Kontra magazine no11 13 by Kontra Magazine

/ NO.11 / JUNI / 2013 / EN DEL AF

DET ER SLET IKKE SÅ MYSTISK

HOLDKAMMERAT MED EN MATCHFIXER I DYBDEN MED SUPERLIGAENS BEDSTE ANGRIBERE NICOSIA-DERBY: NÅR FODBOLD BLIVER KRIG GRAULUND: DE GRINEDE AF MIN LØN

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Ikke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates« Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores indhold og bruger din feedback aktivt På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver endnu bedre FACEBOOK.COM/KONTRAMAGAZINE

HJÆLP OS! Kære læser, Vi har et stort ønske om at gøre Kontra til et bedre magasin. Derfor vil vi enormt gerne have din mening om magasinet og lære lidt om dig. På sidste side i magasinet, vil vi derfor linke til en undersøgelse, som vi inderligt håber du vil deltage i. Læs gerne magasinet først og find efterfølgende linket til sidst. Stort tak, Redaktionen

10 20

KONTRAMagaZine

INDHOLD 4

KONTRAMAGAZINE

40 58

10 20 30 40 58

tekst: jesper frandsen grafik: Ole gisselbæk

KONTRAMagaZine

KONTRAKTFORHANDLINGER Hvordan er det egentlig det foregår og er det et stort indviklet spil? Kontra har snakket med en sportsdirektør, en agent, en tidligere fodboldleder og en tidligere spiller om emnet så du kan få indblik i en verden, der egentlig ikke er så mystisk. HOLDKAMMERAT MED EN MATCHFIXER I december kom det frem, at en sag om matchfixing var under opsejling. Kristoffer Wichman blev senere idømt en karantæne. Men hvordan har det været for holdkammeraterne? Læs om forløbet indefra. I DYBDEN MED SUPERLIGAENS BEDSTE ANGRIBERE eye4Talent og Ebbe Sand gik i sidste måned sammen for at finde de bedste angribere i Superligaen. I denne måned afslutter de analysen efter sidste del af sæsonen. Læs hvem der scorer højest på de centrale MPI’er. NICOSIA-DERBY: NÅR FODBOLD BLIVER KRIG Vi tog et smut til Cypern og fik snakket med Mikkel Beckmann, men under derbykampen mellem APOEL og Omonia udviklede omgivelserne sig til noget, man sjældent oplever. Læs om et helt igennem vanvittigt derbyopgør. GRAULUND: DE GRINEDE AF MIN LØN I forbindelse med temaet om kontraktforhandlinger fik vi en lang snak med Peter Graulund om emnet. Læs om tyske kontraktforhold, Per Bjerregaards dobbeltrolle og en grinagtig løn i Vejle.

KONTRAMAGAZINE

REDAKTØR

Lasse From Jonassen lasse @ kontramag.dk @lassefrom

JOURNALIST

Tobias Matthiesen tobias @ kontramag.dk @tobimatthiesen

GRAFIKERE

Nico Dorfer nico @ kontramag.dk @ndorfer Sebastian Mads Bonsing sebastian @ kontramag.dk

SKRIBENTER Michael Hehr @Michael_Hehr

Jesper Frandsen @frandsen500

TEGNER

OLE GISSELBÆK lirekassemand@hotmail.com

KONTRAMAGAZINE

Redaktøren Kære læsere, Sad du også og så Champions Legaue-ﬁnalen på TV3+ og lagde mærke til en boksereference eller to? Okay så, en håndfuld. Ja ja, okay så… Det var faktisk klistret til i indslag, kommentarer og referencer til Kessler-kampen senere samme aften. Jeg sad med nogle gutter og vi slog, som mange andre, over på ZDF for at følge kampen, selvom de færreste i selskabet forstod tysk.

se på seertallene, at folk interesserede sig for deres dækning, bliver jeg tosset. SELVFØLGELIG interesserer fodboldfans sig for CL-ﬁnale. SELVFØLGELIG ser man den danske dækning på TV3+. Man har jo for h… ikke noget valg!

Det var årets største fodboldkamp og alligevel skulle tiden inden og efter bruges på at snakke Kessler. Øv! Jeg har fuld forståelse for de kommercielle hensyn og behovet for markedsføring til en stor gruppe mennesker. Det slår mig bare, at Viasat i lang tid inden havde gjort opmærksom på kampen og hvis ikke man kendte telefonnummeret, man skulle ringe på for at bestille, allerede inden CL-ﬁnalen, så havde man nok været gravet ned i nogle måneder.

Kan vi ikke bare lade fodbold være fodbold og fokusere på fodbold. Der er ingen grund til at brede hyggestemning ud i stuerne hele tiden, når der er så mange fodboldglade seere, der ser optakter for fodboldens skyld. Viasat har glimrende indslag og glimrende eksperter, men ofte drukner det i noget, der ikke har en ﬂøjtende ﬁs med fodbold at gøre og det er trættende i længden.

Jeg klandrer hverken Dorph, Werge, Harild, Sæbye eller nogle af Viasats andre personligheder. Tværtimod. Det er deres job, og de får naturligvis besked på at snakke om boksning. Men når jeg læser, at sportschef, Peter Nørrelund, fortalte Tipsbladet, at han oplevede deres dækning som fremragende og at man kunne

Så kom jeg da ud med det.. Aah, det var skønt. Jeg kan love dig for, at du kun ﬁnder fodboldrelateret materiale i dette magasin, så læs trygt videre.

Go´ fornøjelse, Lasse From

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE

PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

Mette Cornelius: …jeg blev i Amsterdam mindet om, hvor ondt fodbold kan være og gøre, når man som Benﬁca på fem dage mister både mesterskab og taber EL-ﬁnalen få sekunder, før kampen går i forlæn-

Martin Davidsen: …at fodbolden i USA er på rette vej. Jeg så New York Red Bulls mod Montreal Impact live, hvilket var en fremragende oplevelse. Både det man så på græsset og atmosfæren uden for. Keep it up!

Michael Qureshi: …at tyskerne har lært os at se andre veje end Tiki Taka-bold. Champions League-ﬁnalen var et orgie i chancer ovenpå direkte og meget målsøgende spil med få pasninger. Og stakkels Guardiola. Kan kun skuffe nu.

KONTRAMAGAZINE

PANELET

Lasse From: …at spændingen i Superligaen stadig var der til det sidste, selvom mesterskabet var afgjort. Hold op, hvor var det nervepirrende at følge de sidste runder.

Zak Egholm: …at det at være involveret i kampen for overlevelse i Superligaen slider mere på trænere, ledere og spillere, end de reelt vil være ved. Presset er ganske enkelt kolossalt og selv små fejl kan være fatale.

Jesper Simo: …hvis sæsonen havde været blot to runder længere, så var OB rykket ned. Jeg dækkede deres to sidste kampe og så dem alene i de opgør lukke i alt ni mål ind. Og det var ikke, fordi Jesper Christiansen stod dårligt. Rystende, hvordan fynboerne er dalet i niveau i foråret.

Thomas Lund Hansen: …at jeg håber, Mikkel Kessler indstiller karrieren, for hver gang han er i ringen, så er det som om, at Viasats fodboldkommentatorer hellere vil være til boksning. Var det en fed åbningsceremoni til Champions League-ﬁnalen? Vi ved det ikke, for vi så Camilla Martin og Jan Mølby snakke om boksning.

JEG HAR LÆRT...

Andreas Kraul: …at der tilsyneladende ﬁndes en overordnet kosmisk lov, der forhindrer Tottenham i at komme i Champions League.

Tobias Matthiesen: …at de uroligheder, der får lov til at ske på danske stadioner, er i småtingsafdelingen, når man sammenligner med lande som Cypern, hvor de helt har givet op over for at gøre noget imod romerlyskast, kanonslag og andet pyro.

Niels Harild: …at magtbalancen i det nordlige London - igen trods mange andre udmeldinger i løbet af sæsonen - er uændret. Og endnu engang tog Lynge Jakobsen og co. os en tur gennem rutsjebanen i Aalborg. Vild kamp mod Randers FC.

Gisle Thorsen: …at Pep Guardiola er en meget modig træner, hvis han i München vælger at skille sig af med Arjen Robben efter den præstation i Champions League-ﬁnalen.

PANELET

KONTRAMAGAZINE

KONTRAKTFORHANDLINGER

KONTRAMAGAZINE

DET ER SLET IKKE SÅ MYSTISK Vi kender dem alle sammen. Vanvidsmeldingerne fra Zlatans berygtede agent Mina Raiola. Managers, der forbander agenterne langt væk. Utilfredse spillere, der vil løses fra kontrakter. Men hvad gemmer der sig bag overskrifterne? Hvordan fungerer forhandlingsspillet egentlig – og er der overhovedet et spil? Kontra har spurgt en sportsdirektør, en agent, en tidligere fodboldleder og en tidligere spiller om hvordan kontraktforhandlingerne egentlig foregår.

TEKST: JESPER FRANDSEN GRAFIK: OLE GISSELBÆK

KONTRAMAGAZINE

Agenten, sportschefen og lederen. De har alle en rolle ved forhandlingsbordet, men til forskel fra udlandet foregår forhandlingerne i Danmark i harmoni. Der er dog flere faldgruber. »Min rolle er at finde en løsning«. Så kort beskriver AGF›s sportschef Brian Steen Nielsen sin opgave i en kontraktforhandling. Han har siden 2005 fungeret som sportschef hos De Hvide, og er ansvarlig for køb og salg af spillere. Som sportschef er det hans rolle i samråd med AGF›s træner Peter Sørensen og direktør Jan Christensen, at sammensætte spillertruppen, og der er et vigtigt kriterium han altid arbejder efter, når en spiller skal købes. »Det er essentielt at spilleren har den rigtige karakter. Der kan efterfølgende være nogle individuelle hensyn, men hvis spillerens karakter ikke er i orden vil man få store problemer hen af vejen«, siger han til Kontra. Før det første møde med spilleren har Brian Steen gennem sit brede netværk undersøgt spillernes psykologiske profil på lige fod med hans evner på banen. Ifølge den tidligere landsholdsslider, der selv nåede at spille i blandt andet Tyrkiet og Japan, har han ikke en tilrettelagt strategi når han mødes med spilleren første gang. »Jeg forsøger at være meget åben omkring hvilke rammer der er til rådighed, så vi ikke snakker forbi hinanden. Der er jo ingen grund til at sige, at de kan få hundrede kroner, hvis de kan få tohundrede. Og det samme gør sig gældende den modsatte vej. Jeg vil

KONTRAMAGAZINE

gerne have en åben og direkte kommunikation om hvad det er vi snakker om. Der er jo ingen grund til at spilde hinandens tid hvis man har nogle forventninger, der ligger så langt fra hinanden, at man aldrig kan ﬁnde en løsning på det«.

Intet er anderledes Og det er måske slet ikke så mystisk bag de lukkede døre. Hvis man tror at skjulte forhandlingsstrategier er specielt i fodboldens verden, kan man godt tro om igen. Ifølge tidligere administrerende direktør og bestyrelsesformand i FC København, Flemming Østergaard, er der ikke den store mystik. »Det er sådan set ikke anderledes end ude i erhvervslivet, når man forhandler kontrakter. Så lad være med at gøre det mere mystisk end det er«, siger han og forklarer sin rolle i en kontraktforhandling. »Afhængigt af hvilket niveau det var, så var jeg med i slutforhandlingerne omkring væsentlige køb og salg i FCK. Eksempelvis salget af Christian Poulsen til Schalke. Jeg var altid involveret når der var tale om store handler«, siger han og pointerer, at han altid var informeret om alle igangværende handler. Flemming Østergaard, eller Don Ø, som nu er et registeret varemærke hos

Jeg var altid involveret når der var tale om store summer

Patent- og Varemærkestyrelsen, var fra 1997-2010 en markant skikkelse i dansk fodbold og i FC København. Han forklarer, at bestyrelsen i en klub altid fastlægger et beløb, der kan handles spillere for. Hvis en træner eller sportschef vil gå udover beløbet, skal der laves en redegørelse, der overfor bestyrelsen forklarer hvorfor. »Det kan være hvis det er en stjernespiller hvor man på sigt kan se at det vil give mening. Det kan også være ud fra salg af merchandise. Men jeg har været i erhvervslivet i 40 år og der er kun det anderledes, at vi handler med mennesker.. «. Topscoreren og bænkevarmeren

Foto: Jesper Poulsen, bold.dk Brian Steen Nielsen har opbygget et godt netværk i Georgien.

Niclas Jensen sidder på den anden side af bordet. Han er spilleragent og skal til enhver tid varetage spillerens interesser. »Ret forenklet kan man sige at spilleren kun skal koncentrere sig om at spille fodbold. Så jeg sørger for de møder, telefonopkald og mails der er i sådan en forhandling. Undervejs clearer jeg selvfølgelig med spilleren«. Den tidligere venstre back, der var kendt for sin elegante og tekniske spillestil, repræsenterer personligt 15 spillere. Han har agentﬁrmaet Pro XI A/S med to andre agenter, deriblandt den tidligere FCK- og Bolton-spiller Michael Johansen. Firmaet repræsenterer 55 spillere gennem fælles repræsentationsaftaler. Niclas Jensen anslår, at han står for 80 procent af kommunikationen med hans 15 spillere, men er samtidig med inde over de resterende 40. Han benytter sig af en langsigtet for-

KONTRAMAGAZINE

handlingsstrategi, der også i sidste ende kommer ham selv til gode. »Jeg ser helst at alle parter er tilfredse når vi rejser os fra forhandlingsbordet. Det er den bedst mulige start på et parløb. Det giver også spilleren en god fornemmelse. Lykkedes det for spilleren har man selvfølgelig også skabt en relation til klubben, der kan give et frugtbart samarbejde fremover i stedet for at man har lukket en dør ved at optræde uprofessionelt eller usympatisk«. Han vil ikke komme med konkrete eksempler på spillerhandler, men forklarer at hans forhandlingsposition kommer an på spillerens status. »Det er klart at hvis jeg har en spiller, der er topscorer og tydeligt skal videre fra hvor han er, og der er interesse fra flere klubber, så sidder jeg logisk nok med rigtig gode kort på hånden og kan tillade mig at være kræsen og stå hårdere på vores krav«, forklarer han og uddyber omkring andre eksempler. »Det omvendte kan være hvis jeg repræsenterer en spiller, der er løbet sur i det og ikke får spilletid, og jeg bare skal finde et nyt sted til ham. Så bliver vi måske nødt til at indgå nogle kompromisser vi ellers ikke havde behøvet«. Ubehageligt i Rom Brian Steen Nielsen har ikke oplevet de store problemer ved forhandlinger i Danmark. Han kender efterhånden mange af agenterne, og flere af dem betegner han som ”næsten

KONTRAMAGAZINE

private venner”. Sådan er det dog ikke altid i udlandet. I 2010 rejste han til Rom for at forhandle et muligt salg af Jakob Poulsen til Lazio. Det var ikke en ubetinget positiv oplevelse.

»Det var på alle måder ubehageligt. Du følte dig presset fra alle sider og der sad rigtig mange mennesker omkring bordet. Det har jeg egentlig ikke nogle problemer med, men det var åbenlyst at de kun prøvede at snyde dig. Hvis de kunne komme af sted med det ville de snyde dig for hver en pris. Det synes jeg var ret mærkeligt, specielt i betragtning af, at vi faktisk fandt en løsning til sidst. Det var mærkeligt at det skulle trække så meget ud, når slutresultatet egentlig var meget tæt på startudgangspunktet«. I sidste ende lykkedes det AGF og Lazio at blive enige om en transfer, men Jakob Poulsen, der nu slår sine folder i nyrige Monaco, valgte at takke nej. Brian Steen har dog også gode op-

Foto: Kontra Niclas Jensen har prøvet at forhandle både som spiller og agent og nyder stor respekt i miljøet.

Hvis de kunne komme af sted med det ville de snyde dig for hver en pris.

levelser med kontraktforhandlinger udenfor Danmarks trygge grænser. Han har eksempelvis fået opbygget et godt netværk i Georgien, der har skaffet Mate Vatsadze, Devit Skhirtladze og David Devdariani til Smilets By. »Jeg har været så heldig at få en kontakt i Georgien, jeg ved jeg kan stole hundrede procent på. Jeg forsøger at få skabt et

netværk med de mennesker jeg snakker med. Jeg kunne ligeså godt have været uheldig i Georgien, men har i det her tilfælde så været heldig«. Det sociale ansvar Økonomien er vigtig for spillerne og klubberne, men der hviler også et socialt ansvar hos klubberne under kontaktfor-

KONTRAMAGAZINE

handlingerne, forklarer Flemming Østergaard. »Det er vitalt vigtigt for en klub at spillertruppen trives. At man har en organisation, der er klar over at hvis der kommer en spiller fra Brasilien eller Østrig, så skal de integreres. Det er klubberne blevet dygtigere til. I gamle dage ﬁk de en lejlighed eller et hotelværelse og så skulle de ellers møde til træning og så var den skid slået. Spillerne skal integreres socialt i samfundet uden for banen«. Den tidligere løvekonge, der havde en turbulent afsked med FCK, startede selv initiativer, der skulle fremme integrationen af udenlandske spillere. Michael ”Mio” Nielsen, der stadig har kamprekorden for FCK, og nu er leder af hovedstadsklubbens ungdomsakademi School of Excellence, ﬁk en rolle som koordinator for spillernes liv uden for banen.

KONTRAMAGAZINE

»Den rolle startede Mio. Danske spillere i udlandet er jo typiske eksempler på at de fodboldmæssige kvaliteter sådan set er i orden, men at de ofte ikke bliver integreret i klubberne. Der er flere eksempler på at spillere må klare sig selv og blandt andet sidder på et hotelværelse og skal selv finde ud af at finde hus eller lejlighed. De bruger mere tid på at ringe hjem til familien og venner og bliver ikke egentligt integreret. Det er dér forskellen er på mange klubber. I hvert fald på FCK og andre klubber«, siger han. Kontraktforhandlinger har været en del af spillet siden 1978, da Danmark som et af de sidste europæiske lande indførte professionel fodbold.

»JEG HAR MØDT AGENTER JEG IKKE KUNNE BRUGE PÅ MIT LAGER«

Foto: Jesper Poulsen, bold.dk

Inden for de seneste år er fodboldverden blevet overstrømmet med agenter. De mange agenter har professionaliseret fodbolden, men de skaber også betydelige problemer.

KONTRAMAGAZINE

Til trods for at kontraktforhandlingerne herhjemme synes forholdsvist uproblematiske, er der dog sket væsentlige forandringer på markedet. Der er kommet ﬂere spillere på banen, så at sige. »Da jeg startede i FCK var der to agenter i Danmark. I dag er der vel registeret en 30-40 agenter. Det er fordi der kommet mange penge i at være agent. Hvis en spiller i England eksempelvis tjener 25 millioner om året, og agenten får 20 procent, så har han fem millioner. Det kan man jo godt leve af«, siger Flemming Østergaard, der har et ambivalent forhold til de mange agenter. »Jeg har oplevet agenter, der gik mere op i deres provision, end de gik op i spilleren. Men jeg har også oplevet agenter, som virkelig har arbejdet i deres spillers interesse. Der er gode agenter og der er dårlige agenter. Ligesom i alle andre brancher, der er gode journalister og der er dårlige journalister«. For let at bebrejde agenterne Niclas Jensen, der som spiller selv har forhandlet kontrakter i Manchester City, Dortmund og Fulham, bekræfter udviklingen. »Det er blevet meget mere almindeligt at bruge en agent, og det er i takt med at fodboldverden er blevet mere kompleks og der er kommet ﬂere penge. Det gør også, at den enkelte spiller måske har sværere ved at overskue alle de forskellige komponenter, så det er blevet mere almindeligt at man har nogen, der repræsenterer en«. Han mener at det er en tosidet udvikling. Det er godt for spillerne at fodboldver-

KONTRAMAGAZINE

den er blevet mere professionaliseret, men samtidig tiltrækker de mange penge også useriøse agenter. Men nogle gange er det også for nemt at skyde skylden for mislykkede kontraktforhandlinger på agenterne. »Jeg vil mene at majoriteten af agenterne følger reglerne og godt kan være med i handler som både klubberne og spillerne kan drage nytte af. Nogle gange er det nemt for klubberne at pege ﬁngre, men ofte er det også klubben, der henvender sig til agenten for at få hjælp til en spiller de vil sælge eller købe. Så relationen er lidt tosidet«, fortæller agenten. Niclas Jensen, der nåede 62 landskampe, forsøger altid at tænke langsigtet. Kontinuitet og grundig forberedelse gør, at spillerne ikke har grund til at skifte agent, og det er

også godt for forretningen. »Jeg forsøger hele tiden at tænke langsigtet. Så er det ikke så vigtigt om jeg kan tjene en, to eller tre kroner på en handel, for hvis man gør det rigtige for spilleren og han er tilfreds med det arbejde jeg har udført, så har jeg ham sandsynligvis i ﬂere år,« siger han og medgiver, at det ikke er alle agenter, der arbejder på samme måde.

så er der også pludselig ti forskellige agenter«, der repræsenterer ham. »Og når der er fem agenter, der har ringet og sagt, at de repræsenterer den samme spiller, kan man jo godt regne ud hvad klokken har slået. Jeg har mødt agenter jeg ikke kunne bruge på mit lager«, siger Østergaard, der pointerer, at der også ﬁndes mange gode agenter. Heriblandt Niclas Jensen.

»Selvfølgelig er der nogle agenter, som tænker kortsigtet og går efter en hurtig gevinst og dermed får en utilfreds spiller og klub, som skyder skylden på agenten. Men tendensen er, at det er lidt for nemt for utilfredse klubber, der møder modgang, at pege ﬁngre af agenten«.

Brian Steen Nielsen ser primært problemet med agenter som et udenlandsk fænomen. »Jeg har lige været i Manchester. Og både i City og United ser man nogle spilleragenter som et kæmpe problem i forhold til, at der er så mange penge involveret. Der bliver de virkelig spillet ud mod hinanden og bliver truet med at spillerne rejser. Jeg synes vi har et helt andet forhold til tingene i Danmark. De ﬂeste spillere er utrolig loyale overfor klubberne«.

En spiller – ti agenter

Flemming Østergaard har mange gange prøvet at kommunikere med agenter, og det har ikke altid været lige seriøse kontakter. »Jeg oplevede ofte, at hvis en spiller pludselig laver DBU tilbyder en certiﬁceret agentudmål og tiltrækker sig interesse fra uddannelse, og oversigten over danske landet, så er agenter tæller der ti agenter, velkendte navne Hvis de kunne komme der ringer. Hvis som Mikkel Beck, der omvendt Bjarne Goldbæk, af sted med det ville de er en interesUlrik Le Fevre, snyde dig for hver en pris. sant spiller fra John Sivebæk og et andet land, Allan Reese.

KONTRAMAGAZINE

HOLDKAMMERAT MED EN MATCHFIXER Foto: Jesper Poulsen, bold.dk

KONTRAMAGAZINE

TEKST: MICHAEL HEHR

KONTRAMAGAZINE

Den danske 1. division, der lettere ironisk i denne sammenhæng er kendt som NordicBet Ligaen, trækker sjældent de store overskrifter i mediebilledet. Ikke desto mindre var det netop 1. divisionsklubben FC Vestsjælland, og især Kristoffer Wichmann, der var på alles læber i slutningen af december 2012. Kontra satte sig for at undersøge, hvordan matchﬁxing-afsløringen blev oplevet fra en holdkammerats synsvinkel.

Mads Petersen har oplevet Wichmann-sagen indefra.

KONTRAMAGAZINE

Vestsjælland har netop sikret sig klubbens bedste placering nogensinde med en oprykning til Superligaen, men det er ikke kun spillet på banen, der har givet dem massiv medieomtale i denne sæson. Derimod fyldte sagen om den såkaldte matchfixer Kristoffer Wichmann en hel del i medielandskabet, mens sagen stod på. Da TV2 bragte historien på deres sendeflade, var det med billeder fra træningen i Slagelse. Mens Kristoffer Wichmann var i fokus i forgrunden af billedet, kunne man ane FC Vestsjællands 21-årige reservemålmand, Mads Petersen, i baggrunden. Den ydmyge sønderjydes arbejdsgiver blev siden en del af et sandt mediehysteri. »Jeg vidste godt, han oddsede« Som ung spiller i klubben så Mads Petersen op til Kristoffer Wichmann, der som rutineret spiller nød stor anseelse i klubben. »Wichmann havde stor respekt blandt alle på holdet, inklusiv mig selv. Han var tidligere anfører og var altid med på lidt sjov i omklædningsrummet. Personligt synes jeg, at han var vigtig for mig. Han var altid klar med gode råd til mig og hjalp også i svære tider«, fortæller Mads Petersen. Kristoffer Wichmann var med andre ord en stor skikkelse i klubben, og det var ikke hvem som helst, der pludselig var i alles søgelys. Det kan næppe komme som nogen stor overraskelse, at fodboldspillere oddser, men denne matchfixingsag havde de færreste set komme. Selvom Mads ikke vil kalde det kutyme

at oddse i fodboldmiljøet, var han bekendt med Wichmanns spillelyst. »Jeg vidste godt at han oddsede, og at det ikke var summer, som vi andre spillede for, men det blandede jeg mig ikke i«, fortæller den tidligere Tønder- og SønderjyskE-spiller, og fortæller om den generelle spilletendens i fodboldverdenen. »En stor del gør det. Jeg spiller i hvert fald selv nogle gange. Som fodboldspiller føler man sig vel klogere på holdene samt spillerne osv.«. Fik nyheden fra medierne DBU bekendtgjorde den 8. december, at der var en stor matchﬁxingsag på vej i Danmark. Sagen blev ganske naturligt samlet op af langt størstedelen af det danske mediebillede, og det tabloide medie Ekstra Bladet var ingen undtagelse. Det kom ikke desto mindre som et chok, da netop Ekstra Bladet første gang den 20. december med et sløret billede og en præcis beskrivelse indikerede, at matchﬁxeren var Mads’ holdkammerat og anfører. Selvsamme artikel blev også Mads Petersens introduktion til sagen, mens han var på vinterferie. »Det var selvfølgelig lidt mærkeligt at skulle læse det gennem medierne først – så jeg var meget overrasket. Men egentlig tænkte jeg ikke videre over, hvad det var for noget, da jeg ingenting vidste om, hvad det var præcist de ville »knalde« ham for«. Da sagen blev åbnet, udstedte FC Vestsjælland en pressemeddelelse og spillerne blev informeret om det kommende forløb. »Vi sad og snakkede internt i klubben og Ove (Pedersen, red.) fortalte lidt,

KONTRAMAGAZINE

Foto: Jesper Poulsen, bold.dk Ove Pedersen måtte træde til med instrukser til sin trup under forløbet.

KONTRAMAGAZINE

og Wichmann tog så over. Han forklarede helt stille og roligt, hvad de næste trin var nu, og hvordan sagen ville forløbe«, fortæller Mads om forløbet, som ingen i klubben var forberedt på. Samtidig tog klubben taktstokken og instruerede alle spillere og folk omkring klubben i, hvordan de skulle forholde sig i medierne, mens sagen kørte. »Der kom nogle klare instrukser fra klubben om, hvordan vi skulle reagere. Vi skulle hver gang henvise til pressemeddelelsen, og hvis nogle medier prøvede at få noget ud af os på en anden måde, skulle vi sige ingen kommentarer«, fortæller han.

Der kom nogle klare instrukser fra klubben om, hvordan vi skulle reagere

Mads vil af hensyn til FC Vestsjælland ikke komme ind på, hvorledes det har påvirket klubben, og tale på deres vegne, men han kan dog bekræfte, at Wichmann efterlod et tomrum i omklædningsrummet: »Wichmann var en stor personlighed i omklædningsrummet, så det kunne godt mærkes, da han lige pludselig ikke var der på grund af suspenderingen«, og tilføjer: »Derudover synes jeg, at vi som trup har stået sammen og ageret professionelt gennem hele forløbet«. Et par sms’er og noget kage Vedrørende selve termen ’matchﬁxer’ har der i medierne og i diverse fodboldkredse været stor begrebsforvirring. Mange vil med rette mene, at der er stor forskel på henholdsvis niveau 2 og 3, og så niveau 1, hvilket Wichmann som bekendt er dømt for. Denne diskussion ønsker Mads dog ikke at gå ind i, men tager ikke overraskende »stor afstand til matchﬁxing«.

KONTRAMAGAZINE

»Om det er matchﬁxing at spille på egen sejr? Hmm… Hvis vi snakker generelt og ikke i den her sag, og jeg har spillet på vi vinder, kan det jo godt være, jeg har betalt modstanderens spillere for at lade mål gå ind«, lyder det fra Mads, der dog samtidig slår fast, at han på ingen måde antyder noget som helst i forbindelse med Wichmann-sagen. Lidt korte sms’er har været den eneste kontakt mellem Mads Petersen og Kristoffer Wichmann, men målmanden har ikke ændret sit syn på hovedpersonen. »Jeg ser ikke anderledes på Wichmann nu i forhold til før den her sag«, forklarer Mads. »Da han blev suspenderet skrev jeg til ham, at jeg håbede han snart vendte tilbage. Jeg blandede mig aldrig i sagen«. Kristoffer Wichmann vendte kort tilbage til træningsbanen, da DBU’s appeludvalg den 14. marts gav karantænen opsættende virkning.

KONTRAMAGAZINE

Den 2. april stod Wichmann imidlertid frem og erkendte sig skyldig i spil på egen kamp, og som følge heraf blev kontrakten med FC Vestsjælland ophævet med øjeblikkelig virkning. Udover den officielle afsked kom Wichmann dog forbi efterfølgende. »Han kom igen efter en uges tid med noget kage til os«, fortæller Mads med et smil i stemmen og fortsætter: »Men der har slet ikke været nogle negative kommentarer eller en negativ stemning omkring ham«. I sin refleksion over hele forløbet, der som bekendt tog sin begyndelse i slutningen af december, og altså fik sin ende den 2. april, fortæller Mads følgende: »Det har været et længere og lidt mærkeligt forløb. Ingen af os har prøvet at stå i sådan en situation før. Men jeg synes vi alle har taget hele sagen med ro og bare fokuseret på fodbolden, da vi nok har haft gang i vores vigtigste sæson nogensinde«.

FAKTA OM SAGEN • 8. december: DBU melder ud, at der en stor matchﬁxingsag på vej i Danmark. • 20. december: Ekstra Bladet afslører, at det er Wichmann. • 4. februar: Wichmann idømmes seks måneders karantæne • 28. februar: DBU melder Wichmann til politiet • 14. marts: DBU’s appeludvalg giver karantænen opsættende virkning • 2. april: Wichmann erklærer sig skyldig, og kontrakten med FCV ophæves.

Michael Hehr studerer medievidenskab og skriver jævnligt på bloggen enrudivoller-ting. www.blogspot.dk, som bidrager til den evige fodbolddiskussion med både originale, krøllede og alternative spørgsmål og svar.

KONTRAMAGAZINE

DEFINITION: Matchfixing defineres ved at resultatet af en fodboldkamp eller fodboldkampens begivenheder i øvrigt enten er aftalt på forhånd, eller er påvirket af andre interesser end rent sportslige. NIVEAUER Inden for matchfixing opererer man med 3 forskellige niveauer: • Niveau 1 – Spil på egne kampe: Personer, der individuelt spiller på bestemte udfald i kampe, som de selv er deltager i, og for egen vindings skyld. • Niveau 2 - Organiseret fællesskab: Flere personer, der i forening spiller på bestemte udfald i kampe, som de selv er deltagere i, og for egen eller andres vindings skyld. • Niveau 3 - Organiseret kriminalitet: Store syndikater, der f.eks. med trusler om vold, afpresning eller ved bestikkelse forsøger at på virke spillere, dommere, trænere eller ledere til at sikre et bestemt udfald af en kamp. KILDE: DBU

KONTRAMAGAZINE

SKRIV FOR KONTRA! Sidder du med en god idé til indhold, der passer ind i Kontras univers? Du skal ikke tøve med at henvende dig, hvis du har lyst til at bidrage. Projektet drives af frivillige og hvis du kan formulere dig, tage billeder, lave grafik eller noget helt fjerde, så er vi meget åbne og vil gerne høre fra dig. Skriv til os hvis du har lyst til at bidrage. KONTRA@KONTRAMAG.DK KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

KAN SUPERLIGAENS ANGRIBERE KLARE ET SOMMERSKIFTE? SIDSTE DEL AF ANALYSEN AF FORÅRETS BEDSTE ANGRIBERE I SUPERLIGAEN

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

I denne måned afslutter vi vores store analyse af Superligaens angribere og deres performance i foråret 2013 ud fra vores MPI standarder, som vi fastsatte i sidste måneds udgave, sammen med Ebbe Sand. Vi har analyseret spillerne gennem hele foråret og vi har lagt vores statistikker fra forårets første otte runder sammen med de sidste fem runder og set på det samlede billede og på en mulig udvikling mellem de første og sidste runder.

TEKST: eye4TALENT

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Vi har denne gang kun valgt at fokusere på de fem angribere, som vi mener, er mest transferaktuelle ud fra det kommende transfervindue. Tre af de fem har allerede kontraktudløb næste sommer og derfor mener vi at det netop afsluttede forår har været afgørende for

deres salgsmuligheder. Pourie, Helenius og Martin Braithwaite har udløb i juni 14, og Makienok og Cornelius som er rygtet væk til både fransk, engelsk og tyrkisk fodbold, har først kontraktudløb i juni 16. Derfor har henholdsvis Brøndby og FCK større incitament til at holde på dem.

TABEL 1: MÅL OG AFSLUTNINGER

Martin Braithwaite

Andreas Cornelius

Marvin Pourie

Simon Makienok

Antal kampe

Mål totalt

Mål per kamp

0,50

0,13

0,50

0,57

0,75

Afslutninger

2,75

4,13

4,38

3,00

2,63

5,25

Afslutningspræcision

55%

57%

76%

59%

65%

Scoringsprocent

18%

11%

19%

18%

25%

Kriterie

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Superliga MPI

Nicklas Helenius

Runde 21-28

Martin Braithwaite

Andreas Cornelius

Marvin Pourie

Simon Makienok

Antal kampe

Mål totalt

Mål per kamp

0,40

0,60

0,00

0,25

0,40

0,75

Afslutninger

3,8

3,6

4,0

2,75

2,6

5,25

Afslutningspræcision

58%

56%

42%

36%

77%

65%

Scoringsprocent

11%

17%

15%

25%

Kriterie

Superliga MPI

Nicklas Helenius

Runde 29-30

Kom tættere på for at se tabellen... ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

TABEL 2: STYRKE OG BEVÆGELSE Runde 21-28

Antal kampe

Bolde modtaget under pres

106

73%

70%

74%

64%

55%

40%

46%

60%

54%

76%

Off. udfordringer 1v1 per kamp

3,10

6,50

5,30

8,90

0,80

Off. udfordring 1v1 vundet %

40%

65%

76%

48%

67%

Fastholdte bolde % Dueller i modstander felt total Dueller i modstander felt % Off. udfordringer i alt

Superliga MPI

Simon Makienok

Marvin Pourie

Andreas Cornelius

Martin Braithwaite

Nicklas Helenius

Kriterie

85% 50%

70%

Mål og afslutninger I de sidste fem runder har de fem angribere, vi har udvalgt, samlet set spillet 22 kampe og scoret otte mål i alt. Det giver et gennemsnit på 0,36 mål pr. kamp, hvilket ligger væsentligt under vores MPI på 0,75 mål pr. kamp. Martin Braithwaite kommer tættest på med 0,60 mål pr. kamp, hvilket er en kraftig forbedring fra de første otte runder, hvor han lå på 0,13 mål pr. kamp. Han har altså rykket

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

sig og har i forårets sidste kampe vist sit store potentiale. I modsatte ende ﬁnder vi efterårets helt store proﬁl, Andreas Cornelius, som ikke formåede at score i de sidste seks runder og altså står noteret for 0 mål i vores analyse. Når vi ser på antallet af afslutninger, afslutningspræcision og scoringsprocent, ligger de fem angribere i snit på 3,35

Runde 29-33

Antal kampe

Bolde modtaget under pres

75%

62%

71%

62%

54%

69%

71%

69%

75%

73%

Off. udfordringer 1v1 per kamp

3,80

3,00

2,33

7,00

2,20

Off. udfordring 1v1 vundet %

63%

47%

57%

46%

36%

Fastholdte bolde % Dueller i modstander felt total Dueller i modstander felt % Off. udfordringer i alt

afslutninger per kamp, hvilket ligeledes er væsentligt under vores MPI på 5,25 afslutninger per kamp. I toppen ligger Cornelius paradoksalt nok med 4,40 afslutninger per kamp, som er temmelig stabilt i forhold til hans snit i forårets første otte runder (4,38). Hvorfor han så ikke har scoret målene, kommer vi tilbage til. Den samlede afslutningspræcision for de fem angribere ligger på 54 % (MPI

Superliga MPI

Simon Makienok

Marvin Pourie

Andreas Cornelius

Martin Braithwaite

Nicklas Helenius

Kriterie

85% 50%

70%

65 %). Den eneste spiller, der overgår MPI’en er Simon Makienok, som med en præcision på hele 77 % har været helt i top. Omvendt ramlede meget sammen for Marvin Pourie i bunden. Han faldt fra 76 % til 36 % og gik således fra det højeste til det laveste snit.

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Styrke og bevægelse Et af de parametre, som utvivlsomt vil vække ﬂere klubbers interesse, er angribernes evne til at vinde deres en-moden udfordringer (1v1). Lykkes det, at vinde dem, åbner det rum og muligheder for selv at komme til afslutning eller sætte medspillerne op til chancer. Her har vi fastsat vore MPI standard til 70 %

vundne 1v1 udfordringer. Nicklas Helenius løftede sit niveau i de sidste fem runder og vandt 63 % af sine udfordringer. Sammenlignet med de første otte runder forbedrede han sig med hele 23 procentpoint. Det er ganske god timing hen mod transfervinduets åbning.

TABEL 3: KREATIVITET Nicklas Helenius

Martin Braithwaite

Andreas Cornelius

Marvin Pourie

Simon Makienok

Runde 21-28

Nøgleaﬂevering – 1. assist til chance per kamp

2,25

1,63

0,88

1,29

1,57

Nøgleaﬂevering – 2. assist til chance per kamp

0,38

0,63

0,00

1,00

Nøgleaﬂeveringer i etableret angreb per kamp

1,25

1,38

0,75

0,29

2,00

Nøgleaﬂeveringer efter omstilling per kamp

1,38

0,88

0,75

1,00

0,57

Nøgleaﬂeveringer i alt

2,63

2,25

1,50

1,29

2,57

Kriterie

Antal kampe

Assist ved mål

Martin Braithwaite udmærker sig som den bedste, når det handler om at skabe chancer til sine medspillere. Han har enten sidste eller næstsidste fod på nøgleaﬂeveringer inden chancer hele to

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

gange per kamp i snit og oftest er det den sidste fod. Interessant er det, at Nicklas Helenius ligger lige efter med 1,80 nøgleaﬂeveringer per kamp i alt, og at de alle sammen er kommet i etablerede

Ser vi på Martin Braithwaite, er det interessant hvordan han faktisk er faldet på ﬂere parametre i forhold til styrke og bevægelse. Han har eksempelvis haft markant færre 1v1 udfordringer, men

har alligevel hævet sit scoringsniveau og heraf er det tydeligt, at han er blevet bedre til at beslutte hvornår han ikke skal udfordre på egen hånd.

Nicklas Helenius

Martin Braithwaite

Andreas Cornelius

Marvin Pourie

Simon Makienok

Runde 29-33

Nøgleaﬂevering – 1. assist til chance per kamp

1,60

1,20

0,67

1,00

1,20

Nøgleaﬂevering – 2. assist til chance per kamp

0,20

0,80

0,67

0,50

0,20

Nøgleaﬂeveringer i etableret angreb per kamp

1,80

1,20

1,00

0,75

1,20

Nøgleaﬂeveringer efter omstilling per kamp

0,00

0,80

0,33

0,75

0,20

Nøgleaﬂeveringer i alt

1,80

2,00

1,34

1,50

1,40

Kriterie

Antal kampe

Assist ved mål

angreb, hvorimod Braithwaite har 40 % af sine nøgleafleveringer efter en omstilling. Braithwaite er den spiller, som har flest nøgleafleveringer efter omstillinger, hvilket giver et indtryk af Esbjergs spille-

stil og hans rolle for holdet. Blot 10 % af Simon Makienoks nøgleaﬂeveringer kom efter omstillinger og på den måde kommer hans mere stationære spillestil også til udtryk.

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Er MPI’erne sat for højt? Det spørgsmål må naturligvis melde sig, når Superligaens angribere stort set ligger under på alle kriterier. Da vi fastsatte dem med Ebbe Sand, var standarden sat ud fra at spillerne skulle kunne gøre sig gældende på landsholdet eller i en bedre liga end den danske. Derfor er vore klare svar: Nej, det er de ikke! Hvis de fem transferaktuelle angribere skal kunne gøre sig på landsholdet og i bedre ligaer, så skal de forbedre sig på samtlige parametre. Vi har gennem analysen set rigtig mange kampe og set hvad angriberne skal forbedre for at løfte deres niveau. Vi mener først og fremmest, at angriberne skal forbedre deres afslutningsevner og deres positionering i og omkring feltet. De arbejder, efter vores mening, ikke nok med modstandernes forsvarsspillere og de skal forbedre evnen til at skabe rum til dem selv. Vi mener, at der er muligheder for at øge antallet af højintense løb og løb i dybden til mere end snittet på 5,4 løb per kamp - både i etablerede angreb

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

og i omstillingerne. Vores vurdering er endvidere, at de skal blive bedre til at fastholde de bolde, der bliver spillet op til dem end snittet på 65 %. For at kunne spille på landsholdet eller i en bedre liga, skal de ud fra en samlet analyse blive hurtigere i tanke og handling, og være hurtigere til at skifte position igen efter første aktion. Hvis vi skal forsvare angriberne, må vi dog også se på de vilkår, de har arbejdet under. Her har banerne i udstrakt grad været mere til gene end til hjælp. Det har også sin betydning for medspillernes præcision i aﬂeveringerne, når man ikke kan vide sig sikker på om bolden opfører sig som den bør gøre. Vi mener heller ikke, at det hjælper spillerne i Superligaen, at kampene bliver så stressede, når 17 % af holdene rykker ud. Det er med til at stresse holdene og måden at spille kampene på. Samtidig har nogle af holdene set sig tvunget til at ændre på spillestilen i jagten på de livsvigtige point og når de ting lægges sammen fremmer det ikke angribernes arbejdsbetingelser.

eye4TALENT har leveret analysen. eye4TALENT er et dansk cloud-baseret scouting- og analysesystem – overkommeligt for alle. Systemet giver mulighed for at scoute og analysere speciﬁkt ud fra selvdeﬁnerede kriterier, og er udviklet til sportsklubber og forbund. Systemet baserer sig på en App til iPhone og iPad, samt en internetkonto hvor data administreres.

Jesper Thyme Rasmussen Stifter og IT-specialist @JesperThyme

Claus Møller Henriksen Analytiker, salg og markedsføring @ClausMHenriksen

Er du interesseret i brugen af data i fodboldklubber? Så kan du læse eye4TALENTs blog, hvor de også ser på forskellene mellem succes og ﬁasko her. www.e4talent.com/blog/

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

DERBY

NICOSIA NÅR FODBOLD BLVER KRIG

KONTRAMAGAZINE

DERBY TEKST: TOBIAS MATHIESSEN

KONTRAMAGAZINE

Der gik ild i plĂŚnen under de voldsomme uroligheder efter kampen

KONTRAMAGAZINE

På middelhavsøen Cypern er fodbold blevet krystalisator for landets dybe politiske splittelser. Den mest hadefulde konﬂikt står mellem øens to mest succesfulde klubber, Apoel Nicosia og Omonia Nicosia – i tidernes morgen én og samme klub. I dag to klubber, hvis indbyrdes rivalisering, gør det nærmest umuligt at afvikle derbyet med begge grupperinger på lægterne.

KONTRAMAGAZINE

»D

u får et chok, når du ser fankulturen hernede. Fansene er fuldstændig vanvittige«, fortæller Mikkel Beckmann mig som det første, da jeg besøger den danske Apoel Nicosia-spiller i hans lejlighed inden derbyet. 48 timer efter får jeg allerede bekræftet hans udsagn på gåturen til GSP Stadium, rammen om lokalderbyet mellem Apoel og Omonia. En splint fra et af de 5-10 kanonslag, jeg kommer i krydsild af på min fem minutter lange gåtur til stadionet, borer sig ind i min højre læg. Kampen er i gang. Mødet mellem Apoel og Nicosia er Cyperns svar på El Classico. De er øens to suverænt mest succesfulde klubber, men deres smertelige indbyrdes had er båret af mere end den tætte sportslige rivalisering. Fundamentet er derimod en dyb politisk splittelse - så kompleks at det kræver et kig ind i Cyperns nyere historie (mere følger senere i artiklen). »150 hooligans invaderede træningen« Inden derbyet har jeg en aftale med Mikkel Beckmann, som forlod FC Nordsjælland tilbage i januar for at tage chancen på solskinsøen. Jeg er nysgerrig for at høre mere om, hvordan det er som leverpostejsdansker at blive kastet ind i dette temperamentsfulde univers. »Det bedste ved at være hernede er faktisk de fanatiske fans. Det har jeg aldrig prøvet før. Man skal lige vænne sig til det, for hvis man laver et par fejlaﬂeveringer i træk, så kan man tydeligt høre utilfredsheden. Jeg kan godt fornemme på mine holdkammerater, at der nerver på. De bliver

KONTRAMAGAZINE

nervøse, når der står så mange psykopater deroppe. Det kræver mental styrke, men det giver til gengæld en fed stemning«, fortæller Beckmann. Mikkel Beckmann har ikke haft nogle dårlige oplevelser privat, men til en enkelt træning nåede han og sine holdkammerater at blive alvorligt forskrækket. »Apoel var i stor krise, da jeg kom herned. Vi var bagud med seks point i ligaen, og da vi røg ud af pokalen eskalerede utilfredsheden. Til træningen dagen efter invaderede 150 af de værste hooligans vores træningsanlæg, og stillede sig op foran os og råbte alt muligt på græsk. Jeg forstod heldigvis ikke noget af det«. Når man taler med cyprioterne, er det som om, at de store uroligheder er blevet accepteret som en fast bestanddel af fodbolden på Cypern. Myndighederne kan simpelthen ikke gøre noget ved. Alligevel forsøger det nationale fodboldforbund at straffe fansene, når det går for vidt. Mikkel Beckmann vurderer, at Apoel spiller ca. hver sjette kamp uden fans på lægterne. Han selv har allerede prøvet det tre gange i løbet af sine første tid i klubben.

De bliver nervøse, når der står så mange psykopater deroppe

KONTRAMAGAZINE

Romerlys i 20 meters højde Tilbage på GSP Stadium er jeg kommet gennem infernoet af kanonslag, uhæmmet bildytteri og musik og ind på det typisk sydlandske stadion – kun med tag over halvdelen af den ene tribune. I den ene ende tripper Apoels fanatiske fans op til kickoff. Endetribunen skinner af et orange skær til trods for gul-blå trøjefarve. Den største og mest fanatiske fangruppe PAN. SY.FI klæder sig i orange og har gjort det siden de i 1992/1993-sæsonen, da de i en enkelt kamp mod AEL Limassol klædte sig i orange, i hvad der endte med at blive en mesterskabsafgørende kamp for Apoel. Den modsatte endetribune dirrer af lige så stor forventning, men den orange farve er udskiftet med grøn – Omonias klubfarve, som efter sigende skal symbolisere håb og fred. Kanonslag springer sporadisk og får mig til at betvivle, om disse fans mon vil være så fredelige, som deres grønne farve annekterer. Enkelte steder vajer et Che Guevara-ﬂag i den milde cypriotiske vind. Fem minutter før kampstart springer fem hætteklædte Omonia-tilhængere ned i den voldgrav, som adskiller tribunerne og græsbanen. Lidt efter får jeg øje på dem igennem, nu klatrende op ad det ca. 20 meter høje sikkerhedsnet, som er opsat foran hver endetribune for at beskytte for romerlys, nødblus og kanonslag. Mens vagterne mageligt ser til, klatrer de fem unge drenge helt til tops og gør sig klar med romerlys til, at spillerne løber ind på banen. Fantastisk underholdende 90 minutter De 90 minutter på grønsværen var sådan 90 minutter, som enhver fodboldfan har PAN.SY.FI leverer en farverig kulisse med deres orange trøjer 46

KONTRAMAGAZINE

fortjent mange ﬂere af. Festfyrværkeriet fra banen kunne (næsten) få de utrættelige kanonslag og romerlys til at blive til knaldperler og heksehyl for en stund, og det siger ikke så lidt. Defensivt arbejde var der ikke meget af. Jeg talte minimum 30 skudforsøg, og 7 mål blev det til:

KAMPENS FORLØB 1’: Stikning i dybden, den bliver lagt af. BANG: Stathis Aloneftis, en af Apoels eneste cyprioter på banen, scorer til 1-0 (Apoelfans kaster kanonslag og romerlys på banen. En Apoel-mand er nødt til at stille sig ned foran, hvor at få dem til at stoppe) 19’: Omonia har fuldstændig spilovertaget. Efter talrige mere eller mindre velkvalificerede skudforsøg, lykkes det holdet at udligne, men lidt heldigt, da en bold Apoels forsvarer, Karipidis, retter af går i mål. 1-1. 54’: Omonia-fløjen Demetris Christofi modtager bolden ude helt ude ved højre sidelinje. Tre træk ind mod midten og et resolut skud ned i venstre hjørne. 1-2. 60’: Apoel’s serbiske angriber Mario Budimir chipper den op i nettaget. Ny jubel hos Apoel-fansene. 2-2. 71’: Flot dødboldskombination. Portugisiske Nuno Morais sætter den nemt ind til 3-2. 74’: En sukkerbold bliver serveret fra højresidelinje lige ind i panden på en anden brasilianer, nemlig Omonias Andre Dos Santos Alves. 3-3. 83’: Apoels 10’er, Charalambides, falder let i straffesparksfeltet, men dommeren tøver ikke med at dømme straffespark. Apoels brasilianer Gustavo Manduca eksekverer. 4-3.

KONTRAMAGAZINE

Banen blev invaderet ved slutﬂøjt og mesterskabet kunne fejres på hjemmebane for Apoel

KONTRAMAGAZINE

På dommerens slutﬂøjt ﬂygter samtlige spillere ned i omklædningsrummene, mens banen bliver invaderet

Mesterskabsfejring går op i flammer Apoel Nicosia har forud for kampen sikret det cypriotiske mesterskab, men da kampen er deres sidste på hjemmebane, skal mesterskabet fejres efter kampen. Ceremonien, som samtidig også markerer et farvel til den respekterede serbiske cheftræner Ivan Jovanovic, som har været i klubben i fem år, bliver dog noget forsinket… For knap har dommeren fløjtet kampen af, før en flok af de mest gale Apoel-fans har forceret stadionets krigsforanstaltninger. På dommerens slutfløjt flygter samtlige spillere ned i omklædningsrummene, mens banen bliver invaderet i første omgang af hensynsløse hooligans og i anden geled glade Apoel-fans, som bare vil fejre mesterskabet på grønsværen. Flokken af de mest fanatiske stormer ned mod Omonia-tribunen. Romerlys og kanonslag flyver gennem luften. Apoels fan skyder med nødblus på Omonias fans, som ikke kan komme ud fra deres tribune. Enkelte kontrollører forsøger heroisk at stoppe galskaben, men i modsætning til de danske kontrollører har de ingen redskaber at kæmpe med. End

ikke en stav. En enkelt af vagterne får regulær tæsk, mens en hooligan slynger ud efter en anden kontrollør med et romerlys i hånden. Uden for det ene mål har noget krudt for alvor fået tag om græsstråene, for der begynder at stå ﬂammer op af banen. Godt 10 minutter efter de første indtrængere har betrådt banen, er det cypriotiske politi kommet på benene, og kontrollørerne får dannet fælles front. Fansene bliver trængt tilbage, mens de ”almindelige” Apoel-fans, der står rundt om mig ryster på hovedet over det, der er foregået. Deres had til Omonia er ikke til at skjule, men de understreger, at de ikke går ind for den vold, som vi netop har været vidne til.

En enkelt af vagterne får regulære tæsk, mens en hooligan slynger ud efter en anden kontrollør med et romerlys i hånden

KONTRAMAGAZINE

Hadet bygger på mere end bare fodbolden Den anspændte stemning på lægterne mellem Apoel og Omonia handler om mere end bare håneretten på lokalegnen. Vi skal tilbage til 1948 for at forstå, hvordan de næringsrige frø blev sået til den voldsomme ærkerivalisering. Cypern er en lille ø, som historisk set har været kastebold mellem forskellige storriger. I dag er øens identitet stærkt splittet. Spillet har basalt set stået om tre forskellige muligheder for øen Cypern: 1) Et Cypern som en del af den græske union, 2) Et uafhængigt Cypern, 3) Et Cypern som en del af det tyrkiske rige. Op igennem 1900-tallet var Cypern en britisk koloni, men en stigende del af befolkningen var utilfredse med kolonimagten. I 1946 i kølvandet på 2. verdenskrig udbrød der borgerkrig i Grækenland, som var splittet mellem et vestligt støttet højreﬂøjparti og kommunisterne. I 1949 afsluttedes borgerkrigen med højreﬂøjsregeringen som sejrsherre. Spændingerne i Grækenland bredte sig til Cypern. Her krævede bestyrelsen af Apoel Nicosia, at spillerne skulle skrive under på deres støtte til den nyformede græske regering. Dette krav modstillede

KONTRAMAGAZINE

en gruppe spillere sig, og som konsekvens forlod de holdet og etablerede deres egen klub i stedet, Omonia Nicosia. I løbet af 1950’erne eskalerede utilfredsheden med det britiske styre, og Cypern gik i fælles front til kamp mod briterne. Fronten var dog alligevel knap så fælles, for der var stærk uenighed om, hvad man ønskede i stedet for briterne. Kirken og de højreorienterede talte varmt for, at Cypern skulle blive en del af Grækenland, mens venstreorienteret var mere tilbøjelige til at ønske et decideret selvstændigt Cypern. I 1960 opgav briterne taget på Cypern og lod den splittede ø blive en selvstændig nation. En stor del af cyprioterne støttede en indlemmelse i den græske union, og det ﬁk i 1974 den græske militærjunta til at lave statskup på den daværende cypriotiske præsident. Inden for få dage brød øen ud i krig. Fire dage efter kuppet invaderede tyrkisk militær øen for at beskytte den cypriotiske konstitution og det tyrkiske mindretal. Tre dage efter fandt parterne frem til våbenhvile, og den græske militærjunta måtte trække sig tilbage. Den cypriotiske regering formodede, at tyrkerne ville trække sig tilbage efter roen var indtruffet, men de blev på deres positioner og erobrede sig frem til

37 procent af øen. Land, som tyrkerne stadig besætter i dag. Netop løsningen på krigen syntes for alvor at splitte de to klubber, Apoel og Omonia. Apoel støttede kupforsøget og indlemmelsen i den græske union, mens Omonia var imod det. Fjendskabet mellem klubberne blev så voldsomt, at det i flere tilfælde endte med dødsfald, når de mødte hinanden. Efter 1974 kølnede noget af konflikten af, men krigen kaster stadig skygger over forholdet mellem Apoel og Omonia. Det cypriotiske fodboldforbund har gjort politiske sange forbudt, men det er ikke unormalt at høre Omonia kalde Apoelfansene for ”højrefløjsfacister”, mens Apoel beskylder Omonia for at være ”kommunister og tyrker-elskere”. Det er som om, de stadig hader hinanden for, hvad de dybest set mener, er det mest rigtige for Cypern. Er det, som Apoel ønsker, at gøre Cypern til en del af den græske stat, eller er det som Omonia ønsker det, at skabe et fælles selvstændigt Cypern med både grækere og tyrkere. Ifølge Mikkel Beckmann kan man tydeligt mærke på Apoel-fansene, hvordan de har det med tyrkerne og Omonia

sympati for disse. »De har meget had overfor den tyrkiske besættelse. Mange af dem, der bor her, har aldrig været ovre på den tyrkiske del, fordi de er så meget modstandere af, at de skal vise pas i deres eget land«. Efter 1974 er noget af fjendskabet mellem klubberne kølnet af, men Cypern lider stadig i dag af store problemer med hooligans. Disse skyldes ikke bare den historiske fjendskab mellem de to klubber, men som i så mange andre tilfælde skyldes det ligeså utilpassede, kriminelle mennesker, som bruger fodbolden som en undskyldning for at begå vold og hærværk. Rundt om i Cypern spreder der sig en frygt for, at den nuværende økonomiske krise på øen, kan være med til at gøre hooliganproblemerne endnu større. »Der er en stor frygt for, at den økonomiske krise vil være benzin på bålet for de nationalistiske hooligangrupperinger omkring Apoel«, fortæller Alexander Apostolides, lektor ved European University Cyprus.

KONTRAMAGAZINE

Tør kun at vise sig frem, hvis de vinder På GSM Stadium er Apoel-spillerne klar til at blive hyldet godt en time efter kampens slutﬂøjt. Der er igen styr på ballademagerne. Mikkel Beckmann har ikke spillet med i kampen, da han uheldigvis har fået problemer med sit ene baglår op til kampen. Men han er med til at fejre pokalen og tager videre i byen med Nicosia-spillerne. Det kan de nemlig godt, nu når de har vundet kampen. »Vi tager kun i byen og fejrer det, hvis vi vinder eller spiller uafgjort. Jeg tør ikke vise mig frem i byen, hvis vi taber«, har han fortalt mig forinden.

KONTRAMAGAZINE

På Kontra vil vi gerne sætte en stor tyk streg under vigtigheden af, at vores læsere er en del af magasinet. Derfor giver vi jer mulighed for at stille spørgsmål, kloge som dumme, til de folk, vi taler med i fodboldverdenen. Her er jeres spørgsmål til Mikkel Beckmann: Var du blevet solgt til Apoel Nicosia, hvis det ikke var for dit frisparksmål i Champions League mod Juventus? Det tror jeg ikke. Jeg tror ikke, de vidste hvem jeg var, hvis jeg ikke havde lavet det mål. Hvordan bliver det ikke at være med i FIFA 2014? Det bliver nedern. Det er røv. Jeg har spillet det helt vildt meget derhjemme, så det er totalt surt. Men det holdt mig ikke tilbage fra skiftet, vil jeg sige Hvad er det fedeste ved at spille for Apoel? Det er at spille for de fanatiske fans. Det har jeg aldrig prøvet før. Nordsjælland har jo ingen, Lyngby havde en lille gruppering, da jeg spillede der. Vil du gerne slutte af i Danmark? Ja! Jeg håber jeg kan holde min kontrakt ud (to år endnu, red.). Men jeg vil meget gerne slutte af i Danmark, om det så bliver, når jeg er 32 eller 34 år, må vi se. Det kommer ikke til at handle om pengene, når jeg skal hjem. Jeg vil allerhelst slutte min karriere af i Lyngby. Var der henvendelser fra andre udenlandske klubber end Apoel? Der var nogle tilbud fra Rusland og Kazakstan. Det sagde mig ingenting, jeg gad ikke engang lytte til tilbuddet. Jeg kan

ikke få mig selv til at bo i Rusland. Moskva er sikkert en fed by, men jeg gider simpelthen ikke bruge min tid på at bo et eller andet sted i Sibirien - også selvom jeg fik én mia. kr. for det. Vil du gerne møde FCK i Champions League eller slå FCN ud i kvalifikationen? Det gad jeg rigtig godt. Det kunne være fedt at komme til Parken for en udenlandsk klub. Hvad er din største spillemæssige oplevelse hernede? Mit første mål for klubben, som var en halvflugter fra 30 meter i en vigtig kamp, hvor vi overtog 1. pladsen. Hvordan er din status hos fansene? Det startede rigtig godt, men den er nok dalet lidt på det sidste. Jeg tror stadig, at de håber, jeg skal lave noget vildt. Der var store forventninger, da jeg kom, men jeg synes ikke, at jeg har levet op til dem. Det tager tid at tilvænne sig, og det gør det også for mig. Forhåbentlig bliver jeg langt bedre i det næste halvår. Har du været på Castle Club i Ayia Napia? Nej. Jeg har kørt forbi det, men jeg har kun været forbi Ayia Napia, fordi de har de flotteste strande på øen

KONTRAMAGAZINE

VIDSTE DU, AT… …at Gündogan scorede sit første CLmål i ﬁnalen. Det har for syv andre spillere tidligere præsteret, herunder Mijatovic, McMannaman og Kuyt.

…at FC Nordsjælland var på én CL-statistik med i toppen hele vejen. De daværende danske mestre trak modstanderen offside 36 gange i deres seks kampe. Senere i turneringen blev de dog overgået af Dortmund (49) og Barcelona (37).

…at Malaga blot lukkede ét åbningsmål ind i hele CL-turneringen.

…at Messi blevovergået af to spillere i forhold til, hvor mange mål han var involveret i (mål og assists). Ronaldos 13 involveringer og Lewandowskis 12 var bedre end Messis 10.

KONTRAMAGAZINE

STATISTIK

…at Ribéry måske er en stor stjerne, men alligevel blev han den mest udskiftede spiller i CL-turneringen. Ni gange blev han hevet ud.

…at Bayern Münchens vinderhold også var det hold, der modtog flest kort (31) i turneringen. Desuden var Bayern også det hold, mod hvilket, modstanderne fik flest kort (42).

…at både Messis (59) og Ronaldos (50) mål i CL stadig er langt fra rekorden. Raul fører stadig med 71.

KILDE: INFOSTRADA SPORTS DATA: 30/5-2013

STATISTIK

KONTRAMAGAZINE

TOP 25

EURO CLUB INDEX Bayern München vandt Champions League men alligevel er de overgået af Barcelona og Real Madrid på listen. Der er dog tættere løb end tidligere i toppen. Tag et kig på listen – også den internationale – og se om

TEKST: LASSE FROM FOTO: JON SMITH KILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

KONTRAMAGAZINE

TOP25

dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke på listen, kan du ﬁnde den fulde liste på euroclubindex.com, hvor du også kan ﬁnde kampodds, ligaodds med forudsigelser og meget mere.

EUROPA

SKANDINAVIEN

Barcelona (1)

FC København (1) [79]

Real Madrid (2)

FC Nordsjælland (4) [147]

Bayern München (3)

Rosenborg BK (4) [156]

Manchester United (4)

Helsingborgs IF (NY) [169]

Borussia Dortmund (5)

FC Midtjylland (6) [172]

Manchester City (6)

Malmö FF (5) [166]

Chelsea (12)

Strømsgodset IF (8) [185]

FC Porto (7)

Molde FK (5) [186]

Paris Saint-Germain (11)

IF Elfsborg (7) [191]

Arsenal (13)

Esbjerg fB (NY) [210]

Atlético Madrid (9)

Juventus (10)

Signaturforklaring:

Benﬁca (8)

Valencia CF (16)

(#) Sidste måneds placerig (NY) Ny på listen [#] Placering på den samlede liste

AC Milan (15)

Tottenham (17)

Shakhtar Donetsk (14)

Bayer Leverkusen (19)

Zenit St Petersburg (18)

Ajax Amsterdam (20)

Everton (21)

Liverpool (24)

Schalke 04 (23)

Napoli (25)

CSKA Moskva (22)

TOP25

KONTRAMAGAZINE

KONTRAKTFORHANDLINGER

GRAULUND: DE GRINEDE AF MIN LØN Peter Graulund har prøvet det meste. Fra topscorer til flop i Bundesligaen. Han har altid forhandlet kontrakter med sin far, og fik indblik i Per Bjerregaards dobbeltrolle i Brøndby. Kontra fik en snak med den lille goalgetter om de skiftende tider i fodboldverdenen. 60

KONTRAMAGAZINE

TEKST: JESPER FRANDSEN

Foto: Jesper Poulsen, bold.dk KONTRAMAGAZINE

ørste gang Peter Graulund skulle forhandle kontrakt var han 17 år og spillede amatørfodbold i Kolding. Da Vejles daværende talentchef, Ole Fritsen, en dag ringede og spurgte om han kunne være interesseret i at spille i Vejle, ringede Graulund som den første til sin far. En model han brugte i resten af sin aktive karriere. Men lønkrav, forhandlingsstrategi og bonusser var en by i Rusland. »Vejle tilbød en treårig ungdomskontrakt, og vi synes egentlig det var spændende og vi skrev under, uden vi havde andre at rådføre os med. Jeg var godt tilfreds. Jeg var ung og glad for at få penge for at lave noget jeg synes var sjovt. Frem for at gå med aviser, kunne jeg spille fodbold og tjene det samme«, siger Peter Graulund, der residerer på sjettepladsen over de mest scorende spillere i Superligaen med 107 kasser i 290 kampe. I hans første møde med forhandlingsbordet stolede han på, at Eigil Jensen, eller ”mr. VB” som Graulund kalder ham, havde reelle hensigter og han skrev under. Efterhånden lærte han dog spillet at kende, og da han nogle år senere skulle genforhandle kontrakten med Vejle, var der kommet andre boller på suppen. »Jeg havde været i Vejle i fem år på det tidspunkt og fandt ud af, at jeg gik rundt og var én af de lavest betalte. Det snakkede jeg med nogle medspillere om og de grinede lidt af min løn, for jeg var på det tidspunkt topscorer i klubben og spillede på ungdomslandsholdet«, fortæller han og fortsætter:

KONTRAMAGAZINE

»En ældre holdkammerat, der havde været lidt rundt i landet og kendte de forskellige lønniveauer, troede ikke på at jeg ﬁk så lidt i løn. Han sagde til mig, at jeg burde få væsentligt mere i løn og det var mens jeg skulle til at forhandle ny kontrakt. Så min far og jeg lavede et oplæg til Vejle med en lønstigning og en bonus. Jeg var godt klar over at min foreslåede løn var rimelig høj og var noget af en stigning i forhold til hvad jeg havde fået før«. Skovdahl i røret Peter Graulund følte, at han efter sin periode som lavtlønnet godt kunne blive kompenseret, så gennemsnitslønnen i hans tid i Vejle afspejlede hans bedrifter. Men Vejle, der sæsonen forinden havde vundet sølv, kunne ikke honorere hans krav og tog kontakt til Brøndby, der havde ytret interesse i den lille angriber. Brøndbys daværende og overordentligt succesfulde træner Ebbe Skovdahl tog kontakt til Graulund, og inden længe var en femårig kontrakt med det altdominerende mesterhold underskrevet. Igen blev forhandlingerne i familien. »Brøndby vidste godt hvad mine økonomiske krav til Vejle var, så den løn jeg havde krævet af Vejle kunne jeg få i Brøndby. Jeg var rigtig godt tilfreds. Jeg ﬁk endda mere end jeg havde forlangt i Vejle, så jeg skiftede gladelig«, siger han. En skade kan betyde 80 procent mindre i løn Peter Graulund havde en succesfuld tid i Brøndby, og det kulminerede i 2000/2001-sæsonen hvor han blev top-

Frem for at gå med aviser, kunne jeg spille fodbold og tjene det samme

scorer i Superligaen. Interessen fra udlandet voksede og i 2001 skiftede han til tyske Bochum, hvor han for første gang fik brug for andre end sin far. »Når du kommer til udlandet er der nogle helt andre mekanismer, der spiller ind. Der er man sgu nødt til at have nogle rådgivere, der ved hvad det drejer sig om, eksempelvis i forhold til de skattetekniske regler«, forklarer Graulund og uddyber: »I Tyskland er det sådan, at hvis man er skadet i mere end seks til otte uger, så ryger man på dagpenge, medmindre man har tegnet en forsikring. Det er man jo nødt til at vide når man kommer derned. For hvis du pludselig får en langvarig skade, så falder du måske 80 procent i indkomst fordi du ikke har haft nogle ordentlige rådgivere til at varetage dine interesser. Det er heller ikke altid at klubberne fortæller det, for hvis de kan spare en forsikring så kan de sådan set være ligeglade«, forklarer han. Han hyrede en advokat, der skulle sætte sig ind i relevante regler og skrev en treårig kontrakt med Ruhr-klubben. Han oplevede ikke, at kontaktforhandlingerne var væsentligt anderledes end i Danmark. Der er en pulje med penge, en kontraktperiode og længere er den egentlig ikke. »Ligesom herhjemme har klubben et budget. Spilleren koster en pris. Og jo dyrere spilleren er, jo mindre kan man give i løn. Så man kigger over en fireeller femårig periode og ser hvad den samlede udgift er. Koster en spiller kun en million kroner, kan man bedre give den spiller en million kroner om året i fire

KONTRAMAGAZINE

Foto: Jesper Poulsen, bold.dk 64

KONTRAMAGAZINE

år. Så har man brugt fem millioner kroner, der skal afskrives på fire år. Giver man fem millioner for en spiller og også skal give en million i løn, så har man pludselig ni millioner, der skal afskrives på fire år. Så kan det godt være at klubben bliver nødt til at give 700.000 i stedet for en million for at spare noget på afskrivningen. Sådan er det egentlig ret simpelt«. Opholdet i Bochum blev ikke en succes. I løbet af tre sæsoner, der også inkluderede et års lejemål til AGF, nåede han kun 21 kampe og fem mål. Han skiftede i 2004 til Helsingborg, hvor han scorede 17 mål i 45 kampe. Herefter vendte han hjem til hjerteklubben AGF, der samtidig blev den eneste klub, han fuldførte en kontraktperiode hos. Sign-on fees ser bedre ud overfor aktionærerne Peter Graulund har altid skrevet længerevarende kontrakter, og de fleste er forhandlet inden finanskrisen satte en stopper for de danske klubbers økonomiske ekstravagance. Specielt var sign-on fees en populær model hos klubberne, når regnskabet skulle præsenteres overfor sponsorer og aktionærer. »Nogle gode eksempler er jo de Brøndby-lønninger, der har været fremme. Peter Madsens sag er jo helt åbenlys. Peter skulle jo have en månedsløn på 250.000 kroner, men Brøndby ville gerne have at der kun stod 100.000 på lønseddelen. Det er et beløb man bedre kan forsvare overfor sponsorer og aktionærer. Det ser bedre ud. Han fik så et sign-on fee på 8,8 millioner kroner, som jo gør at hans gen-

KONTRAMAGAZINE

nemsnitsløn bliver højere. Men det kan man jo ikke se«, siger han og pointerer, at sign-on fees også har en skyggeside: »Hvis man får pengene up front, kan man bruge dem til at investere i en bolig eller lignende. Problemet er, at man kan blive mættet og måske ikke synes det er så attraktivt at spille i klubben fordi man har fået alle pengene. Så efter et år eller to, er det måske nemt at glemme, at man har fået pengene på forhånd, hvis lønseddelen ikke er prangende. Så det er nok bedre at give den samme løn i hele perioden, men mange har jo afregnet sådan netop for at lønseddelen udadtil ikke var så stor«, forklarer han. Bjerregaards dobbeltrolle Den største forskel fra starten af Graulunds aktive karriere til nu er, at spillerne er mere frie. En skelsættende hændelse var Bosman-dommen fra 1995. Her afgjorde EU-domstolen at professionelle fodboldspillere i EU havde ret til at skrive kontrakt med en ny klub, uden at deres gamle klub havde krav på kompensation. »Dengang var man ikke engang fri til at ﬁnde et nyt arbejde når kontrakten var slut. Der var du i princippet stavnsbundet til en kontrakt. Selv efter du havde aftjent din værnepligt kunne klubben stadig kræve penge for dig hvis du ville skifte klub. Det var et eller andet sted et helt vanvittigt scenarie«, erindrer Graulund.

KONTRAMAGAZINE

Han mener at Bosman-dommen og de mange agenter er den største forskel, og kommer med endnu et eksempel på hvordan verden var en ganske anden i 1990›erne. »Da jeg kom til Brøndby så Per Bjerregaard rødt hvis han så en agent. Per Bjerregaard var jo så dygtig dengang jeg kom til, at selvom han var direktør i Brøndby, så var han samtidig agent for sine egne spillere. Så han havde dobbeltinteresser. Han havde både klubbens og spillerens interesse når han forhandlede. Det var ham, der handlede Bent ”Turbo” Christensen til Schalke dengang, og han forhandlede også Ebbe Sand til Schalke. Ebbe blev solgt for over 40 millioner kroner og Turbo var verdens niendedyreste spiller dengang han blev solgt. Det var jo astronomiske beløb dengang«, siger han og fortsætter: »I dag er det fuldstændig vanvittigt at tænke på at en person skal varetage begge parters interesser. Det gjorde han dengang, og da var det rimelig normalt for der var agenter ikke en del af spillet. Dengang var agenter lidt ligesom sælgere, når de kom forbi. Siden dengang er det hele blevet væsentligt mere professionelt«. Peter Graulund stoppede sin aktive karriere i 2012 og fungerer nu som ekspert hos Viasat.

HAR DU LÆST MAGASINET? Så får du lige et stort tak – for dit engagement og din nysgerrighed som læser. Hvis du har lyst til at hjælpe os med at blive bedre, ville vi sætte pris på, at du deltog i en kort undersøgelse på følgende link. Intet hokus pokus – blot et ønske om, at vi kan lære mere om, hvad du kan lide eller ikke kan lide ved Kontra :) DELTAG HER Stort tak, Redaktionen

KONTRAMAGAZINE

I denne måned tilegner vi kærlighedssiden til Jesper Frandsen. Som frivillig skribent har han nu bidraget med tre forsidehistorier til Kontra og har igen i denne måned spillet en markant rolle for indholdet.

Dette er Kontras kærlighedsside. Her vil være en speciel tak til den eller de, der har bidraget med noget særligt til denne måneds magasin. Alle læsere har en fast plads i redaktionens hjerter, men oppe i hjertet er der dog en ekstra tak til én eller nogle.