad det kræver at kommentere en fodboldkamp? Vi har været på job med Canal 9’s Niels Christian Frederiksen til topkamp i Superligaen. DET SIDSTE RÅSUNDA DERBY Søndag den 16. september mødte de stockholmske ærkerivaler Djurgården og AIK hinanden til det allersidste Stockholmderby på Råsunda – stadionet der har lagt græs til samtlige indbyrdes kampe siden 1990. HVAD BLEV DER AF...JAN BARTRAM? Han blev kendt for sine lange rushs og fænomenale indlæg. Jan Bartram var skarp, da Kontra mødte den tidligere landsholdshelt til en snak om det halvulykkelige liv som fodboldspiller og om udviklingen i professionel fodbold. FORDOMME OM FODBOLDSPILLERE Intetsigende, uintelligente, tudeprinsesser og smarte typer. Fordommene er mange om fodboldspillere. Vi har testet fordommene af på Ken Ilsø, Steffen Ernemann og Kenneth Emil Petersen.

KONTRAMAGAZINE

REDAKTØREN BLOGGER

EN SVENSKER, EN HOLLÆNDER OG EN FRANSKMAND KOMMER IND PÅ EN BAR... Redaktøren sammenfattede et blogindlæg på www.infostradalive.com, hvor han med hjælp fra en statistikdatabase hos Infostrada Sports forsøgte at forudsige målscoringen hos tre topspillere. Blog-indlægget er oprindeligt skrevet på engelsk og kan læses her. Her har vi dog oversat den.

KONTRAMAGAZINE

REDAKTØREN BLOGGER

Den nye arabiske præsident Nasser El-Khelaïﬁ satser på, at Zlatan Ibrahimovic kan score mål på samlebånd. Men kan han fortsætte hele sæsonen?

TEKST: LASSE FROM FOTO: JEANFRANCOIS BEAUSEJOUR, JACOPLANE, CABEZADETURCO

REDAKTØREN BLOGGER

KONTRAMAGAZINE

»E

n top-liga topscorer, der skifter klub skaber ofte en del opmærksomhed rundt omkring i verden. Denne sommer så vi Olivier Giroud skifte fra Arsenal efter at være blevet topscorer i den bedste franske række. Derudover har du nok hørt en smule om topscorene i Italien og England, som også har skiftet klub – medmindre du selvfølgelig har været på en meget lang ferie. Transfer-sagaen om Robin van Persie skabte en massiv hype i medierne. Hans 30 mål i Premier League 2011/2012 var forbløffende. Faktisk har kun tre andre spillere formået at score 30 eller ﬂere Premier Leaguemål på en sæson (Alan Shearer tre gange, Christiano Ronaldo og Andy

KONTRAMAGAZINE

REDAKTØREN BLOGGER

Cole). Manchester United føler måske de har gjort sig et røverkøb ved at skrive under med den rekordbrydende hollænder. Men kan det passe? Kan Robin van Persie, Zlatan Ibrahimovic og Olivier Giroud fortsætte deres målhøst i nye klubber? Naturligvis vil vi først få svar efter sæsonen, men lad os da prøve at lave en statistisk forudsigelse! Hvis vi ser nærmere på de fem største ligaer i Europa, kan vi identiﬁcere de spillere, der er blevet solgt efter en sæson, hvor de er blevet topscorere i deres respektive ligaer. Lad os rejse tilbage til slutningen af 1997/1998, hvor tre topscorere skiftede klub. Dion Dublin (18 mål i Premier League), Oliver Bierhoff (27 mål i Serie A) og Christian Vieri (24 mål i La Liga) blev alle topscorere og skiftede efterfølgende klub. Interessant er det, at ingen af disse formåede at indfri forventningerne ved at score mindst det samme antal mål i den efterfølgende sæson.

Topscorere i top 5 ligaerne – Mål og mål i ny klub efterfølgende sæson. Fra 1997/1998 Liga

Navn

Topscorer Klub

Sæson

Ny Klub

Sæson

Mål

Forskel

ENG

Dion Dublin

Coventry City

1997/1998

Mål 18

Aston Villa

1998/1999

-4

ITA

Oliver Bierhoff

Udinese

1997/1998

AC Milan

1998/1999

-8

SPA

Christian Vieri

Atlético Madrid

1997/1998

Lazio

1998/1999

-12 -18

ITA

Amoroso

Udinese

1998/1999

Parma

1999/2000

SPA

Roy Makaay

Dep. La Coruña

2002/2003

Bayern München

2003/2004

-6

TYS

Thomas Christiansen

VfL Bochum

2002/2003

Hannover 96

2003/2004

-12

TYS

Élber

Bayern München

2002/2003

Olympique Lyon

2003/2004

-11

TYS

Ailton

Werder Bremen

2003/2004

Schalke 04

2004/2005

-14

FRA

Djibril Cissé

AJ Auxerre

2003/2004

Liverpool

2004/2005

-22

TYS

Fanis Gekas

VfL Bochum

2006/2007

Leverkusen

2007/2008

-9

SPA

Güiza

RCD Mallorca

2007/2008

Fenerbache

2008/2009

-16

ITA

Zlatan Ibrahimovic

Inter

2008/2009

Barcelona

2009/2010

-9

FRA

Mamadou Niang

Marseille

2009/2010

Fenerbache

2010/2011

-3

ENG

Robin van Persie

Arsenal

2011/2012

Man. United

2012/2013

ITA

Zlatan Ibrahimovic

AC Milan

2011/2012

Paris SG

2012/2013

FRA

Olivier Giroud

Montpellier

2011/2012

Arsenal

2012/2013

-12

Gennemsnit

Går vi længere frem i tiden ser vi det samme mønster. Hvis succeskriteriet for disse spillere deﬁneres ved, at de scorer det samme eller et højere antal mål efter deres transfer, har ingen spillere væres succesfulde i Europas fem bedste ligaer inden for analysens tidsperiode. Ingen undtagelser. Det er det samme for alle fra Amoroso over Gekas til Güiza. Den, der kommer tættest er Mamadou Niang – topscorer i den franske liga med 18 mål for Marseille. Han formåede at score ”kun” tre mål færre i ligaen for sin nye klub Fenerbache i den efterfølgende sæson. Den første konklusion må derfor være, at heller ingen af de tre aktuelle superstjerner vil lykkes med, at score ﬂere mål end sidste sæson.

Robin van Persie skal tydeligvis udfylde den målscorende rolle, som Ruud van Nistelrooy havde i sin tid hos Manchester United. Men vil det lykkes allerede i denne sæson?

REDAKTØREN BLOGGER

KONTRAMAGAZINE

Güiza (I midten) blev europamester med Spanien og topscorer i La Liga i 2008. Derefter skiftede han klub og kunne ikke leve op til forventningerne.

Robin van Persie ender på 18 mål Er du stadig i humør til lidt spådom? Så lad os se på de præcise forudsigelser, hvor mængden af mål kan udregnes. I ”topscorersæsonerne” scorede spillerne, som senere blev solgt, gennemsnitligt 24 ligmål. Det er kort sagt fremragende. De efterfølgende sæsoner scorede de samme spillere gennemsnitligt 12 ligamål. Slet ikke dårligt. 12 ligamål i en af Europas fem bedste ligaer er en glimrende bedrift – medmindre dit navn er Bierhoff, Élber, Cissé eller Ibrahimovic! Den gennemsnitlige “mangel” på mål ender dermed også på 12, og ved hjælp af den metode vil jeg tage mig den frihed, at forudsige Robin van Persie til at score 18 mål for Manchester United i Premier League. Derudover vil Zlatan Ibrahimovic score 16 for Paris SaintGermain og Olivier Giroud bliver den mindst succesfulde, når han ender på sølle 9 mål for Arsenal. Så er det afklaret!

KONTRAMAGAZINE

REDAKTØREN BLOGGER

følg os på facebook Ikke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates« Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores indhold og bruger din feedback aktivt på den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver endnu bedre

FODBOLD I FJERNSYNET

DANSK TV-DÆKNING TIL EFTERSYN Der sendes i dag mere fodbold på fjernsynet end nogensinde før. For en fodboldpassionist er det en gave, men er det hele også tiden værd? Skal man bruge halve og hele timer på optaktsprogrammerne, eller skal man tænde, når kampen starter? Det er naturligvis et spørgsmål om interesse, smag og behag. Kontra giver her en ærlig bedømmelse af de mest relevante optaktsprogrammer.

ANMELDELSE

KONTRAMAGAZINE

ANMELDELSE

Massere af kamptilbud pryder kanallisten når en gennemsnitlig fodboldfan tænder sit fjernsyn en søndag eftermiddag. De hardcore har måske planlagt sin TV-dag via sofabold.dk eller andre oversigter. Størstedelen af kampene, der bliver vist i dansk fjernsyn, har en form for optaktsprogram tilknyttet med dertilhørende forskelligartet indhold, stemning og ekspertise. Rettighederne er spredt ud på et hav af kanaler, store som små, og det har efterhånden skabt et specielt udtryk for den slags programmer, mener studielektor ved Roskilde Universitet, Mads Kæmsgaard Eberholst, der har undervist i TV-produktion på RUC. »Hvis der er én ting der karakteriserer optaktsprogrammer, så er det næsten altid 100% indforstået, hvad der foregår. Hvis man ikke interesserer sig meget for fodbold, er det svært at komme ind i klubben,« forklarer han med henvisning til den vanlige fodboldfaglige gennemgang inden kampene. Men fodboldprogrammer på mindre kanaler end DR og TV2 henvender sig

til et mindre publikum. Fans. Derfor har de også et markant anderledes ansvar end de to største i forbindelse med dækningen af fodbold. Ser vi på tv3+, Canal 9, Canal 8 Sport og TV2 Sport, der deles om Superligakampene, er der stor forskel på studieværter, eksperter og gæster. »Eksperterne spiller en enormt stor rolle. Det betyder meget for hvor meget man lytter. De er en autoritet og vores ambassadører før, under og efter kampen.«, fortæller Mads Kæmsgaard Eberholst. Eberholst mener ikke indpakningen nødvendigvis altid har en betydende rolle. »Det vil altid være kampen, der afgør det. Hvis kampen er spændende nok, er det i sidste ende næsten ligegyldigt,« fortæller han, men erkender dog, at fodboldkampe som oftest ikke kan stå alene. Læs derfor videre og bliv klogere på hvordan de forskellige kanaler griber det an og, ikke mindst, hvor godt de gør det.

Mads K. Eberholst Studielektor på RUC og journalist. Har været TV-journalist og har undervist i TV-produktion på RUC i 3 år.

TEKST: LASSE FROM JONASSEN FOTO: PR-FOTOS FRA DIV. TV-KANALER, RUC

ANMELDELSE

KONTRAMAGAZINE

Kanal: TV2 Turnering: VM kvaliﬁkation Stikprøve: Danmark – Tjekkiet, 8. september 2012, kl. 20:15 Optakt fra: 20:00 Vært: Morten Ankerdal Hele Danmarks hjemmebane. Sådan forsøger TV2 at positionere deres dækning af landskampe i det danske medielandskab. Udgangspunktet er ganske forståeligt i lyset af kanalens generelle position, og derfor må man som seer også forvente en dækning, der vil forsøge at favne bredt. Op til udsendelsen valgte TV2 at sende en lang omgang sportsnyheder (dog inkl. startopstilling), der medførte en optakt på bare 15 minutter. Man må derfor antage, at TV2 mener, at størstedelen af befolkningen ikke ønsker længere optakter. Derudover kan det også virke som om, de ikke udnytter deres rettigheder til landskampene i Parken med den korte optakt. Under alle omstændigheder medførte den pressede tidsramme en meget overﬂadisk gennemgang af taktik og startopstillinger. Eksempelvis blev modstanderen ikke engang nævnt. Ankerdal stiller interessante spørgsmål, men får ikke lov til at høre ordentlige svar. Eksempelvis snakker Flemming Povlsen om Leon Andreasens tilbagekomst og fortæller, at han ofte bryder ud af systemet og sin egen position, og at dette kan være risikofyldt. Analysen er udmærket, men som seer er det svært at forstå uden billeder eller eksempler. Hvis ikke TV2 satser på folkelighed, så er det i hvert fald det, de ender med at give.

Uden at tage stilling til Flemming Povlsen og Flemming Tofts evner i et studie/kommentatorboks, er de begge to typer, som emmer af nostalgi. Det såkaldte håndboldsegment tilbydes noget velkendt og noget trygt, og det er generelt et element ved TV, der kan fastholde nogle seere. Spørgsmålet er dog, om TV2 burde udfordre sig selv og seerne og fokusere på mere fodboldrelevante emner end på stemningen. Også under EM-slutrunden havde kanalen et stort fokus på deres Ofelia Beach-projekt og stemningen dér. Nøgleordene nærmer sig sammenhold og stemning i højere grad end taktik og fodboldmæssig dybde. TV2 vælger en bred dækning og det giver de. På den måde holder de hvad de lover. Som rigtig fodboldfan bliver man dog ikke mæt.

Indhold og relevans: Stemning: Ekspertise og brug af eksperter: Formidling:

KONTRAMAGAZINE

ANMELDELSE

Kanal: 6’eren Turnering: Premier League Stikprøve: Norwich – West Ham, 15. september 2012, kl. 13:45 Optakt fra: 13:00 Vært: Dan Sørensen På 6’eren vil man vise verdens bedste fodbold og det kan der være noget om. Med rettighederne til Premier League sidder enten Dan Sørensen eller Henrik Hoffmann klar med (ofte) velklædte og (ofte) velforberedte eksperter. Flankeret af Thomas Gaardsøe og John ”Faxe” Jensen tog vært Dan Sørensen hul på et program, der i første omgang bevægede sig rundt om runden. Eksperterne gav deres bud på top og flop og viste billeder af eksempelvis Santiago Cazorla. Ifølge Faxe »havde han spillet fremragende,« men det var også det snært af argument, man fik. Generelt argumenterede Faxe ikke for sine udsagn. Senere forsøgte 6’eren med et indslag omkring klubtrøjer; hvilke var flotte/ hvilke var grimme? Den slags indslag henvender sig naturligvis ikke til den målgruppe 6’eren satser på. Premier League er en stor liga, men sammenlignet med Superligaen er det Indhold og relevans: Stemning: Ekspertise og brug af eksperter: Formidling:

en niche. »Jeg synes det er vigtigt, at man husker man sender niche-TV, og derfor husker at pleje den niche man sender til,« kommenterer Eberholst. Derudover så man særdeles relevante indslag omkring Hillsborough-affæren, et interview med Gary McAllister omkring Aston Villa og en analyse af Norwich’ rolle i ligaen. Her formåede både Faxe og Gaardsøe at argumentere for og mod klubbens overlevelse blandt andet ved hjælpe af billeder og top3-opstillede argumenter. Samtidig var det tydeligt hvordan der var oplagt til diskussion ved, at Faxe valgte standpunkt A og Gaardsøe B. Stikprøven viste, at der kan være stor forskel på indholdet i optakterne hos 6’eren. Henrik Hoffmann er tydeligvis mere åben i sit udtryk end Sørensen, og stemningen afhænger meget af hvem der er i studiet. Omvendt blev nogle argumenter sikret med lidt forberedelse, og man var aldrig i tvivl om hvad der blev talt om. Men måske er det også problemet? Det virker oplagt at udfordre eksperterne mere for at udnytte deres viden optimalt. 6’eren er Danmarks eneste TV-kanal for mænd, og det er vigtigt man holder sig bevidst om dette. Alle forudsætninger har været til stede i form af rettigheder og eksperter. Det er godt, men det kan udnyttes bedre.

ANMELDELSE

KONTRAMAGAZINE

Kanal: Canal 9 Turnering: Superligaen Stikprøve: FCK – FCN, 15. september 2012, kl. 19:00 Optakt fra: 18:00 Vært: Mette Cornelius Jo mindre en kanal er, desto mere nørdet må man blive, mener Mads Eberholst. Superligadækningen kan på alle tre kanaler genkendes ved de gæster, der inviteres i studiet. Her er ikke udelukkende faste værter og eksperter, men et væld af aktuelle spillere, trænere og klubfolk. I vores stikprøve havde Canal 9 en times optakt. Her blev vist flere indslag og flere gæster var i studiet. Spørgsmålene til Erik Rasmussen og Stig Tøfting i studiet var relevante, men svarene var ofte korte og uden reelle argumenter. Eksempelvis blev Thomas Kristensen fremhævet som en spiller, der havde fået mere tillid og gjorde det bedre , men uden angivelse af konkrete eksempler, som det før er set med klip fra tidligere kampe. Emnet startede en diskussion mellem eksperterne, hvilket i sig selv er godt, men desværre forblev det ved overfladiske og relativt banale argumenter. Carsten V. Jensen, Jan Laursen og flere andre blev på forskellige måder inddraget i snakken om forskellige emner. Det virkede som om redaktionen var forberedt godt på de personer de interviewede, og Mette Cornelius fik hevet Carsten V. Jensen ud i en interessant forklaring på, om tilkomsten af Gislason overhovedet bidrog til FCKtruppen. Holdet på Canal 9 skaber en god stemning. Indholdet er relevant og glimrende

KONTRAMAGAZINE

ANMELDELSE

udvalgt, men den tid man har til rådighed taget i betragtning, savner man mere dybde og større fokus på enkelte emner. Eksperterne burde som tidligere spillere/ trænere kunne levere mere dybdegående analyser. Dette kunne man eksempelvis have demonstreret i diskussionen om Thomas Kristensen vs. William Kvist. Vi savnede konkrete eksempler til at underbygge deres argumentation. Som en mindre og lidt mere nichepræget kanal har Canal 9 ifølge Mads Eberholst et ansvar. »De bør tale til en snæver målgruppe. En mere fodboldinteresseret, måske nørdet, målgruppe. Men så igen money talks, bullshit walks,« forklarer han med henvisning til det kommercielle aspekt. Canal 9 har et stort potentiale i deres Superligadækning. Stemningen er glimrende og fokus er de helt rigtige steder. Man savner dog en større fodboldfaglig ekspertise fra eksperterne og en anden og mere speciﬁk måde at formidle de gode ord. Indhold og relevans: Stemning: Ekspertise og brug af eksperter: Formidling:

Kanal: tv3+ Turnering: Superligaen Stikprøve: Brøndby IF – AC Horsens, 16. september 2012, kl. 19:00 Optakt fra: 18:00 Vært: Dan Engelsted På Brøndby Stadion umiddelbart efter afgørelsen om feriepengene var det svært for tv3+ ikke at fokusere på emnet, og det var vel også det eneste rigtige at tale om. Forventningerne lå derfor omkring dét emne, og det var svært at se, hvordan kampen i sig selv kunne få en afgørende rolle. Dan Engelsted havde selskab af Jesper Grønkjær og Peter Kjær. Fra start tog de fat på fodboldmæssige emner og gik i dybden med ankomsten af Antipas. Grønkjær forklarede eksempelvis glimrende, hvordan Brøndby nu får mulighed for at spille i dybden selv med Makienok på banen og blev støttet af gode eksempler fra Peter Kjær. Også i forbindelse med feriepengesagen turde Jesper Grønkjær snakke ærligt om forhandlingssituationen. Senere havde Dan Engelsted fået Sten Lerche i studiet til en snak om feriepengesagen og Brøndbys Indhold og relevans:

økonomi. På papiret en yderst velvalgt person i den forbindelse, men hans svar begrænsede sig til »vi er fondsbørsnoterede« og »Det kan jeg ikke udtale mig om,« hvilket var ødelæggende for seerne. Engelsted forsøgte med forskellige typer af spørgsmål og blev tydeligt frustreret i situationen. Tanken om at få Lerche i studiet var god. Spørgsmålet er dog, om hans besvarelser ikke kunne forudsiges? Hvis redaktionen ønskede at fremstille Brøndby på en bestemt måde, er der sammenhæng i det, men ellers virkede hele indslaget forfejlet. Det er dog en anden sag med det fodboldmæssige. Man kan mene meget om eksperter, men både Jesper Grønkjær og Peter Kjær viste tydeligt, at de var forberedte og formåede at formidle budskaber tydeligt. Det gav et let forståeligt billede af nogle komplekse emner. Der kunne dog med fordel være brugt billeder som argument for eksempelvis Antipas og Rommedahls dybdeløb. De ﬂeste fodboldelskere har en klar holdning til forskellige eksperter, men helt objektivt set har tv3+ hevet nogle særdeles kompetente formidlere ind.

Stemning: Ekspertise og brug af eksperter: Formidling:

ANMELDELSE

KONTRAMAGAZINE

Kanal: TV2 Sport Turnering: Superligaen Stikprøve: AGF – FC Midtjylland, 17. september 2012, kl. 19:00 Optakt fra: 18:30 Vært: Anders Sigdal TV2 Sport sender Superligafodbold på flere forskellige dage. Der kan være stor forskel på indholdet fredag, lørdag eller mandag. Vores stikprøve var derfor tilfældigt valgt. En halv times optakt med to reklamepauser. Aktørerne hos TV2 Sport var ikke blevet overladt meget tid til kampen mellem AGF og FC Midtjylland. Emnerne var mange, tiden var knap. Alligevel fik man interessante svar fra Poul Hansen omkring de spændende aspekter i transfervinduets lukkedag. Zak Egholm og Anders Sigdal havde tydeligvis forberedt sig på typerne, de skulle interviewe og fik iscenesat dialogen i optaktsprogrammet godt. Desværre måtte det korte optaktsprogram hurtigt videre i teksten så snart man begyndte at anspore noget dybde.

Ligesom især Canal 9, kan TV2 Sport tillade sig at tale til et snævert publikum. »Jo mindre et seer-potentiale man har, desto mere bør man gå i detaljer,« mener Mads Eberholst og netop den tese har TV2 Sport enten overset eller valgt at forbigå. Man forsøger at tilrettelægge et setup med fokus på analyse, men når ændringerne i spillertruppen skal forklares, er man tvunget til at komme hurtigt til næste emne. De formår dog at opretholde en god stemning, og det er ganske behagelig underholdning. TV2 Sport vil ﬂere ting, men gør det kun halvt. De burde satse alternativt og differentiere sine optaktsprogrammer tydeligt med så mange forskellige kampdage.

Indhold og relevans: Stemning: Ekspertise og brug af eksperter: Formidling:

KONTRAMAGAZINE

ANMELDELSE

Kanal: TV2 Sport Turnering: Champions League Stikprøve: Dortmund – Ajax, 18. september 2012, kl. 20:45 Optakt fra: 20:20 Vært: Claus Elming Champions League opstarten var ventet af mange. Kongekampen mellem Real Madrid og Manchester City blev sendt på tv3+, hvorfor TV2 Sport var ude i en knap så stor blockbuster. Optakten varede eksklusive reklamer på den korte side af 20 minutter på trods af, at det var årets første runde. Claus Elming havde Jan Michaelsen og Jesper Thygesen i studiet til en kort snak om Christian Poulsen i Ajax, hollændernes omstillingsspil og Dortmunds nyindkøb Marco Reus. Indholdet var ganske udmærket valgt med tanke på den korte optakt. Et indslag omkring det historiske blev aﬂøst af 4-5 minutters snak om emnerne, hvor Jesper Thygesen glimrende argumenterede for især Poulsens taktiske betydning for Ajax. Derimod endte Jan Michaelsens

postulat senere med at stå for sig selv. At Ajax er det næstbedste omstillingshold i Europa kun overgået af Arsenal, burde være eksempliﬁceret eller vist på anden måde. Generelt viste både Michaelsen og Thygesen gode evner i deres analyse af holdene og proﬁlerne. Når snakken blev konkret, manglede der dog en visuel formidling. Billeder af et frisparksmål fra Marco Reus var ikke den bedste måde at vise den hurtighed, eksperterne sad og roste. Krydret med Elmings lidt påtagede tv-vært facon blev optakten aldrig helt tilfredsstillende. Champions League på TV2 Sport indeholder fornuft og fokus på en høj faglig viden. De formår dog ikke at hive udsendelsen op på et højt niveau på grund af en meget basal formidling.

Indhold og relevans: Stemning: Ekspertise og brug af eksperter: Formidling:

ANMELDELSE

KONTRAMAGAZINE

Kanal: tv3+ Turnering: Champions League Stikprøve: Shakhtar Donetsk – FCN, 19. september 2012, kl. 20:45 Optakt fra: 19:30 Vært: Jes Dorph-Petersen Fem kvarter inklusive reklamer. tv3+ havde afsat en god del tid til optakten før FC Nordsjællands historiske Champions Leaguedebut. Og det med rette. Indskiftningen af Jes Dorph sendte nogle helt klare signaler, som det også ses andre steder i medielandskabet, mener Mads Eberholst. »DR sendte Kim Bildsøe til OL, selvom han ikke nødvendigvis vidste så meget om sport. På samme måde er det med Jes Dorph – han er et ﬂagskib. Det signalerer tyngde og seriøsitet at hive ham ind som vært, men hvis man gør det, for at ville invitere folk indenfor i varmen/klubben, så kan det blive et selvmål. Her kommer Danmarks troværdighedsanker Mr. News, men det er jo trods alt stadig et fodboldprogram og lidt nørdet. Champions League studiet bliver mere et show nu,« mener Eberholst. Indholdet i programmet bar præg af den lange optakt. Man kunne tillade sig at gå i dybden, og det var et vellykket sats, da et indslag viste Kasper Hjulmand forklare taktik med sukkerknalder overfor Carsten Werge. Eksperterne i studiet, primært Grønkjær, benyttede sig af analyse-skærmen til at eksempliﬁcere spilsituationer. Stemningen faldt kun af og til, som da Mikkel Beckmanns far gennemgik børnebilleder. Samtidig kom indslaget Fat dig i en fart meget pludseligt, og med informationer om Shakhtar Donetsk i et hæsblæsende

KONTRAMAGAZINE

ANMELDELSE

speakertempo, faldt interessen for modstanderholdet tydeligt. Når snakken bliver konkret er dette hold i særklasse. De forstår at formidle både nyheder, rygter, taktiske elementer, psykologiske aspekter og meget mere. Omvendt er tilgangen meget kommerciel med opsatte cliffhangers før pauser, lidt for faste roller og den påtagede begejstring i eksempelvis indslaget med Beckmanns far. Idéerne er der, men det bliver nemt for søgt. Jes Dorphs værtsrolle fylder meget, og man skal som fodboldfan vænne sig til det, om man kan lide ham eller ej. Han betyder meget for stemningen i optakterne, og man føler sig tryg ved hans værtsrolle. Champions League optakterne på tv3+ besidder en høj kvalitet. Programmets position har været kendt i mange år, og de virker som regel ikke usikre. Det hele bliver dog pakket meget kommercielt ind, og det kan have en effekt på stemningen i programmet. Indhold og relevans: Stemning: Ekspertise og brug af eksperter: Formidling:

Kanal: Canal 9 Turnering: Europa League Stikprøve: FC København – Molde FK, 20. september 2012, kl. 19:00 Optakt fra: 18:00 Vært: Michael Gravgaard Rettighederne til Europa League er nu hos Canal 9. Med ”Superligaholdet” blandet lidt rundt skulle de have deres europæiske debut. Michael Gravgaard agerede studievært og havde de vanlige eksperter i studiet i form af Tøfting og Rasmussen. På en time var udvalgt seks temaer, som adskilte sig meget. Et bredt fokus på Europa League inddragede en Lazio-fan efterfulgt af studiesnak om forskellige hold. Programmet igennem var der ﬂere indslag af høj kvalitet sparket i gang af Mette Cornelius’ lange ekslusive interview med Ariel Jacobs. Herefter så vi klippede indslag med først Ole Gunnar Solksjær efterfulgt af et tilbageblik på Brøndbys 5-0 sejr over Frankfurt. Også et indslag om proﬁlen Andreas Cornelius blev der plads til. Det var sjovt klippet med medie-overskrifter og citater omkring ham. Selve interviewet faldt dog lidt til jorden, da den unge angriber ikke er verdensmester i fyldige formuleringer.

Man kunne frygte hvor fokus ville være, men overordnet var indholdet velvalgt og både forskelligartet og dybt. Canal 9 havde generelt tid til at komme i dybden. Jacobs-indslaget var hyggeligt, roligt, med fede svar og gode spørgsmål især om samspillet mellem kultur og fodbold. Underlægningsmusikken ﬁk stemningen på plads, og efterfølgende blev der fulgt op på FCK-træneren i studiet. Niels Christian Frederiksens indslag om Brøndbys gamle triumf trak stemningen op på et nørdet, nostalgisk og sjovt plan. Samtidig var det godt valgt, da man kunne benytte Erik Rasmussens historie fra dengang efterfølgende. Balancen mellem det aktuelle og det historiske var guf for fodboldnørder, men det efterlod også en masse spørgsmål til selve kampen. Man blev ikke klog på eksempelvis Moldes taktiskskifte under kampene og en reel diskussion om et emne kom aldrig på bordet hos eksperterne. Europa League optakten var gennemarbejdet. Det var snævert og dybt, om end der manglede noget ekspert-pondus fra Erik Rasmussen og Stig Tøfting.

Indhold og relevans: Stemning: Ekspertise og brug af eksperter: Formidling:

ANMELDELSE

KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED EN...

Niels Christian Frederiksen Født 1969. Journalist og BA i statskundskab. Fodboldkommentator på Canal8 Sport og Canal9, for hvem han blandt andet dækkede VM-slutrunden i Sydafrika i 2010. Har tidligere arbejdet for Politiken, Dagen, TV3, Kanal 5 og TV2 SPORT, samt i en årrække skrevet for Tipsbladet og medvirket i DRs dækning af international fodbold. Udgav i 2011 Champions League-bogen Mesterværket og i 2012 EM-bogen Europas Bedste.

KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED EN...

PÅ JOB MED EN: TV-KOMMENTATOR Mange folk er enten direkte eller indirekte beskæftiget på grund af fodbold og én af de mest indlysende er TV-kommentatoren. Har du nogensinde undret dig over, hvad det kræver af forberedelse, teknisk viden og netværk? Det har vi. Derfor valgte Kontra at følge en TV-kommentator for en dag. Ingen var mere oplagt end Niels Christian Frederiksen…

TEKST: LASSE FROM FOTO: KONTRA

PÅ JOB MED EN...

KONTRAMAGAZINE

»Jeg er der om 5!« lyder SMS’en, der tikker ind kort inden det aftalte mødetidspunkt. Jeg står mellem trappen op til VIPindgangen og OB-vognen bag Parken i København, der allerede er propfyldt med mennesker. Producerassistenten og graﬁkeren kommer farende forbi i raskt tempo, TV-vært Mette Cornelius ankommer og hilser og efterfølges af

hovedpersonen selv. »Der har vi jo Danmarks bedst klædte TV-kommentator,« lyder det fra Mette Cornelius, da hun får øje på Niels Christan Frederiksen (NCF). Et nålestribet jakkesæt under en lang frakke med dertilhørende ternet taske og iPad-hylster af mærket Aquascutum bekræfter den kommentar.

15:32 – Ankomst Aftenens topkamp mellem FC København og mestrene fra FC Nordsjælland starter kl. 19. På TV skal Canal 9 sende kampen live efterfulgt af sæsonpræmiere på debatprogrammet ’Frispark’. Derfor er der ﬂere forskellige folk engageret i dagens sending, som begynder med optakt fra kl. 18:00. Vi går op ad trappen og ind i Parken, hvor alle hilser og småsnakker lidt. Tonen er uformel og der bliver fra alle sider taget pis på folk. Michael Gravgaard er ikke tilstede i dag,

men det forhindrer ikke Mette Cornelius og Superligaredaktør Morten Damborg Schøler i at kommentere hans normale påklædning. »Han går altid med den dér fesne ’man-bag’ hen over skulderen,« lyder det fra Morten. »Det er vidst nok noget levn fra hans tid i Frankrig. Han synes selv det er pissesmart,« forklarer Mette Cornelius og spotter derefter et stort bord i midten af lokalet, der fyldes op med mad.

15:45 – Mad og løs snak Produktionsholdet sørger for forplejning til de ansatte, hvis arbejdsdag for nogles vedkommende først slutter efter kl. 22:00. Menuen står på laks, ris og grønt. Tilberedt meget lækkert, frembringer det et spørgsmål fra mig, om det nu altid er så høje standarder? »Både her, i Brøndby

KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED EN...

og i Farum er det stort set altid godt. Der var dog dengang i Aalborg…« fortæller Mette Cornelius og nikker mod NCF. »Ja, den dér omgang forloren hare? Det er nu meget lækkert derhjemme, men puha…« erindrer den berejste kommentator og tager en bid af sin laks.

16:00 – Manusgennemgang

En TV-produktion kræver mange aktører. Dagen skydes i gang med manusgennemgang.

Foran os ligger en bunke af papirer. Et ’rundown’ af TV-sendingen klip for klip i mange kopier. Reporter Jesper Simo ankommer som én af de sidste og han når lige at få lidt mad inden redaktøren slavisk begynder at gennemgå dagens program. »Christian, du er med på bare

at runde af og gå direkte på reklamer i pausen, ik?« spørger redaktøren og modtager et nik fra NCF. Alle er detaljeret forberedt og efter et kig på egne punkter, rykker NCF til side og påbegynder sin egen forberedelse.

PÅ JOB MED EN...

KONTRAMAGAZINE

16:30 – Kommentatorforberedelse Op af den ternede taske trækker NCF en stor stak papirer, klistermærker på papstykker (!) og sin uundværlige iPad. »Jeg kan ikke leve uden den. Jeg læser alle mine aviser og magasiner på den,« fortæller han og remser et udpluk op, der får enhver fodboldnørd til at savle. La Gazetta dello Sport(ITA), Marca, AS (begge SPA), Olé (ARG), Voetbal International (HOL), FourFourTwo (ENG), Kicker (TYS), World Soccer (ENG) og Tipsbladet er hverdagskost for kommentatoren, der må siges at forberede sig særdeles godt og taler både tysk, spansk og engelsk mens han forstår hollandsk og italiensk.

KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED EN...

»Jeg bruger nok to og en halv time hver dag på læsning,« fortæller NCF. Måske er det den forberedelse, der kommer til sin ret når fodboldnørder landet over hylder ham som én af de bedste kommentatorer? Radioprogrammet FodboldFMs lyttere på Radio24syv var i hvert fald ikke i tvivl, da de kårede ham til Danmarks bedste fodboldekspert. Men det slutter ikke her. Ud fra sine dokumenter dukker to centrale A4-sider op i en plastic chateque. Her har NCF hjemmefra samlet og omskrevet de vigtigste observationer og statistikker til dagens kamp – primært fra Infostrada Sports i København. To mere

Svend Gehrs’ opﬁndelse. Papsiden med klistermærker giver et simpelt overblik over spillerne og opstillingen.

iøjefaldende stykker papir fanger dog min opmærksomhed. Små papkort er klistret på et papir for henholdsvis FCK og FCN, sat op i opstillinger med spillernavne som klistermærker ovenpå. »Det er Svend Gehrs opﬁndelse. Mange danske kommentatorer bruger dem fordi det er nemt og overskueligt. På hver spiller har jeg den vigtigste info og ting, der kan nævnes,« fortæller han og efterfølges af mit imponerede blik. Jeg ser, at Christoffer Remmer har teksten ’En ung Robert Huth’ påskrevet, så NCF selv kan huske hvordan han ser ud. Yderligere er der på FCKs nyindkøb Igor Vetkoles kort skrevet

’Ve-to-KE-le’ nærmest fonetisk. »Jeg sad forleden og så nogle belgiske TV-kampe (!) på Youtube, for at høre hvordan de udtaler hans navn korrekt,« forklarer han og uddyber, at han normalt bruger omkring otte timer på at forberede sig til en kamp. »Lige med de her hold kender jeg dem jo efterhånden ret godt, men skal jeg sidde og kommentere Real Betis – Osasuna skal jeg bruge lidt længere tid,« lyder det fra den velforberedte kommentator.

PÅ JOB MED EN...

KONTRAMAGAZINE

Indsamlingen af startopstillinger foregår meget åbent. DRs Andreas Kraul kom også forbi til en snak om Hjulmands planer.

KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED EN...

17:30 – Nede på banen/Indsamling af startopstillinger Inden stadion for alvor begynder at summe er der en del tid for NCF. TVproduktionen kører på højtryk få meter fra os mens vi går en tur langs banen. Forbi kommer dommer-kvarteten anført af Kenn Hansen, pressechefer fra begge klubber og en veloplagt Andreas Kraul fra DR, der lystigt fortæller om ukrainske madforhold og hotelstandarder, her få dage inden FC Nordsjællands udekamp mod Shakhtar Donetsk i Champions League. Omstændighederne omkring en topkamp taget i betragtning, er stemningen blandt alle folk utroligt afslappet og venskabelig. »Det er jo lidt den samme gruppe mennesker, der mødes hver uge. Man lærer efterhånden hinanden at kende rigtig godt,« forklarer NCF. Efter lidt småsnak og gæt på holdopstillingerne kommer FCN-staben til syne. Spillerne kommer dryssende i ens jak-

kesæt med en diskret Kasper Hjulmand i baggrunden. Mestertræneren nikker anerkendende til Niels Christian Frederiksen og kommer hen mod os. »Hva’ så, Frederiksen? Har du ramt 11 rigtige igen?« lyder det friskt fra Hjulmand. NCF hiver sine føromtalte papstykker frem og viser sit bud på startopstillingen frem. »Ja, der er jo ikke så meget at komme efter dér,« konkluderer træneren. Efter gennemgangen af FCKs startopstilling er der dog en smule tvivl om den reelle plads på banen for Nicolai Jørgensen. Den alsidige offensivspiller er sat på som central midtbanespiller. NCF ringer hurtigt og konsulterer Stig Tøfting, der står klar i studiet. Efter en kort snak er de enige og får fat i graﬁkeren, som fra OB-vognen kan gøre det visuelle arbejde klar til TVbillederne.

PÅ JOB MED EN...

KONTRAMAGAZINE

18:15 – I kommentatorboksen Pladserne på stadion er ved at blive fyldt op og vi bevæger os stille mod pressepladserne på Parkens øvre A-tribune. Nederst på afsnittet er et stort udhæng boltet fast og vi svinger os ud over kanten, kravler ned på en smal stige og hilser på en kameramand. Her er opstillet to skriveborde og en stak havestole. Foruden NCF og Erik Rasmussen er der plads til en spotter fra graﬁkvirksomheden TVgraphics. Næste punkt på dagsordenen er en gennemgang af startopstillingerne. Inden da får vi dog en snak om den passion, der ligger til grund for forberedelserne. Ikke nok med, at NCF læser mange udenlandske magasiner og sportsaviser, han nørder også videre efter arbejdstid. »Nogle gange sidder jeg og ser hollandske debat-programmer på nettet. Det er utroligt hvad der får plads i medierne dernede. Nogle gange kan det godt blive lidt for meget af det gode, men dét kan også være sjovt,« fortæller han overraskende.

KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED EN...

Niels Christian Frederiksen er en vaskeægte fodboldnørd. På den gode måde. Som TV-seer hører man det på skærmen, når han under en kamp kaster om sig med specialiseret viden om eksempelvis en spillers fortid, en klubs resultater eller anden viden. Især en dyb viden om den argentinske fodboldkultur er væsentlig at nævne. NCF har været i Argentina ﬂere gange og se blandt andet Superclásico mellem River Plate og Boca Juniors. Netop det argentinske har siden VM i 1978 fascineret kommentatoren, der også hertil afslører sin yderste grad af nørderi, som får plads i hjemmet. »Hjemme på mit kontor har jeg en hvidmalet stolpe. Det er planen, at den skal have malet en sort cirkel forneden,« fortæller han og modtager straks et uforstående blik. »Jo, i Argentina har man siden 70’erne mange steder malet målstolperne sådan, for at det er lettere for dommerne at se om bolden er over stregen. Hvis nogle kan genkende det, når de træder ind på mit kontor… Ja, altså… Dét synes jeg kunne være fedt,« lyder det med en entusiasme og et vidensniveau, der kan få selv ’Rainman’ til at blive misundelig.

I kommentatorboksen forberedes de sidste detaljer.

PĂ&#x2026; JOB MED EN...

KONTRAMAGAZINE

18:40 – På TV Inden kampstart skal holdopstillingerne præsenteres på TV. Her gøres på begrænset plads klar med masser af lys og et ophængt kamera. Efter en lynhurtig gennemgang bliver taktstokken sendt

tilbage til studiet med en ping-pong bemærkning til Stig Tøfting i studiet: »Jeg ved at Nicolai Jørgensen er en spiller, du er meget begejstret for, Stig?«

18:50 – Tæt på kampstart Det er lige op over nu. Ligesom fodboldspillere har ritualer før en kamp, spørger jeg om dagens hovedperson har det samme. »Normalt plejer jeg faktisk at stå og synge for at komme op i gear,« lyder det måske lidt overraskende svar fra NCF. Der bliver lidt stille, da jeg på en lidt akavet måde forbereder mig på nu at høre tonerne af et gammelt hit. »Men det er der slet ikke brug for i dag. Det er jo en topkamp,« kommer den hurtige reaktion. I de efterfølgende minutter står vi og mærker stemningen på stadion. I Danmark er dette opgør stort. Mestrene mod vicemestrene – begge hold i god form. Men det kan naturligvis ikke sammenlignes med de største opgør, en berejst TV-kommentator kan have oplevet. »Du

KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED EN...

ved.. El Clásico. Det har jeg jo prøvet en del gange. Men jeg glemmer aldrig engang tilbage i 2005 på Santiago Bernabéu, hvor Real Madrids fans rejste sig og klappede Ronaldinho af banen. Det kan stadig give gåsehud,« fortæller Frederiksen og fortsætter: »Men også til VM i Sydafrika, hvis du kan huske Ghanas sidste kamp?« Han modtager et nik fra mig og et ønske om en dybere forklaring. »Det var en helt særlig stemning i byen. Både op til, under og efter kampen. Det var Afrikas eneste tilbageværende hold og alt stod og faldt med kampen mod Uruguay. Afslutningen på kampen og alt omkring. Hele oplevelsen var bare meget speciel,« forklarer NCF og efterlader et drømmende, opadskuende blik fra min side.

18:59 – Erik Rasmussen ankommer For Erik Rasmussen skal en plads i studiet, på få minutter, aﬂøses af en plads ved siden af NCF. Det medfører, at Canal 9s ekspert kommer løbende på tribunen og

skynder sig ned ad den smalle stige. Han når lige at hilse med et nik, tage hørebøffer på, sætte sig tilrette og kampen er i gang.

Medkommentator Erik Rasmussen skulle nå fra studiet og op i kommentatorboksen på 05:45. Det skete naturligvis løbende.

PÅ JOB MED EN...

KONTRAMAGAZINE

19:00 – Kampstart Under kampen ved de ﬂeste, hvad der sker. Spillet på banen foregår i et højt niveau og det smitter af i kommentatorboksen. Eksempelvis ved FCKs udligning til 1-1. »Lars Jacobsen, der lige snyder med et par centimeter ved hjørnesparket… Og dét bliver det farligt af! Igor Vetokele! Han har kun været på banen i ét minut og nu er han allerede folkehelt i Parken. Sikke en entré af den 20-årige belgier, og så er der ellers åbnet op for 20 forrygende afsluttende minutter,« ryger det entusiastisk fra Frederiksen, der i øvrigt ikke holder med hold. I hvert fald ikke i Superligaen. NCF kommer fra Aarhus og er gammel Aarhus Fremad-fan. Snakken går efterfølgende på netop målscorer Vetokele, der fremkalder vild jubel fra tilskuerpladsern. »Jeg er sikker på han får tilbudt gratis drinks hele aftenen. Ham må vi holde os til, Erik,« jokes der fra kommentatorboksen.

Løbende får Frederiksen sendt masser af eksempler af sted på sin store viden om fodbold, men enhver kamp har døde perioder eller tidspunkter, der indgyder til anden snak end den, som har direkte forbindelse til spillet på banen. De to tidligere nævnte A4-sider tages i brug og NCF uddyber nogle af de statistikker, som TV-selskaberne får primært fra Infostrada Sports. Eksempelvis diskuteres de mange frispark i kampen i en længere periode med Erik Rasmussen og NCF tilføjer: »I øvrigt er det de to hold, der inden dagens kamp havde begået færrest frispark i Superligaen«. Kampen ender i øvrigt 2-1 til FCK efter en pausestilling på 0-1 til FC Nordsjælland.

20:55 – Farvel og tak Erik Rasmussen har igen travlt. Han skal i studiet og skal skynde sig op, ned og rundt om stadion. Jeg er blevet inviteret med over til debatprogrammet ’Frispark’ og får, på en lidt hektisk måde,

KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED EN...

takket af til Niels Christian Frederiksen. En titel som Danmarks bedste fodboldekspert er nok ikke for meget sagt med den forberedelse og viden han har præsenteret for os i dag.

følg os på twitter Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre Kom og følg os!

PÅ JOB MED EN...

KONTRAMAGAZINE

VIDSTE DU, AT… …Peter Møller har sammen med Erik Bo Andersen Superligarekorden for ﬂest hattricks. Seks af slagsen nåede de to gamle AaBdrenge at lave.

…Den mest udskiftede spiller i Superligaen er Peter Graulund. Pr. 27. september er angriberen blevet pillet ud 110 gange – mere end nogen anden.

…Den 5. maj 2010 scorede Kasper Bøgelund selvmål for AaB efter bare 53 sekunder ude mod Randers. Det er Superligaens hurtigste selvmål.

…Steffen Højer brændte ﬁre straffespark for Viborg. Ingen anden spiller har brændt ligeså mange straffespark i Superligaen.

KONTRAMAGAZINE

STATISTIK

…Lucas Andersen nåede at blive AaBs yngste målscorer i Superligaen nogensinde, inden han rykkede til Ajax.

…Zlatan Ibrahimovic har vundet ligeså mange ligatitler, som Chelsea, Manchester City og Paris Saint-Germain tilsammen.

…Real Madrid vandt i overtiden mod Manchester City i deres åbningskamp i Champions League. Det var deres sejr nummer 100 i turneringen. Ingen anden klub har ﬂere sejre.

…Dynamo Kiev har i øvrigt ﬂest nederlag i turneringen. 46 af slagsen er det blevet til i 91 kampe.

…Ruud van Nistelrooy har en kedelig rekord i Champions League. Han har scoret ﬂere mål end nogen anden spiller i nederlag. Ni gange har hollænderen banket mål ind forgæves. …Manchester United har hele fem spillere i Top10 over de spillere, der har været involveret i ﬂest sejre i Premier League. TEKST: LASSE FROM KILDE: INFOSTRADA SPORTS

STATISTIK

KONTRAMAGAZINE

A.I.K. STOCKHOLM

DET SIDSTE RÅSUNDA DERBY DERBY

KONTRAMAGAZINE

DERBY

DJURGÅRDEN IF

TEKST: CECILIE GORMSEN FOTO: CECILIEGORMSEN

DERBY

KONTRAMAGAZINE

Mens de ﬂeste europæiske ligaer endnu er i sæsonens opstartsfase, spidser det til i Allsvenskan, hvor sidste runde spilles i starten af november. Søndag den 16. september mødte de stockholmske ærkerivaler Djurgården og AIK hinanden til det allersidste Stockholmderby på Råsunda – stadionet der har lagt græs til samtlige indbyrdes kampe siden 1990.

KONTRAMAGAZINE

DERBY

Kampstart Kampen udskydes en halv time, så alle kan nå ind på stadion. Metroen er ramt af togstop, så i stedet tager fansene sporene til fods for at nå til Råsunda Stadium. På stadion er der i en time op til kampen øredøvende larm fra både Djurgårdens endetribune Södra Stå og AIKs Norra Stå. AIK stiller med en tifo, der foruden tre store billeder af AIK-spillere, fra et banner på øverste tribune siger »Skriv jer ind i historien«, og nede i græsniveau fortsætter »Råsunda skal tyste DIF en sidste gang«. I Djurgårdens ende fylder et klæde, hvor der blandt andet står »Stockholm tilhører os« det meste af tribunen. Da tifoen falder, er fansene under klædt i blåt og hvidt, så der henover tribunen står HADER AIK gennem hele kampen.

De stockholmske traditionsklubber AIK og Djurgården IF kender efterhånden hinanden rigtig godt. Denne septembersøndag er det 111. gang, de to hold tørner sammen i Allsvenskan, og det sker foran 30.857 tilskuere. DIF har ikke tabt i 16 kampe, AIK har netop kvaliﬁceret sig til gruppespillet i Europa League, og begge hold kan med en sejr holde sig i toppen af ligaen, hvor Elfsborg ligger nummer et. Selvom Djurgården har hjemmebane, bliver kampen spillet på AIKs hjemmebane, Råsunda. Sådan har traditionen været de sidste mange år, og siden 1990 er alle indbyrdes opgør spillet her. Som en lille trøst for Djurgården, der på trods af hjemmebanefordel må spille på ærkerivalernes græs, er Råsundas udebaneomklædningsrum malet i Djurgården-farver. Dette bliver dog det sidste indbyrdes opgør på Råsunda, da begge hold næste sæson får nyt stadion, og det gør bare dette opgør den 16. september endnu vigtigere end normalt.

Djurgården-AIK er Stockholms svar på FCK-BIF, og sammenligningerne er mange. Det er de to hovedstadshold, de er ærkerivaler og begge hold holder for det meste til i toppen af tabellen. Mediehypen omkring derbyerne starter typisk et par uger inden selve kampen, også selvom der skal spilles andre kampe ind imellem. »DIF-AIK er Allsvenskans svar på BrøndbyFCK, og AIK har længe været storebror, ligesom FCK har været det derhjemme de seneste år. Det er kæmpe oplevelse at spille de her kampe, og det er første gang, jeg nogensinde har spillet for 30.000,« siger den danske midtbanespiller Peter Nymann, der sammen med Marc Pedersen og Kasper Jensen udgør danskertrioen i Djurgården.

DERBY

KONTRAMAGAZINE

´2 Der tændes romerlys hos AIK-tilhængerne, og spillet på banen stoppes helt i overensstemmelse med de svenske fodboldregler. Det bliver ikke den eneste gang, det sker i dagens kamp. Tre gange mere må dommer Jonas Eriksson stoppe spillet, indtil romerlysene er brændt ud. Ved ﬂere lejligheder bliver der også kastet med kanonslag. Stilling: 0-0 Kært barn mange navne, lyder et gammelt ordsprog, og det gælder også, når man taler om kampene mellem Djurgården og AIK. Stockholmsderbyt, Råsundaderbyt og Tvillingderbyt er de mest populære, og det sidste er kommet på grund af de to klubbers historie, der går langt tilbage. Begge hold blev nemlig grundlagt i 1891 med kun få ugers og kilometers mellemrum, og ligesom klubberne blev også supportgrupperne stiftetsamme år i 1981. Klubbernes historie og de mere end 100 års rivalisering gør Tvillingederbyet til noget helt særligt i Sverige. Holdene har gennem historien mødt hinanden 111 gange i Allsvenskan, og siden 2001 er det blevet til 22 opgør. AIK har vundet syv opgør, Djurgåden ligeledes syv og otte er endt uafgjort. Det er mere reglen end undtagelsen, at trænerne mundhugges op til og efter kampen, ligesom også spillerne ofte sender stikpiller mod modstanderlejren – gerne rettet på én enkelt spiller.

KONTRAMAGAZINE

DERBY

KONTRAMAGAZINE

Pause Da anden halvleg skulle være ﬂøjtet i gang, ligger Råsunda i en tæt røgtåge fra de store mængder af romerlys og kanonslag, som bliver brændt af på begge endetribuner, særlig massivt i Djurgårdens ende. Spillerne bliver i omklædningsrummene fem minutter ekstra, mens romerlysene brænder ud og røgen så småt fordufter. Stilling: 0-0

Det er ikke kun hos spillerne og i pressen, at man ﬂere uger i forvejen kan mærke at kampen om Stockholm er lige om hjørnet. 41-årige Djurgården-fan Roger Bjelvenius har ikke længere tal på, hvor mange derbyer, han har set på Råsunda, men det er mange, rigtig mange, fortæller han. Og følelsen inden er den samme hver gang: »Jeg har været nervøs de sidste ﬁre dage. Sådan er det altid inden kampene mod AIK. Sommerfugle i maven, så det næsten gør ondt. Vi hader hinanden, så den her kamp betyder bare rigtig meget, og mere end alle andre,« fortæller han. Også brødrene og AIK-fansene Gustav

og Axel Wiknermener, at der står mere på spil, end bare en sejr og tre point. »Det er mere end bare en kamp. Det er kampen om Stockholm. Vi spiller med om mesterskabet, og derudover er det det sidste derby på Råsunda,« siger Gustav Wikner, og bror Axel tilføjer: »Man ser bare ekstra frem imod de her kampe, fordi de er noget særligt. Stemningen med mere end 30.000 på tribunerne – ja, du kan jo bare prøve at lytte efter, hvorfor det er så særligt,« råber Axel Wikner, mens stadionhøjtalernes musik næsten bliver overdøvet af de to endetribuner.

´49 Højreback Martin Lorentzon sætter DIFs Peter Nymann med en flot dribling omkring midterlinjen, og finder med en dyb stikning en meget fri Kwame Karikari oppe i DIFs straffesparksfelt. Ghaneseren modtager bolden med venstrebenet, lægger den hurtigt tilrette for højrebenet, skyder fladt mod fjerneste stolpe og bolden passerer ind bag en chanceløs Kenneth Höie. Stilling: 0-1

KONTRAMAGAZINE

DERBY

KONTRAMAGAZINE

Djurgårdens danske midtbanespiller Peter Nymann har spillet to kampe mod AIK tidligere, og de er noget helt specielt. Det er kampe, hvor man tydeligt kan mærke den lange tradition, som de to klubber har, og selvom han aldrig har spillet en kamp mellem FCK og Brøndby, tør han godt at drage parallellen til københavnerderbyet, dengang det var i sine velmagtsdage. »Man sætter sig ekstra op og glæder sig mere. Det er specielt at spille for 30.000 på et fuldt stadion foran to fangruppe-

ringer, som hader og måske allerinderst inde også elsker hinanden en lille smule, og som helst ikke vil undvære hinanden,« siger Peter Nymann, og fortsætter: »Fankulturen er rigtig god i Sverige, og faktisk generelt bedre end i Danmark, når den ikke kammer over. Alle er med hele vejen rundt på stadion, det er ikke bare én lille fraktion, som står og råber igennem hele kampen. Her er alle med,« fortæller Peter Nymann, som har spillet i Djurgården siden 2011.

´71 AIK får deres tredje hjørnespark i kampen. Sparket tages af netop indskiftede Lalawélé Atakora. Djurgården får i første omgang headet bolden væk, men den ryger ud til en fri Mohamed Bangura udenfor straffesparksfeltet. Ingen tøven fra Bangura, som efter at have lagt bolden over til højrebenet sender et missilskud afsted mod Kenneth Höge i DIF-målet. Höges udsyn er blokeret af 16 spillere, så han når ikke at reagere på det pludselige skud og bolden borer sig op I krydset. Stilling: 0-2

Djurgårdens træner Pehrsson, tidligere træner i AaB, nøjes ikke bare med at sammenligne slaget om den svenske hovedstad med kampen om den danske. Nej, han mener, at det stockholmske derby er endnu større end det københavnske. »Jeg har jo set FCK-BIF-kampene, og jeg vil sige, at det her er større. Der ﬁndes helt klart ligheder, men rivaliseringen mellem

KONTRAMAGAZINE

DERBY

holdene og den generelle interesse er større heroppe. Bare se på tilskuerne, der sidder mere end 30.000 på lægterne,« siger Magnus Pehrsson. Han fortæller også, hvordan det kan mærkes på spillerne, når de star over for en så stor en kamp. Det handler ikke så meget om at sætte spillerne op til kampen, men i langt højere grad om at tackle anspændtheden.

´86 Efter Djurgårdens Peter Nymann har misbrugt en stor hovedstødschance, bliver DIF i stedet straffet ved en hurtig spilvending, hvor AIK ender ﬁre mod tre. AIKs Helgi Danielsson fører bolden frem ad banen, hvor han har ﬂere alternativer at spille. Han vælger at lægge bolden ud til venstre mod Celso Borges, som med en kølig afslutning sender bolden for tredje gang ind bag Höie i det fjerneste hjørne. 0-3 til AIK.

Det sidste Råsundaderby nogensinde sluttede med en indiskutabel 3-0 sejr til AIK. Både AIK og DIF får næste sæson ny hjemmebane på nybyggede stadioner. AIK rykker fra starten af sæsonen til den nye nationalarena Friends Arena med plads til 50.000 tilskuere. Djurgården skifter næste sommer deres 100 år gamle Stockholm Stadion ud med Tele2 Arena lige ved siden af Globen - med en kapacitet på 30.000 tilskuere. Samtidig betyder det nok også, at det til den tid er slut med at spille alle DIF-AIK-kampe på AIKs hjemmebane. »Mon ikke vi kan få lov til at spille derby på vores egen hjemmebane, når vi får et nyt stadion, som kan rumme nok tilskuere. Det tror jeg,« slutter Peter Nymann af.

DERBY

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

1 2

3 5 6 10

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

4 8 9 11

ANALYSE:

3-5-2

TEKST: NIKLAS MELLERUP FOTO: GABRIELE, CYRANO

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Den klassiske italienske 3-5-2-formation opblomstrede på ny i 2011/2012 med Napoli og Juventus som de største eksponenter. Men hvad er det, der gør denne opstilling til et godt alternativ overfor klassiske varianter som 4-4-2? Kontra har undersøgt formationen. Tilbage i 80’erne, nærmere bestemt VM 1986 i Mexico, scorede spillere som Gary Lineker, Preben Elkjær og Emilio Butraguëno mål på samlebånd. Den helt store tryllekunstner hed Diego Armando Maradona og i ﬁnalen stod Carlos Bilardos Argentina overfor Franz Beckenbauers Vesttyskland. Netop disse to trænere havde inden begyndelsen på VM udviklet deres hold til, at kunne spille en formation med kun 3 forsvarsspillere. Grundlaget for dette valg var meget enkel: Hvad skulle man med 4 forsvarsspillere, når modstanderen langt oftest kun stillede op med 2 angribere? Man trak derfor en ekstra mand op på midtbanen, og gjorde forsvaret mere kompakt, ved at frigøre en forsvarsspiller til enten at agere sweeper, eller libero foran forsvaret. Napoli og Juventus som nutidige eksponenter Italiensk fodbold anno 2012 vil af mange nok huskes som et skandaleår præget

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

af sager omkring match-ﬁxing og falske beskyldninger. Blandt andre fodboldelskere huskes året måske nærmere for Napolis imponerende tilbagekomst til europæisk topfodbold samt Juventus’ overlegne mesterskabssæson. Netop Napoli og Juventus gjorde begge brug af 3-5-2-formationen, og det har gjort Napoli-træner Walter Mazzarri til en yderst populær mand i den italienske traditionsklub. Han har formået at implementere et meget seværdigt system på holdet, der i 2012 gjorde sig bemærket i blandt andet en ﬂot Champions League-opvisning mod Chelsea. Igennem sæsonen formåede Napoli, stort set, at frigøre det stjernebesatte trekløver i front – Hamsik, Lavezzi og Cavani – fra defensive pligter, hvilket kun kunne lade sig gøre da Maggio/Züniga/Dossena på de to wings utrætteligt kunne arbejde på hele banens langsider. Også i maskinrummet var Napoli godt besat med to jernmænd, oftest i form af Gargano og Inler, og det defensive blev varetaget af bl.a. de taktiske mestre som anfører Paolo Cannavaro, Hugo Campagnaro og Gianluca Grava. Denne form for

fodbold var ikke helt ny, men ikke desto mindre var det befriende at lade sig underholde af en komplet anderledes taktisk tilgang end hvad f.eks. den danske, engelske eller tyske liga byder på. »Den Gamle Dame« blev i 2006 tvangsnedrykket til den italienske Serie B, men formåede at holde på ﬂere af de proﬁler, der nu igen danner grundstammen i denne traditionsklub. Efter en hurtig tilbagevenden til Serie A kom Juventus først for alvor på vinderkurs, da de i 2011/2012-sæsonen - med Antonio Conte som træner - gik samtlige 38 kampe som ubesejrede i den bedste italienske

De satte oven i købet ny rekord ved kun at lade 20 mål gå ind.

række. De satte oven i købet ny rekord ved kun at lade 20 mål gå ind. Men hvad gjorde Antonio Conte, som hverken Ciro Ferrara, Alberto Zaccheroni eller Luigi Delneri magtede? Han byggede, kort fortalt, et hold op omkring den 3-5-2-formation, som spillerne nu ser ud til at føle sig helt hjemme i. Med al sandsynlighed har han gjort sig tanker om sit spillermateriale. Manglen mangler kvalitetsbacker, massere af gode midtstoppere, tre fremragende centrale midtbanespillere, defensivt stærke kantspillere og centralt orienterede angribere. Heraf må han have konkluderet at 3-5-2 kunne være løsningen, der bragte klubben tilbage til fordoms styrke. Om ikke andet så gav det i hvert fald AC Milans ’alderdoms-

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

hjem’, Inter Milans falmende stjernetrup samt AS Romas »Barca 2-projekt« baghjul, og det i en sådan grad at der i år er tårnhøje forventninger til, at Juve også vil kunne gøre sig gældende i den sjove halvdel af Champions Leagueturneringen. Jens Bangsbo: Italienerne har tradition for taktisk snilde Ifølge idrætsforsker Jens Bangsbo, der har været en del af Juventus’ trænerstab mellem 1999-2004 (først som konsulent og siden som assistenttræner), har 3-5-2 slået særligt igennem i Italien pga. traditioner og klubber, der er åbne overfor taktisk opﬁndsomhed. »Det handler først og fremmest om tradition. Dernæst er italienerne jo taktisk dygtige og disciplinerede spillemæssigt, og derfor udfordrer de også sig selv på de taktiske områder. I England har man mere tendens til at vælge den spillestil og formation, man altid har haft. Så der er nogle hold i Italien, der har set muligheder i dette system - både bedømt ud fra hvilke spillere man har til rådighed, og hvordan modstanderen stiller op«, forklarer Bangsbo. Under hans tid i Juventus skiftede man typisk mellem tre forskellige formationer alt efter hvilke spillere, man havde til rådighed. »Carlo Ancelotti spillede 3-5-2 i en periode i min tid i klubben, men det ændrede vi så til 4-4-2 en gang i mellem, da vi kunne se, at nogle af spillerne simpelthen blev overbelastet. Specielt de yderste midtbanespillere – hvilket i nogen grad også må siges at være formationens

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

største svaghed. Hvis modstanderholdets fløjspillere er dygtige, vil de holde dem rimelig beskæftiget, og dermed skabe en del plads på midten af banen«, fortæller Bangsbo. Én ting er altså tal og systemer - en anden ting er hvilken type af spillere, der udgør holdet. Ifølge Bangsbo kan man også gennem bestemte spillertyper forstå, hvorfor det italienske landshold f.eks. gør brug af 3-5-2. »Jeg tror i høj grad Prandelli hælder til det på landsholdet, fordi han har Daniele de Rossi, der indimellem har spillet i det centrale forsvar hos Roma, og udnytter hans kvaliteter, som defensiv midtbanespiller, i forsvaret. Det giver fine taktiske muligheder for at ændre kampens forløb og udfordre modstanderen i de statiske mønstre, der efterhånden opstår, når næsten alle hold spiller 4-4-2 eller 4-2-3-1«, fortæller fodboldeksperten. Juventus har dog aldrig låst sig fast på en 3-5-2-opstilling. Således var og er der ikke en generel konsensus i klubben fra ungdomsrækkerne og op omkring en bestemt 3-5-2-formation. »Der er slet ikke den omtalte tendens til, at man skal føre sit spilleprincip fra A-holdet og hele vejen ned igennem ungdomssystemet. Det eksisterer slet ikke, som det f.eks. altid har gjort i hollandsk fodbold. Der er en større taktisk fleksibilitet, hvilket jeg også selv er tilhænger af, da det giver spillerne nogle flere muligheder og færdigheder«, beretter Jens Bangsbo.

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

TOP 3 VED 3-5-2 FORMATIONEN: Styrker: 1. Hurtigt omstillingsspil, da to spillere oftest bliver hængende fremme. 2. Man bryder i høj grad det statiske spil ved at spille en mere utraditionel opstilling. Det stiller større grad til modstanderens taktiske ageren. 3. Fri mand i det centrale forsvar. Med en klog spiller kan det udnyttes til at få ekstra overtag midt på banen.

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Svagheder: 1. Kan være sårbart overfor modstanderens backoverlap. 2. De færreste spillere er naturligt skolet til at spille dette system, hvorfor der kan være store placeringsvanskeligheder (her tænkes specielt på de to wings). 3. Virker generelt kun mod modstanderhold med 2 angribere, da der ellers vil være for mange centrale forsvarere, og dermed undertal andre steder på banen.

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

3-5-2: EN GENNEMGANG AF FORMATION OG SPILLERTYPER

1 2

3 5 6 10

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

4 8 9 11

2. Sweeper/Libero: Grunden til at dette kan ses som en todelt position er, at det afhænger af om modstanderen stiller op med 1 eller 2 angribere. Ikke desto mindre er dette pladsen for den fodboldkloge spiller med store kompetencer i at læse spillet samt agere sidste skanse og være stærk i det tekniske spil. (Eks. Daniele de Rossi, Franco Baresi, Lothar Matthäus og Fabio Cannavaro) 3+4. Centrale forsvarsspillere: Dette er en position, som er skræddersyet til den store, fysisk stærke spiller, hvis evner består i hårde tacklinger, et kompromisløst hovedspil, tætte markeringer og en ’no mercy’-attitude. (Eks. Marco Materazzi, Giorgio Chiellini og Marcel Desailly) 5+9. Wings: Wing-positionen er den plads, der udskiller sig allermest fra 4-4-2. På en 5-mands midtbane, med tre centralt placerede forsvarsspillere bag sig, er det afgørende, at wingen, når modstanderen har bolden, agerer back (alt afhængig af hvor offensivt modstanderen fløj/kant er placeret). Samtidig skal wingen også være første mand hen over stepperne, når holdet er i angrebsposition. Det er derfor en position, der sætter store krav til løbevillighed, placeringsevne, løb uden bold, og så selvfølgelig også almene defensive og offensive færdigheder. (Eks. Christian Maggio, Emmanuel Giaccherini, og Dani Alves) 6+8. Centrale midtbanespillere: Det er oftest her, at fodboldkampe vindes eller tabes. Det er hjertet af holdet, og disse spillere fungerer som boldbrydere, temposættere og helt igennem centrale skikkelser. Det er på denne position vigtigt at have en stor arbejdsradius, i og med at det forventes, at de kommer med frem på kanten af feltet i angrebene, men også er med tilbage for at beskytte forsvaret. Den centrale midtbanespiller fungerer i denne formation som en boks-til-boks spiller. (Eks. Claudio Marchisio, Andrea Pirlo, Gökhan Inler og Demetrio Albertini) 7. Offensiv midtbanespiller: Den sidste af de fem midtbanepositioner skal besættes af en kreativ og målfarlig midtbanespiller med et godt blik for sine medspillere. Det er vigtigt, at spilleren er i stand til at finde frie rum på banen – deraf kommer også friheden til at bevæge sig væk fra sin position og ud i siderne for at skabe overtal. Der er brug for hurtighed, teknik, overblik og spilforståelse for at kunne mestre denne plads. (Eks. Marek Hamsik, Sebastian Giovinco, Antonio Cassano og Francesco Totti) 10+11. Angribere: Når et hold stiller op i et to-mands angreb forsøges der ofte med to forskellige angrebstyper: en boks-spiller, og en dybdeliggende angriber. Hvor boksspillerens primære opgave er at fylde noget i boksen, vinde hovedstødsdueller, og være en evig trussel med en stærk fysik, skal den dybdeliggende angriber løbe rundt om ham og opsnappe løse bolde, samt true i dybden med sin hurtighed og kreative egenskaber. Et fremragende eksempel på dette er forrige sæsons Napoli-hold hvor store Edinson Cavani lå på toppen, med lille, hurtige Ezequiel Lavezzi liggende rundt omkring ham og klar på at true dybt, ved Marek Hamsiks præcise afleveringer.

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

REPORTAGE

COMEBACKKLUBBEN DRØMMER VIDERE Wimbledons fodboldstolthed er synonym med den gode historie: Efter lukning og en tur i den 9. bedste række er AFC Wimbledon tilbage i The Football League, men den genrejste klub kæmper med at kontrollere succesen og ﬁnde sin naturlige position i rækkerne. Kontra Magazine har været i London for at se den genopståede klub an.

KONTRAMAGAZINE

REPORTAGE

TEKST: CHRISTOFFER VOSS FOTO: CHRISTOFFER VOSS, JONAS PRÖSCHOLD

REPORTAGE

KONTRAMAGAZINE

Larmen er infernalsk og langt fra hvad, man kunne forvente. Jeg er på Kingsmeadow – et lille, men klassisk britisk stadion, som på denne lune og solrige septemberdag har lokket 3529 tilskuere til, for at se AFC Wimbledon spille sæsonens tredje hjemmekamp i League Two, Englands fjerdebedste fodboldrække.

Det lyder alt sammen ganske hyggeligt og tilforladeligt. Som et sted man kunne tage sin mormor med hen. Det eneste skår i idyllen er bare, at Wimbledon er bagud til Rochdale. Og at der er spillet 89 minutter. Og at dommeren har været, skal vi sige, knap så venligt stemt overfor hjemmeholdet.

Derfor er unge som gamle kommet op af stolene, mens fraser, der bestemt ikke hører til på skrift, strømmer ned mod dommeren, og bringer lydniveauet op på et leje, man i Danmark kun møder på de største og mere velbesøgte stadions. Selv den klubansatte med ansvaret for presseområdet skriger, som afhang hans liv af resultatet. »Dear old referee.« I sidste ende er anstrengelserne og opbakningen forgæves. Rochdale vinder 2-1, og efter en kraftig pibekoncert forsvinder de skuffede fans hurtigt og lydløst ud af Kingsmeadow. Fugl Fønix Hvis der er noget, AFC Wimbledon-tilhængerne er vant til, er det imidlertid modgang. Det kan lyde absurd efter at klubben har sikret sig fem oprykninger på ti sæsoner, men de trofaste »Dons«-fans har været grueligt meget igennem. Efter problemer med at ﬁnde et nyt stadion valgte klubbens ejere tilbage i 2002 at rive den daværende klub, Wimbledon

KONTRAMAGAZINE

REPORTAGE

F.C., op med rødderne. I stedet rykkede hele klubben godt 100 kilometer mod nord til Milton Keynes - en ganske ung by, som ikke selv havde et nævneværdigt fodboldhold. Det forårsagede et ramaskrig, ikke blot i bydelen, men i hele England, som kendte Wimbledon som The Crazy Gang – de hårdtspillende underhunde med profiler som Vinnie Jones og Lawrie Sanchez, der vandt FA Cup-titlen i 1988 foran mægtige Liverpool. Der var naturligvis massive protester fra de tilhængere, som fik frarøvet deres klub. Under ingen omstændigheder ville de se deres hold blive til Milton Keynes, så næsten alle fans forlod klubben fra den ene dag til den anden. To uger efter flytningen blev blåstemplet af FA, var en ny klub imidlertid født i asken af Wimbledon F.C: AFC Wimbledon var en realitet og bragte faklen videre.

REPORTAGE

KONTRAMAGAZINE

Erik Samuelson, administrerende direktĂ¸r i AFC Wimbledon siden 2007

KONTRAMAGAZINE

REPORTAGE

Samuelson er livslang Dons-fan og har været involveret i AFC Wimbledon lige siden starten i 2002. Først som frivillig økonomisk rådgiver i kraft af sin uddannelse som revisor, men senere som fuldtidsansat og siden 2007 som administrerende direktør. Og selv om ti år er gået, er følelserne fra dengang stadig de samme. »Det var en skandale! Og det er det stadigvæk. Fansene har forskellige grader af følelser for det i dag, men mine er stadigt meget stærke,« siger Erik Samuelson. Den lange genopstandelse Mens han og de mange andre tusinder fans kunne se deres gamle klub, nu omdøbt til Milton Keynes Dons, starte op i League One (hvor de stadig beﬁnder sig), måtte deres nye hold AFC Wimbledon starte i Combined Counties Football League, Englands 9. bedste række. Men de hårde kår begrænsede ikke ambitionerne. »I starten havde vi ikke tid til at have forventninger, men efter et halvt år satte

vi os ned og lavede en femårsplan, som egentlig blot var et budget og et mål for, hvor hurtigt vi ville op gennem rækkerne. Planen var at rykke op hvert andet år,« fortæller Erik Samuelson. Sådan er det også gået for AFC Wimbledon. Men klubben kom ikke helt så godt fra start som forventet. »Vi rykkede ikke op i vores første sæson. Vi fik 111 point i 46 kampe og blev helt utroligt kun nummer tre. Problemet var det samme, som vi har i dag: I alle rækker er der klubber med en ’sugar daddy’, som bruger en masse penge, og det blev vi overraskede over. Næste sæson brugte vi så nogle flere penge og rykkede ubesejrede op,« siger Erik Samuelson om de første lærepenge. I de første sæsoner fik spillerne godt 300 kroner om ugen for deres anstrengelser, men AFC Wimbledon havde ingen problemer med at tiltrække spillere selv i de lave rækker, fortæller Erik Samuelson.

»I en række hvor de andre hold havde 60-80 tilskuere, havde vi et gennemsnit på 3000. Fansene råbte spillernes navne, købte øl til dem i baren og havde trøjer med deres navne på. Spillerne elskede at være her.« Siden er der sket meget. Spillerne er løbende blevet udskiftet, og AFC Wimbledon er som planlagt strøget op gennem rækkerne. Ganske som Wimbledon F.C. gjorde det i 1970’erne og 1980’erne, hvor den gamle klub for første gang rykkede op i The Football League (samlet betegnelse for Englands ﬁre bedste rækker). I sidste sæson, klubbens første tilbage i League Two, var lønbudgettet på 8,5 millioner kroner. En helt anden verden end for ti år siden. Og en verden klubben for øvrigt – i ægte, dramatisk Wimbledon-stil – vandt oprykning til i forrige sæson ved at vinde en play-off-ﬁnale over Luton Town. Efter straffesparkskonkurrence. Selvfølgelig.

REPORTAGE

KONTRAMAGAZINE

»Det handler ikke om hævn« Selvtilliden fra de mange oprykninger og euforien over at være tilbage blandt Englands 92 bedste fodboldhold var med til at give AFC Wimbledon en succesrig 2011-2012-sæson i form af en 16. plads, selvom klubben kun havde ligaens 21. største lønbudget. I denne sæson er holdet dog kommet dårligt fra start. Efter otte runder er de på 20. pladsen med syv point og en målscore på 8-18. Den ringe start kostede den ellers så vellidte manager Terry Brown jobbet blot ﬁre dage efter Rochdale-nederlaget, da AFC Wimbledon heller ikke formåede at få point ud af et midtugemøde med Torquay. Fem års tro tjeneste med tre oprykninger til følge var altså ikke nok goodwill til at klare mere end fem nederlag. Det siger noget om ambitionerne i den sydlige udkant af London. Og Erik Samuelson lægger heller ikke skjul på, at den tunge ende af League Two ikke er slutmålet.

KONTRAMAGAZINE

»Jeg vil foretrække, at vi slutter højere oppe i tabellen end sidste år, men vi er startet helt forfærdeligt. Så hvis du spørger mig i dag (inden Rochdalekampen, red.), er målet at undgå nedrykning. Men vinder vi i dag og næste gang, så vil jeg nok sige play-offs. Jeg er jo fodboldfan. Jeg forventer, at vi vinder hver kamp, og jeg vil have, vi skal spille med om oprykning, selv om det ville være meget vanskeligt for os at klare det øko-

REPORTAGE

nomisk i League One,« siger direktøren. En oprykning til League One ville dog ikke udelukkende være en positiv oplevelse for Erik Samuelson. Han gruer ved tanken om at møde Milton Keynes Dons på fodboldbanen. »Det ville jeg absolut ikke bryde mig om. Hvordan kan nogen forestille sig, at vi ønsker at spille mod dem? De stjal vores klub. At vinde over dem betyder intet andet, end at vi

ker om fremtiden. For det første fordi klubbens nuværende stadion slet ikke ligger i Wimbledon, men i det lidt sydligere område Kingston. Faktisk har klubben ikke spillet i sit eget område siden 1991, da det gamle Plough Lane blev erklæret for utidssvarende. Det var blandt andet denne søgen efter en hjemmebane, som startede det, der skulle ende med Wimbledons F.C.’s ﬂytning til Milton Keynes. For det andet er et nyt stadion alfa og omega for at sikre fremtiden, forklarer Erik Samuelson. har slået dem på en fodboldbane. Vi er bedre end dem, ligegyldigt om vi slår dem eller ej.« Så har I fået jeres hævn nu? »Det handler ikke om hævn. For mig vil det bedste, vi kan gøre, være, at få et nyt stadion i Wimbledon og så sige til Milton Keynes: Hvorfor gik I jeres vej? Vi er bare en ﬂok fodboldfans, vi er ingenting, og vi har formået at starte en klub fra bunden, bygge et spritnyt stadion og rykke op i The Football

League. Vi gjorde det ordentligt. Hvorfor gjorde I ikke det? I havde både tiden og pengene. I kunne være startet fra bunden, rykket op gennem rækkerne og så havde alle beundret jer. I stedet stjal I vores klub,« siger han. Og undskylder for det, han kalder sin »stærke reaktion«. Stadion som afslutning og begyndelse Planerne om et nyt stadion i Wimbledon går igen, når Erik Samuelson snak-

»I det lange løb afspejler en klubs lønningsniveau sig i ligatabellen, så på sigt vil vores lave lønbudget indhente os. Så vi er nødt til at gøre noget, og én løsning er et nyt stadion. Vi havde 13 udsolgte hjemmekampe sidste år, og faciliteterne for sponsorer, fans og medlemmer er ikke gode nok. Et nyt stadion er fundamentalt for at kunne fortsætte fremgangen, så vi er nødt til at ﬂytte. Ellers er vi i denne liga i lang tid fremover.«

REPORTAGE

KONTRAMAGAZINE

Historisk set har Wimbledon dog langt fra været et fast element i Englands ﬁre bedste rækker. Først i 1977 – 88 år efter klubbens dannelse – kom klubben op i The Football League, hvor den så var indtil 2002. Så ville det være helt forfærdeligt at skulle »nøjes« med League Twofodbold? »Det ville ikke være verdens undergang,« siger Erik Samuelsen og tilføjer, »men fansene er blevet

KONTRAMAGAZINE

vant til succes, og det vil blive interessant at se, hvordan de reagerer. De er allerede utilfredse efter den skuffende sæsonstart.« Men hvis League Two ikke er tilfredsstillende på sigt, hvor er klubben så om, lad os sige, fem år? »Om fem år er vi – hvis vi får rejst kapital til et nyt stadion – enten i League One eller godt på vej til at være det.«

REPORTAGE

Og kan I nå videre end det? »Jeg er ikke meget for at se længere frem end min egen tid som formand i klubben. Men hvis vi får et nyt stadion og kan bibeholde momentum, så tror jeg Championship er realistisk om ti års tid. Især hvis Financial Fair Play bliver indført, så alle har mere ens spilleregler. The sky is the limit.«

WIMBLEDON F.C 1889: Wimbledon F.C. dannes under navnet Wimbledon Old Central Football Club 1977: Rykker for første gang op i The Football League 1986: Rykker for første gang op i Englands bedste række 1988: Vinder FA Cup-ﬁnalen med 1-0 over Liverpool, men spiller ikke europæisk fodbold den følgende sæson på grund af de engelske holds karantæne fra UEFA efter Heysel-katastrofen 1994: Slutter som nummer seks i Premier League 1999: Egil ”Drillo” Olsen overtager managersædet fra en syg Joe Kinnear 2000: Rykker ud af Premier League Maj 2002: Klubben får tilladelse af FA til at rykke til Milton Keynes, men fortsætter med at spille i London Juni 2003: Wimbledon F.C. kommer under administration September 2003: Wimbledon F.C. rykker til Milton Keynes 2004: Wimbledon F.C. bringes ud af administration og omdøbes til Milton Keynes Dons

AFC WIMBLEDON Juni 2002: AFC Wimbledon oprettes som en protest mod flytningen og starte op den 9. bedste række. De fleste fans forlader Wimbledon F.C. August 2002: Vinder sin første ligakamp med 2-1 ude over Sandhurst Town 2004: Klubben sikrer den første oprykning til Isthmian League 2003-2004: Går mellem 22. februar 2003 og 4. december 2004 ubesejrede igennem 78 ligakampe i træk Maj 2007: Terry Brown bliver ansat som manager, mens klubben endnu er i Isthmian League Premier Division, den 7. bedste række 2011: Rykker op i League Two og er tilbage i The Football League efter ni års fravær Maj 2012: Overlever i sin første sæson i League Two. Bliver nummer 16 ud af 24 hold. September 2012: Terry Brown fyres efter en sæsonstart med fire point i syv kampe. AFC Wimbledon er efter otte runder placeret som nummer 20, tre point fra nedrykning. NOTE Vil du vide mere? Bogen “This is our Time” af Niall Couper er netop udkommet og går helt tæt på AFC Wimbledons genopstandelse.

REPORTAGE

KONTRAMAGAZINE

TOP 25

EURO CLUB INDEX Alle ligaer er skudt i gang og det samme er de europæiske turneringer. Euro Club Index viser hvordan blandt andet Zlatans ankomst i Paris kan mærkes. Både i den hjemlige liga og i Champions League dominerer Paris i højere grad i denne

TEKST: LASSE FROM FOTO: JON SMITH KILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

KONTRAMAGAZINE

TOP25

sæson. Tjek dog listen og se, om dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke her, kan du ﬁnde det på euroclubindex.com, hvor du også kan ﬁnde kampodds, ligaodds med forudsigelser og meget mere. Pr. 28.09.2012

EUROPA

SKANDINAVIEN

Barcelona (1)

FC København (1) [61]

Real Madrid (2)

Rosenborg BK (NY) [139]

Manchester United (3)

Molde FK (NY) [142]

Bayern München (5)

FC Nordsjælland (2) [153]

Manchester City (4)

FC Midtjylland (3)[170]

FC Porto (7)

Malmö FF (4) [172]

Chelsea (6)

AIK (9) [181]

Arsenal (9)

Tromsø IL (8) [194]

Atlético Madrid (11)

Helsingborgs IF (5) [200]

Borussia Dortmund (8)

IF Elfsborg (6) [192]

Shakhtar Donetsk (11)

Juventus (16)

Benﬁca (13)

Signaturforklaring:

Valencia CF (15)

AC Milan (12)

(#) Sidste måneds placerig (NY) Ny på listen [#] Placering på den samlede liste

Zenit St Petersburg (14)

Paris Saint-Germain (25)

Olympique Lyon (22)

Tottenham (19)

Schalke 04 (NY)

Ajax Amsterdam (17)

Sevilla FC (NY)

Everton (20)

PSV (21)

Lille OSC (18)

TOP25

KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF... ?

KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF...?

DEN DRØMMENDE FODBOLDAKADEMIKER Han blev kendt for sine rushs op ad kanten og sine fænomenale indlæg. Kontra har mødt en af de glade 80’eres landsholdshelte, Jan Bartram. Læs hvorfor han aldrig ﬁk et rigtig lykkeligt forhold til fodbolden, hvordan det var at holde sabbatår i 1992, og hvorfor man er nødt til at efterlade den dyriske krigsindstilling ude på fodboldbanen. TEKST: TOBIAS MATTHIESEN FOTO: MICHAEL DAUGAARD

HVAD BLEV DER AF...?

KONTRAMAGAZINE

»D

en 19. maj. Kampen mod Grækenland står i dag som 1989. Rødet vidnesbyrd på Jan Bartrams meget konhvide dankrete spidskompetencer; En evne til at lave ske ﬂag. de lange rushs op ad sidelinjen og et unikt Idrætsparken emmer af utæmmet bananspark, som tillod ham at slå eminenliv og eufori. Begejstringen er kote indlæg 10–15 meter før baglinjen. lossal, efter Michael Laudrup i de Fodboldverdenen er ét – døende minutter sætter et straffeerhvervslivet er noget helt andet spark ind og sender Grækenland hjem med et sviende 7–1 nederlag. I dag er virkeligheden en uhyre anden for Men det er ikke Michael Laudrup, Jan Bartram. Fodboldverdenen er fuldder stjæler scenen denne dag. stændig fortid – i dag står han på fundaHovedrolleindementet af en tilsvarenhaveren er den de succesfuld karriere i I fodbold er der ét mål. hurtige wingHerinde har vi rigtig mange det private erhvervsliv. back, Jan BarFor rent fysisk at ﬁnde mål. I fodbold bestemmer tram – 1 mål og frem til Jan Bartram har træneren og ellers er det 4 assists. Særligt vi måtte screene os kæft, trit og retning. Herinde igennem solide sikker4–1 målet står stærkt i Bartrams skal man ind i noget demo- hedsforanstaltninger, erindringer. krati, hvor man sidder i grup- som JP/Politikens Hus »Schmeichel– har måtte etablere i per og diskuterer, hvilken vej skyggen af den vokmig–Flemming– man skal gå. mig–Flemming– sende terrortrussel. MøBum. 10 sek. Det det med Bartram står var tre spidskompetencer, der gik dog i stærk kontrast til den indelukkede op i en højere enhed. Peter havde og svært tilgængelig indgang. Som proet fantastisk overblik og var god til jektchef i JP/Politikens Hus arbejder han i at kaste langt ud. Jeg var hurtig og dag med ledelsesudvikling i koncernen. god til at se hullerne. Flemming og Et job som han sætter stor pris på. »Det er jeg havde et fantastisk samspil. Han spændende, idet jeg har med mennesker vidste, at når jeg spillede ham, skulle at gøre. På den måde er det ligesom i sporhan blindt spille den i dybden. Så tens verden. Det handler om, hvordan vi samlede jeg den op og smækkede kan blive bedre og løfte den enkelte medden ind til forreste stolpe, hvor jeg arbejder og afdeling. Der er meget psykovidste, at Flemming altid kom«, erinlogi og pædagogik i den proces«, fortæller drer den nu 50–årige Jan Bartram. Jan Bartram. Men her stopper lighederne

KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF...?

med, hvad der sker på en fodboldbane, og hvad der sker i en virksomhed som JP/ Politikens Hus. »Metaforen er jo nærliggende. Vi har ét mål foran os, og vi skal have en taktik. Men det er bare noget helt andet. I fodbolden er det enormt dyrisk. Det er noget med at råbe op og

kaste sig ind i tacklinger. Det er adrenalin. Der står 45000 mennesker og klapper af dig. Hvor er det lige, der står 45000 mennesker og klapper af dig herinde?« spørger han retorisk. »I fodbold er der ét mål. Herinde har vi rigtig mange mål. I fodbold bestemmer træneren og ellers

HVAD BLEV DER AF...?

KONTRAMAGAZINE

er det kæft, trit og retning. Herinde skal man ind i noget demokrati, hvor man sidder i grupper og diskuterer, hvilken vej man skal gå. Billedet er jo meget godt – det er bare en helt anden og mere kompleks kontekst«, fortæller Bartram.

ler Bartram, som i det efterfølgende år tog på jordomrejse med sin daværende kone. Det betød samtidig, at han ikke spillede flere EM-kvalifikationskampe og samtidig heller ikke var en del af den trup, som i den 11. time hastede til EM i 1992 og endte med at løbe af sted med det hele. Skæbnen ville, at Jan Bartram havde valgt den dårligste timing at befinde sig på den anden side af jordkloden på. »Jeg kom jo ikke med til EM, og hvem

Af samme grund er Bartram skeptisk over for, hvorvidt fodboldkarrieren overhovedet har gavnet ham i forhold til sin erhvervskarriere. »Jeg synes ikke fodbolden har givet mig noget, som jeg ikke kunne få andre steder. Jeg synes ikke fodbolden Fodbolden tager mange ting har givet mig noget, som væk, og gør det sværere at jeg ikke kunne få andre komme ind i et almindeligt arbejdsliv. Man er ikke gearet til steder. Fodbolden tager det. Det er en helt anden vermange ting væk, og gør den, man møder. Bare det at det sværere at komme ind i vende sig til at være verbal og et almindeligt arbejdsliv. argumentere for sine ting«.

Sabbatår under EM 1992 Det stod klart for enhver insider i fodboldmiljøet dengang, at Bartram var en outsider. Én dagdrømmer, hvis drømme langt fra altid handlede om fodbolden. Sideløbende med fodboldkarrieren læste han økonomi ved Århus Universitet, hvilket han selv i dag betegner som en forudsætning for, at han overhovedet kunne klare en tilværelse som professionel fodboldspiller. Den rastløse længsel efter at bryde ud af fodboldkarrierens lænker kulminerede i 1991, da Bartram så godt som på toppen af sin karriere pludselig sagde stop. »Der var ikke mange, der forstod det. Jeg var jo relativt højt placeret i fodboldhierarkiet. Men det havde jeg brug for. Jeg traf selv valget«, fortæl-

KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF...?

fanden ville ikke gerne have været med til det EM? På den måde var det bad timing. Men det var det eneste rigtige. Jeg var kørt sur i det. Jeg synes det var fantastisk at være væk, men det er klart, at hvis man ser isoleret set på EM, ville det være toppen af kransekagen også at få den med i rygsækken«, fortæller Bartram. På mange måder er det historien om Jan Bartram – aldrig helt at føle sig i ét med fodbolden. Karrieren skød sig selv i gang lige så uforudsigeligt, som det gik hurtigt. Som nyoprykket senior i Skive kunne Bartram dårligt komme på holdkortet i Danmarksserien. En tilfældighed ville, at

han én dag tog til Fredensvang og træne i stedet for. En træner i AGF så det gode i midtbanemanden, og fortalte ham noget, han aldrig havde vidst: I stedet for sin vante rolle som styrmand på midten, skulle han hellere spille ud på ﬂøjen, hvor man kunne udnytte hans hurtighed og specielle spark. To måneder efter stod den på førsteholdsfodbold i AGF, som en del af det hold, der endte med at vinde DM-guld. To år efter rykkede han endnu et trin op ad karrierestigen og blev A-landsholdsspiller. Den eksplosive vej til toppen betegner Bartram som en af de største oplevelser, han har haft med fodbolden. Glæden varede dog ikke ved igen-

Jeg kom jo ikke med til EM, og hvem fanden ville ikke gerne have været med til det EM? På den måde var det bad timing.

nem hele hans karriere - den udviklede sig hurtigt til en rastløs trang efter nye mål. »Vejen til toppen er fantastisk, men når man så står deroppe, tænker man, var det bare det? Jeg kan sammenligne det med, da jeg kørte Mercedes i Tyskland. I starten var det helt vildt fedt. Så gik der to måneder, og så tænkte jeg ikke over det længere. Jeg var nødt til at gå over i en Toyota at sidde engang imellem for virkelige at kunne sætte pris på den dyre bil«. Fodbolden har således aldrig kunne mætte Bartrams appetit på livet. En stor del af tiden uden for fodboldverdenen gik med økonomistudier. At have et ”normalt” liv ved siden af fodbolden med andre former for arbejdsopgaver var ifølge Bartram en direkte forudsætning for, at han havde lysten til at spille fodbold. Alligevel erkender han, at det måske ikke gavnede ham som fodboldspiller. »Jeg satte mig mellem to stole. Og når man sidder mellem to stole, så har lidenskaben svært ved at brænde. Det har altid været en mangel for mig, at jeg måske ikke kunne give mig fuldstændig

HVAD BLEV DER AF...?

KONTRAMAGAZINE

Jeg kan sammenligne det med, da jeg kørte Mercedes i Tyskland. I starten var det helt vildt fedt. Så gik der to måneder, og så tænkte jeg ikke over det længere.

hen. Der manglede de sidste 10-20 pct. ærgerrighed og vilje. Jeg tror lidt ﬁrkantet set, at det er en fordel, hvis man kan dyrke det tunnelsyn, der hedder 100 pct. fodbold. Men som menneske synes jeg, det er bedre at have det andet også. Men det er forskellen på hvad dit fokus er - vil du være en god fodboldspiller, eller vil du være et helt menneske?«.

KONTRAMAGAZINE

Hvor bliver menneskene af bag fodboldspillerne? I dagens professionelle fodboldverden er det indiskutabelt, at fodboldklubberne har sit rene fokus på at udvikle gode fodboldspillere. I takt med at pengene er vokset til astronomiske forhold, er klubberne blevet mere og mere drevet af at opdyrke talenter, som kan give økonomisk og sportslig afkast. »Èn jeg talte med forleden fra DIF har interviewet forskellige sportstalenter om, hvad de

HVAD BLEV DER AF...?

frygtede mest. Roere og orienteringsløbere frygter for, om de har tid nok og kan tjene nok penge. Fodboldspillere frygter for, at de bliver ludomaner, fordi man har så mange penge og tid. Det viser bare, at man risikerer at blive helt afstumpet af det på mange måder«, fortæller Bartram, som tydeligvis er kritisk over for den udvikling den professionelle fodboldverden har taget, siden han selv stoppede sin karriere. Ifølge Bartram lider da-

I dag har vi en type som Bendtner. Der er mange, der ikke rigtig kan greje ham. Isoleret set er skandalerne jo heller ikke gode, men man skal ikke glemme, at det er med til at gøre ham, den han er.

gens fodboldverden af, at den mangler den kant, originalitet og skævhed, som især prægede et hold som det danske landshold i 80’erne og start 90’erne. »Der er ikke plads til skæve personligheder, fordi det får konsekvenser, hvis man kommer til at sige noget forkert. Der er måske også noget i selve opdragelsen. Vi skal alle passe i den samme form. Det er synd. Vi mister nogle farver. Vi mister ”vildænderne”, som kunne smadre et

hold ved at opføre sig åndssvagt, men samtidig også var dem, der satte indersiden på, så vi scorede. I dag har vi en type som Bendtner. Der er mange, der ikke rigtig kan greje ham. Isoleret set er skandalerne jo heller ikke gode, men man skal ikke glemme, at det er med til at gøre ham, den han er. Man skal passe på med at tøjle vildskaben i spillerne, fordi det er også deres drive. Så bliver det nogle polerede skoledrenge, der kan sige det samme

med den samme sideskilning«. »Jeg kan jo godt høre, at jeg ikke taler fodbolden for meget op. Men jeg håber i kan bruge det alligevel?« spørger Bartram, da vores samtale lakker mod enden. Til det kan kun svares, at en sand fodboldentusiast aldrig må blive så blind i sin kærlighed, at han glemmer, hvad det var han holdte af.

HVAD BLEV DER AF...?

KONTRAMAGAZINE

FORDOMME OM FODBOLDSPILLERE P3-radioprogrammet Fordomsfrekvensen tager hver lørdag fat på fordomme om en særlig gruppe mennesker. For et år siden var Lars Jacobsen i studiet for at be- og afkræfte fordomme om fodboldspillere. Svarene var naturligvis hans mening, men spørgsmålet er, om alle fodboldspillere er enige i Jacobsens besvarelser? Kontra tog fat i nogle af fordommene fra programmet, og kastede dem efter tre spillere.

Steffen Ernemann 30 år Midtbane Esbjerg fB

KONTRAMAGAZINE

Ken Ilsø 25 år Angreb Fortuna Düsseldorf

Kenneth Emil Petersen 27 år Forsvar AaB

Fodboldspillere er kedelige og intetsigende at høre på KEP I interviews er vi meget tit intetsigende. Jeg tror det hænger sammen med en frygt for at træde over stregen. KI – Tja, måske ind i mellem. Men det har lige så meget at gøre med de spørgsmål, vi får. Nogle gange er spørgsmålene simpelthen ikke gode nok. SE – Snakker vi om privatpersonerne udenfor offentligheden og medierne, så er vi bestemt ikke kedelige og intetsigende at høre på. KI – Uanset hvad, så må man sige, at medierne har en stor magt i dag, ikke kun i fodbold, men mange steder i samfundet. Det der skrives regnes af læserne for noget sandt. Det gør, at man på en eller anden måde også er under et vist pres, når man udtaler sig, og derved får journalisterne ikke altid de farverige svar, de gerne vil have. KEP – Nu har jeg jo selv prøvet at få en karantæne på baggrund af udtalelser, så jeg passer da en del mere på nu. KI – Altså, hvis Karsten Jensen fra Carlsberg udtrykker sig negativt om koncernen, så er det spørgsmålet hvor vellidt han bliver eller hvor lang tid, han bliver hos Carlsberg fremover.

TEKST: LASSE FROM GRAFIK: OLE GISSELBÆK

KONTRAMAGAZINE

Steffen Ernemann

Ken Ilsø

Kenneth Emil Petersen

Fodboldspillere er uintelligente

Fodboldspillere er dovne

SE – Fodboldspillere er på ingen måde uintelligente! Vi lever nok bare i vores egen lille verden, hvor Pythagoras’ ligning og ordbøger ikke altid står øverst på listen. Jeg vil dog påpege, at flere og flere fodboldspillere tager uddannelser, starter eget firma op og holder sig ajour med arbejdsmarkedet.

KEP – Det kan da godt være, vi er lidt dovne. Når man har en kort arbejdsdag, bliver man måske lidt doven.

KI – Der er også mange spillere, der i dag udelader skolen for kun at satse på fodbolden. Grunden til dette skal nok ﬁndes i, at hvis du vil være blandt de aller bedste, så skal du træne endnu mere end dine venner og holdkammerater. Du skal være villig til at gå på kompromis med mange ting – nogle vælger at gå på kompromis med skolen. KEP – Der ﬁndes sgu’ masser af intelligente fyre i fodbold. Her i AaB er der generelt mange, der studerer. SE – Den økonomiske krise har også sat sit præg på fodboldverdenen, så vi ved, at det er vigtigt at have en uddannelse eller andet at falde tilbage på.

KONTRAMAGAZINE

KI – Som fodboldspiller får man også penge for at slappe af. Det er vigtigt, vi er klar til træning og kan yde det maksimale. Afslapning er derfor vigtigt. Så nej, fodboldspilere er absolut ikke dovne. Jeg ser mere en form for rastløshed hos mange, fordi de nogle gange keder sig. SE – Vi har ikke et 8-16 job, men vi brænder til gengæld alt vores krudt af på 2 timer! Kroppen har brug for hvile, mad og ro så vi er klar til næste dags træning. KEP – Jeg har det tit sådan, at jeg ikke orker at tømme opvaskeren, selvom jeg egentlig har masser af tid til det.

Fodboldspillere keder sig meget. Derfor render de hele tiden rundt i byen med alle mulige lækre damer KEP – Ikke i AaB i hvert fald. Det er nok mere en skrøne, og det er mest noget man ser i udlandet, hvor de får så meget opmærksomhed i medierne. Så jeg vil sige det er falsk, for så lækre er de heller ikke de dér damer. KI – Når vennerne ikke er det samme sted som du selv er, og der er mere fokus på arbejdsdelen af fodboldlivet i Danmark er det sociale aspekt vigtigere for spillerne, men alligevel er mange jo væk fra deres normale hjemstavn og dette gør måske, at nogle så vælger bylivet med nogle ﬂotte kvinder til.

Fodboldspillere kaster om sig med penge – gerne dyre biler og diamantøreringe SE – Ikke i de klubber jeg har spillet i. Men fodboldspillere vil ofte gerne være med på beatet, så der nok en tendens til, at fodboldspillere bruger lidt ekstra på biler, tøj og smykker – så de kan forblive i drømmen som idoler og stjerner, selvom man nok ikke kan sammenligne den danske liga med de store udenlandske ligaer. KEP – Det ser man nok mest i udlandet. Herhjemme har vi jo en skattefar, som beder om det meste og bilerne er også ret dyre. Men Helenius har da lige købt et kæmpe guldur. Det er dog ikke noget dyrt ur, men det er kæmpe stort, og han elsker at vise det. KI – Jeg mener, det har meget med rastløsheden at gøre. Og det er så sandelig ikke alle der kaster om sig med penge. Mange jeg har mødt gennem tiderne er meget sparsommelige. Mange har som fodboldspillere jo drømmen om at kunne leve af det opsparede efter fodboldkarrieren.

KONTRAMAGAZINE

Steffen Ernemann

Ken Ilsø

Kenneth Emil Petersen

Fodboldspillere er nogle tudeprinsesser sammenlignet med håndbold- eller ishockeyspillere

er bare nemmere lige at kommentere på en fodboldkamp generelt. Det er nok lidt ligesom at snakke om vejret.

KEP – Vi er ikke tudeprinsesser. Men i forhold til andre sportsgrene kan det da godt være, at vi engang imellem falder lidt lettere. Hvis man ser på Ishockey er det jo anderledes. Det er nogle helt andre forudsætninger, og nogle gange er det jo egentlig okay med en lille slåskamp. Så i forhold til andre sportsgrene kan man måske godt sige det.

KI – Der er mange der slet ikke gider snakke om fodbold, når de er færdige med træning. Så gider de ikke snakke taktik, eller træner eller løbemønstre. Så vil de snakke om nogle helt andre ting. Jeg er stødt på mange i tidernes løb, der havde det sådan.

SE – Nej, det er vi ikke! Håndboldspillere vejer meget mere end os og har mere at give af! Håndboldspillere er nu også ret hårdføre, men jeg vil gerne se en håndboldspiller gennemføre en af vores hårde træninger med masser af løb, intervalspil og taklinger i knæhøjde. Ishockeyspillere er fuldt beskyttet, men de tager til gengæld mod vilde taklinger og mange andre knubs. Jeg tror, vi bliver kaldet tudeprinsesser, fordi vi ligger mere ned og ømmer os, eller fordi vi bare er bedre til skuespil. Fodboldspillere har ikke andet end fodbold i hovedet og de kan ikke tale om andet end fodbold (fodbold manden) KEP – Det har vi skam. Men det er bare en pisse god indgangsvinkel, når man ikke kender folk. Hvis man er til familiefødselsdage eller andre arrangementer er det jo tit det, der bliver talt om. Vi kan og vil gerne snakke om noget andet, men det

KONTRAMAGAZINE

Ingen fodboldspillere er bøsser, og det er ikke acceptabelt at være homoseksuel fodboldspiller. KI – Jeg ved ikke, om det er tabubelagt, men min fornemmelse er, at der egentlig ikke snakkes om det eller spekuleres i det. Kun i et enkelt tilfælde hørte jeg i en tidligere klub nogle, halvsnakkede om det og om jeg troede en holdkammerat var homoseksuel. Men ellers har jeg aldrig før stødt på det. Hverken at én var det, har sagt det eller at der overhovedet er spekuleret i det. Om det så er fordi alle har en forventning om, at ingen er homoseksuelle, eller det skyldes et tabu. Det ved jeg ikke. KEP – Jeg kender ingen, men ville ikke have nogen problemer med det overhovedet. Hvis man ser på statistikken, skal der da nok være nogle homoseksuelle spillere, der render rundt i Superligaen. Det kan godt være, miljøet ikke er til det, men jeg, og dem jeg kender, ville

ikke have noget problem med det, hvis én sprang ud af skabet, eller hvad man siger. Overhovedet ikke. SE – Emnet er desværre et tabu indenfor fodboldverdenen. Personligt er jeg fuldstændig ligeglad med, om min holdkammerat eller modstander er homoseksuel. Der skal efter min mening være plads til alle, og jeg håber at der i fremtiden bliver gjort op med emnet i fodboldverdenen, så professionelle fodboldspillere, som er homoseksuelle, tør stå frem. Alle fodboldspillere har en mainstream tatovering KEP – Det er nu ikke så mange her i AaB. Men det er jo ret normalt at udsmykke sig sådan i dag. Også inden for fodbold. KI – Kig rundt i den unge befolkning i dag og se hvor mange der har en tatovering. Det er rigtig mange. Så det er ikke kun inden for fodbold. Om tatoveringen så er mainstream, det kan jeg ikke svare på, da jeg ikke selv har én og ikke rigtig gør mig i tatoveringer. SE – Tiderne har også ændret sig. Det er blevet langt mere normalt at have en tatovering end ikke at have en.

KONTRAMAGAZINE

REBECCA SVENSSON Radiovært på blandt andet Fordomsfrekvensen på P3 lørdage kl. 14.00. Du be- og afkræfter fordomme hver uge. Hvordan er dit eget forhold til fordomme generelt? Er du helt fordomsfri? Jeg er på ingen måde fordomsfri. Det tror jeg ikke på, der er nogen mennesker, der er. Men det var netop baggrunden for programmets koncept. I stedet for at pleje den politiske korrekthed udadtil, mens vi hvisker fordomsfuldt i krogene, så får alle fordommene frit lejde – uden den løftede pegeﬁnger. Jeg tror på, at hvis vi tør sige fordommene højt, og kigge bagom dem, så bliver de mindre farlige. Havde/har du selv nogle fordomme om fodboldspillere? Min primære fordom om fodboldspillere gik på, at de bliver indoktrineret til at give de mest intetsigende ﬂoskelsvar til journalister. De må endelig ikke træde ved siden af, sige noget kontroversielt eller tage for meget af æren for en sejr. Kunne det ikke være fedt, hvis svaret en dag lød: »Jeg styrede ALT på banen og ku’ trylle med benene. Så vi er videre – og jeg takker helt klart min egen suveræne præstation for det resultat!« Men min fordom blev også vendt lidt på hovedet. Vi journalister er vel tit for dårlige til at stille de originale spørgsmål.

KONTRAMAGAZINE

Programmets præmisser betyder også, at du går meget direkte til værks. Kan det være grænseoverskridende at stille så kontroversielle spørgsmål? Fordomsfrekvensen tager udgangspunkt i lytternes benhårde fordomme og gæsternes egne erfaringer. Så det kan godt blive ret personligt og gå tæt på. Derfor gør jeg meget ud af at forberede folk på, hvad det er, de stiller op til. Det er vigtigt, at vi er enige om præmissen, og at de tør være ærlige – også når jeg slynger en kontroversiel fordom i hovedet på dem, som kan gøre lidt ondt. Jeg må da indrømme, at der er tidspunkter, hvor jeg skal tage ekstra tilløb... Men jeg synes, at programmet lykkes bedst, når det går lige til grænsen. Hvad er dit forhold til fodbold? Følger du med eller er du egentlig fuldstændig ligeglad? Hvis jeg er sammen med foldboldentusiaster, så smitter det af. Jeg kan blive meget videbegærlig. Så er de tvangsindlagt til at forklare mig alt om spillerne, taktikken, odds og træning. Men når jeg begynder at referere til Anders And-reklamerne med Preben Elkjær, plejer de at vurdere, at løbet er kørt.

din annonce her?

KONTRAMAGAZINE

KAMPEN OM DET OLYMPISKE STADION I det østlige London udspiller der sig i øjeblikket en kamp om at overtage det olympiske stadion. Bejlerne er West Ham United, Tottenham Hotspur og en gruppe investorer, der vil omdanne arenaen til en F1-racerbane.

KONTRAMAGAZINE

TEKST: JONAS PRÖSCHOLD FOTO: LONDON 2012

KONTRAMAGAZINE

Da raketterne strøg til himmels over det olympiske stadion og kastede kaskader af lys over Londonbydelen Stratford, markerede det enden på det britiske værtsskab for de olympiske lege. Seks tætpakkede uger med sport var slut, og verdens opmærksomhed mod den britiske hovedstad fortonede sig ligesom fyrværkeriet mod nattehimlen. Tilbage stod det olympiske stadion, der har kostet mere end ﬁre milliarder kroner at opføre. Blandt tidligere værtsnationer er det blevet en form for olympisk tradition, at de imponerende arenaer, som bliver bygget inden legenes begyndelse, glider ud i glemslen, når den olympiske ild forlader dem. I både Athen og Beijing står de olympiske stadions urørte med ukrudt på grønsværen og uden planer for at skulle i brug igen. Sådan kommer det ikke til at gå i London. Fantasifulde bud Flere aktører har afgivet bud på, hvordan de vil bruge det olympiske stadion, hvis de får lov til at overtage det – og det

KONTRAMAGAZINE

er bestemt ikke kreativitet, der mangler hos budgiverne. En gruppe investorer håber på at kunne bygge en 5,1 kilometer lang Formel1-bane, der skal strække sig rundt om og gennem stadionet. Både West Ham United og Tottenham vil bruge arenaen som deres nye hjemmebane, men der er kun plads til ét af de to London-hold. Det er den kommunalt nedsatte arbejdsgruppe, London Legacy Development Corporation, der skal træffe den endelige beslutning om, hvem der skal overtage det olympiske stadion, men blandt de britiske medier tegner der sig allerede nu et billede af, hvem der får nøglerne til den prominente adresse i Stratford. Flere aviser skriver, at valget med stor sandsynlighed vil falde på West Ham, som dermed vil forlade The Boleyn Ground i Upton Park. Klubben har angiveligt tilbudt at betale en årlig leje af det olympiske stadion på lidt under 100 millioner på en kontrakt, der løber de næste 99 år.

Samtidig har klubben været gavmilde interesse i grunden, som det olympiske med løfter om, hvilke positive effekter stadion stod på, og ville rive stadionet det ville skabe, hvis netop de flyttede ind. ned, hvis de fik råderetten over det. Den »For West Ham er det det rigtige (at overidé blev mildt sagt ikke pænt modtaget tage det olympiske stadion red.). Vi vil i London, hvor hver indbygger siden 2007 levere de resulhar betalt 200 tater som alle kroner om året Tilbage stod det olympiske ønsker, tiltræki kommuneskat ke folk til den til opførelsen af stadion, der har kostet mere olympiske park, arenaen – og end fire milliarder kroner at skabe større bliver ved med opføre. beskæftigelse det indtil 2017. og få mere end Derudover har en million beWest Ham alsøgende om året,« sagde David Gold, lerede en gang fået tilkendt rettighemedejer af West Ham, forleden til ESPN. derne til at bruge stadionet, men den Blandt de mere håndgribelige løfter har aftale måtte droppes, da Tottenham klubben også lovet at skabe 720 nye jobs truede med at slæbe London Legacy og betale omkring 100 millioner kroner Development Corporation i retten for for at gøre areanen mere egnet som fodat have handlet ulovligt, irrationelt og boldstadion. Tottenham har også afgivet uretfærdigt. Den endelige beslutning, et bud af en ukendt størrelse på at leje der afgør om det bliver Hammers, Spurs sig ind på arenaen, men anses som en eller Formel1 der i fremtiden skal fylde mindre sandsynlig aftager af stadionet. sæderne på det olympiske stadion, bliDet skyldes, at klubben gjorde sig upover truffet på et endnu ikke offentliggjort pulær, da det kom frem, at de kun havde tidspunkt i oktober.

KONTRAMAGAZINE

Dette er Kontra Magazines kærlighedsside. Her vil vi fremover sende kærlighed og taknemmelighed til alle de, der deler magasinet, historier herfra eller andet omtale gennem Facebook og Twitter.